← Danmark

lta/2010/693

BEK H#LOKDOK04 B B20100069305 AT004177 132670 Bekendtgørelse om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen) 2010 2010-06-23 2010-06-25 2021-01-08 Historic 693 Lovtidende A 2010-06-25 2017-05-22 A20160171630 2016-12-27 Lov om de gymnasiale uddannelser A20160171630 2016-12-27 Lov om de gymnasiale uddannelser A20160171630 2016-12-27 Lov om de gymnasiale uddannelser B20140078405 2014-06-26 Bekendtgørelse om ændring af valgfagsbekendtgørelsen\n(Prøverne i arabisk A og psykologi C) Nej P.M.V.\nJarl Damgaard\nAfdelingschef Mads Bentzen Undervisningsministeriet Undervisningsmin., j.nr. 123.02F.251 Børne- og Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen) I medfør af § 15, stk. 3, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 24. juli 2008, § 14, stk. 2, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 27. august 2008, og § 10, stk. 4, og § 11, stk. 2, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 8. maj 2007, fastsættes: § 1. Udbuddet, organiseringen og tilrettelæggelsen m.v. af valgfag efter denne bekendtgørelse er omfattet af de regler, der i øvrigt er fastsat for den uddannelse, hvor faget udbydes, herunder de begrænsninger, der er fastsat for udbud af fag i den pågældende uddannelse. § 2. Den enkelte uddannelsesinstitution kan i henhold til denne bekendtgørelse, jf. dog § 1, udbyde fag, der er nævnt i bilag 1. § 3. Indholdet af og målene for undervisningen fremgår af de respektive læreplaner som beskrevet i bilag 2-45. Stk. 2. I læreplanerne, jf. stk. 1, dækker betegnelsen »elever« både elever og kursister og betegnelsen »skole« både skole og kursus. § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2010 og har virkning for elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse eller følger en gymnasial uddannelse tilrettelagt som enkeltfag den 1. august 2010 eller senere, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 744 af 30. juni 2008 om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen har dog fortsat virkning for elever, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse inden den 1. august 2010. Stk. 3. Skolens leder kan beslutte, at klasser eller hold med elever, der er omfattet af stk. 2, undervises efter de læreplaner, der fremgår af bilagene til nærværende bekendtgørelse. Bilag 1 Oversigt over læreplaner – valgfag, juni 2010 Bilag 2 Arabisk A Bilag 3 Arabisk B Bilag 4 Astronomi C Bilag 5 Dans B Bilag 6 Datalogi C Bilag 7 Design B Bilag 8 Erhvervsøkonomi C Bilag 9 Filosofi B Bilag 10 Filosofi C Bilag 11 Finansiering C Bilag 12 Fransk begyndersprog B Bilag 13 Fransk fortsættersprog C Bilag 14 Græsk C Bilag 15 Idræt B Bilag 16 Informationsteknologi C Bilag 17 Innovation B Bilag 18 Innovation C Bilag 19 International teknologi og kultur C Bilag 20 Italiensk B Bilag 21 Japansk A Bilag 22 Japansk B Bilag 23 Kinesisk A Bilag 24 Kinesisk B Bilag 25 Kulturforståelse B Bilag 26 Kulturforståelse C Bilag 27 Latin C Bilag 28 Markedskommunikation C Bilag 29 Materialeteknologi C Bilag 30 Multimedier C Bilag 31 Organisation C Bilag 32 Programmering C Bilag 33 Psykologi B Bilag 34 Psykologi C Bilag 35 Religion B Bilag 36 Retorik C Bilag 37 Russisk B Bilag 38 Spansk B Bilag 39 Statik og styrkelære C Bilag 40 Statistik C Bilag 41 Teknologi C Bilag 42 Tyrkisk A Bilag 43 Tyrkisk B Bilag 44 Tysk begyndersprog B Bilag 45 Tysk fortsættersprog C Bilag 2 Arabisk A – valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Arabisk er et færdighedsfag, vidensfag og kulturfag. Dets genstandsområde er det arabiske sprog og i forlængelse heraf kendskab til og forståelse af historie, kultur og samfundsforhold i den arabiske verden og andre områder med arabisktalende befolkninger. 1.2. Formål Gennem arbejdet med arabisk sprog udvikles elevernes evne til at kommunikere på arabisk. Studiet af arabisk sprog og kultur giver viden og indsigt, som bibringer eleven såvel forståelse af arabiske samfundsforhold og arabisk kultur som øget omverdensforståelse og interkulturel bevidsthed. Arabisk A giver kendskab til en kultur, som spiller en væsentlig rolle i den globaliserede verden, og skærper elevernes æstetiske opmærksomhed. Endelig sætter arabisk A eleverne i stand til gennem kulturmødet at reflektere over egen kultur i sammenligning med arabisk kultur. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - forstå hovedindholdet, når der tales standardarabisk om kendte såvel som almene emner formidlet gennem forskellige medier - deltage i samtale og diskussion på et sammenhængende og nogenlunde korrekt standardarabisk om kendte såvel som almene emner samt forstå og bruge almindelige vendinger på én af de vigtige dialekter - læse og forstå enkle moderne tekster, skønlitterære såvel som ikke-skønlitterære - mundtligt præsentere og redegøre for en kendt problemstilling på et sammenhængende og nogenlunde klart arabisk - udtrykke sig skriftligt på et enkelt og sammenhængende arabisk om en given problemstilling samt kunne oversætte en enkel tekst fra dansk til arabisk - analysere og fortolke tekster af forskellige genrer samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, historiske og samfundsmæssige sammenhænge - anvende det erhvervede kendskab til arabisk kultur, historie og samfundsforhold i samtale på arabisk og i arbejdet med de studerede emner samt kunne perspektivere til andre kultur- og samfundsforhold - praktisere viden om, hvordan man lærer fremmedsprog, i det daglige arbejde med arabisk - anvende et- og tosprogede ordbøger og en arabisk grammatik samt være fortrolig med brug af it på arabisk. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - udtale, intonation og oplæsning - lytte- og talefærdighed, herunder evnen til at indgå i dialog og til selvstændig fremlæggelse og præsentation af tekster eller emner på arabisk - lyd- og billedmedier som støtte for lytte- og læseforståelse samt tale- og skrivefærdighed - skønlitterære såvel som ikke-skønlitterære tekster af forskelligt omfang, som belyser den arabiske verdens kulturelle og samfundsmæssige udvikling med vægt på det 20. og 21. århundrede - fagets centrale hjælpemidler, herunder it - arabisk historie, kultur og samfundsforhold, der har relevans for de studerede emner, samt centrale samfundsmæssige forhold i den arabiske verden og blandt arabiske minoritetskulturer i Vesten. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af forskellige historiske, kulturelle og samfundsmæssige udtryk, som har udgangspunkt i den arabiske verden. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle de kommunikative kompetencer. Centralt i undervisningen står elevernes mulighed for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Sammenhængende sprogbrug prioriteres højere end sproglig præcision. Lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde kommunikation på trods af sproglige barrierer. Undervisning i grammatik, ordforråd, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression. Undervisningen foregår i størst muligt omfang på arabisk. 3.2. Arbejdsformer Centralt i undervisningen står den faglige progression. Begynderundervisningen omfatter alfabetisering og samtaleøvelser, der giver eleverne en elementær kommunikativ kompetence, som videreudvikles i friere dialoger og samtale. Den omfatter ligeledes regelmæssig lytte-, læse- og skrivetræning samt målrettet og systematisk arbejde med ordforråd. Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet hovedsageligt gennem seks til otte emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde. Arbejdsformer og metoder varieres og tilpasses løbende de faglige mål, der arbejdes hen imod i det pågældende emne. Undervisningen tilrettelægges med progression i valget af arbejdsformer, så eleverne opnår studiekompetence og selvstændighed i arbejdet. Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler såvel elevernes kommunikative kompetencer som deres evne til at læse og forstå tekster. Sprogforståelse sikres ved, at eleverne hører talt arabisk formidlet gennem forskellige medier. Skriftligt arbejde medtænkes i den daglige undervisning dels som støttedisciplin til den mundtlige dimension, dels som en selvstændig disciplin, hvor eleverne både får lejlighed til at træne og demonstrere deres sproglige viden og kunnen og til at udvikle evnen til at gøre rede for indholdet på et enkelt skriftligt arabisk. Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression, og så der er sammenhæng med skriftligt arbejde i andre fag. Arbejdet med arabisk kultur, historie og samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne. 3.3. It It er en integreret del af arabiskundervisningen og medtænkes i alle discipliner fra den første alfabetindlæring. It anvendes som redskab til støtte for tekstarbejdet og for arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen, og der anvendes relevante programmer til interaktive øvelser og træningsprogrammer til styrkelse af sprogtilegnelsen, såvel den receptive som den produktive. 3.4. Samspil med andre fag Arabisk A er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. I stx-uddannelsen indgår faget i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse i overensstemmelse med de regler, der gælder for disse forløb. Når arabisk A indgår i en studieretning , skal det indgå i et samspil med andre fag om emner af sproglig, kulturel, interkulturel og historisk art. Dele af kernestoffet og af det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Når arabisk A optræder som valgfag , indgår det i samspil med andre sprogfag for derved at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Der foretages løbende individuelle evalueringssamtaler mellem underviser og elev. Større afsluttede forløb eller emner evalueres målrettet og fremadrettet af lærer og elever i fællesskab. Der evalueres bredt i forhold til de faglige mål. Evalueringen skal være fremadrettet. Eleverne udfører test til selvevaluering i forhold til de faglige mål. 4.2. Prøveformer Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve af fem timers varighed. Prøvens væsentligste bestanddel er en opgave i fri skriftlig udtryksfærdighed på arabisk med udgangspunkt i et nutidigt arabisksproget tekstmateriale på mellem 2/3 og én normalside, eventuelt suppleret med billedmateriale. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Den mundtlige prøve Prøven består af tre dele. 1) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet arabisksproget prosatekst af et omfang på mellem 2/3 og én normalside. Teksten skal være forsynet med en kort introduktion på dansk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. Teksten refereres i hovedtræk på dansk. 2) Samtale på arabisk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. 3) Præsentation på arabisk af et ukendt, ubearbejdet arabisksproget tekstmateriale med et omfang på tre til fire normalsider. Tekstmaterialet, som glosseres i forhold til niveau og sværhedsgrad, skal have tilknytning til et af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Til 2) og 3) gives en samlet forberedelsestid på ca. 30 minutter. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer. I normalsideberegningen af en arabisk tekst indgår korte vokaler, også selvom disse ikke er markeret i teksten. Det samme ukendte prøvemateriale må højst bruges tre gange på samme hold. 4.3. Bedømmelseskriterier Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på et enkelt og forståeligt arabisk, disponere og fremstille et indhold, samt på at eksaminanden viser sikkerhed i den relevante morfologi og syntaks og behersker et alment ordforråd samt idiomatik. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på arabisk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af arabisk kultur, historie og samfundsforhold fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den arabisksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 3 Arabisk B – valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Arabisk er et færdighedsfag, vidensfag og kulturfag. Dets genstandsområde er det arabiske sprog og i forlængelse heraf kendskab til og forståelse af historie, kultur og samfundsforhold i den arabiske verden og andre områder med arabisktalende befolkninger. 1.2. Formål Gennem arbejdet med arabisk sprog udvikles elevernes evne til at kommunikere på arabisk. Studiet af arabisk sprog og kultur giver viden og indsigt, som bibringer eleven såvel forståelse af arabiske samfundsforhold og arabisk kultur som øget omverdensforståelse og interkulturel bevidsthed. Arabisk B giver kendskab til en kultur, som spiller en væsentlig rolle i den globaliserede verden, og skærper elevernes æstetiske opmærksomhed. Endelig sætter arabisk B eleverne i stand til gennem kulturmødet at reflektere over egen kultur i sammenligning med arabisk kultur. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - forstå hovedindholdet, når der tales standardarabisk om kendte såvel som almene emner formidlet gennem forskellige medier - deltage i samtale og diskussion på et enkelt og forståeligt standardarabisk om kendte såvel som almene emner samt forstå og bruge almindelige vendinger på én af de vigtige dialekter - læse og forstå enkle moderne tekster, skønlitterære såvel som ikke-skønlitterære - mundtligt præsentere og redegøre for en kendt problemstilling på et enkelt og forståeligt arabisk - udtrykke sig skriftligt på et enkelt arabisk om en given problemstilling - anvende det erhvervede kendskab til arabisk kultur, historie og samfundsforhold i samtale på arabisk og i arbejdet med de studerede emner samt kunne perspektivere til andre kultur- og samfundsforhold - anvende viden om, hvordan man lærer fremmedsprog, i det daglige arbejde med arabisk - anvende et- og tosprogede ordbøger og en arabisk grammatik samt være fortrolig med brug af it på arabisk. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - alfabetisering, udtale, intonation og oplæsning - lytte- og talefærdighed, herunder evnen til at indgå i enkel dialog og til selvstændig fremlæggelse og præsentation af tekster eller emner på arabisk - lyd- og billedmedier som støtte for lytte- og læseforståelse samt tale- og skrivefærdighed - skønlitterære såvel som ikke-skønlitterære tekster af forskelligt omfang, som belyser den arabiske verdens kulturelle og samfundsmæssige udvikling med vægt på det 20. og 21. århundrede. - fagets centrale hjælpemidler, herunder it - arabisk historie, kultur og samfundsforhold, der har relevans for de studerede emner, samt centrale samfundsmæssige forhold i den arabiske verden og blandt arabiske minoritetskulturer i Vesten. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af forskellige historiske, kulturelle og samfundsmæssige udtryk, som har udgangspunkt i den arabiske verden. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle de kommunikative kompetencer. Centralt i undervisningen står elevernes mulighed for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Sammenhængende sprogbrug prioriteres højere end sproglig præcision. Lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde kommunikation på trods af sproglige barrierer. Undervisning i grammatik, ordforråd, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression. 3.2. Arbejdsformer Centralt i undervisningen står den faglige progression. Begynderundervisningen omfatter alfabetisering og samtaleøvelser, der giver eleverne en elementær kommunikativ kompetence, som videreudvikles i friere dialoger og samtale. Den omfatter ligeledes regelmæssig lytte-, læse- og skrivetræning samt målrettet og systematisk arbejde med ordforråd. Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet hovedsageligt gennem tre til fem emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde. Arbejdsformer og metoder varieres og tilpasses løbende de faglige mål, der arbejdes hen imod i det pågældende emne. Undervisningen tilrettelægges med progression i valget af arbejdsformer, så eleverne opnår studiekompetence og selvstændighed i arbejdet. Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler såvel elevernes kommunikative kompetencer som deres evne til at læse og forstå tekster. Sprogforståelse sikres ved, at eleverne hører talt arabisk formidlet gennem forskellige medier. Skriftligt arbejde medtænkes i den daglige undervisning som støttedisciplin til den mundtlige dimension. Arbejdet med arabisk kultur, historie og samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne. 3.3. It It er en integreret del af arabiskundervisningen og medtænkes i alle discipliner fra den første alfabetindlæring. It anvendes som redskab til støtte for tekstarbejdet og for arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen, og der anvendes relevante programmer til interaktive øvelser og træningsprogrammer til styrkelse af sprogtilegnelsen, såvel den receptive som den produktive. 3.4. Samspil med andre fag Arabisk B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. I stx-uddannelsen indgår faget i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse i overensstemmelse med de regler, der gælder for disse forløb. Når arabisk B optræder som valgfag , indgår det i samspil med andre sprogfag for derved at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Der foretages løbende individuelle evalueringssamtaler mellem underviser og elev. Større afsluttede forløb eller emner evalueres målrettet og fremadrettet af lærer og elever i fællesskab. Der evalueres bredt i forhold til de faglige mål. Evalueringen skal være fremadrettet. Eleverne udfører test til selvevaluering i forhold til de faglige mål. 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven består af to dele: 1) Samtale på arabisk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale eller i et ukendt lydmateriale af to til tre minutters længde. 2) Redegørelse og uddybende samtale på arabisk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt arabisksproget prosatekst af et omfang på 2/3 normalside. Teksten skal være forsynet med en kort introduktion på arabisk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. Teksten har tematisk forbindelse med et studeret emne, som inddrages i samtalen på arabisk. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Der gives en samlet forberedelsestid på ca. 48 minutter. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer. I normalsideberegningen af en arabisk tekst indgår korte vokaler, også selvom disse ikke er markeret i teksten. Det samme ukendte prøvemateriale må højst bruges tre gange på samme hold. 4.3. Bedømmelseskriterier Ved den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden på arabisk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af arabisk kultur, historie og samfundsforhold fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den arabisksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 4 Astronomi C – valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Astronomi repræsenterer et centralt naturvidenskabeligt bidrag til menneskets erkendelse af sin egen placering i tid og rum. Med udgangspunkt i observationer af og teorier om universet og dets forskellige astronomiske strukturer etablerer faget en forbindelse mellem fortidens og nutidens forestillinger om verden, præget af nysgerrighed og fascination. Undervisningsfaget belyser gennem sin forbindelse til aktuel astronomisk forskning centrale, almenmenneskelige spørgsmål, som åbner for inddragelse af flere fag og kan stimulere interessen for en faglig fordybelse i naturvidenskab. 1.2. Formål Faget astronomi C bidrager til uddannelsens overordnede målsætning med fokusering på almendannelsen, ved at eleverne gennem arbejdet med astronomiske observationer, data, teorier og modeller får indsigt i naturvidenskabelige arbejds- og tænkemåder. Det astronomiske verdensbillede, som er i bestandig forandring, indtager en central plads i undervisningen, og eleverne skal stifte bekendtskab med de markante skift i erkendelsen af menneskets placering i universet gennem tiderne. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal: - kunne orientere sig på stjernehimlen og kunne identificere planeter og udvalgte stjernebilleder - kunne forklare elementære astronomiske fænomener, herunder dag og nat, Månens faser, formørkelser samt årstidernes skiften - kunne gøre rede for markante skift i det astronomiske verdensbillede - kunne indsamle, bearbejde og fortolke astronomiske data - have indsigt i anvendelsen af modeller til kvalitativ og kvantitativ beskrivelse af astronomiske fænomener og processer - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - kunne bearbejde en elementær astronomisk tekst og gøre rede for de benyttede faglige begreber og den faglige argumentation - kunne søge information om et astronomisk emne fra forskellige kilder og vurdere pålideligheden - kunne formidle astronomiske emner til en udvalgt målgruppe. 2.2. Kernestof Kernestoffet er følgende: Menneskets plads i universet - grundlæggende egenskaber ved de terrestriske planeter, herunder deres indre struktur, overflade og atmosfære - solsystemets opbygning og dynamik, herunder Solens påvirkning af forskellige objekter i solsystemet - mælkevejssystemets opbygning og specielt Solens placering - det kosmiske zoom, herunder metoder til bestemmelse af afstande i universet. Universets udvikling og dynamik - Big Bang-modellen med fokus på kosmologisk rødforskydning, universets alder, den kosmiske baggrundsstråling og dannelsen af de lette grundstoffer - stjerners dannelse, udvikling og endeligt, herunder grundstofsyntese - planeters dannelse og betingelser for liv. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof, som udfylder ca. 40 pct. af uddannelsestiden, skal vælges, så det perspektiverer og uddyber kernestoffet, samtidigt med at det understøtter målene med undervisningen. Eleverne skal have en væsentlig indflydelse på valg af supplerende stof. Ved udvælgelsen af stoffet skal der i særlig grad lægges vægt på at tilgodese såvel aktuelle astronomiske emner som mulighederne for at inddrage elevernes andre fag i arbejdet. 3. Undervisningens tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges i form af forløb, som skal tilgodese et eller flere af de faglige mål. Det faglige indhold i det enkelte forløb kan være såvel kernestof fra begge faglige områder som supplerende stof. Undervisningsforløbene skal set som en helhed tilgodese alle de faglige mål. Undervisningen bygger på et generelt naturfagligt grundlag og på matematik C, men skal i øvrigt tilpasses elevernes faktiske faglige forudsætninger. Det er ikke hensigten, at formel matematisk argumentation skal spille en væsentlig rolle i arbejdet med de astronomiske problemstillinger. Inddragelsen af aktuelle astronomiske fænomener og relevante nye resultater fra den astronomiske forskning er et væsentligt princip for tilrettelæggelsen af undervisningen, også selvom det betyder, at man må fravige den på forhånd lagte plan, når blot alle målene tilgodeses. Observationer og eksperimenter spiller en væsentlig rolle for faget. Eleverne bør som led i undervisningen foretage selvstændige observationer, hvor de på første hånd kan stifte bekendtskab med relevante instrumenter og metoder til behandling af de indsamlede data. Undervisningen skal tilrettelægges, så samspillet mellem teorier, modeller og astronomiske data bliver tydeligt for eleverne. 3.2. Arbejdsformer Undervisningen skal tilrettelægges, så der er variation i de benyttede arbejdsformer. Hvis det er muligt, skal der arbejdes flerfagligt med udvalgte emner. Den astronomiske portfolio Den enkelte elev skal under lærerens vejledning opbygge sin egen portfolio, der indgår i den løbende evaluering af elevens standpunkt og som del af grundlaget for den mundtlige prøve i faget. Den astronomiske portfolio består efter elevens eget valg af: - materialer, som er udleveret af læreren eller er blevet til i forbindelse med undervisningen - materialer, der er resultat af elevens egen informationssøgning og bearbejdning heraf - materiale knyttet til elevens observationer og øvrige eksperimentelle arbejde - elevens skriftlige produkter i faget, herunder projektrapporter og rapporter over observationer og andet eksperimentelt arbejde - produkter forbundet med elevens formidling af faget. Skriftlighed Målet med den skriftlige dimension i astronomi er at sikre elevernes fordybelse i faget med vægt på det eksperimentelle arbejde og formidlingen af faglig indsigt. Den skriftlige dimension omfatter: - rapportering og efterbehandling af observationer og andet eksperimentelt arbejde - formidling af faglig indsigt i form af tekster, præsentationer og lignende til en bestemt målgruppe eller som resultat af projektarbejde. Desuden kan der indgå beregninger og forklaringer med udgangspunkt i enkle modeller. Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng med skriftligt arbejde i de øvrige fag. Progressionen omfatter såvel fordybelsesgraden som kravene til elevernes selvstændige indsats og skal sammen med sammenhængen til skriftligt arbejde i især matematik og de andre naturvidenskabelige fag bidrage til udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer. Eksperimentelt arbejde Målet med det eksperimentelle arbejde i astronomi er at sikre eleverne fortrolighed med natur­viden­skabelige arbejdsmetoder og give dem indsigt i samspillet mellem teori og eksperiment. Det eksperimentelle arbejde omfatter: - egne observationer af blandt andet nattehimlen med eller uden hjælpemidler - behandling af egne eller andres data - digital billedbehandling - analyse og fortolkning af bearbejdede data - virtuelle eksperimenter. 3.3. It Eleverne skal arbejde med indsamling og bearbejdning af information fra forskellige kilder, herunder internettet, og i den forbindelse diskuteres, hvordan man kan vurdere informationernes pålidelighed. It-baseret udstyr til indsamling af astronomiske data og efterfølgende behandling indgår naturligt i undervisningen. Databehandlingen omfatter såvel numeriske beregninger som elektronisk behandling af billedinformation. Anvendelse af planetarieprogrammer og andre simuleringsprogrammer indgår i undervisningen i forbindelse med elevernes observationer, den teoretiske behandling af emnerne og som virtuelle eksperimenter. 3.4. Samspil med andre fag Når astronomi C indgår i en studieretning , skal dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Der skal tilrettelægges undervisningsforløb, hvor samspillet med fællesfag eller studieretningsfag spiller en væsentlig rolle i belysningen af historiske eller aktuelle astronomiske emner. Astronomi C er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. I det almene gymnasium indgår faget i almen studieforberedelse efter de bestemmelser, som gælder for dette forløb. Undervisningen i astronomi C forudsætter, at eleverne har et generelt naturfagligt grundlag. Ved tilrettelæggelsen af astronomi C som valgfag inddrages elevernes viden og kompetencer fra andre fag, så de bidrager til perspektivering af emnerne og belysning af fagets almendannende sider. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Undervisningen skal tilrettelægges, så den enkelte elev jævnligt får mulighed for at vurdere sit udbytte samt medvirke ved evaluering og justering af undervisningen. Elevens samlede indsats i faget, herunder såvel den mundtlige formidling som den astronomiske portfolio og de skriftlige produkter, indgår i evalueringen af elevens standpunkt. Evalueringen skal tydeliggøre, hvor langt eleven er kommet med hensyn til opnåelse af fagets mål, og anvise veje til forbedring af standpunktet. 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en bredt formuleret opgave inden for de områder, holdet har arbejdet med. Opgaverne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminandens astronomiske portfolio skal som hovedregel inddrages i eksaminationen. 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der lægges vægt på: - fagligt overblik, herunder om eksaminanden kan inddrage relevante og væsentlige astronomiske elementer i den faglige samtale - sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og metoder, så eksaminanden kan foretage en faglig analyse, herunder gøre rede for den faglige argumentation - evnen til at forbinde observationer, data og modeller som grundlag for en faglig refleksion med inddragelse af fagets perspektiver. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den mundtlige præstation. Bilag 5 Dans B – valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget beskæftiger sig med dans som kropsligt og kulturelt fænomen og inkluderer således kunstneriske, populære såvel som folkelige danseformer. Faget har såvel en teoretisk som praktisk dimension, der bygger på en europæisk kulturarv og dens globale relationer. Faget bygger på den aktuelle dansevidenskab, som åbner for samspil med andre fag. 1.2. Formål Faget dans B bidrager til uddannelsens overordnede målsætning, ved at eleverne opnår grundlæggende færdigheder i at danse samt at improvisere, koreografere og analysere dans. Eleverne opnår evne til at kombinere teori og dansepraksis på en reflekteret måde. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - skabe, udføre og analysere forskellige former for dans - udføre dansetrin og bevægelser og analysere dem formelt - redegøre for betydningsfulde danseformer i Europa og se dem i et kulturelt perspektiv - anvende centrale begreber fra de mest udbredte dansetekniske og -teoretiske terminologier - analysere en dans, dansegenre eller dansekultur ud fra et kulturelt perspektiv - reflektere over det sansemæssigt erfarede samt beskrive kropslige, fysiske og æstetiske udtryk. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - en bred historisk oversigt over dans i Europa - to dansehistoriske perioder: én før og én efter 1950 - praktisk og analytisk arbejde med sceniske og sociale danseformer - centrale begreber fra de mest udbredte dansetekniske og danseteoretiske terminologier - danseimprovisation og koreografi med fokus på udvikling og realisation af en idé - grundlæggende begreber og forestillinger fra kunst og kulturvidenskab. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i faget dans skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til de faglige mål. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadigt henblik på det praktiske, og det praktiske arbejde sker med stadig inddragelse af det teoretiske i en stræben mod udvidelse af elevernes erkendelse af dans som kulturfag. På denne måde øges elevernes refleksionsniveau. I kraft af den væsentlige rolle, som sanselig orientering spiller i faget, skal den kropslige udfoldelse og refleksionen over denne være i fokus. Med henblik på fagets formål organiseres undervisningen, så der er gode muligheder for at udvikle de relevante sansemæssige kompetencer. 3.2. Arbejdsformer Undervisningen organiseres som temaer og projekter, hvor flere elementer i faget indgår. Projekt- og temaundervisning veksler med kursusperioder, hvor der arbejdes systematisk med den nødvendige grundviden i de enkelte discipliner. Eleverne skal i ca. 50 pct. af fagets uddannelsestid arbejde kropsligt med udøvelsen af dans: solo-, par- og gruppedanse såvel som basal improvisation og komposition. I projektarbejder skal eleverne arbejde i grupper og lave en koreografi, herunder formulere en idé og realisere den for en defineret målgruppe. I denne fase er lærerens rolle den konstruktivt kritiske vejleder og kommentator. I forbindelse med projektarbejde skal eleverne udarbejde en rapport, der forklarer og argumenterer for projektets idé, redegør for de teorier og teknikker, der er valgt, reflekterer over og vurderer proces og produkt. Virksomhedsbesøg og besøg af gæstelærere skal være en del af fagets aktivitetsformer. 3.3. It It skal indgå i fagets teoretiske og praktiske dimensioner, idet eleverne her stifter bekendtskab med moderne dansenotationsprogrammer, computerteknik som led i performance, video som arbejdsredskab og lignende. 3.4. Samspil med andre fag Undervisningen i dans B tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at anvende kompetencer og relevant viden, som de opnår i andre fag eller faggrupper, så de bidrager til perspektivering af stoffet og belysning af dans’ almendannende sider. Med sin projektorienterede og praksisbaserede læring kan dans B forholdsvis nemt integreres i tværfaglige projektforløb med samtlige andre fag, herunder også de naturvidenskabelige. De kulturelle fag lægger mere op til undersøgelse af kulturstudier eller til decideret performance i en samproduktion med andre kunstfag, og de sproglige fag lægger op til etniske kulturstudier eller til indøvelse af sproglige mønstre. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes standpunkt i særdeleshed og undervisningen som helhed. Disse mål skal således altid være grundlaget for den løbende mundtlige og skriftlige evaluering. Det grundlæggende og gennemgående spørgsmål er derfor: Hvorledes er elevernes standpunkt i forhold til de faglige mål og delmål? For at evalueringen kan blive tilstrækkelig differentieret, skal faggruppen på den enkelte skole med udgangspunkt i de faglige mål udarbejde delmål og præsentere dem for eleverne ved undervisningens begyndelse. 4.2. Prøveform Prøven er todelt og har en samlet varighed på i alt ca. 35 minutter pr. eksaminand. Første del af prøven består af en præsentation af gruppens danseprojekt. Gruppen har en størrelse på mellem to og otte eksaminander. Præsentationen skal vare mindst halvandet minut pr. eksaminand, dog må hele præsentationen højst vare 15 minutter. Der foregår ingen eksamination under denne del af prøven. Ved præsentationen kan gruppen anvende et begrænset antal hjælpere, hvis indsats skal fremstå klart for eksaminator og censor. Hjælpere bedømmes ikke ved prøven. Anden del af prøven varer ca. 30 minutter, og der gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter hertil. I de første ca. fem minutter af denne del af prøven gennemføres en samtale mellem eksaminand og eksaminator om den præsentation, som eksaminanden medvirkede i under første del af prøven. I den resterende tid eksamineres eksaminanden i materiale, der ikke er gennemarbejdet og analyseret i undervisningen. Prøvematerialet kan bestå af op til flere dele og kan være billeder, småtekster og/eller op til tre minutters videocitater. Materialet vælges af eksaminator og skal i det omfang, det er kendt, forsynes med data som f.eks. opførelsessted og årstal samt titel og eventuelt forfatter. Ved brudstykker vedlægges eventuelt et kort resumé. 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved første del af prøven lægges der vægt på følgende momenter: - danseteknisk udførelse af koreografien - eksaminandens indsigt i og bevidsthed om hele projektet - eksaminandens evne til i dialog med eksaminator og censor at inddrage sammenligninger mellem egen koreografi og danseviden - eksaminandens evne til i dialog med eksaminator og censor at udvikle nye ideer knyttet til egen koreografi. Ved anden del af prøven lægges der vægt på følgende momenter: - materialets sværhedsgrad - eksaminandens evne til selvstændigt at disponere sin fremlæggelse - eksaminandens detaljerede beskrivelse og analyse af materialet - eksaminandens evne til at konkretisere og abstrahere - eksaminandens evne til at trække linjer til relevante teorier og gennemgået stof - eksaminandens evne til at anvende fagets metoder og terminologi - eksaminandens evne til at gå i dialog med eksaminator og censor - eksaminandens evne til at formidle præcist, nuanceret og deltaljeret. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 6 Datalogi C – valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Datalogi omhandler de metoder og begreber, der er fundamentet for aktuelle manifestationer af informationsteknologien. De centrale genstandsområder er information, struktur, proces og model. Disse begreber optræder i mange faglige sammenhænge, og i datalogi udvikler og beskæftiger man sig med generelle metoder til forståelsen af begreberne. 1.2. Formål I tilegnelsen af faget trænes evnen til at forstå og modellere virkeligheden som data. Der opnås en viden om tekniske muligheder og begrænsninger, der danner en basis for kvalificeret stillingtagen til og diskussion af informationsteknologien og dens anvendelser. Arbejde med konstruktive projekter øger abstraktionsevnen og stimulerer kreativiteten. Samtidig opøves en arbejdsform, hvor teori og praktisk anvendelse af denne kombineres. Gennem fagets arbejdsformer tilegnes og trænes selvstændighed, samarbejdsevne og kompetence til at opsøge viden. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - strukturere og repræsentere information som data - anvende algoritmer - beskrive sammensatte systemer opbygget af virtuelle niveauer - beskrive sammensatte systemer opbygget af kommunikerende komponenter - beskrive protokoller og grænseflader mellem systemer, herunder mellem system og brugere - udvikle, afprøve og dokumentere mindre systemer - på egen hånd opsøge, tilegne sig og videreformidle teknisk information - identificere, hvor datalogi anvendes i deres omgivelser. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - repræsentation og strukturering af data - algoritmebegrebet - grænseflader og protokoller - programmering og afprøvning - netværk, kommunikation og sikkerhed - arkitekturer af sammensatte systemer. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal blandt andet: - medvirke til opnåelse af de faglige mål - sikre, at temaer/problemfelter bliver belyst fra flere synsvinkler - understøtte anvendelsen af datalogi i flerfaglige sammenhænge - vise de aktuelle udviklingstendenser inden for faget. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen organiseres omkring et eller flere temaer/problemfelter, hvor der på hvert af disse anlægges flere synsvinkler, så det kommer til at udgøre en helhed. Undervisningen tager udgangspunkt i projektarbejdsformen, hvor eleverne gennem en kreativ proces når frem til projektets mål. I projektarbejdet lægges der vægt på vekselvirkningen mellem elevens egen frembringelse af relevant information og tilegnelse af viden samt anvendelse af denne. Elevens kreativitet og skaberglæde skal være en drivende kraft i undervisningen. 3.2. Arbejdsformer I undervisningen er problemløsning med projektarbejdsformen fremtrædende. Organiseringen sker i form af en række projekter, hvor der efter behov veksles mellem projekter baseret på en given opgave, et givet emneområde og et deltagerbestemt mål. Arbejdet med fagets temaer kan foregå både i grupper og individuelt. Arbejdet dokumenteres løbende i et e-rum, dvs. et netbaseret samarbejdsværktøj. Eventuelt skriftligt arbejde udarbejdes i form af rapporter over udvalgte dele af projekterne. Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer. 3.3. It Undervisningen gør udstrakt brug af it-værktøjer. Projektarbejdet støttes gennem elektronisk kommunikation og vidensdeling, hvilket også muliggør undervisningsdifferentiering. Ved udarbejdelsen af rapporter benyttes tekstbehandling og præsentationsværktøjer. De forskellige teknologiske temaer benytter hver deres specifikke samling af it-værktøjer. Ved problemløsning benyttes internettet i udstrakt grad til søgning af blandt andet teknisk information. 3.4. Samspil med andre fag Datalogi C har et naturligt samspil med de fleste andre fag på fire forskellige planer: - fagspecifikke it-værktøjer kan benyttes i projekter - andre fags data kan gøres til genstandsområde for projekter - aspekter af datalogi kan studeres på andre fags præmisser - andre fags metoder kan benyttes som redskaber. Disse muligheder skal udnyttes i et omfang, så eleverne oplever, at datalogi er en del af en større helhed. I de treårige gymnasiale uddannelser vælges og behandles dele af kernestof og supplerende stof, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Den løbende dokumentation af de forskellige projekter gøres til genstand for evaluering. Ydermere danner eventuelt skriftligt arbejde grundlag for en vurdering af elevernes faglige standpunkt og indsigt i datalogisk arbejdsmetode. 4.2. Prøveformer Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer. Prøveform

  1. a)Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal udvikles et system eller en del af et større system. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. tre timers forberedelsestid, hvor eksaminanden individuelt eller i en gruppe på op til tre personer udarbejder udkast til opgaveløsningen. Ved udarbejdelsen af opgaveløsningen må alle hjælpemidler benyttes. Udkastet til opgaveløsningen danner grundlag for den individuelle mundtlige prøve, der former sig som dels en præsentation af opgaveløsningen, dels en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor også faglige elementer fra undervisningen, ud over hvad der indgår i opgaveløsningen, inddrages. I samtalen kan opgaveløsningen også sættes i relation til eksaminandens egne produktioner. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige elementer fra undervisningen er repræsenteret i disse. Opgaver må bruges tre gange. Prøveform
  2. b)Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal udvikles et system eller en del af et større system. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, hvor eksaminanden individuelt eller i en gruppe på op til tre personer udarbejder udkast til en opgaveløsning. Tidskrævende dele af systemudviklingen gennemføres kun i skitseform med hensyn til overvejelser over endelig og færdig udvikling af systemet. Eksamensopgaverne uden bilag skal være eksaminanderne bekendt før prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige elementer fra undervisningen er repræsenteret i disse. Opgaver må bruges tre gange. Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prøven. Eksaminationen er individuel og tager udgangspunkt i opgaveløsningen. Den former sig som dels en præsentation af opgaveløsningen, dels en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor detaljer og ufærdige delelementer i opgaveløsningen inddrages. I samtalen kan opgaveløsningen også sættes i relation til faglige elementer fra undervisningen samt til eksaminandens egne produktioner. 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Kun præstationen under den mundtlige prøve indgår som bedømmelsesgrundlag. Ved bedømmelsen lægges vægt på, om eksaminanden: - er i stand til selvstændigt at gøre rede for udarbejdelsen af datastrukturer og anvendelsen af algoritmer - kan beskrive systemet i relation til virtuelle niveauer - kan beskrive systemets interne kommunikation samt grænseflader til og kommunikation med tilknyttede systemer og brugere - demonstrerer en kompetence til at anvende teknisk information, som er fundet frem i udarbejdelse af oplæg til den mundtlige prøve - kan beskrive, hvordan afprøvning af systemet kan foregå - kan relatere systemet til tilsvarende systemer fra den omgivende verden. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 7 Design B – valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Designs genstandsområde er produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser, der ses som et samspil mellem form, funktion og kommunikation i relation til samfund, æstetik og innovation. Faget defineres som procesorienteret, bevidst problemløsning, der ses i historisk og samfundsmæssig sammenhæng. Designanalyse er det element, der etablerer sammenhæng mellem fagets praktiske og teoretiske side. Med analyse under den praktiske designproces kvalificeres en forståelse for professionel design som proces og resultat, ligesom analyse af professionelt design skærper en bevidsthed om designprocessen i praksis. I de gymnasiale uddannelser baseres designundervisningen på projekter, der integrerer praktiske og teoretiske dimensioner. 1.2. Formål Eleverne skal tilegne sig de basale designmæssige kompetencer, som er forudsætning for den praktiske gennemførelse af en designproces, og som gør dem i stand til at analysere og vurdere den designede omverden. Faget skal med sin strukturering af en problemløsende arbejdsproces give eleverne en metode, som de kan overføre til løsning af opgaver i andre fag i den gymnasiale uddannelse og i videregående uddannelsesforløb. Undervisningen skal give bevidsthed om designs rolle i en globaliseret verden, som led i en international kommunikation og som metode til løsning af lokalt betingede problemstillinger. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: Generelt - analysere og diskutere design som proces og som resultat - reflektere over en designproces og designløsninger ved hjælp af fagets metoder og terminologi og formidle en designproces og designløsninger visuelt og mundtligt - reflektere over udvalgte designhistoriske perioders karakteristiske træk med udgangspunkt i design og arkitektur og analytisk sammenholde designeksempler fra forskellige perioder. Designproces - identificere et designproblem samt formulere, planlægge og gennemføre et overskueligt designprojekt, som baseres på et hovedgreb eller koncept - anvende forskellige metoder til generering af designideer og konceptudvikling - undersøge et designproblem ud fra forskellige parametre, og ved hjælp af forskellige metoder, som nævnt i kernestoffet - kombinere resultaterne af idégenerering, konceptudvikling og forskellige undersøgelser i et konkret designprojekt - foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces - detaljere et designprojekt eller et væsentlig element af et designprojekt - vælge midlertidige løsninger og senere åbne op for nye løsninger i et designprojekt - præsentere et designprojekt - bevæge sig bevidst mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer, mellem det kendte og det endnu ukendte. 2.2. Kernestof Kernestoffet er følgende: Genstandsfelt - produktdesign, herunder industrielt design - kommunikationsdesign - design af fysiske omgivelser, herunder arkitektur. Designteori - designprocessens elementer på et reflekteret niveau - designhistorie, historisk fokus på design fremstillet i perioden fra modernismen til i dag. Visualiseringsmetoder - 2D- og 3D-skitsering, herunder skitsering i målestoksforhold - modelbygning - desktoppublishing og fotobehandling. Researchmetoder - forskellige metoder (observation, spørgeundersøgelse, interview eller lignende) til undersøgelse af forskellige interessenter herunder brugeren og opdragsgiveren - skitserende undersøgelser - form, produkt- og procesanalyse - informationssøgning i faglitteratur og på hjemmesider. Designparametre
  3. a)Parametrene form, funktion, æstetik og kommunikation. Disse er overordnede og skal ses i sammenhæng med hinanden og med de parametre, som er nævnt under designparametre b).
  4. b)Følgende parametre indgår på et beskrivende niveau: rum, materiale, konstruktion, teknologi, miljø, kultur, samfund, produktion, økonomi, historie og etik. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Valg af supplerende stof er afhængige af fagligt samspil i studieretninger, samspil i øvrigt, og elevernes individuelle projekter. Supplerende stof er: - mindst ét af de parametre, der er nævnt under designparametre b), inddrages på et niveau svarende til designparametre
  5. a)- udvalgte eksempler på litteratur som retsregler, bekendtgørelser eller lovgivning (f.eks. om arbejdsmiljø), lokalplaner eller andre politiske dokumenter, virksomhedsplaner, produkttests eller produktanmeldelser inddrages i undervisningen som følge af fagligt samspil eller de valgte projekter - andre områder som design, der er fremstillet før modernismen og design, der ligger uden for vestlig designtradition, inddrages i undervisningen som følge af fagligt samspil og de valgte projekter. 3.1. Didaktiske principper Den primære undervisningsform er induktiv, således at de faglige praktiske og teoretiske kompetencer tilegnes med udgangspunkt i projektarbejdet. Eleverne opnår kompetencerne gennem erfaringer med egne projekter og gennem beskæftigelse med professionelt udført design. Projekterne skal tilrettelægges, så eleverne i stigende grad kan vise selvstændigt initiativ i identificeringen af en designmæssig problemstilling samt formulering og løsning af den. Læreren fungerer som sparringspartner og vejleder i denne proces. 3.2. Arbejdsformer Undervisningen veksler mellem projektperioder og korte kursusforløb, der skaber redskabsmæssige forudsætninger for at gennemføre en designproces. Elevens arbejde, progression og selvevaluering fastholdes i en portfolio. Resultaterne fra hvert projektforløb samles i portfolioen. Eleven redigerer denne, så teoretiske og praktiske researchmaterialer og løste opgaver tydeligt fremgår. Eleverne arbejder både individuelt og i grupper. Ved gruppearbejder skal den enkelte elev udfærdige en individuel dokumentation i sin projektmappe af sit arbejde i projektforløbet. Der indgår eksterne aktiviteter i form af besøg på tegnestuer, virksomheder, udstillinger eller tilsvarende. 3.3. It It er et fundamentalt arbejdsredskab i designprocessens forskellige faser. Eleverne anvender it i forbindelse med research, efterprøvning af ideer, visualisering og formidling. 3.4. Samspil med andre fag Design B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. Hvis design B indgår som studieretningsfag , tones kernestof og supplerende stof således, at samspillet mellem fagene kan være optimalt. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering I designprojekterne indgår løbende evaluering som en naturlig del af processen. Dels foregår der evalueringer i form af samtaler undervejs, som inddrager hele holdet, dele af holdet eller den enkelte elev, dels finder der en evaluering sted under den afsluttende præsentation af det enkelte projekt. Med udgangspunkt i portfolioen vurderes elevernes arbejde løbende i forhold til de stillede opgaver. 4.2. Prøveformer Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform
  6. a)Mundtlig prøve på grundlag af en præsentationsopgave stillet af eksaminator. Eksamensopgaven tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.2. Eksamensopgaven stilles inden for et emne, der er udvalgt af eksaminanden og godkendt af eksaminator. Emnet skal være valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen og på tværs af disciplinerne produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser. På et eksamenshold må den samme opgave bruges tre gange. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 48 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 48 timer. I forberedelsestiden udvælger eksaminanden materialer fra portfolioen og forbereder med udgangspunkt heri en præsentation på grundlag af den stillede opgave. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale. Eksaminandens præsentation udgør op til halvdelen af eksaminationstiden. Prøveform
  7. b)Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio. Eksamensopgaven formuleres af eksaminator. Eksamensopgaven formuleres således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen og på tværs af disciplinerne produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser. På et eksamenshold må den samme opgave bruges tre gange. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksamensopgave besvares ved hjælp af eksempler fra eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.2. Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler, fremstillet af andre. Eksaminanden redegør for opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Redegørelsen uddybes i en efterfølgende samtale. Hele portfolioen kan inddrages i eksaminationen. 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevernes præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Hvis prøveform
  8. a)er valgt, bedømmes desuden: - præsentationens strukturering - præsentationens kvalitet i kommunikativ henseende. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation. Bilag 8 Erhvervsøkonomi C – valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Erhvervsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden om strategi, økonomi, organisation og afsætning. Faget giver viden om de betingelser og de muligheder, der er for at etablere og udvikle en virksomhed i et internationalt og markedsorienteret samfund. 1.2. Formål Gennem undervisningen i erhvervsøkonomi udvikler eleverne evnen til at forholde sig reflekterende til virksomhedens etablering og udvikling, dens værdiskabelse samt dens grundlæggende afsætningsmæssige, organisatoriske og økonomiske handlemuligheder. Endvidere skal eleverne gennem undervisningen fremme evnen til at forholde sig reflekterende til virksomheden og dennes betydning for den samfundsmæssige udvikling. Endelig udvikler eleverne evnen til at arbejde med grundlæggende erhvervsøkonomiske problemstillinger gennem anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - redegøre for virksomhedens samspil med omverdenen - anvende viden om virksomhedens branche- og markedsforhold til at diskutere og vurdere virksomhedens strategiske muligheder - redegøre for problemstillinger i forbindelse med etablering af en virksomhed - anvende viden om en virksomheds organisatoriske forhold til at diskutere og vurdere virksomhedens udviklingsmuligheder - anvende viden om en virksomheds afsætningsmæssige forhold til at diskutere og vurdere virksomhedens parameterfastsættelse - anvende viden om virksomhedens økonomiske forhold til at diskutere og vurdere virksomhedens målopfyldelse. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - virksomheden og dens omverden - brancheanalyse, herunder markeds- og konkurrenceforhold - virksomhedens idé, mål og strategi - virksomhedens forretningsplan - organisationsstrukturer og ledelse - virksomhedens parametermix - økonomistyring, herunder regnskabsforståelse og budgettering. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof er aktuelt erhvervsøkonomisk stof, der perspektiverer og uddyber de faglige mål omkring virksomhedens etablering eller udvikling. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper I erhvervsøkonomi C arbejdes med aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger, idet konkrete virksomheder analyseres ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Erhvervsøkonomisk teori inddrages for at skabe struktur og forståelse. Et induktivt og casebaseret undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Gennem den induktive og casebaserede undervisning fremmes elevernes evne til at strukturere og formulere et fagligt ræsonnement. 3.2. Arbejdsformer Undervisningen skal tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer. Undervisningen omfatter arbejde med øvelser ud fra konkrete og afgrænsede erhvervsøkonomiske problemstillinger, således at eleverne opnår færdigheder i arbejdet med erhvervsøkonomiske modeller. Undervisningen omfatter et projektforløb. Forløbet tilrettelægges med en høj grad af autenticitet, således at elevernes evne til at diskutere og vurdere erhvervsøkonomiske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst udvikles. 3.3. It Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at it indgår som et fagligt og pædagogisk værktøj. I forbindelse med casearbejde og projektarbejde tilrettelægges undervisningen under hensyn til, at eleverne skal have adgang til elektroniske kommunikationsplatforme og internettet. 3.4. Samspil med andre fag Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Når faget indgår i en studieretning i stx, skal der i tilrettelæggelsen af undervisningen lægges vægt på mulighederne for samspil med samfundsvidenskabelige fag i forbindelse med erhvervsøkonomiske og erhvervspolitiske problemstillinger samt med naturvidenskabelige fag i sammenhæng med innovation, etablering af virksomhed og cost-benefit-overvejelser. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Grundlaget for den løbende evaluering er de faglige mål. Gennem individuel vejledning og evaluering opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Der inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. 4.2. Prøveformer Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform
  9. a)Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale og et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Hele prøvematerialet skal dække de faglige mål bredt. Prøveform
  10. b)Mundtlig prøve på grundlag eksaminandens projektforløb fra undervisningen og et ukendt tekstmateriale med et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Den ene del består af eksaminandens præsentation af en selvvalgt problemstilling fra projektforløbet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Hele prøvematerialet skal dække de faglige mål bredt. 4.3. Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Eksaminanden skal herunder kunne: - strukturere og formidle fagligt stof - formulere et fagligt ræsonnement - demonstrere faglige færdigheder - diskutere og vurdere erhvervsøkonomiske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. Der afgives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 9 Filosofi B – valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget filosofi beskæftiger sig med filosofiske problemer og filosofisk argumentation. Filosofi behandler spørgsmål, som er grundlæggende for den menneskelige tilværelse og for alle fag og videnskaber. Det er filosofiens væsen, på tværs af de faglige og videnskabelige grænser, at stille stadig dybere spørgsmål og at reflektere kritisk over mulige svar og argumenter. Faget anlægger såvel et systematisk som et idéhistorisk og et aktualiserende perspektiv på sine problemstillinger. 1.2. Formål Eleverne skal tilegne sig viden om og kompetencer til at genkende, behandle og diskutere filosofiske problemstillinger og teorier, der har været og er konstituerende for vores kultur. Filosofifaget præsenterer bærende forestillinger og centrale metoder i de grundlæggende menneskelige og videnskabelige tilgange til verden. Faget fremmer således forståelsen af, hvorledes filosofiske menneske- og virkelighedsopfattelser er involveret i humanistiske og samfunds- og naturvidenskabelige fag. Eleverne sættes i stand til at analysere og forholde sig til forskellige former for viden og værdier i det globale videnssamfund. Herigennem skærpes den enkelte elevs evner til selvstændig kritisk argumentation som et tænkende, oplyst og myndigt menneske. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger - demonstrere overblik over og forholde sig til en udfoldet filosofisk argumentation i én længere tekst (tekstuddrag) - demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi - demonstrere et kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling - redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer - behandle og diskutere en filosofisk problemstilling belyst ved materiale fra nyeste tid (seneste 20 år) - udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner - udvise elementært kendskab til argumentationsteori og logik - indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter - redegøre for og vurdere etiske aspekter ved personlige, sociale eller videnskabelige problemstillinger - skelne mellem forskellige vidensformer og vidensnormer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder - formulere og formidle resultatet af en fordybelse i en filosofisk problemstilling i forbindelse med et projektarbejde. 2.2. Kernestof Kernestoffet er nedenstående filosofiske discipliner og deres væsentligste problemstillinger: - erkendelsesteori - human-, samfunds- og naturvidenskabernes videnskabsteori - naturvidenskabernes filosofi - metafysik - etik - samfundsfilosofi - livsfilosofi - argumentationsteori og logik. Undervisningen skal sikre en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over de forskellige perioder: antikken, middelalderen, renæssancen, oplysningstiden, moderne og nyeste tid. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i filosofi B skal, blandt andet i samspillet med andre fag, perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til målene. Den konkrete udmøntning sker under hensyntagen til den placering, faget har i den givne sammenhæng. Der tages hensyn til, om faget optræder i en studieretning eller som valgfag, og til målene for den gymnasiale uddannelse, faget indgår i. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Ved at anvende forskellige undervisningsformer tilrettelægges undervisningen på en sådan måde, at eleverne opnår de kompetencer, der er beskrevet under de faglige mål. Der skal anvendes såvel deduktive som induktive undervisningsprincipper. Progressionen skal blandt andet sikres gennem valg af forskellige undervisningsformer og materialer. Arbejdet baseres hovedsageligt på læsningen af:
  11. a)filosofiske primærtekster
  12. b)sekundærlitteratur. Der læses desuden:
  13. c)oversigtslitteratur i fornødent omfang
  14. d)andet materiale (tekster/film/udsendelser/kunstværker) med filosofisk indhold. 3.2. Arbejdsformer Undervisningen organiseres med tre til seks emneforløb, der tilsammen tilgodeser de i pkt. 2.2. nævnte filosofiske discipliner. Mindst ét emneforløb skal beskæftige sig med tekster fra nyeste tid. Under hvert af emneforløbene skal der være eksempler på en tekstnær gennemgang af filosofiske primærtekster. I løbet af undervisningen læses én længere filosofisk tekst (20-40 sider, afhængig af tekstens karakter). Der skal desuden være eksempler på en behandling, der tager udgangspunkt i elevernes egen læsning af filosofiske tekster eller andet filosofisk materiale. Eleverne skal præsenteres for mindst ét eksempel på andet materiale med filosofisk indhold, jf. pkt. 3.1., d). Der gennemføres et projekt, hvor eleverne til belysning af ét af de gennemgåede emneforløb på egen hånd finder, analyserer og diskuterer supplerende filosofiske tekster eller andet materiale med filosofisk indhold. Projektet, der vælges af eleven, kan være enkeltfagligt eller tværfagligt. Arbejdet, der organiseres individuelt eller i grupper, afsluttes med en projektrapport (tre til fem sider pr. deltager). Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. 3.3. It It integreres i det omfang, det er nødvendigt og relevant for den faglige progression. Elektronisk formidling og vidensdeling skal indgå som en del af undervisningen. I forbindelse med undervisningen kan internettet og andre elektroniske medier anvendes, både til informationssøgning og i forbindelse med diskussionsgrupper. En kritisk tilgang til anvendelsen af it og omgang med viden på internettet skal understøtte elevernes udvikling af den generelle it-kompetence. 3.4. Samspil med andre fag Eleverne skal præsenteres for eksempler, der illustrerer, hvorledes andre fag kan levere stof, der inspirerer til filosofisk analyse og overvejelse. Omvendt skal eleverne præsenteres for eksempler, der illustrerer, hvorledes filosofi kan perspektivere og inspirere andre fag: - for stx og hf gælder, at der i undervisningen på valghold skal være eksempler på samspil med såvel det humanistiske som de samfunds- og naturvidenskabelige fagområder - for hhx gælder, at der i undervisningen på valghold skal være eksempler på samspil med andre fag inden for de humanistiske, de økonomiske og de samfundsvidenskabelige fag - for stx og hhx gælder, at hvis faget er studieretningsfag , skal dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen - for stx gælder, at filosofi B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Eleven skal undervejs i forløbet mindst én gang i hvert semester bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. I en opfølgende vejledning skal der gives konkrete anvisninger på, hvordan forbedringerne i det faglige standpunkt kan opnås. I vejledningen skal indgå overvejelser om elevens arbejdsindsats, herunder den faglige indsats i projektarbejde, gruppearbejde og ved individuelle elevoplæg. 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af én til tre tekster på tilsammen højst fire normalsider a 1300 bogstaver, valgt af eksaminator, hvoraf mindst to normalsider skal være ukendte filosofiske tekster, jf. definitionen i pkt. 3.1. Eksaminationen består af fremlæggelse og drøftelse af den ukendte filosofiske tekst med inddragelse af den kendte tekst, hvor en sådan foreligger. Opgaver må bruges to gange på samme eksamenshold. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. 4.3. Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der lægges endvidere vægt på eksaminandens evne til at fremlægge en filosofisk problemstilling på en klar og overskuelig måde samt til at disponere og strukturere eksaminationstiden. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 10 Filosofi C – valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget filosofi beskæftiger sig med filosofiske problemer og filosofisk argumentation. Filosofi behandler spørgsmål, som er grundlæggende for den menneskelige tilværelse og for alle fag og videnskaber. Det er filosofiens væsen, på tværs af de faglige og videnskabelige grænser, at stille stadig dybere spørgsmål og at reflektere kritisk over mulige svar og argumenter. Faget anlægger såvel et systematisk som et idéhistorisk og et aktualiserende perspektiv på sine problemstillinger. 1.2. Formål Eleverne skal tilegne sig viden om og kompetencer til at genkende, behandle og diskutere filosofiske problemstillinger og teorier, der har været og er konstituerende for vores kultur. Filosofifaget præsenterer bærende forestillinger og centrale metoder i de grundlæggende menneskelige og videnskabelige tilgange til verden. Faget fremmer således forståelsen af, hvorledes filosofiske menneske- og virkelighedsopfattelser er involveret i humanistiske og samfunds- og naturvidenskabelige fag. Eleverne sættes i stand til at analysere og forholde sig til forskellige former for viden og værdier i det globale vidensamfund. Herigennem skærpes den enkelte elevs evner til selvstændig kritisk argumentation som et tænkende, oplyst og myndigt menneske. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger - demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi - demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling - redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer - udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner - udvise elementært kendskab til argumentationsteori - indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter - genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger - skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - væsentlige problemstillinger inden for teoretisk filosofi - væsentlige problemstillinger inden for praktisk filosofi - elementær argumentationsteori - en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over de væsentligste perioder: antikken, renæssancen, oplysningstiden og moderne tid. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i filosofi C skal, blandt andet i samspillet med andre fag, perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til målene. Den konkrete udmøntning sker under hensyntagen til den placering, faget har i den givne sammenhæng. Der tages hensyn til, om faget optræder i en studieretning eller som valgfag, og til målene for den gymnasiale uddannelse, faget indgår i. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Ved at anvende forskellige undervisningsformer tilrettelægges undervisningen på en sådan måde, at eleverne opnår de kompetencer, der er beskrevet under de faglige mål. Der skal anvendes såvel deduktive som induktive undervisningsprincipper. Progressionen skal blandt andet sikres gennem valg af forskellige undervisningsformer og materialer. Arbejdet baseres hovedsageligt på læsningen af:
  15. a)filosofiske primærtekster
  16. b)sekundærlitteratur. Der læses desuden:
  17. c)oversigtslitteratur i fornødent omfang
  18. d)andet materiale (tekster/film/udsendelser/kunstværker) med filosofisk indhold. 3.2. Arbejdsformer Undervisningen organiseres med to til fem emneforløb, der tilsammen tilgodeser både det humanistiske, det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige fagområde. Under hvert af emneforløbene skal der være eksempler på en tekstnær gennemgang af filosofiske primærtekster. Der skal desuden være eksempler på en behandling, der tager udgangspunkt i elevernes egen læsning af filosofiske tekster eller andet filosofisk materiale. Eleverne skal præsenteres for mindst ét eksempel på andet materiale med filosofisk indhold, jf. pkt. 3.1., d). I forbindelse med mindst ét af emneforløbene skal eleverne til belysning af emnet på egen hånd finde, analysere og diskutere supplerende filosofiske tekster eller andet materiale med filosofisk indhold. Arbejdet, der foregår i grupper, afsluttes med, at grupperne fremlægger for resten af holdet. 3.3. It It integreres i det omfang, det er nødvendigt og relevant for den faglige progression. Elektronisk formidling og vidensdeling skal indgå som en del af undervisningen. En kritisk tilgang til anvendelsen af it og omgang med viden på internettet skal understøtte elevernes udvikling af den generelle it-kompetence. 3.4. Samspil med andre fag Eleverne skal præsenteres for eksempler, der illustrerer, hvorledes andre fag kan levere stof, der inspirerer til filosofisk analyse og overvejelse. Omvendt skal eleverne præsenteres for eksempler, der illustrerer, hvorledes filosofi kan perspektivere og inspirere andre fag: - for stx og hf gælder, at der i undervisningen på valghold skal være eksempler på samspil med såvel det humanistiske som de samfunds- og naturvidenskabelige hovedområder - for hhx gælder, at der i undervisningen på valghold skal være eksempler på samspil med andre fag inden for de humanistiske, de økonomiske og de samfundsvidenskabelige fag. - for stx og hhx gælder, at hvis faget er studieretningsfag , skal dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. - for stx gælder, at filosofi C er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Eleven skal undervejs i forløbet mindst én gang i hvert semester bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. I en opfølgende vejledning skal der gives konkrete anvisninger til, hvordan forbedringerne i det faglige standpunkt kan opnås. I vejledningen skal indgå overvejelser om elevens arbejdsindsats, herunder den faglige indsats i gruppearbejde og ved individuelle elevoplæg. 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af én til tre tekster på tilsammen højst fire normalsider a 1300 bogstaver, valgt af eksaminator, hvoraf mindst to normalsider skal være kendte filosofiske tekster, jf. definitionen i pkt. 3.1. Foreligger der både kendt og ukendt tekst, lægges hovedvægten på den kendte tekst, mens det ukendte materiale alene er af perspektiverende art. Opgaver må bruges to gange. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der lægges vægt på eksaminandens evne til at fremlægge en filosofisk problemstilling på en klar og overskuelig måde samt til at disponere og strukturere eksaminationstiden. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 11 Finansiering C – valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Finansiering er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden om finansielle institutioner og finansielle markeder samt viden om virksomhedens kapitalfremskaffelse og kapitalanvendelse. Faget giver viden om virksomhedernes muligheder for at fremskaffe og anvende kapital bedst muligt under hensyn til den prisdannelse, der finder sted på de internationale finansielle markeder. 1.2. Formål Gennem undervisningen i finansiering C skal eleverne udvikle evnen til at forholde sig reflekterende til virksomhedernes finansielle situation og muligheder på et internationalt finansielt marked. Eleverne skal udvikle evnen til selvstændigt at identificere og arbejde med finansielle problemstillinger gennem anvendelse af finansielle teorier i en virkelighedsnær og international kontekst. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - redegøre for finansielle institutioner og virksomheder - anvende viden om internationale finansielle markeder til at diskutere prisdannelsen på finansielle produkter - analysere og vurdere virksomhedens balancestruktur - anvende viden om finansielle investeringsprodukter til at diskutere og vurdere virksomhedens finansielle dispositioner - formulere og formidle information om virksomhedens kapitalomkostninger - anvende viden om finansiering med egenkapital og fremmedkapital til at diskutere og vurdere virksomhedens kapitalfremskaffelse. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - finansielle institutioner og virksomheder - finansielle markeder - finansielle investeringer - virksomhedens balancestruktur - finansiering med egenkapital - finansiering med fremmedkapital. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof er aktuelt finansielt stof, der perspektiverer og uddyber de faglige mål omkring kapitalfremskaffelse og kapitalanvendelse. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper I finansiering arbejdes med aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger, idet konkrete finansielle problemstillinger analyseres ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Finansiel teori inddrages for at skabe struktur og forståelse. Et induktivt og casebaseret undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Gennem den induktive og casebaserede undervisning fremmes elevernes evne til at strukturere og formulere et fagligt ræsonnement. 3.2. Arbejdsformer Undervisningen skal tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer. Undervisningen omfatter arbejde med øvelser ud fra konkrete og afgrænsede finansielle problemstillinger, således at eleverne opnår færdigheder i arbejdet med finansielle modeller. 3.3. It Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at it indgår som et fagligt og pædagogisk værktøj. I forbindelse med casearbejde tilrettelægges undervisningen under hensyn til, at eleverne skal have adgang til elektroniske kommunikationsplatforme og internettet. 3.4. Samspil med andre fag Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Når faget indgår i en studieretning , skal der i tilrettelæggelsen af undervisningen lægges vægt på mulighederne for samspil med international økonomi omkring internationale problemstillinger og matematik omkring de finansielle modeller. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Grundlaget for den løbende evaluering er de faglige mål. Gennem individuel vejledning og evaluering opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Der inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. 4.2. Prøveformer Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform
  19. a)Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale og et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 40 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Hele prøvematerialet skal dække de faglige mål bredt. Prøveform
  20. b)Mundtlig prøve på grundlag af dels et af eksaminanden selvvalgt emne, dels et ukendt tekstmateriale med et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Den ene del består af eksaminandens præsentation af et selvvalgt emne fra undervisningen suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Hele prøvematerialet skal dække de faglige mål bredt. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Eksaminanden skal herunder kunne: - strukturere og formidle fagligt stof - formulere et fagligt ræsonnement - diskutere og vurdere finansielle problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 12 Fransk begyndersprog B – valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment kommunikationsmiddel i europæiske og andre internationale sammenhænge, dels som erkendelsesmiddel og som genvej til forståelse af andre romanske sprog og kulturer. Endvidere omhandler faget kultur, historie og samfundsforhold i Frankrig og andre fransksprogede lande. 1.2. Formål Gennem arbejdet med fransk sprog udvikler eleverne deres evne til at kommunikere på fransk. Studiet af fransksproget kultur og litteratur giver viden og indsigt, som bibringer eleverne såvel forståelse af fransksprogede samfund og kulturer som øget omverdensforståelse og interkulturel bevidsthed. Faget udvikler elevernes forståelse af fransk kulturs placering i de europæiske hovedstrømninger samt elevernes sans for den æstetiske dimension i fagets udtryksformer. Endelig sætter franskfaget eleverne i stand til gennem kulturmødet at reflektere over egen kultur i sammenligning med fransksprogede kulturer. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - forstå hovedindholdet, når der tales et enkelt fransk om kendte såvel som almene emner, formidlet gennem forskellige medier - deltage i samtale på et enkelt og sammenhængende fransk om kendte såvel som almene emner - læse og i hovedtræk forstå ubearbejdet fransk skønlitteratur og sagprosa, herunder medietekster, i et enkelt sprog - mundtligt redegøre for et kendt emne på et enkelt og sammenhængende fransk - udtrykke sig skriftligt om kendte såvel som almene emner på et enkelt og sammenhængende fransk - anvende det erhvervede kendskab til franske og frankofone kultur- og samfundsforhold i samtale på fransk og i arbejdet med de studerede emner - relatere det erhvervede kendskab til franske og frankofone kultur- og samfundsforhold til andre kultur- og samfundsforhold - benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog, i det daglige arbejde. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og vedrørende den nødvendige syntaks og den morfologi, der er relevant for sprogets lydside - et grundlæggende ordforråd og idiomatik, som eleverne har brug for i samtaler både om almene emner og om de studerede emner - de grundlæggende elementer i fransk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt - nutidige mundtlige og skriftlige litterære og ikke-litterære udtryksformer fra Frankrig og et af de andre frankofone lande - historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner - aktuelle forhold i fransksprogede lande med hovedvægt på Frankrig. Der skal indgå fransksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier - centrale samfundsmæssige forhold i Frankrig. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af forskellige kulturelle, litterære, historiske og samfundsmæssige udtryk, som har udgangspunkt i den frankofone verden, og er ikke nødvendigvis en del af emnelæsningen. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål. Det supplerende stof bidrager endvidere til at styrke samspillet med andre fag. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. Eleverne skal erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle de kommunikative kompetencer, og centralt i undervisningen står elevernes muligheder for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Viden om sprog er ikke et mål i sig selv, og fluency prioriteres højere end sproglig præcision. Et vist kendskab til lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde en kommunikation. Grammatik, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression. Eleverne trænes i at anvende tosprogede ordbøger og en elementær fransk grammatik. Undervisningen foregår i størst muligt omfang på fransk. 3.2. Arbejdsformer Centralt i undervisningen står den faglige progression. Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet gennem tre til fem forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres heri. Arbejdsformerne vælges under hensyntagen til variation og progression, og der anvendes fortrinsvis interaktive arbejdsformer med henblik på udvikling af elevernes kommunikative kompetence. Forståelse af talt fransk sikres ved, at eleverne hører sproget formidlet gennem forskellige medier. Arbejdet med kultur, litteratur og/eller samfundsforhold i Frankrig og andre fransksprogede lande integreres i arbejdet med alle emner. Skriftligt arbejde inddrages i begrænset omfang som en støttedisciplin til den mundtlige dimension. Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression, og der arbejdes både proces- og produktorienteret. 3.3. It og medier It og elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Integration af it og elektroniske medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede, autentiske og aktuelle sammenhænge. Således bidrager informations- og kommunikationsteknologi og medieanvendelse til at sikre og nuancere elevernes sproglige og indholdsmæssige udbytte. 3.4. Samspil med andre fag Hvor det er muligt, indgår fransk begyndersprog B i samspil med andre fag om emner af sproglig, kulturel, interkulturel og historisk art. Faget indgår i samspil med andre sprogfag for derigennem at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog. Når faget indgår i de treårige gymnasiale uddannelser, vælges og behandles dele af kernestoffet og af det supplerende stof, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Gennem individuel vejledning og brug af test, screening og selvevaluering får eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Der inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Evalueringen skal være fremadrettet. 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve, der består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Redegørelse og uddybende samtale på fransk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet fransksproget prosatekst med et omfang på ca. én normalside. Teksten forsynes med en kort introduktion på fransk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. Teksten har tilknytning til et af de studerede emner, som inddrages i samtalen på fransk. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. 2) Samtale på fransk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. Til 1) og 2) gives der en samlet forberedelsestid på ca. én time. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes tre gange på samme hold. 4.3. Bedømmelseskriterier Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der lægges vægt på, at eksaminanden på fransk kan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, litteratur og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed om almene emner og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 13 Fransk fortsættersprog C – valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment kommunikationsmiddel i europæiske og andre internationale sammenhænge, dels som erkendelsesmiddel og som genvej til forståelse af andre romanske sprog og kulturer. Endvidere omhandler faget kultur, historie og samfundsforhold i Frankrig og andre fransksprogede lande. 1.2. Formål Gennem arbejdet med fransk sprog udvikler eleverne deres evne til at kommunikere på fransk. Studiet af fransksproget kultur og litteratur giver viden og indsigt, som bibringer eleverne såvel forståelse af fransksprogede samfund og kulturer som øget omverdensforståelse og interkulturel bevidsthed. Faget udvikler elevernes forståelse af fransk kulturs placering i de europæiske hovedstrømninger og elevernes sans for den æstetiske dimension i fagets udtryksformer. Endelig sætter franskfaget eleverne i stand til gennem kulturmødet at reflektere over egen kultur i sammenligning med fransksprogede kulturer. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - forstå hovedindholdet, når der tales et enkelt fransk om kendte såvel som almene emner, formidlet gennem forskellige medier - deltage i samtale på et enkelt og sammenhængende fransk om kendte såvel som almene emner - læse og i hovedtræk forstå ubearbejdet fransk skønlitteratur og sagprosa, herunder medietekster, i et enkelt sprog - mundtligt redegøre for et kendt emne på et enkelt og sammenhængende fransk - udtrykke sig skriftligt om kendte såvel som almene emner på et enkelt og sammenhængende fransk - anvende det erhvervede kendskab til franske og frankofone kultur- og samfundsforhold i samtale på fransk og i arbejdet med de studerede emner - relatere det erhvervede kendskab til franske og frankofone kultur- og samfundsforhold til andre kultur- og samfundsforhold - benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog, i det daglige arbejde. 2.2 Kernestoffet Kernestoffet er: - de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og vedrørende den nødvendige syntaks og den morfologi, der er relevant for sprogets lydside - et grundlæggende ordforråd og idiomatik, som eleverne har brug for i samtaler både om almene emner og om de studerede emner - de grundlæggende elementer i fransk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt - nutidige mundtlige og skriftlige litterære og ikke-litterære udtryksformer fra Frankrig og et af de andre frankofone lande - historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner - aktuelle forhold i fransksprogede lande med hovedvægt på Frankrig. Der skal indgå fransksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier - centrale samfundsmæssige forhold i Frankrig. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af forskellige kulturelle, litterære, historiske og samfundsmæssige udtryk, som har udgangspunkt i den frankofone verden, og er ikke nødvendigvis en del af emnelæsningen. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål. Det supplerende stof bidrager endvidere til at styrke samspillet med andre fag. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. Eleverne skal erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle de kommunikative kompetencer, og centralt i undervisningen står elevernes muligheder for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Viden om sprog er ikke et mål i sig selv, og fluency prioriteres højere end sproglig præcision. Et vist kendskab til lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde en kommunikation. Grammatik, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression. Eleverne trænes i at anvende tosprogede ordbøger og en elementær fransk grammatik. Undervisningen foregår i størst muligt omfang på fransk. 3.2. Arbejdsformer Centralt i undervisningen står den faglige progression. Arbejdet organiseres gennem tre til fem forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres heri. Arbejdsformerne vælges under hensyntagen til variation og progression, og der anvendes fortrinsvis interaktive arbejdsformer med henblik på udvikling af elevernes kommunikative kompetence. Forståelse af talt fransk sikres ved, at eleverne hører sproget formidlet gennem forskellige medier. Arbejdet med kultur, litteratur og/eller samfundsforhold i Frankrig og andre fransksprogede lande integreres i arbejdet med alle emner. Skriftlighed inddrages i begrænset omfang som en støttedisciplin til den mundtlige dimension. 3.3. It og medier It og elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Integration af it og elektroniske medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede, autentiske og aktuelle sammenhænge. Således bidrager informations- og kommunikationsteknologi og medieanvendelse til at sikre og nuancere elevernes sproglige og indholdsmæssige udbytte. 3.4. Samspil med andre fag Hvor det er muligt, indgår fransk fortsættersprog C i samspil med andre fag om emner af sproglig, kulturel, interkulturel og historisk art. Faget indgår i samspil med andre sprogfag for derigennem at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog. Når faget indgår i de treårige gymnasiale uddannelser, vælges og behandles dele af kernestoffet og af det supplerende stof, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Gennem individuel vejledning og brug af test, screening og selvevaluering får eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Der inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Evalueringen skal være fremadrettet. 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Redegørelse og uddybende samtale på fransk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet fransksproget prosatekst med et omfang på ca. én normalside. Teksten forsynes med en kort introduktion på fransk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. Teksten har tilknytning til et af de studerede emner, som inddrages i samtalen på fransk. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. 2) Samtale på fransk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. Til 1) og 2) gives en samlet forberedelsestid på ca. én time. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes tre gange på samme hold. 4.3. Bedømmelseskriterier Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der lægges vægt på, at eksaminanden på fransk kan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, litteratur og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed om almene emner og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 14 Græsk C – valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger sig med græske originaltekster og monumenter, hvori værdier, begreber og formsprog, der blev normgivende for europæisk kultur, kommer til udtryk. 1.2. Formål Gennem arbejdet med centrale græske tekster og monumenter fra antikken og med tekster og monumenter, der kan perspektivere dem, opnår eleverne indsigt i græsk sprog og kultur med vægt på evnen til at se lange linjer og forbindelser i europæisk kultur. Faget sætter eleverne i stand til at analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst og giver dem begreber til at forstå og reflektere over deres egen og andre kulturer. Den sproglige viden og kulturelle forståelse, som opnås i græsk C, styrker elevernes studiekompetence ved at give dem forudsætninger for og metode til at sætte sig ind i almene sproglige og humanistiske spørgsmål og problemstillinger. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - oplæse og oversætte lettere græske tekster til dansk med brug af fagets hjælpemidler: ordbog, grammatik og paralleloversættelse - sætte teksterne ind i deres historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhæng og forholde sig til deres betydning i europæisk kultur - begrunde oversættelsen i en syntaktisk analyse - anvende morfologisk viden til at genkende de almindelige former i attisk græsk - identificere centrale ord og begreber i de græske tekster og genkende dem som fremmedord, låneord og oversættelseslån i andre sprog, herunder videnskabssprogene - anvende viden om græsk sprog til at diskutere ligheder og forskelle mellem græsk og dansk. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - lettere græske originaltekster, eventuelt suppleret med lettere bearbejdede græske tekster fra klassisk og hellenistisk tid - græsk morfologi og syntaks i det omfang, teksterne lægger op til det - grundlæggende græsk ordforråd - græske ord og begreber i de moderne europæiske sprog - hovedlinjer i græsk historie og kultur i klassisk tid. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i græsk C uddyber de læste græske tekster og sætter dem ind i et større perspektiv. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. Der læses mindst tre forfattere eller genrer. Efter en eventuel begynderfase læses teksterne i helheder, som er tilstrækkelige til at give et repræsentativt indtryk af værk, genre eller forfatter. Der skal indgå ubearbejdet tekst i undervisningen. Tekstlæsningen danner udgangspunkt for arbejdet med græsk kultur og dens betydning i Europas kultur. I det sproglige arbejde lægges der vægt på, at eleverne tilegner sig en metode, som de kan anvende til at forstå og oversætte en græsk tekst. 3.2. Arbejdsformer I undervisningen indgår gennem hele forløbet varierede arbejdsformer. Selvom vægten i begynderfasen ligger på den sproglige indlæring, inddrages det kulturelle stof allerede fra begyndelsen, og it udnyttes både i arbejdet med kulturstoffet og med indlæring af grammatik. 3.3. It Eleverne skal stifte bekendtskab med ressourcer for de klassiske fag på internettet og skal lære at anvende webbaserede redskaber i forbindelse med tekstlæsningen og at finde og vurdere supplerende materiale. 3.4. Samspil med andre fag Når græsk C indgår i en to- eller treårig gymnasial uddannelse, er faget omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i stx i almen studieforberedelse og i almen sprogforståelse i overensstemmelse med de regler, der gælder for disse forløb. Når græsk C er studieretningsfag , vælges dele af kernestof og supplerende stof, så det bidrager til det faglige samspil i studieretningen. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Undervisningen og elevernes udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringen skal i højere grad gælde sammenhæng og helhed end realstoffet. 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et tekststykke på højst 1/3 normalside valgt af eksaminator. En normalside er 1300 bogstaver, hvis teksten er prosa, 30 vers, hvis teksten er poesi. Opgaverne må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter og udtages repræsentativt dækkende blandt de læste græske tekster. Det samme prøvemateriale må bruges to gange på et eksamenshold. Prøvematerialet sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Under eksaminationen må kun de notater, som eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen, medbringes. Som notater regnes oversættelse af gloser og enkelte vendinger, men ikke oversættelse af hele eksamensteksten eller dele deraf. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse. Hele eksamensteksten oversættes. Til indholdsforståelse hører både en redegørelse for tekststykkets indhold og en relevant perspektivering. Eksaminator sikrer, at alle fire discipliner inddrages. 4.3. Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden: - har skaffet sig en sådan fortrolighed med det græske skriftbillede, at teksten uden større vanskeligheder kan oplæses - kan oversætte selvstændigt til et tekstnært, men dog mundret dansk - kan genkende og identificere almindeligt forekommende enkeltformer ud fra sin morfologiske viden og angive opslagsformer - kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse - kan begrunde oversættelsen i den sproglige analyse - kan gøre rede for tekststedets indhold - kan give eksempler i tekststedet på, hvorledes græsk har bidraget til den europæiske ordskat - kan sætte teksten ind i et relevant perspektiv. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 15 Idræt B – valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Gennem tilegnelse af idrætslige færdigheder opnås bevægelsesglæde, viden og erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem fysisk aktivitet, træning af idrætslige færdigheder og inddragelse af teori giver faget dels indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden, dels forståelse for idrættens kulturelle værdier. 1.2. Formål Gennem faget opnår eleverne god fysisk kapacitet, en betydelig grad af idrætslige færdigheder, indsigt i kroppens bevægelsesmuligheder og forståelse for idrættens videnskabsområder. Eleverne udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed og sættes i stand til kritisk at kunne analysere og vurdere forhold, der har betydning for den fysiske aktivitets indflydelse på kroppen. Eleverne opnår viden om betydningen af og forudsætningen for at være i god fysisk træningstilstand og opnår en bred forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer. Eleverne skal gennem alsidig idrætsundervisning opleve glæden ved at bevæge sig, således at de motiveres til fortsat fysisk aktivitet. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal følgende: Fokusområde fysisk aktivitet - gennem alsidig undervisning og træning opnå god fysisk kapacitet - beherske alsidige og grundlæggende idrætslige færdigheder samt enkelte idrætter på et højere niveau - beherske udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområderne:
  21. a)boldspil
  22. b)musik og bevægelse
  23. c)klassiske og nye idrætter - udvikle kropsbevidsthed - indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer. Fokusområde teoriforståelse - have en grundlæggende viden om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof - have en grundlæggende viden om udvalgte områder inden for den humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori med hovedvægt på danske forhold inden for idrætshistorie og idrætssociologi - kunne analysere og vurdere fysisk aktivitet i et trænings- og sundhedsmæssigt perspektiv - kunne analysere og reflektere over idrættens kulturelle værdier - demonstrere viden om fagets identitet og metoder Fokusområde træning - udføre arbejdsfysiologiske test samt tilrettelægge og udføre målrettede grundtrænings- og opvarmningsprogrammer - udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsforløb - opnå god træningstilstand gennem udvalgte fysiske træningsforløb. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet - alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse - idrætsdiscipliner og -aktiviteter samt træning, der tilgodeser fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder - natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige teorier om træning, livsstil og idrætsvaner - idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd - de for undervisningen relevante videnskabelige metoder. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Ud over kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspektiverer kernestoffet. Ad den vej udvides elevernes faglige horisont, og de bevidstgøres om fagets muligheder. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets praktiske discipliner integreres med teori om fysisk aktivitet, træning og sundhed. Alsidigheden i disciplinvalget tilgodeses ved, at færdighedsområderne a),
  24. b)og c), jf. pkt. 2.1., fokusområde fysisk aktivitet, hvert år indgår med minimum 20 pct. af undervisningstiden. I undervisningens indledende fase (ca. 150 timer i stx og ca. 75 timer i
  25. hf)er det centrale for faget den fysiske aktivitet, hvor træningsaspektet sammen med den relevante kobling til det natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige område indgår som et bevidstgørende element i den praktiske undervisning. Der arbejdes med fysiske test undervejs i forløbet, og eleverne vejledes enkeltvis eller i mindre grupper om, hvordan de kan forbedre deres fysiske kapacitet. Herefter skal undervisningen tilrettelægges, så teori og praktik vægtes ligeligt. Undervisningen tilrettelægges i et antal forløb af mindst 15 timers varighed, der tilgodeser den faglige fordybelse. I mindst to af disse forløb skal der være en tematisk kobling mellem teori og praktik. I den øvrige undervisning kan der være isolerede teori og/eller praktikforløb, men det tilstræbes i videst muligt omfang at koble teorien direkte til den praktiske undervisning. Der arbejdes med elevernes evne til kritisk analyse og refleksion, deres selvstændighed og evne til samarbejde. Undervisningen skal tage hensyn til progression, variation, sikkerhed samt til den fysiologiske kønsforskel. Undervisningen foregår både kønsdifferentieret og kønsintegreret. 3.2. Arbejdsformer Det teoretiske stof gennemgås både som klasserumsundervisning og som praktisk eksperimentel undervisning. Eleverne skal arbejde både selvstændigt og i grupper, og der skal udarbejdes et antal skriftlige rapporter i løbet af skoleåret, som inddrager flere af fagets videnskabsområder. Den skriftlige dimension i idræt er væsentlig for opnåelse af de faglige mål og skal: - opøve elevernes evne til at koble teorien til praktikken - indøve fagets metoder - styrke elevernes evne til at formidle idrætsfaglig information præcist. Det skriftlige arbejde omfatter: - rapporter over dataindsamling og eksperimentelt arbejde – herunder træningsprojektet - opgaver af forskellig art til styrkelse af læreprocessen. De enkelte praktiktimer tilrettelægges således, at der i størstedelen af timerne er minimum 20 minutter, hvor den enkelte elev oplever at være fysisk belastet. Eleverne arbejder i perioder med projekter, i forbindelse med hvilke der skal udarbejdes forskellige former for produkter til fremlæggelse. I 3.g/2.hf gennemføres et individuelt eller gruppebaseret træningsforløb, træningsprojektet, af 8 til 10 ugers varighed. Som afslutning på projektet afleveres en individuel rapport, hvori eleven skal: - dokumentere evnen til at udarbejde, gennemføre og evaluere et hensigtsmæssigt personligt træningsprogram - kunne koble teoretisk viden til sit personlige træningsprogram - demonstrere korrekt brug af faglige termer. Forløbene (jf. pkt. 3.1.) skal give eleverne en alsidig oplevelse af fagets muligheder, og forløbene skal sikre, at begge køn motiveres for fortsat fysisk aktivitet. Undervisningen skal således rette sig mod såvel den selv- og uorganiserede som den organiserede og kommercielle idræts tilbud. 3.3. It I forbindelse med undervisningen i idræt B skal eleverne bruge elektronisk kommunikation og vidensdeling, ligesom de skal indsamle, bearbejde og vurdere information fra forskellige kilder. I forbindelse med træningsprojektet anvendes relevante it-værktøjer til f.eks. databehandling og informationssøgning. 3.4. Samspil med andre fag Idræt B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i stx i almen studieforberedelse i overensstemmelse med de regler, der gælder for dette forløb. I de treårige gymnasiale uddannelser vælges og behandles dele af kernestof og supplerende stof, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Idræt B’s teoretiske bredde og dybde giver mulighed for samspil inden for og på tværs af såvel det natur- og sundhedsvidenskabelige, det humanistiske og samfundsvidenskabelige som det kunstneriske og kreative fagområde. Dette samspil sikrer, at eleverne bevidstgøres om de videre perspektiver af fysisk aktivitet og træning i forhold til livsstil, kropsidealer og almendannelse. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering De faglige mål, jf. pkt. 2.1., er grundlaget for den løbende evaluering i faget. På baggrund af en alsidig, kønsintegreret og kønsdifferentieret undervisning gives en helhedsvurdering af elevernes standpunkt. I den samlede vurdering indgår elevernes evne til at arbejde med koblingen mellem fagets praktiske og teoretiske områder. 4.2. Prøveform Der afholdes en praktisk/mundtlig prøve i faget af ca. 45 minutters varighed pr. eksaminand. Den praktiske del af prøven varer ca. 21 minutter. Forberedelsestiden er ca. 48 minutter til den mundtlige del af prøven, som varer ca. 24 minutter. I den praktiske del af prøven eksamineres eleverne i idrætslige færdigheder, som har indgået i to af holdets undervisningsforløb. De to forløb skal dække to af færdighedsområderne a),
  26. b)og c), jf. pkt. 2.1. Eksaminationen foregår – afhængigt af indholdet af de to forløb – individuelt eller i grupper. Som en del af prøvematerialet udarbejder den enkelte eksaminand en drejebog i de to forløb. Drejebogen er elevens plan for indholdet af den praktiske del af prøven. Drejebøgerne afleveres til eksaminator, så de kan sendes til censor med det øvrige prøvemateriale (caseopgaver og tidsplan for afvikling af eksamen). I det omfang, der skal bruges hjælpere til eksamen, findes disse blandt de øvrige elever på holdet. I den mundtlige del af prøven trækker eksaminanden en individuel opgave, der skal formuleres som en case, der muliggør kritisk refleksion hos eksaminanden og viser dennes evne til at anvende sin alsidige teoretiske viden på en praktisk problemstilling. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens selvstændige analyse af caseopgaven og former sig efterfølgende som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor censor har mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Selvstuderende eksamineres efter lodtrækning på eksamensdagen i to af de tre færdighedsområder, jf. pkt. 2.1. Bilagsmaterialet i hver caseopgave skal være såvel kendt som ukendt. De enkelte opgaver må bruges to gange. I tiden mellem sidste undervisningstime og prøven mødes læreren med eleverne én til to gange for at vedligeholde de idrætslige færdigheder med henblik på gruppefremførelse. 4.3. Bedømmelseskriterier På baggrund af de faglige mål, jf. pkt. 2.1., bedømmes eksaminanden i den praktiske del af eksamen på sin beherskelse af idrætslige færdigheder og i den mundtlige del på sin evne til gennem analyse og vurdering af en caseopgave at demonstrere indsigt i idrættens praksis og videnskabsområder. Der gives én karakter for en helhedsvurdering af eksaminandens praktiske og mundtlige præstation. Bilag 16 Informationsteknologi C – valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Informationsteknologi er centralt i det moderne samfund med omdrejningspunkt i teknologier til søgning, anvendelse, bearbejdning og formidling af data og informationer. Faget omhandler samspillet mellem informationsteknologi og den teknologiske udvikling og brugen af informationsteknologi i uddannelse, erhverv og samfund. Faget giver teoretisk indsigt i og praktiske færdigheder i anvendelse af disse teknologier. 1.2. Formål Faget bidrager til det teknologisk-almendannende og studieforberedende formål ved at give eleverne et orienteringsværktøj i den globaliserede verden og et it

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.