om ophævelse af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder\n(Præcisering af anvendelsesområdet i forhold til psykisk arbejdsmiljø
overførelse af reglerne om certifikat til lov om arbejdsmiljø m.v.) A20130063930 2013-06-12 Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om aktindsigt m.v.\n(Konsekvensændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen
af ændringer i forvaltningsloven
retsplejeloven) A20140023830 2014-03-18 Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
lov om indretning m.v. af visse produkter\n(Obligatorisk digital kommunikation) A20140073630 2014-06-25 Lov om ændring af lov om tv-overvågning, lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, lov om restaurationsvirksomhed
alkoholbevilling m.v.
forskellige andre love\n(Samling af visse af politiets opgaver i opgavefællesskaber
bortsalg af hittegods ved offentligt tilgængelig internetauktion m.v.) A20150005430 2015-01-27 Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø\n(Undtagelse af frivilligt arbejde fra krav om arbejdspladsvurdering
arbejdsmiljøorganisation, forebyggelse af arbejdsrelateret vold, trusler
anden krænkende adfærd uden for arbejdstid, Arbejdstilsynets adgang til at indhente oplysninger fra eksterne registre m.v.) A20150186930 2015-12-29 Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobaserede tilsyn, offentliggørelse af navne på virksomheder under skærpet tilsyn, skærpelse af straf
offentliggørelse af arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter m.v.) A20160039530 2016-05-02 Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø
forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
til Styrelsen for Arbejdsmarked
Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) A20160042630 2016-05-18 Lov om elektroniske cigaretter m.v. A20160171730 2016-12-27 Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Ændring af organisering
finansiering af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats m.v.) Arbejdsmiljø Ja Inger Støjberg Lis Gamborg Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesmin.,\nArbejdstilsynet, j.nr. 20090009655 Beskæftigelses-
Ligestillingsministeriet Arbejdstilsynet Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed
sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, L 183, s. 1, Rådets direktiv nr. 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed
sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser, EF-Tidende 1992, L 245, s. 6, visse bestemmelser i Rådets direktiv nr. 94/33/EØF af
Rådets direktiv nr. 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, L 255, s. 22, samt Europa-Parlamentets
Rådets direktiv nr. 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner
om ændring af direktiv nr. 95/16/EF (omarbejdning), EU-Tidende 2006, L 157, s.
lov nr. 508 af
område § 1. Ved loven tilstræbes at skabe 1) et sikkert
sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske
sociale udvikling i samfundet, samt 2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds-
sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer
vejledning
kontrol fra Arbejdstilsynet. §
som kan henregnes til egentlig militærtjeneste. Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter
så arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2: 1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, § 20 a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning
koordinering virker efter hensigten, §§ 30-36 om leverandører m.fl.
om bygherrer m.v., 2) §§ 38
39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1
2, omhandlede arbejder, samt §§ 41
41 a, 3) §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v., 4) kapitel 8 om stoffer
materialer, 5) § 58 om vejtransport. §
fiskeri for så vidt angår 1) lastning
losning af skibe, herunder fiskefartøjer, 2) værftsarbejde om bord i skibe
arbejde, der må ligestilles hermed. § 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem. § 4 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte de regler, herunder om kontrol
tilsyn, der er nødvendige for anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov. Kapitel 2 Samarbejde om sikkerhed
sundhed Samarbejde § 5. Sikkerheds-
sundhedsarbejdet i den enkelte virksomhed varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne
de øvrige ansatte. Arbejdsmiljøorganisation § 6. I virksomheder med 1-9 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed
sundhed ske ved løbende direkte kontakt
dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte
eventuelle arbejdsledere. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opbygning af en arbejdsmiljøorganisation i visse brancher eller typer af virksomheder. § 6 a. I virksomheder med 10-34 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed
sundhed organiseres i en arbejdsmiljøorganisation bestående af 1 eller flere arbejdsledere
1 eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter med arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne som formand. Arbejdsmiljøorganisationen varetager både de daglige
de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed
sundhed. § 6 b. I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal samarbejdet organiseres således, at der oprettes en arbejdsmiljøorganisation med følgende to niveauer: 1) En eller flere grupper varetager de daglige opgaver vedrørende sikkerhed
sundhed. En gruppe består af 1 udpeget arbejdsleder
1 valgt arbejdsmiljørepræsentant. 2) Et eller flere udvalg varetager de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed
sundhed. Er der i virksomheden oprettet en eller to grupper efter nr. 1, består udvalget af gruppens eller gruppernes medlemmer. Er der oprettet mere end to grupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne mellem sig 2 medlemmer
arbejdslederne i grupperne mellem sig 2 medlemmer til udvalget. Formandskabet i et udvalg varetages af arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne. § 6 c. Arbejdsgiveren fastsætter i samarbejde med de ansatte
arbejdslederne antallet af arbejdsmiljørepræsentanter
arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen, som er oprettet efter § 6 a eller § 6 b, under hensyntagen til virksomheden
dens arbejdsmiljøforhold. Antallet skal endvidere fastsættes, sådan at de ansatte inden for deres arbejdstid har mulighed for at drøfte arbejdsmiljøforhold med arbejdsmiljørepræsentanter
arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Der skal være mindst lige så mange arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. § 6 d. Arbejdsgiveren skal hvert år i samarbejde med de ansatte
arbejdslederne tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed
sundhed for det kommende år
fastlægge, hvordan dette skal foregå. I virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation sker tilrettelæggelsen i samarbejde med denne. Stk. 2. Arbejdsgiveren i virksomheder med 1-9 ansatte, jf. § 6, skal hvert år drøfte med de ansatte
arbejdslederne, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden. Stk.
om dokumentation for opfyldelsen heraf. § 6 e. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation skal opbygges
fungere, hvordan antallet af medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen skal fastsættes, valg af arbejdsmiljørepræsentanter
valg
udpegning af arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen samt om arbejdsmiljøorganisationens opgaver. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, hvor det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge samarbejdet om sikkerhed
sundhed efter reglerne i §§ 6 a-6 c, § 6 d, stk. 1,
3, gøre undtagelse fra disse regler. § 7. Bestemmelserne i §§ 6 a-6 c, § 6 d, stk. 1, finder ikke anvendelse, i det omfang der for at styrke
effektivisere virksomhedernes samarbejde om sikkerhed
sundhed 1) er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer
den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil,
2) på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren
de ansatte i virksomheden eller de ansatte i en del af virksomheden. Stk.
brud på de indgåede aftaler efter stk. 1 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 1, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift. § 7 a. En arbejdsmiljøorganisation kan omfatte 1) flere driftsmæssigt forbundne virksomheder, 2) flere arbejdsgivere på samme arbejdssted eller 3) kommuner eller regioner
selvejende institutioner, der har indgået driftsoverenskomst. Stk. 2. Organisering efter stk. 1 er betinget af, 1) at der er indgået aftale i henhold til § 7,
2) at hver af de deltagende virksomheder er repræsenteret i arbejdsmiljøorganisationen. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan
under hvilke vilkår aftaler efter stk. 1
2 kan indgås,
om de deltagende virksomheders repræsentation i en arbejdsmiljøorganisation for flere virksomheder. § 7 b. Arbejdsmiljøorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden
de ansatte udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål. §
pligter for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. § 9. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen har gennemført en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse af en varighed på 3 dage inden 3 måneder efter valget eller udpegningen af den pågældende. Arbejdsgiveren skal herefter tilbyde medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen supplerende arbejdsmiljøuddannelse i det første år svarende til 2 dages varighed
i hvert af de efterfølgende år i funktionsperioden svarende til 1½ dags varighed. De første 2 dages supplerende arbejdsmiljøuddannelse skal kunne være gennemført inden for de første 12 måneder af funktionsperioden. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indhold, tilmelding, tilbud
gennemførelse af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, den supplerende arbejdsmiljøuddannelse
en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds-
sundhedsarbejdet inden for bygge-
anlægsområdet
undervisernes kvalifikationer samt godkendelse
kvalitetssikring af udbydere af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse
den særlige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer. § 10. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved arbejdsmiljørepræsentantens hverv
godtgør arbejdsmiljørepræsentanten tab af indtægt. Stk. 2. Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse
anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Stk. 3. Uoverensstemmelser om beskyttelsen efter stk. 1
2, herunder spørgsmål om hvilke regler, der finder anvendelse,
om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten
faglige voldgiftsretter. § 11. Såfremt en arbejdsleder i arbejdsmiljøorganisationen afskediges efter udløbet af en eventuel prøvetid,
det af en af parterne gøres gældende, at afskedigelsen er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, kan hans ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været undergivet organisationsmæssig forhandling efter reglerne inden for det pågældende overenskomstområde eller behandlet i overensstemmelse med funktionærlovens regler om forhandling
mægling. Forhandlingen
mæglingen skal fremmes mest muligt. § 11 a. Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden normalt tage kontakt til relevante arbejdsmiljørepræsentanter
arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds-
sundhedsmæssig art for Arbejdstilsynet. Rådgivning § 12. Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds-
sundhedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom. §
sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher. Stk. 2. Arbejdstager-
arbejdsgiverorganisationer inden for de brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker, skal hver udpege lige mange medlemmer til rådet. Det enkelte råd bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter beskæftigelsesministeren antallet af medlemmer. Medlemmer
stedfortrædere for disse udpeges for fire år ad gangen
kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Stk. 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd vælger blandt sine medlemmer en formand
en næstformand. Arbejdstager-
arbejdsgiversiden har på skift henholdsvis formandsposten
næstformandsposten for to år ad gangen. Stk. 4. For branchearbejdsmiljørådenes virksomhed gælder forvaltningsloven
lov om offentlighed i forvaltningen. Stk. 5. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sin forretningsorden
etablerer et sekretariat. Stk. 6. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en redegørelse om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren. § 14 a. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd har inden for rådets område til opgave at bistå branchens enkelte virksomheder ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herunder 1) at udarbejde information
branchevejledninger, herunder vejledninger til brug for virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, 2) at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer
medvirke ved udarbejdelsen af branchedokumentation
3) at udvikle
gennemføre oplysnings-
uddannelsesaktiviteter. Stk. 2. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan 1) udtale sig om eller stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede
nye regler, 2) deltage i
gennemføre indsatser
kampagner
3) danne
deltage i lokale arbejdsmiljøfora. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning
virksomhed, herunder om rådenes opgaver
funktion. Stk.
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særligt til 1) kapitel 5 om arbejdets udførelse, 2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet, 3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v., 4) kapitel 8 om stoffer
materialer. § 15 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds-
sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder
arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse
organisering. Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden
være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte
Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdspladsvurderingen. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder
arbejdsprocesser m.v.
disse ændringer har betydning for sikkerhed
sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år. Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer,
hvordan de løses, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen. Vurderingen skal indeholde følgende elementer: 1) Identifikation
kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. 2) Beskrivelse
vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. 3) Prioritering
opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. 4) Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen
gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1
sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser har adgang til virksomhedens arbejdspladsvurdering, når det er relevant for helbredskontrollen af de ansatte. § 16. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds-
sundhedsmæssigt forsvarligt. § 17. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes-
sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring
instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1
2. § 17 a. En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig
umiddelbar fare, som ikke kan undgås. Stk.
2, kan tilkendes en godtgørelse. § 17 b. Arbejdsgiveren skal sørge for, at en ansat under hensyntagen til sin viden
adgang til tekniske hjælpemidler selv har mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at undgå følgen af en alvorlig
umiddelbar fare for sin egen eller andres sikkerhed, når det ikke er muligt at kontakte arbejdsgiveren, virksomhedslederen eller arbejdslederen. Stk.
17 b finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, der som minimum svarer til artikel 8, stk. 4
5, i direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed
sundhed under arbejdet. § 18. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter
tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område bekendt med de afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet,
de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre arbejdsmiljørepræsentanter
tillidsrepræsentanter, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med afgørelsen eller påbudet, jf. § 78. § 19. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejde om sikkerhed
sundhed efter kapitel 2 kan finde sted, samt deltage i samarbejdet. § 20. Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted,
alle, der er beskæftigede på samme arbejdssted, skal samarbejde om at skabe sikre
sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet herom. § 20 a. Arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på byggepladser, skal medvirke til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning
koordinering til fremme af de beskæftigedes sikkerhed
sundhed virker efter hensigten. Arbejdsgiverne skal tage hensyn til anvisninger fra bygherrens koordinatorer herom. Stk.
besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds-
sundhedsmæssigt forsvarlige. Stk.
føre registre efter regler, som fastsættes af beskæftigelsesministeren. Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger af arbejdsgiveren om 1) de ansattes antal, køn, alder
sundhedsforhold, 2) maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber
andre tekniske hjælpemidler, 3) stoffer
materialer, 4) andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning. Stk. 3. Hvis statistikken offentliggøres, må navn eller firma ikke nævnes. § 22 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at lade sygefravær indgå i virksomhedens arbejde for sikkerhed
sundhed med henblik på at nedbringe sygefraværet i virksomheden. Virksomhedsledere m.fl. § 23. Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder
så for den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden. Arbejdslederen §
sundhed, jf. kapitel 2, § 20
Arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds-
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som han leder. Han skal herunder påse, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed
sundhed, virker efter deres hensigt. Stk.
sundhed, jf. kapitel
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed
sundhed, virker efter deres hensigt. Stk. 2. Bliver de ansatte opmærksomme på fejl eller mangler, som kan forringe sikkerheden eller sundheden,
som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren. Stk.
37, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre. Stk. 2. De, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal rette sig efter de regler om sikkerhed
sundhed, der gælder for denne virksomhed, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre. Leverandører, installatører, reparatører
planlæggere m.fl. § 30. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr
kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7. Nødvendige
let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport
opstilling skal følge med ved leveringen. Stk.
sundhedsmæssigt forsvarligt. Stk.
adresse eller med anden markering, som gør det let at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren. § 32. Den, der som selvstændig virksomhed installerer, ombygger eller hovedreparerer et teknisk hjælpemiddel, skal påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter
anvisninger, der gælder for hjælpemidlet, er opfyldt. Stk. 2. Hvis en reparation kun berører én eller nogle dele af det, der repareres, skal reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter
anvisninger, som gælder for delene, er opfyldt. Bliver reparatøren under sit arbejde opmærksom på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal han gøre ejeren eller brugeren bekendt med dem. § 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed
sundhed ved arbejdets udførelse
driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold. § 33 a. Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse med udbudet påse, at der er taget hensyn til sikkerheden
sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med opgavens udførelse med henblik på, at den, der udfører opgaven, får kendskab hertil. Stk. 2. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds-
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt. § 34. Reglerne i §§ 30, 31, 33
35, stk. 2, gælder
så for leverandører m.fl. af stoffer
materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed. §
anlægsvirksomhed, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse
koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed
sundhed. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter efter stk. 1, herunder om 1) afgrænsning af de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, inden arbejdet sættes i gang, 2) udarbejdelse
vedligeholdelse af en plan for sikkerhed
sundhed for byggepladsen, 3) koordinering af de sikkerheds-
sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge-
anlægsarbejdet, 4) udpegning af koordinator med den fornødne viden om
uddannelse i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds-
sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds-
sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge-
anlægsarbejdet
5) udarbejdelse
nødvendig tilpasning af en journal, som er tilpasset bygværkets karakteristika,
som indeholder en liste over de emner vedrørende sikkerhed
sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder. Stk.
uddannelse i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds-
sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds-
sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge-
anlægsarbejdet. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at anmelde større bygge-
anlægsarbejder til Arbejdstilsynet. Stk. 6. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge-
anlægsarbejdet sikkerheds-
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges
udføres således, at det sikkerheds-
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk.
udført, herunder om 1) sikkerheds-
sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser
-metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv
røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger, 2) forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser
-metoder, 3) opslag eller egnet markering. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj
personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil. § 40. Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver det, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, 1) at der skal udarbejdes planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser
-metoder,
2) at sådanne planer
ændringer i dem skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse. §
hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, kun må udføre arbejde inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af Arbejdstilsynet. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt eller lejlighedsvis i Danmark,
hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, skal have sine erhvervsmæssige kvalifikationer kontrolleret forudgående med henblik på anerkendelse, før arbejdet påbegyndes inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed
sundhed,
hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed. § 41 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgiveren efter anmodning skal dokumentere over for Arbejdstilsynet, at ansatte har de fornødne kvalifikationer til at udføre det pågældende arbejde, hvortil der kræves nærmere angivet uddannelse, prøve, certifikat, erhvervserfaring eller lignende. Kapitel 6 Arbejdsstedets indretning § 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds-
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer
standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 43. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende
udendørs arbejdssteder, herunder om 1) arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse
støj, 2) velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds-
spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske-
baderum samt sovesteder
stole, 3) udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper
udgange. Stk.
lignende til opførelse eller ombygning af virksomheder skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse, 2) planer om indretning eller ændring af lokaler, tekniske anlæg
hjælpemidler m.v. skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse, 3) bygninger, lokaler, arealer m.v. ikke må udlejes til erhvervsvirksomhed, før spørgsmålet, om lokalerne m.v. kan anvendes til det påtænkte formål, har været forelagt Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse. Kapitel 7 Tekniske hjælpemidler m.v. § 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber
andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet
skal anvendes således, at de sikkerheds-
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Stk. 2. Anerkendte normer
standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 46. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning
anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om 1) konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse
afprøvning, 2) forelæggelse for Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion, udførelse
opstilling, 3) godkendelse fra Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug, 4) anvendelse, vedligeholdelse
pasning. § 47. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om forbud mod at fremstille, importere, overdrage, overlade, udstille eller anvende særligt farlige tekniske hjælpemidler. Kapitel 8 Stoffer
materialer § 48. Stoffer
materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles
anvendes ved arbejdsprocesser
-metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker
sygdomme. Stk.
anvendelse af stoffer
materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering, omfyldning
mærkning. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan give regler om forbud imod fremstilling, import
anvendelse af særligt farlige stoffer
materialer. § 49 a. Med henblik på at forebygge
imødegå sundheds-
ulykkesskader i arbejdsmiljøet kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at den, der fremstiller eller importerer et stof eller materiale, skal foretage undersøgelser eller fremskaffe fornøden dokumentation for allerede foretagne undersøgelser
indgive anmeldelse. Der kan herunder fastsættes regler for alle stoffer
materialer, for enkelte stoffer
materialer, for bestemte grupper af stoffer
materialer eller for stoffer
materialer til særlige anvendelser. Stk. 2. Det kan fastsættes, at anmeldelsen skal indeholde: 1) Oplysninger om forhold, som har betydning for vurdering af stoffets eller materialets egenskaber
virkninger, herunder om det har egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed. 2) Forslag til klassificering, emballering
mærkning. 3) Oplysninger om forebyggende foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede mod forringelse af sikkerhed
sundhed. Stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at nye stoffer
materialer tidligst må tages i brug en måned efter anmeldelsen. Denne frist skal kunne forlænges for tilfælde, hvor anmeldelsen er mangelfuld eller fejlagtig, således at stoffet eller materialet tidligst må tages i brug en måned efter, at de oplysninger, anmeldelsen skal indeholde, er modtaget. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om oprettelse, drift
brug af et register for stoffer
materialer. § 49 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at tekniske datablade
lignende, som udsendes af fremstillere eller importører af stoffer
materialer, skal indeholde alle væsentlige oplysninger om stoffets eller materialets virkninger på sikkerhed
sundhed i arbejdsmiljøet. § 49 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at stoffer
materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes til bestemte formål eller inden for særlige områder, før Arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger. Kapitel 9 Hvileperiode
fridøgn §
begyndelsen af det andet holds arbejde,
2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår. Stk. 3. Lastning
losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1
så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden. Stk.
gartneri. Stk. 3. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr
planter samt ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes
erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom. § 52. §§ 50
51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation. § 53. For fag
faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om 1) den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer
om hvileperiodens beliggenhed,
2) det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet. § 54. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter
agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 50
51 i det omfang, det nærmere fastsættes af beskæftigelsesministeren. § 55. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 50
51 kan fraviges ved aftale. §
sundhed i fare. § 58. Regler, der fastsættes efter §§ 53
57, kan finde anvendelse på enhver, der fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder
så arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver. Kapitel 10 Unge under 18 år § 59. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på unges arbejde for en arbejdsgiver, herunder
så det arbejde, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1
udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling
helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse. Stk.
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge under uddannelse. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde, som enten udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden, herunder i landbrugsvirksomheder, undtages fra forbudet i stk. 2
62 under nærmere angivne betingelser
begrænsninger. Det er en forudsætning, at arbejdet ikke indebærer fare for den unges sikkerhed
sundhed. Stk. 5. For unge, der hører til arbejdsgiverens familie
husstand, herunder i landbrugsvirksomheder under hensyn til de unges særlige kendskab til landbrugsforhold, kan beskæftigelsesministeren fastsætte fravigelser fra aldersgrænser fastsat i medfør af stk. 3 under nærmere angivne betingelser
begrænsninger. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan tillige fastsætte regler om, 1) at unge, der er fyldt 13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for arbejde
under nærmere fastsatte betingelser
vilkår, 2) at forbudet i stk. 2
kan fraviges for unge, der er fyldt 14 år,
som arbejder som led i en uddannelse,
3) at forbudet i stk. 2
62 kan fraviges, for så vidt angår unges optræden i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarrangementer eller ved optagelse af film eller lignende, under nærmere fastsatte betingelser
vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13 år, skal indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Stk. 7. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, gøre de unges forældre eller værge bekendt med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde, samt med de ulykkes-
sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet,
de foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed
sundhed. Stk. 8. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge under 18 år underrette kommunen med henblik på tilbud om uddannelsesvejledning. Underretningen skal ske, når den unge har været fuldtidsbeskæftiget i en sammenhængende periode på 3 måneder. Der skal ikke foretages underretning for unge, hvis beskæftigelse indgår i en uddannelse. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om underretningspligten
uddannelsesvejledningen. § 61. Arbejdstiden for unge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag,
arbejdstiden må endvidere ikke overstige 8 timer om dagen
40 timer om ugen. Stk. 2. Den daglige arbejdstid for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke overstige 2 timer på skoledage
7 timer på andre dage end skoledage. Dog må unge, som er fyldt 15 år, men stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 8 timer på andre dage end skoledage. Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage
35 timer i andre uger end skoleuger. Dog må unge, der er fyldt 15 år, men stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 40 timer i andre uger end skoleuger. For unge, som er under 15 år, men som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige 7 timer om dagen
35 timer om ugen. Stk. 3. Hvis den daglige arbejdstid overstiger 4½ time, skal unge under 18 år have en pause på mindst 30 minutter. Pausen skal være passende beliggende
om muligt sammenhængende. Stk. 4. Unge under 18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20
kl.
som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, 3) at unge, som er omfattet af undervisningspligten, skal have en helt arbejdsfri periode i løbet af skoleferien,
4) at bestemmelsen i stk. 4 kan fraviges for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt, for unge, der er fyldt 15 år,
som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, dog således at unge under ingen omstændigheder må arbejde i tidsrummet mellem kl. 24
kl.
faglige områder eller for særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte særlige regler om 1) varigheden af hvileperioden for unge, som er fyldt 15 år,
som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, når der gives den unge en kompenserende hvileperiode, 2) udsættelse af fridøgn for unge, som er fyldt 15 år,
som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, når der gives den unge kompenserende fridøgn, 3) afbrydelse af hvileperiode
4) begrænsning af fridøgn, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers frihed i sammenhæng inden for hver periode af 7 døgn. § 62 a. Beskæftigelsesministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at § 61, stk. 1, 3
4, kan fraviges i de i § 52, nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år,
som ikke længere er omfattet af undervisningspligten. Kapitel 11 Lægeundersøgelse m.v. § 63. For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper af ansatte, hvis arbejde er forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, 1) at de ansatte skal lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelsen
efter ansættelsens ophør, eventuelt ved regelmæssige undersøgelser,
2) at der regelmæssigt eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene. Stk.
så vidt muligt i arbejdstiden. Stk. 5. De ansatte
tidligere ansatte har pligt til at lade sig undersøge i overensstemmelse med de fastsatte regler. §
sundhed under erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes for unge under 18 år, der er under faglig uddannelse. Stk.
gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren
afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om 1) overordnede mål for
prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, 2) fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem branchearbejdsmiljørådene
Arbejdsmiljørådet, 3) opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats. Stk. 2. Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet,
udtaler sig herom til beskæftigelsesministeren. Rådet kan til brug for de politiske drøftelser
prioriteringer i rådet iværksætte udviklings-
analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter. Rådet udtaler sig, inden beskæftigelsesministeren godkender branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1. Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udtaler sig om
giver forslag til lovændringer
nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes. Stk. 4. Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet
om de forbedringer, som rådet finder ønskelige. § 66 a. (Ophævet). § 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand
følgende andre medlemmer: 1) Seks medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark. 2) To medlemmer indstillet af Funktionærernes
Tjenestemændenes Fællesråd. 3) To medlemmer indstillet af Akademikernes Centralorganisation. 4) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening. 5) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation. 6) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
Landbrugsraadet i fællesskab. 7) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening. 8) To medlemmer indstillet af regionerne i forening
Kommunernes Landsforening i fællesskab. 9) Et medlem indstillet af Finansministeriet. Stk. 2. Formanden
de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen
kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Stk.
forebyggelse. Stk. 5. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg
udpege medlemmer til disse,
så uden for rådets medlemskreds. Stk. 6. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige
iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde. Stk.
kan fastsætte nærmere regler herom. Kapitel 12 a Finansieringen m.v. af parternes arbejdsmiljøindsats § 68. Midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter
branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2, 3
6, fra staten, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, samt kommuner, regioner
andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-5,
Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov
består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén
erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves. Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som udgør to procent af de godtgørelser for mén
erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén
erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves. Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 2
3 kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler. Stk. 5. Til dækning af bidraget efter stk. 2 kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forhøje bidraget for lovpligtig sikring mod følger af pludselige løfteskader
erhvervssygdomme. Stk. 6. Ud over statens andel af de i stk. 2
3 nævnte bidrag yder staten et årligt bidrag, som fastsættes af beskæftigelsesministeren. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for beregning, opkrævningsperiode
indbetaling af bidrag efter stk. 2
3. § 68 a. Beskæftigelsesministeren fordeler efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68
melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter
til de enkelte branchearbejdsmiljøråd samt fastlægger nærmere vilkår for midlernes anvendelse. Stk. 2. Arbejdsmiljørådet
de enkelte branchearbejdsmiljøråd træffer inden for de udmeldte tilskudsrammer
de fastlagte vilkår bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres. Stk.
efterregulering m.v. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. § 68 b. (Ophævet). Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 69. Beskæftigelsesministeren er øverste administrative myndighed vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål. § 70. Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet
består af en central afdeling samt et antal lokale afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne. §
offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, 2) bistå Beskæftigelsesministeriet med forberedelse af regler i henhold til loven, 3) udstede forskrifter i henhold til bemyndigelse fra beskæftigelsesministeren, 4) holde sig orienteret om den tekniske
sociale udvikling med henblik på forbedring af arbejdet for sikkerhed
sundhed i arbejdsmiljøet, 5) behandle planer for arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler m.v. samt stoffer
materialer
meddele tilladelser i henhold til loven eller administrative regler, 6) påse, at loven
de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, bortset fra §§ 17 a-c. Stk. 2. Arbejdstilsynet kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,
i told-
skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder med henblik på identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme, jf. §
en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side. Stk.
Beskæftigelsesministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren kan i forbindelse hermed efter forhandling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at § 66, stk. 2, 2. pkt.,
3, kan fraviges. §
anden dokumentation for, at forskrifter om sikkerhed
sundhed er fulgt. Stk.
rådgivere vedrørende udførelsen af et planlagt, konkret arbejde, inden dette påbegyndes. Stk.
offentlige myndigheder til at gennemføre godkendelses-
kontrolopgaver i henhold til Den Europæiske Unions retsforskrifter. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for udpegning samt for tilsyn
kontrol med udpegede virksomheder
myndigheder. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gebyrer, herunder om opkrævning
indbetaling, til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved: 1) Godkendelse
kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelse
uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds-
sundhedsarbejdet inden for bygge-
anlægsområdet, jf. § 9, stk.
kontrolopgaver samt om ændringer deraf, jf. § 74, stk. 5
6. 4) Behandling af ansøgninger om autorisation samt ændringer
kontrol deraf, jf. § 13 c. Stk.
lønindeks. Stk. 10. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling til den, som Arbejdstilsynet har uddelegeret eller henlagt opgaver til, jf. § 9, stk. 2,
5
hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt eller lejlighedsvist i Danmark,
hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, skal indgive skriftlig anmeldelse til Arbejdstilsynet, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder dog kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed
sundhed,
hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ansøgning
anmeldelse, herunder om fremsendelse af bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer. Stk.
bestemmelser fastsat i henhold til denne lov. § 75. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme
andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning. Stk.
underretning efter stk. 4 skal ske digitalt,
at kommunikation mellem Arbejdstilsynet
arbejdsgiveren, lægen eller tandlægen i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om digital anmeldelse
underretning
om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
digital signatur. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet eller Arbejdsskadestyrelsen under ganske særlige omstændigheder kan undtage arbejdsgiveren, lægen eller tandlægen fra digital anmeldelse
digital kommunikation. Arbejdstilsynet træffer afgørelse om at undtage arbejdsgiveren fra digital anmeldelse af
digital kommunikation om arbejdsulykke, når anmeldelse alene er sendt til Arbejdstilsynet. Hvis anmeldelse af arbejdsulykke både er sendt til Arbejdsskadestyrelsen
til Arbejdstilsynet, træffes afgørelse af Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen træffer endvidere afgørelse om at undtage lægen eller tandlægen fra digital anmeldelse af
digital kommunikation om erhvervssygdom, uanset om anmeldelse er sendt til Arbejdsskadestyrelsen eller til Arbejdstilsynet. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan udstede visse typer af dokumenter i forbindelse med den pågældende anmeldelse, jf. stk. 5
6, uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det
så fastsættes, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Arbejdstilsynet som afsender. §
oplysningspligter. Stk. 3. Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige
private arbejdssteder, jf. dog stk. 4, i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren. Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved Arbejdstilsynets kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes private bolig, fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, køretøj, fritidsfartøj eller andre løsøregenstande tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol
tilsyn med elevatorer
andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden retskendelse. Stk. 5. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse uden retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage fotografiske optagelser
lignende,
medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, jf. § 23
§ 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven,
kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Stk.
sundhed. § 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang
varighed
de nærmere vilkår herfor. § 78. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets inspektioner, afgørelser, påbud
andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold
om anvendelse
opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen. § 78 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet, herunder påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen,
om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser. I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren beslutte at indføre en ordning med offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret overtrædelser. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde, i hvilken form
med hvilken varighed virksomhedens arbejdsmiljø skal gøres tilgængeligt for offentligheden. § 79. Myndigheder
personer, der udøver opgaver efter §§ 13 c-14 a
kapitel 11, 12
13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse. Stk.
de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed
forebyggelse fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet. Stk.
3, har ikke opsættende virkning. Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage
tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt. Stk.
5, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. § 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand
af følgende beskikkede medlemmer: 1) Tre medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark. 2) Et medlem indstillet af Funktionærernes
Tjenestemændenes Fællesråd. 3) Et medlem indstillet af Akademikernes Centralorganisation. 4) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening. 5) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
Landbrugsraadet i fællesskab. 6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening. 7) Et medlem indstillet af Kommunernes Landsforening, regionerne i forening samt Finansministeriet i fællesskab. 8) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation. 9) Et medlem med særlig juridisk sagkundskab indstillet af Justitsministeriet. 10) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet. 11) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af Ministeriet for sundhed
forebyggelse. Stk. 2. Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen
opfylde uddannelseskravet i § 51, stk. 2, i lov om retssikkerhed
administration på det sociale område. Stk. 3. De beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen
kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Stk. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden
de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af nævnet eller deres stedfortrædere, jf. dog stk.
udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds-
sundhedsarbejdet inden for bygge-
anlægsområdet træffes af formanden. Stk.
kan anmode om, at en sag behandles af hele klagenævnet. Stk. 10. Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet
beskæftigelsesministeren. Stk.
2, § 18, § 19, § 20, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1
6, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 4, § 76, stk. 1, eller de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov, 2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9
10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9, 3) ikke efterkommer påbud efter § 77, § 77 a, stk. 1 eller 4) undlader at meddele oplysninger efter § 22, stk.
2 betragtes som en skærpende omstændighed, 1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er omfattet af stk. 2, 2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, eller truffet andre afgørelser af Arbejdstilsynet om overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold, 3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller 4) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Stk. 5 . Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 1. Stk. 6. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk. 7. Straffelovens § 23 om medvirken finder anvendelse på det i stk. 1
2 omhandlede strafansvar. Stk.
erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift
om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg. Stk.
3, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, jf. dog stk.
5, tilsvarende anvendelse. Stk. 3. I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om 1) anvendelse af personlige værnemidler, 2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger, 3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger, 4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller 5) certifikater til kran
gaffeltruck. § 84. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne
påbud eller forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf. § 85. Bødeansvar efter § 83
pkt., kan ikke pålægges virksomhedsledere m.fl., jf. §
228 af 11. juni 1954 om henholdsvis almindelig arbejderbeskyttelse, arbejderbeskyttelse inden for handels-
kontorvirksomhed
arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug
gartneri ophæves. Stk.
85-87 finder tilsvarende anvendelse. § 90. Loven gælder ikke for Færøerne
Grønland. Lov nr. 187 af
4,
1, finder anvendelse ved den første ansættelse af formand
stedfortræder efter den
4, i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, træder i kraft den
13 b i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, har kun gyldighed indtil den
lign. Lov nr. 106 af
5, som affattet ved denne lov, jf. § 1, nr. 9, træder dog først i kraft den
3, i lov om arbejdsmiljø som ændret ved denne lovs § 7, nr. 1, træder i kraft den
2, i lov om arbejdsmiljø som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, 11
14-17, træder i kraft den
den
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.