Obsah (14)

§ 3§ 7§ 216§ 10§ 18§ 21§ 47§ 53§ 87§ 99§ 111§§ 107§§ 141§§ 147

LBK H#LOKDOK03 A A20100091329 AI003531 130455 Bekendtgørelse af sundhedsloven 2010 2010-07-13 2010-07-15 2023-07-15 Historic 913 Sundhedsloven Lovtidende A 2010-09-18 2014-11-18 A20100154630 2010-12-2

forskning m.v. samt sundhedsloven\n(Egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning, refertilisation

sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen

justering af regler om vurdering af forældreegnethed ved behandling med kunstig befrugtning m.v.) A20110032730 2011-04-18 Lov om ændring af sundhedsloven\n(Specialiseret behandling på Øfeldt Centret) A20110060530 2011-06-14 Lov om ændring af sundhedsloven\n(Udvidet adgang til offentlige registre

elektroniske patientjournaler m.v.) A20110059330 2011-06-14 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter A20110060730 2011-06-14 Lov om ændring af sundhedsloven\n(Registrering af

tilsyn med visse private sygehuse, klinikker

praksis) A20110138830 2011-12-28 Lov om ændring af sundhedsloven\n(Driftsoverenskomst

økonomisk ramme for specialiseret ambulant behandling på Øfeldt Centret) A20110138730 2011-12-28 Lov om ændring af sundhedsloven\n(Ophævelse af regler om egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning, refertilisation

sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen samt tolkebistand m.v.) A20120016430 2012-02-28 Lov om ændring af sundhedsloven\n(Tilskud til tandbehandling til personer med medfødte sjældne sygdomme) A20120015130 2012-02-28 Lov om kvalitets-

sikkerhedskrav ved håndtering af menneskelige organer til transplantation A20120055830 2012-06-18 Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov om dag-, fritids-

klubtilbud m.v. til børn

unge, lov om folkeskolen

sundhedsloven\n(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere, for så vidt angår anmeldelse af flytning, ansøgning om plads i dagtilbud, indskrivning i folkeskole

skolefritidsordning samt ansøgning om sundhedskort

EU-sygesikringskort) A20120060130 2012-06-18 Lov om ændring af sundhedsloven

lov om Det Etiske Råd\n(Digital ansøgning om tilskud til lægemidler, organisatorisk ændring af embedslægeinstitutionerne, nedlæggelse af Det Nationale Forebyggelsesråd samt ændring af sekretariatet for Det Etiske Råd) A20120060330 2012-06-18 Lov om ændring af sundhedsloven\n(Justeringer vedrørende planlægning, samarbejde, it, kvalitet

finansiering af sundhedsvæsenet m.v.) A20120125130 2012-12-18 Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

sundhedsloven\n(Delegation af opgaver vedrørende registrering af indrejse

udstedelse af sundhedskort m.v. i forbindelse med arbejdet i et International Citizen Service, ændring

præcisering af reglerne for bopælsregistrering af børn, ændring af reglerne for videregivelse af oplysninger fra CPR til visse pensions-

forsikringsselskaber m.v.) A20120125930 2012-12-18 Lov om ændring af sundhedsloven

apotekerloven\n(Regelforenkling i den kommunale tandpleje

ændring af kompetenceregler om apotekeres udnævnelse m.v.) A20120125830 2012-12-18 Lov om ændring af lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven

lov om regionernes finansiering\n(Forhindring af forfalskede lægemidler i den lovlige forsyningskæde m.v.) A20120126030 2012-12-18 Lov om ændring af sundhedsloven\n(Ophævelse af pensionisters tilskud til håndkøbslægemidler) A20120140130 2012-12-23 Lov om ændring af sundhedsloven

lov om klage-

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet\n(Ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet

differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.) A20120140030 2012-12-23 Lov om ændring af lov om social service

sundhedsloven\n(Samling af høreapparatområdet i sundhedsloven

ændret tilskud til høreapparater) A20130006230 2013-01-29 Lov om ændring af sundhedsloven\n(Økonomisk støtte til tandproteser til personer med epilepsi) A20130036130 2013-04-09 Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner

om sundhedsfaglig virksomhed

sundhedsloven\n(Midlertidig autorisationsfratagelse ved manglende medvirken ved tilsyn

mulighed for Sundhedsstyrelsen for at stille sundhedsmæssige krav til behandlingssteders virksomhed) A20130062230 2013-06-12 Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser

erklæringer til offentlige myndigheder\n(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere, for så vidt angår ansøgning om økonomisk fripladstilskud, meddelelse om valg af læge, ansøgning om navngivning

navneændring, indgivelse af erklæring om faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.) A20130065330 2013-06-12 Lov om ændring af sundhedsloven

vævsloven\n(Aktindsigt, levende donors samtykke til donation, sterilisation samt definitionspræciseringer i vævsloven) A20130090430 2013-07-04 Lov om ændring af sundhedsloven

lov om klage-

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet\n(Ændring af rammerne for almen medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings-

styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.) A20130146330 2013-12-17 Lov om ændring af sundhedsloven\n(Styrkelse af sundhedsaftaler samt regionsråds muligheder for at samarbejde med offentlige myndigheder

private virksomheder m.v.) A20130163830 2013-12-26 Lov om ændring af sundhedsloven

lov om klage-

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet\n(Gennemførelse af dele af direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser m.v.) A20140017130 2014-02-26 Lov om ændring af sundhedsloven\n(Ophævelse af den offentlige rejsesygesikring) A20140034430 2014-04-07 Lov om ændring af sundhedsloven\n(Udsendelse af påmindelser med henblik på at forbedre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet m.v.) A20140051830 2014-05-26 Lov om ændring af lægemiddelloven, lov om medicinsk udstyr, apotekerloven, sundhedsloven

lov om markedsføring af sundhedsydelser\n(Samarbejde mellem sundhedspersoner

lægemiddel-

medicoindustrien, styrket transitkontrol

overvågning af lægemidler, adgang for sygehusapoteker til at færdigtilberede cytostatika til familiedyr

til indbyrdes handel med råvarer, straf for overtrædelse af reglerne om markedsføring af sundhedsydelser m.v.) A20140051930 2014-05-26 Lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage-

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

lov om autorisation af sundhedspersoner

om sundhedsfaglig virksomhed\n(Ændring af regler om patienters retsstilling, nedlæggelse af Lægemiddelskadeankenævnet, oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patientskadesager, afbrydelse af forældelse i sager om patient-

lægemiddelskadeserstatninger, offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter ved tilbagevendende tilsyn m.v.) A20140074330 2014-06-25 Lov om ændring af sundhedsloven

lov om klage-

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet\n(Ligestilling mellem psykiatriske

somatiske patienter ved ret til frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet

differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.) A20140074430 2014-06-25 Lov om ændring af sundhedsloven

lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik

forskning m.v.\n(Kriterier for kastration

justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.) Nej Bertel Haarder Jette Blichfeldt Indenrigs-

Sundhedsministeriet Indenrigs-

Sundhedsmin., j.nr. 0905881 Indenrigs-

Sundhedsministeriet Bekendtgørelse af sundhedsloven Herved bekendtgøres sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af

1. februar 2008 med de ændringer, der følger af lov nr. 319 af
2. april 2008, § 1 i lov nr. 538 af
3. juni 2008, § 1 i lov nr. 539 af
4. juni 2008, lov nr. 1064 af
5. november 2008, § 3 i lov nr. 100 af
6. februar 2009, lov nr. 288 af
7. april 2009, lov nr. 529 af
8. juni 2009, lov nr. 530 af
9. juni 2009, lov nr. 531 af
10. juni 2009, lov nr. 1521 af
11. december 2009, lov nr. 534 af
12. maj 2010, § 3 i lov nr. 629 af
13. juni 2010

§ 3

§ 7i lov nr.

706 af

1. juni
2. Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 198 træder i kraft efter indenrigs-

sundhedsministerens nærmere bestemmelse, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 706 af 25. juni 2010 om ændring af lov om klage-

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner

om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven

forskellige andre love (Et nyt patientklagesystem, mulighed for at klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed, forenkling af regler om tilsynsforanstaltninger m.v.) Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 199, § 202, § 215, stk. 2, 3. pkt.

§ 216, stk.

3, træder først i kraft den

1. januar 2011, jf. § 8, stk. 1 i lov nr. 706 af
2. juni 2010 om ændring af lov om klage-

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner

om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven

forskellige andre love (Et nyt patientklagesystem, mulighed for at klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed, forenkling af regler om tilsynsforanstaltninger m.v.) Afsnit I Sundhedsvæsenet Kapitel 1 Formål

opgaver m.v. § 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge

behandle sygdom, lidelse

funktionsbegrænsning for den enkelte. § 2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet

selvbestemmelse

at opfylde behovet for 1) let

lige adgang til sundhedsvæsenet, 2) behandling af høj kvalitet, 3) sammenhæng mellem ydelserne, 4) valgfrihed, 5) let adgang til information, 6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen

7) kort ventetid på behandling. § 3. Regioner

kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse

sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient. Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne

øvrige offentlige

private institutioner m.v. § 4. Regioner

kommuner skal i et samspil med de statslige myndigheder

i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af kvaliteten

en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse, forskning, planlægning

samarbejde m.v. § 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse

sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. § 6. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver,

personer, der handler på disses ansvar. Afsnit II Retten til ydelser efter loven Kapitel 2 Personkreds §

1. Personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser. Stk.
2. Ved bopæl forstås tilmelding til Folkeregisteret. §
3. Personer, der ikke har bopæl her i landet, har under midlertidigt ophold ret til ydelser efter bestemmelserne i §
4. Stk.
5. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte regler herom samt om, at lovens ydelser helt eller delvis skal tilkomme personer, der ikke har bopæl her i landet. § 9. Søfarende, der er forhyret med dansk skib, samt disses medsejlende ægtefæller

børn har ret til ydelser efter loven under tjenesteforholdet

i umiddelbar tilknytning hertil. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med økonomi-

erhvervsministeren

vedkommende organisationer af arbejdsgivere

arbejdstagere de nærmere regler om, hvilke personer der omfattes af denne bestemmelse,

kan herunder foretage de afvigelser fra lovens bestemmelser, som findes hensigtsmæssige som følge af de særlige forhold, der gælder for søfarende. § 10. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang lovens ydelser tilkommer 1) personer, hvis ophold her i landet er reguleret i aftaler om retsstillingen for styrker eller militære hovedkvarterer, som Danmark har tiltrådt, 2) udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en international organisation,

3) familiemedlemmer til de under nr. 1

2 nævnte personer. § 11. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang lovens ydelser efter afsnit V

X tilkommer personer, der er indkaldt til værnepligtstjeneste eller tjeneste, der kan sidestilles hermed,

personer, der er optaget i Kriminalforsorgens institutioner. Kapitel 3 Bevis for retten til ydelser efter loven §

1. Kommunalbestyrelsen udsteder et bevis til personer, der har ret til ydelser efter loven. Beviset gælder som dokumentation for retten til ydelser efter loven, jf. dog stk.
2. Stk.
3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen udfærdiger bevis til personer omfattet af § 8, stk. 2,

§ 10

, samt i hvilket omfang beviset anvendes til dokumentation for ret til ydelser efter loven. Stk. 3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse

inddragelse af de i stk. 1

2 omhandlede beviser samt om opkrævning af gebyr for beviser. Afsnit III Patienters retsstilling Kapitel 4 Patientkreds §

1. Reglerne i afsnit III gælder for patienter, der inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed, modtager eller har modtaget behandling af sundhedspersoner, medmindre andet særligt er fastsat i lovgivningen. Stk.
2. § 35 gælder for personer, der til private virksomheder afgiver biologisk materiale til opbevaring eller lægemiddelproduktion m.v.,

for de private virksomheder, der modtager det biologiske materiale. §

1. For en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, indtræder den eller de personer, som efter lovgivningen er bemyndiget hertil, i patientens rettigheder efter §§ 15-51, i det omfang det er nødvendigt for at varetage patientens interesser i den pågældende situation. Kapitel 5 Patienters medinddragelse i beslutninger Informeret samtykke §
2. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-
3. Stk.
4. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk.
5. Stk.
6. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. §
7. Stk.
8. Et informeret samtykke efter afsnit III kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende. Stk.
9. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form

indhold. § 16. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand

om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer

bivirkninger. Stk.

1. Patienten har ret til at frabede sig information efter stk.
2. Stk.
3. Informationen skal gives løbende

give en for­ståe­lig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen

den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde

være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v. Stk. 4. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings-

plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal tillige omfatte oplysninger om mulige konsekvenser for behandlingsmuligheder, herunder om risiko for komplikationer

bivirkninger, hvis patienten frabeder sig videregivelse eller indhentning af helbredsoplysninger m.v. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer

bivirkninger. Stk.

1. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, jf. § 15, skal sundhedspersonen særligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig information, jf. stk.
2. Stk.
3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om informationens form

indhold. Mindreårige § 17. En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16,

inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Stk.

1. Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke. Stk.
2. En patient, der er fyldt 15 år, er berettiget til aktindsigt efter bestemmelserne i §§ 36-39

kan give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter bestemmelserne i §§ 41-

1. Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke §
2. For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling. I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan informeret samtykke dog gives af værgen. Stk.
3. Har en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, ingen nærmeste pårørende eller værge, kan sundhedspersonen gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson, der har faglig indsigt på området,

som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient, giver sin tilslutning hertil. Stk. 3. I de tilfælde, der er omfattet af stk. 2, kan sundhedspersonen dog uden inddragelse af en anden sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis behandlingen er af mindre indgribende karakter med hensyn til omfang

varighed. Stk.

1. Skønner sundhedspersonen, at de nærmeste pårørende eller værgen, jf. stk. 1, forvalter samtykket på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet, kan sundhedspersonen gennemføre behandlingen, såfremt Sundhedsstyrelsen giver sin tilslutning hertil. Øjeblikkeligt behandlingsbehov §
2. Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende eller værge. Patientens inddragelse §
3. En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal informeres

inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle

relevante, tillægges betydning. Sundhedspersonens ansvar § 21. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, er forpligtet til at drage omsorg for, at 1) informeret samtykke indhentes efter §§ 15-17

§ 18, stk.

1, 2) der foreligger tilslutning fra en anden sundhedsperson efter § 18, stk. 2, 3) der foreligger tilslutning fra Sundhedsstyrelsen efter § 18, stk. 4,

4) patienten informeres

inddrages i drøftelserne af behandlingen efter §

1. Kapitel 6 Selvbestemmelse i særlige tilfælde Reglernes anvendelse §
2. For bestemmelserne i dette kapitel finder §§ 15

16 om informeret samtykke, § 17 om mindreårige, § 20 om patientens inddragelse

§ 21om sundhedspersonens ansvar tilsvarende anvendelse.

Dog finder § 17 om mindreårige ikke anvendelse for § 26 om livstestamenter. Sultestrejke § 23. Hvis en patient utvivlsomt har iværksat en sultestrejke

patienten er informeret om sultestrejkens helbredsmæssige konsekvenser, må en sundhedsperson ikke afbryde denne. Afvisning af at modtage blod §

1. En behandling, der indebærer transfusion af blod eller blodprodukter, må ikke indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Stk.
2. Patientens afvisning af at modtage blod eller blodprodukter skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation

være baseret på information fra sundhedspersonen om de helbredsmæssige konsekvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved behandlingen. Stk. 3. Såfremt det strider mod en sundhedspersons etiske opfattelse at udføre en behandling uden anvendelse af blod eller blodprodukter, er vedkommende ikke forpligtet hertil,

patienten skal henvises til en anden sundhedsperson, medmindre der foreligger et tilfælde af påtrængende nødvendig lægehjælp, jf. § 42 i lov om autorisation af sundhedspersoner

om sundhedsfaglig virksomhed. Behandling af uafvendeligt døende §

1. En uafvendeligt døende patient kan afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden. Stk.
2. Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling, jf. § 26, stk.
3. Stk.
4. En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. Livstestamenter §
5. Enhver, der er fyldt 18 år

ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan oprette et livstestamente. I livs­tes­tamentet kan den pågældende udtrykke sine ønsker med hensyn til behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv. Stk. 2. I et livstestamente kan optages bestemmelser om, at 1) der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor testator er uafvendeligt døende,

2) der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop el.lign. har medført så svær invaliditet, at tes­tator varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk

mentalt. Stk.

1. Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse. Stk.
2. Såfremt en sundhedsperson, i tilfælde hvor patienten ikke selv er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, påtænker at iværksætte livsforlængende behandling af en uafvendeligt døende eller påtænker at fortsætte livsforlængende behandling i en situation som nævnt i stk. 2, nr. 2, skal sundhedspersonen kontakte Livstestamenteregisteret, jf. § 27, med henblik på at undersøge, om der foreligger et livstestamente. Stk.
3. Testators ønske i medfør af stk. 2, nr. 1, er bindende for sundhedspersonen, medens et ønske efter stk. 2, nr. 2, er vejledende for sundhedspersonen

skal indgå i dennes overvejelser om behandling. § 27. Indenrigs-

sundhedsministeren opretter et livstestamenteregister

fastsætter nærmere regler om livstestamenters oprettelse, udformning, registrering

tilbagekaldelse m.v. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om gebyrer for registrering af livstestamenter. Kapitel 7 Selvbestemmelse over biologisk materiale Anvendelsesområde §

1. Reglerne i §§ 29-35 gælder for selvbestemmelse over biologisk materiale, medmindre andet følger af anden lovgivning eller af reglerne i §
2. Vævsanvendelsesregisteret §
3. En patient kan beslutte, at biologisk materiale, som patienten afgiver eller har afgivet i forbindelse med behandling, kun må anvendes til behandling af den pågældende

til formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil. Patientens beslutning registreres i Vævsanvendelsesregisteret, jf. stk. 2. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren opretter Vævsanvendelsesregisteret til registrering af beslutninger truffet efter stk. 1. Ministeren fastsætter nærmere regler om registerets indretning

drift, herunder udformning af registreringsblanket, registreringsform

vedligeholdelse m.v. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om betingelserne for myndigheders

andres adgang til oplysninger i registeret. Stk.

1. En patient kan tilbagekalde sin beslutning efter stk. 1 ved at framelde sig registeret. Stk.
2. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaring af biologisk materiale, er forpligtet til at søge oplysninger i registeret, hvis opbevaret biologisk materiale ønskes anvendt til andet end behandling af patienten

formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil. Opbevaring

videregivelse af afgivet biologisk materiale § 30. Indenrigs-

sundhedsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet fastsætte nærmere regler om opbevaring af biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling. § 31. Indenrigs-

sundhedsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet fastsætte nærmere regler om betingelserne for videregivelse til tredjelande af biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling. § 32. Biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling, kan videregives til en forsker til brug for et konkret biomedicinsk forskningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om et videnskabsetisk komitésystem

behandling af biomedicinske forskningsprojekter, medmindre patienten har fået registreret en beslutning efter § 29, stk. 1, i Vævsanvendelsesregisteret. Ret til destruktion §

1. En patient kan kræve, at biologisk materiale, som patienten har afgivet i forbindelse med behandling, skal destrueres. Stk.
2. Destruktion efter stk. 1 kan dog afslås, hvis patientens interesse i at få destrueret det biologiske materiale findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser. Stk.
3. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale, afgør, hvorvidt destruktion skal finde sted, jf. stk.
4. Skal destruktion finde sted, er sundhedspersonen forpligtet til at sørge herfor. Stk.
5. Er det biologiske materiale videregivet, har den person, der herefter er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale, tilsvarende de forpligtelser, som er nævnt i stk.
6. Stk.
7. Den sundhedsperson, der har indsamlet det biologiske materiale i forbindelse med behandling, eller den, som har overtaget sundhedspersonens funktion, er forpligtet til at underrette den tredjemand, hvortil det biologiske materiale er videregivet, hvis patienten ønsker materialet destrueret. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig. Ret til udlevering §
8. Biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling, skal efter anmodning udleveres til patienten, hvis den pågældende kan godtgøre en særlig interesse heri. Stk.
9. Udlevering efter stk. 1 kan afslås, hvis patientens interesse i at få udleveret det biologiske materiale findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser. Stk.
10. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale, afgør, hvorvidt udlevering skal finde sted, jf. stk. 1

1. Skal udlevering finde sted, er sundhedspersonen forpligtet til at sørge herfor. Stk.
2. Er det biologiske materiale videregivet, har den person, der herefter er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale, tilsvarende de forpligtelser, der er nævnt i stk.
3. Stk.
4. Den sundhedsperson, der har indsamlet det biologiske materiale i forbindelse med behandling, eller den, som har overtaget sundhedspersonens funktion, er forpligtet til at underrette den tredjemand, hvortil det biologiske materiale er videregivet, hvis patienten ønsker materialet udleveret. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig. Aftale om biologisk materiale, der afgives til private virksomheder §
5. En privat virksomhed, der indsamler biologisk materiale med henblik på opbevaring eller lægemiddelproduktion m.v., skal, medmindre andet følger af anden lovgivning, sikre, at der foreligger en skriftlig aftale mellem den person, der afgiver det biologiske materiale,

virksomheden. Aftalen skal underskrives af begge parter. Stk. 2. Aftalen som nævnt i stk. 1 skal som minimum indeholde oplysninger om følgende: 1) Formålet med indsamling

opbevaring af det biologiske materiale. 2) Hvorledes det biologiske materiale vil blive opbevaret

længden af opbevaringstiden m.v. 3) De betalingsmæssige forhold, muligheder for opsigelse af aftalen, konsekvenser af misligholdelse af aftalen m.v. 4) Hvorledes der skal forholdes med det biologiske materiale i tilfælde af, at virksomheden ophører, herunder hvorvidt det biologiske materiale fortsat kan opbevares. 5) Den private virksomhed, herunder om selskabs-

ejerforhold, ansvarsforhold m.v. Stk. 3. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke yderligere oplysninger aftalen efter stk. 1 skal indeholde. Kapitel 8 Aktindsigt § 36. Reglerne i dette kapitel gælder for patientjournaler m.v., der udarbejdes af sundhedspersoner,

som føres på offentlige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis eller i forbindelse med behandling i private hjem samt på andre offentlige eller private institutioner m.v., hvor der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages behandling af patienter. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger

institutioner m.v., der er omfattet af stk.

1. §
2. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., har på anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret til på en let for­ståe­lig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles i patientjournalen m.v. efter
3. pkt., formålet hermed, kategorierne af modtagere af oplysningerne

tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer. Stk.

1. En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreårigs patientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses, i det omfang forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige. Stk.
2. For optegnelser journalført før den
3. januar 2010 kan retten efter stk. 1 begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser. §
4. Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v., afgør inden 10 dage efter patientens anmodning, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2

1. Er anmodningen ikke imødekommet inden 10 dage, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonen underrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge. Stk.
2. Aktindsigt kan enten gives elektronisk, eller ved at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. på stedet eller udleveres en afskrift eller kopi. Stk.
3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1

2 er tillagt beføjelser, påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed. § 39. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gebyr til dækning af eventuelle kopierings-

forsendelsesomkostninger m.v. i forbindelse med aktindsigten. Kapitel 9 Tavshedspligt, videregivelse

indhentning af helbredsoplysninger m.v. § 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold

andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel. Stk.

1. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter §
2. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold

andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når 1) det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten,

videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse

behov, 2) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patientens alment praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til sygehusbehandling, 3) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat på privatejet sygehus, klinik m.v., til de i nr. 2 nævnte læger, når behandlingen er ydet efter aftale med et regionsråd eller en kommunalbestyrelse i henhold til denne lov 4) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre eller 5) videregivelsen sker til patientens alment praktiserende læge fra en læge, der virker som stedfortræder for denne. Stk. 3. Patienten kan frabede sig, at oplysninger efter stk. 2, nr. 1-3, videregives. Stk. 4. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget. Stk. 5. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 4, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen

formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning. Stk. 6. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter denne bestemmelse, herunder om videregivelsens omfang

om gennemførelsen heraf. §

1. Samtykke efter § 41, stk. 1, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager oplysninger. Samtykket skal indføres i patientjournalen. 1.-
2. pkt. gælder tilsvarende, når patienten frabeder sig videregivelse af oplysninger, jf. § 41, stk.
3. Stk.
4. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke. Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter § 42 a. Læger

sygehusansatte tandlæger kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold

andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Stk.

1. Andre sundhedspersoner end de i stk. 1 nævnte kan ved opslag i elektroniske systemer, hvori adgangen for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der er i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sundhedsperson er tilknyttet, i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om aktuel behandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Stk.
2. På behandlingssteder med elektroniske systemer, der kun indeholder oplysninger til brug for behandling, som gives på det pågældende behandlingssted, kan andre sundhedspersoner end de i stk. 1 nævnte, som er ansat på behandlingsstedet, ved opslag i sådanne systemer i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Dette gælder dog ikke, hvis behandlingsstedet har en i stk. 1 nævnt sundhedsperson ansat. Stk.
3. Ledelsen på et behandlingssted kan give tilladelse til, at enkelte eller grupper af sundhedspersoner, der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i elektroniske systemer efter stk.
4. Tilladelse efter
5. pkt. kan kun gives til sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretage opslag efter stk. 1 med henblik på at kunne varetage de funktioner

opgaver, vedkommende er beskæftiget med. Beslutninger truffet efter

1. pkt. skal fremgå af en datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet. Beslutninger truffet efter
2. pkt. skal gøres offentligt tilgængelige. Stk.
3. Læger

sygehusansatte tandlæger kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Tilsvarende gælder sundhedspersoner med tilladelse efter stk. 4. Tilsvarende gælder endvidere andre sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer omfattet af stk. 2

3 på det behandlingssted, sundhedspersonen er ansat. Stk. 6. Uden for de i stk. 1

5 nævnte tilfælde kan læger

sygehusansatte tandlæger med patientens samtykke endvidere ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 i forbindelse med behandling af patienter. Stk. 7. Patienten kan frabede sig, at en sundhedsperson indhenter oplysninger efter stk. 1-4. Stk. 8. Læger

sygehusansatte tandlæger kan under disses ansvar lade medicinstuderende indhente oplysninger efter stk. 1

5-

1. Stk.
2. En sundhedsperson kan under dennes ansvar lade sekretærer yde teknisk bistand til opslag i oplysninger, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til, jf. stk. 1-
3. § 42 b. Samtykke efter § 42 a, stk. 6,

tilkendegivelse efter § 42 a, stk. 7, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket eller tilkendegivelsen skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne. Samtykket eller tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen. § 42 c. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om private dataansvarliges pligt til at registrere oplysninger om, hvem der har foretaget opslag i en patients elektroniske patientjournal (logning), samt om loggens indhold, opbevaring

sletning. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patientens elektroniske adgang til oplysninger hos offentlige

private dataansvarlige om, hvem der har foretaget opslag i patientens elektroniske patientjournal,

på hvilket tidspunkt opslagene er foretaget. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål § 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold

andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når 1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives

oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling, 2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller 3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns-

kontrolopgaver. Stk.

1. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget. Stk.
2. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen

formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning. §

1. Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen. Stk.
2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er givet. Stk.
3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke. Videregivelse af helbredsoplysninger til pårørende

læge vedrørende afdøde patienter § 45. En sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag

dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge

den læge, der havde afdøde i behandling, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske

hensynet til afdøde, eller andre private interesser ikke taler afgørende her­imod. Der kan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårørende efter reglen i § 43, stk. 2, nr.

1. Videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning, statistik m.v.) §
2. Oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold, øvrige rent private forhold

andre fortrolige oplysninger fra patientjournaler m.v. kan videregives til en forsker til brug for et konkret biomedicinsk forskningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om et videnskabsetisk komitésystem

behandling af biomedicinske forskningsprojekter. Stk. 2. Oplysninger som nævnt i stk. 1 kan, når et forskningsprojekt ikke er omfattet af lov om et videnskabsetisk komitésystem

behandling af biomedicinske forskningsprojekter, endvidere videregives til en forsker til brug ved et konkret forskningsprojekt af væsentlig samfundsmæssig interesse efter godkendelse af Sundhedsstyrelsen, som fastsætter vilkår for videregivelsen. Stk.

1. Der må kun ske efterfølgende henvendelse til enkeltpersoner, i det omfang de sundhedspersoner, der har behandlet de pågældende, giver tilladelse hertil. §
2. Oplysninger som nævnt i § 46 kan videregives til brug for statistik eller planlægning efter godkendelse af Sundhedsstyrelsen, som fastsætter vilkår for oplysningernes anvendelse m.v., jf. dog stk.
3. Stk.
4. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden godkendelse af Sundhedsstyrelsen, når det følger af lov, at oplysningerne skal videregives. §
5. Oplysninger, der er indhentet efter §§ 46

47 til brug for forskning, statistik eller planlægning, må ikke senere behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed. Stk.

1. Offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 1 må kun ske i en form, hvori oplysningerne ikke kan henføres til enkeltpersoner. Stk.
2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter § 46, stk. 2,

§ 47, stk.

1. Videregivelse til tredjelande §
2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter dette kapitel til tredjelande. Kapitel 10 Tolkebistand § 50. Regionsrådet yder vederlagsfri tolkebistand til personer, som har behov herfor i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge

praktiserende speciallæge samt sygehusbehandling efter nærmere regler fastsat af indenrigs-

sundhedsministeren . Stk.

1. Regionerne opkræver gebyr for tolkebistand fra personer, der har boet her i landet i mere end 7 år. Der opkræves gebyr for hver behandling på sygehus eller hos læge, hvor der benyttes tolk. Stk.
2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om beregning af bopælsperioden, gebyrets størrelse

opkrævning af gebyr, herunder om, at nærmere bestemte personer ikke skal betale gebyr, hvor særlige hensyn taler for det. Kapitel 11 Patientkontorer § 51. Regionsrådet opretter et eller flere patientkontorer, der har til opgave at informere, vejlede

rådgive patienter om patienters rettigheder, herunder reglerne om adgang til behandling, frit

udvidet frit sygehusvalg m.v., ventetider m.v.

reglerne om klage-

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Stk. 2. Patientkontorerne skal informere praktiserende læger

speciallæger om reglerne om frit

udvidet frit sygehusvalg m.v.

om deres patienters valgmuligheder i sygehusvæsenet, jf. §§ 86-87 d. Stk. 3. Patientkontorerne kan modtage alle klager

henvendelser vedrørende de i stk. 1 nævnte opgaver

skal efter anmodning bistå med at udfærdige

fremsende henvendelser til rette myndighed. Stk. 4. Med patientens mundtlige eller skriftlige samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til patientvejledere på patientkontorerne om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold

andre fortrolige oplysninger til brug for rådgivning

bistand til patienten. Samtykke kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den patientvejleder, der modtager oplysninger. Videregivelse af oplysninger skal indføres i patientjournalen. Patienten kan på ethvert tidspunkt af det aktuelle behandlingsforløb frabede sig, at oplysningerne videregives. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse

registrering af oplysninger

samtykke. Stk.

1. Klager, anmeldelser m.v., som sendes til patientkontoret, anses for indgivet hos rette myndighed på det tidspunkt, hvor de modtages i patientkontoret. Stk.
2. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om patientkontorernes opgaver

funktioner. Stk. 7. Regionsrådet fastsætter nærmere retningslinjer for patientkontorernes stedlige

organisatoriske placering samt for deres virksomhed, herunder for, hvilke forhold der skal oplyses i patientkontorernes årsberetning. De nævnte retningslinjer indsendes til indenrigs-

sundhedsministeren . Stk. 8. Patientkontorerne udarbejder årsberetninger for deres virksomhed. Årsberetningerne indsendes til indenrigs-

sundhedsministeren . Afsnit IV Transplantation Kapitel 12 Transplantation fra levende

afdøde personer Transplantation fra levende personer § 52. Fra en person, som har meddelt skriftligt samtykke hertil, kan væv

andet biologisk materiale udtages i personens levende live til behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske. Stk.

1. Samtykke kan meddeles af den, der er fyldt 18 år. Såfremt ganske særlige grunde taler derfor, kan indgrebet dog foretages med samtykke fra en person under 18 år, når samtykket er tiltrådt af forældremyndighedens indehaver. Der kan dog ikke gives samtykke til, at der fra en person under 18 år udtages ikkegendanneligt væv. Stk.
2. Inden samtykke meddeles, skal den pågældende af en læge have modtaget oplysning om indgrebets beskaffenhed

følger samt om risikoen ved indgrebet. Lægen skal forvisse sig om, at den pågældende har forstået betydningen af de meddelte oplysninger. Stk. 4. Indgrebet må kun finde sted, såfremt det efter sin art

samtykkegiverens helbredstilstand kan foretages uden nærliggende fare for personen. Transplantation fra afdøde personer § 53. Fra en person, der er død på eller som død er indbragt til et sygehus eller lignende institution, kan væv

andet biologisk materiale udtages til behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske efter reglerne i stk. 2-

1. Stk.
2. Indgrebet må foretages, såfremt afdøde efter sit fyldte
3. år skriftligt har truffet bestemmelse herom. Det samme gælder, hvis personen mundtligt har udtalt sig for et sådant indgreb. Pårørende til afdøde kan ikke modsætte sig indgrebet, hvis afdøde skriftligt har truffet bestemmelse herom, medmindre afdøde har bestemt, at beslutningen er givet under forudsætning af de pårørendes accept. Stk.
4. Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde må indgrebet kun foretages, såfremt der ikke foreligger nogen tilkendegivelse fra afdøde imod indgrebet

afdødes nærmeste giver samtykke til indgrebet. Efterlader afdøde sig ingen nærmeste, må indgrebet ikke foretages. Stk.

1. Er afdøde under 18 år, må indgrebet kun foretages, såfremt forældremyndighedens indehaver har givet samtykke til indgrebet. §
2. Udtagelse af væv m.v. efter § 52

§ 53

må kun foretages af læger, der er ansat på sygehuse eller lignende institutioner,

som Sundhedsstyrelsen har godkendt dertil. Stk.

1. Indgreb efter § 53 må ikke foretages af de læger, der har behandlet afdøde under dennes sidste sygdom eller har konstateret personens død. Stk.
2. Indgreb efter § 53 må ikke finde sted, såfremt der skal foretages retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion, medmindre indgrebet må antages at være uden betydning for resultatet af undersøgelsen. §
3. Andre indgreb på en afdød end nævnt i dette kapitel må kun foretages, såfremt afdøde efter sit fyldte
4. år skriftligt har truffet bestemmelse herom. Stk.
5. Sådanne indgreb må først foretages, når uopretteligt ophør af åndedræt

hjertevirksomhed er indtrådt. §

1. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse på børn, der efter udgangen af
2. svangerskabsuge fødes uden at vise livstegn (dødfødte børn). Stk.
3. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke for udtagelse af blod, fjernelse af mindre hudpartier

andre mindre indgreb, som ganske må ligestilles hermed. Afsnit V Praksissektorens ydelser Kapitel 13 Regionsrådets ansvar for ydelser i praksissektoren §

1. Regionsrådet har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner efter afsnit V. Kapitel 14 Valg af sikringsgruppe §
2. Ved udstedelse af bevis efter § 12 skal en person foretage valg mellem sikringsgruppe 1

2

meddele det til kommunen. Stk. 2. Personer, der ikke inden for en af indenrigs-

sundhedsministeren fastsat frist har givet meddelelse om valg af sikringsgruppe, bliver omfattet af sikringsgruppe 1. Stk. 3. Personer mellem 15

18 år kan vælge sikringsgruppe uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge. Stk. 4. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om valg af sikringsgruppe m.v., herunder situationer, hvor kommunalbestyrelsen kan overføre en person fra gruppe 2 til gruppe 1 uden samtykke. Kapitel 15 Ydelser Lægevalg samt lægehjælp hos praktiserende læge § 59. Personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge

meddele det til kommunen. Stk. 2. Personer mellem 15

18 år kan vælge alment praktiserende læge uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge. Stk. 3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om valg af alment praktiserende læge. §

1. Regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos den valgte alment praktiserende læge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe
2. Stk.
3. Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder regionsrådet tilskud til behandling hos alment praktiserende læge med samme beløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp til personer omfattet af sikringsgruppe
4. §
5. Regionsrådet yder hos en læge vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser samt vejledning om svanger­skabs­hygiejne til kvinder ved graviditet. Stk.
6. Sundhedsstyrelsen fastsætter antallet af forebyggende helbredsundersøgelser efter stk.
7. §
8. Regionsrådet yder vederlagsfri vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder til personer uanset sikringsgruppe hos en alment praktiserende læge efter personens eget valg. Stk.
9. Vejledning kan tilbydes

ydes til mindreårige uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. §

1. Regionsrådet tilbyder alle børn under den undervisningspligtige alder syv vederlagsfri, forebyggende helbredsundersøgelser ved alment praktiserende læger, herunder tre undersøgelser i barnets første leveår. Stk.
2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om regionsrådets forpligtelser efter stk.

1. §
2. Regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos praktiserende speciallæge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, når behandlingen sker efter henvisning fra den valgte alment praktiserende læge, jf. dog stk.
3. Stk.
4. Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder regionsrådet tilskud til behandling hos praktiserende speciallæge med samme beløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp til personer, der er omfattet af sikringsgruppe
5. Stk.
6. Ved behandling eller undersøgelse, der efter henvisning fra alment praktiserende læge ydes af en speciallæge, inden for hvis speciale der ikke findes en overenskomst med det offentlige, yder regionsrådet tilskud til delvis dækning af udgiften efter nærmere regler, der fastsættes af indenrigs-

sundhedsministeren . Stk. 4. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om henvisning til behandling efter stk. 1, herunder at kravet om henvisning til behandling hos praktiserende speciallæge kan fraviges i nærmere bestemt omfang. Endvidere kan indenrigs-

sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om, at en praktiserende speciallæge kan henvise til behandling hos en anden praktiserende speciallæge i nærmere bestemt omfang. Tilskud til behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut, psykolog m.fl. §

1. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos tandlæge. §
2. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos kiropraktor. §
3. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning. §
4. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos fodterapeut efter lægehenvisning. §
5. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos psykolog efter lægehenvisning. §
6. Regionsrådet yder efter regler fastsat af indenrigs-

sundhedsministeren tilskud til briller til børn under 16 år. § 71. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes tilskud til anden behandling end nævnt i §§ 65-69. § 72. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for tilskud efter §§ 65-

1. §
2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis yde hjælp til supplering af de i §§ 60

64-71 omhandlede ydelser. Afsnit VI Sygehusydelser Kapitel 16 Regionsrådets ansvar for sygehusydelser §

1. Regionsrådet har ansvaret for at varetage sygehusvæsenets opgaver. Stk.
2. Til en regions sygehusvæsen hører regionens egne sygehuse

tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v. §

1. Regionsrådet kan samarbejde med andre regioners sygehusvæsen som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver. Stk.
2. Regionsrådet kan endvidere indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionernes benyttelse af sådanne institutioner. Stk.

1. Regionsrådet indgår driftsoverenskomst med de i § 79, stk. 2, nævnte private specialsygehuse m.fl., som er beliggende i regionen. Stk.
2. Regionsrådet indgår driftsoverenskomst med selvejende hospicer, som er beliggende i regionen,

som ønsker at indgå aftale om tilbud af hospicepladser. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om det antal hospicepladser, som et regionsråd skal tilbyde at indgå driftsoverenskomst om,

om vilkår for driftsoverenskomsten. Stk. 5. Indenrigs-

sundhedsministeren kan efter ansøgning fra en privat institution som nævnt i stk. 2

4 bestemme, at frit valg-reglerne i § 86 helt eller delvis skal finde anvendelse på institutionen. § 76. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om et regionsråds adgang til som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver at drive eller benytte sygehuse

institutioner i udlandet, herunder om regionernes betaling for behandling i udlandet. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter, i hvilket omfang reglerne i afsnit VI

i § 171 om befordring finder anvendelse, når et regionsråd driver eller benytter institutioner i udlandet. §

1. Regionsrådet kan kun deltage i driften, ledelsen eller finansieringen m.v. af et sygehus, hvis det drives efter bestemmelserne i denne lov. §
2. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at et regionsråd mod betaling kan tilbyde sygehusbehandling til personer, som ikke har ret til sygehusbehandling efter denne lov. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at et regionsråd mod betaling kan tilbyde behandlinger

ydelser på regionens sygehuse, herunder udlejning af lokaler

udstyr til offentlige myndigheder

private virksomheder. Stk. 3. Et regionsråd kan efter indenrigs-

sundhedsministerens godkendelse samarbejde med offentlige myndigheder

private virksomheder, herunder i selskabsform, om løsningen af fælles opgaver efter afsnit VI, XI, XII

XIV-XVI

påtage sig dermed forbundne udgifter. Et regionsråd kan herunder deltage med andre regionsråd

kommunalbestyrelser i samarbejder, der medfører indskrænkning i regionsrådets beføjelser. Et samarbejde efter

1. pkt., jf. tillige
2. pkt., anses for godkendt, medmindre regionsrådet modtager afslag på godkendelse inden 1 måned efter, at indenrigs-

sundhedsministeren har modtaget orientering fra regionsrådet om samarbejdet. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger orienteringen skal indeholde, herunder om udsættelse af fristen, såfremt de nødvendige oplysninger ikke foreligger ved orienteringen. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at bestemte former for samarbejde kan indgås uden godkendelse. Stk. 4. En kommunalbestyrelse kan deltage i samarbejder efter stk. 3, når samarbejdet tillige varetager opgaver, som kommunerne lovligt kan varetage. Kommunalbestyrelsen kan herunder deltage med regionsråd

andre kommunalbestyrelser i samarbejder, der medfører indskrænkning i kommunalbestyrelsens beføjelser. Stk. 5. Et regionsråd kan efter indenrigs-

sundhedsministerens godkendelse påtage sig opgaver

dermed forbundne udgifter, som ikke er omfattet af denne lov, såfremt det har væsentlig betydning for varetagelsen af regionsrådets opgaver efter afsnit VI, XI, XII

XIV-XVI. Kapitel 17 Sygehusbehandling m.v. § 79. Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen

ved andre regioners sygehuse. Bestemmelserne om sygehusbehandling i afsnit VI omfatter

så diagnostiske undersøgelser til brug for alment praktiserende læger, jf. § 60,

praktiserende speciallæger, jf. §

1. Stk.
2. Regionsrådet yder endvidere sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved følgende private specialsygehuse m.fl.: Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, RCT i København

RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosecenter Haslev, Sclerosecenter Ry, PTU’s RehabiliteringsCenter, Center for sundhed

træning i Middelfart, Center for sundhed

træning i Århus, Center for sundhed

træning i Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord

Center for Hjerneskade. §

1. Regionsrådet yder akut behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, jf. § 8, ved sit eller ved andre regioners sygehusvæsen. Stk.
2. Herudover yder regionsrådet behandling til de i stk. 1 nævnte personer, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne

Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus der. § 81. Sygehusbehandling efter bestemmelserne i afsnit VI, VII

VIII er vederlagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-

1. Stk.
2. Regionsrådet kan opkræve betaling af patienten for behandling efter § 80, stk.
3. Behandlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når regionsrådet under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt. Stk.
4. Hvor særlige forhold taler herfor, kan indenrigs-

sundhedsministeren uanset reglerne i §§ 79

80, fastsætte nærmere regler om, at regionsrådene vederlagsfrit skal yde visse behandlinger, uanset hvor patienten bor. Stk. 4. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der ydes personer, som midlertidigt opholder sig her i landet, vederlagsfri behandling ved det regionale sygehusvæsen. §

1. Når regionsrådet yder behandling til personer med bopæl i en anden region, skal det ske på samme vilkår, hvorpå regionsrådet yder behandling til personer med bopæl i regionen. Kapitel 18 Særlige sygehusydelser m.v. §
2. Regionsrådet yder forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder

jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet. § 84. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus. § 85. Regionsrådet tilbyder hvert andet år brystundersøgelse til kvinder, som er mellem 50

69 år,

som har bopæl i regionen, jf. § 277, stk.

1. Stk.
2. Undersøgelsen omfatter røntgenundersøgelse (mammografi). Stk.
3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om brystundersøgelse. Kapitel 19 Frit sygehusvalg § 86. En person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andre regioners sygehuse

de private specialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 79, stk. 2, uanset bopælsregionens behandlingstilbud

kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen. Stk. 2. Et sygehus kan afvise at modtage personer fra andre regioner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager,

hvis væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers vil blive tilsidesat. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk.

1. For psykiatriske patienter kan adgangen til at vælge efter stk. 1 begrænses, hvis hensynet til den pågældende taler herfor. Adgangen til at vælge, hvor en diagnostisk undersøgelse, jf. § 79, stk. 1,
2. pkt., skal foretages, kan dog ikke begrænses, jf. dog stk.
3. Stk.
4. Indenrigs-

sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren

velfærdsministeren fastsætte regler om, at personer ikke har ret til selv at vælge sygehus i henhold til stk. 1

3, når 1) de er optaget i Kriminalforsorgens institutioner, 2) de er anbragt i institution i henhold til retsplejeloven, kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse

anden tvang i psykiatrien eller straffeloven, 3) de er anbragt på sikret afdeling i henhold til lov om social service, eller 4) de er frihedsberøvet, eller deres handlefrihed i øvrigt er undergivet begrænsninger i henhold til udlændingeloven. Kapitel 20 Udvidet frit sygehusvalg §

1. En person, som er henvist til sygehusbehandling, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 5 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke, inden 1 måned efter at henvisningen er modtaget, kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Stk.
2. I opgørelsen af tidsfristen efter stk. 1 medregnes ikke perioder, hvor personen gennemgår et forundersøgelsesforløb. Dog medregnes ventetid ud over 2 uger til hver enkelt undersøgelse i tidsfristen. Stk.
3. En person, som har fået tilbudt en dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus, kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis regionsrådet ændrer datoen. Stk.
4. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om afgrænsning af

vilkår for behandling, der er omfattet af stk. 1

3,

kan herunder undtage bestemte behandlingsformer. Endvidere fastsætter ministeren regler om regionsrådenes forpligtelser til at oplyse om denne behandling. Stk. 5. Regionsrådene i forening indgår aftale med de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark

sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter stk. 1

1. Stk.
2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om krav til dokumentation m.v. fra de privatejede sygehuse, klinikker m.v., der indgår aftale efter stk. 5. Kapitel 20 a Udvidet ret til undersøgelse

behandling for psykisk syge børn

unge § 87 a. Personer, som ikke er fyldt 19 år ved henvisning til psykiatrisk undersøgelse eller behandling, kan vælge at blive undersøgt

behandlet efter bestemmelserne i §§ 87 b-87 d. § 87 b. En person, som er henvist til psykiatrisk undersøgelse, kan vælge at blive undersøgt på et af de sygehuse, klinikker m.v., som har indgået aftale med regionsrådene efter § 87 c, stk. 1 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden 2 måneder, efter at henvisningen er modtaget, kan tilbyde undersøgelse ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter (samarbejdssygehuse). Stk.

1. Viser den psykiatriske undersøgelse, at en person har behov for hurtigt at modtage behandling for at undgå forværring af sin lidelse, kan vedkommende vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde behandling inden 2 måneder efter undersøgelsens afslutning. Stk.
2. Selv om bopælsregionen tilbyder behandling inden 2 måneder, kan en person, der efter stk. 1 er blevet undersøgt på et aftalesygehus,

som har behov for hurtig behandling, jf. stk. 2, vælge at blive behandlet på det aftalesygehus, hvor personen er blevet undersøgt, hvis aftalesygehuset kan tilbyde behandling i umiddelbar forlængelse af undersøgelsen. Stk. 4. Retten efter stk. 1

2 til at vælge at blive undersøgt

behandlet på et aftalesygehus bortfalder, hvis ventetiden til undersøgelse eller behandling på aftalesygehuset overstiger ventetiden hertil på bopælsregionens sygehuse

samarbejdssygehuse. § 87 c. Regionsrådene i forening indgår aftale med de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark

sygehuse, klinikker m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om undersøgelse

behandling efter §§ 87 a

87 b. § 87 d. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udvidede undersøgelses-

behandlingsrettigheder efter dette kapitel, herunder om krav til dokumentation m.v. til aftalesygehusene, jf. § 87 c, stk. 1,

om proceduren for henvisning af patienter m.v. Kapitel 20 b Udvidet ret til behandling for psykisk syge voksne § 87 e. Personer, der på tidspunktet for henvisning til psykiatrisk behandling er fyldt 19 år, kan vælge at blive behandlet efter bestemmelserne i §§ 87 f-87 h. § 87 f. En person, som er henvist til psykiatrisk behandling, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v., som har indgået aftale med regionsrådene efter § 87 g (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke, inden 2 måneder efter at henvisningen er modtaget, kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter (samarbejdssygehuse). Stk. 2. Retten efter stk. 1 til at vælge at blive behandlet på et aftalesygehus bortfalder, hvis ventetiden til behandling på aftalesygehuset overstiger ventetiden hertil på bopælsregionens sygehuse

samarbejdssygehuse. § 87 g. Regionsrådene i forening indgår aftale med de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark

sygehuse, klinikker m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling efter §§ 87 e

87 f. § 87 h. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om den udvidede behandlingsret efter dette kapitel, herunder om krav til dokumentation m.v. til aftalesygehusene, jf. § 87 g,

om proceduren for henvisning af patienter m.v. Kapitel 20 c Voldgiftsnævn § 87 i. Hvis der opstår tvist mellem regionsrådene i forening

de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark eller sygehuse, klinikker m.v. i udlandet om vilkårene for en aftale om undersøgelse

behandling efter § 87 stk. 5, § 87 c

§ 87g, kan sygehusene, klinikkerne m.v.

hver især eller i forening indbringe tvisten for et voldgiftsnævn. Stk. 2. Når der indbringes en sag for voldgiftsnævnet, udpeger indenrigs-

sundhedsministeren til nævnet en opmand

en suppleant for opmanden. Regionerne i forening udpeger en voldgiftsmand,

sygehusene, klinikkerne m.v. udpeger en voldgiftsmand. Både opmand, suppleant

voldgiftsmænd skal have økonomisk indsigt

indsigt i sundhedsvæsenets forhold. Stk. 3. Ved behandlingen af en voldgiftssag deltager opmanden samt de to voldgiftsmænd. Opmanden kan tilkalde særligt sagkyndige til at bistå ved sagens behandling. Indenrigs-

Sundhedsministeriet yder sekretariatsbistand til voldgiftsnævnet. Stk. 4. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om voldgiftsnævnet

om behandlingen af voldgiftssager, herunder forretningsordenen. Ministeren fastsætter endvidere regler om vederlag til opmand, voldgiftsmænd

de særligt sagkyndige, som bliver tilkaldt,

om sagsomkostninger

deres fordeling. Stk.

1. Voldgiftsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 21 Maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme §
2. Til patienter, der lider af livstruende sygdomme, for hvilke Sundhedsstyrelsen har fastsat maksimale ventetider til behandling, yder regionsrådet i bopælsregionen behandling ved sit sygehusvæsen inden for den af Sundhedsstyrelsen fastsatte ventetid. Stk.
3. Bopælsregionsrådet skal senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget henvisning af en patient, meddele patienten, om regionsrådet kan tilbyde behandling ved sit sygehusvæsen inden for den fastsatte maksimale ventetid,

i bekræftende fald meddele patienten en dato for forundersøgelsen. Såfremt regionsrådet i bopælsregionen ikke er i stand til at tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal patienten om muligt tilbydes behandling på et sygehus i en anden region, på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid. Stk.

1. Kan regionsrådet i bopælsregionen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud som nævnt i stk. 2, skal regionsrådet, hvis patienten ønsker det, hurtigst muligt meddele det til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen henviser herefter om muligt patienten til behandling på et sygehus i en anden region eller på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde pålægge et offentligt sygehus her i landet at varetage behandling af patienten. Stk.
2. Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud efter stk. 3,

finder patienten selv et privat sygehus her i landet eller i udlandet, der kan foretage den behandling, som patienten er henvist til, ydes der tilskud til denne behandling svarende til den gennemsnitlige udgift til en tilsvarende behandling på et dansk offentligt sygehus, dog højst svarende til den faktiske betaling for behandlingen. Der kan ikke ydes tilskud efter denne bestemmelse til alternativ behandling eller til behandling, der har forskningsmæssig eller eksperimentel karakter. Stk. 5. Pligten til at henvise patienter til behandling efter stk. 2

3 gælder dog ikke til sygehus, hvor Sundhedsstyrelsen skønner, at behandlingstaksten er urimeligt høj, eller at udgifterne til befordring

ophold er uforholdsmæssigt høje. Stk. 6. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til behandling

regionsrådenes forpligtelser efter stk. 2-

1. Kapitel 22 Behandling i udlandet §
2. Regionsrådet kan tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet. Stk.
3. Regionsrådet skal tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet, hvis behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus, når patienten er indstillet hertil af den sygehusafdeling, som her i landet har den højeste indenlandske specialkundskab,

indstillingen er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Stk.

1. Regionsrådet kan, når en patient er indstillet hertil af en sygehusafdeling med lands- eller landsdelsfunktion, tilbyde en patient henvisning til forskningsmæssig behandling i udlandet, hvis behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus. Stk.
2. Sundhedsstyrelsen rådgiver sygehusvæsenet om behandling af patienter, som har en livstruende sygdom, der ikke umiddelbart kan tilbydes behandling for på offentlige sygehuse her i landet eller i udlandet efter stk. 1-
3. Stk.
4. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler

betingelser for henvisning af patienter til behandling i udlandet efter stk. 1-

1. Kapitel 23 Oplysningspligt §
2. Regionsrådet skal, senest 8 hverdage efter at et af rådets sygehuse har modtaget henvisning af en patient, oplyse patienten 1) om dato

sted for undersøgelse eller behandling, 2) om patienten inden for 1 måned kan tilbydes en diag­nos­tisk undersøgelse, jf. § 79, stk. 1, 2. pkt., eller behandling efter reglerne i § 87, stk. 1, henholdsvis inden for 2 måneder kan tilbydes behandling efter reglerne i § 87 a, § 87 b, § 87 e

§ 87

f, 3) om retten til at vælge sygehus efter §§ 86-87 b, 87 e

87 f, 4) om ventetiden på behandling ved regionens egne

andre regioners sygehuse samt ved de i § 79, stk. 2, nævnte private specialsygehuse m.fl., 5) om, at patienten ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal behandlinger, der foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse,

6) om, at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus efter §§ 86-87 b, 87 e

87 f. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionsrådenes oplysningspligt. Kapitel 23 a Kontaktpersoner § 90 a. Regionsrådet tilbyder en eller flere kontaktpersoner til en patient, der modtages til ambulant behandling eller behandling under indlæggelse på regionens sygehuse, når behandlingsforløbet sammenlagt strækker sig over mere end 2 dage, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Selv om behandlingsforløbet kun strækker sig over 1-2 dage, tilbyder regionsrådet en eller flere kontaktpersoner, hvis en patient har særligt behov for det. Stk. 3. Indenrigs

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke patientgrupper der skal tilbydes kontaktpersoner efter stk. 2,

på hvilket tidspunkt i behandlingsforløbet tildeling af kontaktpersoner skal ske. § 90 b. Samme dag en patient tager mod et tilbud om en kontaktperson efter § 90 a, skal regionsrådet mundtligt

skriftligt oplyse patienten om kontaktpersonens navn

funktion. Stk.

1. Kontaktpersonen skal være en sundhedsperson, jf. dog stk. 3, som medvirker ved behandlingen af patienten. Stk.
2. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontaktpersoners funktioner

regler om, at andre end sundhedspersoner kan udpeges som kontaktpersoner. § 90 c. §§ 90 a

90 b

regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for 1) private sygehuse

institutioner m.fl., som regionsrådet har indgået overenskomst med eller på anden måde benytter, jf. § 75, stk. 2, 2) selvejende hospicer, som regionsrådet har indgået overenskomst med, jf. § 75, stk. 4, 3) private institutioner, som indenrigs

sundhedsministeren har bestemt, at frit valg-reglerne i § 86 helt eller delvis finder anvendelse for, jf. § 75, stk. 5,

4) private specialsygehuse m.fl., jf. § 79, stk.

1. Kapitel 24 Beløb til personlige fornødenheder §
2. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at sygehusvæsenet

tilknyttede institutioner udbetaler et beløb til personlige fornødenheder til personer, der ikke oppebærer pension eller anden indkomst under længerevarende indlæggelser. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter beløbets størrelse. Afsnit VII Svangerskabsafbrydelse

fosterreduktion Kapitel 25 Betingelser for svangerskabsafbrydelse §

1. En kvinde kan uden tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af
2. svangerskabsuge

kvinden, efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse. §

1. Selv om
2. svangerskabsuge er udløbet, kan en kvinde uden særlig tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred

denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægefagligt begrundet. §

1. Er
2. svangerskabsuge udløbet, kan en kvinde få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis 1) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet medfører fare for forringelse af kvindens helbred på grund af foreliggende eller truende legemlig eller sjælelig sygdom eller svækkelsestilstand eller som følge af hendes øvrige livsforhold, 2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens § 210 eller §§ 216-224, 3) der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, 4) kvinden på grund af legemlig eller sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde, 5) kvinden på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde eller 6) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville medføre en alvorlig belastning af kvinden, som ikke kan afværges på anden måde, således at det af hensyn til kvinden, til opretholdelsen af hjemmet eller omsorgen for familiens øvrige børn må anses for påkrævet, at svangerskabet afbrydes. Ved afgørelsen tages hensyn til kvindens alder, arbejdsbyrde

personlige forhold i øvrigt samt til familiens boligmæssige, økonomiske

helbredsmæssige forhold. Stk.

1. Tilladelse til svangerskabsafbrydelse må kun gives, hvis de forhold, der begrunder ansøgningen herom, har en sådan vægt, at det findes berettiget at udsætte kvinden for den forøgede helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu indebærer. Stk.
2. Må fosteret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det. Kapitel 26 Betingelser for fosterreduktion §
3. En kvinde, der er gravid med flere fostre, kan uden særlig tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af
4. svangerskabsuge

væsentligt formindsker en risiko for, at kvinden spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for kvindens liv, eller at kvindens legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet. Stk.

1. Er
2. svangerskabsuge udløbet, kan en kvinde i de i stk. 1 nævnte tilfælde få tilladelse til fosterreduktion, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Stk.
3. Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan en kvinde få tilladelse til at få reduceret antallet af fostre, hvis der er risiko for, at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse. Stk.
4. Må fosteret i de i stk. 2

3 nævnte tilfælde antages at være levedygtigt, kan tilladelse til fosterreduktion kun gives, hvis de i stk. 3 nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det. §

1. Selv om
2. svangerskabsuge er udløbet, kan en kvinde uden tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred

denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet. Kapitel 27 Samråd

ankenævn for svangerskabsafbrydelse

fosterreduktion § 97. Indenrigs-

sundhedsministeren opretter for hver region et eller flere samråd, der afgør sager efter § 94, § 95, stk. 2

3, § 98, stk. 2,

§ 99, stk.

2

3. Et samråd består af en medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse

to læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi

så vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. Stk. 2. Et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed. Ankenævnet, der oprettes af indenrigs-

sundhedsministeren, består af en formand

et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de 2 andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. Stk. 3. Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet. Stk. 4. Samrådenes

ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes af indenrigs-

sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen. Stk. 5. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter forretningsordenen for samrådene

ankenævnet. Kapitel 28 Fremgangsmåden §

1. Anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes af kvinden selv. Stk.
2. Er kvinden på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svanger­skabs­afbrydelse eller fosterreduktion efter anmodning fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af kvinden eller værgen. §
3. Er kvinden under 18 år,

har hun ikke indgået ægteskab, skal forældremyndighedens indehaver samtykke i anmodningen. Stk.

1. Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade, at samtykke efter stk. 1 ikke indhentes. Samrådets afgørelse kan af kvinden indbringes for ankenævnet. Stk.
2. Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, selv om samtykke efter stk. 1 nægtes. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af kvinden eller forældremyndighedens indehaver. §
3. Anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion fremsættes over for en læge eller over for et regionsråd. Stk.
4. Fremsættes anmodningen over for en læge, skal denne gøre kvinden opmærksom på, at hun ved henvendelse til regionsrådet kan få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet

for støtte efter barnets fødsel. Fremsættes anmodningen over for et regionsråd, skal kvinden, hvis hun ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt. Stk. 3. Kvinden skal af en læge vejledes om indgrebets beskaffenhed

direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet. Det samme gælder den, der skal fremsætte anmodning efter § 98, stk. 2, eller samtykke efter § 99, stk.

1. Stk.
2. Skønner lægen, at betingelserne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion i § 92, § 93, § 95, stk. 1, eller § 96 ikke er opfyldt, skal lægen straks forelægge anmodningen med sin udtalelse for regionsrådet. Stk.
3. Forud for

efter indgrebet skal kvinden tilbydes en støttesamtale. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler herom. Stk. 6. Fremsættes der anmodning om svangerskabsafbrydelse begrundet i omstændigheder som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 3, eller fosterreduktion begrundet i omstændigheder som nævnt i § 95, stk. 3, skal kvinden tilbydes oplysning om muligheden for supplerende oplysning

rådgivning hos relevante handicaporganisationer m.v. §

1. Svangerskabsafbrydelse efter udløbet af
2. svangerskabsuge

fosterreduktion må kun foretages af læger på regionale sygehuse. § 102. Læger, sygeplejersker, jordemødre, sygehjælpere

social-

sundhedsassistenter, for hvem det strider mod deres etiske eller religiøse opfattelse at foretage eller medvirke til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, skal efter anmodning fritages herfor. Tilsvarende gælder for personer, der er under uddannelse til et af de nævnte erhverv. § 103. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om anmodning om svangerskabsafbrydelse

fosterreduktion

om behandling af sager herom. Afsnit VIII Sterilisation

kastration Kapitel 29 Anvendelsesområde § 104. Bestemmelserne i afsnit VIII anvendes på indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behandlinger, hvorved de varigt sættes ud af funktion (kastration),

på andre indgreb, der varigt ophæver forplantningsevnen (sterilisation). Stk. 2. Indgreb

behandlinger for at helbrede legemlig sygdom omfattes ikke af reglerne i afsnit VIII. Kapitel 30 Sterilisation §

1. Enhver, der er fyldt 25 år, kan uden tilladelse blive steriliseret. Stk.
2. Dette gælder dog ikke personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 110

§ 111. § 106.

Selv om en kvinde er under 25 år, kan hun blive steriliseret uden særlig tilladelse, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig

varig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred

denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægefagligt begrundet. Stk. 2. Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt,

kvindens ægtefælle eller samlever er under 25 år, kan han i stedet få tilladelse til sterilisation, jf. dog § 107, stk.

1. §
2. Er betingelserne i § 105 eller § 106 ikke opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives, hvis 1) der på grund af arvelige anlæg hos ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever er en sådan fare for, at eventuelle børn vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at det må anses for ønskeligt at forebygge fødsler, 2) ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever på grund af sindssygdom eller anden sjælelig lidelse, svag begavelse, grovere karakterafvigelser eller alvorlig legemlig lidelse er uegnet til at drage omsorg for børn på forsvarlig måde, 3) der af særlige grunde er betydelig fare for, at ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever ikke kan gennemføre et fremtidigt svangerskab, eller at barnet ikke vil blive levedygtigt eller vil blive født med væsentlige beskadigelser eller 4) de forhold, hvorunder ansøgeren

dennes familie lever, gør det påkrævet at undgå barnefødsel. Ved afgørelsen tages hensyn til familiens helbredsmæssige, boligmæssige

økonomiske forhold samt antallet af hjemmeværende børn

til, om det må forventes, at flere børn vil medføre en væsentlig belastning af forholdene gennem forringelse af ansøgerens helbredstilstand, betydelig forøgelse af dennes arbejdsbyrde eller på anden måde. Stk. 2. Ved afgørelsen af, om sterilisation kan tillades, skal der lægges særlig vægt på, om de forhold, der begrunder sterilisationen, kan antages at være af varig karakter,

om der er rimelig udsigt til, at forebyggelse af svangerskab kan opnås på anden måde. Stk. 3. Sterilisation af personer under 18 år må ikke tillades, medmindre ganske særlige forhold taler derfor. Kapitel 31 Samråd

ankenævn for sterilisation § 108. Sager efter § 106, stk. 2,

§§ 107

, 110

111 afgøres af de samråd, der er oprettet i henhold til §

1. Stk.
2. Et samråds afgørelse kan indbringes for det ankenævn, der er oprettet i henhold til §
3. Stk.
4. Samrådet tiltrædes af en særlig beskikket dommer ved behandlingen af en ansøgning fra en person, der 1) er under 18 år, 2) er undergivet foranstaltninger i henhold til straffelovens §§ 68-70 eller 3) mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på et regionalt sygehus i medfør af lov om frihedsberøvelse

anden tvang i psykiatrien. Stk.

1. Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet. Stk.
2. Indenrigs-

sundhedsministeren beskikker dommere

stedfortrædere for disse efter stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangen

kan omfatte flere samråd. Kapitel 32 Fremgangsmåden §

1. Anmodning om sterilisation skal fremsættes af den, på hvem indgrebet skal foretages, jf. dog §
2. §
3. Er den, som har fremsat anmodning om sterilisation efter § 109 på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet efter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade sterilisation, når omstændighederne taler derfor. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages,

af værgen. § 111. Er den, på hvem indgrebet skal foretages, en person under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet tillade sterilisation efter anmodning fra den pågældende

forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af værgen finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, forældremyndighedens indehaver

værgen. §

1. Anmodning om sterilisation fremsættes over for en læge eller over for et regionsråd. Stk.
2. Hvis betingelserne i § 105 eller § 106, stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger omstændigheder som nævnt i § 110 eller § 111, henviser lægen eller regionsrådet den pågældende til sterilisationsbehandling. I modsat fald skal lægen forelægge anmodningen med sin udtalelse for regionsrådet. §
3. Den, på hvem indgrebet skal foretages, skal af en læge vejledes om indgrebets beskaffenhed

direkte følger

om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet. Det samme gælder den, der skal fremsætte anmodning efter § 110 eller tiltræde anmodningen efter § 111. § 114. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om anmodning om sterilisation

om behandling af sager herom. Kapitel 33 Kastration §

1. En person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse. Stk.
2. En person kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser. Stk.
3. Kastration af personer under 21 år må ikke tillades, medmindre ganske særlige grunde taler derfor. §
4. Tilladelse til kastration gives af indenrigs-

sundhedsministeren . Stk. 2. § 110

§ 111finder tilsvarende anvendelse på ansøgninger om kastration.

De afgørelser, der ved ansøgning om sterilisation efter § 110

§ 111

træffes af et samråd eller ankenævnet, træffes dog af indenrigs-

sundhedsministeren , når der er tale om en ansøgning om kastration. Stk.

1. § 113 finder tilsvarende anvendelse ved kastration. §
2. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte regler om ansøgning om kastration

om behandlingen af sager herom. Afsnit IX Kommunale sundhedsydelser Kapitel 34 Kommunalbestyrelsens ansvar § 118. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser efter afsnit IX. Kapitel 35 Forebyggelse

sundhedsfremme §

1. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende

sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet

i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1

2. Kapitel 36 Forebyggende sundhedsydelser til børn

unge § 120. Kommunalbestyrelsen bidrager til at sikre børn

unge en sund opvækst

skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Stk. 2. Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende

sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov. § 121. Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn

unge vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelse ved en sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn

unge i den undervisningspligtige alder to vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske. § 122. Kommunalbestyrelsen skal vederlagsfrit tilbyde alle børn

unge med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør, herunder øget rådgivning samt yderligere forebyggende undersøgelser ved sundhedsplejerske eller læge. Stk.

1. Personer, for hvem undervisningspligten er ophørt, kan, når særlige forhold gør sig gældende, tilbydes ydelser som omtalt i stk. 1 efter kommunalbestyrelsens beslutning. §
2. Kommunalbestyrelsen opretter med henblik på at tilgodese børn

unge med særlige behov en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed

trivsel fremmes,

at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk

anden sagkundskab. § 124. Kommunalbestyrelsen bistår vederlagsfrit skoler, daginstitutioner for børn

unge

den kommunalt formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende

sygdomsforebyggende foranstaltninger. § 125. Børn

unge, der går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, skal tilbydes de forebyggende ydelser i den kommune, hvor skolen er beliggende. § 126. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om de kommunale forpligtelser efter §§ 120-

1. Stk.
2. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at opgaver, der efter loven er henlagt til en sundhedsplejerske, varetages af en sygeplejerske. Kapitel 37 Kommunal tandpleje Tandpleje til børn

unge § 127. Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn

unge under 18 år med bopæl i kommunen vederlagsfri forebyggende

behandlende tandpleje. Stk.

1. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for færdiggørelse af påbegyndte behandlinger ud over det fyldte
2. år. §
3. Kommunalbestyrelsen tilbyder tandplejen efter § 127 på offentlige klinikker eller hos praktiserende tandlæger, som kommunalbestyrelsen indgår aftale med. §
4. Børn

unge under 18 år, der ønsker et andet tandplejetilbud end det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage børne-

ungdomstandpleje i privat tandlægepraksis efter eget valg eller på en anden kommunes tandklinik, jf. stk. 2-

1. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til tandpleje til børn under 16 år, der modtager børnetandpleje i privat tandlægepraksis, hvor dette ikke er en del af det tilbud, som kommunalbestyrelsen stiller vederlagsfrit til rådighed. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til tilskud samt om tilskuddets størrelse. Stk. 3. Unge på 16

17 år kan selv vælge, om de ønsker at modtage det vederlagsfri kommunale tandplejetilbud hos praktiserende tandlæge efter eget valg eller på kommunal klinik, hvis kommunalbestyrelsen har oprettet en sådan. Stk. 4. For børn

unge under 18 år, der vælger tandpleje på en anden kommunes tandklinik, der er dyrere end børne-

ungdomstandplejen i bopælskommunen, kan behandlerkommunen opkræve en egenbetaling, der svarer til forskellen mellem den gennemsnitlige udgift pr. barn i den kommunale tandpleje i henholdsvis behandlerkommunen

bopælskommunen. Stk.

1. En kommune kan afvise at modtage børn fra andre kommuner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn. Stk.
2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at skifte mellem kommunal kliniktandpleje

privat tandlægepraksis samt om adgangen til at modtage tandplejetilbuddet på en anden kommunes tandklinik. § 130. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om ressourceanvendelsen i den kommunale børne-

ungdomstandpleje. Omsorgstandpleje § 131. Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende

behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Stk.

1. Personer, der får tilbudt tandpleje på kommunal klinik, kan vælge i stedet at modtage tandplejetilbuddet hos praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med regionsrådet om, at regionsrådet varetager omsorgstandpleje for de af stk. 1 omfattede personer. §
3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et kommunalt tandplejetilbud efter § 131, selv skal betale en del af udgiften til tandpleje. Stk.
4. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for størrelsen af den maksimale årlige betalingstakst, som kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten. For forebyggende

behandlende tandpleje, der er omfattet af overenskomst med Dansk Tandlægeforening,

som der ydes tilskud til i medfør af § 65, kan kommunalbestyrelsen maksimalt afkræve patienten en betalingstakst svarende til patientens egenbetaling i praksistandplejen. Specialtandpleje § 133. Kommunalbestyrelsen tilbyder et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne-

ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen. Stk.

1. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om specialiseret tandpleje i henhold til stk. 1, ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private klinikker. Stk.
2. Regionsrådet driver efter aftale specialiseret tandplejetilbud til de i stk. 1 nævnte persongrupper. Stk.
3. Kommunalbestyrelsen udarbejder en årlig redegørelse for behov

kommunens forventede brug af pladser i regionen. På baggrund af kommunalbestyrelsens redegørelse indgås en årlig rammeaftale mellem kommunalbestyrelser

regionsråd, som danner grundlag for regionens tilpasnings-

udviklingsansvar for de tilbud, regionsrådet driver. Stk. 5. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om den årlige redegørelse

rammeaftale efter stk.

1. §
2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et specialiseret tandplejetilbud efter § 133, selv skal betale en del af udgiften til tandpleje. Stk.
3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for størrelsen af den maksimale årlige betalingstakst, som kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten. Stk. 3. Børn

unge under 18 år, der modtager et særligt tandplejetilbud efter § 133, kan ikke afkræves betaling for behandlingen. Økonomisk støtte til tandproteser ved ulykkesbetingede tandskader §

1. Kommunalbestyrelsen yder støtte til tandproteser til personer i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetingede skader på tænder, mund eller kæber. Koordination af tandplejen m.v. §
2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af

kravene til den kommunale tandpleje, jf. §§ 127-134. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for støtte i henhold til § 135. § 137. Kommunalbestyrelserne

regionsrådet skal sikre en koordination af den offentlige tandpleje

tandplejen i privat praksis, jf. §§ 65, 127, 129, 131, 133, 162, 163

1. Stk.
2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler vedrørende koordinationen. Kapitel 38 Hjemmesygepleje §

1. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. §
2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af

kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning. Kapitel 39 Genoptræning §

1. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner. Stk.
2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. Stk.
3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk.
4. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud. Kapitel 39 a Fysioterapi m.v. § 140 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Stk.

1. Kommunalbestyrelsen kan herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner. Stk.
2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1

2

om patientens mulighed for at vælge mellem fysioterapitilbud. § 140 b. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen tilbyder anden behandling end nævnt i § 140 a. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om behandling efter stk.

1. Kapitel 40 Behandling for alkoholmisbrug §
2. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk.
3. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Stk.
4. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner. Stk.
5. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne

yder faglig bistand

rådgivning. Stk. 5. Behandling

rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor. § 141 a. Kommunalbestyrelsen træffer i et møde afgørelse om, hvorvidt kommunen vil tilbyde kontrakter om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter §§ 141 b-141 f. § 141 b. I forbindelse med tilbud om støtte til alkoholmisbrugere i form af døgnophold efter § 141 kan kommunen tilbyde en gravid alkoholmisbruger at indgå en kontrakt om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter denne bestemmelse

§§ 141c-141 e.

Stk.

1. Inden en behandling omfattet af stk. 1 indledes, skal kommunen indgå en skriftlig kontrakt med den gravide alkoholmisbruger om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Stk.
2. En kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse af den gravide alkoholmisbruger kan indgås for en periode af ikke over et halvt års varighed fra indgåelsen. Stk.
3. Den gravide alkoholmisbruger kan opsige en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse, når betingelserne for tilbageholdelse efter § 141 c ikke er opfyldt. Stk.
4. Kommunens afslag på tilbud efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. § 141 c. Under en behandling omfattet af § 141 b kan tilbageholdelse ske, når der er en begrundet formodning om, at den gravide alkoholmisbruger vil afbryde den aftalte behandling,

det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi 1) den gravide alkoholmisbruger frembyder nærliggende fare for at skade fosteret, 2) udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig

afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet eller 3) den gravide alkoholmisbruger frembyder nærliggende

væsentlig fare for sig selv. Stk. 2. Tilbageholdelse kan kun ske, hvis mindre indgribende foranstaltninger er utilstrækkelige. § 141 d. Afgørelse om tilbageholdelse træffes af behandlingsinstitutionens leder

kan meddeles mundtligt til den gravide alkoholmisbruger. Er afgørelsen meddelt mundtligt, skal der straks udarbejdes en skriftlig begrundelse for afgørelsen, som gives til den gravide alkoholmisbruger. Stk.

1. Lederens afgørelse skal forelægges for kommunen, som senest 3 hverdage efter iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør, om tilbageholdelsen skal opretholdes, eller om den skal ophøre, såfremt den ikke allerede er ophørt. Den gravide alkoholmisbruger skal straks have meddelelse om kommunens afgørelse, som skal være skriftlig. Stk.
2. Tilbageholdelsen skal ophøre, når betingelserne i § 141 c, stk. 1, ikke længere er til stede. Den enkelte tilbageholdelse kan højst vare 14 dage fra afgørelsen efter § 141 c, stk. 1,

den samlede tilbageholdelsesperiode må ikke overstige 2 måneder inden for en periode på 6 måneder. Stk. 4. Afgørelse om ophør af en tilbageholdelse træffes af behandlingsinstitutionens leder

skal meddeles kommunen. Den gravide alkoholmisbruger skal straks have meddelelse om ophøret af tilbageholdelsen. § 141 e. Kommunen skal efter anmodning fra den gravide alkoholmisbruger indbringe en afgørelse om tilbageholdelse for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Stk. 2. Den gravide alkoholmisbruger skal både i forbin­del­se med indgåelse af kontrakten, jf. § 141 b,

i forbindelse med, at den pågældende får meddelelse om en afgørelse efter § 141 c, stk. 1, vejledes om muligheden for at få afgørelsen indbragt for retten. § 141 f. Isolation

fiksering er ikke tilladt i forbindelse med behandling for alkoholmisbrug efter §§ 141 b-141 e. Stk. 2. Fysisk magtanvendelse er tilladt, i det omfang det er nødvendigt for at forhindre den gravide alkoholmisbruger i at forlade behandlingsstedet

afværge, at den gravide alkoholmisbruger udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred. § 141 g. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbageholdelse

om indberetning. Kapitel 41 Lægelig behandling for stofmisbrug §

1. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler til stofmisbrugere. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig behandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk.
3. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne

yder faglig bistand

rådgivning. Afsnit X Tilskud til lægemidler Kapitel 42 Retten til tilskud §

1. Regionsrådet yder tilskud til køb af lægemidler, som Lægemiddelstyrelsen har meddelt tilskud efter reglerne i afsnit X. Stk.
2. Tilskud til køb af lægemidler ydes til personer, der har ret til ydelser efter loven. Generelt tilskud §
3. Der ydes tilskud til køb af receptpligtige lægemidler, som af Lægemiddelstyrelsen er meddelt generelt tilskud. Stk.
4. Tilskuddet til receptpligtige lægemidler efter stk. 1 kan være betinget af, at lægemidlet ordineres med henblik på behandling af bestemte sygdomme eller persongrupper (generelt klausuleret tilskud). Stk.
5. For håndkøbslægemidler er tilskud betinget af, at lægemidlet ordineres på recept med henblik på behandling af bestemte sygdomme eller persongrupper fastsat af Lægemiddelstyrelsen (generelt klausuleret tilskud) eller til personer, der modtager pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

almindelig førtidspension m.v. Stk.

1. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke generelt tilskud til vacciner, hvis formål er forebyggelse af sygdom hos raske personer. Enkelttilskud §
2. I særlige tilfælde kan Lægemiddelstyrelsen bestemme, at der ydes tilskud til køb af et lægemiddel, der ordineres på recept til en bestemt patient (enkelttilskud), uanset at lægemidlet ikke er meddelt generelt tilskud efter §
3. Stk.
4. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke enkelttilskud til vacciner, hvis formål er forebyggelse af sygdom hos raske personer. Tilskuddets størrelse §
5. Tilskuddets størrelse afhænger af den samlede udgift opgjort i tilskudspriser, jf. § 150, til lægemidler med tilskud i henhold til §§ 144, 145

158 a, som personen har købt inden for en periode på 1 år, der regnes fra første indkøbsdato. En ny periode indledes første gang, patienten køber lægemidler med tilskud i henhold til §§ 144, 145 eller 158 a efter udløbet af den foregående periode. Stk. 2. Overstiger den samlede udgift inden for en periode på 1 år ikke 800 kr., ydes ikke tilskud til personer over 18 år. Overstiger den samlede udgift inden for en periode på 1 år 800 kr., udgør tilskuddet til personer over 18 år 1) 50 pct. af den del, som overstiger 800 kr., men ikke 1.300 kr., 2) 75 pct. af den del, som overstiger 1.300 kr., men ikke 2.800 kr.,

3) 85 pct. af den del, som overstiger 2.800 kr. Stk. 3. Overstiger den samlede udgift inden for en periode på 1 år ikke 1.300 kr., udgør tilskuddet til personer under 18 år 60 pct. Overstiger den samlede udgift inden for en periode på 1 år 1.300 kr., udgør tilskuddet til personer under 18 år 1) 75 pct. af den del, som overstiger 1.300 kr., men ikke 2.800 kr.,

2) 85 pct. af den del, som overstiger 2.800 kr. Stk. 4. Fylder en person 18 år i en allerede indledt periode på 1 år, beregnes tilskud efter stk. 3, indtil denne periode udløber. Kronikertilskud

terminaltilskud § 147. Lægemiddelstyrelsen kan bestemme, at for personer med et stort, varigt

fagligt veldokumenteret behov for lægemidler kan tilskuddet til køb af lægemidler med tilskud i henhold til §§ 144, 145

158 a udgøre 100 pct. af den del af den samlede egenbetaling opgjort i tilskudspriser, som udgør mere end 3.270 kr. årligt (kronikertilskud). § 148. Lægemiddelstyrelsen bevilger 100 pct. tilskud til lægeordinerede lægemidler til personer, der er døende, når en læge har fastslået, at prognosen er kort levetid,

at hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses for udsigtsløs. Tilskuddet ydes til den af Lægemiddelstyrelsen i henhold til lægemiddellovens § 81 udmeldte forbrugerpris for lægemidlet, uanset om denne pris overstiger tilskudsprisen efter § 150 (terminaltilskud). Regulering af tilskud § 149. Er der ved køb af lægemidler ydet et tilskud, som overstiger det, patienten efter regler i § 146, stk. 2

3,

§§ 147

148 var berettiget til, skal der reguleres herfor i forbindelse med patientens førstkommende køb af lægemidler med tilskud i henhold til §§ 144, 145

158 a. Reguleringen kan dog i helt særlige tilfælde udskydes til det næstfølgende køb af tilskudsberettigede lægemidler. Er der ved køb af lægemidler ydet et tilskud, som er mindre end det, patienten efter reglerne i § 146, stk. 2

3,

§§ 147

148 var berettiget til, reguleres der herfor i forbindelse med patientens førstkommende køb af lægemidler med tilskud. Stk.

1. Ved patientens død bortfalder regionsrådets krav på regulering, mens krav mod regionsrådet skal fremsættes senest 1 år efter patientens død. Oplysninger om lægemiddelkøb, herunder oplysninger om udligningsbeløb m.v., slettes fra Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister, jf. § 156, 1 år efter patientens død. Regulering af beløbsgrænser § 149 a. En gang årligt den
2. januar reguleres de beløb, der er nævnt i § 146, stk. 2

3,

§ 147, med satsreguleringsprocenten, jf.

lov om en satsreguleringsprocent. Stk.

1. Beløbsgrænserne afrundes nedad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med fem. Beregning af tilskud §
2. Ved beregning af tilskud anvendes lægemidlets tilskudspris. Tilskudsprisen udgør den af Lægemiddelstyrelsen i henhold til lægemiddellovens § 81 udmeldte forbrugerpris for lægemidlet, jf. dog stk.
3. Stk.
4. Lægemiddelstyrelsen kan inddele lægemidler, som anvendes på samme indikation

som har behandlingsmæssig sammenlignelig virkning, i tilskudsgrupper, med henblik på at der fastsættes samme tilskudspris for de pågældende lægemidler. Stk.

1. For lægemidler, der indgår i en tilskudsgruppe, jf. stk. 2, udgør tilskudsprisen den laveste forbrugerpris i tilskudsgruppen. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om, at en tilskudspris skal opretholdes prisperioden ud, uanset at et billigere lægemiddel bliver tilgængeligt inden for prisperioden. Stk.
2. I tilfælde, hvor patienter får udleveret en del af en pakning med lægemidler (dosisdispensering), beregnes en tilskudspris pr. lægemiddelenhed (enhedstilskudspris) på baggrund af den tilskudspris, der er fastsat i henhold til stk.
3. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud til dosisdispenserede lægemidler, herunder om beregning af enhedstilskudsprisen. Forhøjet tilskud §
4. Lægemiddelstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde bestemme, at tilskuddet til et lægemiddel, der ordineres til en bestemt person, skal beregnes på grundlag af den af Lægemiddelstyrelsen i henhold til lægemiddellovens § 81 udmeldte forbrugerpris, selv om denne overstiger tilskudsprisen efter § 150 (forhøjet tilskud). Lægemiddelstyrelsens afgørelse træffes senest 14 dage efter, at ansøgning om forhøjet tilskud er modtaget fra den behandlende læge. I særlige tilfælde kan Lægemiddelstyrelsen forlænge fristen til 60 dage med henblik på at forelægge sagen for Medicintilskudsnævnet, jf. § 155, inden der træffes afgørelse. Administration

revurdering §

1. Lægemiddelstyrelsens afgørelse om meddelelse af generelt tilskud efter § 144, stk. 1, til et receptpligtigt lægemiddel træffes efter ansøgning fra den virksomhed, der bring­er lægemidlet på markedet i Danmark, jf. dog stk.
2. Lægemiddelstyrelsen kan ved behandlingen af en ansøgning om generelt tilskud bestemme, at tilskuddet er betinget af, at lægemidlet ordineres med henblik på behandling af bestemte sygdomme eller persongrupper. Virksomheden kan ikke ansøge om generelt klausuleret tilskud. Stk.
3. Der stilles ikke krav om fremsendelse af ansøgning om generelt tilskud til lægemidler, som er synonyme med lægemidler, hvortil Lægemiddelstyrelsen allerede har meddelt tilskud. Stk.
4. Lægemiddelstyrelsens afgørelse om meddelelse af generelt klausuleret tilskud til håndkøbslægemidler efter § 144, stk. 3, træffes uden ansøgning fra den virksomhed, der bringer lægemidlet på markedet i Danmark. Stk.
5. Lægemiddelstyrelsen kan herudover i særlige tilfælde meddele tilskud til et lægemiddel uden ansøgning fra den virksomhed, der har bragt lægemidlet på markedet i Danmark. §
6. Lægemiddelstyrelsens afgørelse om meddelelse af tilskud efter §§ 145, 147, 148

151 træffes efter ansøgning fra den behandlende læge. Afgørelse om meddelelse af tilskud efter § 145 kan endvidere træffes efter ansøgning fra den behandlende tandlæge. Stk.

1. Den ansøgende læge eller tandlæge er part i de i stk. 1 nævnte ansøgningssager. Stk.
2. Patienten er ikke part i sagen om de i stk. 1 nævnte ansøgninger. Stk.
3. Uanset stk. 3 har patienten ret til aktindsigt i sager om ansøgninger om tilskud til vedkommende efter principperne i forvaltningslovens kapitel
4. Stk.
5. Lægemiddelstyrelsens afgørelser efter §§ 145, 147, 148

151 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. § 154. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for meddelelse

tilbagekaldelse af meddelt tilskud samt regler om, hvilke oplysninger en ansøgning om tilskud til et lægemiddel efter reglerne i afsnit X skal indeholde. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren kan bestemme, at der skal fastsættes nærmere regler for revurdering af tilskud meddelt efter §

1. Stk.
2. Lægemiddelstyrelsen offentliggør meddelelser om generelt tilskud, herunder generelt klausuleret tilskud, på Lægemiddelstyrelsens netsted. Medicintilskudsnævnet §
3. Indenrigs-

sundhedsministeren nedsætter et Medicintilskudsnævn, der rådgiver Lægemiddelstyrelsen i sager om tilskud til lægemidler. Stk. 2. Medicintilskudsnævnet består af højst 7 medlemmer, hvoraf 1 medlem beskikkes af indenrigs-

sundhedsministeren efter indstilling fra det i § 227 nævnte forhandlingsudvalg. De øvrige medlemmer, hvoraf 2 skal være alment praktiserende læger, beskikkes af indenrigs-

sundhedsministeren efter indstilling fra Lægemiddelstyrelsen. Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangen. Ministeren udpeger en formand blandt nævnets medlemmer. Stk. 3. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte en forretningsorden for Medicintilskudsnævnet. Medlemmerne af Medicintilskudsnævnet må ikke være økonomisk interesserede i nogen virksomhed, som fremstiller, importerer eller forhandler lægemidler. Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister – CTR § 156. Lægemiddelstyrelsen fører et elektronisk register over de oplysninger, der er nødvendige for beregning af tilskud efter §§ 143-151

158 a (Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister). Stk. 2. Registeret kan ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger indeholde oplysninger, der er nødvendige for administrationen af en særlig myndigheds- eller apoteksadministreret betalingsordning for lægemiddelkøb,

oplysninger, der benyttes af apotekerne ved administrationen af tilskud til lægemidler efter den sociale lovgivning. Stk. 3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om driften af registeret, herunder om, 1) hvilke oplysninger der må registreres i registeret, 2) indberetning af oplysning om tilskud til medicin efter den sociale lovgivning, 3) kommunernes pligt til elektronisk at indberette oplysninger til registeret, 4) pligt til sletning af registrerede oplysninger, 5) apotekeres, lægers

andres adgang til oplysninger i registeret, 6) apotekeres pligt til at etablere forbindelse til registeret

til at benytte registerets oplysninger ved beregning af tilskud

7) apotekeres pligt til elektronisk at indberette oplysninger til registeret. Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgernes medicinoplysninger § 157. Lægemiddelstyrelsen er ansvarlig for at drive en elektronisk registrering af de enkelte borgeres medicinoplysninger, herunder ordination, køb, udlevering, indtagelse, dosisændring, ophør

sundhedspersoners instruktioner om brug af medicin samt oplysninger, der er relateret til borgernes medicinoplysninger. Stk. 2. Den læge, der aktuelt har en patient i behandling, har adgang til de oplysninger, der er registreret om patienten, når det er nødvendigt for behandlingen. Alment praktiserende læger kan tillige benytte registeret til at finde egne patienter, der behandles uhensigtsmæssigt med lægemidler. Praktiserende speciallæger kan tillige benytte registeret til at finde patiente