← Danmark

lta/2010/1121

Obsah (10)§ 87§ 18§ 12§§ 68§ 38§§ 43§§ 35§§ 34§ 140§ 58

BEK H#LOKDOK04 B B20100112105 AO003614 133476 Bekendtgørelse om retssikkerhed

administration på det sociale område 2010 2010-09-27 2010-09-29 2022-07-08 Historic 1121 Lovtidende A 2010-09-29 2010-12-22 A20100105429 2010-09-07 Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed

administration på det sociale område A20100109629 2010-09-21 Bekendtgørelse af lov om social service Nej Benedikte Kiær Dorte Bech Vizard Socialministeriet Socialmin., j.nr. 2010-2601 Social-

Boligministeriet Bekendtgørelse om retssikkerhed

administration på det sociale område I medfør af § 2, stk. 3, § 9, stk. 4, § 37 a, stk. 4, § 45, stk. 5, § 58, § 74, § 84, § 86

§ 87, stk.

2, i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 7. september 2010,

§ 18, stk.

4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010,

efter forhandling med beskæftigelsesministeren, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed

administration på det sociale område m.v. § 1. Lov om retssikkerhed

administration på det sociale område gælder, når kommunalbestyrelsen, det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet, Pensionsstyrelsen eller Ankestyrelsen, dog ikke Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, behandler

afgør sager efter: 1) lov om social pension, 2) lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

almindelig førtidspension m.v., 3) lov om individuel boligstøtte, 4) lov om sygedagpenge, 5) lov om ret til orlov

dagpenge ved barsel, 6) lov om aktiv socialpolitik, 7) lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 8) lov om fleksydelse, 9) lov om social service, jf. dog stk. 2, 10) lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 11) lov om delpension, 12) lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, 13) lov om dag-, fritids-

klubtilbud m.v. til børn

unge, 14) lov om seniorjob, 15) lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

16) kapitel 2 i lov om friplejeboliger. Stk.

  1. Lovens § 9 om handlekommune gælder ikke for forebyggende hjemmebesøg, jf. § 79 a i lov om social service. Stk.
  2. Lovens § 11, stk. 1, nr. 2, § 11 b, jf. § 11, stk. 1, nr. 2,

§ 12

a gælder, når kommunerne udbetaler ydelser efter lov om integration af udlændinge i Danmark. Stk. 4. Lovens § 11 a, stk. 1, 2, 4

5, gælder ved kommunalbestyrelsens behandling af de sager, der er nævnt i § 178 a i lov om almene boliger m.v. Stk.

  1. Lovens § 85 gælder ved kommunalbestyrelsens behandling af sager efter lov om ophævelse af lov om servicejob. §
  2. Lovens §§ 10

11, § 11 a, stk. 1, 2, 4

5,

§ 12

lovens kapitler 7, 10

11 samt denne bekendtgørelses kapitler 3-5, 7

8 gælder, når det sociale nævn behandler

træffer afgørelse efter: 1) lov om en børnefamilieydelse, bortset fra sager om skattepligt efter kildeskattelovens § 1, 2) lov om almene boliger m.v.

lov om boliger for ældre

personer med handicap, 3) lov om integration af udlændinge i Danmark, 4) repatrieringsloven, 5) lov om opkrævning af underholdsbidrag

6) lov om folkeskolen (afgørelser om søskendemoderation

fripladser). § 3. Lovens kapitel 10

11 samt denne bekendtgørelses kapitler 3-5

8 gælder, når beskæftigelsesankenævnet behandler

træffer afgørelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. § 23 i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Lovens kapitel 10

11 samt denne bekendtgørelses kapitler 3-5

8 gælder, når beskæftigelsesankenævnet behandler

træffer afgørelse efter § 19, stk. 2, i lov børnepasningsorlov, jf. § 23 i denne bekendtgørelse. § 4. Lovens §§ 10

11, § 11 a, stk. 1, 2, 4

5,

§ 12

samt lovens kapitel 9, §§ 67-70

72, stk. 1

7,

kapitel 11 samt denne bekendtgørelses kapitler 3

6-8 gælder, når Ankestyrelsen behandler

afgør sager efter de love, der er nævnt i § 2. Stk. 2. Lovens §§ 10

11, § 11 a, stk. 1, 2, 4

5,

§ 12

samt lovens kapitel 9, §§ 67-70

72, stk. 1

7, samt denne bekendtgørelses kapitler 3

6-8 gælder, når Ankestyrelsen behandler

afgør sager efter lov om tolkning til personer med hørehandicap. Stk. 3. Lovens kapitel 9

§§ 68

70 samt denne bekendtgørelses kapitel 6 gælder, når Ankestyrelsen behandler

afgør sager efter 1) lov om arbejdsskadesikring, 2) lov om sikring mod følger af arbejdsskade, 3) lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., 4) lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.

5) lov om erstatning til besættelsestidens ofre. § 5. Lovens kapitler 1-7, 11

12 samt de bestemmelser, der er nævnt i lovens § 59 a, stk. 6,

denne bekendtgørelses kapitel 2, § 11, stk. 2

3, §§ 16-20, §§ 31-35

kapitel 7-9 gælder, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. lovens § 59 a, træffer afgørelse efter de love, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 11, 15

  1. Stk.
  2. De bestemmelser, der er nævnt i lovens § 59 b, stk. 10, samt denne bekendtgørelses § 11, stk. 2

3, § 16, § 17, § 19, § 20, stk. 1,

§ 38

gælder, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelser efter lovens § 59 b. Stk. 3. De bestemmelser, der er nævnt i lovens § 59 a, stk. 6, lovens kapitel 11, samt denne bekendtgørelses kapitel 2, § 11, stk. 2

3, §§ 16-20, §§ 31-35

kapitel 7-9 gælder, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler

afgør sager efter de love, der er nævnt i §

  1. §
  2. Lovens § 59 gælder for Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. lov om arbejdsmiljø. Kapitel 2 Opholdskommune for personer med bopæl i udlandet Opholdskommune i beskæftigelseskommunen §
  3. En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område,

som udfører beskæftigelse på dansk område, har opholdskommune i den kommune, hvor beskæftigelsen udføres, jf. stk. 2-

  1. Stk.
  2. For lønmodtagere anses beskæftigelsen for at blive udført i den kommune, hvor arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens repræsentant har hjemsted. Hvis arbejdsgiveren eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, har lønmodtageren opholdskommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres. Stk.
  3. For selvstændige erhvervsdrivende anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor den selvstændige virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted. Hvis virksomheden eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, har den selvstændige erhvervsdrivende opholdskommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres. Stk.
  4. Sager efter lov om fleksydelse behandles uanset stk. 1-3 af den kommune, som umiddelbart forud for udrejsen fra Danmark var den pågældendes handlekommune efter § 9 i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område. Stk. 5. For sager om sygedagpenge gælder uanset stk. 1-3 de regler om handlekommune, der er fastsat i medfør af lov om sygedagpenge. For sager om barseldagpenge gælder de regler om handlekommune, der er fastsat i medfør af lov om ret til orlov

dagpenge ved barsel. § 8. Familiemedlemmer, som efter fællesskabsretten eller efter konventioner indgået mellem Danmark

en anden stat, har ret til sociale sikringsydelser som familiemedlemmer til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, har opholdskommune i arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes opholdskommune, jf. §

  1. Opholdskommune ved anden tilknytning til dansk kommune §
  2. En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter §§ 7 eller 8 eller efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område, har opholdskommune i den kommune, hvor personen sædvanligvis opholder sig under ophold i Danmark. § 10. En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område,

for hvem der ikke kan udpeges en opholdskommune efter §§ 7-9, har opholdskommune i den kommune, som personen ud fra en samlet vurdering har stærkest tilknytning til. Kapitel 3 Fælles regler for behandlingen af klagesager i nævnene

i Ankestyrelsen Indsendelse af klager

genvurdering § 11. Kommunalbestyrelsen, det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet

Pensionsstyrelsen skal genvurdere en afgørelse, der klages over. Klagen skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Er en afgørelse truffet efter bemyndigelse efter § 9, stk. 9, i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område, skal klagen dog, jf. lovens § 66, stk. 1, 3. pkt., sendes til

vurderes af den kommune, der efter lovens § 9, stk. 7, eller § 9 a, stk. 7, har pligt til at yde hjælp efter lov om social service. Myndigheden skal i afgørelsen oplyse, hvor klagen skal sendes til. Stk.

  1. Hvis klageren sender sin klage direkte til nævnet eller Ankestyrelsen, sendes klagen straks videre til den myndighed, der har truffet afgørelsen med anmodning om genvurdering, medmindre klagefristen ikke er overholdt. Stk.
  2. Hvis en klage ikke er indgivet inden for fristen, skal myndigheden straks sende klagen til ankeinstansen med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt. §
  3. Børn

unge-udvalgets afgørelser i sager om særlig støtte til børn

unge, jf. § 74, stk. 1, i lov om social service, skal ikke genvurderes, men straks sendes videre til Ankestyrelsen. Stk.

  1. Det sociale nævns afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 129 i lov om social service, jf. § 131, skal ikke genvurderes, men straks sendes videre til Ankestyrelsen. §
  2. Kommunalbestyrelsen, det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet

Pensionsstyrelsen skal genvurdere en afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget, jf. dog § 29, stk.

  1. Stk.
  2. Hvis myndigheden ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for fristen på 4 uger, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger

lignende, skal klageren have besked herom,

om hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet. §

  1. Hvis myndigheden efter genvurderingen giver klageren fuldt ud eller delvist medhold, sendes en ny afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Stk.
  2. Hvis myndigheden kun delvist kan give klageren medhold, skal klageren inden 4 uger meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, sendes denne inden 14 dage efter modtagelsen til ankeinstansen med begrundelse for afgørelsen. Stk.
  3. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes genvurderingen med begrundelse til ankeinstansen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Myndigheden sender samtidig genvurderingen til klageren. §
  4. Hvis en klage efter en konkret vurdering må anses for hastende, skal myndigheden straks genvurdere sagen

give klageren meddelelse om resultatet. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes sagen straks til ankeinstansen. Øvrige fælles regler §

  1. Når en klage modtages, afgør formanden eller ankechefen straks, om nævnet eller Ankestyrelsen er kompetent til at behandle klagen. Stk.
  2. Hvis dette ikke er tilfældet, får klageren meddelelse om det,

så vidt muligt sendes klagen videre til den kompetente myndighed. Stk. 3. Formanden eller ankechefen påser, om klagefristen er overholdt. Hvis en klagefrist er overskredet,

der ikke er grundlag for at dispensere for overskridelsen, afvises klagen,

meddelelse herom sendes til klageren. § 17. Formanden eller ankechefen sørger for, at sagen bliver forsvarligt oplyst

forberedt, herunder med hensyn til lægelige udtalelser

udtalelser fra andre sagkyndige, klageren samt eventuelle andre parter. Stk.

  1. En sags parter, eller repræsentanter for disse, har ikke krav på at være til stede under mødet i nævnet eller i Ankestyrelsen, jf. dog §
  2. §
  3. I ansøgningssager skal det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen i den skriftlige bekræftelse efter lovens § 11 a, stk. 5, gøre klagere opmærksom på, at sagen vil blive afgjort på det foreliggende grundlag efter lovens § 11 b, hvis klageren gør indsigelse mod, at nævnet eller Ankestyrelsen indhenter oplysninger til brug for sagens behandling. §
  4. Nævnenes

Ankestyrelsens afgørelser skrives ind i et beslutningsreferat. Et medlem kan kræve at få en kort begrundelse for sit standpunkt skrevet ned. Stk.

  1. Afgørelser udfærdiges skriftligt med begrundelse. I afgørelser fra det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen skal angives, om afgørelsen er truffet i enighed eller af et flertal. Navnene på dem, der har truffet afgørelsen, angives ikke. En begrundelse for et eventuelt særstandpunkt anføres kort i afgørelsen. §
  2. Nævnene

Ankestyrelsen informerer Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet eller andre berørte ministerier om regler, som giver anledning til administrative vanskeligheder eller fortolkningstvivl. Stk. 2. Nævnene orienterer Ankestyrelsen om afgørelser af principiel eller generel betydning. Kapitel 4 Det sociale nævn

beskæftigelsesankenævnet § 21. Det sociale nævn behandler klager over afgørelser truffet efter: 1) lov om social pension med undtagelse af afgørelser efter kapitel 3

§§ 43

a,

44, 2) lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

almindelig førtidspension med undtagelse af afgørelser efter §§ 13-15, 21, 24, 44

54, stk. 3

4, 3) lov om individuel boligstøtte, 4) kapitel 10

10 a i lov om aktiv socialpolitik

afgørelser om tilbagebetaling af ydelser efter kapitel 10

10 a, jf. § 95, 5) lov om social service, 6) lov om børnefamilieydelse, bortset fra sager om skattepligt efter kildeskattelovens § 1, 7) lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 8) lov om almene boliger m.v.

lov om boliger for ældre

personer med handicap, 9) repatrieringsloven, 10) lov om opkrævning af underholdsbidrag, 11) lov om folkeskolen (afgørelser om søskendemoderation

fripladser), 12) lov om gebyrer

morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af kommunerne

inddrives af inddrivelsesmyndigheden, 13) lov om integration af udlændinge i Danmark for så vidt angår kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitel 3 om boligplacering af flygtninge

§§ 35

– 39, 14) lov om dag-, fritids-

klubtilbud m.v. til børn

unge

15) kapitel 2 i lov om friplejeboliger. § 22. Beskæftigelsesankenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter: 1) lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2) lov om aktiv socialpolitik med undtagelse af afgørelser efter lovens kapitel 10

10 a

tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, 3) lov om sygedagpenge, 4) lov om ret til orlov

dagpenge ved barsel, 5) lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., 6) kapitel 3 samt §§ 43 a

44 i lov om social pension, 7) §§ 13-15, 21, 24, 44

54, stk. 3

4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

almindelig førtidspension, 8) lov om delpension, 9) lov om fleksydelse, 10) § 19, stk. 2, i lov om børnepasningsorlov, 11) lov om integration af udlændinge i Danmark med undtagelse af afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter kapitel 3 om boligplacering af flygtninge

§§ 35

-39

12) lov om seniorjob. §

  1. Det sociale nævn er beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede. Stk.
  2. Beskæftigelsesankenævnet er beslutningsdygtigt, når formanden

fire andre medlemmer er til stede. Stk. 3. Reglerne i § 33, stk. 1,

§§ 34

35 gælder ved behandlingen af klager i de sociale nævn

beskæftigelsesankenævnene. Stk. 4. Statsforvaltningen kan nedsætte det antal sociale nævn, som er nødvendigt i forhold til antallet af sager. Kapitel 5 Sagsbehandlingen i de sociale nævn

i beskæftigelsesankenævnene § 24. Formanden for nævnet kan overlade formandskabet

sine øvrige beføjelser til medarbejdere fra sekretariatet. § 25. Formanden bestemmer, at en sag kan afgøres uden forelæggelse i et møde, hvis formanden skønner, at der er tilvejebragt et forsvarligt grundlag,

at der ikke er tvivl om afgørelsen. Stk.

  1. Formanden orienterer medlemmerne om nævnets praksis i disse sager. Stk.
  2. Hvis en afgørelse, der er truffet uden forelæggelse i et møde, antages til behandling af Ankestyrelsen, skal sagen forelægges i et møde i nævnet, der kan fastholde den afgørelse, der tidligere er truffet eller træffe en ny afgørelse. §
  3. En afgørelse, der er truffet på et møde i nævnet, kan kun ændres på et nyt møde i nævnet. Forenklet mødebehandling §
  4. Sager, som formanden skønner egnet til forenklet mødebehandling, udsendes til medlemmerne med indstilling om afgørelsen. Disse sager drøftes på et møde, hvis et medlem anmoder herom. Foreløbige afgørelser §
  5. Formanden kan træffe en foreløbig afgørelse i tilfælde, hvor det skønnes, at der er tale om en øjeblikkeligt opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er et særligt behov herfor,

hvor der kan ske en væsentlig skade for klageren, hvis sagen skal afvente mødebehandlingen. Stk.

  1. Formandens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for Ankestyrelsen, men skal hurtigst muligt behandles i et møde i nævnet. Frist for sagsbehandling i visse sager §
  2. Beskæftigelsesankenævnet træffer afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i beskæftigelsesankenævnet i følgende sager: 1) Klager over jobcenterets afgørelser efter kapitel 9-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker

forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. 2) Klager over jobcenterets afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1, skal varetages af en anden aktør. 3) Klager over, at det ordinære arbejde, som personer i seniorjob er henvist til af jobcenteret, ikke har været rimeligt, jf. § 12, stk. 2, nr. 1, i lov om seniorjob. Stk. 2. I sager efter stk. 1 modtager beskæftigelsesankenævnet klagen

genvurderingen fra jobcenteret senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget i jobcenteret, medmindre jobcenteret ved genvurderingen fuldt ud har givet klageren medhold. Kapitel 6 Ankestyrelsen Forenklet sagsbehandling m.v. §

  1. Sager, der skal behandles efter lovens § 53, stk. 1, kan efter Ankestyrelsens bestemmelse afgøres uden afholdelse af et møde, jf. lovens § 53, stk.
  2. Sagen udsendes i så fald til medlemmerne med indstilling om afgørelsen. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen afgøres på møde. Stk.
  3. Sager, der skal behandles efter lovens § 53, stk. 1, kan desuden efter Ankestyrelsens bestemmelse, afgøres ved forenklet mødebehandling. Sagen udsendes i så fald til medlemmet med indstilling om afgørelse

kan kun kræves drøftet på mødet, hvis et medlem giver besked herom inden mødet. Stk.

  1. Hvis anmodningen efter stk. 2, kommer senere end 2 hverdage før det fastsatte møde, kan Ankestyrelsen udsætte sagen til afgørelse i et senere møde. Ankechefen kan, selv om fristen ikke er overholdt, tillade, at sagen behandles i det aktuelle møde. De almindelige regler om sagsbehandlingen i lovens § 53, stk. 1, anvendes i denne situation. Mødedeltager uden stemmeret m.v. §
  2. Konsulenter med særlig sagkundskab om de forhold, som sagerne vedrører, kan deltage i møderne uden stemmeret. I sager afgjort af børn

unge-udvalget, hvor Ankestyrelsens afgørelser kan indbringes for domstolene efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, skal der på møderne deltage en konsulent uden stemmeret, der er kyndig i børne- eller ungdomspsykiatri. § 32. Parterne kan efter anmodning få oplyst navnet på formanden, de beskikkede medlemmer

lægekonsulenten, som deltager i sagens afgørelse. Inhabilitet §

  1. Lægekonsulenterne må ikke gennem deres arbejde have kendskab til den, som sagen vedrører. Stk.
  2. Lægekonsulenter må ikke deltage i behandlingen af arbejdsskadesager efter lov om arbejdsskadesikring, lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.fl. eller lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., hvor et forsikringsselskab, som lægekonsulenten er tilknyttet, er part. Lægekonsulenten må heller ikke tage del i behandlingen af arbejdsskadesager, som indtræffer på det sygehus, hvor lægen er ansat,

hvor sygehuset er selvforsikret i forhold til arbejdsskadeforsikringen. §

  1. Lægekonsulenterne må ikke medvirke ved behandlingen af en sag, hvor den, som sagen vedrører, er behandlet på en sygehusafdeling, som konsulenten har ansvaret for, selv om konsulenten ikke personligt har haft med behandlingen at gøre. §
  2. Hvis der i et ankemøde rejses tvivl om en deltagers eller den rådgivende lægekonsulents habilitet, afgøres det i ankemødet, om pågældende er inhabil. Stk.
  3. En deltager i ankemødet, deltager selv i afgørelsen af, hvorvidt pågældende er inhabil, jf. forvaltningslovens § 6, stk. 3, sidste punktum, sammenholdt med § 53, stk. 1, i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område. Sagsbehandlingen § 36. Ved behandlingen af arbejdsskadesager efter lov om arbejdsskadesikring, lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.fl. eller lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., kan samtykke til at indhente oplysninger indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente,

får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette. Stk. 2. Helbredsoplysninger kan indhentes fra sundhedspersoner, herunder sygehuse, institutter

behandlende læger, når borgeren i den skriftlige bekræftelse er orienteret om, at det kan blive nødvendigt at indhente sådanne oplysninger

ikke har gjort indsigelse imod dette inden den fastsatte frist. Fremmøde § 37. I sager om særlig støtte til børn

unge, jf. § 74, stk. 1, i lov om social service, skal indehaveren af forældremyndigheden m.fl., barnet eller den unge, advokaten

eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig overfor Ankestyrelsen, jf. § 74, stk. 2

3, jf. § 168, stk. 4, i lov om social service. Kapitel 7 Udgifter ved sagernes behandling § 38. Kommunen, statsforvaltningen, Pensionsstyrelsen

Ankestyrelsen betaler nødvendige udgifter til lægeerklæringer, undersøgelser, behandlinger, transport

lignende., som myndigheden pålægger borgeren eller klageren,

som ikke afholdes efter anden lovgivning. Udgifter i forbindelse med behandling af sager efter § 168 i lov om social service dækkes efter § 168, stk. 5, i lov om social service. Stk. 2. Der udbetales vederlag, befordringsgodtgørelse

godtgørelse for nødvendige udgifter til handicapkompensation som fx tegnsprogstolkning eller sekretærhjælp til de udpegede medlemmer af Ankestyrelsen, herunder Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, beskæftigelsesankenævnene

de sociale nævn. Kapitel 8 Praksiskoordinering

vejledning Praksiskoordinering § 39. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnene

de sociale nævn, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Stk. 2. Beskæftigelsesankenævnene

det sociale nævn har pligt til inden for deres områder at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for nævnene, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. § 40. Ankestyrelsen

nævnene gennemgår som led i opgaven med at koordinere praksis en række ensartede typer af sager i forhold til gældende ret, som fastlagt ved lov, bekendtgørelser

landsdækkende praksis. Samarbejde

vejledning § 41. Ankestyrelsen

nævnene samarbejder om praksiskoordineringen. Nævnene foretager efter drøftelse med Ankestyrelsen praksiskoordinering inden for regionen. § 42. Hvis Ankestyrelsens

nævnenes undersøgelser viser, at praksis i kommunen ikke er i overensstemmelse med gældende ret, skal Ankestyrelsen

nævnene drøfte problemer, som undersøgelsen har vist, med kommunerne. Ankestyrelsen kan tilsvarende drøfte resultatet af en undersøgelse af nævnenes praksis med nævnene. Ankestyrelsens

nævnenes undersøgelser af kommunens praksis behandles, jf. lovens § 79 a, på et møde i kommunalbestyrelsen. § 43. Ankestyrelsen

nævnene kan ikke som led i opgaven med at koordinere praksis tage underinstansernes afgørelser op af egen drift. Stk. 2. Ankestyrelsen

de sociale nævn kan dog i sager omfattet af § 65 i lov om social service tage sager op af egen drift. § 44. Ankestyrelsen udsender generel vejledning om praksis inden for Ankestyrelsens kompetenceområde

offentliggør i anonymiseret form afgørelser, som har principiel eller generel betydning. Stk. 2. Ankestyrelsen yder af egen drift eller efter anmodning konkret vejledning til nævnene om styrelsens praksis samt om fortolkning af retsregler. Vejledning kan

så ske i forbindelse med praksiskoordinering. § 45. Beskæftigelsesankenævnene

de sociale nævn vejleder af egen drift eller efter anmodning inden for deres område kommunerne om praksis. Vejledningen kan

så ske i forbindelse med praksiskoordinering. Kapitel 9 Det Rådgivende Praksisudvalg §

  1. Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis i afgørelserne, jf. lovens §
  2. Stk.
  3. Udvalget har til opgave at følge

rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnene

de sociale nævn har pligt til at foretage. Udvalget kan ikke behandle enkeltsager. Stk. 3 . Ankestyrelsens chef er formand for udvalget,

Ankestyrelsen udpeger medlemmer efter indstilling fra de organisationer, kommuner, foreninger

myndigheder, der er nævnt i lovens §

  1. Stk.
  2. Ankestyrelsen er sekretariat for udvalget. Kapitel 10 Handicapråd Handicaprådets sammensætning §
  3. Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd. Stk.
  4. Handicaprådet sammensættes, jf. lovens § 37 a, stk. 3, af 3–7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer

3–7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer. Stk.

  1. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald. Stk.
  2. Handicaprådet skal sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper

forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne

børn med handicap. Stk. 5. Danske Handicaporganisationer kan kun indstille personer, som har bopæl i kommunen. Hvis et medlem af handicaprådet flytter fra kommunen inden udløbet af handicaprådets funktionsperiode, indtræder stedfortræderen i handicaprådet,

der udpeges en ny stedfortræder. Stk.

  1. Kommunalbestyrelsen beslutter, om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for Danske Handicaporganisationer skal være repræsenteret i handicaprådet blandt de 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen. Antallet af medlemmer, som repræsenterer lokale handicaporganisationer eller grupperinger kan ikke overstige antallet af medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. §
  2. Handicaprådet sammensættes således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer som medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Stk.
  3. Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode, dog således at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Handicaprådets opgaver §
  4. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål

kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse

komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Stk. 2. Handicaprådet kan tage kontakt med andre, herunder andre handicapråd

Det Centrale Handicapråd, med henblik på at få belyst særlige temaer. Stk.

  1. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager. Stk.
  2. Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Stk.
  3. Handicaprådet kan inddrage erfaringer fra arbejdet i Det Centrale Handicapråd i dets arbejde. Stk.
  4. Handicaprådet kan i øvrigt beslutte at orientere kommunalbestyrelsen om dets arbejde

forslag. Handicaprådets forretningsorden § 50. Handicaprådet udpeger selv sin formand

fastsætter sin forretningsorden. Stk.

  1. Indkaldelse til møde kan ske på formandens, to medlemmers eller kommunalbestyrelsens initiativ. Stk.
  2. Indkaldelse til første møde efter kommunalvalget sker på kommunalbestyrelsens initiativ. §
  3. Kommunalbestyrelsen yder i fornødent omfang sekretariatsmæssig bistand til handicaprådet. Stk.
  4. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne ved handicaprådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til handicapkompensation som fx tegnsprogstolkning. Stk.
  5. Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer af handicaprådet. Stk.

  1. Et medlem af et handicapråd er ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk.
  2. Kapitel 11 Det Centrale Handicapråd §
  3. Socialministeren nedsætter et Centralt Handicapråd, der rådgiver i handicapspørgsmål. §
  4. Rådet består af 1 formand

14 medlemmer, der udpeges af socialministeren. 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, 1 medlem efter indstilling fra KL, 1 medlem efter indstilling fra regionerne i forening, 1 medlem efter indstilling fra Undervisningsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Indenrigs-

Sundhedsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Beskæftigelsesministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Transportministeriet

1 medlem udpeget af Socialministeriet. Stk.

  1. Socialministeren kan herudover udpege personlige medlemmer af Rådet. Stk.
  2. Til støtte for Handicaprådets arbejde udpeger socialministeren endvidere særligt sagkyndige med sagkundskab vedrørende boligforhold, byggeforhold, kultur, familieforhold samt information

kommunikation. Stk.

  1. Handicaprådet virker for en 4-årig periode fra
  2. juli i året efter kommunalvalget, dog således, at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. §
  3. Det påhviler Handicaprådet at følge

vurdere vilkårene i samfundet for personer med handicap, herunder på det forebyggende område. Det Centrale Handicapråd kan inddrage erfaringer fra arbejdet i de kommunale handicapråd i dets arbejde. § 55. Folketinget

ministrene kan rådføre sig med Handicaprådet i alle anliggender af generel karakter, der har betydning for vilkårene i samfundet for personer med handicap. Stk.

  1. Med henblik på at sikre, at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlægning, kan centrale offentlige myndigheder rådføre sig med Handicaprådet i anliggender, der berører levevilkårene for personer med handicap. Stk.
  2. Handicaprådet kan selv tage initiativ

fremsætte forslag til ændringer på de nævnte områder. §

  1. Socialministeren fastsætter Rådets forretningsorden. Center for Ligebehandling af Handicappede stiller i henhold til dets vedtægter den fornødne sekretariatsmæssige bistand til rådighed for Rådet. Kapitel 12 Statistik §
  2. Kommunerne

nævnene skal til Ankestyrelsen indberette oplysninger om afgørelser i sager om: 1) Førtidspension. 2) Invaliditetsydelse. 3) Bistands- eller plejetillæg til førtidspension eller invaliditetsydelse. 4) Ændring af førtidspension, invaliditetsydelse

tillæg. Stk.

  1. For personer med ophold i udlandet indberetter Pensionsstyrelsen til Ankestyrelsen oplysninger som anført i stk.
  2. §
  3. Kommunerne

de sociale nævn indberetter oplysninger om afgørelser i sager om støtte til køb af bil m.v. efter § 114 i lov om social service til Ankestyrelsen. Stk.

  1. Kommunerne indsender oplysninger om brugere af boformer efter § 110 i lov om social service til Ankestyrelsen. Stk.
  2. Kommunerne, de sociale nævn

Ankestyrelsen skal til Ankestyrelsen indberette oplysninger om afgørelser i sager om anbringelser af børn

unge uden for hjemmet efter kapitel 11

§ 140i lov om social service.

Stk. 4. Kommunerne sørger for, at offentlige

godkendte private behandlingstilbud for stofmisbrugere indsender statistik

oplysninger vedrørende stofmisbrugere over 18 år i behandling efter § 101 i lov om social service til Dansk Registrerings-

Informationssystem (DanRIS) efter anmodning fra Center for Rusmiddelforskning. Stk. 5. Kommunerne sørger for månedligt at indsende statistik

oplysninger vedrørende stofmisbrugere i behandling efter § 101 i lov om social service til stofmisbrugsregistret efter anmodning fra Servicestyrelsen. § 59. Oplysningerne efter § 57

§ 58, stk.

1-3, skal indberettes på særlige skemaer, som udarbejdes af Ankestyrelsen. Stk. 2. Oplysningerne, jf. § 57, stk. 1

2,

§ 58, stk.

1, indberettes senest den

  1. i måneden efter den måned, i hvilken afgørelsen er truffet. Stk.
  2. Oplysningerne, jf. § 58, stk. 2, indberettes senest en måned efter udgangen af kvartalet. Stk.
  3. Ankestyrelsen bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for indberetning af oplysninger i henhold til § 58, stk.
  4. §
  5. Kommunerne

Pensionsstyrelsen skal foretage indberetning til Beskæftigelsesministeriet af følgende oplysninger om udbetaling af personlige tillæg efter lov om social pension: 1) Beløbets størrelse. 2) Antal modtagere inden for hver pensionistgruppe. 3) Ydelsesart: varmetillæg, tandproteser

tandpleje, briller, fysioterapi, kiropraktorbehandling

fodpleje, medicintillæg, supplerende pension

andet. Stk.

  1. Oplysningerne kan afgives over det fælleskommunale system for social pension i KMD efter indberetning til KMD af kommunernes statistikkoder for personlige tillæg. §
  2. Beskæftigelsesankenævnene, de sociale nævn

Pensionsstyrelsen indberetter senest i februar måned hvert år en opgørelse til Ankestyrelsen over det foregående års sagsantal

gennemsnitlige sagsbehandlingstid fordelt på sagstyper

afgørelsesart. Stk.

  1. Oplysningerne kan efter aftale med Ankestyrelsen afgives som led i nævnenes indberetning af antallet af ankesager. § 62 . Kommunen skal indberette til Ankestyrelsen, når der er udtaget stævning mod kommunen i sager inden for det sociale eller beskæftigelsesmæssige område. Kommunen skal desuden underrette Ankestyrelsen, når dommen foreligger. Kapitel 13 Undersøgelser §
  2. Kommunerne

regionerne har pligt til at medvirke med oplysninger til Ankestyrelsen

Servicestyrelsen ved særlige undersøgelser mv. Der medtages oplysninger om private, samt frivillige foreninger mv., der udfører opgaver på det sociale område, som de særlige undersøgelser vedrører. Endvidere medtages i fornødent omfang vurderinger af

beslutninger om den fremtidige udvikling. Stk. 2. Ankestyrelsen

Servicestyrelsen udsender tilbagemeldinger til de kommuner

regioner, der har deltaget. § 64. I kommuner, hvor beslutningskompetencen for dele af det sociale område er lagt til særlige organer, herunder lokaludvalg, eller kommunale fællesskaber, jf. §§ 60

65 d i lov om kommunernes styrelse, medvirker disse organer efter reglerne i denne bekendtgørelse. Kapitel 14 Andre funktioner i Ankestyrelsen § 65. Ankestyrelsen er sekretariat for Arbejdsmiljøklagenævnet

Ligebehandlingsnævnet. Kapitel 15 Kommunernes indsendelse af oplysninger om det frivillige sociale område § 66. Kommunerne skal afgive oplysninger om deres samarbejde med frivillige sociale organisationer

deres støtte til frivilligt socialt arbejde. Oplysningerne indberettes en gang årligt inden den

  1. april til Socialministeriet eller til den, som Socialministeriet udpeger. Stk.
  2. Socialministeren kan anmode udvalgte kommuner om at afgive supplerende oplysninger om indsatsen på særlige indsatsområder. De særlige indsatsområder udvælges af socialministeren efter drøftelse med de kommunale parter

Frivillighedsrådet. Kapitel 16 Ikrafttrædelsesbestemmelse §

  1. Bekendtgørelsen træder i kraft den
  2. oktober
  3. Stk.
  4. Bekendtgørelse nr. 709 af
  5. juli 2009 om retssikkerhed

administration på det sociale område ophæves.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.