BEK H#LOKDOK04 B B20090063605 AT003755 125610 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser 2009 2009-06-29 2009-06-30 2026-06-23 Historic 636 Lovtidende A 2009-06-30 2013-12-18 A20130046729 2013-05-08 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser videregående uddannelse Nej P.M.V.\nTorben Kornbech Rasmussen\nAfdelingsschef Jette Skovbjerg Undervisningsministeriet Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Forsknings-, Uddannelses-

Digitaliseringsministeriet Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser I medfør af § 9, stk. 2, § 22, stk. 1, nr. 1

3-6, § 22, stk. 2,

§ 30i lov nr.

207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsernes formål

videngrundlag § 1. En erhvervsakademiuddannelse

en professionsbacheloruddannelse skal opfylde formålene efter kapitel 1 i lov om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser samt de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er akkrediteret

godkendt. Stk. 2. I bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse (uddannelsesbekendtgørelsen) fastsættes uddannelsens formål, mål for læringsudbytte, varighed

struktur mv. Stk.

1. Bekendtgørelsen gælder ikke for uddannelser, der er reguleret ved lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog eller bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen. §
2. En erhvervsakademiuddannelse skal sikre den uddannede viden, færdigheder

kompetencer på erhvervsakademiniveau, som beskrevet i Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, jf. bekendtgørelse om akkreditering

godkendelse af erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser mv. Stk. 2. En professionsbacheloruddannelse skal sikre den uddannede viden, færdigheder

kompetencer på bachelorniveau, som beskrevet i Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, jf. bekendtgørelse om akkreditering

godkendelse af erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser mv. Stk. 3. En professionsbacheloruddannelse, der er tilrettelagt som en selvstændig overbygningsuddannelse, skal gennem udbygning af

fordybelse i forhold til den eller de erhvervsakademiuddannelser, overbygningsuddannelsen bygger på, sikre den uddannede viden, færdigheder

kompetencer på bachelorniveau, jf. stk.

1. §
2. Uddannelsernes videngrundlag er erhvervs-

professionsbaseret samt udviklingsbaseret. Stk. 2. Erhvervs-

professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod. Stk. 3. Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forsøgs-

udviklingsarbejde, som er relevant for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod. Udviklingsbasering indebærer desuden, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål

erhvervssigte. § 4. Uddannelserne er selvstændigt afrundede forløb, der omfatter både teori

praktik. Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring

bidrage til opfyldelsen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Stk. 2. I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger

opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der er en klar sammenhæng mellem den teoretiske undervisning

praktikken med udgangspunkt i den studerendes mål for praktikken. Stk.

1. Den studerende er under praktikken knyttet til en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikken er ulønnet, medmindre andet fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen. Stk.
2. Institutionen sikrer, at der til stadighed tilvejebringes det nødvendige antal praktikaftaler med private

/eller offentlige virksomheder. For uddannelserne til sygeplejerske, jordemoder, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut

pædagog gælder praktikpladsreglerne i § 26, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser. §

1. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen, herunder regler om eventuel mødepligt til dele af uddannelsen. Stk.
2. Uddannelser, der har en normeret varighed på op til 120 ECTS-point, skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Øvrige uddannelser skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til normeret uddannelsestid plus 2 år. Institutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold. §
3. Uddannelsen skal være tilrettelagt, så den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. §
4. I erhvervsakademiuddannelserne indgår undervisning i erhvervets

fagområdets praksis

central anvendt teori

metode samt, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger, samspillet mellem forskellige kulturformer samt entreprenørskab. Der skal indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne

evne til at skabe fornyelse. Stk. 2. I professionsbacheloruddannelserne indgår undervisning i professionens

fagområdets praksis

anvendt teori

metode samt, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger, samspillet mellem forskellige kulturformer samt entreprenørskab. Der skal indgå undervisningsformer, der fremmer den studerendes evne til at reflektere over professionens praksis

anvendelse af teori

metode, samt undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne

evne til at skabe fornyelse. §

1. En erhvervsakademiuddannelse giver den uddannede ret til at anvende den titel, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen, efterfulgt af AK. På engelsk er den uddannedes titel AP Graduate in, efterfulgt af den engelsksprogede betegnelse, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen. Stk.
2. En professionsbacheloruddannelse giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor efterfulgt af den betegnelse for professionen, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen. På engelsk betegnes uddannelsen Bachelor of, efterfulgt af den engelsksprogede professionsbetegnelse, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen. Kapitel 2 Erhvervsakademiuddannelserne Varighed

struktur §

1. En erhvervsakademiuddannelse er normeret til 90, 120 eller 150 point i European Credit Transfer System (ECTS-point) som heltidsuddannelse, inklusive praktikken, der er normeret til mindst 15 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk.
2. Undervisningsministeren kan godkende, at en erhvervsakademiuddannelse normeres til mellem 90

150 ECTS-point i særlige tilfælde, hvor dette specifikt kan begrundes i uddannelsens erhvervssigte

ikke vurderes at være til ulempe for optaget på beslægtede uddannelser på samme eller højere niveau. § 10. En erhvervsakademiuddannelse består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer samt mindst 15 ECTS-point praktik inden for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål

erhvervssigte, herunder kerneområder der konstituerer bundne studieretninger, jf. stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer

praktikken skal tilsammen omfatte mindst 75 ECTS-point, jf. dog stk. 3. 2) Valgfri uddannelseselementer, der skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie-

erhvervskompetencen gennem toning

perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kerneområder, herunder kerneområder der konstituerer bundne studieretninger. De valgfri uddannelseselementer må højst omfatte 30 ECTS-point, jf. dog stk. 3. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 10 eller 15 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis

central anvendt teori

metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen

erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Stk.

1. Ved et uddannelseselement forstås en uddannelsesdel med egne læringsmål. Et uddannelseselement skal omfatte mindst 5 ECTS-point. Ved en bunden studieretning forstås en række indbyrdes forbundne uddannelseselementer, der er obligatoriske for den studerende, der har valgt den pågældende studieretning. For den enkelte bundne studieretning fastsættes mål for læringsudbytte som en integreret del af uddannelsens samlede mål for læringsudbytte i uddannelsesbekendtgørelsen. Stk.
2. I uddannelser, der er tilrettelagt med flere bundne studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de obligatoriske uddannelseselementer

praktikken tilsammen omfatte mindst 90 ECTS-point

de valgfri uddannelseselementer højst 15 ECTS-point. Af de obligatoriske uddannelseselementer skal mindst 30 ECTS-point være fælles for alle studerende. Kapitel 3 Professionsbacheloruddannelserne Varighed

struktur §

1. En professionsbacheloruddannelse er normeret til 180, 210 eller 240 ECTS-point som heltidsuddannelse, inklusive praktikken, der er normeret til mindst 30 ECTS-point, jf. dog stk. 2-
2. Stk.
3. En professionsbacheloruddannelse, der er tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse til en eller flere erhvervsakademiuddannelser, er normeret til 90, 120 eller 150 ECTS-point som heltidsuddannelse, inklusive praktikken, der er normeret til mindst 15 ECTS-point, jf. dog stk.
4. En selvstændig overbygningsuddannelse skal sammen med den eller de erhvervsakademiuddannelser, der bygges på, omfatte fra 180 til almindeligvis 240 ECTS-point. Stk.
5. Undervisningsministeren kan godkende, at en professionsbacheloruddannelse normeres til mellem 180

240 ECTS-point, samt at en professionsbacheloruddannelse, der er tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse, normeres til mellem 90

150 ECTS-point i særlige tilfælde, hvor dette specifikt kan begrundes i uddannelsens erhvervssigte

ikke vurderes at være til ulempe for optaget på beslægtede uddannelser på samme eller højere niveau. § 12. En professionsbacheloruddannelse består af, jf. dog § 13: 1) Obligatoriske uddannelseselementer samt mindst 30 ECTS-point praktik inden for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål

erhvervssigte, herunder kerneområder der konstituerer bundne studieretninger, jf. stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer

praktikken skal tilsammen omfatte mindst 120 ECTS-point, jf. dog stk. 3. 2) Valgfri uddannelseselementer, der skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie-

erhvervskompetencen gennem toning

perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kerneområder, herunder kerneområder der konstituerer bundne studieretninger. De valgfri uddannelseselementer må højst omfatte 60 ECTS-point, jf. dog stk. 3. 3) Bachelorprojekt på 10, 15 eller 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af

evne til at reflektere over professionens praksis

anvendelse af teori

metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen

professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Stk.

1. Ved et uddannelseselement forstås en uddannelsesdel med egne læringsmål. Et uddannelseselement skal omfatte mindst 5 ECTS-point. Ved en bunden studieretning forstås en række indbyrdes forbundne uddannelseselementer, der er obligatoriske for den studerende, der har valgt den pågældende studieretning. For den enkelte bundne studieretning fastsættes mål for læringsudbytte som en integreret del af uddannelsens samlede mål for læringsudbytte i uddannelsesbekendtgørelsen. Stk.
2. I uddannelser, der er tilrettelagt med flere bundne studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de obligatoriske uddannelseselementer

praktikken tilsammen omfatte mindst 150 ECTS-point,

de valgfri uddannelseselementer højst 30 ECTS-point. Af de obligatoriske uddannelseselementer skal mindst 60 ECTS-point være fælles for alle studerende. § 13. En professionsbacheloruddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer samt mindst 15 ECTS-point praktik inden for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål

erhvervssigte, herunder kerneområder der konstituerer bundne studieretninger. De obligatoriske uddannelseselementer

praktikken skal tilsammen omfatte mindst 60 ECTS-point. 2) Bachelorprojekt på 10, 15 eller 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af

evne til at reflektere over professionens praksis

anvendelse af teori

metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen

professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Stk. 2. Institutionen kan udbyde valgfri uddannelseselementer, der giver den studerende mulighed for at kvalificere studie-

erhvervskompetencen gennem toning

perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kerneområder. De valgfri uddannelseselementer må højst omfatte 15 ECTS-point. Kapitel 4 Lærerkvalifikationer § 14. Underviserne ved en institutions udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs-

/eller professionsmæssig kompetence. Kapitel 5 Prøver

eksamen § 15. For prøver

eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver

eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

bekendtgørelse om karakterskala

anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). §

1. En erhvervsakademiuddannelse skal indeholde de eksterne prøver, der er nødvendige i henhold til eksamensbekendtgørelsens §
2. Uddannelsen kan herudover indeholde interne prøver. Uddannelsen skal mindst indeholde følgende 3 prøver: 1) 1 intern eller ekstern prøve, der ligger inden udgangen af
3. semester,

som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for 1. studieår. 2) 1 intern eller ekstern prøve, der ligger efter den studerendes gennemførelse af uddannelsens samlede praktik,

som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken. 3) 1 ekstern prøve i det afsluttende eksamensprojekt, som sammen med prøven efter praktikken

uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Stk. 2. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt

en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. §

1. En professionsbacheloruddannelse skal indeholde de eksterne prøver, der er nødvendige i henhold til eksamensbekendtgørelsens §
2. Uddannelsen kan herudover indeholde interne prøver. Uddannelsen skal mindst indeholde følgende 3 prøver, jf. dog stk. 2: 1) 1 intern eller ekstern prøve, der ligger inden udgangen af
3. semester,

som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for 1. studieår. 2) 1 intern eller ekstern prøve, der ligger efter den studerendes gennemførelse af uddannelsens samlede praktik, jf. dog stk. 3,

som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken. 3) 1 ekstern prøve i bachelorprojektet, som sammen med prøven efter praktikken

uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Stk.

1. Prøven i stk. 1, nr. 1, indgår ikke i professionsbacheloruddannelser, der er tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse. Stk.
2. For studerende, der på baggrund af en gennemført erhvervsakademiuddannelse får adgang til dele af en professionsbacheloruddannelse, der er tilrettelagt som overbygning, omfatter prøven i stk. 1, nr. 2, alene den del af praktikken, der indgår i uddannelsens overbygningsdel. Stk.
3. Prøven i bachelorprojektet består af et projekt

en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. Kapitel 6 Andre regler §

1. Institutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse samt uddannelsesbekendtgørelsen nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk.
2. Studieordningen omfatter en fællesdel, der udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen,

en institutionsdel, der kan udarbejdes i fællesskab af flere institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens fællesdel, der finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, indeholder beskrivelse af: 1) Kerneområder, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 1, nr. 1,

§ 13, stk.

1, nr. 1, herunder

1. a)indhold,
2. b)ECTS-omfang

c) læringsmål. 2) Obligatoriske uddannelseselementer, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 1, nr. 1,

§ 13, stk.

1, nr. 1, herunder

1. a)indhold,
2. b)ECTS-omfang,
3. c)læringsmål

d) tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet. 3) Praktik, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 1, nr. 1,

§ 13, stk.

1, nr. 1, herunder

1. a)ECTS-omfang,
2. b)læringsmål

c) tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet. 4) Angivelse af, hvilke prøver der er fælles for alle godkendte udbud af uddannelsen, jf. Kapitel 5. 5) Krav til det afsluttende eksamensprojekt henholdsvis bachelorprojektet samt eventuelle andre skriftlige opgaver

projekter, der er fælles for alle godkendte udbud af uddannelsen. 6) Regler om merit, jf. § 19, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler, for så vidt angår uddannelseselementer, der er omfattet af studieordningens fællesdel. Stk. 3. Institutionsdelen skal indeholde: 1) Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 1, nr. 2,

§ 13, stk.

2, herunder

1. a)indhold,
2. b)ECTS-omfang,
3. c)læringsmål

d) tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet. 2) Regler for praktikkens gennemførelse, herunder krav

forventninger til de involverede parter. 3) Angivelse af, hvilke prøver der i øvrigt indgår i uddannelsen, jf. stk. 2, nr. 4. 4) Angivelse af, hvilke dele af uddannelsen den studerende har mulighed for at gennemføre i udlandet, jf. § 6, samt regler, der knytter sig hertil, herunder regler om forhåndsmerit. 5) Krav til skriftlige opgaver

projekter, der knytter sig til uddannelsens valgfri uddannelseselementer. 6) Angivelse af anvendte undervisnings-

arbejdsformer. 7) Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning inden for uddannelsesforløbet. 8) Regler om merit, jf. § 19, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler for så vidt angår uddannelseselementer, der alene indgår i studieordningens institutionsdel. 9) Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, jf. § 5. 10) Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog

angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter. 11) Overgangsordninger. 12) Oplysninger om eventuelle aftaler med udenlandske institutioner om parallelforløb, herunder oplysninger om efter hvilke objektive kriterier studerende udvælges til parallelforløb. Stk. 4. Ud over regler fastsat i medfør af denne bekendtgørelse skal studieordningen indeholde regler fastsat i medfør af eksamensbekendtgørelsen

bekendtgørelse om adgang, indskrivning, orlov mv. ved visse videregående uddannelser (Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse). Regler fastsat i medfør af eksamensbekendtgørelsen

Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse skal indgå i studieordningens fællesdel i det omfang, de vedrører uddannelsens obligatoriske dele, jf. stk.

1. Stk.
2. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra reglerne i studieordningens fællesdel

institutionsdel. Institutionerne samarbejder om en ensartet dispensationspraksis. Stk. 6. Inden en studieordning fastsættes

ved væsentlige ændringer heraf, inddrager institutionen/institutionerne aftagere

studerende. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Stk. 7. Studieordningen

væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Ved udstedelse af ny studieordning

ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk.

1. Gældende studieordning skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside. §
2. Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk.
3. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at der gives merit for gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Stk.
4. Ved godkendelse efter stk. 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. §
5. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen

klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk.

1. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. §
2. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed

rapporteringsform. Stk.

1. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Kapitel 7 Ikrafttræden §
2. Bekendtgørelsen træder i kraft den
3. juli 2009

finder anvendelse for erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser, som udbydes i henhold til uddannelsesbekendtgørelser, der træder i kraft den 15. juli 2009 eller senere

har hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser, jf. dog § 1, stk. 3.