lta/2009/377

(1)Konstruktion – brandsikring, opdagelse og slukning af brand, CO 2 brandslukningsanlæg. B II-2 N

(2)Konstruktion – brandsikring, opdagelse og slukning af brand, Brandslukningsanlæg med blandede atmosfæriske luftarter. B II-2 N

(3)Konstruktion – brandsikring, opdagelse og slukning af brand, Periodiske eftersyn m.v. af ildslukkere. B II-3 Opholdsrum m.v. B II-4 A Arbejdsrum og arbejdssteders indretning og udstyr. B II-4 B Centralanlæg for svejsning med acetylen og oxygen. B II-4 C Installation og anvendelse af materiel til lysbuesvejsning og lignende processer. B II-5 A(1-1) Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af

1. B II-5 A(1-2) Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af
2. B II-5 A(1-3) Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af
3. B II-5 A(2-1) Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af
4. B II-5 A(2-2) Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af
5. B II-5 A

(3)Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af

1. B II-5 N Lastelinier. B III A Redningsmidler og – arrangementer. Generelt. B III B Redningsmidler og -arrangementer. Forskrifter for skibe og redningsmidler. B IV Radiokommunikation GMDSS. B V Sejladsens betryggelse. B VI Transport af last. B VII Transport af farligt gods. B VIII Nukleare skibe. B IX Sikker skibsdrift. B X Højhastighedsfartøjer. B XI Særlige tiltag til højnelse af den maritime sikkerhed. B XII Yderligere sikkerhedsforanstaltninger for bulkskibe. B XIII-XX Reserveret B XXI Forebyggelse af olieforurening fra skibe. B XXII Kontrol med skadelige flydende stoffer i bulk. B XXIII Forebyggelse af forurening med skadelige stoffer, der transporteres til søs i emballeret form. B XXIV Behandling og opbevaring af kloakspildevand. B XXV Forebyggelse af forurening med affald fra skibe. B XXVI Forebyggelse af luftforurening fra skibe. Bilag 1 A SOLAS certifikater. Bilag 1 B Lasteliniecertifikater. Bilag 1 C MARPOL certifikater. Bilag 2 Nationale certifikater. §
2. Bestemmelserne i kapitlerne I, II-1 (A-E), II-2 og III-XII er i det væsentlige udformet på baggrund af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974 med senere ændringer og tilhørende protokoller, samt Europaparlamentets og Rådets direktiv 2003/25/EF. Stk.
3. Kapitel II-5 A er udformet på baggrund af den internationale konvention om lastelinier af
4. april 1966 (ILLC 66) med tilhørende protokol af 1988 og anneks B til denne protokol. Kapitel II-5 N indeholder regler, som udfylder eller udbygger konventionen og protokollen af 1988, samt regler for skibe med en længde under 24 meter. Stk.
5. Bestemmelserne i kapitel II-3 om opholdsrum m.v., afsnit I og II, bygger på den internationale konvention om skibsmandskabets opholdsrum, ILO konvention nr. 92 af
6. juni 1949 og nr. 133 af
7. oktober
8. Stk.
9. Kapitel XXI, XXII, XXIII, XXIV, XXV og XXVI indeholder en række bestemmelser, som gennemfører de dele af den internationale konvention om forebyggelse mod forurening fra skibe, MARPOL 73/78 med tilhørende protokol af 1997, som falder indenfor lov om sikkerhed til søs’ område. Disse bestemmelser er markeret med et ”S”. I de nævnte kapitler indgår tillige en oversættelse af den del af konventionen, som alene vedrører lov om beskyttelse af havmiljøet. Denne oversættelse er for de enkelte regler markeret med et ”M”. Disse bestemmelser er alene medtaget af informative grunde. De regler, som gennemfører disse dele af konventionen i dansk ret, udstedes af miljøministeren indenfor rammerne af lov om beskyttelse af havmiljøet. Enkelte af konventionens regler vedrører forhold, der ligger såvel indenfor lov om sikkerhed til søs som inden for lov om beskyttelse af havmiljøet. De bestemmelser i de nævnte kapitler, som indenfor lov om sikkerhed til søs` område gennemfører regler i konventionen, er markeret med ”S/M”. Stk.
10. Danske regler, som udfylder eller udbygger konventionsbestemmelserne i SOLAS, ILLC 66 og MARPOL, er trykt i kursiv. §
11. Et eksemplar af denne forskrift skal findes om bord i passagerskibe i international fart samt i lastskibe med en længde på 15 meter og derover eller et dimensionstal på 100 og derover. Dette udelukker ikke brug af elektronisk medium under forudsætning af, at forskriften kan læses om bord. Straf, foranstaltninger og ikrafttræden m.v. §
12. Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Stk.
13. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der 1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller 3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk.
14. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk.
15. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
16. kapitel. §
17. Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland. Stk.
18. De i § 4, stk. 2, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder. Stk.
19. Sker der ikke konfiskation af udbytte, jfr. kriminallovens § 116, stk. 1, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk.
20. Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Hjemmestyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar. Stk.
21. Såfremt den pågældende ikke er bosat i Grønland, eller hans tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark. §
22. Forskriften træder i kraft den
23. august
24. Stk.
25. De konstruktionsmæssige krav i de hidtidige bestemmelser gælder fortsat for eksisterende skibe, medmindre andet bestemmes i denne forskrift. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B Kapitlernes datering i udgivelserne fra 21/10 1991 Dato for underskrift 21/10-91 21/1-93 15/7-93 6/12-93 19/9-94 28/11-95 29/5-96 10/12-96 B I 7/1-91 15/11-91 3/1-94 B II-1 A 7/1-91 3/1-94 B II-1 B1 7/1-91 15/11-91 3/1-94 B II-1 B2 7/1-91 15/11-91 B II-1 C 7/1-91 3/1-94 B II-1 D og E 7/1-91 15/11-91 3/1-94 B II-1 N

(1)B II-2A1 7/1-91 15/11-91 1/8-94 1/1-97 B II-2A2 7/1-91 15/11-91 1/8-94 B II-2 B 7/1-91 15/11-91 1/8-94 1/1-97 B II-2 C 7/1-91 15/11-91 B II-2 D 7/1-91 15/11-91 15/3-93 1/8-94 B II-2 A og B B II-2 C B II-2 D og E B II-2 F og G B II-2 N

(1)B II-2 N

(2)B II-2 N

(3)B II-3 7/1-91 B II-4 A B-II-4 B B II-4 C B II-5 A1 3/1-94 B II-5 A2 3/1-94 B II-5 A3 3/1-94 B II-5 N 7/1-91 B III A 7/1-91 B III B 7/1-91 B IV GMDS 15/11-91 1/8-94 1/1-96 B V 7/1-91 15/11-91 1/1-96 1/1-97 B VI 7/1-91 7/10-93 1/7-96 B VII 7/1-91 15/11-91 1/7-96 B VIII 7/1-91 B IX B X 1/1-96 B XI-1 B XI-2 B XII B XX (nu B XXIV) 7/1-91 B XX (ledig) B XXI 1 7/1-91 21/1-93 3/1-94 1/1-96 B XXI 2 7/1-91 21/1-93 B XXII 7/1-91 3/1-94 1/1-96 B XXIII 3/1-94 1/1-96 B XXIV (nu B XXV) 7/1-91 15/3-93 1/1-96 5) Bilag 1 Bilag 1 A Bilag 1 B Bilag 1 C Bilag 2 Dato for underskrift 26/6-97 16/6-98 7/5-99 11/12-00 19/7-01 12/12-01 19/4-02 B I 1/7-98 1/7-99 1/7-01 1/7-02 B II-1 A 1/7-97 1/7-98 1/7-99 1/7-01 1/7-02 B II-1 B

(1)1/7-97 1/7-98 1/7-99 1/7-01 B II-1 B

(2)1/7-97 1/7-98 1/7-99 1/7-01 B II-1 C 1/7-98 1/7-99 1/7-01 B II-1 D og E 1/7-98 1/7-99 1/7-01 B II-1 N

(1)1/7-01 B II-2A1 1/7-98 1/7-99 B II-2A2 1/7-98 1/7-99 B II-2 B 1/7-98 1/7-99 B II-2 C 1/7-98 1/7-99 B II-2 D 1/7-98 1/7-99 B II-2 A og B 1/7-02 B II-2 C 1/7-02 B II-2 D og E 1/7-02 B II-2 F og G 1/7-02 B II-2 N

(1)1/7-02 B II-2 N

(2)1/7-02 B II-2 N

(3)1/7-02 B II-3 1/7-01 B II-4 A 1/1-01 B-II-4 B 1/7-01 B II-4 C 1/7-02 B II-5 A1 1/7-02 B II-5 A2 1/7-02 B II-5 A3 1/7-02 B II-5 N 1/7-98 1/7-99 1/7-01 B III A 1/7-97 1/7-98 1/7-01 B III B 1/7-97 1/7-98 1/1-01 1/7-01 B IV GMDS 1/7-97 1/1-01 1/7-02 B V 1/7-97 1/7-98 1/7-99 1/1-01 1/7-02 B VI 1/7-97 1/7-98 1/7-01 B VII 1/7-98 1/7-99 1/1-01 B VIII B IX 1/7-97 1/1-01 1/7-02 B X 1/7-01 1/7-02 B XI-1 B XI-2 B XII 1/7-99 1/7-01 B XX (nu XXIV) 1/7-01 B XX (ledig) B XXI 1 1/7-98 1/7-01 B XXI 2 1/7-98 1/7-01 B XXII 1/7-01 B XXIII 1/7-01 1/1-02 1/9-02 B XXIV (nu B XXV) 1/7-97 1/7-01 Bilag 1 1/7-01 Bilag 1 A 1/7-02 Bilag 1 B 1/7-02 Bilag 1 C Bilag 2 1/7-01 Dato for underskrift 20/8-03 7/6-04 1/11-04 1/5-05 7/12 05 15/9 06 12/4 07 14/3-08 B I 1/9-03 1/5-07 1/4-08 B II-1 A 1/9-03 1/11-04 1/1-06 1/10-06 1/5-07 1/4-08 B II-1 B

(1)1/9-03 1/5-07 1/4-08 B II-1 B

(2)1/1-06 1/10-06 1/4-08 B II-1 B

(3)1/9-03 1/11-04 6) B II-1 C 1/10-06 1/5-07 1/4-08 B II-1 D og E 1/1-06 1/5-07 1/4-08 B II-1 N

(1)1/4-08 B II-2 A og B 1/5-07 1/4-08 B II-2 C 1/5-07 1/4-08 B II-2 D og E B II-2 F og G 1/4-08 B II-2 N

(1)1/5-07 1/4-08 B II-2 N

(2)1/5-07 B II-2 N

(3)B II-3 1/9-03 1/11-04 1/5-07 B II-4 A 1/5-07 B-II-4 B B II-4 C B II-5 A1-1 1/9-03 1/11-04 B II-5 A1-2 1/11-04 B II-5 A1-3 1/11-04 1/4-08 B II-5 A2-1 1/11-04 1/4-08 B II-5 A2-2 1/11-04 B II-5 A3 1/11-04 B II-5 N B III A 1/4-08 B III B 1/11-04 1/1-06 1/5-07 1/4-08 B IV GMDS 1/9-03 1/1-06 B V 1/9-03 1/1-06 1/5-07 B VI 1/9-03 1/5-07 B VII 1/9-03 1/1-06 1/5-07 B VIII 1/9-03 1/5-07 B IX 1/5-07 1/4-08 B X 1/4-08 B XI-1 7/6-04 1/5-07 1/4-08 B XI-2 1/9-03 7/6-04 1/4-08 B XII 1/9-03 1/1-06 1/4-08 B XXI 1 1/9-03 1/11-04 1/10-06 1/5-07 1/4-08 B XXI 2 5) 1/10-06 1/5-07 1/4-08 B XXII 1/10-06 1/5-07 B XXIII 1/5-07 B XXIV 7/6-04 1/5-07 1/4-08 B XXV 1/5-07 B XXVI 1/5-05 1/10-06 1/5-07 Bilag 1 A 1/9-03 Se 5) 1/5-05 1/4-08 Bilag 1 B 1/5-05 1/1-06 Bilag 1 C 1/5-05 1/10-06 1/5-07 Bilag 2 1/5-05 14/3-08 Dato for underskrift 1/8-09 *) B I B II-1 A 1/8-09 B II-1 B, B-1 1/8-09 B II-1 B-2 B II-1 B-3 B II-1 B-4 B II-1 B-5 1/8-09 B II-1 C B II-1 D B II-1 E B II-1 N B II-2 A B II-2 B 1/8-09 B II-2 C 1/8-09 B II-2 D B II-2 E B II-2 F B II-2 G 1/8-09 B II-2 N

(1)B II-2 N

(2)B II-2 N

(3)B II-3 B II-4 A B-II-4 B B II-4 C B II-5 A1-1 B II-5 A1-2 B II-5 A1-3 B II-5 A2-1 B II-5 A2-2 B II-5 A3 B II-5 N B III A B III B 1/8-09 B IV GMDS 1/8-09 B V 1/8-09 B VI 1/8-09 B VII B VIII B IX 1/8-09 B X B XI A 1/8-09 B XI B 1/8-09 B XII B XXI 1/8-09 B XXII B XXIII 1/8-09 B XXIV B XXV B XXVI Bilag 1 A 1/8-09 Bilag 1 B Bilag 1 C Bilag 2 *) Overgang til digital kundgørelse af Meddelelser B. Udgåede kapiter: Dato for underskrift B II-1 A og B B II-1 E og F B II-4 B III C1 B III C2 B IV B XI 21/10-91 7/1-91 7/1-91 7/1-91 21/1-93 15/7-93 6/12-93 2) 3) 3) 1) 19/9-94 28/11-95 29/5-96 10/12-96 26/6-97 16/6-98 1) 2) 3) 3) 1) 7/5-99 11/12-00 19/7-01 4) 12/12-01 19/4-02 14/3-08 6) Noter til skemaerne: 1) Kapitel B II-1 E er optaget bagerst i kapitel II-1 D 1/7-98, og kapitel B II-1 F er udgået. Kapitel B IV Radiotelegrafi og radiotelefoni er udgået. 2) Kapitel B II-4 om støj er nu afløst af tilsvarende bestemmelser i Meddelelser A fra Søfartsstyrelsen. 3) Kapitel III har 1. juli 1998 fået nyt indhold og udgives nu alene i to kapiteler. De tidligere kapiteler III C 1 og C 2, der indeholdt funktionskrav til redningsmidler, er erstattet af International Life-saving Appliances Code (LSA-code) Resolution MSC. 48

(66), jf. regel 4 i kapitel III. 4) Kapitel B XI om særlige tiltag til højnelse af den maritime sikkerhed er nu afløst af kapitel B XI-1. 5) Kapitel XX har 2003 ændret kapitelnummer til kapitel XXIV og kapitel XXIV til kapitel XXV. 6) Kapitel II-1 A og B bliver ophævet og genudstedt som følge af revision og harmoniseringen af lækstabilitetskapitlet i henhold til Resolution MSC.216

(82). Indledning Indledning Meddelelser fra Søfartsstyrelsen kundgøres elektronisk fra 2009. Opsætning og layout kan således variere i forhold til tidligere udsendelser. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen består af en kort forskrift og et antal bilag i form af kapitler. Forskriften indeholder hjemmel, anvendelse, straf, ikrafttræden og en liste over, hvornår de enkelte kapitler senest er blevet revideret. Bilag og bilagsafsnit giver tilsammen en konsolideret version af Søfartsstyrelsens Meddelelser B, som reflekterer gældende regler på ikrafttrædelsesdatoen. Ved fremtidige ændringer i kapitlerne vil der blive udsendt en ny konsolideret version, som sættes i kraft ved udstedelse af en ny forskrift. Eksisterende skibe skal, hvor ikke andet er anført i de enkelte kapitler, kun opfylde de krav til konstruktion, der eksisterer på skibets byggetidspunkt. Afvigelser herfra kan dog være anført i senere udstedte regler. Efter forskriften er der trykt en oversigt over kapitlernes datering fra den første udstedelse i 1991. Oversigten fra 1991 til 2008 refererer til tidligere udsendte kapitelhæfter. Fra 2009 er kapitlernes datering opgjort efter hovedafsnit i kapitlerne. Ændrede kapitler Kapitel II-1. Inddeling og stabilitet I afsnit II-1 A er der gennemført mindre tilføjelser til regel 3-4 om nødbugsering af tankskibe. Endvidere er der tilføjet en ny regel 3-9 om adgangsmidler til skibe. Den tidligere regel 3-9 om konstruktion og installation af hængedæk på passagerskibe er derfor flyttet til regel 3-10. Søfartsstyrelsen har med opdateringen af notehenvisningen i afsnittet om skibes intakte stabilitet gjort den ny-reviderede kode for intakt stabilitet til et bindende krav for alle skibe. Der henvises til MSC.1/Circ.1292 med hensyn til den tidlige implementering af koden. Afsnit II-1 B-5 bilag II indeholder en oversigt, der beskriver implementeringen af EU direktivet om særlige stabilitetskrav til passagerskibe i forhold til de nye harmoniserede lækstabilitetsregler SOLAS 2009. Kapitel II-2 B. Konstruktion – Forebyggelse af brand og eksplosion I afsnittet er der gennemført mindre redaktionelle ændringer. Kapitel II-2 C. Konstruktion – Forebyggelse af brands opståen og spredning I afsnittet er der gennemført mindre redaktionelle ændringer og opdateringer i notehenvisninger. Kapitel II-2 G. Konstruktion – særlige krav I regel 20 er der tilføjet et afsnit, der kræver, at alle skibe skal have midler til at forhindre tilstopning af lænsearrangementerne til de lukkede bildæk eller ro-ro dæk. Endvidere er der gennemført mindre redaktionelle ændringer og opdateringer i notehenvisninger. Kapitel III. Redningsmidler og –arrangementer Kapitel III del B er primært ændret i afsnittet om redningsveste, således at skibet skal medbringe et antal veste til spædbørn. Endvidere skal der forefindes veste til personer, der vejer over 140 kg. Kapitel IV. Radiokommunikation GMDSS Den ny regel 4-1 indeholder information om kriterier og procedurer med hensyn til brugen af GMDSS. Der er endvidere en række opdateringer af notehenvisninger til kapitlet. Kapitel V. Sejladses betryggelse Ændringer i regel 22 om udsyn fra broen skal sikre, at ballastoperationer kun må udføres, hvis navigatøren under hele operationen har frit udsyn fra styrehuset. Kapitel VI. Transport af last Regel 5-1 tilføjer bestemmelser om sikkerhedsdatablade for skibe, der sejler med laster kategoriseret i henhold til bilag I i MARPOL Konventionen. Kapitel IX. Sikker skibsdrift I en fodnote til kapitlet angives, at EU kommissionens fortolkning af Europa Parlamentets og Rådets forordning er, at ikke-selvfremdrevne MODU’s ikke er omfattet af kravet om ISM. Kapitel XI-1. Maritim sikkerhed I afsnittet er der gennemført mindre redaktionelle ændringer og opdateringer i notehenvisninger. Endvidere er der tilføjet yderlige krav vedrørende undersøgelser af ulykker og hændelser til søs. Kapitel XXI. Forebyggelse af olieforurening fra skibe I afsnittet er der gennemført mindre redaktionelle ændringer og opdateringer i notehenvisninger. Kapitel XXIII. Forebyggelse af forurening med skadelige stoffer I afsnittet er der gennemført mindre redaktionelle ændringer og opdateringer i notehenvisninger. Bilag 1 A. SOLAS certifikater I afsnittet er der gennemført mindre redaktionelle ændringer. Kapitel I Kapitel I Almindelige bestemmelser Afsnit A Anvendelsesområde, definitioner etc Regel 1 Anvendelsesområde Regel 2 Definitioner Regel 3 Undtagelser Regel 4 Dispensationer Regel 5 Ækvivalens Afsnit B Syn og certifikater Regel 6 Inspektion og syn Regel 6-1 Særlige syn og synsterminer Regel 7 Syn af passagerskibe Regel 8 Syn af redningsmidler og anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover Regel 8-1 Syn af redningsmidler og anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage under 500 Regel 9 Syn af radioanlæg i lastskibe med en bruttotonnage på 300 og derover Regel 9-1 Syn af radioanlæg i lastskibe med en bruttotonnage under 300 Regel 10 Syn af skibets konstruktion, maskineri og udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover Regel 10-1 Syn af skibets konstruktion, maskineri og udrustning i lastskibe med en bruttotonnage under 500 Regel 11 Opretholdelse af tilstanden efter syn Regel 12 Udstedelse eller påtegning af certifikater Regel 12-1 Udstedelse af certifikater for lastskibe med en bruttotonnage under 500 Regel 13 Udstedelse eller påtegning af certifikater ved en anden regering Regel 14 Certifikaternes gyldighed og gyldighedsperiode Regel 14-1 Certifikaternes gyldighed og gyldighedsperiode i lastskibe med en bruttotonnage under 500 Regel 15 Certifikaternes form og udrustningsfortegnelser Regel 15-1 Certifikaternes form og udrustningsfortegnelser for lastskibe med en bruttotonnage under 500 Regel 16 Certifikaters tilgængelighed Regel 17 Anerkendelse af certifikater Regel 18 Begrænsning af certifikater Regel 19 Kontrol Regel 20 Privilegier Afsnit C Søulykker Regel 21 Søulykker Afsnit D Forskelligt Regel 22 Bilagsmappe Regel 23 Almindelig sikkerhed Afsnit A Anvendelsesområde, definitioner etc. Regel 1 Anvendelsesområde (

1. a)Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette regelværk anvendelse på passagerskibe uanset størrelse i international fart og lastskibe med en længde (L) på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, uanset om de går i national eller i international fart, jf. dog undtagelserne i regel 3. (
2. b)I hvert enkelt kapitel er nærmere angivet, hvilke klasser af skibe der er omfattet af det pågældende kapitel, samt i hvilket omfang bestemmelserne finder anvendelse. (
3. c)Kapitel I finder anvendelse på nye og eksisterende skibe (jf. definition i regel 2 (
4. k)og (l)). (
5. d)Såfremt et lastskib i sin udformning eller anvendelse afviger fra de principper, der er lagt til grund for udarbejdelsen af dette regelværk, eller såfremt antallet af personer, som arbejder om bord på skibet, overstiger den besætning, som forestår skibets normale navigation, løbende vedligehold, drift af maskineri, og kostforplejning mv. med mere end 12 personer, skal der ved skibets bygning, udstyr og drift tages højde herfor, således at det sikres at skibet lever op til bestemmelserne i § 2 i Lov om sikkerhed til søs. Søfartsstyrelsen kan i forbindelse hermed betinge udstedelsen af en fartstilladelse af, at skibet helt eller delvis lever op til de regler, som gælder for passagerskibe. Regel 2 Definitioner Ved anvendelsen af disse forskrifter gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner: (
6. a)»Forskrifter« betyder de i bilaget til denne konvention (SOLAS 74) indeholdte forskrifter. (
7. b)»Administration« betyder regeringen i den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre. For danske skibe betyder Administrationen Søfartsstyrelsen, medmindre andet er bestemt. (
8. c)»Godkendt« betyder godkendt af Administrationen. 1) Søfartsstyrelsen accepterer beregninger og afprøvninger, der ud­fø­res af anerkendte prøveinstitutter, herunder af prøveinstitutter i an­dre EU-medlemsstater samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af en teknisk, fagmæssig og uafhængig art. Udstyr, der er overensstemmelsesvurderet og ratmærket i hen­hold til Rådets direktiv 96/98/EF af 20. december 1996 om ud­styr på skibe med senere ændringer, som trådte i kraft den 1. januar 1999, er godkendt. Der henvises til teknisk forskrift om udstyr i skibe, der gennemfører Rådets direktiv nr. 96/98/EF. (
9. d)»International rejse« betyder en rejse fra et land, der er omfattet af denne konvention (SOLAS 74), til en havn uden for det pågældende land eller omvendt. Rejser mellem Danmark og Færøerne og mellem Danmark og Grønland samt rejser mellem Færøerne og Grønland eller mellem to udenlandske havne anses for internationale rejser. (
10. e)»En passager« er enhver person bortset fra: (e)(
11. i)skibsføreren og medlemmerne af besætningen eller andre personer, der er beskæftiget eller forhyret til tjeneste om bord i en hvilken som helst egenskab; og (e)(
12. ii)et barn under 1 år. (
13. f)Et »passagerskib« er et skib, der befordrer flere end 12 passagerer. (
14. g)Et »lastskib« er ethvert skib, som ikke er et passagerskib eller et fiskeskib. (
15. h)Et »tankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet til transport i bulk af flydende last af brandfarlig art. (
16. i)Et »fiskeskib« er et skib, der anvendes til fangst af fisk, hvaler, sæler, hvalrosser eller andre levende ressourcer fra havet, eller som er omfattet af Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E. (
17. j)Et »nukleart skib« er et skib, der er udstyret med et atomkraftanlæg. (
18. k)»Nyt skib« betyder et passager- eller lastskib, hvis køl er lagt, eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium den 25. maj 1980 eller senere. For lastskibe med en bruttotonnage under 500 er et nyt skib et skib, hvis køl er lagt den 1. januar 2002 eller senere. (
19. l)»Eksisterende skib« betyder et skib, som ikke er et nyt skib. (
20. m)En »sømil« er 1852 meter eller 6080 fod. (
21. n)»Årsdagen« betyder den dag og måned i hvert år, som svarer til det pågældende certifikats udløbsdato. (
22. o)»Organisationen« betyder Den internationale Søfartsorganisation (IMO). (
23. p)»Parter« betyder lande, der har tiltrådt SOLAS 74 med tilhørende protokol af 1978. (
24. q)»Klassifikationsselskab« er en organisation, som er anerkendt af Søfartsstyrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel XI, regel 1. 2) Der henvises til den til enhver tid gældende tekniske forskrift om anerkendelse og autorisation af organisationer, som udfører inspektion og syn af skibe. (
25. r)»Længden L1« er længden målt fra forkant af klædningens skæring med oversiden af dækket ved forstævnen til agterkant af klædningens skæring med dækket ved agterstævnen. (
26. s)»Dimensionstal« er længden L1 multipliceret med fartøjets største bredde B, således som denne fremgår af fartøjets målebrev. 3) Jf. BEK nr. 845 af 1. december 1998 om måling af mindre skibe. (
27. t)»Bruttotonnage« er bruttotonnagen (GT) målt i henhold til gældende bestemmelser om måling af skibe; for skibe med en længde på 24 m og derover efter bestemmelserne i den internationale konvention om måling af skibe, 1969. For skibe bygget før den 18. juli 1994, som er målt i henhold til de skibsmålingsregler, der var gældende, før den internationale konvention om måling af skibe, 1969, trådte i kraft, og hvor denne tonnage er påført det internationale målebrev

(1969), anvendes denne bruttotonnage i forbindelse med disse bestemmelser. For skibe med en længde under 24 meter, der alene er målt i henhold til de tidligere gældende måleregler

(1947), anvendes bruttoregistertonnagen (BRT). (

1. u)»Fritidsfartøj«. Et fartøj, der uanset fremdrivningsmidlet anvendes til sport eller fritidsformål, og som ikke anvendes til erhvervsmæssige formål, jf. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. (
2. v)»Længden (L)« skal beregnes som 96 pct. af den totale længde på en vandlinie ved 85 pct. af den mindste dybde (moulded) målt fra køllinien eller som længden fra forenden af stævnen til rorstammens akse beregnet på nævnte vandlinie, hvis denne længde er den største. I fartøjer med styrlastighed skal den vandlinie, på hvilken længden måles, være parallel med konstruktionsvandlinjen. 4) Jf. definition af længde i kapitel II-5, artikel 2. Regel 3 Undtagelser (
3. a)Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder disse forskrifter (jf. regel 2 (a)) ikke anvendelse på: (a)(
4. i)krigs- og troppetransportskibe; (a)(
5. ii)lastskibe med en længde (L), der er mindre end 15 m, og som har et dimensionstal på under 100; (a)(iii) skibe, der ikke er maskinelt fremdrevne; (a)(
6. iv)træskibe af primitiv konstruktion; (a)(
7. v)fritidsfartøjer, som er køllagt før 1. januar 2004, samt fritidsfartøjer med en skroglængde på eller under 24 m, som er køllagt 1. januar 2004 eller senere, der ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed; (
8. vi)fiskeskibe. (
9. b)Bortset fra hvad der udtrykkeligt er bestemt i kapitel V, finder intet i disse forskrifter anvendelse på skibe, der alene besejler de store nordamerikanske indsøer og St. Lawrence-floden så langt øst på som en lige linie trukket fra Cap des Rosiers til West Point, Anticosti og − på nordsiden af Anticosti − den 63. meridian. Regel 4 Dispensationer 5) Der henvises til: SLS.14/Circ.115, as amended, on the issue of exemption certificates under the 1974 SOLAS Convention and amendments thereto. (
10. a)Et skib, som ikke normalt går i international fart, men som under ganske særlige omstændigheder er nødt til at foretage en enkelt international rejse, kan af Administrationen fritages for at opfylde kravene i disse forskrifter, forudsat at det opfylder de sikkerhedskrav, som efter Administrationens skøn er tilstrækkelige til den rejse, som skibet skal foretage. (
11. b)Administrationen kan undtage et skib, der er udstyret med helt nye indretninger, fra bestemmelserne i kapitlerne II-1, II-2, III og IV, når anvendelsen af disse bestemmelser kan være en alvorlig hindring for forskningsarbejde med hensyn til udviklingen af disse indretninger og deres installation i skibe, der går i international fart. Ethvert sådant skib skal dog opfylde de sikkerhedskrav, som efter Administrationens skøn er tilstrækkelige for den fart, skibet er bestemt for, og kan garantere skibets almindelige sikkerhed, og som endvidere kan accepteres af regeringen i de stater, som skibet skal besøge. En Administration, som meddeler en sådan dispensation, skal sende Organisationen nærmere oplysninger om denne samt begrundelsen for den, og Organisationen skal videresende disse oplysninger til de kontraherende regeringer til underretning. (
12. c)Søfartsstyrelsen kan i forbindelse med tegningsgodkendelse og første syn på skibe med en længde under 24 m, efter en konkret vurdering, fritage skibe for en eller flere bestemmelser i dette regelværk. Forudsætningen herfor er, at skibet opfylder tilsvarende sikkerhedskrav, som efter Administrationens skøn er tilstrækkelige for skibe af denne størrelse og med den fart, skibet er bestemt for. (
13. d)Søfartsstyrelsen kan fritage individuelle skibe helt eller delvis for at afholde de syn, der ikke er fastsat i de for Danmark gældende internationale konventioner. Dette er betinget af, at det godtgøres, at anvendelsen af andre end de foreskrevne materialer, konstruktioner, arrangementer, driftsformer eller kontrolsystemer giver en sikkerhed, der er mindst lige så effektiv, som hvis det pågældende syn var afholdt. Regel 5 Ækvivalens (
14. a)Dersom disse forskrifter kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf skal anbringes eller forefindes i et skib, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, kan Administrationen tillade, at der anbringes eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf, eller at der træffes en anden foranstaltning i skibet, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf eller foranstaltning er mindst lige så effektiv som det, der kræves efter forskrifterne. (
15. b)Enhver Administration, der således som erstatning tillader et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf eller foranstaltning, skal sende Organisationen nærmere oplysninger herom, ledsaget af en rapport om enhver foretaget afprøvning, og Organisationen skal videresende disse oplysninger til de øvrige kontraherende regeringer med henblik på underretning af disses embedsmænd. Afsnit B Syn og certifikater 7) Der henvises til: Resolution A.883

(21), Global and uniform implementation of the harmonized system of survey and certification (HSSC), samt til resolution A.948

(23), Revised survey guidelines under the harmonized system of survey and certification. Ud over syn og certifikater i dette kapitel, som refererer til SOLAS 74 kon­ventionen med senere ændringer, findes der i dette regelværk end­videre krav om syn og certifikater i andre ka­pitler, herunder kapitel II-3, II-5, XXI, XXII, XXIV og XXVI, samt i koder, som regelværket henviser til. Regel 6 Inspektion og syn (

1. a)Inspektion og syn af skibe skal, for så vidt angår håndhævelsen af bestemmelserne i disse forskrifter samt meddelelse af dispensation herfra, foretages af Administrationens embedsmænd. Dog kan Administrationen overdrage inspektion og syn til dertil udpegede tilsynsførende eller til anerkendte organisationer. (
2. b)En Administration, der udpeger tilsynsførende eller anerkendte organisationer til at foretage inspektioner og syn som anført i litra (a), skal som minimum bemyndige enhver udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation til: (b)(
3. i)at kræve foretaget reparationer af et skib; og (b)(
4. ii)at foretage syn og inspektion efter anmodning fra vedkommende myndigheder i en havnestat. Administrationen skal underrette Organisationen om de særlige opgaver og vilkår i bemyndigelsen til udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisationer.
5. c)Når en udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation fastslår, at skibet eller dets udrustning ikke i alt væsentligt svarer til oplysningerne i certifikatet, eller at skibet er i en sådan stand, at det ikke er egnet til at gå til søs uden fare for skibet eller de ombordværende personer, skal den pågældende tilsynsførende eller organisation øjeblikkeligt drage omsorg for, at der tages skridt til en udbedring af forholdene, og skal underrette Administrationen i rette tid. Hvis der ikke tages sådanne skridt til en udbedring af forholdene, bør det pågældende certifikat inddrages og Administrationen øjeblikkeligt underrettes; befinder skibet sig i en havn tilhørende en anden part, skal de relevante myndigheder i havnestaten ligeledes underrettes øjeblikkeligt. Når en embedsmand i Administrationen eller en udpeget tilsynsførende eller en anerkendt organisation har underrettet de relevante myndigheder i havnestaten, skal vedkommende havnestats regering yde den pågældende embedsmand, tilsynsførende eller organisation al fornøden bistand til udførelse af deres pligter i henhold til denne forskrift. Den pågældende havnestats regering skal i givet fald sørge for, at skibet ikke afsejler, før det kan gå til søs eller forlade havnen for at sejle til det dertil egnede reparationsværft uden fare for skibet eller de ombordværende personer. (
6. d)Administrationen skal i alle tilfælde fuldt ud garantere, at inspektionen og synet er udført effektivt og omhyggeligt, og skal sørge for, at der træffes de fornødne foranstaltninger til opfyldelse af denne pligt. (e)(
7. i)Ethvert skib skal, forinden det går i fart som nybygget være godkendt af Søfartsstyrelsen efter forud afholdt syn. (e)(
8. ii)Ethvert skib skal, forinden det går i fart som indkøbt fra udlandet være godkendt af Søfartstyrelsen efter forud afholdt syn. Søfartsstyrelsen skal i denne forbindelse også vurdere, om skibet lever op til de almindelige bestemmelser i lovens § 2. Denne vurdering skal dog ikke foretages for forhold, som er omfattet af Forordning nr. 789 af 21. april 2004 om overflytning af last- og passagerskibe mellem registre i Fællesskabet. (
9. f)Intet passagerskib må gå i fart uden den i regel 12, litra (a), nr. (i), angivne tilladelse til sejlads med passagerer eller uden for det i tilladelsen nævnte fartsområde eller med flere passagerer end angivet deri. (
10. g)Sejlads må ikke finde sted, såfremt gyldigheden af et af Søfartsstyrelsen eller på dennes vegne udstedt certifikat er udløbet, eller såfremt et foreskrevet syn ikke er afholdt. Regel 6-1 Særlige syn og synsterminer (
11. a)Søfartsstyrelsen kan til enhver tid påbyde, at et skib underkastes et ekstraordinært syn, ligesom den under særlige forhold kan fastsætte synsterminer, der afviger fra de i dette kapitel regel 8-1, 9-1 og 10-1 fastsatte. (
12. b)For oplagte skibe kan Søfartsstyrelsen tillade, at foreskrevne periodiske syn helt eller delvis undlades, så længe skibet forbliver oplagt. Regel 7 Syn af passagerskibe 8) Der henvises til: Resolution A.794

(19), Surveys and inspections of ro-ro passenger ships and MSC/Circ. 956, Guidelines for unscheduled inspections of ro-ro passenger ships by flag States. (

1. a)Et passagerskib skal underkastes følgende syn: (a)(
2. i)Et første syn, før skibet sættes i fart. (a)(
3. ii)Et fornyelsessyn én gang hver 12. måned, undtagen i de tilfælde, hvor regel 14, litra (b), (c), (
4. f)og (g), finder anvendelse. (a)(iii) Yderligere syn efter behov. (
5. b)De ovennævnte syn skal udføres på følgende måde: (b)(
6. i)Første syn skal omfatte en fuldstændig inspektion af skibets konstruktion, maskineri og udrustning, herunder skibets udvendige bund samt kedlerne indvendigt og udvendigt. Dette syn skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at indretninger, materiale og materialedimensioner af konstruktion, kedler og andre trykbeholdere med tilbehør, hoved- og hjælpemaskineri, elektriske anlæg, radioanlæg, herunder dem der anvendes i redningsmidler, brandbeskyttelse, brandsikkerhedssystemer og slukningsanlæg, redningsmidler og –foranstaltninger, skibsnavigationsudstyr, nautiske publikationer, lodsadgangsmateriel og andet udstyr fuldt ud opfylder kravene i disse forskrifter og i de love, anordninger, bekendtgørelser og administrative forskrifter, som Administrationen har udstedt som følge heraf for skibe, der anvendes i den fart, de er bestemt for. Synet skal ligeledes give sikkerhed for, at den håndværksmæssige udførelse af alle dele af skibet og dets udrustning er tilfredsstillende i enhver henseende, og at skibet er udstyret med de lanterner, signalfigurer, midler til afgivelse af lydsignaler og nødsignaler, som kræves ifølge bestemmelserne i disse regler og de gældende internationale søvejsregler. (b)(
7. ii)Fornyelsessynet skal omfatte inspektion af konstruktion, kedler og andre trykbeholdere, maskineri og udrustning, herunder skibets udvendige bund. Synet skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at skibet, hvad angår konstruktion, kedler og andre trykbeholdere med tilbehør, hoved- og hjælpemaskineri, elektriske anlæg, radioanlæg, herunder de der anvendes i redningsmidler, brandbeskyttelse, brandsikkerhedssystemer og slukningsanlæg, redningsmidler og –foranstaltninger, skibsnavigationsudstyr, nautiske publikationer, lodsadgangsmateriel og anden udrustning, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, det er bestemt for, samt at det opfylder kravene i disse regler og i de love, anordninger, bekendtgørelser og administrative forskrifter, som Administrationen har udstedt som følge heraf. De lanterner, signalfigurer og midler til afgivelse af lydsignaler og nødsignaler, som skibet fører, er ligeledes undergivet det nævnte syn for at sikre, at de opfylder kravene i disse regler og i de gældende internationale søvejsregler. (b)(iii) Et yderligere syn, enten et hovedsyn eller et delvist syn alt efter omstændighederne, skal foretages efter en reparation, der er foranlediget af undersøgelser som foreskrevet i regel 11, eller når der foretages større reparationer eller fornyelser. Synet skal foretages på en sådan måde, at det giver sikkerhed for, at de nødvendige reparationer eller fornyelser er udført effektivt, at de anvendte materialer og den håndværksmæssige udførelse af sådanne reparationer og fornyelser er tilfredsstillende på alle punkter, og at skibet i enhver henseende opfylder bestemmelserne i disse regler og i de gældende internationale søvejsregler samt i de love, anordninger, bekendtgørelser og administrative forskrifter, som Administrationen har udstedt som følge heraf. (c)(
8. i)De love, anordninger, bekendtgørelser og administrative forskrifter, der er nævnt i litra (
9. b)i denne regel, skal have et sådant indhold, at de i enhver henseende giver sikkerhed for, at skibet ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er egnet til den fart, det er bestemt for. (c)(
10. ii)Bestemmelserne skal bl.a. foreskrive, hvilke krav der skal overholdes med hensyn til den første og efterfølgende hydrauliske afprøvninger eller andre godkendte alternative prøver, som hoved- og hjælpekedlerne med forbindelser, damprørledninger, højtrykstanke og brændstoftanke til forbrændingsmotorer skal underkastes, herunder hvilken fremgangsmåde der skal følges ved prøverne samt tidsrum mellem to på hinanden følgende prøver. Regel 8 Syn af redningsmidler og anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover (
11. a)Redningsmidler og anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover, som nævnt i litra (b), nr. (i), skal underkastes følgende syn: (a)(
12. i)Et første syn, før skibet sættes i fart. (a)(
13. ii)Et fornyelsessyn efter Administrationens bestemmelse, dog senest med 5 års mellemrum med undtagelse af de tilfælde, hvor regel 14, litra (b), (c), (
14. f)og (g), finder anvendelse. (a)(iii) Et periodisk syn inden for 3 måneder før eller efter den 2. årsdag eller inden 3 måneder før eller efter den 3. årsdag for lastskibets udrustningssikkerhedscertifikat skal træde i stedet for et af de i litra (a), nr. (
15. iv)nævnte årlige syn. (a)(
16. iv)Et årligt syn inden for 3 måneder før eller efter hver årsdag for lastskibets udrustningssikkerhedscertifikat. (a)(
17. v)Et yderligere syn, som foreskrevet for passagerskibe i regel 7, litra (b), nr. (iii). (
18. b)Syn, der er nævnt i litra (a), udføres på følgende måde: (b)(
19. i)Første syn omfatter en fuldstændig inspektion af brandsikkerhedssystemer og slukningsanlæg, redningsmidler og –foranstaltninger bortset fra radioanlæg, skibsnavigationsudstyr, lodsadgangsmateriel og andet udstyr, der er omfattet af kapitlerne II-1, II-2, III og V, for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, skibet er bestemt for. Brandkontrolplaner, nautiske publikationer, lanterner, signalfigurer samt midler til afgivelse af lydsignaler og nødsignaler underkastes tilsvarende ovennævnte syn med henblik på at sikre, at de opfylder kravene i disse regler og i de gældende internationale søvejsregler, hvor disse kommer i anvendelse; 9) Der henvises til: SLS.14/Circ.1, Record of approved cargo ship safety equipment. (b)(
20. ii)Fornyelsessyn og periodiske syn omfatter en inspektion af det i litra (b), nr. (i), nævnte udstyr for at sikre, at det opfylder de pågældende krav i disse regler og i de internationale søvejsregler, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, skibet er bestemt for; (b)(iii) Det årlige syn omfatter en generel inspektion af det i litra (b), nr. (i), nævnte udstyr for at sikre, at det er vedligeholdt i overensstemmelse med regel 11, litra (a), og at det stadig er tilfredsstillende til den fart, skibet er bestemt for. (
21. c)De i litra (a), nr. (iii), og i litra (a), nr. (iv), nævnte periodiske og årlige syn skal påtegnes udrustningssikkerhedscertifikatet for lastskibe. Regel 8-1 Syn af redningsmidler og anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage under 500 (
22. a)Redningsmidler og anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 250 og derover, men under 500, som nævnt i litra (c), nr. (i), skal underkastes følgende syn: (a)(
23. i)Et første syn, før skibet sættes i fart. (a)(
24. ii)Et fornyelsessyn senest med 5 års mellemrum. (a)(iii) Et mellemliggende syn inden for 3 måneder efter den 2. årsdag og inden for 3 måneder inden den 3. årsdag for skibets sikkerhedscertifikat for lastskibe. (Mindst 27 og højst 33 måneder efter første syn eller sidste fornyelsessyn). (
25. b)I lastskibe med en længde (L) på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men en bruttotonnage på under 250, skal redningsmidler og anden udrustning, som nævnt i litra (c), nr. (i), underkastes følgende syn: (b)(
26. i)Et første syn, før skibet sættes i fart. (b)(
27. ii)Et fornyelsessyn senest med 5 års mellemrum. (
28. c)Syn, der er nævnt i litra (
29. a)og (b), udføres på følgende måde: (c)(
30. i)Første syn omfatter en fuldstændig inspektion af brandsikkerhedssystemer og slukningsanlæg, redningsmidler og –foranstaltninger, bortset fra radioanlæg, skibsnavigationsudstyr, lodsadgangsmateriel og andet udstyr, der er omfattet af kapitlerne II-1, II-2, III og V for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, skibet er bestemt for. Brandkontrolplaner, nautiske publikationer, lanterner, signalfigurer samt midler til afgivelse af lydsignaler og nødsignaler underkastes tilsvarende ovennævnte syn med henblik på at sikre, at de opfylder kravene i disse regler og i de gældende internationale søvejsregler, hvor disse kommer i anvendelse. (c)(
31. ii)Fornyelsessyn og periodiske syn omfatter en inspektion af det i litra (c), nr. (i), nævnte udstyr for at sikre, at det opfylder de pågældende krav i disse regler 10) For lastskibe bygget før den 1. januar 2002 vil det sige de regler, der var gældende på bygningstidspunktet med senere ændringer. For skibe bygget efter den 1. juni 1985, men før den 1. januar 2002 Skibstilsynets Meddelelser C med senere ændringer. og i de internationale søvejsregler, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, skibet er bestemt for. (
32. d)De i litra (a), nr. (iii), nævnte mellemliggende syn påtegnes sikkerhedscertifikat for lastskibe med en bruttotonnage under 500. Regel 9 Syn af radioanlæg i lastskibe med en bruttotonnage på 300 og derover (
33. a)Radioanlæg, herunder dem der anvendes i redningsmidler i lastskibe, som kapitel III og IV finder anvendelse på, er underkastet de herefter nævnte syn: (a)(
34. i)Et første syn, før skibet sættes i fart; (a)(
35. ii)Et fornyelsessyn efter Administrationens bestemmelser, dog senest med 5 års mellemrum med undtagelse af de tilfælde, hvor regel 14, litra (b), (c), (
36. f)og (g), finder anvendelse; (a)(iii) Et periodisk syn inden for 3 måneder før eller efter hver årsdag for lastskibets radiosikkerhedscertifikat; (a)(
37. iv)Et yderligere syn som foreskrevet for passagerskibe i regel 7, litra (b), nr. (iii). (
38. b)Syn, der er nævnt i litra (a), udføres på følgende måde: (b)(
39. i)Første syn omfatter en fuldstændig inspektion af lastskibes radioanlæg, herunder dem der anvendes i redningsmidlerne, for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter; (b)(
40. ii)Fornyelsessyn og periodiske syn omfatter en inspektion af lastskibes radioanlæg, herunder dem der anvendes i redningsmidlerne, for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter. (
41. c)De i litra (a), nr. (iii), nævnte periodiske syn skal påtegnes lastskibets radiosikkerhedscertifikat. Regel 9-1 Syn af radioanlæg i lastskibe med en bruttotonnage under 300 De i litra (a), nr. (iii), nævnte årlige syn gælder ikke for skibe, der udelukkende går i national fart. (
42. a)Radioanlæg, herunder dem der anvendes i redningsmidler i lastskibe, som kapitel III og IV finder anvendelse på, er underkastet de herefter nævnte syn: (a)(
43. i)Et første syn, før skibet sættes i fart. (a)(
44. ii)Et fornyelsessyn senest med 5 års mellemrum. (a)(iii) Et årligt syn inden for 3 måneder før eller efter hver årsdag for skibets sikkerhedscertifikat for lastskibe. (
45. b)Syn, der er nævnt i litra (a), udføres på følgende måde: (b)(
46. i)Første syn omfatter en fuldstændig inspektion af lastskibes radioanlæg, herunder de der anvendes i redningsmidlerne, for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter. (b)(iii) Fornyelsessyn og årlige syn omfatter en inspektion af lastskibes radioanlæg, herunder de der anvendes i redningsmidlerne, for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter. (
47. c)De i litra (a), nr. (iii), nævnte årlige syn påtegnes sikkerhedscertifikat for lastskibe med en bruttotonnage under 500. Regel 10 Syn af skibets konstruktion, maskineri og udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover (
48. a)Et lastskibs konstruktion, maskineri og udrustning (bortset fra forhold, for hvilke der er udstedt udrustningssikkerhedscertifikat for lastskibe og radiosikkerhedscertifikat for lastskibe) som nævnt i litra (b), nr. (i), skal underkastes syn og inspektioner som nedenfor anført: (a)(
49. i)Et første syn, før skibet sættes i fart, inklusiv en inspektion af skibets udvendige bund; 11) Der henvises til: PSLS.2/Circ.5, Circular concerning inspection of the outside of the ship’s bottom. (a)(
50. ii)Et fornyelsessyn efter Administrationens bestemmelser, dog senest med 5 års mellemrum, med undtagelse af de tilfælde, hvor regel 14, litra (b), (c), (
51. f)og (g), finder anvendelse; (a)(iii) Et mellemliggende syn inden for 3 måneder før eller efter den 2. årsdag eller inden for 3 måneder før eller efter den 3. årsdag for lastskibets konstruktionssikkerhedscertifikat. Synet træder i stedet for et af de i litra (a), nr. (iv), nævnte årlige syn; (a)(
52. iv)Et årligt syn inden for 3 måneder før eller efter hver årsdag for lastskibets konstruktionssikkerhedscertifikat; (a)(
53. v)Mindst to inspektioner af skibets udvendige bund i en 5-års periode med undtagelse af de tilfælde, hvor regel 14, litra (
54. c)eller (f), finder anvendelse. Hvor regel 14, litra (
55. c)eller (f), finder anvendelse, kan 5-års perioden forlænges, så den falder sammen med certifikatets udvidede gyldighedsperiode. I intet tilfælde må mellemrummet mellem to sådanne inspektioner overstige 36 måneder; (a)(
56. vi)Et yderligere syn som foreskrevet for passagerskibe i regel 7, litra (b), nr. (iii). (
57. b)De i litra (
58. a)nævnte syn og inspektioner skal udføres, som følger: (b)(
59. i)Første syn skal omfatte en fuldstændig inspektion af konstruktion, maskineri og udrustning. Dette syn skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at indretninger, materialer, materialedimensioner og den håndværksmæssige udførelse af konstruktion, kedler og andre trykbeholdere med tilbehør, hoved- og hjælpemaskineri, herunder styremaskineri og dermed forbundne kontrolsystemer, elektriske anlæg og anden udrustning opfylder kravene i disse forskrifter, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, skibet er bestemt for, og at de nødvendige stabilitetsoplysninger er tilvejebragt. Hvor det drejer sig om tankskibe, skal et syn ligeledes omfatte inspektion af pumperum, last-, bunkerrør- og aftræksrørsystemer og dermed forbundne sikkerhedsanordninger; (b)(
60. ii)Fornyelsessyn skal omfatte inspektion af konstruktion, maskineri og udrustning som anført i litra (b), nr. (i), for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, skibet er bestemt for; (b)(iii) Det mellemliggende syn skal omfatte en inspektion af konstruktion, kedler og andre trykbeholdere, maskineri og udrustning, styremaskineri og dermed forbundne kontrolsystemer og elektriske anlæg for at sikre, at de fortsat er tilfredsstillende til den fart, skibet er bestemt for. Hvor det drejer sig om tankskibe, skal synet ligeledes omfatte inspektion af pumperum, last-, bunkerrør- og aftræksrørsystemer og dermed forbundne sikkerhedsanordninger og afprøvning af det elektriske anlægs isolationsmodstand i farlige zoner; (b)(
61. iv)Det årlige syn skal omfatte en generel inspektion af konstruktion, maskineri og udrustning som nævnt i litra (b), nr. (i), for at sikre, at de er blevet vedligeholdt i overensstemmelse med regel 11, litra (a), og at de fortsat er tilfredsstillende for den fart, skibet er bestemt for; (b)(
62. v)Inspektionen af skibets udvendige bund og synet af dermed forbundne forhold, der besigtiges samtidig hermed, skal udføres således, at der skabes sikkerhed for, at de fortsat er tilfredsstillende for den fart, skibet er bestemt for. (
63. c)De mellemliggende og årlige syn og den inspektion af skibets udvendige bund, som er nævnt i litra (a), nr. (iii), litra (a), nr. (iv), og litra (a), nr. (v), skal påtegnes lastskibets konstruktionssikkerhedscertifikat. Regel 10-1 Syn af skibets konstruktion, maskineri og udrustning i lastskibe med en bruttotonnage under 500 (
64. a)Lastskibe med en længde (L) på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men med en bruttotonnage på under 500, skal med hensyn til konstruktion, maskineri og udrustning underkastes syn og inspektioner som nedenfor anført: (a)(
65. i)Et første syn, før skibet sættes i fart, inklusiv en inspektion af skibets udvendige bund. (a)(
66. ii)Et fornyelsessyn senest med 5 års mellemrum. (a)(iii) Et minimum af to inspektioner af skibets udvendige bund i en 5-års periode med undtagelse af de tilfælde, hvor regel 14-1, litra (
67. d)finder anvendelse. Hvor regel 14-1, litra (d), finder anvendelse, kan 5-års perioden forlænges, så den falder sammen med certifikatets udvidede gyldighedsperiode. I intet tilfælde må mellemrummet mellem to sådanne inspektioner overstige 36 måneder. (
68. b)De i litra (
69. a)nævnte syn og inspektioner skal udføres, som følger: (b)(
70. i)Første syn skal omfatte en fuldstændig inspektion af konstruktion, maskineri og udrustning, herunder skibets udvendige bund. Dette syn skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at indretninger, materialer, materialedimensioner og den håndværksmæssige udførelse af konstruktion, kedler og andre trykbeholdere med tilbehør, hoved- og hjælpemaskineri, herunder styremaskineri og dermed forbundne kontrolsystemer, elektriske anlæg og anden udrustning opfylder kravene i disse forskrifter, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, skibet er bestemt for, og at de nødvendige stabilitetsoplysninger er tilvejebragt. Hvor det drejer sig om tankskibe, skal et syn ligeledes omfatte inspektion af pumperum, last-, bunkerrør- og udluftningsrørsystemer og dermed forbundne sikkerhedsanordninger. (b)(
71. ii)Fornyelsessyn skal omfatte inspektion af konstruktion, herunder skibets udvendige bund, maskineri og udrustning som anført under litra (b), nr. (i), for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter, 12) For lastskibe bygget før den 1. januar 2002 vil det sige de regler, der var gældende på bygningstidspunktet med senere ændringer. For skibe bygget efter den 1. juni 1985, men før 1. januar 2002, Skibstilsynets Meddelelser C med senere ændringer. er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, skibet er bestemt for. (b)(iii) Inspektion af skibets udvendige bund og synet af dermed forbundne forhold, der besigtiges samtidig hermed, skal udføres således, at der skabes sikkerhed for, at de fortsat er tilfredsstillende for den fart, skibet er bestemt for. Synet omfatter tillige en undersøgelse af roret, skrueakslen og alle under dybeste lastelinie anbragte søforbindelser. (
72. c)Den nævnte inspektion af skibets udvendige bund påtegnes skibets sikkerhedscertifikat. Regel 11 Opretholdelse af tilstanden efter syn (
73. a)For at sikre at skibet i enhver henseende fortsat vil være egnet til at gå til søs uden fare for skibet eller de ombordværende personer, skal skibet og dets udrustning vedligeholdes, således at det opfylder bestemmelserne i disse forskrifter. (
74. b)Efter afslutningen af et syn i henhold til regel 7, 8, 9 eller 10 må der ikke uden Administrationens tilladelse foretages nogen ændring i konstruktionsmæssige forhold, maskineri, udrustning eller andre forhold, der er omfattet af synet. (
75. c)Når skibet rammes af et ulykkestilfælde, eller der opdages en defekt, og ulykkestilfældet eller defekten berører skibets sikkerhed eller dets redningsmidlers eller anden udrustnings effektivitet eller komplette tilstand, skal skibets fører eller ejer snarest muligt foretage indberetning til Administrationen, den udpegede tilsynsførende eller den anerkendte organisation, der har ansvaret for udstedelsen af det pågældende certifikat, som skal sørge for, at der iværksættes undersøgelser for at konstatere, om det er nødvendigt at afholde et syn som krævet i regel 7, 8, 9 eller 10. Hvis skibet befinder sig i en anden kontraherende regerings havn, skal føreren eller ejeren ligeledes straks indberette forholdet til vedkommende myndigheder i havnestaten, og den udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisation skal forvisse sig om, at en sådan indberetning er sket. Regel 12 Udstedelse eller påtegning af certifikater 13) Der henvises til: Resolution A.791

(19), Application of the International Convention on Tonnage Measurement of Ships, 1969, to existing ships. Bortset fra litra (a), nr. (iv), som gælder for lastskibe med en bruttotonnage på 300 og derover, gælder denne regel ikke for lastskibe med en bruttotonnage under 500. (a)(

1. i)Et certifikat, der benævnes sikkerhedscertifikat for passagerskibe, skal efter et første syn eller et fornyelsessyn udstedes til et passagerskib, der opfylder de pågældende krav i kapitlerne II-1, II-2, III, IV og V samt eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter. Efter nævnte syn på et passagerskib udstedes endvidere en tilladelse til sejlads med passagerer. Tilladelsen skal indeholde oplysninger om vilkårene for skibets anvendelse, herunder som minimum fartsområdet og det størst tilladte passagerantal. Tilladelsen udstedes i to eksemplarer, hvoraf det ene skal være anbragt på et for passagererne iøjnefaldende sted om bord. Det andet eksemplar skal opbevares sammen med skibets bilagsmappe. (a)(
2. ii)Et certifikat, der benævnes konstruktionssikkerhedscertifikat for lastskibe, skal efter et første syn eller et fornyelsessyn udstedes til et lastskib, som opfylder de pågældende krav i kapitlerne II-1 og II-2 (bortset fra de krav, der vedrører brandsikkerhedssystemer, slukningsmidler og brandkontrolplaner) og eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter; Efter et første syn på et lastskib udstedes endvidere en tilladelse til, at skibet går i fart. I fartstilladelsen anføres, i hvilket fartsområde samt på hvilke vilkår skibet må anvendes. Endvidere anføres det højeste antal personer, der med de ombordværende redningsmidler må medtages. (a)(iii) Et certifikat, der benævnes udrustningssikkerhedscertifikat 14) Der henvises til: PSLS.2/Circ.1, Circular concerning issue of supplements and attach­ments. for lastskibe, skal efter et første syn eller et fornyelsessyn udstedes til et lastskib, der opfylder de pågældende krav i kapitlerne II-1, II-2, III og V og eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter. (a)(
3. iv)Et certifikat, der benævnes radiosikkerhedscertifikat for lastskibe, skal efter et første syn eller et fornyelsessyn udstedes til et lastskib, som opfylder de pågældende krav i kapitel IV og alle andre relevante krav i disse forskrifter. (a)(v)

(1)Et certifikat, der benævnes sikkerhedscertifikat for lastskibe, kan efter et første syn eller et fornyelsessyn udstedes til et lastskib, som opfylder de relevante krav i kapitlerne II-1, II-2, III, IV og V og eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter som alternativ til de i litra (a), nr. (ii), litra (a), nr. (iii), og litra (a), nr. (iv), nævnte. (a)(v)

(2)Når der i dette kapitel henvises til et konstruktionssikkerhedscertifikat for lastskibe, et udrustningssikkerhedscertifikat for lastskibe eller et radiosikkerhedscertifikat for lastskibe, gælder det også for et sikkerhedscertifikat for lastskibe, hvis det anvendes som alternativ til disse certifikater. (a)(

1. vi)Sikkerhedscertifikatet for passagerskibe, udrustningssikkerhedscertifikatet for lastskibe, radiosikkerhedscertifikatet for lastskibe og sikkerhedscertifikatet for lastskibe, der henvises til i nr. (i), (iii), (
2. iv)og (v), skal suppleres med en udrustningsfortegnelse. (a)(vii) Når der er meddelt et skib dispensation i henhold til og i overensstemmelse med bestemmelserne i disse forskrifter, skal der foruden de i denne litra foreskrevne certifikater udstedes et certifikat, der benævnes undtagelsescertifikat; (a)(viii) Certifikater, der henvises til i denne regel, skal udstedes eller påtegnes af Administrationen eller en af denne bemyndiget person eller organisation. I hvert tilfælde har Administrationen det fulde ansvar for certifikaterne.
3. b)En kontraherende regering kan ikke udstede certifikater i henhold til og i overensstemmelse med bestemmelserne i den internationale konvention af 1960, 1948 eller 1929 om sikkerhed for menneskeliv på søen efter det tidspunkt, hvor den pågældende regerings tilslutning til denne konvention får virkning. Regel 12-1 Udstedelse af certifikater for lastskibe med en bruttotonnage under 500 (
4. i)Efter et første syn på et lastskib udstedes en tilladelse til, at skibet går i fart. I fartstilladelsen anføres, i hvilket fartsområde samt på hvilke vilkår skibet må anvendes. Endvidere anføres det højeste antal personer, der med de ombordværende redningsmidler må medtages. (
5. ii)Et nationalt certifikat, der benævnes sikkerhedscertifikat for lastskibe (National Cargo Ship Safety Certificate), udstedes efter et første syn eller et fornyelsessyn til et lastskib, som opfylder de relevante krav i kapitlerne II-1, II-2, III, IV og V samt eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter. På et eksisterende lastskib bygget før 1. januar 2002, som opfylder de gældende forskrifter 15) For lastskibe bygget før den 1. januar 2002 vil det sige de regler, der var gældende på bygningstidspunktet med senere ændringer. For skibe bygget efter den 1. juni 1985, men før 1. januar 2002, Skibstilsynets Meddelelser C med senere ændringer. og krav til skibet, udstedes efter et fornyelsessyn et sikkerhedscertifikat for lastskibe. På lastskibe med en bruttotonnage på 300 og derover dækkes de relevante krav til radioanlæg af det i regel 12 (
6. iv)nævnte radiosikkerhedscertifikat. På lastskibe, der er klassede af et klassifikationsselskab, dækkes de relevante krav til skrogkonstruktion, styrke, ankerudrustning, maskineri, kedelanlæg, udstyr og installationer for opnåelse af betegnelsen periodisk ubemandet maskinrum og elektriske installationer af klassecertifikaterne for skrog og maskineri. Sikkerhedscertifikatet for lastskibe skal suppleres med en udrustningsfortegnelse (Record of Equipment for the Cargo Ship Safety Certificate). (iii) Hvis et skib har fået dispensation i henhold til disse forskrifter, skal dette angives på sikkerhedscertifikatet for lastskibe samt indsættes i den i regel 22 krævede bilagsmappe. (
7. iv)Certifikater, der henvises til i denne regel, udstedes eller påtegnes af Administrationen eller en af denne bemyndiget person eller organisation Regel 13 Udstedelse eller påtegning af certifikater ved en anden regering Denne regel gælder ikke for certifikater udstedt i henhold til regel 12-1. En kontraherende regering kan efter Administrationens anmodning lade et skib syne og skal, hvis den finder det godtgjort, at kravene i disse forskrifter er opfyldt, udstede eller bemyndige udstedelse af certifikater til skibet og i påkommende tilfælde påtegne eller bemyndige påtegnelse af certifikater på skibet i overensstemmelse med disse forskrifter. Ethvert således udstedt certifikat skal indeholde en erklæring om, at det er udstedt efter anmodning fra regeringen i det land, hvis flag skibet har ret til at føre, og det skal have samme gyldighed og anerkendes på samme måde som et certifikat udstedt i henhold til regel 12. Regel 14 Certifikaternes gyldighed og gyldighedsperiode Denne regel gælder ikke for certifikater udstedt i henhold til regel 12-1. Et sikkerhedscertifikat for passagerskibe skal udstedes for et tidsrum af højst 12 måneder. Et konstruktionssikkerhedscertifikat for lastskibe, udrustningssikkerhedscertifikat for lastskibe og radiosikkerhedscertifikat for lastskibe skal udstedes for et tidsrum, der fastlægges af Administrationen, og som højst er 5 år. Et undtagelsescertifikat er ikke gyldigt ud over gyldighedsperioden for det certifikat, som det vedrører. En tilladelse til sejlads med passagerer er gyldig, så længe vilkårene for skibets anvendelse er uændrede og overholdes. Gyldigheden forudsætter endvidere, at synsterminerne i sikkerhedscertifikaterne for passagerskibe overholdes. En fartstilladelse er gyldig, så længe vilkårene for skibets anvendelse er uændrede og overholdes. Gyldigheden forudsætter endvidere, at synsterminerne i sikkerhedscertifikaterne for lastskibe overholdes. (b)(
8. i)Uanset kravene i litra (
9. a)skal det nye certifikat, når fornyelsessyn er foretaget inden for 3 måneder før udløbsdatoen for det eksisterende certifikat, være gyldigt fra den dag, hvor hovedsynet blev foretaget og indtil: (b)(i)

(1)for passagerskibe: højst 12 måneder fra det eksisterende certifikats udløbsdato; (b)(i)

(2)for lastskibe: højst 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato; (b)(ii) Når fornyelsessyn er udført efter det eksisterende certifikats udløbsdato, skal det nye certifikat være gyldigt fra den dag, hvor fornyelsessynet blev udført og indtil: (b)(ii)

(1)for passagerskibe: højst 12 måneder fra det eksisterende certifikats udløbsdato; (b)(ii)

(2)for lastskibe: højst 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato; (b)(iii) Når fornyelsessyn er udført mere end 3 måneder før det eksisterende certifikats udløbsdato, skal det nye certifikat være gyldigt fra den dag, hvor fornyelsessyn blev foretaget, og indtil: (b)(iii)

(1)for passagerskibe: højst 12 måneder fra den dag, hvor fornyelsessyn blev foretaget; (b)(iii)

(2)for lastskibe: højst 5 år fra den dag, hvor fornyelsessyn blev foretaget. (

1. c)Med undtagelse af sikkerhedscertifikater for passagerskibe kan Administrationen for certifikater, der er udstedt for et tidsrum af under 5 år, forlænge certifikatets gyldighedsperiode ud over udløbsdatoen til det maksimale tidsrum, der er fastlagt i litra (a), forudsat at syn som nævnt i reglerne 8, 9 og 10, der finder anvendelse for certifikater, der udstedes for en 5-års periode, udføres som foreskrevet. (
2. d)Hvis der er foretaget fornyelsessyn, og et nyt certifikat ikke kan udstedes eller bringes om bord på skibet inden det eksisterende certifikats udløbsdato, kan den person eller organisation, Administrationen bemyndiger, påtegne det eksisterende certifikat, og et sådant certifikat skal godtages som gyldigt i en forlænget periode, der højst må være 5 måneder fra udløbsdatoen. (
3. e)Hvis skibet på tidspunktet for certifikatets udløb ikke er i en havn, hvor det skal synes, kan Administrationen forlænge certifikatets gyldighedsperiode, men denne forlængelse skal kun indrømmes med henblik på at tillade skibet at fuldføre sin rejse til den havn, hvor det skal synes, og endda kun i tilfælde, hvor det forekommer rigtigt og rimeligt at gøre det. Intet certifikat må forlænges med et længere tidsrum end 3 måneder, og et skib, som indrømmes en sådan forlængelse, er ikke ved ankomsten til den havn, hvor det skal synes, berettiget til i kraft af denne forlængelse at forlade den pågældende havn uden at have opnået et nyt certifikat. Når der er foretaget fornyelsessyn, skal det nye certifikat være gyldigt indtil: (e)(
4. i)for passagerskibe: højst 12 måneder fra det eksisterende certifikats udløbsdato, før forlængelsen indrømmedes; (e)(
5. ii)for lastskibe: højst 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato, før forlængelsen indrømmedes. (
6. f)Et certifikat, der udstedes til et skib beskæftiget på korte rejser, som ikke er blevet forlænget i henhold til forudgående bestemmelser i denne regel, kan forlænges af Administrationen i en tillægsperiode på op til 1 måned fra dets påførte udløbsdato. Når fornyelsessyn er foretaget, skal det nye certifikat være gyldigt indtil: (f)(
7. i)for passagerskibe: højst 12 måneder fra det eksisterende certifikats udløbsdato, før forlængelsen indrømmedes; (f)(
8. ii)for lastskibe: højst 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato, før forlængelsen indrømmedes. (
9. g)I særlige tilfælde behøver et nyt certifikat efter Administrationens bestemmelse ikke at dateres fra det eksisterende certifikats udløbsdato, som krævet i litra (b), nr. (ii), (
10. e)eller (f). I disse særlige tilfælde skal det nye certifikat være gyldigt indtil: (g)(
11. i)for passagerskibe: højst 12 måneder fra den dag, hvor fornyelsessyn er foretaget; (g)(
12. ii)for lastskibe: højst 5 år fra den dag, hvor fornyelsessyn er foretaget. (
13. h)Hvis et årligt, mellemliggende eller periodisk syn finder sted før det tidsrum, der angives i de relevante forskrifter, gælder det, at: (h)(
14. i)årsdagen, der fremgår af det pågældende certifikat, skal ændres ved påtegning til en dato, som højst må være 3 måneder senere end den dag, hvor synet blev foretaget; (h)(
15. ii)det efterfølgende årlige, mellemliggende eller periodiske syn, som kræves i de pågældende forskrifter, skal foretages med mellemrum som foreskrevet i disse forskrifter under anvendelse af den nye årsdag; (h)(iii) udløbsdatoen kan holdes uændret, forudsat at der udføres et eller flere årlige, mellemliggende eller periodiske syn, som forholdene tilsiger det, således at de maksimale mellemrum mellem synene som foreskrevet i de pågældende forskrifter ikke overskrides. (
16. i)Et certifikat, der udstedes i henhold til regel 12 eller 13, skal ikke længere være gyldigt i noget af følgende tilfælde: (i)(
17. i)hvis de pågældende syn og inspektioner ikke er gennemført i de tidsrum, der er angivet i henhold til reglerne 7, litra (a), 8, litra (a), 9, litra (a), og 10, litra (a); (i)(
18. ii)hvis certifikatet ikke er påtegnet i overensstemmelse med disse forskrifter; (i)(iii) ved skibets overførsel til en anden stats flag. Et nyt certifikat må kun udstedes, når den regering, der skal udstede det nye certifikat, har forvisset sig om, at skibet opfylder kravene i regel 11, litra (
19. a)og (b). I tilfælde af overførsel mellem kontraherende regeringer, skal regeringen i den stat, hvis flag skibet tidligere havde ret til at føre, dersom der er fremsat anmodning herom inden 3 måneder efter, at overførslen har fundet sted, snarest muligt sende Administrationen genparter af de certifikater, som skibet havde før overførslen, samt genpart af de relevante synsrapporter, hvis de foreligger. Regel 14-1 Certifikaternes gyldighed og gyldighedsperiode i lastskibe med en bruttotonnage under 500 Denne regel gælder kun for certifikater udstedt i henhold til regel 12-1. (
20. a)En fartstilladelse er gyldig, så længe vilkårene for skibets anvendelse er uændrede og overholdes. Gyldigheden forudsætter endvidere, at synsterminerne i det nationale sikkerhedscertifikat for lastskibe overholdes. (
21. b)Et nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe (National Cargo Ship Safety Certificate) skal udstedes for et tidsrum af højst 5 år. (c)(
22. i)Det nye certifikat skal, når fornyelsessyn er foretaget inden for 3 måneder før udløbsdatoen for det eksisterende certifikat, være gyldigt fra den dag, hvor fornyelsessynet blev afsluttet, og indtil højst 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato. (c)(
23. ii)Når fornyelsessyn er udført efter det eksisterende certifikats udløbsdato, skal det nye certifikat være gyldigt fra den dag, hvor fornyelsessynet blev afsluttet, og indtil højst 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato. (c)(iii) Når fornyelsessyn er udført mere end 3 måneder før det eksisterende certifikats udløbsdato, skal det nye certifikat være gyldigt indtil højst 5 år fra den dag, hvor fornyelsessyn blev afsluttet. (
24. d)Søfartsstyrelsen kan forlænge certifikatets gyldighedsperiode ud over udløbsdatoen i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 14, litra (
25. c)til (h). (
26. e)Et certifikat, der udstedes i henhold til regel 12-1, skal ikke længere være gyldigt i noget af følgende tilfælde: (e)(
27. i)hvis de pågældende syn og inspektioner ikke er gennemført i de tidsrum, der er angivet i henhold til reglerne 8-1, litra (
28. a)og (b), 9-1, litra (a), samt 10-1, litra (a); (e)(
29. ii)ved skibets overførsel til en anden stats flag. Regel 15 Certifikaternes form og udrustningsfortegnelser Denne regel gælder ikke for certifikater udstedt i henhold til regel 12-1. Certifikaterne og udrustningsfortegnelserne skal udfærdiges i en form, der svarer til de i bilaget 16) Der henvises til bilag 1. til denne konvention (SOLAS 74) indeholdte modeller. Hvis det sprog, der anvendes, hverken er engelsk eller fransk, skal ordlyden indeholde en oversættelse til et af disse sprog. 17) Der henvises til: Resolution A.561

(14), Translation of the text of certificates. Regel 15-1 Certifikaternes form og udrustningsfortegnelser for lastskibe med en bruttotonnage under 500 Denne regel gælder for certifikater udstedt i henhold til regel 12-1. Certifikaterne og udrustningsfortegnelserne skal udfærdiges i en form, der svarer til de i bilag 2 indeholdte modeller. Certifikaterne udfærdiges på engelsk og kan forsynes med dansk undertekst. Regel 16 Certifikaters tilgængelighed Certifikater, der udstedes i henhold til reglerne 12 og 13 samt regel 12-1, skal til enhver tid være umiddelbart tilgængelige til gennemsyn om bord. Regel 17 Anerkendelse af certifikater Denne regel gælder ikke for certifikater udstedt i henhold til regel 12-1. Certifikater, der udstedes på foranstaltning af en kontraherende regering, skal anerkendes af de øvrige kontraherende regeringer i alle forhold vedrørende denne konvention (SOLAS 74). De skal af de øvrige kontraherende regeringer anses for at have samme gyldighed som de certifikater, de selv har udstedt. Regel 18 Begrænsning af certifikater (

1. a)Har et skib på en enkelt rejse færre personer om bord end det samlede antal, der er anført i sikkerhedscertifikatet for passagerskibe, og som følge heraf i overensstemmelse med bestemmelserne i disse forskrifter har ret til at have et mindre antal redningsbåde og andre redningsmidler om bord end anført i certifikatet, kan regeringen eller den person eller organisation, der er nævnt i dette kapitels regel 12 eller regel 13, udstede et tillæg til certifikatet. (
2. b)Det skal anføres i dette tillæg, at der under de foreliggende omstændigheder ikke er sket nogen overtrædelse af bestemmelserne i disse forskrifter. Det skal vedlægges certifikatet og skal træde i stedet for det, for så vidt angår redningsmidlerne. Det gælder kun for den bestemte rejse, det er udstedt for. Regel 19 Kontrol 18) Der henvises til: Resolution A 787

(19), Procedures for port State control, som ændret ved resolution A.882

(21). (

1. a)Ethvert skib, der befinder sig i en anden kontraherende regerings havn, er undergivet kontrol ved embedsmænd bemyndiget af den pågældende regering, for så vidt denne kontrol tager sigte på at konstatere gyldigheden af de certifikater, der er udstedt i henhold til regel 12 eller regel 13. (
2. b)Disse certifikater skal, hvis de er gyldige, anerkendes, medmindre der er åbenbare grunde til at antage, at skibet eller dets udrustning er i en stand, som ikke i alt væsentligt svarer til oplysningerne i noget af certifikaterne, eller at skibet eller dets udrustning ikke opfylder bestemmelserne i regel 11, litra (
3. a)og (b). (
4. c)Under de omstændigheder, der er nævnt i litra (b), eller hvis et certifikat er udløbet eller ikke længere er gyldigt, skal den embedsmand, der udøver kontrollen, tage skridt til at sikre, at skibet ikke afsejler, før det kan gå til søs eller forlade havnen for at sejle til det dertil egnede reparationsværft uden fare for skibet eller de ombordværende personer. (
5. d)I tilfælde af at denne kontrol giver anledning til indgreb af nogen art, skal den embedsmand, der udøver kontrollen, straks skriftligt informere konsulen eller, hvis en sådan ikke findes, den nærmeste diplomatiske repræsentation for den stat, hvis flag skibet har ret til at føre, om de omstændigheder, der har ført til, at et indgreb blev anset for nødvendigt. Endvidere skal de udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisationer, der er ansvarlige for udstedelsen af certifikaterne, derudover underrettes. Kendsgerningerne omkring indgrebet skal indberettes til Organisationen. (
6. e)Vedkommende myndighed i havnestaten skal give myndighederne i den næste anløbshavn, foruden de i litra (
7. d)nævnte parter, alle relevante oplysninger om skibet, hvis den er ude af stand til at træffe foranstaltninger som nævnt i litra (
8. c)og (d), eller hvis skibet har fået tilladelse til at sejle videre til næste anløbshavn. (
9. f)Under udøvelsen af kontrol i henhold til denne forskrift skal man i videst muligt omfang søge at undgå, at et skib bliver unødvendigt tilbageholdt eller opholdt. Hvis skibet er blevet unødvendigt tilbageholdt eller opholdt, har det ret til erstatning for eventuelle tab eller skader. Regel 20 Privilegier Der kan ikke gøres krav på privilegier i henhold til denne konvention (SOLAS 74) for et skib, der ikke er i besiddelse af de foreskrevne gyldige certifikater. Afsnit C Søulykker Regel 21 Søulykker (
10. a)Enhver administration forpligter sig til at foretage en undersøgelse af enhver søulykke, som rammer et af dens skibe, der er omfattet af bestemmelserne i denne konvention (SOLAS 74), når den skønner, at en sådan undersøgelse kan bidrage til at fastslå, hvilke ændringer det måtte være ønskeligt at foretage i disse forskrifter 19) Der henvises til Resolution A.849

(20): Code for the investigation of marine casualties and incidents, som ændret ved resolution A.884

(21). Der henvises desuden til: MSC/Circ.953 – MEPC/Circ.372: Reports on marine casualties and incidents. Revised harmonized reporting procedures – Reports required under SOLAS regulation I/21 and MARPOL 73/78 articles 8 and 12, samt til Bekendtgørelse nr. 790 af 10. juli 2006 om undersøgelse af ulykker til søs. Endvidere henvises der til resolution MSC 255

(84)“Adoption of the code of the international standards and recommended practices for a safety investigation into a marine casualty or marine incident (Casualty Investigation Code)”. (b) Enhver kontraherende regering forpligter sig til at give Organisationen relevante oplysninger om resultaterne af disse undersøgelser. Ingen rapporter eller henstillinger fra Organisationen, der er udarbejdet på grundlag af disse oplysninger, må oplyse de pågældende skibes identitet eller nationalitet eller på nogen måde, udtrykkeligt eller stiltiende, placere ansvaret på et skib eller en person. Afsnit D Forskelligt Regel 22 Bilagsmappe Ethvert skib, der er omfattet af disse regler, skal være forsynet med en bilagsmappe. En fyldt bilagsmappe skal opbevares om bord, indtil det af Søfartsstyrelsen i den nye bilagsmappe er attesteret, at alle nødvendige oplysninger er overført fra den fyldte bilagsmappe. 20) Hvor der anvendes digital registrering af eftersyn, prøver og afholdte øvelser, og kravet om indførelse af sådanne oplysninger i bilagsmappen i disse tilfælde kan med­føre en dobbeltregistrering, accepterer Søfartsstyrelsen en udskrift af nævnte regi­streringer, forudsat at sådanne udskrifter opbevares i bilagsmappen. Regel 23 Almindelig sikkerhed Der skal være truffet så betryggende forholdsregler til sikring mod ulykkestilfælde ved skibets sædvanlige drift, at mennesker ved arbejde eller ophold om bord eller ved færdsel til og fra borde så vidt muligt ikke er udsat for at komme til skade uden ved mangel på tilbørlig forsigtighed. Kapitel II-1 Kapitel II-1 Konstruktion – bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg Afsnit A Almindelige bestemmelser Regel 1 Anvendelsesområde Regel 2 Definitioner Regel 3 Definitioner vedrørende afsnit C, D og E Afsnit A-1 Bygning af skibe Regel 3-1 Bygningsstruktur, maskinelle og elektriske krav til skibe Regel 3-2 Korrosionsbeskyttelse af ballasttanke i olietankskibe og bulkskibe Regel 3-3 Sikker adgang til boven på tankskibe Regel 3-4 Nødbugseringsarrangementer på tankskibe Regel 3-5 Nye installationer og reparationer af materialer, der indeholder asbest Regel 3-6 Adgang til og indenfor rum i og foran for lastområdet på olietankskibe og bulkskibe Regel 3-7 Opbevaring af konstruktionstegninger ombord og iland Regel 3-8 Bugserings- og fortøjningsudstyr Regel 3-9 Adgangsmidler på skibe Regel 3-10 Konstruktion og installation af hængedæk med tilhørende sikringsanordninger i passagerskibe Bilag Reviderede tekniske bestemmelser om adgangsmidler i forbindelse med inspektioner og eftersyn Tabel 1 Adgangsmidler på olietankskibe Tabel 2 Adgangsmidler på bulkskibe Afsnit B Inddeling og Stabilitet Regel 4 Generelt Afsnit B-1 Stabilitet Regel 5 Intaktstabilitetsoplysninger Regel 5-1 Stabilitetsoplysninger, der skal gives til skibsføreren 3 Regel 6 Krævet inddelingsindeks R Regel 7 Opnået inddelingsindeks A Regel 7-1 Beregning af faktoren pi Regel 7-2 Beregning af faktoren si Regel 7-3 Fyldbarhed Regel 8 Særlige krav, der vedrører stabilitet for passagerskibe Regel 8-1 Systemers anvendelighed efter fyldningsskade på passagerskibe Afsnit B-2 Inddeling, vandtæt og vejrtæt integritet Regel 9 Dobbeltbund i passagerskibe og lastskibe bortset fra tankskibe Regel 10 Konstruktion af vandtætte skotter Regel 11 Første afprøvning af vandtætte skotter mv. Regel 12 Peak- og maskinrumsskotter, akselgange mv. Regel 13 Åbninger i vandtætte skotter under skotdækket i passagerskibe Regel 13-1 Åbninger i vandtætte skotter og indvendige dæk i lastskibe Regel 14 Passagerskibe, der befordrer lastvogne med ledsagende personale Regel 15 Åbninger i yderklædningen under skotdækket på passagerskibe og fribordsdækket på lastskibe Regel 15-1 Udvendige åbninger i lastskibe Regel 16 Konstruktion og førstegangsprøver af vandtætte døre, koøjer etc. Regel 16-1 Konstruktion og førstegangsprøver af vandtætte dæk, trunke etc. i passager- og lastskibe Regel 17 Passagerskibes vandtæthed over skotdækket Regel 17-1 Integritet af skrog og overbygning, kontrol og forebyggelse af lækage i ro-ro passagerskibe Afsnit B-3 fastsættelse af inddelingslastelinjer i passagerskibe Regel 18 Fastsættelse, mærkning og angivelse af inddelingslastelinjer i passagerskibe Afsnit B-4 Stabilitetsoplysninger Regel 19-0 Stabilitetsoplysninger for passager- og lastskibe Regel 19 Havarikontrolplaner Regel 20 Lastning af passagerskibe Regel 21 Periodisk drift og inspektion af vandtætte døre, etc. i passagerskibe Regel 22 Forebyggelse og kontrol med vandindtrængning mv. Regel 22-1 Vandstandsalarmer for passagerskibe, som er bygget på eller efter den

1. juli 2010, der kan befordre 36 personer eller derover Regel 23 Særlige krav til ro-ro passagerskibe Regel 24 Forhindring og kontrol af vandindtrængning mv. i lastskibe Regel 25 Vandstandsalarmer på lastskibe med et enkelt lastrum, som ikke er bulkskibe Afsnit B-5 Særlige stabilitetskrav til ro-ro passagerskibe Regel 25-1 Anvendelsesområd Regel 25-2 Definitioner Regel 25-3 Almindelige bestemmelser Regel 25-4 Særlige stabilitetskrav til ro-ro passagerskibe Regel 25-5 Metode for afvikling af modelforsøg Bilag I Retningslinjer for medlemstaternes administrationer Bilag II Implementering af særlige stabilitetskrav til passagerskibe Afsnit C Maskininstallationer Regel 26 Almindelige bestemmelser Regel 27 Maskineri Regel 28 Bakevne Regel 29 Styreanlæg Regel 30 Yderligere krav til elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg Regel 31 Kontrolforanstaltninger for maskiner Regel 32 Dampkedler og kedelfødesystemer Regel 33 Damprørsystemer Regel 34 Trykluftsystemer Regel 34-1 Køleanlæg Regel 35 Ventilationssystemer i maskinrum Regel 35-1 lænsearrangement Regel 36 Beskyttelse mod støj Regel 37 Kommunikation mellem kommandobro og maskinrum Regel 38 Maskinmesteralarm Regel 39 Nødinstallationers placering i passagerskibe Afsnit D Elektriske installationer Regel 40 Almindelige bestemmelser Regel 41 Elektrisk hovedenergikilde og belysningsanlæg Regel 42 Elektrisk nødenergikilde i passagerskibe Regel 42-1 Supplerende nødbelysning for ro-ro passagerskibe Regel 43 Elektrisk nødenergikilde i lastskibe Regel 44 Startanordninger for nødgeneratorsæt Regel 45 Forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremomenter af elektrisk art Afsnit E Yderligere krav til periodisk ubemandede maskinrum Regel 46 Almindelige bestemmelser Regel 47 Forholdsregler mod brand Regel 48 Beskyttelse mod fyldning Regel 49 Styring af fremdrivningsmaskineriet fra kommandobroen Regel 50 Kommunikation Regel 51 Alarmanlæg Regel 52 Sikkerhedssystemer Regel 53 Særlige krav for maskin- og kedelinstallationer samt for elektriske installationer Regel 54 Særlige overvejelser med hensyn til passagerskibe Afsnit N Køleanlæg
2. Last- og proviantkøleanlæg
3. Proviantkølerum Afsnit A Almindelige bestemmelser Regel 1 Anvendelsesområde 1.1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på passagerskibe uanset størrelse og last skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, hvis køl er lagt eller befinder sig på et tilsvarende byggestadium den
4. januar 2009 eller senere samt på lastskibe med en bruttotonnage under 500, hvis køl er lagt
5. januar 2002 eller senere. 1.2 I dette kapitel betyder udtrykket »som befinder sig på et tilsvarende byggestadium« det stadium, hvor: 1.2.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes; og 1.2.2 samling af dette skib er påbegyndt og omfatter mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogmasse, hvad der end er mindst. 1.3 I dette kapitel 1.3.1 betyder udtrykket »skibe bygget« skibe, hvor kølen er lagt, eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium; 1.3.2 betyder udtrykket »alle skibe« passagerskibe uanset størrelse og lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, der er bygget før den
6. januar 2009, på denne dato eller senere, samt lastskibe med en bruttotonnage under 500, der er bygget den
7. januar 2002 eller senere; 1.3.3 et lastskib, som ombygges til et passagerskib, skal, uanset hvornår det er bygget, behandles som et passagerskib, der er bygget på den dato, hvor en sådan ombygning påbegyndes. 1.3.4 betyder udtrykket »forandringer og ombygninger af større omfang« i forbindelse med lastskibes inddeling og stabilitet enhver ombygning der påvirker det pågældende skibs inddelingsgrad. I tilfælde hvor et lastskib er genstand for en sådan ombygning skal det påvises at forholdet A/R som det var beregnet for skibet inden ombygningen ikke er mindre efter ombygningen af skibet. I tilfælde hvor forholdet A/R før ombygningen er lig med eller større end »1« er det kun nødvendigt at den for skibet beregnede A værdi ikke er mindre end R efter ombygningen. 2 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal Administrationen, for passagerskibe uanset størrelse og last skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, der er bygget før
8. januar 2009, sikre sig, at kravene i henhold til kapitel II-1 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) l974, som ændret ved resolution MSC.1 (XLV), MSC.6

(48), MSC.11

(55), MSC.12

(56), MSC. 13

(57), MSC. 19

(58), MSC.26

(60), MSC.27

(61), Resolution 1 fra 1995 SOLAS Konferencen, MSC.47

(66), MSC. 57

(67), MSC. 65

(68), MSC.69

(69). MSC.99

(73), MSC.134

(76), MSC.151.

(78)og MSC.170

(79)er opfyldt. 3 Alle skibe, der bliver repareret, forandret, ombygget og udrustningsmæssigt forandres i forbindelse hermed, skal fortsat som minimum opfylde de krav, som tidligere var gældende for disse skibe. Sådanne skibe skal, hvis de er bygget før

1. januar 2009, som en hovedregel opfylde kravene for skibe, der er bygget på eller efter denne dato, i mindst samme omfang, som de gjorde, før de blev repareret, ombygget, ændret eller udrustningsmæssigt forandret i forbindelse hermed. Reparationer, forandringer og ombygninger af større omfang samt udrustning i forbindelse hermed skal opfylde kravene for skibe, der er bygget den
2. januar 2009 eller senere, i så stor udstrækning, som Administrationen anser dette for rimeligt og praktisk muligt. 4 Administrationen kan, hvis den skønner, at rejsen foregår under så betryggende forhold, at anvendelsen af en eller flere bestemmelser i dette kapitel ville være urimelig eller unødvendig, fritage bestemte skibe eller klasser af skibe, som fører dens flag, fra at opfylde disse krav, forudsat at sådanne skibe under rejsen ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra nærmeste land. 5 Hvad angår passagerskibe, der anvendes i speciel fart til befordring af et større antal passagerer, som f.eks. pilgrimsfart, kan Administrationen, hvis den skønner, at det ikke er praktisk muligt at forlange kravene i dette kapitel opfyldt, fritage sådanne skibe fra at opfylde disse krav, forudsat at de fuldt ud overholder bestemmelserne i: 5.1 de regler, der er i bilaget til overenskomst om passagerskibe i speciel fart, 1971 (Special Trade Passenger Ships Agreement, 1971); og 5.2 de regler, som er i bilaget til protokollen om pladskrav for passagerskibe i speciel fart, 1973 (Protocol on Space Requirements for Special Trade Passenger Ships, 1973.) Regel 2 Definitioner Ved anvendelsen af dette kapitel gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner: 1 »Inddelingslængde ( L s )« er den største udregnede længde af den del af skibet på eller under det dæk eller de dæk der begrænser den lodrette udstrækning af vandindtrængning når skibet ligger i den dybeste inddelingslastelinje. 2 »Midterste længde« er det midterste punkt af skibets inddelingslængde. 3 »Agterste perpendikulær« er den agterste del af inddelingslængden. 4 »Forreste perpendikulær« er den forreste del af inddelingslængden 5 »Længde ( L )« er længden som defineret i den gældende Internationale Lastelinje Konvention. 6 »Fribordsdæk« er det dæk som er defineret i den gældende Internationale Lastelinje Konvention. 7 »Den forreste perpendikulær« er den forreste perpendikulær som defineret i den gældende Internationale Lastelinje Konvention. 8 »Skibets bredde ( B )« er den største bredde fra yderkant af spant til yderkant af spant målt ved eller under den dybeste inddelingslastelinje. 9 »Dybgang ( d )« er den lodrette afstand fra kølens overkant midtskibs til den pågældende inddelingslastelinje. 10 »Den dybeste inddelingslastelinje ( d s )« er den vandlinje som svarer til skibets sommerlastelinje. 11 »Letteste operationelle dybgang ( d l )« er den letteste operationelle dybgang som svarer til den letteste forventede lastning og tilsvarende rumindhold af tanken, herunder dog også den ballast som af stabilitetsmæssige årsager måtte være nødvendig samt/eller nedsænkning. For passagerskibe bør hele skibsbesætningen af passagerer og mandskab medtages. 12 »Partiel inddelingslastelinje ( d p )« er den letteste operationelle dybgang plus 60% af forskellen mellem den letteste operationelle dybgang og den dybeste inddelingslastelinje. 13 »Trim« er forskellen mellem den forreste dybgang og den agterste dybgang hvor dybgangen måles ved henholdsvis det forreste og det agterste endepunkt når man ser bort fra kølens krumning. 14 »Fyldbarhed ( μ )« er den procentdel af et rum, som kan opfyldes af vand. 15 »Maskinrum« skal regnes for at strække sig fra kølens overkant til nedsænkningslinjen og mellem de yderste vandtætte tværskibs hovedskotter, der afgrænser de rum, hvori hoved- og hjælpefremdrivningsmaskineriet samt kedler, der er nødvendige til fremdrivning, og alle faste kulkasser er opstillet. I tilfælde af mere specielle indretninger kan Administrationen fastlægge grænserne for maskinrummet. 16 »Vejrtæt« betyder, at der – uanset forholdene på søen – ikke vil trænge vand ind i skibet. 17 »Vandtæt« betyder at skibet har konstruktionselementer og anordninger som er i stand til at hindre, at vand kan passere i nogen retning i den trykhøjde, der kan forekomme i intakt og i læk tilstand. I læk tilstand bør trykhøjden i den værst tænkelige situation betragtes som ved ligevægt, herunder de mellemliggende stadier af vandindtrængning. 18 »Design tryk« er det hydrostatiske tryk som hver konstruktion og anordning, der formodes at være vandtætte i intakt- og lækstabilitetsberegningerne, er designet til at kunne modstå. 19 »Skotdæk« i et passagerskib betyder det øverste dæk ved et hvilken som helst punkt i inddelingslængden ( L s ) hvor hovedskotterne samt skibets yderklædning er vandtæt forbundet og det nederste dæk hvorfra evakuering af passagerer og mandskab ikke på noget punkt kan blive hindret af vand i forbindelse med lækstabilitetstilstande som defineret i regel 8 og del B-2 i dette kapitel. Skotdækket kan være et dæk med trin. I lastskibe kan fribordsdækket betragtes som et skotdæk. 20 »Dødvægt« er forskellen i metriske tons mellem et skibs deplacement i vand med en specifik massefylde på 1,025 ved den lastevandlinje, der svarer til det tildelte sommerfribord, og skibets letvægt. 21 »Letvægt« betyder et skibs deplacement i metriske tons uden last, brændstof, smøreolie, ballastvand, ferskvand og fødevand i tanke, skibsproviant samt passagerer og mandskab med deres effekter. 22 »Et olietankskib« er et olietankskib, som defineret i regel 1 i annex 1 til protokollen fra 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe,
3. 23 »Et ro-ro passagerskib« er et passagerskib med ro-ro lastrum eller speciallastrum, som defineret i regel II-2/
4. 24 »Et bulkskib« er et bulkskib, som defineret i regel 1.1, kapitel XII. 25 »Køllinje« er en linje der er parallel med kølens krumning og som passerer igennem midten af skibet igennem: 25.1 den øverste del af kølen ved centerlinjen eller kølens skæringslinje med indersiden af yderklædningen hvis skinnekølen strækker sig under denne linje på et skib hvis klædning er lavet af metal; eller 25.2 i træ- eller kompositskibe måles afstanden fra den laveste kant af kølens indfalsning. I tilfælde hvor formen af den laveste del af skibets midte er af en hul karakter, eller hvor der er monteret kølplanker, måles afstanden fra det punkt hvor linjen af den flade bund der strækker sig indad krydser centerlinjen midtskibs. 26 »Midtskib« er midten af længden ( L ) Regel 3 Definitioner vedrørende afsnit C, D og E Ved anvendelse af bestemmelserne i afsnit C, D, og E gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner: 1 »Styremaskine kontrolsystem« er det middel, hvorved ordrer overføres fra kommandobroen til styreanlæggets drivanordninger. Kontrolsystemet for styreanlæg omfatter sende- og modtageapparater, hydrauliske kontrolpumper og dermed forbundne motorer, kontrolapparater, rørledninger og kabler. 2 »Hovedstyreanlæg« er maskineriet, roraktivatorerne, styreanlægget og de eventuelle kraftenheder for styreanlægget med dertil hørende udstyr samt midler til overføring af det fornødne torsionsmoment til rorstammen (f.eks. rorpind eller kvadrant) til at bevæge roret med henblik på styring af skibet under normale driftsforhold. 3 »Drivanordning til styreanlæg« er: 3.1 hvor det drejer sig om elektriske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr; 3.2 hvor det drejer sig om elektrohydrauliske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr og tilsluttet pumpe; 3.3 hvor det drejer sig om andet hydraulisk styreanlæg, en drivmotor med tilsluttet pumpe. 4 »Reservestyreanlæg« er det udstyr, der – uden at være en del af hovedstyreanlægget – er nødvendigt for at styre skibet i tilfælde af, at hovedstyreanlægget skulle svigte, men som ikke omfatter rorpind, kvadrant eller komponenter, der tjener samme formål. 5 »Normale drifts- og opholdsforhold« er forhold, hvorunder skibet som helhed, maskineriet, anlæg, apparater og hjælpemidler til sikring af fremdriften, styreevne, sikker navigation, sikring mod brand og fyldning, indvendige og udvendige kommunikationer og signaler, udgangsveje og bådespil for både samt indretningen af komfortable opholdsrum er i orden og fungerer normalt. 6 »Nødsituation« er en situation, hvor anlæg, der er nødvendige for normale drifts- og opholdsforhold, ikke fungerer som følge af, at den elektriske hovedenergikilde svigter. 7 »Elektrisk hovedenergikilde« er en kilde, der skal forsyne hovedstrømtavlen med elektrisk energi til fordeling til alle anlæg, der er nødvendige for at opretholde normale drifts- og opholdsforhold i skibet. 8 »Dødt skib« er en situation, hvor hovedfremdrivningsanlægget, kedler og hjælpemaskineri er ude af drift på grund af manglende kraft. 9 »Hovedkraftstation« er det rum, hvor den elektriske hovedenergikilde er beliggende. 10 »Hovedstrømtavle« er en strømtavle, der forsynes direkte fra den elektriske hovedenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til skibets anlæg. 11 »Nødstrømstavle« er en strømtavle, som i tilfælde af, at den elektriske hovedenergikilde skulle svigte, forsynes direkte fra den elektriske nødenergikilde eller den midlertidige nødenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til nødanlæggene. 12 »Elektrisk nødenergikilde« er en elektrisk energikilde, der skal forsyne nødstrømtavlen i tilfælde af, at strømtilførslen fra den elektriske hovedenergikilde skulle svigte. 13 »Kraftaktiverende system« er det hydrauliske udstyr, der skal levere kraft til drejning af rorstammen, omfattende en eller flere drivanordninger med tilhørende rørledninger og armatur samt en roraktivator. De kraftaktiverende systemer kan dele fælles maskinkomponenter, dvs. rorpind, kvadrant og rorstamme, eller komponenter, der tjener samme formål. 14 »Største fart fremover« er den største fart, som skibet er konstrueret til at opretholde på søen ved største dybgående. 15 »Største fart bak« er den fart, som skibet skønnes at kunne opnå med den maksimale bakevne ved største dybgående, som skibet er konstrueret til. 16 »Maskinrum« er alle maskinrum af kategori A samt alle andre rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, kedler, brændselsolieinstallationer, dampmaskiner, forbrændingsmotorer, generatorer og større elektriske maskiner, oliefyldningsstationer, kølemaskiner, stabiliseringsanordninger, maskineri til ventilation og luftkonditionering og lignende rum samt trunke til disse rum. 17 »Maskinrum af kategori A« er de rum og trunke til sådanne rum, som indeholder: 17.1 forbrændingsmotorer, som benyttes til hovedfremdrivning; eller 17.2 forbrændingsmotorer, som benyttes til andre formål end hovedfremdrivning, når dette maskineri har en samlet ydelse på mindst 375 kW; eller 17.3 en oliefyret kedel eller en brændselsolieinstallation. 18 »Kontrolrum« er de rum, hvor radiostationen, hovednavigationsudstyret, nødenergianlægget eller de centrale installationer for brandmelding eller brandkontrol er anbragt. 19 »Kemikalietankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet og benyttes til transport i bulk af ethvert af følgende flydende produkter, der er opført i enten: 19.1 Den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, som fører farlige kemikalier i bulk, kapitel 17, som er vedtaget af sikkerhedskomiteen ved resolution MSC.4

(48), herefter kaldet »den internationale kemikaliekode« (International Bulk Chemical Code), således som den måtte blive ændret af Organisationen; eller 19.2 koden for konstruktion og udrustning af skibe, som fører farlige kemikalier i bulk, vedtaget af Organisationen ved resolution A.212(VII), herefter kaldet »Kemikaliekoden« (Bulk Chemical Code), således som den er eller måtte blive ændret af Organisationen; alt efter hvilken, der måtte være relevant. 20 »Gastankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet og benyttes til transport i bulk af en fordråbet luftart eller andet stof, der er opført i enten: 20.1 den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, som fører fordråbede luftarter i bulk, kapitel 19, som er vedtaget af sikkerhedskomiteen ved resolution MSC.5

(48), herefter kaldet »den internationale gaskode« (International Gas Carrier Code), således som den måtte blive ændret af Organisationen; eller 20.2 koden for konstruktion og udrustning af skibe, som fører fordråbede luftarter i bulk, kapitel XIX, som er vedtaget af Organisationen ved resolution A.328 (IX), herefter kaldet »gaskoden« (Gas Carrier Code), således som den måtte blive ændret; alt efter hvilken, der måtte være relevant. Afsnit A-1 Bygning af skibe Regel 3-1 Bygningsstruktur, maskinelle og elektriske krav til skibe Ud over de krav, der findes andre steder i disse regler, skal skibe være konstruerede, byggede og vedligeholdt i overensstemmelse med styrkemæssige, mekaniske og elektriske krav, fra et klassifikationsselskab, som er anerkendt af Administrationen, i overensstemmelse med bestemmelserne i regel XI-1/1, eller opfylde Administrationens nationale standarder, som skal give et tilsvarende sikkerhedsniveau. Regel 3-2 Beskyttelsesbelægning i ballasttanke, der er bestemt for saltvand, i alle typer af skibe og sidetanke i dobbeltklædningen i bulkskibe 1 Stk. 2 og 4 i denne regel finder anvendelse på skibe med en bruttotonnage på 500 eller herover: 1.1 hvor byggekontrakten er indgået den 1. juli 2008 eller senere; eller 1.2 såfremt en byggekontrakt ikke forefindes, hvor kølen er lagt eller hvor konstruktionen er på et tilsvarende byggestadie den 1. januar 2009 eller senere; eller 1.3 hvor levering finder sted den 1. juli 2012 eller senere. 2 Alle ballasttanke, der er bestemt for saltvand, i skibe samt sidetanke i dobbeltklædningen i bulkskibe med en længde på 150 m eller derover, skal coates i konstruktionsfasen i henhold til standarden for beskyttelsesbelægning i ballasttanke, der er bestemt for saltvand, i alle typer skibe samt sidetanke i dobbeltklædningen i bulkskibe, som er vedtaget ved resolution MSC.215

(82), og som kan ændres af Organisationen, såfremt sådanne ændringer vedtages og træder i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i den nuværende Konvention om ændringsprocedurer, der finder anvendelse på tillægget undtagen kapitel I. 3 Alle ballasttanke, der er bestemt for saltvand, i olietankere og bulkskibe bygget den 1. juli 1998 eller senere, for hvilke afsnit 2 ikke gælder, skal efterkomme kravene i regel II-1/3-2 vedtaget ved resolution MSC.47

(66). 4 Vedligeholdelse af beskyttelsesbelægningen skal indgå i skibets overordnede vedligeholdelsesplan. Beskyttelsesbelægningens effektivitet skal godkendes i løbet af skibets levetid af Administrationen eller en organisation anerkendt til dette af Administrationen, på baggrund af de retningslinier der er udarbejdet af Organisationen. 1) IMO guidelines er under udarbejdelse. Regel 3-3 Sikker adgang til boven på tankskibe Denne regel gælder for tankskibe med en bruttotonnage på 500 og derover. 1 Anvendelsen af denne regel og regel 3-4 inkluderer olietankskibe som defineret i regel 2, kemikalietankskibe som defineret i regel VII/8.2 og gastankskibe som defineret i regel VII/11.2. 2 Ethvert tankskib skal være forsynet med midler til at give besætningen sikker adgang til boven, selv i hårdt vejr. Sådanne adgangsmidler skal godkendes af Administrationen, baseret på vejledninger vedtaget af Organisationen. 2) Der henvises til: Resolution MSC.62

(67), Guidelines for safe access to tanker bows. Regel 3-4 Nødbugseringsarrangementer på tankskibe 1 Nødbugseringsarrangementer på tankskibe 1.1 Der skal være monteret nødbugseringsarrangementer i begge ender af alle tankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover. 1.2 For tankskibe, der er bygget den 1. juli 2002 eller senere, gælder følgende: 1.2.1 Det skal til enhver tid være muligt hurtigt at tage arrangementerne i anvendelse i tilfælde af svigt af hovedkraftkilden på det skib, der skal bugseres, ligesom det skal være let at forbinde dem til det bugserende skib. Mindst et af nødbugseringsarrangementerne skal være rigget til i forvejen, så det hurtigt kan tages i anvendelse; og 1.2.2 nødbugseringsarrangementerne ved begge ender skal være af tilstrækkelig styrke, idet der skal tages hensyn til størrelsen og dødvægten af skibet og de forventede kraftpåvirkninger under dårlige vejrforhold. Design og konstruktion samt prototypeafprøvning af nødbugserings¬arrangementer skal godkendes af Administrationen på basis af de vejledninger, der er udarbejdet af Organisationen 3) Der henvises til Resolution MSC.35

(63), Guidelines on emergency towing arrangements for tankers, med ændringer. . 1.3 For tankskibe bygget før 1. juli 2002 skal design og konstruktion af sådanne nødbugseringsarrangementer godkendes af Administrationen på basis af de retningslinier, som er udarbejdet af Organisationen. 4) Der henvises til Resolution MSC.35

(63), Guidelines on emergency towing arrangements for tankers, med ændringer. 2 Nødbugseringsprocedurer på skibe 2.1 Dette stk. skal gælde for: 2.1.1 alle passagerskibe senest

1. januar 2010; 2.1.2 lastskibe bygget
2. januar 2010 eller senere; og 2.1.3 lastskibe bygget
3. januar 2010 senest
4. januar
5. 2.2 Ethvert skib skal være udstyret med en nødbugseringsprocedure, der er specifik for det enkelte skib, som skal findes om bord med henblik på brug i nødsituationer og tage udgangspunkt i eksisterende arrangementer og udstyr om bord på skibet. 2.3 Proceduren 5) Der henvises til MSC.1/Circ.1255, Guidelines for owners/operators on preparing emergency towing procedures. skal indeholde: 2.3.1 tegninger af fordæk og agterdæk, hvoraf mulige nødbugseringsarrangementer fremgår; 2.3.2 en oversigt over det udstyr om bord, som kan anvendes til nødbugsering; 2.3.3 kommunikationsmidler og -metoder; og 2.3.4 eksempler på procedurer med henblik på at gøre forberedelsen og udførelsen af nødbugseringsoperationer lettere. Regel 3-5 Nye installationer og reparationer af materialer, der indeholder asbest 1 Denne regel gælder for materialer, som anvendes til skrogkonstruktion, maskineri, elektriske installationer og udstyr, som er dækket af SOLAS konventionen. 2 På alle skibe er det forbudt at udføre nye installationer samt reparationer med materialer, som indeholder asbest. 6) Opmærksomheden henledes på Kommissionens direktiv 1999/77/EF af 26.juli 1999 om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (asbest), hvorefter de i SOLAS anførte undtagelser er bortfaldet i EU-medlemstaterne samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen. Regel 3-6 Adgang til og indenfor rum i og foran for lastområdet på olietankskibe og bulkskibe 1 Anvendelse 1.1 Med undtagelse af hvad der er bestemt i stk. 1.2, gælder denne regel for olietankskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover og for bulkskibe, som defineret i regel IX/1 med en bruttotonnage på 20.000 eller derover, der er bygget den
6. januar 2005 eller senere. 1.2 Olietankskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, der er bygget den
7. oktober 1994 eller senere, men før den
8. januar 2005, skal opfylde bestemmelserne i regel II-1/12-2, som vedtaget ved resolution MSC.27

(61). 2 Adgangsmidler til lastrum og andre rum 2.1 Alle rum skal udstyres med adgangsmidler, for at sikre at almindelige syn og nærmere eftersyn og tykkelsesmålinger af skibets konstruktion kan udføres i hele skibets levetid af Administrationen, rederiet, som defineret i regel IX/1, skibets besætning eller andre, alt efter hvad der måtte være nødvendigt. Sådanne adgangsmidler skal opfylde kravene i stk. 5 og i »Technical provisions for means of access for inspections«, som er vedtaget af Den Maritime Sikkerhedskomité ved resolution MSC.133

(76), og som kan ændres af Organisationen, når sådanne ændringer er vedtaget og trådt i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS konventionen om de ændringsprocedurer, der gælder for andre kapitler end kapitel I. 2.2 Hvor et permanent adgangsmiddel kan blive beskadiget under normal lastning og losning, eller hvor det er praktisk umuligt at etablere permanente adgangsmidler, kan Administrationen tillade, at der i stedet anvendes flytbare eller transportable adgangsmidler, som nærmere angivet i de tekniske bestemmelser, forudsat at de midler, hvormed de transportable adgangsmidler fastgøres, rigges til, ophænges eller understøttes, udgør en fast del af skibets struktur. Alt transportabelt udstyr skal være let at rejse eller opstille for skibets besætning. 2.3 Alle adgangsmidler og anordninger, hvormed de fastgøres til skibet, skal være konstrueret og udført af materialer til Administrationens tilfredshed. Adgangsmidlerne skal underkastes et syn forud for eller samtidig med deres anvendelse i forbindelse med syn udført i overensstemmelse med regel I/10. 3 Sikker adgang til lastrum, lasttanke, ballasttanke og andre rum 3.1 Der skal være sikker adgang 7) Der henvises til resolution A.864

(20), ”Recommendations for entering enclosed spaces aboard ships”. til lastrum, kofferdamme, ballasttanke, lasttanke og andre rum i lastområdet direkte fra åbent dæk, og det skal sikres, at disse rum kan underkastes en fuldstændig inspektion. Sikker adgang til rum i dobbeltbunden eller til ballasttanke foran lastområdet kan ske fra et pumperum, en dyb kofferdam, en rørtunnel, et lastrum, et rum i dobbeltskroget eller tilsvarende rum, der ikke er beregnet til at føre olie eller farligt gods. 3.2 Tanke og underinddelinger af tanke med en længde på 35 m eller derover skal være udstyret med mindst to adgangsluger og -lejdere, der er placeret så langt fra hinanden som praktisk muligt. Der skal være mindst en adgangsluge og -lejder til tanke med en længde under 35 m. Hvor en tank er underinddelt af et eller flere skvalpeskotter eller lignende hindringer, der ikke giver umiddelbar adgang til de andre dele af tanken, skal der etableres mindst to luger og lejdere. 3.3 Hvert lastrum skal være udstyret med mindst to adgangsmidler, der er placeret så langt fra hinanden som praktisk muligt. Disse adgange skal almindeligvis være arrangeret diagonalt, f.eks. med en adgang tæt ved det forreste skot i bagbordsside og en anden tæt ved det agterste skot i styrbordsside. 4 Håndbog om adgang til skibets konstruktion 4.1 Et skibs adgangsmidler til at udføre almindelige syn og nærmere eftersyn og tykkelsesmålinger skal beskrives i en håndbog om adgang til skibets struktur (Ship structure access manual), som er godkendt af Administrationen, og som skal opbevares om bord i en opdateret udgave. Håndbogen om adgang til skibets struktur skal indeholde følgende oplysninger om hvert rum: 4.1.1 tegninger, der viser adgangsmidler til rummet, med relevante tekniske specifikationer og dimensioner; 4.1.2 tegninger, der viser de adgangsmidler, som findes i hvert rum med henblik på at gennemføre almindelige syn, med relevante tekniske specifikationer og dimensioner. I tegningerne skal det være angivet, hvorfra hvert område i rummet kan inspiceres; 4.1.3 tegninger, der viser de adgangsmidler, der findes i hvert rum med henblik på udførelsen af nærmere eftersyn, med relevante tekniske specifikationer og dimensioner. I tegningerne skal det være angivet, hvor der findes kritiske strukturelle områder, om adgangsmidlerne er permanente eller transportable, og hvorfra hvert område kan inspiceres; 4.1.4 instruktioner i inspektion og vedligeholdelse af styrken af alle adgangsmidlerne og fastgørelsesanordningerne, idet der tages hensyn til den korroderende atmosfære, der kan findes i rummet; 4.1.5 instruktioner og sikkerhedsråd, der kan følges, når der anvendes flåder til at udføre nærmere eftersyn og tykkelsesmålinger; 4.1.6 instruktioner i, hvordan eventuelle transportable adgangsmidler rigges til og anvendes på en sikker måde; 4.1.7 en oversigt over alle transportable adgangsmidler; og 4.1.8 en liste over de periodiske eftersyn og vedligehold af skibets adgangsmidler. 4.2 I denne regel betyder »kritiske områder« områder, som ved beregninger har vist sig at kræve overvågning, eller som ud fra driftserfaringer fra lignende konstruktioner eller søsterskibe har vist sig at kunne udsættes for revner, buler, deformationer eller korrosion, som ville kunne forringe skibets styrke. 5 Generelle tekniske specifikationer 5.1 Adgange gennem vandrette åbninger, luger eller mandehuller skal være dimensioneret til, at en person, der bærer et åndedrætsværn og beskyttelsesudstyr, kan gå op eller ned ad en lejder uden at støde på forhindringer, og de skal have en åbning, der er tilstrækkelig stor til, at en tilskadekommen person kan hejses op fra bunden af rummet. Den mindste frie åbning må ikke være mindre end 600 mm x 600 mm. Når adgangen til et lastrum etableres gennem lastrumslugen, skal toppen af lejderen være anbragt så tæt som muligt på lugekarmen. Karme på adgangsluger, der er højere end 900 mm, skal også have trin på ydersiden i forbindelse med lejderen. 5.2 I forbindelse med adgang gennem lodrette åbninger eller mandehuller i skvalpeskotter, dørke, dragere og webspanter, der gør det muligt at passere igennem rummet, skal den mindste åbning ikke være mindre end 600 mm x 800 mm ved en højde på ikke over 600 mm fra bundklædningen, hvis ikke ristværk eller andre fodtrin forefindes. 5.3 I olietankskibe på under 5.000 tons dødvægt kan Administrationen under særlige omstændigheder godkende mindre dimensioner for de i stk. 5.1 og 5.2 nævnte åbninger, hvis det til Administrationens tilfredshed kan vises, at det er muligt at passere igennem sådanne åbninger eller at fjerne en tilskadekommen person. Regel 3-7 Opbevaring af konstruktionstegninger ombord og iland 1 Et sæt konstruktionstegninger fra skibets bygning 8) Der henvises til MSC/Circ.1135 ”As-built construction drawings to be maintained on board the ship and ashore” samt tegninger, der viser alle efterfølgende konstruktive ændringer, skal forefindes ombord på skibe, der er bygget den

1. januar 2007 eller senere. 2 Et ekstra sæt af disse tegninger skal forefindes i rederiet, som defineret i kapitel IX regel 1, stk.
2. Regel 3-8 Bugserings- og fortøjningsudstyr 1 Denne regel gælder for skibe bygget den
3. januar 2007 eller senere, men gælder ikke nødbugseringsudstyr krævet i regel 3-
4. 2 Skibe skal forsynes med arrangementer, udstyr og tilbehør med en tilstrækkelig belastningssikkerhed, så alle bugserings- og fortøjningsoperationer, der er forbundet med den normale drift af skibet, kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 3 Arrangementer, udstyr og tilbehør, som anvendes i henhold til stk. 2, skal opfylde de relevante krav, som stilles af Administrationen eller af de organisationer, som er godkendte efter kapitel I, regel
5. 9) Der henvises til MSC/Circ.1175 ”Guidance on shipboard towing and mooring equipment” 4 Ethvert udstyr eller tilbehør, der er krævet i denne regel, skal tydeligt mærkes med en eventuel begrænsning i dens brug, idet der tages hensyn til styrken af dens fastgørelse til skibet. Regel 3-9 Adgangsmidler på skibe 1 Skibe bygget
6. januar 2010 eller senere skal være udstyret med adgangsmidler til anvendelse i havn og under havnerelaterede operationer, såsom landgangsbroer og faldereb i overensstemmelse med stk. 2, medmindre Administrationen finder, at det ville være urimeligt eller upraktisk 10) Det kan anses for urimeligt eller upraktisk for et skib at skulle opfylde bestemmelserne, når det: 1) har et lavt fribord og er udstyret med adgangsramper; eller 2) i fart mellem bestemte havne, hvor der findes passende landgangsmidler (platforme). for skibet at skulle opfylde en bestemt regel. 2 De i stk. 1 krævede adgangsmidler skal være konstrueret og installeret på basis af de af Organisationen 11) Der henvises til Guidelines for construction, installation, maintenance and inspection/survey of accommodation ladders and gangways, som er under udarbejdning af Organisationen. udviklede retningslinier. 3 På alle skibe skal adgangsmidlerne efterses og vedligeholdes 12) Der henvises til Guidelines for construction, installation, maintenance and inspection/survey of accommodation ladders and gangways, som er under udarbejdning af Organisationen. , så de er i passende stand til deres formål under hensyntagen til de begrænsninger, som måtte være forbundet med sikre lasteoperationer. Alle wirer, der anvendes til at støtte adgangsmidler, skal vedligeholdes som angivet i kapitel III, regel 20.
7. Regel 3-10 Konstruktion og installation af hængedæk med tilhørende sikringsanordninger i passagerskibe 1.1 I passagerskibe, der indrettes med hængedæk til befordring af personbiler, skal konstruktion og installation af bevægelige platforme med tilhørende ramper udføres i overensstemmelse med reglerne fra et anerkendt klassifikationsselskab samt følgende bestemmelser. 2 Den frie ende af hver rampe skal forsynes med automatisk virkende faldsikring, der skal sikre rampen ved wirebrud eller hydrauliksvigt i hovedsystemet. Faldsikringer kan dog erstattes af et dobbelt wiresystem eller andet ligeværdigt arrangement. 3 Der skal anvendes en sikkerhedsfaktor på 6 i forhold til brud-belastningen på de anvendte komponenter i hejsesystemet. 4 Der skal i forbindelse med det hydrauliske anlæg til manøvrering af ramper og platforme installeres automatisk virkende rørbrudsventiler. 5 Den frie ende af hver rampe skal forsynes med et automatisk virkende autoværn, der slår op, så snart ramperne hæves fra dækket. Autoværnets højde skal være mindst 200 mm. De sider af ramper og platforme, der vender væk fra hussider eller lignende, skal forsynes med autoværn af en højde på mindst 200 mm. 6 Oven over hver ende på hver rampe opsættes et illumineret advarselsskilt med følgende tekst: FÆRDSEL PÅ RAMPEN FORBUDT – FORBLIV I BILEN Skiltet, som skal være synligt for føreren og passagererne i bilerne, der parkeres på rampen, skal kunne tændes og slukkes manuelt samt være forsynet med automatik, så det altid er tændt, når rampen manøvreres. Skiltet skal tændes forinden til- og frakørsel. Skiltet må først slukkes, når rampen er sikret i vandret stilling. 7 Platforme og ramper skal kunne sikres i stuvet position og ramperne både i vandret arbejdsposition og i stuvet position. Platforme og ramper må ikke hænge permanent i løftesystemet. 8 Nødvendige gelændere og afskærmninger skal anbringes og udføres forskriftsmæssigt. Gelænderet skal i princippet svare til lasteliniekonventionens krav til gelænder eller rækværk. Det kræves ikke, at gelænderet udføres med lodrette stænger. 9 Platforme og ramper skal prøvebelastes under overværelse af Søfartsstyrelsen eller et af de anerkendte klassifikationsselskaber i overensstemmelse med bestemmelserne om prøvning og førstegangskontrol af hejsemidler angivet i teknisk forskrift om hejsemidler og lossegrej i skibe. 13) Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 12 af
8. oktober 2000 om hejsemidler og lossegrej m.v. i skibe. Platforme prøvebelastes med de i forskriften angivne belastninger, hvis den ene eller begge kanter hænger i stag eller wirer. Hvis platformen i begge kanter hviler på faste konsoller, foretages der ikke prøvebelastning, men hele den bærende konstruktion inspiceres. 10 Ramper prøvebelastes statisk (understøttet i den bevægelige ende) med de i teknisk forskrift om hejsemidler og lossegrej angivne prøvebelastninger. 11 Faldsikringer afprøves ikke med belastet rampe, men der udføres en simuleret udløsning af faldsikringen med rampen hvilende på bukke eller lignende. Hvor der i stedet for faldsikring er monteret dobbelt wiresystem, skal ramperne prøvebelastes i vandret stilling med ovennævnte prøvebelastning. 12 Der skal ved anvendelse af rampers og platformes løfteanordning foretages belastningsprøve af hver platform og rampe under bevægelse fra arbejdsstilling til hvilestilling (stuvet position) eller så tæt mod denne som muli