BEK H#LOKDOK04 B B20100157805 AU004292 134986 Bekendtgørelse om ledelse og styring af Arbejdsmarkedets Tillægspension 2010 2010-12-15 2010-12-22 2017-12-09 Historic 1578 Lovtidende A 2010-12-22 2016-11-29 A20140111029 2014-10-10 Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Nej Ulrik Nødgaard Per Plougmand Bærtelsen Finanstilsynet Økonomi- og Erhvervsmin.,\nFinanstilsynet, j.nr. 1982-0004 Erhvervsministeriet Finanstilsynet Bekendtgørelse om ledelse og styring af Arbejdsmarkedets Tillægspension I medfør af § 23, stk. 12, § 23 b, stk. 2, og § 32 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 579 af 1. juni 2010 og efter forhandling med beskæftigelsesministeren, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde § 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 2. Hvis bestyrelse og direktøren kan godtgøre, at bestemmelser i denne bekendtgørelse enten ikke er relevante for Arbejdsmarkedets Tillægspension som helhed eller for de berørte risikoområder, eller at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller risikoområdet på trods af en fravigelse fortsat kan drives på forsvarlig vis, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension fravige bestemmelser i bekendtgørelsen, medmindre andet udtrykkeligt fremgår. Fravigelse kan f.eks. ske som følge af, 1) ringe eller ukompliceret aktivitet på et eller flere aktivitets- eller risikoområder, 2) aktivitetens størrelse, 3) Arbejdsmarkedets Tillægspensions struktur, eller 4) strukturen i en eventuel koncern, hvori Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår. Stk. 3. Hvis der er omfattende eller meget komplekse aktiviteter på et eller flere risikoområder skal Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse og direktøren løbende vurdere, om det er nødvendigt at supplere bekendtgørelsens krav med yderligere tiltag. Kapitel 2 Bestyrelsens opgaver og ansvar § 2. Som led i varetagelsen af den overordnede og strategiske ledelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension skal bestyrelsen under hensyntagen til Arbejdsmarkedets Tillægspensions forretningsmodel, som afgrænset i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension 1) vurdere om Arbejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil og politikker, jf. § 5, samt retningslinjerne til direktøren, jf. §§ 6 og 7, er forsvarlige i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions væsentlige aktiviteter, organisation og ressourcer samt de markedsforhold, som Arbejdsmarkedets Tillægspensionens aktiviteter drives under, 2) vurdere og tage stilling til Arbejdsmarkedets Tillægspensionens budgetter, hensættelsesgrundlag, likviditet, væsentlige dispositioner, særlige risici og egne overordnede forsikringsforhold, 3) overvåge at direktøren varetager sine opgaver på en betryggende måde og i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker samt retningslinjerne til direktøren, 4) sikre at direktørens rapportering til og information af bestyrelsen er fyldestgørende for bestyrelsens arbejde, samt 5) overvåge at Arbejdsmarkedets Tillægspension har effektive former for virksomhedsstyring. § 3. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om dens medlemmer tilsammen besidder den fornødne viden og erfaring om Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici til at sikre en forsvarlig drift af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette gælder særligt Arbejdsmarkedets Tillægspensions ibrugtagning af modeller til brug for risikoberegning, ved indførelse af nye produkter, jf. § 25, og andre tiltag, der kan medføre væsentligt øgede risici for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller i væsentlig grad kan påvirke den måde, hvorpå risici opgøres og rapporteres i Arbejdsmarkedets Tillægspension. § 4. Bestyrelsen skal foretage en vurdering af Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici, når Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold, markedsforhold eller andre relevante forhold tilsiger dette, dog mindst en gang om året. Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 skal endvidere indeholde et grundlag for bestyrelsens vurdering af, om Arbejdsmarkedets Tillægspension har passende medarbejderressourcer, såvel hvad angår kompetencer som antal, passende it-systemer og -support, herunder i forbindelse med risikostyring, samt om Arbejdsmarkedets Tillægspension har passende procedurer for hurtig og effektiv kommunikation på tværs af Arbejdsmarkedets Tillægspension. § 5. På grundlag af risikovurderingen, jf. § 4, stk. 1, skal bestyrelsen vedtage relevante politikker og beredskabsplaner m.v., herunder: 1) Politik for pensionsmæssige risici, jf. bilag 1. 2) Politik for markeds-, modparts- og kreditrisici (investeringsområdet), jf. bilag 2. 3) Politik for operationelle risici, jf. bilag 3. 4) It-sikkerhedspolitik, jf. bilag 4, herunder en it-beredskabsplan. 5) Beredskabsplaner for øvrige alvorlige driftsforstyrrelser. Stk. 2. Politikkernes indhold skal fastlægges under hensyntagen til Arbejdsmarkedets Tillægspensions art, størrelse, forretningsmodel, kompleksiteten af aktiviteterne, samspillet mellem de enkelte risikoområder, Arbejdsmarkedets Tillægspensions overordnede risikovillighed, hensættelsesgrundlaget, lovgivningen samt markedsforholdene. Politikkerne skal indeholde Arbejdsmarkedets Tillægspensions overordnede strategiske mål for det pågældende risikoområde og anvisninger om, hvordan disse mål nås i form af angivelser af metoder eller midler. Endelig skal politikkerne m.v. indeholde bestemmelser om, hvor ofte og i hvilken form bestyrelsen skal orienteres om manglende overholdelse af forhold og strategiske mål i de enkelte politikker m.v. Stk. 3. Politikkerne m.v. vedtaget i medfør af stk. 1, nr. 1, 2 og 4, skal som minimum indeholde bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil og det ønskede risikoniveau på det enkelte risikoområde, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Stk. 4. Bestyrelsen skal tilpasse de vedtagne politikker ved væsentlige forandringer i de forudsætninger, der ligger til grund for disse. Bestyrelsen skal dog mindst én gang årligt vurdere og eventuelt ajourføre de vedtagne politikker. § 6. På grundlag af risikovurderingen foretaget i henhold til § 4, stk. 1, og politikkerne vedtaget i henhold til § 5 skal bestyrelsen give direktøren skriftlige retningslinjer. Stk. 2. Retningslinjerne efter stk. 1 skal angive, hvilke dispositioner direktøren kan foretage som led i sit arbejde, hvilke beslutninger direktøren eventuelt kan træffe med efterfølgende orientering af bestyrelsen, og hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen. Stk. 3. Bestyrelsen kan ikke henlægge beføjelser til direktøren, der hører til bestyrelsens overordnede ledelsesopgaver eller i øvrigt er af usædvanlig art eller af stor betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. principperne i § 117, stk. 1, i selskabsloven. Dette omfatter bl.a. følgende: 1) Beslutning om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder. 2) Bevilling af usædvanlige eller betydende engagementer, jf. dog principperne i § 117, stk. 1, 4. og 5. pkt. i selskabsloven, og engagementer omfattet af § 24 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. 3) Ansættelse af direktør, andet ledende personale, ansvarshavende aktuar og revisionschef, jf. § 23, stk. 11, § 24a samt § 25p, stk. 4 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. 4) Beslutning om principper for opgørelse af risici, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, herunder anvendelse af interne modeller i den løbende risikostyring. § 7. Retningslinjerne efter § 6, stk. 1 og 2, skal 1) være i overensstemmelse med bestyrelsens vedtagne politikker og risikoprofilen på de enkelte risikoområder, 2) iagttage begrænsninger fastsat i lovgivningen, 3) indeholde kontrollerbare grænser for størrelsen af de risici, som direktøren er bemyndiget til at tage på Arbejdsmarkedets Tillægspensions vegne, 4) fastlægge principperne for, hvordan udnyttelse af grænserne for hver type af risici opgøres, herunder for hvordan risici hidrørende fra finansielle instrumenter og midler, der på Arbejdsmarkedets Tillægspensions vegne forvaltes af eksterne porteføljeforvaltere, indgår i den samlede risikoopgørelse, 5) tage stilling til, i hvilket omfang og eventuelt til hvem, direktøren kan videregive beføjelserne angivet i retningslinjerne, 6) fastlægge hvor ofte og i hvilken form bestyrelsen ønsker at modtage rapportering i henhold til stk. 6, og 7) opfylde kravene i bilag 1-3. Stk. 2. Retningslinjernes grænser skal utvetydigt angive størrelsen af den enkelte fastsatte grænse for risiko, for eksempel som absolutte tal eller ved at risikoen sættes i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions bonuspotentiale eller aktiver. Stk. 3. Retningslinjerne kan kun undtagelsesvis give mulighed for, at direktøren kan disponere risici i en størrelsesorden, der ligger uden for den fastlagte risikoprofil og retningslinjernes grænser og da kun, hvis forudsætningerne herfor fremgår af retningslinjerne. Kan disse forudsætninger ikke fastlægges, kan forudgående beføjelser til overskridelser af retningslinjernes grænser ikke gives til direktøren. Stk. 4. Bestyrelsen skal ved udformningen af retningslinjerne til direktøren sikre, at direktøren besidder den fornødne viden og erfaring til at anvende de i retningslinjerne indeholdte beføjelser på en forsvarlig måde for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 5. Hvis politikker m.v. i henhold til § 5 og retningslinjerne i henhold til stk. 1 indeholdes i samme dokument, skal det tydeligt fremgå, hvilke bestemmelser der vedrører politikken på et risikoområde og hvilke, der vedrører retningslinjerne til direktøren. Stk. 6. Det skal fremgå af retningslinjerne, at rapportering til bestyrelsen sker på alle de områder, hvor bestyrelsen har fastsat grænser for direktøren, eller hvor der er fastsat grænser i lovgivningen. Det skal således fremgå af rapporteringen, om grænser fastsat i lovgivningen er overholdt. Det skal fremgå, i hvilket omfang grænserne for risici fastsat af bestyrelsen er udnyttet såvel aktuelt som over tid, herunder om der har været overskridelser af grænserne. Endelig skal rapporteringen, hvis dette er relevant, omfatte et grundlag for bestyrelsens vurdering af anvendte modellers pålidelighed. Bestyrelsens stillingtagen til den modtagne rapportering skal protokolleres. Stk. 7. Rapporteringen efter stk. 6, skal også omfatte midler og risici hidrørende fra midler, der forvaltes af eksterne porteføljeforvaltere, idet det, jf. § 2, stk. 2, sidste pkt., i bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder, fortsat er bestyrelsens ansvar, at midler, der forvaltes af eksterne porteføljeforvaltere, og øvrige midler tilsammen placeres inden for retningslinjerne fastlagt af bestyrelsen og i overensstemmelse med lovgivningen. Kapitel 3 Direktørens opgaver og ansvar § 8. Direktøren skal forestå den daglige ledelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser, bestyrelsens vedtagne politikker m.v., jf. § 5, bestyrelsens retningslinjer, jf. § 6, og eventuelle andre mundtlige eller skriftlige anvisninger fra bestyrelsen. Stk. 2. Direktøren skal sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension er indrettet i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse. Stk. 3. Direktøren skal sikre, at bestyrelsens vedtagne politikker og retningslinjer implementeres i Arbejdsmarkedets Tillægspensions daglige drift. Stk. 4. Direktøren er forpligtet til at videregive al relevant information til bestyrelsen. Stk. 5. Direktøren har det daglige ledelsesmæssige ansvar for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kun påtager sig risici, som ledelse og medarbejdere i fornødent omfang kan vurdere konsekvensen af. Stk. 6. Direktøren skal godkende Arbejdsmarkedets Tillægspensions forretningsgange, jf. § 16, eller udpege en eller flere personer eller organisatoriske enheder med den nødvendige faglige viden til at gøre dette. Hvis godkendelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forretningsgange foretages af flere personer eller organisatoriske enheder, er direktøren eller en af direktøren udpeget person eller organisatorisk enhed ansvarlig for, at alle væsentlige aktivitetsområder er beskrevet i forretningsgange, jf. § 16. Stk. 7. Direktøren skal skriftligt fastsætte, hvilke tiltag der skal iværksættes i forbindelse med nøglemedarbejderes fratræden. Stk. 8. Direktionen skal godkende Arbejdsmarkedets Tillægspensions retningslinjer for udvikling og godkendelse af tjenesteydelser og nye produkter, der kan medføre væsentlige risici for Arbejdsmarkedets Tillægspension, modparter eller kunder, herunder ændringer i eksisterende produkter, hvorved produktets risikoprofil ændres væsentligt, jf. § 24. Kapitel 4 Organisation og ansvarsfordeling Opgaver og ressourcer § 9. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal være indrettet i organisatoriske enheder med klart definerede arbejdsopgaver, herunder skal alle medarbejdere have klare beføjelser, ansvarsområder og referencelinjer. Stk. 2. Hver organisatorisk enhed skal være bemandet med medarbejdere med relevante kompetencer på et passende niveau. Antallet af medarbejdere skal sammen med disses kompetencer sikre, at enheden på betryggende vis kan løse de opgaver, det påhviler enheden at udføre. Stk. 3. Hvis organisatoriske enheder på grund af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller ansvarsområdets størrelse ikke kan have et tilstrækkeligt antal medarbejdere til at dække opgaveløsningen i tilfælde af ordinært eller ekstraordinært fravær, kan opgaveløsningen foretages af medarbejdere i andre organisatoriske enheder. Det skal i videst muligt omfang fremgå af forretningsgangene, arbejdsbeskrivelser eller lignende for de involverede organisatoriske enheder, hvilke medarbejdere, grupper af medarbejdere eller eventuelle andre organisatoriske enheder, der løser hvilke opgaver for den pågældende enhed, og under hvilke betingelser dette skal ske. Information af bestyrelsen og øvrige ledelsesniveauer m.v. § 10. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal være indrettet således, at al relevant information tilgår bestyrelse og ledelse på øvrige organisatoriske niveauer inden for tidsmæssige rammer og i en form, der sikrer, at nødvendige foranstaltninger kan sættes i værk uden unødigt ophold. Funktionsadskillelse § 11. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indrettes således, at der foreligger procedurer med henblik på håndtering og forebyggelse af interessekonflikter. § 12. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal være indrettet således at der er betryggende funktionsadskillelse. Stk. 2. Funktionsadskillelse på investeringsområdet indebærer, at medarbejdere, der er involveret i indgåelse af handler og risikotagning, ikke må 1) varetage eller udføre handlernes afvikling, 2) varetage interne kontroller, 3) have ansvar for værdiansættelse og opgørelse af resultater og risici, eller 4) have ansvar for udarbejdelse af rapportering. § 13. For aktiviteter, hvor der ikke opretholdes funktionsadskillelse i overensstemmelse med § 12, jf. § 1, stk. 2, skal der indføres betryggende kompenserende foranstaltninger, der skal sikre, at der ikke påføres Arbejdsmarkedets Tillægspension unødige risici eller tab. Kapitel 5 Administrativ og regnskabsmæssig praksis Administrativ praksis § 14. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal være indrettet således, at de enkelte enheder og medarbejderne har de forretningsgange, arbejdsbeskrivelser, beredskabsplaner, systemer og øvrige redskaber til rådighed, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver, jf. § 17. Stk. 2. Det skal være klart, 1) hvilke opgaver der skal udføres, 2) hvordan opgaverne skal udføres, 3) i hvilket omfang udførte opgaver skal dokumenteres, 4) i hvilken form dokumentationen skal ske, 5) hvor dokumentationen skal opbevares, 6) hvor længe dokumentationen skal opbevares, 7) hvis relevant til hvem dokumentationen skal videregives, og 8) hvor tidligere udarbejdet dokumentation kan findes. Stk. 3. Arbejdet i den enkelte enhed skal planlægges således, at det sikres, at frister overholdes, hvad enten disse er interne eller følger af gældende regulering for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Regnskabsmæssig praksis § 15. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have en god regnskabsmæssig praksis. Dette indebærer blandt andet, at Arbejdsmarkedets Tillægspension 1) kan dokumentere, at offentliggjorte års- og delårsrapporter, herunder alle enkeltposter og noter, er udarbejdet i overensstemmelse med det regelsæt, der gælder for den pågældende rapport, og 2) indhenter nødvendig information til brug for udarbejdelse af års- og delårsrapporter, herunder al relevant information til brug for fastlæggelse af regnskabsposter, der baseres på regnskabsmæssige skøn. Kapitel 6 Forretningsgange § 16. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have forretningsgange eller arbejdsbeskrivelser m.v., der på alle væsentlige aktivitetsområder er godkendt i henhold til § 8, stk. 6. Aktiviteter, der vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension i dens egenskab af pensionsmæssige finansielle og investeringsmæssige forhold, anses som udgangspunkt for væsentlige. § 17. Forretningsgange, arbejdsbeskrivelser m.v. skal som minimum 1) være lettilgængelige og overskuelige, 2) på fyldestgørende måde beskrive de aktiviteter, der skal udføres, herunder sikre, at lovgivningen og anden relevant regulering samt politikker og retningslinjer besluttet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse efterleves og overholdes, 3) angive, hvilken organisatorisk enhed, personer eller grupper af personer der skal udføre de enkelte opgaver eller delopgaver, 4) hvis relevant angive inden for hvilke tidsmæssige rammer, opgaver skal udføres, 5) indeholde bestemmelser om, hvilke forhold der skal rapporteres om og til hvem, 6) indeholde bestemmelser om, hvorledes medarbejderne skal forholde sig i tilfælde, hvor en medarbejder måtte blive opmærksom på ikke-beskrevne risici knyttet til den pågældendes arbejdsopgave eller andre aktivitetsområder, 7) indeholde bestemmelser om, hvordan medarbejdere skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser, herunder systemnedbrud, 8) henvise til relevante manualer eller mere detaljerede arbejdsbeskrivelser, 9) angive, hvem der er ansvarlig for udarbejdelse og opdatering af forretningsgangen, 10) opdateres løbende ved ændring i interne forhold eller i relevant regulering, 11) være daterede, samt 12) opfylde kravene i bilag 1-3. Stk. 2. Forretningsgangene skal i relevant omfang afspejle de af bestyrelsen vedtagne politikker, jf. § 5, stk. 1. Stk. 3. Uanset opbygningen af forretningsgangene skal det sikres, at alle relevante forhold er beskrevet, og at det fremgår, hvem der har ansvaret for at udføre de enkelte opgaver korrekt. Således kan en forretningsgang vedrøre opgaverne i en enkelt organisatorisk enhed, dække samtlige opgaver i forbindelse med et eller flere produkter eller vedrøre tværgående arbejdsopgaver, der kræver flere organisatoriske enheders medvirken. Stk. 4. Forretningsgangene kan foreligge elektronisk. Er dette tilfældet, skal det sikres, at medarbejderne har adgang til tilstrækkelige oplysninger og forretningsgange, herunder i form af beredskabsplaner, til at udføre nødvendige opgaver i de tilfælde, hvor de elektroniske forretningsgange ikke måtte være tilgængelige. Kapitel 7 Risikostyring Håndtering af risici § 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have metoder og procedurer, der sikrer, at væsentlige nuværende og fremtidige risici identificeres, kvantificeres, håndteres, overvåges og kontrolleres samt medtages i relevant rapportering. § 19. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have metoder og procedurer, der er egnede til at opdage og mindske risikoen for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension bliver pålagt sanktioner, lider tab af omdømme, eller at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer lider væsentlige økonomiske tab som følge af manglende overholdelse af den gældende lovgivning for Arbejdsmarkedets Tillægspension, markedsstandarder eller interne regelsæt (compliancerisici). Arbejdsmarkedets Tillægspension kan ved opfyldelsen af 1. pkt. tage hensyn til arten, omfanget og sammensætningen af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter. Videregivelse af beføjelser § 20. Hvis direktøren i overensstemmelse med retningslinjerne fra bestyrelsen, jf. § 6, videregiver beføjelser, skal dette ske skriftligt eller elektronisk. Stk. 2. Hvis de videregivne beføjelser giver mulighed for det, kan modtageren af beføjelser fra direktøren ligeledes skriftligt eller elektronisk videregive disse beføjelser helt eller delvist. Stk. 3. Videregivelse af beføjelser kan kun ske til medarbejdere, der har den fornødne viden, indsigt og erfaring til at kunne anvende de modtagne beføjelser på betryggende vis. Stk. 4. Afgives beføjelser ved anvendelse af elektroniske medier, skal afgiver og modtager, tidspunkt for og omfang af afgivelse samt modtagelse af beføjelser kunne dokumenteres. Proceduren herfor skal fremgå af forretningsgangene. Stk. 5. Meddelelse om videregivelse af beføjelser skal som minimum angive, 1) arten og størrelsen af den eller de videregivne beføjelser, 2) principperne for opgørelse af udnyttelse af beføjelserne, 3) hvilke produkter eller handlinger beføjelsen omfatter, 4) eventuelle supplerende grænser for risiko samt principperne for opgørelse af sådanne beføjelser, der opfylder kravene i § 7, stk. 1, nr. 3 og 4, og 5) hvordan, hvor ofte og af hvilken person eller organisatorisk enhed rapportering skal foretages til afgiver af beføjelsen og eventuelle andre. Stk. 6. Ingen kan videregive beføjelser, der går ud over de beføjelser, den pågældende selv har modtaget. Summen af videregivne beføjelser, herunder beføjelser givet til grupper af medarbejdere, må endvidere ikke overstige de beføjelser, der er indeholdt i bestyrelsens retningslinjer til direktøren. Stk. 7. Hvis der er fastsat supplerende risikomål i forbindelse med videregivne beføjelser, skal den, der afgiver beføjelserne, sikre sig, at anvendelse af de supplerende risikomål finder sted på en måde, der sikrer, at der ikke sker overskridelse af øvrige tildelte beføjelser. Kontroller § 21. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal foretage kontrol af alle væsentlige risikobehæftede opgaver, herunder: 1) Overholdelse af samtlige grænser fastsat af bestyrelsen i henhold til § 7, stk. 1, nr. 3, i retningslinjerne til direktøren og grænser i lovgivningen. 2) Overholdelse af videregivne beføjelser. 3) Dispositioner, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension handler i henhold til fuldmagt fra tredjemand eller modparter, og hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension har forpligtet sig til at overholde grænser for risici, herunder placeringsgrænser. 4) Andre opgaver, som af anden årsag kan medføre væsentlige økonomiske dispositioner eller andre væsentlige risici for Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder disponering af Arbejdsmarkedets Tillægspensions konti og opgaver i forbindelse med fremskaffelse eller udarbejdelse af grundlag for regnskab. Stk. 2. Kontrol skal udføres af en anden enhed end den, der har udført opgaven, jf. § 11. § 11 finder dog ikke anvendelse på kontroller, der har karakter af afstemning, overvågning af om forretningsgange overholdes, fejlfinding eller lignende. Sådanne kontroller kan derfor foretages af personer i samme organisatoriske enhed, medmindre dette i det konkrete tilfælde ikke er betryggende. Stk. 3. Kontroller omfattet af stk. 1 og 2 skal foretages med passende intervaller afhængigt af aktivitetens størrelse, den enkelte risikos væsentlighed og størrelse set i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions forretningsmodel, aktivitetsområder og kompleksiteten af de pågældende risici. Kontrollerne skal, hvor der løbende sker dispositioner hen over dagen, omfatte overholdelse af grænser intradag. Intradag kontroller kan, hvor dette er forsvarligt, foretages på stik-prøvebasis. Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have passende overvågning af, at administrative opgaver udføres på en betryggende og ensartet måde, og at forretningsgange, arbejdsbeskrivelser m.v. bliver overholdt. Rapportering § 22. Der skal løbende ske skriftlig rapportering på alle relevante ledelsesmæssige niveauer om overholdelsen og udnyttelsen af samtlige grænser for risikotagning indeholdt i retningslinjerne givet i medfør af § 6 eller i den videregivne beføjelse. Der skal endvidere ske rapportering om overholdelse af grænser for risici fastsat i lovgivningen på de områder, hvor dette er relevant, herunder de grænser, der fremgår af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension §§ 26a-26e. Rapporteringen skal også omfatte risici, der styres på Arbejdsmarkedets Tillægspensions vegne af porteføljeforvaltere. Stk. 2. Rapporteringen skal ske i overskuelig form og give bestyrelse, direktøren og øvrige medarbejdere, der har videregivet beføjelser, jf. § 20, oplysning såvel om den aktuelle udnyttelse af de fastsatte grænser som om udnyttelsen over tid. Stk. 3. Anvender Arbejdsmarkedets Tillægspension interne modeller til opgørelse af risici, skal rapporteringen desuden omfatte relevante back-tests til dokumentation af modellens pålidelighed. Stk. 4. Rapportering til bestyrelsen skal ske med de intervaller, der er angivet i retningslinjerne. Endvidere skal overskridelser som minimum rapporteres på hvert bestyrelsesmøde, ligesom rapportering skal ske, hvis de forhold, der ligger til grund for fastsættelsen af de enkelte grænser for risiko, ændres væsentligt, for eksempel som følge af markedsuro og ekstraordinære tab. Stk. 5. Rapportering om videregivne beføjelser, herunder overskridelse af disse, skal ske til den, der har afgivet beføjelserne, med intervaller, der afspejler afgiverens involvering i den daglige disponering, og som fremgår af beføjelserne. Overskridelsen skal sædvanligvis rapporteres senest dagen efter at overskridelsen er konstateret. § 23. Der skal ske rapportering om andre væsentlige forhold, der ikke måtte være omfattet af beføjelser fastsat i retningslinjerne eller i videregivne beføjelser, jf. stk. 2. Det kan for eksempel dreje sig om rapportering vedrørende afstemningsfejl, uregelmæssigheder, tab som følge af operationelle forhold, fejl i regnskab eller budgetter og nøglepersoners fratræden. Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions forretningsgange skal i videst muligt omfang indeholde anvisninger om, hvilke forhold der skal eller bør rapporteres om og til hvem, herunder skal det fremgå, om rapportering i særlige tilfælde kan eller skal ske til andre end den pågældendes daglige leder eller dennes leder. § 24. Direktørens godkendte retningslinjer for udvikling og godkendelse af nye tjenesteydelser og produkter, herunder ændringer i eksisterende tjenesteydelser og produkter, hvorved tjenesteydelsernes og produkternes risikoprofil ændres væsentligt, jf. § 9, stk. 8, skal som minimum 1) afgrænse, hvornår der er tale om et nyt produkt eller tjenesteydelse, i det omfang det er muligt, 2) angive, hvilken eller hvilke organisatoriske enheder, udvalg eller ad hoc udvalg der skal forestå udviklingsprocessen, eventuelt opdelt pr. risikoområde, 3) indeholde retningslinjer for, hvem der i hvert fald skal inddrages i udviklingsprocessen, således at det sikres, at alle relevante forhold belyses, 4) indeholde retningslinjer for, hvilke overordnede forhold der skal analyseres og dokumenteres, herunder arten, størrelsen og opgørelsen af risici for Arbejdsmarkedets Tillægspensions, påvirkning af Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger og indtjening, Arbejdsmarkedets Tillægspensions muligheder for at agere på nye markeder, påvirkning af Arbejdsmarkedets Tillægspensions solvens og regnskabsmæssig behandling, 5) indeholde krav om, at analysen skal godtgøre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har tilstrækkelig ekspertise, systemer, kapital og ressourcer i øvrigt til at håndtere det nye produkt eller tjenesteydelsen på betryggende vis og 6) indeholde bestemmelse om retningslinjer for, at nye produkter og tjenesteydelser, der kan medføre væsentlige nye risici for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller kunderne, skal forelægges bestyrelsen med henblik på dennes stillingtagen til, om anvendelsen af det nye produkt giver anledning til ændring af de i henhold til § 5 vedtagne politikker eller de i medfør af §§ 6 og 7 givne retningslinjer, herunder til fastsættelse af særlige principper for opgørelse af de til produktet knyttede risici. Kapitel 8 Straffebestemmelser § 25. Overtrædelse af §§ 2-7, § 8, stk. 3, 4, 6 og 7, § 9, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., §§ 11-15, § 16, 1. pkt., § 17, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 18, § 19, 1. pkt., § 20, stk. 1 og 3-7, § 21, stk. 1, stk. 2, 1.pkt., stk. 3, 1. og 2. pkt. og stk. 4, § 22, § 23, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og § 24 straffes med bøde. Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Kapitel 9 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser § 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 5, stk. 1, nr. 3, og bilag 3 træder i kraft den 1. juli 2011. Finanstilsynet kan give frist indtil den 1. juli 2011 til at fremlægge dokumentation for, at kravene i bekendtgørelsen er opfyldt. Bilag 1 Risici Bestyrelsens opgaver og ansvar på pensionsrisikoområdet Pensionspolitikken 1) Bestyrelsen skal udarbejde en politik for de pensionsmæssige risici, Arbejdsmarkedets Tillægspension må påtage sig, jf. § 5, stk. 1. 2) Politikken skal på de enkelte områder, i det omfang det er relevant og under hensyntagen til Arbejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil på området, Arbejdsmarkedets Tillægspensions størrelse, den overordnede risikoprofil og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensionsmæssige aktiviteter, indeholde overordnede anvisninger om følgende forhold:
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.