← Danmark

lta/2010/1403

Obsah (15)§ 6§ 5§ 41§ 21§ 84§ 2§ 96§ 65§ 73§ 46§ 48§ 62§ 16§ 13§ 22

LBK H#LOKDOK03 A A20100140329 AN010539 134306 Bekendtgørelse af kildeskatteloven 2010 2010-12-07 2010-12-16 2026-06-23 Historic 1403 Kildeskatteloven Lovtidende A 2010-12-16 2016-02-09 32003L0048 A200

forskellige andre love\n(Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat) A20080133630 2008-12-19 Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven

forskellige andre love\n(Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) A20100156530 2010-12-21 Lov om ændring af kildeskatteloven

ligningsloven\n(Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere

nøglemedarbejdere) A20100156030 2010-12-21 Lov om ændring af ligningsloven

forskellige andre love\n(Indberetning af indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag, ophævelse af fradrag for tobaksudgifter m.v.) A20110022130 2011-03-21 Lov om ændring af dødsboskifteloven

forskellige andre love\n(Revision af dødsboskifteloven m.v.) A20110025430 2011-03-30 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

forskellige andre love\n(Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning m.v.) A20110057230 2011-06-07 Lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven

lov om hjemmeservice\n(Forsøgsordning med fradrag for hjælp

istandsættelse i hjemmet) A20110138230 2011-12-28 Lov om ændring af ligningsloven

forskellige andre love\n(Afskaffelse af multimediebeskatningen, ophævelse af skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger, ophævelse af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer m.v., lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier

købe-

tegningsretter til aktier m.v., justering af boligjobordningen, ophævelse af loftet over børne-

ungeydelsen

tillæg til grøn check m.v.) A20120011830 2012-02-07 Lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter

andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet A20120039830 2012-05-09 Lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

skattekontrolloven\n(Ændret afkastbeskatning af pengeinstitutordninger placeret i unoterede aktier

ved personers ophør af skattepligt, harmonisering af fristen for afregning af institutskat

individskat ved pensionsinstitutters ophør af skattepligt, mulighed for uden afgift at stoppe udbetalingen af en livsvarig alderspension m.m.) A20120043330 2012-05-16 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven

forskellige andre love

om ophævelse af lov om boligopsparing\n(Enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger

udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytterbeskatning m.v.) A20120059130 2012-06-18 Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven

forskellige andre love\n(Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted

åbenhed om selskabers skattebetalinger m.v.) A20120059030 2012-06-18 Lov om ændring af ligningsloven

forskellige andre love\n(Initiativer rettet mod sort arbejde) A20120092130 2012-09-18 Lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven

personskatteloven\n(Nedsættelse af loft over rejsefradrag, øget beskatning af fri bil, beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske lønindkomst, beskatning ved arbejdsudleje

udvidet beskatning af lønarbejde i Danmark) A20120092230 2012-09-18 Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

forskellige andre love\n(Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension) A20120092730 2012-09-18 Lov om ændring af skattekontrolloven

kildeskatteloven\n(Feltlåsning for selvstændigt erhvervsdrivende) A20120092630 2012-09-18 Lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven

kildeskatteloven\n(Beskatning af aktionærlån, fortryk

låsning af udvalgte indberetningspligter, bedre forskudsproces m.v.) A20120125430 2012-12-18 Lov om ændring af kildeskatteloven

selskabsskatteloven\n(Omgåelse af udbyttebeskatning, gennemstrømningsselskaber

ledelsens sæde) A20120135430 2012-12-21 Lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven

forskellige andre love\n(Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.) A20120134730 2012-12-21 Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion

forskellige andre love\n(Finansieringsomlægning af skolepraktikydelse, omlægning af arbejdsgiverbidrag, ophævelse af præmie, løntilskud

bonus samt nye, midlertidige tilskudsordninger) A20120139530 2012-12-23 Lov om ophævelse af fedtafgiftsloven

om ændring af lov om afgift af elektricitet, ligningsloven, personskatteloven med flere love\n(Ophævelse af fedtafgiftsloven, nedsættelse af elvarmeafgiften, lempeligere beskatning af udenlandsk indkomst, forhøjelse af bundskatten

nedsættelse af personfradraget m.v. – afgifts-

konkurrencepakken) A20130043030 2013-05-01 Lov om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven

integrationsloven\n(Adgang for asylansøgere til at arbejde

bo uden for asylcentre m.v. samt overdragelse af en del af politiets sagsbehandling i den indledende fase af asylprocessen til Udlændingestyrelsen) A20130079130 2013-06-28 Lov om ændring af ligningsloven

kildeskatteloven\n(Genindførelse

udvidelse af boligjobordningen

udvidelse af ordningen om skattekreditter for forsknings-

udviklingsaktiviteter) A20130079230 2013-06-28 Lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v., kulbrinteskatteloven

forskellige andre love\n(Aftaler om Vækstplan DK m.v. – nedsættelse af skattesatsen for selskaber, forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder

fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst m.v.) A20130089430 2013-07-04 Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag

forskellige andre love\n(Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav

sanktioner m.v.) A20130150030 2013-12-18 Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven

arbejdsmarkedsbidragsloven\n(Forrentning af negativ institutskat, etablering af en godkendelsesordning for ikkefradragsberettigede pensionsindbetalinger

tilbagebetaling m.v. af ikkefradragsberettigede indbetalinger til ratepension i indbetalingsåret m.v.) A20130149930 2013-12-18 Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

kildeskatteloven\n(Effektivisering af inddrivelsen af forsyningsvirksomheders krav gennem adgang til skyldners personnummer

henstand med indregnet restskat m.v.) A20130156230 2013-12-20 Lov om ændring af kildeskatteloven

selskabsskatteloven\n(Tilpasning af procenttillæg

reduceret markedsrente til ny referencerente m.v.) A20130161830 2013-12-26 Lov om ændring af udlændingeloven

kildeskatteloven\n(Udvidet adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, ændring af reglerne om opsættende virkning i sager om humanitært ophold, eftersøgning af familiemæssigt netværk m.v.) A20140027430 2014-03-26 Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven, ligningsloven

aktieavancebeskatningsloven\n(Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer) A20140099230 2014-09-16 Lov om ændring af virksomhedsskatteloven

kildeskatteloven\n(Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.) A20140128630 2014-12-09 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven

forskellige andre love\n(Skattemæssige ændringer i lyset af lov om medarbejderinvesteringsselskaber) A20140137530 2014-12-16 Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven

skatteforvaltningsloven\n(Lempelse af udbyttebeskatningen af visse unoterede porteføljeaktier) A20140152230 2014-12-27 Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte

kildeskatteloven\n(Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.) A20140150430 2014-12-23 Lov om ændring af kildeskatteloven\n(Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere

nøglemedarbejdere) A20150020230 2015-02-27 Lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven

forskellige andre love\n(Exitskat

henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne

opgørelsesprincipper for fordringer

gæld m.v.) A20150188530 2015-12-29 Lov om ændring af kildeskatteloven, momsloven

skattekontrolloven (Ophævelse af hjemmel til kontrol af udendørs byggeaktivitet på privat grund - retssikkerhedspakke I) A20150188430 2015-12-29 Lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskatteloven, ligningsloven

pensionsbeskatningsloven (Indførelse af land for land-rapportering for store multinationale koncerner, gennemførelse af ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet m.v.) A20130064930 2013-06-12 Lov om ændring af skatteforvaltningsloven

forskellige andre love\n(Ny klagestruktur på skatteområdet

ændringer som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddrivelsessystem m.v.) Nej P.M.V.\nPeter Loft K.-H. Ludolph Skatteministeriet Skattemin., j.nr. 2010-711-0045 Skatte-

Vækstministeriet SKAT Bekendtgørelse af kildeskatteloven 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 2003/48/EF, EF-Tidende 2003, L 157/

  1. Herved bekendtgøres kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af
  2. november 2005, med de ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 1414 af
  3. december 2005, § 14 i lov nr. 404 af
  4. maj 2006, § 1 i lov nr. 405 af
  5. maj 2006, § 6 i lov nr. 406 af
  6. maj 2006, § 8 i lov nr. 509 af
  7. juni 2006, § 9 i lov nr. 515 af
  8. juni 2006, § 3 i lov nr. 560 af
  9. juni 2006, § 10 i lov nr. 1545 af
  10. december 2006, § 3 i lov nr. 1577 af
  11. december 2006, lov nr. 105 af
  12. februar 2007, § 3 i lov nr. 345 af
  13. april 2007, § 2 i lov nr. 346 af
  14. april 2007, § 3 i lov nr. 347 af
  15. april 2007, § 2 i lov nr. 538 af
  16. juni 2007, § 7 i lov nr. 540 af
  17. juni 2007, § 7 i lov nr. 1235 af
  18. oktober 2007, § 5 i lov nr. 1534 af
  19. december 2007, § 7 i lov nr. 335 af
  20. maj 2008, § 6 i lov nr. 521 af
  21. juni 2008, § 1 i lov nr. 522 af
  22. juni 2008, § 4 i lov nr. 527 af
  23. juni 2008, § 1 i lov nr. 531 af
  24. juni 2008, § 3 i lov nr. 532 af
  25. juni 2008, § 3 i lov nr. 906 af
  26. september 2008, § 109, nr. 1-4

6-8, i lov nr. 1336 af

  1. december 2008, § 5 i lov nr. 1343 af
  2. december 2008, § 1 i lov nr. 1344 af
  3. december 2008, § 12 i lov nr. 460 af
  4. juni 2009, § 3 i lov nr. 462 af
  5. juni 2009, § 1 i lov nr. 521 af
  6. juni 2009, § 9 i lov nr. 525 af
  7. juni 2009, § 7 i lov nr. 1278 af
  8. december 2009, § 2 i lov nr. 723 af
  9. juni 2010

§ 6i lov nr.

724 af

  1. juni
  2. Den ændring, der følger af § 7 i lov nr. 516 af
  3. juni 2006, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 124 i lov nr. 1336 af
  4. december
  5. Den ændring, der følger af § 109, nr. 5, i lov nr. 1336 af
  6. december 2008 træder i kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelse. Denne ændring er derfor ikke indarbejdet i lovteksten nedenfor, men det fremgår af noterne, hvilken paragraf der er ændret. De ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 459 af
  7. juni 2009 har virkning fra indkomståret 2012 henholdsvis den
  8. januar
  9. Disse ændringer er derfor ikke indarbejdet i lovteksten nedenfor, men det fremgår af noterne, hvilke paragraffer der er ændret. Afsnit I Skattepligten §
  10. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: 1) personer, der har bopæl her i landet, 2) personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, 3) danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1

2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger, 4) danske statsborgere, som af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v. er udsendt til tjeneste uden for riget,

som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1

2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller

de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller

børn er danske statsborgere,

de ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer. Stk. 2. En person, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte, jf. dog afsnit I A

pensionsbeskatningslovens §

  1. §
  2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1,

dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer: 1) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Skattepligten omfatter endvidere vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når det modtagne vederlag har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, samt om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Skattepligten omfatter endvidere fratrædelsesgodtgørelser, løn i en opsigelsesperiode

lignende ydelser, når sådan indkomst erhverves i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold, der har omfattet arbejde udført her i landet,

lønindkomsten har været undergivet dansk beskatning. Vedrører en indkomst som nævnt i 4. pkt. arbejde udført såvel i som uden for Danmark, omfatter skattepligten kun den del, der forholdsmæssigt kan henføres til arbejde udført i Danmark. 2) Erhverver indkomst i form af vederlag for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd

lign. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. 3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. 4) Udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Udøvelse af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten kun fortjeneste, tab

udbytte på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab

udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden, lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier efter aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35

35 A samt dødsboskattelovens §§ 36-

  1. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag. 5) Ejer fast ejendom her i landet eller har indtægter af samme eller af her i landet oprettet familiefideikommis, jf. lov nr. 139 af
  2. maj 1954 § 2, stk. 1, herunder kapital båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af
  3. oktober 1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af
  4. maj
  5. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens §
  6. 6) Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1

2, eller erhverver afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5.

  1. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse.
  2. pkt. omfatter ikke udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration,

afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom. 7) Erhverver indkomst i form af vederlag, der ikke er omfattet af nr. 2, fra en virksomhed som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden, jf. dog stk.

  1. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. 8) Erhverver royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65 C, stk.
  2. 9) Erhverver indkomst i form af udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1

2, indkomstskattepligtige udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 1, indkomst i form af kontante udbetalinger af efterlønsbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 3

5, samt indkomst i form af kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 3

5. 10) Erhverver indkomst her fra landet i form af pensioner i henhold til uafdækkede pensionstilsagn, der ikke omfattes af pensionsbeskatningsloven, eller sum til afløsning af dette pensionstilsagn samt pensioner, rådighedsløn

lignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold eller med et tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, herunder kommunale bestyrelser m.v., regionsråd, Folketing, udvalg, kommissioner, råd

lign. 11) Erhverver indkomst her fra landet i form af udbetaling af pensionsopsparing eller pension

andre sociale ydelser udbetalt i henhold til lovgivningen, som ville være skattepligtig for en person omfattet af § 1. 12) Erhverver indkomst her fra landet i form af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barseldagpenge

andre ydelser, som træder i stedet for lønindkomst eller indkomst efter nr. 4,

som ville være skattepligtig for en person omfattet af § 1. 13) Erhverver indkomst her fra landet i form af stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte. 14) Erhverver indkomst her fra landet i form af skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte. 15) Erhverver indkomst her fra landet i form af skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser. 16) Erhverver indkomst her fra landet i form af skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til § 17 i lov om produktionsskoler. 17) Erhverver indkomst her fra landet i form af skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. 18) Erhverver indkomst her fra landet i form af godtgørelse, der ydes efter § 11, stk. 1

2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. 19) Erhverver indkomst her fra landet i form af skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (VUS), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse, jf. § 23, stk. 2, i lov nr. 490 af 31. maj 2000 om statens voksenuddannelsesstøtte. 20) Erhverver indkomst her fra landet i form af elevstøtte, der ydes i henhold til lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse. 21) Erhverver indkomst her fra landet i form af skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3,

§ 5, stk.

3

4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. 22) Erhverver indkomst her fra landet i form af tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark

i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter

lign., når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af

  1. september
  2. 23) Erhverver indkomst her fra landet i form af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

efteruddannelse. 24) Erhverver indkomst her fra landet i form af støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats. 25) Erhverver indkomst her fra landet i form af uddannelsesgodtgørelse m.v., jobrotationsydelse

aktiveringsydelse m.v., der udbetales til ledige i henhold til § 40

§ 41i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf.

§ 17, § 20, stk. 4,

§ 21i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf.

§ 134 i lov nr. 419 af

  1. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats. 26) Erhverver indkomst her fra landet i form af skattepligtig del af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af Forskningsstyrelsen, for så vidt disse ikke er omfattet af nr.
  2. 27) Erhverver stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om universiteter (universitetsloven). 28) Erhverver stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte

mellemlange videregående uddannelser. 29) Erhverver indkomst her fra landet i form af vederlag til domsmænd

nævninge ved domstolene. Stk.

  1. 2) §§ 49 A - 49 D er indsat, § 5 B, stk. 1, nr. 6, § 25 A, stk. 7,
  2. pkt., § 41, stk. 2, § 48 E, stk. 3, nr. 5, § 48 F, stk. 1,
  3. pkt., § 50, § 51, § 57, § 60, stk. 1, litra j, § 61, stk. 9, § 68, § 75, nr. 1,

§ 84, stk.

1, er nyaffattet, § 5 B, stk. 2, er ophævet

§ 2, stk.

2,

  1. pkt., § 2, stk. 4,
  2. pkt., § 4, stk. 2, § 25 A, stk. 1,
  3. pkt., § 25 A, stk. 3,
  4. pkt., § 25 A, stk. 5, § 25 A, stk. 8,
  5. pkt., § 41, stk. 1,
  6. pkt., § 45, stk. 2, § 48, stk. 6,
  7. pkt., § 48 B, stk. 2, § 48 F, stk. 8,
  8. pkt., § 53, stk. 2,
  9. pkt., § 58, § 59, stk. 1,
  10. pkt., § 60, stk. 1, litra a, § 60, stk. 2, litra a, § 61, stk. 3,
  11. pkt., § 62, stk. 3,
  12. pkt., § 62 A, stk. 3,
  13. pkt., § 62 A, stk. 4,
  14. pkt., § 73 E, stk. 4,
  15. pkt., § 73 E, stk. 6, 1.

  1. pkt., § 74, stk. 1, nr. 1, § 75, nr. 2, § 83, stk. 1,
  2. pkt., § 83, stk. 2, § 84, stk. 2, § 85, stk. 2, litra c, § 86, stk. 4,
  3. pkt., § 88, stk. 3,
  4. pkt., § 89,
  5. pkt., § 91, § 94, stk. 1,
  6. pkt., § 94, stk. 2,
  7. pkt.

§ 96, stk.

1, er ændret med virkning fra indkomståret

  1. Det følger af § 29, stk. 1, i lov nr. 521 af
  2. juni
  3. For indkomstårene 2009

2010 modregner told-

skatteforvaltningen overskydende arbejdsmarkedsbidrag i uforfalden restskat med den virkning, at beregningsgrundlaget

dermed restskattetillægget reduceres med det godskrevne bidrag. Det sker dog kun for overskydende bidrag, som kunne være indbetalt til told-

skatteforvaltningen inden fristen i kildeskattelovens §

  1. Disse modregningsregler finder tilsvarende anvendelse for overskydende bidrag, som er konstateret for indkomstårene 2006-
  2. Dette følger af ændringslovens § 29, stk.
  3. For indkomståret 2010 fastsættes grundbeløbet i § 5 B, stk. 2, til 13.600 kr.

grundbeløbet i § 48 E, stk. 3, nr. 5, til 63.800 kr., jf. ændringslovens § 29, stk. 7. For indeholdelsespligtige har loven virkning for løn, vederlag m.v., der udbetales fra

med den 1. januar 2011,

for løn vederlag m.v., der udbetales før den

  1. januar 2011, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den
  2. december 2010, jf. ændringslovens § 29, stk.
  3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for personer

dødsboer, som erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på skib eller fly med hjemsted her i landet eller for arbejde udført i tilknytning hertil. Med skib eller fly med hjemsted her i landet sidestilles skib eller fly, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi eller luftfartsselskab. Skib eller fly med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi eller luftfartsselskab, anses ikke for skib eller fly med hjemsted her i landet. Foretages der indeholdelse af skat efter § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk, indrømmes der ikke fradrag for udgifter ved indkomstopgørelsen. Indkomstskattepligten i medfør af dette stykke anses for endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat i henhold til § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk

erlæggelse af arbejdsmarkedsbidrag. Stk. 3. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7

9-29,

stk. 2 omfatter alene de dér nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes, i det omfang de vedrører disse indtægter, jf. dog stk. 2, 4.

5. pkt., afsnit I A

pensionsbeskatningslovens §

  1. Stk.
  2. 2) Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 3, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat efter § 48 B

erlæggelse af arbejdsmarkedsbidrag. Den skattepligtige kan dog vælge at blive beskattet, som om den pågældende var omfattet af stk. 1, nr.

  1. Valget skal træffes senest den
  2. maj i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres til

med den

  1. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Stk.
  2. 3) § 2, stk. 5, § 48, stk. 4, § 65, stk. 1, 1.

2. pkt.

§ 65A, stk.

1, er ændret ved § 4 i lov nr. 459 af

  1. juni
  2. Ændringen af § 48, stk. 4, har virkning fra indkomståret 2012,

ændringerne af § 2, stk. 5, § 65, stk. 1, 1.

2. pkt.

§ 65A, stk.

1, har virkning fra den

  1. januar
  2. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 6, udgør 28 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytte eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor personen er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse for anvendelsen af
  3. pkt., at personen ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis personen er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at den pågældende sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2-
  4. pkt. omfatter

så personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne. Stk.

  1. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 8, udgør 25 pct. af royaltybeløbet. Stk.
  2. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 7, omfatter kun personer, der har været skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr.
  3. Det er en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De kriterier, der gælder for aktionærer, finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  4. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr. 1, 2, 7

10-29, når den udbetales af: 1) Fremmede magters herværende diplomatiske repræsentationer

medlemmer af sådanne samt fremmede magters herværende udsendte konsuler. 2) En fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 2, 7

10-

  1. Stk.
  2. Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange), internettet el.lign. Det er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller en hermed nærtstående person, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, 3.

  1. pkt., eller en fond eller trust stiftet af fuldmagtsgiveren eller dennes nærtstående eller et selskab, som i fællesskab kontrolleres, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6,
  2. pkt., af denne kreds af personer, nærtstående, fonde

truster eller en fond eller trust stiftet af et kontrolleret selskab i Danmark, udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg. § 3. Undtaget fra skattepligten er: 1) Kongen

dennes ægtefælle. 2) Medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller. Stk. 2. Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt tjenestepersonale

privat tjenerskab beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, jf. lov nr. 252 af

  1. juni 1968 om diplomatiske forbindelser samt Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 355 af
  2. oktober 1968

nr. 107 af

  1. november 1968 (Lovtidende C). Stk.
  2. Fremmede staters herværende konsulære repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt repræsentationernes tjenestepersonale beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser, jf. lov nr. 67 af
  3. marts 1972 om konsulære forbindelser. §
  4. Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst. Stk.
  5. 2) For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet efter § 1, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst

beregningen af deres indkomstskat efter reglerne i denne lovs afsnit III, personskatteloven

lov om arbejdsmarkedsbidrag. Stk.

  1. Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen. Stk.
  2. Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted. Stk.
  3. Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet

så i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt. Stk.

  1. Bortfalder skattepligten efter § 1 for en af ægtefællerne eller for begge, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald. §
  2. Børn ansættes selvstændigt til skat. Stk.
  3. Har barnet modtaget en indtægtsnydelse eller formue som gave fra sine forældre, stedforældre eller plejeforældre, beskattes indtægtsnydelsen eller formueafkastet hos giveren, hvis denne er fuldt skattepligtig her til landet. Dette gælder dog kun til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab. Stk.
  4. Hvis et barn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er fyldt 15 år, har arbejde i en erhvervsvirksomhed, der drives af dets forældre, stedforældre eller plejeforældre, kan disse ikke fradrage lønnen til barnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

lønnen skal ikke medregnes ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst. Stk. 4. Til et barns indtægt medregnes ikke, hvad forældre, stedforældre eller plejeforældre har ydet barnet i helt eller delvis underhold, medmindre det udgør vederlag for arbejde i en af forældrenes erhvervsvirksomhed

kan fradrages i yderens skattepligtige indkomst eller ydes i form af underholdsbidrag, jf. dog ligningslovens §§ 10

  1. Stk.
  2. Renter af beløb, der senest den
  3. december 1993 i henhold til lov om uddannelsesopsparing er indsat på en uddannelseskonto eller i henhold til lov om boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en boligsparekontrakt, medregnes alene ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst. Afsnit I A Grænsegængere § 5 A. Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde

fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter

kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at blive beskattet efter §§ 5 A-D. Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor både den danske indkomst

den samlede indkomst er negativ, hvis den skattepligtige i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet beskattet efter dette afsnit. Stk. 2. Arbejdsløshedsdagpenge, strejke-

lockoutgodtgørelser, sygedagpenge

barseldagpenge medregnes som vederlag for personligt arbejde. Stk. 3. Pensionsudbetalinger, efterløn, ventepenge

lign. som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 9-11

13, medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis indkomst omfattet af

  1. pkt. nedsættes i henhold til en lov om indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en lov om indgåelse af en protokol om ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, gives fradrag efter dette afsnit, i det omfang de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger nedsættelsesbeløbet. Stk.
  2. Er indkomståret kortere end 12 måneder, anvendes i stedet kalenderåret ved bedømmelsen af, om en person er omfattet af stk.
  3. Stk.
  4. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens §
  5. § 5 B. 2) 4) § 5 B, stk. 3, er ophævet med virkning fra

med indkomståret 2011, jf. § 6, stk. 3, i lov nr. 723 af

  1. juni
  2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for skattepligtige efter § 1, stk. 1, for følgende udgifter, der vedrører den skattepligtiges familiemæssige

personlige forhold: 1) Udgifter, herunder renteudgifter, vedrørende bolig i egen ejendom, i det omfang de overstiger indtægter af ejendommen, herunder lejeværdi af egen bolig, beregnet efter danske regler. 2) Renteudgifter, stiftelsesprovisioner m.m. af privat karakter. 3) Indbetalinger til pensionsordninger

A-kasse-indbetalinger, der er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningsloven. 4) Bidrag til velgørende foreninger, jf. ligningslovens § 8 A. 5) Underholdsbidrag, jf. ligningslovens §§ 10

11. 6) Obligatoriske udenlandske sociale bidrag, når den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende

deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, eller er omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning i medfør af en mellemfolkelig aftale, som Danmark har tiltrådt. 2) Stk.

  1. Lønmodtagere omfattet af kildeskattelovens § 48 B, § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, kan endvidere fratrække udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen. § 5 C. Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §
  2. Stk.
  3. Er den skattepligtige gift,

havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme bopæl, anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Er den skattepligtiges ægtefælle afgået ved døden i løbet af indkomståret,

havde ægtefællerne samme bopæl på dødsdagen, anses ægtefællen ved skatteberegningen for at have været fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 fra indkomstårets begyndelse til

med dødsdagen. Ved skatteberegningen tages hensyn til ægtefællens samlede indkomst opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen selv vælger beskatning efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem ægtefællerne i henhold til personskattelovens § 13, stk. 2

4, samt virksomhedsskattelovens § 13, såfremt begge ægtefæller, i det indkomstår underskuddet er opstået, vælger beskatning efter dette afsnit. Er begge ægtefæller skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, finder 1.-4. pkt. ikke anvendelse. § 5 D. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om der skal foretages beskatning efter dette afsnit. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen. Tilkendegivelse herom skal ske til told-

skatteforvaltningen senest den

  1. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Stk.
  2. Ved tilkendegivelse af, at der ønskes beskatning efter dette afsnit, skal der samtidig indsendes selvangivelse for en eventuel ægtefælle. Afsnit II Skattepligtens omfang, dens indtræden

ophør §

  1. Indkomstskattepligten består med de af de nedenstående bestemmelser følgende modifikationer i den periode, i hvilken de i § 1 eller § 2 angivne betingelser for skattepligt er opfyldt. §
  2. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Stk.
  3. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven. §
  4. For de i § 1, nr. 2, nævnte personer indtræder skattepligten fra begyndelsen af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten. Stk.
  5. For personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet, som under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her,

som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligt i henhold til § 1, nr. 2, først, når opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år. Stk. 3. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven. § 8 A. Virksomhed her i landet anses først for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner, driftsmidler

inventar m.v. har fundet sted. Stk. 2. Overfører en skattepligtig varelager, maskiner, driftsmidler

inventar m.v. samt immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1

2, der har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes værdien i handel

vandel på overførselstidspunktet. § 9. Hvis en person bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver

passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt,

de anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne på tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1.

  1. pkt. Stk.
  2. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen

handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger

fortjeneste efter 1.

  1. pkt. Stk.
  2. Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af §
  3. Stk.
  4. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på personer, der bliver skattepligtige efter § 2,

som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter §

  1. §
  2. Hvis en person ophører med at være skattepligtig, jf. § 1, uden at der er tale om dødsfald, eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses af-

nedskrivningsberettigede aktiver, som Danmark ikke efter fraflytningen har beskatningsretten til, for afhændet på ophørstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien på ophørstidspunktet, dog højst med et beløb svarende til anskaffelsessummen. §

  1. Afgår en her i landet skattepligtig person ved døden, ophører personens skattepligt efter denne lov. For beskatningen i forbindelse med dødsfaldet gælder dødsboskatteloven. §§ 12-
  2. (Ophævet) Afsnit III Den skattepligtige indkomst §
  3. Den skattepligtige indkomst ansættes efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af nærværende lov. §
  4. Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. Består skattepligten kun i en del af et år, er indkomståret det nævnte tidsrum. En selvstændigt erhvervsdrivende kan efter stk. 2 vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Har den selvstændigt erhvervsdrivende et andet indkomstår end kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Et bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den
  5. marts i kalenderåret forud for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den
  6. februar i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for. Stk.
  7. En selvstændigt erhvervsdrivende kan anvende et andet indkomstår end kalenderåret, hvis det er begrundet i de forhold, der gør sig gældende for den skattepligtige, såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie eller nye forretningsforbindelser. Omlægning af et indkomstår kan kun ske, såfremt alle indkomstperioder kommer til beskatning,

såfremt intet indkomstår overspringes eller dubleres. Et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, skal begynde den første i en måned. Den selvstændigt erhvervsdrivende skal inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt, give meddelelse herom til told-

skatteforvaltningen. Ved valg af et andet indkomstår end kalenderåret skal en samlevende ægtefælle anvende samme indkomstår, jf. dog § 100, 1. pkt. Stk. 3. Told-

skatteforvaltningen kan give tilladelse til omlægning af et tidligere benyttet indkomstår begrundet i andre forhold end dem, som er nævnt i stk. 2, hos den skattepligtige. Ansøgning herom skal indsendes inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt. Det således valgte indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra told-

skatteforvaltningen. Det er en betingelse for godkendelse af et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en måned. Stk. 4. Såfremt der er mulighed herfor, kan den skattepligtige indsende meddelelsen eller ansøgningen efter stk. 2

3 digitalt. § 23. 5) § 23, stk. 1

stk. 3, finder i denne affattelse anvendelse, når en person er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden. Ved skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles levende live finder bestemmelserne anvendelse, når anmodning om skifte er indgivet efter lovens ikrafttræden. Dette følger af § 11, stk. 2, i lov nr. 521 af 17. juni 2008. Personlige skatter, bortset fra arbejdsmarkedsbidraget,

kirkeskat kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder personlige skatter, der pålignes i udlandet af indkomst eller formue, samt tillæg som nævnt i § 59, 4. pkt., tillæg til restskat som nævnt i § 61, stk. 2,

renter som nævnt i § 63

dødsboskattelovens § 89, stk. 6

  1. Stk.
  2. Overskydende skat efter § 62, stk. 1,

godtgørelse efter § 62, stk. 2, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 3. 5) Renter som nævnt i § 62, stk. 3, 2. pkt., § 62 A

dødsboskattelovens § 89, stk. 4

10, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. § 24. (Ophævet) § 24 A. Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst

kapitalindkomst medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, hos den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i forening, behandles efter § 25 A. § 24 B. Hvis en af ægtefællerne eller begge i vedkommende indkomstår har kapitalindtægter eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til nedsættelse af dansk skat, enten i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33 eller i henhold til bestemmelserne i en med fremmed stat, Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, eller kapitaludgifter, der anses for at vedrøre de nævnte kapitalindtægter eller indkomst i form af udbytte, foretages den i ligningslovens § 33 F, omhandlede opgørelse på grundlag af ægtefællernes samlede indtægter eller udgifter. § 25. (Ophævet) § 25 A. 2) Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst

kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i

  1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog stk.
  2. Stk.
  3. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den skattepligtige, medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst

kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden som nævnt i § 24 A, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. 2) Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst et grundbeløb på 215.500 kr. (2010-niveau), af virksomhedens overskud opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst, personlig indkomst

arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst hos denne, jf. dog stk. 7

  1. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens §
  2. Stk.
  3. Ved beregningen af den del af overskuddet, der efter stk. 3 overføres til den anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af renteudgifter

kurstab på fordringer

gæld

med fradrag af rente-

udbytteindtægter, samt kursgevinster på fordringer

gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Stk. 5. 2) Den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst

den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter stk.

  1. Stk.
  2. Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, gælder stk. 1-5 ikke. Er samlivet ophørt af anden grund end en ægtefælles død, medregnes den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør dog ved indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden. Stk.
  3. 2) En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov

lov om arbejdsmarkedsbidrag til at indeholde

indbetale A-skat

arbejdsmarkedsbidrag samt beløb, som skal indeholdes efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overholdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3

8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager. Stk. 8. 2) Deltager begge ægtefæller i væsentligt

ligeligt omfang i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed,

hæfter ægtefællerne i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst, kapitalindkomst

arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fordeles virksomhedens aktiver

passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat fordeles mellem ægtefællerne. Stk. 9. Ægtefæller kan omgøre deres beslutning om at anvende reglerne i stk. 3

8, hvis tilkendegivelse herom sker fra begge ægtefæller til told-

skatteforvaltningen senest den

  1. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. §
  2. (Ophævet) § 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med ham samlevende ægtefælle. I det indkomstår, hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst. Stk.
  3. Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjenester

fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter

de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet,

eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed. Stk.

  1. Uanset reglerne i stk. 2, finder reglerne i afskrivningslovens § 4 tilsvarende anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform til en anden. Stk.
  2. Overdrages en virksomhed fra en ægtefælle til den anden ægtefælle,

anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den ægtefælle, som virksomheden overdrages til, indtræde i overdragerens virksomhedsordning, herunder overtage indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen samt mellemregningskontoen, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Stk. 5. Såfremt overdragelsen vedrører en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, kan ægtefællen overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen

mellemregningskontoen, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed,

hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed

samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Stk. 6. Overtagelse efter stk. 4

5 forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I. Såfremt den erhvervende ægtefælle ønsker at indtræde i overdragerens stilling med hensyn til beskatning efter virksomhedsordningen, skal beslutning herom senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse. Stk. 7. Overdrages en virksomhed, en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder fra en ægtefælle til den anden ægtefælle,

anvender overdrageren kapitalafkastordningen på indkomst fra virksomheden, kan den erhvervende ægtefælle indtræde i kapitalafkastordningen efter reglerne i § 33 C, stk.

  1. Stk. 6,
  2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  3. En ægtefælle kan overdrage sine indskud på etableringskonto

iværksætterkonto til den anden ægtefælle, som herefter indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse indskud. § 26 B. Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte eller passiver til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne

passiverne anses for anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb

med samme formål som de oprindelige anskaffelser m.m. § 27. Reglerne i §§ 26 A

26 B gælder ikke for overdragelse af aktiver

passiver mellem ægtefæller, der efter reglerne i § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation

skilsmisse ikke ved overdragelse af aktiver

passiver, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. §§ 28-33 B. (Ophævet) § 33 C. 6) § 33 C, stk. 1, 8. pkt., er nyaffattet

§ 73E, stk.

1, § 73 E, stk. 2, 3.

  1. pkt., § 73 E, stk. 4,
  2. pkt.,

§ 73E, stk.

6,

  1. pkt., er ændret ved § 6 i lov nr. 724 af
  2. juni
  3. Nyaffattelsen af § 33 C, stk. 1,
  4. pkt., har virkning for fordringer, gæld

finansielle kontrakter, der erhverves henholdsvis påtages den

  1. januar 2010 eller senere, jf. ændringslovens § 20, stk.
  2. Ændringerne af § 73 E har virkning fra den
  3. juli
  4. For personer, hvis skattepligt er ophørt, eller hvis skattemæssige hjemsted er flyttet før den
  5. juli 2010,

som efter den hidtil gældende § 73 E i kildeskatteloven har eller vil få henstand med den skat, der blev beregnet efter den hidtil gældende § 37 i kursgevinstloven ved skattepligtens ophør henholdsvis flytning af det skattemæssige hjemsted, forfalder henstandsbeløbet til betaling, når aktiverne afstås, gælden indfries eller den skattepligtige dør. Der skal indgives en meddelelse til told-

skatteforvaltningen om afståelsen eller indfrielsen senest den 1. juli i året efter afståelses- eller indfrielsesåret henholdsvis dødsåret. Indgives meddelelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden,

skatten anses for forfalden. Fristen for betaling af forfaldne beløb er den

  1. oktober i året efter afståelses- eller indfrielsesåret henholdsvis dødsåret med sidste rettidige betalingsdag den
  2. i forfaldsmåneden. Betales henstandsbeløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter

afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Dette følger af ændringslovens § 20, stk. 16. Ved overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11

14. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11

14 finder alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11

14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv

beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3.

4. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-11

14 gælder heller ikke for fortjeneste på gæld, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i kursgevinstlovens § 23. For aktier, anparter

andelsbeviser

lignende gælder aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35

35 A, uanset om de indgår i virksomheden. Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af-

nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester

fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter

til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af-

nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af denne. Er der ved overdragelsen beregnet passivpost efter § 33 D vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid

anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos erhververen. Er erhververen af en fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven, men ikke med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den faste ejendom eller kun i en del af disse, skal erhververen ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med beløb svarende til, hvad overdrageren skulle have nedsat ejendommens anskaffelsessum med efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, såfremt ejendommen var blevet solgt på overdragelsesdagen. Stk. 3. Tab, som konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre personer. Som salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende aktivs værdi i handel

vandel på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal herefter anvende disse værdier som skattemæssig anskaffelsessum

indtræder ikke i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse aktiver. Stk.

  1. Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af virksomheden. Stk.
  2. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed,

hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed

samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Overtagelse efter 1.

  1. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I. Stk.
  2. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed,

hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen. Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6

7, finder dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1.

  1. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II. Stk.
  2. Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse. Stk.
  3. Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles told-

skatteforvaltningen inden for 3 måneder efter, at den skattepligtige har modtaget meddelelse om ændringen. Stk. 9. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er skattepligtig her til landet efter § 1, gælder stk. 2, 5

6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1, nr. 4 eller

  1. Stk.
  2. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til landet efter § 1, men i henhold til bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2, 5

6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til. Stk. 11. Ved overdragelse til en af de i stk. 9 eller 10 omtalte erhververe gælder stk. 2, 5

6 ikke skibe eller luftfartøjer. Stk. 12. Stk. 1-11

14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. Stk. 1-11

14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til en tidligere medarbejder, hvis overdragelsen sker, senest 5 år efter at den tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden,

hvis den tidligere medarbejder inden for de seneste 5 år forud for den første erhvervelse af en andel af virksomheden var beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. 1.

  1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en nær medarbejders eller en tidligere medarbejders erhvervelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder fra et dødsbo. Stk.
  2. Stk. 1-11

14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til en tidligere ejer, når overdragelsen til den tidligere ejer sker, inden for de første 5 år efter at overdrageren har erhvervet virksomheden eller andelen heraf. Det er en betingelse, at overdrageren erhvervede virksomheden eller andelen heraf fra den tidligere ejer,

at overdrageren indtrådte i den tidligere ejers skattemæssige stilling ved erhvervelsen. 1.

  1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en tidligere ejers erhvervelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder fra et dødsbo. Stk.
  2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse

administration af foranstående bestemmelser. § 33 D. Hvis en person efter § 33 C, stk. 1, 12

13, eller aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35

35 A indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der er overdraget til den pågældende som hel eller delvis gave, skal der tages hensyn hertil ved henholdsvis afgiftsberegningen

indkomstbeskatningen. I tilfælde, hvor der skal erlægges gaveafgift, skal der i tilknytning til aktiverne i gaveopgørelsen optages passivposter til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. I tilfælde, hvor gaven skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, litra c, nedsættes gavens værdi med et beløb svarende til en passivpost til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. Stk.

  1. Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis gavegiveren havde solgt aktivet på tidspunktet for dets overdragelse. Indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom, beregnes passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der indtrædes. Stk.
  2. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 22 pct. Stk.
  3. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter § 33 C, stk. 5, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-
  4. Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-1998, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2005-2006

18,75 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2007

senere indkomstår. Stk. 5. I det omfang en konjunkturudligningskonto overtages efter § 33 C, stk. 6, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-1998, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på 16,5 pct. for indkomstårene 2005-2006

en passivpost på 18,75 pct. for indkomståret 2007

senere indkomstår. Stk.

  1. Skatteministeren fastsætter regler om tilvejebringelsen af oplysninger til brug for beregningen af passivposterne. Stk.
  2. Told-

skatteforvaltningens beregning af passivposter efter stk. 2-5 er bindende for både giver

modtager af en gave, medmindre den påklages efter reglerne i skatteforvaltningsloven. §

  1. (Ophævet) Afsnit IV §§ 35-
  2. (Ophævet) Afsnit V Opkrævning af indkomstskat m.v. §
  3. Opkrævning af indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat

kirkeskat sker for personer i overensstemmelse med reglerne i dette afsnit. Udbytteskat af aktieudbytte m.v. opkræves efter reglerne i afsnit VI. Royaltyskat af royalty for personer m.v., som er skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 8, opkræves efter reglerne i § 65 C. § 41. 2) Indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat

kirkeskat tilsvares i løbet af indkomståret, med foreløbige beløb. Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i §§ 43-49, ved indeholdelse efter reglerne i §§ 49 A-49 D, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI eller ved betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Stk.

  1. 2) Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49, benævnes A-skat. Foreløbige beløb, som tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 49 A-49 D, benævnes indeholdt arbejdsmarkedsbidrag Arbejdsmarkedsbidrag, som tilsvares i henhold til skattebillet, benævnes foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag. Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes A-indkomst. Skattepligtig indkomst, hvori arbejdsmarkedsbidrag skal indeholdes eller svares i henhold til skattebillet, benævnes arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royaltyskat, benævnes B-indkomst. Foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet af B-indkomst, benævnes B-skat Stk.
  2. Falder sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb efter denne lov på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. dog § 59, stk.
  3. §
  4. De foreløbige skattebeløb skal for den enkelte skattepligtige så vidt muligt svare til de beløb af skatter, der udskrives efter kalenderårets udløb. De således udskrevne beløb benævnes »slutskat«. §
  5. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost

logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge

lignende ydelser. Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter: a) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd

lignende. b) Pension

ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold. c) Folkepension, invalidepension

andre skattepligtige sociale ydelser, samt skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte. d) Arbejdsløshedsdagpenge, strejke-

lockoutgodtgørelser, sygedagpenge efter lov om sygedagpenge

barseldagpenge efter barselloven. e) Understøttelser

andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige eller private fonds, legater eller lignende. f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1

2,

§ 46, stk.

1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v.

  1. g)Andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen.
  2. h)Vederlag til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet.
  3. i)Vederlag, der ikke er omfattet af litra a, som en person, der har været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse. § 44. En indkomst anses ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af:
  4. a)Fremmede magters herværende diplomatiske repræsentationer

medlemmer af sådanne samt fremmede magters herværende udsendte konsuler. b) Personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet, medmindre de er skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller der er tale om skattepligtig indkomst fra pensionsordninger godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C. §

  1. Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at en vis indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af bestemmelserne i § 43, ikke skal anses for A-indkomst. Stk.
  2. 2) Skatteministeren kan fastsætte mindstegrænser for indeholdelse af A-skat

arbejdsmarkedsbidrag. Stk. 3. I tvivlstilfælde afgør told-

skatteforvaltningen, om en indkomst skal anses for A-indkomst eller B-indkomst. § 46. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes,

tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Stk. 2. Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge

søgnehelligdagsbetaling, kan skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelsen

om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes. Skatteministeren kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran. Stk.

  1. Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige. Stk.
  2. Hvis A-indkomst udbetales af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller en institution m.v., som er skattepligtig efter reglerne i § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a,

personen m.v. har hjemting i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til opkrævning

inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, skal indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet. I så fald påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Når særlige forhold taler herfor, kan told-

skatteforvaltningen fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten til at have en befuldmægtiget med hjemting her i landet. Stk. 5. Når den, for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i landet,

udbetalingen foretages gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, er indkomsten A-indkomst uanset bestemmelsen i § 44, litra b,

det påhviler den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. §

  1. (Ophævet) §
  2. Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst udarbejder told-

skatteforvaltningen skattekort

bikort eller frikort, jf. stk. 6, vedrørende skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år. Den indeholdelsespligtige, som udbetaler A-indkomst til den skattepligtige, skal elektronisk indhente skattekort, bikort eller frikort (e-skattekort) fra told-

skatteforvaltningen. Skattekortet kan kun anvendes hos en enkelt indeholdelsespligtig (den hovedindeholdelsespligtige). Modtager den skattepligtige A-indkomst fra andre indeholdelsespligtige end den hovedindeholdelsespligtige, udarbejdes der elektronisk et bikort til disse. Stk. 2. Told-

skatteforvaltningen drager omsorg for, at det på skattekortet anføres, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge

en dag, forinden indeholdelse foretages. Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse

skatteberegning for det pågældende år. På bikort anføres intet fradragsbeløb. Stk.

  1. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter stk.
  2. Stk.
  3. 3) Told-

skatteforvaltningen drager omsorg for, at det på skattekort

bikort anføres, med hvilken procent indeholdelse skal foretages. Indeholdelsesprocenten fastsættes under hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold

under hensyn til forventet skat efter ejendomsværdiskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte regler om op- eller nedrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter, som dog i intet tilfælde må forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5. Skatteministeren fastsætter endvidere regler om, hvorledes der ved beregningen af skattekortets fradragsbeløb

indeholdelsesprocenten skal tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter personskattelovens §§ 9-

  1. Til den efter 2.-
  2. pkt. opgjorte indeholdelsesprocent lægges en eventuel indeholdelsesprocent efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Stk.
  3. Skatteministeren kan bestemme, at der ved den indeholdelsespligtiges beregning af A-skat skal ske nedrunding af det beløb, hvoraf skatten beregnes, til det nærmeste med 10 delelige kronebeløb. Stk.
  4. 2) Når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, således når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at han skal svare de i § 40 nævnte skatter, bortset fra arbejdsmarkedsbidrag, kan told-

skatteforvaltningen med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb. Når sådan bestemmelse er truffet, udarbejder told-

skatteforvaltningen et frikort. Hvis der skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, udsteder told-

skatteforvaltningen dog i stedet skattekort

bikort uden fradragsbeløb

med en indeholdelsesprocent svarende til indeholdelsesprocenten efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opdatering af frikort

af skattekort

bikort efter

  1. pkt. Skatteministeren kan, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort. I så fald ses der ved beregningen af fradragsbeløb efter stk. 2 bort fra udgiftsfradrag, der er knyttet til den omhandlede art af A-indkomst. Stk.
  2. Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2

  1. Stk.
  2. Den skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige begære, at denne indeholder A-skatten med en højere procent end angivet på skattekortet eller bikortet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler herom. Stk.
  3. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for indeholdelsespligtige, som ikke kan modtage skattekort, bikort

frikort elektronisk, herunder om pligt til at opbevare skattekort, bikort

frikort. § 48 A. Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at indeholdelse af foreløbig skat i visse arter af A-indkomst skal ske uden anvendelse af skattekort eller bikort. Ministeren fastsætter nærmere regler om indeholdelsen i disse tilfælde. § 48 B. For personer, der efter § 2, stk. 1, nr. 3, er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse

ophold m.v. Stk. 2. 2) For personer, der er omfattet af stk. 1,

som

så er omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 5, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten beregnet efter stk. 1 med fradrag af de udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag, som påhviler lønmodtageren. § 48 C. (Ophævet) § 48 D. (Ophævet) § 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for personer, som er skattepligtige efter § 1,

som anses for hjemmehørende i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, når der udføres arbejde uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland. Stk.

  1. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at 1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 3 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 6, 2) den skattepligtige ikke har eller inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-
  2. pkt., 3) den skattepligtige ikke på noget tidspunkt inden for en periode på 3 år før

1 år efter ophør af skattepligt som nævnt i nr. 1 har været ansat i den forskningsinstitution eller den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller i en dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed, jf. dog stk. 4, 4) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark

5) vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 69.300 kr. (2010-niveau) om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 5. 2) Stk. 4. Betingelserne i stk. 3, nr. 3

4, anses for opfyldt, hvis den skattepligtige ikke inden for 3 år forud for ansættelse med beskatning efter § 48 F har været ansat i den forskningsinstitution eller den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller i en dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed, henholdsvis har været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark. Stk. 5. Personer, hvis kvalifikationer som forskere ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v.,

som skal udføre forskningsarbejde, er ikke omfattet af vederlagskravet i stk. 3, nr.

  1. Stk.
  2. Personer som nævnt i stk. 5 anses for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1

3, selv om de pågældende inden for de seneste 3 år har været skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, af indkomst ved virksomhed af en samlet varighed på højst 12 måneder som gæsteundervisere

lignende på universiteter eller andre forskningsinstitutioner. Sådanne personer anses endvidere for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1

3, selv om der i den i

  1. pkt. nævnte periode er indtrådt skattepligt efter § 1, når den pågældendes ophold ved dansk universitet eller forskningsinstitution udelukkende er finansieret af midler hidrørende fra kilder uden for Danmark. Stk.
  2. Ministeren for videnskab, teknologi

udvikling kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 5

§ 48F, stk.

7. § 48 F. 2) For personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E

48 F, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 3

4. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb

vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene

vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget, jf. dog stk. 8. Udgifter til erhvervelse, sikring

vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved erlæggelse af A-skat

arbejdsmarkedsbidrag, jf. dog stk. 3

  1. Stk.
  2. Beskatning efter stk. 1 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr.
  3. For personer som nævnt i § 48 E, stk. 5, indgår tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr.
  4. Stk.
  5. I stedet for beskatning med 25 pct. i en eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed som nævnt i stk. 1

2 kan den skattepligtige vælge beskatning med 33 pct. i en eller flere perioder af højst 60 måneders samlet varighed. Stk. 1, 2.-6. pkt.,

stk. 2, 2.

  1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  2. Valg efter stk. 3 skal foretages senest på tidspunktet for sidste rettidige indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor beskatning efter stk. 1-3 første gang vælges. Er der i perioden forud for valg efter
  3. pkt. foretaget indeholdelse med en anden sats end den valgte, foretages der regulering for den pågældende periode. Den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat, jf. stk.
  4. Stk.
  5. Valg efter stk. 1-3 kan omgøres én gang inden for den samlede periode, hvor beskatning efter stk. 1-3 finder sted, dog senest ved udløbet af den 36-måneders-periode, der er nævnt i stk. 2,
  6. pkt. Stk. 4, 2.

  1. pkt., finder i sådanne tilfælde tilsvarende anvendelse. Når beskatning efter stk. 1-3 er valgt for et indkomstår, kan den skattepligtige ikke senere vælge, at vederlaget i stedet beskattes efter de almindelige regler. Stk.
  2. Beskatning efter stk. 1-3 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5 år forud for påbegyndelsen af den første ansættelse, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1

3, har været skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den 36-måneders-periode, der er nævnt i stk. 2, eller den 60-måneders-periode, der er nævnt i stk. 3, bringer sin fulde skattepligt til ophør i en samlet periode på mindst 3 år, jf. dog stk.

  1. Beskatning efter stk. 1-3 bortfalder endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i
  2. pkt. i den nævnte 3-års-periode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 1-3 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-3, medregnes i så fald til den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører,

den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat, jf. stk.

  1. Stk.
  2. Beskatning efter stk. 6 finder ikke sted, når den skattepligtige er omfattet af § 48 E, stk.
  3. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører forsknings-

udviklingsarbejde. I tilfælde af flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en betingelse, at samtlige ansættelsesforhold opfylder betingelserne i

  1. eller
  2. pkt. Stk.
  3. 2) Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2

5, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 1-3. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten vederlag i penge

andet vederlag, finder

  1. pkt. kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge. Stk.
  2. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 7, stk. 3, om forhøjelse af den anden ægtefælles grundbeløb ikke anvendelse for grundbeløb, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 1-
  3. Stk.
  4. I indkomstår, hvor beskatning efter stk. 1-3 er valgt, kan den skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst

den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter personskattelovens § 13, stk. 1

3, medmindre underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud

samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 1-3, fordeles denne indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der kan fremføres. Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens § 13, stk. 2

4, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved erhvervsmæssig virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan ikke fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige. Stk.

  1. Nettorenteudgifter m.v. omfattet af stk. 10 vedrørende gældsforpligtelser, som eksisterer i det tidsrum, hvor beskatning efter stk. 1-3 er valgt, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften m.v. vedrører.
  2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på tab på gæld omfattet af kursgevinstloven. Stk.
  3. Ligningslovens § 33 A finder ikke anvendelse for indkomst, som beskattes efter §§ 48 E

48 F. Stk.

  1. Er indeholdelse af skat sket med et for lavt beløb, skal det manglende beløb modregnes i eventuel overskydende skat, jf. § 62, stk.
  2. Er indeholdelsen af skat sket med et for stort beløb, modregnes dette i eventuel restskat efter § 61, stk.
  3. Fører modregning efter 1.

  1. pkt. til et samlet overskydende beløb, udbetales dette med procentgodtgørelse efter § 62, stk.
  2. Fører modregning efter 1.

  1. pkt. til et samlet resterende beløb, opkræves dette med tillæg af rente beregnet efter § 61, stk. 2, i henhold til fristerne i § 61, stk.
  2. Bestemmelserne i § 62, stk. 3, 2.

  1. pkt., § 62 A, stk. 1,
  2. pkt., § 62 A, stk. 2,
  3. pkt., § 62 A, stk. 3, 2.

3. pkt.,

§ 62A, stk.

4, finder tilsvarende anvendelse. § 49. Erhverves A-indkomst i tjenesteforhold derved, at den skattepligtige beholder beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra tredjemand skal A-indkomsten opgøres, hver gang der mellem den skattepligtige

hans arbejdsgiver foretages opgørelse af modtagne beløb, dog mindst en gang månedlig. Samtidig skal den skattepligtige til arbejdsgiveren afgive den til A-indkomsten svarende A-skat. Undlader den skattepligtige at afgive A-skatten, kan han uanset det mellem parterne gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratræden af tjenesten. § 49 A. 2) Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter vederlag m.v. som nævnt i § 43, stk.

  1. Stk.
  2. 2) Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter ud over de indkomster, som er nævnt i stk. 1, følgende vederlag m.v., i det omfang vederlagene er gjort til A-indkomst efter § 43, stk. 2: 1) Den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. 2) Den skattepligtige værdi af fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4.

8. pkt. 3) Den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4.

  1. pkt. 4) Den skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9,
  2. pkt., nævnte tilfælde. 5) Den skattepligtige værdi af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens §
  3. 6) Den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd

helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 6, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt.,

§ 16, stk.

6, 5.

8. pkt. 7) Vederlag, honorarer eller anden indkomst, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed. 7) § 49 A, stk. 2, nr. 7, har i denne affattelse virkning fra

med indkomståret 2011, jf. § 18, stk. 4, i lov nr. 1278 af

  1. december
  2. 8) Vederlag i penge samt den skattepligtige værdi af fri kost

logi for at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet, jf. § 43, stk. 2, litra h. 9) Løn m.v., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller graviditet, barsel

adoption. 10) Multimedier, som stilles til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3,

stk. 12. 11) Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns-

pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet. Stk. 3. 2) Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter ud over de indkomster, der er nævnt i stk. 1

2: 1) Indbetalinger til pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om sygedagpenge, som arbejdsgivere, tidligere arbejdsgivere

offentlige myndigheder foretager. 2) Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages for modtagere af

  1. a)sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge,
  2. b)barseldagpenge i henhold til barselloven,
  3. c)delpension i henhold til lov om delpension,
  4. d)førtidspension i henhold til lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.,
  5. e)kontanthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter §§ 25, 52

74 d i lov om aktiv socialpolitik, f) ydelser efter §§ 42

43 i lov om social service,

  1. g)introduktionsydelse efter § 27 i integrationsloven,
  2. h)fleksydelse efter lov om fleksydelse,
  3. i)dagpenge

aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., j) godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

efteruddannelse,

  1. k)efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
  2. l)uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse eller aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1

2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

m) jobrotationsydelse efter § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 3) Indbetalinger til en supplerende arbejdsmarkedspension, som er omfattet af § 19, stk. 4, i pensionsbeskatningsloven efter §§ 33 b-33 e i lov om social pension. 4) Indbetalinger, som de kommunale myndigheder foretager til en ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven for en person, der modtager hjælp efter § 42 i lov om social service. 5) Indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en pensionsordning i fremmed stat,

som ikke medregnes ved den skattepligtige indkomst som følge af bestemmelser i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. 6) Indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en arbejdsgiver foretager til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller til en hjælpe-

understøttelsesfond efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52. § 49 B. 2) Arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der udbetaler arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i § 49 A, stk. 1,

stk. 2, nr. 1- 10, opgør ved enhver udbetaling bidragsgrundlaget

beregner bidragets størrelse. Bestemmelserne i §§ 46

49 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2. Indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 5

6, indgår i bidragsgrundlaget efter 1. pkt. Stk. 2. 2) Told-

skatteforvaltningen opgør bidragsgrundlaget

bidragets størrelse for personer med indkomster, som efter § 45 er gjort til B-indkomst, vederlag m.v., der er Bindkomst efter § 44,

vederlag

honorarer m.v. som nævnt i § 49 A, stk. 2, nr. 7, der er B-indkomst. Tilsvarende opgør told-

skatteforvaltningen på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget

beregner bidragets størrelse for sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, jf. § 49 A, stk. 2, nr. 1-6,

bil, jf. § 49 A, stk. 2, nr. 6. Stk. 3. 2) Told-

skatteforvaltningen kan med virkning for fremtiden bestemme, at der ikke skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag, eller at indeholdelsen skal ske med en lavere procentsats end efter § 1 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, når det er åbenbart, at den bidragspligtige som følge af lempelse eller af anden årsag ikke skal svare arbejdsmarkedsbidrag eller kun skal svare arbejdsmarkedsbidrag med et lavere beløb. Afgørelsen kan begrænses til at angå et bestemt bidragsgrundlag eller bidragsgrundlag, som opgøres for en bestemt periode eller eller indtil et bestemt maksimalbeløb. Når en sådan afgørelse er truffet, udsteder told-

skatteforvaltningen en erklæring om fritagelse for at indeholde arbejdsmarkedsbidrag. § 49 C. 2) For personer, som modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns-

pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet, jf. § 49 A, stk. 2, nr. 11, opgør den arbejdsgiver, hvervgiver m.fl., der foretager udbetaling, bidragsgrundlaget

beregner bidragets størrelse. § 49 D. 2) For indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1-4, opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, bidragsgrundlaget

beregner bidragets størrelse, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. 2) For indbetalinger omfattet af § 49 A, stk. 3, nr. 1

4, foretages den opgørelse, som er nævnt i stk. 1, på grundlag af arbejdsgiverens, den tidligere arbejdsgivers eller den offentlige myndigheds oplysninger om bidragspligtige beløb. Stk. 3. 2) For indbetalinger omfattet af § 49 A, stk. 3, nr. 2

3, foretages den opgørelse, som er nævnt i stk. 1, på grundlag af oplysninger om det bidragspligtige beløb, som gives af den offentlige myndighed eller andre, som foretager indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen. Stk. 4. 2) For indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1-4, der indbetales til et udenlandsk forsikringsselskab, pensionskasse eller kreditinstitut, som er godkendt af told-

skatteforvaltningen,

som efter tilladelse i et land inden for EU/ EØS udøver livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed dér, opgør arbejdsgiveren, den tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndighed bidragsgrundlaget

beregner bidragets størrelse. § 50. 2) Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat af B-indkomst, men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet. For selvstændigt erhvervsdrivende

for personer, for hvem told-

skatteforvaltningen opgør grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget

bidragets størrelse efter § 49 B, stk. 2, opkræves det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag ved skattebillet. Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse

skatteberegning for det pågældende indkomstår. Tilsvarende beregnes det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag, som det må forventes skal tilsvares ved den endelige indkomstopgørelse

skatteberegning for det pågældende år. Stk. 2. 2) Skatteministeren kan fastsætte regler om beregning af den foreløbige skat af B-indkomst

det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter stk.

  1. §
  2. 2) Må det forventes, at den skattepligtige både skal have indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag

samtidig skal betale B-skat eller foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag i henhold til skattebillet, bestemmer told-

skatteforvaltningen, i hvilket omfang den foreløbige skat skal opkræves ved indeholdelse

ved skattebillet. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom. § 51 A. Må det forventes, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v., hvori der indeholdes udbytteskat efter afsnit VI, tages der ved fastsættelsen af grundlaget for opkrævning af A-skat eller B-skat hensyn hertil, således at den samlede foreløbige skat så vidt muligt kommer til at svare til den forventede slutskat. Selv om den skattepligtige ikke i øvrigt skal svare B-skat, kan et eventuelt yderligere beløb af foreløbig skat opkræves ved skattebillet. Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når det må forventes, at den skattepligtige vil foretage indskud eller hæve på en virksomheds konto for opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2-3,

§ 13, stk.

  1. §
  2. Hvor der ifølge foranstående bestemmelser skal tages hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold

forventet skat efter ejendomsværdiskatteloven, fastsættes disse, for så vidt andet ikke følger af bestemmelserne i §§ 53

54, i overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges indkomstforhold, som senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. Må det antages, at den skattepligtige skal svare skat efter ejendomsværdiskatteloven, fastsættes denne under hensyn til den forventede ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 2. Er der ikke tidligere foretaget ligning eller fastsat grundlag for foreløbig skattesvarelse for den skattepligtige, skal denne over for told-

skatteforvaltningen redegøre for sine forventede indkomstforhold m.v. Det beror på et skøn fra told-

skatteforvaltningen, i hvilket omfang oplysningerne i redegørelsen skal lægges til grund for den foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere regler om redegørelsens form

fastsætte en frist for dens indgivelse. Indgives redegørelsen ikke rettidigt, kan den søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af told-

skatteforvaltningen. § 53. Antager den skattepligtige, at hans indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse, kan han begære, at grundlaget for den foreløbige skattesvarelse fastsættes under hensyn til hans oplysninger om de forventede indkomstforhold m.v. I det omfang told-

skatteforvaltningen finder den skattepligtiges oplysninger i begæringen tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges begæringen til grund ved fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere regler om begæringens form

fastsætte en frist for dens indgivelse. Stk. 2. 2) I øvrigt kan told-

skatteforvaltningen fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter anslåede forventede indkomstforhold m.v., når forvaltningen efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. For modtagere af A-indkomst

arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst kan told-

skatteforvaltningen fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse under hensyn til de oplysninger, der fremgår af indkomstregisteret. Stk. 3. I løbet af den periode, hvori skattekortene, bikortene

skattebilletterne skal benyttes, kan den skattepligtige under de i stk. 1 anførte betingelser forlange grundlaget for den foreløbige skattesvarelse ændret med virkning for den fremtidige skattebetaling. I løbet af den nævnte periode kan told-

skatteforvaltningen under de i stk. 2 anførte betingelser på tilsvarende måde ændre grundlaget for den foreløbige skattesvarelse. Stk. 4. Til brug ved afgørelser efter stk. 2

stk. 3 kan told-

skatteforvaltningen afkræve den skattepligtige en redegørelse efter tilsvarende regler som anført i § 52, stk.

  1. §
  2. Med henblik på at opnå den bedst mulige overensstemmelse mellem slutskatterne

de foreløbige skattebeløb, jf. § 42, kan skatteministeren bestemme, at der skal foretages en procentvis forhøjelse eller nedsættelse af indkomstgrundlaget m.v. efter § 52, stk. 1, for alle skattepligtige eller for grupper af skattepligtige. § 54 A. Sammen med udsendelse af årsopgørelsen informeres den skattepligtige om grundlaget for forskudsskatten for det kommende år. Den skattepligtige underrettes herunder om, at forskudsopgørelsen kun vil være tilgængelig for den skattepligtige på told-

skatteforvaltningens hjemmeside, medmindre den skattepligtige anmoder om at få forskudsopgørelsen tilsendt. Stk.

  1. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af underretningen som nævnt i stk.
  2. §
  3. Må det antages, at den allerede betalte foreløbige skat væsentligt vil overstige slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3,

efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt.,

vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det i § 62, stk. 3, fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen, tilbagebetales det beløb, som efter told-

skatteforvaltningens skøn er betalt for meget, straks. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves. Stk.

  1. Der ydes ikke renter ved tilbagebetaling af skat efter stk.
  2. § 55 A. Skatteministeren kan, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, bestemme, at der skal gælde afvigelser fra reglerne i § 41, stk. 1,
  3. pkt.,

§§ 48-55.

§ 55 B. Afgørelser om grundlaget for den foreløbige skatteansættelse efter § 45, stk. 3,

§§ 48

, 50-53

55 træffes af told-

skatteforvaltningen. Stk. 2. Told-

skatteforvaltningens afgørelser kan påklages til skatteankenævnet, hvis afgørelser ikke kan indbringes for Landsskatteretten. § 56. For følgende indeholdelsespligtige kan skatteministeren bestemme en fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven: 1) Ministerier

institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove. 2) Institutioner, foreninger

fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse. 3) Ikke statslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere. 4) Regionerne

kommunerne. 5) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner,

hvis regnskab optages i en kommunes regnskab. 6) Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en region eller en kommune. § 56 A. (Ophævet) § 56 B. (Ophævet) § 57. 2) Skatteministeren kan fastsætte regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at sikre oplysninger til brug ved indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat

arbejdsmarkedsbidrag, jf. §§ 2-4 i lov om et indkomstregister, herunder pligt til at notere navn

adresse m.v. på modtagere af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst

A-indkomst, for hvem der ikke er rekvireret skattekort, bikort eller frikort. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende udbetaling

godskrivning af A-indkomst

arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt indeholdelse af A-skat

arbejdsmarkedsbidrag. § 58. 2) B-skat

foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne januar, februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober

november med sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den

  1. i forfaldsmåneden. §
  2. 2) Den skattepligtige kan indbetale forskudsskat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst

arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst eller opkrævet ved skattebillet frem til

med den

  1. juli i året efter indkomståret. Ved betaling af forskudsskat efter udløbet af indkomståret skal der betales rente af forskudsskatten svarende til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2,
  2. pkt., med tillæg af 2 procentenheder afrundet til en decimal. Ved forskudt indkomstår finder
  3. pkt. anvendelse ved betaling af forskudsskat efter udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Renten beregnes dagligt fra udløbet af indkomståret henholdsvis det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for,

frem til

med betalingsdagen. Renten anses for indeholdt i indbetalingen

fragår heri, inden betalingen godskrives den skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra e. Stk.

  1. Fristen i stk. 1,
  2. pkt., er ikke omfattet af § 41, stk.
  3. §
  4. I den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3,

efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., modregnes nedennævnte beløb vedrørende samme år: a) Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst

arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat. 2)

  1. b)Foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68.
  2. c)Foreløbige skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet.
  3. d)De i § 67, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.
  4. e)Beløb, som den skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.
  5. f)Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 1, 3. pkt.,

§ 22b, stk.

5.

  1. g)Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.
  2. h)Foreløbige skattebeløb, som Belgien, Luxembourg eller Østrig har indeholdt efter artikel 11 i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, eller som lande, der ikke er medlem af EU, eller områder uden for EU, der er tilknyttet Holland eller Det Forenede Kongerige, har indeholdt efter aftaler eller andre ordninger vedrørende dette direktiv.
  3. i)Beløb, der er indbetalt som acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10.
  4. j)Beløb efter § 6 i lov om arbejdsmarkedsbidrag. 2)
  5. k)Nedslag efter lov om skattenedslag for seniorer.
  6. l)Beløb efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-

miljøafgifter. Stk. 2. For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes de i stk. 1, litra c-f

litra k

l, nævnte beløb samt a) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, er indeholdt i A-indkomst

arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, 2) b) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, har skullet indbetales efter §

  1. Stk.
  2. Ved opgørelsen af det beløb, der skal modregnes efter stk. 1 eller stk. 2, fradrages skatter, der måtte være tilbagebetalt i henhold til §
  3. Stk.
  4. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der åbnes adgang til, at ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af det år, for hvilket slutskatten skal beregnes, kan erklære sig indforstået med, at eventuel overskydende skat, der efter reglerne i § 62 tilkommer den ene af ægtefællerne, anvendes til udligning af eventuel restskat, som efter reglerne i § 61 påhviler den anden ægtefælle. I det omfang der efter udligning efter
  5. pkt. bliver tale om restskat eller overskydende skat for en af ægtefællerne, opkræves denne efter reglerne i § 61, henholdsvis udbetales efter reglerne i §
  6. §
  7. Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3

efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2,

  1. pkt., måtte overstige de foreløbige skatter, der modregnes efter §
  2. Beløbet benævnes »restskat«. Stk.
  3. Ved betaling af restskat skal der ud over restskatten betales et procenttillæg til staten af restskatten. Procenttillægget beregnes en gang årligt

fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2,

  1. pkt., med tillæg af 4 procentenheder afrundet til en decimal. Stk.
  2. 2) Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgøre

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.