← Danmark

lta/2010/1459

BEK H#LOKDOK04 B B20100145905 AU004244 134654 Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E, Teknisk forskrift om fiskeskibes bygning og udstyr m.v. 2010 2010-12-14 2010-12-18 2022-02-15 Valid 1459 Lovtidende A 2010-12-18 31997L0070 31999L0019 31993L0103 32002L0035 31998L0034 31998L0048 B20080088203 2008-08-25 Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs A20220022129 2022-02-11 Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs B20170058005 2017-05-30 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E, Teknisk forskrift om fiskeskibes bygning og udstyr m.v. Nej Per Sønderstrup Søren Enemark Søfartsstyrelsen Økonomi- og Erhvervsmin.,\nSøfartsstyrelsen, j.nr. 201009473 Erhvervsministeriet Søfartsstyrelsen Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E, Teknisk forskrift om fiskeskibes bygning og udstyr m.v. 1) Forskriften indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 97/70/EF om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover, EF-Tidende 1998 L 34, som ændret ved Kommissionens direktiv 99/19/EF, EF-Tidende 1999 L 83, ved Kommissionens direktiv 2002/35 EF-Tidende L 112, og ved Rådets direktiv nr. 93/103/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord i fiskerfartøjer, EF-Tidende 1993 L

  1. Forskriften har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europaparlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret senest ved direktiv 98/48/EF. I medfør af § 1, stk. 2, §§ 3-5, § 17, stk. 2 og 5, § 28 og § 32, stk. 8, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af
  2. juni 2010, og anordning nr. 882 af
  3. august 2008 om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, efter samråd med Grønlands Selvstyre og efter bemyndigelse fastsættes: §
  4. Forskriften gælder for fiskeskibe med en længde 2) Som defineret i bilag 1, kapitel I, regel 2, nr.
  5. på 15 meter og derover, samt for fiskeskibe med et dimensionstal på 100 eller derover. Forskriften gælder endvidere for personer eller virksomheder i danmark, som ombygger fiskefartøjer. Stk.
  6. Dimensionstallet udregnes ved at multiplicere længden over alt, som er afstanden i lige linie mellem det forreste punkt på forstævnen til det agterste punkt på agterstævnen, med den største bredde, således som disse mål fremgår af fiskeskibets målebrev. §
  7. De nærmere regler om fiskeskibes bygning og udstyr m.v. er optrykt som bilag til denne forskrift. Stk.
  8. Bilagene, bilagenes kapitler og tillæg er: Bilag 1 Bestemmelser vedrørende fiskeskibes konstruktion og udstyr m.v. Kapitel E I Almindelige bestemmelser, dateret
  9. december
  10. Kapitel E II Konstruktion, vandtæthed og udstyr, dateret
  11. januar
  12. Kapitel E III Stabilitet og sødygtighed, dateret
  13. december
  14. Kapitel E IV Maskineri og elektriske installationer, periodisk ubemandede maskinrum, dateret
  15. januar
  16. Kapitel E V 1 2 Brandsikring, opdagelse og slukning af brand, dateret
  17. december
  18. Kapitel E VI A B C Beskyttelse af besætningen (arbejdsmiljø og sikkerhed m.v.), dateret
  19. december
  20. Kapitel E VII 1 2 Redningsmidler og -arrangementer, dateret
  21. december
  22. Kapitel E VIII Foranstaltninger i nødsituationer, mønstring og øvelser, dateret
  23. februar
  24. Kapitel E IX Radiokommunikation, dateret
  25. januar
  26. Kapitel E X Sejladsens betryggelse, dateret
  27. januar
  28. Kapitel E XI Regionale og lokale bestemmelser (direktivets bilag III), dateret
  29. februar
  30. Kapitel E XII Opholdsrum m.v. , dateret
  31. maj 2007 Kapitel E XIII Reserveret Kapitel E XIV Reserveret Kapitel E XV Reserveret Kapitel E XVI Reserveret Kapitel E XVII Reserveret Kapitel E XVIII Reserveret Kapitel E XIX Reserveret Kapitel E XX Reserveret Kapitel E XXI Forebyggelse mod olieforurening fra skibe, dateret
  32. december
  33. Kapitel E XXII Reserveret Kapitel E XXIII Reserveret Kapitel E XXIV Forebyggelse mod forurening med kloakspildevand fra skibe, dateret
  34. december
  35. Kapitel E XXV Forebyggelse mod forurening med affald, dateret
  36. december
  37. Kapitel E XXVI Forebyggelse af luftforurening fra skibe, dateret
  38. december
  39. Tillæg Certifikater, formularer og udstyrsfortegnelser, dateret
  40. februar
  41. Bilag 2 Rådets direktiv 97/70/EF af
  42. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover, dateret
  43. februar
  44. Bilag 3 Torremolinos Protokollen 1993 der relaterer sig til den internationale konference om fiskeskibes sikkerhed, 1977, dateret
  45. februar
  46. Tillæg 1 Bilag 3, tillæg 1 er identisk med bilag 1 og derfor ikke medtaget her. Tillæg 2 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen, Tillæg 2, Resolutioner fra konferencen, dateret
  47. februar
  48. Tillæg 3 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen, Tillæg 3, Konferencens rekommandationer, dateret
  49. februar
  50. §
  51. Udstyr til fiskeskibe specificeret i bilagene til forskriften kan erstattes af udstyr, som er overensstemmelsesmærket i henhold til bekendtgørelse nr. 197 af
  52. marts 2010 om teknisk forskrift om udstyr i skibe. §
  53. Virksomheder eller personer i Danmark, der foretager ombygning på danske skibe i henhold til kapitel 1, regel 5.3, skal anmelde dette til Søfartsstyrelsen. §
  54. Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Stk.
  55. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der 1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller 3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk.
  56. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr.
  57. Stk.
  58. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk.
  59. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
  60. kapitel. §
  61. Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland. Stk.
  62. De i § 5, stk. 2 og 3, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder. Stk.
  63. Sker der ikke konfiskation af udbytte, jfr. kriminallovens § 116, stk. 1, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk.
  64. Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Hjemmestyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar. Stk.
  65. Såfremt den pågældende ikke er bosat i Grønland, eller hans tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark. §
  66. Forskriften træder i kraft den
  67. marts
  68. Kapitel XXVI træder dog i kraft
  69. januar
  70. Bilag 1 Bestemmelser vedrørende fiskeskibes konstruktion og udstyr m.v. Orientering om regelværket Regelværket består af en kort teknisk forskrift og tre bilag. Forskriften indeholder hjemmel, anvendelse, en liste over bilagenes indhold, straf og ikrafttrædelsesdato. Bilagene er opdelt i kapitler. Medmindre andet er anført i det enkelte kapitel, skal eksisterende fiskeskibe alene opfylde de krav til konstruktion, der eksisterede på skibets byggetidspunkt. Afvigelser herfra kan dog være anført i senere udstedte regler. Udskiftede hæfter bør derfor ikke kasseres. Forskriften gennemfører i Danmark og på Grønland Rådets direktiv 97/70/EF om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 m og derover som ændret ved Kommissionens direktiv 2002/35/EF, samt dele af Rådets direktiv nr. 93/103/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord i fiskefartøjer. Det vil i langt de fleste tilfælde være tilstrækkeligt at læse bilag 1, der indeholder de tekniske bestemmelser for fiskeskibe. Bilag 1 henvender sig til konstruktører, værfter og rederier m.fl. og indeholder følgende: 1) Kapitlerne I-V og VII-IX indeholder bestemmelser for fiskeskibes bygning og udstyr og er udformet på baggrund af tillæg 1 til 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen 1977, som ændret ved Rådets direktiv 97/70/EF. 2) Kapitel VI indeholder bestemmelser udformet på baggrund af dele af Rådets direktiv nr. 93/103/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord i fiskerfartøjer. 3) Kapitel X bygger på SOLAS, kapitel V, om sejladsens betryggelse. 4) Kapitel XI og tillægget indeholder tillægsbestemmelser for skibe, der sejler i den nordlige del af Europa, og er udformet på baggrund af Rådets direktiv 97/70/EF om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 m og derover. 5) Kapitel XII indeholder bestemmelser for opholdsrum og drikkevandsanlæg og er udformet på baggrund af ILO konvention om opholdsrum i fiskeskibe. 6) Kapitel XXI, XXIV, XXV og XXVI indeholder bestemmelser om forureningsforebyggende foranstaltninger og er udformet på baggrund af den internationale konvention om forebyggelse af forurening til søs (MARPOL). 7) Kapitlerne XIII-XX, XXII og XXIII anvendes ikke. I bilag 1 er danske regler, som udfylder eller udbygger de internationale bestemmelser, trykt i kursiv skrifttype . I enkelte tilfælde er de internationale bestemmelser overstreget for at tydeliggøre afvigelsen. [Tekst, der stammer fra direktivet, er skrevet i firkantede parenteser.] Nye regler er markeret med understreget tekst. Bilag 2 er en gengivelse af Rådets direktiv 97/70/EF af
  71. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 m og derover. Direktivet indeholder 5 bilag i form af ændringer og tillæg til 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen
  72. Direktivets bilag er indeholdt i forskriftens bilag
  73. Bilag 3 er en gengivelse af 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen 1977, inklusive tillæg 2 og
  74. 1) Protokollens tillæg 2 indeholder konferencens resolutioner, der henvender sig til regeringer. 2) Protokollens tillæg 3 indeholder en række væsentlige anbefalinger af teknisk karakter, hvoraf nogle gøres obligatoriske i forskriftens bilag
  75. Rådets direktiv 96/98/EF af
  76. december 1996 om udstyr på skibe er i Danmark gennemført ved teknisk forskrift om udstyr i skibe. Direktivet og dermed forskriften gælder for udstyr krævet i 1) Den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS), 2) Den internationale lasteliniekonvention, 1966 (LL66), 3) De internationale søvejsregler 1972 (COLREG), 4) Den internationale konvention om forebyggelse mod forurening til søs 1973 (MARPOL). Konventionerne finder kun i begrænset omfang anvendelse på fiskeskibe. Disse er omfattet af 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen 1977, som indeholder selvstændige standarder for udstyr til fiskeskibe. Hvor det er relevant, kan udstyr til fiskeskibe imidlertid erstattes af udstyr, som er EU-overensstemmelsesmærket. Ændrede kapitler Teknisk forskrift Der er i § 4 indført krav om, at virksomheder og personer i Danmark, der ombygger danske fiskeskibe skal anmelde dette til Søfartsstyrelsen. Kapitel III. Stabilitet og sødygtighed Der er indført bestemmelser om at fiskeskibe skal udstyres med en mærke, der viser den dybeste tilladelige dybgang under drift. Kapitel XXI. Forebyggelse mod olieforurening fra skibe I afsnittet er der gennemført redaktionelle ændringer som følge af en ændring i definitionen af olierestprodukter (slam). Kapitel XXIV. Forebyggelse mod forurening med kloakspildevand fra skibe I afsnittet er der gennemført mindre redaktionelle ændring, der præciserer, at kloakspildevandet fra dyr også er omfattet af disse bestemmelser. Kapitel XXV. Forebyggelse mod forurening med affald fra skibe Der er foretaget redaktionelle ændringer i dette kapitel. Kapitel XXVI. Forebyggelse mod luftforurening fra skibe De væsentligste ændringer til kapitlet er skærpede krav til udledninger af SOx og NOx. Disse krav er trinvise skærpelser. De første nye krav til skærpede SOx udledninger træder i kraft
  77. juli 2010 i de særlige emissionskontrolområder, mens de første skærpede krav til NOx udledninger træder i kraft
  78. januar
  79. IAPP certifikatet er tilsvarende også ændret. Derudover er der indført lempede krav til udpegning af de særlige emissionskontrolområder, hvilket betyder, at der i fremtiden forventes at komme flere af disse områder. Yderligere skal det tilføjes, at den tekniske NOx kode (som ikke er en del af Meddelelser B) ligeledes er revideret. EIAPP certifikatet er tilsvarende ændret. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E Kapitelhæfternes datering i udgivelserne fra 1/2 1999 Dato for under-skrift 15/12-98 24/9-01 27/12-02 8/12-04 1/5-05 20/9-06 24/4-07 15/12-08 14/12-10 Bilag 1 E I 1/2-99 1/2-02 1/1-03 15/12-08 E II 1/2-99 1/1-03 E III 1/2-99 1/1-03 14/12-10 E IV 1/2-99 1/1-03 E V 1) 1/2-99 1/1-03 15/12-08 E V 2) 1/2-99 1/1-03 E VI A 1/2-99 1/1-03 1/10-06 15/12-08 E VI B 1/1-03 E VI C 1/1-03 E VII 1) 1/2-99 1/2-02 1/1-03 15/12-08 E VII 2) 1/2-99 1/1-03 E VIII 1/2-99 E IX 1/2-99 1/1-05 E X 1/2-99 1/1-05 E XI 1/2-99 1/1-02 E XII 1/2-99 1/1-03 1/5-07 E XIII – XX Reserveret E XXI 3) 1/2-99 1/1-03 1/10-06 1/5-07 14/12-10 E XXII – XXIII Reserveret E XXIV 1/2-99 1) 1/1-03 1) 1/1-05 14/12-10 E XXV 1/2-99 2) 1/1-03 2) 1/1-05 14/12-10 E XXVI 4) 1/5-05 1/10-06 1/5-07 14/12-10 Tillæg 1/2-99 Bilag 2 1/2-99 Bilag 3 1/2-99 Tillæg 1 Identisk med tillæg i bilag 1, og derfor ikke medtaget her Tillæg 2 1/2-99 Tillæg 3 1/2-99 1) Kapitelhæfte angivet som E XX 2) Kapitelhæfte angivet som E XXIV 3) Fælleshæfte, Meddelelser D og E 4) Fælleshæfte, Meddelelser B, D og E Kapitel I KAPITEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER Regel 1 Anvendelsesområde Regel 1a Anvendelse af anerkendte organisationer (klassifikations­selskaber) Regel 2 Definitioner Regel 3 Dispensationer Regel 4 Ækvivalens Regel 5 Reparationer, ændringer og forandringer Regel 6 Syn Regel 7 Udstedelse af eller påtegning på certifikater for skibe med en længde på 24 m og derover Regel 7a Udstedelse af eller påtegning på certifikater for skibe med en længde under 24 m Regel 7b Tilsynsbog Regel 8 Udstedelse af og påtegning på certifikater ved en anden regering Regel 9 Certifikaternes og udstyrsfortegnelsens form Regel 10 Certifikaternes tilgængelighed Regel 11 Certifikaters og farttilladelsers gyldighed Regel 1 Anvendelsesområde

(1)I den enkelte regel er det angivet, i hvilket omfang reglen finder anvendelse på såvel nye som eksisterende fiskeskibe. Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder forskrifterne anvendelse på nye skibe, jf. regel 2, nr.
(1). Regel 1a Anvendelse af anerkendte organisationer (klassifika­tions­selskaber)
(1)Hvor Administrationen ikke i dette regelværk har fastsat nationale standarder for et område, skal nye fiskeskibe være konstruerede, byggede og vedligeholdte i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation med hensyn til skrogkonstruktion, styrke, materialedimensioner, ankre, kæder, ankerspil og slæbetrosser, maskineri, kedelanlæg, alle andre tekniske installationer og elektriske installationer.
(2)[For eksisterende fiskeskibe gælder, at standarderne for konstruktion, bygning og vedligehold af skrog, hoved- og hjælpemaskineri samt elektriske og automatiske anlæg skal være de regler, som gjaldt på tidspunktet for deres bygning. Disse regler skal være specificeret for klassifikation af en anerkendt organisation eller anvendes af en administration, der kan sidestilles med en EU administration.]
(3)Hvor det i dette regelværk er foreskrevet, at fiskeskibe skal opfylde krav til Administrationens tilfredshed, skal fiskeskibet i hvert enkelt tilfælde opfylde Administrationens nationale standard eller fortolkning af den pågældende bestemmelse. Såfremt der ikke i dette regelværk findes nationale standarder for det pågældende område, eller Administrationen ikke har fastlagt nogen fortolkning af den pågældende regel, skal reglerne fra en anerkendt organisation anvendes, hvor sådanne findes.
(4)Såfremt et fiskeskib i sin udformning eller anvendelse afviger fra de principper, der er lagt til grund for udarbejdelsen af dette regelværk, eller såfremt antallet af personer, som arbejder om bord på skibet, overstiger den besætning, som forestår skibets normale navigation, løbende vedligehold, drift af maskineri, indfangning af fisk og kostforplejning mv. med mere end 12 personer, skal der ved skibets bygning, udstyr og drift tages højde herfor, således at det sikres at skibet lever op til bestemmelserne i § 2 i lov om sikkerhed til søs. Søfartsstyrelsen kan i forbindelse hermed betinge udstedelsen af en fartstilladelse af, at skibet helt eller delvis lever op til de regler, som gælder for passagerskibe. Regel 2 Definitioner »Fiskeskib« betyder et skib, der anvendes til erhvervsmæssig fangst af fisk, hvaler, sæler, hvalrosser, skaldyr eller andre levende ressourcer fra havet, heri indbefattet skibe, der er udstyret som fiskeskibe og kan forarbejde fangst, eller hvis nationalitetsbevis er forsynet med havnekendingsnummer.
(1)»Nyt [fiske]skib« betyder et skib, for hvilket:
(1)(a) kontrakten om nybygning eller større ombygning er indgået den 1. januar 1999 eller senere;
(1)(b) kontrakten om nybygning eller større ombygning er indgået før den1. januar 1999, og som leveres tre år eller mere efter denne dato; eller
(1)(c) hvis der ikke foreligger en byggekontrakt; kølen er lagt; eller byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, er påbegyndt; eller samling er påbegyndt omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede vægt, hvis sidstnævnte er mindre den 1. februar 1999 eller senere.
(1a)»Skib bygget« betyder et fiskeskib, for hvilket
(1a)(a) kontrakten om nybygning eller større ombygning er indgået før, på eller efter det angivne tidspunkt,
(1a)(b) hvis der ikke foreligger en byggekontrakt, kølen er lagt; eller byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, er påbegyndt; eller samling er påbegyndt omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede vægt, hvis sidstnævnte er mindre på det angivne tidspunkt.
(2)»Eksisterende skib« betyder et fiskeskib, som ikke er et nyt skib.
(2a)»Alle fiskeskibe« betyder, at såvel nye som eksisterende fiskeskibe uanset byggetidspunkt er omfattet af den pågældende bestemmelse.
(3)»Godkendt« betyder godkendt af Administrationen.
(4)»Besætning« betyder skibsføreren og alle personer, der er ansat eller beskæftiget i nogen egenskab om bord på et skib i forbindelse med skibets virksomhed.
(5)»Længden (L)« skal beregnes som 96% af den totale længde på en vandlinie ved 85% af den mindste dybde (moulded) målt fra køllinien eller som længden fra forenden af stævnen til rorstammens akse beregnet på nævnte vandlinie, hvis denne længde er den største. I skibe med styrlastighed skal den vandlinie, på hvilken længden måles, være parallel med konstruktionsvandlinien.
(6)»De forreste og agterste perpendikulærer« skal gå gennem de forreste og agterste yderpunkter af længden (L). Den forreste perpendikulær skal gå gennem skæringspunktet mellem forkanten af stævnen og den vandlinie, på hvilken længden er taget.
(7)»Bredden (B)« er skibets største bredde målt midtskibs til yderkant af spant i et skib med klædning af metal og til yderkant af klædning i et skib med yderklædning af andet materiale.
(8)(a) »Dybden moulded« er den lodrette afstand målt midtskibs fra køllinien til overkant af dæksbjælker på arbejdsdæk i borde.
(8)(b) I skibe, hvor forbindelsen mellem skibssiden og dæk er afrundet, skal dybden moulded måles til skæringspunktet mellem dækkets og klædningens forlængelse, idet linierne forlænges, som om dæk og klædning var udført i rette linier.
(8)(c) Såfremt arbejdsdækket er indrettet med trin, og den løftede del af dækket strækker sig hen over det punkt, hvor dybden moulded skal bestemmes, skal dybden moulded måles til en linie, der forlænges fra den laveste del af dækket parallelt med den løftede del.
(9)»Dybden« (D) er dybden moulded målt midtskibs.
(10)»Dybeste nedlastningsvandlinie« er den vandlinie, der svarer til den største tilladelige dybgang under anvendelsen.
(11)»Midtskibs« er midtpunktet af længden L.
(12)»Middelspant« er det tværsnit i skroget, der går gennem midtskibs og bestemmes af skæringslinien mellem skrogets konstruktionslinie og et lodret plan vinkelret på vandlinie- og centerlinieplanerne.
(13)»Køllinie« er linien parallelt med kølens hældning, som midtskibs løber gennem:
(13)(a) overkant af kølen eller skæringslinien mellem indersiden af yderklædningen og kølen, hvis en skinnekøl træder frem over denne linie i et skib med yderklædning af metal; eller
(13)(b) yderkant af spundingen ved kølen af et skib med yderklædning af træ eller kompositskrog; eller
(13)(c) skæringen mellem en jævn fortsættelse af yderklædningens udvendige overflade ved bunden og centerlinien i et skib med en yderklædning af andet materiale end træ og metal.
(14)»Basislinie« er en vandret linie, der midtskibs skærer køllinien.
(15)»Arbejdsdæk« er normalt det laveste fuldstændige dæk over den dybeste nedlastningsvandlinie, fra hvilket fiskeriet foregår. I skibe med to eller flere fuldstændige dæk kan Administrationen godkende et lavere dæk som arbejdsdæk, forudsat at dækket er beliggende over den dybeste nedlastningsvandlinie.
(16)»Overbygning« er den overdækkede opbygning på arbejdsdækket, som strækker sig fra side til side af skibet, eller hvis sider ikke befinder sig mere end 0,04B inden for yderklædningen.
(17)»Lukket overbygning« er en overbygning, der opfylder følgende:
(17)(a) De aflukkende begrænsningsskotter skal være af forsvarlig konstruktion.
(17)(b) Eventuelle adgangsåbninger i sådanne skotter skal være udstyret med permanent anbragte vejrtætte døre af en styrke svarende til den ikke-gennembrudte del af konstruktionen; dørene skal kunne betjenes fra begge sider; og
(17)(c) Andre åbninger i overbygningens sider eller ender skal være udstyret med effektive, vejrtætte lukkemidler. En bro eller poop skal ikke anses som lukket, medmindre den giver adgang for besætningen til at nå frem til maskineri og andre arbejdspladser inden for sådanne overbygninger ad alternative veje, som er tilgængelige til enhver tid, når skotåbningerne er lukkede.
(18)»Overbygningsdæk« er det fuldstændige eller delvise dæk, der udgør overdelen af en overbygning, et dækshus eller anden opbygning, der er anbragt i en højde af mindst 1,8 meter over arbejdsdækket. Såfremt denne højde er under 1,8 meter, skal overdelen af sådanne dækshuse eller andre opbygninger behandles på samme måde som arbejdsdækket.
(19)»Højden af en overbygning eller anden opbygning« er den mindste lodrette afstand, målt i borde fra overkanten af en overbygnings eller en opbygnings dæksbjælker til det øverste af arbejdsdækkets bjælker.
(20)»Vejrtæt« betyder, at vand ikke under nogen sø- og vejrforhold må kunne trænge ind i skibet.
(21)»Vandtæt« betyder at være i stand til at forhindre, at vand trænger igennem strukturen i nogen retning under et vandtryk svarende til det, den omgivende struktur er beregnet til.
(22)»Kollisionsskot« er et vandtæt skot, der går op til arbejdsdækket i den forreste del af skibet, og som opfylder følgende betingelser:
(22)(a) Skottet skal være anbragt i en afstand fra den forreste perpendikulær:
(22)(a)(i) af ikke under 0,05L og ikke over 0,08L på skibe med en længde på 45 meter og derover;
(22)(a)(ii) af ikke under 0,05L og ikke over 0,05L plus 1,35 meter på skibe under 45 meters længde, medmindre andet tillades af Administrationen. [I skibe over 24 meter i længde, men under 45, bygget efter den 1. januar 2003 skal skottet være anbragt i en afstand fra den forreste perpendikulær på ikke under 0,05L og ikke over 0,05 L plus 1,35 meter.]
(22)(a)(iii) i intet tilfælde under 2,0 meter; på skibe under 24 meters længde dog ikke under 1,0 meter .
(22)(
  1. b)Såfremt nogen del af undervandsskroget strækker sig ud over den forreste perpendikulær, f.eks. en bulbstævn, skal den i punkt (
  2. a)fastsatte afstand måles fra et punkt halvvejs af den længde, der strækker sig ud over den forreste perpendikulær, eller fra et punkt 0,05 L foran den forreste perpendikulær, alt efter hvad der måtte være mindst..
(22)(
  1. c)Skottet kan have forskydninger og recesser, forudsat at disse findes inden for de i punkt (
  2. a)foreskrevne grænser.
(23)»Organisationen« betyder Den internationale Søfartsorganisation (IMO).
(24)»Administrationen« betyder regeringen i den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre. For danske skibe betyder Administrationen Søfartsstyrelsen, medmindre andet er bestemt.
(25)»Anerkendt organisation« er et af Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationsselskab i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets Direktiv nr. 94/57/EF som ændret ved Kommissionens Direktiv nr. 97/58/EF, som udfører opgaver vedrørende vurdering af skibes sikkerhed på Søfartsstyrelsens vegne.
(26)»ISO« betyder den Internationale Standard Organisation 1) ISO standarder udgives af Dansk Standard, Kollegievej 6, 2990 Charlottenlund, dansk.standard@ds.dk. . Regel 3 Dispensationer
(1)Administrationen kan undtage et skib, som er udstyret med helt nye indretninger, fra bestemmelserne i kapitlerne II, III, IV, V, VI og VII, når anvendelsen af disse bestemmelser kan være en alvorlig hindring for forskningsarbejdet med hensyn til udviklingen af disse indretninger og deres installation i skibe. Ethvert sådant skib skal dog opfylde de sikkerhedskrav, som efter Administrationens skøn er tilstrækkelige for den fart, skibet er bestemt for, og som kan garantere skibets almindelige sikkerhed.
(2)Dispensationer fra bestemmelserne i kapitel IX behandles i regel IX/3, og dispensationer fra kapitel X behandles i regel X/2.
(3)Administrationen kan undtage et skib, som udelukkende er beskæftiget med fiskeri nær ved dets hjemlands kyst, fra bestemmelserne i dette bilag, såfremt den anser anvendelsen heraf for urimelig og upraktisk under hensyn til afstanden mellem skibets arbejdsområde og dets basishavn i dets eget land, skibstypen, vejrforholdene og de navigationsmæssige risici, alt under forudsætning af, at skibet opfylder de sikkerhedsmæssige krav, som efter Administrationens opfattelse er passende for den tjeneste, hvortil skibet er beregnet, og som er af en sådan art, at skibets almindelige sikkerhed er tilgodeset.
(4)En Administration, som meddeler en dispensation i medfør af denne regel [for et fiskeskib omfattet af Rådets Direktiv nr. 97/70/EF], skal sende [Kommissionen] nærmere oplysninger om denne i den udstrækning, det er nødvendigt for at begrunde, at sikkerhedsniveauet er opretholdt på passende måde, og [Kommissionen skal herefter forholde sig i overensstemmelse med proceduren i artikel 4 i Rådets Direktiv 97/70/EF.] Regel 4 Ækvivalens
(1)Dersom disse forskrifter kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf skal anbringes eller forefindes i et skib, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, eller der stilles bestemte krav til bygning og konstruktion, kan Administrationen tillade, at der anbringes eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf, eller at der træffes en anden foranstaltning i skibet, eller at skibet er bygget eller konstrueret på anden måde, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf eller foranstaltning eller bygning og konstruktion er mindst lige så effektiv som det, der kræves efter forskrifterne.
(2)Enhver Administration, der således som erstatning tillader et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf eller foranstaltning [for et fiskeskib omfattet af Rådets Direktiv nr. 97/70/EC], skal sende [Kommissionen] nærmere oplysninger herom, ledsaget af en rapport om enhver foretaget afprøvning, [og Kommissionen skal herefter forholde sig i overensstemmelse med proceduren i artikel 4 i Rådets Direktiv nr. 97/70/EF.] Regel 5 Reparationer, ændringer og forandringer
(1)Et skib, der er genstand for reparationer, ændringer eller forandringer og udrustning i forbindelse dermed, skal vedblive med at opfylde mindst de krav, der i forvejen var gældende for skibet.
(2)Reparationer, ændringer og forandringer af større omfang og udrustning i forbindelse dermed skal kun opfylde kravene til nye skibe, for så vidt angår det af reparationen, ændringerne og forandringerne omfattede, og i det omfang, Administrationen anser det for rimeligt og praktisk.
(3)Et skib, der har fået udskiftet hovedmotoren eller gennemgået større reparationer, ændringer eller forandringer, såsom forandringer, der medfører ændringer i de i skibets målebrev anførte kendingsmål eller væsentlige ændringer af skibets tyngdepunkt eller af skibets indretning, skal, forinden skibet går i fart, have udarbejdet nye stabilitetsoplysninger og underkastes syn. Et skib, der gennemgår en ændring eller ombygning, der medfører, at skibet ikke længere er omfattet af de hidtil gældende længdegrænser, skal for den nye del af skibet og de operative og udstyrsmæssige krav opfylde kravene til et nyt skib. I det omfang, Søfartsstyrelsen anser det for rimeligt og praktisk, skal den eksisterende del af skibet opfylde de bestemmelser, som skibet skulle have opfyldt, hvis det oprindeligt havde haft dets ny størrelse, da det blev bygget. Regel 6 Syn 2) Ud over inspektioner og syn i dette kapitel, som refererer til direktiv 97/70/EF og Torremolinos-protokollen, findes der andre steder i dette regelværk krav om inspektioner og syn og udstedelse af certifikater.
(1)Ethvert skib skal underkastes syn som nedenfor angivet:
(1)(a) Et første syn, før skibet sættes i fart, eller før det i regel 7 foreskrevne certifikat udstedes første gang. Synet skal omfatte en fuldstændig undersøgelse af skibets konstruktion, stabilitet, maskineri, arrangementer og materialer, herunder ydersiden af skibsskroget og inder- og ydersiden af kedler og udstyr, for så vidt skibet er omfattet af dette bilag. Dette syn skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at konstruktion, materiale og materialedimensioner af skrog, kedler og andre trykbeholdere med tilbehør, hoved- og hjælpemaskineri, elektriske anlæg, radioanlæg inklusive de, der anvendes i redningsmidlerne, brandsikring, brandvisnings- og brandslukningsanlæg, redningsmidler og -arrangementer, skibets navigationsudstyr, nautiske publikationer og andet udstyr fuldt ud opfylder kravene i dette bilag. Synet skal endvidere give sikkerhed for, at den håndværksmæssige udførelse af alle dele af skibet og dets udrustning er tilfredsstillende i enhver henseende, og at skibet er udstyret med de lanterner, midler til afgivelse af lydsignaler og nødsignaler, som kræves ifølge dette bilag og de gældende Internationale Søvejsregler. Såfremt arrangementer til overførsel af lods forefindes, skal disse ligeledes synes for at sikre, at de er i sikker, brugbar stand og opfylder vedkommende bestemmelser i den gældende Internationale Konvention om Sikkerhed for Menneskeliv på Søen.
(1)(b) Periodiske syn med mellemrum som angivet nedenfor:
(1)(b)(i) fire år med hensyn til skibets konstruktion, inklusive det udvendige af skibets skrog, og maskineri som angivet i kapitlerne II, III, IV, V og VI. I skibe med en længde under 24 meter omfatter dette syn endvidere skibets radioinstallationer, inklusive de der anvendes i redningsmidlerne som omhandlet i kapitlerne VII og IX . Som nævnt i regel 11
(1)kan perioden dog forlænges med et år, forudsat at skibet synes udvendigt og indvendigt, for så vidt det er rimeligt og praktisk muligt;
(1)(b)(ii) to år med hensyn til skibets udstyr, som omhandlet i kapitlerne II, III, IV, V, VI, VII og X; og
(1)(b)(iii) et år med hensyn til skibets radioinstallationer i skibe med en længde på 24 meter og derover, inklusive de der anvendes i redningsmidlerne som omhandlet i kapitlerne VII og IX. Periodiske syn skal udføres sådan, at det sikres, at de emner, der omhandles i punkt (a), fuldt ud opfylder vedkommende bestemmelser i dette bilag, at nævnte udstyr er i god og brugbar stand, og at stabilitetsoplysningerne er let tilgængelige om bord. Såfremt gyldigheden af det i medfør af regel 7 eller 8 udstedte certifikat forlænges som angivet i regel 11
(2)eller
(4), kan intervallet mellem de periodiske syn forlænges tilsvarende.
(1)(c) Foruden de periodiske syn, der kræves i punkt (b)(i), skal skibe, [der er bygget af andet materiale end træ], underkastes mellemliggende syn med hensyn til skibets konstruktion og maskineri med mellemrum [på to år plus/minus tre måneder. For skibe af træ fastsætter Administrationen mellemrum for mellemliggende syn.] Synet skal udføres sådan, at det sikres, at der ikke er foretaget ændringer, som ville have forringet sikkerheden for skibet eller mandskabet.
(1)(
  1. d)Periodiske syn som foreskrevet i punkt (b)(
  2. ii)og (iii) og mellemliggende syn som foreskrevet i punkt (
  3. c)skal påtegnes de certifikater, der foreskrives i regel 7 eller 8.
(1)(
  1. e)Syn foreskrevet i (b)(
  2. i)kan afholdes indtil tre måneder før den i overensstemmelsescertifikatet angivne synsdato. Syn foreskrevet i (b)(
  3. ii)og (b)(iii) kan afholdes inden for en periode på tre måneder før eller efter den i overensstemmelsescertifikatet angivne synsdato.
(1)(f) For et oplagt fiskeskib kan Søfartsstyrelsen tillade, at et foreskrevet syn helt eller delvis undlades, så længe fiskeskibet forbliver oplagt.
(2)(a) Inspektion og syn af skibe skal, for så vidt angår håndhævelsen af bestemmelserne i disse forskrifter samt meddelelse af undtagelser herfra, foretages af Administrationens embedsmænd. Dog kan Administrationen overdrage inspektion og syn til dertil udpegede tilsynsførende eller til anerkendte organisationer.
(2)(b ) En Administration, der udpeger tilsynsførende eller anerkendte organisationer til at foretage inspektioner og syn som anført i litra (a), skal som minimum bemyndige enhver udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation til:
(2)(b)(i) at kræve foretaget reparationer af et skib; og
(2)(b)(ii) at foretage syn og inspektion efter anmodning fra vedkommende myndigheder i en havnestat. Administrationen skal underrette [Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets direktiv 94/57/EF, som ændret senest ved Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/105/EF], om udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisationer.
(2)(c) Når en udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation fastslår, at skibet eller dets udrustning ikke i alt væsentligt svarer til oplysningerne i certifikatet, eller at skibet er i en sådan stand, at det ikke er egnet til at gå til søs uden fare for skibet eller de ombordværende personer, skal den pågældende tilsynsførende eller organisation øjeblikkeligt drage omsorg for, at der tages skridt til en udbedring af forholdene, og underrette Administrationen i rette tid. Hvis der ikke tages sådanne skridt til en udbedring af forholdene, bør det pågældende certifikat inddrages, og Administrationen skal underrettes øjeblikkeligt; befinder skibet sig i en havn tilhørende en anden part, skal vedkommende myndigheder i havnestaten ligeledes underrettes øjeblikkeligt. Når en embedsmand i Administrationen eller en udpeget tilsynsførende eller en anerkendt organisation har underrettet vedkommende myndigheder i havnestaten, skal vedkommende havnestats regering yde den pågældende embedsmand, tilsynsførende eller organisation al fornøden bistand til udførelse af deres pligter i henhold til denne forskrift. Den pågældende havnestats regering skal i givet fald sørge for, at skibet ikke afsejler, før det kan gå til søs eller forlade havnen for at sejle til det dertil egnede reparationsværft uden fare for skibet eller de ombordværende personer.
(2)(d) Administrationen skal i alle tilfælde fuldt ud garantere, at inspektionen og synet er udført effektivt og omhyggeligt, og skal sørge for, at der træffes de fornødne foranstaltninger til opfyldelse af denne pligt.
(3)(a) For at sikre, at skibet i enhver henseende fortsat vil være egnet til at gå til søs uden fare for skibet eller de ombordværende personer, skal skibet og dets udrustning vedligeholdes, således at det opfylder bestemmelserne i disse forskrifter.
(3)(b) Efter afslutningen af et syn i henhold til disse regler må der ikke uden Administrationens tilladelse foretages nogen ændring i konstruktionsmæssige forhold, maskineri, udrustning eller andre forhold, der er omfattet af synet.
(3)(c) Når skibet rammes af et ulykkestilfælde, eller der opdages en defekt, og ulykkestilfældet eller defekten berører skibets sikkerhed eller dets redningsmidlers eller anden udrustnings effektivitet eller komplette tilstand, skal skibets fører eller ejer snarest muligt foretage indberetning til Administrationen, den udpegede tilsynsførende eller den anerkendte organisation, der har ansvaret for udstedelsen af det pågældende certifikat, som skal sørge for, at der iværksættes undersøgelser for at konstatere, om det er nødvendigt at afholde et syn som krævet i disse regler. Hvis skibet befinder sig i en anden kontraherende regerings havn, skal føreren eller ejeren ligeledes straks indberette forholdet til vedkommende myndigheder i havnestaten, og den udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisation skal forvisse sig om, at en sådan indberetning er sket. Regel 7 Udstedelse af eller påtegning på certifikater for skibe med en længde på 24 m og derover
(1)(a) Et certifikat benævnt et [Overensstemmelsescertifikat] for Fiskeskibe skal efter foretaget syn udstedes til et skib, der opfylder de relevante krav i dette bilag. [Certifikatet skal suppleres af en udstyrsfortegnelse]. Efter foretaget syn udstedes endvidere en fartstilladelse.
(1)(
  1. b)Når der er meddelt et skib dispensation i henhold til og i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag, skal der – foruden det i punkt (
  2. a)omhandlede certifikat og udstyrsfortegnelse – udstedes et certifikat kaldet et Undtagelsescertifikat for Fiskeskibe.
(2)De i punkt
(1)omhandlede certifikater skal udstedes eller påtegnes enten af Administrationen eller af en person eller organisation behørigt bemyndiget hertil af Administrationen. I alle tilfælde påtager Administrationen sig det fulde ansvar for certifikatets udstedelse.
(3)Skibe omfattet af disse bestemmelser skal efter en konkret vurdering foretaget af Søfartsstyrelsen være forsynet med skilte, opslag, mærkning og afmærkning i et omfang, der er tilpasset det enkelte skibs størrelse og fartsområde. Regel 7 a Udstedelse af eller påtegning på certifikater for skibe med en længde under 24 m
(1)Til fiskeskibe med en længde under 24 m, der opfylder de relevante krav i dette bilag, udstedes efter foretaget syn en fartstilladelse med rubrikker til påtegning om periodiske syn m.v. Regel 7 b Tilsynsbog
(1)Fiskeskibe omfattet af disse bestemmelser skal have en Tilsynsbog med tillæg. Tilsynsbogen, der udgives af Søfartsstyrelsen, skal føres i overensstemmelse med den i bogen trykte vejledning og opbevares om bord.
(2)Dispensationer og ækvivalenser meddelt fra kravene i dette regelværk skal indføres i skibets tilsynsbog eller opbevares i tillægget til denne. Regel 8 Udstedelse af og påtegning på certifikater ved en anden regering
(1)En part kan efter anmodning fra en anden part lade et skib syne og skal, hvis den finder det godtgjort, at kravene i medfør af dette bilag er opfyldt, udstede eller lade udstede certifikater til skibet og om nødvendigt påtegne eller autorisere påtegningen på skibets certifikater i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag.
(2)En genpart af certifikatet og af synsrapporten skal snarest muligt sendes til den Administration, der har fremsat anmodningen.
(3)Ethvert således udstedt certifikat skal indeholde en erklæring om, at det er udstedt efter anmodning fra den anden Administration, og det skal have samme gyldighed og anerkendes på samme måde som certifikater udstedt i medfør af regel 7. Regel 9 Certifikaternes og udstyrsfortegnelsens form Overensstemmelsescertifikaterne og udstyrsfortegnelserne skal udfærdiges i en form, der svarer til de i tillægget til dette bilag indeholdte modeller. Hvis det sprog, der anvendes, hverken er engelsk eller fransk, skal ordlyden indeholde en oversættelse til et af disse sprog, medmindre Administrationen anser det for unødvendigt under hensyntagen til skibets fartsområde. Fartstilladelsen til skibe med en længde under 24 m er ikke medtaget i tillægget. Regel 10 Certifikaternes tilgængelighed Certifikater, der udstedes i henhold til regel 7 eller 8, skal til enhver tid være umiddelbart tilgængelige for gennemsyn om bord. Regel 11 Certifikaters og farttilladelsers gyldighed
(1)Et [Overensstemmelsescertifikat] for Fiskeskibe med en længde på 24 m og derover og en Fartstilladelse for skibe med en længde under 24 m skal udstedes for et tidsrum af højst fire år og skal ikke kunne forlænges med mere end et år afhængigt af de periodiske og mellemliggende syn, som kræves afholdt i henhold til regel 6
(1)(
  1. b)og (
  2. c)med undtagelse af, hvad der foreskrives i punkt
(2),
(3)og
(4). Et Undtagelsescertifikat for Fiskeskibe skal ikke være gyldigt længere end gyldighedsperioden for Overensstemmelsescertifikatet for Fiskeskibe. Hvor et syn er foretaget inden for den i regel 6
(2)(e) nævnte periode, kan nyt certifikat og ny fartstilladelse udstedes med en gyldighed fra udstedelsesdato til fire år efter udløbstidspunktet for det certifikat eller den fartstilladelse, som det nye certifikat eller den nye fartstilladelse erstatter. Hvor et syn som foreskrevet i regel 6(b)
(1)er foretaget efter Overensstemmelsescertifikatets eller Fartstilladelsens udløb, kan et nyt Overensstemmelsescertifikat eller en ny Fartsstilladelse kun under ganske særlige forhold udstedes med en længde på mere end fire år fra udløbsdatoen for det Overensstemmelsescertifikat eller den Fartstilladelse, som det erstatter.
(2)Såfremt et skib på det tidspunkt, hvor dets certifikat udløber eller ophører, ikke befinder sig i en havn i det land, hvis flag skibet har ret til at føre, kan den pågældende flagstat forlænge certifikatets gyldighed, men en sådan forlængelse meddeles kun for at gøre det muligt for skibet at fuldføre sin rejse til en af flagstatens havne eller til en havn, hvor det skal synes, og da kun i tilfælde, hvor det forekommer ret og rimeligt.
(3)Intet certifikat skal kunne forlænges af denne grund med et længere tidsrum end fem måneder, og et skib, for hvilket certifikatet har fået en sådan forlængelse, er ikke ved ankomsten til en havn i det land, hvis flag skibet har ret til at føre, eller til den havn, hvor det skal synes, berettiget til i kraft af denne forlængelse at forlade den pågældende havn uden at have opnået et nyt certifikat.
(4)Et certifikat, hvis gyldighed ikke er blevet forlænget i henhold til bestemmelserne i punkt
(2), kan forlænges af Administrationen for en respitperiode på indtil en måned fra den i certifikatet anførte udløbsdato.
(5)Gyldigheden af et certifikat udstedt i henhold til regel 7 eller 8 skal ophøre i et hvilket som helst af følgende tilfælde:
(5)(a) hvis foreskrevne syn ikke er blevet gennemført inden for de i regel 6 angivne tidsfrister;
(5)(b) hvis certifikater ikke er påtegnet i overensstemmelse med disse regler;
(5)(c) ved skibets overførsel til en anden stats flag. Et nyt certifikat udstedes kun, når den regering, der skal udstede det nye certifikat, har forvisset sig om, at skibet opfylder kravene i regel 6
(3)(a) og (b). I tilfælde af overførsel mellem kontraherende regeringer skal regeringen i den stat, hvis flag skibet tidligere havde ret til at føre, dersom der er fremsat anmodning herom inden tre måneder efter, at overførslen har fundet sted, snarest muligt sende Administrationen genparter af de certifikater, som skibet havde før overførslen, samt genpart af de relevante synsrapporter, hvis de foreligger. Kapitel II KAPITEL II KONSTRUKTION, VANDTÆTHED OG UDSTYR Regel 1 Konstruktion Regel 2 Vandtætte døre Regel 3 Skrogets vandtæthed (integritet) Regel 4 Vejrtætte døre Regel 5 Lugeåbninger dækket med trædæksler Regel 6 Lugeåbninger dækket med dæksler af andet end træ Regel 7 Maskinrumsåbninger Regel 8 Andre dæksåbninger Regel 9 Ventilatorer Regel 10 Luftrør Regel 11 Pejleanordninger Regel 12 Koøjer og vinduer Regel 13 Tilgangs- og afgangsåbninger samt affaldsskakte Regel 14 Lænseporte Regel 15 Anker- og fortøjningsudstyr [Regel 16 Arbejdsdæk under en lukket overbygning Regel 17 Dybgangsmærker Regel 18 Tanke til fisk i nedkølet (RSW) eller kølet (CSW) havvand] Regel 1 Konstruktion
(1)Styrken og konstruktionen af skrog, overbygninger, dækshuse, maskinrumscasing, nedgange og alle andre opbygninger og skibsudstyr skal være tilstrækkelig til at modstå alle forudseelige forhold under skibets planlagte anvendelse og [skal være i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation,] jf. kapitel I, regel 1A. Dybgangen 1) (Kapitel II) Da der ikke stilles krav om et minimumsfribord til fiskeskibe, vil Administrationen ved godkendelsen af skrogstyrken m.v. forudsætte, at fisekskibe i princippet bliver nedlastet til det øverste gennemgående dæk og har dimensioneringsdybgang til dette dæk. for dimensionering af skrogstyrken m.v. skal fastsættes lig med »Dybden moulded«, som defineret i I/2
(8). For skibe med flere dæk kan Administrationen godkende et lavere liggende dæk som basis for dimensionerende maksimal dybgang. Hvor et lavere liggende arbejdsdæk ikke strækker sig over hele skibets længde, fastsættes dimensioneringsdybgangen dog til det øverste gennemgående dæk.
(2)Skroget af skibe, der er beregnet til anvendelse under isforhold, skal være forstærket i overensstemmelse med de forventede sejladsvilkår og arbejdsområdet i henhold til følgende retningslinier:
(2)(a) Alle nye fiskeskibe med fart på Grønland skal være isforstærket.
(2)(b) For fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal dette være i overensstemmelse med en anerkendt organisations isklasse, som mindst svarer til Det Norske Veritas’ isklasse Ice-1B eller en tilsvarende isklasse alt efter anvendelsen. En højere isklasse bør overvejes, hvis skibet skal sejle, hvor svær is forekommer, eller fiske i isområder. Sværhedsgraden af isklassen og forstærkninger fastsættes i hvert enkelt tilfælde i samarbejde mellem Søfartsstyrelsen og den anerkendte organisation, hvor skibet er klasset, samt rederiet.
(2)(c) Fiskeskibe, bygget den
  1. august 1990 eller senere, men før
  2. januar 2003, med fart på Grønland skal være isforstærket i forhold til skibets anvendelse. Fiskeskibe bygget af stål eller tilsvarende skal som et minimum have skrogkonstruktionen, ror, skrue m.v. forstærket i overensstemmelse med en anerkendt organisations isklasse, som svarer til Det Norske Veritas’ isklasse ICE-C eller en tilsvarende isklasse hos en anerkendt organisation. Der kan ved fastsættelse af sværhedsgraden af isklassen og forstærkningerne i hvert enkelt tilfælde tages hensyn til lokale geografiske begrænsninger og isforhold samt eventuelle årstidsbegrænsninger.
(2)(d) Eksisterende fiskeskibe, der oprindeligt ikke er bygget til fart på Grønland, men senere flyttes (skifter fartsområde) til Grønland fra et andet sted i Rigsfællesskabet, skal isforstærkes i forhold til skibets fremtidige anvendelse som angivet ovenfor i litra (c).
(3)Skotter, lukkeanordninger og lukkemidler til åbninger i sådanne skotter såvel som metoder til afprøvning heraf skal være i overensstemmelse med Administrationens krav. Alle tanke, vandtætte skotter, vand- og vejrtætte døre samt ror og skruedyser m.v. skal tryk- eller tæthedsprøves i henhold til gældende normer og praksis hos en anerkendt organisation. Skibe bygget af andet materiale end træ skal have et kollisionsskot og som et minimum have vandtætte skotter, der afgrænser hovedmaskinrummet. Sådanne skotter skal være ført op til arbejdsdækket. I skibe, der er bygget af træ, skal der også indbygges sådanne skotter, der, så vidt det er praktisk gennemførligt, skal være vandtætte.
(4)Rør, der føres igennem kollisionsskottet, skal være forsynet med passende ventiler, der kan betjenes fra et sted over arbejdsdækket, og ventilhuset skal være anbragt på kollisionsskottet inde i forpeaken. Der må ikke indrettes døre, mandehuller, ventilationsåbninger eller andre åbninger i kollisionsskottet under arbejdsdækket. Hvor rør, spygatter, elektriske kabler osv. føres igennem vandtætte inddelingsskotter, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at skotternes vandtæthed opretholdes. Ventiler, der ikke hører til et rørsystem, må ikke findes i vandtætte inddelingsskotter.
(5)Såfremt der er anbragt en lang overbygning forude, skal kollisionsskottet føres vejrtæt igennem op til dækket nærmest over arbejdsdækket. Forlængelsen af skottet behøver ikke at være anbragt direkte over skottet nedenunder, forudsat det er anbragt inden for de i regel I/2
(22)fastsatte grænser, og den del af dækket, der udgør forskydningen, er gjort effektivt vejrtæt.
(6)Antallet af åbninger i kollisionsskottet over arbejdsdækket skal begrænses til det mindst mulige, der er foreneligt med skibets formål og normale brug. Sådanne åbninger skal kunne lukkes vejrtæt og skal på fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere være hængslet på forkant, så de åbner mod for.
(7)I skibe på 75 m længde og derover skal så vidt muligt indbygges en vandtæt dobbeltbund imellem kollisionsskottet og agterpeakskottet. Regel 2 Vandtætte døre
(1)Antallet af åbninger i vandtætte skotter, som krævet i regel 1
(3), skal begrænses til det mindst mulige, der er foreneligt med skibets almindelige indretning og driftsmæssige behov; åbningerne skal udstyres med vandtætte lukkeanordninger, der opfylder [kravene fra en anerkendt organisation.] Vandtætte døre skal have tilsvarende styrke som den tilstødende ikke-gennembrudte struktur.
(2)I skibe med en længde under 45 m kan sådanne døre være af den hængslede type, som skal kunne betjenes fra begge sider af døren, og skal normalt holdes lukket til søs. Et opslag om, at døren skal holdes lukket til søs, skal anbringes på hver side af døren.
(3)I skibe med en længde på 45 m og derover skal vandtætte døre være skydedøre:
(3)(a) i rum, hvor det er hensigten at kunne åbne dem til søs, og hvis de er anbragt med tærskelen under den dybeste nedlastningsvandlinie, medmindre Administrationen anser det for at være upraktisk eller unødvendigt under hensyn til skibets type og brug. [Undtagelser fra denne regel, som tillades af en medlemsstat, skal godkendes i henhold til de procedurer, som findes i artikel 4 i dette direktiv; og]
(3)(b) i den lavere del af et maskinrum, hvorfra der er adgang til en akselgang. I andre tilfælde kan vandtætte døre være af den hængslede type.
(4)Vandtætte skydedøre skal kunne betjenes ved en krængning af skibet på 15 grader til hver side.
(5)Vandtætte skydedøre skal, hvad enten de betjenes ved håndkraft eller på anden måde, kunne betjenes fra hver side af døren; i skibe med en længde på 45 meter og derover skal sådanne døre også kunne betjenes ved fjernkontrol fra en tilgængelig position over arbejdsdækket, dog med undtagelse af døre anbragt i mand­skabsrum.
(6)Der skal ved alle fjernkontrolpladser være anbragt indikatorer, der viser, om en skydedør er åben eller lukket. Regel 3 Skrogets vandtæthed (integritet)
(1)Udvendige åbninger skal kunne lukkes, således at vand forhindres i at trænge ind i skibet. Dæksåbninger, som må være åbne under fiskeri, skal normalt være anbragt nær ved skibets centerlinie. Dog kan Administrationen godkende andre arrangementer, hvis den finder, at skibets sikkerhed ikke derved forringes.
(2)Fiskelemme på hæktrawlere skal betjenes maskinelt og kunne kontrolleres (styres/åbnes/lukkes) fra en position, der giver uhindret udsyn over lemmenes funktion. Regel 4 Vejrtætte døre
(1)Alle adgangsåbninger i skotter i lukkede overbygninger og andre udvendige opbygninger, gennem hvilke vand vil kunne trænge ind og bringe skibet i fare, skal forsynes med døre, der er permanent forbundet med skottet, indrammet og afstivet, således at hele strukturen har samme styrke som den ikke-gennembrudte struktur og er vejrtæt, når den er lukket. Midlerne til at sikre, at disse lukkemidler er vejrtætte, skal bestå af pakninger og forstærkningsanordninger eller andre tilsvarende midler og skal være permanent anbragt på skottet eller dørene og skal anbringes sådan, at de kan betjenes fra hver side af skottet. Administrationen kan, når dette sker uden derved at forringe besætningens sikkerhed, tillade, at døre til fryserum kun kan åbnes fra én side, forudsat at et passende alarmsystem er monteret for at forhindre, at personer bliver lukket inde i disse rum.
(2)Højden over dækket af tærsklerne i sådanne døre, i nedgange, opbygninger og maskinrumscasinger, som giver direkte adgang til dele af det for vejr og sø udsatte dæk, skal være mindst 600 mm på arbejdsdækket og mindst 300 mm på overbygningsdækket. Såfremt praktisk erfaring har vist, at det er berettiget, og Administrationen godkender det, kan disse højder, bortset fra i døråbninger, der giver direkte adgang til maskinrum, nedsættes til henholdsvis mindst 380 mm og 150 mm. Regel 5 Lugeåbninger dækket med trædæksler
(1)Højden over dækket af lugekarmen skal være mindst 600 mm på udsatte dele af arbejdsdækket og mindst 300 mm på overbygningsdækket.
(2)Trælugedækslers tykkelse skal have en margin for slid på grund af hård behandling. Under alle omstændigheder skal tykkelsen af disse dæksler være mindst 4 mm for hver 100 mm understøttet spændvidde, dog mindst 40 mm, og bredden af den bærende overflade skal være mindst 65 mm.
(3)Foranstaltninger til at sikre trælugedækslers vejrtæthed skal træffes efter [de bestemmelser, der er angivet i annex I, regel 14 og 15, i den internationale lasteliniekonvention,
  1. 2) (Kapitel II) Den internationale konvention om lastelinjer af 1966, som fastlagt af den internationale konference om lastelinjer den
  2. april 1966 og vedtaget af Organisationen ved dennes resolution A.133(V) af
  3. oktober
  4. ] Regel 6 Lugeåbninger dækket med dæksler af andet end træ
(1)Højden over dækket af lugekarme skal være som bestemt i regel 5
(1). Såfremt praktisk erfaring har vist, at det er berettiget, og hvis Administrationen godkender det, kan disse karmes højde nedsættes, eller karme kan helt udelades, såfremt skibets sikkerhed ikke derved forringes. I dette tilfælde skal lugeåbningerne holdes så små som praktisk muligt og dækslerne anbringes permanent fastgjort ved hjælp af hængsler eller lignende og hurtigt kunne lukkes og skalkes ved lige så effektive arrangementer til Administrationens tilfredshed.
(2)Ved beregninger af styrke skal lægges til grund, at lugedæksler udsættes for vægten af den ladning, det er beregnet at transportere på dem, eller følgende statiske belastning, hvad der end måtte være størst:
(2)(a) 10,0 kN pr. m 2 i skibe med en længde på 24 m og derunder,
(2)(b) 17,0 kN pr. m 2 i skibe med en længde på 100 m længde og derover. For mellemliggende længder skal belastningerne bestemmes ved lineær interpolation. Administrationen kan nedsætte de beregnede byrder til ikke under 75% af de ovennævnte tal for dæksler til lugeåbninger beliggende på overbygningsdækket på et sted, der ligger agten for et punkt placeret 0,25L fra den forreste perpendikulær.
(3)Såfremt dækslerne er fremstillet af blødt stål, må den maksimale belastning beregnet efter stk.
(2)multipliceret med 4,25 ikke overstige materialets mindste brudstyrke. Ved denne belastning må nedbøjningen ikke være mere end 0,0028 gange spændvidden.
(4)Dæksler fremstillet af andet materiale end blødt stål skal mindst have en tilsvarende styrke som dæksler fremstillet af blødt stål, og deres konstruktion skal være tilstrækkelig stiv til at sikre vejrtæthed ved de i punkt
(2)angivne belastninger.
(5)Dæksler skal være forsynet med tilspændinger og pakninger, der er tilstrækkelige til at sikre vejrtæthed, eller med andre tilsvarende ordninger, der opfylder Administrationens krav. Regel 7 Maskinrumsåbninger
(1)Maskinrumsåbninger skal være indskottet og lukket af casinger af en styrke, der svarer til den omgivende overbygnings. Udvendige adgangsåbninger deri skal have døre, der opfylder kravene i regel 4.
(2)Andre åbninger end adgangsåbninger skal have dæksler af en styrke, der svarer til den ikke-gennembrudte strukturs, som er anbragt permanent derpå med mulighed for at kunne lukkes vejrtæt. Regel 8 Andre dæksåbninger
(1)Hvor det er af væsentlig betydning for skibets drift, kan der anbringes luger glat med dækket af skrue-, bajonet- eller lignende type samt mandehuller, forudsat at de kan lukkes vandtæt, og sådanne indretninger er anbragt permanent på det pågældende sted. Under hensyn til størrelsen og fordelingen af åbningerne og lukkeanordningernes art kan metal mod metallukninger anvendes, såfremt Administrationen kan godkende, at de er effektivt vandtætte.
(2)Andre åbninger end lugeåbninger, maskinrumsåbninger, mandehuller og glatdæksåbninger i arbejds- eller overbygningsdækket skal være beskyttet af lukkede overbygninger forsynet med vejrtætte døre, eller hvad der svarer hertil. Nedgange skal være anbragt så tæt ved skibets centerlinie som praktisk muligt. Gennembrydes fribords- og/eller overbygningsdæk af en fiske- og/eller iselevator, skal disse elevatorer gennem en dæksgennemføring føres op i en højde på mindst 900 mm over arbejdsdækket og overbygningsdækket samt afsluttes med en tilfredsstillende tætning omkring elevatoren. Gennemføringen skal være afstivet og dimensioneret som en lugekarm. Iselevatorer skal i toppen forsynes med en rimelig tæt hængslet klap, hvis underkant skal anbringes mindst 1200 mm over dækket. Regel 9 Ventilatorer
(1)I skibe med en længde på 45 m og derover skal højden over dæk af ventilatorkarme, bortset fra maskinrumsventilatorkarme, være mindst 900 mm på arbejdsdækket og mindst 760 mm på overbygningsdækket. I skibe med en længde på under 45 m skal disse karmes højde være henholdsvis 760 mm og 450 mm. Højden over dæk af maskinrums ventilatoråbninger, [der er nødvendige for konstant lufttilførsel til maskinrummet og ved behov øjeblikkelig forsyning af generatorrummet, skal generelt være i overensstemmelse med regel II/9
(3). Når dette på grund af skibets størrelse og indretning ikke kan lade sig gøre, kan mindre karmhøjder dog godtages, men i alle tilfælde dog mindst 900 mm over arbejdsdæk og overbygningsdæk, forudsat at uafbrudt lufttilførsel til de pågældende rum er sikret ved vejrtætte lukkemidler, som er i overensstemmelse med regel II/9
(2), og er kombineret med anden hensigtsmæssig indretning til at sikre en uafbrudt passende tilførsel af luft til rummene.]
(2)Ventilatorkarme skal være af en styrke svarende til den tilstødende struktur og skal kunne lukkes vejrtæt med lukkeanordninger, der er fast anbragt på ventilatoren eller den tilstødende struktur. Såfremt en ventilatorkarm er mere end 900 mm høj, skal den være selvstændigt afstivet.
(3)I skibe med en længde på 45 m og derover er lukkeanordninger ikke nødvendige for ventilatorer, hvis karme er højere end 4,5 m over arbejdsdækket eller 2,3 m over overbygningsdækket, medmindre det udtrykkeligt kræves af Administrationen. I skibe med en længde på under 45 m er lukkeanordninger ikke nødvendige for ventilatorer, hvis karme er højere end 3,4 m over arbejdsdækket eller mere end 1,7 m over overbygningsdækket. Hvis Administrationen anser det for usandsynligt, at vand vil kunne trænge ind i skibet gennem maskinrumsventilatorerne, kan lukkeanordninger for sådanne ventilatorer undlades. Regel 10 Luftrør
(1)Hvor luftrør til tanke og tomme rum strækker sig op over arbejdsdækket eller overbygningsdækket, skal de udsatte dele af rørene være af en styrke, der svarer til den tilstødende struktur, og være forsynet med passende beskyttelse. Luftrør skal være forsynet med lukkemidler, der er permanent anbragt på røret eller på den tilstødende struktur.
(2)Luftrørs højde fra dækket op til det punkt, hvorfra vand kan trænge ned, skal være mindst 760 mm på arbejdsdækket og mindst 450 mm på overbygningsdækket. Administrationen kan tillade en nedsættelse af et luftrørs højde for at undgå vanskeliggørelse af fiskerioperationen. Regel 11 Pejleanordninger
(1)Pejleanordninger, der opfylder Administrationens krav, skal forefindes til:
(1)(a) lænsebrønde/rendesten i rum, der ikke er let tilgængelige til enhver tid under rejsen; og
(1)(b) til alle tanke og kofferdamme.
(2)Hvor pejlerør findes, skal deres øverste ender være ført op til et let tilgængeligt sted, der, såfremt det er praktisk muligt, er beliggende over arbejdsdækket. Rørenes åbninger skal være forsynet med permanent anbragte lukkemidler. Pejlerør, som ikke er ført op over arbejdsdækket, skal udstyres med automatisk virkende selvlukkende anordninger. Regel 12 Koøjer og vinduer
(1)Koøjer til rum under arbejdsdækket og til rum i de lukkede opbygninger på dette dæk skal være forsynet med hængslede stormklapper, der kan lukkes vejrtæt. Der skal endvidere til frontvinduer i de øvrige etager af opbygningen findes mindst to blændplader af tilstrækkelig styrke, dog mindst 5,0 mm stålplade eller 7,5 mm aluminiumsplade, pr. vinduestype. Dog maksimalt et styk pr. vindue. Blændpladerne skal nemt og sikkert kunne anbringes for skadede vinduer.
(2)Ingen koøjer må anbringes således, at deres underkant er mindre end 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinie.
(3)Koøjer anbragt mindre end 1000 mm over den dybeste nedlastningsvandline skal være af en type, der ikke kan åbnes.
(4)Koøjer, deres glas og stormklapper skal være af godkendt konstruktion. 3) Kapitel II) For eksempel vinduer og koøjer, inklusive materialer og glas, som opfylder en internationalt anerkendt standard som British Standard BS MA 24 »Ship side scuttles« og BS MA 25 »Ship’s windows« eller tilsvarende. Koøjer, der er udsat for beskadigelse fra fiskeredskaber, skal være passende beskyttet.
(5)Hærdet sikkerhedsglas, eller hvad der svarer hertil, skal anvendes til styrehusvinduer.
(6)Administrationen kan godkende koøjer og vinduer uden stormklapper 4) (Kapitel II) Dette kan kun tillades, når den nedre kant af vinduerne er over vandlinien ved minimumindstrømningsvinklen, ellers skal den nedre kant betragtes som det punkt, hvor der vil ske indstrømning. i side- og agterskotter i dækshuse, der er placeret på eller over arbejdsdækket, hvis den finder, at skibets sikkerhed ikke derved forringes, [idet der tages hensyn til regler, som er fastsat af anerkendte organisationer og bygger på de relevante ISO standarder.] Regel 13 Tilgangs- og afgangsåbninger samt affaldsskakte
(1)Afgangsåbninger, der er ført gennem yderklædningen enten fra rum under arbejdsdækket eller fra lukkede overbygninger eller dækshuse på arbejdsdækket med døre, der opfylder bestemmelserne i regel 4, skal være forsynet med tilgængelige anordninger til at forhindre indtrængen af vand i skibet. Normalt skal hver enkelt afgangsåbning have en automatisk virkende kontraventil udstyret med en sikker lukkemekanisme, der kan betjenes fra en tilgængelig position. Sådanne ventiler kræves dog ikke, såfremt Administrationen finder det usandsynligt, at indtrængen af vand gennem åbningen vil føre til farlig fyldning, og at rørsystemets tykkelse er tilstrækkelig. Betjeningen af ventilen skal være udstyret med en indikator, der viser, om ventilen er åben eller lukket. Dette finder også anvendelse på affaldsskakte, som er ført gennem yderklædningen. Skaktens indvendige åbninger i rum på arbejdsdækket skal placeres så højt som muligt under hensyntagen til trim og dybeste nedlastningsvandlinie, dog minimum 800 mm over den dybeste nedlastningsvandlinie. Den indvendige åbning skal forsynes med en vejrtæt påfyldningslem med pakning og tilspændinger. Skakten og lemmen skal have mindst samme godstykkelse som den klædning eller skanseklædning, hvori den sidder, dog minimum 10 mm. Enhver skakt og lem skal godkendes af Administrationen, som kan stille yderligere krav på grundlag af den konkrete konstruktion.
(2)I bemandede maskinrum kan det accepteres, at ventiler til hoved- og hjælpesøforbindelser og afgangsåbninger, der er af væsentlig betydning for driften af maskineriet, betjenes lokalt. Betjeningen skal være tilgængelig og forsynet med indikatorer, der viser, om ventilen er åben eller lukket.
(3)Udstyr anbragt på yderklædningen og de i denne regel krævede ventiler skal være af stål, bronze eller af andet godkendt sejt materiale. Alle rør mellem yderklædning og ventiler skal være af stål bortset fra, at Administrationen for andre rum end maskinrum i skibe konstrueret af andet materiale end stål kan godkende brugen af andre materialer. Regel 14 Lænseporte
(1)Såfremt skanseklædningen på udsatte dele af arbejdsdækket danner brønde, skal lænseportes mindste areal (A) beregnet i kvadratmeter på hver side af skibet for hver brønd på arbejdsdækket fastsættes i forhold til længden
(1)og højden af skanseklædningen i brønden, som følger:
(1)(a) A = 0,07 x l ( l behøver ikke regnes som større end 0,7 L)
(1)(b)(i) Hvis skanseklædningen er mere end 1200 mm i gennemsnitshøjde, skal det krævede areal forøges med 0,004 m 2 pr. meters længde af brønden for hver 100 mm forskel i højde.
(1)(b)(ii) Hvor skanseklædningen er mindre end 900 mm i gennemsnitshøjde, kan det krævede areal nedsættes med 0,004 m 2 pr. meters længde af brønden for hver 100 mm forskel i højde.
(2)Lænseportsarealet som beregnet i overensstemmelse med stk.
(1)skal forøges, såfremt Administrationen finder, at skibets spring ikke er tilstrækkelig til at sikre, at dækket hurtigt og effektivt tømmes for vand.
(3)Medmindre Administrationen godkender det, må mindste lænseportsareal for hver brønd på overbygningsdækket ikke være mindre end halvdelen af areal (A) som anført i stk.
(1).
(4)Lænseporte skal anbringes således langs skanseklædningen, at det sikres, at dækket tømmes for vand så hurtigt og effektivt som muligt. Lænseportenes laveste kanter skal være så nær ved dækket som praktisk muligt.
(5)Paunbrædder og indretninger til stuvning af fiskeredskaber skal anbringes sådan, at lænseportenes effektivitet ikke bringes i fare. Paunbrædder skal være sådan konstrueret, at de kan låses fast i stilling, når de er i brug, og de må ikke hindre udløbet af indtaget vand.
(6)Lænseporte, der er over 300 mm dybe, skal være forsynet med tremmer, der er anbragt med en afstand på højst 230 og mindst 150 mm fra hinanden, eller med andre passende beskyttelsesforanstaltninger. Lænseportlemme skal, hvis de anbringes, være af godkendt konstruktion. Såfremt det anses for nødvendigt at have indretninger til fastlåsning af lænseportlemme under fiskeriet, skal de opfylde Administrationens krav og let kunne betjenes fra en let tilgængelig position.
(7)I skibe bestemt til anvendelse i områder, hvor der er mulighed for overisning, skal lemme og andre beskyttelsesarrangementer for lænseporte let kunne fjernes for at begrænse overisning. Størrelsen af åbninger og midler til at fjerne de nævnte beskyttelsesforanstaltninger skal opfylde Administrationens krav. Regel 15 Anker- og fortøjningsudstyr
(1)Ankerudstyr beregnet til hurtig og sikker anvendelse skal forefindes og skal bestå af ankerudstyr, ankerkæder eller ståltrosser, stoppere og et spil eller andre indretninger til at udlægge eller ophale ankeret og til at holde skibet forankret under alle forudseelige driftsforhold. Skibe skal også være forsynet med passende fortøjningsudstyr til sikker fortøjning under alle forhold. Anker og fortøjningsudstyr skal opfylde Administrationens krav. 5) (Kapitel II) Der henvises til Annex II, Recommended practice for anchor and mooring equipment of Code of Safety for Fishermen and Fishing Vessels, Part B. [På fiskeskibe] med en længde på 24 m og derover [bygget den 1. januar 2003 eller senere skal anker og fortøjningsudstyr opfylde regler fastsat af en anerkendt organisation.] Jf. dog punkt 8 for fiskeskibe, der har fartsområde »fart ved Grønland«.
(2)Ankerudrustning m.v. i uklassede fiskeskibe med en længde overalt på 15 m og derover, men under 24 m, skal opfylde de efterfølgende bestemmelser, idet skibets længde overalt anvendes som parameter. Klassede skibe kan følge samme regler, såfremt skibets klassifikationsselskab accepterer dette.
(3)Den samlede ankervægt fastsættes i overensstemmelse med kurve 1 i efterfølgende tabel eller kurveblad, idet den anførte vægt er baseret på traditionelle ankertyper. Den samlede ankervægt skal opdeles på to eller flere ankre; det største skal mindst have en vægt som angivet i tabel/kurve 2. Der skal desuden forefindes mulighed for sammenkobling af to eller flere ankre. Såfremt der anvendes specialankre (»High Holding Power Anchors«), der er godkendt og forsynet med certifikat fra en anerkendt organisation, kan ankervægten reduceres med op til 25%.
(4)Såfremt overbygninger, dækshuse, hvalbak eller overdækning (shelter) i helt eller delvis lukket udførelse med en bredde større end B/4 strækker sig i hele fiskeskibets længde, skal ankervægten, som den er angivet i tabel eller kurve 1 og 2, i begge tilfælde forøges med 20% pr. etage ud over, hvad der er angivet ifølge stk.
(3). Er overbygninger osv. kortere end skibets længde overalt, skal ankervægten forøges forholdsmæssigt hertil. Såfremt fiskeskibet får tildelt »fart ved Grønland«, skal ankervægten, som den er angivet i tabel eller kurve 1 og 2, i begge tilfælde forøges med 20% ud over, hvad der er angivet i stk.
(3)og
(4).
(5)Ankre med en vægt på 150 kg og derover skal anbringes i klys, sliske eller i tilsvarende arrangement, som gør det muligt at kaste ankeret umiddelbart. Såfremt vægten af hvert af de to største ankre er under 300 kg, kan det accepteres, at kun det ene anker er anbragt i klys eller tilsvarende arrangement. Ankeret skal ligeledes sikres i sin stuvede position ved et låsearrangement.
(6)Såfremt et skib har mistet sine ankre, og det ikke umiddelbart er muligt at genanskaffe disse, kan Administrationen efter en vurdering af forholdene for det konkrete skib for en periode tillade, at trawlskovle med mindst samme vægt ækvivalerer et eller flere ankre med tilhørende kæde. Det er dog en forudsætning, at skibets varpanker altid forefindes om bord og er klar til udsætning. Tilladelsen og dennes varighed skal indføres i tilsynsbogen.
(7)Som udgangspunkt skal fiskeskibe udrustes med to ankerkæder, idet længde og dimension af hver ankerkæde fastsættes i overensstemmelse med tabel eller kurve 3 i efterfølgende kurveblad. Såfremt overbygninger, dækshuse, hvalbak eller shelter i helt eller delvis lukket udførelse med en bredde større end B/4 strækker sig i hele skibets længde, skal længden af hver ankerkæde forøges med 20% pr. etage ud over, hvad der er angivet i tabel eller kurve 3 i kurvebladet. Er overbygningen osv. kortere end skibets længde overalt, skal længden af ankerkæden forøges forholdsmæssigt. Såfremt skibet får tildelt »fart ved Grønland«, skal kædelængden forøges med 100% ud over, hvad der er angivet i tabel eller kurve 3 i kurvebladet.
(8)Begge ankerkæder kan dog, med undtagelse af ankerkæder på skibe, der får tildelt »fart ved Grønland«, erstattes med ankerwirer med en brudstyrke i overensstemmelse med tabel/kurve 4 i efterfølgende tabel/kurveblad. I skibe, der får tildelt »fart ved Grønland«, kan den ene ankerkæde erstattes af wire med en brudstyrke i overensstemmelse med tabel eller kurve 4 i efterfølgende kurveblad.
(9)Trawlwire kan benyttes som ankerwire, dersom denne wire mindst har en tilsvarende brudstyrke som angivet i tabel eller kurve 4. Det kan accepteres, at trawlwiren føres igennem galgeblok. Såfremt ankerkæderne erstattes med wire, skal længden af denne være mindst 2,5 gange den krævede kædelængde. Der skal mellem anker og wire findes et kædeforfang med en diameter som ankerkædens og med en længde på mindst 12,5 m.
(10)Fiskeskibe, der udrustes med ankerkæde/wire som angivet eller med ankre på 150 kg eller derover, skal være forsynet med ankerspil. Dette skal være udstyret med en kabelarskive eller tromle for hvert anker, der er anbragt i klys eller tilsvarende arrangement, og en kobling til udløsning af hver kabelarskive eller tromle. Kæderne/wirerne må ikke kunne føres frem til klysset eller det tilsvarende arrangement uden om spillets kabelarskiver eller tromler.
(11)Ankerspillet, dets understøtning og dets spilbremse skal kunne optage et statisk træk på mindst 45% af ankerkædens/wirens brudstyrke, uden at der opstår varige deformationer, og uden at brem­sen slipper. Hvis der ikke er monteret en kædestopper/wire­kniber, jf. stk.
(10), skal ovennævnte faktor være mindst 80%. Herudover skal der for hver ankerkæde/wire anbringes en kædestopper/wirekniber mellem ankerspil og klys eller lign., som kan holde skibet, medens det ligger for anker. Kædestopper/wire­kni­ber og dens understøtning skal kunne optage et statisk træk på mindst 80% af ankerkædens/wirens brudstyrke uden varige deformationer, og uden at stopper/kniber slipper. Hvis trawlspillet er udstyret med kabelarskive osv. som angivet i stk.
(10), kan dette spil benyttes som ankerspil.
(12)Fiskeskibe, der ifølge stk.
(9)anvender deres trawlwire som ankerwire, kan benytte deres trawlspil som ankerspil, såfremt trawl­wiren er oprullet på en spiltromle med bremseanordning. Ved dette arrangement vil der ikke blive krævet kabelarskive på spillet til kædeforfanget.
(13)Skibet skal udrustes med mindst fire fortøjninger, hver med en længde og brudstyrke i overensstemmelse med tabel eller kurve 5 og 6 i efterfølgende kurveblad.
(14)Skibet skal udrustes med mindst en slæbetrosse med en længde og brudstyrke i overensstemmelse med tabel eller kurve 7 og 8 i efterfølgende kurveblad. Denne skal være hensigtsmæssigt placeret, så det er muligt at gøre den klar til brug til søs. Trossen kan erstattes af en af fiskeskibets trawlwirer, såfremt denne mindst har en tilsvarende længde og brudstyrke. Såfremt wire anvendes, skal der derudover forefindes et tovværksforfang på mindst 12,5 m med en brudstyrke som angivet for slæbewiren.
(15)Skibet skal have monteret egnede klamper eller pullerter samt klys for at kunne opankre og fortøje skibet forsvarligt. Antallet af pullerter m.v. fastsættes i hvert enkelt tilfælde afhængig af skibets størrelse og dæksarrangement. Der skal monteres et antal, så det i hver side for og agter er muligt at fastgøre både fortøjning og spring på hver sin pullert. Der skal mindst anbringes tre pullerter for og to agter. Klamper og pullerter skal have en sådan størrelse, at det er muligt at lægge mindst fire tørner af skibets fortøjning eller slæbetrosse under tværpinden på klampen eller den øverste udspringende kant på pullerten. Der skal udføres en forsvarlig forstærkning af det område, hvor klamper og pullerter skal fastgøres.
(16)Skibet skal være forsynet med klys af passende størrelse og antal for at sikre, at ankertov, fortøjninger og slæbetrosse m.v. ikke skamfiles. Kun skibe bygget før 1. januar 2003 Kurve 1: Samlet ankervægt i kg ifølge kolonne A Kurve 2: Min. vægt af største anker i kg ifølge kolonne A Kurve 3: Længde af hver kæde i meter ifølge kolonne B Kurve 4: Brudstyrke af ankerwire i kN ifølge kolonne C Kurve 5: Længde af hver fortøjning i meter ifølge Kolonne B Kurve 6: Brudstyrke af fortøjning i kN ifølge kolonne C Kurve 7: Længde af slæbetrosse i meter ifølge kolonne B Kurve 8: Brudstyrke af slæbetrosse i kN ifølge kolonne C Jf. regel 15 stk.
(1)skal alle fiskeskibe med en længde på 24 m og derover, bygget den 1. januar 2003 eller senere opfylde en anerkendt organisations regler for ankerudrustning. Tabeller for ankerudrustning for fiskeskibe med en længde på 15-24 m Længde Loa Samlet ankervægt Største anker Anker-kæde- længde Kæde- dimension Anker-wire- længde Brud-styrke M kg kg m mm " M kN 15 70 53 71 13mm ½" 213 70 16 88 63 80 13mm ½" 217 76 17 106 78 85 13mm ½" 221 83 18 124 92 90 14mm 9/16" 225 89 19 142 106 91 14mm 9/16" 229 96 20 160 120 93 14mm 9/16" 233 102 21 178 134 95 14mm 9/16" 237 108 22 196 148 96 16mm 5/8" 241 115 23 214 162 98 16mm 5/8" 245 121 24 230 176 99 16mm 5/8" 249 128 Ved mellemliggende værdier for skibets længde interpoleres i tabelværdier. Slæbetrosse og fortøjninger for fiskeskibe med en længde på 15-24 m Længde skib (Loa) Slæbetrosse længde Slæbetrosse brudstyrke Længde af hver fortøjning Brudstyrke af hver fortøjning M m kN m KN 15 105 62 30 30 16 108 65 32 32 17 110 67 34 33 18 113 70 36 34 19 115 73 38 35 20 118 76 40 36 21 121 79 42 38 22 123 82 44 39 23 126 84 46 40 24 128 87 48 41 Ved mellemliggende værdier for skibets længde interpoleres i tabel-værdier . [Regel 16 Arbejdsdæk under en lukket overbygning
(1)Sådanne dæk skal være udstyret med et effektivt afdræningssystem med en passende afdræningskapacitet til at bortlede vaskevand og fiskeaffald.] Følgende anses for passende afdræningskapacitet:
(1)(a) Afdræningssystem (lænsearrangement)
(1)(a)
(1)Et effektivt afdræningssystem til lænsning fra arbejdsdæk skal benyttes i de tilfælde, hvor der kan forekomme vand fra spuling, fiskebehandling eller fra søen gennem åbninger, som må være åbne under fiskeri.
(1)(a)
(2)Lænsearrangementet skal bestå af lænsebrønde, pumper, lænseledninger, alarmer samt nødlænsesystem.
(1)(a)
(3)Arrangementet skal udføres som et separat system med en eller flere pumper i hver lænsebrønd.
(1)(a)
(4)Lænsebrønde skal placeres i borde eller på steder, hvor­til vandet på dækket har fri adgang, således at dækket under alle forhold holdes fri for vand.
(1)(a)
(5)Lænsebrønde udføres af stål og skal have samme styrke som det dæk eller den tilstødende klædning, hvori den er monteret, med et tillæg for korrosion på mindst 1 mm. Minimumstykkelse 10 mm.
(1)(a)
(6)Der skal forefindes mindst en lænsebrønd i hver side på agterkant af dækket, placeret i overensstemmelse med retningslinierne i stk. 4.
(1)(a)
(7)På skibe, hvor det omtalte dæk er længere end 9 m, skal der i tillæg forefindes en lænsebrønd i hver side i den forreste del af dækket, idet der ved placeringen tages hensyn til skibets spring. Lænsebrøndene skal placeres som angivet under stk. 4.
(1)(a)
(8)På skibe, hvor dækket er længere end 18 m, vil antallet af lænsebrønde blive vurderet i hvert enkelt tilfælde, men der skal mindst være tre lænsebrønde i hver side.
(1)(a)
(9)Hver lænsebrønd skal have et volumen på mindst 0,15 m 3 . På skibe med en længde mindre end 24 m kan dette volumen efter en vurdering i hvert enkelt tilfælde reduceres, dog ikke til mindre end 0,06 m 3 . Dybden af lænsebrønde skal være mindst 350 mm.
(1)(a)
(10)Over hver lænsebrønd skal der monteres en 300 mm høj aftagelig rist. Ristens effektive areal skal være mindst ti gange lænseledningens indvendige tværsnitsareal. Afstanden imellem lodrette ribber må maksimalt være 50 mm, og hvor der forefindes såvel lodrette som vandrette ribber, må afstanden maksimalt være 70 x 70 mm.
(1)(a)
(11)Hvor arbejdsdækket kan inddeles med pauner i mindre rum uden permanente åbninger, vil Administrationen i hvert enkelt tilfælde vurdere, om antallet af lænsebrønde skal forøges, eller om der skal monteres riste i inddelingerne for tilløb til de krævede lænsebrønde.
(1)(b) Pumper og kapacitet.
(1)(b)
(1)Der skal monteres mindst en pumpe pr. lænsebrønd. Lænsepumpekapaciteten Q i m 3 /h i hver lænsebrønd skal ikke være mindre end: Pumperne i agterste lænsebrønde styrbord og bagbord: Q 1 = 1,5 gange den samlede kapacitet af spulepumper plus den samlede vandkapacitet af fiskeforarbejdningsprocessen på dækket; (m 3 /h); eller Q 2 = 3*B*As (m 3 /h) hvor B = skibets bredde i m; og As = samlet areal i m 2 af porte og luger, der må stå åbne under fiskeri, eller indtagning af fangst eller fiskeredskaber. Den største værdi af Q skal anvendes. Hvor der på grund af arbejdsdækkets længde kræves to eller tre lænsebrønde i hver side, kan kapaciteten af pumperne i disse beregnes som henholdsvis Q/2 og Q/3, hvis det er sandsynligt, at der under driften ikke vil forekomme trim forover. Dog skal kapaciteten i de agterste lænsebrønde mindst være lig med den fastsatte Q.
(2)Hver enkelt pumpe skal være af en type, der er i stand til at køre i »tør« tilstand, de skal være selvansugende, og de kan være dykpumper. Pumperne skal hver for sig kunne opstartes/igangsættes manuelt samt automatisk.
(3)Der skal installeres en niveau-alarm i hver side i de agterste og forreste lænsebrønde. Alarmen skal træde i funktion, når der er vand på dækket. Alarmen skal indgå i skibets alarmsystem i styrehuset, og der skal være såvel akustisk som visuel alarm på arbejdsdækket samt i eventuelt maskinkontrolrum, hvor det klart skal fremgå, hvad der alarmeres for.
(4)Betjeningsskab for hver enkelt pumpe skal forefindes på arbejdsdækket midtskibs med underkanten placeret 1,50 m over dækket. Administrationen kan efter en konkret vurdering acceptere, at underkanten er lavere placeret.
(5)Ejektorer kan anvendes, forudsat at der er monteret en separat pumpe med en tilstrækkelig kontinuerlig kapacitet til drift af samtlige tilsluttede ejektorer eller mindst alle ejektorer, som er tilsluttet i den ene side. Der skal monteres en afspærrelig kontraventil på sugesiden af hver enkelt ejektor.
(6)Ved anvendelsen af dykpumper skal disse være egnet til formålet og forsynet med knive, kværne eller tilsvarende arrangement som f.eks. sneglhjul, hvor affald af en hvis størrelse kan passere ud. Pumpen skal sikres mod, at personer utilsigtet kan komme i berøring med rotoren. Ved pumpen skal opsættes et skilt med følgende tekst: »Reparation, adskillelse eller lignende af pumpen må først påbegyndes, når der er afbrudt for energitilførslen og sikret mod utilsigtet genindkobling«.
(1)(c) Lænseledninger
(1)(c)
(1)Rørdimensionen af lænseledninger fastsættes i overens­stemmelse med pumpefabrikantens anvisninger.
(1)(c)
(2)Ledningerne skal udføres af sømløse, svære damprør. Samlingerne udføres som svejste eller flangesamlinger. Anvendelse af godkendte rørkoblinger kan tillades uden for maskinrum og på rør, der ikke fører gennem tanke.
(3)Pumpens afgangsledning skal udmunde mindst 1300 mm over arbejdsdækket og som minimum 800 mm over den dybeste nedlastningsvandlinie i henhold til skibets stabilitetsoplysninger. Der skal direkte på klædningen anbringes en afspærrelig kontraventil.
(1)(d) Nødlænsning
(1)(d)
(1)Nødlænsesystemet skal kunne erstatte den/de primære pumpe/pumper. Der stilles ikke krav om reserve for kraft­forsyningen til pumpen/pumperne.
(1)(d)
(2)Nødlænsesystemet kan forbindes til skibets hovedlænse­system i maskinrummet, såfremt der findes et filter samt en ventil, der adskiller de to systemer. Denne ventil skal kunne betjenes fra dækket.
(1)(d)
(3)Såfremt tilstrømningsforholdene fra en pumpe, der svigter, til de øvrige brønde er tilfredsstillende, kan nødlænsesystemet i dette tilfælde være en transportabel pumpe, forudsat at denne har en passende kapacitet og er egnet til formålet (knive eller filter).
(1)(d)
(4)Nødlænsesystemets rørdimensioner må ikke være mindre end hovedlænsesystemet, rørføringen skal foregå så retlinet som muligt, og det må ikke forsynes med afspærringsventiler, der ikke kan betjenes fra frit dæk. [
(2)Alle de åbninger, der er nødvendige for fiskeoperationer, skal være forsynet med lukkeanordninger, som hurtigt og effektivt kan betjenes af en person.]
(2)(a) Luger direkte til lastrum eller lasttanke skal være placeret så højt og så nær skibets centerlinie, som skibets drift tillader (jf. regel 3). Lugen skal være vejrtæt og med karmhøjde i henhold til regel 6. Placeringen af lugen skal opfylde regel III/3 om, at der ikke må ske fortsat fyldning under 20º krængning, medmindre det kan beregnes, at stabiliteten er tilstrækkelig til, at lastrummet kan fyldes med vand. Der skal tages hensyn til fri overflade. Ved indtagning af industrifisk til såkaldt miljøanlæg skal forbindelsen til lugen være vandtæt.
(2)(b) Porte i skibssiden til et lukket arbejdsdæk forudsætter, at rummet er forsynet med et afdræningssystem/læn­se­arran­ge­ment som angivet i regel 16, stk.
(1). Lænsekapaciteten skal mindst stå i forhold til portenes/lu­ger­nes areal. Placeringen skal opfylde bestemmelserne i regel III/3 om, at der ikke må ske fortsat fyldning under 20° krængning, medmindre det kan beregnes, at stabiliteten er tilstrækkelig til, at arbejdsdækket kan fyldes med vand. (Dette er sjældent muligt uden et begrænsende skot inden for porten). Porte i skibssiden og i hækken (se tillige regel 3) skal begrænses i størrelse og antal til det mindst mulige, og tærskelhøjden skal normalt ikke være under 1000 mm. Portene skal være vejrtætte, og de skal sammen med deres skalke- og lukkemidler have samme styrke som den klædning eller skanseklædning, hvori de er indbygget. De skal kunne fastholdes i åben position. Lugen eller porten skal kunne lukkes vejrtæt af en mand på 20 sekunder uden brug af værktøj. Nødlukning til brug ved svigt i energiforsyningen skal etableres. Hvis luger eller porte er forsynet med fjernbetjening fra f.eks. styrehuset, skal der findes et advarselslys samt en akustisk alarm, der automatisk advarer under åbning og lukning. Ved fjernbetjening af porte eller luger skal disse kunne ses fra betjeningsstedet enten direkte eller ved TV overvågning. Porten skal forsynes med et skilt med følgende tekst: PORTEN SKAL VÆRE LUKKET, NÅR DEN IKKE ANVENDES UNDER FISKERI. NÅR PORTEN ER ÅBEN, SKAL DEN VÆRE UNDER OPSYN OG KUNNE LUKKES HURTIGT. [
(3)Hvis fangsten bringes til sådanne dæk til håndtering eller forarbejdning, skal den placeres i en paune. Sådanne pauner skal opfylde regel 11 i kapitel III. De skal være udstyret med et effektivt afdræningssystem. Der skal være tilfredsstillende beskyttelse mod utilsigtet vandtilstrømning til arbejdsdækket.]
(3)(a) Hvor der er luger til modtagepaune/binge forudsættes det, at paunen er begrænset i størrelsen med vandtætte begrænsninger (skotter) mod arbejdsdækket og således, at stabilitetskriterierne er opfyldt med paunen fyldt med fangst med en massefylde på 1. Luger i dækket til arbejdsdæk under en lukket overbygning skal opfylde samme krav som en port i siden. Indtaklingslugen skal placeres så højt og så nær skibets centerlinie, som skibets drift tillader (jf. regel 3). Indtaklingslugen på det udsatte dæk og udtagningslugen til det lukkede arbejdsdæk skal være vejrtætte. Indtaklingslugen skal være forsynet med holder for fastholdelse i åben position. Indtaklingslugen skal forsynes med en stenrist til frasortering af sten i fangsten. Hvor lugen er hydraulisk opereret, skal systemet være forsynet med rørbrudsventil. Hvis lugen er flush, skal der være rist for at forhindre personer i at falde ned. Udtagningslugen skal kunne lukkes rimeligt hurtigt og forsynes med et skilt med teksten: LUGEN MÅ KUN ÅBNES, NÅR LUGE FOR INDTAKLING ER LUKKET. [
(4)Der skal være mindst to udgange fra sådanne dæk.] Se tillige bestemmelserne i kapitel VI, regel 2. [
(5)Den frie højde ved arbejdspladser skal over alt være mindst 2 m.
(6)Der skal være et fast anbragt ventilationssystem med mindst seks luftskift i timen. Regel 17 Dybgangsmærker
(1)Alle skibe skal være forsynet med dybgangsmærker i decimeter ved for- og agterstævn på begge sider.
(2)Sådanne mærker skal placeres så tæt ved perpen­diku­lærerne som muligt. Regel 18 Tanke til fisk i nedkølet (RSW) eller kølet (CSW) havvand
(1)Hvis der bruges RSW tanke eller CSW tanke med kølet havvand eller lignende tanksystemer, skal sådanne tanke være udstyret med et separat, fast anbragt arrangement til påfyldning og udtømning af havvand.
(2)Hvis sådanne tanke også bruges til tørlasttransport, skal de være udstyret med et lænsesystem og med passende midler til at hindre, at der trænger vand fra lænsesystemet ind i tanken.] Kapitel III KAPITEL III STABILITET OG SØDYGTIGHED Regel 1 Almindelige bestemmelser Regel 2 Stabilitetskriterier Regel 3 Fyldning af fiskelastrum Regel 4 Særlige fiskerimetoder Regel 5 Hård vind og rulning Regel 6 Vand på dækket Regel 7 Driftskonditioner Regel 8 Overisning Regel 9 Krængningsprøve Regel 10 Stabilitetsoplysninger Regel 11 Transportable fiskelastrumsopdelinger Regel 12 Bovhøjde Regel 13 Største tilladelige dybgang under drift Regel 14 Inddeling og lækstabilitet Regel 15 Mærkning af største tilladelige dybgang under drift Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på nye skibe, som defineret i kapitel I, regel 2
(1). Regel 1 Almindelige bestemmelser Skibe skal konstrueres og bygges således, at forskrifterne i dette kapitel kan opfyldes i de i regel 7 beskrevne driftskonditioner. Beregninger af kurverne for den oprettende arm skal udføres [i overensstemmelse med »Code on Intact Stability«, IMO Resolution A.749
(18), som ændret ved Resolution MSC.75
(69).] Desuden henvises til Søfartsstyrelsens seneste vejledning om godkendelse af stabilitet. Regel 2 Stabilitetskriterier
(1)Følgende minimumsstabilitetskriterier skal være opfyldt, medmindre Administrationen finder, at erfaringer 1) (Kapitel III) [Stabilitetskriterierne for offshore supply vessels i regel 4.5.6.2.1 til 4.5.6.2.4 i »Code on Intact Stability«, IMO Resolution A.749
(18)som ændret ved Resolution MSC.75
(69), kan anses for ækvivalente med stabilitetskriterierne i regel 2
(1)a til 2
(1)c. Denne ækvivalens kan kun gøres gældende for fiskeskibe, der har en tilsvarende skrogform.] fra skibets anvendelse berettiger afvigelser herfra. [For fiskeskibe] med en længde på 24 m eller derover , [bygget 1. januar 2003 eller senere, skal eventuelle undtagelser fra denne regel, som indrømmes af Administrationen, behandles efter proceduren i fiskeskibsdirektivets artikel 4.]
(1)(a) Arealet under kurven for den oprettende arm (GZ kurven) må ikke være mindre end 0,055 radianmeter op til en krængningsvinkel på 30° og ikke mindre end 0,09 radianmeter op til en krængningsvinkel på 40° eller indstrømningsvinklen Θ f, hvis denne vinkel er mindre end 40°. Endvidere må arealet under kurven for den oprettende arm (GZ kurven) mellem krængningsvinklerne 30° og 40° eller mellem 30° og Θ f, hvis denne vinkel er mindre end 40°, ikke være mindre end 0,030 radianmeter. Θ f er den krængningsvinkel, hvorved åbninger i skrog, overbygninger eller dækshuse, som ikke hurtigt kan lukkes vejrtæt, begynder at være under vand. Ved anvendelsen af disse kriterier skal små åbninger, gennem hvilke fortsat fyldning ikke kan finde sted, ikke betragtes som åbne.
(1)(b) Den oprettende arm GZ skal være mindst 200 mm ved en krængningsvinkel, der er større end eller lig med 30°. For skibe med en længde mindre end 24 m kan dette krav til GZ reduceres med 2x(24-L)%.
(1)(c) Den maksimale oprettende arm GZ max skal forekomme ved en krængningsvinkel, der helst er større end 30°, men ikke er mindre end 25°.
(1)(d) Metacenterhøjden GM må ikke være mindre end 350 mm.
(2)Såfremt andre midler end slingrekøle er til rådighed for at begrænse rulningsvinklerne, skal det godtgøres over for Administrationen, at de i regel 2
(1)krævede stabilitetskriterier stadig er opfyldt i alle driftskonditioner.
(3)Hvor ballast er anvendt for at opfylde stabilitetskriterierne i regel 2
(1), skal ballastens art og anbringelse være til Administrationens tilfredshed. [I skibe, bygget 1. januar 2003 eller senere, med en længde mindre end 45 m skal denne ballast være fast. Fast ballast skal være af faststof og forsvarligt fastgjort i skibet. Administrationen kan godkende vandballast, hvis den medføres enten i tanke specielt beregnet til dette formål eller i helt fyldte tanke, der ikke er tilsluttet noget pumpesystem på skibet. Anvendes vandballast som fast ballast for at sikre overholdelse af regel 2
(1), skal enkeltheder herom være anført i overensstemmelsescertifikatet og i stabilitetsoplysningerne. Fast ballast må ikke fjernes fra skibet eller flyttes uden Administrationens godkendelse.] Regel 3 Fyldning af fiskelastrum Den krængningsvinkel, ved hvilken en fortsat fyldning af fiskelastrum kan indtræffe gennem lugeåbninger, der står åbne under fiskeriet og ikke hurtigt kan lukkes, skal mindst være 20°, medmindre stabilitetskriterierne i regel 2
(1)kan opfyldes med de pågældende fiskelastrum delvis eller helt fyldte. Regel 4 Særlige fiskerimetoder
(1)Skibe, der anvender særlige fiskerimetoder, hvorunder skibet udsættes for forøgede ydre påvirkninger under fiskeriet, skal opfylde stabilitetskriterierne i regel 2
(1)til Administrationens tilfredshed, om fornødent med forøgede krav. [
(2)Skibe, der fisker med bomtrawl, skal opfylde følgende forøgede krav:
(2)(a) Metacenterhøjden skal være mindst 500 mm.]
(2)(b) For nye skibe, der fisker med bomtrawl, bygget før 1. januar 2003, som har et maksimalt pæletræk på L2 x 0,015 tons eller derover, hvor pæletrækket måles direkte ved fysisk prøve ved hovedmotorens fulde effekt, skal kravene til arealet under kurven for den oprettende arm GZ og til den oprettende arm GZ i regel 2
(1)(a) og 2
(1)(b) multipliceres med 1,2. [
(2)(c) For nye skibe, der fisker med bomtrawl, bygget 1. januar 2003 eller senere, skal kravene til arealet under kurven for den oprettende arm GZ og til den oprettende arm GZ i regel 2
(1)(a) og 2
(1)(b) multipliceres med: 1,2 ,hvis P ≤ kL 2 1,2 P/kL 2 ,hvis P > kL 2 ,hvor: k = 0,6 kW/m 2 ,hvis L ≤ 35 m k = 0,05 kW/m 3 L – 1,15 kW/m 2 ,hvis 35 m < L < 37 m k = 0,7 kW/m 2 ,hvis L ≥ 37 m L er længden overalt i henhold til skibets målebrev målt i m. P er den installerede fremdrivningseffekt målt i kW.
(2)d) De ovennævnte forøgede stabilitetskriterier for bom­trawlere skal være opfyldt i de driftskonditioner, der nævnes i dette kapitels regel 7
(1). Bommene skal i den forbindelse antages at befinde sig i en vinkel på 45º i forhold til vandret.]
(3)Nye og eksisterende skibe, som fisker med et arrangement, som i et drej automatisk flytter redskabernes trækpunkt over i den side, hvortil skibet drejer, eller indebærer en risiko herfor, hvis redskaberne får bundhold (tyskertræk), skal opfylde følgende krav:
(3)(a) Redskaberne skal fra styrepladsen hurtigt kunne frigøres.
(3)(b) Redskabernes trækpunkt skal være placeret så lavt som muligt og aldrig højere end lønningen.
(3)(
  1. c)Skibe bygget før 1. juni 2002 skal opfylde regel 3(
  2. a)senest 1. december 2002 og regel 3(
  3. b)senest 1. juni 2003. Regel 5 Hård vind og rulning Skibe med en længde på 24 m eller derover skal være i stand til at modstå virkningen af hård vind og rulning i den dertil svarende søtilstand, idet der tages hensyn til årstidens vejrforhold, de søtilstande, som skibet vil arbejde i, skibstypen og dens anvendelse. [De pågældende beregninger skal udføres i overensstemmelse med »Code on Intact Stability«, IMO Resolution A.749
(18)som ændret ved Resolution MSC.75
(69).] Regel 6 Vand på dækket Skibe med en længde på 24 m eller derover skal i overensstemmelse med Administrationens krav 2) (Kapitel III) Rekommandation 1 i Tillæg 3 til konferencens slutprotokol. være i stand til at modstå virkningen af vand på dækket, idet der tages hensyn til årstidens vejrforhold, de søtilstande, som skibet vil arbejde i, skibstypen og dens anvendelse. Regel 7 Driftskonditioner
(1)Antallet og typen af de driftskonditioner, der skal tages i betragtning, skal opfylde Administrationens krav og skal, såfremt det er relevant, omfatte følgende: 3) (Kapitel III) Opmærksomheden skal henledes på de særlige bestemmelser for nordlige regioner, der fremgår af kapitel XI.
(1)(a) Afgang mod fiskeplads med 100% bunkers, stores, is, fiskeredskaber etc.
(1)(b) Afgang fra fiskeplads med fuld fangst.
(1)(c) Ankomst til havn med fuld fangst og 10% stores, bunkers etc.
(1)(d) Ankomst til havn med 10% stores, bunkers etc. uden fangst.
(2)I tillæg til de i regel 7
(1)angivne særlige driftskonditioner skal Administrationen være overbevist om, at de stabilitetskriterier, der er foreskrevet i regel 2, også er opfyldt i alle andre i praksis forekommende driftskonditioner, inklusive dem, som giver de laveste værdier af de stabilitetsparametre, der indgår i kriterierne, herunder letskibs kondition. Administrationen skal også være overbevist om, at specielle forhold, som skyldes en ændring af skibets anvendelse eller fartsområde, og som berører de i dette kapitel omhandlede stabilitetskrav, er taget i betragtning.
(3)Med hensyn til de i regel 7
(1)omhandlede driftskonditioner skal beregningerne omfatte følgende:
(3)(a) Tillæg for vægten af våde fiskenet, redskaber og lignende på dækket.
(3)(b) Tillæg for overisning, hvis dette er forudsat i henhold til bestemmelserne i regel 8.
(3)(c) Ensartet fordeling af fangsten, medmindre dette ikke svarer til praksis.
(3)(d) Fangst på dækket, hvis dette er forudsat i driftskonditionerne i punkt
(1)(
  1. b)og (
  2. c)og i punkt
(2).
(3)(e) Vandballast, hvis den medføres enten i tanke specielt beregnet til dette formål eller i andre tanke, der ligeledes er indrettet til transport af vandballast.
(3)(f) Korrektion for frie væskeoverflader samt, hvis det er relevant, for frie overflader af fangsten. Regel 8 Overisning
(1)For skibe, der har fartstilladelse i områder 4) (Kapitel III) Rekommandation 2 i Tillæg 3 til konferencens slutprotokol. Endvidere skal opmærksomheden henledes på de særlige bestemmelser for nordlige regioner, der fremgår af kapitel XI. , hvor overisning ofte forekommer, skal der i stabilitetsberegningerne medtages følgende tillæg for is. [Ved anvendelsen af denne regel tillades ingen ændring af tillægget for overisning, således som det kan ske efter Administrationens skøn ifølge rekommandation 2 i fodnoten:]
(1)(a) 30 kg pr. m 2 på udsatte vejrdæk og løbebroer.
(1)(b) 7,5 kg pr. m 2 på det projicerede lateralareal over vandlinien i begge sider af skibet.
(1)(c) De projicerede lateralarealer af diskontinuerte overflader af gelændere, rundholter (undtagen master) og rigning på skibe, der ikke fører sejl, og det projicerede lateralareal af andre mindre genstande skal indregnes ved at forøge det samlede projicerede lateralareal af kontinuerte overflader med 5% og dette areals statiske moment med 10%.
(2)Skibe, der har fartstilladelse i områder, hvor overisning kan forekomme, skal være:
(2)(a) Konstrueret således, at overisning minimeres.
(2)(b) Udstyret med sådanne midler til fjernelse af is, som Administrationen måtte kræve. 5) (Kapitel III) Søfartsstyrelsen kræver, at der om bord findes egnede trækøller til fjernelse af is i et antal svarende til skibets besætning. Regel 9 Krængningsprøve
(1)Ethvert skib skal, når det er færdigbygget, underkastes en krængningsprøve, 6) (Kapitel III) Jf. Søfartsstyrelsens seneste vejledning om godkendelse af stabilitet. og det faktiske deplacement og beliggenheden af tyngdepunktet bestemmes for letskibs kondition.
(2)Hvis der i et skib foretages forandringer, der påvirker dets letskibs kondition eller beliggenheden af tyngdepunktet, skal skibet, hvis Administrationen [under hensyn til dets stabilitetsmargener] anser det for nødvendigt, underkastes en ny krængningsprøve, og stabilitetsoplysningerne revideres. [Såfremt letvægten afviger mere end 2% fra den oprindelige letvægt, og det ikke ved beregning kan vises, at skibet fortsat opfylder stabilitetskriterierne, skal det dog under alle omstændigheder underkastes en ny krængningsprøve.]
(3)Administrationen kan tillade, at krængningsprøve for et bestemt skib undlades, når der foreligger stabilitetsoplysninger fra en krængningsprøve foretaget med et søsterskib, og det godtgøres over for Administrationen, at pålidelige stabilitetsoplysninger for det undtagne skib kan udledes af disse oplysninger. [
(4)Krængningsprøven og fastlæggelsen af den kondition, der kræves i henhold til regel 9
(1), skal foretages mindst hvert tiende år.] Regel 10 Stabilitetsoplysninger
(1)Passende stabilitetsoplysninger skal udarbejdes for at sætte skibsføreren i stand til let og sikkert at bedømme skibets stabilitet i forskellige driftskonditioner. 7) (Kapitel III) Rekommendation 3 i Tillæg 3 til konferencens slutprotokol. Desuden henvises til Søfartsstyrelsens seneste vejledning om godkendelse af stabilitet. Oplysningerne skal omfatte særlige instruktioner til skibsføreren, der advarer om de driftskonditioner, som på uheldig måde kan påvirke skibets stabilitet eller trim. En genpart af stabilitetsoplysningerne skal fremsendes til Administrationen med henblik på godkendelse. 8) (Kapitel III) IMO Resolution A.267 (VIII). Desuden henvises til Søfartsstyrelsens seneste vejledning om godkendelse af stabilitet.
(2)For alle fiskeskibe omfattet af regel 15 gælder, at stabilitetsoplysningerne endvidere skal indeholde en skitse, der tydeligt anviser den korrekte placering af mærkerne, der angiver ned-lastningsvandlinien svarende til den største, tilladelige dybgang under drift.
(3)De godkendte stabilitetsoplysninger skal opbevares om bord. De skal til enhver tid være let tilgængelige, og de skal inspiceres ved de pe­riodiske syn af skibet for at sikre, at de er godkendt for den faktiske anvendelse af skibet.
(4)Såfremt der foretages ændringer ved et skib, der påvirker dets stabilitet, skal reviderede stabilitetsberegninger foretages og fremsendes til Administrationen med henblik på godkendelse. 9) (Kapitel III) IMO Resolution A.267 (VIII). Desuden henvises til Søfartsstyrelsens seneste vejledning om godkendelse af stabilitet. Hvis Administrationen finder, at stabilitetsoplysningerne skal revideres, skal de nye oplysninger udleveres til skibsføreren, og de tidligere oplysninger fjernes. Regel 11 Transportable fiskelastrumsopdelinger Fangsten skal omhyggeligt sikres mod forskydning, som kan give skibet et farligt trim eller krængning. Eventuelle transportable fiskelastrumsopdelingers materialedimensioner skal opfylde Ad­mini­strationens krav. 10) (Kapitel III) IMO Resolution A.168 (ES.IV) som ændret ved resolution A.268 (VIII). Regel 12 Bovhøjde
(1)Bovhøjden skal være tilstrækkelig til at hindre, at skibet tager urimeligt meget vand over.
(1)(a) For skibe med en længde under 24 m [samt for skibe med en længde på 24 m eller derover, hvis fartsområde ikke strækker sig mere end 10 sømil fra kysten, skal minimumsbovhøjden beregnes i overensstemmelse med] metoden i rekommandation 4 i tillæg 3 til Torremolinos protokollen. [
(1)(b) For skibe med en længde på 24 m eller derover, hvis fartsområde strækker sig mere end 10 sømil fra ky­sten, og hvor fangsten under fiskeriet må stuves i lastrummene via luger i et udsat arbejdsdæk foran dæks­huse eller overbygninger, skal minimumsbovhøjden be­regnes i overensstemmelse med metoden i rekommandation 4 i tillæg 3 til Torremolinos protokollen.
(1)(c) For skibe med en længde på 24 m eller derover, hvis fartsområde strækker sig mere end 10 sømil fra ky­sten, og hvor fangsten må stuves i lastrummene via luger i et udsat arbejdsdæk, der er beskyttet af dækshuse eller overbygninger, skal minimumsbovhøjden beregnes i overensstemmelse med regel 39 i bilag I til den internationale lastelinjekonvention, 1966, men den skal dog ikke være mindre end 2000 mm. I den forbindelse skal den største tilladelige dybgang under drift anvendes i stedet for et eventuelt sommerfribord.] Regel 13 Største tilladelige dybgang under drift Den største tilladelige dybgang under drift skal godkendes af Administrationen, og den tilsvarende driftskondition skal opfylde stabilitetskriterierne i dette kapitel samt kravene i kapitlerne II og VI. Regel 14 Inddeling og lækstabilitet Skibe med en længde på 100 m eller derover, hvor antallet af personer om bord er 100 eller mere, skal kunne holde sig flydende med positiv stabilitet efter fyldning af et hvilket som helst rum, der antages at være beskadiget, alt under hensyn til skibstypen, den planlagte anvendelse og fartsområdet. Beregningerne skal udføres i overensstemmelse med vejledningen i rekommandation 5 i tillæg 3 til konferencens slutprotokol. Regel 15 Mærkning af største tilladelige dybgang under drift
(1)Denne regel gælder alle fiskeskibe, der gennemgår første syn den 1.marts 2011 eller senere samt fiskeskibe, hvis hoveddimensioner ændres eller dets bruttonnage eller letvægt øges med mere end 10%. Regelen gælder ikke for grønlandske skibe
(2)På hver skibsside skal der anbringes et mærke, der angiver nedlastningsvandlinien svarende til den største , tilladelige dybgang under drift .
(3)Hvert mærke skal udgøres af en vandret line, 300 mm lang og 25 mm bred, der afsættes midtskibs sådan, at nederste kant flugter med dybeste nedlastningsvandlinie.
(4)Mærkerne skal være tydeligt synlige og males med hvid eller gul farve på mørk grund eller med sort på lys grund. De skal være svejset, ridset eller på anden måde være fastgjort varigt på skibets sider.
(5)Skibet skal altid lastes i overensstemmelse med de godkendte lastekonditioner i henhold til stabilitetsbogen. Kapitel IV KAPITEL IV MASKINERI, ELEKTRISKE INSTALLATIONER OG PERIODISK UBEMANDEDE MASKINRUM Afsnit A Almindelige bestemmelser Regel 1 Anvendelse Regel 2 Definitioner Regel 3 Almindelige bestemmelser Afsnit B Maskinanlæg Regel 4 Maskineri Regel 5 Bakevne Regel 6 Dampkedler, fødevandssystemer og damprørsanlæg Regel 7 Kommunikation mellem styrehus og maskinrum Regel 8 Kontrol af fremdrivningsmaskineri fra styrehus Regel 9 Trykluftssystemer Regel 10 Foranstaltninger vedrørende brændselsolie, smøreolie samt andre brændbare olier Regel 11 Lænseanordninger Regel 12 Beskyttelse mod støj Regel 13 Styreanlæg Regel 14 Maskinmesteralarm Regel 15 Kølesystemer til bevarelse af fangsten Afsnit C Elektriske installationer Regel 16 Elektrisk hovedenergikilde Regel 17 Elektrisk nødenergikilde Regel 18 Forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremomenter af elektrisk art Afsnit D Periodisk ubemandede maskinrum Regel 19 Forebyggelse af brand Regel 20 Beskyttelse mod fyldning Regel 21 Kommunikation Regel 22 Alarmsystemer Regel 23 Særlige forskrifter vedrørende maskineri, kedler og elektriske installationer Regel 24 Særlige forskrifter vedrørende maskineri, kedler og elektriske installationer Afsnit E Andre tekniske installationer Regel 25 Hydraulikanlæg Afsnit A Almindelige bestemmelser Regel 1 Anvendelse [Dette kapitel finder anvendelse på nye fiskeskibe med en længde på 15 m og derover, medmindre andet er anført.] Regel 2 Definitioner
(1)»Hovedstyreanlæg« er maskineriet, kraftenhederne i systemet, hvis sådanne findes, hjælpeudstyret og midlerne til at overføre det fornødne drejningsmoment til rorstammen (f.eks. rorpind eller kvadrant), som er nødvendige for effektiv bevægelse af roret med henblik på styring af skibet under normale driftsforhold.
(2)»Reservestyreanlæg« er det udstyr, der er nødvendigt for effektiv bevægelse af roret med henblik på at styre skibet i tilfælde af, at hovedstyreanlægget skulle svigte.
(3)»Drivanordning til styreanlæg« er:
(3)(a) hvor det drejer sig om elektriske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr;
(3)(b) hvor det drejer sig om elektrohydrauliske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr og tilsluttet pumpe;
(3)(c) hvor det drejer sig om andet hydraulisk styreanlæg, en drivmotor med tilsluttet pumpe.
(4)»Største fart fremover« er den fart, som skibet er konstrueret til at opretholde på søen ved største dybgående.
(5)»Største fart bak« er den fart, som skibet skønnes at kunne opnå med den maksimale bakevne ved største dybgående, som skibet er konstrueret til.
(6)»Brændselsolieenhed« er det udstyr, som benyttes til forberedelse af brændselsolie til levering til en oliefyret kedel, eller udstyr, som benyttes til forberedelse af olie til levering til en forbrændingsmotor, og inkluderer enhver brændselsoliepumpe, filtre og opvarmningsudstyr, som har med olie at gøre ved et tryk større end 0,18 N/mm 2 .
(7)»Normale drifts- og opholdsforhold« er forhold, hvorunder skibet som helhed, maskineriet, anlæg, apparater og hjælpemidler til sikring af fremdriften, styreevne, sikker navigation, sikring mod brand og fyldning, indvendig og udvendig kommunikation og signaler, udgangsveje og spil til redningsbåde samt indretningen af komfortable opholdsrum, er i orden og fungerer normalt.
(8)»Dødt skib« er en situation, hvor hovedfremdrivningsanlægget, kedler og hjælpemaskineri er ude af drift på grund af manglende kraft.
(9)»Hovedstrømtavle« er en strømtavle, der forsynes direkte fra den elektriske hovedenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til skibets anlæg.
(10)»Periodisk ubemandet maskinrum« betyder de rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri og tilhørende maskineri og alle kilder til hovedstrømforsyning, som ikke er bemandet hele tiden under alle operationelle forhold, inklusive manøvrering. Regel 3 Almindelige bestemmelser Maskinanlæg
(1)Hovedfremdrivningsmaskineri, kontrol, damprør, brændselsolie, komprimeret luft, elektriske og kølesystemer; hjælpemaskineri; kedler og andre trykbeholdere; rør- og pumpeanlæg; styreanlæg og gear, aksler og koblinger til kraftoverførsel skal være planlagt, konstrueret, afprøvet, installeret og betjent således, at det [opfylder regler fastsat af en anerkendt organisation.] Dette maskineri og denne udrustning såvel som løftegrej, spil, udstyr til håndtering og behandling af fisk skal være beskyttet, således at enhver fare for ombordværende personer reduceres til det mindst mulige. Der bør udvises særlig opmærksomhed over for bevægelige dele, varme overflader og andre farer.
(2)Maskinrum skal planlægges således, at der tilvejebringes sikker og fri adgang til alt maskineri og tilhørende kontrolapparater såvel som til alle andre dele, der måtte kræve betjening. Sådanne rum skal være tilstrækkeligt ventilerede.
(3)(a) Der skal forefindes midler, hvormed fremdrivnings­maskine­riets funktionsduelighed kan opretholdes eller genoprettes, selv om et af de væsentlige hjælpemidler bliver uanvendeligt. Der skal især lægges vægt på følgende funktioner:
(3)(a)(i) de anordninger, der sikrer opretholdelsen af brændsels­olietrykket til hovedfremdrivningsmaskineriet;
(3)(a)(ii) de normale kilder, der sikrer smøringsolietrykket;
(3)(a)(iii) de hydrauliske, pneumatiske og elektriske midler til kontrol af hovedfremdrivningsmaskineriet, herunder kontrollerbare propeller;
(3)(a)(iv) kilderne for vandtrykket til hovedkølesystemer; og
(3)(a)(v) luftkompressorer og luftmodtagere til start- eller kontrolformål; forudsat at Administrationen under hensyn til generelle sikkerhedssynspunkter kan godkende en delvis nedsættelse af kravene i stedet for fuldstændig normal funktion.
(3)(b) Der skal forefindes midler, hvormed maskineriet kan sættes i gang fra stillestående tilstand uden hjælp udefra.
(4)Hovedfremdrivningsmaskineriet og alt hjælpemaskineri af betydning for skibets fremdrivning og sikkerhed skal, således som det er installeret, være i stand til at fungere, hvad enten skibet er i opret tilstand eller har en krængning på op til 15º til den ene eller anden side under statiske vilkår og op til 22½° under dynamiske vilkår, dvs. når det ruller til begge sider og samtidig kaster sig (dynamisk krængning) op til 7½° ved boven eller agterskibet. Administrationen kan tillade afvigelser fra disse vinkler under hensyntagen til skibets type, størrelse og anvendelsesbetingelser.
(5)Der skal ved tegning, konstruktion og installation af fremdriv­ningsmaskinerisystemer tages særligt hensyn til, at enhver art vibrationer ikke forårsager unødige belastninger af sådanne maskinsystemer under normal funktion. Elektriske installationer
(6)Konstruktion og udførelse af elektriske anlæg skal være sådan, at følgende sikres:
(6)(a) driften af anlæg, der er nødvendige for at holde skibet i normal funktionsdygtig og beboelig stand uden at tage nød­energikilder i anvendelse;
(6)(b) driften af anlæg, der er af væsentlig betydning for sikkerheden, såfremt den elektriske hovedenergikilde svigter; og
(6)(c) beskyttelse af mandskab og skib mod elektriske risici.
(7)Det skal godtgøres for Administrationen, at bestemmelserne i regel 16 til 18 er gennemført og anvendt på ensartet måde [i overens­stemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation. 1) (Kapitel IV)[Der henvises til IEC’s publikation nr. 92 om elektriske installationer i skibe.] ] Periodisk ubemandede maskinrum
(8)Foruden regel 3 til 18 skal regel 19 til 24 og V/1 til V/44 finde anvendelse på skibe med periodisk ubemandede maskinrum.
(9)Der skal efter Administrationens krav være truffet foranstaltning til at sikre, at alt udstyr fungerer på pålidelig måde under alle arbejdsvilkår, herunder manøvrering, og at der i overensstemmelse med [reglerne fra en anerkendt organisation] træffes foranstaltninger til at afholde regelmæssige syn og funktionsprøver for at sikre vedvarende pålidelig funktion.
(10)Skibe skal i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation være forsynet med dokumentation for, at de er i stand til at fungere med periodisk ubemandede maskinrum. Afsnit B Maskinanlæg (Se også regel 3) Regel 4 Maskineri
(1)Hoved- og hjælpemaskineri, der er af væsentlig betydning for skibets fremdrivning og sikkerhed, skal være forsynet med effektive kontrolmidler.
(2)Forbrændingsmotorer med en cylinderdiameter på mere end 200 mm eller et krumtaphus med et volumen over 0,6 m 3 skal være forsynet med udblæsningsventiler af godkendt type med tilstrækkeligt udslipsareal.
(3)Hvor hoved- eller hjælpemaskineri, herunder trykkamre eller andre dele af sådant maskineri, er udsat for indre tryk og kan blive genstand for farligt overtryk, skal der tilvejebringes midler, såfremt det er muligt, som kan beskytte mod sådant overtryk.
(4)Alle gear, skakter og koblinger, der bruges til overførsel af kraft til maskineri af væsentlig betydning for skibets fremdrivning og sikkerhed eller for ombordværende personers sikkerhed, skal være konstrueret og udført således, at de kan modstå de højeste arbejdsmæssige belastninger, som de måtte blive udsat for under alle arbejdsvilkår. Der skal herved tages behørigt hensyn til den maskintype, af hvilken det drives eller udgør en del.
(5)Hovedfremdrivningsmaskineri og efter omstændighederne hjælpe­maskineri skal være udstyret med automatiske stopanordninger, der kan fungere ved fejl som f.eks. svigtende smøreolietilførsel, der hurtigt kunne føre til skader, fuldstændigt sammenbrud eller eksplosion. En forhåndsalarm skal også forefindes, således at advarsel gives før den automatiske afbrydelse, men Administrationen kan tillade installation af overordnede automatiske afbrydningsanordninger. Administrationen kan også undtage skibe fra bestemmelserne i dette punkt under hensyntagen til skibets type eller dets specielle anvendelse. Regel 5 Bakevne
(1)Skibe skal have tilstrækkelig bakevne til at sikre fornøden manøvredygtighed under alle normale forhold.
(2)Maskineriets evne til at omskifte skruens virkeretning på tilstrækkelig kort tid og således bringe skibet over en rimelig distance til at ligge stille efter største fart fremover skal demonstreres til søs. Regel 6 Dampkedler, fødevandssystemer og damprørsanlæg
(1)Enhver dampkedel og enhver ikke-opfyret dampgenerator skal være forsynet med mindst to sikkerhedsventiler af passende størrelse. Administrationen kan dog under hensyntagen til udstrømningen eller andre forhold i forbindelse med en dampkedel eller ikke-opfyret generator tillade, at der kun findes én sikkerhedsventil, såfremt det godtgøres, at der dermed er sikret fornøden beskyttelse mod overtryk[ i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation.]
(2)Enhver oliefyret dampkedel, som er beregnet til at fungere uden manuel overvågning, skal have sikkerhedsudstyr, som afbryder brændselstilførslen og udsender alarm i tilfælde af lav vandstand, svigtende lufttilførsel eller svigtende flamme.
(3)Administrationen skal med hensyn til dampkedelanlæg specielt overvåge, om det er sikret, at fødevandssystemer, kontrolanordninger og sikkerhedsbestemmelser i alle henseender er tilstrækkelige til at sikre, at kedler, damptrykkamre og damprørsanlæg er sikre. Regel 7 Kommunikation mellem styrehus og maskinrum Der skal findes to separate kommunikationsmidler mellem styrehuset og fremdrivningsmaskineriets kontrolsted, hvoraf det ene skal være en maskintelegraf; [dog kan Administrationen acceptere andre kommunikationsmidler end maskintelegraf i skibe med en længde på under 45 m, hvor fremdrivningsmaskineriet styres direkte fra styrehuset.] I skibe med en længde under 24 m, men over 15 m skal der være et kommunikationsmiddel til Søfartsstyrelsens tilfredshed. Regel 8 Kontrol af fremdrivningsmaskineri fra styrehus
(1)Såfremt der findes fjernkontrol af fremdrivningsmaskineri fra styrehuset, skal følgende gælde:
(1)(a) under alle arbejdsvilkår, herunder manøvrering, skal skruens hastighed, virkeretning og eventuel stigning fuldt ud kunne kontrolleres fra styrehuset;
(1)(
  1. b)den i underpunkt (
  2. a)nævnte fjernkontrol skal udføres ved hjælp af en kontrolanordning, der opfylder [eglerne fra en anerkendt organisation,] med, om nødvendigt, midler til at forhindre overbelastning af fremdrivningsmaskineriet;
(1)(
  1. c)hovedfremdrivningsmaskineriet skal være forsynet med en nødafbryder i styrehuset, uafhængig af det i underpunkt (
  2. a)omhandlede styrehuskontrolsystem;
(1)(d) fjernkontrol af fremdrivningsmaskineriet skal kun være muligt fra en station ad gangen: ved hver kontrolstation kan sammenkædede kontrolenheder dog tillades. Der skal på hver station være en indikator, der viser, hvilken station der har kontrollen over fremdrivningsmaskineriet. Overførsel af kontrol mellem styrehus og maskinrum skal kun være mulig i maskinrummet eller i kontrolrummet. [I skibe med en længde under 45 m kan Administrationen tillade, at kontrolstedet i maskinrummet kun er et nødkontrolsted, forudsat at der er tilstr

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.