Obsah (7)

§ 5§ 19§ 31§ 18§ 27§ 12§ 2

lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse 2009 2009-10-02 2009-10-08 2022-12-13 Historic 951 Lovtidende A 2009-10-08 2011-08-11 A20090152730 2009-12-27 Lov om ændring af lov om erhvervsuddann

lov om produktionsskoler\n(Tilskud til udlændinges deltagelse i erhvervsuddannelse, Tvistighedsnævnets kompetence, omlægning af finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelse, permanentgørelse af produktionsskoleforsøg for elever fra Sydslesvig m.v.) A20100014030 2010-02-09 Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område\n(Behandling af klager over bedømmelse af prøver) A20100064030 2010-06-14 Lov om ændring af lov om folkeskolen

lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse \n(10. klasse på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse) erhvervsskoler erhvervsuddannelse Nej Bertel Haarder Pushpinder Kaur Mann Undervisningsministeriet Undervisningsmin.,\n Institutionsstyrelsen, j.nr. 053.71D.031 Børne-

Undervisningsministeriet Institutionsstyrelsen Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse Herved bekendtgøres lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af

1. september 2008, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 289 af
2. april 2009, § 22 i lov nr. 516 af
3. juni 2009, § 6 i lov nr. 537 af
4. juni 2009

§ 5i lov nr.

590 af

1. juni
2. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud efter økonomi-

erhvervsministerens bestemmelse, jf. § 25, stk. 1, i lov nr. 516 af

1. juni 2009, der er gengivet i bekendtgørelsens slutning. Den indtil da gældende bestemmelse er gengivet i note
2. Kapitel 1 Godkendelse af institutionerne §
3. Loven omfatter institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Institutionerne er selvejende

godkendt af undervisningsministeren til at give erhvervsrettet grund-

efteruddannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt.,

kan efter aftale med et erhvervsakademi eller en professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsakademi, gennemføre erhvervsakademiuddannelser

efter-

videreuddannelser i tilknytning hertil, jf. kapitel 4

4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser

kapitel 3 a

3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse

videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Institutionerne kan i særlige tilfælde give erhvervsrettet uddannelse på niveauet for mellemlange videregående uddannelser. Undervisningsministeren kan godkende, at en institution inden for den offentlige forvaltning

så kan udbyde almengymnasial uddannelse. Stk.

1. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om 1) uddannelserne, 2) adgang til uddannelserne, 3) kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen, 4) kvalifikationskrav til lærere, 5) klager til institutionen fra deltagere i uddannelse, herunder om klagefrist. Stk.
2. Ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 2, nr. 1, kan undervisningsministeren bestemme, at uddannelsesaktiviteten ikke godkendes som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte. §
3. Undervisningsministeren kan godkende en institution efter § 1, hvis institutionen indgår som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende eller regional planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen. Stk.
4. En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institutionen, herunder i forhold til behovet for uddannelsesudbydere i en landsomfattende eller regional planlægning, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed. Stk.
5. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af en institution, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for institutionen,

kan fastsætte vilkårene for institutionens videreførelse. Stk.

1. Institutionens forhold reguleres i en vedtægt, som er godkendt af undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om vedtægternes indhold i en af undervisningsministeren udstedt standardvedtægt. §
2. I tilfælde af institutionens ophør anvendes tiloversbleven formue til undervisnings-

uddannelsesformål efter undervisningsministerens bestemmelse, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Hvis der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes institutionens nettoformue opgjort pr.
3. december 1990 samt gaver skænket den
4. januar 1991 eller senere i form af løsøre, fast ejendom

anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i den til enhver tid gældende vedtægt. For institutioner, der på tidspunktet for overgang til denne lov er godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, er datoerne i 1. pkt. dog henholdsvis 31. december 1993

1. januar
2. Stk.
3. Formue hidrørende fra en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, der pr.
4. december 2006 var amtskommunal, jf. § 4 a, stk. 1, tilfalder statskassen ved institutionens ophør. Stk.
5. For fusionerede uddannelsesinstitutioner, hvori indgår selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, opgøres de enkelte institutioners formueandel, jf. stk. 1

2, på fusionstidspunktet. Ved ophør tilfalder den del af nettoformuen, der hidrører fra de tidligere amtskommunale institutioners formue, statskassen. Øvrig nettoformue fordeles efter reglerne i stk. 1

1. Stk.
2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1

1. §
2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere institutioner, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til studentereksamen, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen samt bestyrelsen for en eller flere institutioner for almen voksenuddannelse m.v. godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne

tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægning mellem en institution for almengymnasiale uddannelser, uddannelsen til højere forberedelseseksamen eller almen voksenuddannelse

en institution for erhvervsrettet uddannelse finder bestemmelsen i § 26 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v. anvendelse for den del af den sammenlagte institution, der varetager uddannelsen til stx, hf eller avu. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver

gæld til den fortsættende institution. Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at en institution, der er godkendt efter loven, ved spaltning overdrager sine aktiver

gæld som helhed eller en del heraf til en eller flere selvejende uddannelsesinstitutioner. Stk. 3. Det er en betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1

2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke udløses ved sammenlægningen eller spaltningen. Stk. 4. Sammenlægning

spaltning efter stk. 1

2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter kapitel 15 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1

1. 1) Indtil ændringen i § 22 i lov nr. 516 af
2. juni 2009 er sat i kraft af økonomi-

erhvervsministeren, er bestemmelsen i § 4, stk. 5, sålydende: »Undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1

2«. § 4 a. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der tidligere var amtskommunale, eller som er resultatet af en eller flere sammenlægninger eller spaltninger af selvejende uddannelsesinstitutioner, der tidligere var amtskommunale, er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Stk.

1. Institutioner, der forud for den
2. januar 2007 var godkendt efter § 1, stk. 1, kan beslutte at være selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Dette skal fremgå af institutionens vedtægt. Kapitel 2 Institutionens bestyrelse §
3. Institutionen ledes af en bestyrelse. Stk.
4. Bestyrelsen består af 6-12 medlemmer. Undervisningsministeren kan dog tillade, at bestyrelsen består af flere end 12 medlemmer, jf. stk.
5. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af stemmeberettigede medlemmer er udefrakommende, primært fra institutionens lokalområde. Bestyrelsen vælger en formand blandt de medlemmer, der er udefrakommende. Stk.
6. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme institutionens strategiske virke med deres erfaring

faglige indsigt i uddannelse

i arbejdsmarkedets behov for uddannelserne. Stk. 4. De udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab

skal tilsammen have erfaring med ledelse, organisation

økonomi, herunder vurdering af budgetter

regnskaber. En eller flere kommunalbestyrelser i forening udpeger 1 medlem til bestyrelsen. De medlemmer, der udpeges af arbejdsgiver-

arbejdstagerorganisationer, skal være ligeligt repræsenteret i bestyrelsen. Stk. 5. 2 medlemmer udpeges af

blandt medarbejderne ved institutionen, hvoraf 1 har stemmeret. Elevrådet, jf. § 35, udpeger 2 medlemmer, hvoraf 1 har stemmeret. Eleven, der har stemmeret, skal være myndig. Medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod afskedigelse

anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Stk. 6. Institutionens leder er bestyrelsens sekretær

deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Stk.

1. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen: 1) Personer der udlejer ejendomme m.m. til institutionen. 2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til institutionen. 3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, der er omfattet af nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der er omfattet af nr.
2. 4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, der er omfattet af nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der er omfattet af nr.
3. Stk.
4. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 7, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter regler herom. Stk.
5. For bestyrelsen, lederen

andre ansatte ved institutionen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet

i kapitel 8 om tavshedspligt m.v., jf. dog § 4 a, stk.

1. Stk.
2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade fravigelse fra bestemmelserne i stk. 2

4, herunder i forbindelse med sammenlægning af institutioner. §

1. Institutionen kan yde bestyrelsen særskilt vederlag efter nærmere regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren. Bestyrelsens opgaver §
2. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke. Stk.
3. Efter indstilling fra lederen fastlægger bestyrelsen det årlige program for institutionens virksomhed

godkender budget

regnskab. § 8. Bestyrelsen skal arbejde for, at institutionens udbud af erhvervsrettet grund-, efter-

videreuddannelse, jf. § 1, i videst muligt omfang tilgodeser behovet for relevant uddannelse hos uddannelsessøgende

virksomheder. Stk. 2. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om institutionens udbud af erhvervsrettet grund-, efter-

videreuddannelse

om iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter som indtægtsdækket virksomhed

anden relevant aktivitet. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde give institutionen påbud om at udbyde en bestemt uddannelse. § 9. Bestyrelsen ansætter

afskediger lederen

godkender efter indstilling fra lederen ansættelse

afskedigelse af institutionens øvrige personale. Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for lederens virksomhed

kan bemyndige lederen til i et nærmere bestemt omfang at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen. Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf

anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af institutionens bestyrelse. Stk. 4. Bestyrelsen ansætter

afskediger institutionens revisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om den valgte revisor

om revisorskift. Bestyrelsens ansvar §

1. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud, jf. §
2. Stk.
3. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte, 1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller 2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt. Stk.
4. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage,

kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt. §

1. Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål. Stk.
2. Institutionen er forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan

til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes byggevirksomhed. Stk. 3. Institutionen skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder: 1) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant. 2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn. 3) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). 4) I værdipapirer fra et EU/EØS-medlemsland, som efter deres art

sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 1-3, bortset fra aktier

investeringsforeningsbeviser. Stk. 4. Institutionen kan uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse,

i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved opnår økonomiske fordele. Andelene

aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den økonomiske fordel. Søgsmålskompetence §

1. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren. Institutionens leder §
2. Institutionens daglige ledelse varetages af en leder, der påser, 1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, 2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige, 3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes,

4) at institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger

retningslinjer. Stk.

1. Lederen afgiver forslag til program for institutionens virksomhed i det kommende år til bestyrelsen. Kapitel 3 Tilskud §
2. En institution, der er godkendt efter loven, skal i sit virke som selvejende institution være uafhængig,

institutionens midler må alene komme institutionens formål til gode. §

1. Undervisningsministeren yder tilskud eller lån til institutionerne efter stk. 2-
2. Stk.
3. Undervisningsministeren yder tilskud til fællesudgifter i form af grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove,

taxametertilskud, der ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever

en takst pr. årselev. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser. Stk. 3. Undervisningsministeren yder taxametertilskud til institutionernes erhvervelse

opretholdelse af lokaler, bygninger

arealer ud fra den enkelte institutions antal årselever

en takst pr. årselev. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse af årselever efter stk. 2

1. Stk.
2. Udenlandske deltagere i videregående uddannelser kan kun indgå i beregningen efter stk. 2

3

§ 19, stk.

4, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 6, 3) er udvekslet med danske deltagere efter aftale mellem institutionen

en institutionen i udlandet eller 4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. Stk.

1. En udenlandsk studerende er omfattet af stk. 5, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen. Stk.
2. Institutionens udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske deltagere end dem, der er nævnt i stk. 5

6, sker som indtægtsdækket virksomhed. Stk. 8. Undervisningsministeren kan yde lån

tilskud til institutioner, der efter ministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at institutionen følger ministerens krav til omlægning af institutionens virksomhed med henblik på genopretning af institutionens økonomi. Stk. 9. Undervisningsministeren kan yde tilskud

lån i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af institutioner. § 15 a. Undervisningsministeren kan godkende, at en institution driver kollegievirksomhed som indtægtsdækket virksomhed, hvis institutionen var en amtskommunal institution

drev kollegievirksomhed pr.

1. december
2. Tilsvarende gælder for institutioner, der sammenlægges med en tidligere amtskommunal institution, hvori der indgår et kollegium. §
3. Kommuner kan yde tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse til anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning. Kommuner kan ikke uden særlig lovhjemmel yde tilskud til institutionernes driftsudgifter eller lån til anlægsudgifter. §
4. Aftaler, herunder husleje-

ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for institutionerne end sædvanlige markedsvilkår,

skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. § 18. Undervisningsministeren kan yde tilskud til kostafdelinger, hvis disse 1) drives af en institution godkendt efter loven eller af en anden selvejende institution

2) er bolig for deltagere i tilskudsberettigede uddannelser. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om optagelse på kostafdelinger

om betaling for kost

logi. Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 udgøres af taxametertilskud, der ydes ud fra den enkelte kostafdelings antal kostårselever

en takst pr. kostårselev. Taksterne pr. kostårselev fastsættes på de årlige finanslove for forskellige grupper af deltagere i uddannelse. Deltagere, der betaler fuld pris for benyttelse af kostafdelingen i henhold til regler fastsat efter stk. 2, indgår ikke i tilskudsberegningen. Der kan derudover ydes grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse af kostårselever for forskellige grupper af deltagere efter stk. 3. § 18 a. Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever, kursister

studerende, der efter lov om erhvervsuddannelser, lov om uddannelsen til studentereksamen, lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx)

højere teknisk eksamen (htx)

efter lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen skal have tilbud om specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt efter § 37 c,

som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom. Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til specialpædagogisk bistand. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af de særlige tilskud efter stk. 1

2, herunder om ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, frister, tildeling, udbetaling, udbetaling af forskud til

tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne har afholdt i overensstemmelse med tildelingen. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte institutioner skal indsende nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse med tildeling

kontrol af tilskud, herunder at oplysninger skal gives i elektronisk form. § 18 b. Undervisningsministeren yder tilskud til pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, på grundlag af den enkelte institutions antal af årspædagogikumkandidater. Takster pr. årspædagogikumkandidat fastsættes på de årlige finanslove for en eller flere grupper af uddannelsesforløb. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger

om opgørelse af årspædagogikumkandidater. §

1. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til de direkte undervisningsudgifter til uddannelse ved institutionerne i tilfælde, hvor der ikke ydes tilskud til undervisningsudgifterne efter lovgivningen om uddannelserne. Stk.
2. Tilskuddet ydes som et taxametertilskud ud fra den enkelte institutions antal årselever

en takst pr. årselev. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove. Stk.

1. Undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse af årselever. Stk.
2. Staten yder et særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse, hvor der ikke ydes tilskud efter lovgivningen om uddannelserne. Taksten fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for

beregning af det særlige tilskud. § 20. Undervisningsministeren kan helt eller delvis yde tilskud til udviklings-

forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål samt til iværksættelse af nye uddannelser ved institutionerne. §

1. Ydelse af tilskud efter §§ 15-19 er betinget af, at tilvækst i formuen hidrørende fra perioden den
2. januar 1991 eller senere, henholdsvis den
3. januar 1994, for institutioner, der på tidspunktet for overgang til denne lov er godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, i tilfælde af institutionens eller kostafdelingens ophør anvendes til undervisnings-

uddannelsesformål efter undervisningsministerens bestemmelse. Dette gælder dog ikke de i § 3, stk. 2, nævnte gaver. § 21 a. Tilskud efter §§ 15, 18-20

37 c ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms),

som institutionerne afholder ved køb af varer

tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter §§ 15, 18-20

37 c. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nær­me­re regler om kompensationen efter stk. 2

kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne. § 21 b. Undervisningsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi

udvikling bemyndige Universitets-

Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af de bygninger, huslejekontrakter

leasingkontrakter, som Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 overtager fra amtskommunerne, Københavns

Frederiksberg Kommuner, Bornholms Regionskommune

Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 12 i lov nr. 590 af

1. juni
2. §
3. Institutionerne disponerer frit inden for deres formål ved anvendelsen af de samlede statslige tilskud efter §§ 15-21

øvrige indtægter under ét. Det er en betingelse, at institutionerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser

formål,

gennemfører den uddannelsesaktivitet, kostafdelingsaktivitet eller anden aktivitet, som tilskuddene er betinget af. Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions-

undervisningsformål. Stk.

1. Hvis tilskud efter § 20 er ydet under forudsætning af, at uforbrugte midler tilbagebetales, er dette tilskud ikke omfattet af stk.
2. §
3. Institutionerne skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn-

ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen. Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 1,

§§ 19

-25 i lov om tjenestemænd finder anvendelse på det personale ved institutionerne, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk. 4, i tjenestemandsloven gælder for medlemmer af institutionernes bestyrelser. §

1. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til institutionerne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. §
2. Institutionerne skal som betingelse for at opnå tilskud følge Finansministeriets regler om udbud

udlicitering af statslige drifts-

anlægsopgaver. Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om institutionernes budget-

bevillingssystem

om udbetaling af tilskud til institutionerne. Kapitel 4 Regnskab

revision § 26. Institutionernes regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance

anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen

institutionens leder. Institutionernes årsregnskab indsendes til Undervisningsministeriet. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro

love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 7

1. Stk.
2. Institutionernes regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for institutionen en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet

rigsrevisor om den udpegede interne revisor

om skift af intern revisor. Stk. 3. Undervisningsministeren

rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor

den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 2,

1. pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor. Stk.
2. Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Institutionens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren. Stk.
3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud. §
4. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede

registrerede revisorer. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor. § 28. Hvis det af revisionsprotokollen fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af institutionens midler, skal undervisningsministeren, hvis revisionen giver anledning hertil, snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig

forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis ministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold. Kapitel 5 Tilsyn

oplysningsforpligtelser §

1. Undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne. Stk.
2. Finder undervisningsministeren, at en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med lovgivningen eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til lovgivningen, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed. §
3. Undervisningsministeren kan for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler om løn-

ansættelsesvilkår, jf. § 23, stk. 1, eller ministerens påbud, jf. § 29, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Ministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for institutioner, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en institutions virksomhed må indstilles. Ministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger. § 30 a. Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren konstaterer, at kvaliteten i en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. Stk. 2. Indsatsaftalen skal blandt andet fastsætte mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen

de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet. Stk.

1. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelse i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale. §
2. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra institutionerne om uddannelserne, deltagere i uddannelse, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb

andre aftaler, institutionernes drift i øvrigt

om bestyrelsens medlemmer, jf. § 5, stk. 7

8, til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn

udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol-

sikkerhedsforanstaltninger. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Stk.

1. Undervisningsministeren kan bestemme, at institutionerne eller grupper af institutioner skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Stk.
2. Undervisningsministeren kan ved institutionernes anvendelse af forskellige administrative systemer fastsætte krav hertil. Stk.
3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionen

Undervisningsministeriet, mellem institutionen

andre offentlige myndigheder

uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning samt mellem institutionen

brugerne af institutionen, herunder om anvendelsen af digital signatur. § 32. Institutionerne skal som betingelse for at opnå tilskud følge påbud, regler m.v. fra undervisningsministeren efter § 29, stk. 2,

§ 31. § 33.

Institutionerne skal sikre, at informationer om institutionerne efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse på en lettilgængelig måde er oplyst på institutionernes hjemmeside på internettet. Kapitel 6 Samarbejde

rådgivning § 33 a. En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, kan efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse, en eller flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner, erhvervsakademier samt private gymnasieskoler, studenterkurser

kurser til højere forberedelseseksamen varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk.

1. For institutionens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter § 21 a tilsvarende anvendelse. § 33 b. (Ophævet) §
2. Institutionerne samarbejder med andre institutioner, der er godkendt efter loven,

andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt,

at de informerer

vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbuddet af uddannelser. Stk. 2. Som led i samarbejdet danner institutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal. § 34 a. Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet

kapaciteten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt

varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private gymnasieskoler

private hf-kurser. Stk. 2. Med henblik på at understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet efter ansøgning fra en selvejende institution yde formåls-

tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag

mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 5, bortset fra ungdomsuddannelser, som finder sted på private hf-kurser

private gymnasieskole, samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådet opgave dog af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. De institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere af de i stk. 5, nr. 3-5, nævnte ungdomsuddannelser i regionen, samarbejder med regionsrådet

med andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, om den i stk. 1 nævnte koordinering. Stk. 4. Samarbejdet efter stk. 3 mellem de institutioner, som udbyder de i stk. 5, nr. 1-2, nævnte uddannelser,

regionsrådet foregår dog gennem de forpligtende samarbejder, som er nævnt i § 7 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen

§ 18c, stk.

1, i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen. Stk.

1. Koordineringen omfatter: 1) Uddannelsen til studentereksamen. 2) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen. 3) Uddannelsen til højere handelseksamen. 4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen. 5) Grundforløbende i erhvervsuddannelserne. § 34 b. Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen for de i § 34 a, stk. 5, nr. 3-5, nævnte uddannelser. §
2. Der nedsættes et råd for deltagere i uddannelse ved hver institution for erhvervsrettet uddannelse. Undervisningsministeren fastsætter regler om valg af rådene

disses virksomhed. Rådet udpeger repræsentanter for deltagere i uddannelse til udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for deltagerne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor deltagernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. § 35 a. Ministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde

sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser

for ungdoms-

voksenuddannelser på Bornholm. Kapitel 7 Forskellige bestemmelser § 36. Institutionerne skal ved udbud af kurser

andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed følge god markedsføringsskik

må ikke påføre andre ubillig priskonkurrence. § 37. Institutionerne kan udbyde tilskudsberettiget erhvervsrettet grund-

efteruddannelse, når institutionen er godkendt hertil i overensstemmelse med reglerne for uddannelserne eller efter denne lovs § 19. Stk. 2. For andre uddannelsesinstitutioner, private udbydere

virksomheder, der er godkendt til at udbyde bestemte uddannelser i overensstemmelse med reglerne for uddannelserne, finder reglerne i §§ 18

29-31 anvendelse, for så vidt angår de pågældende uddannelser. Undervisningsministeren kan bestemme, at §§ 15

26-28 finder hel eller delvis anvendelse,

at § 33 finder anvendelse. § 37 a. For undervisning efter lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx)

højere teknisk eksamen (htx) gælder § 46, stk. 1-8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v. Stk. 2. Undervisningsministeren kan delegere sin beføjelse efter § 46, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v. § 37 b. (Ophævet) § 37 c. Undervisningsministeren kan godkende, at institutioner, der er godkendt til udbud af højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx), jf. § 1, kan udbyde International Baccalaureate (IB). Stk.

1. Undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelse efter stk.
2. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger

opgørelse af aktivitet. Klage § 38. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en institutions afgørelser indbringes for ministeren. § 38 a .Afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer om tildeling af tilskud til ekstraudgifter til elever, kursister

studerende med behov for specialpædagogisk bistand, jf. § 18 a, kan af eleverne

de studerende inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse. Stk.

1. Ved behandling af en klage over afgørelse i henhold til stk. 1 tiltrædes ankenævnet af et særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer. Stk.
2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om klageproceduren, jf. stk.
3. Kapitel 8 Ikrafttrædelses-

overgangsbestemmelser §

1. Loven træder i kraft den
2. juli 2002, jf. dog §
3. Stk.
4. Følgende love ophæves: 1) Lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af
5. oktober
6. 2) Lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af
7. juni
8. Stk.
9. Regler fastsat med hjemmel i de i stk. 2 nævnte love, bortset fra bekendtgørelse nr. 510 af
10. juni 2000 om standardvedtægt for arbejdsmarkedsuddannelsescentre

bekendtgørelse nr. 1155 af 19. december 1994 om ydelse

afvikling af statslån til selvejende arbejdsmarkedsuddannelsescentre til køb, opførelse

ombygning af fast ejendom, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov eller ophæves. Stk.

1. Lokale uddannelsesudvalg, der er oprettet i medfør af § 25 i den ved stk. 2, nr. 2, ophævede lov, fortsætter med at varetage deres hidtidige opgaver i henhold til nævnte lovs §
2. Stk.
3. § 5, stk. 2-4, skal for institutioner, der på tidspunktet for overgang til denne lov er godkendt efter lov om erhvervsskoler eller efter lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, senest være opfyldt ved førstkommende nyudpegning af bestyrelsesmedlemmer. I institutioner, der er resultatet af en sammenlægning af sådanne institutioner, kan lokale institutioner

interesseorganisationer med tilknytning til institutionen i den første udpegningsperiode efter sammenlægningen udpeges til bestyrelsen uden stemmeret. Stk. 6. § 26, stk. 4, 2. pkt.,

§ 27, stk.

1

2, skal for institutioner, der på tidspunktet for overgang til denne lov er godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, være opfyldt senest den 1. juli 2003, eller når revisor lovligt kan opsiges ifølge kontrakten. Stk. 7. § 14, stk. 2

3, i lov nr. 478 af

1. maj 2000 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner gælder for institutioner, der på tidspunktet for overgang til denne lov er godkendt efter lov om erhvervsskoler. Stk.
2. Personale ansat ved et af statens AMU-centre pr.
3. december 1995, som var omfattet af reglerne om statens understøttelsesordning til ikkepensionssikret personale i statens tjeneste,bevarer retten til understøttelse efter reglerne. §
4. Institutioner, der er godkendt efter de i § 39, stk. 2, nævnte love, overgår ved lovens ikrafttræden til godkendelse efter denne lovs § 2, stk.
5. Institutionernes vedtægter skal være bragt i overensstemmelse med denne lov senest den
6. januar
7. Undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelsen af en institution, hvis betingelsen i
8. pkt. ikke opfyldes. Stk.
9. Institutioner, der på tidspunktet for overgang til denne lov er godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, overgår til bygningstaxameter, jf. § 15, stk. 3, pr.
10. januar
11. Ved overgang til bygningstaxameter kan disse institutioner i en overgangsperiode, hvis længde fastsættes af undervisningsministeren, få bygningstilskuddet reguleret med et tillæg eller fradrag, som fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem bygningstilskuddet efter de hidtidige

de nye regler. Tillæg

fradrag aftrappes gradvis

bortfalder ved overgangsperiodens udløb. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg

fradrag efter stk.

1. Stk.
2. Institutioner, der på tidspunktet for overgang til denne lov er godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, får afregnet deres mellemregninger med staten pr.
3. januar 2003 i løbet af
4. Stk.
5. Undervisningsministeren kan på nærmere bestemte vilkår overdrage statens faste ejendomme til de i stk. 4 nævnte institutioner. Udstyr

lignende, der til brug for institutionerne er stillet til rådighed af staten, overgår til institutionernes ejendom. Stk.

1. Undervisningsministeren kan i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af institutioner for erhvervsrettet uddannelse i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 17, stk. 3, 2.-
2. pkt., om, at godkendelse som hovedregel kun gives inden for et uddannelsessystem,

om minimumsaktivitet pr. uddannelsessted inden for et fastlagt geografisk område som grundlag for godkendelse til at udbyde konkrete arbejdsmarkedsuddannelser. § 41. Loven gælder ikke for Færøerne

Grønland. §§ 42-

1. (Udeladt) Lov nr. 1080 af
2. december 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 11 Stk.
3. Loven træder i kraft den
4. januar 2003, jf. dog stk.
5. Stk. 2-
6. (Udeladt) Lov nr. 1083 af
7. december 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 9 Loven træder i kraft den
8. januar
9. Lov nr. 418 af
10. juni 2003 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 24 Stk.
11. Loven træder i kraft den
12. juli
13. Stk. 2-
14. (Udeladt) Lov nr. 1156 af
15. december 2003 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 9 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

finder anvendelse i forbindelse med afskedigelser, hvor afgørelse om afskedigelse træffes efter lovens ikrafttræden,

i forbindelse med anden ændring af forholdende, der sker efter lovens ikrafttræden. 2) Loven er kundgjort i Lovtidende den

1. december
2. Lov nr. 98 af
3. februar 2004 indeholder følgende ikrafttrædelses bestemmelser: § 10 Stk.
4. Loven træder i kraft den
5. august 2005, jf. dog stk. 2-
6. Stk. 2-
7. (Udeladt) § 11 Loven gælder ikke for Færøerne

Grønland, men kan ved kongelig anordning, for så vidt angår §§ 1, 2

7, sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsigter. Lov nr. 361 af

1. maj 2004 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 9 Stk.
2. Loven træder i kraft den
3. juli
4. Stk.
5. (Udeladt) Lov nr. 334 af
6. maj 2005 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 8 Loven træder i kraft den
7. august 2006

gælder for udenlandske studerende, deltagere

elever, der optages med henblik på at påbegynde en uddannelse i efterårssemestret 2006 eller senere. Lov nr. 590 af

1. juni 2005 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 14 Stk.
2. Loven træder i kraft den
3. januar 2007, jf. dog stk. 2

1. Stk. 2-
2. (Udeladt) Stk.
3. De amtskommunale

kommunale institutioner, der ved lovens ikrafttræden udbyder uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf), grundlæggende sociale-

sundhedsuddannelser

almen voksenuddannelse, overgår den 1. januar 2007 til godkendelse efter henholdsvis § 6, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, § 15, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelse til højere forberedelseseksamen, § 2, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

§ 12, stk.

1, i lov om almen voksenuddannelse

om voksenuddannelsescentre. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra den midlertidige bestyrelse beslutte, at Bornholms Sundheds-

Sygeplejeskole overgår den 1. januar 2007 til godkendelse efter § 2, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

kan i den forbindelse fravige lovens bestemmelser. Udkast til vedtægt indsendes af den midlertidige bestyrelse til Undervisningsministeriet inden den

1. november
2. Undervisningsministeren kan fastsætte institutionens vedtægt, hvis institutionen ikke har en godkendt vedtægt inden den
3. januar
4. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra den midlertidige bestyrelse

bestyrelsen for en institution for erhvervsrettet uddannelse beslutte, at en amtskommunal institution, jf.

1. pkt., fra den
2. januar 2007 inddrages i en institution for erhvervsrettet uddannelse. Undervisningsministeren kan ligeledes efter indstilling fra de midlertidige bestyrelser beslutte, at en amtskommunal institution sammenlægges med en anden amtskommunal institution, jf.
3. pkt. Stk.
4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud

kan herunder for de i § 6, jf. § 7, nævnte institutioner i en overgangsperiode fravige bestemmelserne om tilskud i kapitel 3 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at der i 2007 forsat vil være mulighed for at give tilskud som taxameterbevilling til almen voksenuddannelse

prøveforberedende enkeltfagsuddannelse. Stk. 6-

1. (Udeladt) Lov nr. 576 af
2. juni 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 5 Stk.
3. Loven træder i kraft den
4. januar
5. Bestemmelserne i § 1, nr. 2

§ 2, nr.

10, træder i kraft dagen efter, at loven er bekendtgjort i Lovtidende med henblik på at forberede bygningsovertagelsen. 3) Loven er kundgjort i Lovtidende den

1. juni
2. Stk.
3. Institutionens vedtægter, jf. § 2, nr. 3, skal være bragt i overensstemmelse med loven senest den
4. januar
5. Stk.
6. (Udeladt) Stk.
7. Undervisningsministeren fastsætter krav til indhold af åbningsbalancen for en amtskommunal institution, der ved lovens ikrafttræden udbyder uddannelsen til studentereksamen, uddannelsen til højere forberedelseseksamen, grundlæggende social-

sundhedsuddannelser

almen voksenuddannelse, herunder om indholdet af åbningsbalancen for en institution, som efter undervisningsministerens beslutning den

1. januar 2007 inddrages i en institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 590 af
2. juni
3. Lov nr. 578 af
4. juni 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 17 Stk.
5. Loven træder i kraft den
6. juli 2006

finder anvendelse for rabat, der gives fra den

1. januar 2007, jf. dog stk.
2. Stk.
3. §§ 18

19 træder i kraft den

1. januar
2. Stk. 3-
3. (Udeladt) Lov nr. 561 af
4. juni 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 16 Stk.
5. Loven træder i kraft den
6. august 2007, jf. dog stk.
7. Stk.
8. (Udeladt) Lov nr. 562 af
9. juni 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 49 Stk.
10. Loven træder i kraft den
11. juni 2007, jf. dog stk. 2

1. Stk.
2. Bestemmelserne i §§ 69-79 træder i kraft den
3. januar
4. Stk. 3-
5. (Udeladt) Lov nr. 346 af
6. maj 2008 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 49 Stk.
7. Loven træder i kraft den
8. maj
9. Stk. 2-
10. (Udeladt) Lov nr. 475 af
11. juni 2008 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 19 Stk. 1 Loven træder i kraft den
12. august
13. Stk.
14. Loven har virkning for lærere uden pædagogikum, der ansættes efter lovens ikrafttræden. Stk.
15. Pædagogikumkandidater, der er blevet ansat i en uddannelsesstilling på de almengymnasiale institutioner,

lærere, der er blevet ansat på prøve på de erhvervsgymnasiale institu­tioner, i perioden fra den 1. august 2006 til den 31. juli 2009, kan til

med sommeren 2011 færdiggøre pædagogikum efter de hidtil gældende bestemmelser i kapitel 6 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), kapitel 6 i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)

kapitel 6 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx)

højere teknisk eksamen (htx)

regler udstedt i medfør heraf. Stk. 4. Der kan efter retningslinjer fastsat på de årlige finanslove ydes tilskud til aktivitet omfattet af stk. 3 efter § 30, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 23, nr. 2,

§ 18

b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som affattet ved denne lovs § 24, nr.

1. Lov nr. 543 af
2. juni 2008 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 6 Stk. Loven træder i kraft den
3. august
4. Stk.
5. (Udeladt) Lov nr. 289 af
6. april 2009, § 2, hvis indsatte ny § 18 a, stk. 2

ny § 37 c,

ændrede affattelsen af §§ 18 a, stk. 3, 1. pkt.,

21 a, stk. 1

2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 4 Stk.

1. Loven træder i kraft den
2. august
3. Stk.
4. Institutioner, der ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde International Baccalaureate (IB), opretholder denne godkendelse. Lov nr. 516 af
5. juni 2009, hvis § 22 ændrede affattelsen af § 4, stk. 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 25 Stk.
6. Økonomi-

erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Stk. 2-

1. (udeladt) Lov nr. 537 af
2. juni 2009, hvis § 6 ændrede affattelsen af § 1, stk. 2,
3. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 8 Loven træder i kraft den
4. juli
5. Lov nr. 590 af
6. juni 2009, hvis § 5 ændrede affattelsen af § 15, stk. 1, indsatte ny § 15, stk. 5, nr. 2,

stk. 6

ændrede affattelsen af § 15, stk. 7, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 8 Loven træder i kraft den 1. juli 2009.