← Danmark

lta/2009/748

Obsah (5)§ 7§ 8§ 9§ 10§ 11

BEK H#LOKDOK04 B B20090074805 AT003832 125973 Bekendtgørelse om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) 2009 2009-07-13 2009-07-17 2021-01-08 Historic 748 Lovtidende A 2009

§ 7

. Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Stk.

  1. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Stk.
  2. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv Billedkunst,

§ 8

. Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel. Stk.

  1. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former. Stk.
  2. Som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikler eleverne deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer. Håndarbejde,

§ 9

. Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere blive i stand til at forstå samspillet mellem ide, planlægning og udførelse samt udvikle færdighed i at fremstille produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi og derigennem opnå erfaring med ideudvikling og arbejdsprocesser Stk.

  1. Gennem udfordringer i designprocesser får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egne muligheder for at kunne tage stilling og handle samt erkende værdien ved æstetisk praktisk arbejde. Stk.
  2. Gennem det skabende håndværksmæssige arbejde gøres eleverne fortrolige med historisk og nutidig materiel kultur, samt områder som arbejdsmiljø, miljø- og ressourcebevidsthed. Eleverne udvikler endvidere kompetencer i samarbejde, medbestemmelse og medansvar. Refleksion og dialog er bærende elementer i undervisningen. Sløjd,

§ 10

. Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere blive i stand til at forstå samspillet mellem ide, planlægning og udførelse samt udvikle færdighed i at fremstille produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi og derigennem opnå erfaring med ideudvikling og arbejdsprocesser. Stk.

  1. Gennem udfordringer i designprocesser får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egne muligheder for at kunne tage stilling og handle samt erkende værdien ved æstetisk praktisk arbejde. Stk.
  2. Gennem det skabende håndværksmæssige arbejde gøres eleverne fortrolige med historisk og nutidig materiel kultur samt områder som arbejdsmiljø, miljø- og ressourcebevidsthed. Eleverne udvikler endvidere kompetencer i samarbejde, medbestemmelse og medansvar. Refleksion og dialog er bærende elementer i undervisningen. Hjemkundskab,

§ 11

. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur, af madens, husholdningens og forbrugets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning for ressource- og miljøproblemer og for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. Stk.

  1. Gennem æstetiske, praktiske, eksperimenterende og teoretiske opgaver skal eleverne have mulighed for at udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i det private liv og i samfundet. Stk.
  2. Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger vedrørende mad, husholdning og forbrug i relation til kultur, sundhed og livskvalitet samt bæredygtighed. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati. Matematik §
  3. Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Stk.
  4. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk.
  5. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Natur/teknik §
  6. Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Stk.
  7. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Stk.
  8. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Geografi §
  9. Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi - og geografisk forskning - i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk.
  10. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk.
  11. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. Biologi §
  12. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk.
  13. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk.
  14. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. Fysik/kemi §
  15. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi - og forskning i fagene - i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk.
  16. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Stk.
  17. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. Tysk som tilbuds- og valgfag §
  18. Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Stk.
  19. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk.
  20. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Fransk som tilbuds- og valgfag §
  21. Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om fransk sprog og om sprogtilegnelse. Stk.
  22. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk.
  23. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Dansk som andetsprog §
  24. Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres samlede sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal styrke elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og om dansk kultur. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. Stk.
  25. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens sproglige og kulturelle baggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole og samfund, samt forberede til videre uddannelse. Stk.
  26. Undervisningen skal styrke elevernes følelse af selvværd og fremme deres oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. Modersmålsundervisning §
  27. Formålet med modersmålsundervisningen er at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå det talte og skrevne sprog og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed med udgangspunkt i, at de anvender to sprog i dagligdagen. Stk.
  28. Undervisningen skal bidrage til, at elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur i et globalt perspektiv fremmes. Stk.
  29. Undervisningen skal medvirke til at udvikle elevernes forudsætninger for at indgå aktivt i skole- og samfundsliv samt forberede dem til videre uddannelse. Undervisningen skal give eleverne indsigt i oprindelseslandets kultur- og samfundsforhold, blandt andet for at lette elevernes eventuelle tilbagevenden til dette land. Færdselslære §
  30. Formålet med undervisningen i færdselslære er, at eleverne opnår sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv eller andre. Stk.
  31. Eleverne skal opnå viden om de faremomenter og muligheder, som de stilles overfor i trafikken. Stk.
  32. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne bliver opmærksomme og ansvarlige trafikanter. Eleverne skal vide, at deres adfærd i trafikken er led i en sammenhæng, som giver dem muligheder, men også medansvar og forpligtelser. Eleverne skal kende til forholdsregler i forbindelse med ulykker, herunder førstehjælp. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab §
  33. Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø. Stk.
  34. Undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Undervisningen skal endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og forståelse for andres. Stk.
  35. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering §
  36. Formålet med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. Stk.
  37. Gennem undervisningen skal eleven opnå færdigheder og kvalifikationer til at forberede uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en proces, der dels inddrager den enkeltes forudsætninger og kompetencer, dels de uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder på baggrund af samfundets behov. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til levevilkår og livsformer samt indsigt i forhold, historie, kultur og vilkår, der er knyttet til uddannelse, erhverv og arbejdsmarked i en global verden. Stk.
  38. Undervisningen skal ses i sammenhæng med den individuelle uddannelsesplanlægning og således medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne evner, forudsætninger og kompetencer og bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan til videre uddannelse. Tekstbehandling §
  39. Formålet med undervisningen i tekstbehandling er, at eleverne tilegner sig viden om informationsteknologiens betydning for skrive- og kommunikationsprocessen. Stk.
  40. Med udgangspunkt i egne erfaringer skal eleverne blive fortrolige med at anvende de informationsteknologiske redskaber, der kan benyttes i skrive- og kommunikationsprocessen. Stk.
  41. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at arbejde åbent, skabende og eksperimenterende med tekster, billeder og lyd. Dette danner baggrund for, at eleverne får viden om samspillet mellem indhold, æstetik og formidling. Stk.
  42. Undervisningen skal give eleverne baggrund for at vurdere, hvor og hvordan det er hensigtsmæssigt at anvende de informationsteknologiske skrive- og kommunikationsredskaber i og uden for skolen og for at forstå tekstbehandlings samfundsmæssige betydning. Teknologi §
  43. Formålet med undervisningen i teknologi er, at eleverne gennem arbejde med udvalgte teknologier får forståelse af, hvordan teknologi- og samfundsudvikling hænger sammen og samvirker med naturgrundlaget. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opnå viden om teknologiers betydning for egne og andres levevilkår og livsstil. Stk.
  44. Gennem eksperimenter, iagttagelser og undersøgelser skal undervisningen stimulere elevernes lyst til og interesse for at fordybe sig praktisk og teoretisk i teknologiske emner og give dem mulighed for at analysere og vurdere brugen af teknologi i dagligdagen. Stk.
  45. Undervisningen skal give eleverne baggrund for personlig stillingtagen og for aktivt at kunne tage del i demokratiske beslutninger i et højteknologisk samfund. Medier §
  46. Formålet med undervisningen i medier er, at eleverne gennem oplevelse, produktion og analyse skal udvikle deres færdigheder i at forstå og bruge medier. Gennem arbejdet med forskellige medier skal eleverne erhverve sig indsigt i formidling og få mulighed for at bruge medierne som personligt udtryksmiddel. Eleverne skal opnå forståelse af massemediernes betydning både i egen og fremmede kulturer, så de på den baggrund kan styrke deres handlemuligheder i og uden for skolen. Fotolære §
  47. Formålet med undervisningen i fotolære er, at eleverne i arbejdet med at se og vælge motiver skal udvikle deres færdigheder i at bruge og forstå fotografi som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Eleverne skal udvikle færdighed i at analysere, vurdere og præsentere egne og andres fotografiske udtryk. Eleverne skal opnå kendskab til og mulighed for at arbejde med forskellige fotografiske teknikker og få forståelse af deres betydning i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Filmkundskab §
  48. Formålet med undervisningen i filmkundskab er, at eleverne skal styrke deres indlevelse og udtryksfærdighed i film- og tv-mediet som led i deres personlige udvikling. Ved at udtrykke sig gennem levende billeder skal eleverne opnå indsigt i filmmediernes virkemidler og produktionsforhold samt færdighed i at analysere og vurdere film. Eleverne skal møde danske og udenlandske filmværker som led i udviklingen af deres kulturelle identitet og forståelse af andre kulturer. Drama §
  49. Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform. Undervisningen skal udvikle elevernes forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Eleverne skal gennem praksis øge deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder. Motorlære §
  50. Formålet med undervisningen i motorlære er, at eleverne gennem praktiske forløb opnår erfaringer med motorers og transportmidlers betydning i dagligdagen. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at erhverve sig praktiske færdigheder og viden om motorkøretøjers konstruktion, virkemåde og hensigtsmæssige behandling. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får et grundlag for at vurdere og tage stilling til brugen af motorkøretøjer til transport. Eleverne skal samtidig opnå grundlag for at vurdere de miljømæssige aspekter. Arbejdskendskab §
  51. Formålet med undervisningen i arbejdskendskab er, at den enkelte elev gennem konkrete oplevelser og fordybelse får mulighed for at tilegne sig erfaringer og viden til forståelse af arbejdslivet og de hertil knyttede kvalifikationskrav. Praktiske og teoretiske erfaringer med forskellige arbejdsforhold skal medvirke til at udvikle elevens forståelse for de menneskelige og samfundsmæssige værdier og holdninger, der knytter sig til arbejde. Undervisningen skal medvirke til, at eleven bliver i stand til at vurdere de forhold, som betinger vilkårene på en arbejdsplads samt bliver fortrolig med samspillet mellem virksomheder, institutioner og organisationer. Naturfag §
  52. Formålet med undervisning i naturfag er, at eleverne tilegner sig viden om problemstillinger og sammenhænge, der knytter sig til natur, teknologi, miljø og sundhed. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder anvendt på problemstillinger og sammenhænge, der er vigtige for den enkelte og for samfundet lokalt og globalt. Stk.
  53. Undervisningen bygger på kundskaber og færdigheder, som eleverne har med sig fra fagene biologi, fysik/kemi og geografi, og organiseres som projekter eller temaer, der vælges i samråd med eleverne. Projekter eller temaer skal hver for sig indeholde stof fra flere af naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi. Der skal anvendes varierede arbejdsformer, herunder feltarbejde, og det omgivende samfunds institutioner og virksomheder skal inddrages i elevernes arbejde. Stk.
  54. Undervisningen skal give eleverne tillid til egne muligheder for at forstå, formidle og kommunikere problemstillinger og sammenhænge med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold og bidrage til, at eleverne udvikler engagement, ansvarlighed og stillingtagen til væsentlige spørgsmål om menneskets samspil med naturen og bæredygtig udvikling. Metal/motorværksted §
  55. Formålet med undervisningen i metal/motorværksted er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Byggeværksted §
  56. Formålet med undervisningen i byggeværksted er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Teknologiværksted §
  57. Formålet med undervisningen i teknologiværksted er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Serviceværksted §
  58. Formålet med undervisningen i faget serviceværksted er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Faget beskæftiger sig med markedsføring af produkter og serviceydelser samt med rådgivning og vejledning af kunder. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber og materialer, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og ideer står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Produktudvikling og formgivning §
  59. Formålet med undervisningen i produktudvikling og formgivning er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Iværksætter §
  60. Formålet med undervisningen i iværksætter er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser, ideer og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Sundhed og sociale forhold §
  61. Formålet med undervisningen i sundhed og sociale forhold er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Teknologi og kommunikation §
  62. Formålet med undervisningen i teknologi og kommunikation er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Spansk §
  63. Formålet med undervisningen i spansk er, at eleverne stifter bekendtskab med det spanske sprog i både talt og skreven form, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne klare sig i hverdagssituationer. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får et indblik i spansk kultur, som den afspejler sig i dagligdagens situationer. Undervisningen skal desuden give eleverne lyst til også fremover at beskæftige sig med spansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Spanien og Latinamerika. Hverdagsfransk §
  64. Formålet med undervisningen i hverdagsfransk er, at eleverne stifter bekendtskab med det franske sprog i både talt og skreven form, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne klare sig i hverdagssituationer. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får indblik i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande. Undervisningen skal desuden give eleverne lyst til også fremover at beskæftige sig med fransk sprog og fransk kultur. Hverdagstysk §
  65. Formålet med undervisningen i hverdagstysk er, at eleverne stifter bekendtskab med det tyske sprog i både talt og skreven form, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne klare sig i hverdagssituationer. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får et indblik i tyske kultur- og samfundsforhold, som de afspejler sig i dagligdagen. Undervisningen skal desuden give eleverne lyst til også fremover at beskæftige sig med det tyske sprog og tysk kultur. Almindelige indvandrersprog §
  66. Formålet med undervisningen er, at eleverne videreudvikler en aktiv tosproget kompetence på grundlag af allerede erhvervede færdigheder i såvel dansk som indvandrersproget. Eleverne skal opnå indsigt i kultur og samfundsforhold i de lande, hvor sproget tales. Stk.
  67. Undervisningen skal styrke elevernes internationale forståelse og forståelse af sprog og kulturel mangfoldighed i Danmark. Stk.
  68. Undervisningen skal give eleverne viden om mulighederne for sprogets anvendelse i erhverv i Danmark, i andre lande og i internationale sammenhænge. Edb §
  69. Formålet med undervisningen i edb er, at eleverne udbygger den viden om og de færdigheder i brug af edb, som de tidligere har erhvervet. Gennem arbejde med udvalgte emner inden for informationsteknologien skal eleverne have oplevelser og opnå erfaringer, der øger deres kendskab til informationsteknologiske metoder og begreber. Gennem undervisningen skal elevernes handlemuligheder i forbindelse med brug af edb fremmes. Kapitel 2 Slutmål og trinmål §
  70. I bilag 1-50 til denne bekendtgørelse er fastsat slutmål og for visse fag trinmål for følgende fag og emner: 1) bilag 1 og 1 a dansk 2) bilag 2 engelsk 3) bilag 3 kristendomskundskab 4) bilag 4 historie 5) bilag 5 samfundsfag 6) bilag 6 idræt 7) bilag 7 musik 8) bilag 8 musik som valgfag 9) bilag 9 billedkunst 10) bilag 10 billedkunst som valgfag 11) bilag 11 håndarbejde 12) bilag 12 håndarbejde som valgfag 13) bilag 13 sløjd 14) bilag 14 sløjd som valgfag 15) bilag 15 hjemkundskab 16) bilag 16 hjemkundskab som valgfag 17) bilag 17 matematik 18) bilag 18 natur/teknik 19) bilag 19 geografi 20) bilag 20 biologi 21) bilag 21 fysik/kemi 22) bilag 22 tysk som tilbuds- og valgfag 23) bilag 23 fransk som tilbuds- og valgfag 24) bilag 24 dansk som andetsprog 25) bilag 25 modersmålsundervisning 26) bilag 26 færdselslære 27) bilag 27 sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab 28) bilag 28 uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering 29) bilag 29 tekstbehandling (valgfag) 30) bilag 30 teknologi (valgfag) 31) bilag 31 medier (valgfag) 32) bilag 32 fotolære (valgfag) 33) bilag 33 filmkundskab (valgfag) 34) bilag 34 drama (valgfag) 35) bilag 35 motorlære (valgfag) 36) bilag 36 arbejdskendskab (valgfag) 37) bilag 37 naturfag (fag i
  71. klasse ) 38) bilag 38 metal/motorværksted (fag i
  72. klasse) 39) bilag 39 byggeværksted (fag i
  73. klasse) 40) bilag 40 teknologiværksted (fag i
  74. klasse) 41) bilag 41 serviceværksted (fag i
  75. klasse) 42) bilag 42 produktudvikling og formgivning (fag i
  76. klasse) 43) bilag 43 iværksætter (fag i
  77. klasse) 44) bilag 44 sundhed og sociale forhold (fag i
  78. klasse) 45) bilag 45 teknologi og kommunikation (fag i
  79. klasse) 46) bilag 46 spansk (valgfag) 47) bilag 47 hverdagsfransk (valgfag) 48) bilag 48 hverdagstysk (valgfag) 49) bilag 49 almindelige indvandrersprog (valgfag) 50) bilag 50 edb (valgfag). Stk.
  80. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Kapitel 3 Ikrafttræden §
  81. Bekendtgørelsen træder i kraft den
  82. august
  83. Stk.
  84. Den i bilag 4 a, anførte historiekanon gælder for elever, der går i 3.-
  85. klasse i skoleåret 2009/10 og senere. Fra skoleåret 2010/11 omfatter reglen tillige elever, der går i
  86. klasse og fra skoleåret 2011/12 tillige elever i
  87. klasse. Fra skoleåret 2012/13 gælder reglen på alle klassetrin, hvor der undervises i historie. Stk.
  88. Bekendtgørelse nr. 571 af
  89. juni 2003 om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner samt om folkeskolens afsluttende prøver (Fælles Mål mv.) ophæves
  90. august
  91. Bilag 1 Dansk Slutmål efter
  92. klassetrin Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen – anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd – udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form – forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler – læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste – lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling – beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation – lytte til norsk og svensk med forståelse. Det skrevne sprog – læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse – beherske forskellige læseteknikker – afpasse læsemåde efter formål, genre og medie – fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form – forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier – bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse – vurdere eget udbytte af det læste – forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk – læse norske og svenske tekster med forståelse. Det skrevne sprog – skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst – udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form – skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation – beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster – præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler – beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift – anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb – bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik – udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden – gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation – karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed – demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer – gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler – gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer – forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1a – forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer – udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner – anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt – anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation – indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog. Slutmål efter
  93. klassetrin Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – udtrykke egne meninger i diskussioner og vurdere, hvad der er saglig argumentation – anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd – udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed i overensstemmelse med situationen – fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen – læse klart og flydende op og udtrykke sig sikkert og personligt om det læste – lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling – beherske og anvende sprogets samspil med andre udtryksmidler i varierede kommunikationssituationer – lytte til norsk og svensk med forståelse. Det skrevne sprog – læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse – læse sprogligt udviklende tekster og anvende varierede læseforståelsesstrategier til alle slags tekster – beherske forskellige, hensigtsmæssige læseteknikker – afpasse læsemåder efter læseformål, genre og medie – anvende indsigt i forskellige genrers og teksters egenart og virkemidler til bevidst og sikker læsning – forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier – bruge læsning som redskab til omverdensforståelse – vurdere eget udbytte af det læste – forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk – læse og forstå norske og svenske tekster. Det skrevne sprog – skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – styre skriveprocessen selvstændigt fra ide til færdig tekst – skrive i et sprog, der er afpasset en defineret modtager som fx offentlige myndigheder og private virksomheder – skrive sammenhængende, sikkert og varieret i en form, der passer til genre og kommunikationssituation – beherske formel sproglig korrekthed – kombinere tekster og andre udtryksmidler, så det fremmer formidling – skrive en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift – anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt og sikkert i forskellige skriveforløb – bruge skrivning bevidst og reflekteret som støtte for tænkning og som praktisk hjælpemiddel i hverdagen. Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – anvende viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, om sprogvariation og om sprogets opbygning og grammatik – udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden – vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation – forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed – demonstrere et analytisk beredskab over for tekster og andre udtryksformer – gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler – vise indsigt i både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg – forholde sig til litteraturens og forskellige mediers betydning i samfundet – anvende viden om litterære og kulturelle traditioner og om sprogets og litteraturens foranderlighed gennem tiderne – udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner – kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder – indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog. Trinmål efter
  94. klassetrin Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig – udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk – fremlægge, referere, fortælle og dramatisere – give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner – læse enkle tekster op med god artikulation – lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet – improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme og computerens muligheder – forstå enkle norske og svenske ord og udtryk. Det skrevne sprog – læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster – læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier – søge forklaring på ukendte ord – opnå passende læsehastighed og præcision – genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste – læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad – begynde at læse sig til viden i faglige tekster – læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste – udvikle begyndende læserutiner – finde og vælge bøger til egen læsning – læse lette norske og svenske ord og sætninger. Det skrevne sprog – skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster – finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning – disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning – skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål – stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster – udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst – skrive de små og store bogstaver i håndskrift – skrive på computer – orientere sig i digitale tekster og anvende tekstbehandling i skriveprocessen – bruge skrivning til at fastholde og støtte egne tanker. Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk – kende forskellen mellem hverdagssprog og kunstnerisk sprog – vide at der er forskel på det talte og det skrevne sprog – vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser – kende betydningen af de vigtigste ord og begreber – udtrykke en begyndende forståelse for samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation – være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster – kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold – samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber – kende enkle sproglige virkemidler – kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg – forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier – vide at sprog og tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster – udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form – finde information i trykte og elektroniske medier – forstå, at der er mange sprog, og at de rummer forskellige udtryksmuligheder. Trinmål efter
  95. klassetrin Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe – videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk – fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge – give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden – læse tekster op med tydelig artikulation og betoning – lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons – bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel – forstå enkle norske og svenske tekster og andre udtryksformer. Det skrevne sprog – læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster – læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier – søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk – kende forskellige læseteknikker – tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad – udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt – læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse – læse sig til danskfaglig viden – læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste – udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner – søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier – læse lette og korte norske og svenske tekster. Det skrevne sprog – skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster – søge information i digitale og trykte tekster og planlægge den efterfølgende skrivning – strukturere egen tekst kronologisk – skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper – følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning – anvende et enkelt layout i såvel håndskrevet som elektronisk tekst – skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift – skrive på computer med enkel skriveteknik – anvende grundlæggende tekstbehandling og søge på internet – bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker. Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk – have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryksmiddel – kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog – vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser – kende betydningen af ord og begreber i hverdagssprog, skønlitteratur og sagprosa – udtrykke kendskab til samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation – forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster – kende og kunne anvende forskellige væsentlige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion – samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber og begyndende analytisk forståelse – kende brugen af sproglige virkemidler – kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg – forholde sig til holdninger og værdier i litterære tekster og andre udtryksformer – opnå kendskab til, hvordan sprog og litteratur fra forskellige tider afspejler den periode, den er blevet til i – udtrykke sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form – søge information på en systematisk måde – iagttage forskelle og ligheder i sprog fra forskellige kulturer. Trinmål efter
  96. klassetrin Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer – udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd – argumentere, debattere og informere – udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form – læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning – lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål – bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål – forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene. Det skrevne sprog – læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper – læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier – søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger – anvende forskellige læseteknikker – udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad – fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form – læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse – læse sig til danskfaglig viden – læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste – udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur – søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning – læse lette norske og svenske tekster. Det skrevne sprog – skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer – indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst – strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit – skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper – stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning – layoute tekster til bestemte formål og modtagere – skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift – skrive på computer med funktionel skriveteknik – kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser – bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning. Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden – vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer – kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog og kunne karakterisere dem – skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget – kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer – forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation – vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster – karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion – fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse – kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler – vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg – finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer – kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i – udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form – søge information på en systematisk og kritisk måde – forstå samspillet mellem sprog og kultur og betydningen af sproglig mangfoldighed. Trinmål efter
  97. klassetrin Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – kunne lede møder og styre diskussioner – udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd – fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten – udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form – læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning – lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling – bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation – forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene. Det skrevne sprog – læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster – læse sprogligt udviklende tekster – bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk – anvende hensigtsmæssige læseteknikker – anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad – fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form – læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert – læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet – læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste – fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur – foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning – læse norske og svenske tekster. Det skrevne sprog – skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – beherske skriftsproget i forskellige genrer – indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen – skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation – skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning – forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster – layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed – beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift – skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab – kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder – bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning. Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden – vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer – karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog – kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget – beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder – gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation – forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster – vise indsigt i – og kunne anvende et bredt udsnit af genrer – fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse – gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler – gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg – vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer – anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i – udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form – søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne – udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden. Bilag 1 a Dansk litteraturs kanon Folkeviser Ludvig Holberg Adam Oehlenschläger N.F.S. Grundtvig Steen St. Blicher H.C. Andersen Herman Bang Henrik Pontoppidan Johannes V. Jensen Martin Andersen Nexø Tom Kristensen Karen Blixen Martin A. Hansen Peter Seeberg Klaus Rifbjerg. Bilag 2 Engelsk Slutmål efter
  98. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans – forstå udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk – forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans – udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde – deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen – udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer – kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier – anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder – udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter – tale og skrive engelsk således at centrale grammatiske regler følges – stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes – anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer – anvende centrale samtalemønstre – afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål – vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer – vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser – være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse – udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen – anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog – vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave – anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt – udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse – anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog – anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it – kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer – anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. Slutmål efter
  99. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans – forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af engelsk talt i et autentisk tempo – forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans – udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer – udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og fremlægge et forberedt stofområde – deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen også med flere indfødte sprogbrugere – udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer – kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier – anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder – udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter – tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges – stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes – anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer – anvende centrale samtalemønstre – afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål – vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest omskrivninger, overbegreber og synonymer – vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser – være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse – udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen – anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog – vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave – anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol, hensigtsmæssigt – udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse – anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog – anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it – kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer samt kunne sætte denne viden i perspektiv – anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. Trinmål efter
  100. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – forstå et enkelt talt engelsk anvendt i forbindelse med nære emner som familie og dagligdag, skole, fritid, ferie og højtider – følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på engelsk om nære emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om – forstå korte, sprogligt enkle skrevne tekster om nære emner eventuelt med støtte i lyd- og billedmedier – deltage i sproglege og små rollespil – fremlægge nære emner, evt. ved hjælp af it – svare på enkle spørgsmål om sig selv, familie, fritid og skole – skrive enkle ord, udtryk og sætninger inden for nære emner som familie og fritid. – bruge digitale værktøjer til at finde og udveksle informationer og skabe enkel tekst – udveksle enkle informationer og eventuelle produkter på klasseplan mellem klasser i ind- eller udland. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – anvende et grundlæggende ordforråd til at kunne forstå og tale med om nære emner – udtale de engelske ord og vendinger, der arbejdes med – vise fornemmelse for ord, ental og flertal samt fornemme ud fra tekst og sammenhæng, om noget foregår nu, før eller i fremtiden – stave enkle ord og udtryk – genkende teksters begyndelse, midte og slutning og anvende enkle sætningsforbindere – anvende enkle indlednings- og afslutningsgambitter i samtaler – forstå og udføre enkle sproghandlinger. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – have mod på at gætte i forsøg på at forstå talte og skrevne tekster – turde udtrykke sig på engelsk, selv om den sproglige formåen ikke slår til, fx med brug af kropssprog og mimik – have mod på at skrive på engelsk – udnytte nogle af de muligheder, der er for at opsøge engelsk uden for skolen – finde nogle ligheder og forskelle mellem engelsk og dansk/modersmål – indgå i pararbejde og sammen med partneren selvstændigt udføre en opgave eller en kommunikationsleg – anvende billedordbøger og enkle it-baserede ordforrådsprogrammer – anvende elektroniske medier til enkle opgaver og spil. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – kende til kultur og levevilkår i Storbritannien og USA inden for emner som familie, dagligdag, skole, fritid, ferie og højtider – kende til eksempler på engelsksprogede børnekulturer, fortrinsvis sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger – give enkle eksempler på forskelle mellem engelsksprogede kulturer og egen kultur. Trinmål efter
  101. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen – forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner fra hverdagen – forstå skrevne tekster, herunder skønlitterære og enkle sagprosatekster eventuelt med støtte i lyd- og billedmedier – udtrykke sig spontant mundtligt, redegøre for informationer – fremlægge et forberedt emne, fx i form af lyd- og billedmedieproduktion eller rollespil – stille spørgsmål og udveksle informationer og synspunkter inden for centrale emner og situationer – udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog i form af breve, historier, digte, beskrivelser og meddelelser – kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier i enkle, undervisningstilrettelagte forløb – anvende engelsk som kommunikationsmiddel i kontakten med elever eller klasser i udlandet. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – anvende et centralt ordforråd inden for udvalgte emner – udtrykke sig med en klar og forståelig udtale – tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler om især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse ved hjælp af verbernes former følges – stave centrale og hyppigt forekommende ord, så kommunikationen lykkes – skrive tekster med begyndelse, midte og slutning og anvende centrale sætningsforbindere og pronominer til at skabe sammenhæng – anvende centrale indlednings- og afslutningsgambitter i samtaler – forstå og udføre centrale sproghandlinger i udvalgte situationer. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – vælge lytte- og læsestrategier afhængigt af formål, især lytning/læsning efter hovedindhold, detaljer eller for at få en oplevelse – vælge kommunikationsstrategier, herunder kropssprog og mimik samt omskrivninger eller bede om hjælp til at udtrykke sig – vælge skrivestrategier, herunder anvende en grundlæggende viden om skriveprocessens faser – udnytte nogle af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen – anvende viden om ligheder mellem engelsk, dansk/modersmål og evt. andre sprog inden for centrale områder – vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave – foretage ”ord til ord” opslag i en ordbog, anvende it-baserede ordforrådsprogrammer, simple grammatiske oversigter og benytte computerens stavekontrol i enkle lærerstyrede forløb – anvende elektroniske medier til kommunikation og informationssøgning – anvende forskellige kilder. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – tale med om ungdomskulturer i engelsktalende lande, først og fremmest på baggrund af arbejdet med musiktekster, blade, film, tv og internettet – kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande, især fra arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it – drage sammenligninger mellem engelsksprogede kulturer og egen kultur. Trinmål efter
  102. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – forstå hovedindhold og specifik information inden for forskellige genrer af talt engelsk om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans – forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk – forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans – udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer – udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde – deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen – udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer – kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier – anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder – udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter – tale og skrive engelsk således at centrale grammatiske regler følges – stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes – anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer – anvende centrale samtalemønstre, herunder turtagning og hensigtsmæssige gambitter – afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – vælge lytte- og læsestrategier i forhold til teksttype, situation og formål – vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer – vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser – være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse – udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen – anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog – vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave – anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt – udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse – anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog – anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it – kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer – anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. Bilag 3 Kristendomskundskab Slutmål efter
  103. klassetrin Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikke-kristne religioner og livsopfattelser – vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen – udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser. Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv – forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål – give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – forholde sig til, hvad kristendom er og gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark – forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen – formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt synge og tolke salmer og sange. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, herunder deres oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem religion og samfund – forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen – forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv. Kristendomskundskab/religion Slutmål efter
  104. klassetrin Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – diskutere og forholde sig til relationen mellem livsforståelse og religiøsitet på et fagligt grundlag – gøre rede for og forholde sig til udvalgte sammenhænge mellem religion, kultur og samfund, herunder etiske problemstillinger og moralsk praksis. Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – genkende og tolke bibelske motiver og temaer i kunsten og dagligdagen – anvende bibelske motiver og temaer i samtaler om tydning af tilværelsen. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – reflektere over og diskutere kristendommens betydning i Danmark og Europa før og nu på et fagligt grundlag – genkende spor fra kristendommen i det danske samfund, herunder i det politiske, det kulturelle og det sociale liv. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – reflektere over og diskutere forskellige religioners og livsopfattelser betydning i Danmark og verden på et fagligt grundlag – diskutere og forholde sig til forskellige religioners og livsopfattelsers forskellige tydning af udvalgte tilværelsesspørgsmål. Kristendomskundskab Trinmål efter
  105. klassetrin Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog – samtale om og forholde sig til normer for samvær – give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion. Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente – tale med om indholdet af de bibelske fortællinger – gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – samtale om, hvad kirke og kristendom er – samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen – kende til udvalgte symboler og ritualer samt synge og samtale om salmer og sange. Trinmål efter
  106. klassetrin Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler – give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd – udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen. Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente og forholde sig til centrale fortællinger i et historisk perspektiv – formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer – genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – gengive centrale begivenheder i kristendommens historie – med særlig vægt på danske forhold – beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen – beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samtale om salmer og sange. Trinmål efter
  107. klassetrin Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelses-spørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag – identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier – diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag. Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – forholde sig til og tolke udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente – diskutere grundlæggende tilværelsesspørgsmåls tydning i lyset af de bibelske fortællinger – kende til de bibelske fortællingers indflydelse på dansk og europæisk kultur. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er – nu og tidligere, og forholde sig til kristendommens rolle i kultur og samfund, herunder folkekirkens organisation og betydning – diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen – diskutere og forholde sig til symboler, ritualer og salmers almene funktion og betydning. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – kende til og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser med særlig betydning for danske forhold herunder deres relation til det omgivende samfund – kende til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og livsopfattelser, samt diskutere og sammenholde værdierne bag disse – beskrive og forholde sig til brugen og betydningen af symboler og ritualer i forskellige religioner. Bilag 4 Historie Slutmål efter
  108. klassetrin Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie – forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler – gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder – forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng. Kronologisk overblik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk – karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i – indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder – definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik – indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom – formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag – søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger – vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden – udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb. Historiekanon Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fagets kanonpunkter og kronologien heri, jf. bilag 4 a. *) *) Overgangsordning: Den i bilag 4 a, anførte historiekanon gælder for elever, der går i 3.-
  109. klasse i skoleåret 2009/10 og senere. Fra skoleåret 2010/11 omfatter reglen tillige elever, der går i
  110. klasse og fra skoleåret 2011/12 tillige elever i
  111. klasse. Fra skoleåret 2012/13 gælder reglen på alle klassetrin, hvor der undervises i historie. Trinmål efter
  112. klassetrin Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv – fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform – kende til hverdagen i andre kulturer. Kronologisk overblik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – gengive historiske fortællinger fra dansk historie – etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden. Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv – opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier. Trinmål efter
  113. klassetrin Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – fortælle om magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark – fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene – kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder – gengive eksempler på dansk indflydelse i udlandet og karakterisere mødet mellem dansk og fremmed kultur – fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag – beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv. Kronologisk overblik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor – kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng. Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden – anvende kildekritiske begreber og diskutere med hvilken sikkerhed, fortiden kan beskrives – selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden. Trinmål efter
  114. klassetrin Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene – give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer – karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider – kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte – kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser – kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. Kronologisk overblik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor – forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi – formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. Bilag 4 a Folkeskolens historiekanon Nedenstående kanonpunkter er opstillet kronologisk og indgår i undervisningen, som det fremgår af den gældende læseplan. Ertebøllekulturen Tutankhamon Solvognen Kejser Augustus Jellingstenen Absalon Kalmarunionen Columbus Reformationen Christian
  115. Den Westfalske Fred Statskuppet 1660 Stavnsbåndets ophævelse Stormen på Bastillen Ophævelse af slavehandlen Københavns bombardement Grundloven 1849 Stormen på Dybbøl 1864 Slaget på Fælleden Systemskiftet 1901 Kvinders valgret Genforeningen Kanslergadeforliget Augustoprør og Jødeaktion 1943 FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Energikrisen 1973 Murens fald Maastricht 1992
  116. september 2001 Bilag 5 Samfundsfag Slutmål efter
  117. klassetrin Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform – redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark – give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt – anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat – se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser – reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv – reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces – reflektere over retsstatens betydning for demokratiet – reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur, herunder centrale aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser – redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen – redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globalisering – redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater – redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø – forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier – reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund – reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget – diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund – give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem – forklare, hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab – give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter – reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper – vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens. Færdigheder på tværs af de tre områder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder – indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder. Slutmål efter
  118. klassetrin Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – skelne mellem forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform – reflektere over forbindelser mellem politiske ideer og andre værdianskuelser i samfundet og i eget hverdagsliv – redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie og reflektere over samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark i et demokratisk perspektiv – reflektere over egen rolle som borger i Danmark og EU og som deltager i et globalt samfund – give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt – give eksempler på, hvordan informations-teknologien påvirker politisk deltagelse og magtudøvelse lokalt, nationalt og globalt – forklare, hvordan forskellige former for magt og ressourcer medvirker til konflikt og samarbejde på lokalt, nationalt og globalt plan – anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat – se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser – reflektere over forholdet mellem politik, kultur og religion i samfundet og i eget hverdagsliv – reflektere over mediernes rolle i den politiske proces – analysere politisk retorik i den offentlige debat og selv udvikle politisk argumentation – reflektere over retsstatens betydning og betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur – diskutere og vurdere, hvordan centrale aktører på arbejdsmarkedet kan få tilgodeset deres interesser i den politiske beslutningsproces – redegøre for og diskutere, hvordan markedsmekanismen spiller en rolle i det økonomiske kredsløb – reflektere over, hvordan det enkelte individ som forbruger og producent indgår i det økonomiske kredsløb – redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globaliseret verden – give eksempler på, hvordan den økonomiske globalisering påvirker det enkelte individ som forbruger og producent – diskutere og vurdere mulige individuelle og kollektive handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering – forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier – reflektere over, hvordan interesser hos forskellige aktører i samfundet har indflydelse på disse udsagn – redegøre for og diskutere centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater – reflektere over, hvordan den økonomiske situation i det danske samfund har betydning for den danske velfærdsmodel – redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø – reflektere over, hvordan såvel den enkelte samfundsborger som samfundet som helhed kan bidrage til bæredygtig udvikling – reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget, herunder hvordan miljøpolitikken kan have indflydelse på samspillet mellem økonomisk udvikling og naturgrundlag. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – gøre rede for væsentlige kendetegn ved det moderne samfund, for dets vigtigste sociale institutioner og for dets opdeling i sociale grupper og fællesskaber – gøre rede for, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og fællesskaber og kan give anledning til konflikter imellem dem – fremskaffe og anvende empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i arbejds-, uddannelses- og levevilkår, og i levevis, tilhørsforhold og forestillinger – blandt andet gennem egne undersøgelser – skelne imellem institutioner og organisationer knyttet til velfærd, arbejde, uddannelse og meningsdannelse – forklare forskelle i befolkningens leve- og arbejdsvilkår, uddannelse, livsformer, tilhørsforhold og forestillinger på baggrund af udviklingen i arbejdsdelingen og i politiske og kulturelle institutioner – reflektere over, hvad egne og andres forhåndsopfattelser af mennesker med anderledes vilkår, levevis og gruppeidentitet betyder for gensidig accept og samspil i arbejdslivet, det politiske liv og hverdagslivet – vurdere betydningen af og mulighederne for, at forskellige sociale og kulturelle grupper indgår i det økonomiske, politiske og sociale liv som aktive medborgere – anvende deres viden og færdighed i at beskrive og vurdere sociale og kulturelle forhold til at deltage i en demokratisk debat om sociale og kulturelle problemstillinger og foreslå handlemuligheder i relation hertil. Trinmål efter
  119. klassetrin Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer – skelne mellem opfattelser, der betoner direkte og repræsentativt demokrati, og opfattelser, der betoner politiske rettigheder og politisk deltagelse – gøre rede for begrebet parlamentarisme og for hovedtræk i grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling – gøre rede for de centrale politiske institutioner i EU og diskutere samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU – gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer og give eksempler på, hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt – give eksempler på internationale organisationer og aftaler, som Danmark deltager i, og diskutere FN’s og NATO’s betydning for konflikt og samarbejde på globalt plan – give eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser – gøre rede for hovedsynspunkter i de klassiske politiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialliberalisme, socialisme) og for hovedsynspunkter hos forskellige politiske partier i dag – give eksempler på og forklare, hvordan politiske synspunkter kan være knyttet til social og økonomisk placering, til alder og køn og etnicitet og religion – give eksempler på brug af politisk retorik i den offentlige debat og forklare, hvordan politiske nyheder kan påvirke den politiske proces – gøre rede for de rettigheder og pligter, borgeren i Danmark har efter grundloven – gøre rede for ideen om retsstaten og borgerens retssikkerhed og diskutere betydningen af borgerens retssikkerhed i et demokrati. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – redegøre for hovedtræk ved udviklingen inden for den primære, sekundære og tertiære sektor – give eksempler på væsentlige interesseorganisationer inden for de tre sektorer – redegøre for de forskellige positioner i det økonomiske kredsløb – redegøre for udbuds- og efterspørgselssiden i en markedsøkonomi – redegøre for hovedprincipperne i markeds- og planøkonomi – redegøre for den økonomiske globalisering – forklare sammenhængen mellem aktørers økonomisk position og aktørens interesser og ideologier i det danske og globale samfund – redegøre for centrale velfærdsprincipper og velfærdsmodeller – redegøre for, hvordan stat, regioner og kommuner varetager opgaver i forhold til den danske velfærdsstat – redegøre for hovedprincipper i bæredygtig udvikling – redegøre for centrale problemstillinger knyttet til sammenhænge mellem økonomisk vækst og miljø – forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – give eksempler på sociale klasser eller grupper og på sociale og kulturelle fællesskaber – give eksempler på sociale institutioner og sociale normer – give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund – fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger – give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet – give eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner bidrager til børns og unges inddragelse eller marginalisering i forhold til samfundet – reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet – reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv – anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter. Bilag 6 Idræt Slutmål efter
  120. klassetrin Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – anvende kropslige færdigheder – udvikle og anvende idrætslige lege og spil – gennemføre og udvikle øvelser og serier med redskabsopstillinger – anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter – udføre og udvikle rytmiske forløb og danse til musik – planlægge og udføre forskellige former for opvarmning og grundtræning – forstå sammenhængen mellem fysisk aktivitet og teori – planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen – bevæge sig med fortrolighed og omtanke i og på vand. Idrættens værdier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse – erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer – forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer – anvende viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten – erkende betydningen af livslang fysisk aktivitet – forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance. Idrættens kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur og idrætstradition – forholde sig til idrættens internationale dimension – bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaer – orientere sig i og afprøve lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse – vurdere kvaliteter ved forskellige idrætskulturer – anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger. Slutmål efter
  121. klassetrin Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – beherske udvalgte idrætter – analysere og vurdere forskellige former for opvarmning og grundtræning – anvende og vurdere teknik og regler inden for forskellige idrætter – vælge og anvende relevante træningsprogrammer og træningsformer – anvende musik som udgangspunkt for fysisk aktivitet – anvende uderummet til fysisk aktivitet. Idrættens værdier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – udvælge og redegøre for kvaliteter ved forskellige idrætter – erkende og vurdere sammenhæng mellem kost og motion – forstå betydningen af sammenhængen mellem levevilkår og livsstil – reflektere over samspillet mellem etik og moral i idrætten – forstå betydningen af fællesskabet i idræt. Idrættens kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – forstå samspillet mellem samfund og idræt, nationalt og internationalt – vurdere indhold og kvalitet i nye former for fysisk aktivitet – reflektere over muligheder for fysisk udfoldelse i forskellige arenaer. Trinmål efter
  122. klassetrin Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – udføre enkle former for løb, spring og kast – kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje – bruge spænding og afspænding – udføre simple balancer og krydsfunktioner – deltage i og forstå enkle idrætslige lege – vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber – udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene – udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke – aflevere og modtage med forskellige boldtyper – spille enkle boldspil med få regler – anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer – udtrykke forskellige figurer kropsligt – deltage i lege og leglignende opvarmningsformer – udføre enkle grundtræningselementer – kende til kroppens reaktion på fysisk aktivitet – deltage i idrætsaktiviteter i uderummet. Idrættens værdier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – samarbejde med en eller flere om at lege – kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre – kende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse – overholde enkle spilleregler. Idrættens kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – kende til og gennemføre nye og gamle lege. Trinmål efter
  123. klassetrin Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – beherske flere former for løb, spring og kast – sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald – udvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner – indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre – anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder – udarbejde og udføre serier og gymnastiske elementer i og på redskaber – udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder, som slagredskaber – deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil – anvende trin, hop, spring, balance, drejning, sving og bøjning – anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse – kende opvarmningens formål og udførelse – kende til grundtræningselementerne udholdenhed, bevægelighed, styrke, koordination og kondition – kende til måling af hvile- og arbejdspuls – kende til kroppens anatomi – færdes i uderummet ved hjælp af kort i kendt terræn – kende til bjærgning og livredning – kende metoder til at sikre sig selv i vand. Idrættens værdier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter – forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter – kende fysiske ændringer i forbindelse med pubertet – forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence – acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder – kende den velkoordinerede bevægelse – kende til elementære forhold om kroppens funktioner – forstå betydningen af fairplay. Idrættens kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – kende til og afprøve gamle pige- og drengelege – deltage i udvalgte idrætsaktiviteter fra andre kulturer – bidrage med ideer til idrætsaktiviteter, både ude og inde – kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse – arbejde med idræt i tværfaglige sammenhænge. Trinmål efter
  124. klassetrin Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at – anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast – mestre koordineringen af kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre – vurdere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre – organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter – anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol i redskabsgymnastik – tage medansvar ved modtagning – anvende tekniske færdigheder i forskellige spil – forstå og anvende taktiske handlemåder og regler i forskellige idrætslige spil – anvende forskellige stilarter og genrer inden for rytmisk bevægelse – skabe og udføre egne og andres danse og koreografier – anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner – kende til principper for opvarmning, udstrækning og nedkøling – udarbejde enkle opvarmningsforløb – kende til grundtræningselementerne: udholdenhed, bevægelighed, styrke, koordination og kondition – kende til digitale muligheder i forbindelse med pulsmåling, konditionstest og energiomsætning – planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn. Idrættens værdier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.