lta/2010/1515

BEK H#LOKDOK04 B B20100151505 AT004419 135059 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling 2010 2010-12-15 2010-12-21 2021-01-08 Historic 1515 Lovtidende A 2010-12-21 2011-07-18 A20110017129 2011-03-02 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser B20110015805 2011-02-23 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling erhvervsuddannelse Nej P.M.V.\nSøren Hansen\nAfdelingschef Silvia Fernandez Undervisningsministeriet Undervisningsmin., j.nr. 167.62H.251 Børne- og Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling I medfør af § 4, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af

1. maj 2010, som ændret ved lov nr. 578 af
2. juni 2010, fastsættes: §
3. Den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling omfatter uddannelser med funktions- og kompetencefællesskaber inden for følgende overordnede beskæftigelsesområder: 1) Reparation og vedligeholdelse af produktionsteknisk udstyr. 2) Industriel- og håndværksrelateret produktion. 3) Design og udvikling af produkter. §
4. Følgende erhvervsuddannelser er henført til denne indgang: 1) Beklædningshåndværker, jf. bilag
5. 2) Beslagsmedeuddannelsen, jf. bilag
6. 3) Cnc-teknikeruddannelsen, jf. bilag
7. 4) Elektronikoperatør, jf. bilag
8. 5) Finmekaniker, jf. bilag
9. 6) Industrioperatør, jf. bilag
10. 7) Industriteknikeruddannelsen, jf. bilag
11. 8) Køletekniker, jf. bilag
12. 9) Laboratorietandtekniker, jf. bilag
13. 10) Maritime håndværksfag, jf. bilag
14. 11) Metalsmed, jf. bilag
15. 12) Modelsnedker, jf. bilag
16. 13) Oliefyrstekniker, jf. bilag
17. 14) Ortopædist, jf. bilag
18. 15) Overfladebehandler, jf. bilag
19. 16) Plastmager, jf. bilag
20. 17) Procesoperatør, jf. bilag
21. 18) Produktør, jf. bilag 18 19) Skibstekniker, jf. bilag
22. 20) Skibsmekaniker, jf. bilag
23. 21) Skibsmontør, jf. bilag
24. 22) Smedeuddannelsen, jf. bilag
25. 23) Støberitekniker, jf. bilag
26. 24) Teknisk designer, jf. bilag
27. 25) Urmager, jf. bilag
28. 26) Vindmølleoperatør, jf. bilag
29. 27) Værktøjsuddannelsen, jf. bilag
30. 28) Ædelsmed, jf. bilag
31. Stk.
32. For de i stk. 1, nr. 1 og nr. 28, nævnte uddannelser er der adgangsbegrænsning til skoleundervisningen for elever uden uddannelsesaftale. Stk.
33. Grundforløbet kan ikke erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed (ny mesterlære) i den i stk. 1, nr. 20, nævnte uddannelse. §
34. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 20 uger. §
35. De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen, er, at eleverne kan: 1) udvælge og anvende almindeligt forekommende materialer til givne opgaver inden for indgangens jobområder på baggrund af opnået materialekendskab, 2) fremstille og anvende enkle skitser, tegninger, diagrammer og tilhørende beskrivelser, 3) foretage hensigtsmæssige valg af værktøjer og maskiner til udførelse af enkle arbejdsopgaver inden for indgangens jobområder, 4) udføre enkle faglige beregninger i forbindelse med gennemførelsen af faglige arbejdsopgaver, 5) udvise kendskab til de værdiskabende led og sammenhænge i organiseringen af håndværksmæssige og industrielle fremstillingsprocesser inden for indgangens jobområder, 6) forstå værdien af samarbejde med andre i forbindelse med håndværksmæssig og industriel fremstilling, 7) anvende og vedligeholde gængse kontrolværktøjer og har forståelse for betydningen af, at givne kvalitetskriterier og -specifikationer overholdes, 8) anvende informationsteknologiske værktøjer til ukompliceret fagrelateret informationssøgning og kommunikation og 9) udføre arbejdsopgaverne sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler. Stk.
36. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for grundfaget Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. Stk.
37. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen. §
38. For uddannelserne og undervisningen gælder i øvrigt de regler, der er fastsat for erhvervsuddannelserne i almindelighed. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser §
39. Bekendtgørelsen træder i kraft den
40. januar
41. Stk.
42. Bekendtgørelse nr. 606 af
43. juni 2010 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling ophæves. Stk.
44. Bestemmelserne i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for elever, der er begyndt på en uddannelses grundforløb eller hovedforløb, således at eleven kan gennemføre henholdsvis grundforløbet eller hovedforløbet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk.
45. Stk.
46. Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende regler. Bilag 1 Beklædningshåndværker
47. Uddannelsens formål og opdeling 1.
48. Uddannelsen til beklædningshåndværker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
49. Ressourcebevidst planlægning og gennemførelse af processer fra design, konstruktion, produktion til færdigt afsat produkt inden for uddannelsens jobområder.
50. Faglig kommunikation i interne og eksterne sammenhænge, herunder internationale sammenhænge.
51. Udførelse af arbejdsinstruktioner selvstændigt og i teams til det krævede kvalitetsniveau samt samarbejde i teams om produktudvikling, produktionsmodning og produktion.
52. Selvstændig modeludvikling, opsyning/forarbejdning samt produktions- og kvalitetsbeskrivelse af produkter og kollektioner. 5 Materialeforståelse, herunder relevant anvendelse og udvælgelse af materialer.
53. Betjening af områdets værktøjer og maskiner.
54. Jobområdets teknologiske muligheder, herunder IT-teknologi.
55. Udførelse af alle forekommende arbejdsprocesser inden for uddannelsens jobområder under iagttagelse af gældende miljø, arbejdsmiljø og sikkerhedsforskrifter.
56. Kvalitetssikring, -styring og -kontrol.
57. Innovation og iværksætteri inden for uddannelsens jobområde. 1.
58. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for ét af uddannelsens trin. 1.
59. Uddannelsen indeholder trin 1, Tekstil- og beklædningsassistent. 1.
60. Uddannelsens trin 2 afsluttes med specialet: Beklædningshåndværker.
61. Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
62. Uddannelsens trin 1 varer mindst 2 år og højest 2 år og 2 måneder, inklusive grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 1 udgør 20 uger. Trin 2 varer mindst 1 år og højest 1 år og 2 måneder. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 udgør 10 uger. 2.
63. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, og i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin
65. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
66. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
67. udføre en simpel grundkonstruktion og simpel moduludvikling,
68. betjene og vedligeholde de mest anvendte maskintyper inden for beklædningshåndværk, herunder anvende simple syteknikker, samt planlægge og fremstille mindst et beklædningsprodukt,
69. udføre enkle grundkonstruktioner ud fra forskellige arbejdstegninger samt anvende de i uddannelsen forekommende beregnings- og målingsmetoder,
70. udføre enkle arbejds- og modeltegninger efter fagrelevante grundprincipper og rette terminologi,
71. udføre mindre formgivnings- eller designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans samt redegøre for forholdet mellem form og funktion med udgangspunkt i konkrete designeksempler,
72. redegøre for elementer og faser i designprocessen fra idé til færdigt produkt samt analysere og vurdere designfunktioner i forhold til individuelle og kollektive behov og brugersynspunkter og
73. beskrive karakteristiske træk i stilarter med relevans for mode og livsstilsbranchen.
74. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
75. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
76. – 4.6., er, at eleverne kan:
77. anvende deres sproglige og kommunikative færdigheder i både faglige, personlige og internationale situationer i virksomheden,
78. udvise arbejdsmiljø- og miljøbevidst adfærd ved udførelse af alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder,
79. arbejde teamorienteret og udvise forståelse for ekstern og intern kundebetjening,
80. udføre arbejdsopgaver ressourcebevidst under iagttagelse af opsatte kvalitetsstandarder,
81. udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer og produktionsmåder, herunder forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser,
82. udvise innovative og kreative kompetencer i forbindelse med udførelse af produktionsforberedelse, produktion og produktionsopfølgning inden for uddannelsens jobområder,
83. udvise kendskab til fagområdets gængse IT-teknologiske værktøjer,
84. foretage og dokumentere hensigtsmæssige materialevalg ud fra tekniske, miljø- og arbejdsmiljømæssige samt økonomiske faktorer,
85. udføre design- og produktudviklingsopgaver inden for branchens materialer og produkter,
86. udføre simple grundkonstruktioner, modeludvikling og tilretning samt fremstille produktionsfærdige mønstre til tekstil – og beklædningsprodukter,
87. varetage generelle syoperationer/forarbejdningsprocesser i forbindelse med produktions- og modelsyning under hensyntagen til krav om ressourcebevidsthed og ønsket kvalitetsniveau,
88. betjene relevante maskiner og udstyr inden for branchens produktionsområder,
89. udarbejde materiale- og priskalkulation til et planlagt produkt,
90. planlægge, beskrive og udføre procesforløb i forbindelse med gængse produktionsforberedende og -opfølgende arbejdsopgaver inden for valgt fagområde,
91. anvende og kommunikere ved hjælp af teknisk tegning i forbindelse med produktdokumentation,
92. udvise indsigt i og kan medvirke i kvalitetsstyring og– kontrol,
93. udføre arbejdstegninger på relevante IT programmer,
94. udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed,
95. arbejde med produktudvikling og produktmodning, herunder finde og bearbejde inspiration til nye produkter,
96. udarbejde oplæg til beklædnings- og tekstilprodukter ud fra en forståelse for samfundsmæssige betingelser for beklædningsdesign, herunder forskellige menneskelige værdier og behov,
97. udføre kompliceret grundkonstruktioner, modeludvikling og foretage tilretning samt fremstille produktionsfærdige mønstre på tekstil – og beklædningsprodukter,
98. planlægge, beskrive og udføre de gængse produktionsforberedende arbejdsopgaver, som knytter sig til konstruktion af beklædnings- og tekstilprodukter,
99. planlægge, beskrive og fremstille et eller flere beklædnings – eller tekstilprodukter og
100. anvende de gængse håndværksmæssige og industrielle teknikker, som knytter sig til produktion af et eller flere beklædningsprodukter. 4.
101. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 16, gælder for alle trin i uddannelsen. 4.
102. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 17 – 18, gælder for uddannelsens trin
103. 4.
104. For elever med profilen design på trin 2, gælder udover de i afsnit 4.
105. nævnte kompetencemål tillige kompetencemål nr. 19 og
106. 4.
107. For elever med profilen konstruktion på trin 2, gælder udover de i afsnit 4.
108. nævnte komptencemål tillige komptencemål nr. 21 og
109. 4.
110. For elever med profilen produktion på trin 2, gælder udover de i afsnit 4.
111. nævnte komptencemål tillige komptencemål nr. 23 og
113. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
114. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
115. Bedømmelse og beviser mv. 6.
116. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal aflægges af alle elever. 6.
117. Som del af den sidste skoleperiode for trin 1, tekstil- og beklædningsassistent, afholder skolen en afsluttende prøve, der udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.2.
118. Prøven indeholder en praktisk opgave, en skriftlig rapport samt en mundtlig fremlæggelse af det samlede prøvearbejde. Projektarbejdet består af et produkt fremstillet med udgangspunkt i elevens praktikuddannelse og gennemførte valgfrie specialefag samt en rapport med konklusion på sammenhæng mellem valgte faglige kompetencemål og projektarbejdet. Prøven varer i alt 1 uge. Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse. 6.2.
119. Prøven består af en mundtlig fremlæggelse, som består af en dialog mellem eleven og elevens lærer (eksaminator) om eksamensopgavens løsning. Bedømmelsen omfatter en helhedsvurdering af prøvens tre dele. 6.
120. I den sidste del af sidste skoleperiode for trin 2, beklædningshåndværker, afholder skolen mod slutningen af skoleundervisningen en afsluttende prøve, der udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.3.
121. Prøven indeholder en praktisk opgave, en skriftlig rapport samt en mundtlig fremlægning af prøvearbejdet. Projektarbejdet består af et produkt fremstillet med udgangspunkt i elevens områdefag, valgfrie specialefag, praktikuddannelse og elevens valgte profilfag, det vil sige øvrige valgfrie specialefag, samt en rapport med konklusion på sammenhæng mellem valgte faglige kompetencemål og projektarbejdet. Prøven varer i alt 1 uge. Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse. 6.
122. Ved beregning af den endelige prøvekarakter for begge trin vægtes karakteren for den skriftlige rapport med 20 pct., karakteren for den praktiske prøve med 75 pct. og karakteren for den mundtlige fremlæggelse med 5 pct.. 6.
123. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af alle karaktererne for samtlige grund-, område- og specialefag på hovedforløbets enkelte trin. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
124. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, tekstil- og beklædningsassistent, skal prøven være bestået. 6.
125. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2, beklædningshåndværker, skal prøven være bestået. 6.
126. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et svendeprøvebevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Bilag 2 Beslagsmedeuddannelsen
127. Uddannelsens formål og opdeling 1.
128. Beslagsmedeuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
129. Fremstilling og tilretning af alle typer sko til heste, herunder special- og sygebeslag.
130. Foretagelse af fornøden beskæring af hove og pålægning af beslag ud fra viden om hestens anatomi.
131. Vurdering af behovet for tilkaldelse af dyrlæge ved observering af akutte lidelser ved hesten.
132. Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet under hensynstagen til de nødvendige kvalitetskrav. 1.
133. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsen. 1.
134. Uddannelsen afsluttes med specialet Beslagsmed.
135. Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
136. Uddannelsen varer 4 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 19 uger. 2.
137. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder.
138. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
139. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
140. fremstille og aflæse enkle arbejdstegninger samt udføre beregninger, materialelister og anden dokumentation i overensstemmelse med gældende normer og standarder ved hjælp af elektroniske værktøjer,
141. udvælge egnet materiale og fremstille enkelte emner under hensynstagen til gældende normer, standarder og sikkerhedsbestemmelser,
142. planlægge og udføre enkle fremstillingsopgaver ved hjælp af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, herunder spåntagen- og spånløs bearbejdning af stålmaterialer, metaller, og plastmaterialer,
143. afkorte og tildanne lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler under hensynstagen til gældende normer, standarder og tolerancekrav,
144. udføre forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb under hensyn til gældende sikkerheds- og kvalitetskrav,
145. vedligeholde det mest gængse håndværktøj, måleværktøj og svejseudstyr, der anvendes inden for faget,
146. anvende måleværktøjer, foretage mål og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser og
147. udvise forståelse for sammenhængen mellem produktion, økonomi, tid og kvalitet i en typisk smedevirksomhed. 3.
148. For at påbegynde uddannelsens hovedforløb skal eleven, udover de i afsnit 3.
149. nævnte kompetencer, tillige have erhvervet bevis for at have gennemført kurset ”Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk (§ 26-kursus)”. 3.
150. Grundforløbsprøven skal være bestået.
151. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
152. Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan:
153. arbejde selvstændigt med fremstilling af alle typer sko til heste, herunder special- og sygebeslag,
154. foretage den fornødne beskæring af hove og pålægning af beslag ud fra viden om hestens anatomi,
155. vurdere, om der er behov for tilkaldelse af dyrlæge ved observering af akutte lidelser ved hesten,
156. planlægge og tilrettelægge sit arbejde under hensynstagen til de nødvendige kvalitetskrav,
157. indgå i samarbejdsprocesser ud fra et kendskab til samarbejds- og kommunikationsteknikker,
158. kommunikere med kunder ud fra en forståelse af passende betjening,
159. planlægge, strukturere og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver ud fra sit kendskab til produktionsstyring,
160. tilrettelægge alle arbejdsprocesser i forhold til drift af egen virksomhed,
161. arbejde energi- og miljøbevidst og overholde miljøkrav ved alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, herunder med forståelse for bæredygtighed og
162. udvise innovative kompetencer ved arbejdet inden for uddannelsens jobområder.
163. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
164. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
165. Bedømmelse og beviser mv. 6.
166. Som del af den sidste skoleperiode i beslagsmedeuddannelsen afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.1.
167. Prøven omfatter en teoretisk og en praktisk prøve. Prøverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.1.
168. Den teoretiske prøve består af et sæt skriftlige opgaver inden for uddannelsens mål i grundfag, områdefag og specialefag samt en efterfølgende samtale om de løste opgaver. Den teoretiske prøve gennemføres inden for en varighed af 2 klokketimer og 30 minutter. Den praktiske prøve består af fire opgaver, der tilsammen dækker fagområderne smedning og modificering af hestesko samt beslåning af både døde ben og levende hest. Den praktiske prøve har en varighed på 27 klokketimer. 6.
169. Eksaminator og de to skuemestre (censorer) giver en delkarakter efter votering for henholdsvis den teoretiske og den praktiske prøve. 6.2.
170. Ved beregning af den endelige prøvekarakter vægtes karakteren for den teoretiske prøve med 25 pct. og karakteren for den praktiske prøve vægtes med 75 pct. Den samlede karakter meddeles eleven umiddelbart efter voteringen. 6.
171. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
172. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Uddannelsesbeviset er påført eksaminators og de to skuemestres (censorers) samlede karakter. Bilag 3 Cnc-teknikeruddannelsen
173. Uddannelsens formål og opdeling 1.
174. Uddannelsen til cnc-tekniker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
175. Planlægning, programmering og udførelse af spåntagende bearbejdningsoperationer på datastyrede bearbejdningsmaskiner.
176. Anvendelse af cad/cam-systemer til udarbejdelse af cnc-programmer.
177. Anvendelse af informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning og kommunikation.
178. Udarbejdelse af produkt- og kvalitetsdokumentation. 1.
179. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et af uddannelsens trin. 1.
180. Uddannelsen indeholder trin 1, CNC-assistent. 1.
181. Uddannelsens trin 2 afsluttes med specialet: Cnc-tekniker.
182. Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
183. Uddannelsens trin 1 varer 1 år og 6 måneder, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen på hovedforløbets trin 1 udgør 10 uger. Trin 2, varer 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 10 uger. 2.
184. Skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 1 skoleperiode for elever på trin 1, og yderligere 1 skoleperiode med mellemliggende praktikperiode for elever på trin
186. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
187. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
188. udføre enkle arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af cad-anlæg i overensstemmelse med gældende normer og standarder for afbildning, tolerancer og målsætning,
189. fremstille enkle emner ved hjælp af dreje-, fræse- og boreoperationer på konventionelle og cnc-styrede bearbejdningsmaskiner,
190. udvise generel kvalitetsbevidsthed ved udførelse af fremstillingsopgaver og herunder, ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj, foretage mål- og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser,
191. udføre justering og vedligeholdelse af bearbejdnings- og måleværktøjer,
192. udføre enkle opretnings-, justerings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner,
193. samarbejde med andre om vidensøgning, planlægning, konstruktion og udførelse af enkle opgaver og
194. arbejde med informationsteknologi, svarende til grundfaget Informationsteknologi, niveau F. 3.
195. Grundforløbsprøven skal være bestået.
196. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
197. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
198. – 4.3., er, at eleverne kan:
199. indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer,
200. arbejde kvalitetsbevidst og udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer,
201. udvise innovative kompetencer ved arbejdet med konstruktion, metodevalg og produktion inden for uddannelsens jobområder,
202. arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling,
203. planlægge, programmere og udføre produktionsforløb på cnc-styrede bearbejdningsmaskiner,
204. fremstille arbejdstegninger og anden produktionsdokumentation ved hjælp af cad-anlæg,
205. udføre mål- og kvalitetskontrol i overensstemmelse med gældende tolerancer og øvrige specifikationer,
206. udarbejde og indkøre programmer til fremstilling af komplekse emner på cncbearbejdningsmaskiner,
207. anvende cad/cam-anlæg til udførelse af arbejdstegninger og udlægning af værktøjsbaner til komplekse bearbejdningsprocesser,
208. anvende cam-software til generering af cnc-koder,
209. foretage optimalt valg af værktøj og bearbejdningsdata i forbindelse med udførelse af komplekse fremstillingsopgaver og
210. udføre kontrolopmåling og dokumentation i forbindelse med gennemførte fremstillingsopgaver. 4.
211. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 7, gælder for både trin 1, cnc-assistent, og specialet cnc-tekniker. 4.
212. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 8 – 12, gælder alene for uddannelsens speciale cnc-tekniker.
213. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
214. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
215. Bedømmelse og beviser mv. 6.
216. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin. 6.
217. Som del af den sidste skoleperiode i trin 1, cnc-assistent, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af en praktisk orienteret opgave. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.
218. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til cnc-tekniker afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.3.
219. Svendeprøven består af en kombineret teoretisk og praktisk opgave. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af læreren og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse. Svendeprøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.3.
220. Prøven løses inden for en varighed af 36 klokketimer. Den enkelte elev kan indgå i en gruppe af 2 – 4 eksaminander ved løsning af prøven. 6.
221. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
222. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, cnc-assistent, skal prøven være bestået. 6.
223. For elever, der afslutter uddannelsen med specialet cnc-tekniker, skal svendeprøven være bestået. 6.
224. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.
225. For AMU-uddannelser, der gennemføres som valgfri specialefag eller erhvervsrettet påbygning, anvendes bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Bilag 4 Elektronikoperatør
226. Uddannelsens formål og opdeling 1.
227. Uddannelsen til elektronikoperatør har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
228. Automatisk og manuel montage og reparation af produkter i elektronikfremstillingsindustrien.
229. Styring og overvågning af manuelle og automatiske produktionsprocesser i elektronikfremstillingsindustrien.
230. Præcisionslodning og reparationer under mikroskop i elektronikfremstillingsindustrien.
231. Kvalitetskontrol og fejlfinding samt anvendelse af test- og måleudstyr i elektronikfremstillingsindustrien.
232. Anvendelse af dokumentationsmateriale og udførelsesstandarder i elektronikfremstillingsindustrien.
233. Produktionsstyring, optimering og metodeforbedring herunder iagttagelse af sikkerhed og miljø i elektronikfremstillingsindustrien. 1.
234. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsen. 1.
235. Uddannelsen afsluttes med specialet Elektronikoperatør.
236. Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
237. Uddannelsen varer 2 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 17 uger. 2.
238. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder.
239. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
240. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
241. håndtere almindeligt forekommende HMD og SMD komponenter, der anvendes i elektronikproduktionen samt tyde værdiangivelserne, der er påtrykt komponenterne,
242. foretage enkle manuelle lodde-, reparations- og montageopgaver på elektroniske produkter,
243. anvende almindeligt forekommende måleinstrumenter til kontrolmålinger,
244. foretage enkel mekanisk montage af elektroniske apparater,
245. medvirke til opretholdelse af et ESD- sikkert miljø på baggrund af kendskab til, hvordan statisk elektricitet opstår og
246. håndtere epoxyholdige komponenter og er fortrolig med gældende sikkerhedsforskrifter samt med anvendelse af personlige værnemidler.
247. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
248. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
249. – 4.4., er, at eleverne kan:
250. udføre manuelle monterings- og reparationsopgaver på enkelt- og dobbeltsidede print monteret med SMD- og HMD-komponenter,
251. udføre automatiske monterings- og reparationsopgaver på enkelt- og dobbeltsidede print,
252. håndtere epoxyholdige komponenter og er fortrolig med gældende sikkerhedsforskrifter,
253. medvirke til opretholdelse af et ESD-sikkert miljø,
254. styre, overvåge og optimere manuelle produktionsprocesser, samt medvirke til problemløsning,
255. styre, overvåge og optimere automatiske produktionsprocesser, samt medvirke til problemløsning, herunder foretage forebyggende vedligehold,
256. udføre kontrolmålinger på hel- og halvfabrikata efter kontrolskema med almindeligt anvendte måleinstrumenter,
257. udføre manuel præcisionslodning og reparationer under mikroskop,
258. identificere HMD og SMD komponenter samt anvendte printtyper med forskellig overfladefinish,
259. anvende forekommende produktionsstandarder ved kontrol af montage og reparationer på manuelle og automatiske produktionsprocesser,
260. udføre fejlfinding og procesoptimering på produktionssystemer samt inddrage relevante personer heri, herunder foretage nødvendige omstillinger og korrigerende handlinger,
261. deltage i virksomhedens kvalitetsstyring, herunder foretage visuel kontrol samt kende fordele og ulemper ved visuel og automatisk inspektion,
262. vurdere flaskehalsproblematikker,
263. indgå i teamorganiseret produktion samt deltage i projekt- og udviklingsarbejde sammen med andre faggrupper,
264. udvise innovative kompetencer i forbindelse med udførelse af produktivitetsfremmende aktiviteter i produktionen,
265. kommunikere og rapportere i tilknytning til egen jobfunktion,
266. arbejde miljø- og energibevidst med arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder med henblik på en bæredygtig udvikling,
267. udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser,
268. anvende IT i forbindelse med arbejdsopgaver,
269. løse komplicerede problemstillinger inden for uddannelsens område manuel elektronikproduktion,
270. fremstille komplicerede produkter indenfor uddannelsens område manuel elektronikproduktion,
271. løse komplicerede problemstillinger inden for uddannelsens område automatisk elektronikproduktion og
272. fremstille komplicerede produkter inden for uddannelsens område automatisk elektronikproduktion. 4.
273. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 19, gælder for hele uddannelsen. 4.
274. De i afsnit 4.1., nr. 20 – 21, nævnte kompetencemål gælder for profilen manuel elektronikproduktion. 4.
275. De i afsnit 4.1., nr. 22 – 23, nævnte kompetencemål gælder for profilen automatisk elektronikproduktion.
276. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
277. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
278. Bedømmelse og beviser mv. 6.
279. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til elektronikoperatør afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.1.
280. Den afsluttende prøve består af en skriftlig opgave og en praktisk opgave. Opgavernes indhold tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.1.
281. Den skriftlige opgave løses inden for en varighed af 2 klokketimer. Opgaven består af et antal skriftlige spørgsmål inden for uddannelsens mål i områdefag og specialefag. Under besvarelsen har eleven egne notater, håndbøger samt lignende materiale til rådighed. Materialet skal godkendes af skolen. 6.1.
282. Den praktiske opgave løses inden for en varighed af 8 klokketimer. Eleven udarbejder et praktisk orienteret projekt inden for et eller begge af uddannelsens kerneområder manuel og automatisk elektronikproduktion. Den praktiske prøve udføres af eleverne som en gruppeopgave eller individuel opgave. Ved gruppeopgaver sammensættes grupperne efter elevernes eget valg. Eleverne eksamineres individuelt. Projektets formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Projektet tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsen. 6.1.
283. Prøven bedømmes af en lærer og 2 censorer. Det er organisationerne med sæde i det faglige udvalg, der udpeger og afbeskikker censorerne. 6.1.
284. Karakteren for den afsluttende prøve fremkommer som et gennemsnit af karakteren for den skriftlige opgave, der har vægten 1 og karakteren for den praktiske opgave, der har vægten
285. 6.
286. For at der kan udstedes skolebevis skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. 6.
287. For elever, der afslutter uddannelsen, skal svendeprøven være bestået. 6.
288. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Bilag 5 Finmekaniker
289. Uddannelsens formål og opdeling 1.
290. Uddannelsen til finmekaniker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
291. Konstruktion og anvendelse af arbejdstegninger og anden dokumentation til finmekanisk fremstilling.
292. Planlægning og udførelse af finmekaniske fremstillingsopgaver på manuelt betjente og cnc-styrede bearbejdningsmaskiner.
293. Kommunikation og samarbejde med kunder, kollegaer og andre indenlandske og udenlandske interessenter om finmekaniske og låsetekniske opgaver.
294. Planlægning og gennemførelse af reparation og vedligeholdelse af håndvåben og finmekaniske emner.
295. Fejlfinding og reparation på elektroniske styringer.
296. Udarbejdelse og anvendelse af låseteknisk dokumentationsmateriale.
297. Planlægning og udførelse af låsetekniske fremstillingsopgaver.
298. Montage og reparation af låse og låsesystemer.
299. Økonomisk og teknisk kalkulation samt optimering af produkter og processer ved finmekanisk og låseteknisk fremstilling. 1.
300. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et af uddannelsens trin. 1.
301. Uddannelsen indeholder trin 1, finmekanikassistent, som er et trin i alle uddannelsens specialer. 1.
302. Uddannelsens trin 2 kan afsluttes med et af følgende specialer:
303. Finmekaniker.
304. Våbenmekaniker.
305. Låsesmed.
306. Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.1 . Uddannelsens trin 1 varer 1 år og 6 måneder, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen på hovedforløbets trin 1 udgør 15 uger. Alle specialer i uddannelsens trin 2 varer 2 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger. 2.
307. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, og i yderligere 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for samtlige specialer i uddannelsen, trin
309. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
310. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
311. fremstille enkle finmekaniske og låsetekniske emner ved hjælp af konventionelle og cnc-styrede bearbejdningsmaskiner,
312. udføre enkle finmekaniske lejemontageopgaver,
313. udføre enkle el-tekniske montage- og sammenbygningsopgaver ud fra diagrammer,
314. udskifte og montere låseenheder i nye eller eksisterende trædøre,
315. udføre stiftning og reparation af låsecylindre,
316. læse og forstå en låseplan,
317. sammenkoble enkle elektroniske kredsløb til porttelefoner, adgangskontrolanlæg og mindre indbrudsalarmer ud fra diagrammer og anden dokumentation,
318. fremstille skitser til enkle prototypeløsninger inden for det finmekaniske og låsetekniske område under hensyn til aktuelt materialevalg, bearbejdningsmetoder og design,
319. samarbejde med andre om vidensøgning, planlægning, konstruktion og udførelse af enkle finmekaniske og låsetekniske fremstillingsopgaver og
320. arbejde med informationsteknologi, svarende til grundfaget Informationsteknologi, niveau F. 3.
321. Grundforløbsprøven skal være bestået.
322. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
323. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2.-4.4., er, at eleverne kan:
324. indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer,
325. kommunikere fagligt på alle niveauer i virksomheden,
326. instruere andre inden for eget fagområde,
327. udvise innovative kompetencer ved arbejdet med konstruktion, metodevalg og produktion inden for uddannelsens jobområder,
328. udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed,
329. udføre alle arbejdsopgaver i overensstemmelse med de til enhver tid gældende sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljøregler og herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling,
330. fremstille enkle finmekaniske og låsetekniske emner ved hjælp af konventionelle og cnc-styrede bearbejdningsmaskiner og foretage omkostningsmæssige beregninger for de fremstillede dele,
331. udføre enkel mål- og anden kvalitetskontrol på fremstillede emner,
332. udføre programmering, arbejdsplanlægning, fagtegning samt enkle værkstedstekniske beregninger forud for et finmekanisk eller låseteknisk fremstillingsforløb,
333. cnc-programmere og udføre programsimulering på pc-arbejdsstation,
334. fremstille arbejdstegninger til produktion af finmekaniske komponenter ved anvendelse af cad, samt ud fra 2D cad tegninger udarbejde cam-program til bearbejdning,
335. planlægge og udføre fremstilling af finmekaniske komponenter ved hjælp af konventionelle og cnc-styrede bearbejdningsmaskiner ud fra arbejdstegninger,
336. udføre elektronisk og målemikroskopisk kvalitetskontrol af finmekaniske emner,
337. fremstille og anvende diagrammer samt montere og forbinde elektriske komponenter til funktionelle enheder,
338. fastlægge design, materialevalg og fremstillingsmetode for finmekaniske komponenter og enheder ud fra givne oplysninger om formål, antal og materialer,
339. anvende fremmedsprogede finmekaniske manualer og anvende informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning i fremmedsprogede databaser og ordbøger,
340. anvende, vedligeholde og kalibrere almindeligt forekommende mekanisk og elektronisk låseteknisk måleværktøj,
341. planlægge, montere og afprøve mekaniske låse- og sikringsenheder i almindeligt forekommende dørtyper og bygningsdele,
342. planlægge, montere, tilkoble, integrere og afprøve elektroniske låse- og sikringsanlæg,
343. beregne låse- og nøglesystemer og udføre større låsetekniske fremstillings- og montageopgaver,
344. fremstille sikringsteknisk dokumentation for beregnede og monterede låsesystemer,
345. planlægge og udføre fejlfinding og fejlretning på låse- og sikringstekniske anlæg,
346. udføre oplukning af almindeligt forekommende låsetyper,
347. rådgive om sikringsløsninger til private boliger og mindre erhvervsejendomme og
348. udføre kalkulation af fremstillingsomkostninger og salgspriser i forbindelse med låsetekniske fremstillings- og montageopgaver. 4.
349. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 10, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen. 4.
350. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 11 – 17, gælder alene for specialerne finmekaniker og våbenmekaniker. 4.
351. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 18 – 26, gælder alene for specialet låsesmed.
352. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
353. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
354. Bedømmelse og beviser mv. 6.
355. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin. 6.
356. Som del af den sidste skoleperiode i trin 1, finmekanikassistent, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af en praktisk opgave. 6.
357. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens specialer finmekaniker, våbenmekaniker og låsesmed, afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.3.
358. Svendeprøven består for alle tre specialer i uddannelsen af en skriftlig opgave og en kombineret praktisk og teoretisk opgave. Elevernes løsning af prøven bedømmes af læreren og to skuemestre udpeget af det faglige udvalg. Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse. Svendeprøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.3.
359. Prøven løses inden for en varighed af 62 klokketimer for elever med specialet finmekaniker, 90 klokketimer for elever med specialet våbenmekaniker og 67 klokketimer for elever med specialet låsesmed. 6.
360. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
361. For elever, der afslutter uddannelsen efter trin 1, finmekanikassistent, skal prøven være bestået. 6.
362. For elever, der afslutter uddannelsen med et af specialerne finmekaniker, våbenmekaniker eller låsesmed skal svendeprøven være bestået. 6.6.
363. Ved beregning af den endelige prøvekarakter vægtes karakteren for den skriftlige prøve med 25 pct og karakteren for den kombinerede prøve med 75 pct. 6.
364. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.
365. For AMU-uddannelser, der gennemføres som valgfri specialefag eller erhvervsrettet påbygning anvendes bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Bilag 6 Industrioperatør
366. Uddannelsens formål og opdeling 1.
367. Uddannelsen til industrioperatør har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
368. Varetagelse af manuelle og automatiserede operatørfunktioner, samt overvågning og betjening af industrielle maskiner og anlæg under iagttagelse af gældende miljø og sikkerhedsbestemmelser.
369. Fejlfinding, reparation og vedligehold af industrielle maskiner og anlæg, samt varetage interne transport- og lagerfunktioner.
370. Rapportering og udarbejdelse af teknisk dokumentation, og planlægning og udførelse af produktionsopgaver og serviceydelser.
371. Branchekendskab inden for et eller flere af følgende områder: Procesindustrien, emballageindustrien, jern og metalindustrien, forsyningssektoren, plastindustrien, træindustrien, genvindingsindustri og/eller serviceområdet, herunder de respektive branchers særlige energi og miljøforhold. 1.
372. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et af uddannelsens trin. 1.
373. Uddannelsen indeholder trin 1, Industrioperatør, som er et trin i alle uddannelsens specialer. 1.
374. Uddannelsens trin 2 kan afsluttes med et af følgende specialer:
375. Industrioperatør - Montage.
376. Industrioperatør – Produktivitet.
377. Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
378. Uddannelsens trin 1 varer 2 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 1 udgør 18 uger. Trin 2 varer 8 måneder. Skoleundervisningen i hovedforløbet på trin 2 udgør 11 uger. 2.
379. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktik for elever på trin 1, og i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin
381. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
382. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
383. Deltage i arbejdet med at udrede de faktorer, som er nødvendige for en udvikling i en given produktion,
384. planlægge og udføre enkle produktionsopgaver og serviceydelser,
385. medvirke ved produktionsplanlægning samt deltage i klargøring og gennemførelse af industriel produktion,
386. deltage ved forebyggende vedligeholdelse,
387. deltage ved lokalisering af fejl i forbindelse med reparationsopgaver,
388. samarbejde om effektivisering af en produktion,
389. deltage i et teambaserede projektarbejde og
390. indsamle og registrere produktionsdata.
391. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
392. Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan:
393. Indgå i teamorganiseret produktion samt deltage i projekt- og udviklingsarbejde sammen med andre faggrupper,
394. overvåge og betjene industrielle anlæg og maskiner samt udføre forebyggende vedligehold,
395. anvende teknisk dokumentation og planlægningsværktøjer som grundlag for produktionen,
396. udvise innovative kompetencer i forbindelse med udførelse af produktivitetsfremmende aktiviteter i produktionen,
397. identificere problemområder samt udvælge og anvende forbedringsværktøjer i produktionssammenhæng,
398. identificere, lokalisere og udbedre driftsfejl samt udføre mindre reparationsopgaver,
399. anvende kvalitetsstyringssystemer i forbindelse med den daglige produktion,
400. udføre interne transport- og lageropgaver, der kan forekomme i forbindelse med anvendelsen af et logistiksystem,
401. kommunikere og rapportere i anvendte IT-systemer i tilknytning til industrioperatørens jobfunktioner,
402. arbejde under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser samt forskrifter for hygiejne,
403. arbejde miljø og energibevidst med arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder med henblik på en bæredygtig udvikling,
404. anvende dansk og fremmedsprogede manualer samt informationsteknologi til faglig vidensøgning,
405. udvise økonomi- og forretningsforståelse med baggrund i viden om virksomhedens produktions- og markedsvilkår,
406. udføre manuel og automatisk montage af delemner til færdige produkter,
407. foretage bearbejdning herunder klipning, skæring og boring af delemner,
408. udføre systematisk test og fejlfinding i forbindelse med montage,
409. udføre forskellige relevante sammenføjningsteknikker i forbindelse med montage,
410. anvende almindeligt forekommende måleinstrumenter i forbindelse med montage, herunder kalibrering af værktøjer samt have et grundlæggende kendskab til el,
411. arbejde med forskellige materialer, herunder stål, aluminium, træ, plast eller lignende,
412. medvirke til opretholdelse af et sikkert miljø ved montageopgaver,
413. læse og anvende komplekse konstruktionstegninger og diagrammer,
414. håndtere epoxyholdige komponenter og arbejde efter gældende CE direktiver,
415. arbejde med kollektiv innovation og udvikle fælles sprog med henblik på skabelse af et kreativt miljø i en produktionsgruppe,
416. anvende og håndtere de problemstillinger, der indgår i udvikling og indførelse af arbejdsmiljøledelse og gennemføre aktiviteter så som arbejdsmiljøkortlægning og risikovurdering,
417. anvende Supply Chain Management (SCM) værktøjer til at optimere logistikken i en produktionsvirksomhed,
418. deltage i vedligeholdsfunktionen gennem anvendelse af udvalgte LEAN og TPM værktøjer samt sikre øget fokus på at udnyttelsesgraden af en virksomheds ressourcer,
419. deltage i opbygningen af kvalitets- og miljø styringssystemer samt deltage i udarbejdelsen af den nødvendige dokumentation,
420. etablere og fastholde god kommunikation mellem kolleger og ledere med baggrund i viden om håndtering af organisatoriske og psykologiske aspekter og
421. anvende relevante problemløsningsværktøjer til prioritering og planlægning af forbedringsaktiviteter af en given produktion ud fra viden om forskellige produktionsstyringsfilosofier. 4.
422. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 - 13, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen. 4.
423. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 14 - 22, gælder for uddannelsens speciale Industrioperatør - Montage. 4.
424. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 23 – 29 gælder for uddannelsens speciale Industrioperatør – Produktivitet.
425. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
426. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
427. Bedømmelse og beviser mv. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Det er en forudsætning at prøven for industrioperatør trin 1 er bestået for at påbegynde specialerne på uddannelsens trin
428. 6.
429. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til industrioperatør afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve for elever som afslutter med pågældende trin. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.1.
430. Den afsluttende prøve består af en skriftlig opgave og en praktisk opgave. Opgavernes indhold tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.1.
431. Den skriftlige opgave løses inden for en varighed af 2 klokketimer. Opgaven består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag og områdefag. Under besvarelsen har eleven egne notater, håndbøger samt lignende materiale til rådighed. Materialet skal godkendes af skolen. 6.1.
432. Den praktiske opgave løses inden for en varighed af 6 klokketimer. Eleven løser en praktisk orienteret opgave inden for industriel produktion. Den praktiske opgave udføres af eleven som part i løsningen af en gruppeopgave. Grupperne sammensættes ved lodtrækning. Eleverne bedømmes individuelt. Opgavens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Opgaven tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsen. 6.1.
433. Ved beregning af den endelige prøvekarakter vægtes karakteren for den skriftlige opgave med 40 pct., og karakteren for den praktiske opgave vægtes med 60 pct. Eleven skal have opnået beståkarakter i den praktiske opgave. Prøven er bestået, når eleven har opnået beståkarakter i den endelige prøvekarakter. 6.
434. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen trin 2 afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.2.
435. Den afsluttende prøve for specialet montage består af en skriftlig opgave og en praktisk opgave. Opgavernes indhold tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.2.1.
436. Den skriftlige opgave løses inden for en varighed af 4 klokketimer. Opgaven består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag og områdefag. Under besvarelsen har eleven egne notater, håndbøger samt lignende materiale til rådighed. Materialet skal godkendes af skolen. 6.2.1.
437. Den praktiske prøve løses inden for en varighed af 6 klokketimer. Eleven løser en praktisk orienteret opgave inden for industriel produktion. Den praktiske opgave udføres af eleven som part i løsningen af en gruppeopgave. Grupperne sammensættes ved lodtrækning. Eleverne bedømmes individuelt. Projektet tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsen. 6.2.1.
438. Ved beregning af den endelige prøvekarakter for begge trin vægtes karakteren for den skriftlige opgave med 40 pct. og karakteren for den praktiske opgave med 60 pct. Eleven skal have opnået beståkarakter i den praktiske opgave. Prøven er bestået, når eleven har opnået beståkarakter i den endelige prøvekarakter. 6.2.
439. Den afsluttende prøve for specialet produktivitet består af et svendeprøveprojekt samt en mundtlig prøve. Den mundtlige prøves indhold tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Den mundtlige prøve har en varighed af 30 minutter inklusiv votering. 6.2.2.
440. Den mundtlige prøve består af to dele. Første del er en uddybning og et forsvar af både synopsis for svendeprøveprojektet og selve svendeprøveprojektet. Synopsis udarbejdes i elevens næstsidste skoleperiode og godkendes af både skole og praktikvirksomhed. Svendeprøveprojektet omfatter praktikvirksomhedsresearch, problemanalyse og anbefalinger af problemløsningsaktiviteter inden for uddannelsens kompetencemål. Projektet udarbejdes inden for en varighed på 2 undervisningsuger i elevens sidste skoleperiode. Anden del af den mundtlige prøve er en opgave tildelt ved lodtrækning. Opgaven skal stilles, så eleven har mulighed for at tydeliggøre sin viden indenfor de af uddannelsens mål, der ikke er benyttet til besvarelsen af projektet. Eleven har 30 minutters forberedelse. 6.2.2.
441. Ved beregning af den endelige prøvekarakter vægtes karakteren for den mundtlige uddybning af synopsis samt svendeprøveprojektet med 50 pct. og karakteren for opgaven tildelt ved lodtrækning vægtes med 50 pct. Prøven er bestået, når eleven har opnået beståkarakter i den endelige prøvekarakter. 6.
442. Prøven bedømmes af læreren og 2 censorer. Det faglige udvalg udpeger og afbeskikker censorer. 6.
443. For at der kan udstedes skolebevis skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. 6.
444. For elever, der afslutter uddannelsen som industrioperatør, skal svendeprøven være bestået. 6.
445. For elever, der afslutter uddannelsen som industrioperatør-montage, skal svendeprøven være bestået. 6.
446. For elever, der afslutter uddannelsen som industrioperatør-produktivitet, skal svendeprøven være bestået. 6.
447. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Bilag 7 Industriteknikeruddannelsen
448. Uddannelsens formål og opdeling 1.
449. Industriteknikuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
450. Planlægning og udførelse af spåntagende bearbejdningsoperationer på konventionelle og cnc-styrede bearbejdningsmaskiner.
451. Udarbejdelse af produktionstegninger og anden dokumentation ved anvendelse af cad-anlæg.
452. Produktion på integrerede anlæg.
453. Anvendelse af cad/cam-systemer til konstruktion og fremstilling.
454. Planlægning og udførelse af opbygning, reparation og vedligeholdelse af komponenter, styringer, maskiner og anlæg.
455. Anvendelse af informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning og kommunikation.
456. Produktudvikling, produktionsmodning og procesoptimering.
457. Produktions- og økonomistyring, projektledelse. 1.
458. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin. 1.
459. Uddannelsen indeholder trin 1, Industriassistent, og yderligere to trin. 1.
460. Uddannelsens trin 2 afsluttes med specialet Industritekniker-maskin. 1.
461. Uddannelsens trin 3 afsluttes med specialet Industritekniker-produktion.
462. Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.1 . Uddannelsens trin 1 varer 2 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen på hovedforløbets trin 1 udgør 15 uger. Uddannelsens trin 2 varer 2 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger. Uddannelsens trin 3 varer 1 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger. 2.
463. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, i yderligere 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på uddannelsens trin 2 og i yderligere 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på uddannelsens trin
465. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
466. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
467. udføre enkle arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af cad-anlæg i overensstemmelse med gældende normer og standarder for afbildning, tolerancer og målsætning,
468. anvende bearbejdningsteknisk faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer, til indhentning af elementær viden om skæredata, overfladebeskaffenhed og cnc-tekniske beregninger,
469. fremstille enkle emner ved hjælp af dreje-, fræse- og boreoperationer på konventionelle og cnc-styrede bearbejdningsmaskiner,
470. udvise generel kvalitetsbevidsthed ved udførelse af fremstillingsopgaver og herunder, ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj, foretage mål- og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser,
471. udføre justering og vedligeholdelse af bearbejdnings- og måleværktøjer,
472. udføre enkle opretnings-, justerings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner,
473. samarbejde med andre om vidensøgning, planlægning, konstruktion og udførelse af enkle opgaver og
474. arbejde med informationsteknologi, svarende til grundfaget Informationsteknologi, niveau F. 3.
475. Grundforløbsprøven skal være bestået.
476. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
477. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
478. – 4.5., er, at eleverne kan:
479. indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer,
480. kommunikere fagligt på alle niveauer i virksomheden,
481. instruere andre inden for eget fagområde,
482. arbejde kvalitetsbevidst og udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer,
483. udvise innovative kompetencer ved arbejdet med konstruktion, metodevalg og produktion inden for uddannelsens jobområder,
484. arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling,
485. udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser,
486. udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed,
487. planlægge og udføre fremstilling af emner på konventionelle spåntagende bearbejdningsmaskiner,
488. planlægge, programmere og udføre produktion af emner på cnc-styrede bearbejdningsmaskiner,
489. fremstille arbejdstegninger og anden produktionsdokumentation ved hjælp af cad-anlæg,
490. udføre opbygning, programmering, fejlfinding og reparation af enkle styringstekniske systemer,
491. udføre mål- og kvalitetskontrol i overensstemmelse med gældende standarder og kundekrav,
492. udarbejde og indkøre programmer til fremstilling af komplekse emner på cncbearbejdningsmaskiner,
493. anvende cad/cam-anlæg til udførelse af arbejdstegninger og udlægning af værktøjsbaner til komplekse bearbejdningsprocesser,
494. foretage korrekt valg af værktøj og bearbejdningsdata i forbindelse med udførelse af komplekse fremstillingsopgaver,
495. udføre maskinopretning og montage af maskinkomponenter og herunder foretage korrekt valg af transmissionstyper,
496. udføre kontrolopmåling og dokumentation i forbindelse med gennemførte fremstillingsopgaver,
497. planlægge, programmere, optimere og gennemføre komplekse konstruktions- fremstillingsopgaver ved anvendelse af cnc- og cad/cam systemer,
498. planlægge og udføre opbygning, styringsmontage, indkøring, fejlfinding og reparation af maskiner og anlæg,
499. designe og fremstille prototyper ud fra givne specifikationer og herunder foretage produktmodning og produktionsoptimering,
500. udføre opstilling, indstilling, reparation, vedligeholdelse og produktionsopgaver på plastproduktionsmaskiner,
501. forestå styring af industritekniske produktions- og udviklingsprojekter, herunder udarbejde metodekvalitets- og økonomistyring,
502. designe, opbygge og idriftsætte automatiske produktionsenheder,
503. udarbejde procedurer for kvalitetskontrol og vedligeholdelse samt gennemføre disse i daglig drift og
504. udføre industritekniske produktudviklings- og produktionsmodningsopgaver. 4.
505. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 13, gælder for alle 3 trin i uddannelsen. 4.
506. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 14 – 18, gælder for uddannelsens trin 2 og 3, industritekniker-maskin og industritekniker-produktion. 4.
507. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 19 – 22, gælder alene for uddannelsens trin 3, industritekniker-produktion. 4.
508. For elever på trin 2 og 3 gælder udover de kompetencemål, der er nævnt i afsnit 4.
509. – 4.4., tillige ét eller flere af de kompetencemål, der er nævnt i afsnit 4.1., nr. 23 –
511. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
512. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
513. Bedømmelse og beviser mv. 6.
514. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin. 6.
515. Som del af den sidste skoleperiode i trin 1, industriassistent, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af et praktisk orienteret projekt. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige og almene og personlige kompetencemål i uddannelsen. 6.
516. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til henholdsvis industritekniker-maskin og industritekniker-produktion afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.3.
517. For elever på uddannelsens trin 2, industritekniker-maskin, består prøven dels af en projektorienteret prøve, hvorunder eleven kan indgå i en projektgruppe på op til 4 eksaminander, og dels af en individuel fremstillingsopgave. For elever på uddannelsens trin 3, industritekniker-produktion, består prøven af en individuel projektopgave. Elevernes løsning af prøven bedømmes af læreren og to skuemestre udpeget af det faglige udvalg. De to skuemestre deltager kun i bedømmelsen af prøven. Svendeprøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.3.
518. Prøven løses inden for en varighed af 82 klokketimer for elever på uddannelsens trin 2, industritekniker-maskin, og inden for en varighed af 74 klokketimer for elever på uddannelsens trin 3, industritekniker-produktion. 6.3.
519. For elever på uddannelsens trin 2, industritekniker-maskin, bedømmes den projektorienterede prøve ud fra kvaliteten af de fremstillede dele, projektdokumentationen i form af en projektrapport og elevens mundtlige redegørelse for projektet og dets forløb. Den individuelle fremstillingsopgave bedømmes ud fra kvaliteten af de fremstillede dele. 6.3.
520. Ved beregning af den endelige karakter for elever på uddannelsens trin 2, industritekniker-maskin, vægter den projektorienterede prøve med 80 pct. og den individuelle fremstillingsopgave med 20 pct. 6.3.
521. For elever på uddannelsens trin 3, industritekniker-produktion, bedømmes den projektorienterede prøve ud fra projektdokumentationen i form af en projektrapport og elevens mundtlige redegørelse for projektet og dets forløb. 6.
522. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
523. For elever, der afslutter uddannelsen efter trin 1, industriassistent, skal prøven være bestået. 6.
524. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2, industritekniker-maskin, eller trin 3, industritekniker-produktion, skal svendeprøven efter afsnit 6.
525. være bestået. 6.
526. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.
527. For AMU-uddannelser, der gennemføres som valgfri specialefag eller erhvervsrettet påbygning anvendes bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Bilag 8 Køletekniker
528. Uddannelsens formål og opdeling 1.
529. Køleteknikuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
530. Planlægning og udførelse af arbejde på alle typer køleanlæg med ubegrænset fyldning af alle typer kølemiddel.
531. Montage, demontage, idriftsætning, driftsoptimering fejlfinding og reparation på køleanlæg.
532. Udførelse af eftersyn på køleanlæg.
533. Udarbejdelse af dokumentation for køleanlæg i henhold til gældende regler. 1.
534. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et af uddannelsens trin. 1.
535. Uddannelsen indeholder trin 1, Køleassistent. 1.
536. Uddannelsens trin 2 afsluttes med specialet Køletekniker.
537. Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
538. Uddannelsens trin 1 varer 2 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen på hovedforløbets trin 1 udgør 15 uger. Trin 2 varer 2 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger. 2.
539. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, og i yderligere 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever med specialet køletekniker.
540. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
541. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
542. anvende det opnåede kendskab til køleprocessen med henblik på at medvirke ved opbygning af enkle køleanlæg,
543. medvirke til udvælgelse af køle- og styringstekniske komponenter til opbygning af enkle køleanlæg ud fra en given anlægsbeskrivelse,
544. håndtere kølemidler korrekt i forhold til kølebranchens sikkerheds- og miljøregler,
545. fremstille rørdiagrammer til enkle køleanlæg i henhold til gældende danske standarder,
546. opbygge enkle el-tekniske styringer til køleanlæg,
547. bearbejde, sammenføje rør og montere rør og komponenter samt medvirke ved idriftsættelse af enkle køleanlæg og
548. arbejde med informationsteknologi svarende til grundfaget Informationsteknologi, niveau F. 3.
549. Grundforløbsprøven skal være bestået.
550. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
551. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2.-4.3., er, at eleverne kan:
552. indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer og kunder,
553. kommunikere fagligt på alle niveauer i virksomheden,
554. instruere andre inden for eget fagområde,
555. arbejde kvalitetsbevidst og udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer,
556. udvise innovative kompetencer ved arbejdet med konstruktion, metodevalg og produktion inden for uddannelsens jobområder,
557. udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser,
558. udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed,
559. udføre alle arbejdsopgaver i overensstemmelse med de til enhver tid gældende sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljøregler og herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling,
560. planlægge og udføre montage, idriftsætning og eftersyn på små køleanlæg samt udarbejde dokumentation i henhold til gældende regler,
561. udføre fejlfindings- og reparationsopgaver på små køleanlæg,
562. udføre sammenføjning af rør til brug ved montage af køleanlæg,
563. udføre enkle køletekniske beregninger og udarbejde kredsprocesser for små køleanlæg,
564. udføre eftersyn i overensstemmelse med gældende regler på mindre køleanlæg,
565. anvende relevant faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer, på dansk og engelsk til fremskaffelse af viden om kølefaglige emner og regler,
566. planlægge og udføre opbygning, idriftsætning, fejlfinding og reparation på kommercielle køleanlæg,
567. planlægge og udføre opbygning, idriftsætning, fejlfinding og reparation på industrielle køleanlæg,
568. udføre køletekniske beregninger og dimensioneringer af enkeltdele, komponenter, sektioner og komplette anlæg ud fra givne specifikationer,
569. tegne og analysere kredsprocesser for alle typer køleanlæg,
570. konstruere, fremstille og aflevere pladsbyggede køleanlæg, herunder foretage valg af optimal anlægstype til de givne køleopgaver,
571. udføre eftersyn i overensstemmelse med gældende regler på alle typer køleanlæg og
572. udarbejde dokumentation for alle typer køleanlæg i henhold til gældende regler. 4.
573. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 13, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen. 4.
574. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 14 – 21, gælder for uddannelsens speciale køletekniker.
575. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
576. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
577. Bedømmelse og beviser mv. 6.
578. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin. 6.
579. Som del af den sidste skoleperiode i trin 1, køleassistent, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af en praktisk orienteret opgave. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige og almene og personlige kompetencemål i uddannelsen. 6.
580. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til køletekniker afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.3.
581. Prøven består af en teoretisk og en praktisk opgave. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af læreren og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse. Svendeprøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.3.
582. Prøven løses inden for en varighed af 72 klokketimer. 6.
583. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakterer som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
584. For elever, der afslutter uddannelsen efter trin 1, køleassistent, skal prøven være bestået. 6.
585. For elever, der afslutter uddannelsen med specialet køletekniker, skal svendeprøven være bestået. 6.6.
586. Ved beregning af den endelige prøvekarakter vægtes karakteren for den skriftlige prøve med 25 pct. og karakteren for den kombinerede prøve med 75 pct. 6.
587. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.
588. For AMU-uddannelser, der gennemføres som valgfri specialefag eller erhvervsrettet påbygning anvendes bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Bilag 9 Laboratorietandtekniker
589. Uddannelsens formål og opdeling 1.
590. Uddannelsen til laboratorietandtekniker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
591. Fremstilling og reparation af aftagelig og fast protetik; tandreguleringsapparater, immidiatproteser, gingivalt understøttede partielle proteser.
592. Fremstilling af støbte stel, indlæg, enkle kroner i guld og metalkeramik samt metalkeramikbroer.
593. Fremstilling af fuldkeramiske indlæg og kroner, herunder også ved brug af CAD/CAM.
594. Ørepropteknik.
595. Anatomi, protetik og teknologi inden for det tandtekniske område.
596. Farveprøvetagning, indfarvning samt aftryktagning. 1.
597. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et af uddannelsens trin. 1.
598. Uddannelsen indeholder trin 1, Basistandtekniker. 1.
599. Uddannelsens trin 2 med specialet: Laboratorietandtekniker.
600. Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
601. Uddannelsens trin 1 varer 2 år og 6 måneder, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 1 udgør 40 uger. Trin 2 varer i alt 1 år og 6 måneder. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 udgør 30 uger. 2.
602. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, og i yderligere 2 skoleperiode med en mellemliggende praktikperiode for elever på trin
604. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
605. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
606. fremstille individuel aftrykske samt registreringsplastron på overkæbemodel,
607. udføre bukkeøvelser,
608. modellere, støbe og pudse krone af tænder i naturligt forhold (central, præmolar),
609. fremstille en ”tand” af dentalporcelæn,
610. ud fra viden om grundlæggende tandteknik samt forståelse for patienters ønsker og krav fremstille hel polymeriseret overkæbeprotese.
611. Læse, skrive og tale dansk svarende til grundfaget Dansk, niveau F.
612. Læse, skrive og tale sproget engelsk svarende til grundfaget Engelsk, niveau F. 3.
613. Grundforløbsprøven skal være bestået.
614. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
615. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
616. – 4.4., er, at eleverne kan:
617. bidrage til at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø inden for tandteknikerområdet,
618. forebygge arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker, og kan foretage valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser,
619. bevidst og målrettet styrke egen fysisk form,
620. agere i et arbejdsforhold jf. gældende rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet,
621. anvende materialeteknologiens relevante begreber og terminologier i erhvervsfaglige sammenhænge samt overholde gældende regler og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anvendelse og bearbejdning af forskellige materialer,
622. anvende fysiske begreber og modeller til at forklare erhvervsfaglige problemstillinger med fysikfagligt indhold og foretage beregninger i sammenhæng med det fysikfaglige arbejde,
623. anvende kemiske begreber og modeller til at forklare erhvervsfaglige problemstillinger med kemifagligt indhold og foretage beregninger i sammenhæng med det kemifaglige arbejde,
624. redegøre for sikkerhedskrav ved arbejde med farlige stoffer og materialer, der knytter sig til dentale materialer ved aftagelig protetik,
625. opnå viden om de krav og mål, der stilles til medicinsk udstyr efter mål samt til pasform for restaureringer,
626. redegøre for begreber og terminologier, der vedrører menneskets anatomi og som er relevant i odontologiske sammenhænge og kender til de anatomiske enheders opbygning samt de fysiologiske processer i legemet, der er relevante i odontologiske sammenhænge, funktion, placering og udvikling,
627. anvende odontologiens almindelige terminologi, og på baggrund af anatomisk, protetisk og teknologisk viden gennemføre en fejlanalyse,
628. identificere de enkelte tænder i både det permanente og temporære tandsæt ud fra tændernes form, karakteristika og størrelse samt kender til begreber og terminologi vedrørende tænders anatomi relevant i odontologiske sammenhænge,
629. udføre skitsetegning af permanente tænder,
630. gøre rede for etableringsforhold, herunder for virksomhedens daglige drift, finansierings-muligheder, og for vilkår ved virksomhedens ophør svarende til grundfaget Iværksætteri og innovation, niveau F,
631. varetage lettere administrative opgaver i forbindelse med tandteknisk virksomhedsdrift, hverunder personaleadministrative opgaver,
632. læse, skrive og tale sproget tysk svarende til grundfaget Tysk, niveau F,
633. arbejde energi- og miljøbevidst, overholde miljøkrav ved alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og har herunder forståelse for bæredygtighed,
634. udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på arbejdsprocesserne i en typisk virksomhed i branchen,
635. fremstille gipsmodeller til hel- og partiel protese,
636. fremstille og reparere helproteser samt foretage en tandopstilling i ballanceret okklusion og udforme proteserne, så de fungerer optimalt for patienten,
637. fremstille og reparere gingivalt understøttede partielle proteser i plast i over- og underkæbe
638. bukke forskellige typer bøjler til partielle proteser,
639. fremstille immidiatproteser i overkæbe
640. foretage prominensanalyse og ud fra viden om bøjlelinier konstruere og fremstille enkle støbte stel
641. på baggrund af viden om sundhed, kost og hygiejne foretage forebyggende tandbehandling
642. modellere naturtro retvendte permanente tandkroner efter model, spejlvendte permanente tandkroner efter model og permanente tandkroner uden model,
643. vælge hensigtsmæssige materialer, udstyr og arbejdsmetoder og fremstille enkle kroner i guld og metalkeramik,
644. fremstille forskellige seriemodeller til fremstilling af fast protetik,
645. løse almindeligt forekommende opgaver i forbindelse med fremstilling af tænder i naturtro farver
646. fremstille enkle kroner og indlæg i guld, kroner i metalkeramik samt opbygning i metal,
647. fremstille enkle fuldkeramiske kroner
648. fremstille enkelt- og dobbeltsidige indskudsproteser, friendeproteser samt kombinationsprotetik i stellitlegeringer,
649. fremstille simple aftagelige og faste reguleringsapparater samt fremstille hårde og bløde bidskinner,
650. fremstille helproteser balanceret artikulation og hybridproteser,
651. anvende almen hygiejne ved patientkontakt og fjerne provisorium, tage aftryk på fantom i forbindelse med mindre korrektioner eller udvidelser samt foretage farveprøve og indfarvning,
652. tage aftryk på fantom, læse et audiogram og fremstille ørepropper efter gældende forskrifter samt kan se forskel på syge og raske tilstande i ørerne og finde defekter på ørepropper (længde/pasform),
653. fremstille metalkeramikbroer, fortands- og kindtandsbroer i over- og underkæbe samt foretage lodning med åben flamme og i ovn,
654. fremstille metal/plast kroner og broer samt fremstille fortands- og kindtandsbroer i over- og underkæbe,
655. foretage en prominensanalyse og indlejring samt pålodning af attachmentdele og udvælge attachmenttyper,
656. fremstille fuldkeramiske indlæg, facader og kroner på fortænder og kindtænder i over- og underkæbe,
657. fremstille suprastrukturer ved implantologi beregnet for fast og aftagelig protetik og
658. fremstille CAD/CAM baserede kroner. 4.
659. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1-18, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen. 4.
660. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 19-25, gælder for specialet basistandtekniker, aftagelig protetik. 4.
661. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 26-31, gælder for specialet basistandtekniker, fast protetik. 4.
662. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 32-42 gælder alene for uddannelsens trin 2, laboratorietandtekniker. Inden for kompetencemålene vælges kompetencemål svarende til 30 ugers undervisning.
663. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
664. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser. 5.
665. Mellem skoleperioderne i hovedforløbet sender skolen skriftlige opgaver (brancheopgaver) til eleven. Opgaverne besvares af eleven, inden eleven begynder på den efterfølgende skoleperiode.
666. Bedømmelse og beviser mv. 6.
667. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal aflægges af alle elever. 6.
668. For elever, der alene skal gennemføre trin 1, basistandtekniker, afholder skolen en afsluttende prøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser anvendelse. 6.
669. Som del af den sidste skoleperiode i laboratorietandteknikeruddannelsen, trin 2, afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. 6.3.
670. Prøven består af en skriftlig og en praktisk prøve. Opgaverne stilles af skolen i samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Den skriftlige prøve består af opgaver inden for de valgte specialefag. Den praktiske prøve består af to fremstillingsopgaver, trukket blandt de 4 valgte specialefag. Skuemestrene er til stede alene ved skuening af det endelige produkt, dog udpeges én skuemester blandt skuemestreholdet, der har til opgave, at være til stede på skolen en dag under afholdelsen af svendeprøven. 6.3.
671. Skuemesteren har til opgave at foretage observationer af eksaminandernes holdning til faget det vil sige hvordan eksaminanderne håndterer arbejdsmiljøet, både det fysiske, kemiske og det personlige såsom håndtering af værktøj, redskaber og materialer, om nødvendigt anvender personlige værnemidler, bruger ergonomisk hensigtsmæssigt arbejdsstillinger. Endvidere observerer skuemesteren prøveforløbet generelt. I øvrigt finder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser anvendelse. 6.3.
672. De skriftlige opgaver, jf. afsnit 6.3.1., løses inden for 3 klokketimer. Den praktiske prøve løses over en periode af 4 dages varighed i et samlet forløb. 6.
673. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af alle karaktererne for samtlige grund- og områdefag i hovedforløbet. Der skal i øvrigt være opnået beståkarakter i hvert enkelt specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. Eleven skal have besvaret de skriftlige opgaver, der er nævnt i afsnit 5.2., og opgavebesvarelserne skal være godkendt af skolen. 6.4.
674. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, basistandtekniker, skal eleven have opnået beståelseskarakter som gennemsnit af alle karaktererne for samtlige grund- og områdefag i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter fagets regler. Desuden skal eleven have besvaret de skriftlige opgaver, der er nævnt i afsnit 5.2., og opgavebesvarelserne skal være godkendt af skolen. 6.
675. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, basistandtekniker, skal prøven være bestået. 6.
676. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2, laboratorietandtekniker, skal prøven være bestået. 6.
677. Den endelige karakter for trin 2, laboratorietandtekniker, fremkommer som en vægtet karakter, hvor den skriftlige prøve vægter med 25 pct. og den praktiske prøve vægter med 75 pct. 6.7.
678. For elever, der afslutter med trin 1, basistandtekniker, påføres uddannelsesbeviset resultatet af den afsluttende prøve, jf. pkt. 6.
679. 6.
680. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Bilag 10 Maritime Håndværksfag
681. Uddannelsens formål og opdeling 1.
682. Uddannelsen til maritime håndværksfag har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
683. Bygning, reparation og vedligeholdelse af både af træ, stål, aluminium og kompositmaterialer.
684. Aptering og montering på både.
685. Fremstilling af mastermodeller til støbeforme.
686. Fremstilling og ændring af traditionelle sejl og yachtsejl.
687. Splejsning og arbejde med tov, wire og rigning.
688. Fremstilling af presenninger, telte og kalecher. 1.
689. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et af uddannelsens specialer. 1.
690. Uddannelsen kan afsluttes med et af følgende specialer:
691. Bådebygger.
692. Sejlmager.
693. Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
694. Uddannelsens varer 4 år inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet for specialet bådebygger udgør 30 uger og for specialet sejlmager 20 uger. 2.
695. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperiode for elever på specialet bådebygger, og i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på specialet sejlmager.
696. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
697. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
698. udføre produktionsopgaver, tegning og kalkulation af enkle emner, som er typiske for de maritime håndværksfag ud fra kendskab til et fartøjs opbygning og udstyr, herunder tekniske installationer,
699. fremstille enkle emner til skibe (i træ og plast), sejl og presenninger med de for branchen typiske værktøjer og maskiner,
700. udføre enkle opgaver med splejsning af tovværk og wire ud fra et begyndende indblik i rigtyper og rigning,
701. fremstille og målsætte en tegning ud fra et begyndende kendskab til konstruktionsmæssige begreber vedrørende fartøjer,
702. udføre forskellige former for enkle sammenføjningsopgaver såsom f.eks. syning og limning og
703. udføre enkle maritime håndværksopgaver ud fra kendskab til begreber som volumen, deplacement, opdriftscenter, tyngdepunkt, lateralcenter, sejlareal og -center, stabilitet og metacenter. 3.
704. For at påbegynde uddannelsens hovedforløb skal eleven, udover de i afsnit 3.
705. nævnte kompetencer, tillige have erhvervet bevis for at have gennemført kurset ”Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk (§ 26-kursus)” og have gennemført det af Arbejdstilsynet godkendte kursus ”Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy, isocyanater og polyesterstøbning”. 3.
706. Grundforløbsprøven skal være bestået.
707. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
708. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
709. – 4.4., er, at eleverne kan:
710. gennemføre intern og ekstern kundebetjening og salg,
711. strukturere, planlægge og vurdere arbejdsopgaverne ud fra en branchemæssig forståelse for både nationale og internationale normer og virksomhedsrelevante konsekvenser,
712. planlægge og udføre rignings- og tovværksopgaver,
713. fremstille og montere apteringsdele,
714. udruste både med beslag og udstyr samt dæk og vinduer,
715. fremstille og overfladebehandle skrog og dæk,
716. reparere ror og køl,
717. udføre tekniske installationer,
718. måltage sejl, kalecher, presenninger og tovværk,
719. skære sejl, kalecher og presenninger,
720. vurdere reparation og ændring af sejl, kalecher og presenninger ud fra ressourcemæssige hensyn,
721. udarbejde dokumentation i forbindelse med design af ny samt reparation af brugte sejl og
722. fremstille sejl, kalecher og presenninger. 4.
723. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 3, gælder for begge specialer i uddannelsen. 4.
724. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 4 – 8, gælder for uddannelsens speciale bådebygger. 4.
725. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 9 – 13, gælder for uddannelsens speciale sejlmager.
726. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
727. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
728. Bedømmelse og beviser mv. 6.
729. For specialet bådebygger afholder skolen den afsluttende prøve efter en portofoliomodel, hvor dele af prøven fordeles på specialets skoleperioder i hovedforløbet. For specialet sejlmager afholder skolen den afsluttende prøve som en del af den sidste skoleperiode.Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.1.
730. Prøven, der består af en praktisk opgave, har til formål at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige og almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Prøvens indhold tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.1.
731. Opgaven består af typiske opgaver for sejlmager- og bådebyggerbranchen. I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine teknisk- og almenfaglige samt almene og personlige kvalifikationer. 6.1.
732. Den praktiske opgave inden for specialet sejlmager løses inden for en varighed af 75 klokketimer. For specialet bådebygger løses delopgaverne efter portofoliomodellen som en del af undervisningen på uddannelsens 3 første skoleperioder med en varighed på 26 klokketimer. Under specialets sidste skoleperiodeafsluttes prøven med en varighed på 65 klokketimer. 6.1.
733. Elevernes løsning af prøven bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse. Svendeprøven er bestået, når eleven har opnået beståelseskarakter i den praktiske prøve. De to skuemestre (censorer) og læreren afgiver samlet en karakter. Læreren og de 2 skuemestre meddeler eleven eksamensresultatet umiddelbart efter, at den endelige karakter er beregnet. 6.
734. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
735. Ved uddannelsens afslutning, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Bilag 11 Metalsmed
736. Uddannelsens formål og opdeling 1.
737. Uddannelsen til metalsmed har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
738. Kommunikation og samarbejde med kunder, kollegaer og andre indenlandske og udenlandske interessenter.
739. Fremstilling af brugs- og kunstgenstande ved manuel bearbejdning og anvendelse af håndværktøj f.eks. i forbindelse med opmærkning på metaller, savning, boring, filning, lodning, fræsning, slibning og polering.
740. Måling med og justering af de almindeligst forekommende tolerancemåle­værk­tøjer.
741. Manuel eller maskinel slibning og polering af brugs- og kunstgenstande i metal.
742. Fremstilling af arbejdstegninger efter gældende principper for projektionstegning.
743. Montagearbejde ved svejsning og lodning i en kvalitet, der opfylder kravene til tryk-, træk- og brudstyrke.
744. Fremstilling af brugs- og kunstgenstande ved hjælp af relevant håndværktøj, metaltrykkebænk og andet relevant metaltrykkeværktøj.
745. Maskinel og manuel gravering. 1.
746. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et af uddannelsens trin. 1.
747. Uddannelsen indeholder trin 1, Jern- og metalsliber, som er et trin i alle uddannelsens specialer. 1.
748. Uddannelsens trin 2 kan afsluttes med følgende specialer:
749. Gørtler.
750. Gørtler (armatur).
751. Gravør.
752. Kobbersmed.
753. Metaltrykker.
754. Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
755. Uddannelsens trin 1 varer 2 år og 6 måneder, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen på hovedforløbets trin 1 udgør 5 uger. Uddannelsens trin 2 varer for specialet metaltrykker 1 år og for specialerne gørtler, gørtler (armatur), gravør og kobbersmed 1 år og 6 måneder. Skoleundervisningen for specialet metaltrykker udgør 5 uger og for specialerne gørtler, gørtler (armatur), gravør og kobbersmed 10 uger. 2.
756. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 1 skoleperiode med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, i yderligere 1 skoleperiode med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 2 på specialet metaltrykker og i yderligere 1 skoleperiode med mellemliggende praktikperioder for elever på specialerne gørtler, gørtler (armatur), gravør og kobbersmed.
757. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
758. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
759. udføre enkle fremstillings-, sammenføjnings- og reparationsopgaver ved hjælp af drejning, fræsning, boring, skrueteknik, svejseteknik og opnå kendskab til cnc-teknikkens anvendelsesmuligheder i fremstillingsprocesser,
760. fremstille og aflæse simple arbejdstegninger i retvinklet projektion samt fremstille og aflæse isometriske arbejdstegninger herunder anvende de isometriske hovedlinier i cad-system,
761. udvise kvalitetsbevidsthed ved opmåling ud fra kendskab til og valg af relevante måleenheder og tolerancer i forhold til opgaven,
762. beskrive enkle designprocesser og vurdere faktorer, der har indflydelse på problemløsning og formgivning og
763. samarbejde med andre om vidensøgning, planlægning, konstruktion og udførelse af enkle opgaver. 3.
764. Grundforløbsprøven skal være bestået.
765. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
766. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
767. – 4.8., er, at eleverne kan:
768. indgå i grupper, herunder etablere og opretholde faglig kommunikation på flere niveauer i virksomheden ud fra deres kendskab til projektorganisation,
769. anvende internationale kompetencer til at forstå arbejdsfaglige sammenhænge samt varetage arbejdsopgaver i forhold til et internationaliseret arbejdsmarked,
770. udvise forståelse for intern og ekstern kundebetjening,
771. udøve fagligt overblik over og innovativ tilgang til opgaveløsning,
772. arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling,
773. udvise kvalitetsbevidsthed samt opnå kendskab til opbygning og vedligeholdelse af kvalitetssystemer,
774. anvende deres kendskab til etablering og drift af egen virksomhed til at opnå forretningsforståelse og forståelse af globaliseringens indflydelse på produktionsvilkår og muligheder,
775. anvende deres kendskab til produktionsstyring og produktudvikling til at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver i overensstemmelse med miljøkrav og i respekt for designet,
776. udføre alle former for slibning af brugs- og kunstgenstande og andet relevant slibearbejde efter arbejdstegning eller model,
777. udføre alle former for fremstilling, reparation og vedligeholdelse af graveringer og andet relevant gravørarbejde i metal, ædelmetal og andre materialer,
778. udføre alle former for fremstilling, reparation og vedligeholdelse af brugsgenstande og andet relevant gørtlerarbejde efter arbejdstegning, model eller andet oplæg,
779. udføre alle former for fremstilling, reparation og vedligeholdelse af brugs- og kunstgenstande og andet relevant gørtlerarbejde i messing og andre metaller efter arbejdstegning, model eller andet oplæg,
780. udføre alle former for fremstilling, reparation og vedligeholdelse af brugs- og kunstgenstande og andet relevant kobbersmedearbejde i kobber og andre metaller selvstændigt efter arbejdstegning, model eller andet oplæg og
781. udføre alle former for fremstilling af brugs- og kunstgenstande og andet relevant metaltrykkerarbejde i metaller efter arbejdstegning, model eller andet oplæg. 4.
782. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 5 og 9, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen. 4.
783. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 6 – 8, gælder for alle specialer i uddannelsens trin
784. 4.
785. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 10, gælder for specialet gravør. 4.
786. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 11, gælder for specialet gørtler. 4.
787. Kompetencemålene i afsnit 4.
788. nr. 12, gælder for specialet gørtler (armatur). 4.
789. Kompetencemålene i afsnit 4.
790. nr. 13, gælder for specialet kobbersmed. 4.
791. Kompetencemålene i afsnit 4.
792. nr. 14, gælder for specialet metaltrykker.
793. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
794. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
795. Bedømmelse og beviser mv. 6.
796. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter trin 1, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin. 6.
797. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1, jern- og metalsliber, afholder skolen en afsluttende prøve, hvis formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige og almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. 6.
798. Som del af den sidste praktikperiode i uddannelsens trin 2 afholder skolen i samarbejde med praktikvirksomheden en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.3.
799. Prøven, der består af en praktisk opgave, består af typiske opgaver inden for branchen. I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine teknisk- og almenfaglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse. Opgavernes indhold tilrettelægges af skolen i samråd med det faglige udvalg. 6.3.
800. Opgaven løses inden for en varighed af 60 klokketimer for specialerne gravør og metaltrykker, 55 klokketimer for specialerne gørtler og gørtler (armatur), og 120 klokketimer for specialet kobbersmed. Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar og værktøj m.v. er rengjort og på plads. Censorerne skal være til stede under bedømmelsen af prøven. Derudover deltager en af censorerne i opstart og afslutningen af prøven. 2 skuemestre meddeler eleven eksamensresultatet umiddelbart efter, at den endelige karakter er beregnet. 6.
801. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
802. For elever, der afslutter uddannelsens trin 1, jern- og metalsliber, skal prøven som fastsat i afsnit 6.1, være bestået. 6.
803. For elever, der afslutter uddannelsens trin 2, metaltrykker, gørtler, gørtler (armatur), gravør eller kobbersmed, skal prøven være bestået. 6.
804. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Bilag 12 Modelsnedker
805. Uddannelsens formål og opdeling 1.
806. Modelsnedkeruddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
807. Fremstilling af modeller af træ og plast med tilhørende kærnekasser ved hjælp af bearbejdningsmaskiner og håndværktøj.
808. Fremstilling af skuemodeller til brug for arkitekter og designere, fremstille modeller til vakuumformning for plastindustrien samt forme til metal.
809. Kommunikation og samarbejde med kunder, kollegaer og andre indenlandske og udenlandske interessenter om modellers udformning og funktion.
810. Fremstilling af egen arbejdstegning eller skitse samt vælge relevante plastmaterialer og hærdemidler samt blande og støbe disse.
811. Valg af sandformningsmetoder og sikring af formbart modeludstyr.
812. Økonomisk og teknisk kalkulation samt optimering af produkter og processer ved modelfremstilling. 1.
813. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsen. 1.
814. Uddannelsen afsluttes med specialet: Modelsnedker.
815. Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
816. Uddannelsen varer 4 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 25 uger. 2.
817. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder.
818. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
819. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
820. indhente elementær viden om modelfremstilling via relevant faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer,
821. udvise generel kvalitetsbevidsthed ved udførelse af fremstillingsopgaver og herunder ved anvendelse af relevant måleværktøj foretage kvalitets- og målkontrol i forhold til branchens standarder og tolerancer,
822. samarbejde med andre om vidensøgning, planlægning, konstruktion og udførelse af enkle modelfremstillingsopgaver,
823. fremstille enkle produktionsopgaver inden for industriens træ- og plast ud fra bevidste valg af materialer, økonomi og processer, herunder vælge relevante værktøjer og maskiner,
824. dokumentere produkter og arbejdsprocesser ved anvendelse af forskellige kommunikative hjælpemidler til denne dokumentation, herunder udvælge relevant IT-løsning og informationsmateriale til løsning af dokumentationsopgaver og
825. beskrive, analysere og vurdere design i forhold til form og funktion med udgangspunkt i de faktorer, der har indflydelse på problemløsning og formgivning. 3.
826. For at påbegynde uddannelsens hovedforløb skal eleverne udover de i afsnit 3.
827. nævnte kompetencemål tillige have gennemført det af Arbejdstilsynet godkendte kursus ”Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxyharpikser og isocyanater og polyesterstøbning”.
828. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
829. Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan:
830. fremstille modeller af træ og plast med tilhørende kærnekasser selvstændigt og ved hjælp af bearbejdningsmaskiner og håndværktøj,
831. fremstille skuemodeller til brug for arkitekter og designere og fremstille modeller til vakuumformning for plastindustrien samt forme til metal,
832. fremstille egen arbejdstegning eller skitse, vælge relevante plastmaterialer og hærdemidler samt blande og støbe disse,
833. vælge sandformningsmetoder og gøre modeludstyr formbart (brætsætning, indløb, tappe m.m.),
834. indgå i samarbejdsprocesser ud fra et kendskab til samarbejds- og kommunikationsteknikker,
835. indgå i grupper ud fra et kendskab til projektorganisation og etablere og opretholde faglig kommunikation på alle niveauer i virksomheden, herunder udvise forståelse af intern og ekstern kundebetjening samt opnå kendskab til instruktions- og præsentationsteknik,
836. udvise fagligt overblik og initiativ samt kendskab til vidensøgning,
837. udvise kvalitetsbevidsthed samt kendskab til opbygning og vedligeholdelse af kvalitetssystemer,
838. udvise kendskab til etablering af drift af egen virksomhed,
839. udvise kendskab til produktionsstyring og evner til at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver,
840. udvise kendskab til design og produktudvikling,
841. arbejde energi- og miljøbevidst, overholde miljøkrav ved alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og herunder kan udvise forståelse for bæredygtighed,
842. udvise innovative kompetencer ved arbejdet inden for uddannelsens jobområder og
843. udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på arbejdsprocesserne i en typisk virksomhed i branchen.
844. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
845. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
846. Bedømmelse og beviser mv. 6.
847. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen, afholder det faglige udvalg en afsluttende prøve i form af en svendeprøve. 6.1.
848. Ved indkaldelsen af elever til den sidste skoleperiode sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til de faglige udvalg. Virksomheden anmelder selv eleven til svendeprøve efter det faglige udvalgs retningslinier. 6.1.
849. Svendeprøven har karakter af en praktisk prøve i virksomheden og består af typiske opgaver for modelsnedkerbranchen. Kun opgaver udformet af det faglige udvalg kan anvendes ved denne prøve. I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode, og derved yderligere demonstrere sine teknisk- og almenfaglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse. 6.1.
850. Svendeprøven løses inden for en varighed af højst 75 klokketimer. 6.1.
851. Prøven bedømmes af 2 skuemestre udpeget af det faglige udvalg. 6.
852. For at der kan udstedes skolebevis skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om det enkelte fag. 6.
853. For elever, der afslutter uddannelsen som modelsnedker, skal svendeprøven være bestået. 6.
854. Hvis eleven ikke består svendeprøven, kan eleven indstilles til en fornyet svendeprøve inden for den eller de delprøver, som eleven ikke har bestået. 6.
855. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.5.
856. Prøvekarakteren fremgår af uddannelsesbeviset. 6.
857. Eleven skal bedømmes efter de tekniske og faglige kompetencer, som indgår i uddannelsen. Der vil være fokus på, hvordan eleven arbejder med fremstilling af modeller, kærnekasser og forme. 6.
858. Klager i forbindelse med en svendeprøve skal rettes til det faglige udvalg. Bilag 13 Oliefyrstekniker
859. Uddannelsens formål og opdeling 1.
860. Uddannelsen til oliefyrstekniker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
861. Idriftsætning og indregulering af mindre oliefyrede energianlæg.
862. Service- og vedligeholdelsesarbejde, samt rensning af mindre oliefyrede energianlæg.
863. Fejlsøgning og reparation af oliefyrede energianlæg.
864. Udførelse af lovpligtige eftersyn i overensstemmelse med gældende regler på oliefyrede energianlæg.
865. Skriftlig og mundtlig rådgivning og vejledning i anvendelse og vedligeholdelse af mindre oliefyrede energianlæg. 1.
866. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsen. 1.
867. Uddannelsen afsluttes med specialet Oliefyrstekniker.
868. Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
869. Uddannelsen varer 2 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 12 uger. 2.
870. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder.
871. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
872. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
873. dimensionere et simpelt varmeanlæg med tilhørende kedel og cirkulationspumpe i overensstemmelse med gældende normer og standarder,
874. fremstille og aflæse enkle arbejdstegninger samt udføre beregninger, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af elektroniske værktøjer og i overensstemmelse med gældende normer og standarder,
875. udvælge egnet materiale og fremstille enkelte emner under hensynstagen til gældende normer, standarder og sikkerhedsbestemmelser,
876. udføre en installation af en olietank i henholde til gældende lovgivning,
877. udføre forskellige sammenføjningsmetoder i et fremstillingsforløb under hensyn til gældende sikkerheds- og kvalitetskrav,
878. vedligeholde det mest gængse værktøj og måleværktøj, der anvendes inden for faget,
879. anvende måleværktøjer, foretage mål og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser og
880. udvise forståelse for sammenhængen mellem produktion, økonomi, tid og kvalitet i en typisk virksomhed inden for faget.
881. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
882. Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan:
883. arbejde selvstændig med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområde,
884. samarbejde med kunder og myndigheder,
885. kommunikere fagligt på alle niveauer i virksomheden,
886. arbejde kvalitetsbevidst, overholde kvalitetskrav og udvise kendskab til en virksomheds kvalitetsstyringssystemer,
887. arbejde energi- og miljøbevidst, overholde miljøkrav ved alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og har forståelse for bæredygtighed,
888. udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på arbejdsprocesserne i en typisk virksomhed i branchen,
889. udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed,
890. udvise innovative kompetencer ved arbejdet inden for uddannelsens jobområder,
891. udvise kendskab til produktionsstyring og evner til at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver,
892. dimensionere og opstarte oliefyrede kedelanlæg samt tilpasning til andre varmeanlæg,
893. indregulere oliefyrede anlæg i henhold til gældende miljøregler,
894. programmere varmestyringer i henholdt til kundens behov,
895. udføre forskellige typer af eftersynsordninger på mindre oliefyrede anlæg i henhold gældende lovgivning,
896. udføre rensning, vedligeholdelses og serviceeftersyn af oliefyrede kedelanlæg,
897. fejlfinde, reparere og udskifte defekte komponenter på oliefyrede kedelanlæg,
898. fejlfinde og reparere el-styringer på oliefyrede kedelanlæg og
899. udføre mundtlig og skriftlig kundebetjening.
900. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
901. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
902. Bedømmelse og beviser mv. 6.
903. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til oliefyrstekniker afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.1.
904. Prøven består af en praktisk, skriftlig og mundtlig prøve, der løses som en integreret del af uddannelsens sidste skoleophold. Den praktiske prøve består af et projekt, som eleven vælger i samråd med læreren. Projektet afspejler uddannelsens kompetenceområder. Den skriftlige prøve består af udarbejdelse af dokumentation, der anvendes til arbejdsprocesser inden for uddannelsens kompetenceområder. Den mundtlige prøve består af en fremlæggelse af den praktiske del og den skriftlige del. Indholdet i den afsluttende prøve tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.1.
905. Den praktiske og skriftlige prøve uarbejdes inden for en varighed af 20 klokketimer, mens den mundtlige fremlæggelse gennemføres på 30 minutter, inklusiv votering. 6.1.
906. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer (eksaminator) udpeget af skolen og to skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg. De to skuemestre deltager kun i bedømmelsen af prøven. Eksaminator og de to censorer giver samlet en karakter for henholdsvis den praktiske, skriftlige og mundtlige prøve. 6.
907. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
908. For elever, der afslutter uddannelsen som oliefyrstekniker skal prøven være bestået. 6.
909. Ved uddannelsens afslutning, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.
910. For AMU-uddannelser, der gennemføres som valgfri specialefag eller erhvervsrettet påbygning, anvendes bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Bilag 14 Ortopædist
911. Uddannelsens formål og opdeling 1.
912. Uddannelsen til ortopædist har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
913. Fremstilling af individuelle ortoser og proteser i relevant materiale efter mål og gipsafstøbninger.
914. Emnetegning samt fremstilling af egne tegninger eller skitser.
915. Anvendelse af CAD- systemer til konstruktion.
916. Planlægning og gennemførelse af reparation og vedligeholdelse af maskiner, udstyr og produktionsværktøj.
917. Anvendelse af fremmedsprogede og danske tekniske specifikationer.
918. Anvendelse af relevant IT-værktøj og udstyr til løsning af brancherelaterede opgaver.
919. Samarbejds- og kommunikationsteknikker samt samarbejdsprocesser.
920. Projektorganisation og projektgrupper med etablering og opretholdelse af faglig kommunikation på alle niveauer i virksomheden.
921. Produktionsstyring samt kendskab til etablering og drift af egen virksomhed.
922. Design og produktudvikling. 1.
923. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsen. 1.
924. Uddannelsen afsluttes med specialet Ortopædist.
925. Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
926. Uddannelsen varer 4 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 40 uger. 2.
927. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i 4 skoleperioder på hver 10 uger med mellemliggende praktikperioder.
928. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
929. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
930. vælge, anvende og vedligeholde værkstedsmaskiner og håndværktøj til enkle opgaver inden for ortopædiområdet,
931. anvende grundlæggende sikkerhedsbestemmelser, der er forbundet med anvendelse af værkstedsmaskiner og håndværktøj inden for ortopædiområdet,
932. arbejde med enkle opgaver i forbindelse med anatomien i relation til kroppens bevægelsesapparat,
933. arbejde med enkle opgaver i forhold til statisk og dynamisk biomekanik,
934. anvende de symboler, der efter dansk standard anvendes ved teknisk tegning og fremstilling af arbejdstegninger inden for ortopædiområdet,
935. anvende et CAD- program til fremstilling af enkle tegninger,
936. fremstille enkle ortose- og protesetyper,
937. anvende fagets materialer ud fra en grundlæggende viden om struktur, fysiske og kemiske egenskaber i forhold til anvendelsesområde, og
938. anvende fagets materialer ud fra et grundlæggende kendskab til produkternes indvirkning på det indre og det ydre miljø. 3.
939. Grundforløbsprøven skal være bestået.
940. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
941. Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan:
942. anvende svejse- og loddeteknikker,
943. anvende de mest almindeligt forekommende plasttyper under hensyntagen til deres anvendelsesområder, herunder forskellige arbejdsmetoder, emneudformning og dimensioneringsgrundlag,
944. anvende elektroniske og mekaniske målemetoder inden for ortopædiområdet,
945. betjene finmekaniske værktøjsmaskiner og anvende og vedligeholde hånd- og skærende værktøj,
946. anvende de mest almindeligt forekommende elektroniske komponenter inden for ortopædiområdet,
947. anvende de gipstyper, der anvendes til proteser og ortosearbejde,
948. anvende læder og tekstiltyper korrekt i forhold til anvendelse og funktionsområder inden for ortosearbejde,
949. anvende CAD/CAM til konstruktion og fremstilling af CNC- programmer, samt til konstruktion og tegninger af emner,
950. arbejde med fremstilling af ortoser og proteser ud fra basal viden om anatomi- fysiologi og biomekanik,
951. arbejde med råvarer-, hel- og halvfabrikatkomponenter ud fra kendskab til ortoser og protesers muligheder for at afhjælpe forskellige sygdoms og invaliditetstilstande,
952. arbejde ud fra branchens almindelige kvalitetskrav og
953. anvende viden om branchens påvirkning på det indre og det ydre miljø.
954. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
955. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
956. Bedømmelse og beviser mv. 6.
957. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til ortopædist afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.1.
958. Tilmelding til svendeprøve skal finde sted senest to måneder før prøvens afholdelse. Praktikvirksomheden skal forinden have indsendt den afsluttende praktikerklæring, der samtidig gælder som tilmelding til svendeprøven. 6.
959. Svendeprøven består af en praktisk prøve, der har en samlet varighed på 111 klokketimer. Opgaverne til svendeprøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.2.
960. Prøverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Læreren skal være til stede under udførelsen af den praktiske prøve. De to censorer skal sammen foretage bedømmelsen af den praktiske prøve. Læreren og de to censorer giver samlet en karakter for henholdsvis den teoretiske og den praktiske opgave. Virksomheden indbetaler samtidig et gebyr til det faglige udvalg til dækning af udgifterne ved prøvens afholdelse. 6.2.
961. Svendeprøven er bestået, når eleven har opnået beståkarakter i henholdsvis den fagteoretiske og den praktiske prøve uden afrunding. 6.
962. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af alle karaktererne i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
963. For elever, der afslutter uddannelsen som ortopædist, skal prøven være bestået. 6.
964. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Bilag 15 Overfladebehandler
965. Uddannelsens formål og opdeling 1.
966. Uddannelsen til overfladebehandler har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
967. Anvendelse af gældende miljø-, arbejdsmiljø og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med arbejdsprocesser inden for uddannelsens jobområde.
968. Planlægning, produktionsforberedelse samt udførelse af arbejdet inden for området ud fra gældend