BEK H#LOKDOK04 B B20100100005 BE004276 132878 Bekendtgørelse om ret til barseldagpenge 2010 2010-08-19 2010-08-21 2026-06-23 Historic 1000 Lovtidende A 2010-08-21 2012-11-29 A20120106929 2012-11-14 Be

§ 21, stk.

1, anvendes årsopgørelsens oplysninger om: 1) Overskud af virksomhed og udlejningsejendom korrigeret for renteudgifter og renteindtægter, der vedrører virksomheden. 2) Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle. 3) Egne syge- og barseldagpenge og andre indtægter, jf.

§ 20, stk.

1 og

1. Stk.
2. Som beregningsgrundlag for en medarbejdende ægtefælle, jf.

§ 21, stk.

1, anvendes årsopgørelsens oplysninger om: 1) Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle. 2) Egne syge- og barseldagpenge og andre indtægter, jf.

§ 20, stk.

1 og

1. Stk.
2. Barseldagpenge beregnet efter stk. 1 og 2, og barseldagpenge udbetalt efter

§ 21, stk.

5, kan ikke reguleres som følge af senere ændring af arbejdsfortjenesten. Stk. 4. Ved beregning af barseldagpenge til personer, der før barseldagpengeperiodens begyndelse modtog en godtgørelse efter lov om social service for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov modtog vederlag ved pasning af en døende eller modtog dagpenge efter barsellovens § 26 ved pasning af et alvorligt sygt barn, anvendes årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår eller et revisorattesteret regnskab, jf.

§ 21, stk.

3, nr.

1. Stk.
2. Har en person modtaget en ydelse efter lov om børnepasningsorlov og supplerende tilskud efter lov om social service til forældre med børnepasningsorlov, beregnes barseldagpengene på grundlag af årsopgørelsens oplysninger om størrelsen af de udbetalte ydelser samt overskud ved den selvstændige erhvervsvirksomhed eller et revisorattesteret regnskab, jf.

§ 21, stk.

3, nr.

1. Kapitel 8 Beregning af barseldagpenge til lønmodtagere i tilfælde, hvor barsellovens § 33, stk. 1,
2. pkt., ikke kan anvendes §
3. Til lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid eller timefortjeneste beregnes barseldagpenge under fraværet på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste i de seneste 4 uger før fraværets begyndelse. Stk.
4. Samme beregningsmåde kan anvendes til lønmodtagere, hvis beskæftigelse ved fraværets begyndelse er eller under fraværet midlertidigt ville have været afbrudt på grund af produktionsstop som følge af råvaremangel, vejrlig og lignende, såfremt timefortjenesten ikke kan fastslås. Stk.
5. Hvis antallet af arbejdstimer i 4-ugers perioden ikke kan anses for sædvanligt, anvendes det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste inden for de seneste 13 uger før fraværets begyndelse. §
6. Ved skiftende arbejdstid i en på forhånd fastlagt turnus, hvor arbejdstiden i enkelte uger i turnusperioden overstiger normaltimetallet, kan der udbetales mere end det ugebeløb, der er nævnt i barsellovens § 35, stk.
7. Stk.
8. For hele turnusperioden kan der pr. arbejdstime højst udbetales det i barsellovens § 35, stk. 1, nævnte ugebeløb divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden. Stk.
9. Ved arbejde i holddrift, hvor den normale overenskomstmæssige arbejdstid på
10. og
11. skift afviger fra den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde, beregnes barseldagpengene på grundlag af den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde og lønmodtagerens timefortjeneste ved dagarbejdet, dog højest med det beløb, der er nævnt i barsellovens § 35, stk.
12. Stk.
13. Ved weekendarbejde, hvorved forstås arbejde, der i henhold til gældende overenskomst som udgangspunkt alene udføres på lørdage eller søndage, og hvorved den overenskomstmæssige arbejdsforpligtelse herved er opfyldt, beregnes et særligt timebeløb ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde med den normale overenskomstmæssige arbejdstid for weekendarbejde og gange med det maksimale timebeløb efter barsellovens § 35, stk.
14. Stk.
15. Hvis barselorlov påbegyndes under aftalt arbejdsfordeling, beregnes barseldagpengene på grundlag af henholdsvis mistet timeindtægt og mistede arbejdsløshedsdagpenge. Ved ophør af arbejdsfordeling beregnes barseldagpengene alene på grundlag af den mistede timeindtægt. §
16. For lønmodtagere med ukendt arbejdstid anvendes samme beregningsmåde som efter ATP-loven, når det gennemsnitlige ugentlige timetal inden for de seneste 4 uger før fraværsperiodens begyndelse skal opgøres. Hvis indtjeningen i 4-ugers perioden ikke kan anses for sædvanlig, anvendes i stedet indtjeningen inden for de seneste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse. For provisionslønnede sælgere foretages beregningen dog på grundlag af indtægten i de seneste 9 måneder før fraværsperiodens begyndelse. Stk.
17. Barseldagpengebeløbet udgør det efter barsellovens § 35, stk. 1, beregnede timebeløb ganget med det gennemsnitlige antal timer opgjort efter stk. 1, jf. dog barsellovens §
18. §
19. Barseldagpenge til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er delvis arbejdsledige og har et varierende antal arbejdstimer pr. uge, jf.

§ 23

, beregnes på grundlag af det gennemsnitlige antal ledighedstimer i de sidste 4 uger før fraværsperiodens begyndelse. Stk.

1. Hvis medlemmet har været ledigt i mindre end 4 uger, beregnes barseldagpengene på grundlag af det gennemsnitlige antal ledighedstimer i den tid, lønmodtageren har været ledig. Stk.
2. Barseldagpenge til nyuddannede, jf. barsellovens § 27, stk. 1, nr. 3, udgør samme beløb, som pågældende kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt. Stk.
3. For ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der har pligt til aktivering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortfalder aktiveringspligten, når der er ret til fravær efter barsellovens kapitel 4, og barselsdagpengene udgør det beløb, som den pågældende ville være berettiget til at modtage i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde ret til barseldagpenge og ikke var omfattet af pligt til aktivering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. §
4. Barseldagpenge til personer, der før barseldagpengeperiodens begyndelse modtog en godtgørelse efter lov om social service for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov modtog et vederlag ved pasning af en døende eller modtog dagpenge efter barsellovens § 26 ved pasning af et alvorligt sygt barn, beregnes på grundlag af den beskæftigelse, som de pågældende ville have haft, hvis de havde været i arbejde. §
5. Barseldagpenge til personer, der har været beskæftiget om bord i et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, beregnes på samme måde som efter Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. Kapitel 9 Regler om hvilken kommune, der har handleforpligtelsen i sager om barseldagpenge til personer, der opholder sig i udlandet §
6. Sager om barseldagpenge til en person, som ved en fraværsperiodes start opholder sig i Danmark, og som inden fraværsperiodens ophør tager ophold i udlandet, behandles under opholdet i udlandet, af den seneste opholdskommune i Danmark efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk.
7. Sager om barseldagpenge til en person, som ved fraværsperiodens start ikke har en opholdskommune i Danmark efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, men som udfører beskæftigelse på dansk område, behandles af den kommune, hvor beskæftigelsen udføres, jf. stk. 3-
8. Stk.
9. For lønmodtagere anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor lønmodtageren sædvanligvis udfører hele eller hovedparten af sit arbejde. Stk.
10. For selvstændige erhvervsdrivende anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor den selvstændige virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted. Hvis virksomheden eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, har den selvstændige erhvervsdrivende opholdskommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres. Stk.
11. Sager om barseldagpenge til personer, der under ophold i udlandet udfører arbejde i udlandet for en dansk virksomhed, behandles af den kommune i Danmark, hvor virksomheden har hjemsted. Stk.
12. Hvis der ikke kan udpeges nogen handlekommune efter stk. 1-5, behandles sagen af den kommune, som personen ud fra en samlet vurdering af de geografiske og økonomiske forhold har stærkest tilknytning til. Kapitel 10 Ikrafttrædelse §
13. Bekendtgørelsen træder i kraft den
14. august 2010, jf. dog stk. 3-
15. Stk.
16. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 696 af
17. juni 2006 om ret til barselsdagpenge. Stk.
18. Indtil det tidspunkt, som beskæftigelsesministeren efter § 17, stk. 3, i lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven fastsætter om, at selvstændige erhvervsdrivende skal anmode om refusion via SDPI-løsningen, kan selvstændige erhvervsdrivendes anmodning om barseldagpenge indgives enten via SDPI-løsningen eller på en blanket, der anvises af kommunen. Stk.
19. Indtil det tidspunkt, som beskæftigelsesministeren efter § 17, stk. 3, i lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven fastsætter om, at arbejdsgiverne skal anmode om refusion via SDPI-løsningen, kan arbejdsgivernes anmodning om refusion indgives enten via SDPI-løsningen eller på en blanket, der anvises af kommunen. Stk.
20. Anmoder arbejdsgiveren om refusion på en blanket, skal både arbejdsgiveren og lønmodtageren underskrive blanketten, inden den sendes til kommunen. Stk.
21. Der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger, når ganske særlige grunde taler for det, og arbejdsgiveren på anden måde dokumenterer fravær eller krav på refusion.