professionsbacheloruddannelser, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser
lov om Danmarks Evalueringsinstitut
om ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen\n(Ændringer som følge af ny læreruddannelse) A20160171630 2016-12-27 Lov om de gymnasiale uddannelser B20170106405 2017-09-11 Bekendtgørelse om deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse
gymnasiale enkeltfag Ja P.V.M.\nTorben Christoffersen Kirsten Krogstrup Undervisningsministeriet Undervisningsmin., j.nr. 098.44D.251 Børne-
Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen) I medfør af §§ 43, stk. 2,
44, stk. 2, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 5. juli 2010,
1, i lov nr. 579 af
GIF , jf. stk. 2-5, hvor alle fag afsluttes med prøve. Stk. 2. Gymnasiale suppleringskurser (GSK) har til formål at give ansøgere med studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen, studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) eller anden tilsvarende gymnasial eksamen, jf. reglerne i Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse, herunder udenlandske eksamener vurderet i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer, samt personer med en afsluttet erhvervsuddannelse, der har gennemført mindst ét studierettet enkeltfag på mindst C-niveau, mulighed for efterfølgende at erhverve tilstrækkelige forudsætninger for at kunne blive optaget på
gennemføre en videregående uddannelse ved at tilbyde undervisning
prøve i de gymnasiale fag
niveauer, der er adgangskrav til videregående uddannelser, jf. tillige § 4, stk.1, nr.
logistik. Stk. 5. Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge
indvandrere (GIF) har til formål at give ansøgere adgang til at sidestille en gymnasial eksamen, aflagt i hjemlandet, med en dansk gymnasial eksamen
dermed adgang til optagelse på en dansk videregående uddannelse i kvote 1 gennem supplering i fagpakker. Kapitel 2 Oplysning om undervisning
prøver §
niveauer. Stk. 2. GS-koordinatorerne skal sikre, at materialet i henhold til bestemmelserne i lov om gennemsigtighed
åbenhed i uddannelserne m.v. er tilgængeligt på den hjemmeside om GS (www.gsdanmark.dk), som GS-koordinatorerne skal oprette
hvert år ajourføre. På hjemmesiden skal der være oplysninger om, hvilke institutioner der udbyder undervisning
prøver efter denne bekendtgørelse, samt om de fag
prøver, der udbydes, herunder efter hvilken læreplan
med hvilken uddannelsestid det pågældende fag planlægges læst. Kapitel 3 Optagelse §
den
som i deres eksamen mangler et eller flere fag på et niveau, der er krævet for at kunne søge optagelse på en konkret videregående uddannelse, eller som skal forbedre karakteren i allerede gennemførte fag for at opfylde adgangskravet til optagelse på en konkret videregående uddannelse. 2) Alle, der har en gymnasial eksamen,
som i deres eksamen mangler et eller flere fag på et niveau, der er krævet for at kunne søge adgang til de enkelte linjefag i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, eller som skal forbedre karakteren i et allerede gennemført fag for at opfylde et fagspecifikt minimumskarakterkrav for adgang til et konkret linjefag. 3) Alle, der har et eux-bevis, jf. lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux),
som i deres eksamen mangler et eller flere fag på et niveau, der er krævet for at kunne søge optagelse på en konkret videregående uddannelse, eller som skal forbedre karakteren i allerede gennemførte fag for at opfylde adgangskravet til optagelse på en konkret videregående uddannelse. 4) Alle, der har afsluttet en erhvervsuddannelse,
som har gennemført mindst ét studierettet enkeltfag på mindst C-niveau som led i uddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen. Ved studierettede enkeltfag forstås fag fra de gymnasiale uddannelser, almene grundfag fra erhvervsuddannelsen samt fag udviklet efter § 4, stk. 2,
i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Stk.
logistik. Stk. 4. Optagelsesberettigede til GIF er flygtninge
indvandrere, der gennem supplering i fagpakker efter mindst 12 års skolegang ønsker at ligestille en sidestillet gymnasial eksamen, aflagt i udlandet, med en dansk gymnasial adgangsgivende eksamen,
som 1) har opholdstilladelse i Danmark, 2) dokumenterer at beherske dansk
har bestået enten prøverne i dansk på D-niveau, trin II på avu, prøverne i dansk som andetsprog på D-niveau, dansk som andetsprog i avu efter den ordning, der var gældende før den 1. august 2009, eller Studieprøven med mindst karakteren 8 efter 13-skalaen henholdsvis karakteren 7 efter 7-trins-skalaen i både mundtlig
skriftlig prøve, 3) behersker engelsk på niveau G
har haft mindst fire års formel undervisning i engelsk,
4) for ansøgere til Mat-GIF har kundskaber i matematik, der svarer til mindst B-niveau. §
GIF gennem koordinering på landsplan. §
9, der påbegyndes inden for det skoleår, hvor ansøgningen er indgivet. §
12, er henviste kursister, jf. § 9, stk. 2, undergivet de vilkår for undervisningens organisering
tilrettelæggelse, herunder tilrettelæggelse som virtuelle forløb, der gælder for det hold eller den klasse, de følger. Kapitel 4 Betaling § 11. For kursister på GSK samt hf +
fagpakke hhx er undervisningen gratis, såfremt undervisningen er påbegyndt senest den
så aflæggelse af den eller de prøver, der er knyttet til et fag eller en fagpakke. Stk.
almen voksenuddannelse m.v.
regler udstedt i medfør heraf. Kapitel 5 Indhold, uddannelsestid, tilrettelæggelse, prøver
eksamen § 13. Undervisning, herunder uddannelsestid
kursisttid, efter denne bekendtgørelse omfatter fag
niveauer, der indgår i følgende bekendtgørelser med tilhørende bilag, jf. dog stk. 2-4
15: 1) Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) (gymnasiebekendtgørelsen), 2) bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx-bekendtgørelsen), 3) bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen), 4) bekendtgørelse om uddannelsen til 2-årigt hf (hf-bekendtgørelsen), 5) bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen)
6) bekendtgørelse om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen). Stk. 2. Undervisningen i GSK efter stx-bekendtgørelsen kan gives med en uddannelsestid for det pågældende fag efter reglerne for enten det 3-årige forløb eller det 2-årige studenterkursusforløb. Stk. 3 . Koordinator kan træffe beslutning om, at der oprettes hold med kortere uddannelsestid end sædvanligt for kursister, der har fået merit i henhold til § 14, stk. 2,
der udarbejdes et studieprojekt, jf. bilag
som skal løfte dette niveau, skal have den uddannelsestid, der hører til løftet fra det afsluttede niveau til det ønskede niveau. Stk. 3. En kursist kan efter ansøgning ved undervisningens start få merit for dele af undervisningen, jf. reglerne i meritbekendtgørelsen. § 16 . GSK tilrettelægges som holdundervisning i enkelte fag eller i grupper af fag, fortrinsvis i koncentrerede forløb
over højst et år. Stk.
reglerne for undervisning i de enkelte fag i de i § 13, stk. 1, nævnte bekendtgørelser finder anvendelse med de tilpasninger, der følger af reglerne i denne bekendtgørelse. Stk.
kursist (virtuel undervisning). I hf+ , fagpakke hhx
GIF kan omfanget af den virtuelle undervisning ikke overstige 25 pct. Hvis omfanget af undervisningen i væsentlig grad er baseret på virtuel undervisning, skal det fremgå af udbuddet. §
op til 25 timers kursisttid til skriftligt arbejde i historie, jf. bilag 6
ordensregler i de gymnasiale uddannelser. Stk.
eksamen på GSK , hf+ , fagpakke hhx
GIF følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen samt reglerne om prøver i de enkelte fag, jf. de i § 13, stk. 1, nævnte bekendtgørelser, jf. dog stk. 2
2 Prøverne afholdes i forbindelse med de prøveterminer, der fastsættes af Undervisningsministeriet. Bevis
attestation §
opfyldt beståkravet i bekendtgørelse om karakterskala
anden bedømmelse. På et bevis for GIF udregnes det samlede vægtede gennemsnit efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Stk.
metodisk vejledning. Kapitel 7 Placering
administration § 23. Undervisning samt tilknyttede prøver vedrørende GSK
GIF udbydes af institutioner, der er godkendt til at udbyde stx-, hf-, hhx-
htx-uddannelserne. Stk. 2. Undervisning samt tilknyttede prøver vedrørende hf+ udbydes af institutioner, der er godkendt til at udbyde stx-
hf-uddannelserne. Stk.
den stedlige placering af de enkelte udbud. § 24. Undervisningsministeriet udpeger en eller flere personer som GS-koordinator i hvert af byområderne København, Odense, Ålborg
Århus. En GS-koordinator udpeges for en periode på tre finansår. Ministeriet kan forlænge perioden for en GS-koordinator med et, to eller tre finansår ad gangen. Stk.
GIF : 1) Udarbejdelse af et landsdækkende informationsmateriale om undervisning efter denne bekendtgørelse. 2) Planlægning
koordination af det samlede udbud efter denne bekendtgørelse
den samlede holdoprettelse på landsplan efter denne bekendtgørelse. 3) Udarbejdelse af landsstatistik vedrørende adgangsgrundlag, holddannelse, gennemførelse, prøvekarakterer mv. efter aftale med Undervisningsministeriet. Stk. 2. Hver enkelt GS-koordinator har ansvaret for administration af GS på lokalt plan, herunder: 1) Udarbejdelse
udsendelse af information om undervisning efter denne bekendtgørelse. 2) Sikring af, at optagelsesbetingelserne er opfyldt,
indledende vejledning af ansøgere. 3) Oprettelse af hold samt fordeling af kursister. 4) Planlægning af det lokale undervisningstilbud efter denne bekendtgørelse 5) Kontrahering med institutioner om placering af hold
enkeltkursister, herunder placering på GS-koordinators egen institution. 6) Sikring af, at der i relevant omfang tilbydes vejledning i henhold til §
3, samt afgørelser om særlig støtte, der træffes i henhold til § 19, stk.
prøver gennemføres efter de gældende regler for det pågældende fag, eksamensbekendtgørelsen
bekendtgørelsen om karakterskala
anden bedømmelse. Stk. 2. Når undervisningen på et hold fordeles på flere lærere, beslutter institutionens leder, hvilken lærer der er ansvarlig for undervisning
prøve. §
over afgørelse om merit, jf. § 14, stk. 2,
3, efter reglerne i meritbekendtgørelsen, idet GS-koordinator træder i rektors sted. § 30. Kursistens adgang til at klage over øvrige afgørelser i forbindelse med undervisning, prøver
eksamen følger de regler, som kursisterne i henhold til denne bekendtgørelse er omfattet af. Kapitel 9 Dispensation §
læreplaner Bekendtgørelsens indhold Kapitel 1 - Formål (§ 1) Kapitel 2 - Oplysning om undervisning
prøver (§ 2) Kapitel 3 - Optagelse (§§ 3-10) Kapitel 4 - Betaling (§§ 11-12) Kapitel 5 - Indhold, uddannelsestid, tilrettelæggelse, prøver
eksamen (§§ 13-21) Kapitel 6 - Vejledning (§ 22) Kapitel 7 - Placering
administration (§§ 23-27) Kapitel 8 - Klage (§§ 28-30) Kapitel 9 - Dispensation (§ 31) Kapitel 10 - Ikrafttræden mv. (§ 32) Læreplaner Bilag 1 - Oversigt over bekendtgørelsens indhold
læreplaner Bilag 2 - Hf+ Bilag 3 - Fagpakke hhx Bilag 4 – GIF struktur, varighed
indhold Bilag 5 - Dansk A (GIF) Bilag 6 - Engelsk B (GIF) Bilag 7 - Historie C (GIF) Bilag 8 - Historie B (GIF) Bilag 2 Hf + GS-bekendtgørelsen, august 2010 Struktur, varighed
organisering Hf+ indeholder to eller tre fag på A-niveau samt et studieprojekt, så hf+ har en samlet uddannelsestid på mindst 400 timer. Studieprojektet indgår i uddannelsestiden med ca. 25 timer. Undervisningen udbydes som et samlet forløb over et halvt år. Institutionen vælger de fag, der indgår i forløbet. I valget af fag skal der tages hensyn til, at fagene kan indgå i et samspil med hinanden.
opgaveformulering 2.1 Institutionens udpeger blandt lærerne en eller flere vejledere for den enkelte kursist i de fag, der indgår i studieprojektet. Vejlederne medvirker i alle projektforløbets faser, indtil opgaveformuleringen, jf. pkt. 2.5, er udleveret. Derefter må vejlederne blot besvare konkrete, opgavetekniske spørgsmål
kun efter henvendelse fra den enkelte kursist. 2.2 Kursisten vælger i samråd med vejlederne område for studieprojektet. Området skal – inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof – afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret
rettet. 2.3 Kursisten skal senest tre uger inden projektperiodens start skriftligt oplyse de valgte fag, herunder hvilket af fagene der er projektets hovedfag,
område. 2.4 Kursister, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på den del af projektets hovedfag, der allerede er indgået i den enkelte kursists undervisning i hf+-forløbet. Der er dog intet til hinder for, at studieprojektet ligger i forlængelse af arbejdet i hovedfaget eller har forbindelse hermed. Fag, der ikke er hovedfag, kan indgå med kernestof, supplerende stof, eksempler
metoder, der ligger inden for eller i umiddelbar forlængelse af undervisningen. 2.5 Opgaveformuleringen udfærdiges af kursistens vejleder(e). Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag,
der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i projektets hovedfag. Opgaveformuleringen skal være konkret, afgrænset
i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af kursisten – herunder om krav til
rammer for omfang af opgavebesvarelsen –
den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med kursisten under vejledningen. Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at kursisten ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidigt være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, kursisten har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. 2.6 Ved opgaver, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det/de fremmede sprog. 2.7 Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Institutionen kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolen endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. 2.8 Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk. 3. Bedømmelse 3.1 Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i studieprojektet. 3.2 Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold: a) Overensstemmelsen mellem besvarelsen
opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger
krav, der indgår i denne. b) kursistens udvælgelse, inddragelse, bearbejdning, vurdering
perspektivering af relevant fagligt stof. c) Problemstillingernes sværhedsgrad
kompleksitet. d) Formidlingen af stoffet. 3.3 Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk. 3.4 Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 3 Fagpakke hhx – GS-bekendtgørelsen, august 2010 Struktur, varighed
organisering Fagpakke hhx indeholder to eller tre hhx-fag på niveauerne A/B, A/B/C, B/B/B, eller B/B/C. Fagpakken har en samlet uddannelsestid på mellem 375
475 timer afhængigt af de fag
niveauer, der indgår. Undervisningen udbydes som et samlet forløb. Institutionen vælger de fag, der indgår i forløbet, blandt nedenstående fag. Der skal tages hensyn til, at fagene kan indgå i samspil med hinanden
støtter det eller de uddannelsesvalg, som ansøgerne sigter imod. Fag Niveau Uddannelsestid Afsætning A 275 Afsætning B 175 International økonomi A 250 International økonomi B 125 Virksomhedsøkonomi A 275 Virksomhedsøkonomi B 175 Erhvervsret C 75 Erhvervsøkonomi C 75 Finansiering C 75 Markedskommunikation C 75 Organisation C 75 Innovation C 75 Bilag 4 Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge
indvandrere (GIF)- GS-bekendtgørelsen. august 2010 Struktur, varighed
organisering Undervisningen tilrettelægges i to fagpakker, som betegnes Mat-GIF
Hum-GIF. Ansøgeren skal vælge en af de to fagpakker. Indholdet i de to fagpakker, herunder niveau, uddannelsestid, læreplaner mv., er angivet nedenfor. Mat-GIF Niveau Uddannelsestid Uddannelsesbekendtgørelse Dansk A 240 GS Engelsk B 135 GS Historie C 60 GS Engelsk B 135 Matematik A 125* Fysik B 125 Kemi B 125 Koordinator oplyser, efter hvilken læreplan der undervises. Samlet uddannelsestid 810 *Timetallet kan efter institutionens leders afgørelse forhøjes til 175 timer. Hum-GIF Niveau Uddannelsestid Uddannelsesbekendtgørelse Dansk A 240 GS Engelsk B 135 GS Historie B 135 GS Matematik C 125 Biologi C 75 Koordinator oplyser, efter hvilken læreplan der undervises. Samlet uddannelsestid 710 Bilag 5 Dansk A – GS/GIF, august 2010 1. Identitet
formål 1.1 Identitet Kernen i dansk er sprog
litteratur,
faget er kendetegnet ved, at sprog, litteratur
kultur behandles som snævert forbundne størrelser. Dansk i GS-bekendtgørelsen henvender sig til personer, der har dansk som andetsprog. Det er et færdighedsfag
et vidensfag
placerer sig mellem modersmål
fremmedsprog, idet dansk indgår som såvel hverdagssprog som officielt sprog uden at have status som førstesprog. I faget etableres et møde mellem kulturer i Danmark, herunder mellem kursistens egen erfaringsverden
bærende normer
livssyn i det danske samfund. 1.2 Formål Dansk bidrager til kursisternes dannelsesproces
almene studieforberedelse. Gennem arbejdet med fagets sproglige discipliner samt arbejdet med litteratur, medieprodukter
andre kulturprodukter skærpes kursisternes kritisk-analytiske sans. Deres sproglige, litterære
kulturelle beredskab styrkes
dermed deres grundlag for videregående uddannelse. Samtidig fremmes deres lyst til
mulighed for individuel
social udfoldelse samt for at indgå som borgere i et dansk demokratisk samfund. 2. Faglige mål
fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisterne skal kunne: a) udtrykke sig, såvel mundtligt som skriftligt, sikkert, personligt
varieret på dansk, benytte en genkendelig
accepteret udtale
beherske skriftsprogets vigtigste normer for sprogrigtighed b) anvende forskellige skriftlige
mundtlige genrer, herunder kunne læse op, fortælle, referere, redegøre, holde oplæg samt indgå i dialog
diskussion c) anvende procesorienteret skrivning
kunne tænke, erkende
formidle gennem skrivning på dansk d) lytte til
læse forskellige typer af sprogbrug med forståelse, kritisk sans
refleksion e) anvende et sprogligt begrebsapparat samt demonstrere elementær viden om sprogets opbygning
funktion f) analysere, fortolke, perspektivere
vurdere litterære tekster
medieprodukter samt kunne inddrage sproglige iagttagelser i tekstarbejdet g) dokumentere kendskab til dansk litteratur
væsentlige sider af dansk tænkemåde
livsopfattelse med hovedvægten på tiden efter 1900
med perspektiver til tiden før
til den øvrige verden h) navigere i skærmbaserede tekster samt kunne indsamle, sortere
benytte materiale i trykt
elektronisk form. 2.2 Kernestof Fagets genstandsområde er det sproglige, det litterære
det mediemæssige stofområde, der vægtes skønsmæssigt i forholdet 5:3:1. De tre stofområder indgår i et tæt samspil i undervisningen. Det sproglige stofområde Inden for det sproglige stofområde arbejdes med sproglige udtryksfærdigheder, sproglig viden
sprogiagttagelse. I stofområdet indgår forløb inden for følgende emner: a) udtale, ordforråd, idiomatik, morfologi
syntaks b) sproghandlings-, sprogbrugs-
argumentationsanalyse c) mundtlig
skriftlig retorisk praksis
lyttestrategier. Det litterære stofområde Der læses et genremæssigt bredt udvalg af litterære tekster
andre udtryksformer. I stofområdet indgår:
genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1900 til i dag, herunder realistiske
modernistiske tekster c) mindst tre værker blandt kategorierne roman, drama, novelle-
digtsamling, heriblandt ét fra tiden før 1945. Det mediemæssige stofområde Der arbejdes med udtryksformer i trykte
elektroniske medier. I stofområdet indgår: – et værk i form af et større afrundet medieprodukt. I arbejdet med det litterære stofområde skal kursisterne møde folkevisegenren samt centrale danske forfattere gennem tiden, herunder: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg
Klaus Rifbjerg. 2.3 Supplerende stof Kursisterne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal perspektivere
uddybe kernestoffet
udvide kursisternes faglige horisont. Undervisningen i det supplerende stof optager ca. 15 pct. af fagets uddannelsestid. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i slutmålene for dansk som andetsprog på niveau D. Der lægges vægt på, at arbejdet med sprogfærdighed
de behandlede emner opleves som en helhed. Der knyttes en struktureret sprogpædagogik til arbejdet med stofområderne, hvor de fire færdigheder lytte, tale, læse
skrive anvendes systematisk. Arbejdet med ordforråd
refleksion over sprogets opbygning
betydning indtager en central placering. Ved emnevalg
valg af arbejdsformer etableres en sammenhæng mellem kursisternes forudgående sociale
studiemæssige kompetencer
de krav, der stilles af det danske uddannelsessystem. Kommunikativ kompetence skal medtænkes på alle niveauer, således at sprog, fagligt indhold
individuelle kompetencer udvikles i et samspil. 3.2 Arbejdsformer Der inddrages forskellige arbejdsformer, herunder gruppearbejde
projektorganiseret undervisning. I tilrettelæggelsen gøres endvidere brug af undervisningsdifferentiering. Det skriftlige arbejde omfatter arbejdet med mindre skriveøvelser fra kreative
analytiske til mere praksisorienterede genrer, som udvikler kursisternes delkompetencer, samt større genredefinerede opgaver, hvor kursisterne i sproglig
indholdsmæssig sammenhæng behandler et fagligt emne eller en faglig problemstilling. Der lægges vægt på faglig vejledning i skrivefasen. I tilrettelæggelsen af det skriftlige arbejde indgår endvidere forløb om skriftlighed, hvor kursisterne under faglig vejledning arbejder med grundlæggende begreber
metoder af betydning for skriveproces
det færdige produkt. 3.3 It Der lægges vægt på inddragelse af it, dels som et redskab i skriveundervisningen, dels i forbindelse med informationssøgning
inddragelse af netbaserede undervisningsforløb, herunder brug af interaktive it-programmer i arbejdet med sproglære. 3.4 Samspil med andre fag Fagets faglige mål styrkes i samspillet med andre fag. Ved GIF-forløb finder dette sted gennem et til to forløb i samspil med historie, jf. bilag 7
8, med vægt på sammenhæng mellem historisk virkelighed
litterære samt andre kulturelle udtryksformer. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Der foretages en løbende intern evaluering af kursisternes mundtlige
skriftlige niveau for at give læreren
kursisten viden om det faglige standpunkt samt om, hvilke almene
særlige områder der skal arbejdes videre med. I evalueringen indgår screening af de fire kompetencer: tale, lytte, læse
skrive, såvel som test, mappeevaluering
semestersamtaler. Læreren bruger løbende den interne evaluering som et redskab i tilrettelæggelsen af undervisningen sammen med kursisterne. 4.2 Prøveformer Der afholdes en skriftlig
en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Til den skriftlige prøve gives seks timer. Prøven består af to tidsmæssigt adskilte dele: a) delprøve 1, hvortil der gives 1½ time uden hjælpemidler,
hvor der prøves i læseforståelse b) delprøve 2, hvortil der gives 4½ time med hjælpemidler,
hvor der prøves i en sammenhængende skriftlig fremstilling. Eksaminanden skal vælge mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et tekstmateriale. Billedmateriale kan indgå. Den mundtlige prøve Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand,
der gives 60 minutters forberedelsestid. Prøvematerialet vælges af eksaminator, sendes til censor
godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksamensspørgsmålene fordeles skønsmæssigt over det sproglige, det litterære
det mediemæssige stofområde i størrelsesordenen 4:4:1, så de enkelte spørgsmål har et af stofområderne i fokus. Eksamensspørgsmålet indeholder en eller flere tekster med et samlet omfang på højst otte normalsider. Såvel kendte som ukendte tekster kan indgå, men mindst én tekst skal være ukendt.
perspektivere. c) Inden for det mediemæssige stofområde stilles spørgsmålene med udgangspunkt i trykte eller elektroniske medietekster, som eksaminanden skal behandle med vægt på virkemidler
betydning. På grundlag af et oplæg på ca. ti minutter af eksaminanden former den videre eksamination sig som en faglig samtale om det trukne emne. I samtalen perspektiveres til det øvrige læste stof. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1. Den skriftlige delprøve 1 Der lægges vægt på eksaminandens færdighed i: - læseforståelse. Den skriftlige delprøve 2 Der lægges vægt på eksaminandens færdighed i: - skriftlig fremstilling - kommunikativ formidling - emnebehandling - at anvende danskfaglig viden
fagets grundlæggende metoder. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation, idet delprøve 1 vægtes med ca. 1/3. Den mundtlige prøve Der lægges vægt på eksaminandens færdighed i: - mundtlig fremstilling - at redegøre for det trukne emne - at anvende danskfaglig viden
fagets grundlæggende metoder. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 6 Engelsk B – GS/GIF, august 2010 1.Identitet
formål 1.1 Identitet Faget engelsk beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer
globale forhold. Faget omfatter anvendelse af engelsk i skrift
tale foruden en viden om fagets stofområder. 1.2 Formål Det er formålet med undervisningen, at kursisterne gennem arbejdet med engelsk opnår evne til at forstå
anvende det engelske sprog, således at de kan orientere sig
agere i en globaliseret verden. Det er derudover formålet, at kursisterne opnår viden om britiske
amerikanske samfundsforhold
kulturer. Viden om kultur skaber grundlag for, at kursisterne kan kommunikere på tværs af kulturelle grænser. Undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrager samlet set til at udvikle kursisternes generelle studiekompetence. 2.Faglige mål
fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisterne skal kunne: a) forstå mundtligt
skriftligt engelsk om almene
faglige emner,
diskussion på engelsk, d) give en nuanceret, sammenhængende mundtlig
skriftlig fremstilling af et kendt emne på et flydende
hovedsageligt korrekt engelsk, e) kunne gøre rede for indhold
synspunkter i forskellige typer engelske tekster,
fortolke litterære tekster, h) perspektivere den enkelte tekst i forhold til samfundsmæssige
kulturelle sammenhænge, i) anvende en grundviden om kulturelle
samfundsmæssige forhold i Storbritannien
USA til analyse
perspektivering af aktuelle forhold,
øvrige hjælpemidler
tegnsætning, b) udtale
ordforråd, c) kommunikationsstrategier, standardsprog
variation,
ikke-litterære tekster, f) tekstanalytiske begreber
g) væsentlige kulturelle
samfundsmæssige forhold i Storbritannien
USA. Litterære
ikke-litterære tekster i kernestoffet skal være ubearbejdede
på autentisk engelsk. 2.3 Supplerende stof Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber
perspektiverer kernestoffet
udvider kursisternes faglige horisont. Der indgår tekster
andre udtryksformer fra nyeste tid, som har udgangspunkt i den engelsktalende verden. Stof på engelsk fra andre fagområder kan
så indgå som supplerende stof. 3.Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i et fagligt niveau, der er opnået efter mindst fire års formel engelskundervisning,
som indebærer en beherskelse af engelsk svarende til et afsluttet G- niveau. Arbejdet med sprog, tekst
kultur integreres, således at kursisterne oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof
kommunikationssituation. Der skal arbejdes med lytte-, læse-
kommunikationsstrategier,
kursisternes egen sprogproduktion i skrift
tale skal prioriteres højt. Arbejdssproget er helt overvejende engelsk. En anvendelsesorienteret tilgang til fagets sproglige
indholdsmæssige dimensioner anlægges i tilrettelæggelsen af undervisningen. 3.2 Arbejdsformer Arbejdet med faget organiseres fortrinsvis i emner. Der skal indgå mindst 4 emner med udgangspunkt i fagets kernestof
i det supplerende stof. Arbejdsformer
metoder skal passe til de faglige mål,
det skriftlige
mundtlige arbejde skal varieres, så kursisterne udvikler en nuanceret
fleksibel udtryksfærdighed i både skrift
tale. Arbejdet med fagets skriftlige side skal tilrettelægges, så det indgår som støtte for tekst-
emnearbejdet
som støtte for sprogindlæringen. Det skriftlige arbejde skal
så indgå som selvstændig disciplin
tilrettelægges, så kursisterne udvikler evne til at beherske det engelske sprogsystem i en fri skriftlig fremstilling
til at udtrykke sig klart
nuanceret på hovedsageligt korrekt engelsk. Undervisningen i skriftlig udtryksfærdighed tilrettelægges, så kursisterne trænes i arbejdet med et bredt spektrum af genrer. 3.3 It It kan anvendes som redskab til støtte for tekstarbejdet
for arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen. Den praktiske anvendelse af it skal styrke kursisternes evne til at søge
udvælge relevant fagligt materiale fra et større stofområde. Kursisterne skal opnå kendskab til de forskelle i kommunikationsstrategier, som knytter sig til anvendelse af forskellige elektroniske genrer. 3.4 Samspil med andre fag Et samspil med fag i den valgte fagpakke er et led i opfyldelsen af de faglige mål. Den mundtlige
skriftlige sprogfærdighed kan i dette samspil styrkes ved, at kursisterne tilegner sig
formidler dele af det faglige stof på engelsk. 4.Evaluering 4.1 Løbende evaluering Ved indgangsniveauet
i årets løb foretages der evaluering i form af screening eller andre individuelle test for at fastslå den enkelte kursists niveau
progression. For at kursisterne kan få et redskab til at vurdere egen videntilvækst, er nogle af disse test selvevaluerende. Den løbende evaluering kan både have en mundtlig
en skriftlig form. 4.2 Prøveformer Der afholdes en skriftlig
en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start. Prøvens varighed er 5 timer. I den første time må computer eller faglige hjælpemidler ikke benyttes. I denne del prøves den praktiske anvendelse af det engelske sprogsystem. Efter 1 time indsamles alle besvarelser af første del af opgavesættet,
herefter må alle hjælpemidler benyttes til besvarelse af anden del af opgavesættet. Den anden del prøver tekstforståelse
skriftlig fremstilling på engelsk. Den mundtlige prøve Med udgangspunkt i et ukendt, ubearbejdet tekstmateriale, der er tematisk tilknyttet et studeret emne, prøves i præsentation, samtale, tekstforståelse
perspektivering. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål
kernestoffet. Tekstmaterialets omfang er 5-7 normalsider. Materialet sendes til censor
godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Tekstmaterialet med tilknytning til et af de studerede emner udleveres dagen før prøven,
forberedelsestiden er ca. 24 timer, dog ikke mindre end 24 timer. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik
drama 30 linjer. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1. Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af forlægget
færdighed i skriftlig fremstilling på engelsk. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede besvarelse. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på et flydende
hovedsageligt korrekt engelsk kan præsentere, analysere, fortolke
perspektivere det ukendte tekstmateriale
anvende den viden, der er opnået i arbejdet med det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på evnen til at formidle egne synspunkter
argumenter. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 7 Historie C – GS-bekendtgørelsen, august 2010 1. Identitet
formål 1.1 Identitet Historie er et humanistisk
samfundsvidenskabeligt fag. Historie C beskæftiger sig med, hvorledes mennesker har levet
har organiseret sig i det danske samfund i de seneste ca. 100 år. Fagets genstandsfelt er udviklingen i de politiske, økonomiske, sociale
kulturelle forhold i Danmark. 1.2 Formål Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes omverdensforståelse
bidrage til deres almene studieforberedelse. Kursisterne opnår viden om
indsigt i det moderne danske samfunds historie, værdier
tilværelsestolkninger, så de får mulighed for at forstå, hvordan samfundet fungerer,
hvorledes tilværelsen opfattes
leves i Danmark. 2. Faglige mål
fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisterne skal kunne:
dokumentere forståelse for demokratiets grundlæggende værdier
politiske kulturer c) beskrive forskellige sociale grupperingers levevilkår
tilværelsestolkninger i Danmark i det 20. århundrede
i starten af det 21. århundrede
skriftlig fremstilling af historiske problemstillinger
national identitet
tilværelsestolkninger. 2.3 Supplerende stof Kursisterne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i historie for tosprogede, herunder samspil med andre fag, skal perspektivere
uddybe kernestoffet. Det supplerende stof vælges, så følgende emner berøres:
supplerende stof skal der anvendes forskellige typer af materiale, herunder forskellige mediers udtryksformer. Undervisningen tilrettelægges med progression i valg af problemstillinger således, at kursisternes muligheder for at arbejde på såvel det redegørende som det analytiske niveau tilgodeses. Et forløb inden for kernestoffet skal organiseres som projektarbejde, som afsluttes med fremlæggelse af et skriftligt produkt. 3.2 Arbejdsformer Der anvendes forskellige arbejdsformer. Valget af arbejdsformer skal tage højde for kursisternes medbragte sociale
studiemæssige kompetencer
forberede kursisterne på de krav, der stilles i det danske uddannelsessystem. Endvidere gøres brug af undervisningsdifferentiering. 3.3 It It inddrages i undervisningen i forbindelse med informationssøgning, bearbejdning af data
præsentation af materiale. 3.4 Samspil med andre fag Fagets faglige mål styrkes i samspillet med andre fag. Ved GIF-forløb finder dette sted gennem et forløb i samspil med dansk, jf. bilag 5, med eksempler på sammenhæng mellem historisk virkelighed
litterære samt andre kulturelle udtryksformer. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Der foretages en løbende evaluering af kursisternes faglige niveau for at give både lærer
kursist en viden om det faglige standpunkt samt mulige faglige områder, der skal arbejdes med. 4.2 Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Eksaminanden trækker et tema med tilhørende ukendt materiale af ca. 6-8 normalsiders omfang. Temaet skal have relation til det læste stof. Det ukendte materiale vælges af eksaminator, sendes til censor
godkendes forud for prøven. Eksaminationstiden er 30 minutter,
der gives 3 timers forberedelse. Såfremt institutionen har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe eller individuelt. Eksaminanden fremlægger det ukendte materiales problemstillinger
relationerne til det læste stof via et oplæg på ca. 10 minutter. Herefter er eksaminationen en dialog mellem eksaminand
eksaminator. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som angivet under pkt. 2.
formål 1.1 Identitet Historie er et humanistisk
samfundsvidenskabeligt fag. Historie B beskæftiger sig med, hvorledes mennesker har levet
har organiseret sig i det danske samfund i de seneste ca. 150 år. Fagets genstandsfelt er udviklingen i de politiske, økonomiske, sociale
kulturelle forhold i Danmark med udblik til europæisk historie. 1.2 Formål Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes omverdensforståelse
bidrage til deres almene studieforberedelse. Kursisterne opnår viden om
indsigt i det moderne danske samfunds historie, værdier
tilværelsestolkninger, således at de får mulighed for at forstå, hvordan samfundet fungerer,
hvorledes tilværelsen opfattes
leves i Danmark. 2. Faglige mål
fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisterne skal kunne:
dokumentere forståelse for demokratiets grundlæggende værdier
politiske kulturer d) beskrive forskellige sociale grupperingers levevilkår
tilværelsestolkninger i Danmark i det 20. århundrede
i starten af det 21. århundrede e) reflektere over sammenhænge mellem levevilkår
mentalitet f) reflektere over mennesket som historieskabt
historieskabende g) forholde sig kritisk
dokumenterende til eksempler på brug
misbrug af historien
skriftlig fremstilling af historiske problemstillinger. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: 1) Ca. 1850-1914: a) det danske demokrati b) industrialiseringen c) nationalstat
national identitet. 2) 1914-1989:
tilværelsestolkninger. 3) 1989 til i dag: a) Danmark
den europæiske integration
nye konflikter. 2.3 Supplerende stof Kursisterne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i historie for tosprogede, herunder samspil med andre fag, skal perspektivere
uddybe kernestoffet. Det supplerende stof vælges, så følgende emner berøres:
supplerende stof skal der anvendes forskellige typer af materiale, herunder forskellige mediers udtryksformer. Den politiske udvikling i Danmark
demokratiets udvikling integreres i arbejdet med kernestoffet, hvor det er relevant. Undervisningen tilrettelægges med progression i valg af problemstillinger, så kursisternes muligheder for at arbejde på det analytiske niveau tilgodeses. Skriveøvelser skal løbende inddrages i undervisningen. Som en del af undervisningen udarbejder kursisterne en historieopgave inden for det hidtil gennemgåede stof. Opgaven skal give kursisten mulighed for på dansk skriftligt at formulere sig om en historisk problemstilling samt muliggøre en fordybelse i et afgrænset område. Arbejdet med opgaven har et omfang af 12-15 timers uddannelsestid. Opgaven kan udarbejdes individuelt eller gruppevis. 3.2 Arbejdsformer Der anvendes forskellige arbejdsformer. Valget af arbejdsformer skal tage højde for kursisternes medbragte sociale
studiemæssige kompetencer
forberede kursisterne på de krav, der stilles i det danske uddannelsessystem. Gruppearbejde
projektorienteret undervisning skal benyttes i rimeligt omfang for at udvikle kursisterne samarbejdsevner
den mundtlige dialog. Herudover skal arbejdsformerne sikre, at kursisterne trænes i mundtlig
skriftlig fremstilling. Endvidere gøres brug af undervisningsdifferentiering. 3.3 It It inddrages i undervisningen i forbindelse med informationssøgning, bearbejdning af data
præsentation af materiale. 3.4 Samspil med andre fag Fagets faglige mål styrkes i samspillet med andre fag. Ved GIF-forløb finder dette sted gennem to forløb i samspil med dansk, jf. bilag 5, med eksempler på sammenhæng mellem historisk virkelighed
litterære samt andre kulturelle udtryksformer. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Der foretages en løbende evaluering af kursisternes faglige niveau for at give både lærer
kursist en viden om det faglige standpunkt samt mulige faglige områder, der skal arbejdes med. 4.2 Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Eksaminanden trækker et tema med tilhørende ukendt materiale af ca. 8-10 normalsiders omfang. Temaet skal have relation til det læste stof. Det ukendte materiale vælges af eksaminator, sendes til censor
godkendes forud for prøven. Herudover udleveres et spørgsmål i relation til historieopgaven, jf. pkt. 3.1. Eksaminationstiden er 30 minutter,
der gives 3 timers forberedelse. Såfremt institutionen har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe eller individuelt. Eksaminanden fremlægger det ukendte materiales problemstillinger
relationerne til det læste stof via et oplæg på ca. 10 minutter. Herefter er eksaminationen en dialog mellem eksaminand
eksaminator. De sidste 5 minutter bruges på diskussion af spørgsmålet til historieopgaven. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som angivet under pkt. 2.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.