Energiministeriet Klima-
Energimin.,\nEnergistyrelsen, j.nr. 1129/1079-0023 Beskæftigelses-
Ligestillingsministeriet Klima-
Energiministeriet Bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/655/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed
sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet, EF-Tidende 1989 L 393, side 13, som ændret ved direktiv 95/63/EF, EF-Tidende 1995 L 335, side 28, dele af Rådets direktiv 92/91/EØF om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed
sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende L 348, side 9, dele af Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed
sundhed under arbejdet, EF-Tidende L 183, side 1, dele af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden
sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-tidende L 348, side 1, dele af Rådets direktiv nr. 1999/36/EF om transportabelt trykbærende udstyr, EF-Tidende 1999, L 138, side 20, som berigtiget i EF-Tidende 1999, L 250, side 14,
som ændret ved Kommissionens direktiv nr. 2001/2/EF, EF-Tidende 2001, L 5, side 4,
ved Kommissionens beslutning nr. 2001/107/EF, EF-Tidende 2001, L 39, side 43,
dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv nr. 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr, EF-tidende 1997, nr. L 181, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af
43 a, § 55, stk. 1, § 57, § 61, stk. 4,
1, i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion
transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov), som ændret ved lov nr. 1400 af 27. december 2008
lov nr. 287 af 15. april 2009, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 61, stk. 3: Afsnit I Indledende bestemmelser Kapitel 1 Anvendelsesområde
definitioner §
demontering af faste offshoreanlæg. Stk. 3. Endvidere finder kapitel 6
12-14 anvendelse for indkvarteringsfaciliteter på skibe
indretninger omfattet af offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 3,
hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres, i det omfang det har betydning for sikkerheden
sundheden for de indkvarterede personer, jf. § 2 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshore-sikkerhedsloven. Stk. 4. Endvidere finder kapitel 2-5
12-14 anvendelse for aktiviteter, der udføres fra skibe
indretninger omfattet af offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 5, (specialfartøjer), samt på det udstyr, der anvendes, i den udstrækning aktiviteterne eller udstyret indvirker på sikkerheds-
sundheds-forholdene på tilknyttede offshoreanlæg, jf. § 3 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. Stk. 5. Endvidere finder kapitel 2-4, 7
12-14 anvendelse på rørledninger, der er omfattet af offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 2, jf. § 1 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. Stk. 6. Bekendtgørelsen finder anvendelse på arbejdets udførelse
enhver brug af udstyr
anlægget eller anlægsdele
alle hermed forbundne arbejdsfunktioner, herunder opstilling, installation, fyldning af rør, trykbeholdere eller transportable beholdere, ibrugtagning, udtagning af drift, betjening
overvågning, vedligeholdelse, indstilling, reparation, rengøring
anden pasning. § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Aftagelig tank: Tank med et rumindhold på mere end 450 liter, der normalt kun kan håndteres i tom tilstand, bortset fra faste tanke
tankcontainere. 2) Armatur
andet tilbehør: Ventiler, rør
fittings m.m., der anvendes til transport af stoffer
materialer. 3) Besigtigelsesskilt: Skilt eller lignende i holdbart materiale, som skal anbringes synligt på eller i nærheden af det udstyr, som det hører til, med oplysning om dato for næste undersøgelse, evt. dato for næste trykprøvning, inspektionsorganets bomærke
dato for besigtigelsen. Skiltet skal have sporbarhed til det pågældende udstyr. 4) Egenkontrol: Periodiske undersøgelser udført af virksomheden selv ved brug af et ledelsessystem, jf. bilag 7. 5) Elevatorer m.v.: Udstyr som defineret i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse
opstilling af elevatorer m.v.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om ombygning
væsentlig reparation af elevatorer m.v. 6) Enhed (i forbindelse med trykbærende udstyr: Flere stykker trykbærende udstyr, der er samlet til et integreret
funktionelt hele). 7) Fade: Svejste trykbeholdere med et rumindhold, der overstiger 150 liter
ikke er over 1000 liter. 8) Flaskebatterier: Flasker, der er forbundet indbyrdes ved hjælp af samlerør,
som holdes godt fast sammen (rammer). 9) Flasker: Trykbeholdere med et rumindhold, der ikke overstiger 150 liter. 10) Fluida: alle gasser, væsker
dampe i ren tilstand samt blandinger heraf. Et fluidum kan indeholde en opslæmning af faste stoffer. 11) Indkvarteringen: Den del af offshoreanlægget eller af tilknyttede skibe, der indeholder soverum, spiserum, toiletter, baderum, fritidsrum,
køkkenfaciliteter for ansatte, der arbejder på offshoreanlægget. 12) Inspektionsorgan: Tredjepartsorgan, der foretager opstillingskontrol
periodiske undersøgelser
som er akkrediteret til den pågældende kontrolopgave efter bestemmelserne i § 51. 13) Indstillingstryk: Det højst tilladelige driftstryk. 14) Journal: Dokumentation for udstyr med oplysning om udstyrets fremstillingsdata, væsentlige hændelser, tidspunkterne for disse
resultaterne af de foreskrevne undersøgelser
prøver. 15) Kryogenbeholdere: Varmeisolerede trykbeholdere for nedkølede, fordråbede gasser. 16) Nominel dimension (DN): en numerisk størrelsesangivelse, som er fælles for alle komponenter i et rørsystem, bortset fra komponenter, som er anført med udvendig diameter eller med gevind-diameter. Det drejer sig om et afrundet tal, der kan benyttes som reference
ikke nødvendigvis er identisk med de tegningsmål, der anvendes ved fremstillingen. Det anføres som DN fulgt af et tal. 17) Produkttal: Indstillingstryk i bar gange volumen i liter. Produkttallet for en beholder med flere kamre, vælges som det højeste blandt produkttallene for hvert af kamrene. 18) Prøvningsorgan: Tredjepartsorgan, der er akkrediteret til verifikation af teknisk dokumentation efter ombygning eller væsentlig reparation af trykbærende udstyr,
som opfylder kravene i bilag 3. 19) Rør (i forbindelse med transportabelt trykbærende udstyr: Sømløse trykbeholdere med et rumindhold, der overstiger 150 liter
ikke er over 5000 liter). 20) Rørsystem: Dele til ledningssystemer, som er sammenkoblet for at indgå i et trykbærende system
er beregnet til transport af fluida. Rørsystemer omfatter bl.a. et rør eller et system af rør, rørledninger, rørtilbehør, ekspansionsmuffer, slanger
eventuelt andre trykbærende dele. Varmevekslere i form af rør til afkøling eller opvarmning af luft sidestilles med rørsystemer. 21) Sagkyndig virksomhed: Uafhængig tredjepartsvirksomhed, som har et certificeret kvalitetsledelsessystem opbygget efter DS/EN ISO 9001”Kvalitetsstyringssystemer - Systemkrav” for den pågældende beskrevne aktivitet. Certificeringen skal være foretaget af et certificeringsorgan, som er akkrediteret efter DS/EN 45012:1998 ”Generelle krav til organer, der foretager bedømmelse
certificering af kvalitetsstyringssystemer” eller DS/EN ISO/IEC 17021:2006 ”Overensstemmelsesvurdering - Krav til organer der foretager audit
certificering af ledelsessystemer.” 22) Sikkerhedstilbehør: anordninger, som skal beskytte det trykbærende udstyr mod en overskridelse af de tilladte grænser. Det omfatter: a) anordninger til direkte trykbegrænsning, som f.eks. sikkerhedsventiler, sprængplader, knækstænger, styrede sikkerhedsanordninger (Controlled Safety Pressure Relief Systems, CSPRS),
b) begrænsningsanordninger, som aktiverer korrektionsmidlerne eller medfører afbrydelse eller nedlukning, som f.eks. tryk-, temperatur- eller niveauafbrydere
sikkerhedsrelaterede måle-, kontrol-
reguleringsanordninger (Safety Related Measurement Control and Regulation, SRMCR) 23) Tanke: Faste tanke, aftagelige tanke samt tankcontainere til transport. 24) Tankcontainer: Tank med et rumindhold på mere end 450 liter, der er konstrueret til at kunne flyttes
håndteres med indhold. 25) Transportable beholdere: Flasker, rør, fade, kryogenbeholdere
flaskebatterier. 26) Tryk: Trykket i forhold til det atmosfæriske tryk, dvs. overtrykket. Undertryk anføres derfor som et negativt tal. 27) Trykbeholder: Et svøb konstrueret til opbevaring af fluida under tryk, herunder
så de dertil direkte fastgjorte dele, indtil den anordning, der er beregnet til sammenkobling med andet udstyr. En trykbeholder kan bestå af mere end ét kammer. 28) Trykbærende tilbehør: driftsanordninger med trykbærende svøb. 29) Trykbærende udstyr: Trykbeholdere, rørsystemer, sikkerhedstilbehør, trykbærende tilbehør
eventuelle elementer, der er fastgjort til trykbærende dele, såsom flanger, studse, koblinger, understøtninger, løftekroge m.v. 30) Udstyr: a) Maskiner, beholdere, apparater, redskaber
enhver anden lignende indretning, der anvendes ved forarbejdningen af et produkt eller til frembringelsen af et arbejdsresultat, herunder til transport
opbevaring, eller tjener til udførelsen af en teknisk proces. b) Dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner
enhver anden tilvirket genstand, der er beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed. 31) Volumen (V): det indre volumen af et kammer inklusive studse indtil første sammenføjning, men eksklusive de faste indre komponenters volumen. Afsnit II Fælles bestemmelser for faste
mobile offshoreanlæg Kapitel 2 Arbejdets udførelse § 3. Arbejdet skal i alle led planlægges, tilrettelægges
udføres således, at de sikkerheds-
sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger
arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Stk. 2. Som led i nedbringelsen af de sikkerheds-
sundhedsmæssige risici efter stk. 1, skal arbejdsprocesser, som på kort eller på langt sigt virker fysisk eller psykisk skadelige eller belastende, under rimelig hensyntagen til den teknologiske udvikling mekaniseres
automatiseres. Stk. 3. Hvis det ikke er muligt at nedbringe de sikkerheds-
sundhedsmæssige risici ved foranstaltninger som nævnt i stk. 1 eller ved anvendelsen af andre hensigtsmæssige tekniske løsninger, skal der anvendes fornødne personlige værnemidler. Stk. 4. Anerkendte normer
standarder skal følges, jf. offshoresikkerhedslovens § 54, stk. 1. Stk. 5. Normer
standarder efter stk. 4 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds-
sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds-
sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, jf. offshoresikkerhedslovens § 54, stk.
sundhedsmæssige foranstaltninger skal gennemføres. Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger
andre foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v. Stk. 2. Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed i fare, kan Energistyrelsen, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser
begrænset arbejdstid for dette arbejde. Samme krav kan stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj
personlige værnemidler. § 5. Ved arbejdets udførelse skal der tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne
øvrige forudsætninger med henblik på, at de sikkerheds-
sundhedsmæssige risici ved arbejdet er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. Stk.
sundhedsmæssige risici, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed
sundhed på offshoreanlæg m.v., indgår en vurdering af, om den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten, jf. navnlig agenser, arbejdsprocesser
arbejdsforhold, som nævnt i bilag
varigheden af den enkelte påvirkning fastlægges, om denne risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten. I givet fald træffes foranstaltninger efter stk. 5
6 til imødegåelse heraf. Stk. 5. Foranstaltningerne skal om muligt bestå i tekniske foranstaltninger eller indretning af arbejdspladsen. Hvis det ikke er muligt
rimeligt på denne måde at opnå tilstrækkelig beskyttelse af den ansatte, skal risikoen imødegås ved foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning
tilrettelæggelse, herunder om nødvendigt ændring af arbejdstiden
begrænsning af natarbejde. Stk. 6. Hvis det ikke er muligt at opfylde stk. 5, kan foranstaltningerne bestå i overførsel til andre arbejdsopgaver, der ikke indebærer fare for den gravides sikkerhed
sundhed. Stk. 7. Hvis det vurderes, at foranstaltninger efter stk. 5
6 ikke er tilstrækkelige til at imødegå risiko for den gravides sikkerhed eller sundhed, må beskæftigelse ved det pågældende arbejde ikke finde sted. §
produktionsmetoder under hensyn til den teknologiske udvikling så vidt muligt passer til brugerne, samt 2) at egnet
effektivt udstyr, såsom løfteanordninger
transportmidler m.v., er tilgængelige i det omfang, det er nødvendigt, for at de sikkerheds-
sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. §
sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt
i overensstemmelse med anerkendte normer
standarder. Stk. 2. Normer
standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds-
sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds-
sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 3. Hvis der ikke findes anerkendte normer
standarder, jf. stk. 1, skal bedste praksis i offshoreindustrien anvendes. Stk. 4. Udstyr må kun anvendes til de operationer
under de betingelser, de er egnet til. Stk. 5. Opstilling
demontering af udstyr skal foregå under overholdelse af ALARP-princippet, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerheds-
sundhedsmæssige risici på offshoreanlæg, m.v.
især skal eventuelle anvisninger fra fabrikanternes side følges, medmindre det kan godtgøres, at fravigelse fra anvisningerne medfører en lavere sikkerheds-
sundhedsmæssig risiko ved fortsat brug af udstyret. Stk.
sundhedsmæssige risiko ved anvendelsen er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt. Stk.
til arbejdsstillingen under anvendelsen samt øvrige ergonomiske forhold. Stk. 4. Såfremt anvendelsen af udstyr indebærer risiko for sikkerhed
sundhed uanset bestemmelserne i stk. 1-3, skal der på anden måde være truffet effektive foranstaltninger til at nedbringe den sikkerheds-
sundhedsmæssige risiko ved anvendelsen så meget som det er rimelig praktisk muligt. § 12. Udstyr må kun anvendes, hvis det opfylder bestemmelserne vedrørende indretning
mærkning m.v. i henhold til 1) bekendtgørelse om faste offshoreanlægs
rørledningers konstruktion, indretning
udstyr, 2) bekendtgørelse om mobile offshoreanlæg m.v.: Konstruktion, indretning
udstyr
3) andre regler herom efter offshoresikkerhedsloven. § 13. Der skal foreligge en brugsanvisning, i det omfang det har betydning for sikkerhed
sundhed i forbindelse med anvendelse af udstyr. Brugsanvisningen skal forefindes let tilgængeligt
være angivet direkte på udstyret, i det omfang det er muligt. Stk. 2. Hvis driftsforstyrrelser, svigt af automatik eller andre ekstraordinære situationer ved udstyret kan medføre risiko for sikkerhed eller sundhed, skal brugsanvisningen indeholde advarsel herom
, i det omfang det er muligt, instruktion for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes i de pågældende situationer. Stk.
anden mærkning på udstyret med oplysninger om dets data, betjening m.v.
eventuelle risici skal være synlige
tydelige. § 14. Udstyr må kun anvendes til de arbejdsfunktioner
under de betingelser, det er egnet til, således at heraf følgende begrænsninger ikke overskrides til fare for sikkerhed eller sundhed. Stk. 2. Sikringsdele eller andet beskyttelsesudstyr skal anvendes efter hensigten,
foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger skal iagttages. Stk. 3. Anvendelsen må ikke ske under forhold
omstændigheder, hvor dette medfører en sikkerhedsmæssig risiko, medmindre der er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod. § 15. Igangsætning, standsning, omstilling eller anden ændring eller indgreb i driften eller indstillingen af udstyr skal ske i overensstemmelse med de anvisninger
instruktioner, der er givet herfor,
må kun foretages, når der er skabt sikkerhed for, at det kan ske uden fare. § 16. Under arbejde med rengøring, reparation, vedligeholdelse
lignende af udstyr skal dette, så vidt muligt under hensyn til udførelsen af det pågældende arbejde, være standset
på effektiv måde sikret mod igangsætning. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå således, at de sikkerheds-
sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt. Stk. 2. Hvis der i øvrigt under særlige arbejdsoperationer ved anvendelse af udstyr kan være risiko for, at personer kommer i berøring med farlige dele eller stoffer
materialer eller på anden måde bliver udsat for skadelige påvirkninger, skal dette være imødegået på effektiv måde. § 17. Ansatte skal instrueres
i fornødent omfang oplæres i anvendelse af det udstyr, de skal benytte under arbejdet, således at den sikkerheds-
sundhedsmæssige risiko ved anvendelsen er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt. Stk. 2. Ansatte skal gøres opmærksom på relevante risici i forbindelse med udstyr i de umiddelbare arbejdsomgivelser. Ansatte skal endvidere gøres opmærksom på relevante forandringer, der påvirker udstyr i de umiddelbare arbejdsomgivelser,
så selv om de ikke direkte anvender udstyret. Stk. 3. Instruktionen
oplæringen skal som minimum omfatte de i §§ 13-16 omhandlede forhold. § 18. Hvis anvendelsen af udstyr frembyder en særlig fare for den, der anvender udstyret, eller andre personer, skal arbejdsgiveren sørge for, at det kun anvendes af personer, der er specielt udpeget her til,
som har modtaget den her til fornødne instruktion
oplæring. Stk. 2. Områder, hvor der foretages trykprøvning af udstyr eller hvor der foretages andre særligt risikofyldte aktiviteter, skal afspærres
adgang begrænses til det mest nødvendige. §
vedligeholdelse af offshoreanlægget
dets udstyr foretaget af en sagkyndig sikres, at udstyret til stadighed opfylder sikkerheds-
sundhedsmæssige krav fastsat i offshoresikkerhedsloven
i regler i medfør heraf. Herunder skal der foretages passende eftersyn før ibrugtagning første gang
før ibrugtagning efter hver genmontering
genopstilling. Leverandørernes anvisninger skal følges, medmindre andet vil medføre en tilsvarende eller lavere sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, er foreskrevet i særlige regler eller er påbudt af Energistyrelsen, jf. § 64 i offshoresikkerhedsloven. Stk. 2. Vedligeholdelse efter stk. 1 skal ske i overensstemmelse med anerkendte normer
standarder. Stk. 3. Normer
standarder efter stk. 2 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds-
sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds-
sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. § 22. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for at vedligeholdelsen planlægges så nedbrud af udstyr, anlægsdele
systemer af betydning for sikkerheds-
sundhedsmæssige risici imødegås. Stk. 2. Vedligeholdelse efter stk. 1 af sikkerhedskritiske elementer, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed
sundhed på offshoreanlæg m.v. skal foretages i nødvendigt omfang for at forebygge, at de sikkerheds-
sundhedskritiske elementer ikke svigter. § 23. Når udstyr udsættes for påvirkninger, der kan medføre beskadigelse, som kan forårsage farlige situationer, skal det efterses. Eftersynet skal sikre, at krav til udstyrets indretning
anvendelse kan overholdes,
at beskadigelser konstateres
kan afhjælpes i tide. Eftersynet skal omfatte følgende: 1) Udstyret skal efterses regelmæssigt
om nødvendigt afprøves af en sagkyndig, jf. dog kapitel 7
8. 2) Udstyret skal gennemgå et særligt eftersyn ved en sagkyndig, hver gang det har været udsat for specielle forhold, som kan have medført, at anvendelse af udstyret ikke er sikkerheds-
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, f.eks. ændringer, uheld, naturomstændigheder eller længere tids stilstand, jf. dog kapitel 7
være tilgængelige for tilsynsmyndigheden. Særlige regler om registrering m.v. kan være fastsat i andre regler. Hvis det pågældende udstyr anvendes på forskellige offshoreanlæg, skal dokumentation for gennemførelsen af det seneste eftersyn medfølge udstyret. Stk. 3. Skilte, opslag
anden mærkning på udstyret med oplysninger om dets data, betjening m.v.
eventuelle risici skal være synlige
tydelige. Kapitel 5 Brøndaktiviteter §
standarder skal følges. § 25. Ved tab af brøndkontrol skal anerkendte normer
standarder anvendes for at genvinde brøndkontrollen. § 26. Udblæsningssikringen (blow-out-preventer) med tilhørende ventiler
andet trykkontroludstyr skal 1) trykprøves
funktionsprøves i henhold til vedligeholdsprogrammet, jf. § 22, stk. 2,
2) gennemgå et hovedeftersyn
recertificeres hvert femte år. Stk. 2. Aktiviteterne efter stk. 1 skal ske i overenstemmelse med anerkendte normer
standarder. Kapitel 6 Indkvartering §
så anvendes til andre formål, i det omfang dette ikke er til hinder for dets anvendelse til behandling af syge eller tilskadekomne, jf. dog Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om skibets bygning
udstyr m.v. om sygerum/behandlingsrum i det omfang forskriften finder anvendelse på anlægget. Afsnit III Særlige bestemmelser for faste offshoreanlæg Kapitel 7 Løfte-
hejseudstyr § 29. §§ 30-42 omfatter mekanisk drevne 1) hejseredskaber, som med et bæremiddel løfter en byrde frithængende,
2) spil, som ved brug af et eller flere bæremidler løfter en byrde, der er helt eller delvis styret i sin bane, eller som ved brug af tov, kæde eller lignende anvendes til træk eller bugsering. Stk. 2. Elevatorer m.v. er undtaget fra stk. 1, jf. kapitel 10. § 30. Opstilling
nedtagning af hejseredskaber
spil må kun foretages af kvalificerede opstillere eller under ledelse af en kvalificeret person. Opstilling
nedtagning skal ske forsvarligt
i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Stk.
alle hejseredskaber må ikke tages i brug, inden de er underkastet en statisk belastningsprøve efter 1) væsentlig ombygning eller reparation, 2) udskiftning af bæremidler, undtagen certificerede kroge
wirer, 3) hvert hovedeftersyn
10-års eftersyn
4) ny opstilling, bortset fra ny opstilling for samme ejer af fritkørende hejseredskaber, f.eks. mobilkraner, samt flytbare hejseredskaber
spil, der bruges til personløft. Stk.
at 2) stabiliteten (væltesikkerheden) afprøves i de ugunstigste stillinger. Stk.
spil skal der føres en let tilgængelig journal: 1) Fast opstillede hejseredskaber med maksimal belastning på over 300 kg bortset fra elektrotaljer med maksimal arbejdsbelastning på 1000 kg
derunder. 2) Ethvert hejseredskab, der bruges på skiftende opstillingssteder. 3) Ethvert hejseredskab
spil, der er indrettet til personløft. Stk. 2. Journalen skal indeholde: 1) dokumentation for typegodkendelse, 2) dokumentation for belastningsprøver, 3) certifikater for bæremidler, 4) oplysninger om fejl, mangler
eftersyn, 5) oplysninger om reparationer af sikkerheds-
sundhedsmæssig betydning, 6) oplysninger om udskiftninger af bæremidler
7) oplysninger om Energistyrelsens eventuelle påbud vedr. hejseredskabet eller spillet. § 34. Den driftsansvarlige virksomhed
den enkelte arbejdsgiver skal efter risikovurderingen efter bekendtgørelse om styring af sikkerhed
sundhed på offshoreanlæg m.v. sikre sig, at hejseredskaber
spil anvendes på en måde, så de sikkerheds-
sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt i overensstemmelse med leverandørens anvisninger
under hensyn til de omgivende forhold. Stk. 2. Hejseredskaber
spil må ikke benyttes til persontransport, medmindre de er indrettet hertil. § 35. Som førere af hejseredskaber
spil, hvortil der kræves certifikat, må kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af et sådant, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed
sundhed på off-shoreanlæg m.v. § 36. Kun personer, der har arbejdsopgaver på hejseredskabet eller spillet, må færdes eller opholde sig på dette,
det må kun ske på de dertil indrettede adgangsveje
arbejdsplatforme, medmindre personen er sikret på anden forsvarlig måde. Stk.
spil må ikke forlades med motoren i gang uden opsyn. Stk. 2. Når redskabet eller spillet forlades uden opsyn, skal udstyret
evt. hjælpeudstyr anbringes i forsvarlig stilling. Motoren skal være sikret mod, at uvedkommende kan starte den. §
spil skal holdes i en sådan stand, at de sikkerheds-
sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt
skal herunder efterses
vedligeholdes efter leverandørens anvisninger. Mindst hver
spil skal underkastes hovedeftersyn, inden ny ejer tager redskabet i brug. Stk. 3. Hejseredskaber
spil, der har været lagt op, skal underkastes hovedeftersyn, inden redskabet tages i brug. § 40. Hejseredskaber, der anvendes udendørs, skal, når de er 10 år gamle regnet fra fremstillingsåret, underkastes et hovedeftersyn ved en virksomhed, der er særlig sagkyndig på området
i øvrigt skønnes egnet hertil, (10-års eftersynet). Dette eftersyn træder i stedet for 12-måneders eftersynet det pågældende år. Stk. 2. 10-års eftersynet skal omfatte de bærende dele, svejsninger, samlinger, sikkerhedsudstyr
transmissionsdele o.l. Stk.
Metrologifond, DANAK eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediterings-organers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. § 42. Belastningsprøver, eftersyn
vedligehold efter §§ 31, 39
40 skal ske hyppigere, hvis der herved opnås en lavere sikkerhedsmæssig risiko. Stk. 2. Belastningsprøver, eftersyn
vedligehold efter stk. 1 kan ske med større tidsintervaller, hvis de sikkerhedsmæssige risici ikke forøges herved. Kapitel 8 Trykbærende udstyr Ombygning
reparation af trykbærende udstyr § 43. §§ 44-48 gælder for trykbærende udstyr
enheder, hvori der indeholdes eller kan udvikles: 1) dampe eller luftarter med tryk større end 0,5 bar, 2) væsker med en sådan temperatur, at deres damptryk er større end 0,5 bar. Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er: 1) Udstyr omfattet af bestemmelserne om transportabelt trykbærende udstyr i bekendtgørelse om faste offshoreanlægs
rørledningers konstruktion, indretning
udstyr. 2) Udstyr, der omfatter maskiner
maskindele, hvis dimensionering, materialevalg
konstruktionsregler hovedsagelig er begrundet i krav om tilstrækkelig styrke, stivhed
stabilitet til at modstå statiske
dynamiske driftspåvirkninger eller opfylde andre specifikationer i tilknytning til udstyrets funktion,
for hvilket trykket ikke er af nævneværdig betydning i konstruktionsfasen. Det drejer sig f.eks. om a) motorer, herunder turbiner
forbrændingsmotorer
b) dampmaskiner, gas-
dampturbiner, turbogeneratorer, kompressorer, pumper
aktuatorer. 3) Udstyr bestående af en fleksibel kappe, f.eks. luftringe, luftpuder, bolde
balloner til spil, oppustelige fartøjer
andet lignende trykbærende udstyr. 4) Radiatorer
rør i varmtvandsanlæg. § 44. Ombygning
reparation af trykbærende udstyr
enheder skal ske således, at sikkerheds-
sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt i overensstemmelse med de tekniske krav
kravene til verifikation i denne bekendtgørelse samt kravene i bekendtgørelse om faste offshoreanlægs
rørledningers konstruktion, indretning
udstyr. § 45. Ved ombygning
reparation skal der tages fornødent hensyn til den oprindelige indretning af det trykbærende udstyr eller af enheden. § 46. Teknisk dokumentation for trykbærende udstyr
enheder i kontrolklasse A
B, jf. bekendtgørelse om faste offshoreanlægs
rørledningers konstruktion, indretning
udstyr, skal forelægges for et prøvningsorgan til verifikation, inden det leveres til brug efter ombygning eller væsentlig reparation. Stk. 2. Ansøgning om verifikation skal vedlægges tilsvarende dokumentation som den tekniske dokumentation, der er nævnt i modul G (EF-enhedsverifikation) i bilag III til Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 97/23/EF, jf. bilag 1 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. § 47. Det trykbærende udstyrs
enheders konstruktion
fremstilling skal undersøges, jf. § 46, for overensstemmelse med §§ 44
45, herunder skal navnlig 1) den tekniske dokumentation undersøges, 2) de anvendte materialer vurderes, 3) metoderne til endelig sammenføjning godkendes, eller det skal kontrolleres, at disse er blevet godkendt tidligere, 4) kontrolleres, at personer, som udfører de endelige sammenføjninger eller NDT (non-destructive testing) undersøgelser, har de fornødne kvalifikationer til at udføre arbejdet,
5) der skal foretages en afsluttende verifikation af udstyret. Stk. 2. Hvis §§ 44
45 er opfyldt, udsteder prøvningsorganet en verifikationsattest med sporbarhed til udstyret,
udstyret skal være stemplet med prøvningsorganets bomærke
årstallet for verifikationen. Stk.
enheder i kontrolklasse C, jf. bekendtgørelse om faste offshoreanlægs
rørledningers konstruktion, indretning
udstyr, skal være verificeret af fremstillingsvirksomheden eller anden sagkyndig virksomhed inden levering til brug efter ombygning eller væsentlig reparation for overensstemmelse med § 45 i denne bekendtgørelse
bestemmelserne i bekendtgørelse om faste offshoreanlægs
rørledningers konstruktion, indretning
udstyr. Stk. 2. Kontrollen skal ske i overensstemmelse med de anvendte regler for fremstilling
skal som minimum omfatte kontrol af, at materialer
samlingsmåder er i overensstemmelse med konstruktionsplanerne,
at den færdige konstruktions form
væsentlige mål ligger inden for de tolerancer, der er foreskrevet i de anvendte konstruktionsregler. Hver konstruktion skal trykprøves. Stk. 3. Attestation for den foreskrevne kontrol skal medfølge ved leveringen. Anvendelse
vedligeholdelse af trykbærende udstyr §
maskindele, hvis dimensionering, materialevalg
konstruktionsregler hovedsagelig er begrundet i krav om tilstrækkelig styrke, stivhed
stabilitet til at modstå statiske
dynamiske driftspåvirkninger eller opfylde andre specifikationer i tilknytning til udstyrets funktion,
for hvilket trykket ikke er af nævneværdig betydning i konstruktionsfasen. Det drejer sig f.eks. om: a) motorer, herunder turbiner
forbrændingsmotorer
b) dampmaskiner, gas-
dampturbiner, turbogeneratorer, kompressorer, pumper
aktuatorer. 3) Udstyr bestående af en fleksibel kappe, f.eks. luftringe, luftpuder, bolde
balloner til spil, oppustelige fartøjer
andet lignende trykbærende udstyr. 4) Radiatorer
rør i varmtvandsanlæg. § 50. Anvendelse af trykbærende udstyr skal ske på en måde så sikkerheds-
sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt. Anvendelsen skal ske inden for rammerne af §§ 10-20
51-69
de begrænsninger, der evt. er fastsat i en konstruktionsgodkendelse eller i en verifikation. Stk. 2. Trykbærende udstyr må kun anvendes, hvis det opfylder de krav, der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. i bekendtgørelse om faste offshoreanlægs
rørledningers konstruktion, indretning
udstyr. Stk. 3. Det skal ved passende eftersyn
vedligeholdelse sikres, at trykbærende udstyr til stadighed under anvendelse holdes i forsvarlig stand, herunder gennemførelse af periodiske undersøgelser, jf. §§ 61-66. Leverandørens anvisninger skal følges, medmindre det kan godtgøres, at fravigelse heraf medfører en lavere sikkerheds-
sundhedsmæssig risiko ved fortsat brug af udstyret. § 51. Undersøgelserne af udstyret skal foretages af et inspektionsorgan, der er akkrediteret af Den Danske Akkrediterings-
Metrologifond, DANAK eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Stk. 2. Akkrediteringen skal ske efter standarden DS/EN ISO/IEC 17020:2005 som inspektionsorgan type A med tillægskravene i bilag 4, som i nødvendigt omfang
afhængig af den opgave, der ansøges om, skal indarbejdes i det kvalitetsledelsessystem, som kontrolleres af akkrediteringsorganet. Stk. 3. Inspektionsorganet foretager opstillingskontrol, jf. §§ 53
54,
periodiske undersøgelser, jf. §§ 61-64
66, af udstyr i kontrolklasse A
B. § 52. Trykbærende udstyr
enheder skal opstilles således, at det sikres, at drift, betjening
anden pasning samt besigtigelse
vedligeholdelse skal kunne foregå på sikker måde,
således at de kan rengøres, repareres
besigtiges i nødvendigt omfang. Stk. 2. For visse trykbærende udstyr
enheder gælder der særlige krav til opstillingen
brug, som anført i bilag
enheder af kontrolklasse A
B, jf. bekendtgørelse om faste offshoreanlægs
rørledningers konstruktion, indretning
udstyr, skal, inden de tages i brug efter ombygning, væsentlig reparation eller flytning, være: 1) opstillingskontrolleret, 2) forsynet med en journal, 3) forsynet med et besigtigelsesskilt
4) registreret på en ajourført liste over virksomhedens trykbærende udstyr
enheder, jf. §
har samme sporbarhed til udstyret. Stk. 3. Trykbeholdere
enheder, som er bestemt til anvendelse på skiftende brugssteder, er undtaget fra opstillingskontrol efter flytning, men de skal i øvrigt kontrolleres efter reglerne i §§ 53
sikret, at den i hele udstyrets levetid af den driftsansvarlige virksomhed kan stilles til rådighed for betjeningspersonalet
de involverede inspektionsorganer,
der må ikke kunne foretages ændringer i dennes historik. § 54. Opstillingskontrollen skal ske i overensstemmelse med kravene i bilag 5, pkt. 1
bilag
vedligeholdelse samt de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af driftsforstyrrelser eller andre ekstraordinære situationer. Stk. 2. Betjeningspersonalet skal have den fornødne instruktion
øvelse i pasningen
foranstaltningerne, det skal træffe i tilfælde af driftsforstyrrelser eller andre ekstraordinære situationer. Instruktionerne skal foreligge skriftligt
let tilgængeligt for betjeningspersonalet. Stk. 3. Hvis anvendelsen af det trykbærende udstyr frembyder en særlig fare for den, der beskæftiges herved eller andre personer, skal arbejdsgiveren sørge for, at det kun anvendes af personer, der er specielt udpeget hertil,
som har modtaget den hertil fornødne instruktion
oplæring. Stk.
fornødne foranstaltninger skal herefter træffes. Stk. 2. Hvis reparation eller ombygning er påkrævet, skal dette ske i overensstemmelse med bekendtgørelse om faste offshoreanlægs konstruktion, indretning
udstyr
i overensstemmelse med §§ 43-48 i denne bekendtgørelse. §
indøvet i tilstrækkeligt omfang til at kunne opretholde en sikker driftstilstand ved manuelle indgreb. § 58. Sikkerhedstilbehør
trykbærende tilbehør skal regelmæssigt afprøves i nødvendigt omfang med hensyn til indstilling
funktion. Terminer
procedurer for disse afprøvninger skal fremgå af anvisningerne efter § 55, stk.
på effektiv måde sikret mod igangsætning. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå sikkert
sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis der i øvrigt kan være risiko for skadelig påvirkning, skal dette være imødegået på effektiv måde. § 60. Hvis en periodisk undersøgelse ikke er gennemført inden for den gældende frist, jf. § 62, stk. 1
2, skal det pågældende udstyr tages ud af drift på forsvarlig måde
må ikke tages i brug igen, før undersøgelsen er gennemført med tilfredsstillende resultat. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr § 61. Trykbeholdere af kontrolklasse A
B samt rørsystemer af kontrolklasse B skal periodisk, efter de er taget i brug, gennemgå løbende vedligehold, eftersyn, besigtigelse, inspektion
trykprøvning efter anerkendte normer
standarder, således at de sikkerhedsmæssige risici ved fortsat anvendelse af udstyret er så lave som det er rimeligt praktisk muligt. § 62. Intervallerne for det periodiske eftersyn efter § 61
hvad det periodiske eftersyn skal omfatte fastsættes af den driftsansvarlige virksomhed på baggrund af en risikovurdering i overensstemmelse med anerkendte normer
standarder, således at de sikkerhedsmæssige risici ved fortsat anvendelse af udstyret er så lave som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 2. Nærmere retningslinjer for udførelse af de periodiske undersøgelser i henhold til § 61 er fastsat i bilag 5, pkt. 2
3,
i bilag
B vurderes af et inspektionsorgan. Stk.
/eller eventuelt en trykprøvning. Arten
omfanget af disse supplerende undersøgelser skal for det enkelte udstyr fastlægges af et inspektionsorgan. § 65. Periodiske undersøgelser af trykbeholdere, rørsystemer
enheder af kontrolklasse A
B kan udføres af den driftsansvarlige virksomhed selv som egenkontrol, jf. § 2, nr. 4, i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 7 om egenkontrol ved brug af et certificeret ledelsessystem. § 66. Inden trykbeholdere
enheder af kontrolklasse A
B tages i brug på nyt opstillingssted, skal der foretages besigtigelse af trykbeholderne samt undersøgelse af enhedens beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af tilladte grænser. Fremtidige periodiske undersøgelser fastsættes ud fra dette tidspunkt i overensstemmelse med § 62. Dokumentation for opstillingskontrol
periodisk tilsyn § 67. Den driftsansvarlige virksomhed skal føre en ajourført liste over offshoreanlæggets trykbærende udstyr
enheder i kontrolklasse A
B, der på forespørgsel skal forevises inspektionsorganet
Energistyrelsen. Den driftsansvarlige virksomhed skal på Energistyrelsens forlangende oplyse, hvor udstyret befinder sig. § 68. Den driftsansvarlige virksomhed skal dokumentere, at opstillingskontrollen
de periodiske undersøgelser er gennemført med tilfredsstillende resultat ved inspektionsorganets rapport, påtegning af besigtigelsesskilt
i journalen, jf. dog §
efterses i overensstemmelse med de særlige bestemmelser i bilag 8 samt §§ 50-
tanke, som flyttes eller transporteres med indhold til anvendelse på skiftende brugssteder eller til tømnings- eller opbevaringssted: 1) Trykbærende beholdere
tanke der anvendes til transport af a) stoffer i klasse 2 efter ADR/RID-konventionerne, jf. Rådets direktiver 94/55/EF
96/49/EF, med senere ændringer, der er gennemført i Danmark ved lovgivningen om vej-transport af farligt gods
lovgivningen om jernbanevirksomhed, jf. bekendtgørelse om faste offshoreanlægs
rørledninger konstruktion, indretning
udstyr, eller b) stoffer anført i bilag 9. 2) Aerosoldåser (engangsbeholdere), jf. bekendtgørelse om faste offshoreanlægs
rørledningers konstruktion, indretning
udstyr. 3) Bærbare ildslukkere
flasker til indåndingsapparater, jf. §
tilhørende armatur m.v. må kun tages i brug, såfremt udstyret ved korrekt installering
vedligeholdelse
ved anvendelse i overensstemmelse med deres formål ikke frembyder nogen sikkerheds- eller sundhedsrisiko,
såfremt udstyret opfylder de relevante krav i §§ 72-
tanke efter direktiv 94/55/EF
96/49/EF skal udstyr, der er nævnt i § 70, nr. 1, med henblik på periodiske undersøgelser bære identifikationsnummeret på det organ, der har foretaget de periodiske undersøgelser af udstyret, for at angive at udstyret fortsat kan anvendes. Stk. 2. Ved fornyet overensstemmelsesvurdering samt ved periodiske undersøgelser anbringes det bemyndigede eller det godkendte organs identifikationsnummer på det bemyndigede organs ansvar, af det bemyndigede organ selv, af fabrikanten, fabrikantens etablerede repræsentant i Den Europæiske Union eller af ejeren, ejerens etablerede repræsentant i Den Europæiske Union eller af indehaveren. Identifikationsnummeret anbringes således, at det er synligt
ikke kan fjernes. Stk. 3. Udstyret må ikke forsynes med mærkning, som kan medføre, at betydningen eller den grafiske udformning af det mærke, der foreskrives i bekendtgørelsen, kan misforstås. Al anden mærkning kan anbringes på udstyr, forudsat det ikke gør mærkningen efter bilag 10 mindre tydelig
vanskeligere at læse. § 73. Transportable beholdere
tanke skal opbevares på forsvarlig måde, således at de er til mindst mulig fare for omgivelserne, ikke udsættes for beskadigelse eller anden overlast
let kan fjernes i tilfælde af brand. De skal om fornødent være sikret mod uvedkommendes adgang. § 74. Under opbevaring må transportable beholdere
tanke ikke udsættes for anden opvarmning, end de er beregnet for. Stk. 2. Transportable beholdere
tanke med fordråbet indhold skal beskyttes mod opvarmning, således at temperaturen i beholderen ikke kan overskride 65º C. § 75. Håndtering
anden transport af transportable beholdere
tanke skal ske på en måde, så de ikke lider overlast. § 76. Under tømning
anden brug skal transportable beholdere
tanke være forsvarligt placeret under hensyn til de omgivende forhold
være sikret mod væltning, rulning
nedstyrtning. Stk.
opstillingen skal ske efter reglerne i bekendtgørelse om faste offshoreanlægs
rørledningers konstruktion, indretning
udstyr. § 77. Tømning
anden brug af transportable beholdere
tanke skal ske på forsvarlig måde
i øvrigt i overensstemmelse med den anvisning, leverandøren af indholdet har givet. Tømningen må ikke fremskyndes med åben ild eller anden opvarmning, der kan forårsage farlig trykstigning. Stk. 2. Omfyldning fra en transportabel beholder til en anden transportabel beholder må ikke finde sted. Dog kan bruger omfylde egne transportable beholdere, der er omfattet § 70, nr. 1,
som opfylder kravene i § 16, stk. 1
2,
19 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om transportabelt trykbærende udstyr, hvis indholdet består af sammentrykkede, stabile gasser, f.eks. nitrogen
argon, eller atmosfærisk luft. Det skal sikres, at trykket i den transportable beholder ikke kan over-stige det tryk, den ifølge sin mærkning er beregnet for. §
vedligeholdelse skal i nødvendigt omfang foreligge skriftligt på dansk, eller hvis sikkerhedsmæssige forhold taler herfor, på andet sprog
let tilgængeligt for de ansatte. § 79. Under anvendelse skal brugeren med passende mellemrum påse, at den transportable beholder eller tanken med armatur
tilbehør er i forsvarlig stand. Stk.
gøres farefri. § 81. Ved enhver sprængning eller andet alvorligt uheld med en transportabel beholder eller en tank skal den driftsansvarlige virksomhed straks foretage underretning, afspærring, anmeldelse m.v. efter bekendtgørelse om registrering
anmeldelse af arbejdsskader efter offshoresikkerhedsloven (anmeldebekendtgørelsen). § 82. Bærbare ildslukkere
flasker til indåndingsapparater, undtagen bærbare ildslukkere med mindre end 2 kg slukningsmiddel, skal periodisk undersøges efter tilsvarende regler, som anført i ADR/RID-konventionerne. Periodisk undersøgelse skal foretages hvert 5. år, for CO2-ildslukkere dog hvert 10. år. Skum-
vandildslukkere, der ikke er trykladede, skal besigtiges indvendigt 1 gang om året. § 83. Anvendelse af en type armatur
tilbehør, for hvilke der ikke findes anerkendte standarder eller tekniske regler, skal være godkendt af Energistyrelsen eller af en tilsvarende myndighed eller institution i et andet land i EU eller EØS-medlemslandene. § 84. Armatur
tilbehør skal være anbragt
sikret imod overlast under transport af den transportable beholder. Kapitel 9 Elektrisk udstyr § 85. Drift af stærkstrømsanlæg
elektrisk materiel skal finde sted i overensstemmelse med bestemmelserne i 1) lov om elektriske stærkstrømsanlæg
elektrisk materiel, 2) lov om autorisation af elinstallatører m.v.
3) regler udstedt i medfør heraf. Stk. 2. Energistyrelsen varetager de kontrol-
tilsynsopgaver, der i henhold til de love
regler nævnt i stk. 1 påhviler vedkommende myndigheder. Kapitel 10 Elevatorer m.v. Anvendelse
opstilling af elevatorer m.v. § 86. Ved anvendelse
opstilling af elevatorer m.v. finder bestemmelserne i §§ 1-42
50 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse
opstilling af elevatorer m.v. anvendelse. Stk. 2. Energistyrelsen varetager de opgaver, der i henhold til bestemmelserne nævnt i stk. 1 påhviler Arbejdstilsynet. Ombygning
væsentlig reparation af elevatorer m.v. § 87. Ved ombygning
væsentlig reparation af elevatorer m.v. finder bestemmelserne i §§ 1-10
14 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om ombygning
væsentlig reparation af elevatorer m.v. anvendelse. Stk.
rørledningers konstruktion, indretning
udstyr, midlertidigt benyttes af to personer. Detaljeret plan for de nævnte arbejder, omfattende beskrivelse af arbejdet, dettes varighed samt antallet af overnattende personer på off-shoreanlægget, skal forelægges for Energistyrelsen. Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan kun gives, hvis kammeret er passende indrettet herfor
herunder har selvstændigt badeværelse. Endvidere skal de øvrige faciliteter i indkvarteringen, såsom rekreationsrum, omklædningsrum, garderobeforhold m.v., være rimelige i forhold til forøgelsen af antallet af overnattende personer. Stk. 3. Energistyrelsen kan tillade, at kamre på offshoreanlæg, der har driftstilladelse fra før 1988,
hvor kamrene er tilladt anvendt til samtidig indkvartering for to personer, i situationerne nævnt i stk. 1
på betingelserne nævnt i stk. 2 midlertidigt benyttes af 3 personer. Afsnit IV Afsluttende bestemmelser Kapitel 12 Dispensation
klage § 89. Energistyrelsen kan, hvor særlige forhold foreligger, dispensere fra denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt
sikkerheds-
sundhedsmæssigt forsvarligt samt i det omfang, det er foreneligt med de direktiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse, samt eventuelle EU-forordninger, der gælder for bekendtgørelsens anvendelsesområde. §
7, §§ 7-27, 30-40, § 42, stk. 1, §§ 44-46, § 47, stk. 1
2, § 48, stk. 1, §§ 50, 52-69, 71-75, § 76, stk. 1
4,
-85, 2) overtræder de bestemmelser, der henvises til i §§ 86
87, i det omfang bestemmelserne er strafbelagte efter lov om arbejdsmiljø, eller 3) tilsidesætter vilkår for tilladelser, godkendelser, anerkendelser, bemyndigelser
udpegninger efter bekendtgørelsen. Stk.
bilag 4, pkt. A.2., A.3.
B, kundgøres ikke i Lovtidende, men kundgøres ved, at de pågældende internationale vedtagelser ligger til gennemsyn hos Energistyrelsen. Overgangsbestemmelser §
hydroforer med produkttal mellem 1000
10.000 efter retningslinjerne i bilag 5, pkt. 2.1.
2.
arbejdsprocesser 1. Agenser. 1.1 Fysiske agenser Når fysiske agenser anses for at være agenser, som medfører læsioner på fostret
/eller kan medføre, at moderkagen river sig løs, navnlig 1) stød, vibrationer eller bevægelser, 2) manuel håndtering af tunge byrder, der kan indebære risici, navnlig for ryg
lænd, 3) støj, 4) ioniserende stråling, 5) ikke-ioniserende stråling, 6) ekstrem kulde
varme samt 7) bevægelser
stillinger (herunder stående-gående arbejde), omplaceringer - enten inden for eller uden for virksomheden - psykisk
fysisk træthed
andre fysiske
psykiske belastninger i forbindelse med den ansattes arbejdsopgaver. 1.2. Biologiske agenser. Biologiske agenser fra risikogruppe 2, 3
4, jf. bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. når disse agenser eller de terapeutiske foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse hermed, er farlige for den gravides
fostrets sundhed. 1.3. Kemiske agenser. Følgende kemiske agenser, hvis det er erkendt, at de er farlige for den gravide
fostrets sundhed: 1) stoffer
materialer, der skal klassificeres
mærkes med R40, R45, R46, R61, R63
R64 efter de regler om klassificering
mærkning, fastsat af Miljøministeriet, 2) stoffer
materialer, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af stoffer
materialer (kemiske agenser) på offshoreanlæg m.v., 3) bekæmpelsesmidler, 4) narkosegasser, 5) kviksølv
kviksølvforbindelser, 6) mitosehæmmende lægemidler, 7) carbonmonoxid
8) kemiske agenser, som bevisligt medfører en farlig optagelse gennem huden. 2. Processer. Arbejdsprocesser med kræftfremkaldende stoffer
materialer, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af stoffer
materialer (kemiske agenser) på offshoreanlæg m.v., når disse anses for at være farlige for den gravide eller fostrets sundhed. B. Agenser, der kan udgøre en særlig risiko for gravide.
- rubeolevirus, medmindre der foreligger bevis for, at den gravide ansatte er beskyttet i tilstrækkelig grad mod disse agenser, fordi hun er immun over for dem. 3. Kemiske agenser - Bly
blyforbindelser, hvis der er risiko for, at disse agenser optages i den menneskelige organisme. Bilag 2 Bestemmelser om anvendelse af udstyr, jf. § 10, stk. 6 1. Bestemmelser vedrørende anvendelse af mobilt udstyr, herunder selvkørende udstyr 1.1 Selvkørende udstyr må kun føres af ansatte, der har modtaget passende oplæring i sikker kørsel med sådant udstyr. 1.2 Hvis udstyr bevæger sig i et arbejdsområde, skal der udarbejdes passende færdselsregler,
disse skal følges. 1.3 Der skal træffes foranstaltninger i forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse, således at det undgås, at gående befinder sig i samme område som selvkørende udstyr. Hvis det er nødvendigt for en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet, at der er gående til stede, skal der træffes passende foranstaltninger for at undgå, at de kommer til skade. 1.4 Transport af personer på mekanisk drevet mobile udstyr må kun finde sted, hvis personerne er anbragt på pladser, der er sikre
er beregnet til sådan transport. Hvis der skal udføres arbejde under kørslen, skal hastigheden om nødvendigt tilpasses. 1.5 Et mobilt udstyr med forbrændingsmotor må kun anvendes i arbejdsområder, hvis det er sikret, at der i tilstrækkeligt omfang er luft til stede, der ikke indebærer nogen risiko for de ansattes sikkerhed
sundhed. 2. Bestemmelser vedrørende udstyr, der anvendes til løft af byrder Generelt 2.1 Et demonterbart eller mobilt udstyr, der anvendes til løft af byrder, skal anvendes således, at det sikres, at redskabet under alle påregnelige forhold er stabilt under brugen under hensyntagen til underlagets art. 2.2 Løft af personer må kun foretages med udstyr
tilbehør, der er beregnet til dette formål. Når der er ansatte til stede på udstyr, der anvendes til løft af byrder, skal betjeningspladsen hele tiden være bemandet. De ansatte, der løftes, skal være i besiddelse af et sikkert kommunikations-middel. Det skal sikres, at de pågældende ansatte kan evakueres i en faresituation. 2.3 Der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at ansatte ikke opholder sig under ophængte byrder, medmindre dette er nødvendigt for en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet. Byrder må ikke føres hen over arbejdsområder, hvor der normalt opholder sig ansatte, hvis disse områder ikke er beskyttede. Hvis dette imidlertid er nødvendigt for en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet, skal der fastlægges
anvendes passende procedurer. 2.4 Hejse-
løftetilbehør skal vælges, så det passer til de byrder, der skal håndteres, til gribepunkter, til anhugningsgrej
til vejrforhold,
under hensyntagen til hvorledes ophængningen i stropper fungerer
anvendes. Aggregater omfattende forskelligt løftetilbehør skal, hvis det ikke demonteres efter anvendelsen, mærkes tydeligt, således at brugeren får oplysninger om de tekniske egenskaber. 2.5 Hejse-
løftetilbehør skal opbevares på en måde, der sikrer, at det ikke beskadiges eller ødelægges. Udstyr, der anvendes til løft af ikke-styrede byrder 2.6 Hvis to eller flere enheder af udstyr, der anvendes til løft af ikke-styrede byrder, installeres eller monteres på en arbejdsplads på en sådan måde, at deres arbejdsfelter overlapper hinanden, skal der træffes passende foranstaltninger for at undgå, at forskellige byrder
/eller forskellige dele af udstyr støder mod hinanden. 2.7 Når et mobilt udstyr anvendes til løft af ikke-styrede byrder, skal der træffes foranstaltninger for at undgå, at udstyret kan vippe eller vælte samt, hvis det er relevant, at det kan forskubbe sig eller glide. Det skal kontrolleres, at disse foranstaltninger virker efter hensigten. 2.8 Hvis operatøren af udstyr, der anvendes til løft af ikke-styrede byrder, ikke er i stand til hverken direkte eller ved hjælp af hjælpeanordninger, der giver ham de fornødne informationer, at observere hele byrdens bevægelsesbane, skal han assisteres af en signalgivende person,
arbejdet skal tilrettelægges således, at man undgår kollisioner, der kan bringe de ansatte i fare. 2.9 Arbejdet skal tilrettelægges således, at en ansat under fuld sikkerhed kan fastgøre eller løsne en byrde ved håndkraft, idet den pågældende ansatte navnlig skal bevare den direkte eller indirekte kontrol over operationen. 2.10 Alle løfteoperationer skal planlægges korrekt, overvåges på passende måde
udføres med henblik på at beskytte de ansattes sikkerhed. Især hvis en byrde skal løftes samtidig af to eller flere enheder af udstyr, der anvendes til løft af ikke-styrede byrder, skal der fastlægges
anvendes en arbejdsprocedure, således at der sikres en hensigtsmæssig koordinering operatørerne imellem. 2.11 Hvis udstyr, der anvendes til løft af ikke-styrede byrder, ikke kan holde fast på disse byrder ved helt eller delvist energisvigt, skal der træffes passende foranstaltninger for at hindre, at de ansatte udsættes for risici som følge heraf. Ophængte byrder skal hele tiden være under opsyn, medmindre adgangen til det farlige område er spærret,
byrden er ophængt
fastholdt på fuldt betryggende måde. 2.12 Udendørs brug af udstyr, der anvendes til løft af ikke-styrede byrder, skal afbrydes med det samme, hvis de meteorologiske forhold bliver så dårlige, at det går ud over funktionssikkerheden,
de ansatte således udsættes for risici. Der skal træffes passende beskyttelsesforanstaltninger, især til sikring af udstyret mod væltning, for at forhindre at de ansatte udsættes for risici. 3. Bestemmelser for brug af udstyr, der stilles til rådighed til midlertidigt arbejde i højden(hentet fra Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler) Generelle bestemmelser 3.1 . Ved midlertidigt arbejde i højden skal der altid vælges det udstyr, som er bedst egnet,
som sikrer ergonomisk hensigtsmæssige forhold. 3.2 . Udstyret skal være dimensioneret under hensyn til arbejdets karakter, således at det kan modstå forudsigelige påvirkninger,
således at de ansatte kan arbejde
færdes i sikkerhed. 3.3 . Udstyr der anvendes til midlertidigt arbejde, ophold eller færdsel i højden, skal være egnet
tilpasset hertil, så de sikkerheds-
sundhedsmæssige risici ved anvendelsen er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. Dette skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal anvendes, samt de risici, der måtte opstå ved anvendelsen af det pågældende udstyr. 3.4 . Udstyret skal altid være anbragt på et plant
bæredygtigt underlag. 3.5 . Foranstaltninger til kollektiv beskyttelse skal gå forud for foranstaltninger til individuel beskyttelse. 3.6 . Under hensyn til den type udstyr der vælges, fastlægges det, hvilke forholdsregler, der bedst kan minimere de risici, de ansatte udsættes for, når de bruger denne type udstyr. Om nødvendigt må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der installeres sikkerhedsforanstaltninger. Disse sikkerhedsforanstaltninger skal være indrettet på en sådan måde
have den fornødne styrke til, at de kan hindre eller standse fald fra højder
så vidt muligt forebygge, at de ansatte kommer til skade. 3.7 . Sikkerhedsforanstaltninger må kun være gennembrudt på steder med adgang til
fra trapper eller stiger. 3.8. Når det i forbindelse med udførelsen af en særlig arbejdsopgave er nødvendigt midlertidigt at fjerne en kollektiv sikkerhedsforanstaltning, træffes der til erstatning herfor andre effektive sikkerhedsforanstaltninger. Arbejdet må ikke udføres, før disse foranstaltninger er truffet. Når den særlige arbejdsopgave er afsluttet endeligt eller hvis arbejdspladsen midlertidigt forlades, genetableres den kollektive sikkerhedsforanstaltning. 3.9 . Valget af den mest hensigtsmæssige type adgangsvej til midlertidige arbejdsplatforme i højden foretages under hensyn til, hvor ofte
i hvor lang tid adgangsvejen skal bruges,
hvor højt den skal kunne nå op. Den valgte type adgangsvej skal kunne bruges til evakuering i tilfælde af over-hængende fare. Passagen fra adgangsveje til
fra arbejdsplatforme, dæk eller gangbroer må ikke frembyde yderligere faldrisici. 3.10 . Midlertidigt arbejde i højden må kun udføres, når vejrforholdene ikke udgør en risiko for de ansattes sikkerhed
sundhed. Stilladser 3.11 . Hvis stilladset ikke er opstillet i en standardopstilling efter den pågældende stilladstypes brugsanvisning, skal der for den valgte stilladskonstruktion foreligge en konstruktionsberegning, der indeholder specifikation over den påtænkte opstilling. Konstruktionsberegningen skal indeholde en styrke-
stabilitetsberegning. 3.12 . En brugsanvisning, som tager hensyn til opstillingen af det valgte stillads, skal udarbejdes af en særligt sagkyndig person. Brugsanvisningen skal indeholde vejledning i opstilling, ændring i opstilling, nedtagning
brug. Brugsanvisningen kan være en leverandørbrugsanvisning. I disse tilfælde skal den være suppleret med oplysninger om særlige detaljer vedrørende det konkrete stillads, hvis opstillingen, nedtagningen eller brugen afviger fra den beskrevne fremgangsmåde i leverandørbrugsanvisningen. 3.13 . Stilladset skal være opstillet forsvarligt under hensyn til arbejdets art, understøttelsesforhold, fastgørelsesforhold, påregnelige belastninger, herunder vejrforhold,
andre forhold, der måtte have betydning for stilladsets stabilitet
bæreevne. 3.14 . Stilladsets underlag skal være stabilt. Stilladsets støttepunkter skal hvile på hele støttefladen. En opklodsning må ikke være over 0,2 meter høj. Større niveauforskelle skal udlignes med indstillelige understøtninger eller anden forsvarlig konstruktion. 3.15 . Hvis der på et stillads monteres særligt udstyr, skal der tages forholdsregler, der sikrer stilladsets styrke
stabilitet. 3.16 . Til opstilling af et stillads må kun anvendes dele, der hører til samme stilladssystem, eller som er åbenbart egnede til at kombineres. De enkelte stilladsdeles samling
fastholdelse skal være forsvarligt udført. Stilladsskruetvinger skal være egnede,
må kun anvendes, hvis stilladssystemets egne dele, eller dele, som er åbenbart egnede til at kombineres, ikke umiddelbart kan anvendes. Det skal sikres, at de anvendte dele er i forsvarlig stand. 3.17 . Stilladsdæk , der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være dimensionerede, have en form
placering, så de sikkerhedsmæssige risici ved anvendelsen er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. Afstanden fra et belastet dæk til fodlisten må ikke overstige 30 mm. Der skal til de enkelte stilladsdæk være forsvarligt udførte
hensigtsmæssigt beliggende
udformede adgangsveje. 3.18 . Rullestilladser skal være forsynet med passende anordninger, som forhindrer utilsigtet bevægelse, når der udføres arbejde i højden fra det. 3.19 . Et stillads skal have en hensigtsmæssig bredde
udformning under hensyn til anvendelsen. Redskaber
materialer skal kunne anbringes så alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert
med forsvarlige arbejdsstillinger
-bevægelser. 3.20 . Stilladsdæk, adgangsveje, gangbroer
lignende skal være forsynet med rækværk, jf. pkt. 3.21, eller anden effektiv afspærring overalt, hvor der kan ske fald på mere end 2 meter til det omgivende underlag. Der skal tillige træffes sikkerhedsforanstaltninger, hvor der er mindre faldhøjde, hvis der på grund af arbejdets art er særlig fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare. 3.21 . Rækværk efter pkt. 3.20 skal have fornøden styrke
være forsvarligt udført. Rækværket kan bestå af håndliste i 1 meters højde, knæliste i 0,5 meters højde
fodliste der er mindst 15 cm. Rækværket kan
så bestå af anden afskærmning, hvis dette sikrer på tilsvarende vis. Ved lavere faldhøjde kan knæliste
fodliste undlades, med mindre undladelsen udgør en særlig fare. 3.22 . Rækværk efter pkt. 3.20 kan undlades, hvor stilladsdæk o.l. følger en fast del af offshoreanlægget af mindst samme højde som rækværk, eller hvor der er anden ligeså effektiv sikring mod nedstyrtning. Afstand mellem stilladsdæk
offshoreanlægsdel eller anden sikring mod nedstyrtning må normalt ikke overstige 0,3 meter. 3.23 . Opstilling, ændring af opstilling
nedtagning af stilladser i større omfang skal foregå under ledelse af en særligt sagkyndig person
af ansatte, der har modtaget en særligt fyldestgørende instruktion i opstilling, ændring af opstilling
nedtagning af stilladser. Den person, der leder arbejdet,
de berørte ansatte skal råde over brugsanvisningen, jf. pkt. 3.12. 3.24 . Ved opstilling, ændring af opstilling
nedtagning af stilladser højere end 3 meter må der kun beskæftiges personer, der har gennemgået en særlig uddannelse, eller som på grund af deres faglige uddannelse er kvalificeret til at opstille den pågældende stilladstype. 3.25 . Ansatte, der inden den 15. juli 2006 har gennemført
bestået kursus om kompetenceafklaring for erfarne stilladsopstillere, udarbejdet af arbejdsmarkedets parter, må dog tilsvarende opstille, ændre opstilling
nedtage stilladser højere end 3 meter. 3.26 . Ved opstilling, ændring af opstilling
nedtagning af stilladser lavere end eller på 3 meter må der kun beskæftiges ansatte, der har modtaget en særligt fyldestgørende instruktion, navnlig for så vidt angår 1) forståelse af opstillings-, nedtagnings-
ændringsvejledningen for de pågældende stilladser, 2) sikkerhed under opstilling, nedtagning
ændring af de pågældende stilladser, 3) foranstaltninger til forebyggelse af risikoen for, at personer eller genstande styrter ned, 4) sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af ændringer i vejrforholdene, som kunne bringe de pågældende stilladsers sikkerhed i fare, 5) tilladte belastningsforhold
6) andre risici i forbindelse med ovennævnte opstilling, nedtagning
ændring. 3.27 . Det skal sikres, at eftersyn af stilladser kun foretages af personer, der har kendskab til
erfa-ring i opstilling
ændring af opstilling af stilladser. Efter foretaget eftersyn påtegnes skiltet jf. pkt. 3.
anden form for signalgivning. Disse dele afspærres fysisk for at forhindre adgang til farezonen. 3.30 . Under brugen af et stillads skal det sikres, at stilladset ikke anvendes til arbejdsfunktioner, som det ikke er egnet til. Det skal videre sikres, at materialer anbringes, så de ikke frembyder fare, ligesom der skal holdes god orden på
omkring stilladset. 3.31 . Op-
nedgang samt anden færdsel på stilladset må kun foregå ad de dele af stilladset, der er indrettet hertil, eller ad andre ligeså forsvarlige adgangs-
færdselsveje. 3.32 . Opgangshuller skal være forsynet med overdækning eller afspærring, der har sikring mod utilsigtet åbning. På stilladsdæk , hvor der arbejdes, skal opgangshuller holdes lukkede eller afspærrede. 3.33 . Stilladser, der er højere end 5 meter
længere end 10 meter,
som skal benyttes af flere end 2 personer samtidigt, skal have separate opgangsfelter, med mindre det ikke er teknisk eller praktisk muligt. 3.34 . Der må ikke på stilladsdæk arbejdes fra stiger, bukkestilladser eller andre løse genstande. Hvis det er nødvendigt med ekstra arbejdshøjde på et stilladsdæk, må denne kun etableres med anvendelse af egnet materiel, som skal fastgøres forsvarligt. Adgangen til den ekstra arbejdshøjde skal være forsvarlig,
der skal være truffet sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning fra den ekstra arbejdshøjde i overensstemmelse med pkt. 3.20-3.22
pkt. 3.32. 3.35 . Ved et stillads, der opstilles på et areal med risiko for påkørsel, skal der træffes foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede, f. eks. passende afskærmning eller markering. 3.36 . Hvor der er risiko for, at genstande eller materialer kan falde ned fra stilladset, skal der træffes passende foranstaltninger til sikring af omgivelserne, f. eks. ved afspærring eller afskærmning. Stiger 3.37 . Brug af stige som arbejdsplatform til udførelse af arbejde i højden skal begrænses til situationer, hvor det under hensyntagen til pkt. 3.1-3.5 ikke vil være hensigtsmæssigt at bruge andet, mere sikkert udstyr, fordi risikoen er så ringe,
enten fordi brugen er kortvarig, eller fordi der foreligger eksisterende begrænsninger på arbejdspladsen, som ikke kan ændres. 3.38 . Stiger skal opstilles på en sådan måde, at deres stabilitet er sikret under brugen. Løse stiger skal støtte på et stabilt, bæredygtigt,
fast underlag af passende størrelse, så trinene er i vandret position. Hængestiger skal fastgøres forsvarligt,
, bortset fra rebstiger, således at de ikke kan forskubbe sig,
svingninger undgås. 3.39 . Løse stiger skal sikres mod udskridning under brug, enten ved at vangerne fastgøres foroven eller forneden eller ved hjælp af en skridsikker anordning eller på en anden, lige så effektiv måde. 3.40 . Der må kun transporteres lette
lethåndterlige byrder
værktøj ad løse stiger. 3.41 . Adgangsstiger skal være tilstrækkeligt meget højere end adgangsniveauet, således at stigens øverste del kan tjene som støtte ved færdsel til
fra stigen, med mindre der er et andet sikkert holdepunkt. 3.42 . Stiger bestående af flere sektioner
skydestiger skal bruges på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at de forskellige sektioner ikke kan bevæge sig i forhold til hinanden under brugen. 3.43 . Lavetstiger skal sikres inden ibrugtagning. 3.44 . Stiger skal bruges således, at den ansatte til enhver tid har et sikkert støttepunkt
et sikkert holdepunkt til rådighed. Navnlig skal den ansatte have et sikkert holdepunkt, selv om han bærer noget i hånden, medens han befinder sig på en stige. Rapelling (Rebunderstøttet arbejde) 3.45 . Rapelling (brug af rebunderstøttet udstyr) må kun anvendes under omstændigheder, hvor arbejdet ifølge risikovurderingen, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed
sundhed på offshoreanlæg, kan udføres sikkert,
hvor brugen af andet, mere sikkert udstyr ikke er hensigtsmæssig. På baggrund af risikovurderingen
især under hensyn til arbejdets varighed
de ergonomiske begrænsninger skal der være en passende indrettet stol. 3.46 . Rapelling (brug af rebunderstøttet udstyr) skal opfylde følgende betingelser: 1) Der skal bruges mindst to reb med hver sit selvstændige forankringspunkt; det ene benyttes som adgangsvej ved op-
nedfiring samt som bærereb (arbejdsreb)
det andet som sikkerhedsreb (sikringsreb). 2) De ansatte skal udstyres med
bruge en egnet klatresele, som skal forbinde dem til sikkerhedsrebet. 3) Bærerebet skal være forsynet med en sikker klatre-
nedfiringsmekanisme
skal have et automatisk blokeringssystem, således at fald hindres i tilfælde af, at brugeren mister kontrollen over sine bevægelser. Sikkerhedsrebet skal være udstyret med en bevægelig faldsikringsanordning, der følger den ansattes bevægelser. 4) Værktøj
andet tilbehør, der bruges af de ansatte, skal være fastgjort til deres klatresele eller til deres stol eller sikret på anden passende måde. 5) Arbejdet skal planlægges
overvåges effektivt, således at de ansatte omgående kan få hjælp, hvis der er brug for det. 6) De pågældende ansatte skal modtage en særligt fyldestgørende instruktion i udførelsen af det pågældende arbejde, især i de relevante redningsprocedurer. 3.47 . Under særlige forhold kan anvendelse af et enkelt reb tillades, hvis det på baggrund af en risikovurdering kan fastslås, at anvendelse af endnu et reb ville gøre arbejdet farligere,
hvis der er truffet passende sikkerhedsforanstaltninger. Bilag 3 Prøvningsorganer. Prøvningsorganet skal være akkrediteret af Den Danske Akkrediterings-
Metrologifond, DA-NAK eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Akkrediteringsområdet skal omfatte modul G (EF-enhedsverifikation), jf. bilag III til Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 97/23/EF, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. Disse regler er sat i kraft for faste offshoreanlæg, jf. bekendtgørelse om faste offshoreanlægs
rørledningers konstruktion, indretning
udstyr. Prøvningsorganet skal opfylde minimumskravene i ovenstående direktivs bilag IV, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. Disse regler er sat i kraft for faste offshoreanlæg, jf. bekendtgørelse om faste offshoreanlægs
rørledningers konstruktion, indretning
udstyr. Prøvningsorganer, som ønsker akkreditering til verifikation i forbindelse med reparation, skal herudover råde over kvalificeret personale, som er i stand til at vurdere, om årsagen til en reparation er begrundet i konstruktionsmæssige fejl, som skal udbedres. Sådanne fejl kan være uhensigtsmæssigt konstruktionsgrundlag, herunder valg af materialer, fremstilling, opstilling, anvendelse m.m. Bilag 4 Inspektionsorganer
certificeringsorganer A. Inspektionsorganer 1. Akkrediteringsområde Akkrediteringsområdet for et inspektionsorgan skal mindst omfatte inspektionsopgaverne opstillingskontrol
periodiske undersøgelser. 2. Personale
organisering Inspektionsorganet skal anvende kvalificeret personale med tilstrækkelig viden om trykbeholderes sikkerhed
udrustning, så de kan udføre
afrapportere arbejdet korrekt. Personalet skal have fornøden dokumenteret viden om teknologier anvendt i forbindelse med indretning af det udstyr, som skal kontrolleres, herunder kendskab til normer
standarder for produkter, for materialer, for sammenføjning (svejsning m.v.)
for prøvning. Personalets kvalificering
arbejdets organisering skal ske efter retningslinjer svarende til kravene til VT i DS/EN 473:2002 ”Ikke-destruktiv prøvning – Kvalificering
certificering af NDT-personale – Generelle principper”, afsnit 5.3, afsnit 6.1, afsnit 6.2, afsnit 6.3
afsnit 7. Varigheden af den teoretiske uddannelse henholdsvis praktiske erfaring skal tilpasses de aktuelle inspektionsopgaver. Inspektionsorganets personale skal udføre
afrapportere arbejdet efter følgende retningslinjer for kategorisering af personalet: Inspektionsopgave Niveau (efter DS/EN 473:2002 som anført ovenfor) 1. Opstillingskontrol af trykbeholdere
enheder 1 (for enkle udstyr) eller 2 eller 3 2. Periodisk undersøgelse af trykbeholdere, rørsystemer
enheder 1 (for enkle udstyr) eller 2 eller 3
brudmekanik, m.v., jf. bilag 5, afsnit 3.2 3
4) trykprøvning med høje tryk.
bilag 7, skal certificeringsorganet være akkrediteret efter DS/EN 45012:1998 eller DS/EN ISO/IEC 17021:2006. Certificeringsorganet skal have personale med fornøden dokumenteret viden om teknologier anvendt i forbindelse med indretning af det udstyr, som skal kontrolleres, herunder kendskab til normer
standarder for produkter, for materialer, for sammenføjning (svejsning m.v.)
for prøvning. Dette personale skal være kvalificeret efter retningslinjerne i afsnit A 2 til opgaverne med periodiske undersøgelser. Bilag 5 Inspektionsopgaver
i bekendtgørelse om faste offshoreanlægs
rørledningers konstruktion, indretning
udstyr, 2) at der foreligger fyldestgørende dokumentation for fremstillingen, 3) at udstyret er behørigt mærket, 4) at udstyret ikke har lidt skade under eventuel transport, 5) at besigtigelse efter § 66 er foretaget i tilfælde af flytning, 6) at bestemmelserne i § 55 er opfyldt, 7) at udstyret ikke kan blive udsat for andre påvirkninger, end det er beregnet
sikret til,
8) at de særlige krav til opstilling
brug af enkelte typer trykbærende udstyr i bilag 6
bilag 8 er overholdt. Hvis kontrollen viser, at kravene er opfyldte, bestemmes besigtigelsestidspunktet
eventuelt tryk-prøvningstidspunktet
datoen (datoerne) påføres et besigtigelsesskilt (evt. flere skilte) eller den anden dokumentation, jf. § 53, stk. 2. Endvidere noteres resultatet i journalen. Udstyret kan herefter tages i brug. Hvis kontrollen viser, at kravene ikke er opfyldte, meddeles dette til brugeren med en udførlig begrundelse. Da næste besigtigelsestidspunkt ikke kan bestemmes, førend manglerne er afhjulpet, kan besigtigelsesskilt ikke udfyldes,
udstyret ikke tages i brug.
trykprøvning foretages efter pkt. 2.1-2.3. 2.1 Eftersyn Ved eftersyn, som kan foretages, mens udstyret er i drift, skal det i det omfang det er relevant særligt kontrolleres, 1) at ryddeligheden på opstillingsstedet er tilfredsstillende, 2) at udstyret fortsat er opstillet i overensstemmelse med § 52
med bekendtgørelse om faste offshoreanlægs
rørledningers konstruktion, indretning
udstyr, 3) at udstyret kun udsættes for de påvirkninger, det er beregnet til i sin forudsatte levetid, herunder især, at det ikke udsættes for utilsigtede vibrationer, udmattelsespåvirkninger eller lignende, 4) at der ikke forekommer utætheder af betydning for sikkerheden, 5) at der ikke konstateres skader, som nødvendiggør en reparation, 6) at sikkerhedsudstyret fungerer tilfredsstillende; i tvivlstilfælde eller hvis særlige forhold gør det nødvendigt kan det være nødvendigt at undersøge sikkerhedsudstyret under et driftsstop, 7) at forudsatte regelmæssige funktionsprøver udføres; i tvivlstilfælde kan en funktionsprøve forlanges udført, 8) at alarmer m.v. fungerer tilfredsstillende, 9) at særlige betingelser for brugen
anvendelsen er opfyldt,
10) at betjeningspersonalet har de fornødne kvalifikationer. Hvis kontrollen viser, at kravene er opfyldte, noteres resultatet i journalen. Hvis kontrollen viser, at kravene ikke er opfyldte, meddeles dette til brugeren med en udførlig begrundelse. 2.2 Besigtigelse Forud for en besigtigelse skal udstyret være forberedt til besigtigelsen, herunder rengøring, evt. fjernelse af skadelige belægninger, f.eks. kedelsten,
eventuelt udluftninger, så besigtigelsen kan foretages sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Trykbeholdere besigtiges både ind-
udvendigt, medmindre der er fastsat andet for det enkelte udstyr, jf. § 62. Rørsystemer besigtiges kun udvendigt. Besigtigelse udføres som hovedregel som en direkte visuel undersøgelse af alle de trykbærende flader. Det kan være nødvendigt at supplere den visuelle undersøgelse med en passende NDT undersøgelse i tvivlstilfælde eller på grund af udstyrets særlige konstruktion eller som anført herunder. Hvis den trykbærende flade er dækket af murværk, isolering
lignende foranstaltninger, kan besigtigelsen udføres stikprøvevis på de pågældende flader, hvis omstændighederne
erfaringen taler herfor. Ved besigtigelsen skal det i det omfang, det er relevant, særligt kontrolleres, at der ikke forekommer uacceptable tilstande, herunder 1) at der ikke forekommer utilladelig fladetæring, 2) at der ikke forekommer utilladelige deformationer, 3) at der ikke forekommer revner, 4) at der ved udstyr, hvor der erfaringsmæssigt er risiko for spændingskorrosion undersøges herfor, 5) at der ved udstyr anvendt i det pågældende materiales krybeområde i god tid er udarbejdet et program for krybeundersøgelser
i givet fald, at undersøgelser er udført, 6) at der ved udstyr, hvor materialets udmattelsesstyrke har været en vigtig faktor i konstruktions-fasen, i god tid er udarbejdet et program for udmattelsesundersøgelser
i givet fald, at undersøgelser er udført,
7) at sikkerhedsudstyret er indstillet korrekt. Hvis kontrollen viser, at kravene er opfyldte, bestemmes næste besigtigelsestidspunkt efter § 62
besigtigelsesdatoen påføres besigtigelsesskiltet eller anden dokumentation, jf. § 53. Endvidere noteres resultatet i journalen. Hvis kontrollen viser, at kravene ikke er opfyldte, meddeles dette til brugeren med en udførlig begrundelse. 2.3 Trykprøvning. Forud for en trykprøvning skal udstyret være forberedt dertil, så trykprøvningen kan foretages sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Trykprøvningen foretages med vand af passende kvalitet
eventuelle luftlommer skal være fjernet. Prøvningstrykket skal være mindst 1,3 gange indstillingstrykket. Trykket måles med en kontrol-trykmåler med en nøjagtighed svarende til klasse 0,6 eller bedre. Prøvningstrykket holdes så længe, at det er muligt at udføre den visuelle kontrol for utætheder, jf. nedenfor, dog mindst 10 minutter. Ved høje prøvningstryk over 100 bar skal trykket dog sænkes til indstillingstrykket før den visuelle kontrol på grund af risikoen for en farlig vand jetstråle. I forbindelse med trykprøvningen skal det kontrolleres visuelt, at der ikke forekommer utætheder under tryksætningen,
at prøvningen ikke medfører synlige blivende deformationer. Hvis kontrollen viser, at kravene er opfyldte, bestemmes næste trykprøvningstidspunkt efter § 62,
datoen påføres besigtigelsesskiltet eller anden dokumentation, jf. §
om 4) eventuelle begrænsninger i anvendelsen (tryk, temperatur, personadgang, m.v.) Hvis det vurderes, at fortsat brug ikke kan ske under overholdelse af ALARP-princippet, meddeles dette til brugeren. Bilag 6 Særlige krav til opstilling
brug af enkelte typer trykbærende udstyr. Særlige krav til opstilling
brug af trykbeholdere
rørsystemer i kontrolklasse A
B er påkrævet i forhold til enkelte typer
størrelser af beholdere, f.eks. ammoniaklagerbeholdere
kryogenbeholdere på grund af brandfare, fare for giftudslip
eksplosionsfare
andre forhold. 1. Kryogenbeholdere Kryogenbeholdere i kontrolklasse A
B må ikke opstilles indendørs. Beholderne skal opstilles på jævnt
ikke skrånende underlag i eller lige over dæksniveau på et solidt fundament. Beholderne skal være placeret fritliggende
skal være indhegnet. 2. Ammoniaklagerbeholdere Ammoniaklagerbeholdere i kontrolklasse A må ikke opstilles på ujævnt eller skrånende underlag. De skal opstilles på et isoleret fritliggende område på offshoreanlægget. Betjening, pasning
vedligeholdelse skal kunne foregå sikkerheds-
sundhedsmæssigt forsvarligt. Der skal være gode flugtmuligheder. Udmundingen af udblæsningsrør fra sikkerhedsventiler skal føre til det fri på en måde, så det udstrømmende ammoniak ikke kan forårsage personskade. 3. Udstyr med begrænset levetid Udstyr konstrueret med en begrænset levetid som følge af udmattelsespåvirkninger eller krybepåvirkninger skal senest ved halvdelen af forbrugt levetid vurderes for at fastlægge et program for levetidsundersøgelser. Programmet skal fastlægge art, omfang
tidspunkt for undersøgelser, som er nødvendige for fortsat sikker drift. Programmet skal udarbejdes under iagttagelse af ALARP-princippet, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed
sundhed på offshoreanlæg. Programmet skal sammen med anden relevant dokumentation senest ved halvdelen af forbrugt levetid sendes til et inspektionsorgan til bedømmelse. Inspektionsorganet kan forlange yderligere dokumentation forelagt. 4. Driftsegnethedsundersøgelse (Fitness for service) Udstyr, hvor der i forbindelse med en besigtigelse eller trykprøvning eller på anden vis er konstateret ikke-konditionsmæssige forhold, skal vurderes med henblik på fortsat brug, eventuelt med begrænsninger, i henhold til anerkendte standarder. I vurderingen skal indgå en detaljeret risikovurdering. Vurderingen skal indeholde en konklusion om, hvorvidt fortsat brug af udstyret kan ske ved overholdelse af ALARP-princippet, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed
sundhed på offshoreanlæg. Rapport for denne vurdering skal sammen med anden relevant dokumentation forelægges et inspektionsorgan til bedømmelse. Inspektionsorganet kan forlange yderligere dokumentation forelagt herunder
så rapporter for NDT undersøgelser af udstyret. Fortsat brug af udstyret er kun tilladt, hvis inspektionsorganet finder vurderingen tilfredsstillende. Bilag 7 Periodiske undersøgelser udført som egenkontrol ved brug af et certificeret ledelsessystem, jf. § 65 1. Generelt Den driftsansvarlige virksomhed skal have en selvstændig inspektionsafdeling, der er uafhængig af produktionen
vedligeholdelsen. Inspektionsafdelingen skal have direkte reference til den øverste ledelse. Den skal have kvalificeret personale
de nødvendige faciliteter til de periodiske undersøgelser, der skal udføres. Virksomheden skal benytte et certificeret ledelsessystem til de periodiske undersøgelser, som beskrevet i punkt 2
være underkastet et tilsyn, som beskrevet i punkt 3. Ledelsessystemet kan være en del af virksomhedens sikkerheds-
sundhedsledelsessystem efter offshoresikkerhedslovens § 20, som så skal være certificeret for så vidt angår den del, der er omfattet af dette bilag. 2. Ledelsessystem 2.1 Virksomheden skal indgive en ansøgning om vurdering af det ledelsessystem, der skal benyttes i forbindelse med de periodiske undersøgelser, til et akkrediteret certificeringsorgan, jf. bilag 4, pkt. B. Ansøgningen skal indeholde følgende: 1) Alle relevante oplysninger om den pågældende del af virksomheden, hvor der skal gennemføres periodiske undersøgelser,
det udstyr, der skal underkastes periodiske undersøgelser. 2) Dokumentation for ledelsessystemet. 2. 2 Under ledelsessystemet skal udstyret undersøges i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse. Alle forhold, krav
bestemmelser, som virksomheden benytter i denne forbindelse, skal dokumenteres systematisk
velordnet i form af skriftlige forholdsregler, procedurer
instruktioner. Denne dokumentation for ledelsessystemet skal muliggøre ensartet fortolkning af kvalitetsprogrammer, planer, vejledninger
oversigter. Dokumentationen skal især indeholde fyldestgørende beskrivelse af følgende: 1) Kvalitetsmålsætninger
organisationsstruktur samt ledelsens ansvar
beføjelser, når det gælder udstyrets kvalitet. 2) Inspektionspersonalets kompetencer
integritet. 3) De undersøgelser
prøver, der skal udføres i forbindelse med de periodiske undersøgelser. 4) De metoder, hvormed det overvåges, at ledelsessystemet fungerer effektivt. 5) Kvalitetsoversigterne, herunder inspektionsrapporter, afprøvningsdata, kalibreringsdata
rapporter om det pågældende personales kvalifikationer eller godkendelse. 2.3 Certificeringsorganet skal vurdere ledelsessystemet for at afgøre, om det opfylder kravene i punkt 2.2. 2.4 Virksomheden skal sørge for, at det certificerede ledelsessystem forbliver tilfredsstillende
effektivt. Virksomheden skal underrette certificeringsorganet, som har certificeret ledelsessystemet, om plan-lagte ændringer af det. Certificeringsorganet skal vurdere, om de foreslåede ændringer af ledelsessystemet stadig opfylder kravene i punkt 2.2, eller om en omvurdering er påkrævet. 3. Tilsyn ved certificeringsorganet 3.1 Tilsynets formål er at sikre, at virksomheden opfylder de forpligtelser, det certificerede ledelses-system fører med sig. 3.2 Virksomheden skal give certificeringsorganet adgang til at foretage inspektion på brugsstedet
give det alle nødvendige oplysninger, det gælder især: – dokumentationen for ledelsessystemet – den tekniske dokumentation – kvalitetsoversigterne, herunder inspektionsrapporter, afprøvningsdata
rapporter vedrørende det pågældende personales kvalifikationer osv. 4. Opbevaring af dokumentation Virksomheden skal i et tidsrum på mindst ti år efter tidspunktet for den seneste periodiske undersøgelse af det pågældende udstyr opbevare dokumentationen omtalt i: – punkt 2.1, andet afsnit, andet led, om dokumentation for ledelsessystemet,
– punkt 2.4, andet afsnit, om ændringer. Bilag 8 Køleanlæg
lignende placeres i et eller flere maskinrum, hvor der ikke er faste arbejdspladser. I kølerum med større volumen end 10 kubikmeter skal der etableres alarmsignaler
nødafbryder for ventilation i kølerummet. 3. Maskinrum 3.1 Maskinrum skal være konstrueret
indrettet efter god teknisk praksis for at undgå mulige farlige situationer som følge af kølemidlets art, omfang m.v., herunder med hensyn til bl.a. brandsikkerhed, adgangsforhold, flugtmuligheder, ventilation, alarmering
automatiske stopanordninger. 3.2 Maskinrummet må ikke indeholde andre tekniske installationer end det for køleanlægget nødvendige driftsudstyr,
der må kun udføres arbejde, der er nødvendigt for driften af maskinrummet eller køleanlægget. 3.3 Ved udvendige adgangsveje skal der være opsat advarselsskilte med angivelse af kølemidlets art. 4. Eftersyn
vedligeholdelse m.v. Det skal ved passende eftersyn
vedligeholdelse m.v. sikres, at køleanlæg til stadighed under anvendelse holdes i forsvarlig stand. Ud over undersøgelserne af trykbeholdere
rørsystemer efter §§ 61-66
55-60 skal anlæg med fyldning større end 1 kg kølemiddel efterses mindst 1 gang årlig. Ved det årlige eftersyn kontrolleres det, at anlæggets beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af de tilladte grænser fungerer korrekt. Eftersyn
vedligeholdelse m.v. af køleanlæg skal udføres af en person, som har fået den fornødne instruktion
øvelse i eftersyn
vedligeholdelse m.v. af den pågældende anlægstype. Ved anlæg med fyldning større end 2,5 kg kølemiddel skal det årlige eftersyn udføres af en certificeret montør fra et kølefirma, jf. pkt. 5. 5. Kvalifikationskrav til montører
kølefirmaer ved udførelse af visse arbejdsopgaver 5.1 Der skelnes mellem følgende anlægstyper: a) Anlæg med mere end 2,5 kg
mindre end 50 kg kølemiddel af gruppe 2 (grundcertifikat)
mindre end 50 kg kølemiddel uanset arten af kølemiddel (udvidet grundcertifikat)
have modtaget instruktion, som er nødvendig i forhold til den foreliggende arbejdsopgave. Ved udførelse af opgaverne kan beskæftiges andre personer, når en kvalificeret montør, jf. nr. 1-5, overvåger deres arbejde,
der løbende gives instruktion. Kølefirmaet skal kunne dokumentere, at kravene er opfyldt for hver enkelt montør. 5.4 Kølefirmaer Firmaer, der udfører en eller flere af de i pkt. 5.2 nævnte opgaver på anlæg af type A, B, C eller D, skal være i besiddelse af fornøden viden om køleanlæg, jf. pkt. 5.3,
skal være en sagkyndig virksomhed, jf. § 2, nr. 21. Firmaet skal anvende udstyr, som er velegnet i forbindelse med udførelse af arbejdet. Firmaet skal have beskrevet
anvende procedurer, der sikrer, at arbejdet udføres af kvalificerede montører, jf. pkt. 5.3, 5.5. Udstedelse af certifikater Udstedelse af certifikater til montører foretages af pågældende uddannelsesinstitution med en gyldighedsperiode på 5 år, hvorefter det bortfalder. Certifikatet kan forlænges for en ny periode på 5 år af den samme eller en anden anerkendt uddannelsesinstitution. Ved fornyelsen vurderes det, at den fornødne baggrund
kompetence til at varetage den pågældende opgave stadig er til stede, herunder erfaring, viden
kvalifikationer. Bilag 9 Liste over andre farlige stoffer, jf. § 70, nr. 1, litra b FN-nummer Klasser ADR/RID-tal Farlige stoffer 1051 6.1 1 stabiliseret hydrogencyanid 1052 8 6 vandfri hydrogenfluorid 1790 8 6 flussyre Bilag 10 Overensstemmelsesmærke Med forbehold af kravene til mærkning af transportable beholdere
tanke i direktiv 94/55/EF
96/49/EF skal transportable beholdere
tanke, som opfylder bestemmelserne i § 5, stk. 1,
i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om transportabelt trykbærende udstyr, forsynes med nedenstående mærke, der anbringes i overensstemmelse med bilag 4, del I i førnævnte bekendtgørelse. Mærket anbringes således, at det ikke kan fjernes
er synligt,
ledsages af identifikationsnummeret på det bemyndigede organ der har foretaget overensstemmelsesvurderingen af transportable beholdere
tanke. Overensstemmelsesmærket har følgende udformning: Hvis mærket formindskes eller forstørres, skal ovenstående tegnings proportioner overholdes. Mærkets forskellige bestanddele skal stort set have samme lodrette mål, som ikke må være under 5 mm. Småt udstyr kan undtages fra dette mindstemål. Bilag 11 Indholdfortegnelse Afsnit I Indledende bestemmelser Kapitel 1 Anvendelsesområde
definitioner Afsnit II Fælles bestemmelser for faste
mobile offshoreanlæg Kapitel 2 Arbejdets udførelse Kapitel 3 Anvendelse af udstyr Kapitel 4 Vedligeholdelse Kapitel 5 Brøndaktiviteter Kapitel 6 Indkvartering Afsnit III Særlige bestemmelser for faste offshoreanlæg Kapitel 7 Løfte-
hejseudstyr Kapitel 8 Trykbærende udstyr Ombygning
reparation af trykbærende udstyr Anvendelse
vedligeholdelse af trykbærende udstyr Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr Dokumentation for opstillingskontrol
periodisk tilsyn Køleanlæg Transportabelt trykbærende udstyr Kapitel 9 Elektrisk udstyr Kapitel 10 Elevatorer m.v Anvendelse
opstilling af elevatorer m.v Ombygning
væsentlig reparation af elevatorer m.v. Kapitel 11 Indkvartering Afsnit IV Afsluttende bestemmelser Kapitel 12 Dispensation
klage Kapitel 13 Straf Kapitel 14 Ikrafttræden m.v. Overgangsbestemmelser
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.