Obsah (25)

§ 1§ 49§ 9§§ 15§ 40§ 37§ 50§ 60§ 19§ 18§ 65§ 32§ 26§§ 16§ 31§ 2§ 91§ 101§ 81§ 85§ 43§ 106§ 70§ 71§ 30

lov om naturbeskyttelse 2009 2009-09-24 2009-10-03 2026-06-23 Historic 933 Naturbeskyttelsesloven Lovtidende A 2009-10-03 2013-07-02 31979L0409 31992L0043 32004L0035 A20090151930 2009-12-27 Lov om ænd

lov om vandløb\n(Hjemmel til at fastsætte regler om drift af vandforsyningsanlæg

om sagsbehandling af bestemte typer af sager samt forlængelse af visse vandindvindingstilladelser

-rettigheder) A20090138330 2009-12-21 Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

forskellige andre love\n(Implementering af servicedirektivet

anerkendelsesdirektivet på Miljøministeriets område) A20100048430 2010-05-11 Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse

forskellige andre love\n(Ændringer som følge af lov om Natur-

Miljøklagenævnet m.v.) A20110055330 2011-06-01 Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb

forskellige andre love\n(»Grøn Vækst«) A20110059130 2011-06-14 Lov om randzoner A20110127330 2011-12-21 Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning

forskellige andre love\n(Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang) A20120058030 2012-06-18 Lov om ændring af lov om Natur-

Miljøklagenævnet

forskellige andre love\n(Reform af klagesystemet på natur-

miljøområdet m.v.) A20120128930 2012-12-19 Lov om ændring af lov om frikommuner

lov om naturbeskyttelse\n(Etablering af yderligere forsøgsmuligheder for frikommunerne) Nej Troels Lund Poulsen Niels Christensen Miljøministeriet Miljømin., j.nr. 029-00053 Ministeriet for Natur

Dyrevelfærd By-

Landskabsstyrelsen, Skov-

Naturstyrelsen, kommuner Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af

1. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af
2. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), Rådets direktiv 92/43/EØF af
3. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr

planter (EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368)

dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse

afhjælpning af miljøskader, (EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56). Hermed bekendtgøres lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. oktober 2008, med de ændringer, der følger af § 31 i lov nr. 1336 af 19. december 2008

§ 1i lov nr.

514 af

1. juni
2. Kapitel 1 Formål §
3. Loven skal medvirke til at værne landets natur

miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår

for bevarelsen af dyre-

plantelivet. Stk. 2. Loven tilsigter særligt 1) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr

planter samt deres levesteder

de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige

undervisningsmæssige værdier, 2) at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr

planter

for landskabelige

kulturhistoriske interesser,

3) at give befolkningen adgang til at færdes

opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet. Stk.

1. Der skal ved lovens administration lægges vægt på den betydning, som et areal på grund af sin beliggenhed kan have for almenheden. §
2. Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at bekæmpe sandflugt

forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet. Kapitel 2 Generelle beskyttelsesbestemmelser Beskyttede naturtyper m.v. Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. §

1. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2 , eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Stk.
2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser

lignende, 3) strandenge

strandsumpe samt 4) ferske enge

biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m 2 i sammenhængende areal. Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser

lignende, der er mindre end 2.500 m 2 , når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk.

1. Stk.
2. Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2

3, herunder regler om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer,

forbud mod gødskning. §

1. (Ophævet) Andre bestemmelser §
2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af de pågældende naturtyper. Stk.
3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at § 3, stk. 1-3, ikke skal gælde for diger, høfder, bølgebrydere

andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse. § 6. Miljøministeren kan fastsætte regler, som beskriver

afgrænser de naturtyper, der er nævnt i § 3, stk. 1-3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om beregning af arealstørrelse for de naturtyper, der er nævnt i § 3, stk. 1-3,

om, at naturlige søer i helt eller delvis offentligt eje eller bestemte typer af sådanne søer skal være omfattet af reglerne i § 3, stk. 1, uanset deres størrelse. §

1. Miljøministeren kan fastsætte regler om registrering af de naturtyper, der er nævnt i § 3, stk. 1-
2. Klitfredede arealer §
3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Der må ikke etableres hegn,

arealerne må ikke afgræsses. Der må ikke placeres campingvogne

lignende. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Stk. 2. Følgende arealer er klitfredede: 1) Strandbredden langs Skagerrak

Vesterhavet, 2) arealet mellem klitfredningslinjen

de strandbredder, der er nævnt i nr. 1, 3) arealer, der er klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse,

4) arealer, der er klitfredede efter ministerens beslutning, jf. §

1. Stk.
2. Klitfredningslinjen er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler. Stk.
3. Klitfredningslinjen er registreret i matriklen

noteret i tingbogen. Stk. 5. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for 1) foranstaltninger til dæmpning af sandflugt, der udføres efter § 53, 2) landbrugsmæssig drift, herunder græsning, på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning, 3) sædvanlig hegning på de i nr. 2 nævnte arealer, 4) genplantning af skovarealer

beplantning i eksisterende haver, 5) havneanlæg

de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 6) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer

tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang,

7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet,

som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed

ydre udformning. Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere

andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse. Stk.

1. Miljøministeren kan fastsætte regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder forbyde bestemte former for anvendelse. §
2. Miljøministeren kan inddrage andre arealer under klitfredning, hvis de ligger inden for 500 m fra den inderste grænse af de strandbredder, der er nævnt i § 8, stk. 2, nr.
3. Stk.
4. Miljøministeren kan inddrage andre arealer end dem, der er nævnt i stk. 1

i § 8, stk. 2, under klitfredning, hvis ejeren fremsætter begæring herom, eller hvis ejeren ikke opfylder påbud efter § 53, stk. 2, om dæmpning af sandflugt eller om begrænsning i anvendelsen af arealerne. Stk.

1. Miljøministeren kan i særlige tilfælde ophæve klitfredning. §
2. (Ophævet) §
3. Miljøministeren kan for at forebygge sandflugt give påbud om anvendelsen af klitfredede arealer

nedlægge forbud mod visse former for anvendelse. Stk. 2. Miljøministeren kan nedlægge veje

stier på klitfredede arealer, hvis der er anden fornøden vejadgang til den ejendom, nedlæggelsen vedrører. Stk.

1. Der må ikke gives adgang til nye ejendomme ad veje, der fører over klitfredede arealer. §§ 12-14 a. (Ophævet) Beskyttelseslinjer Beskyttelse af kystområderne §
2. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden

strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne

lignende,

der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Stk.

1. Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler. Stk.
2. Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matriklen

noteret i tingbogen. Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for 1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, 2) genplantning af skovarealer

beplantning i eksisterende haver, 3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme, 4) bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål, 5) havneanlæg

de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 6) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer

tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang, 7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet,

som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed

ydre udformning,

8) kyststrækninger, der er klitfredede, jf. §§ 8

1. Stk.
2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere

andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse. §§ 15 a-d. (Ophævet) Søer

åer § 16. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne

lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha

de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for 1) foranstaltninger, der efter lov om vandløb er meddelt påbud om eller tilladelse til, 2) gentilplantning af skovarealer

beplantning i eksisterende haver, 3) bestående forsvarsanlæg, 4) havneanlæg

de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 5) driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs-

fiskerierhvervene,

6) andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget. Skove § 17. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne

lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for 1) bestående forsvarsanlæg, 2) havneanlæg

de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 3) driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs-

fiskerierhvervene,

4) andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget. Fortidsminder § 18. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne

lignende. Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for 1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, 2) gentilplantning af skovarealer, der ligger uden for det areal, der er beskyttet efter museumsloven,

beplantning i eksisterende haver

3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme. Stk.

1. Stk. 1 gælder ikke for fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet, samt for fortidsminder, der er nævnt i bilag 1 til loven. Kirker §
2. Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Kapitel 2 a Internationale naturbeskyttelsesområder Bevaringsforanstaltninger m.v. § 19 a. Kommunalbestyrelsen skal iværksætte de foranstaltninger, som fremgår af handleplanen til gennemførelse af Natura 2000-planen efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster

internationale naturbeskyttelsesområder. § 19 b. I internationale naturbeskyttelsesområder skal der inden iværksættelse af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 2 til loven, gives skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen med henblik på en vurdering af virkningen på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Stk.

1. Stk. 1 gælder ikke for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Stk.
2. En aktivitet, der er omfattet af forbuddene i § 3, § 8, § 15 eller § 18 eller i § 28 i lov om skove, er ikke omfattet af stk.
3. Det samme gælder aktiviteter, som i øvrigt kræver tilladelse efter naturbeskyttelses-, miljø- eller planlovgivningen, eller hvis konsekvenser efter denne lovgivning er vurderet eller skal vurderes forud for iværksættelsen. Stk.
4. Aktiviteten kan iværksættes, hvis kommunalbestyrelsen ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af aktiviteten. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter
5. pkt. regnes fristen i
6. pkt. fra det tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen. Stk.
7. Hvis aktiviteten ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis den herefter ønskes iværksat. Stk.
8. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens vurderinger af meddelelser efter stk.
9. § 19 c. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med ejeren eller brugeren af en ejendom i internationale naturbeskyttelsesområder om driften eller andre foranstaltninger for at realisere Natura 2000-planen. Stk.
10. En aftale efter stk. 1 kan ændres, hvis parterne er enige herom

ændringen ikke strider mod Natura 2000-planens bevaringsmålsætninger. Stk.

1. En aftale efter stk. 1 kan omfatte andre arealer, hvis anvendelse kan bidrage til Natura 2000-planens opfyldelse. § 19 d. Kommunalbestyrelsen skal pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, der er nødvendige for at realisere Natura 2000-planen, hvis der ikke kan indgås aftale på rimelige vilkår efter § 19 c eller en allerede indgået aftale ikke overholdes. Stk.
2. Det kan i en afgørelse efter stk. 1 bestemmes, at forbuddene i §§ 3

15-19 ikke skal gælde, i det omfang forholdet er reguleret af afgørelsen. Det kan endvidere i overensstemmelse med planloven

vandløbsloven bestemmes, at tilladelser, godkendelser m.v., som er nødvendige for at gennemføre de påbudte foranstaltninger, anses for meddelt ved afgørelsen efter stk.

1. Stk.
2. En afgørelse efter stk. 1 skal angive, i hvilket omfang den træder i stedet for tilladelse m.v. efter reglerne i denne lov, planloven eller vandløbsloven. § 19 e. Kommunalbestyrelsen skal i særlige tilfælde pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, som af hensyn til Natura 2000-planens bevaringsmålsætning er nødvendige for at undgå varig forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis risikoen herfor ikke kan afværges med foranstaltninger på grundlag af Natura 2000-planen. Kommunalbestyrelsen kan herunder beslutte, at rettidig klage ikke skal have opsættende virkning. Stk.
3. Ved afgørelse efter stk. 1 finder reglerne i § 19 d, stk. 2

3, tilsvarende anvendelse. Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter § 19 c eller en afgørelse efter § 19 d, dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. § 19 f. Indtil der foreligger en endeligt vedtaget Natura 2000-plan, skal kommunalbestyrelsen pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå forringelse af naturtyper

levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis det ikke kan afvente vedtagelse af Natura 2000-planen,

hvis sådan forringelse eller forstyrrelse ikke kan afværges gennem aftale eller på anden måde. Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 finder reglerne i § 19 d, stk. 2

3, tilsvarende anvendelse. Stk.

1. En afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter § 19 c eller en afgørelse efter § 19 d, dog højst indtil et år efter Natura 2000-planens vedtagelse. Erstatning § 19 g. For det tab, som en afgørelse efter § 19 b eller §§ 19 d-19 f påfører en ejer, bruger eller indehaver af andre rettigheder over ejendommen, ydes der erstatning. Stk.
2. Spørgsmålet om eventuel erstatning som følge af en afgørelse efter § 19 e afgøres i forbindelse med aftale efter § 19 c eller endelig afgørelse efter § 19 d. Stk.
3. Ved afgørelse om erstatning finder reglerne i § 39, stk. 1, 2

4, § 43, § 44, stk. 1, 3

4, § 45, § 47

§ 49, stk.

2, tilsvarende anvendelse med de fornødne modifikationer, idet kommunalbestyrelsen træder i stedet for fredningsnævnet. § 19 h. Inden for rammerne af de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, kan der efter ansøgning ydes tilskud til kommunalbestyrelsen fra staten til udgifter, med fradrag af eventuel medfinansiering fra anden side, som følge af kommunalbestyrelsens indgåelse af aftaler efter § 19 c

afgørelser efter § 19 b eller §§ 19 d-19 f. Stk.

1. Såfremt kommunalbestyrelsen indgår aftaler eller træffer afgørelser som nævnt i stk. 1 uden tilsagn fra staten om tilskud, afholdes udgifterne af kommunalbestyrelsen. Stk.
2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

retningslinjer for behandling af sager om tilskud. Kapitel 3 Anlæg i det åbne land Offentlige anlæg § 20. Offentlige anlæg i det åbne land skal placeres

udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de landskabelige værdier

de øvrige interesser, der er nævnt i §

1. Stk.
2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at placering

udformning af nærmere angivne kategorier af offentlige anlæg skal godkendes af miljøministeren eller kommunalbestyrelsen. Friluftsreklamer § 21. I det åbne land må der ikke anbringes plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer

andre indretninger i reklame-

propagandaøjemed. Stk. 2. Forbudet i stk. 1 omfatter ikke 1) virksomhedsreklamer, som anbringes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker dominerende i landskabet

ikke er synlige over store afstande, 2) skiltning for virksomheder

for salg af erhvervsgrunde m.v., der opstilles i et område, der i en lokalplan er udlagt som erhvervsområde, uanset at området ikke er udbygget. De nærmere regler herom fastsættes af miljøministeren, 3) trafikpropaganda, der er godkendt af Rådet for Større Færdselssikkerhed, 4) plakater, der opsættes i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunale eller andre offentlige råd eller folkeafstemninger,

5) mindre oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed opsat på egen ejendom eller ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller private fællesvej. De nærmere regler herom fastsættes af miljøministeren. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der anbringes reklamer på idrætsanlæg. Kapitel 4 Offentlighedens adgang til naturen Strande § 22. Strandbredder

andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold

badning på arealer mellem daglig lavvandslinje

den sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden strandbredsvegetation. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden

1. april-
2. september skal hunde føres i snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. I perioden
3. september-
4. maj er ridning tilladt på den ubevoksede strandbred

direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden. Stk.

1. Reglen i stk. 1 omfatter ikke arealer, der inden den
2. januar 1916 er udlagt som have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen. Det samme gælder forsvarsanlæg

havneanlæg. Stk.

1. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Stk.
2. På privatejede strandbredder

kyststrækninger må ophold

badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger. Skove § 23. Skove er åbne for færdsel til fods

på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Stk.

1. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes usædvanlige hegn omkring skove. Stk.
2. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde. Stk.
3. Enhver, der færdes i skoven på anden måde end tilladt, har pligt til at oplyse navn

bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant. Stk. 5. I privatejede skove må færdsel til fods

på cykel kun ske ad stier

veje. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang,

ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses-

driftsbygninger. Stk. 6. Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan ved skiltning efter bestemmelserne i mark-

vejfredslovens § 17 fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang. Stk. 7. Reglerne i stk. 5

6 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser. Stk.

1. Ejeren kan ved skiltning fastsætte indskrænkninger i adgangen til cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud. Stk.
2. Ridning er tilladt ad private fællesveje, der fører igennem skove, medmindre ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark-

vejfredslovens § 17 helt eller delvis har forbudt adgangen til ridning. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan i særlige tilfælde helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud. Stk. 10. Reglerne i § 26 a gælder

så for veje

stier i skove, der giver adgang til skovens øvrige vejsystem. Udyrkede arealer § 24. Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods

ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Stk.

1. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt landbrugsarbejde. Stk.
2. Til privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang. Ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses-

driftsbygninger. Stk.

1. Bestemmelsen i stk. 1,
2. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de bræmmer langs vandløb

søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang. Stk. 5. Der er dog adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr, gennem låger

led

over stenter eller lignende, såfremt der ikke er opsat skilte, der helt eller delvis forbyder denne færdsel. Ejeren kan opsætte sådanne skilte, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af dyre-

planteliv. Hvor hegningen eller skiltningen ikke er rimeligt begrundet, kan kommunalbestyrelsen påbyde hegningen eller skiltningen fjernet eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende eller opsætning af skilte om adgangsmuligheden. Klitfredede arealer § 25. Klitfredede arealer, jf. § 8

§ 9

, er åbne for færdsel til fods

kortvarigt ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Den adgang til at medtage løse hunde

til ridning, der følger af § 22, stk. 1, gælder

så for den ubevoksede, klitfredede strandbred. Stk.

1. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for arealer, der dyrkes landbrugsmæssigt. Stk.
2. På privatejede, klitfredede arealer må ophold ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger. Veje

stier § 26. Adgangen til færdsel ad veje

stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark-

vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante-

dyreliv. Adgang sker på eget ansvar. Stk. 2. Ejeren kan på samme måde forbyde cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer,

færdsel ad private enkeltmandsveje

-stier på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet med fare. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod gående

cyklende færdsel for gennemgående vejes

stiers vedkommende

i særlige tilfælde tilsidesætte et forbud mod ridning på gennemgående private fællesveje. § 26 a. Nedlæggelse af gennemgående veje

stier, nedlæggelse af veje

stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25,

nedlæggelse af veje

stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder

lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen. Stk.

1. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller stiens rekreative betydning, kan nedlæggelsen iværksættes. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter
2. pkt. regnes fristen i
3. pkt. fra det tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen. Stk.
4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning,

såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder. Stk.

1. Hvis nedlæggelsen af vejen eller stien ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis vejen eller stien herefter ønskes nedlagt. Stk.
2. Stk. 1-4 gælder ikke, hvis ejeren kan godtgøre, at vejen eller stien udelukkende er etableret som led i en aftale om fremme af offentlighedens adgangsmuligheder. Andre bestemmelser §
3. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan bestemme, at arealer, der er omfattet af §§ 22-26, helt eller delvis lukkes for offentlighedens adgang, hvis særlige forhold taler derfor. Stk.
4. Miljøministeren kan forbyde offentlighedens adgang på klitfredede arealer, hvor der er fare for sandflugt. Stk.
5. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til de arealer, der er omfattet af §§ 22-
6. Stk.
7. Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang til statsejede arealer end nævnt i §§ 22-
8. Ministeren kan endvidere fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang end nævnt i § 23 til skove, der ejes af kommuner, folkekirken eller offentlige stiftelser. Der kan fastsættes regler om, at videregående adgang betinges af en afgift. Stk.
9. Miljøministeren kan fastsætte regler om dækning af skader, der opstår som følge af offentlighedens adgang til private skove, udyrkede arealer samt veje

stier. Affald §

1. På fremmed ejendom må der ikke uden ejerens tilladelse henkastes eller anbringes affald eller lignende. Sejlads §
2. Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads

anden færdsel på søterritoriet

efter anmodning fra vedkommende kommunalbestyrelser på vandløb

søer forbydes helt eller delvis. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentlighedens sejlads

anden færdsel på søer, der ejes af staten. Kapitel 5 Beskyttelse af plante-

dyrearter m.v. § 29 a. De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Stk. 2. Yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke beskadiges eller ødelægges. § 29 b. Miljøministeren kan udfærdige forvaltningsplaner

iværksætte andre tiltag, herunder yde tilskud, med henblik på bevaring af de arter eller bestande af disse, der er nævnt i bilag 3 til loven. § 30. Miljøministeren fastsætter regler med henblik på at beskytte eller regulere udnyttelsen af vilde dyre-

plantearter, herunder regler om konservering, registrering

mærkning af sådanne arter

dele

produkter af disse. Der kan herunder fastsættes regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af individer af bestemte vilde dyrearter. Reglerne kan omfatte arter, der stammer både fra Danmark

fra udlandet. Stk.

1. Miljøministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de arter, som er nævnt i bilag 3 til loven, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågning eller yderligere undersøgelser. Stk.
2. Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de vilde dyre-

plantearter, som er nævnt i bilag 4 til loven,

udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter. Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler for at gennemføre foranstaltninger som nævnt i stk. 2

1. Stk.
2. Miljøministeren kan bestemme, at den, der udnytter vilde dyre-

plantearter erhvervsmæssigt, skal have autorisation hertil. Miljøministeren kan fastsætte regler om autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes. Stk.

1. Miljøministeren kan fastsætte regler om kontrol med eller forbud mod indførsel af bestemte arter af vilde dyr, der frembyder risiko for mennesker. §
2. Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, må ikke udsættes i naturen uden miljøministerens tilladelse. Dette gælder

så for søterritoriet

fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium. Stk. 2. Miljøministeren undersøger hensigtsmæssigheden af at genindføre de dyre-

plantearter, der er nævnt i bilag 3

5 til loven,

som er naturligt hjemmehørende, når dette vil kunne bidrage til deres bevaring. Stk.

1. Miljøministeren fastsætter med henblik på at værne naturen regler om udsætning af bestemte dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark. Stk.
2. Miljøministeren fastsætter med henblik på at værne naturen regler om, at bestemte planter, som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må udplantes eller sås med særlig tilladelse. §
3. Rørskær i perioden
4. marts-
5. oktober må kun ske med tilladelse fra miljøministeren. Kapitel 6 Fredning Oversigt §
6. Fredningsnævnet kan til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, gennemføre fredning af landarealer

ferske vande efter reglerne i dette kapitel. Stk.

1. Fredningsnævnets beslutning om fredning kan efter reglerne i § 43 indbringes for Naturklagenævnet. Naturklagenævnets beslutning om erstatning kan indbringes for Taksationskommissionen efter reglerne i §
2. Stk.
3. En fredningssag kan rejses af miljøministeren, kommunalbestyrelsen eller Danmarks Naturfredningsforening. Stk.
4. Miljøministeren yder efter anmodning bistand til fredningsnævnet, Naturklagenævnet

Taksationskommissionen under disse myndigheders behandling af sager efter dette kapitel. Stk.

1. For det tab, som en fredning påfører en ejer, bruger eller indehaver af en anden rettighed over en fredet ejendom, ydes der erstatning efter reglerne i §
2. Foreløbigt forbud §
3. Miljøministeren eller kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod en anvendelse af en ejendom eller mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som strider mod en påtænkt fredning. Stk.
4. Forbudet skal meddeles de berørte ejere

tinglyses på de pågældende ejendomme,

der skal foretages offentlig bekendtgørelse herom. Stk. 3. Forbudet gælder fra offentliggørelsen heraf,

indtil der er foretaget offentlig bekendtgørelse af et forslag til fredning, jf. § 37, dog længst i et år. Fredningsnævn §

1. Miljøministeren nedsætter to eller tre fredningsnævn i hver region. Stk.
2. Miljøministeren fastlægger det geografiske område for hvert fredningsnævn. Stk.
3. Et fredningsnævn består af 1) en formand, der skal være dommer,

som udpeges af miljøministeren, 2) et medlem, der udpeges af miljøministeren,

3) et medlem, der vælges af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er beliggende. Stk. 4. Samtidig med udpegning

valg af medlemmer udpeges

vælges en suppleant for hvert medlem. Suppleanten for formanden skal være dommer. Stk. 5. Formanden, dennes suppleant

det af ministeren udpegede medlem udpeges for en periode, der bestemmes af miljøministeren. Det medlem, der udpeges af kommunalbestyrelsen, vælges for den kommunale valgperiode. Stk.

1. Indtil et nyt fredningsnævn er nedsat efter kommunalvalg, opretholdes nævnet med dets hidtidige sammensætning. Miljøministeren kan i øvrigt tillade, at dette nævn afslutter behandlingen af en verserende sag. Stk.
2. Angår en fredningssag et område, der hører under flere fredningsnævn, henviser miljøministeren sagen til et af fredningsnævnene. Dette nævn tiltrædes da af de pågældende ministerudpegede

kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer af de andre nævn. Stk.

1. Miljøministeren kan bestemme, at beføjelserne som formand under nævnets behandling af en fredningssag skal udøves af suppleanten for formanden, selv om formanden ikke er forhindret i at deltage i sagen. Stk.
2. Miljøministeren kan bestemme, at beføjelserne som formand under nævnets behandling af en fredningssag skal udøves af formanden for et andet fredningsnævn i regionen eller af dennes suppleant, selv om formanden ikke er forhindret i at deltage i sagen. Stk.
3. Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for fredningsnævnene. Stk.
4. Vederlag m.v. til nævnsformændene betales af staten. Staten afholder udgifterne til fredningsnævnenes sekretariater. Til de medlemmer, der er nævnt i stk. 3, nr. 2

3, ydes diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. Udgifterne betales af den eller de kommuner, som fredningssagen angår. Fredningsnævnet træffer afgørelse om fordelingen af udgifterne til det medlem, der er udpeget af ministeren. Behandling af fredningssager §

1. En fredningssag rejses ved indsendelse af et fredningsforslag til fredningsnævnet. Forslaget skal indeholde fredningsbestemmelser for et nærmere angivet område, oplysning om matrikelbetegnelsen for de ejendomme, der er omfattet af forslaget, samt en redegørelse for forslagets baggrund. Stk.
2. Fredningsforslag i

uden for internationale naturbeskyttelsesområder skal medvirke til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser inden for disse områder. Stk.

1. Fredningsforslag, der omfatter arealer inden for internationale naturbeskyttelsesområder, skal indeholde en redegørelse for, hvorledes fredningen vil medvirke til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser inden for disse områder. Stk.
2. Fredningsforslag uden for internationale naturbeskyttelsesområder skal redegøre for, at fredningen ikke forringer naturtyper

levesteder for arter eller forstyrrer arter inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, som området er udpeget for. Stk.

1. Fredningsforslag skal ledsages af et budgetoverslag, der redegør for de forventede omkostninger, der er knyttet til gennemførelsen af forslaget. Stk.
2. Sagsrejser skal sende budgetoverslaget til udtalelse hos de myndigheder, der kan rejse fredningssag, jf. § 33, stk.
3. Udtalelserne, som skal afgives senest 4 uger efter modtagelsen af overslaget, skal fremsendes til fredningsnævnet sammen med fredningsforslaget. §
4. Fredningsnævnet foretager offentlig bekendtgørelse af sagens rejsning

sender fredningsforslaget til ejerne

brugerne af de ejendomme, der omfattes af forslaget, til statslige

kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt til organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i forslaget. Stk.

1. Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse, må der ikke foretages noget, som strider mod de foreslåede fredningsbestemmelser. Stk.
2. Forslag til fredningsbestemmelser, der indebærer indgreb i den aktuelle drift eller udnyttelse af en ejendom, har dog først virkning, når det er endeligt afgjort, at fredningen skal gennemføres, medmindre det fremgår af fredningsforslaget, at bestemmelserne skal have retsvirkning, medens fredningssagen verserer. Stk.
3. Medens fredningssagen verserer, kan fredningsnævnet træffe afgørelse om ophævelse af retsvirkninger af forslag til fredningsbestemmelser, når disse ikke anses for nødvendige for at opfylde formålet med fredningen Stk.
4. Under behandlingen af en fredningssag afholder fredningsnævnet mindst et offentligt møde om sagen. Fredningsnævnet bekendtgør mødet på samme måde, som sagens rejsning blev bekendtgjort. Stk.
5. Til et møde som nævnt i stk. 5 indbyder fredningsnævnet i det mindste de i stk. 1 nævnte samt dem, der har fremsat anmodning over for fredningsnævnet om at blive indbudt til møde i den pågældende sag. Stk.
6. Indsigelser imod eller ændringsforslag til et fredningsforslag samt krav om erstatning i anledning af fredningen skal fremsættes under et møde eller skriftligt over for fredningsnævnet. § 37 a. Et fredningsforslag bortfalder, hvis fredningsnævnet ikke 2 år efter, at fredningssagen er rejst, har truffet afgørelse efter § 40, stk.
7. Stk.
8. En fredningssag, der er bortfaldet, kan inden 2 måneder efter, at den er bortfaldet, genfremsættes en gang på uændret grundlag efter reglerne i § 36

skal derefter behandles efter reglerne i dette kapitel. Stk.

1. Fredningsnævnet kan i særlige tilfælde inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, beslutte at forlænge denne med op til 2 år. Fredningsbestemmelser §
2. En fredning skal indeholde en bestemmelse om formålet med fredningen. Stk.
3. I fredninger, der omfatter arealer inden for internationale naturbeskyttelsesområder, skal det fremgå af formålet, at fredningen skal medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter

naturtyper, som områderne er udpeget for. Stk. 3. En fredning kan gå ud på bevaring af den nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en bestemt tilstand, der herefter skal bevares,

den kan regulere offentlighedens færdsel i området. Stk. 4. En fredning kan indeholde de bestemmelser, herunder de påbud

forbud vedrørende arealernes anvendelse, der skønnes nødvendige, for at fredningsformålet kan opnås. Stk.

1. En fredning kan bestemme, at en fast ejendom eller en del af en fast ejendom skal afstås til det offentlige. Stk.
2. Det kan i en fredning bestemmes, at forbudene i § 3

§§ 15-19 ikke skal gælde i det omfang, forholdet er reguleret af fredningen.

Stk. 7. En fredning skal angive, i hvilket omfang den træder i stedet for tilladelse m.v. efter reglerne i denne lov eller efter regler i anden lovgivning. § 38 a. En fredning, der indebærer gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt, kan kun gennemføres, såfremt de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af projektet

afholder omkostningerne forbundet hermed, kan anbefale fredningen. Erstatning m.v. § 39. Fredningsnævnet fastsætter erstatning til ejere, brugere

andre indehavere af rettigheder over de fredede ejendomme for det tab, som fredningen påfører dem. Erstatning til andre end ejere

brugere kan kun tilkendes, hvis krav om erstatning er fremsat efter reglerne i § 37, stk.

1. Der tilkendes ikke erstatning for fredning af offentligt ejede arealer, medmindre den fredede ejendom er erhvervet med henblik på midlertidig besiddelse. Stk.
2. Indeholder fredningsbestemmelserne et påbud til en offentlig myndighed, bestemmer fredningsnævnet, om der i den anledning skal ydes erstatning

med hvilket beløb. Stk. 3. Gennemføres fredningen ikke, eller bortfalder forslaget efter § 37 a, kan fredningsnævnet efter anmodning tilkende en privat ejer eller bruger en godtgørelse i anledning af tab ved ikke at have kunnet udnytte ejendommen som hidtil i tiden mellem den offentlige bekendtgørelse af fredningsforslaget

beslutningen om, at fredningen ikke skal gennemføres. Stk. 4. Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for fredningsnævnets afgørelse,

indtil erstatningen udbetales, med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto. Under særlige omstændigheder kan fredningsnævnet fastsætte et andet begyndelsestidspunkt for forrentningen. Fredningsnævnets afgørelse § 40. Fredningsnævnets behandling af en fredningssag afsluttes med, at nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt fredningen skal gennemføres, idet nævnet i så fald fastlægger fredningens geografiske udstrækning

fastsætter nærmere fredningsbestemmelser for området, jf. § 38, samt afgør erstatningsspørgsmål m.v., jf. §

1. Stk.
2. Fredningsnævnet foretager offentlig bekendtgørelse om sagens afgørelse

sender afgørelsen til dem, der har fået fredningsforslaget tilsendt, jf. § 37, stk. 1, samt til enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller har fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse. Stk.

1. Fredningsnævnet lader fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende ejendomme. §
2. Når der er sket offentlig bekendtgørelse efter § 40, stk. 2, skal fredningsbestemmelserne overholdes af alle

enhver. Stk. 2. Hvis fredningsnævnets afgørelse er en afvisning af at gennemføre fredningen eller begrænser fredningsområdet eller fredningsbestemmelserne i forhold til forslaget, opretholdes forslagets retsvirkning efter § 37, stk. 2, indtil Naturklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Hvis fredningsnævnets afgørelse ikke skal efterprøves af Naturklagenævnet ifølge § 42

ikke påklages efter § 43, stk. 1, bortfalder forslagets retsvirkning dog, når klagefristen efter § 43, stk. 3, er udløbet. Stk. 3. Hvis der ved fredningen sker afståelse efter § 38, stk. 5, bortfalder alle rettigheder til eller over det afståede, medmindre andet bestemmes i nævnets afgørelse. Ved afståelse af en del af en ejendom påhviler det den myndighed, som arealet afstås til, at sørge for udstykning eller arealoverførsel

afholde de udgifter, der er forbundet dermed. Forelæggelse for Naturklagenævnet § 42. Når den samlede erstatning

godtgørelse i anledning af en fredning overstiger 100.000 kr., skal Naturklagenævnet efterprøve fredningsnævnets afgørelse efter § 40, stk. 1, i dens helhed, uanset om afgørelsen påklages. Klage til Naturklagenævnet § 43. Fredningsnævnets afgørelse efter § 37, stk. 4, § 37 a, stk. 3,

§ 40kan påklages til Naturklagenævnet.

Stk. 2. Klageberettiget er 1) ejere

brugere, der skal have afgørelsen tilsendt, 2) enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse, 3) statslige

kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt 4) organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i forslaget. De dele af afgørelsen, der vedrører erstatning efter § 39, stk. 1, eller godtgørelse efter § 39, stk. 3, kan dog kun påklages af den, der anser sig for berettiget til større erstatning eller godtgørelse, eller en myndighed, der skal udrede en del af erstatningen. Stk. 3. Reglen i § 87, stk. 1, gælder

så for klage til Naturklagenævnet. Stk.

1. Klage indgives skriftligt til Naturklagenævnet. Stk.
2. I klager over fredningsnævnets afgørelse efter § 37, stk. 4,

§ 37a, stk.

3, skal Naturklagenævnet træffe afgørelse inden 8 uger efter modtagelse af klagen. § 43 a. De midlertidige retsvirkninger af et fredningsforslag, jf. § 41, stk. 2, bortfalder 2 år efter, at fredningssagen er indbragt for Naturklagenævnet. Naturklagenævnets afgørelse § 44. Naturklagenævnet kan ændre fredningsnævnets afgørelse, herunder fredningens geografiske udstrækning, fredningsbestemmelserne

erstatningen. Dette gælder, uanset hvem der har rejst fredningssagen eller påklaget fredningsnævnets afgørelse,

uanset fredningsforslaget

de forslag

krav, der er fremført for fredningsnævnet

Naturklagenævnet. Stk.

1. Finder Naturklagenævnet i modsætning til fredningsnævnet, at en foreslået fredning bør gennemføres, kan Naturklagenævnet bestemme, at fredningsnævnet skal optage sagen til fornyet behandling. Naturklagenævnet kan endvidere bestemme, at en udvidelse af fredningens omfang, der er besluttet af Naturklagenævnet, skal behandles af fredningsnævnet. Stk.
2. I særlige tilfælde kan Naturklagenævnet undlade at tage stilling til et erstatningskrav

forelægge spørgsmålet for Taksationskommissionen til afgørelse. Stk. 4. Naturklagenævnet foretager offentlig bekendtgørelse om sin afgørelse

sender afgørelsen til de berørte ejere

brugere samt andre, der har fremsat ønske herom. Nævnet lader fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende ejendomme. Taksation §

1. Naturklagenævnets afgørelse af et erstatningsspørgsmål kan påklages til den i § 46 nævnte Taksationskommission. Afgørelser efter § 39, stk. 1,
2. pkt., § 39, stk. 3,

§ 49, stk.

3-5, kan dog ikke påklages til Taksationskommissionen. Stk. 2. Klageberettiget er 1) de ejere

brugere m.v., som har påklaget fredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmålet til Naturklagenævnet, eller for hvis vedkommende Naturklagenævnet har skærpet fredningsbestemmelserne eller nedsat erstatningen,

2) en myndighed, der skal udrede en del af erstatningen. Stk. 3. Reglen i § 87, stk. 1, gælder

så ved klage til Taksationskommissionen. Stk. 4. Klage indgives skriftligt til Naturklagenævnet, der videresender klagen til Taksationskommissionen ledsaget af den påklagede afgørelse

det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Taksationskommissionen §

1. Miljøministeren nedsætter en Taksationskommission til behandling af klager efter §
2. Stk.
3. Taksationskommissionen består af 1) en formand, der skal være landsdommer,

som udpeges af miljøministeren,

2) to medlemmer, der udpeges af miljøministeren. Stk.

1. For hvert af medlemmerne udpeges eller vælges en suppleant efter reglerne i stk.
2. Stk.
3. Samtlige udpegninger

valg gælder for 4 år. Nyvalg i løbet af perioden gælder dog kun indtil denne periodes udløb. Stk.

1. Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for Taksationskommissionen. §
2. Fredningsnævnet, Naturklagenævnet

Taksationskommissionen kan bestemme, at der skal ydes en ejer eller bruger en passende godtgørelse for nødvendige udgifter til sagkyndig bistand under fredningssagens behandling. En afgørelse efter

1. pkt. kan ikke påklages. Naturklagenævnets genoptagelse af sagen §
2. I særlige tilfælde kan Naturklagenævnet tage spørgsmålet om fredningens gennemførelse samt om dens indhold

afgrænsning op til fornyet behandling, når Taksationskommissionens afgørelse af erstatningsspørgsmålet foreligger, eller når spørgsmålet er afgjort ved endelig dom, jf. § 88. Erstatningens udbetaling

fordeling § 49. Miljøministeren sørger for, at tilkendte erstatninger

godtgørelser udbetales. En erstatning kan først kræves udbetalt, når det er endeligt afgjort, om fredningen skal gennemføres, jf. §

1. Stk.
2. Når panterettigheder i det afståede bortfalder, jf. § 41, stk. 3, kan udbetaling af erstatning for afståelsen kun ske til ejeren med panthavernes samtykke. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor fredningsnævnet, Naturklagenævnet eller Taksationskommissionen skønner, at afståelsen ikke medfører forringelse af pantesikkerheden. Stk.
3. Staten afholder tre fjerdedele af tilkendte erstatninger

godtgørelser. Den sidste fjerdedel afholdes af vedkommende kommune. Ligger det fredede område i flere kommuner, træffer fredningsnævnet eller Naturklagenævnet bestemmelse om fordelingen. Stk.

1. Ved fredninger, der hovedsagelig har betydning for en eller flere kommuner, kan fredningsnævnet eller Naturklagenævnet bestemme, at den eller de pågældende kommuner helt eller delvis skal afholde den del af erstatningen, som efter stk. 3 påhviler staten. Stk.
2. Ved fredninger, der har national betydning eller medfører udgifter, der er større end 2 mio. kr., kan Naturklagenævnet bestemme, at staten skal afholde indtil ni tiendedele af erstatningen m.v. Dispensation §
3. Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål. Reglerne i § 66 finder tilsvarende anvendelse. Stk.
4. Fredningsnævnet kan kun meddele dispensation fra en fredning eller en foreslået fredning i eller uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, hvis det ansøgte ikke indebærer forringelse af naturtyper

levesteder for arter eller betydelige forstyrrelser af arter, som området er udpeget for. Stk.

1. Medmindre betingelserne i § 65, stk. 6, er opfyldt, kan fredningsnævnet ikke meddele dispensation fra en fredning eller en foreslået fredning, hvis det ansøgte kan 1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, eller 2) ødelægge de plantearter, der er nævnt i bilag 5 til loven, i alle livsstadier. Stk.
2. Det skal fremgå af afgørelser efter stk. 1, at betingelserne i stk. 2

3 er opfyldt.. Stk. 5. Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1 samt hel eller delvis ophævelse af en fredning kan kun foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger. Fredninger på statsejede arealer

på søterritoriet m.v. § 51. Til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, kan miljøministeren ved bekendtgørelse gennemføre fredninger på statsejede arealer samt på søterritoriet

fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium. Stk. 2. Til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, kan fredningsnævnet i forbindelse med beslutninger om fredninger på land gennemføre fredninger på tilgrænsende lavvandede dele af søterritoriet, når der knytter sig en særlig interesse i at medtage disse områder under fredningen. Bestemmelserne i § 33, stk. 2-4, §§ 35-38, §§ 40-44

§ 50

finder

så anvendelse for fredninger på søterritoriet. Kapitel 7 Naturpleje

sandflugtsbekæmpelse § 52. Kommuner, som ejer ikke fredede arealer, der omfattes af bestemmelserne i § 3, skal pleje disse. Dette gælder dog ikke for vandløb

søer. Stk.

1. Kommuner, der ejer arealer i internationale naturbeskyttelsesområder, skal pleje disse i overensstemmelse med bestemmelserne herom i Natura 2000-planen. Stk.
2. Miljøministeren kan fastsætte regler om pleje af fredede arealer til supplering af de fastsatte fredningsbestemmelser. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om pleje af arealer, for hvilke der er truffet afgørelse efter § 19 d, § 19 e eller § 19 f. §
3. Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe sandflugt på de klitfredede arealer, der er nævnt i § 8

§ 9. Stk.

1. Miljøministeren kan påbyde ejeren af et areal, der ikke er klitfredet efter § 8 eller § 9, for egen regning at udføre de foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe sandflugt. Miljøministeren kan påbyde, at ejerens anvendelse af arealet begrænses. Stk.
2. Såfremt et påbud ikke efterkommes rettidigt, kan miljøministeren umiddelbart lade arbejdet udføre på ejerens regning. Det samme gælder, hvis arbejdet ikke kan afvente gennemførelsen af et påbud. Stk.
3. Miljøministerens beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes dæmpningsforanstaltninger, sker på baggrund af en afvejning af hensynet til naturen, herunder de internationale naturbeskyttelsesinteresser, landskabet

udgiften til dæmpningen over for andre berørte samfundsværdier. Hvis ministeren på denne baggrund beslutter, at der ikke vil blive udført dæmpningsforanstaltninger på en ejendom, der er væsentligt truet af sandflugt, kan ministeren tillade, at ejeren på egen bekostning udfører de nødvendige foranstaltninger, når dette kan ske i overensstemmelse med de førnævnte hensyn. § 54. Udgifterne ved dæmpningsarbejder på klitfredede arealer afholdes med fem sjettedele af staten

en sjettedel af kommunen. Udgifterne ved dæmpningsarbejder på statens arealer afholdes dog alene af staten. Kapitel 8 Naturforvaltning Erhvervelse, lån

tilskud m.v. § 55. På de årlige finanslove fastsættes en beløbsramme, inden for hvilken miljøministeren kan 1) erhverve fast ejendom

afholde drifts-

anlægsudgifter på erhvervede ejendomme, bl.a. til tilplantning, 2) yde lån til, kommuner eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. til erhvervelse af fast ejendom

3) yde lån

tilskud til, kommuner, almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt private ejendomsejere til bevaring, pleje

genopretning af naturområder

til forbedring af mulighederne for friluftslivet. Stk.

1. Miljøministeren kan sælge fast ejendom. Stk.
2. Tilskud efter stk. 1, nr. 3, kan gøres betinget af, at der indgås aftaler om naturbevaring, naturgenopretning

offentlighedens adgang. Sådanne aftaler kan tinglyses på ejendommen. Tinglyste aftaler er bindende for ejere

indehavere af rettigheder over ejendommene, uanset hvornår retten er stiftet. Stk.

1. Miljøministeren kan erstatte de skader, der måtte opstå som følge af en aftalt offentlig adgang til en privat ejendom. Stk.
2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen af stk. 1

4. § 55 a. Regionsrådet kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at realisere visioner

målsætninger i den regionale udviklingsplan inden for lovens formål. § 56. Finansministeren fastsætter vilkårene for lån, der ydes efter § 55, stk. 1, nr. 2

1. Stk.
2. Miljøministeren kan efter forhandling med finansministeren modtage gaver til opfyldelse af lovens formål. § 56 a. Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger. Forkøbsret §
3. Miljøministeren kan bestemme, at ejendomme i landzone eller sommerhusområder, der er særlig egnede til opfyldelse af lovens formål, pålægges forkøbsret for staten. Stk.
4. Ejeren af den pågældende ejendom underrettes om forkøbsretten, der tinglyses på ejendommen. Stk.
5. Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder

køberettigheder, der er tinglyst før den

1. november 1988, men går i øvrigt forud for andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er stiftet. §
2. Forkøbsretten gælder ved enhver erhvervelse af ejendommen eller dele af ejendommen. Forkøbsretten kommer dog ikke til anvendelse, 1) når staten eller en kommune erhverver ejendommen til andre formål end denne lovs, 2) når ejendommen erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved deling af fællesbo, eller 3) når erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med den hidtidige ejer i op- eller nedstigende linje eller i dennes sidelinje så nær som søskende eller deres børn. §
3. Reglerne i §§ 13-17 i lov om jordfordeling

offentligt køb

salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) finder tilsvarende anvendelse, når der er pålagt forkøbsret efter § 57, idet miljøministeren træder i stedet for fødevareministeren,

Taksationskommissionen, jf. § 46, træder i stedet for vejtaksationsmyndighederne. Stk.

1. Fristen for at gøre forkøbsretten gældende fastsættes dog til 8 uger i sager i medfør af denne lov. Ekspropriation §
2. Miljøministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål, herunder til genopretning af vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet. Stk.
3. Ekspropriation efter stk. 1 kan dog ikke anvendes til at fremme statslig skovtilplantning. Stk.
4. Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere ejendom, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at realisere Natura 2000-planen. Stk.
5. Ved gennemførelse af ekspropriation finder reglerne i § 39, stk. 1, 2

4, § 43, § 44, stk. 1, 3

4, § 45, § 47

§ 49, stk.

2, tilsvarende anvendelse med de fornødne modifikationer, idet miljøministeren ved ekspropriation efter stk. 1 træder i stedet for fredningsnævnet. Ved ekspropriation efter stk. 3 træder kommunalbestyrelsen i stedet for fredningsnævnet. Genopretning af vådområder med henblik på at forbedre vandmiljøet § 60 a. Miljøministeren kan med henblik på genopretning af vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet, bemyndige kommunalbestyrelsen til at udøve de beføjelser, som er tillagt miljøministeren i henhold til § 55, stk. 1, nr. 1, § 55, stk. 2

3, § 57, stk. 1, § 59, stk. 1,

§ 60, stk.

1

4, samt i henhold til § 55, stk. 1, nr. 3, dog kun for så vidt angår ydelse af tilskud. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om

retningslinjer for, hvorledes kommunalbestyrelsens beføjelser skal udøves. Stk.

1. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog § 60, stk.
2. Information

inddragelse af offentligheden § 60 b. I forbindelse med sager af større betydning efter § 55, stk. 1

2, § 57, stk. 1,

§ 60, stk.

1, informeres

inddrages den berørte offentlighed i beslutningsprocessen. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes information

inddragelse af offentligheden efter stk. 1 skal finde sted. Naturforvaltningsudvalget § 61. Miljøministeren nedsætter et udvalg, som er rådgivende for ministeren i sager af større betydning efter § 55, stk. 1

2, § 57, stk. 1,

§ 60, stk.

1. Stk.
2. Efter indstilling udpeger miljøministeren et medlem fra Finansministeriet, Fødevareministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Landboforeningerne, Dansk Familielandbrug, Tolvmandsforeningerne, Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening, Dansk Ornitologisk Forening

Danmarks Sportsfiskerforbund. Stk. 3. Miljøministeren udpeger desuden 2 medlemmer med henholdsvis naturvidenskabelig

kulturhistorisk ekspertise, et medlem, der repræsenterer dansk turisme, samt udvalgets formand

yderligere et antal medlemmer fra Miljøministeriet. Stk.

1. Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for udvalget. Kapitel 9 Naturovervågning, rådgivning m.m. §
2. Miljøministeren overvåger i samarbejde med de berørte offentlige myndigheder

institutioner naturens tilstand. Stk.

1. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes overvågningen skal udføres. §
2. Miljøministeren forestår rådgivnings-, vejlednings-

informationsvirksomhed om nationale

internationale naturbeskyttelsesspørgsmål over for andre myndigheder

private. Stk.

1. Miljøministeren kan fastsætte retningslinjer for kommunalbestyrelsernes naturvejledningsarbejde. §
2. Miljøministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i spørgsmål inden for lovens område. Kapitel 10 Administration Dispensation m.v. §
3. Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8, stk. 1, § 11, stk. 3,

§ 15, stk.

1. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, § 17, stk. 1,

§ 19

. Den pågældende skovejer skal underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse fra § 17, stk.

1. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3,

§ 18, stk.1.

Miljøministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra ministeren, før der træffes afgørelse vedrørende § 18, stk.

1. Stk.
2. Ved afgørelser efter stk. 1 om erhvervsmæssig tilplantning med bærbuske eller frugttræer inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje gør miljøministeren undtagelse fra § 15, stk. 1, selv om der ikke er tale om særlige tilfælde, medmindre tilplantningen strider mod tungtvejende kystlandskabelige hensyn. Stk.
3. Miljøministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8

15, når det er nødvendigt for at realisere en lokalplan om udbygning med vindmøller i overensstemmelse med kommuneplanlægningen. Stk. 6. Miljøministeren kan, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, meddele dispensation fra forbuddet i § 29 a. Dispensationen må ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde

skal have til formål at 1) beskytte vilde dyr

planter

bevare naturtyperne, 2) forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand

andre former for ejendom, 3) sikre hensyn til den offentlige sundhed

sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social

økonomisk art,

hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, 4) fremme forskning

undervisning, 5) genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte arter, herunder kunstigt at opformere planter, eller 6) tillade indsamling eller opbevaring af enheder af arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, i et begrænset

specificeret antal

under strengt kontrollerede betingelser. Stk. 7. Afgørelser efter lovgivningen eller regler fastsat i medfør heraf, som indebærer fravigelse af beskyttelsen efter § 29 a, træder i stedet for dispensationer efter stk. 6, hvis afgørelsen er truffet under betingelser, som svarer til stk. 6,

som er fastsat i lovgivningen. § 66. Betingelser, der knyttes til en tilladelse, er bindende for ejere

indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Myndigheden lader på ansøgerens bekostning betingelser af varig interesse tinglyse på den pågældende ejendom. Stk.

1. En tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år. § 66 a. Kommunalbestyrelsen kan lade en aftale efter § 19 c eller en afgørelse efter § 19 d, § 19 e eller § 19 f tinglyse. Andre administrative bestemmelser §
2. Miljøministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning. Stk.
3. Miljøministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens administration af § 21, stk. 3, § 27, stk. 1,

§ 65, stk.

2

1. §
2. Miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger, herunder kortmateriale, til brug for vurdering af forhold, der er omfattet af loven. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. Stk.
3. Miljøministeren kan udarbejde landsdækkende oversigter over fredningsinteresserne. §
4. Miljøministeren kan bestemme, at reglerne i §§ 8

15-18 ikke skal gælde for nærmere angivne områder, jf. stk.

1. Miljøministeren kan ændre grænserne for beskyttelsen efter § 18, såfremt det beskyttede areal ikke derved forøges. Stk.
2. En afgørelse efter stk. 1 vedrørende § 8 om klitfredningslinjen kan kun træffes, når det ikke vil indebære øget risiko for sandflugt eller på anden måde stride mod de hensyn, som klitfredningen skal varetage. Stk.
3. I en afgørelse efter stk. 1

2 kan det bestemmes, at en ophævelse eller ændring af en beskyttelseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet lokalplan. Det skal fremgå af afgørelsen, om beskyttelseslinjen igen træder i kraft, hvis lokalplanen ændres eller ophæves. Stk. 4. Ændringer af strandbeskyttelseslinjen

klitfredningslinjen registreres i matriklen,

der sker notering i tingbogen på grundlag af oplysninger fra matrikelmyndigheden. Stk.

1. Miljøministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af ministerens afgørelser i henhold til stk.
2. § 69 a. Miljøministeren kan revidere de grænser for klitfredning, der er nævnt i § 8, stk. 2

3, når der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til risikoen for sandflugt. Stk.

1. Miljøministeren kan revidere strandbeskyttelseslinjen, jf. § 15, når der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten. Stk.
2. Ved revision af klitfrednings-

strandbeskyttelseslinjen sker fastlæggelsen af linjernes forløb efter de samme kriterier, som er lagt til grund for fastlæggelsen af de gældende linjer. Klitfredningslinjen fastlægges således 300 m fra strandbreddens inderste grænse

strandbeskyttelseslinjen 300 m fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. I områder, der er udlagt som sommerhusområder, er beskyttelseslinjerne 100 m. Beskyttelseslinjerne fastlægges i en kortere afstand fra kysten i områder, der er berørt af bebyggelse

lignende. Klitfredningslinjen kan dog ikke fastlægges nærmere kysten end 100 m, hvis der er klitdannelser i området. På strækninger med risiko for sandflugt finder bestemmelsen i § 9 anvendelse. Stk. 4. Arealer i byzone, der ikke hidtil har været omfattet af klitfrednings-

strandbeskyttelseslinjen, kan ikke ved en revision omfattes af bestemmelsen. Stk.

1. Miljøministeren foranlediger, at klitfredningslinjen afmærkes med pæle eller lignende, når den er beliggende i byzone eller sommerhusområde. Grænserne for klitfredning af de arealer, der er fredet efter den tidligere lov om sandflugtens bekæmpelse, kan endvidere afmærkes. Stk.
2. Miljøministeren kan rette mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af klitfredningslinjen

strandbeskyttelseslinjen. Stk. 7. Ændringer af strandbeskyttelseslinjen

klitfredningslinjen registreres i matriklen,

der sker notering i tingbogen på grundlag af oplysninger fra matrikelmyndigheden. §

1. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk.
2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Stk.
3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk.
4. § 70 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens område

om de nærmere vilkår herfor. Internationale forpligtelser §

1. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål eller til varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser uden for landets grænser. Stk.
2. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk.
3. Stk.
4. Miljøministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov. Stk.
5. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver

beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde

på hvilke vilkår 1) tilladelser kan meddeles efter § 8, stk. 5, nr. 7, § 15, stk. 4, nr. 7, § 31, stk. 1,

§ 32, 2) klitfredning kan ophæves efter § 9, stk.

3, 3) påbud

forbud kan meddeles efter § 11, stk. 1

2, § 26, stk. 3,

§ 26a, stk.

3, 4) dispensationer kan meddeles fra § 3, stk. 1-3, § 8, stk. 1, § 11, stk. 3, § 15, stk. 1,

§§ 16-19, jf.

§ 65, 5) dispensationer kan meddeles fra regler udstedt efter § 8, stk. 7, § 51, stk. 1, eller fra regler, som fortsat er i kraft i medfør af § 101, stk. 1, 6) godkendelse kan meddeles efter regler udstedt efter § 20, stk. 2,

7) bygge- eller beskyttelseslinjer kan ophæves helt eller delvis efter § 8

§§ 15-18, jf.

§ 69, stk.

1. Stk.
2. Gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver

beslutninger sker endvidere i regler, som miljøministeren fastsætter i medfør af § 8, stk. 6

7, § 27, stk. 1-4, § 29, stk. 1

2, § 30, stk. 1-3,

§ 31, stk.

2

1. Stk.
2. Miljøministeren træffer passende foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkelig forskelligartede

vidtstrakte levesteder for vilde fuglearter. § 71 a. Miljøministeren kan til opfyldelse af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr

planter (EF-habitatdirektivet) ændre lovens bilag 3-5. § 71 b. Forsvarsministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser om forsvarets aktiviteter med henblik på at gennemføre Det Europæiske Fællesskabs direktiver

beslutninger på naturområdet. Gebyrer §

1. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration af loven. Kapitel 11 Tilsyn §
2. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov

af de regler, der er udstedt efter loven, samt af fredningsbestemmelser. Stk. 2. Miljøministeren påser overholdelsen af reglerne i § 8

§ 9

om klitfredning, § 15 om strandbeskyttelseslinjen

reglerne i kap. 5 om beskyttelse af plante-

dyrearter m.v. Stk.

1. Miljøministeren kan bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndighed. Stk.
2. Tilsynsmyndigheden påser, at påbud

forbud efter denne lov efterkommes,

at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes. Stk.

1. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til miljøministeren, når den får kendskab til et ulovligt forhold, som ikke omfattes af kommunalbestyrelsens tilsyn efter stk.
3. Tilsvarende skal miljøministeren foretage indberetning til kommunalbestyrelsen, når ministeren får kendskab til et ulovligt forhold, som ikke omfattes af ministerens tilsyn efter stk.
4. Stk.
5. Miljøministeren kan fastsætte regler for udøvelsen af tilsynsvirksomheden. §
6. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold, medmindre andet følger af kapitel 11 a. Stk.
7. Tilsynsmyndigheden, jf. § 73, kan for ejerens regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal myndigheden lade påbudet aflyse fra tingbogen. Stk.
8. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt

inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbudet efterkommes, kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på den forpligtedes regning. Stk. 4. Såfremt et ulovligt forhold frembyder fare for opretholdelsen af tilstanden af et område eller for dyr

planter, der er beskyttet i medfør af loven,

et påbud om at berigtige forholdet ikke efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden umiddelbart lade det nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning. Politiet yder nødvendig bistand hertil. Stk. 5. Såfremt et påbud om at berigtige et ulovligt forhold omfattet af § 21, stk. 1, eller af regler udstedt efter § 21, stk. 2, nr. 2

5, ikke efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden umiddelbart lade det nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning. §

1. (Ophævet) §
2. Myndighederne efter loven eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige

private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne lov, herunder for at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Tilsvarende gælder lokaliteter, der helt eller delvis benyttes erhvervsmæssigt. Legitimation skal forevises efter anmodning. Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand til at udnytte adgangsretten efter stk. 1. Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren

beskæftigede personer efter anmodning yde myndighederne fornøden vejledning

hjælp. Kapitel 11 a Miljøskade på beskyttede arter eller internationale naturbeskyttelsesområder § 77. En miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås i overensstemmelse med §§ 7, 10

11 i miljøskadeloven. § 77 a. Ved den ansvarlige for driften forstås den, der driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet. Stk. 2. Ved den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for driften, hvis skaden eller den overhængende fare for en skade skyldes uforsvarlig adfærd udvist af den pågældende. § 77 b. Den ansvarlige for driften skal i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade straks underrette tilsynsmyndigheden, jf. § 73, stk. 1

2, om alle relevante aspekter ved situationen. Stk. 2. Den ansvarlige for driften skal straks iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan afværge en overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for driften skal, hvis en miljøskade er indtrådt, straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang

forhindre yderligere skade. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden påser, at pligten efter stk. 1

2 opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse efter § 77 e. § 77 c. Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige for driften at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for driften kan herunder påbydes for egen regning at foretage undersøgelser, analyser, måling af stoffer

lign. med henblik på at klarlægge årsagen til

virkningen af en stedfunden påvirkning af naturen eller miljøet. § 77 d. Påbud efter § 77 c kan meddeles, uanset om den ansvarlige for driften har rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en påvirkning af naturen eller miljøet. I påbuddet skal der fastsættes en pligt til retablering af ejendommen. Stk.

1. Hvis den ansvarlige for driften ikke har rådighed over ejendommen, kan tilsynsmyndigheden meddele den, der har rådighed over ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften. Påbuddet er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over ejendommen. § 77 e. Hvis der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom. Stk.
2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal forelægge et udkast til afgørelse efter stk. 1 med henblik på at indhente en bindende udtalelse fra miljøministeren om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven. Miljøministeren kan desuden fastsætte regler om, at den bindende udtalelse først kan påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller
3. § 77 f. Hvis der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom, uanset at der ikke efter § 77 e kan træffes afgørelse om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden. § 77 g. I sager, hvor kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed, sender tilsynsmyndigheden afgørelsen om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade,

det materiale, der er indgået i vurderingen af sagen, til miljøministeren. Fremsendelse skal ske samtidig med underretning af den ansvarlige herfor. Stk.

1. Kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelsen. Stk.
2. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelsen. Stk.
3. Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, kan først påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller
4. Klagefristen løber i samme tidsrum som klagefristen for afgørelsen efter miljøskadeloven,

klagen skal indgives i overensstemmelse med miljøskadelovens § 52. § 77 h. På anmodning fra en klageberettiget efter § 86, stk. 1, nr. 4-6,

stk. 2, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse efter § 77 e eller § 77 f. Stk.

1. Anmodningen skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede miljøskade eller den overhængende fare for en miljøskade. Stk.
2. Tilsynsmyndigheden kan afvise at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, hvis anmodningen ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i stk.
3. Kapitel 12 Klage

søgsmål Klage §

1. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Afgørelser efter § 73, stk. 5, kan dog ikke påklages. Stk.
2. Miljøministeren kan bestemme, at afgørelser, der træffes af kommunalbestyrelsen efter regler udstedt efter § 20, stk. 2, ikke skal kunne påklages. Stk.
3. Fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1, kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. For klage over fredningsnævnets øvrige afgørelser gælder §
4. Stk.
5. Miljøministerens afgørelser efter § 9, § 11, stk. 1

2, § 27, stk. 1

2, § 53, stk. 1, 2

4, § 65, stk. 1,

kapitel 11 a, kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Andre afgørelser efter loven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog § 60, stk.

1. Stk.
2. Miljøministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet af ministeren efter regler udstedt i medfør af loven. Miljøministeren kan bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet, eller at sådanne afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Stk.
3. Miljøministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet af en myndighed, som efter miljøministerens bestemmelse efter § 73, stk. 3, fører tilsyn med overholdelsen af loven. Miljøministeren kan bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet, eller at sådanne afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. §
4. Miljøministeren nedsætter et Naturklagenævn, som er klagemyndighed for administrative afgørelser efter reglerne i dette kapitel,

i det omfang det i øvrigt fastsættes i lovgivningen. Stk. 2. Nævnet

dets enkelte medlemmer er uafhængige af instruktioner om den enkelte sags behandling

afgørelse. § 80. Nævnet består af 1) en formand, 2) 2 medlemmer, der udpeges af Højesteret blandt rettens medlemmer,

3) 7 medlemmer, der udpeges af Folketinget. Stk. 2. Som stedfortræder for formanden kan fungere en viceformand. Formanden

viceformændene skal have bestået juridisk kandidateksamen. Stk.

1. Formanden drager omsorg for, at nævnet i nødvendigt omfang bistås af sagkyndige eksperter. Stk.
2. Samtidig med udpegning af medlemmer efter stk. 1, nr. 2

3, udpeges en suppleant for hvert medlem. Suppleanten kan deltage i behandlingen

afgørelsen af en sag, når det pågældende medlem er forhindret i at deltage. Stk. 5. De af Folketinget

Højesteret foretagne udpegninger gælder for 4 år. I tilfælde af udtræden udpeges, jf. stk. 1, nr. 2

3, et nyt medlem eller en ny suppleant for den resterende del af perioden. §

1. Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder formanden eller en viceformand, er til stede. Stk.
2. Nævnets afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens henholdsvis viceformandens stemme udslagsgivende. Stk.
3. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i klager efter loven, når klagen skønnes ikke at indeholde spørgsmål af meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål. §
4. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Dette gælder dog ikke erstatningstilkendelser i anledning af en afgørelse efter § 19 g, en fredning eller en ekspropriation. §
5. Miljøministeren fastsætter nævnets forretningsorden. §
6. Nævnets administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med forberedelsen

udførelsen af nævnets beslutninger. Nævnet kan i øvrigt indhente vejledende udtalelser fra særligt sagkyndige. §

1. (Ophævet) §
2. Klageberettiget er 1) adressaten for afgørelsen, 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 3) offentlige myndigheder, 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 5) lokale foreninger

organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 6) landsdækkende foreninger

organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur

miljø,

7) landsdækkende foreninger

organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Stk. 2. Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages af 1) enhver, som har en individuel, væsentlig interesse i sagen,

2) de personer, organisationer m.v., der er nævnt i stk. 1, nr. 1

2

5-

1. Stk.
2. Ved klage efter stk. 1, nr. 6

7, jf. stk. 2, nr. 2, kan Naturklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde. §

1. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Stk.
2. Klage indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse

det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Stk. 3. Tilladelser må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Dette gælder dog ikke klage over afgørelser efter § 27, stk. 1

1. Stk.
2. Klage over afgørelser efter kapitel 11 a har opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet beslutter andet. Stk.
3. Miljøministeren kan fastsætte regler om underretning af de klageberettigede. Søgsmål §
4. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Stk.
5. Spørgsmål, der kan prøves af Taksationskommissionen, jf. § 45, kan ikke indbringes for domstolene, før kommissionens afgørelse foreligger. Kapitel 13 Straf m.v. Straf

konfiskation § 89. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 3, stk. 1, 2

3, § 8, stk. 1, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, § 21, stk. 1, § 28, § 29 a, § 31, stk. 1, § 32, § 37, stk. 2, § 41, stk. 1

2, eller § 74, stk. 1, 2) handler i strid med en afgørelse truffet efter § 19 d, § 19 e eller § 19 f, 3) undlader at give meddelelse som nævnt i § 19 b, stk. 1

4,

§ 26a, stk.

1

4, 4) færdes

opholder sig på anden måde i naturen end tilladt efter reglerne i kapitel 4, 5) i strid med reglerne i kapitel 4 forhindrer eller vanskeliggør offentlighedens adgang til naturen, 6) undlader at efterkomme forbud eller påbud udstedt efter § 11, stk. 1, § 23, stk. 8, § 24, stk. 5, § 26, stk. 3, § 27, stk. 1

2, § 34, stk. 1, § 53, stk. 2, § 73, stk. 5, § 75, stk. 2, § 77 c eller § 77 d, 7) i strid med § 76, stk. 1, modvirker adgangen til en ejendom eller undlader at efterkomme en anmodning efter § 76, stk. 3, 8) undlader at give underretning eller træffe foranstaltninger som nævnt i § 77 b, 9) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter regler fastsat i medfør af loven, 10) handler i strid med en fredningsbestemmelse, en fredningskendelse eller en overenskomst om fredning indgået for fredningsnævn eller tilsidesætter forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, 11) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse efter loven eller efter regler udstedt efter loven. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,

hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1

§ 2

, eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk.

1. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet af § 71, stk.
2. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år under de omstændigheder, der er nævnt i stk.
3. Stk.
4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel. Stk.
6. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr.
7. Stk.
8. Er overtrædelsen begået med et motordrevet køretøj,

er såvel føreren som køretøjet hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet, indtil bøder, sagsomkostninger

erstatningsbeløb er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Er beløbet ikke betalt inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet. Stk.

1. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelse efter stk. 6 finder reglerne i retsplejeloven om beslaglæggelse af ting, der findes at burde konfiskeres, tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelse kan kun ske, hvis det findes påkrævet for at sikre betaling af beløbet. Var føreren uberettiget i besiddelse af køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske. Stk.
2. Reglerne i stk. 6

7 finder ikke anvendelse med hensyn til førere, der er hjemmehørende i Finland, Island, Norge eller Sverige. Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelse m.v. som omhandlet i stk. 1

for overtrædelser af bestemmelser i regler udstedt efter loven. Stk.

1. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager. §
2. Miljøministeren bestemmer, hvorledes der forholdes med dyr

planter, herunder dele

produkter heraf, der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af loven eller af regler udstedt efter loven. § 91. Hvis vilde dyr eller planter eller produkter heraf er indført i strid med regler, der er udstedt efter § 30, skal udgifter til opbevaring m.v.

til transport af varerne tilbage til oprindelses- eller afsenderlandet efter påkrav fra miljøministeren bæres af den, der har transporteret dem her til landet, eller af den, for hvem varerne er indført, eller som varerne er bestemt for. Det samme gælder, hvis varerne ankommer her til landet, uden at betingelserne for, at der kan meddeles indførselstilladelse efter de regler, der er nævnt i 1. pkt., er opfyldt. Udpantning m.v. § 92. Betales gebyrer efter § 72

udgifter, som myndighederne har krav på at få dækket efter § 53, stk. 3, § 66, stk. 1, § 74, stk. 2-4, § 75, stk. 2

3,

§ 91, ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter på 1,3 pct.

i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet. Kapitel 14 Ikrafttrædelses-

overgangsbestemmelser §

1. Loven træder i kraft den
2. juli
3. Stk.
4. Følgende lovbestemmelser ophæves: 1) lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af
5. oktober 1984, 2) lov om sandflugtens bekæmpelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af
6. april 1982, 3) lov nr. 339 af
7. maj 1989 om naturforvaltning, 4) lov nr. 595 af
8. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder, 5) lov af
9. januar 1861 angående forbud mod at medtage løse hunde i Jægersborg Dyrehave m.v. Stk.
10. Bestemmelser om godkendelse af beliggenhedsplan, bygningstegninger, materialer

farvevalg m.m. i de af strandfredningskommissionen tinglyste deklarationer i henhold til § 25, stk. 1, sidste pkt., i bekendtgørelse nr. 194 af

1. juni 1961 af lov om naturfredning ophæves. §§ 94-
2. (Udeladt) §
3. Regler, der er udstedt efter de bestemmelser, der er nævnt i § 93, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler. Stk.
4. Miljøministeren kan dog bestemme, at de efter stk. 1 opretholdte krav til fredningsplanernes tilvejebringelse

indhold kan fraviges i særlige tilfælde. Stk.

1. De bekendtgørelser om videnskabelige reservater, der er udstedt i henhold til den hidtidige lovgivning, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ophører. Bekendtgørelserne kan forlænges. Stk.
2. (Udeladt) §
3. Afgørelser efter de regler, der er nævnt i § 93, stk. 2,

§ 101

, bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler udstedt efter loven træffes nye afgørelser. Overtrædelser af afgørelserne straffes efter de hidtil gældende regler. Stk.

1. Kendelser om begrænsninger i almenhedens færdsel på strandbredden, som er truffet efter § 23, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 194 af
2. juni 1961 af lov om naturfredning, bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler udstedt efter loven træffes nye afgørelser. §
3. Den påtaleret, der i tinglyste byggelinje-

fredningsservitutter i henhold til lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder tilkommer statslige myndigheder, tilkommer kommunalbestyrelsen. Det samme gælder de beføjelser, som efter deklarationer

overenskomster i henhold til den lov, der er nævnt i stk. 1, tilkommer statslige myndigheder. Stk.

1. De beføjelser, der tilkommer Naturfredningsrådet i henhold til lovgivningen, fredningskendelser m.v., tilkommer miljøministeren. Miljøministeren kan dog bestemme, at beføjelserne eller bestemte typer af beføjelser skal udøves af andre myndigheder eller institutioner, herunder råd nedsat efter § 64, stk.
2. Stk.
3. De beføjelser, der tilkommer fredningsnævn i tidligere afgørelser om bygge-

beskyttelseslinjer, offentlighedens adgang

friluftsreklamer, tilkommer kommunalbestyrelsen. Beføjelser vedrørende strandbeskyttelseslinjen tilkommer dog miljøministeren. De beføjelser, som tilkommer Overfredningsnævnet, tilkommer Naturklagenævnet. § 104. De hidtidige fredningsnævn

Overfredningsnævnet opretholdes i indtil et år efter denne lovs ikrafttræden til at færdigbehandle verserende sager efter de hidtil gældende regler. Er en sådan sag da ikke afgjort af nævnet, overgår sagen til den myndighed, der skulle træffe afgørelse i sagen, såfremt den var påbegyndt efter denne lovs ikrafttræden. Sagen behandles

afgøres herefter i overensstemmelse med reglerne i denne lov

regler, der udstedes efter loven. Stk.

1. Skønner et af de hidtidige fredningsnævn eller Overfredningsnævnet, at en verserende sag ikke kan afgøres af nævnet inden et år efter lovens ikrafttræden, kan nævnet straks henskyde sagen til den i stk. 1,
2. pkt., nævnte myndighed. Stk. 1,
3. pkt., finder herefter anvendelse. Stk.
4. Fredningsnævnets afgørelse i en sag, der er omfattet af stk. 1,
5. pkt., kan påklages efter bestemmelserne i denne lov. Stk.
6. Overfredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmål i en sag, der er omfattet af stk. 1,
7. pkt., kan påklages til Taksationskommissionen efter bestemmelserne i denne lov. Stk.
8. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler for behandlingen af verserende sager. §
9. Loven gælder ikke for Færøerne

Grønland. Lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt

vildtforvaltning, som ændrer § 30, stk. 1

2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: §

1. Loven træder i kraft den
2. april
3. Stk. 2-
4. (Udeladt) Lov nr. 439 af
5. juni 1994 om ændring af lov om planlægning

lov om naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne), der ændrer §§ 8, 15, 25, 65

69

indsætter nye §§ 15 a-d, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Stk.

1. Loven træder i kraft den
2. august 1994, jf. dog stk.
3. Stk.
4. 2) Som affattet ved lov nr. 282 af
5. maj
6. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1, 2

4,

kan bestemme, at ikrafttrædelsen skal ske på forskellige tidspunkter i de enkelte amter. Stk. 3. I bestemmelser fastsat i medfør af stk. 2 bestemmer miljøministeren, at områder, der på ikrafttrædelsestidspunktet er omfattet af en lokalplan, kan udnyttes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser uanset bestemmelserne i § 2, nr. 1

1. Dette skal dog ikke gælde for områder med klitdannelser inden for 100 m fra de strandbredder, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 2, nr.
2. Stk.
3. Efter ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1

2, kan der ikke ske gentilplantning på arealer, hvor der efter den

1. august 1994 er foretaget tilplantning, som ikke er et led i den hidtidige drift. Stk.
2. Bekendtgørelse nr. 547 af
3. juni 1992 om bygge-

beskyttelseslinjer samt bekendtgørelse nr. 552 af

1. juni 1992 om klitfredning forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov. Lov nr. 19 af
2. januar 1997 om ændring af lov om naturbeskyttelse

lov om råstoffer (Ændring af klageregler), som ændrer § 78

§ 81

ophæver § 83, stk. 2,

§ 85, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Stk.

1. Loven træder i kraft den
2. juli
3. Stk.
4. Afgørelser, der er påklaget inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende klageregler. Lov nr. 478 af
5. juli 1998 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb

lov om planlægning (Justering af harmonikravene

genopretning af vådområder i overensstemmelse med aftalen om Vandmiljøplan II), som ændrer § 2

§ 60, stk.

1,

indsætter nyt § 60 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 5 Loven træder i kraft den

1. juli
2. Lov nr. 282 af
3. maj 1999 om ændring af lov om naturbeskyttelse

af lov om ændring af lov om planlægning

lov om naturbeskyttelse (Ændring af reglerne om ikrafttrædelse m.v. af den udvidede klitfrednings-

strandbeskyttelseslinje samt om fastlæggelsen heraf i byzone), der ændrer §§ 8, 10, 15, 15 a, 15 b, 15 d, 65, 67

69,

som ændrer § 3, stk. 2, i lov nr. 439 af

1. juni 1994, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Stk.
2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 3) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den
3. maj
4. Stk.
5. § 1, nr. 1, 8

9, træder dog først i kraft i de enkelte amter ved miljøministerens bestemmelse om ikrafttrædelse af de udvidede beskyttelseslinjer i de enkelte amter. Lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove (Implementering af Århuskonventionen m.v.), som indsætter ny § 60 b

ændrer § 86, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 14 Stk.

1. Loven træder i kraft den
2. september 2000, jf. dog stk. 2-
3. Stk.
4. Lovens regler om adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i første instans efter lovens ikrafttræden. (
5. pkt. udeladt) Stk. 3-
6. (udeladt) Museumslov, lov nr. 473 af
7. juni 2001, som ændrer §§ 14, 65, 78

89

indsætter ny § 14 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: §

1. Loven træder i kraft den
2. januar
3. Samtidig ophæves lov om museer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af
4. juli
5. Lovens § 27, stk. 4-7, har virkning fra den
6. januar
7. Indtil den
8. januar 2003 opretholdes de hidtidige finansieringsprincipper for den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed, jf. § 26, stk. 3, i lov om museer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af
9. juli
10. Lov nr. 145 af
11. marts 2002 om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner, som ændrer §§ 35, 46, 49

77, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 78 Stk.

1. Loven træder i kraft den 1, januar 2003, (
2. led udeladt). Stk.
3. (udeladt) Lov nr. 454 af
4. juni 2004 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb

museumsloven, der ændrer §§ 3, 4, 5, 6, 7, 8, 12, 13, 14, 14 a, 15, 15 a-d, 18, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 36, 37, 38, 39, 41, 43, 45, 50, 52, 53, 60, 60 a, 64, 65, 66, 66 a, 69, 72, 74, 75, 78, 82, 87

89,

indsætter nyt kapitel 2 a (§§ 19 a-h), samt indsætter nye §§ 26 a, 37 a, 38 a, 43 a, 69 a

70 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse § 5 Stk.

1. Loven træder i kraft den
2. oktober
3. Stk.
4. § 1, nr. 47, træder dog først i kraft den
5. august
6. Stk.
7. Bekendtgørelser om ikrafttræden af strandbeskyttelses-

klitfredningslinjen

af forskellige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, der er udstedt efter de regler, der er nævnt i § 1, nr. 7 (naturbeskyttelseslovens §§ 15 a-15 d), forbliver i kraft. Stk. 4. Fredningssager, der verserer for fredningsnævn eller Naturklagenævnet ved lovens ikrafttræden, omfattes af bestemmelserne i § 1, nr. 22

33 (naturbeskyttelseslovens § 37 a

§ 43a), således, at fristen regnes fra lovens ikrafttræden.

Stk.

1. (udeladt) Lov nr. 431 af
2. juni 2005 om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering

objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler), som ændrer § 92, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 85 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2. Stk. 2. (Udeladt) Lov nr. 535 af 24. juni 2005 om jordfordeling

offentligt køb

salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål (jordfordelingsloven) som ændrer § 59, indeholder følgende ikrafttrædelses-

overgangsbestemmelser: §

1. Loven træder i kraft den
2. juli 2005, jf. dog stk.
3. Stk. 2-
4. (Udeladt) Lov nr. 567 af
5. juni 2005 om ændring af lov om naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen), som ændrer §§ 3, 8, 15, 19 a-h, 20, 21 23, 24, 26, 26a, 29, 33, 34, 35, 46, 49, 52, 55, 58, 60, 60a, 61, 62, 63, 65, 66a, 67, 68, 73, 78, 89

103,

ophæver § 77, samt indsætter ny § 55a, indeholder følgende overgangs-

ikrafttrædelsesbestemmelser: § 2 Stk.

1. Loven træder i kraft den
2. januar
3. Stk.
4. Sager, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, overgår til den myndighed, der efter § 1 er kompetent til at behandle sagen. Stk.
5. De vandløb, der ved lovens ikrafttræden er udpeget som beskyttede efter reglerne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, forbliver beskyttede. Stk.
6. Sager efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning, som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af fredningsnævnet, færdigbehandles efter bestemmelserne i §
7. Stk.
8. Miljøministeren kan fastsætte regler om behandlingen af sager efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning, som verserer for Naturklagenævnet eller Taksationskommissionen ved lovens ikrafttræden. Stk.
9. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om den fremtidige varetagelse af de beføjelser

pligter, der i afgørelser om fredning, fredningskendelser, -overenskomster, -deklarationer

lign. er henlagt til amtsrådet. Stk.

1. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler. Lov nr. 538 af
2. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

forskellige andre love (Politi-

domstolsreform), som ændrer § 88, stk. 3, indeholder følgende overgangs-

ikrafttrædelsesbestemmelser: § 105 Stk.

1. Loven træder i kraft den
2. januar 2007, jf. dog stk. 2-22

§ 106. Stk.

1. -
2. (Udeladt) Lov nr. 571 af
3. juni 2006 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse

forskellige andre love (Ændring af klagenævn

klagebestemmelser i en række love på miljøområdet), som ændrer § 80, indeholder følgende overgangs-

ikrafttrædelsesbestemmelser: § 12 Stk.

1. Loven træder i kraft den
2. januar 2007, jf. dog stk.
3. Stk.
4. (Udeladt) Stk.
5. Sager, der pr.
6. januar 2007 er indbragt for Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Lov nr. 1571 af
7. december 2006 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet

forskellige andre love (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber

ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur-

miljøområdet), som ændrer § 65

§ 70

, indeholder følgende overgangs-

ikrafttrædelsesbestemmelser: § 23 Stk.

1. Loven træder i kraft den
2. januar 2007, jf. dog stk.
3. Stk.
4. (Udeladt) Lov nr. 523 af
5. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb m.v.), som indsætter § 55 a, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 47 Loven træder i kraft den
6. januar
7. Lov nr. 533 af
8. juni 2007 om nationalparker, som ændrer § 86, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: §
9. Loven træder i kraft den
10. juli
11. Lov nr. 507 af
12. juni 2008 om ændring af lov om miljøbeskyttelse

forskellige andre love (Implementering af miljøansvarsdirektivet), som ændrer §§ 74, 78, 86, 87

89

indsætter nyt kapitel 11 a (§§ 77-77 h), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 15 Stk.

1. Loven træder i kraft den
2. juli 2008, jf. dog stk.
3. Stk. 2-
4. (Udeladt) Lov nr. 508 af
5. juni 2008 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt

vildtforvaltning

forskellige andre love (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse), som ændrer §§ 30, 31, 50, 71

73

ophæver §§ 55 a samt indsætter nye §§ 55 a, 56 a

bilag 3-5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 16 Loven træder i kraft den

1. juli
2. Lov nr. 1336 af
3. december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven

forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige), som ophæver § 92, stk. 1, 3

4,

ændrer § 92, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 167 Stk.

1. Loven træder i kraft den
2. januar 2009, jf. dog stk.
3. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden. Stk.
4. (Udeladt) Lov nr. 514 af
5. juni 2009 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt

vildtforvaltning

forskellige andre love (Beskyttelse af visse dyrearter m.v.), som ophæver fodnote 1

2 til lovens titel

§ 50, stk.

3-5, indsætter fodnote 1 til lovens titel, § 29 a, § 29 b, § 65, stk. 6

7, § 71 a

§ 71

b,

ændrer § 31, stk. 2, § 50, stk. 6, § 71, stk. 4

5, § 89, stk. 1, nr. 1,

bilag 3

4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 13 Loven træder i kraft den

1. oktober
2. Bilag 1 Bilag om fortidsminder uden beskyttelseslinje Fortidsminder, der ikke har beskyttelseslinje i henhold til § 18, uanset om de er beskyttet efter museumsloven:
3. Kors, milepæle, vildtbanesten

lignende. 2. Sten

træer, hvortil der er knyttet folketro, historisk overlevering eller kulturhistorisk tradition. 3. Krigergrave. 4. Mindesmærker. 5. Sten-

jorddiger.

1. Agerspor.
2. Fangstgruber.
3. Sten-

grenkast. Bilag 2 Bilag om anmeldelsespligtige aktiviteter Aktiviteter, der er omfattet af § 19 b: 1) Tilplantning med juletræer

skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn

lignende i fuglebeskyttelsesområder. 2) Rydning af samt træartsskifte

plantning i løvskov. 3) Ændring i tilstanden af søer, heder, moser

lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge

overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i § 3. 4) Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder

væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter § 3. 5) Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder. 6) Opdyrkning, tilplantning

sandflugtsdæmpning på klitter. 7) Rydning af krat af havtorn, gråris

enebær samt skov af skovfyr på klitter. 8) Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af § 3. 9) Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller høslet. 10) Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning. 11) Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje. 12) Etablering af ikkegodkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj). Bilag 3 Liste over arter på habitatdirektivets bilag IV, som er naturligt hjemmehørende i Danmark

beskyttet efter § 29 a

§ 30, stk.

2. Dansk navn Latinsk navn PATTEDYR SMÅFLAGERMUS MICROCHIROTERA Alle arter, herunder Vandflagermus Damflagermus Skægflagermus Brandts Flagermus Frynseflagermus Bechsteins Flagermus Skimmelflagermus Sydflagermus Brun Flagermus Bredøret Flagermus Langøret Flagermus Dværgflagermus Troldflagermus Pipistrelflagermus Myotis daubentoni Myotis dasycneme Myotis mystcinus Myotis brandtii Myotis nattereri Myotis bechsteini Vespertilio murinus Estesicus serotinus Nyctalus noctula Barbastella barbastellus Plecotus auritus Pipistrellus pygmaeus Pipistrellus nathusii Pipistrellus pipistrellus Gnavere Hasselmus Birkemus Rodentia Muscardinus avellanarius Sicista betulina Rovdyr Odder Carnivora Lutra Lutra Hvaler Alle arter, herunder Marsvin Cetacea Phocoena phocoena KRYBDYR Sumpskildpadder Europæisk sumpskildpadde Emys orbicularis Firben Markfirben Lacerta agilis Snoge Glatsnog Æskulapsnog Coronella austriaca Elaphe longissima PADDER Salamandre Stor vandsalamander Triturus cristatus Skivetungede frøer Klokkefrø Bombina bombina Løgfrøer Løgfrø Pelobates fuscus Løvfrøer Løvfrø Hyla arborea Ægte frøer Spidssnudet frø Springfrø Rana arvalis Rana dalmatina Tudser Strandtudse Grønbroget tudse Bufo calamita Bufo viridis FISK Laksefisk Snæbel Coregonus oxyrhynchus INSEKTER Biller Bred vandkalv Lys skivevandkalv Dytiscus latissimus Graphoderus bilineatus Torbister Eremit Osmoderma eremita Sommerfugle Sortplettet blåfugl Maculinea arion Guldsmede Grøn mosaikguldsmed Stor kærguldsmed Grøn kølleguldsmed Aeshna viridis Leucorrhinia pectoralis Ophiogomphus cecilia BLØDDYR Muslinger Tykskallet malermusling Unio crassus Bilag 4 Liste over danske dyre-

plantearter, hvor der er behov for at sikre, at indsamling

udnyttelse er forenelig med hensynet til bevaringen af disse arter, jf. § 30, stk. 3. Dansk navn Latinsk navn PATTEDYR SMÅFLAGERMUS MICROCHIROPTERA Alle arter, herunder Vandflagermus Damflagermus Skægflagermus Brandts Flagermus Frynseflagermus Bechsteins Flagermus Skimmelflagermus Sydflagermus Brun Flagermus Bredøret Flagermus Langøret Flagermus Dværgflagermus Troldflagermus Pipistrelflagermus Myotis daubentonii Myotis dasycneme Myotis mystcinus Myotis brandtii Myotis nattereri Myotis bechsteinii Vespertilio murinus Estesicus serotinus Nyctalus noctula Barbastella barbastellus Plecotus auritus Pipistrellus pygmaeus Pipistrellus nathusii Pipistrellus pipistrellus Gnavere Hasselmus Birkemus Rodentia Muscardinus avellanarius Sicista betulina Rovdyr Odder Carnivora Lutra Lutra Hvaler Alle arter, herunder Marsvin Cetacea Phocoena phocoena PADDER Butsnudet frø Rana temporaria Grøn frø Rana esculenta Latterfrø Rana ridibunda RUNDMUNDE Flodlampret Lampetra fluviatilis FISK Støre Alle arter af stør, der ikke er opført i bilag IV i EF-habitatdirektivet Accipenseridae Accipenser spp. Stalling Laks Thymallus thymallus Salmo salar (kun i ferskvand) Karpefisk Alle arter af Barbe Cyprinidae Barbus spp. (Forkortelsen »spp.« henviser til samtlige arter tilhørende denne familie eller slægt) Stavsild Alle arter af stavsild Clupeidae Alosa spp. LEDDYR Flodkrebs Astacus astacus IGLER, SNEGLE

MUSLINGER Lægeigle Hirudo medicinalis Vinbjergsnegl Helix pomatia Flodperlemusling Margaritifera margaritifera MOSSER

LAVER Rensdyrlav Cladonia L. spp. Hvidmos Leucobryum glaucum Sphagnum Sphagnum L. spp. PLANTER Otteradet ulvefod Lycopodium selago Bjergulvefod Lycopodium alpinum Cypresulvefod Lycopodium tristachyum Flad ulvefod Lycopodium complanatum Almindelig ulvefod Lycopodium clavatum Femradet ulvefod Lycopodium annotinum Liden ulvefod Lycopodium inundatum Guldblomme Arnica montana Bilag 5 Liste over danske plantearter, der er beskyttet efter § 50, stk. 3 PLANTER Enkelt månerude Botrychium simplex Liden najade Najas flexilis Fruesko Cyripedium calceolus Mygblomst Liparis loeselli Vandranke Luronium natans Gul stenbræk Saxifraga hirculus Krybende sumpskærm Helosciadium repens (Apium repens)