lta/2009/66

BEK Æ#LOKDOK05 B B20090006605 AT003635 123334 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen)\n(Fysisk aktivitet i idræt) 2009 2009-01-29 2009-02-03 2021-01-08 Historic 66 Lovtidende A 2009-02-03 2010-06-24 Nej Jarl Damgaard\Afdelingschef Marianne Winther Jarl Undervisningsministeriet Undervisningsmin., j.nr. 046.027.021 Børne- og Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) (Fysisk aktivitet i idræt) § 1 I bekendtgørelse nr. 741 af 30. juni 2008 om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) foretages følgende ændring: 1. Bilag 28, Idræt C, affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. § 2 Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for undervisningsforløb, der er påbegyndt den 1. august 2009 eller senere. Stk. 3. For to -, tre- eller fireårigt undervisningsforløb, der er påbegyndt i 2008, finder undervisningen indtil sommeren 2012 sted efter den hidtil gældende affattelse af bilag 28. Bilag 1 – idræt C Idræt C – februar 2009 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Idrætslige færdigheder, bevægelsesglæde og viden giver erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem fysisk aktivitet og træning samt ved inddragelse af teori giver faget dels indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden, dels forståelse for idrættens kulturelle værdier. 1.2 Formål Gennem alsidig idrætsundervisning opnår eleverne såvel forbedret fysisk kapacitet som grundlæggende idrætslige færdigheder og indsigt i kroppens bevægelsesmuligheder, og de udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed. Eleverne opnår viden om betydningen af og forudsætningerne for at være i en god fysisk træningstilstand. De opnår derudover en bred forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet samt faglige og sociale kompetencer. Eleverne skal gennem alsidig idrætsundervisning opleve glæden ved at bevæge sig, således at de motiveres til at være fysisk aktive hele livet. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Fokusområde fysisk aktivitet og træning Eleverne skal: - gennem alsidig idrætsundervisning forbedre deres fysiske kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning - opnå færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområderne

1. a)boldspil
2. b)musik og bevægelse
3. c)klassiske og nye idrætter - udvikle kropsbevidsthed - udforme og udføre opvarmnings og grundtræningsprogrammer samt gennemføre enkle fysiologiske test, og i forbindelse hermed kunne redegøre for relevant fysiologisk viden - udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsprogram og kunne redegøre for den fysiske aktivitet og livsstilens betydning for sundheden - indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer og opnå forståelse for såvel egne som andres roller og etiske forhold - kende til mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: - aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet - alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse - grundlæggende principper for træning - basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om træning, livsstil og idrætsvaner - idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd. 2.3 Supplerende stof Ud over kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspektiverer kernestoffet. Ad den vej udvides elevernes faglige horisont, og de bevidstgøres om fagets muligheder. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen, og undervisningen tilrettelægges på en måde, så den indeholder udfordringer for alle uanset niveau. Det centrale for faget er den fysiske aktivitet. Den praktiske undervisning understøttes af viden om fysisk aktivitet, træning og sundhed. Alsidigheden i disciplinvalget tilgodeses ved, at hvert af færdighedsområderne a, b og c (jf. pkt. 2.1) indgår med mindst 25 pct. Træningsaspektet indgår sammen med den relevante kobling til natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige teoriområder som elementer i undervisningen. Der arbejdes med fysiske tests undervejs i forløbet, og eleverne vejledes enkeltvis eller i mindre grupper til, hvordan de kan forbedre deres fysiske kapacitet. I kraft af den rolle, som praktikken spiller for den enkelte elevs faglige og personlige udbytte og deraf følgende motivation til fortsat at dyrke idræt, skal undervisningen tage hensyn til progression, variation, sikkerhed samt til den fysiologiske kønsforskel. Undervisningen tilrettelægges både kønsdifferentieret og -integreret. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen organiseres i længerevarende forløb, der har en sådan længde, at den faglige fordybelse tilgodeses. Det enkelte forløb skal med udgangspunkt i praksis integrere teori og træning. Koblingen af praktik, teori og træning skal fremstå som en meningsfuld og motiverende helhed for eleverne. Forløbene skal, gennem fagets 3-årige forløb, give eleverne en alsidig oplevelse af fagets muligheder, og forløbene skal sikre, at begge køn motiveres for fortsat fysisk aktivitet. Den enkelte time tilrettelægges således, at der i størstedelen af timerne er minimum 20 minutter, hvor den enkelte elev oplever at være fysisk belastet. Eleverne arbejder i perioder med projekter, i forbindelse med hvilke, der skal udarbejdes forskellige former for produkter til fremlæggelse. I 3.g gennemføres et individuelt eller gruppebaseret træningsforløb, træningsprojektet, af 8-10 ugers varighed. I undervisningen indgår forløb rettet mod såvel den selv- og uorganiserede som den organiserede og kommercielle idræts tilbud i lokalområdet. 3.3 It I forbindelse med undervisningen i idræt skal eleverne gøre brug af it til bl.a. at skaffe sig viden om sundhed, livsstil og idrætsvaner, i forbindelse med anvendelse af forskellige testformer og bearbejdelsen heraf samt om muligheder for at dyrke idræt i fritiden. 3.4 Samspil med andre fag Faget kan indgå i tæt samarbejde med en række andre fag inden for bl.a. almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb. Idrætsfagets teoretiske dimension giver mulighed for samspil inden for og på tværs af såvel det natur- og sundhedsvidenskabelige, det humanistiske og samfundsvidenskabelige som det kunstneriske fagområde. Dette samspil sikrer, at eleverne opnår den nødvendige forståelse af specifikke idrætsfaglige elementer samtidig med, at de bevidstgøres om de videre perspektiver af fysisk aktivitet og træning i forhold til sundhed, livsstil, kropsidealer og almendannelse. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering i faget. Eleverne vurderes på baggrund af en helhedsvurdering. Alsidighedsaspektet, dvs. vægtningen af færdighedsområderne under pkt. 2.1, skal tilgodeses i standpunktskaraktererne i alle 3 år. Elevens evne til at koble teoretisk viden på et personligt træningsforløb – træningsprojektet i 3.g – indgår i den samlede vurdering. Den enkelte elev skal evalueres på baggrund af en både alsidig, kønsintegreret og kønsdifferentieret undervisning. 4.2 Prøveformer Der afholdes ikke prøve i faget. 4.3 Bedømmelseskriterier I forbindelse med den løbende evaluering, herunder vurderingen af elevernes aktivitetsniveau, anvendes følgende bedømmelseskriterier: - fysisk kapacitet - beherskelse af elementer af udvalgte alsidige idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder (jf. pkt. 2.1) - evnen til at arbejde selvstændigt og indgå i samarbejdsrelationer - planlægning og gennemførelse af opvarmnings og grundtræningsprogrammer - planlægning, gennemførelse og evaluering af eget træningsprojekt i 3.g, og herunder evnen til at koble teori og træningslære sammen med praktikken.