Obsah (6)

§ 15§ 2§ 18§ 5§ 12§ 21

BEK H#LOKDOK04 B B20100112205 AT004322 133502 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog 2010 2010-09-27 2010-09-29 2026-06-23 Historic 1122 Lovtidende A 2010-09-29 2014-03-07 A

lov om Danmarks Evalueringsinstitut

om ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog\n(Ændringer som følge af ny pædagoguddannelse) B20120061605 2012-06-01 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog B20120088105 2012-08-27 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Førstehjælp Professionsbachelor Pædagoguddannelsen praktik Nej P.M.V.\nTorben Kornbech Rasmussen\nAfdelingschef Kirsten Lippert Undervisningsministeriet Undervisningsmin., J.nr. 070.14G.251 Forsknings-, Uddannelses-

Digitaliseringsministeriet Afdelingen for De Videregående Uddannelser Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog I medfør af § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, § 9, stk. 4, § 10, stk. 3, § 11, § 12, stk. 1

2, § 14, stk. 1,

§ 15, stk.

2, i lov nr. 315 af

1. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, som ændret ved lov nr. 140 af
2. februar 2010,

§ 2, stk.

9

11,

§ 18, stk.

2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af

1. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 140 af
2. februar 2010, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens mål, varighed.

struktur § 1. Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt

kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings-

omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse. § 2. Uddannelsen er semesteropdelt

normeret til 3½ studenterårsværk, svarende til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år

svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af fravær i forbindelse med graviditet, fødsel

adoption, jf. barselsloven. Uddannelsesinstitutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 8, godkende forlængelse af uddannelsen ud over 6 år som følge af orlov til militærtjeneste, orlov på grund af sygdom eller hvor særlige forhold foreligger. Stk. 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som pædagog. Betegnelsen på engelsk er Bachelor in Social Education. Kapitel 2 Uddannelsens indhold § 3. Uddannelsens grundlæggende fag

faglige elementer har følgende omfang: 1) Pædagogik, svarende til 43 ECTS-point. 2) Dansk, kultur

kommunikation, svarende til 28 ECTS-point. 3) Individ, institution

samfund, svarende til 18 ECTS-point. 4) Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg, svarende til 30 ECTS-point: a) Sundhed, krop

bevægelse. b) Udtryk, musik

drama. c) Værksted, natur

teknik. 5) Praktikuddannelse, svarende til 74 ECTS-point. 6) Specialisering inden for ét af følgende arbejds- eller funktionsområder, svarende til 5 ECTS-point udover elementer fra pædagogik, linjefag

praktikuddannelse, jf. § 4, stk. 1: a) Børn

unge.

1. b)Mennesker med nedsat funktionsevne.
2. c)Mennesker med sociale problemer. Stk. 2. I uddannelsen indgår et bachelorprojekt, svarende til 12 ECTS-point. Stk. 3. Den studerende skal gennem de 3 obligatoriske fag, jf. stk. 1, nr. 1 – 3, opnå kompetence til at forstå

vurdere betingelser

vilkår for at udføre arbejde som pædagog. Fagene bidrager til at sætte den studerende i stand til at kunne analysere

vurdere muligheder

begrænsninger for pædagogisk arbejde

til at kunne gennemføre, formidle

begrunde den pædagogiske indsats. Stk. 4. Den studerende skal gennem det valgte linjefag, jf. stk. 1, nr. 4, opnå kompetence til at kunne gennemføre pædagogisk begrundede processer, der er udviklende, lærende

stimulerende for brugernes liv

velfærd. Den uddannede pædagog skal ved beherskelse af et linjefag kunne arbejde med brugernes motivation, engagement

kreativitet gennem innovativ udnyttelse af de muligheder

virkemidler, som står til rådighed for pædagogen

brugerne. § 4. Arbejdet med specialiseringen skal have et omfang svarende til 35 ECTS-point, som sammensættes således, at 5 ECTS-point er rettet mod den valgte specialisering, 10 ECTS-point er fra faget Pædagogik, 5 ECTS-point er fra linjefaget,

15 ECTS-point er fra praktikuddannelsen. Stk. 2. Den studerende skal gennem specialiseringen opnå fordybelse inden for specifikke dele af professionsområdet, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, samtidig med at tilegnet viden

tilegnede metoder i specialiseringen skal kunne anvendes i forhold til andre dele af professionsområdet. § 5. I uddannelsen indgår et tværprofessionelt element, svarende til 8 ECTS-point, som sammensættes af elementer fra de grundlæggende fag

faglige elementer, jf. § 3, stk.

1. Stk.
2. Den studerende skal gennem teoretiske

praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver. § 6. Om mål

centrale kundskabs-

færdighedsområder (CKFer) for de i § 3, stk. 1, § 4

§ 5nævnte elementer, henvises til følgende bilag: 1) Pædagogik.

2) Dansk, kultur

kommunikation. 3) Individ, institution

samfund. 4) Sundhed, krop

bevægelse. 5) Udtryk, musik

drama. 6) Værksted, natur

teknik. 7) Praktikuddannelse. 8) Specialiseringen. 9) Det tværprofessionelle element. Stk. 2. Nærmere regler om fagenes

de faglige elementers indhold på grundlag af mål

centrale kundskabs-

færdighedsområder i bilag 1 – 9 samt undervisnings-

arbejdsformer fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 1 – 4

1. §
2. Målet for bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig 1) særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk

praktisk karakter inden for det pædagogiske felt

2) færdighed i at indsamle, bearbejde

anvende relevant viden

data samt færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser. Stk.

1. Nærmere regler om bachelorprojektets udarbejdelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr.
2. Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse §
3. Uddannelsen tilrettelægges således, at dens vidensgrundlag er professions-

udviklingsbaseret samt forskningstilknyttet

således, at teoretisk

praktisk uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad

kompleksitet gennem forløbet. Stk. 2. Relevante nationale

internationale forsknings-, forsøgs-

udviklingsarbejder integreres i størst muligt omfang i uddannelsen. § 9. De tre obligatoriske fag, jf. § 3, stk. 1, nr. 1- 3, tilrettelægges således, at de har både indbyrdes sammenhæng

sammenhæng til uddannelsens øvrige fag

faglige elementer. Faget Pædagogik indgår som en del af specialiseringen både før

efter praktikperioden i

1. semester, jf. § 4, stk.
2. Stk.
3. Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen

med praktikuddannelsen. Linjefaget indgår som en del af specialiseringen, jf. § 4, stk.

1. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge et samlet introduktionsforløb for de tre linjefag, jf. § 3, stk. 1, nr.
2. Stk.
3. Nærmere regler om fagenes tilrettelæggelse, herunder placering i studieforløbet, fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr.
4. §
5. Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget

af praktikuddannelsen i

1. semester. Stk.
2. Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen, § 14, stk.
3. Stk.
4. Nærmere regler om specialiseringens tilrettelæggelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr.
5. §
6. Det tværprofessionelle element tilrettelægges således, at det indgår i uddannelsesinstitutionens undervisning, i praktikuddannelsen

i samspil med mindst én samarbejdspart fra relevante professioner. Stk. 2. Nærmere regler om det tværprofessionelle elements indhold

tilrettelæggelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr.

1. §
2. Bachelorprojektet placeres i
3. semester. Bachelorprojektet skal være skriftligt

kan udarbejdes i en gruppe på op til 4 studerende. Stk. 2. I bachelorprojektet behandles en selvvalgt problemstilling, der er relevant i forhold til professionsområdet,

som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. I projektet skal den studerende demonstrere kendskab til videnskabelig teori

metode

skal inddrage undersøgelser

erfaringer eller anden viden om praksis, eventuelt fra praktikuddannelsen. Stk.

1. Nærmere regler om tilrettelæggelse af bachelorprojektet fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr.
2. Praktikuddannelsen §
3. Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik, svarende til 14 ECTS-point, i
4. studieår

to lønnede praktikperioder på hver 6 måneder, svarende til hver 30 ECTS-point, i henholdsvis 3.

1. semester. Stk.
3. års praktikuddannelse tilrettelægges med 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag

med 5 studiedage på uddannelsesinstitutionen. I forbindelse med praktikperioden gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med førstehjælp på uddannelsesinstitutionen. Stk.3. 2.

3. års praktikuddannelse tilrettelægges med praktikperioder på hver 6 måneder i henholdsvis 3.

1. semester med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om ugen. Heri indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen for hver praktikperiode. Stk.
2. Det skal tilstræbes, at den enkelte studerende gennem praktikperioderne opnår et bredt kendskab til den pædagogiske praksis. Ved tildeling af praktikplads i
3. semester skal det endvidere tilstræbes, at den studerendes ønske om specialisering så vidt muligt opfyldes blandt de mulige praktikpladser. Stk.
4. Nærmere regler om placering af
5. studieårs praktikuddannelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr.
6. § 14 . Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe

arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7

8, med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning

af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Stk.

1. Praktikstedet har ansvar for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden, jf. § 15, stk.
2. Stk.
3. Senest når 2/3 af
4. års praktikperiode er forløbet, skal praktikstedet efter drøftelse med uddannelsesinstitutionen

den studerende

med inddragelse af den studerendes praktikdokument, jf. § 15, stk. 1, udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål, jf. § 15, stk. 2, i resten af perioden. Uddannelsesinstitutionen skal underrettes om udtalelsen.En tilsvarende udtalelse skal afgives, senest når 2/3 af hver af de lønnede praktikperioder er forløbet,

praktikstedet har afholdt et møde mellem praktikstedet, den studerende

uddannelsesinstitutionen. § 15. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument. Dokumentet skal indeholde den studerendes begrundede forventninger

eventuelle spørgsmål til praktikstedet, den studerendes overvejelser over den kommende praktikperiode

dens sammenhæng med uddannelsen i øvrigt samt den studerendes øvrige forberedelse til den kommende praktikuddannelse, herunder notater om læsning af relevant litteratur. Stk. 2. Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende de konkrete læringsmål for praktikperioden. Læringsmålene udarbejdes med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen, jf. § 14, stk. 1, i praktikdokumentet, jf. stk. 1,

i bilag 7, dog tillige i bilag 8 for

1. semesters praktikperiode. Læringsmålene skal godkendes af såvel praktiksted som uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse. De godkendte læringsmål danner grundlag for udtalelsen i henhold til § 14, stk. 3, samt for den afsluttende praktikvurdering, jf. § 22, stk.
2. Stk.
3. I den enkelte praktikperiode anvender den studerende praktikdokumentet til at dokumentere sit arbejde med at nå læringsmålene for praktikperioden, herunder erfaringer om pædagogiske problemstillinger, processer

refleksioner samt undervisning

vejledning. Vedligeholdelse af praktikdokumentet sker i samarbejde med praktikstedet. Stk.

1. Efter den enkelte praktikperiode anvender den studerende praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet. §
2. Uddannelsesinstitutionen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder,

på periodens mål, herunder på opstilling af konkrete læringsmål, inden for rammerne af bilag 7, dog tillige bilag 8 for

1. semesters praktikperiode. Endvidere vejleder uddannelsesinstitutionen den studerende i udarbejdelse af praktikdokumentet, jf. § 15, stk.
2. Stk.
3. I løbet af praktikperioden modtager den studerende undervisning

vejledning af uddannelsesinstitutionen, jf. § 13, stk. 2

1. Undervisningen skal tage udgangspunkt i praktikuddannelsens faglige kompetencemål, jf. bilag 7, dog tillige bilag 8 for
2. semesters praktikperiode,

skal inddrage de studerendes erfaringer fra praktikperioden med henblik på den studerendes refleksion over

analyse af pædagogisk praksis samt af betingelserne herfor. Under praktikperioden skal uddannelsesinstitutionen i øvrigt være i kontakt med praktikstedet

den studerende

om nødvendigt yde vejledning til den studerende

deltage i tilpasninger af praktikforløbet. Stk.

1. Efter praktikperioden inddrager uddannelsesinstitutionen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen på uddannelsesinstitutionen. Endvidere inddrager uddannelsesinstitutionen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende. §
2. Uddannelsesinstitutionen kan tillade en studerende at gennemføre den ene af de lønnede praktikperioder, jf. § 13, stk. 1, i udlandet, når praktikforholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem uddannelsesinstitutionen

en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktikuddannelse skal være indgået senest 2½ måned før praktikperiodens begyndelse. Stk.2. Kravet om, at praktikforholdet skal være lønnet, jf. § 13, stk. 1, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land,

at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden. Stk.

1. I forbindelse med tilladelsen til praktikuddannelse i udlandet kan uddannelsesinstitutionen fravige § 16, stk. 2, § 22 stk. 2,
2. -
3. pkt., når de hensyn, der ligger til grund for disse regler, tilgodeses på anden måde. Praktikstedets udtalelse efter § 14, stk. 3,
4. pkt. kan afgives uden afholdelse af møde. Kapitel 4 Deltagelse i uddannelsen §
5. Den studerende skal deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen i henhold til denne bekendtgørelse. Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til uddannelsens
6. studieår

til praktikken. Stk.

1. Uddannelsesinstitutionen skal registrere den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten. Stk.
2. Uddannelsesinstitutionen skal orientere de studerende om deltagelsespligten

om registreringen af deres deltagelse i uddannelsen. Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, hvorledes deltagelsespligten kan opfyldes i de forskellige dele af uddannelsen,

hvorledes deltagelsen i uddannelsen registreres, jf. § 23, stk. 2, nr.

1. §
2. Manglende opfyldelse af deltagelsespligten medfører, at den studerende pålægges at indhente det forsømte

kan herunder pålægges at gå dele af uddannelsen om. Stk. 2. Opfyldelse af deltagelsespligten i henhold til § 18, stk. 1, er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøve i det pågældende fag eller faglige element, jf. § 20, stk. 1 – 5,

for at få den enkelte praktikperiode godkendt. Stk.

1. Har den studerende trods skriftlig advarsel gentagne gange eller gennem længere tid undladt at opfylde pligten efter § 18, stk. 1, kan den studerende bortvises fra uddannelsesinstitutionen. Kapitel 5 Bedømmelse §
2. Ved udgangen af
3. studieår afholdes en intern prøve, der sammenfattende skal dokumentere, i hvilken grad den studerende har tilegnet sig viden om pædagogers forskellige opgaver

arbejdsområder samt viden om undervisningsfagenes hovedelementer

deres mulighed for hver for sig

sammen at bidrage til belysning

løsning af pædagogiske opgaver. Stk.

1. I
2. semester afsluttes faget Individ, institution

samfund,

i 5. semester afsluttes faget Dansk, kultur

kommunikation hver med en prøve. For den enkelte studerende er den ene prøve en intern prøve, den anden prøve en ekstern prøve. Uddannelsesinstitutionen afgør ved lodtrækning, om prøven i 4. semester er intern eller ekstern. Stk. 3. Linjefaget

faget Pædagogik afsluttes hver med en ekstern prøve i

1. semester. Stk.
2. Specialiseringen afsluttes i
3. semester med en intern prøve i form af en skriftlig rapport. Emnet for rapporten vælges af den studerende inden for specialiseringens område

skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Den studerende skal i rapporten sammenfatte sit teoretiske

praktiske arbejde med den valgte specialisering

demonstrere opfyldelse af målene for specialiseringen inden for væsentlige områder af CKFerne, jf. bilag

1. Rapporten bedømmes med Bestået/Ikke bestået. Stk.
2. Det tværprofessionelle element bedømmes ved en intern prøve i form af en skriftlig rapport med Bestået/Ikke bestået. Stk.
3. Før den studerende kan afslutte bachelorprojektet skal de i stk. 1 – 5 nævnte prøver være bestået

praktikperioderne være godkendt, jf. § 22, stk.

1. Bachelorprojektet bedømmes ved en ekstern mundtlig prøve i slutningen af
2. semester. Der gives en samlet karakter på grundlag af en vurdering af projektet

den mundtlige præstation ved prøven. Er projektet udarbejdet af en gruppe, skal hver enkelt studerende i gruppen identificere sit eget arbejde, der herefter indgår i bedømmelsesgrundlaget. Stk. 7. Prøverne er individuelle

skal bestås hver for sig. Prøverne efter stk. 1 – 3

stk. 6 skal bedømmes efter 7-trinsskalaen. §

1. Alle prøver afholdes på dansk. Prøverne kan eventuelt afholdes på svensk, norsk eller engelsk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk, jf. stk.
2. Stk.
3. For den enkelte studerende kan uddannelsesdele svarende til 60 ECTS-point bedømmes ved prøve afholdt på engelsk, hvis uddannelsesdelene tillige har været udbudt

gennemført på engelsk. Institutionens prøveafholdelse på engelsk kræver godkendelse fra Undervisningsministeriet for hver uddannelsesdel. Stk. 3. Nærmere regler om prøverne, herunder deres nærmere placering i uddannelsen, prøveform

prøvesprog, fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 9. Stk. 4. For prøver

eksamen gælder i øvrigt bekendtgørelse om prøver

eksamen i erhvervsrettede uddannelser (prøvebekendtgørelsen)

bekendtgørelse om karakterskala

anden bedømmelse. §

1. Senest tre uger før afslutningen af hver praktikperiode afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokument, jf. § 15, stk. 1, en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes. Stk.
2. Er praktikstedet betænkelig ved at indstille den studerendes praktikperiode til godkendelse, skal den studerende have mulighed for inden for en frist af 1 uge skriftligt at kommentere praktikstedets indstilling. Uddannelsesinstitutionen afholder et møde mellem den studerende, praktikstedet

en af uddannelsesinstitutionens praktikmedarbejdere. På grundlag af samtalen ved mødet, der tager udgangspunkt i praktikstedets indstilling

den studerendes evt. kommentarer, afgiver praktikstedets

uddannelsesinstitutionens medarbejdere inden for en frist af 1 uge hver en skriftlig indstilling om, hvorvidt praktikperioden kan godkendes. Den studerende skal have mulighed for inden for en frist af 1 uge skriftligt at kommentere indstillingerne. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen træffer på grundlag af den eller de afgivne indstillinger

den studerendes eventuelle kommentarer, jf. stk. 1

2, afgørelse om, hvorvidt praktikperioden skal bedømmes til Godkendt eller Ikke godkendt. Stk.

1. En studerende, hvis praktikperiode bedømmes til Ikke godkendt, kan ikke fortsætte på uddannelsens næste trin, men har ret til at gå perioden om én gang. Stk.
2. Afbrydes en studerendes praktikperiode, efter at mindst halvdelen af perioden er forløbet, skal praktikstedet afgive en udtalelse om, hvorvidt der er tilstrækkeligt grundlag for, at perioden kan vurderes. I givet fald afgives en indstilling om vurdering af praktikken, der herefter behandles efter reglerne i stk. 1 –
3. Er mindst halvdelen af perioden tilbage,

uddannelsesinstitutionen kan anvise et andet praktiksted, hvor praktikuddannelsen umiddelbart kan fortsætte, kan den studerende genoptage praktikuddannelsen

få den bedømt. Kapitel 6 Studieordningen §

1. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning. Stk.
2. Studieordningen skal indeholde regler om: 1) De obligatoriske fags

linjefagenes nærmere indhold

tilrettelæggelse, jf. § 6, stk. 2, § 9, stk. 3,

bilagene 1 -

1. 2) Praktikuddannelsen, herunder placering af
2. studieårs praktikperiode, jf. § 6, stk. 2, § 13, stk. 5,

bilag 7. 3) Specialiseringens indhold

tilrettelæggelse, jf. § 6, stk. 2, § 10, stk. 3,

bilag 8. 4) Det tværprofessionelle elements indhold

tilrettelæggelse, jf. § 6, stk. 2, § 11, stk. 2,

bilag 9. 5) Udarbejdelse

tilrettelæggelse af bachelorprojektet, jf. § 7, stk. 2,

§ 12, stk.

3. 6) Undervisnings-

arbejdsformer, herunder IT, studierejse samt andre særlige studieaktiviteter, jf. § 6, stk. 2. 7) Internationalisering, jf. § 17

§ 21, stk.

1. 8) Deltagelsespligt, herunder mødepligt, jf. § 18, stk. 4, samt eventuel studietidsforlængelse, jf. § 2, stk.
2. 9) Prøver, jf. stk. 3,

§ 21, stk.

1. 10) Overgangsregler, jf. § 24, stk.
2. 11) Eventuel merit, jf. § 25, stk.
3. 12) Studievejledning

faglig vejledning, jf. § 28, stk.

1. Stk.
2. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til prøvebekendtgørelsen. Stk.
3. Det skal af studieordningen fremgå, at uddannelsesinstitutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. §
4. Ved udarbejdelse

væsentlige ændringer af studieordningen indhenter uddannelsesinstitutionen en udtalelse fra censorformandskabet, jf. prøvebekendtgørelsen,

fra de studerendes råd samt fra en repræsentant for praktikstederne. Stk. 2. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved et studieårs begyndelse

skal indeholde overgangsregler. Stk. 3. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen

ændringer heri. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Kapitel 7 Merit, fritagelse

dispensation §

1. Beståede uddannelseselementer ved en uddannelsesinstitution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de øvrige institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk.
2. Uddannelsesinstitutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat af institutionen i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. §
3. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge et særligt studieforløb eller fritage en studerende for dele af fag eller faglige elementer, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke kan gennemføre uddannelsen, herunder prøveaflæggelsen, på normal måde eller i fuldt omfang. Er uddannelsen gennemført i et reduceret omfang skal det fremgå af eksamensbeviset. §
4. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Stk.
5. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra det tilfælde, der er nævnt i § 2, stk.
6. Kapitel 8 Andre regler §
7. Uddannelsesinstitutionen tilbyder gennem hele uddannelsen den studerende studievejledning

faglig vejledning. Stk. 2. Nærmere regler om studievejledning

faglig vejledning fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr.

1. §
2. En studerende kan bortvises fra uddannelsesinstitutionen i en periode

i gentagelsestilfælde samt i meget grove tilfælde bortvises helt, hvis den studerende trods skriftlig advarsel 1) groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende eller uddannelsesinstitutionens medarbejdere eller samarbejdspartnere, 2) på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholmisbrug eller lignende frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik. Stk.

1. En studerende kan i øvrigt bortvises fra uddannelsesinstitutionen, hvis den studerende har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforeneligt med, at den studerende fortsætter uddannelsen på uddannelsesinstitutionen. Kapitel 9 Meritpædagoguddannelsen §
2. Uddannelsen kan udbydes som en særligt tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne om åben uddannelse

reglerne i dette kapitel. Stk.

1. Optagelse til uddannelsen efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren ud over de almindelige adgangskrav til uddannelsen har erfaring fra pædagogisk eller tilsvarende arbejde i et omfang, der svarer til normalt mindst 5 års fuldtidsbeskæftigelse. Stk.
2. Uddannelsesinstitutionen afgør, om adgangskravene efter stk. 2 er opfyldt for den enkelte ansøger. §
3. Kapitel 1 – 8

10 gælder for uddannelsen med følgende afvigelser: 1) Uddannelsen tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen inden for en ramme svarende til 150 ECTS-point, jf. endvidere § 25, stk.

1. Uddannelsen kan tilrettelægges på heltid eller deltid. Dog kan højst 1 år tilrettelægges på heltid for den enkelte studerende. 2) Uddannelsen omfatter ikke den lønnede praktikuddannelse, der er nævnt i § 13, stk.
2. 3) Arbejdet med specialiseringen skal have et omfang svarende til 34 ECTS-point, som sammensættes således, at 5 ECTS-point er rettet mod den valgte specialisering, 10 ECTS-point er fra faget Pædagogik, 5 ECTS-point er fra linjefaget,

14 ECTS-point er fra den ulønnede praktikperiode eller fra erfaring fra pædagogisk arbejde på minimum 1 år inden for den valgte brugergruppe . 4) Prøverne følger ikke semesterplaceringen i § 20, men aflægges i samme rækkefølge som anført i § 20. 5) Bachelorprojektet kan først afsluttes, når alle prøver er bestået

den ulønnede praktikuddannelse godkendt. §

1. Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse. Kapitel 10 Klage §
2. Uddannelsesinstitutionen skal, når den træffer afgørelser efter denne bekendtgørelse, iagttage principperne om god forvaltningsskik. Stk.
3. Uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen

klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk.

1. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. §
2. Klager over prøver

eksamen behandles efter reglerne i prøvebekendtgørelsen. Kapitel 11 Ikrafttræden m.v. §

1. Bekendtgørelsen træder i kraft den
2. oktober
3. Stk.
4. Bekendtgørelse nr. 220 af
5. marts 2007 om uddannelse af pædagoger ophæves. Stk.
6. Studerende, der er begyndt på pædagoguddannelsen før
7. august 2007, kan færdiggøre uddannelsen efter reglerne i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse, bortset fra dens § 19,
8. pkt. om gruppeprøve. Disse studerende har ret til at modtage undervisning indtil sommeren
9. Prøver afholdes sidste gang ved sommereksamen
10. Stk.
11. For studerende, der er begyndt på pædagoguddannelsen efter
12. august 2007, men før
13. oktober 2010, indgår uddannelsesforløbet i førstehjælp, jf. § 13, stk. 2,
14. punktum, efter uddannelsesinstitutionens tilrettelæggelse. Til studerende, der er på
15. semester i efteråret 2010, er uddannelsesforløbet i førstehjælp et tilbud, der er frivillig for den studerende. Bilag 1 Pædagogik
16. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at tilvejebringe viden, indsigt

refleksion med henblik på

som del af pædagogisk arbejde

udvikling af den pædagogiske profession. I faget indgår aspekter af psykologisk, antropologisk, sociologisk, filosofisk samt sundhedsvidenskabelig teori

metode. Faget kvalificerer til pædagogisk arbejde med fokus på livskvalitet, handlemuligheder

demokratisk deltagelse. Pædagogik er uddannelsens centrale fag, som indgår i

forholder sig til uddannelsens øvrige fag

faglige elementer. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) planlægge, udføre, dokumentere

evaluere pædagogisk arbejde

udviklingsprojekter, b) begrunde pædagogiske handlinger ud fra centrale teorier

metoder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder

handlemuligheder ud fra teori, forskning

praksisforståelse, d) opbygge faglige

personlige relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces, e) identificere mistrivsel hos mennesker, herunder udsatte børn

unge, f) analysere, dokumentere

evaluere forhold vedrørende brugernes trivsel

udvikling, g) identificere, analysere

vurdere relevant viden

forskning i forhold til en konkret pædagogisk problemstilling, h) diskutere pædagogiske anskuelser

værdier på et pædagogikfagligt grundlag, herunder etik

menneskesyn, i) afdække

beskrive historiske, sociale, politiske

økonomiske vilkår for pædagogisk arbejde

j) forholde sig analytisk i anvendelsen

inddragelsen af test, evalueringer

målinger i det pædagogiske arbejde. 3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder a) Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering

udvikling. b) Pædagogens fagidentitet

kompetenceområder aktuelt, historisk

komparativt. c) Menneskers levevilkår, livsformer

identitet, herunder etnicitet, generation, køn m.v. d) Kulturforståelse, -analyse

-konflikt. e) Inklusion

eksklusion. f) Didaktik

metodik. g) Etik, æstetik, værdier, menneskesyn

demokratiforståelser i pædagogisk arbejde. h) Undersøgelses-

analysemetoder til brug i pædagogisk arbejde. Bilag 2 Dansk, kultur

kommunikation 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at give indsigt i, hvordan kultur, kommunikation

sprog indgår i dannelse af identitet, kulturforståelse

kompetence til at udtrykke sig. Faget giver grundlag for at arbejde med kulturelle

sproglige udtryksformer med henblik på at støtte brugerens udvikling

evne til at indgå i kulturelle fællesskaber. Faget har fokus på den kulturelle sammenhæng, som det pædagogiske arbejde foregår i. Faget etablerer forudsætninger for pædagogens professionelle mundtlige

skriftlige kommunikationsevne. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) planlægge, udføre, dokumentere

evaluere pædagogiske

æstetiske processer, som fremmer mundtlig

skriftlig sprogtilegnelse

andre kommunikative færdigheder samt støtte sprogudvikling, herunder hos børn, unge

voksne med særlige behov, b) understøtte udviklingen af brugeres kommunikative kompetencer

udtryksformer, c) analysere

vurdere, hvordan kultur, litteratur

sprog anvendes i

har betydning for brugeres liv

udtryksformer

d) kommunikere nuanceret, præcist

forståeligt med brugere, pårørende, fagpersoner, myndigheder m.v. gennem mundtlige, skriftlige

mediebaserede formidlingsformer under hensyn til modtagerens faglige, sproglige

kulturelle baggrund. 3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder a) Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold

form samt tosprogethed, andetsprogstilegnelse

børn, unge

voksne med særlige behov. b) Skriftlige, mundtlige, mediebaserede

digitale kommunikations-

formidlingsformer, herunder retorik

genrer. c) Fortællinger, fiktions-

faktalitteratur, billedsprog, rim

remser. d) Kulturbegreber, herunder æstetiske

antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder

kulturel mangfoldighed. e) Kulturelle fællesskaber udtrykt gennem lege, ritualer

traditioner. f) Æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige

kulturelle betydning. g) Forestillinger

normer af etisk, æstetisk, ideologisk

religiøs karakter. Bilag 3 Individ, institution

samfund 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til at analysere samspillet mellem individuelle, institutionelle

samfundsmæssige forhold. Faget har fokus på den institutionelle

samfundsmæssige sammenhæng, som det pædagogiske arbejde foregår i. Faget etablerer forudsætninger for professionelt samarbejde. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende centrale teorier, begreber

metoder vedrørende samspillet mellem individ, institution

samfund, b) forstå betydningen af den samfundsmæssige

institutionelle sammenhæng for individet, det pædagogiske miljø

den pædagogiske profession i et demokratisk samfund, c) identificere

analysere problemstillinger

udviklingsmuligheder i individuelt, institutionelt

samfundsmæssigt perspektiv, d) samarbejde professionelt med personer inden for

uden for professionen, herunder pårørende

e) arbejde professionelt på grundlag af gældende bestemmelser. 3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder a) Samspil mellem individ, gruppe

samfund

dets betydning for opvækst-

livsvilkår. b) Institutioners organisation, kultur, fysiske rammer

samfundsmæssige funktion samt interne

eksterne relationer. c) Samarbejdsrelationer, interaktioner, konflikter

vold, sociale strukturer, mønstre samt udviklingsmuligheder set ud fra individuelle, institutionelle

samfundsmæssige perspektiver. d) Den samfundsmæssige

socialpolitiske udvikling

betydning for pædagogens ansvarsområder i velfærdsstaten. e) Internationale konventioner

lovgivning, herunder regler om tavshedspligt, underretningspligt

videregivelse af oplysninger. Bilag 4 Sundhed, krop

bevægelse 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med kropslig aktivitet: Leg, bevægelse, dans

idræt. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes kropsbevidsthed, aktivitetsglæde, udfoldelseslyst

sundhed. Faget har fokus på fysisk udfoldelse

knytter sig til leg, spil, krop

sundhed. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdigudannede kan a) anvende

udvikle bevægelses-

sundhedspædagogiske aktiviteter, b) tilrettelægge forløb under hensyn til fysiologiske, sundhedsmæssige

sociale forudsætninger, c) inspirere

motivere til deltagelse i kropslige aktiviteter, d) arbejde for sundhedsfremme på baggrund af kendskab til folkesundhed, herunder omsætte

formidle sundheds-

idrætspolitiske programmer

kampagner, e) begrunde

udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige, kulturelle

sundhedsmæssige potentialer

f) forstå fysiske

skabende processers betydning for menneskets udvikling

livsmuligheder. 3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder a) Leg, bevægelse, sundhed

idræt. b) Livskvalitet, sundhed

sygdom i pædagogisk perspektiv. c) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske

færdighedsmæssige forudsætninger. d) Institutioners bevægelses-, sundheds-

idrætsskultur. e) Kost

hygiejne. f) Seksualitet

kropslighed. Bilag 5 Udtryk, musik

drama 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med musik, drama

andre udtryksformer. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes glæde ved at udtrykke sig. Faget har fokus på evnen til at udtrykke sig

på æstetiske erfarings-

erkendelsesprocesser inden for musik, drama

lignende udtryksformer. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende

udvikle æstetisk skabende processer med musik, drama

andre udtryksformer,

1. b)tilrettelægge forløb under hensyn til varierende forudsætninger,
2. c)inspirere

motivere til brug af musikalske, dramatiske

andre udtryksformer, d) vurdere

perspektivere fagets pædagogiske

samfundsmæssige betydning, e) begrunde

udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige

kulturelle potentialer

f) forstå skabende processers betydning for menneskets udvikling

livsmuligheder. 3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder a) Leg, kultur, æstetik

kunst. b) Musik, drama

teater i pædagogisk perspektiv. c) Brug

betydning af forskellige udtryksformer, individuelt, socialt, kulturelt

samfundsmæssigt. d) Udtryksformernes sanselige, følelsesmæssige, kropslige

intellektuelle aspekter. e) Brug

betydning af fagets materialer, instrumenter

teknikker. Bilag 6 Værksted, natur

teknik 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med naturen, den kulturskabte fysiske omverden

brugerens kompetence til at udtrykke sig. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes udtryksbevidsthed, aktivitetsglæde

udfoldelseslyst. Faget har fokus på kreativ inddragelse af det håndværksmæssige, det kunstneriske, det naturvidenskabelige

det tekniske. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende

udvikle pædagogiske processer med naturen

de kulturskabte fysiske omgivelser samt kunstneriske, skabende

tekniske processer,

1. b)tilrettelægge forløb under hensyn til forskellige brugeres forudsætninger,
2. c)inspirere

motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden

naturen som rum for oplevelse

udfoldelse, d) forholde sig nysgerrig

eksperimenterende til undersøgelse af naturlige

kulturskabte omgivelser

deres tekniske processer, e) begrunde

udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige

kulturelle potentialer

f) forstå naturfaglige

skabende processers betydning for menneskets udvikling

livsmuligheder. 3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder a) Håndværk, kunst, natur

teknik. b) Værksted, natur

friluftsliv i pædagogisk perspektiv. c) Oplevelser

læreprocesser med natur

friluftsliv samt billed-

formskabende arbejde. d) Materialer

teknikker i kunstneriske

håndværksmæssige arbejdsprocesser

udtryksformer. e) Naturfaglig viden om dyr

planter, evolution

økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder. f) Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi. Bilag 7 Praktikuddannelse 1. Signalement Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis

ramme for professionsbaseret viden, forståelse

færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen

undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring

videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling

refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution

profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser

er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession

professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet,

som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt

overblik i forhold til pædagogisk praksis

profession.

1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i
2. praktikperiode, for endelig i
3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces.
4. Faglige kompetencemål Målet for
5. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i

udvikle betydende relationer

støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse

evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle

reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde

forholde sig etisk

kritisk reflekterende til egen praksis

f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger

sociale færdigheder. Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i

bidrage til tilrettelæggelsen

organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings-

forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere

evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere

formidle pædagogisk praksis

e) begrunde

forholde sig etisk

kritisk reflekterende til egen

praktikstedets praksis. Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis

bidrage til udvikling

fornyelse af den pædagogiske profession,

1. b)yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov,
2. c)redegøre for, hvordan teoretisk

praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af

refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger

metodiske færdigheder

e) redegøre for egen professionsidentitet

forholde sig til professionens handlegrundlag

udvikling. 3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske

samfundsmæssige opgave

funktion, mål

pædagogiske praksis. b) Kulturelle

samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r)

dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling

læring. d) Etik, værdier

menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling

refleksion med henblik på dokumentation

udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil

relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet

udvikling, herunder egen indflydelse på

betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil

konflikter i relationer. d) Magt

etik i relationer. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution

offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse

udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere

udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle

samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur

ledelse. e) Internt

eksternt samarbejde. f) Magt

etik i den institutionelle ramme. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder

opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer

pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber

terminologi, herunder det videnskabelige grundlag

videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces

professionens historiske

kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed

-identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Bilag 8 Specialisering 1. Signalement Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse

anvendelse af viden, teori

metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle

personlige betingelser. Ved fordybelse i

konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag

faglige elementer. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden

indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver

handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder

handlemuligheder ud fra teori, forskning

praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde

d) udmønte professionsforståelse

professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. 3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder Børn

unge a) Menneske-, lærings-

udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske

metodiske overvejelser. b) Børn

unges livsbetingelser

trivsel, herunder omsorgssvigt

mobning, i relation til kulturelle, institutionelle

samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion

eksklusion. d) Omsorg, magt

relationsdannelse. e) Børne-

ungekultur, leg

aktiviteter. f) Brugerinddragelse

rettigheder, herunder samarbejde med

vejledning af forældre

andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn

unge samt børn

unge med særlige behov for pædagogisk støtte

indsats. h) Forebyggende arbejde

interventionsformer. i) Love, konventioner

regler af særlig betydning for børn, unge

deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner

sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart

fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Mennesker med nedsat funktionsevne a) Menneske-, lærings-

udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske

metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser

trivsel i relation til kulturelle, institutionelle

samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse

livsmuligheder. d) Inklusion

eksklusion. e) Omsorg, magt

relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende

professionelle. g) Aktiviteter

udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse

rettigheder. i) Love, konventioner

regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer

alternative kommunikationsformer. Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings-

udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske

metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser

trivsel i relation til kulturelle, institutionelle

samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion

eksklusion. d) Omsorg, magt

relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde

interventionsformer. f) Aktiviteter

udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse

rettigheder. h) Love, konventioner

regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug

psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg

krise. Bilag 9 Det tværprofessionelle element 1. Signalement Det tværprofessionelle element bidrager til uddannelsens målsætning ved, at den studerende på baggrund af kendskab til egen

andre professioners faglighed

identitet kvalificerer sig til at samarbejde med relevante professionsaktører uden for professionsområdet med henblik på at kvalificere

nytænke den tværprofessionelle indsats. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) etablere

indgå i samarbejde med andre professioner med henblik på at kvalificere

koordinere den pædagogiske indsats i en samfundsmæssig sammenhæng, b) medvirke til, at brugerens perspektiv inddrages

er i centrum for den tværprofessionelle indsats,

1. c)inddrage faglig ekspertise fra relevante professionsområder,
2. d)skabe

udvikle tværprofessionelle netværk

ligeværdige samarbejdsrelationer, e) anvende

kommunikere viden om den pædagogiske professions ansvarsområde, kompetencer, værdier

etik

f) anvende centrale teorier, begreber

metoder, herunder kan reflektere over professionsrelevante dilemmaer i det tværprofessionelle arbejde. 3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder a) Den pædagogiske professions ansvar

kompetence i løsning af de tværprofessionelle opgaver, herunder værdier, etik

kernefaglighed. b) Viden om en eller flere andre professioners ansvar, værdier, etik

kernefaglighed som eksemplarisk princip. c) Lovgrundlag for tværprofessionelt samarbejde, herunder tavshedspligt, underretningspligt

videregivelse af oplysninger. d) Teorier, metoder

vidensformer til analyse, refleksion

evaluering af handlemuligheder

perspektiver i forhold til den tværprofessionelle indsats. e) Tværprofessionelle samarbejdsteorier, metoder

forskningsresultater. f) Teorier

læringsformer til at skabe

udvikle tværprofessionelt netværk.