← Danmark

lta/2009/848

lov om arbejdsskadesikring 2009 2009-09-07 2009-09-12 2026-07-01 Historic 848 Arbejdsskadesikringsloven Lovtidende A 2011-02-24 2013-03-20 A20090127230 2009-12-16 Lov om ændring af lov om Danmarks Sta

§ 69

til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af de samlede hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2008 og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2. Det påhviler ledelsen at sikre, at disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 69-70 a, er udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest mulig forrentning. Stk. 2. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler: 1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved aflæggelse af årsrapporten. 2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for låntager. 3) Har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi. 4) Tilgodehavende uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-4, 6, 8 og 10-13, medregnes i værdipapirernes værdi. § 68 a. Det påhviler ledelsen at sikre, at aktiver, der ikke er omfattet af § 68, er udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest mulig forrentning. § 69. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler svarende til størrelsen af hensættelserne for erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2008, og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver: 1) Obligationer eller gældsbreve udstedt eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A. 2) Obligationer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande, og som er udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst ét af medlemslandene i Den Europæiske Union. 3) Realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der frembyder tilsvarende sikkerhed. 4) Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A samt andre tilgodehavender garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A. 5) Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse. 6) Lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for øvrige ejendomme. 7) Andele i

  1. a)investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og godkendte fåmandsforeninger eller afdelinger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,
  2. b)placeringsforeninger og professionelle foreninger eller afdelinger, der i vedtægterne har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og
  3. c)andre foreninger eller afdelinger, hvis disse foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. 8) Andre obligationer og lån optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A. 9) Kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A. 10) Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5, og lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 6. 11) Kapitalandele og andre værdipapirer optaget til handel på et marked i lande uden for zone A, hvis markedet svarer til et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, samt andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A. 12) Andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11. 13) Genforsikringskontrakter og tilgodehavender hos genforsikringsselskaber og særlige risikoafdækningsvirksomheder under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A eller genforsikringsselskaber under offentligt tilsyn, der har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed mindst svarende til investment grade. Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan dattervirksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er dattervirksomheden ikke helejet, indgår dens aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen. § 69 a. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midler svarende til størrelsen af hensættelserne for erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2008, og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved anbringelse af midler svarende til størrelsen af hensættelserne for erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2008, og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, i dattervirksomheder efter § 69, stk. 2. Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive en anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal underrette Finanstilsynet herom. § 70. Følgende grænser gælder for anbringelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver svarende til størrelsen af hensættelserne for erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2008, og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2: 1)

§ 69, stk.

1, nr. 7-13, må samlet højst udgøre 70 pct. 2)

§ 69, stk.

1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct. 3) Lån omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct. 4)

§ 69, stk.

1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter, samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, fåmandsforeninger og professionelle foreninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct. Stk.

  1. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikrings aktiver. § 70 a. Følgende grænser for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver svarende til størrelsen af hensættelserne for erhvervssygdomme, der er anmeldt før den
  2. januar 2008, og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder: 1)

§ 69, stk.

1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct. 2)

§ 69, stk.

1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct. 3)

§ 69, stk.

1, nr. 7, jf. dog stk. 4, må højst udgøre 10 pct. 4)

§ 69, stk.

1, nr. 13, må højst udgøre 10 pct. 5)

§ 69, stk.

1, nr. 6, 8, 9, 11 og 12, må samlet højst udgøre 2 pct., jf. dog stk. 2. Grænsen er 3 pct., hvis egenkapitalen i den virksomhed, som aktivet vedrører, overstiger 250 mio. kr., når virksomheden er hjemmehørende i et land omfattet af zone A og aktivet er optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A. 6)

§ 69, stk.

1, nr. 5, 6 og 8-12, må samlet højst udgøre 5 pct. 7) Lån omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 1 pct. Stk. 2. Kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i

§ 69, stk.

1, nr. 5 og 10, må samlet højst udgøre 5 pct. Stk.

  1. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 69, stk.
  2. Stk.
  3. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i

§ 69, stk.

1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 70, stk. 1, nr. 1 og 3, betragtes som

§ 69, stk.

1, nr. 1-

  1. Stk.
  2. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings valutakurs- og renterisikoeksponering. § 70 b. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 69 og § 70 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 2-
  3. § 70 c. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 69, stk. 1, nr. 1-12, nævnte aktivgrupper. Tilsyn §
  4. Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 63-70 c. Stk.
  5. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed, § 345, stk.
  6. Stk.
  7. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte bestemmelser i denne lov. Stk.
  8. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 62, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk.
  9. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om arbejdsskadesikring eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 62, stk. 2, nr.
  10. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk.
  11. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5 kan af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt direktøren. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk.
  12. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 4 og
  13. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk.
  14. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 62, stk. 2, underretter Finanstilsynet den organisation, der har udpeget medlemmet, herom. Organisationen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv. Samtidig hermed orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesministeren om underretningen. Stk.
  15. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 6 underrettes de organisationer, der har udpeget bestyrelsesmedlemmerne. Samtidig orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesministeren om underretningen. Stk.
  16. Med bøde straffes den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af stk. 4 og
  17. §
  18. Finanstilsynet skal undersøge de af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forhold, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 71, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner. Stk.
  19. Efter inspektion i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal der afholdes et møde med deltagelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen. Stk.
  20. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef. Stk.
  21. Samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæftigelsesministeren. §
  22. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Stk.
  23. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner. §
  24. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og en beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning, herunder redegørelsen om hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 63 a, stk.
  25. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring underrettes om beretningens indhold. §
  26. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. §
  27. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. § 76 a. § 354 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på denne lov. Stk.
  28. Ved fastlæggelse af, hvem der er part efter denne lov, finder § 355 i lov om finansiel virksomhed anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksomhed § 355 er efter denne lov begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den
  29. juli
  30. § 76 b. Afgørelser truffet i henhold til § 345, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs § 71, stk. 2, skal offentliggøres.
  31. pkt. gælder også beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. dog stk.
  32. Det skal af offentliggørelsen fremgå, at afgørelsen vedrører Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Stk.
  33. Offentliggørelse efter stk. 1 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, eller efterforskningsmæssige henholdsvis samfundsmæssige hensyn i øvrigt taler imod offentliggørelse. Der kan desuden ikke ske offentliggørelse af sager omfattet af § 63 a, stk. 8,
  34. pkt. Offentliggørelsen må ikke indeholde oplysninger omfattet af § 12, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Stk.
  35. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 2,
  36. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år, efter at den pågældende afgørelse er truffet. Stk.
  37. Samtidig med offentliggørelsen i medfør af stk. 1 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren. Kapitel 12 Forskellige bestemmelser §
  38. Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for tilskadekomne eller deres efterladte, jf. dog § 10 a. Tilskadekomnes eller de efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes, i det omfang der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til de pågældende efter denne lov. §
  39. Aftaler mellem sikringspligtige og de berettigede er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i loven ikke skal gælde, eller at de berettigede skal udrede en forsikringspræmie til et forsikringsselskab eller et bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som efter loven påhviler den sikringspligtige, eller at pligtige ydelser ikke skal beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i anledning af sikring efter loven ugyldige. §
  40. Efter overenskomst med andre stater kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang lovens bestemmelser eller bestemmelserne i den fremmede stats tilsvarende lovgivning skal anvendes på forhold, der reguleres i loven. Stk.
  41. Beskæftigelsesministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse fra lovens regler, i det omfang det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v. §
  42. Ansatte i Arbejdsskadestyrelsen, herunder styrelsens lægekonsulenter, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. §
  43. Efter anmodning kan Arbejdsskadestyrelsen under anvendelse af denne lovs bestemmelser i øvrigt afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke er omfattet af loven. Styrelsen kan tillige afgive udtalelser efter § 10 i lov om erstatningsansvar. Stk.
  44. For sådanne udtalelser betales et beløb, der fastsættes af Arbejdsskadestyrelsens direktør. §
  45. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne forsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde. Stk.
  46. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at holde forsikringen i kraft eller betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde. Stk.
  47. En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt anmelder en indtruffet arbejdsskade eller ikke medvirker ved sagsoplysningen af en anmeldt arbejdsskade, jf. kapitel 7, straffes med bøde. Stk.
  48. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
  49. kapitel. §
  50. Staten yder erstatning efter loven til sine tjenestemænd, der er beskæftiget på Færøerne, samt til de af staten beskæftigede arbejdere, der ikke har fast bopæl dér. Stk.
  51. Afgørelse truffet af Det Færøske Ulykkesforsikringsråd efter den færøske ulykkesforsikringslovgivning kan i overensstemmelse med de heri fastsatte regler indbringes for Ankestyrelsen. §
  52. Arbejdsskadestyrelsen aflægger skriftlig beretning med statistiske oversigter en gang årligt. Beretningen og statistikken skal også omfatte Erhvervssygdomsudvalgets arbejde. Erhvervssygdomsudvalget afgiver en årlig redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder om udviklingen i retspraksis. Kapitel 13 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser §
  53. Loven træder i kraft den
  54. januar 2004, jf. dog stk. 4 og
  55. Stk.
  56. Ved lovens ikrafttræden reguleres beløbene i §§ 18 og 19 og § 24, stk. 3 og 4, i overensstemmelse med § 25 pr.
  57. januar
  58. Stk.
  59. Loven anvendes på 1) arbejdsulykker, der indtræder den
  60. januar 2004 eller senere, og 2) erhvervssygdomme, der anmeldes den
  61. januar 2004 eller senere, jf. dog stk. 4 og
  62. Stk.
  63. I sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004 anvendes erhvervssygdomsbegrebet i § 10 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af
  64. oktober 2000, i stedet for § 7 i denne lov med hensyn til vurderingen af, om den anmeldte sygdom er omfattet af loven. Stk.
  65. I sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004 anvendes § 31, stk. 4, § 32 og § 43 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af
  66. oktober 2000, i stedet for § 17 og § 27 i denne lov med hensyn til udbetaling af løbende erstatning og kapitalerstatning. Stk.
  67. Er der tale om personer sikret efter § 48, stk. 2, anvendes bestemmelserne i loven kun for påvirkninger, der finder sted den
  68. januar 2004 eller senere. Har tilskadekomne før denne dato været sikret efter tidligere lovgivning, medregnes de perioder, hvor den pågældende har været sikret. Det samme gælder for medarbejdende ægtefæller, hvis der før denne dato er indgået en lønaftale, jf. § 1, stk. 1,
  69. pkt., i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af
  70. oktober
  71. § 85 a. Lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af
  72. oktober 2000, ophæves med virkning fra den
  73. januar
  74. Stk.
  75. Lov om sikring mod følger af arbejdsskade anvendes fortsat på 1) ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den
  76. januar 2004, og 2) erhvervssygdomme anmeldt før den
  77. januar
  78. §
  79. Løbende rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af
  80. april 1968 med senere ændringer, forhøjes fra den
  81. januar 2004 til 1.591,2 pct. af grundrenten pr.
  82. april
  83. Stk.
  84. Løbende ydelse efter lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af
  85. juni 1987 med senere ændringer, forhøjes fra den
  86. januar 2004 til 341,5 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen. Ménerstatning efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den
  87. januar 2004 til 341,5 pct. af den ydelse, der svarer til grundbeløbet. Stk.
  88. Løbende ydelse efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af
  89. oktober 2000 med senere ændringer, for skader indtruffet mellem den
  90. januar 1993 og den
  91. januar 1995 forhøjes fra den
  92. januar 2004 til 130,9 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen. Stk.
  93. Løbende ydelse efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade for skader indtruffet mellem den
  94. januar 1995 og den
  95. december 2003 forhøjes fra den
  96. januar 2004 til 125,4 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen. Stk.
  97. Renter, løbende ydelser og ménerstatn

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.