Obsah (9)

§ 22§ 5§ 63§ 3§ 68§ 18§§ 92§§ 97§ 26

BEK H#LOKDOK04 B B20090030405 AA004735 123635 Bekendtgørelse om kørekort 2009 2009-04-02 2009-04-24 2026-06-23 Historic 304 Lovtidende A 2009-12-18 2012-05-21 31991L0439 32006L0126 32006L0123 A2011010

kapitel

1. Stk.
2. Kørekort kan kun udstedes til personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, jf. §
3. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse ved udstedelse af internationale kørekort efter § 65 og ved udstedelse af turistkørekort efter §
4. Udstedelse af duplikatkørekort efter § 62, stk. 1-3, og fornyelse af kørekort efter

kapitel 8 kan endvidere ske til personer, der har erhvervet dansk kørekort, og som hverken har sædvanlig bopæl i Danmark eller i et andet EU- eller EØS-land. Stk. 3. Der kan ikke udstedes kørekort til personer, hvis kørekort er begrænset, suspenderet eller inddraget i et andet EU eller EØS-land. Dette gælder ikke for begrænsninger som anført i bilag 8. § 3. Ansøgning om kørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Stk. 2. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi af ansøgeren. Fotografiet skal opfylde følgende krav: 1) Fotografiet skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler, huller eller andre beskadigelser. 2) Fotografiet skal være et vellignende portrætbillede i størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler 30-36 mm i højden. 3) Fotografiet skal tages lige forfra og vise ansøgerens ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene. 4) Ansigtet skal være jævnt belyst. 5) Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet. 6) Munden skal være lukket. 7) Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser. 8) Baggrunden skal være lys og uden skygger eller andre motiver. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at ansøgeren bærer hovedbeklædning på det i stk. 2 nævnte fotografi, hvis ansøgeren af religiøse grunde anmoder herom. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt tillade, at kravene i stk. 2, nr. 1-8, fraviges, når ganske særlige grunde taler herfor. Stk. 4. Ansøgningen skal endvidere vedlægges en lægeattest, der opfylder kravene i § 21, og et kursusbevis for gennemført kursus i færdselsrelateret førstehjælp, jf. § 25. Stk. 5. Er ansøgeren ikke dansk eller nordisk statsborger, skal ansøgningen tillige vedlægges opholdstilladelse eller opholdsbevis, medmindre vedkommende lovligt kan opholde sig i Danmark uden tilladelse. Såfremt kommunalbestyrelsen skønner det nødvendigt, kan det kræves, at der fremvises dokumentation for, at ansøgeren har sædvanlig bopæl i Danmark eller bevis for, at ansøgeren i mindst seks måneder har opholdt sig i Danmark som studerende, jf. § 6. § 4. Ved indlevering af en ansøgning om kørekort skal ansøgeren godtgøre sin identitet ved forevisning af tidligere udstedt kørekort af den i § 55, stk. 2, nævnte EF-model, eller ved forevisning af gyldigt pas. Stk. 2. Er ansøgeren ikke i besiddelse af et gyldigt pas eller af et tidligere udstedt kørekort af den i § 55, stk. 2, nævnte EF-model, skal ansøgeren forevise original dåbs-, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation. Stk. 3. Fremgår ansøgerens personnummer ikke tydeligt af de i stk. 1 og 2 anførte dokumenter, skal der tillige forevises et legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf ansøgerens personnummer tydeligt fremgår. Stk. 4. Er ansøgeren ikke tildelt et personnummer, og fremgår ansøgerens fødselsdato og fødested ikke tydeligt af de i stk. 1 og 2 anførte dokumenter, skal der tillige forevises et legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf ansøgerens fødselsdato og fødested tydeligt fremgår. Stk. 5. Fremgår ansøgerens nu anvendte navn ikke af de i stk. 1-4 anførte dokumenter, har ansøgeren pligt til på forlangende at dokumentere navneændringen ved forevisning af vielsesattest, navnebevis eller dokumentation for anmeldelse til vielsesmyndigheden eller folkeregistret. Stk. 6. Hvis udstedelse af et kørekort forudsætter aflæggelse af en køreprøve eller en kontrollerende køreprøve, skal ansøgeren først godtgøre sin identitet, jf. stk. 1-2, i forbindelse med den teoretiske og den praktiske prøves afholdelse, jf. herved § 41, stk. 4. § 5. De i § 4, stk. 1-5, nævnte krav til dokumentation for ansøgerens identitet kan fraviges, hvis kommunen kender ansøgeren, eller hvis ansøgeren godtgør sin identitet ved besvarelse af kontrolspørgsmål. I særlige tilfælde kan ansøgeren i stedet godtgøre sin identitet ved, at en person, der kan godtgøre sin egen identitet, jf. § 4, stk. 1-5, møder sammen med ansøgeren og skriftligt bevidner, at ansøgeren er den, ansøgeren udgiver sig for at være (vitterlighedsvidne). Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan om nødvendigt kræve, at ansøgeren, uanset om § 4, stk. 1-5, er opfyldt, godtgør sin identitet i overensstemmelse med § 5, stk. 1. Sædvanlig bopæl § 6. Med sædvanlig bopæl forstås i denne bekendtgørelse det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, det vil sige i mindst 185 dage inden for et kalenderår, som følge af sin personlige eller erhvervsmæssige tilknytning. Er den pågældende en person uden erhvervsmæssig tilknytning, skal der bestå en personlig tilknytning, der viser, at der består en tæt forbindelse mellem vedkommende og dennes bopælssted. Stk. 2. Sædvanlig bopæl anses for etableret på det tidspunkt, hvor en person har bosat sig i Danmark med henblik på opfyldelse af en af de i stk. 1 nævnte betingelser. Stk. 3. En person, som alene har sin erhvervsmæssige tilknytning til Danmark, anses for at have sædvanlig bopæl i det land, hvor den pågældende har sin personlige tilknytning, såfremt vedkommende regelmæssigt vender tilbage dertil. Sidstnævnte betingelse kræves ikke opfyldt, hvis den pågældende opholder sig i Danmark med henblik på at udføre et tidsbegrænset erhverv. Stk. 4. Optagelse på en uddannelsesinstitution indebærer ikke i sig selv, at den pågældende opnår sædvanlig bopæl i Danmark. Kørekortkategorier og førerret § 7. Kørekort kan udstedes til følgende kategorier: 1) Kategori A. Motorcykel.

1. a)Lille motorcykel.
2. b)Stor motorcykel. 2) Kategori B. Almindelig bil. 3) Kategori C. Lastbil. 4) Kategori D. Stor personbil. 5) Kategori E. Stort påhængskøretøj.
3. a)Kategori B med stort påhængskøretøj (kategori B/E).
4. b)Kategori C med stort påhængskøretøj (kategori C/E).
5. c)Kategori D med stort påhængskøretøj (kategori D/E). Stk. 2. Der kan endvidere udstedes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørekort til traktor/motorredskab . § 8. Kørekort til kategori A (motorcykel) giver førerret i henhold til følgende: 1) Kørekort til kategori A (lille motorcykel) giver ret til at føre:
6. a)Tohjulet motorcykel uden sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof på højst 0,16 kW/kg. Det er samtidig en betingelse, at motorcyklen har en motoreffekt på højst 25 kW.
7. b)Tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof på højst 0,16 kW/kg.
8. c)Trehjulet motorcykel.
9. d)De under a),
10. b)og
11. c)nævnte køretøjer med tilkoblet påhængskøretøj.
12. e)Stor knallert. 2) Kørekort til kategori A (stor motorcykel) giver ret til at føre:
13. a)De i nr. 1 nævnte køretøjer.
14. b)Tohjulet motorcykel uden sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof på over 0,16 kW/kg eller med en motoreffekt på over 25 kW.
15. c)Tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof på over 0,16 kW/kg.
16. d)De under
17. b)og
18. c)nævnte køretøjer med tilkoblet påhængskøretøj. Stk. 2. Foreligger der ikke oplysning om massen af vand, olie og brændstof, anvendes motorcyklens egenvægt med tillæg af 15 kg. § 9. Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre: 1) Personbil med højst otte siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. 2) Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. 3) Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg. 4) Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 3.500 kg, og påhængskøretøjets tilladte totalvægt må ikke overstige bilens egenvægt med tillæg af 50 kg. Bilens egenvægt med tillæg af 50 kg svarer til bilens køreklare vægt med fradrag af 75 kg. 5) Trehjulet motorcykel. 6) Traktor/motorredskab. 7) Stor knallert. Stk. 2. For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 3 og 4, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt. § 10. Kørekort til kategori C (lastbil) giver ret til at føre: 1) Lastbil med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. 2) Personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. 3) Vogntog bestående af en lastbil eller en personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg. 4) Motordrevet blokvogn. Stk. 2. For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 3, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt. § 11. Kørekort til kategori D (stor personbil) giver ret til at føre: 1) Personbil med over otte siddepladser foruden førerens plads. 2) Vogntog bestående af en stor personbil og et påhængs­køre­tøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg. 3) Ledbus. Stk. 2. For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 2, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt. § 12. Kørekort til kategori E (stort påhængskøretøj) giver ret til at føre: 1) Vogntog bestående af en almindelig bil og et påhængskøretøj, som ikke henhører under kategori B (kategori B/E). 2) Vogntog bestående af en lastbil eller en personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg (kategori C/E). 3) Vogntog bestående af en stor personbil og et påhængs­køre­tøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg (kategori D/E). Stk. 2. Kørekort til kategori B/E giver alene ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med almindelig bil (kategori B). Stk. 3. Kørekort til kategorierne C/E og D/E giver tillige ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med almindelig bil (kategori B). Stk. 4. Kørekort til kategori C/E giver tillige ret til at føre køretøjer omfattet af kategori D/E, når indehaveren har erhvervet kørekort til kategori D. Kørekort til kategori C/E giver endvidere ret til at føre lastbil med tilkoblet blokvogn. Stk. 5. Personer, der er tjenestegørende i forsvaret eller i det statslige redningsberedskab, og som er i besiddelse af et kørekort til kategori C eller kategori D eller et kørekort til kategori C-D udstedt før den 1. juli 1996, kan uden at have aflagt køreprøve til kategori E tjenstligt føre bil tilkoblet påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Påhængskøretøjets faktiske totalvægt må dog ikke overstige 1.500 kg, og bilens faktiske totalvægt skal være mindst to gange påhængskøretøjets. Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 5 finder tilsvarende anvendelse for personer, der er tjenestegørende i det kommunale redningsberedskab, dog kun såfremt den pågældende var ansat før den 1. juli 1996, og er i besiddelse af et kørekort til kategori C-D udstedt før den 1. juli 1996. Stk. 7. For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til denne bestemmelse ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt. § 13. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring giver ret til at føre almindelig bil (kategori B), stor personbil (kategori D) eller både almindelig bil og stor personbil med henblik på erhvervsmæssig befordring af personer. Stk. 2. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B og/eller kategori D gælder endvidere for erhvervsmæssig personbefordring med køretøjer omfattet af § 10, stk. 1, nr. 2, når indehaveren har erhvervet kørekort til kategori C. § 14. Kørekort til traktor/motorredskab giver ret til at føre disse køretøjer, herunder med tilkoblede påhængskøretøjer. Aldersbetingelser mv. § 15. Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år. Stk. 2. Ret til at føre stor motorcykel, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, litra b-d, er dog betinget af, at den pågældende 1) har mindst to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A, 2) uden endnu at have mindst to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A, er fyldt 21 år og herefter har bestået en praktisk prøve på en stor motorcykel, jf. bilag 5, eller 3) uden tidligere at have erhvervet kørekort til motorcykel, er fyldt 21 år og har gennemført køreundervisning og bestået en køreprøve til kategori A på en stor motorcykel, jf. bilag 5. Stk. 3. Ansøgning om ret til at føre stor motorcykel i de i stk. 2, nr. 2, nævnte tilfælde behandles efter reglerne i kapitel 7. § 16. Kørekort til kategori B, kategori B/E, kategori C og kategori C/E kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år. Stk. 2. Kørekort til kategori C kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B. Stk. 3. Kørekort til kategori B/E og kategori C/E kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B henholdsvis kategori C. § 17. Kørekort til kategori D og kategori D/E kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år. Stk. 2. Kørekort til kategori D kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B. Stk. 3. Kørekort til kategori D/E kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori D. § 18. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år. Stk. 2. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan kun udstedes til førere, der har kørekort til kategori B og har bestået en køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring. Stk. 3. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan alene udstedes til den kategori, der er aflagt køreprøve i. Stk. 4. Godkendte kørelærere kan få udstedt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring uden at aflægge særlig køreprøve, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Ansøgning om udstedelse af kørekort skal i disse tilfælde tillige vedlægges dokumentation for godkendelse. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., gælder tilsvarende for personer, der inden for de sidste fem år før ansøgningstidspunktet jævnligt har virket som prøvesagkyndige eller køredommere. Ansøgning om udstedelse af kørekort skal i disse tilfælde tillige vedlægges dokumentation for beskikkelse og erfaring. Stk. 6. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan nægtes udstedt under den i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte betingelse. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen sender ansøgningen til politiet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan udstedes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til ansøgeren. Stk. 8. Såfremt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring nægtes udstedt, skal anklagemyndigheden på begæring indbringe spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3. § 19. Kørekort til traktor/motorredskab kan udstedes til en person, der er fyldt 16 år. Helbredsmæssige betingelser § 20. Kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed. Stk. 2. De nærmere helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af kørekort fremgår af bilag 2. Stk. 3. Rigspolitichefen fastsætter efter forhandling med Sundhedsstyrelsen nærmere retningslinjer for behandlingen af sager om udstedelse og fornyelse af kørekort, hvori der foreligger helbredsoplysninger, der kræver lægelige erklæringer, udtalelser eller vurderinger. § 21. Lægeattesten, jf. § 3, stk. 4, skal være afgivet på en blanket, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Stk. 2. Såfremt lægeattesten afgives på lægens eget papir, skal hvert ark dateres samt påføres ansøgerens navn og personnummer samt lægens stempel og underskrift (sidstnævnte i afvigende farve). De enkelte ark skal endvidere nummereres og sammenhæftes. Stk. 3. Lægeattesten skal udstedes af ansøgerens sædvanlige læge eller anden speciallæge. Hvis en anden læge udsteder lægeattesten, skal ansøgeren angive en fyldestgørende grund hertil. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgeren fremviser sundhedskort. Stk. 5. Til dokumentation for at ansøgeren er identisk med den person, der er beskrevet i lægeattesten, skal det i § 3, stk. 2, nævnte fotografis bagside af lægen være påført ansøgerens personnummer, eller hvis ansøgeren ikke er tildelt personnummer, fødselsdato og fødested, samt endvidere være underskrevet af lægen. Attesten og fotografiet sendes direkte til vedkommende kommune af lægen eller overgives ansøgeren i en lukket kuvert, der er forsynet med lægens navn eller stempel. Stk. 6. Lægeattesten må ved ansøgningens indlevering ikke være over tre måneder gammel og ved udstedelsen af kørekortet ikke over et år og tre måneder gammel. § 22. På grundlag af oplysningerne i lægeattesten afgøres det, om ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af det ønskede kørekort. Indeholder lægeattesten ingen oplysninger om sygdom ud over oplysninger om ansøgerens synsstyrke, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen, medmindre kommunalbestyrelsen vurderer, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for synsevne. I øvrige tilfælde træffes afgørelsen af politiet. Stk. 2. Politiet kan kræve, at der fra en speciallæge eller andre fremskaffes en erklæring eller yderligere oplysninger, samt endvidere at ansøgeren i øvrigt medvirker til lægelige undersøgelser til afgørelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår. Stk. 3. Politiet kan kræve, at ansøgeren aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest, jf. § 54, til bedømmelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår. Stk. 4. Udgifterne i forbindelse med de i denne bestemmelse nævnte undersøgelser og køretesten afholdes af ansøgeren. § 23. Foreligger der oplysninger, der viser, at ansøgeren er afhængig af brug af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, må kørekort ikke udstedes eller fornyes. Stk. 2. Finder kommunalbestyrelsen, at der foreligger eller kan foreligge oplysninger som nævnt i stk. 1, sender kommunalbestyrelsen ansøgningen til politiet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan udstedes kørekort til ansøgeren. Stk. 3. Såfremt kørekort nægtes, skal anklagemyndigheden på begæring indbringe spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3. Stk. 4.

§ 22, stk.

2 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Langsomtkørende invalidekøretøjer §

1. Rigspolitichefen kan tillade, at kørekort til langsomtkørende invalidekøretøj udstedes til en person, der er fyldt 15 år. Kapitel 2 Færdselsrelateret førstehjælp §
2. Ved førstegangserhvervelse af førerret kan kørekort kun udstedes til ansøgere, der har gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus. Stk.
3. Det færdselsrelaterede førstehjælpskursus skal være gennemført i overensstemmelse med bilag 9 i denne bekendtgørelse og forestået af instruktører godkendt af Dansk Førstehjælpsråd. Stk.
4. Efter gennemførelse af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus udsteder instruktøren et kursusbevis. Stk.
5. Kursusbeviset må ved indlevering af ansøgning om kørekort højst være ét år gammelt. Stk.
6. Politiet kan for personer med handicap i særlige tilfælde dispensere fra kravet om gennemførelse af dele af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus. Politiet kan endvidere i særlige tilfælde dispensere fra kravet om et kursusbevis for gennemførelse af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus, såfremt ansøgeren inden for det seneste år har gennemgået et tilsvarende førstehjælpskursus, eller såfremt ansøgeren i øvrigt må anses for at have tilstrækkelige færdigheder og viden om førstehjælp. Kapitel 3 Køreundervisning §
7. Ansøgere, der ønsker kørekort til en kategori, hvortil de ikke tidligere har haft kørekort, skal have modtaget undervisning af en kørelærer, der er godkendt til den pågældende kategori. Stk.
8. Undervisning til kategori B/E skal foretages af en kørelærer, der er godkendt til kategori C, D og E. Stk.
9. Rigspolitichefen udsteder bekendtgørelser om undervisningsplan for køreuddannelsen til de enkelte kategorier, og undervisningen skal gennemføres i overensstemmelse hermed. Stk.
10. Undervisningsplanerne fastlægger de kundskaber, færdigheder og den adfærd, ansøgeren skal besidde for at erhverve kørekort. Undervisningen i teori og praktik skal integreres og skal følge undervisningsplanens afsnitsopdeling. Stk.
11. Undervisningen i teori kan gives samtidig til ansøgere, der ønsker kørekort til kategori A, og ansøgere, der ønsker kørekort til kategori B, såfremt indholdet af teoriundervisningen til de omhandlede kategorier er identisk. Det samme gælder ansøgere, der ønsker kørekort til kategori C, og ansøgere, der ønsker kørekort til kategori D. Tilsvarende gælder for ansøgere, der samtidig ønsker kørekort til enten kategori A og kategori B eller kørekort til kategori C og kategori D. Den undervisende kørelærer skal være godkendt som kørelærer til begge de kategorier, som der undervises i. Pauser i køreuddannelsesperioden §
12. Ved køreuddannelsesperioden forstås den periode, hvori ansøgeren er under køreuddannelse. I køreuddannelsesperioden indgår undervisningen i teorilokale (teoretiske emner), praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), teoriprøve og praktisk prøve. Teoriprøven og den praktiske prøve er ikke en del af undervisningen, jf. bilag
13. Stk.
14. Ansøgere, der er fraværende i køreuddannelsesperioden i mere end tre måneder, skal påbegynde køreundervisningen på ny i overensstemmelse med de i bilag 4 anførte bestemmelser. Stk.
15. Ansøgere, der i løbet af køreuddannelsesperioden er fraværende i højst 4 lektioner a 45 minutters varighed i teorilokale (teoretiske emner), kan på særlige vilkår selv gennemgå de manglende emner ved selvstudium. Betingelserne herfor fremgår af afsnit VI i bilag
16. Stk.
17. Årsagen til fraværet har ingen betydning. §
18. Undervisning til kategorierne C og D må først påbegyndes, når ansøgeren har erhvervet kørekort til kategori B. Stk.
19. Undervisning til kategorierne B/E, C/E og D/E må først påbegyndes, når ansøgeren har erhvervet kørekort til henholdsvis kategorierne B, C og D. Stk.
20. Har ansøgeren tidligere haft kørekort til kategori B, eller har ansøgeren tidligere haft kørekort til kategori C eller kategori D, kan undervisning til kategorierne C, D og B/E henholdsvis kategorierne C/E og D/E påbegyndes, uanset at førerretten betinget eller ubetinget er frakendt vedkommende, jf. dog § 34, stk.
21. Køreundervisningens varighed §
22. Køreundervisningen (dvs. teoriundervisning og praktisk køreundervisning), som ansøgeren skal gennemgå i forbindelse med erhvervelse af kørekort til den valgte kategori, skal omfatte følgende antal lektioner a mindst 45 minutters varighed: 1) Kategori A : Mindst 26 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 22 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori A, jf. dog stk. 2, nr. 1, og stk.
23. 2) Kategori B : Mindst 28 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 24 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B, jf. dog stk. 2, nr. 2, og stk.
24. 3) Kategori C eller kategori D : Mindst 16 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til henholdsvis kategori C og kategori D, jf. dog stk. 3 og
25. 4) Kategori C/E : Mindst 13 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori C/E. 5) Kategori D/E : Mindst 10 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 6 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori D/E. 6) Kategori B/E : Mindst 4 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 6 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B/E. Stk.
26. Såfremt ansøgeren tidligere har erhvervet kørekort til kategori A eller til kategori B, og der højst er forløbet to år fra udstedelsen af kørekortet til tidspunktet for påbegyndelsen af første lektion ved erhvervelse af kørekort enten til kategori B eller til kategori A, skal køreundervisningen (dvs. teoriundervisning og praktisk køreundervisning) omfatte følgende antal lektioner a mindst 45 minutters varighed: 1) Kategori A : Mindst 14 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 17 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori A. 2) Kategori B : Mindst 16 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B. Stk.
27. Såfremt ansøgeren tidligere har erhvervet kørekort til kategori C eller til kategori D , og der højst er forløbet to år fra udstedelsen af kørekortet til tidspunktet for påbegyndelsen af første lektion ved erhvervelse af kørekort enten til kategori D eller til kategori C, skal køreundervisningen (dvs. teoriundervisning og praktisk køreundervisning) omfatte følgende antal lektioner a mindst 45 minutters varighed: mindst 10 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 14 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til henholdsvis kategori C og kategori D. Stk.
28. Såfremt ansøgeren gennemfører køreundervisningen til kategori A og kategori B samtidig, jf. § 26, stk. 5, skal undervisningen i teorilokale (teoretiske emner) til de to kategorier sammenlagt mindst omfatte 36 lektioner a mindst 45 minutters varighed. For den praktiske køreundervisning gælder

stk. 1, nr. 1-

1. Stk.
2. Såfremt ansøgeren gennemfører køreundervisningen til kategori C og kategori D samtidig, jf. § 26, stk. 5, skal undervisningen i teorilokale (teoretiske emner) til de to kategorier sammenlagt mindst omfatte 26 lektioner a mindst 45 minutters varighed. For den praktiske køreundervisning gælder

stk. 1, nr.

1. Stk.
2. En lektion skal have en varighed på mindst 45 minutter for at kunne indgå i opgørelsen af det obligatoriske mindste lektionsantal. Op til 4 af de obligatoriske lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og op til 4 af de obligatoriske lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) kan dog indgå i opgørelsen, såfremt hver lektion har en varighed a mindst 15 minutter, jf. punkt 2 i afsnit V i bilag
3. Dette gælder dog ikke køreundervisningen ved erhvervelse af kørekort til kategori B/E. Stk.
4. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategorierne A, B, C, D og C/E skal strække sig over mindst 14 undervisningsdage. Stk.
5. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategori D/E skal strække sig over mindst 7 undervisningsdage. Stk.
6. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategori B/E skal strække sig over mindst 3 undervisningsdage. Lektionsplan §
7. Kørelæreren skal før påbegyndelsen af en køreelevs undervisning udfærdige en detaljeret lektionsplan i 2 eksemplarer over uddannelsesforløbet planlagt i nøje overensstemmelse med

denne bekendtgørelse og undervisningsplanen for køreuddannelsen til den omhandlede kategori. Et eksemplar af lektionsplanen skal udleveres til køreeleven senest ved køreundervisningens første lektion. Stk.

1. Lektionsplanen skal indeholde følgende: 1) Køreskolens navn, adresse og telefonnummer. 2) Køreelevens navn, adresse og telefonnummer. 3) Den eller de undervisende kørelæreres navne. 4) Rækkefølgen af lektionerne i overensstemmelse med undervisningsplanens afsnitsopdeling, jf. § 26, stk. 3 og
2. 5) Oplysning om antallet af lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og antallet af lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), som køreundervisningen til den omhandlede kategori mindst skal omfatte, jf. §
3. 6) Oplysning om antallet af lektioner henholdsvis på lukket øvelsesplads og på køreteknisk anlæg, som køreundervisningen til den omhandlede kategori mindst skal omfatte, jf. §§ 33 og
4. 7) Oplysning om at det er køreelevens individuelle forhold og formåen, der er afgørende for, hvor mange lektioner udover det anførte obligatoriske mindste lektionsantal køreeleven skal have, før den praktiske prøve kan aflægges. 8) Hovedindholdet af hver enkelt lektion opdelt i lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) anført med underafsnitsbetegnelsen (dvs. nummerering med tilhørende overskrift) fra den omhandlede undervisningsplan, herunder plads til datoen for hver enkelt lektions gennemførelse, den faktisk anvendte tid samt plads til køreelevens og kørelærerens underskrifter. 9) Repetition af tidligere gennemførte lektioner og evaluerende prøver. Stk.
5. Den undervisende kørelærer og køreeleven skal straks efter afslutningen af hver enkelt lektion med deres underskrifter (mindst ét fornavn og efternavnet) i kørelærerens eksemplar af lektionsplanen bekræfte, at der er undervist i indholdet af omhandlede lektion, herunder bekræfte datoen for lektionens gennemførelse og den faktisk anvendte tid. Stk.
6. Kørelærerens eksemplar af lektionsplanen skal medbringes ved køreprøven. Stk.
7. Kørelæreren skal på forlangende forevise lektionsplanen for kommunen, politiet eller anden kontrolmyndighed, herunder udlevere lektionsplanen til kontrolmyndighedens nærmere kontrol. Stk.
8. Såfremt køreeleven skifter kørelærer i undervisningsforløbet, skal den hidtidige kørelærer udlevere sit eksemplar af lektionsplanen til den nye kørelærer til brug i køreelevens fortsatte køreundervisning. Stk.
9. Lektionsplanen skal opbevares af køreskolen i mindst to år efter afslutningen af køreuddannelsesperioden. Stk.
10. Køreundervisningen og anvendelsen af lektionsplaner skal gennemføres i overensstemmelse med

bilag

1. §
2. I ansøgningen om kørekort afgiver køreelev og kørelærer erklæring om, at der i køreundervisningen mindst har været anvendt det i § 29, stk. 1-5, foreskrevne antal lektioner henholdsvis i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), samt at kravet i § 29, stk. 7-9, til undervisningsforløbets udstrækning er opfyldt. Det skal endvidere erklæres, at kravene i §§ 33 og 36 til antallet af lektioner henholdsvis på lukket øvelsesplads og på køreteknisk anlæg er opfyldt, samt at der i køreundervisningen har været udfærdiget, udleveret og anvendt en lektionsplan, jf. §
3. Stk.
4. Ved den praktiske prøve skal erklæringen om køreundervisning være underskrevet af kørelærer og køreelev. Stk.
5. Har flere kørelærere undervist køreeleven, skal den kørelærer, der har foretaget den sidste lektion henholdsvis i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), underskrive erklæringen om køreundervisning. Indledende køreundervisning §
6. Den indledende køreundervisning til kategorierne A og B skal foregå på en lukket øvelsesplads, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 6, afsnit I. Stk.
7. Med hensyn til øvelsespladsens indretning og udstyr samt undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til undervisningsplanerne til kategorierne A og B samt til bilag 6, afsnit I. §
8. Ansøgeren skal som fører mindst gennemføre 4 lektioner a mindst 45 minutters varighed i manøvrer på lukket øvelsesplads ved køreundervisningen til kategorierne A og B. Øvelseskørsel §
9. Øvelseskørsel må tidligst finde sted tre måneder før det tidspunkt, hvor ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel
10. Stk.
11. For personer, der er frakendt førerretten ubetinget, må øvelseskørsel tidligst påbegyndes tre måneder før frakendelsestidens udløb. Stk.
12. Øvelseskørsel til motorcykel må kun finde sted med højst tre elever ad gangen. Under kørslen skal kørelæreren kunne overvåge eleverne forsvarligt. Kørelæreren kan og skal, såfremt der undervises mere end en elev ad gangen, overvåge eleverne fra et efterfølgende køretøj. Køretøjet skal være forsynet med et radioanlæg med håndfri betjening til brug for kørelæreren, og skal i alle tilfælde føres enten af kørelæreren selv eller af en person med gyldigt kørekort. Ved undervisning af én elev kan kørelæreren overvåge kørslen fra motorcyklens bagsæde. Stk.
13. Køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel, skal opfylde betingelserne i bilag
14. Afsluttende køreundervisning §
15. Den afsluttende køreundervisning til kategorierne A, B, C, C/E og D skal foregå på et køreteknisk anlæg, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 6, afsnit II. Undervisningen på køreteknisk anlæg må først gives efter gennemførelse af samtlige forudgående afsnit i undervisningsplanen. Stk.
16. Med hensyn til tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen på køreteknisk anlæg henvises til undervisningsplanerne til kategorierne A, B, C, D og E. §
17. Ansøgeren skal som fører mindst gennemføre 5 lektioner a mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategori A. Stk.
18. Ansøgeren skal som fører mindst gennemføre 4 lektioner a mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategori B. Stk.
19. Ansøgeren skal som fører mindst gennemføre 4 lektioner a mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategorierne C, D og C/E. Kapitel 4 Særlig køreundervisning §
20. Særlig køreundervisning skal gennemføres i overensstemmelse med de regler, der gælder for køreundervisningen til den kategori, i hvilken den forseelse, der ligger til grund for kørselsforbuddet, er begået, jf. dog stk.
21. Stk.
22. Såfremt kørselsforbuddet er begrundet i kørsel med traktor/motorredskab, stor knallert eller trehjulet motorcykel, skal særlig køreundervisning gennemføres i overensstemmelse med de regler, der gælder for køreundervisningen til den første kategori, som den pågældende har erhvervet. Stk.
23. Køreundervisningen skal gives af en kørelærer, der er godkendt til den kategori, som den særlige køreundervisning omhandler. §
24. Den særlige køreundervisning skal være gennemført i overensstemmelse med Rigspolitiets bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til den omhandlede kategori og skal omfatte følgende afsnit: 1)
25. afsnit: Trafikantadfærd. 2)
26. afsnit: Grundregler for kørsel. 3)
27. afsnit: Manøvrer på vej. Stk.
28. Undervisningen i teori og praktik skal integreres og skal følge undervisningsplanens afsnitsopdeling. Stk.
29. Bestemmelserne om lektionsplaner i § 30 og om erklæring om køreundervisning i § 31 finder tilsvarende anvendelse. Stk.
30. Ansøgere, der er fraværende i køreuddannelsesperioden i mere end tre måneder, skal påbegynde den særlige køreundervisning på ny. §
31. Undervisningen (dvs. teoriundervisning og praktisk køreundervisning), som ansøgeren skal gennemgå i den særlige køreundervisning, skal mindst omfatte 7 lektioner a mindst 45 minutters varighed i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 8 lektioner a mindst 45 minutters varighed i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel). Stk.
32. Undervisningsforløbet ved den særlige køreundervisning skal strække sig over mindst otte undervisningsdage. Kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) §
33. Undervisningen i alkohol og trafik (A/T-kursus) udbydes af regionerne. Stk.
34. A/T-kursus skal være gennemført i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse om undervisningsplan for kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) med tilhørende bilag. Undervisningen skal følge undervisningsplanens afsnitsopdeling. Stk.
35. A/T-kursus består af 4 lektioner a 2½ times varighed fordelt over mindst fire uger. Der er mødepligt til alle 4 lektioner. Reglerne for deltagelse i kurset fremgår af undervisningsplanen for kursus i alkohol og trafik. Kursister, der ikke følger disse regler, kan bortvises. Stk.
36. Efter gennemførelse af A/T-kursus udsteder kursusudbyderen et kursusbevis. Stk.
37. A/T-kursus, der skal være gennemført, før kontrollerende køreprøve kan aflægges, kan tidligst påbegyndes tre måneder før frakendelsestidens udløb. Denne begrænsning finder ikke anvendelse i forbindelse med gennemgang af A/T-kursus som følge af et kørselsforbud. Stk.
38. For deltagelse i A/T-kursus betaler kursisten et af kursusudbyderen fastsat beløb, som dækker udgifter i forbindelse med afholdelse og administration af kursus. Kapitel 5 Køreprøver mv. §
39. Kommunalbestyrelsen berammer køreprøver efter aftale med politiet. Stk.
40. Køreprøven består af en teoriprøve og en praktisk prøve. Stk.
41. Prøven til stor motorcykel, jf. § 15, stk. 2, nr. 2, og kategori B/E består kun af en praktisk prøve. Stk.
42. Ved afholdelse af såvel teoriprøve som praktisk prøve skal ansøgningsblanketten, kørelærerens eksemplar af lektionsplanen og eventuelt tidligere udstedt kørekort medbringes. Lektionsplan skal dog ikke medbringes i forbindelse med aflæggelse af kontrollerende køreprøve, medmindre kontrollerende køreprøve aflægges som følge af kørselsforbud. Ved afholdelse af teoriprøve og praktisk prøve skal ansøgeren endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-
43. Teoriprøve og praktisk prøve kan dog afholdes, hvis ansøgeren på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet. Stk.
44. Resultatet af en teoriprøve eller en praktisk prøve skal straks efter prøvens bedømmelse meddeles ansøgeren. §
45. Køreprøver, praktiske prøver og vejledende helbredsmæssige køretest afholdes af politiet. Stk.
46. Køreprøver og praktiske prøver kan for militærpersoner og for personel ved redningsberedskabet aflægges over for forsvarets henholdsvis det statslige redningsberedskabs køredommere. Køredommere kan dog ikke afholde køreprøver til erhvervsmæssig personbefordring og kontrollerende køreprøver. §
47. Køreprøve og praktisk prøve til kategori A, køreprøver til kategorierne B, C, D, C/E og D/E samt praktisk prøve til kategori B/E gennemføres i overensstemmelse med

bilag 7, afsnit I. Stk. 2. Køreprøver til erhvervsmæssig personbefordring til kategorierne B og D samt køreprøve til traktor/motorredskab gennemføres i overensstemmelse med

bilag 7, henholdsvis afsnit II og III. Stk.

1. Køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D kan afvikles samtidig med køreprøven til kategori D. Består ansøgeren ikke teoriprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, bevares retten til at aflægge praktisk prøve til kategori D, såfremt teoriprøven til kategori D er bestået. §
2. Hvis ansøgeren ikke i fornødent omfang kan tale og forstå dansk eller et fremmedsprog, som den tilsynsførende eller den prøvesagkyndige behersker, skal der ved såvel teoriprøve som praktisk prøve anvendes tolk. Politiet udvælger tolken. Udgifter til tolk afholdes af ansøgeren. Stk.
3. Der anvendes ikke tolk ved teoriprøven i de tilfælde, hvor teoriprøven i det digitale teoriprøvesystem kan gennemføres på et fremmedsprog, som ansøgeren forstår. Stk.
4. En kørelærer eller en kørelæreraspirant må ikke fungere som tolk. Stk.
5. Ved aflæggelse af køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring kan der ikke benyttes tolk. Teoriprøve §
6. Teoriprøve til kategorierne A og B kan først berammes, når undervisning i kørsel på lukket øvelsesplads er gennemført, og den kørelærer, der har foretaget undervisningen af ansøgeren, med sin underskrift på ansøgningsblanketten har bekræftet, hvor og hvornår undervisningen har fundet sted, jf. §
7. §
8. Teoriprøve kan tidligst aflægges en måned før ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort. Ansøgere, der ønsker kørekort til traktor/motorredskab, kan dog aflægge teoriprøve seks måneder før, alderskravet er opfyldt. §
9. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren, skal senest før teoriprøvens aflæggelse ved sin underskrift på ansøgningsblanketten bekræfte, at ansøgeren har modtaget undervisning i kørsel på lukket øvelsesplads, i teori og i praktik i overensstemmelse med undervisningsplanen for den pågældende kategori. Har flere kørelærere undervist ansøgeren i en eller flere af de ovennævnte discipliner, skal den kørelærer, der har foretaget den sidste lektion inden for den enkelte disciplin, underskrive ansøgningsblanketten. Denne kørelærer skal forinden sikre sig, at undervisningsplanen er fulgt. Stk.
10. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved aflæggelse af kontrollerende køreprøve i forbindelse med gengivelse af førerretten efter et kørselsforbud. Der skal dog ikke gives erklæring om undervisning i kørsel på lukket øvelsesplads. Praktisk prøve §
11. Den praktiske prøve kan først berammes, når teoriprøven er bestået. Ved den praktiske prøves aflæggelse skal undervisningen på køreteknisk anlæg være gennemført. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren på køreteknisk anlæg, skal ved sin underskrift på ansøgningsblanketten oplyse, hvor og hvornår undervisningen har fundet sted, jf. §
12. Stk.
13. Bestemmelsen i stk. 1,
14. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved aflæggelse af kontrollerende køreprøve i forbindelse med gengivelse af førerretten efter et kørselsforbud. §
15. Praktisk prøve kan tidligst aflægges, når ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort. Politiet kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra fristen. Stk.
16. Den praktiske prøve skal bestås inden 12 måneder efter, at teoriprøven er bestået. Teoriprøven bevarer dog kun sin gyldighed i op til 12 måneder, såfremt ansøgeren er i et sammenhængende uddannelsesforløb, jf. § 27, stk. 1 og
17. Stk.
18. Ansøgeren skal selv stille køretøj til rådighed ved aflæggelse af den praktiske prøve. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag
19. Stk.
20. Hvis en ansøger af helbredsmæssige grunde kun kan opnå kørekort til særlige typer af køretøjer eller særligt indrettede køretøjer, jf. § 56, stk. 1, aflægges den praktiske prøve med et sådant køretøj. Der kan stilles krav om, at køretøjet ved den praktiske prøve er forsynet med særlige pedaler, jf. bilag
21. §
22. Består ansøgeren ikke den praktiske prøve på grund af manglende kendskab til vigtige færdselsregler eller på grund af ringe kørefærdighed, afgør politiet efter reglerne i § 76, om ansøgeren skal aflægge en kontrollerende køreprøve for at bevare et eventuelt allerede erhvervet kørekort til andre kategorier. Kontrollerende køreprøve §
23. Kontrollerende køreprøve afholdes i følgende tilfælde: 1) Efter betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, jf. § 78, stk. 1, og § 86, stk.
24. 2) Efter kørselsforbud, jf. § 79, stk.
25. 3) Hvis politiet finder, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt kørekortindehaveren fortsat er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter, jf. § 76, stk.
26. 4) Ved ansøgning om fornyelse af kørekort tre år eller mere efter at gyldigheden af kørekortet er udløbet, jf. § 70, stk.
27. 5) Ved ombytning af visse udenlandske kørekort, jf. § 96, stk. 2, § 97, stk. 2, § 98, stk. 2, og § 99, stk.
28. 6) I visse tilfælde ved udstedelse af turistkørekort, jf. § 90, stk.
29. Stk.
30. Kontrollerende køreprøve gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne for kategori B, jf. bilag 7, afsnit I, jf. dog § 53, stk.
31. Stk.
32. Den, der skal aflægge kontrollerende køreprøve, stiller selv køretøj til rådighed ved køreprøven. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag
33. Bestemmelsen i § 49, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. §
34. Ved afholdelse af en kontrollerende køreprøve efter § 76, stk. 1, og § 78, stk. 1, skal kørekortet afleveres til den tilsynsførende ved teoriprøven og til den prøvesagkyndige ved den praktiske prøve. Såfremt køreprøven ikke bestås, inddrages kørekortet. Stk.
35. Kontrollerende køreprøve i henhold til § 76, stk. 1, og § 78, stk. 1, skal aflægges senest tre måneder efter, at afgørelsen herom er endelig. Politiet kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra tidsfristen. §
36. Såfremt prøven er begrundet i vedkommendes kørsel med en anden kategori, kan politiet bestemme, at prøven aflægges efter de regler, der gælder for køreprøven til denne kategori, forudsat at ansøgeren har eller har haft kørekort til den pågældende kategori. Bestås køreprøven, udstedes kørekort til de tidligere erhvervede kategorier. Stk.
37. Er den samlede kontrollerende køreprøve ikke bestået efter aflæggelse af højst to teoriprøver og højst to praktiske prøver, skal eventuelle yderligere prøver aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil førerretten ønskes generhvervet. Hvis førerretten er inddraget af politiet, fordi en kontrollerende køreprøve ikke er bestået, jf. § 76, stk. 1, og § 78, stk. 1, anses den ikke beståede prøve for første prøve. Stk.
38. Har førerretten været inddraget eller frakendt i tre år eller mere, eller er der ved berammelsen af dén kontrollerende køreprøve, som bestås, forløbet mere end tre år efter frakendelses- eller inddragelsesperiodens begyndelse, eller skal kontrollerende køreprøve aflægges i anledning af fornyelse af kørekort, skal køreprøven aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil førerretten ønskes generhvervet, eller hvortil kørekort ønskes fornyet. Stk. 4.

stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved gengivelse af kørekort efter kørselsforbud. Vejledende helbredsmæssig køretest §

1. Politiet kan i forbindelse med erhvervelse og fornyelse af kørekort kræve, at ansøgeren aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest til bedømmelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår. En sådan køretest kan endvidere kræves afholdt med henblik på at afgøre, i hvilket omfang en kørekortindehaver fortsat kan bevare sin førerret helt eller delvist, jf. §
2. Politiet kan forlange, at ansøgeren eller kørekortindehaveren stiller et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel, til rådighed. Stk.
3. Såfremt det skønnes nødvendigt, at ansøgeren eller kørekortindehaveren forinden afholdelse af den i stk. 1 omtalte køretest opnår nogen færdighed i at betjene køretøjet, kan dette finde sted på en lukket øvelsesplads eller et køreteknisk anlæg. Kapitel 6 Udstedelse af kørekort §
4. Kørekort udstedes af Rigspolitichefen. Stk.
5. Kørekort udstedes som EF-model i overensstemmelse med

bilag

1. §
2. Kørekort kan udstedes med begrænset gyldighedstid eller begrænses til køretøjer, der opfylder særligt angivne betingelser, eller i øvrigt betinges af særlige vilkår. Vilkår og begrænsninger påtegnes kørekortet i talkodeform i henhold til

bilag

1. Stk.
2. Kørekort til traktor/motorredskab, erhvervsmæssig personbefordring samt kørekort med kørelærergodkendelse udstedes i henhold til de i bilag 8, afsnit III, fastsatte retningslinjer. §
3. Hvis ansøgeren har bestået køreprøven eller den praktiske prøve, skal ansøgeren i den prøvesagkyndiges påsyn udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort. Stk.
4. Har ansøgeren godtgjort sin identitet, jf. § 4, stk. 1-2, udsteder den prøvesagkyndige et midlertidigt kørekort. Samtidig med udstedelsen af det midlertidige kørekort skal eventuelt tidligere udstedt kørekort afleveres til den prøvesagkyndige. Har ansøgeren over for den prøvesagkyndige godtgjort sin identitet på anden måde end efter § 4, stk. 1-2, kan midlertidigt kørekort udstedes af kommunalbestyrelsen, hvis ansøgeren over for kommunen godtgør sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5.

§ 5finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Oplyser ansøgeren at skulle føre motorkøretøj i udlandet, bortset fra i Finland, Island, Norge og Sverige, og skønner kommunalbestyrelsen, at det originale kørekort ikke kan udstedes, inden ansøgeren forlader landet, kan midlertidigt erstatningskørekort udstedes i overensstemmelse med

§ 63, stk.

2 og

1. Gyldighed §
2. Kørekort til kategorierne A, B og B/E samt kørekort til traktor/motorredskab udstedes med gyldighed til indehaverens fyldte
3. år. §
4. Kørekort til kategorierne C, C/E, D og D/E udstedes med gyldighed til indehaverens fyldte
5. år, jf. dog stk. 2 og
6. Stk.
7. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 45 år, men ikke 50 år, udstedes kørekort til de i stk. 1 nævnte køretøjer med en gyldighedstid på fem år. Stk.
8. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 50 år eller derover, udstedes kørekort til de i stk. 1 nævnte kategorier med en gyldighedstid på fem år. Stk.
9. Kørekort til de i stk. 1 nævnte kategorier udstedes med gyldighed til indehaverens fyldte
10. år, såfremt ansøgeren er indehaver af en sådan kategori udstedt før den
11. april 1997, og såfremt rettigheden ikke i øvrigt er tidsmæssigt begrænset. Stk.
12. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring udstedes med en gyldighedstid på fem år. §
13. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 65 år, men ikke 70 år, udstedes kørekort til samtlige kategorier samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og traktor/motorredskab med en gyldighedstid på fem år. Stk.
14. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 70 år eller derover, udstedes kørekortet med følgende gyldighedstid: 1) Er ansøgeren fyldt 70 år, men ikke 71 år: Fire år. 2) Er ansøgeren fyldt 71 år, men ikke 72 år: Tre år. 3) Er ansøgeren fyldt 72 år, men ikke 80 år: To år. 4) Er ansøgeren fyldt 80 år: Et år. §
15. Såfremt de helbredsmæssige oplysninger taler derfor, eller der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, kan kørekort i alle tilfælde udstedes med en kortere gyldighedstid end den i §§ 58-60 nævnte. Stk.
16. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der er eller kan være grundlag for en kortere gyldighedstid, jf. stk. 1, sender kommunalbestyrelsen ansøgningen til politiet, som træffer afgørelse om, med hvilken gyldighedstid kørekortet skal udstedes. Duplikatkørekort §
17. Bortkommer et kørekort, eller bliver det beskadiget eller slidt i et sådant omfang, at tekst, nummer, stempler, foto eller lignende ikke kan kontrolleres på stedet, eller beskadiges kørekortet i øvrigt, skal indehaveren anmode om at få udstedt duplikatkørekort, såfremt der fortsat skal gøres brug af førerretten. Dette gælder dog ikke ved navneændringer. Stk.
18. Ansøgning om duplikatkørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort. Stk.
19. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk.
20. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5.

§ 3, stk.

3, og stk. 5,

1. pkt., samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Er kørekortet bortkommet, afgiver ansøgeren ved sin underskrift på ansøgningsblanketten under strafansvar efter straffelovens § 163 erklæring herom. Beskadigede kørekort, der skal erstattes af duplikatkørekort, skal afleveres til kommunen. Stk.
2. Personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, og som er indehavere af et kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land kan efter denne bestemmelse få udstedt duplikatkørekort, jf. dog § 2, stk.
3. Bestemmelsen i § 3, stk. 5,
4. pkt., finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse. Er det kørekort, der skal erstattes, udstedt på baggrund af en ombytning af et kørekort, der oprindeligt ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, kan der kun udstedes duplikatkørekort, hvis den pågældende består en kontrollerende køreprøve. Der skal dog ikke bestås en kontrollerende køreprøve, hvis det oprindelige kørekort er udstedt i et land eller en delstat, som i henhold til § 99, stk. 1, er undtaget fra kravet om kontrollerende prøve i forbindelse med ombytning til dansk kørekort. Kommunen forsyner duplikatkørekortet med en påtegning om det oprindelige udstedelsesland. Ved enhver senere fornyelse eller ombytning af kørekortet skal påtegningen gentages. Midlertidigt erstatningskørekort §
5. Er et kørekort bortkommet eller inddraget i medfør af § 72, stk. 3, og oplyser indehaveren at skulle føre bil i udlandet, bortset fra i Finland, Island, Norge og Sverige, udsteder kommunalbestyrelsen efter anmodning et midlertidigt erstatningskørekort, såfremt det skønnes, at duplikatkørekort ikke kan udstedes, inden ansøgeren forlader landet. Stk.
6. Ansøgning om midlertidigt erstatningskørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Stk.
7. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk.
8. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5.

§ 3, stk.

3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. §

1. Er en indehaver af et dansk kørekort frakendt førerretten i udlandet, eller er der i udlandet udstedt kørselsforbud, og har den udenlandske kørekortmyndighed betinget frakendelsestidens eller kørselsforbuddets begyndelsestidspunkt af udlevering af kørekortet til registrering af forholdet eller påtegning herom, eller er der i udlandet sket en administrativ inddragelse af kørekortet, kan der efter anmodning udstedes et midlertidigt erstatningskørekort mod indlevering af kørekortet eller mod forevisning af dokumentation fra den udenlandske kørekortmyndighed om, at denne er i besiddelse af kørekortet. Midlertidigt erstatningskørekort udstedes med angivelse af, at det ikke er gyldigt ved kørsel i det land, hvori forseelsen er begået. Ansøgning om midlertidigt erstatningskørekort indleveres til kommunen, som sender ansøgningen til politiet, som træffer afgørelse om, hvorvidt midlertidigt erstatningskørekort kan udstedes. Midlertidigt erstatningskørekort kan ikke udstedes, hvis kørekortet i et EU- eller EØS-land er begrænset, suspenderet eller inddraget. Dette gælder ikke for begrænsninger som anført i bilag
2. Stk.
3. Træffer politiet beslutning om anlæggelse af sag om frakendelse af førerretten efter straffelovens § 11, kan midlertidigt erstatningskørekort ikke udstedes efter stk. 1, såfremt det skønnes, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten foreligger. § 75 finder tilsvarende anvendelse. Stk.
4. Udstedes midlertidigt erstatningskørekort, fremsender kommunalbestyrelsen kørekortet til den udenlandske kørekortmyndighed, såfremt denne ikke allerede er i besiddelse heraf. Kommunalbestyrelsen træffer i alle tilfælde foranstaltninger, der sikrer, at kørekortet efter registrering eller påtegning ved den udenlandske kørekortmyndighed tilbagesendes til den kommunalbestyrelse, som har udstedt det midlertidige erstatningskørekort. Stk.
5. Udlevering af kørekortet efter registrering eller påtegning ved den udenlandske kørekortmyndighed kan, såfremt midlertidigt erstatningskørekort er udstedt, kun ske mod tilbagelevering af dette. Internationalt kørekort §
6. Internationalt kørekort kan udstedes i henhold til de internationale konventioner af
7. september 1949 om færdsel og
8. november 1968 om vejtrafik. Stk.
9. Ansøgning om internationalt kørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor ansøgeren har bopæl. Stk.
10. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2, samt ansøgerens kørekort.

§ 3, stk.

3, og stk. 5,

1. pkt., samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Stk.
2. Internationalt kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af et gyldigt dansk kørekort og kan kun omfatte motorkøretøjer af samme art som det danske kørekort. Stk.
3. Det internationale kørekort er gyldigt i et år fra udstedelsesdagen. Det giver ret til at føre motorkøretøj af den art, som det lyder på, i de lande, der har tiltrådt den konvention, i henhold til hvilken kørekortet er udstedt. Et internationalt kørekort, som er udstedt i Danmark, giver ikke ret til at føre motorkøretøj i Danmark. Kapitel 7 Udvidelse af kørekort §
4. Ansøgning om udvidelse af et kørekort til at gælde for yderligere kategorier, traktor/motorredskab eller erhvervsmæssig personbefordring, ansøgning om indstilling til praktisk prøve i de i § 15, stk. 2, nr. 2, nævnte tilfælde samt ansøgning om udstedelse af kørekort i anledning af gennemførelse af det i § 68, stk. 2, nævnte kursus indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Stk.
5. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi og en lægeattest, jf. § 3, stk. 2 og
6. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-6.

§ 3, stk.

3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. §

1. Køreprøver eller praktisk prøve i anledning af udvidelse af kørekort afholdes i overensstemmelse med reglerne i kapitel
2. Stk.
3. Bestås prøven og opfylder ansøgeren betingelserne for udvidelse af kørekort, udstedes kørekort i overensstemmelse med

kapitel

1. Bestemmelsen i § 22 finder tilsvarende anvendelse. Stk.
2. Kørekortet gælder herefter for de kategorier, som den pågældende nu har ret til at føre, og eventuelt tillige til erhvervsmæssig personbefordring. §
3. Udstedelse af kørekort i forbindelse med udvidelse af et kørekort udstedt før den
4. juli 1996 sker i medfør af §
5. Stk.
6. Indehavere af kørekort til kategori A 1 (solomotorcykel), udstedt før den
7. juli 1996, som ønsker at opnå ret til at føre motorcykel med sidevogn, jf. § 110, nr. 2, skal forinden udstedelse af kørekort gennemgå et kursus i kørsel med motorcykel med sidevogn på et køreteknisk anlæg. Kurset skal være gennemført i overensstemmelse med afsnittet om kørsel med sidevogn i undervisningsplanen til kategori A på en motorcykel, der opfylder betingelserne i bilag 5, afsnit II, nr. 1, litra c. Stk.
8. Såfremt den i stk. 2 nævnte betingelse ikke er opfyldt, sker udstedelse af kørekort i forbindelse med udvidelse af et kørekort udstedt før den
9. juli 1996 indeholdende kategori A 1 under anvendelse af kode 100, jf.

bilag 8, afsnit III. Kapitel 8 Fornyelse af kørekort §

1. Ansøgning om fornyelse af et kørekort ved udløb af gyldighedstiden indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde under­skrifts­rubrikken i et stamkort. Stk.
2. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi og en lægeattest, jf. § 3, stk. 2 og
3. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5.

§ 3, stk.

3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Stk.

1. Ved ansøgning om fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring finder § 18, stk. 6 og 7, tilsvarende anvendelse. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen sender ansøgninger om fornyelse af kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer til politiet, som træffer afgørelse om, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne for at få kørerlærergodkendelsen fornyet, jf. færdselslovens § 66, stk.
3. Stk.
4. Kommunalbestyrelsen sender ansøgninger om fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til politiet, som træffer afgørelse om, hvorvidt fornyelse kan ske, jf. straffelovens § 78, stk.
5. Stk.
6. Udstedelse af kørekort i forbindelse med fornyelse af et kørekort udstedt før den
7. juli 1996 sker i medfør af § 110.

§ 68, stk.

2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. §

1. Ved ansøgning om fornyelse af kørekort tre år eller mere efter at gyldigheden af kørekortet er udløbet, skal ansøgeren bestå en kontrollerende køreprøve i overensstemmelse med § 53, stk.
2. Stk.
3. Politiet kan dog træffe bestemmelse om, at kontrollerende køreprøve ikke skal aflægges. §
4. Opfylder ansøgeren betingelserne for fornyelse af kørekort, udstedes kørekort i overensstemmelse med

kapitel

1. Bestemmelsen i § 22 finder tilsvarende anvendelse. Stk.
2. Kørekortets gyldighed fastsættes på grundlag af det tidligere kørekorts udløbsdato eller på grundlag af datoen for fornyelsen, hvis denne ligger senere. Stk.
3. Er ansøgning om fornyelse af kørekort indgivet, uden at fornyelse straks kan ske, kan kommunalbestyrelsen udstede et midlertidigt kørekort. Hvis ansøgeren ønsker mulighed for at føre motorkøretøj uden for Norden, kan kommunalbestyrelsen endvidere efter anmodning forny kørekortet foreløbigt for en periode på tre måneder. Stk.
4. Er der sket foreløbig fornyelse efter stk. 3,
5. pkt., sendes det endeligt fornyede kørekort til kommunen, hvor ansøgeren kan få kørekortet udleveret mod aflevering af det foreløbigt fornyede kørekort. Kapitel 9 Afgørelser om inddragelse af førerretten, kørselsforbud og kørekort samt om kontrollerende køreprøver §
6. Politiet kan efter

dette kapitel inddrage førerretten, hvis betingelserne for at erhverve kørekort ikke længere er opfyldt. Stk.

1. Ret til erhvervsmæssig personbefordring kan frakendes i overensstemmelse med reglerne i straffelovens §
2. Retten kan ikke inddrages af politiet uden samtidig inddragelse af den almindelige førerret. Stk.
3. Politiet kan inddrage et beskadiget eller slidt kørekort. Inddrages kørekortet på stedet, udfærdiger politiet så vidt muligt et midlertidigt kørekort. §
4. Træffer politiet bestemmelse om inddragelse af førerretten, pålægges kørselsforbud eller frakendes førerretten ubetinget, skal kørekortet afleveres til politiet. Stk.
5. Kørekortet skal ligeledes afleveres til politiet, hvis der i medfør af § 77, stk. 2 eller 3, foretages indskrænkninger i førerretten. Stk.
6. Er der udstedt internationalt kørekort i Danmark til en person, hvis førerret inddrages af politiet eller frakendes ubetinget, skal også det internationale kørekort afleveres til politiet. Stk.
7. Inddrages førerretten, fordi den pågældende ikke er ædruelig eller er afhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, indbringer anklagemyndigheden på begæring spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk.
8. §
9. For kontrollerende køreprøve i medfør af dette kapitel gælder

kapitel 5, jf. dog stk.

1. Stk.
2. En kørekortindehaver kan i stedet for at aflægge kontrollerende køreprøve efter stk. 1 ansøge om udvidelse af kørekortet til at gælde yderligere kategorier, såfremt udvidelsen indebærer aflæggelse af en køreprøve, jf. § 41, stk.
3. Stk.
4. For køreprøver aflagt i henhold til stk. 2 finder de for kontrollerende køreprøve gældende vilkår og retsvirkninger tilsvarende anvendelse. Stk.
5. Politiet kan straks inddrage førerretten, hvis en kørekortindehaver nægter at medvirke til 1) en kontrollerende køreprøve, 2) en køreprøve efter stk. 2, 3) en helbredsmæssig undersøgelse hos den pågældendes egen læge eller hos en anden speciallæge, eller til 4) en vejledende helbredsmæssig køretest, jf. §
6. Stk.
7. Førerretten inddrages endvidere, hvis kontrollerende køreprøve ikke bestås første gang. Stk.
8. Er førerretten inddraget af politiet, fordi en kontrollerende køreprøve ikke er bestået eller aflagt, behandles ansøgning om generhvervelse efter

kapitel

1. Midlertidig inddragelse af kørekort §
2. Skønner politiet, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten foreligger, skal det originale kørekort i følgende tilfælde midlertidigt inddrages: 1) Ved beslutning om sigtelse for spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på over 0,60 milligram pr. liter luft. 2) Ved beslutning om sigtelse for spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på ikke over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på ikke over 0,60 milligram pr. liter luft, når den sigtede tidligere er sigtet eller dømt for spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den
3. september 2005, eller når den sigtede tidligere er dømt for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller
4. Stk.
5. Skønner politiet, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten foreligger i andre end de i stk. 1 nævnte tilfælde, kan det originale kørekort midlertidigt inddrages. Stk.
6. Skønnes betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten at foreligge, men er dette ikke utvivlsomt, kan midlertidig inddragelse af det originale kørekort kun ske mod samtidig udstedelse af et midlertidigt kørekort. Stk.
7. Midlertidig inddragelse af et originalt kørekort efter stk. 1 eller 2 kan af kørekortindehaveren forlanges prøvet af retten. Politiet skal vejlede den pågældende om retten til prøvelse. Manglende kundskaber eller færdigheder §
8. Politiet kan bestemme, at en kørekortindehaver skal aflægge en kontrollerende køreprøve, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende fortsat er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter. Stk.
9. Kontrollerende køreprøve skal ikke aflægges, hvis den pågældende har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til politiets afgørelse. Stk.
10. Den i stk. 2 nævnte køreprøve skal være aflagt inden for fristen for aflæggelse af kontrollerende køreprøve, jf. § 52, stk.
11. Aflægges køreprøven ikke inden for fristen, eller bestås prøven ikke, kan politiet straks inddrage førerretten. §§ 81-85 finder herefter tilsvarende anvendelse. Helbredsmæssige forhold §
12. Bliver politiet opmærksom på forhold, der giver begrundet tvivl om, hvorvidt kørekortindehaveren fortsat er i besiddelse af et tilfredsstillende helbred eller fortsat er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, har den pågældende pligt til at medvirke til 1) de lægeundersøgelser, der er nødvendige til afgørelse heraf, herunder tilvejebringelse af lægeerklæring, eventuelt fra speciallæge i relevant speciale, jf. § 22, eller 2) en vejledende helbredsmæssig køretest, jf. §
13. Stk.
14. På grundlag af undersøgelserne eller køretesten afgøres, 1) om kørekortindehaveren kan bevare førerretten, eventuelt med særlige indskrænkninger, jf. §§ 56, stk. 1, og 61, 2) om førerretten skal inddrages enten af lægelige grunde eller på grund af kørekortindehaverens afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed, eller 3) om kørekortindehaveren skal indkaldes til en kontrollerende køreprøve på grund af manglende kundskaber eller færdigheder, jf. § 76, stk.
15. Stk. 3.

stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med erhvervsmæssig personbefordring. Stk. 4. Foretages der indskrænkninger i førerretten, udstedes nyt kørekort i overensstemmelse med

kapitel

1. Den pågældende skal aflevere et fotografi, jf. § 3, stk.
2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5, samt udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort hos kommunen.

§ 3, stk.

3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Betinget frakendelse af førerretten §

1. Er førerretten frakendt betinget, skal kørekortindehaveren aflægge en kontrollerende køreprøve. Er førerretten frakendt betinget som følge af spirituskørsel, skal føreren forinden have gennemført et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus). Stk.
2. Kontrollerende køreprøve skal ikke aflægges, såfremt den pågældende har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af A/T-kursus. Stk.
3. Den i stk. 2 nævnte køreprøve skal være aflagt inden for fristen for aflæggelse af kontrollerende køreprøve, jf. § 52, stk.
4. Aflægges køreprøven ikke inden for fristen, eller bestås prøven ikke, kan politiet straks inddrage førerretten. §§ 81-85 finder herefter tilsvarende anvendelse. Stk.
5. Er førerretten frakendt betinget som følge af spirituskørsel, jf. færdselslovens § 60, stk. 3,
6. pkt., skal ansøgningen vedlægges et kursusbevis som dokumentation for gennemført kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus). Kapitel 10 Gengivelse af førerretten efter kørselsforbud §
7. Ansøgere, der er pålagt kørselsforbud i medfør af færdselslovens § 127, kan kun få førerretten gengivet, såfremt ansøgeren har gennemført særlig køreundervisning og/eller kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) og har bestået en kontrollerende køreprøve, jf. færdselslovens § 60 a, stk. 1 og
8. Stk.
9. Den særlige køreundervisning og/eller A/T-kursus skal være gennemført, før den kontrollerende køreprøve kan aflægges. §
10. Ansøgning om gengivelse af førerretten efter kørselsforbud i medfør af færdselslovens § 127, indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Stamkortet underskrives, når den praktiske prøve er bestået. Stk.
11. Er kørselsforbud pålagt som følge af spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den
12. september 2005, jf. færdselslovens § 60 a, stk. 2, skal ansøgningen som dokumentation for gennemført kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) vedlægges et kursusbevis. I øvrige tilfælde skal ansøgningen som dokumentation for gennemført særlig køreundervisning vedlægges erklæring, jf. § 31, og den anvendte lektionsplan. Stk.
13. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk.
14. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-6.

§ 3, stk.

3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 11 Generhvervelse af førerretten §

1. Ansøgning om generhvervelse af førerretten, efter at denne er inddraget af politiet eller frakendt ubetinget, indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort. Stk.
2. Er førerretten frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den
3. september 2005, jf. færdselslovens § 60, stk. 2,
4. pkt., skal ansøgningen vedlægges et kursusbevis som dokumentation for gennemført kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus). Stk.
5. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk.
6. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-6.

§ 3, stk.

3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Stk.

1. Har politiet inddraget førerretten af lægelige grunde eller på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed afleveres endvidere en lægeattest, jf. § 3, stk.
2. I øvrigt kræves lægeattest kun, hvis en tidligere lægeattest, afgivet i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af kørekort, eller andre omstændigheder giver anledning hertil. §
3. Kontrollerende køreprøve i medfør af dette kapitel aflægges i overensstemmelse med bestemmelserne herom i kapitel 5, jf. dog § 85, stk.
4. §
5. Ved ansøgning om generhvervelse af førerretten kan kørekortet udvides til at omfatte kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, uden at der aflægges særlig køreprøve hertil. Det er dog en betingelse, at ansøgeren, da førerretten blev inddraget eller frakendt, var i besiddelse af gyldigt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. Det er endvidere en betingelse, at der ikke ved afgørelsen om inddragelse eller frakendelse blev truffet bestemmelse om særlig frakendelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring.

§ 18, stk.

6-8 finder tilsvarende anvendelse. § 84. Opfylder ansøgeren betingelserne for at generhverve førerretten, udstedes kørekortet i overensstemmelse med

kapitel

1. Bestemmelsen i § 22 finder tilsvarende anvendelse. Generhvervelse efter inddragelse af førerretten §
2. Er førerretten inddraget af politiet, fordi en kontrollerende køreprøve ikke er bestået eller aflagt, kan generhvervelse først ske, når en ny kontrollerende køreprøve er bestået. Stk.
3. En kørekortindehaver kan i stedet for at aflægge kontrollerende køreprøve i henhold til stk. 1 ansøge om udvidelse af kørekortet til at gælde yderligere kategorier, såfremt udvidelsen indebærer aflæggelse af en køreprøve, jf. § 41, stk.
4. De for kontrollerende køreprøver gældende retsvirkninger finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse. Stk.
5. Har førerretten været inddraget af politiet i tre år eller mere på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, på grund af manglende ædruelighed, eller på grund af helbredsmæssige oplysninger, er det en betingelse for generhvervelsen, at ansøgeren består en kontrollerende køreprøve. Politiet kan i ganske særlige tilfælde træffe bestemmelse om, at kontrollerende køreprøve ikke skal aflægges. Generhvervelse efter ubetinget frakendelse af førerretten §
6. Er førerretten frakendt ubetinget, skal ansøgeren bestå en kontrollerende køreprøve, før generhvervelse af førerretten kan ske, jf. dog stk. 2 og
7. Stk.
8. Er førerretten frakendt ubetinget inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerret, jf. færdselslovens § 60 a, stk. 3, skal særlig køreundervisning være gennemført og kontrollerende køreprøve bestået, før førerretten kan generhverves. Den særlige køreundervisning, der tidligst kan påbegyndes tre måneder før frakendelsestidens udløb, skal være gennemført, før den kontrollerende køreprøve kan aflægges. Stk.
9. Er førerretten frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den
10. september 2005, kan retten kun generhverves, såfremt ansøgeren har gennemført et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) og bestået en kontrollerende køreprøve. A/T-kursus skal være gennemført, før den kontrollerende køreprøve kan aflægges. Stk.
11. Kontrollerende køreprøve kan aflægges før frakendelsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst aflægges en måned før frakendelsestidens udløb. Stk.
12. Har den pågældende i andre tilfælde end de i stk. 2 nævnte bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal kontrollerende køreprøve ikke aflægges, såfremt køreprøven er bestået inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af førerretten. Beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af A/T-kursus, jf. stk.
13. A/T-kursus skal i disse tilfælde være gennemført senest tre måneder efter, at afgørelsen om kontrollerende køreprøve er endelig. Kapitel 12 Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort § 87.

denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på indehavere af færøske, grønlandske og udenlandske kørekort, i det omfang kørekortet berettiger en kørekortindehaver med sædvanlig bopæl i Danmark til at føre køretøjer her. Stk.

1. Førerret i henhold til færøske, grønlandske og udenlandske kørekort kan inddrages efter de bestemmelser, der gælder for danske kørekort. §
2. Erhvervsmæssig personbefordring må i intet tilfælde udføres på grundlag af grønlandske eller udenlandske kørekort. Stk.
3. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan i intet tilfælde udstedes på baggrund af de i stk. 1 nævnte kørekort. Stk. 3.

stk. 1 og 2 gælder ikke for indehavere af kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land. Bestemmelser for kørekortindehavere med midlertidigt ophold i Danmark §

1. Personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, kan føre motordrevet køretøj her, hvis de er i besiddelse af et af følgende gyldige kørekort: 1) Kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land. 2) Færøsk kørekort. 3) Grønlandsk kørekort. 4) Midlertidigt kørekort udstedt i Finland, Island, Norge eller Sverige. 5) Andre udenlandske kørekort end de i nr. 1 nævnte, hvis kørekortet er udfærdiget med latinske bogstaver, eller hvis det er ledsaget af en oversættelse til dansk, engelsk eller fransk. Det er dog en betingelse, at oversættelsen er udfærdiget af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstedelseslandet er bemyndiget dertil. 6) Internationalt kørekort udstedt i henhold til de internationale konventioner af
2. april 1926 om kørsel med motorkøretøjer,
3. september 1949 om færdsel eller
4. november 1968 om vejtrafik. Stk.
5. Kørekortet giver indehaveren ret til at føre køretøjer af samme kategorier i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet. §
6. Politiet kan give en person, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, og som ikke er i besiddelse af fornødent kørekort, jf. § 89, tilladelse til midlertidigt at føre motordrevet køretøj i Danmark (turistkørekort). Tilladelse kan blandt andet betinges af, at ansøgeren aflægger en kontrollerende køreprøve. Stk.
7. Et turistkørekort udstedt i Finland, Island, Norge eller Sverige giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet. Bestemmelser for kørekortindehavere med sædvanlig bopæl i Danmark §
8. Personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, skal være i besiddelse af dansk kørekort for at føre motordrevet køretøj her. Stk.
9. Motordrevet køretøj kan dog føres i Danmark på baggrund af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort efter det tidspunkt, hvor sædvanlig bopæl er etableret, i det omfang det følger af

§§ 92-94.

§

1. Et færøsk kørekort sidestilles i enhver henseende med et dansk kørekort og giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre på Færøerne i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode, medmindre denne er længere end til indehaverens fyldte
2. år. Stk.
3. Et grønlandsk kørekort giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i Grønland, i indtil en måned efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt. §
4. Et kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode, medmindre denne er længere end til indehaverens fyldte
5. år. Stk.
6. Et kørekort, der ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, samt kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet, i indtil 14 dage efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt. §
7. Motordrevet køretøj kan efter det tidspunkt, hvor sædvanlig bopæl i Danmark er etableret, kun føres på grundlag af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, hvis kørekortet er gyldigt, og indehaveren opfylder de aldersbetingelser, der gælder for udstedelse af et tilsvarende dansk kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel
8. Ombytning af færøske, grønlandske og udenlandske kørekort §
9. Ansøgning om ombytning af færøske, grønlandske eller udenlandske kørekort til et tilsvarende dansk kørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort. Stk.
10. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk.
11. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-
12. Ansøgeren skal endvidere ved ansøgningens indlevering aflevere det kørekort, som ønskes ombyttet, til kommunen.

§ 3, stk.

3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Stk.

1. Såfremt kommunalbestyrelsen skønner det nødvendigt, kan det kræves, at ansøgningen vedlægges en oversættelse af det kørekort, der ønskes ombyttet. Oversættelsen skal være udført af en translatør eller en oversætter, der er godkendt af Rigspolitichefen. Udgifterne til fremskaffelse af oversættelsen afholdes af ansøgeren. Stk.
2. Ansøgning om ombytning af kørekort, som ikke er udstedt på Færøerne, i Grønland eller i et EU- eller EØS-land skal vedlægges en lægeattest, jf. § 3, stk.
3. Bestemmelsen i § 22 finder tilsvarende anvendelse. Stk.
4. Ved ombytning af færøske og grønlandske kørekort, andre kørekort, der ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, samt kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, forsyner kommunen det udstedte kørekort med en påtegning om det oprindelige udstedelsesland. Ved enhver senere fornyelse eller ombytning af kørekortet skal påtegningen gentages. Stk.
5. Udstedelse af dansk kørekort på grundlag af et kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land sker på grundlag af Europa-Kommissionens beslutning af
6. august 2008 om ækvivalens mellem visse kategorier af kørekort. Stk.
7. Opfylder ansøgeren betingelserne for ombytning af kørekort, udstedes kørekort i overensstemmelse med

kapitel

1. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen kan, når der indgives ansøgning om ombytning af kørekort, udstede et midlertidigt kørekort. §
3. Ombytning til dansk kørekort kan med de begrænsninger, der følger af

§§ 97

-100, ske for ansøgere, der er i besiddelse af et gyldigt færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, hvis ansøgeren opfylder de betingelser, der gælder for erhvervelse af et tilsvarende dansk kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel

1. Stk.
2. Er den i stk. 1 nævnte betingelse vedrørende kørekortets gyldighed ikke opfyldt, og er dette alene begrundet i, at kørekortets gyldighedstid er udløbet, kan ansøgeren dog på baggrund af en kontrollerende køreprøve få udstedt et dansk kørekort. §
3. Indehavere af et færøsk kørekort kan uden videre få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, jf. dog § 99, stk.
4. Stk.
5. Indehavere af et grønlandsk kørekort kan kun få dette ombyttet til et tilsvarende dansk kørekort, såfremt den pågældende består en kontrollerende køreprøve. §
6. Indehavere af et kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land kan uden videre få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, jf. dog stk. 2 og § 2, stk.
7. Stk.
8. Indehavere af et kørekort, der ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, eller et kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, kan kun få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, såfremt den pågældende består en kontrollerende køreprøve. §
9. Justitsministeren kan efter indstilling fra Rigspolitichefen fastsætte bestemmelser om, at kravet om kontrollerende køreprøve i forbindelse med ombytning til dansk kørekort ikke finder anvendelse, hvis kravene til erhvervelse af kørekort i et land eller en delstat ikke er klart lempeligere end i Danmark, og såfremt det pågældende lands eller delstats trafikmæssige forhold i øvrigt berettiger dertil. Stk.
10. Politiet kan kræve, at kontrollerende køreprøve bestås forud for ombytning af et udenlandsk kørekort omfattet af stk. 1 eller et færøsk kørekort til et tilsvarende dansk kørekort, hvis 1) kørekortindehaveren tidligere har aflagt en køreprøve i Danmark, som på grund af manglende kørefærdighed, manglende kendskab til vigtige færdselsregler eller manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter ikke er bestået, 2) det kørekort, der ønskes ombyttet, er erhvervet før det fyldte
11. år, og den pågældende i en periode forud for ansøgningen om ombytning ikke har ført motorkøretøj, eller 3) førerretten tidligere har været inddraget af politiet eller har været betinget eller ubetinget frakendt i Danmark. §
12. Et kørekort erhvervet i udlandet af en person med sædvanlig bopæl i Danmark kan ombyttes efter

dette kapitel, hvis opholdet har været af mere end seks måneders varighed, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Denne begrænsning gælder dog ikke færøske og grønlandske kørekort samt kørekort erhvervet i et EU- eller EØS-land. §
3. Er kommunalbestyrelsen i tvivl om, hvorvidt ombytning af et udenlandsk kørekort kan finde sted, fordi det er usikkert, om kørekortet er ægte, sender kommunalbestyrelsen ansøgningen til politiet, som træffer afgørelse om, hvorvidt ombytning kan ske. Stk.
4. Er kommunalbestyrelsen i tvivl om, hvilke kategorier der i forbindelse med ombytning af et udenlandsk kørekort kan påføres det danske kørekort, sender kommunalbestyrelsen ligeledes ansøgningen til politiet, som træffer afgørelse herom. Kapitel 13 Administrative bestemmelser §
5. Afgørelser om kørekort træffes af kommunalbestyrelsen, medmindre andet følger af denne bekendtgørelse. §
6. Klager over køreprøver, praktiske prøver og vejledende helbredsmæssige køretest afholdt af politiet, jf. § 42, stk. 1, afgøres af vedkommende politidirektør. Stk.
7. Kommunalbestyrelsens og politiets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Rigspolitichefen. Stk.
8. Rigspolitichefens afgørelser efter stk. 2 og § 24 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk.
9. Fristen for klage efter stk. 1-2 er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Dispensationer §
10. Rigspolitichefen kan, når ganske særlige forhold gør sig gældende, dispensere fra

denne bekendtgørelse. Betalingsbestemmelser §

1. For afholdelse af køreprøve til kategorierne A, B, C, C/E, D og D/E samt for køreprøve til traktor/motorredskab og erhvervsmæssig personbefordring betales det i færdselslovens § 124 a, stk. 1, fastsatte beløb. Afholdes køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D samtidig med køreprøve til kategori D, betales for hver af køreprøverne. Stk.
2. For praktisk prøve til stor motorcykel, jf. § 15, stk. 2, nr. 2, og kategori B/E betales det i færdselslovens § 124 a, stk. 2, fastsatte beløb. Stk.
3. For kontrollerende køreprøver betales det i færdselslovens § 124 a, stk. 3, fastsatte beløb. For første kontrollerende køreprøve betales dog ikke, medmindre køreprøven aflægges i medfør af § 78, stk. 1, § 79, stk. 1, eller § 86, stk.
4. Stk.
5. For ansøgere med handicap, som opfylder betingelserne for, at der kan ydes støtte til erhvervelse af bil i henhold til servicelovens § 99 eller forskrifter udstedt i medfør af denne bestemmelse, afholdes de i stk. 1-3 nævnte prøver uden betaling. Ved ansøgning om aflæggelse af prøve forevises afgørelsen om støtte eller kopi heraf sammen med ansøgningsblanketten. §
6. Udebliver en ansøger fra en berammet køreprøve eller en praktisk prøve, jf. § 41, uden at have meddelt forfald senest kl. 12.00 tre hverdage før prøven, eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve berammes, ske ny betaling, medmindre forfaldet skyldes ansøgerens eller kørelærerens dokumenterede sygdom. §
7. I følgende tilfælde betales det i færdselslovens § 124 c, stk. 1, fastsatte beløb: 1) For ombytning af færøske, grønlandske og udenlandske kørekort til dansk kørekort, jf.

kapitel

1. 2) For udstedelse af duplikatkørekort. 3) For fornyelse af kørekort til lastbil, lastbil med stort påhængskøretøj, bus og bus med stort påhængskøretøj for ansøgere, der er fyldt 50 år, men ikke 70 år. 4) For fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse. 5) For fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, jf. dog stk.
2. Stk.
3. For udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til kørsel i udlandet betales 150 kr. Der betales ikke for udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort i forbindelse med ombytning af kørekort i henhold til færdselslovens § 59 a. Stk.
4. For udstedelse af kørekort i forbindelse med ombytning af kørekort i henhold til færdselslovens § 59 a betales 100 kr. Stk.
5. For fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 70 år, betales 30 kr. Stk.
6. Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset i medfør af § 61, sker uden betaling for ansøgere, der ikke er fyldt 70 år. Stk.
7. For fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset i medfør af § 61, betales 100 kr. Stk.
8. For foreløbig fornyelse af kørekort, jf. § 71, stk. 3,
9. pkt., betales samme beløb som for den endelige fornyelse. Stk.
10. For udstedelse af internationalt kørekort betales 25 kr. §
11. Betaling sker til kommunen efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse herom. Kapitel 14 Straf, ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser §
12. Med bøde straffes den, der 1) overtræder § 1, § 15, stk. 2, § 26, stk. 1-5, § 27, stk. 2, og 3, § 28, stk. 1 og 2, § 30, § 32, stk. 1, § 34, § 35, stk. 1, § 37, stk. 3, § 38, stk. 4, § 62, stk. 1, § 73, stk. 1-3, § 88, stk. 1, § 91, stk. 1, eller 2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til bekendtgørelsen eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen. §
13. Kørekort udstedt før den
14. juli 1996 og fornyelser heraf giver førerret i henhold til følgende retningslinjer: 1) Kørekort alene til kategori A 1 (solomotorcykel) giver ret til at føre de i § 8 nævnte køretøjer, dog ikke motorcykel med sidevogn. 2) Kørekort alene til kategori A 2 (motorcykel med sidevogn) giver ret til at føre de i § 8 nævnte køretøjer, dog ikke motorcykel uden sidevogn. 3) Kørekort til kategorierne A 1 + A 2 (motorcykel med sidevogn) giver ret til at føre samtlige de i § 8 nævnte køretøjer. 4) Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre de i § 9 nævnte køretøjer. 5) Kørekort til kategori C (lastbil) og kategori D (stor personbil) giver ret til at føre samtlige de i §§ 10 og 11 nævnte køretøjer. 6) Kørekort til kategori B/E (kategori B med stort påhængskøretøj) giver ret til at føre de i § 12, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, nævnte kombinationer af køretøjer. 7) Kørekort til kategori C-D/E (kategori C-D med stort påhængskøretøj) giver ret til at føre samtlige de i § 12 nævnte kombinationer af køretøjer. 8) Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring samt kørekort til traktor/motorredskab giver ret til at føre de i § 13 henholdsvis § 14 nævnte køretøjer. §
15. For kørekort til kategori B udstedt før bekendtgørelsens ikrafttræden og for fornyelser heraf kan der ved fastsættelsen af vogntogets samlede tilladte totalvægt og på­hængs­køre­tøjets tilladte totalvægt, jf. § 9, stk. 1, nr. 4,
16. pkt., anvendes enten påhængskøretøjets registrerede totalvægt eller den eventuelt lavere fastsatte totalvægt i bilens registreringsgrundlag. §
17. Kørekort til kategori D udstedt fra den
18. juli 1996 og til bekendtgørelsens ikrafttræden samt fornyelser heraf giver ret til at føre personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. Stk.
19. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D udstedt inden bekendtgørelsens ikrafttræden og fornyelser heraf gælder endvidere for erhvervsmæssig personbefordring med køretøjer omfattet af § 10, stk. 1, nr.
20. Stk.
21. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B, gælder også for erhvervsmæssig personbefordring med køretøjer omfattet af § 10, stk. 1, nr. 2, hvis føreren inden bekendtgørelsens ikrafttræden har erhvervet kørekort til kategori D. §
22. Bekendtgørelsen træder i kraft den
23. maj 2009, jf. dog stk.
24. Stk.
25. Køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve, og som var godkendt og anmeldt til registrering den
26. september 2003, kan anvendes i en periode på højst 10 år efter denne dato. Stk.
27. Bekendtgørelse nr. 1004 af
28. oktober 2006 om kørekort ophæves. Bilag BILAGSOVERSIGT BILAG
29. Bestemmelser om kørekortets udseende og indhold mv. I. Kørekortmodel II. Kørekortets udseende og indhold BILAG
30. Mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre køretøj, hvortil der kræves kørekort BILAG
31. Bestemmelser for anvendelse af lektionsplaner i køreuddannelsen I. Lektionsplanens formål II. Lovkrav mv. III. Køreuddannelsens principper mv. IV. Krav til udformningen af lektionsplanen V. Krav til indholdet af lektionsplanens undervisningsforløb VI. Lektionsplanens anvendelse VII. Køreundervisning i henhold til særregler VIII. Særlig køreundervisning IX. Definitioner BILAG
32. Bestemmelser om pauser i køreuddannelsen I. Baggrund II. Pauser i køreuddannelsesperioden III. Ny/gentaget køreuddannelse IV. Øvelser på lukket øvelsesplads V. Øvelser på køreteknisk anlæg VI. Selvstudium BILAG
33. Bestemmelser for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve I. Syns- og registreringspligt II. Bestemmelser om indretning og udstyr III. Fælles bestemmelser IV. Køretøjer, der benyttes på lukket øvelsesplads eller på køreteknisk anlæg BILAG
34. Køreanlæg I. Lukkede øvelsespladser II. Køretekniske anlæg BILAG
35. Køreprøvernes afholdelse I. Køreprøve (Almindelig) II. Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring III. Køreprøve til traktor/motorredskab BILAG
36. Bestemmelser om vilkår og begrænsninger i kørekort I. Fælles bestemmelser II. EU-harmoniserede koder III. Nationale koder BILAG
37. Bestemmelser om kursus i færdselsrelateret førstehjælp I. Formål II. Uddannelsesmål III. Omfang IV. Gennemførelse V Kursusbevis Bilag 1 Bestemmelser om kørekortets udseende og indhold mv. I. Kørekortmodel Kørekort udstedes som EF-model i overensstemmelse med

Rådets direktiv 96/47/EF af

1. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort. II. Kørekortets udseende og indhold Kørekortet har to sider. 1) Kørekortets forside I forsidens øverste venstre hjørne findes udstedelseslandets nationalitetsmærke i et blåt rektangel med 12 omliggende gule stjerner. Det danske nationalitetsmærke er DK. Øverst i forsidens midte er ordet »kørekort« trykt i blåt med store bogstaver. I forsidens øverste højre hjørne er ordet »Danmark« trykt i rødt med store bogstaver. I forsidens nederste venstre hjørne findes et fotografi af indehaveren. I forsidens baggrund findes dels et aftryk af det danske rigsvåben, dels betegnelsen »EF-model«, dels endelig betegnelsen »kørekort« affattet på samtlige øvrige sprog i Den Europæiske Union. Kørekortets dataindhold er på forsiden anført i punktform med følgende indhold:
2. Indehaverens efternavn.
3. Indehaverens fornavn(e).
4. Indehaverens fødselsdato og fødested. Fødestedet angives alene som fødelandet. 4a. Kørekortets udstedelsesdato. Den anførte dato er udstedelsestidspunktet for selve dokumentet. Udstedelsesdatoer for eventuelt tidligere erhvervede kategorier er anført i kolonne 10 på kørekortets bagside. 4b. Kørekortets udløbsdato. Den anførte dato er udløbstidspunktet for selve dokumentet. Der kan for en eller flere kategorier mv. eventuelt være fastsat andre (tidligere) udløbsdatoer. Disse er anført på kørekortets bagside. 4c. Navnet på den udstedende myndighed. Kørekort udstedes i Danmark af rigspolitichefen. 4d. Indehaverens personnummer.
5. Kørekortets nummer.
6. Indehaverens underskrift.
7. Angivelse af hvilke kategorier kørekortet giver indehaveren ret til at føre. 2) Kørekortets bagside I bagsidens øverste venstre hjørne er der som punkt 13 afsat et særligt felt, der kan anvendes af udenlandske kørekortmyndigheder til at påføre kørekortet forskellige administrative anmærkninger i tilfælde, hvor indehaveren bosætter sig i en anden EU-medlemsstat. Feltet anvendes ikke i Danmark. I bagsidens venstre side findes forklaringer til punkterne 1, 2, 3, 4a, 4b, 4c, 4d, 5, 7 og 9 på kørekortets forside samt kolonnerne 9, 10, 11 og 12 på kørekortets bagside. I bagsidens venstre side mellem forklaringerne til punkterne 3 og 4a findes i kørekortets baggrund et aftryk af det danske rigsvåben. Endvidere findes i bagsidens baggrund omkring kolonnerne 9-12 betegnelsen »EF-model« samt betegnelsen »kørekort« affattet på samtlige øvrige sprog i Den Europæiske Union. Kørekortets dataindhold er på bagsiden anført i kolonneform med følgende indhold:
8. De i Danmark anvendte kørekortkategorier. Kørekortkategorierne er angivet dels ved bogstaver, således kategorierne A, B, C, D, BE, CE og DE, dels ved billedillustrationer.
9. Udstedelsesdatoen for hver enkelt kategori.
10. Udløbsdatoen for hver enkelt kategori.
11. Supplerende oplysninger samt eventuelle vilkår og begrænsninger i kørekortet. Kolonne 12 omfatter tillige det store felt nederst på kørekortets bagside under kolonnerne 9-
12. Bilag 2 Mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre køretøj, hvortil der kræves kørekort Definitioner I dette bilag inddeles førerne i to grupper: Gruppe 1: Førere af køretøjer i kategorierne A, B og B/E samt førere af traktor/motorredskab. Gruppe 2: Førere af køretøjer i kategorierne C, C/E, D og D/E samt endvidere førere af køretøjer i kategorierne B og D, som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, og førere som anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer. Personer, som før den
13. juli 1996 havde førerret til et køretøj omfattet af gruppe 2, kan dog for så vidt angår kravene til synsstyrke få fornyet kørekort hertil i henhold til de bestemmelser, der var gældende indtil den nævnte dato, jf. herved afsnit B, pkt. 1.1., i Justitsministeriets cirkulære af
14. september 1967 om bedømmelse af førligheden hos personer, der ønsker førerbevis m.v. For indehavere af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B samt kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer til kategorierne A eller B, udstedt før den
15. juli 1996, gælder herudover dette bilags bestemmelser for førere i gruppe 1 i forbindelse med ansøgning om fornyelse af sådanne kørekort. Herefter klassificeres enhver, der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, i den gruppe, som vedkommende kommer til at tilhøre, når kørekortet er udstedt eller fornyet. A. Synet Den, der anmoder om kørekort, skal undersøges med henblik på at sikre, at vedkommendes synssans er tilstrækkelig god til, at han kan føre køretøj. Er der grund til at nære formodning om, at ansøgerens syn ikke er tilstrækkeligt godt, skal han undersøges af egen læge eller speciallæge i øjensygdomme. I undersøgelsen skal der navnlig lægges vægt på synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i mørke og fremadskridende øjensygdomme. Intraokulære linser betragtes ikke som korrigerende briller i dette bilags forstand. Gruppe 1: Den, der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, skal, eventuelt med korrigerende briller, have en binokulær synsstyrke på mindst 0,5 på de to øjne tilsammen. Kørekort må hverken udstedes, fornyes eller bevares, hvis det under lægeundersøgelsen har vist sig, at vedkommendes synsfelt er under 120° i det horisontale plan, eller at hans syn af andre årsager er sådant, at hans evne til at føre køretøj er nedsat. Konstateres der, eller gives der oplysning om en fremadskridende øjensygdom, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares på betingelse af, at vedkommende jævnligt undersøges af egen læge eller speciallæge i øjensygdomme. Den, der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, og som er blind på det ene øje, eller som kun bruger det ene øje ad gangen, f.eks. i tilfælde af dobbeltsyn (diplopi), skal have en synsstyrke på mindst 0,6, eventuelt med korrigerende briller eller kontaktlinser. Egen læge eller speciallæge i øjensygdomme skal attestere, at dette monokulære syn har eksisteret så længe, at vedkommende har vænnet sig til det, samt at synsfeltet på det raske øje er ≥ 120 grader i det horisontale plan. Gruppe 2: Den, der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, skal, eventuelt med korrigerende briller eller kontaktlinser, have en synsstyrke på begge øjne på mindst 0,8 på det bedste øje og mindst 0,5 på det dårligste øje. Er værdierne på 0,8 og 0,5 opnået ved hjælp af korrigerende briller eller kontaktlinser, skal den ikke korrigerede synsstyrke på hvert af øjnene være 0,
16. Ellers skal korrektionen af den mindst krævende synsstyrke (0,8 og 0,5) være opnået ved hjælp af brilleglas eller kontaktlinser, hvis styrke ikke må overstige plus eller minus otte dioptrier. Korrektionen skal kunne tåles godt. Kørekort må hverken udstedes fornyes eller bevares, hvis ansøgeren eller føreren lider af dobbeltsyn (diplopi) eller ikke har normalt binokulært synsfelt. Såfremt der findes et synsfeltudfald på ét af øjnene, skal sagen forelægges Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution. B. Hørelsen Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere i gruppe 2 på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øre-, næse-, halssygdomme. Ved lægeundersøgelsen skal der tages hensyn til kompensationsmulighederne. C. Bevægelseshæmmede Kørekort må hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere, der lider af sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet, som gør det risikabelt, at vedkommende fører køretøj. Gruppe 1: Der kan efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi/reumatologi eventuelt udstedes kørekort med særlige klausuler til fysisk handicappede ansøgere og førere. Udtalelsen skal være baseret på en medicinsk vurdering af den pågældendes sygdom eller deformitet og eventuelt på en vejledende helbredsmæssig køretest; den skal suppleres med en angivelse af, hvordan køretøjet kan være tilpasset føreren, og det skal endvidere anføres, at der skal anvendes ortopædisk protese, hvis det konstateres, at kørslen ved brugen af en sådan kan ske på betryggende måde. Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere med en fremadskridende sygdomstilstand, såfremt vedkommende jævnligt kontrolleres med henblik på at konstatere, om han stadig kan føre køretøj uden risiko. Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares uden krav om regelmæssig lægekontrol, når handicappet er stabiliseret. Gruppe 2: Egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi/reumatologi fører behørigt tilsyn med de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe. D. Hjerte- og karsygdomme Sygdomme, der kan medføre, at den der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, udsættes for pludseligt svigt i hjerte- eller kredsløbssystemet, der kan bevirke en pludselig ændring af hjernevirksomheden, udgør en risiko for færdselssikkerheden. Gruppe 1: Kørekort må hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere, der lider af alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen. Kørekort kan, på grundlag af en lægeerklæring, udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere, der anvender pacemaker, såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol. Udstedelse eller fornyelse af kørekort for ansøgere og førere, der lider af blodtryksforstyrrelser, kan ske efter vurdering af de øvrige resultater af en undersøgelse, eventuelle tilknyttede komplikationer og den risiko, disse udgør for færdselssikkerheden. Generelt må kørekort hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere, der lider af angina pectoris, når de er i hvile eller ved sindsbevægelse. Udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort for ansøgere og førere, der har haft hjerteinfarkt, kan kun finde sted på grundlag af en lægeerklæring og eventuelt med krav om regelmæssig lægekontrol. Gruppe 2: Egen læge eller speciallæge i kardiologi tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe. E. Sukkersyge Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere, der lider af sukkersyge, såfremt der i hvert enkelt tilfælde gennemføres en dertil egnet regelmæssig lægekontrol. Gruppe 2: Ansøgere og førere i denne gruppe, der lider af sukkersyge, der kræver insulinbehandling, kan hverken få udstedt eller fornyet kørekort, undtagen i helt specielle tilfælde, når der foreligger en behørigt begrundet lægeerklæring, og såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol. F. Nervesygdomme Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere, der lider af neurologiske sygdomme medførende kognitive eller fysiske symptomer, medmindre anmodningen underbygges af en lægeerklæring. I denne henseende skal der tages hensyn til de funktionsmæssige muligheder af prognosen for de neurologiske udfald, der skyldes sygdomme, traumer eller operationer i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem, som medfører kognitive eller funktionsudfald, herunder påvirkning af motoriske og sensoriske funktioner, balance og koordination. Kørekort kan i disse tilfælde udstedes, fornyes eller bevares på betingelse af, at der jævnligt gennemføres undersøgelser, hvis der er risiko for, at tilstanden forværres. Epileptiske anfald og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden, hvis anfaldene indtræffer, medens patienten fører et køretøj. Gruppe 1: Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares på grundlag af en undersøgelse foretaget af egen læge eller speciallæge i neurologi, og såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol. Den lægelige myndighed bedømmer epilepsien eller de andre bevidsthedsforstyrrelser, sygdommens form og kliniske udvikling (har der f.eks. ikke været anfald i to år), behandlingen og dens resultater. Gruppe 2: Kørekort må hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere, der har eller kan få epileptiske anfald eller andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser. G. Psykiske sygdomme eller svækkelser Undersøgelserne for kognitivt funktionsniveau (urskivetest og ord-genkaldelse) er obligatoriske ved fornyelse af kørekort fra det
17. år, men skal udføres på andre, hvor der er begrundet mistanke om svækket kognitivt funktionsniveau. Ved kognitiv svækkelse bør ansøgere og førere henvises af egen læge eller speciallæge i psykiatri/geriatri eller neurologi til en vejledende helbredsmæssig køretest. Gruppe 1: Kørekort må hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere: 1) Der lider af alvorlige mentale forstyrrelser, medfødte eller erhvervet ved sygdomme, traumatiske lidelser eller neurokirurgiske indgreb. 2) Der er alvorligt mentalt retarderede. 3) Der lider af alvorlig alderdomssvækkelse, en alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden, medmindre anmodningen underbygges af en lægeerklæring og på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, hvis der er behov herfor. Gruppe 2: Egen læge eller speciallæge i psykiatri/geriatri eller neurologi tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe. H. Alkohol, narkotika og lægemidler Alkohol Indtagelse af alkohol udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden. På grund af problemets alvor må der udvises stor årvågenhed fra lægeside. Gruppe 1: Kørekort må hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere, der er afhængige af alkohol, eller som ikke kan holde bilkørsel og indtagelse af alkohol adskilt. Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere, der har været kroniske alkoholikere, efter en periode, hvori de beviseligt har været afholdende, såfremt der foreligger lægeerklæring og gennemføres regelmæssig lægekontrol. Gruppe 2: Egen læge eller speciallæge i psykiatri tager behørigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe. Narkotika og lægemidler Misbrug: Kørekort må hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere, som er afhængige af psykofarmaka, eller som, uden at være afhængige deraf, regelmæssigt indtager psykofarmaka, uanset hvilken kategori kørekort der anmodes om. Regelmæssig indtagelse: Gruppe 1: Kørekort må hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere, der regelmæssigt indtager psykofarmaka, uanset disses form, når de kan nedsætte vedkommendes evne til at føre køretøj uden risiko, og hvis den indtagne mængde er så stor, at den påvirker kørslen negativt. Det samme gælder alle andre lægemidler eller kombinationer af lægemidler, der påvirker evnen til at føre køretøj. Gruppe 2: Egen læge eller speciallæge i psykiatri tager behørigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe. I. Nyresygdomme Gruppe 1: Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere, der lider af alvorlig nyreinsufficiens, såfremt vedkommende jævnligt gennemfører lægekontrol. Gruppe 2: Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere, der lider af alvorlig, irreversibel nyreinsufficiens, undtagen i særlige tilfælde, der er behørigt dokumenteret ved lægeerklæring, og på betingelse af at der gennemføres regelmæssig lægekontrol. J. Andet Gruppe 1: Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere, der har undergået en organtransplantation eller implantation af kunstige organer, der kan påvirke evnen til at føre køretøj, på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, såfremt der er behov herfor. Gruppe 2: Egen læge eller speciallæge i intern medicin/nefrologi tager behørigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe. Generelt må kørekort hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere, der lider af en anden sygdom end de ovenfor nævnte, som kan nedsætte evnen til at føre køretøj på betryggende måde, medmindre anmodningen er underbygget af en lægeerklæring og på betingelse af at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, såfremt der er behov herfor. Bilag 3 Bestemmelser for anvendelse af lektionsplaner i køreuddannelsen I. Lektionsplanens formål 1) Lektionsplanen er et informationsmateriale til køreeleven om det undervisningsforløb, der er indgået aftale om. Køreeleven/kørelæreren skal til enhver tid kunne se i lektionsplanen, hvor langt i uddannelsesforløbet køreeleven er nået. 2) Lektionsplanen skal anvendes som et værktøj i forbindelse med kontrollen af, om bestemmelserne for køreuddannelsen er overholdt. II. Lovkrav mv. 1) Lektionsplanen skal udarbejdes efter

§ 26, § 29 og § 30, stk.

2, og på baggrund af den undervisningsplan eller de undervisningsplaner, der er aktuel(

1. le)for den eller de omhandlede kørekortkategori(er), samt eventuelle lærervejledninger til undervisningsplanerne. 2) Lektionsplanen skal endvidere udarbejdes således, at køreuddannelsens principper overholdes, jf. afsnit III. 3) Det er fortsat køreelevens individuelle forhold og formåen, der er afgørende for, hvor mange lektioner - udover det anførte mindste lektionsantal - køreeleven skal have, inden den praktiske prøve kan aflægges. Det obligatoriske mindste lektionsantal kan således ikke anvendes som udtryk for et sædvanligt uddannelsesforløb. Køreeleven vil sædvanligvis have behov for at gennemgå flere lektioner. III. Køreuddannelsens principper mv. 1) Køreundervisningen skal være uddannelsesorienteret og ikke prøveorienteret. 2) Undervisningsplanens afsnitsopdeling skal følges. Der er dog mulighed for at fravige denne hovedregel i mindre omfang. Omfanget heraf fremgår af de såkaldte »elastikker« dels i undervisningsplanen, dels i lærervejledningen for køreuddannelsen til den omhandlede kategori. 3) Køreeleven skal hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere øvelse og skal desuden have mulighed for repetition af foregående øvelser, således at indøvede færdigheder fæstnes eller styrkes. 4) En lektion, der ikke er gennemført tilfredsstillende, skal gentages/repeteres i et sådant omfang, at køreeleven kan gennemføre lektionen med tilfredsstillende resultat. Først herefter kan køreeleven fortsætte til næste øvelse. 5) Teoriundervisningen og den praktiske undervisning skal integreres. Derfor skal undervisningen i manøvrer/øvelser på vej tilrettelægges således, at køreeleven først præsenteres for den teoretiske side af et emne eller en manøvre og i forlængelse heraf for de praktiske øvelser i samme emne eller manøvre. IV. Krav til udformningen af lektionsplanen 1) Der skal for hver køreelev udarbejdes 2 ens eksemplarer af lektionsplanen. 2) Lektionsplanen skal være overskuelig og må ikke bestå af et løsbladsystem. 3) Lektionsplanens indledning skal indeholde oplysning om navn, adresse og telefonnummer på følgende:
2. a)Køreeleven.
3. b)Køreskolen. Indledningen skal endvidere indeholde oplysning om alle undervisende kørelæreres navne (eventuelt også de pågældendes underskrifter). 4) Den undervisende kørelærers navn kan i stedet anføres i umiddelbar tilknytning til hver af de efterfølgende planlagte lektioner. Såfremt kørelærerens underskrift fremgår af lektionsplanens indledningsoplysninger om undervisende kørelærere, er det tilstrækkeligt, at der ved hver enkelt lektion alene anføres en underskrift. 5) Det skal endvidere fremgå af lektionsplanens indledning, hvor mange lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) køreeleven mindst skal gennemføre i uddannelsesforløbet, og hvilken periode undervisningen mindst skal strække sig over (de obligatoriske minimumskrav). 6) Det skal endelig fremgå af lektionsplanens indledning, at det er køreelevens individuelle forhold og formåen, der er afgørende for, hvor mange lektioner - udover det obligatoriske mindste antal lektioner - køreeleven skal have, inden den praktiske prøve kan aflægges. 7) Det skal ved hver enkelt lektion være anført, om lektionen er en lektion i teorilokale eller en lektion i praktisk køreundervisning. Hovedindholdet af hver enkelt lektion skal være anført med underafsnitsbetegnelsen (dvs. afsnitsnummerering og tilhørende overskrift) fra den omhandlede undervisningsplan. 8) Hver enkelt lektion i lektionsplanen skal nummereres fortløbende. Dette indebærer, at lektionsplanen ikke må udfærdiges således, at lektionerne i teorilokale er anført på en side og lektionerne i praktisk køreundervisning på en anden side. Det skal umiddelbart af lektionsplanen kunne ses, at der er planlagt et undervisningsforløb, hvor teoriundervisningen er integreret med den praktiske undervisning. 9) Såfremt et undervisningsforløb er planlagt til at omfatte mere end én lektion a 45 minutters varighed, skal dette fremgå af lektionsplanen. Eksempelvis kan et undervisningsforløb, hvis hovedindhold er underafsnittene 7.1, 7.2, 7.3, 7.4 og 7.5, være planlagt til at omfatte en dobbeltlektion bestående af 2 lektioner a 45 minutters varighed. I sammentællingen vil undervisningsforløbet tælle som 2 lektioner i opgørelsen af, om det obligatoriske krav er opfyldt, forudsat at der til undervisningen mindst har været anvendt 90 minutter, jf. dog pkt. 2 i afsnit V. Det samlede tidsforbrug skal fremgå af rubrikken vedrørende faktisk anvendt tid. 10) De enkelte lektioner i lektionsplanen skal som minimum indeholde følgende: Afsnitsnummerering fra den omhandlede undervisningsplan, overskrifter, rubrikker/linjer til navne mv., dato, faktisk anvendt tid og underskrifter. 11) Underskrifter, dato og faktisk anvendt tid skal entydigt relatere sig til den omhandlede lektion. Der skal derfor i lektionsplanen umiddelbart efter hver lektion være afsat plads til disse oplysninger, jf. dog pkt. 12. 12) Hvis der af undervisningsmæssige hensyn ønskes gennemført sammenhængende undervisningsforløb bestående af flere lektioner, er det tilstrækkeligt, at kørelærer/køreelev bekræfter lektionernes gennemførelse én gang. 13) Kørelæreren skal ved udarbejdelsen af lektionsplanen sikre sig, at de planlagte undervisningslektioner sammenlagt mindst svarer til den obligatoriske undervisning, som fremgår af kørekortbekendtgørelsens § 29. V. Krav til indholdet af lektionsplanens undervisningsforløb 1) Til hver kørekortkategori er der fastsat et obligatorisk mindste lektionsantal. En lektion skal - for at kunne indgå i sammentællingen - mindst have en varighed på 45 sammenhængende minutter, jf. dog pkt. 2. 2) Lektioner kan have en varighed, der er kortere eller længere end 45 minutter. Overskydende minutter (eksempelvis 15 minutter, hvis lektionen har haft en varighed på 60 minutter) tæller som hovedregel ikke med i opgørelsen af, om det obligatoriske mindste krav til antallet af lektioner er opfyldt. Lektioner af en varighed på under 45 minutter tæller tilsvarende heller ikke med i opgørelsen. Dog kan op til 4 af de obligatoriske lektioner a mindst 45 minutters varighed - svarende til 180 minutter - i teorilokale (teoretiske emner) og op til 4 af de obligatoriske lektioner a mindst 45 minutters varighed - svarende til 180 minutter - i praktisk køre