Obsah (10)

§ 4§ 74§ 85§ 70§ 73§ 2§ 75§ 84§ 77§ 55

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2010 2010-05-27 2010-06-01 2026-06-23 Historic 574 Lovtidende A 2010-06-01 2011-07-07 A20090011830 2009-02-17 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v

tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

efteruddannelse A20100070330 2010-06-25 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.\n(Nedsættelse af dagpengeperioden) A20100070130 2010-06-25 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

lov om sygedagpenge\n(Partshøring, ændring af tilbagebetalingsregler m.v.) A20100071830 2010-06-25 Lov om ændring af konkursloven

forskellige andre love\n(Rekonstruktion m.v.) A20100091230 2010-07-13 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.\n(Harmonisering af beskæftigelseskravet) A20100154030 2010-12-21 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse

lov om seniorjob\n(Afskaffelse af feriedagpenge til dimittender m.fl., afvikling af statsligt tilskud til ATP-bidrag af efterløn

fleksydelse m.v.) A20100160230 2010-12-22 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik

lov om kommunal udligning

generelle tilskud til kommuner\n(Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.) A20110032030 2011-04-15 Lov om ændring af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

lov om retssikkerhed

administration på det sociale område\n(Kontrol af arbejdsgiverens indbetaling af uhævede feriepenge, videregivelse af oplysninger fra Feriekonto, afholdelse af ferie i en fritstillingsperiode, forældelsesregler m.v.) A20110060030 2011-06-14 Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., integrationsloven

forskellige andre love\n(Skærpet kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser, sanktioner for uberettiget modtagelse af ydelser under ophold i udlandet m.v.) Nej Inger Støjberg Vibeke Dalbro Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesmin.,\nArbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2010-0006201 Beskæftigelses-

Ligestillingsministeriet Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Herved bekendtgøres lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af

1. september 2008, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1336 af
2. december 2008, § 1, nr. 31, i lov nr. 118 af
3. februar 2009, § 2 i lov nr. 478 af
4. juni 2009, § 2 i lov nr. 479 af
5. juni 2009, § 1 i lov nr. 482 af
6. juni 2009, § 5 i lov nr. 483 af
7. juni 2009, § 4 i lov nr. 247 af
8. marts 2010, § 5 i lov nr. 429 af
9. april 2010,

§ 4i lov nr.

431 af

1. april
2. 1) Ved kongelig resolution af
3. november

1. december 2001 er det bestemt, at betegnelsen for Arbejdsministeriet ændres til Beskæftigelsesministeriet. Den ændring, der følger af § 1, nr. 29, i lov nr. 1540 af
2. december 2006, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da bestemmelsen, som ændringen vedrører, senere er ophævet, jf. § 3 i lov nr. 1336 af
3. december
4. De ændringer, der følger af § 1, nr. 1-30, i lov nr. 118 af
5. februar 2009,

hvis ikrafttræden ifølge lovens § 2, stk. 1, fastsættes af beskæftigelsesministeren, er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsens tekst, idet beskæftigelsesministeren ikke har fastsat datoen for ændringernes ikrafttræden. 2) Lovændringerne vedrører §§ 48-51, § 51 a, § 52, § 52 a, stk. 1 (beregning af individuel dagpengesats

omregning af indtægt til timer), § 53, stk. 2-4, § 53, stk. 6, § 53, stk. 9 (beskæftigelseskrav som betingelse for ret til dagpenge), § 55, stk. 1, § 59, stk. 3, § 60, stk. 1.,

1. pkt., § 60, stk. 2, § 63, stk. 4, § 63, stk. 6., § 63 a, stk. 3-4, § 64, stk. 2, § 64, stk. 4, § 68, stk. 3,
2. pkt., § 68, stk. 4, § 73, stk. 2,
3. pkt., § 73, stk. 4-5, § 74 b, stk. 3, § 74 e, stk. 3, § 74 j, stk. 9,
4. pkt., § 74 l, stk. 5,
5. pkt.

§ 74m, stk.

1 (øvrige beskæftigelseskrav). § 82 a, stk. 3, 3. pkt.,

§ 85c, stk.

3, nr. 2, som indsat henholdsvis affattet ved § 1, nr. 15

21, i lov nr. 482 af

1. juni 2009, er indarbejdet i lovbekendtgørelsen men har først virkning fra
2. januar
3. Afsnit I §§ 1-23 g. (Ophævet) Afsnit II §§ 24-
4. (Ophævet) Afsnit III Arbejdsløshedsforsikring Kapitel 7 Anerkendte arbejdsløshedskasser Anerkendelse §
5. Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed

at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne. §

1. Beskæftigelsesministeren anerkender efter ansøgning arbejdsløshedskasser, der opfylder betingelserne i §
2. Stk.
3. Beskæftigelsesministeren kan dog nægte at anerkende en ny fagligt afgrænset kasse, jf. § 32, med et fagområde, som allerede hører under en anerkendt fagligt afgrænset kasse. §
4. En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes, hvis 1) den ifølge sin vedtægt a) er fagligt afgrænset for lønmodtagere, b) er fagligt afgrænset for lønmodtagere

selvstændige erhvervsdrivende,

1. c)er tværfaglig for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende eller
2. d)er tværfaglig for lønmodtagere

selvstændige erhvervsdrivende, 2) den har mindst 10.000 medlemmer, som opfylder betingelserne for optagelse, jf. § 41,

3) dens vedtægt er i overensstemmelse med §

1. Stk.
2. En fagligt afgrænset kasse for lønmodtagere, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, optager lønmodtagere fra et eller flere fagområder, der er angivet i kassens vedtægt. Stk.
3. En fagligt afgrænset kasse for lønmodtagere

selvstændige erhvervsdrivende, jf. stk. 1, nr. 1, litra b, optager lønmodtagere fra et eller flere fagområder, der er angivet i kassens vedtægt, samt selvstændige erhvervsdrivende, som har tilknytning til kassens faglige område. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om betingelserne for, at en selvstændig erhvervsdrivende kan anses for at have tilknytning til en kasses faglige område. Stk. 4. En tværfaglig kasse for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, jf. stk. 1, nr. 1, litra c, optager enten lønmodtagere fra alle fagområder eller selvstændige erhvervsdrivende fra alle erhvervsområder. Stk. 5. En tværfaglig kasse for lønmodtagere

selvstændige erhvervsdrivende, jf. stk. 1, nr. 1, litra d, optager lønmodtagere fra alle fagområder

selvstændige erhvervsdrivende fra alle erhvervsområder. § 33. Ansøgning om anerkendelse sendes til Arbejdsdirektoratet bilagt 1) et eksemplar af kassens vedtægt, 2) fortegnelse over medlemmer med angivelse af cpr. nummer, 3) attestation fra statsautoriseret revisor for antallet af medlemmer, der på ansøgningstidspunktet opfylder betingelserne for optagelse i kassen, jf. § 41, 4) dokumentation for, at beslutning om ansøgning om anerkendelse er vedtaget af kassens kompetente organ,

5) regnskabet for sidst afsluttede regnskabsår, hvis kassen ikke er nyoprettet. Stk.

1. Direktøren for Arbejdsdirektoratet yder bistand ved oprettelse af en ny arbejdsløshedskasse. Vedtægter §
2. En anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal være i overensstemmelse med en standardvedtægt, som fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Stk.
3. Vedtægten skal indeholde oplysninger om: 1) Kassens navn, hjemsted, formål

faglige område. 2) Kassens ledelse

de enkelte organers myndighed samt om urafstemning. 3) Medlemmernes rettigheder

pligter. 4) Regnskabsvæsen, kasseeftersyn

revision samt anbringelse af kassens midler. Af kassens revisorer skal mindst én være statsautoriseret revisor. 5) Regler om vedtægtsændringer

om formuens anvendelse ved anerkendelsens bortfald. §

1. Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt er først gyldig, når ændringen godkendes af direktøren for Arbejdsdirektoratet. Bortfald af anerkendelse m.v. §
2. Anerkendelse af en kasse bortfalder, når beslutning herom træffes af kassens øverste myndighed med mindst 3/4 af de afgivne stemmer,

beslutningen derefter ligeledes med mindst 3/4 flertal af de afgivne stemmer godkendes ved almindelig afstemning (urafstemning) blandt alle kassens medlemmer. §

1. Hvis en kasse ikke mere opfylder betingelserne for at blive anerkendt, jf. § 32, bortfalder anerkendelsen med udgangen af vedkommende regnskabsår, medmindre beskæftigelsesministeren bestemmer, at der skal gives kassen en yderligere frist for bortfaldet. §
2. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at anerkendelsen af en kasse bortfalder, eller at statens refusion, jf. § 79, stk. 1, helt eller delvis bortfalder for et regnskabsår, 1) hvis kassens ledelse tilsidesætter reglerne i denne lov eller bestemmelser, der er givet i henhold til loven, eller hvis kassens virksomhed ikke foregår under iagttagelse af fornøden påpasselighed

orden, eller 2) hvis direktøren for Arbejdsdirektoratet

Beskæftigelsesrådet skønner, at kassen uden direkte at overtræde gældende regler dog i forholdet til medlemmerne eller til andre anerkendte arbejdsløshedskasser virker på en for arbejdsløshedsforsikringen i dens helhed uheldig måde. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at statens refusion

forskud, jf. § 79, stk. 1

2, til en kasse helt eller delvis tilbageholdes, indtil kassen har fulgt et pålæg, som direktøren for Arbejdsdirektoratet har udstedt efter loven eller bestemmelser, der er fastsat efter denne. §

1. Bortfalder en kasses anerkendelse efter §§ 37 eller 38, kan beskæftigelsesministeren bestemme, at kassens medlemmer skal have ret til overflytning til anden anerkendt arbejdsløshedskasse. Bortfalder anerkendelsen efter § 36, kan tilsvarende bestemmelse træffes, når ganske særlige omstændigheder taler derfor. §
2. (Ophævet) Kapitel 8 Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser §
3. Ret til optagelse som medlem har personer, 1) som har bopæl

ophold her i riget bortset fra Færøerne

Grønland, jf. dog stk. 7, 2) som er mellem 18 år

2 år under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension,

3) som enten

1. a)er beskæftiget som lønmodtager,
2. b)har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en er­hvervs­grund­ud­dan­nel­se i henhold til lov om erhvervs­grund­ud­dan­nel­se, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning,
3. c)udøver selvstændig erhvervsvirksomhed,
4. d)deltager i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,
5. e)aftjener værnepligt eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller
6. f)udøver kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller er medlem af Folketinget, regeringen eller Europa-Parlamentet. Stk. 2. Personer, der har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt 18 år. Stk. 3. Optagelse skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område omfatter personens beskæftigelse eller erhvervsuddannelse. Stk. 4. Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. kapitel 11. En person, der optages i henhold til stk. 1, nr. 3, litra c eller d, kan dog ikke optages som deltidsforsikret. Stk. 5. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen,

beskæftigelse ved selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil det offentlige yder tilskud til etablering

drift, giver

så ret til optagelse efter stk. 1, nr.

1. Stk.
2. Ingen må være medlem af mere end én kasse. Stk.
3. Beskæftigelsesministeren kan, uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om optagelse af personer, der har bopæl i udlandet, herunder på Færøerne

i Grønland. Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4

5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde

selvstændig erhvervsudøvelse. §

1. Medlemmer, som tager erhvervsarbejde uden for kassens faglige område, skal lade sig overflytte til anden kasse, eller udtræde af kassen. Stk.
2. Et medlem, som har erhvervsarbejde, kan efter anmodning overflyttes til en anden kasse, hvis faglige område omfatter medlemmets beskæftigelse. Stk.
3. Et medlem, som ikke har erhvervsarbejde, kan efter anmodning overflyttes til en tværfaglig kasse, der optager lønmodtagere. Hvis medlemmet har haft tilknytning til en fagligt afgrænset kasse, kan medlemmet i stedet overflyttes til denne. Stk.
4. Overflytning efter stk. 3 kan ske med mindst 1 måneds varsel til udløbet af en udbetalingsperiode i den hidtidige kasse. Stk.
5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om overflytning af medlemmer fra en kasse til en anden, herunder om, hvilken tilknytning til en fagligt afgrænset kasse der giver ret til overflytning i henhold til stk. 3,
6. pkt., samt om overflytning af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b. §
7. Medlemskabet ophører senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved medlemmets død. §
8. (Ophævet) Kapitel 8 a Kombinationsforsikring §
9. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til fuldtidsforsikring for personer, som samtidig er beskæftiget med både lønarbejde

mere end midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed. Kapitel 9 Beregning af dagpenge m.v. §

1. Dagpenge ydes for indtil 5 dage om ugen efter reglerne i kapitel
2. Beregning af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår dagpengene skal være til disposition for medlemmet. Stk.
3. Udbetales dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1,

skyldes dette ikke medlemmets forhold, forrentes beløbet med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 fra forfaldsdagen, jf. dog stk.

1. Rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag, jf. § 47, udbetales ikke. Stk.
2. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter artikel 64

65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved efterbetaling af andre ydelser fra kassen

ved forsinket udbetaling af en skattefri præmie, jf. § 74 m. Dette gælder dog ikke godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

efteruddannelse. Stk.

1. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-
2. §
3. Dagpengenes højeste beløb udgør for en uge 2.940 kr. pr.
4. januar
5. Beløbet reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
6. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering. Stk.
7. Alle afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1,
8. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
9. §§ 48-
10. (Ophævet) §
11. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk.
12. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsbidrag. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten. Stk.
13. Til et medlem, der er optaget i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47

1. Hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der berettiger til dagpenge efter stk. 1,
2. pkt., med et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, jf. §
3. Herefter er medlemmet berettiget til beregning efter stk.
4. Stk.
5. Til en person, der er optaget som medlem under aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge efter stk.
6. Til en person, der er optaget som medlem forinden aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge efter stk. 1, dog således at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af stk.
7. Stk.
8. Til et medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret

været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §

1. Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette. Et medlem, der har fået udbetalt dagpenge efter
2. pkt., kan tidligst få beregnet dagpenge efter stk. 1, når der er forløbet 6 måneder efter, at retten til dagpenge er indtrådt. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Stk.
3. Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal dagpengene nedsættes, således at den samlede daglige pengehjælp, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter stk. 1, 2, 3 eller
4. Stk.
5. Et medlem, der ved optagelsen har eller senere erhverver ret til ydelser af den art, som er nævnt i stk. 5, skal straks underrette kassens ledelse herom. Stk.
6. Dagpenge efter stk. 1-5 afrundes til nærmeste hele kronebeløb. § 51 a. (Ophævet) §
7. (Ophævet) Kapitel 9 a Særlige regler om dagpenge for unge under 25 år § 52 a. Et medlem under 25 år har ret til dagpenge beregnet efter § 51, jf. §§ 47

70, jf. dog stk. 2-

1. Stk.
2. Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b,

som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager dagpenge, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47

70, indtil medlemmet har haft 104 ugers sammenlagt ledighed. Det gælder dog ikke fuldtidsforsikrede medlemmer, der har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 24 måneder inden for 36 måneder,

deltidsforsikrede medlemmer, der har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 16 måneder inden for 36 måneder. Stk. 3. Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b,

som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47

70, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Et medlem, som har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b,

som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47

70, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har en sammenhængende varighed på under 4 uger, modtager medlemmet dog dagpenge efter stk.
3. §§ 52 b-52 d. (Ophævet) § 52 e. Et medlem under 25 år kan inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed deltage i højskole-

daghøjskoleforløb i 20 timer eller derover om ugen. Under højskole-

daghøjskoleforløbet har medlemmet ret til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. § 47

§ 70

. Medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter de almindelige regler. § 52 f. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af §§ 52 a

52 e. Kapitel 9 b Uddannelsesydelse under deltagelse i selvvalgt uddannelse § 52 g. Et medlem, som deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage uddannelsesydelse efter reglerne i dette kapitel. Stk.

1. Uddannelsesydelsen til heltidsuddannelse udgør et beløb, der svarer til dagpengenes højeste beløb, jf. §
2. Ved deltidsuddannelse nedsættes uddannelsesydelsen forholdsmæssigt. Stk.
3. For et medlem, der har et delvist tab af arbejdsmulighed, nedsættes uddannelsesydelsen forholdsmæssigt. Stk.
4. Et deltidsforsikret medlem, der deltager i uddannelse på folkeskoleniveau

anden uddannelse på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse

i videregående uddannelse, kan dog højst få udbetalt 30/37 af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47. § 52 h. Et medlem, der modtager uddannelsesydelse, skal stå til rådighed for arbejde, som den pågældende er henvist til af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen. § 63, stk. 1, nr. 1,

stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. § 52 i. Ved administration

udbetaling af uddannelsesydelse finder § 46, stk. 4, samt §§ 86

87 ikke anvendelse, jf. dog stk.

1. Stk.
2. § 86, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse for uddannelsesydelse, der er udbetalt med urette. § 52 j. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om uddannelsesydelse under deltagelse i selvvalgt uddannelse, herunder om administration, beregning

udbetaling af uddannelsesydelsen, herunder om reduktion af uddannelsesydelsen ved deltagelse i nærmere fastlagte uddannelser,

om, hvilken betydning studieaktivitet, deltidsuddannelse, delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, konflikt, modtagelse af anden godtgørelse eller offentlig støtte har for uddannelsesydelsens størrelse, samt regler om mindsteudbetaling, tilbagebetaling, renter

sanktioner

unddragelse fra retsforfølgning. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om uddannelsesstedernes administration af opgaver i forbindelse med ansøgning om

modtagelse af uddannelsesydelse. I det omfang uddannelsessteder, der ikke er en del af den offentlige forvaltning, tillægges beføjelser til at træffe afgørelser efter denne lov, gælder forvaltningsloven

offentlighedsloven for disse uddannelsessteder. Stk. 3. Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren regler om afgivelse

udveksling af oplysninger

om indberetninger fra uddannelsesstederne, uddannelsesudbyderne samt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Arbejdsdirektoratet

til arbejdsløshedskasserne, for så vidt angår deres egne medlemmer. Kapitel 10 Ret til dagpenge § 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 54. Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1, nævnte perioder er endvidere betinget af,

1. a)at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
2. b)at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år. Stk. 3. Ved opgørelsen af arbejdsperioderne i stk. 2

6 medregnes tidsrum, hvori medlemmet

1. a)har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret,
2. b)har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art,
3. c)har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen. Stk. 4. Kun arbejde m.v., jf. stk. 2

stk. 3, litra a

c, i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2

6. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen,

beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering

drift, medregnes ikke. Stk. 5. Retten til dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, jf. § 43. Stk. 6. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1, er udløbet, er gen­er­hvervelsen af retten til dagpenge betinget af,

1. a)at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang,
2. b)at et deltidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år. Stk. 7. De i stk. 2

6 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold: 1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed, 2) perioder med støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov

dagpenge ved barsel, 3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service, 4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, 5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov

dagpenge ved barsel, 6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov, eller 7) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob. Stk. 8. De i stk. 2

6 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 7, med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service. Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4

6-8, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet. §

1. Medlemmer, som er optaget i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. §
2. Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53

54, kan modtage dagpenge efter §§ 51

52 a, jf. §§ 47

70, i sammenlagt 4 år inden for en periode på 6 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 eller 6. Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10

11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager medlemmet dagpenge efter stk.

1. Stk.
2. Forbruget af perioden efter stk. 1 opgøres i uger. Ved forbruget af perioden medregnes 1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge, 2) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, 4) perioder, hvor medlemmet modtager uddannelsesydelse efter kapitel 9 b, 5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, 6) uger, hvor medlemmet modtager efterløn,

7) uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge. Stk. 4. I perioden efter stk. 1 medregnes ikke 1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, 2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov

dagpenge ved barsel, 3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, 4) perioder, hvor et medlem indtil det fyldte

1. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte
2. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 5) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-4, herunder regler om periodernes varighed

beregning efter stk. 3

1. § 55 a. (Ophævet) §
2. (Ophævet) §
3. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b. Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af beskæftigelsesministeren i medfør af § 84, stk.
4. Stk.
5. Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge eller efterløn som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge eller efterløn i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de udbetalte dagpenge eller efterløn. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler. Stk.
6. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Stk.
7. Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder. Den ledige skal løbende bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende

opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden. Stk.

1. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til jobcenteret, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser. Stk.
2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold. §
3. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om 1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage, 2) retten til dagpenge for et medlem, a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver

lønmodtagere, 3) hvilken betydning arbejde

indtægt skal have for størrelsen af

1. a)dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55, samt
2. b)ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet. § 59. Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge

normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Stk.

1. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet. Stk.
2. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats. Stk.
3. Særregler om nedsættelse af dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid. Stk.
4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Stk.
5. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at visse former for beskæftigelse, der udføres som en del af det civile beredskab,

som ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse, ikke medregnes ved opgørelsen af overskydende timer efter stk.

1. §
2. Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge, jf. § 59, stk. 1, i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge. Medlemmet opnår ret til at begynde en ny periode med nedsatte dagpenge, når medlemmet herefter har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder. Stk.
3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk.
4. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis. §
5. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at han er omfattet af strejke eller lockout (konflikt). Stk.
6. Som omfattet af konflikt anses: 1) et medlem af en kasse inden for hvis faglige område konflikt er iværksat, når medlemmet ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, 2) et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed,

hvis lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald. Stk.

1. Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, efter stk. 2 anses for omfattet af en ikke overenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af dagpenge til arbejdsløshedskassens medlemmer. Stk.
2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-
3. §
4. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet 1) er aktivt arbejdssøgende, 2) kan

vil overtage arbejde med dags varsel, 3) kan

vil deltage i henvisningssamtaler, samtaler om henvisningsrelevante oplysninger (cv-samtaler) efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

rådighedssamtaler, 4) kan

vil deltage i kontaktforløb, herunder i jobsamtaler,

aftalte aktiviteter

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

5) giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde

gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.

1. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, 1) som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, 2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne, 3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse, 4) som forsørges på institution, eller 5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Stk.
2. Kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtager dagpenge, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold. Stk.
3. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, når myndigheden får formodning om, at et medlem modtager dagpenge, hvis 1) medlemmet bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor a) medlemmet er varetægtsfængslet, b) politiet eftersøger medlemmet med henblik på varetægtsfængsling eller c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller 2) medlemmet bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor medlemmet er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk.
4. Arbejdsdirektoratet skal videregive underretninger, jf. stk. 3

4, til medlemmets arbejdsløshedskasse. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1

2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om 1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, 2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret

andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, samt 3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed

generhvervelse af dagpengeret. § 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse. Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen

uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen

i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager uddannelsesydelse efter kapitel 9 b, godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Stk.

1. Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde. Stk.
2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette jobcenteret om deltagelse i undervisningen. § 62 b. Uanset bestemmelsen i § 62 a, stk. 1, kan et medlem, som er fyldt 25 år, få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse på betingelse af, 1) at medlemmet umiddelbart før ledigheden har deltaget i uddannelsen i mindst 2 år, samtidig med at medlemmet har været i beskæftigelse, 2) at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage

søn-

helligdage,

3) at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, jf. §§ 63

63 a. Stk. 2. Dagpenge kan i resten af studietiden udbetales for en periode på sammenlagt 444 timer for et fuldtidsforsikret medlem

360 timer for et deltidsforsikret medlem. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1

1. §
2. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes, 1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde, 3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, 4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen, eller 5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
3. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk.
4. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret. Dog udbetales dagpenge efter den første uge i følgende tilfælde: 1) Ved ophør på grund af konkurs, 2) ved ophør på grund af betalingsstandsning, eller 3) ved ophør på grund af tvangsauktion. Stk.
5. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling

produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med arbejdet, jf. stk.

1. Stk.
2. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed har fået en karantæne efter § 63 a, stk. 2, for at udeblive fra en samtale, eller er blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til dagpenge, indtil 1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, 2) et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger eller 3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Stk.
3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-
4. § 63 a. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra en jobsamtale hos jobcenteret eller hos anden aktør eller fra en henvisnings-, cv- eller rådighedssamtale i arbejdsløshedskassen. Tilsvarende gælder, hvis medlemmet udebliver fra aktiviteter, som har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte. Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet har henvendt sig til jobcenteret eller anden aktør henholdsvis arbejdsløshedskassen om udeblivelsen, jf. dog stk.
5. Stk.
6. Et medlem, som inden for 12 måneder efter at være blevet udelukket fra ret til dagpenge efter stk. 1 uden fyldestgørende grund igen udebliver fra en samtale eller aktivitet efter stk. 1, pålægges en karantæne på 2 uger, jf. dog stk.
7. Stk.
8. Hvis medlemmet inden for 12 måneder efter at have fået en karantæne for at udeblive fra en samtale eller aktivitet, jf. stk. 2, eller efter at have fået en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. § 63, stk. 4,
9. pkt., uden fyldestgørende grund på ny udebliver fra en samtale eller aktivitet efter stk. 1, bortfalder retten til dagpenge, indtil 1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, 2) et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger eller 3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Stk.
10. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-
11. §
12. For et medlem, som modtager pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, begrænses retten til dagpenge efter § 55 til en periode på sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18 måneder. Stk. 2. Ret til en ny dagpengeperiode efter stk. 1 er betinget af,

1. a)at et fuldtidsforsikret medlem på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
2. b)at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger indenfor de sidste 18 måneder. Stk. 3. For et medlem, der har en pensionssag under behandling, gælder reglerne i stk. 1

2 fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra det tidspunkt, hvor behandlingen af pensionssagen er påbegyndt, jf. lov om social pension. Udbetales pensionen med virkning fra et tidligere tidspunkt, gælder stk. 1

2 fra den

1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse. Tilkendes medlemmet ikke pension, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet i henhold til
2. pkt. Stk.
3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-
4. §
5. En arbejdsløshedskasse skal i fornødent omfang yde vejledning

bistand til medlemmer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens sagsområde, jf. §

1. Stk.
2. Modtager en arbejdsløshedskasse en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette arbejdsløshedskasse eller forvaltningsmyndighed. Stk.
3. Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63 a. Stk.
4. Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet,

har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed. Stk.

1. Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-
2. Stk.
3. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-5 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om pligt til at yde vejledning

bistand, selv om medlemmet ikke har rettet henvendelse til arbejdsløshedskassen. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om arbejdsløshedskassens udveksling af information med jobcenteret eller anden aktør

om arbejdsløshedskassens pligt til at videregive oplysninger til jobcenteret eller til statistisk brug. Kapitel 11 Særregler for deltidsforsikrede §

1. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i anerkendte arbejdsløshedskasser, som i henhold til deres vedtægter kan optage deltidsforsikrede medlemmer, jf. dog stk.
2. Stk.
3. Lønmodtagere, der modtager delpension i henhold til lov om delpension, kan optages som deltidsforsikrede, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. En fuldtidsforsikret lønmodtager, som overgår til delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selvom delpensionen bortfalder. Optager kassen, i henhold til vedtægten, ikke deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, er retten til deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage beskæftigelse uden for kassens faglige område. Stk.
4. Fuldtidsforsikrede medlemmer, som efter overgang til efterløn alene har ret til efterløn efter § 74 l, stk. 3, kan efter anmodning overflyttes til deltidsforsikring ved overgangen til efterløn eller senere. Overflytningen får tidligst virkning fra den dag, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning. §
5. Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed er højst 30 timer om ugen beregnet i gennemsnit for 4 uger/l måned. §
6. Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse som lønmodtager,

som skriftligt anmoder kassen om at blive overflyttet til deltidsforsikring, skal overflyttes til deltidsforsikring, medmindre medlemmet samtidig driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets anmodning. Stk.

1. Et fuldtidsforsikret ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring. Stk.
2. Et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere end 360 henholdsvis 390 løntimer, skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring. Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen. Stk.
3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk.
4. Stk.
5. Et deltidsforsikret medlem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3, udelukkes fra ret til dagpenge efter regler, som fastsættes af beskæftigelsesministeren. §
6. (Ophævet) §
7. Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer er højst 2/3 af det beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1,
8. pkt. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
9. Stk.
10. Alle afledte ugesatser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1,
11. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
12. §
13. Afslag på at overtage henvist arbejde, jf. § 63, stk. 1, nr. 1, anses som fyldestgørende begrundet, hvis der henvises et deltidsforsikret medlem arbejde af større omfang end deltidsarbejde. Det samme gælder, hvis pågældende henvises til en samtale med en arbejdsgiver. §
14. (Ophævet) §
15. Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i et omfang, som svarer til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge

medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor nedsættelsen ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil der højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer i betragtning. Stk.

1. Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge, jf. stk. 1, i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge. Medlemmet opnår ret til at begynde en ny periode med nedsatte dagpenge, når medlemmet herefter har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. stk. 1, inden for 12 måneder. For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der fastsættes tilsvarende regler. Stk.
2. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til en ugentlig arbejdstid på 30 timer, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet. Stk.
3. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 3, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats. Stk.
4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Kapitel 11 a Efterløn Betingelser for ret til efterløn §
5. Efterlønsalderen er 60 år. Stk.
6. Efterlønsalderen er dog 1) 60½ år for personer, der er født i perioden fra den
7. januar 1959 til den
8. juni 1959, 2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den
9. juli 1959 til den
10. december 1959, 3) 61½ år for personer, der er født i perioden fra den
11. januar 1960 til den
12. juni 1960,

4) 62 år for personer, der er født efter den 30. juni 1960, jf. dog stk. 3

1. Stk.
2. I 2015

herefter hvert

1. år beregnes, jf. stk. 4, om efterlønsalderen for personer født efter den
2. december 1962 skal reguleres. Stk.
3. Efterlønsalderen for personer født efter den
4. december 1962 forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd

kvinder. Efterlønsalderen fastsættes af beskæftigelsesministeren til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i restlevetiden på 0,6 år

fratrukket en forudsat efterløns-

folkepensionsperiode på 19,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år. Efterlønsalderen reguleres med højst 1 år ad gangen. Efterlønsalderen fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 10 år efter det år, hvori efterlønsalderen reguleres. § 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 74 o, som 1) har nået efterlønsalderen, jf. § 74, 2) har været medlem i mindst 30 år, jf. dog stk. 2-6, 3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i 30 år,

senest fra medlemmet er fyldt 30 år, jf. dog stk. 2-6, 4) vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, jf. dog stk. 8-10, 5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 j, stk. 3, 4, 7

8,

6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land. Stk.

1. Medlemmer, der er født før den
2. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den
3. marts 1992 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
4. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den
5. april
6. Stk.
7. Medlemmer, der er født før den
8. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab

indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2

3, ved uafbrudt medlemskab

indbetaling af efterlønsbidrag fra den

1. juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
2. Perioden med medlemskab

indbetaling af efterlønsbidrag skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den

1. april 1999, er det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år. Stk.
2. Medlemmer, der er født i perioden fra den
3. januar 1959 til den
4. december 1975, kan opfylde kravet om medlemskab

efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2

3, ved uafbrudt medlemskab

indbetaling af efterlønsbidrag fra den

1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
2. Perioden med medlemskab

indbetaling af efterlønsbidrag skal mindst udgøre 25 år. For medlemmer født før den 1. juli 1964, som har været uafbrudt medlem

betalt efterlønsbidrag siden den

1. juli 1999, er det dog tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år. Stk.
2. Et medlem, der er omfattet af stk. 4, 1.

1. pkt., skal højst indbetale efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis medlemmet inden den
2. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag for perioder forud for det fyldte
3. år, får medlemmet et tilsvarende antal bidragsfrie perioder. Det samme gælder, hvis et medlem fra det fyldte
4. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden fra den
5. januar 2007 til den
6. december
7. Stk.
8. Medlemmer, der er født i perioden fra den
9. januar 1976 til den
10. december 1977, kan opfylde kravet om medlemskab

efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2

3, ved medlemskab

indbetaling af efterlønsbidrag i 30 år,

senest fra medlemmet er fyldt 32 år. Stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet

indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2-4 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen

efterlønsbidrag for den pågældende periode. Stk.

1. Et medlem, der efter det fyldte
2. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55, stk. 1,

som ved fortsat indbetaling af medlems-

efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn på det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt. Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 8,

som på grund af sygdom ikke har kunnet overgå på den dag, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, kan overgå på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 8. Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet,

at medlemmet har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen. Stk.

1. Et medlem har ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet efter § 62, fordi den pågældende efter lov om social service modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Stk.
2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om bidragsfrie perioder efter stk.
3. Efterlønsbevis § 74 b. Arbejdsløshedskassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 5

6, udstede et efterlønsbevis til medlemmet, medmindre medlemmet samtidig overgår til efterløn. Stk. 2. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1

3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2

1. Stk.
2. Medlemmet har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 51, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning, hvis medlemmet senest 3 måneder efter at have modtaget efterlønsbeviset anmoder arbejdsløshedskassen herom. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk.
3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Overgang til efterløn § 74 c. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension. Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn,

som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i § 74 f

§ 74

g, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Stk.

1. Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
2. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen. Stk.
3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr.
4. Stk.
5. Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Stk.
6. Et medlem, som modtager ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke samtidig modtage efterløn. Stk.

1. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension. § 74 d. Et medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i ordningen. Beskæftigelsesministeren kan dog efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ske genindtræden i efterlønsordningen. Stk.
2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om medlemmets indplacering i perioden efter § 55, stk. 1, efter udtræden af efterlønsordningen. Arbejde i efterlønsperioden § 74 e. En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle. Stk.
3. Fradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge

timeoverførsel, jf. §§ 58

59

§ 73, stk.

1, 3

5, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Inden for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår foretages fradrag for arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 59, stk. 3, for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb svarende til højeste dagpenge på timebasis, jf. § 47, ansættes den dog til dette beløb. For arbejdsindtægter ud over 30.000 kr. i et kalenderår foretages fradrag efter stk.
3. Beløbet i 1.

1. pkt. reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der udbetales ikke efterløn, hvis den faktiske arbejdstid for fuldtidsforsikrede overstiger 29,6 timer i en uge eller for deltidsforsikrede overstiger 4/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen til efterløn. Stk.
2. Beløbsgrænsen i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor medlemmet indtræder i eller udtræder af efterlønsordningen. Stk.
3. Fradraget efter stk. 2

3 foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 74 j. Stk. 6. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2

6,

kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, jf. § 68. § 74 f. Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til

altid udgør 18½ time pr. uge. Arbejdstidsnedsættelsen skal dokumenteres. Stk. 2. Et medlem kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, jf. dog stk. 3, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Arbejdstiden i virksomheden skal nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår,

virksomhedens skattepligtige indkomst må ikke overstige halvdelen af et gennemsnit af den skattepligtige indkomst i virksomheden i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Stk.

1. En virksomhed efter stk. 2 kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid. I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsdirektoratet tillade, at et medlem kan drive selvstændig virksomhed med én ansat. Stk.
2. Medlemmet skal over for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt. Stk.
3. Arbejde i en virksomhed efter stk. 1 medfører fradrag i efterlønnen med 18½ time pr. uge. Arbejde i en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen time for time, dog med mindst 12 timer pr. uge. Der kan højst udbetales efterløn for 962 timer i et kalenderår. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden. Medlemmet skal på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens regnskab

regnskabsår, skattepligtige indkomst

eventuel ægtefælledeltagelse. Stk. 6. Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer pr. uge eller i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn

træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår. Stk. 7. Den skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed efter stk. 2 må ikke overstige halvdelen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den skattepligtige indkomst dette beløb, skal beløb herudover modregnes eller tilbagebetales krone for krone. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år har været mindre end 80.755 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for indkomst, der overstiger den hidtidige skattepligtige indkomst. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst har været mellem 80.755

161.511 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for skattepligtig indkomst ud over 80.755 kr. (2007-niveau). Beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 8. Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2

1. Stk.
2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af virksomhedens skattepligtige indkomst, herunder om beregning af virksomhedens gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden overgangen til efterløn,

om modregning i efterlønnen for skattepligtig indkomst ud over det tilladte omfang. Der fastsættes endvidere regler om, at de anførte timetal

indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i løbet af et kalenderår, samt om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. § 74 g. Et medlem kan efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 61.873 kr. pr. år (2007-niveau). Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden,

indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden. Stk. 2. Arbejde i virksomheden fradrages i efterlønnen time for time. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden

om virksomhedens indtægt. Ved kalenderårets afslutning skal medlemmet på en årlig efterlønserklæring oplyse arbejdsløshedskassen om virksomhedens regnskab

regnskabsår

indtægt. Stk. 3. Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn

træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår. Stk. 4. Overstiger indtægten i virksomheden det efter stk. 1 tilladte omfang, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn

træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende ka­len­der­år, hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige det tilladte omfang. Stk. 5. Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2

1. Stk.
2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om definition af indtægt

om, at der kan ske opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret,

om, at de anførte timetal

indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i et kalenderår. Der fastsættes endvidere regler om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. § 74 h. Et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, kan vælge at 1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller 2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat i §§ 74 e, 74 g

74 i. Stk.

1. Vælger medlemmet at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for resten af efterlønsperioden. Stk.
2. Et medlem, der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Overskrider et medlem 200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå til arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr.
3. I givet fald finder
4. pkt. tilsvarende anvendelse. Stk.
5. I det kalenderår, medlemmet indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt. Stk.
6. Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug. Stk.
7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for arbejde, der kan udføres efter stk. 1, nr.
8. Der kan herunder fastsættes regler om, at 1) det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår, 2) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1,

3) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1, tilladte. Stk. 7. Til tilladelser efter regler fastsat i henhold til stk. 6, nr. 2

3, kan der knyttes økonomiske vilkår, navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen for indtægter ved arbejde ud over de 200 timer. Stk. 8. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, medregnes som arbejde i de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelse af sygedagpengene,

en arbejdsperiode med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende. Stk. 9. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2

6. § 74 i. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde

indtægter i efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til efterløn, skal have for efterlønnens størrelse. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte særlige regler om kontrol af arbejde

indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn. Fradrag for pension § 74 j. Et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-11, jf. dog § 74 k. Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74 e-74 i. Stk. 2. Reglerne i stk. 3-11 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3,

§ 2, nr.

4, litra b-e, samt for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Stk.

1. Et medlem skal have opgjort værdien af alle sine pensionsordninger på tidspunktet, umiddelbart før medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
2. Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2,
3. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, af de i stk. 2,
4. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4,

§ 2, stk.

3-

1. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser medlemmet en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
2. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende. Stk.
3. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber

pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før

kort efter det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. §

1. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
2. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter aftale med beskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelse for indeholdelsen efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 1

2, § 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2,

kildeskattelovens §§ 85

86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til told-

skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Arbejdsdirektoratet

eventuelt andre offentlige myndigheder. Arbejdsdirektoratet videregiver oplysningerne til arbejdsløshedskasserne. Stk.

1. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3,
2. pkt.,

stk. 4,

1. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4,
2. pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, foretages der et bundfradrag i den samlede årlige pensionsydelse på 12.200 kr. (2007-niveau). For medlemmer, der har fået udstedt efterlønsbevis i 2002, er der dog i hele efterlønsperioden et bundfradrag på 18.500 kr. om året (2007-niveau). Bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent,

beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med

1. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den beregnede årlige ydelse pr. efterlønstime. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden. Stk.
2. Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører uanset stk. 5 fradrag i efterlønnen uden bundfradrag fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime, jf. dog stk. 9

1. Stk.
2. Et medlem, der overgår til efterløn, før betingelserne for begrænset pensionsfradrag i stk. 9 er opfyldt,

som efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk.

1. Arbejdsløshedskassen har pligt til at foretage omberegningen efter stk. 5 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen. Stk.
2. Ved indbetaling på en § 15 A-pensionsordning efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, har pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 4,
3. pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Principperne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet har en tilsvarende pligt til over for arbejdsløshedskassen at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger. Stk.
4. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning,

som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal alene have foretaget fradrag efter stk.

1. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Stk.
2. Et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal alene have foretaget fradrag efter stk.
3. Fradraget udgør 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime. Stk.
4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fradrag for pensioner. Stk.
5. Økonomi-

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen. § 74 k. Pensionsopgørelsen, jf. § 74 j, tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter medlemmets fyldte

1. år, men inden efterlønsalderen, jf. §
2. Reglerne i § 74 j, stk. 2-9, finder tilsvarende anvendelse. Stk.
3. Reglerne i stk. 1,
4. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang pensionen har medført fradrag i udbetalte dagpenge. Stk.
5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Efterlønnens størrelse § 74 l. Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3,

§ 75. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct.

af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Medlemmer, der er født før den
3. juli 1949, kan tillige opfylde kravet om fuldtidsforsikring i stk. 1, hvis de er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra den
4. juli 1999 til overgangen til efterløn. Stk.
5. Til et deltidsforsikret medlem

til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1

2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3,

§ 75. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct.

af dagpengenes højeste beløb, jf. § 70, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension efter lov om delpension, har ret til efterløn efter stk. 1, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1, jf. stk.
3. Stk.
4. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning,

som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3,

§ 75

. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Stk. 6. Efterløn til et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, udbetales med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids-

deltidsforsikrede, jf. §§ 47

1. Stk.
2. Beløbene i stk. 1, 3

5 reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen. Præmieordning § 74 m. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning,

som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller afgår ved døden. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a. Stk.

1. For medlemmer, som opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 l, stk. 1, jf. stk. 2, efter udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47, jf. dog §
2. For andre medlemmer udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70, jf. dog §
3. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer. Stk.
4. Der kan højst medregnes 5.772 timer til optjening af præmie med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge. For medlemmer, der har fået omregnet arbejdsindtægten til timer efter § 74 e, stk. 3, nedsættes antallet af timer med efterløn eller dagpenge med forskellen mellem den faktiske

den beregnede arbejdstid. Stk. 4. Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse

udbetaler præmiebeløbet. Stk.

1. Krav på præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender. Stk.
2. For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse

samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-4. Reduktionen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2

3, samt med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. §

1. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling. Stk.
2. Den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 6, modtager et bidrag til ad­mi­ni­stra­tion svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk.
3. Bidraget udbetales af Arbejdsdirektoratet. Stk.
4. Reglerne i stk. 6

7 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet

Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring,

som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o. Stk. 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-3, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 j, stk. 9,

§ 74l, stk.

5,

om udbetaling af præmien. Udbetaling af efterløn § 74 n. Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition for medlemmet. Stk. 2. Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland

Færøerne i længere tid, eller som tager bopæl der. Nærmere regler herom fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Stk. 3. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-området, Grønland

Færøerne, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver. Stk.

1. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed. Stk.
2. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. Stk.
3. Efterløn kan endvidere ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk.
4. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 5, ikke af en domfældelse, efterbetales efterløn, der ikke er udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Efterlønnen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis medlemmet afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen. Stk.
5. Kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtager efterløn, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold. Stk.
6. Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 5, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 6, samtidig modtager efterløn, skal Arbejdsdirektoratet underrettes om unddragelsen. Stk.
7. Arbejdsdirektoratet skal videregive underretninger, jf. stk. 8

9, til medlemmets arbejdsløshedskasse. Stk.

1. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt). § 74 o. Efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, bevarer retten til efterløn efter dette kapitel. Det samme gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af
2. november 1993 mellem Arbejdsministeriet

Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring. Stk.

1. Efterlønsmodtagerens hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling m.v. af efterløn mod et bidrag til administration, der udbetales af Arbejdsdirektoratet. Bidraget udgør årligt et beløb på 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. §
2. Stk.
3. Efterlønnens størrelse for et år reduceres med et beløb svarende til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2

3, samt et bidrag til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. §

1. Stk.
2. Efterlønsmodtagere, der har modtaget efterløn på Færøerne eller i et andet EØS-land efter stk. 1,

som igen tager bopæl i Danmark, skal uanset bestemmelserne i § 41 optages i den arbejdsløshedskasse, som de var medlemmer af umiddelbart forud for overflytningen til arbejdsløshedsforsikringen på Færøerne eller i et andet EØS-land. Dette gælder dog ikke, hvis efterlønsmodtageren fortsat er beskæftiget på Færøerne eller i et andet EØS-land

derfor er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen dér. Stk. 5. Reglerne i kapitel 13 om tilbagebetaling

sanktioner samt reglerne om klageadgang i kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse i forhold til efterlønsmodtagere, der er omfattet af stk.

1. Stk.
2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-
3. Medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen § 74 p. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel for medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse. Fortrydelsesordning §
4. Et medlem, der har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i et sådant omfang, at medlemmet ikke vil kunne opfylde kravet om indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 3, kan få ret til efterløn efter bestemmelserne i §§ 74-74 n, jf. dog stk. 5

6, hvis den pågældende 1) har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse

1. a)senest fra det 24. år, hvis medlemmet er født den 1. januar 1973 eller senere, eller
2. b)senest fra den 1. januar 1997, hvis medlemmet er født før den 1. januar 1973, 2) har tilmeldt sig efterlønsordningen skriftligt senest 15 år før, medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, jf. dog stk. 2,

3) har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år. Stk.

1. Personer, der er født i perioden fra den
2. juli 1960 til den
3. juni 1964, kan uanset stk. 1, nr. 2, få ret til efterløn, hvis de har tilmeldt sig efterlønsordningen senest 15 år, før de fylder 62 år. Stk.
4. Medlemmer, der er født i perioden fra den
5. juli 1963 til den
6. december 1970,

som har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, kan tidligst tilmelde sig efterlønsordningen igen, jf. stk. 1, nr. 2, når der er forløbet mindst 2 år fra datoen for fravalget. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet efter fravalget har fået indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, jf. § 77 a. Stk. 4. Et medlem, som er omfattet af stk. 3, 1. pkt.,

som på fravalgstidspunktet havde ret til bidragsfrie perioder, jf. § 74 a, stk. 5, kan tidligst genoptage indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, når der efter udløbet af perioden i stk. 3,

1. pkt., er forløbet en tid, der svarer til de bidragsfrie perioder. Stk.
2. Efterlønnens størrelse til henholdsvis et fuldtidsforsikret

et deltidsforsikret medlem fastsættes efter bestemmelserne i § 74 l, dog således at efterlønnen nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Efterlønnen nedsættes med 2 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47

70, for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder. Stk. 6. Den skattefri præmie beregnes til henholdsvis et fuldtidsforsikret

et deltidsforsikret medlem efter § 74 m, dog således at præmien nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr.

1. Præmien nedsættes med 4 pct. for hvert års mang­len­de bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder. Stk.
2. Der kan ikke efterbetales manglende bidrag. Stk.
3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Efterlønnens ophør § 75 a. Retten til efterløn ophører, når medlemskabet ophører, jf. §
4. For efterlønsmodtagere, der er omfattet af § 74 o, ophører retten til efterløn senest ved udgangen af den måned, hvori efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved pågældendes død. §§ 75 b-75 g. (Ophævet) Kapitel 11 b Feriedagpenge § 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet. Udbetaling af efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge. Stk.
5. Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt 1) sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge eller dagpenge i henhold til lov om ret til orlov

dagpenge ved barsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, 2) støtte i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte, eller 3) ydelser, der efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, kan sidestilles med de i stk. 1

de under nr. 1

2 nævnte ydelser. Stk.

1. For et medlem, der er optaget i arbejdsløshedskassen på grundlag af gennemførelse af en erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, gælder følgende: 1) Er optagelsen sket i perioden
2. maj til

med

1. juli i et ferieår, har medlemmet ret til 15 dage med feriedagpenge i såvel det pågældende som det følgende ferieår. 2) Er optagelsen sket i perioden
2. august til

med 31. december i et ferieår, har medlemmet ret til 10 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår

15 dage med feriedagpenge i det følgende ferieår. 3) Er optagelsen sket i perioden 1. januar til

med 30. april i et ferieår, har medlemmet ret til 5 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår

15 dage med feriedagpenge i det følgende ferieår. 4) Der sker fradrag i antallet af dage med ret til feriedagpenge i et ferieår efter nr. 1-3, i det omfang medlemmet til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn. Stk. 4. Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet 1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt, 2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed

3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn. Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, kan ledige medlemmer, der deltager i uddannelse

modtager uddannelsesydelse efter kapitel 9 b eller dagpenge efter denne lov, godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i stedet for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning

lignende. Stk.

1. Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Stk.
2. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til jobcenteret om tidspunktet for feriens afholdelse

kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren regler om indberetning til arbejdsløshedskasserne fra de myndigheder, der varetager udbetalingen af støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Kapitel 11 c §§ 75 i-75 n. (Ophævet) Kapitel 12 Økonomi Indbetaling af medlemsbidrag m.v. §

1. Arbejdsløshedskassen indbetaler til staten for hvert medlem, bortset fra medlemmer, der fritages for at betale bidrag efter § 77, stk. 10, et beløb svarende til de bidrag, der skal indbetales efter § 77, stk. 2-
2. Kassen tilvejebringer beløbet ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne. Stk.
3. Beløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud

udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Stk.

1. Sker indbetaling af beløbet efter stk. 1 ikke rettidigt, skal kassen betale renter af beløbet for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens §
2. §
3. Medlemsbidraget omfatter et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2

3, et frivilligt bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, et administrationsbidrag, jf. stk. 7, samt et bidrag til finansiering af indbetalinger til ATP, jf. stk.

1. Stk.
2. Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen udgør på årsbasis 4,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47

70, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen fastsættes på årsbasis for følgende grupper således: 1) Medlemmer under 25 år, der modtager dagpenge efter § 52 a med 50 pct. af højeste dagpenge, skal indbetale bidrag på 1,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47

70. 2) Medlemmer, som er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal indbetale bidrag på 0,61 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47

1. Stk.
2. Bidrag til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47

70, jf. dog stk.

1. Bidraget opkræves af alle medlemmer fra det fyldte
2. år, jf. dog stk. 6, som ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at fravælge bidraget. Bidraget opkræves endvidere af medlemmer under 30 år, som skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at betale bidrag. Stk.
3. For fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke inden folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, vil kunne opnå ret til efterløn efter § 74 l, stk. 1 eller 2, udgør bidrag til efterlønsordningen på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §
4. Stk.
5. Bidrag til efterlønsordningen indbetales ikke af følgende grupper: 1) Medlemmer, der har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år. 2) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis. 3) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab

indbetaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn. 4) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan tilmelde sig efterlønsordningen, jf. § 75, stk. 3,

1. pkt. 5) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan indbetale efterlønsbidrag, jf. § 75, stk.
2. Stk.
3. Kassen kan fastsætte bidrag til dækning af administrationsudgifter. Stk.
4. Til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 1

3, kan kassen opkræve et særligt bidrag. Bidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtagere

af medlemmer, der er fritaget for betaling af bidrag efter stk.

1. Stk.
2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for medlemmernes betaling af bidrag efter stk. 2-8, herunder om efterbetaling af bidrag til efterlønsordningen. Stk.
3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, at medlemmer, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres frihed, kan blive fritaget for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2

3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet ligeledes regler om, at medlemmer under 30 år

medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4,

som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, i nærmere angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2

3, i en periode på sammenlagt højst 5 år. Der kan endvidere fastsættes regler om, at andre grupper af medlemmer kan fritages for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2

3, når særlige omstændigheder taler herfor. Stk. 11. Det skal fremgå af arbejdsløshedskassens bidragsopkrævning, hvilke bidrag det enkelte medlem skal indbetale til henholdsvis arbejdsløshedsforsikring, efterlønsordning, administrationsudgifter

bidrag til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom. § 77 a. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag,

som skriftligt fravælger muligheden for at gå på efterløn, har ret til at få det indbetalte bidrag tilbage, hvis medlemmet anmoder arbejdsløshedskassen om det, inden retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Bidraget skal overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Et medlem kan efter anmodning få indbetalte bidrag udbetalt kontant, hvis 1) medlemmet får tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, 2) medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74,

1. a)skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller
2. b)er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag uden at have modtaget et efterlønsbevis eller efterløn, 3) medlemmet emigrerer

skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller 4) tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47,

medlemmet skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn. Stk. 3. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag,

som har nået folkepensionsalderen uden at have fået efterløn eller optjent præmie efter § 74 m, skal have det indbetalte bidrag udbetalt kontant. Stk.

1. Hvis et medlem dør, inden retten til efterløn er ophørt, jf. § 75 a, har boet efter medlemmet ret til at få det indbetalte bidrag udbetalt kontant. Stk.
2. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47

70, som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk.

1. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven. Stk.
2. Beløbet efter stk. 5 fratrækkes 5 dagpengesatser, jf. §§ 47

70, for hver uge, der er udbetalt efterløn til medlemmet. Stk.

1. Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning. Stk.
2. Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning. Stk.
3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at direktøren for Arbejdsdirektoratet i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at efterlønsbidraget tilbagebetales. §
4. Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 77 til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode. Stk.
5. Et medlem, der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, bortset fra frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag, jf. dog stk.
6. Stk.
7. Slettelse kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at kassen skriftligt har rykket medlemmet for restancen. Rykkerskrivelsen skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder i denne måned. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt. Stk.
8. Hvis det skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2

3, samt senere forfaldent medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, hæves slettelsen. Stk.

1. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at fristen efter stk. 3,
2. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde fristen. Stk.
3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt,

om tilbagebetaling af medlemsbidrag. Stk.

1. Undlader et medlem at betale frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, rettidigt, skal kassen rykke medlemmet for restancen. I rykkerbrevet skal det udtrykkeligt anføres, at undladelse af at betale efterlønsbidraget kan medføre, at medlemmet mister retten til efterløn. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom. Stk.
2. Arbejdsløshedskassen kan i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse, jf. stk. 3

7, opkræve et restancegebyr. Beskæftigelsesministerent fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom. Refusion § 79. Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9, 9 a

9 b, § 55, stk. 2, § 57, stk. 2, kapitel 11 a

b, § 77 a

§ 84, stk.

6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1,

86, stk. 4, samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.

1. Til dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling eller acontorefusion. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk.
2. Krav på refusion bortfalder,

udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren. Stk.

1. Beskæftigelsesministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor. Stk.
2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om, at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvis bortfalder, hvis en arbejdsløshedskasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen. §
3. En kasse, hvis offentlige anerkendelse er bortfaldet efter den
4. april 1966, har først ret til refusion efter § 79, stk. 1, når der er forløbet fulde 4 regnskabsår efter meddelelse af ny anerkendelse,

der for denne tid er indbetalt beløb til staten efter § 76, stk.

1. Stk.
2. Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 37 som følge af, at antallet af medlemmer af kassen var lavere end fastsat i § 32, nr.
3. Stk.
4. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1 ikke finder anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 36 eller §
5. §
6. Hver kasse skal inden
7. marts tilsende direktøren for Arbejdsdirektoratet: 1) revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår, 2) beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt 3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9

9 a, § 55, stk. 2, kapitel 11 a

b,

§ 77

a,

af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. § 77 samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.

1. Kassens regnskabsår er kalenderåret, medmindre beskæftigelsesministeren tillader afvigelse herfra. §
2. Kassens indtægt

formue skal holdes afsondret fra andre foreningers midler

må hverken som lån eller gave tilflyde andre foreninger eller anvendes i andet uvedkommende øjemed. Finansiering af udgifterne til dagpenge § 82 a. Kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til dagpenge, jf. §§ 52 a

52 e

§ 55, stk.

1

1. Stk.
2. Bidraget efter stk. 1 omfatter udgifter til personer, som har ophold i kommunen, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område. Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 udgør 50 pct. af udgifterne til dagpenge. Under tilbud omfattet af kapitel 10

11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 25 pct. af udgifterne til dagpenge. Hvis tilbud efter reglerne i kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet. Stk. 4. Kommunen bidrager ikke til finansieringen af dagpenge, der er udbetalt for de sammenlagt første 4 uger efter indplaceringen i en dagpengeperiode, jf. §§ 53

1. Perioden opgøres på grundlag af uger, hvori der er udbetalt dagpenge. Stk.
2. Udgifterne til dagpenge opgøres før skat, men efter fradrag for ATP-bidrag, jf. kapitel 12 a. Stk.
3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om administrationen af stk. 1-5, herunder om kommunernes

arbejdsløshedskassernes opgaver i forbindelse hermed, om regnskab

revision samt om betingelser

dokumentation for beregningen af kommunens finansieringsbidrag. Bidrag fra arbejdsgivere §

1. Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse af statens udgifter til arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler herom fastsættes ved lov. §
2. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave-

tidsbestemt akkord

lignende dagpengegodtgørelse for 1., 2.

1. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i
2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse. Stk.
3. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Stk.
4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder, 1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret, 2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet, 3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller 4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
5. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår. Stk.
6. Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens
7. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro

love om kravet i stk. 3, nr.

1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter
2. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro

love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning. Stk. 6. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist,

finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter

1. pkt. Stk.
2. Samtidig med udbetaling efter stk. 6,
3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk.
4. Finder Beskæftigelsesudvalget, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af Beskæftigelsesudvalget. Stk.
5. Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Beskæftigelsesudvalgets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk.
6. Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Stk.
7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7

kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs

Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7

1. §
2. (Ophævet) § 85 a. (Ophævet) § 85 b. (Ophævet) Kapitel 12 a Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension § 85 c. For medlemmer, som modtager dagpenge efter loven, dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger eller fuld uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i forbindelse med deltagelse i erhvervsrettet voksen-

efteruddannelse til

med erhvervsuddannelsesniveau, indbetales et bidrag, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3-

1. Stk.
2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales dagpenge eller uddannelsesydelse for. Stk.
3. ATP-bidraget for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3

arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med 1/3, 1) hvor kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 50 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3,

1. pkt., 2) hvor kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 100 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3,
2. pkt., samt 3) hvor kommunen ikke bidrager til finansieringen, jf. § 82 a, stk.
3. Hver bidragsandel for 1 uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk.
4. ATP-bidraget for medlemmer, der modtager dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, betales af dagpengemodtageren med en tredjedel, arbejdsløshedskassen med en tredjedel

arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med en tredjedel. Hver bidragsandel for 1 uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk.

1. ATP-bidraget for dagpengemodtagere, hvor kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 25 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3,
2. pkt., betales af dagpengemodtageren med 1/3

statskassen med 2/

1. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk.
2. ATP-bidraget for medlemmer, der deltager i erhvervsrettet voksen-

efteruddannelse til

med erhvervsuddannelsesniveau,

som modtager fuld uddannelsesydelse efter kapitel 9 b, betales af ydelsesmodtageren med 1/3

statskassen med 2/

1. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk.
2. Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af dagpengene eller uddannelsesydelsen med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk.
3. Arbejdsløshedskassens andel af bidraget, jf. stk. 3

4, fastsættes som et bidrag pr. medlem,

bidragets størrelse beregnes af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen efter nærmere af beskæftigelsesministeren fastsatte regler. Stk. 9. Statens andel af bidraget, jf. stk. 5

6, indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 10. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3-9

13 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 11. Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-4

6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse. Stk. 12. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3

4, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder

vi