BEK H#LOKDOK04 B B20100092805 AH003897 132531 Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække 2010 2010-07-16 2010-07-20 2022-04-08 Historic 928 Lovtidende A 2015-12-22 2015-12-21 A20130050029 2013-05-12 Bekendtgørelse af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække A20130060630 2013-06-12 Lov om offentlighed i forvaltningen A20140043329 2014-04-22 Bekendtgørelse af forvaltningsloven B20110030405 2011-04-11 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække B20110084705 2011-07-12 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække B20110089305 2011-08-17 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække B20110095005 2011-09-09 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække Ja Marie Louise Klenow Camilla Riesbeck Plantedirektoratet Fødevaremin.,\nPlantedirektoratet, j. nr. 10-0115-000003 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække I medfør af § 2, stk. 2, 3, 9 og 10, § 6, stk. 1 og 3-5, § 7, § 8, stk. 2, § 9, § 11, stk. 2, 4, 5, 6 og 7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 18, § 21, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1 og 3-4, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af
(78)125 1,2 Oliefrø Vårraps 23 Ja 18 114 21 105 23 120 24 101 25 110 1,5 Vinterraps 23 Ja 28 173 36 183 36 183 41 190 43 192 1,5 Rybs 23 Ja 18 113 20 103 22 118 23 98 24 108 1,5 Solsikke 23 Ja 18 155 20 143 22 155 23 134 24 143 0 Sojabønner 23 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Gul sennep 23 Ja 19 114 21 104 23 119 23 98 24 108 1,5 Anden oliefrøart 23 Ja 19 114 21 104 22 118 23 98 24 108 1,5 Bælgsæd Ærter 10 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Hestebønner 10 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Sødlupin 10 Nej 30 0 30 0 30 0 30 0 30 0 0 Ærtehelsæd 13 10 Nej 47 0 55 0 64 0 71 0 71 0 0 Flerårig bælgsæd 10 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Anden bælgsæd til modenhed 10 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Hør og hamp Oliehør 23 Ja 15 85 15 72 15 85 15 64 15 72 0 Spindhør 23 Ja 90 53 90 40 90 53 90 32 90 40 0 Hamp 23 Ja 120 130 120 118 120 130 120 109 120 118 0 Frøgræs Rajgræs, alm. 10 Nej 12 134 12 134 12 134 12 134 12 134 0 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 10 Nej 12 168 12 168 12 168 12 168 12 168 0 Rajgræs, italiensk 10 Nej 12 105 12 105 12 105 12 105 12 105 0 Rajgræs, italiensk, 1. år, efterårsudlagt 10 Nej 12 139 12 139 12 139 12 139 12 139 0 Rajgræs, hybrid 10 Nej 12 118 12 118 12 118 12 118 12 118 0 Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt 10 Nej 12 151 12 151 12 151 12 151 12 151 0 Timothe, knoldrottehale 10 Nej 5 92 5 92 5 92 5 92 5 92 0 Hundegræs 10 Nej 9 168 9 168 9 168 9 168 9 168 0 Engsvingel 10 Nej 8 101 8 101 8 101 8 101 8 101 0 Rødsvingel , fåresvingel 10 Nej 8 118 8 118 8 118 8 118 8 118 0 Rajsvingel 10 Nej 10 134 10 134 10 134 10 134 10 134 0 Stivbladet svingel 10 Nej 8 118 8 118 8 118 8 118 8 118 0 Strandsvingel 10 Nej 8 160 8 160 8 160 8 160 8 160 0 Engrapgræs (marktype) 10 Nej 11 126 11 126 11 126 11 126 11 126 0 Engrapgræs (plænetype) 10 Nej 8 134 8 134 8 134 8 134 8 134 0 Alm. rapgræs 10 Nej 8 109 8 109 8 109 8 109 8 109 0 Hvene, alm. og krybende 10 Nej 6 101 6 101 6 101 6 101 6 101 0 Andet markfrø Kløver, hvid, rød, alsikke 86 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 Græsmarksbælg- planter (lucerne, sneglebælg m.fl.) 27 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 Kommen 27 Nej 11 109 11 109 11 109 11 109 11 109 4,0 Valmue 27 Ja 5 113 8 110 9 126 9 105 9 113 4,0 Spinat 27 Ja 12 134 15 132 17 151 17 130 17 139 4,0 Bederoer 27 Ja 20 176 20 176 20 176 20 176 20 176 0 Andet markfrø til udsæd 27 Nej - 101 - 101 - 101 - 101 - 101 0 Kartofler Læggekartofler 0 Ja 292 109 318 102 343 118 343 97 343 106 0,2 Stivelseskartofler 0 Ja 432 182 483 178 534 200 534 179 534 187 0,2 Spisekartofler 0 Ja 299 137 376 137 401 154 401 133 401 141 0,2 Bagekartofler, andre kartofler 0 Ja 446 182 497 178 548 200 548 179 548 187 0,2 Fabriks- produktion Roer til fabrik 14 Ja 387 105 489 101 621 124 621 103 657 115 0,1 Cikorierødder 14 Ja 198 126 249 118 314 136 314 115 333 125 0 Andre industriafgrøder/ rodfrugter 14 Ja - 101 - 101 - 101 - 101 - 101 0 Helsæd, vår 19 Vårbyg, helsæd 0 Ja 5800 113 6800 108 7500 127 8500 114 9100 128 0 Vårhvede, helsæd 0 Ja 5300 108 6200 103 6900 122 7800 108 8300 121 0 Havre, helsæd 0 Ja 6000 89 7000 85 7700 103 7900 84 8300 96 0 Blandkorn, vårsået, helsæd 0 Ja 6100 91 7100 87 7900 105 7900 84 8400 97 0 Korn + bælgsæd, helsæd (maks. 50 pct. bælgsæd) 9 Ja 6000 60 6400 51 6900 67 7300 50 7600 60 0 Ærtehelsæd 18 Nej 4900 0 5700 0 6700 0 7400 0 7400 0 0 Silomajs 0 Ja 9800 152 9800 139 10800 165 10700 143 11200 157 0 Helsæd, vinter 19 Vinterbyg, helsæd 0 Ja 6300 147 6800 139 7300 155 9100 149 9600 162 0 Vinterhvede, helsæd 0 Ja 6300 150 7900 151 8400 167 10000 160 10600 174 0 Vinterrug, helsæd 0 Ja 4900 110 6400 111 6300 122 7900 114 8300 126 0 Triticale, helsæd 0 Ja 5400 131 6800 139 6800 151 7700 139 8200 150 0 Blandkorn, efterårssået, helsæd 0 Ja 4900 110 6400 111 6300 122 7900 114 8300 126 0 Korn, grønkorn 19 Vårkorn, grønkorn 14 0 Ja 2800 98 3500 97 3500 110 3800 94 3800 102 0 Korn + bælgsæd, grønkorn, (maks. 50 pct. bælgsæd) 9 Ja 2800 60 3500 60 3500 72 3800 56 3800 65 0 Vinterkorn, grønkorn 15 0 Ja 3700 122 4800 126 4800 139 5800 135 5800 144 0 Græs, permanent Permanent græs med meget lavt udbytte 4 18 Nej 800 25 800 25 800 25 800 25 800 25 0 Permanent græs med lavt udbytte 4 18 Nej 1800 67 1800 67 1800 67 1800 67 1800 67 0 Permanent græs med normalt udbytte 4 18 Nej 3000 130 3000 130 3000 130 3000 130 3000 130 0 Permanent græs under 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år 4+7+17 86 Nej 6500 230 6700 232 8000 244 7000 235 7000 235 0 Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år 4+7+17 86 Nej 5500 63 6000 63 7100 63 7100 63 7100 63 0 Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år 4+17 18 Nej 7000 308 7500 317 9000 343 8000 325 8000 325 0 Permanent græs til fabrik, min. 6 tons udbytte 3 18 Nej 6 176 6 176 6 176 6 176 6 176 30 Permanent græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 18 Nej 12 273 14 324 16 376 15 350 15 350 30 Permanent kløver græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 86 Nej 12 202 14 228 16 254 15 240 15 240 15 Permanent lucerne til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 86 Nej 12 0 14 0 16 0 15 0 15 0 0 Permanent lucerne med min. 25 pct. græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 86 Nej 12 63 14 63 16 63 15 63 15 63 0 Permanent kløver til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 86 Nej 12 0 14 0 16 0 15 0 15 0 0 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år 4+17 86 Nej 5500 63 6000 63 7100 63 7100 63 7100 63 0 Permanent rullegræs, omlagt mindst hvert 5. år 0 Nej - 176 - 176 - 176 - 176 - 176 0 Permanent græs og kløvergræs uden norm 6 18 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Græsmarks- planter i omdrift 19 Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med ekstremt lavt udbytte 4+7 18 Nej 600 25 600 25 600 25 600 25 600 25 0 Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med meget lavt udbytte 4+7 18 Nej 1500 67 1500 67 1500 67 1500 67 1500 67 0 Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med lavt udbytte 4+7 18 Nej 2600 130 2600 130 2600 130 2600 130 2600 130 0 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 4+7 86 Nej 6500 230 6700 232 8000 244 7000 235 7000 235 0 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 4+7 86 Nej 5500 63 6000 63 7100 63 7100 63 7100 63 0 Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne (omdrift) 4 86 Nej 5600 63 6100 63 7100 63 7100 63 7100 63 0 Græs uden kløver (omdrift) 4 18 Nej 7000 308 7500 317 9000 343 8000 325 8000 325 0 Græs/kløvergræs slæt før vårsået afgrøde eller ital. rajgræs til frø 4+8 0 Nej 2400 88 2400 88 2400 88 2400 88 2400 88 0 Rullegræs (omdrift) 0 Nej - 210 - 210 - 210 - 210 - 210 0 Græs til udegrise 82 Nej - 180 - 180 - 180 - 180 - 180 0 Græs og kløvergræs uden norm 6 18 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Græs til fabrik 3 18 Nej 13 278 15 330 17 381 16 355 16 355 30 Kløvergræs til fabrik 3 86 Nej 12 202 14 228 16 254 15 240 15 240 15 Lucerne til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3 86 Nej 12 0 14 0 16 0 15 0 15 0 0 Lucerne med min. 25 pct. græs til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3 86 Nej 12 63 14 63 16 63 15 63 15 63 0 Kløver til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3 86 Nej 12 0 14 0 16 0 15 0 15 0 0 Andre foderafgrøder 19 Fodersukkerroer 14 Ja 9200 157 12300 170 12300 183 13300 170 13300 179 0 Kålroer 14 Ja 7200 153 8700 153 8700 165 8700 144 8700 153 0 Fodermarvkål 14 Ja 7200 109 7700 103 8700 129 8700 108 8700 116 0 Fodergulerødder 14 Ja 7200 140 8700 140 8700 153 8700 132 8700 140 0 Udlæg og efterafgrøder 19 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4+9 0 Nej 4300 161 4600 167 5800 187 4200 160 4200 160 0 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4+9 0 Nej 2500 109 2700 113 2800 115 2400 108 2400 108 0 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4+9 0 Nej 1100 51 1100 51 1200 53 1100 51 1100 51 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun 4+10 0 Nej 3800 120 4100 123 5300 133 3700 119 3700 119 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4+10 0 Nej 1900 76 2100 77 2200 78 1800 75 1800 75 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 4+10 0 Nej 1100 31 1100 31 1200 32 1100 31 1100 31 0 Græs/kl.græs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 0 Nej 6 186 7 212 7 212 6 186 6 186 30 Pligtige efterafgrøder 11 17/25 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Udlæg og efterafgrøder til grøngødning (frivillige efterafgrøder) 12 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Efterslæt efter brak 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Efterafgrøde til randzoneordningen 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Mellemafgrøder 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Grønsager, friland, særlige støtterettigheder Asier 0 Ja - 135 - 120 - 135 - 110 - 120 0 Asparges 0 Nej - 150 - 150 - 150 - 150 - 150 0 Bladselleri 0 Ja - 215 - 200 - 215 - 190 - 200 0 Blomkål 0 Ja - 255 - 240 - 255 - 230 - 240 0 Broccoli 0 Ja - 215 - 200 - 215 - 190 - 200 0 Courgette, squash 0 Ja - 150 - 135 - 150 - 125 - 135 0 Grønkål 0 Ja - 185 - 170 - 185 - 160 - 170 0 Gulerod 0 Ja 400 125 400 110 400 125 400 100 400 110 0 Hvidkål 0 Ja - 285 - 270 - 285 - 260 - 270 0 Kinakål 0 Ja - 195 - 180 - 195 - 170 - 180 0 Knoldselleri 0 Ja - 235 - 220 - 235 - 210 - 220 0 Løg 0 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 0 Pastinak 0 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 0 Rodpersille 0 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 0 Porre 0 Ja - 225 - 210 - 225 - 200 - 210 0 Rosenkål 0 Ja - 240 - 225 - 240 - 215 - 225 0 Rødbede 0 Ja - 180 - 165 - 180 - 155 - 165 0 Rødkål 0 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 250 0 Salat 0 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 0 Savoykål, spidskål 0 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 250 0 Spinat 0 Ja - 120 - 105 - 120 - 95 - 105 0 Sukkermajs 0 Ja - 155 - 140 - 155 - 130 - 140 0 Ærter, konsum 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Jordskok, konsum 0 Nej - 150 - 150 - 150 - 150 - 150 0 Grønsager, andre 0 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 250 0 Krydderurter Bladpersille 0 Ja - 205 - 190 - 205 - 180 - 190 - Purløg 0 Ja - 300 - 285 - 300 - 275 - 285 - Krydderurter, tøtteberettigede 0 Ja - 205 - 190 - 205 - 180 - 190 - Krydderurter, andre 0 Ja - 205 - 190 - 205 - 180 - 190 - Udyrkede arealer, vildtagre o.l. Udyrket mark 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Arealer til rekreative formål 16 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Særlige afgrødekoder i forbindelse med diverse miljøordninger Randzoneordningen 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Miljøgræs med N-kvote 18 18 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 4+5+18 22 Nej 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 - Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N) 4+5+18 22 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 - Permanent græs, Ø-støtte 18 Nej 800 18 800 18 800 18 800 18 800 18 - Skovtilplantning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - 20-årig udtagning med skov 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - 20-årig udtagning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Miljøgræs brugt som udtagning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Vådområder brugt som udtagning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Miljøtilsagn, der ikke er landarealer 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Miljøtilsagn, ej landbrugsarealer 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Braklagte randzoner 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm. 3) Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare. For ”græs/kløvergræs til fabrik (omdrift)” og ”permanent græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år” og permanentgræs til fabrik, min 6 tons udbytte” samt græs/kløvergræs til fabrik, efterslæt efter grønkorn o. l. høstet maj/juni” foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare. For ”kløvergræs til fabrik (omdrift)” og ”kløvergræs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år” foretages udbyttekorrektion med 15 kg N pr. tons færdigvare. 4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha. 5) Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet, samt udfylde et Skema B1 ned den afsatte mængde kg N og DE. 6) Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm, jf. oversigtstabellen. 7) Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter. 8) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 9) Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes I oversigtstabellen nedenfor. 10) Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes I oversigtstabellen nedenfor. 11) Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2010 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2010/2011. »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 30, med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 30, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). 12) Anvendes til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke »pligtige efterafgrøder«. 13) Udbytte opgivet i afgrødeenheder =100 FE pr. a. e. 14) Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn. 15) Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn. 16) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2. 17) For arealer, der har henligget i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne for permanent græs, der ikke er omlagt. 18) Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. 19) Udbytte i foderenheder pr. ha. 20) For grønsager på friland og krydderurter gælder det alle jordtyper af vandet jord. Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde der står på side 3 i støtteansøgningen om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne nr. 6, 8, 10, 12 og 13) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 3) af forfrugten (hovedafgrøden i sidste planperiode). Forfrugtsværdien skal kun fratrækkes, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 4. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang. Jordtype: Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget. Udbytter: Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodringen, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Normer for grovfoderafgrøder: Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Desuden skal modtager af slætgræs dokumentere, at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner m.m. Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning (Skema B1). Ved anvendelse af eget gårdbiogasanlæg skal afgrøden indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget. Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE ved opfodring på egen bedrift. Normer for græs i omdrift: Tildeling af norm for græs/kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Desuden skal tildelingen overholde kravet til antal græssende dyreenheder angivet i oversigtstabellen samt normudbytte, jf. tabel 1, kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13 afhængig af jordtype. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Normer for permanent græs: Tildeling af norm for permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slet angivet i oversigtstabellen samt normudbytte, jf. tabel 1, kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Forfrugtsværdi ved randzoneordningen: Efterafgrøder udlagt i forbindelse med randzoneordningen oppebærer ingen eftervirkning. Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder Oversigtstabel-Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes 5) Græskategori Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1) Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2) Permanent græs med meget lavt udbytteniveau 3) 1,00 0,2 Permanent græs med lavt udbytteniveau 3) 1,00 0,5 Permanent græs med normalt udbytteniveau 4) 0,50 0,9 Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 0,50 0,7 Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) 3) 1,00 0,2 Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 1,9 Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 1,7 Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 2,1 Permanent græs, ø-støtte 1,00 0,2 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år 0,33 1,7 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,9 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,7 Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne 0,33 1,7 Græs uden kløver 0,33 2,1 Græs/kløvergræs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø 1,00 0,6 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 1,00 0,2 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med meget lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 1,00 0,5 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 0,50 0,9 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni 0,33 1,3 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 1,00 0,8 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 1,00 0,3 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1,00 0,6 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 1,00 0,3 1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00. 2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som græssende dyreenheder. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, skal gødningsanførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på skema B1. Det antal DE, der fremgår af skema B1, skal multipliceres med 2 for at beregne de aktuelle græsningstryk i græssende DE. 3) Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE, skal dette antal benyttes. 4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt indenfor de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 procent kløver, omlagt mindst hvert 5. år, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. 5) Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE. Bilag 1 (fortsat) Tabel 2: Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes Vinterhvede: Asano Paroli Cardos Skagen Ellvis Tommi Genius Torrild Hereward Tuareg Heroldo Ure Opus Vårhvede: A-C Vista Diskett Alora Taifun Amaretto Tercie Dacke Trappe Bilag 1 (fortsat) Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugts-værdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper 1 2 3 4 Kg N/ha Ja/nej Kvælstofnorm Kg N/ha Medicinplanter Solhat 0 Nej 75 Medicinplanter, et- og toårige 0 Nej 80 Medicinplanter, stauder og vedplanter 0 Nej 80 Havefrø Chrysanthemum Garland 30 Ja 60 Dild 30 Ja 90 Kinesisk kål 30 Ja 140 Karse 30 Ja 120 Roquette 30 Ja 110 Radis 30 Ja 120 Bladbede, rødbede 30 Ja 210 Grønkål 30 Ja 160 Gulerødder 30 Ja 160 Kål (hvid- og rødkål) 30 Ja 200 Persille 30 Ja 210 Kørvel 30 Ja 180 Majroe 30 Ja 160 Pastinak 30 Ja 120 Skorzonerrod 30 Nej 150 Havrerod 30 Ja 150 Purløg 30 Nej 120 Timian 30 Nej 120 Blomsterfrø 30 Ja 60 Andet havefrø 30 Ja 100 Småplanteproduktion og planteskoleplanter ( friland ) Buske og træer 0 Nej 150 Stauder 0 Nej 300 Blomsterløg 0 Nej 300 En- og toårige planter 0 Nej 300 Frugt og bær Melon 25 Ja 135 Græskar 25 Ja 135 Rabarber 50 Nej 100 Jordbær 0 Nej 80 Solbær 0 Nej 160 Ribs 0 Nej 160 Stikkelsbær 0 Nej 100 Brombær 0 Nej 100 Hindbær 0 Nej 100 Blåbær 0 Nej 100 Anden buskfrugt 0 Nej 85 Træfrugt Kirsebær, uden undervækst 0 Nej 150 Kirsebær, med undervækst af græs, der udnyttes 1) 0 Nej 200 Blomme, uden undervækst 0 Nej 150 Blomme, med undervækst af græs, der udnyttes 1) 0 Nej 200 Hyld 0 Nej 200 Hassel og valnød 0 Nej 85 Æble 0 Nej 140 Pærer 0 Nej 140 Vindruer 0 Nej 140 Spisedruer 0 Nej 140 Rønnebær 0 Nej 100 Hyben 0 Nej 100 Mispel 0 Nej 100 Blandet støtteberettiget frugt 0 Nej 100 Anden træfrugt 0 Nej 100 Væksthuskulturer 2) Tomat 2) 0 Nej 2350 Agurk 2) 0 Nej 2100 Salat 2) 0 Nej 900 Andre grønsager 2) 0 Nej 800 Snitblomster og snitgrønt 2) 0 Nej 1100 Potteplanter 2) 0 Nej 950 Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 2) 0 Nej 300 Småplanter (en-årige) 2) 0 Nej 300 Lukket system 1 (en-årige) 3) 0 Nej Udbragt mængde Lukket system 2 (stauder og vedplanter) 3) 0 Nej Udbragt mængde Andre specialafgrøder Containerplads 1 (frugtbuske) 4) 0 Nej 550 Containerplads 2 (en-årige) 4) 0 Nej 550 Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 4) 0 Nej 550 Svampe, champignon 0 Nej Udbragt mængde Humle 0 Nej 175 Trækulturer Skovdrift, alm. 0 Nej 0 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter 0 Nej 15 Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4 - 12 0 Nej 75 Juletræer, JB 1+3 0 Nej 100 Juletræer i fredskov 0 Nej 0 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 1 0 Nej 15 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 2 0 Nej 15 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 3 0 Nej 15 Bæredygtig skovdrift 0 Nej 0 Energiskov og anden produktion Lavskov 6 0 Nej 100 Pil 5 0 Nej 120 Poppel 6 0 Nej 120 El 6 0 Nej 75 Særlige kulturer til energi og anden produktion Elefantgræs 0 Nej 75 Rørgræs 0 Nej 75 Sorrel 0 Nej 150 Øvrige afgrøder Øvrige afgrøder 0 Nej 60 Naturarealer, etableret efter driftsloven 0 Nej 0 Naturlignende arealer 0 Nej 0 Åbne arealer i skov 0 Nej 0 Fredskovspligtige lysåbne arealer i skov 0 Nej 0 Fragået og sammenlagte marker Fragået mark 0 Nej 0 Mark sammenlagt med anden mark 0 Nej 0 Producentskiftemark 0 Nej 0 1) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 3) Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 5) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst, og kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning. 6) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst, og kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde, der angives i ansøgning om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten (hovedafgrøden i sidste planperiode). Der skal kun fratrækkes forfrugtsværdi, når der ved dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang. Bilag 2 Husdyrnormer m.v. Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage 1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.- kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage * Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey 1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr. *Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) * Optælling: Antal dyr afgået i planoerioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen 1 stk. produceret ungtyr 6 mdr. – slagtning* *Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig) Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde) 1 årsso med 27,2 grise til 7,4 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage 10 stk. producerede smågrise, 7,4–32 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges 10 stk. producerede slagtesvin, 32–107 kg Salgsbilag i perioden Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01) 1000 stk. producerede slagtekyllinger Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger 100 stk. producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 100 stk. producerede hønniker Købs- og salgsbilag 1 årstæve, mink Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage. 1 årstæve, ræve eller finnracoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg 1 årshest svarer til 365 foderdage. 1 årsmoderfår eller -ged med kid Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom Bilag 2 (fortsat) Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse. Der henvises til tabel 3. Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold Kg N (ab lager) 1 årsko (malkekvæg, tung race) Bindestald med grebning Fast gødning 68,5 +ajle 55,5 Bindestald med riste Gylle 136,7 Sengestald med fast gulv Gylle 126,6 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 131,7 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 129,1 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 134,2 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 146,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med Dybstrøelse 92,3 fast gulv + gylle 50,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med Dybstrøelse 92,3 spalter (kanal, linespil) + gylle 52,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 92,3 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 51,4 1 årsko (malkekvæg, Jersey) Bindestald med grebning Fast gødning 58,1 + ajle 47,0 Bindestald med riste Gylle 115,8 Sengestald med fast gulv Gylle 107,2 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 111,5 Sengestald med spalter Gylle 109,4 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 113,7 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 124,2 Dybstrøelse, lang ædeplads Dybstrøelse 77,5 med fast gulv + gylle 42,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 77,5 (kanal, linespil) + gylle 44,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 77,5 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 43,6 1 årsammeko (under 400
- kg)1) Bindestald med grebning Fast gødning 14,9 + ajle 23,6 Bindestald med riste Gylle 41,3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,4 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 43,8 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 27,3 + gylle 14,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 27,3 (kanal, linespil) + gylle 15,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 27,3 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 15,2 1 årsammeko (400-600
- kg)1) Bindestald med grebning Fast gødning 21,1 + ajle 34,9 Bindestald med riste Gylle 60,2 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 64,1 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 63,4 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 39,4 + gylle 21,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 39,4 (kanal, linespil) + gylle 22,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 39,4 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 22,1 1 årsammeko (over 600
- kg)1) Bindestald med grebning Fast gødning 23,2 + ajle 40,5 Bindestald med riste Gylle 68,4 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 72,1 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 71,4 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 44,2 + gylle 24,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 44,2 (kanal, linespil) + gylle 26,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 44,2 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 25,2 1 årsopdræt (småkalv 0-6 måneder, tung race) 2)+3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,7 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2)+3) Bindestald med grebning Fast gødning 22,2 + ajle 24,3 Bindestald med riste Gylle 50,1 Sengestald med fast gulv Gylle 44,8 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 47,5 Sengestald med spaltegulv Gylle 46,1 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 48,9 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 54,6 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 53,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 34,3 + gylle 17,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 34,3 (kanal, linespil) + gylle 18,9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 34,3 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 18,3 Spaltegulvbokse Gylle 45,8 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2)+3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,1 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,1 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey) 2)+3) Bindestald med grebning Fast gødning 17,1 + ajle 17,8 Bindestald med riste Gylle 37,7 Sengestald med fast gulv Gylle 33,6 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 35,7 Sengestald med spaltegulv Gylle 34,6 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 36,7 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 41,5 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 40,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,0 + gylle 13,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 26,0 (kanal, linespil) + gylle 14,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 26,0 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 13,8 Spaltegulvbokse Gylle 34,4 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race 2)+4) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 11,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 11,7 1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2)+4) Bindestald med grebning Fast gødning 12,7 + ajle 9,0 Bindestald med riste Gylle 23,5 Sengestald med fast gulv Gylle 20,9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 22,1 Sengestald med spaltegulv Gylle 21,5 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 22,8 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 25,3 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 24,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 15,9 + gylle 8,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 15,9 (kanal, linespil) + gylle 8,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 15,9 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 8,5 Spaltegulvbokse Gylle 21,3 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey 2)+5) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 8,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 8,7 1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2)+5) Bindestald med grebning Fast gødning 10,0 + ajle 6,9 Bindestald med riste Gylle 18,3 Sengestald med fast gulv Gylle 16,2 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 17,2 Sengestald med spaltegulv Gylle 16,7 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 17,7 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,6 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv. Dybstrøelse 19,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 12,3 + gylle 6,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 12,3 (kanal, linespil) + gylle 6,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 12,3 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 6,6 Spaltegulvbokse Gylle 16,5 1 årsso med 27,2 grise til 7, 4 kg 6)+7) Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 16,1 Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 15,3 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning 5,5 + ajle 8,2 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse 4,4 + gylle 10,5 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse 4,4 + gylle 10,3 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 12,8 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 15,9 Bidrag fra farestald 6) Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 6,9 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 6,2 Friland 8) Anden husdyrgødning 8,7 10 smågrise, 7,4-32 kg 9)+12) Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 4,7 Fuldspaltegulv Gylle 4,3 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 4,4 Fast gulv Fast gødning 2,0 + ajle 1,3 Dybstrøelse Dybstrøelse 2,8 10 producerede slagtesvin, 32-107 kg 9)+13) Fuldspaltegulv Gylle 24,4 Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv Gylle 26,5 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 25,7 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 24,9 Fast gulv Fast gødning 11,2 + ajle 9,6 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse 8,7 + gylle 12,8 Dybstrøelse Dybstrøelse 17,5 Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret Produktionstid, 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,58
- kg)Dybstrøelse 23,8 Produktionstid, 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,75
- kg)Dybstrøelse 27,3 Produktionstid, 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,02
- kg)Dybstrøelse 33,3 Produktionstid, 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,47
- kg)Dybstrøelse 44,7 Produktionstid, 45 dage (levende vægt ved slagtning, 2,92
- kg)Dybstrøelse 57,8 Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt ved slagtning, 2,40
- kg)Dybstrøelse 41,0 Økologiske slagtekyllinger, 81 dage (levende vægt ved slagtning, 2,15
- kg)Dybstrøelse 78,7 Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,8 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10) Fritgående, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 17,6 + gødningskummer + fast gødning 27,6 Fritgående, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 51,2 Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 20,3 + gødningskummer + fast gødning 31,8 Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 56,9 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 19,2 + gødningskummer + fast gødning 30,2 Skrabehøner, konsumæg, fleretagesystem Dybstrøelse 14,6 med gødningsbånd + fast gødning 50,5 Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 52,0 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 53,2 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 61,3 Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift Dybstrøelse 45,8 + gødningskummer + fast gødning 18,2 Hønniker, 100 stk. produceret Konsum, bure, produktionstid 112 dage Fast gødning 6,0 Konsum, gulvdrift, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 7,6 Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 9,1 Pelsdyr, 1 årstæve Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Gylle 3,5 Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 15) Anden husdyrgødning 2,7 Heste 1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 Får og geder, 1 moderdyr med afkom Får Dybstrøelse 14,6 Mohairgeder Dybstrøelse 11,5 Kødgeder Dybstrøelse 14,1 Malkegeder Dybstrøelse 14,6 Andre dyrearter eller staldsystemer 11) Kg N pr. DE Kvæg, andre staldsystemer 100,0 Svin, andre staldsystemer 100,0 Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer 100,0 Pelsdyr, andre staldsystemer 100,0 Heste, andre staldsystemer 100,0 Andre dyrearter 100,0 1) For årsopdræt og ungtyr anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ ungtyre, tung race. 2) Gødningsproduktionen fra opdræt og ungtyre er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. 3) 1 stk. årsopdræt modsvarer 365 foderdage. 4) For avlstyre op til 440 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. 5) For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. 6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med 70 % i løbe/drægtigheds- stalden og 30 % i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f. eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7) Sælges der polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) anvendes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har man f.eks. 500 FRATS-grise, angives 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion (type 1 eller type 2) anvendes formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal ganges på normtallet for slagtesvin og ikke på summen af normtallene for smågrise og slagtesvin. 10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner × læggeperiodens varighed i dage) × 0,5× (antal indsatte høner + antal høner afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet. 11) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed. 12) For smågrise er normtallene baseret på levende smågrise. I stedet kan anvendes producerede smågrise fra en smågriserapport. 13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes de producerede slagtesvin = leverede slagtesvin ×1,01 14) Faste drænede gulve med 1-2 % fald mod ajleafløb. Gulvet/gangsarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående gyllekanal. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 % af gangarealet. 15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen. Bilag 2 (fortsat) Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning: Malkekøer, tung race: Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 9357 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,57 % af kvælstoffet i gødningen. Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,73) / 140,89 Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07. Malkekøer, Jersey: Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 6623 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,87 pct. af kvælstoffet i gødningen. Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,08) / 119,40 Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07. Ammekøer (under 400 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 6,78) / 43,64 Ammekøer (400-600 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62 Ammekøer (over 600 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41 Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. tung race): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 2,37 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73 Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 1,81 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 4,96) / 20,05 Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 4,34 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 7,09) / 52,56 Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 3,25 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 5,26) / 39,48 1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race): Type 1: *) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (
- kg)korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 612 *) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. md. op til 6 mdr. Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6 I tyrekalv (0-6 mdr., Jersey): Type 1: *) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (
- kg)korrigeres med følgende faktor: (2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 415 *) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. md. op til 6 mdr. Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5 Ungtyre, tung race, 220-440 kg: Type 1: *) Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 ×((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 1280 *) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.). Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3 Ungtyre, Jersey, 145-328 kg: Type 1: *) Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor: (2,308 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 1008 *) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.). Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 18,9 Søer: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 25,97 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so . sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv × FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so × FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Smågrise: Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) × (13,23 + 0,1872 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 507 Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,507 Slagtesvin: Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt – indgangsvægt) × (13,23 + 0,1872 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2944 Afgangsvægt beregnes som slagtevægt x 1,31. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret svin × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,944 Afgangsvægt beregnes som slagtevægt x 1,31. Slagtefjerkræ: Type 1- alder: Slagtekyllinger, 30 dage Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 30 dage) × 0,074) Slagtekyllinger, 32 dage Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 32 dage) × 0,074) Slagtekyllinger, 35 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 35 og indtil 40 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 35 dage) × 0,069) Slagtekyllinger, 40 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 40 og indtil 45 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 40 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 40 dage) × 0,059) Type 1 – vægt: Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,58 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,58 og indtil 1,75 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,58 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 1,58
- kg)× 0,874) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,75 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,75 og indtil 2,02 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,75 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 1,75
- kg)× 0,826) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,02 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,02 og indtil 2,47 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,02 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 2,02
- kg)× 0,768) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,47 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,47 og indtil 2,77 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,47 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 2,47
- kg)× 0,653) Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 30 dage ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/34,65 Slagtekyllinger, 32 dage ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/39,8 Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/48,68 Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/65,50 Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/84,76 Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/63,36 Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/127,03 Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,11 Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,82 Ænder: ((kg foder pr. produceret and × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,26 Gæs: ((kg foder pr. produceret gås × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,08 Høns og hønniker: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/88,0 Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/101,5 Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/86,8 Burhøns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/69,5 HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/104,2 Hønniker, konsum: ((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/11,7 Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/14,0 Mink: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen