Obsah (4)
§ 17§ 19§ 21§ 24BEK H#LOKDOK04 B B20100096405 AU004114 133081 Bekendtgørelse for Færøerne om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. 2010 2010-08-11 2010-08-14 2017-12-09 Historic 964 Lovtidend
. Særskilte depoter kan anvende
efter bestemmelserne i kapitel
- Stk.
- De i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte aktiver skal handles på et reguleret marked. Befinder markedet sig i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet være optaget på listen nævnt i artikel 47 i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, jf. bilag
- Befinder markedet sig hverken i et EU-land, eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet være medlem af World Federation of Exchanges (WFE). Finanstilsynet kan beslutte at godkende andre markeder, jf. § 87, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Opsparingen kan endvidere anbringes i nyemitterede værdipapirer, såfremt der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til notering på et marked som nævnt i 1.-
- pkt. Såfremt der ikke et år fra emissionen er opnået tilladelse til optagelse til notering, skal værdipapirerne afhændes straks. Opsparingen kan endvidere anbringes i unoterede kapitalandele, hvor der er anmodet om notering på et marked som nævnt i 1.-
- pkt. Sker noteringen ikke inden for 1 år, skal reglerne for unoterede kapitalandele iagttages. Stk.
- En kapitalandel betegnes som noteret, når den er optaget til notering på en fondsbørs. Stk.
- Opsparing kan ikke anbringes i aktier, kapitalandele omfattet af stk. 1, nr. 10, og stk. 2, tegningsretter eller aktieretter til aktier i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter ophævelses-/frigivelsestidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten i § 120 b i lagtingslov »um landsskatt og kommunuskatt« (landsskat og kommuneskat). Stk.
- Anvendes midler i særskilte depoter til anbringelse i de i stk. 1, nr. 3, 6-7, 9 og 10 nævnte aktiver, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på kontantforrentede indlånskonti samt i særskilte depoter. Op til 20 pct. af kundens opsparing i særskilte depoter kan anbringes i de i stk. 1, nr. 8, nævnte aktiver. Et beløb svarende til det efter lagtingslov »um skatt av rentutryggingum v.m.« (beskatning af renteforsikringer m.m.) maksimale, tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning kan dog altid anbringes i værdipapirer omfattet af stk. 1, nr. 3 og 5-
- Stk.
- Pengeinstituttet skal påse, at reglerne om anbringelse af midler i særskilt depot, jf. stk. 1, 2, 10, 11, og 14, er overholdt. Kapitel 6 Puljers anvendelse af
m.v. § 13. En pulje kan anvende
samt udføre værdipapirudlån til risikoafdækning og porteføljepleje, såfremt anvendelsen af de
opfylder bestemmelserne i §§ 14-22. § 14. Ved
forstås i denne bekendtgørelse finansielle instrumenter, hvis værdi afhænger af værdien på et underliggende aktiv eller finansielt instrument, herunder værdipapirer, indeks og renter. Stk. 2. De
skal være baseret på fremmed valuta, renter eller værdipapirer, herunder værdipapirindeks, der kan indgå i en puljes formue. Stk.
- Ved værdipapirudlån forstås udlån af værdipapirer mod senere tilbagelevering af værdipapiret eller et identisk værdipapir, for hvilket der ydes et vederlag, men som ikke involverer overførsel af likviditet fra låntager til långiver. Udførelse af værdipapirudlån skal ske under iagttagelse af bestemmelserne i §
- §
- Ved en nettoposition i et værdipapir eller værdipapirindeks forstås forskellen mellem summen af kursværdien af de lange positioner og summen af kursværdien af de korte positioner. Ved opgørelsen af nettopositionen, der knytter sig til
, foretages opgørelsen for hvert underliggende værdipapir eller værdipapirindeks. Ved en lang position forstås en position, der giver en gevinst ved en kursstigning eller et rentefald for det pågældende værdipapir eller værdipapirindeks. Ved en kort position forstås en position, der giver et tab ved en kursstigning eller et rentefald for det pågældende værdipapir eller værdipapirindeks. Stk.
- Ved en nettoposition i en fremmed valuta forstås forskellen mellem summen af de lange positioner og summen af de korte positioner i den pågældende valuta. Ved en lang position i en valuta forstås en position, der giver en gevinst ved en stigning i kursen på den pågældende valuta opgjort i danske kroner. Ved en kort position i en valuta forstås en position, der giver et tab ved en stigning i kursen på den pågældende valuta opgjort i danske kroner. Ved opgørelsen af lange og korte positioner medtages alle mellemværender i valutaen, hvor puljen selv bærer valutakursrisikoen. Stk.
- Ved opgørelsen af positionen i de underliggende aktiver, der knytter sig til
, hvori der indgår et optionselement, multipliceres kursværdien af det underliggende aktiv med optionens delta. § 16. Ved et syntetisk pengemarkedsindskud forstås en beholdning af værdipapirer, der er kombineret med
baseret på de pågældende værdipapirer, således at beholdningen modsvares af en tilsvarende kort position i de
s underliggende aktiver. Kapitel 7 Aktiebaserede
§ 17
. En pulje kan anvende
baseret på aktier eller aktieindeks, såfremt de
er på dækket basis. Stk. 2.
baseret på en given aktie er på dækket basis, såfremt de ikke forøger puljens tab ved reduktion i værdien af den pågældende aktie, og såfremt de ikke medfører, at puljen samlet opnår en kort nettoposition i aktien. Stk. 3.
baseret på et aktieindeks er på dækket basis, såfremt 1) en del af puljens aktiebeholdning består af aktier, der noteres på samme fondsbørs eller handles på samme marked som aktierne i indekset, 2) puljen ikke har anvendt andre
, der er dækket af aktier i denne del af beholdningen, 3) de
med stor sandsynlighed ikke forøger puljens tab ved reduktion i værdien af den pågældende aktiebeholdning, og 4) de
med stor sandsynlighed ikke medfører, at puljen ved en stigning i værdien af den pågældende aktiebeholdning kan få et nettotab på beholdning og instrumenter. § 18. En pulje kan ud over det i § 17 angivne anvende
baseret på aktier eller aktieindeks, såfremt puljen holder en likviditetsbeholdning svarende til nettopositionen i de underliggende aktier eller aktieindeks, jf. dog stk.
- Til likviditetsbeholdningen medregnes i denne forbindelse indeståender på anfordring eller med en opsigelse på ikke over en måned i pengeinstitutter, indbetalt margin hos pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, fondsbørser og clearingcentraler samt værdipapirer, som fremgår af § 87, stk. 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og som er variabelt forrentede eller har en restløbetid på ikke over 6 måneder. Endvidere medregnes beløb, der forfalder indenfor 3 måneder i form af udtrukne obligationer, renter og deklarerede udbytter. Endvidere medregnes syntetiske pengemarkedsindskud. Stk.
- En pulje kan endvidere anvende
baseret på aktier eller aktieindeks, såfremt puljen for hvert enkelt afledt finansielt instrument eller for en kombination af disse, hvis der anvendes flere
med samme restløbetid, holder en beholdning af fastforrentede værdipapirer, som fremgår af § 87, stk. 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, svarende til nettopositionen i de underliggende aktier eller aktieindeks, og såfremt værdipapirernes restløbetid ikke overstiger restløbetiden på det eller de pågældende
, jf. dog stk.
- Stk.
- En pulje kan ud over det i stk. 1 og 2 angivne erhverve warrants, hvis dette sker i forbindelse med erhvervelsen af de obligationer, de ved udstedelsen var knyttet til. Stk.
- En pulje kan ikke anvende
således, at puljen samlet opnår en kort nettoposition i nogen aktie eller i noget aktieindeks. Kapitel 8 Obligations- og rentebaserede
§ 19
. En pulje kan anvende
baseret på obligationer, såfremt de
er på dækket basis. Stk. 2.
baseret på en given obligation er på dækket basis, såfremt de ikke forøger puljens tab ved reduktion i værdien af den pågældende obligation, og såfremt de ikke medfører, at puljen samlet opnår en kort nettoposition i obligationen. § 20. En pulje kan ud over det i § 18 angivne anvende
baseret på obligationer, obligationsindeks eller renter, såfremt det med stor sandsynlighed ikke forøger puljens samlede nettotab ved en rentestigning i forhold til det tab, som puljen alternativt kunne have fået ved direkte investering i obligationer i samme valuta, og såfremt det med stor sandsynlighed ikke medfører, at puljen kan få et nettotab på beholdninger og instrumenter ved et rentefald. Stk. 2. Den samlede kursværdi af de underliggende obligationer, som knytter sig til de efter bestemmelsen i stk. 1 anvendte
, må til enhver tid højst udgøre 100 pct. af puljens formue. Stk. 3. Opgørelserne i stk. 1 foretages for hver valuta for sig og skal ske på basis af obligationernes varighed eller et andet mål for obligationernes renterisiko. Såfremt de
indgår med et optionselement, anvendes optionens delta. Kapitel 9 Valutabaserede
§ 21
. En pulje kan anvende
baseret på valuta, såfremt puljens nettoposition i hver fremmed valuta, jf. § 15, stk. 2, ikke adskiller sig fra en sådan position, puljen alternativt kunne have opnået ved direkte investering i værdipapirer i den pågældende valuta, og såfremt summen af puljens nettopositioner i fremmede valutaer ikke overstiger puljens formue. Kapitel 10 Særlige bestemmelser om puljers anvendelse af
m.v. § 22. Såfremt en pulje anvender
eller udfører værdipapirudlån, skal puljens medkontrahent være et kreditinstitut, et fondsmæglerselskab, eller en clearingcentral i et land, der er medlem af OECD, eller handelen skal udføres på et marked, som er omfattet af § 12, stk. 11, 1.-
- pkt. Stk.
- Udfører en pulje værdipapirudlån, skal pengeinstituttet endvidere sikre sig, at der foreligger tilstrækkelig garanti eller anden sikkerhed for de lånte værdipapirer og de øvrige forpligtelser, der følger af lånevilkårene. §
- Bestemmelserne i §§ 14-22 skal være opfyldt på ethvert tidspunkt i de
s løbetid. Kapitel 11 Særskilte depoters investering i
§ 24
. Et særskilt depot kan erhverve optioner og warrants baseret på fremmed valuta eller værdipapirer, der kan indgå i et særskilt depots formue. Et særskilt depot kan foretage op til fem investeringer i disse optioner og warrants pr. kalenderår. Værdien pr. investering må på investeringstidspunktet ikke overstige 2 pct. af summen af ordningens kontante indestående og depotets værdi opgjort i henhold til de for pengeinstitutter gældende regnskabsregler. Stk. 2. Et særskilt depot kan til enhver tid tilbagehandle erhvervede optioner og warrants, ligesom det kan lukke en position af erhvervede optioner ved at indgå en modgående identisk kontrakt. Stk. 3. Bestemmelserne i § 22 finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 12 Værdipapiropgørelse m.v. § 25. De enkelte aktiver i en pulje tilhører det pengeinstitut, i hvilket en opsparer har foretaget sit indskud. § 26. Til enhver opsparer oprettes en kontant indlånskonto, hvor alle indbetalinger og tilskrivninger af afkast såvel positivt som negativt indgår. § 27. Ved beregningen af kundens opsparing i et særskilt depot i henhold til § 12, stk. 14, foretages værdiansættelsen i henhold til de for pengeinstitutter gældende regnskabsregler. Stk. 2. Beløbsgrænsen i § 12, stk. 2, nr. 2-4 og stk. 13, skal iagttages på det tidspunkt, hvor investeringen foretages. Stk. 3. Et særskilt depot skal være placeret i samme institut som den tilhørende kontantkonto. Kapitel 13 Registrering og deponering § 28. Puljernes aktiver skal holdes adskilt fra pengeinstituttets øvrige aktiver. Stk. 2. Puljernes fondsaktiver skal udgøre et selvstændigt depot i Værdipapircentralen. Stk. 3. Puljernes øvrige aktiver skal opbevares i et selvstændigt depot. Stk. 4. Puljernes udenlandske aktiver kan opbevares i udenlandske anerkendte depotsteder. § 29. Et særskilt depot må kun indeholde aktiver, der henhører under opsparingen. Stk. 2. Opbevaringen skal ske på pengeinstituttets almindelige vilkår for opbevaring af aktiver i depot. Kapitel 14 Straffebestemmelser § 30. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-10, § 11, stk. 1-3, § 12, stk. 1, 2, 4, 6-9 og 11-14, § 22, § 23, § 24, stk. 1 og §§ 26-29, straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel i den for Færøerne gældende straffelov. Kapitel 15 Ikrafttræden § 31. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2010. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 293 af 6. april 2006 for Færøerne om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. Bilag 1 Afgrænsning af begrebet »brugsrettigheder« 1. Baggrund Den væsentligste begrundelse, for forbuddet mod at placere pensionsopsparinger i aktier m.v. med tilknyttede rettigheder, er hensynet til pensionsopspareren. En pensionsopsparing bør komme pen-sionsopspareren til gode efter pensionering. En brugsrettighed må derfor ikke nedsætte afkastet på en pensionsopsparing. Derudover er bestemmelsen også begrundet i det faktum, at indbetalinger på en pensionsopsparing giver fradrag i den skattepligtige indkomst - betinget af, at afkastet først kan hæves, når pension-sopspareren er fyldt 60 år. Bestemmelsen skal således medvirke til at sikre, at der ikke sker udbeta-linger til pensionsopspareren inden dette tidspunkt. Såfremt dele af pensionsopsparingen placeres i aktier m.v., hvortil der er knyttet særlige rettigheder, som pensionsopspareren kan udnytte i opsparingsperioden, må det antages, at disse rettigheder alt andet lige vil nedsætte afkastet af pensionsordningen i forhold til en situation, hvor opsparingen er foretaget i aktier m.v. uden sådanne tilknyttede rettigheder. Udbyttet af de pågældende aktier m.v. forøger således ikke pensionsopsparingen, men giver i stedet et forøget privatforbrug for pension-sopspareren i opsparingsperioden. I det omfang en aktionær opnår økonomisk fordel som følge af et interessefællesskab med aktiesel-skabet, er der tale om et maskeret udbytte. Da det maskerede udbytte er brugt til privatforbrug og således ikke længere indgår i pensionsopsparingen, må udbyttet anses for at være hævet på pensi-onsopsparingen. Dermed nedsættes både afkastet på pensionsopsparingen og pensionsopspareren risikerer, at der skal betales en afgift af udbyttet. Bestemmelsen er således også med til at forhindre usikkerhed omkring, hvorvidt opspareren på et tidspunkt vil komme ud for afgiftsopkrævninger. 2. Brugsrettigheder Forbuddet omfatter kun placering af pensionsopsparing i aktier m.v. i selskaber, der har til hensigt at tilbyde aktionærer særlige rettigheder. Det drejer sig blandt andet om brugsrettigheder til særlige ferieboliger og adgang til opnåelse af særlige rabatter. Mindre ydelser som f.eks. gratis adgang til Tivoli for Tivoli-aktionærer, gratis uddeling af fodboldbilletter til aktionærer i »Idrætsforeninger A/S«, rabatter på rejser for aktionærer i »rejseselskaber A/S« og lignende er ikke omfattet af forbud-det. Ifølge § 11, stk. 13, må opsparingen ikke anbringes i kapitalandele i et selskab, der har som formål eller et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet. Forbudet vedrører ikke kun aktier m.v. i det selskab, der erhverves aktier m.v. i. I bestemmelsen står der »brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet«. »Selskabet« skal i den forbin-delse ikke forstås på den måde, at forbuddet kun gælder de rettigheder, der er direkte knyttet til det selskab, hvori pensionsopspareren har aktier. Bestemmelsen skal efter Finanstilsynets praksis for-stås på den måde, at aktionærer i et selskab, hvis aktier er forbundet med en eller flere særlige ret-tigheder i et andet selskab også skal iagttage forbudet om brugsrettigheder. Forbuddet kan således ikke omgås ved at lade et andet selskab yde rettigheden. Såfremt selskabet via sine aktiviteter er underlagt bestemmelsen om brugsrettigheder, skal det herefter vurderes, om den rettighed, der er tilknyttet aktien, vil nedsætte afkastet af pensionsordningen, herunder om pensionsopspareren opnår en økonomisk fordel, der udløses inden pensionen udbetales. I vurderingen af om de rettigheder, selskabet tilbyder, alt andet lige vil nedsætte afkastet af pensionsordningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder, skal følgende to forhold tages i betragtning: 1. Hvor stor er værdien af brugsrettigheden. Såfremt der er tale om store beløb, vil brugsrettigheden være omfattet af bekendtgørelsens § 11, stk. 13. Er der tale om små beløb, skal der foretages en vurdering af beløbets størrelse i forhold til investeringen. Der skal således være proportionalitet mellem størrelsen på investeringen og på værdien af brugsrettigheden, før der kan ses bort fra brugs-rettigheden. Afkastet i form af en brugsrettighed må ikke være uforholdsmæssigt stort i forhold til investeringen. 2. Hvilke vilkår er rettigheden tilstede på. Såfremt der sker betaling for rettigheden på almindelige vilkår, vil det ikke medføre et nedsat afkast på pensionsordningen. En rettighed, til f. eks. at rykke frem på en venteliste, er således ikke omfattet, såfremt rettigheden ellers sker på almindelige vilkår. Ligeledes kan der være tale om rabatordninger ved f. eks. medlemskaber, som, så længe de er på samme vilkår som ikke-aktionærer, heller ikke vil medføre nedsat afkast på pensionsordningen. En rettighed til f.eks. at rykke frem på en venteliste er således ikke omfattet, såfremt rettigheden ellers sker på ovenstående vilkår. Aktionærkonti i pengeinstitut, der giver bedre rentevilkår for aktionæren er ikke omfattet af forbuddet, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 13. Det skal tilføjes, at der altid skal foretages en konkret vurdering af de enkelte forhold. Bilag 2 RÅDETS DIREKTIV af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (85/611/EØF) RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk. 2, under henvisning til forslag fra Kommissionen 1) EFT nr. C 171 af 26. 7. 1976, s. 1. , under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 2) EFT nr. C 57 af 7. 3. 1977, s. 31. , under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg 3) EFT nr. C 75 af 26. 3. 1977, s. 10. , og ud fra følgende betragtninger: Medlemsstaternes lovgivning på området for institutter for kollektiv investering afviger væsentligt fra hinanden, navnlig med hensyn til de kontrolforpligtelser, sådanne institutter er underlagt; disse afvigelser skaber forstyrrelser i konkurrencevilkårene for disse institutter og sikrer ikke en ligelig beskyttelse af deltagerne; en samordning af de nationale lovgivninger, der gælder for institutterne for kollektiv investering, forekommer derfor hensigtsmæssig med henblik på indbyrdes at tilnærme konkurrencevilkårene for disse institutter på fællesskabsplan og derved gennemføre en mere effektiv og ensartet beskyttelse af deltagerne; en sådan samordning forekommer hensigtsmæssig med henblik på at gøre det lettere for et institut for kollektiv investering hjemmehørende i én medlemsstat at markedsføre sine andele på de øvrige medlemsstaters område; med gennemførelsen af disse målsætninger bliver det lettere at ophæve begrænsningerne i den frie bevægelighed på fællesskabsplan for andele fra institutter for kollektiv investering; en sådan samordning fremmer oprettelsen af et europæisk kapitalmarked; under hensyn til disse målsætninger bør der indføres fælles minimumsbestemmelser for institutter for kollektiv investering hjemmehørende i Fællesskabet for så vidt angår deres godkendelse, tilsyn, struktur, aktiviteter samt de oplysninger, de skal offentliggøre; med forbehold af bestemmelserne for kapitalbevægelser vil anvendelsen af sådanne fælles bestemmelser være en tilstrækkelig garanti for, at institutter for kollektiv investering hjemmehørende i en medlemsstat kan markedsføre deres andele i andre medlemsstater, uden at disse kan underlægge disse institutter eller deres andele nogen som helst bestemmelser, bortset fra bestemmelser som i de pågældende stater ikke henhører under de områder, der omfattes af dette direktiv; det bør dog fastsættes, at hvis et institut for kollektiv investering markedsfører sine andele i en anden medlemsstat end den, hvori det er hjemmehørende, skal det i denne anden medlemsstat træffe alle nødvendige foranstaltninger, for at deltagerne i denne anden medlemsstat frit kan udøve deres økonomiske rettigheder og råde over de relevante oplysninger; samordningen bør i første omgang begrænses til medlemsstaternes lovgivning vedrørende institutter for kollektiv investering (bortset fra den lukkede type), som udbyder deres andele til offentligheden i Fællesskabet, og hvis eneste mål er at foretage investering i værdipapirer (i det væsentlige værdipapirer, der er noteret på officielle fondsbørser eller lignende regulerede markeder); ordningen for de institutter for kollektiv investering, som direktivet ikke finder anvendelse på, rejser forskellige problemer, som bør løses gennem andre bestemmelser, og sådanne institutter vil følgelig blive gjort til genstand for en senere samordning; indtil en sådan samordning har fundet sted, kan medlemsstaterne navnlig fastlægge, hvilke kategorier af investeringsinstitutter der skal holdes uden for direktivets anvendelsesområde på grund af deres investerings- og låneoptagelsespolitik, og fastsætte de særlige regler, der skal gældefor disse investeringsinstitutter, når de udøver deres virk- somhed på den pågældende medlemsstats område; den frie markedsføring af andele fra investeringsinstitutter, der har tilladelse til at placere op til 100 % af deres aktiver i værdipapirer, som er udstedt af en og samme emittent (stat, lokal offentlig myndighed osv.), må hverken direkte eller indirekte bevirke, at kapitalmarkedet forstyrres, at en medlemsstats finansiering vanskeliggøres, eller at der skabes økonomiske situationer svarende til dem, som artikel 68, stk. 3, i traktaten sigter mod at undgå, der bør tages hensyn til den særlige situation på finansmarkederne i Den hellenske Republik og republikken Portugal, idet der indrømmes disse stater en længere frist for gennemførelsen af dette direktiv - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: AFDELING I Almindelige bestemmelser og anvendelsesområde Artikel 1 1. Medlemsstaterne lader bestemmelserne i dette direktiv gælde for sådanne institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som er beliggende på deres område. 2. Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af artikel 2 forstås ved investeringsinstitutter sådanne foretagender, – der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og – hvis andele på forlangende af ihændehaverne, skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters formue. Det forhold, at et investeringsinstitut træffer foranstaltninger med henblik på, at kursværdien for dets andele ikke afviger væsentligt fra nettoværdien, ligestilles med sådanne tilbagekøb eller indløsninger. 3. Disse institutter kan i henhold til loven oprettes ifølge aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskaber) eller som »trusts« (»unit trusts«) eller i henhold til vedtægter (investeringsselskab). I henhold til dette direktiv omfatter udtrykket »investeringsfond« ligeledes begrebet »unit trust«. 4. Dette direktiv omfatter imidlertid ikke investeringsselskaber, hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer. 5. Medlemsstaterne forbyder investeringsinstitutter, der er omfattet af dette direktiv, at ændre status til investeringsinstitutter, som ikke er underlagt dette direktiv. 6. Med forbehold af bestemmelserne om kapitalbevægelser og i artikel 44 og 45 og artikel 52, stk. 2, må en medlemsstat ikke fastsætte andre bestemmelser på det område, der omfattes af direktivet, for investeringsinstitutter i en anden medlemsstat, eller for sådanne institutters andele, såfremt disse markedsføres på den pågældende medlemsstats område. 7. Med forbehold af stk. 6 kan medlemsstaterne for inve- steringsinstitutter på deres eget område fastsætte strengere bestemmelser end dem, der er fastsat i artikel 4 ff., samt supplerende bestemmelser, såfremt sådanne bestemmelser finder almindelig anvendelse og ikke strider mod bestemmelserne i dette direktiv. Artikel 2 1. Følgende investeringsinstitutter anses ikke for inve- steringsinstitutter omfattet af dette direktiv: – lukkede investeringsinstitutter, – investeringsinstitutter, der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til offentligheden i Fællesskabet eller en del af dette, – investeringsinstitutter, hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers vedtægter kun må sælges til offentligheden i tredjelande, – de kategorier af investeringsinstitutter, der er fastlagt i bestemmelserne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, og for hvilke reglerne i afdeling V og artikel 36 på grund af investeringsinstitutternes investerings- og låneoptagelsespolitik er uhensigtsmæssige. 2. Ved udløbet af en frist på fem år fra direktivets iværksættelse forelægger Kommissionen en rapport for Rådet om anvendelsen af stk. 1, navnlig fjerde led. Den foreslår om fornødent passende foranstaltninger med henblik på at udvide anvendelsesområdet. Artikel 3 Ved anvendelsen af dette direktiv betragtes et investeringsinstitut som beliggende i den medlemsstat, hvor investeringsfondens administrationsselskab eller investeringsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Medlemsstaterne skal kræve, at hovedadministrationen er beliggende i samme medlemsstat som det vedtægtsmæssige hjemsted. AFDELING II Godkendelse af et investeringsinstitut Artikel 4 1. Et investeringsinstitut skal for at kunne udøve sin virksomhed være godkendt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det pågældende investeringsinstitut er beliggende, i det følgende benævnt »kompetente myndigheder«. En sådan godkendelse har gyldighed i samtlige medlemsstater. 2. En investeringsfonds godkendelse er betinget af, at de kompetente myndigheder har godkendt administrationsselskabet, fondsbestemmelserne samt valget af depositar. Et investeringsselskabs godkendelse er betinget af, at de kompetente myndigheder har godkendt dets vedtægter og valget af depositar. 3. De kompetente myndigheder må ikke godkende et investeringsinstitut, hvis medlemmerne af ledelsen af administrationsselskabet, investeringsselskabet eller depositaren ikke er i besiddelse af den fornødne hæderlighed eller erfaring til udøvelsen af deres virksomhed. Med henblik herpå skal navn mv. på medlemmerne af administrationsselskabets, investeringsselskabets og depositarens ledelse såvel som enhver udskiftning inden for ledelsen straks anmeldes til de kompetente myndigheder. Ved ledelse forstås de personer, som i medfør af lov eller vedtægter repræsenterer administrationsselskabet, investeringsselskabet eller depositaren, eller som rent faktisk fastlægger retningslinjerne for administrationsselskabets, inve- steringsselskabets eller depositarens virksomhed. 4. Enhver udskiftning af administrationsselskab eller af depositar såvel som enhver ændring af fondsbestemmelserne eller af vedtægterne for et investeringsselskab skal godkendes af de kompetene myndigheder. AFDELING III Forpligtelser med hensyn til investeringsfondes struktur Artikel 5 Administrationsselskabet skal råde over tilstrækkelige midler til rent faktisk at kunne udøve sin virksomhed og opfylde sine forpligtelser. Artikel 6 Administrationsselskabets virksomhed skal indskrænke sig til administration af investeringsfonde og investeringsselskaber. Artikel 7 1. Investeringsfondens formue skal opbevares hos en depositar. 2. Depositarens ansvar som omhandlet i artikel 9 berøres ikke af, at depositaren overlader opbevaringen af formuen eller en del af denne til tredjemand. 3. Depositaren skal endvidere
- a)sikre sig, at salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og mortifikation af andele, for fondens regning eller foretaget af administrationsselskabet, foregår i overensstemmelse med loven og fondsbestemmelserne;
- b)sikre sig, at værdiansættelsen af andelene foregår i overensstemmelse med loven og fondsbestemmelserne;
- c)udføre administrationsselskabets instrukser, medmin- dre disse strider mod loven og fondsbestemmelserne;
- d)sikre sig, at modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører fondens formue modtages inden for den sædvanlige frist;
- e)sikre sig, at fondens udbytte anvendes i henhold til loven og fondsbestemmelserne. Artikel 8 1. Depositaren skal enten have vedtægtsmæssigt hjemsted i den medlemsstat, hvor administrationsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller være etableret dér, såfremt det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende i en anden medlemsstat. 2. Depositaren skal være et foretagende under offentligt tilsyn. Depositaren skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depositar og til at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen af dette hverv. 3. Medlemsstaten fastlægger, hvilke kategorier af de i stk. 2 omhandlede foretagender der kan vælges som depositar. Artikel 9 Depositaren er i henhold til gældende lov i den stat, hvori administrationsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, ansvarlig over for administrationsselskabet og deltagerne for enhver skade, disse måtte lide som følge af retsstridig, manglende eller mangelfuld opfyldelse af depositarens forpligtelser. For deltagernes vedkommende kan ansvaret gøres gældende direkte eller indirekte gennem administrationsselskabet, alt efter arten af det juridiske forhold mellem depositaren, administrationsselskabet og deltagerne. Artikel 10 1. Virksomhed som administrationsselskab og som depositar må ikke udøves af samme selskab. 2. Administrationsselskabet og depositaren skal under udøvelsen af deres respektive virksomhed handle uafhængigt og udelukkende i deltagernes interesse. Artikel 11 Det skal ved lov eller i fondsbestemmelserne fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af administrationsselskabet og depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning. AFDELING IV Forpligtelser med hensyn til investeringsselskabernes struktur og deres depositar Artikel 12 Medlemsstaterne fastsætter investeringsselskabets juridiske form. Selskabet skal råde over en tilstrækkelig stor indbetalt kapital til rent faktisk at kunne udøve sin virksomhed og opfylde sine forpligtelser. Artikel 13 Et investeringsselskab må ikke udøve anden virksomhed end den i artikel 1, stk. 2, omhandlede. Artikel 14 1. Investeringsselskabets formue skal opbevares hos en depositar. 2. Depositarens ansvar som omhandlet i artikel 16 berøres ikke af, at depositaren overlader opbevaringen af formuen eller en del af denne til tredjemand. 3. Depositaren skal endvidere sikre sig,
- a)at salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og mortifikation af andele foretaget af investeringsselskabet eller for dettes regning, foregår i overensstemmelse med loven og selskabets vedtægter;
- b)at modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører selskabets formue, modtages inden for den sædvanlige frist;
- c)at selskabets udbytte anvendes i overensstemmelse med loven og vedtægterne. 4. En medlemsstat kan beslutte, at investeringsselskaber, der er beliggende på dens område, og som udelukkende omsætter deres andele på en eller flere fondsbørser, som optager selskabernes andele til offentlig notering, ikke er forpligtet til at have en depositar, som omhandlet i dette direktiv. Artikel 34, 37 og 38 gælder ikke for sådanne selskaber. De regler, der anvendes for at fastsætte værdien af disse selskabers formue, skal dog fremgå af loven og/eller selskabernes vedtægter. 5. En medlemsstat kan beslutte, at investeringsselskaber, der er beliggende på dens område, og som omsætter mindst 80 % af deres andele på en eller flere børser, som er anført i vedtægterne, ikke er forpligtet til at have en depositar som omhandlet i dette direktiv på den betingelse at de nævnte andele noteres officielt på fondsbørserne i de medlemsstater, på hvis område andelene markedsføres samt på betingelse af, at de transaktioner, der foretages af selskabet uden for børsen, kun finder sted til børskursen. I investeringsselskabets vedtægter skal være angivet den børs i omsætningslandet, hvis notering er bestemmende for prisen for de transaktioner, der uden for børsen foretages af dette selskab i det pågældende land. En medlemsstat benytter sig kun af den i foregående afsnit omhandlede mulighed, hvis den finder, at deltagerne nyder en beskyttelse, der svarer til den, deltagerne i investeringsinstitutter, der har en depositar som omhandelt i dette direktiv, nyder. Disse selskaber samt de i stk. 4 nævnte selskaber skal specielt
- a)i deres vedtægter anføre beregningsmåden for nettoopgørelsesværdien af andelene, medmindre dette er anført i loven;
- b)intervenere på markedet for at undgå, at børsværdien af deres andele afviger mere en 5 % fra nettoopgørelsesværdien af disse andele;
- c)fastsætte nettoopgørelsesværdien af andelene, meddele de kompetente myndigheder den mindst to gange om ugen og offentliggøre den to gange om måneden. En uafhængig revisor skal mindst to gange om måneden sikre sig, at beregningen af andelenes værdi sker i overensstemmelse med loven og selskabets vedtægter. Ved samme lejlighed skal revisoren efterprøve, at selskabets formue investeres i henhold til forskrifterne i loven og vedtægterne. 6. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om, hvilke selskaber der omfattes af de i stk. 4 og 5 omhandlede undtagelser. Senest fem år efter dette direktivs iværksættelse aflægger Kommissionen rapport til kontaktudvalget om gennemførelsen af stk. 4 og 5. Om nødvendigt foreslår den egnede foranstaltninger efter udtalelse fra kontaktudvalget. Artikel 15 1. Depositaren skal enten have vedtægtsmæssigt hjemsted i den medlemsstat, hvor investeringsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller været etableret dér, såfremt det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende i en anden medlemsstat. 2. Depositaren skal være et foretagende under offentligt tilsyn. Depositaren skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depositar og til at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen af dette hverv. 3. Medlemsstaterne fastlægger, hvilke kategorier af de i stk. 2 omhandlede foretagender der kan vælges som depositar. Artikel 16 Depositaren er i henhold til gældende lov i den stat, hvori investeringsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, ansvarlig over for investeringsselskabet og deltagerne for enhver skade, disse måtte lide som følge af retsstridig, manglende eller mangelfuld opfyldelse af depositarens forpligtelser. Artikel 17 1. Virksomheden som investeringsselskab og som depositar må ikke udøves af samme selskab. 2. Depositaren skal under varetagelsen af sit hverv udelukkende handle i deltagernes interesse. Artikel 18 Det skal ved lov eller i investeringsselskabets vedtægter fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning. AFDELING V Forpligtelser med hensyn til investeringsinstitutters investeringspolitik Artikel 19 1. En investeringsfonds eller et investeringsselskabs portefølje må udelukkende bestå af
- a)værdipapirer, der er optaget til officiel notering på en medlemsstats fondsbørs;
- b)værdipapirer, der handles på et andet marked i en medlemsstat, såfremt dette er reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt;
- c)værdipapirer, der er optaget til officiel notering på en fondsbørs i et tredjeland, eller som handles på et andet reguleret marked i et tredjeland, som er regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, såfremt valget af en sådan børs eller et sådant marked er godkendt af de kompetente myndigheder eller fastsat i loven og/eller fondsbestemmelserne eller i investeringsselskabets vedtægter;
- d)nyemitterede værdipapirer, – såfremt der i emissionsbetingelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til officiel notering på en fondsbørs eller på et andet reguleret marked, som er regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, og såfremt valget af en sådan børs eller et sådant marked er tiltrådt af de kompetente myndigheder, eller fastsat i loven og/eller fondsbestemmelserne eller i investeringsselskabets vedtægter; – og såfremt der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af ét år efter emissionen. 2. Dog
- a)kan et inveseringstinstitut investere højst 10 % af sin formue i andre værdipapirer end de i stk. 1 nævnte;
- b)kan medlemsstaterne fastsætte, at investeringsinstitutter kan investere højst 10 % af deres formue i fordringer, som, ved anvendelsen af dette direktiv, på grundlag af deres karakteristika kan sidestilles med værdipapirer, og som navnlig kan overdrages, omsættes og til enhver tid eller i det mindste lige så hyppigt som anført i artikel 34, værdiansættes;
- c)kan et investeringsselskab erhverve løsøre og fast ejendom, som er absolut påkrævet for den direkte udøvelse af dets virksomhed;
- d)må et investeringsinstitut hverken erhverve ædle metaller eller certifikater for disse. 3. De i stk. 2, litra
- a)og b), omhandlede investeringer må under ingen omstændigheder tilsammen overstige 10 % af investeringsinstituttets formue. 4. En investeringsfond og et investeringsselskab kan accessorisk besidde likvide midler. Artikel 20 1. Medlemsstaterne tilstiller Kommissionen
- a)senest på tidspunktet for dette direktivs gennemførelse, en fortegnelse over de fordringer, som de i henhold til artikel 19, stk. 2, litra b), har til hensigt at sidestille med værdipapirer, med angivelse af de sidestillede fordringers karakteristika samt begrundelsen for denne sidestilling;
- b)de ændringer, som de agter at foretage i den i litra
- a)nævnte fortegnelse, samt de nye former for sidestilling, som de har til hensigt at foretage, samt begrundelsen for sådanne ændringer eller nye former for sidestilling. 2. Kommissionen meddeler straks de øvrige medlemsstater disse oplysninger samt de bemærkninger, som den finder hensigtsmæssige. Sådanne meddelelser kan drøftes i konktaktudvalget efter fremgangsmåden i artikel 53, stk. 4. Artikel 21 1. Medlemsstaterne kan, på de vilkår og med de begrænsninger, som de fastsætter, tillade investeringsinstitutterne at gøre brug af sådan teknik og sådanne hjælpemidler, som angår værdipapirtransaktioner, såfremt denne teknik og disse hjælpemidler benyttes med henblik på en effektiv forvaltning af porteføljen. 2. Medlemsstaterne kan desuden bemyndige investeringsinstitutterne til at gøre brug af teknik og hjælpemidler, der er beregnet til at dække kursrisici i forbindelse med forvaltningen af institutternes formue. Artikel 22 1. Et investeringsinstitut må ikke for mere end 5 % af sin formue investere i værdipapirer, der er udstedt af samme emittent. 2. Medlemsstaterne kan forhøje den i stk. 1 nævnte grænse til højst 10 %. I tilfælde, hvor et investeringsinstitut fra samme emittent investerer i værdipapirer for mere end 5 % af sin formue, må den samlede værdi af sådanne erhvervede værdipapirer, som instituttet ligger inde med, imidlertid ikke overstige 40 % af instituttets formue. 3. Medlemsstaterne kan forhøje den i stk. 1 nævnte grænse til højst 35 %, når værdipapirerne er udstedt eller garanteret af en medlemsstat, af dennes lokale offentlige myndigheder, af et tredjeland eller af internationale institutioner af offentlig karakter, som en eller flere medlemsstater deltager i. Artikel 23 1. Uanset artikel 22 og med forbehold af traktatens artikel 68, stk. 3, kan medlemsstaterne tillade, at investeringsinstitutter i henhold til princippet om risikospredning investerer op til 100 % af deres formue i forskellige emissioner af værdipapirer, der er udstedt eller garanteret af en medlemsstat, af dennes lokale myndigheder, af et tredjeland eller af internationale institutioner af offentlig karakter, in hvilke en eller flere medlemsstater deltager. De kompetente myndigheder indrømmer kun denne undtagelse, såfremt de finder, at deltagerne i investeringsinstituttet opnår den samme beskyttelse som deltagerne i et investeringsinstitut, der overholder grænserne i artikel 22. Disse investeringsinstitutter skal ligge inde med værdipapirer fra mindst seks forskellige emissioner, uden at værdipapirerne fra en og samme emission dog må overstige 30 % af investeringsinstituttets samlede aktiver. 2. De i stk. 1 omhandlede investeringsinstitutter skal udtrykkeligt i fondsbestemmelserne eller for investeringsselskabers vedkommende i vedtægterne anføre de stater, lokale offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori de agter at investere mere end 35 % af deres formue; disse fondsbestemmelser eller vedtægter skal godkendes af de kompetente myndigheder. 3. Endvidere skal de i stk. 1 omhandlede investeringsinstitutter i deres prospekter og i alle reklameskrifter i en iøjnefaldende erklæring gøre opmærksom på, at en sådan godkendelse er givet med angivelse af de stater, lokale offentlige myndigheder samt internationale institutter af offentlig karakter, i hvis værdipapirer de har investeret eller har til hensigt at investere mere end 35 % af deres formue. Artikel 24 1. Et investeringsinstitut må kun erhverve andele i andre åbne institutter for kollektiv investering, såfremt de anses for investeringsinstitutter i henhold til artikel 1, stk. 2, første og andet led. 2. Et investeringsinstitut må ikke investere i andele i sådanne investeringsinstitutter for mere end 5 % af sin formue. 3. Erhvervelse af andele i en investeringsfond, der administreres af samme administrationsselskab eller af ethvert andet selskab, som er knyttet til administrationssel- skabet inden for et administrations- eller tilsynsfællesskab eller ved en væsentlig direkte eller indirekte deltagelse, er kun tilladt, når det drejer sig om en investeringsfond, som i overensstemmelse med sine bestemmelser har specialiseret sig i at investere sin formue i værdier, der hidrører fra en særlig geografisk eller økonomisk sektor, og såfremt de kompetente myndigheder har givet tilladelse til erhvervelsen. Denne tilladelse gives kun, hvis investeringsfonden har givet meddelelse om, at den har til hensigt at gøre brug af denne mulighed, og såfremt denne mulighed udtrykkeligt er nævnt i dens bestemmelser. Administrationsselskabet kan ikke for transaktioner vedrørende andele i investeringsfonden på regnskabet optage afgifter eller udgifter, når dele af en investeringsfonds formue er anbragt i andele i en anden investeringsfond, som ligeledes administreres af samme administrationsselskab, eller af ethvert andet selskab, der er knyttet til administrationsselskabet inden for et administrations- eller tilsynsfællesskab eller ved en væsentlig direkte eller indirekte deltagelse. 4. Stk. 3 finder ligeledes anvendelse, såfremt et investeringsselskab erhverver andele i et andet investeringsselskab, hvortil det er knyttet, jf. stk. 3. Stk. 3 finder endvidere anvendelse, såfremt et investeringsselskab erhverver andele i en investeringsfond, som det er knyttet til, eller såfremt en investeringsfond erhverver andele i et investeringsselskab, som den er knyttet til. Artikel 25 1. Et investeringsselskab eller et administrationsselskab må for så vidt angår samtlige de investeringsfonde, de administrerer, og som henhører under dette direktivs anvendelsesområde, ikke erhverve aktier med stemmeret, som giver det mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på administrationen af en emittent. Med henblik på anvendelse af det i første afsnit omhandlede princip skal medlemsstaterne indtil nærmere samordning tage hensyn til de eksisterende regler i de øvrige medlemsstaters lovgivning, hvori dette princip er defineret. 2. Desuden kan et investeringsselskab eller en investeringsfond ikke erhverve mere end – 10 % af aktierne uden stemmeret fra en og samme emittent; – 10 % af obligationerne fra en og samme emittent; – 10 % af andelene fra et og samme institut for kollektiv investering, som omhandlet i artikel 1, stk. 2, første og andet led. De grænser, der er fastsat i andet og tredje led, skal ikke overholdes ved erhvervelsen, hvis det på dette tidspunkt ikke er muligt at beregne bruttobeløbet for obligationerne eller nettobeløbet for de udstedte værdipapirer. 3. Medlemsstaterne kan afstå fra at anvende stk. 1 og 2 for så vidt angår
- a)værdipapirer, som er udstedt eller garanteret af en medlemsstat eller dennes lokale offentlige myndigheder;
- b)værdipapirer, som er udstedt eller garanteret af et tredjeland;
- c)værdipapirer, som er udstedt af internationale institutioner af offentlig karakter, i hvilken en eller flere medlemsstater deltager;
- d)et investeringsinstituts besiddelse af aktier i et selskab, der er beliggende i et tredjeland, og som hovedsagelig investerer sin formue i værdipapirer fra emittenter, der er hjemmehørende i det omhandlede land, såfremt sådan besiddelse i henhold til det omhandlede lands lovgivning udgør investeringsinstituttets eneste mulighed for at investere i værdipapirer fra emittenter i det omhandlede land. Denne undtagelsesbestemmelse må dog kun anvendes, såfremt selskabet i det pågældende tredjeland i sin investeringspolitik overholder de i artikel 22 og 24 samt de i stk. 1 og 2, i nærværende artikel fastsatte grænser. I tilfælde af overskridelser af de ved artikel 22 og 24 fastsatte grænser finder artikel 26 tilsvarende anvendelse;
- e)et investeringsselskabs besiddelse af aktier i datterselskaber, som udelukkende og i investeringsselskabets interesse udøver en vis administrations-, rådgivnings- eller markedsføringsvirksomhed. Artikel 26 1. De i denne afdeling fastsatte grænser skal ikke overholdes af investeringsinstitutterne ved udøvelsen af de tegningsrettigheder, som er knyttet til værdipapirer, der indgår i formuen. Medlemsstaterne kan under overholdelse af princippet om risikospredning tillade nyligt oprettede investeringsinstitutter at afvige fra artikel 22 og 23 i seks måneder fra godkendelsesdatoen. 2. Såfremt de i stk. 1 omhandlede grænser overskrides af grunde, som investeringsinstituttet ikke har indflydelse på, eller som følge af udøvelse af tegningsrettigheder, skal instituttet i sin salgsvirksomhed prioritere normaliseringen af forholdene under hensyn til deltagernes interesser. AFDELING VI Forpligtelser med hensyn til oplysninger til deltagerne A. Offentliggørelse af prospekt og periodiske beretninger Artikel 27 1. Investeringsselskabet og administrationsselskabet, for hver af de investeringsfonde, det administrerer, skal offentligøre – et prospekt, – en årsberetning for hvert regnskabsår, samt – en halvårsberetning, der dækker de første seks måneder af regnskabsåret. 2. Årsberetningen og halvårsberetningerne skal offentliggøres inden for følgende frister at regne fra slutningen af den periode, som beretningen omhandler: – 4 måneder for årsberetningen, – 2 måneder for halvårsberetningen. Artikel 28 Prospektet skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for, at investorerne kan danne sig et pålideligt skøn over den investering, der foreslås dem. Af prospektet skal mindst fremgå de oplysninger, der kræves i det skema A, der er knyttet som bilag til dette direktiv, for så vidt disse oplysninger ikke er indeholdt i de dokumenter, der i henhold til artikel 29, stk. 1, skal være vedlagt prospektet. 2. Årsberetningen skal indeholde en balance eller en formueopgørelse, en grupperet opgørelse over indtægter og udgifter i det pågældende regnskabsår, en beretning over aktiviteterne i det forløbne regnskabsår og de øvrige oplysninger, der kræves i det skema B, der er knyttet som bilag til dette direktiv, samt alle oplysninger af betydning, der gør det muligt for investorerne med fuldt kendskab til forholdene at bedømme udviklingen i investeringsinstituttets virksomhed og dets resultater. 3. Halvårsberetningen skal mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af afsnit I-IV i det skema B, der er knyttet som bilag til dette direktiv; når investeringsinstituttet har udbetalt eller agter at udbetale a contoudbytte, skal taloplysningerne vise resultatet efter fradrag af skat for det pågældende halvår og det a contoudbytte, der er udbetalt eller skal udbetales. Artikel 29 1. Fondsbestemmelserne eller investeringsselskabets vedtægter er en integrerende del af prospektet og skal være knyttet som bilag til dette. 2. De i stk. 1 omhandlede dokumenter behøver dog ikke at være knyttet som bilag til prospektet, såfremt ihændehaveren af andele underrettes om, at disse dokumenter på anmodning enten kan blive tilsendt eller kan gennemses på et nærmere angivet sted i hver enkelt medlemsstat, hvor andelene udbydes til salg. Artikel 30 De væsentligste dele af prospektet skal holdes á jour. Artikel 31 De regnskabsmæssige oplysninger i årsberetningerne skal revideres af en eller flere personer, der i medfør af loven er autoriseret til at revidere regnskaber i overensstemmelse med Rådets direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber 4) EFT nr. L 126 af 12. 5. 1984, s. 20. . Disse revisorers godkendelse, og i givet fald deres forbehold gengives ubeskåret i hver årsberetning. Artikel 32 Et investeringsinstitut skal forelægge sit prospekt og ændringer heri såvel som årsberetningen og halvårsberetningen for de kompetente myndigheder. Artikel 33 1. Prospektet, sidste årsberetning og den følgende halvårsberetning, hvis denne er offentliggjort, skal tilbydes gratis til investoren, inden kontrakten indgås. 2. Desuden skal års- og halvårsberetningerne stilles til rådighed for offentligheden på de steder, der er anført i prospektet. 3. Års- og halvårsberetningerne udleveres gratis til de deltagere, som anmoder derom. B. Offentliggørelse af andre oplysninger Artikel 34 Et investeringsinstitut skal på passende måde offentliggøre emissionsprisen eller salgsprisen, prisen ved tilbagekøb eller ved indløsning, hver gang det emitterer, sælger, tilbagekøber eller indløser sine andele og mindst to gange om måneden. De kompetente myndigheder kan dog give til- ladelse til, at sådanne meddelelser fra et investeringsinstitut kun offentliggøres en gang om måneden, såfremt dette ikke skader deltagernes interesser. Artikel 35 Ved enhver annoncering, der indebærer en opfordring til køb af andele i et investeringsinstitut, skal opmærksomheden henledes på, at der findes et prospekt, og på, hvor offentligheden kan få det udleveret. AFDELING VII Investeringsinstituttets almindelige forpligtelser Artikel 36 1. Hverken – investeringsselskabet, eller – administrationsselskabet eller depositaren, som handler på investeringsfondes vegne, kan optage lån. Et investeringsinstitut kan dog skaffe sig fremmed valuta ved »back-to-back«-lån. 2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade investeringsinstitutter at optage lån
- a)på højst 10 % - af formuen for så vidt angår investeringsselskaber, - af fondsværdierne for så vidt angår en investeringsfond, såfremt der er tale om midlertidige lån;
- b)på højst 10 % af formuen, for så vidt angår investeringsselskaber, såfremt lånet optages for at muliggøre erhvervelse af fast ejendom, der er absolut nødvendig for den direkte fortsættelse af deres virksomhed. I så fald må dette lån og de i litra a), omhandlede lån under ingen omstændigheder tilsammen overstige 15 % af deres formue. Artikel 37 1. Et investeringsinstitut skal på en deltagers forlangende tilbagekøbe eller indløse sine andele. 2. Uanset stk. 1
- a)kan et investeringsinstitut midlertidigt udsætte tilbagekøb eller indløsning af sine andele i de tilfælde og efter de nærmere bestemmelser, der er fastsat ved lov, i fondsbestemmelserne eller i investeringsselskabets vedtægter. Der må kun finde udsættelse sted i undtagelsestilfælde, når omstændighederne kræver det, og når der ved udsættelsen tages hensyn til deltagerne interesser;
- b)kan medlemsstaterne tillade, at de kompetente myndigheder i deltagernes eller offentlighedens interesse stiller krav om udsættelse af tilbagekøb eller indløsning af andele. 3. I de i stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde skal investeringsinstituttet omgående underrette de kompetente myndigheder om sin beslutning samt eventuelt myndighederne i andre medlemsstater, hvis investeringsinstituttet markedsfører sine andele her. Artikel 38 Reglerne for værdiansættelse af aktiverne såvel som beregningsmåden for emissionsprisen eller salgsprisen samt prisen ved tilbagekøb eller indløsning af andele i et investeringsinstitut skal være angivet i loven, fondsbestemmelserne eller investeringsselskabets vedtægter. Artikel 39 Udlodning eller geninvestering af udbytte fra en investeringsfond eller et investeringsselskab skal foregå i overensstemmelse med loven og fondsbestemmelserne eller investeringsselskabets vedtægter. Artikel 40 Andele i et investeringsinstitut må kun emitteres, hvis der inden for den sædvanlige frist foretages en indbetaling til investeringsinstituttets formue svarende til nettømissionsprisen. Denne bestemmelse er ikke til hinder for udlodning af fondsandele. Artikel 41 1. Med forbehold af artikel 19 og 21 må hverken – et investeringsselskab, eller – et administrationsselskab eller en depositar, der handler på investeringsfondes vegne, yde kredit eller optræde som garant på tredjemands vegne. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at sådanne foretagender erhverver værdipapirer, som ikke er fuldt indbetalt. Artikel 42 Hverken – et investeringsselskab, eller – et administrationsselskab eller en depositar, der handler på investeringsfondes vegne, må foretage handel med værdipapirer uden dækning. Artikel 43 Det skal i fondsbestemmelserne angives, hvilke vederlag og udgifter administrationsselskabet kan afholde over fondens midler, samt den måde, hvorpå disse vederlag beregnes. Det skal i loven eller i vedtægterne for et investeringsselskab angives, hvilken form for omkostninger der påhviler selskabet. AFDELING VIII Særlige bestemmelser for investeringsinstitutter, som markedsfører deres andele i andre medlemsstater end dem, hvor de er hjemmehørende Artikel 44 1. Et investeringsinstitut, som markedsfører sine andele i en anden medlemsstat, skal overholde de love eller administrative bestemmelser, som gælder i denne stat, og som ikke henhører under de områder, der omfattes af dette direktiv. 2. Ethvert investeringsinstitut kan annoncere i den medlemsstat, hvor markedsføringen finder sted. Det skal overholde de bestemmelser, som gælder for annoncering i denne stat. 3. Stk. 1 og 2 skal anvendes uden forskelsbehandling. Artikel 45 I det i artikel 44 nævnte tilfælde skal investeringsinstituttet under overholdelse af de love eller administrative bestemmelser, der gælder i den medlemsstat, hvor markedsføringen finder sted, bl.a. træffe de nødvendige foranstaltninger til, at de udbetalinger til deltagerne, det tilbagekøb eller den indløsning af andele samt den formidling af oplysninger, der påhviler investeringsinstituttet, sikres deltagerne i denne stat. Artikel 46 Såfremt et investeringsinstitut agter at markedsføre sine andele i en anden medlemsstat end den, hvor det er beliggende, skal det på forhånd underrette såvel de kompetente myndigheder som myndighederne i denne anden medlemsstat herom. Det skal samtidig sende sidstnævnte myndigheder – en erklæring fra de kompetente myndigheder om, at investeringsinstituttet opfylder kravene i dette direktiv, – sine fondsbestemmelser eller vedtægter, – sit prospekt, – eventuelt den seneste årsberetning og efterfølgende halvårsberetning, samt – oplysninger om de nærmere retningslinjer for markedsføring af dets andele i denne anden medlemsstat. Investeringsinstituttet kan begynde at markedsføre sine andele i denne anden medlemsstat to måneder efter fremsendelsen af disse dokumenter, medmindre myndighederne i den pågældende medlemsstat ved en begrundet beslutning, der træffes inden udløbet af fristen på to måneder, fastslår, at de planlagte retningslinjer for markedsføring af andele ikke er i overensstemmelse med de i artikel 44, stk. 1, og artikel 45 omhandlede bestemmelser. Artikel 47 Såfremt et investeringsinstitut markedsfører sine andele i en anden medlemsstat end den, hvor det er beliggende, skal det udsende de dokumenter og oplysninger, som skal offentliggøres i den medlemsstat, hvor det er beliggende, i denne anden medlemsstat på mindst et af sidstnævnte stats nationale sprog og under samme betingelser som dem, der gælder i hjemstaten. Artikel 48 Investeringsinstitutterne kan for udøvelsen af deres virksomhed inden for Fællesskabet benytte samme fællesbetegnelse, såsom »investeringsselskab« eller »investeringsfond«, som de bruger i den medlemsstat, hvor de har hjemsted. Såfremt der er risiko for forveksling, kan værtsmedlemsstaten med henblik på tydeliggørelse kræve, at der til betegnelsen føjes en forklarende bemærkning. ADFELING IX Bestemmelser vedrørende de myndigheder, som skal udstede tilladelser og føre tilsyn Artikel 49 1. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, som skal udøve de i dette direktiv omhandlede beføjelser. De underretter Kommissionen herom og angiver samtidig den eventuelle fordeling af beføjelserne. 2. De i stk. 1 omhandlede myndigheder skal være offentlige myndigheder eller et organ, der er udpeget af det offentlige. 3. Myndighederne i den stat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, har kompetence til at føre tilsyn med investeringsinstituttet. Dog har myndighederne i det land, hvor et investeringsinstitut markedsfører sine andele som anført i artikel 44, kompetence til at føre tilsyn med, at afdeling VIII overholdes. 4. For at kunne bestride deres hverv skal myndighederne være i besiddelse af alle fornødne beføjelser og kontrolmidler. Artikel 50 1. De i artikel 49 omhandlede myndigheder arbejder snævert sammen med henblik på udførelsen af deres hverv og skal til dette formål udveksle alle fornødne oplysninger. 2. Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der er eller har været beskæftiget hos de i artikel 49 omhandlede myndigheder, undergives tjenstlig tavshedspligt. Denne tavshedspligt indebærer, at de fortrolige oplysninger, disse personer modtager i forbindelse med deres hverv, kun må videregives til andre personer eller myndigheder i henhold til gældende lovbestemmelser. 3. Stk. 2 er dog ikke til hinder for, at de i artikel 49 omhandlede myndigheder i de forskellige medlemsstater kan udveksle de meddelelser, som omhandles i dette direktiv. De således udvekslede oplysninger omfattes af den tavshedspligt, som påhviler personer, der er eller har været tjenestegørende hos den modtagende myndighed. 4. Med forbehold af tilfælde, der omfattes af strafferetlige bestemmelser, må den i artikel 49 omhandlede myndighed, der modtager oplysninger, kun anvende disse i udøvelse af sit hverv, samt i tilfælde, hvor denne udøvelse påklages til højere myndighed elelr indbringes for domstolene. Artikel 51 1. De i artikel 49 omhandlede myndigheder skal begrunde ethvert afslag på en ansøgning om godkendelse samt enhver negativ afgørelse, der træffes i henhold til de generelle bestemmelser, der er fastsat i medfør af dette direktiv, og underrette ansøgeren herom. 2. Medlemsstaterne drager omsorg for, at afgørelser vedrørende et investeringsinstitut, truffet i medfør af de love eller administrative bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, kan indbringes for domstolene; dette gælder også, hvis der ikke senest seks måneder efter investeringsinstituttets indgivelse af en ansøgning, der indeholder alle de i henhold til gældende bestemmelser krævede oplysninger, er truffet nogen afgørelse. Artikel 52 1. Kun myndighederne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, kan træffe foranstaltninger over for dette investeringsinstitut i tilfælde af tilsidesættelse af love eller administrative bestemmelser eller af de regler, der er fastsat i fondsbestemmelserne eller i investeringsselskabets vedtægter. 2. Imidlertid kan myndighederne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttets andele markedsføres, træffe foranstaltninger over for dette investeringsinstitut i tilfælde af tilsidesættelse af de i afdeling VIII omhandlede bestemmelser. 3. Enhver beslutning om inddragelse af godkendelse samt enhver anden alvorlig foranstaltning, der træffes over for et investeringsinstitut, eller enhver udsættelse af tilbagekøb eller indløsning, der måtte pålægges det, skal af myndighederne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, straks meddeles myndighederne i de andre medlemsstater, hvor dette instituts andele markedsføres. AFDELING X Kontaktudvalg Artikel 53 1. Der oprettes under Kommissionen et kontaktudvalg, i det følgende benævnt »udvalget«, der har til opgave:
- a)med forbehold af traktatens artikel 169 og 170 at lette en samordnet gennemførelse af dette direktiv, ved regelmæssigt samråd om de praktiske problemer, som måtte opstå i forbindelse med dets gennemførelse, og hvor udveksling af synspunkter måtte anses for hensigtsmæssig;
- b)at lette samråd mellem medlemsstaterne dels om de strengere bestemmelser eller tillægsbestemmelser de kan fastsætte i henhold til artikel 1, stk. 7, dels om de bestemmelser, som de kan anvende i overensstemmelse med artikel 44 og 45.
- c)om nødvendigt at rådgive Kommissionen med hensyn til ændringer eller tilføjelser, som bør foretages i dette direktiv. 2. Det er ikke udvalgets opgave at vurdere berettigelsen af de afgørelser, der træffes af de i artikel 49 omhandlede myndigheder i individuelle sager. 3. Udvalget består af personer, der er udpeget af medlemsstaterne, samt af repræsentanter for Kommissionen. Det har en repræsentant for Kommissionen som formand. Sekretariatsforretningerne varetages af Kommissionens tjenestegrene. 4. Udvalget indkaldes af formanden enten på dennes eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats delegation. Det fastsætter selv sin forretningsorden. AFDELING XI Overgangsbestemmelser, undtagelsesbestemmelser og afsluttende bestemmelser Artikel 54 Udelukkende til brug for danske investeringsinstitutter sidestilles de i Danmark emitterede pantebreve med de i artikel 19, stk. 1, litra b), omhandlede værdipapirer. Artikel 55 Uanset artikel 7, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, kan de kompetente myndigheder give de investeringsinstitutter, som på datoen for vedtagelsen af dette direktiv, i overensstemmelse med deres nationale lovgivning havde flere depositarer, tilladelse til fortsat at have flere depositarer, såfremt myndighederne har garanti for, at de funktioner, der skal udøves i henhold til artikel 7, stk. 3, og arti- kel 14, stk. 3, virkelig bliver udøvet. Artikel 56 1. Uanset artikel 6 kan medlemsstaterne tillade admini- strationsselskaber at udstede ihændehavercertifikater, der repræsenterer værdipapirer noteret på navn fra andre selskaber. 2. Medlemsstaterne kan give administrationsselskaber, som på datoen for vedtagelsen af dette direktiv, også udøver anden virksomhed end den i artikel 6 nævnte, tilladelse til at fortsætte hermed i en periode på fem år efter denne dato. Artikel 57 1. Medlemsstaterne sætter senest den 1. oktober 1989 de nødvendige foranstaltninger i kraft for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom. 2. Medlemsstaterne kan give de investeringsinstitutter, der allerede består ved dette direktivs gennemførelse, en periode på højst tolv måneder fra datoen for denne gennemførelse til at efterkomme de nye nationale bestemmelser. 3. Den hellenske Republik og republikken Portugal er bemyndiget til at udsætte gennemførelsen af dette direktiv til senest den 1. april 1992. Kommissionen aflægger et år inden sidstnævnte dato beretning til Rådet om, hvorledes dette direktiv er gennemført, og om Den hellenske Republiks og republikken Portugals eventuelle vanskeligheder med at overholde den i første afsnit aførte dato. Kommissionen foreslår om nødvendigt Rådet at forlænge denne frist med højst fire år. Artikel 58 Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste love eller administrative bestemmelser, som de udsteder på det af dette direktiv omfattede område. Artikel 59 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 1985. På Rådets vegne R. KRIEPS Formand Bilag SKEMA A 1. Oplysninger om investeringsfonde 1. Oplysninger om administrationsselskaber 1. Oplysninger om investeringsselskaber 1.1 Benævnelse 1.1 Benævnelse eller navn på selskabet, retsform, hjemsted og hovedsæde, hvis dette er et andet end hjemstedet. 1.1 Benævnelse eller navn på selskabet, retsform, hjemsted og hovedsæde, hvis dette er et andet hjemstedet. 1.2 Dato for fondens oprettelse. Angivelse af varigheden, hvis den er begrænset. 1.2 Dato for selskabets stiftelse. Angivelse af varigheden, hvis den er begrænset. 1.2 Dato for selskabets stiftelse. Angivelse af varigheden, hvis den er begrænset. 1.3 Hvis selskabet administrerer andre investeringsfonde, anføres disse. 1.4 Hvis fondsbestemmelserne ikke er vedlagt, angivelse af, hvor disse og de periodiske beretninger kan skaffes. 1.4 Hvis vedtægterne ikke er vedlagt, angivelse af, hvor disse og de periodiske beretninger kan skaffes. 1.5 Kortfattet beskrivelse af de beskatningsregler, der gælder for investeringsfonden, hvis de er af interesse for deltageren. Angivelse af, om der indeholdes kildeskat af de indtægter og kapitalgevinster, som investeringsfonden udbetaler til deltagerne. 1.5 Kortfattet beskrivelse af de beskatningsregler, der gælder for selskabet, hvis de er af interesse for deltageren. Angivelse af, om der indeholdes kildeskat af de indtægter og kapitalgevinster, som selskabet udbetaler til deltagerne. 1.6 Dato for regnskabets afslutning og hyppigheden af udlodning af udbytte. 1.6 Dato for regnskabets afslutning og hyppigheden af udlodning af udbytte. 1.7 Navn m.v. på de personer, der har til opgave at revidere de i artikel 31 omhandlede regnskabsoplysninger. 1.7 Navn m.v. på de personer, der har til opgave at revidere de i artikel 31 omhandlede regnskabsoplysninger. 1.8 Navn m.v. og funktion i selskabet for medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer. Angivelse af den hovedvirksomhed, disse personer udøver uden for selskabet, når den har betydning for dette. 1.8 Navn m.v. og funktion i selskabet for medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer. Angivelse af den hovedvirksomhed, disse personer udøver uden for selskabet, når den har betydning for dette. 1.9 Kapital:Størrelse af den tegnede kapital med angivelse af den indbetalte kapital. 1.9 Kapital 1.10 Angivelse af andelenes art og deres væsentligste karakteristika; navnlig redegørelse for: 1.10 Angivelse af andelenes art og deres væsentligste karakteristika; navnlig redegørelse for: – arten af den ret (tinglig ret, fordringsrettighed eller rettigheder af anden karakter), som andelene giver; – hvorvidt der er tale om originale værdipapirer eller certifikater, der repræsenterer disse værdipapirer, eller om der er sket optagelse i et register eller på en konto; – hvorvidt der er tale om originale værdipapirer eller certifikater, der repræsenterer disse værdipapirer, eller om der er sket optagelse i et register eller på en konto; – andelenes karakteristika: lydende på navn eller på ihændehaver; de størrelser, andelene eventuelt er opdelt i; – andelenes karakteristika: lydende på navn eller på ihændehaver; de størrelser, andelene eventuelt er opdelt i; – redegørelse for deltagernes stemmeret; – redegørelse for deltagernes stemmeret, hvis de har en sådan; – forhold under hvilke det kan besluttes at opløse investeringsselskabet, fremgangsmåden ved opløsning, navnlig for så vidt angår deltagernes rettigheder. – forhold under hvilke det kan besluttes at opløse fonden, og fremgangsmåden ved opløsning, navnlig for så vidt angår deltagernes rettigheder. 1.11 Eventuel angivelse af de børser eller markeder, hvor andelene noteres eller omsættes. 1.11 Eventuel angivelse af de børser eller markeder, hvor andelene noteres eller omsættes. 1.12 Fremgangsmåden ved og vilkårene for udstedelse og/eller salg af andele. 1.12 Fremgangsmåden ved og vilkårene for udstedelse og/eller salg af andele. 1.13 Fremgangsmåden ved og vilkårene for tilbagekøb eller indløsning af andele og tilfælde, i hvilke de kan udsættes. 1.13 Fremgangsmåden ved og vilkårene for tilbagekøb eller indløsning af andele og tilfælde, i hvilke de kan udsættes. 1.14 Redegørelse for bestemmelserne om fastsættelse og anvendelse af indtægterne. 1.14 Redegørelse for bestemmelserne om fastsættelse og anvendelse af indtægterne. 1.15 Beskrivelse af investeringsmål, herunder de finansielle mål (f.eks. kapitaleller indtægtsgevinst), investeringspolitikken (f.eks. specialisering inden for bestemte geografiske eller industrielle sektorer), begrænsninger i denne investeringspolitik og angivelse af finansiel teknik og finansielle midler eller låneevne, som kan tænkes anvendt ved forvaltningen af fonden. 1.15 Beskrivelse af investeringsmål, herunder de finansielle mål (f.eks. kapitaleller indtægtsgevinst), investeringspolitikken (f.eks. specialisering inden for bestemte geografiske eller industrielle sektorer), begrænsninger i denne investeringspolitik og angivelse af finansiel teknik og finansielle midler eller låneevne, som kan tænkes anvendt ved forvaltningen af selskabet. 1.16 Regler for værdiansættelsen af aktiverne. 1.16 Regler for værdiansættelsen af aktiverne. 1.17 Fastsættelse af priser ved salg eller emission samt ved indløsning eller tilbagekøb af andele navnlig 1.17 Fastsættelse af priser ved salg eller emission samt ved indløsning eller tilbagekøb af andele navnlig – hvordan og hvor ofte disse priser beregnes; – hvordan og hvor ofte disse priser beregnes; – oplysning om udgifterne i forbindelse med salg, emission, tilbagekøb og indløsning af andele; – oplysning om udgifterne i forbindelse med salg, emission, tilbagekøb og indløsning af andele; – oplysning om hvordan, hvor og hvor ofte disse priser offentliggøres. – oplysning om hvordan, hvor og hvor ofte disse priser offentliggøres.
(1)1.18 Oplysninger om størrelsen af og metoden for beregning af vederlag fra fonden til administrationsselskabet, depositaren eller andre og fondens godtgørelse af alle omkostninger til administrationsselskabet, depositaren eller andre. 1.18 Oplysninger om størrelsen af og metoden for beregning af vederlag, som selskabet betaler til sin ledelse og medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne, depositaren eller andre og selskabets godtgørelse af alle omkostninger til sin ledelse, til depositaren eller til andre.
(1)De i direktivets artikel 14, stk. 5, omhandlede investeringsselskaber oplyser endvidere - hvordan og hvor ofte andelenes nettobeholdningsværdi beregnes; - hvordan, hvor og hvor ofte denne værdi offentliggøres; - den børs i markedsføringslandet, hvis notering afgør prisen på de transaktioner, der foretages uden for børserne i dette land. 2. Oplysninger om depositaren: 2.1 Benævnelse eller navn, retsform, hjemsted og hovedsæde, hvis dette er et andet end hjemstedet. 2.2 Hovedvirksomhed. 3. Oplysninger om rådgivningsfirmaer eller eksterne investeringsrådgivere, for så vidt der er indgået kontrakt med disse, og deres vederlag betales over investeringsinstituttets aktiver: 3.1 Navn m.v. eller firmanavn elle rådgiverens navn. 3.2 Uddrag af kontrakten med administrationsselskabet eller med investeringsselskabet, der kan tænkes at være af interesse for deltagerne, dog ikke oplysninger vedrørende vederlag. 3.3 Anden virksomhed af betydning. 4. Oplysninger om, hvilke faciliteter der er til rådighed med henblik på udbetalinger til deltagerne, tilbagekøb eller indløsning af andelene samt formidling af oplysninger om investeringsinstituttet. Disse oplysninger skal under alle omstændigheder gives for så vidt angår den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet har sit hjemsted. Hvis andelene herudover markedsføres i en anden medlemsstat, skal ovennævnte oplysninger gives for så vidt angår denne medlemsstat, og det prospekt, der udsendes der, skal indeholde disse oplysninger. SKEMA B Oplysninger, som skal indgå i de periodiske beretninger I. Formueopgørelse - værdipapirer - gældsbreve som omhandlet i artikel 19, stk. 2, litra
- b)- indestående i pengeinstitutter - andre aktiver - samlede aktiver - passiver - nettoværdi II. Antal andele i omløb III. Nettoværdi pr. andel IV. Værdipapirportefølje, idet der skelnes mellem:
- a)børsnoterede værdipapirer
- b)værdipapirer noteret på et andet reguleret marked
- c)nyemitterede værdipapirer som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra
- d)
- d)øvrige værdipapirer, der er omhandelt i artikel 19, stk. 2, litra
- a)
- e)øvrige fordringer, der i medfør af artikel 19, stk. 2, litra b), sidestilles med værdipapirer, fordelt i procent af nettoaktiverne efter de mest hensigtsmæssige kriterier under hensyn til investeringsinstituttets investeringspolitik (f.eks. efter økonomiske, geografiske, valutabestemte eller andre kriterier); for hvert af ovennævnte værdipapirer bør den andel, det udgør i forhold til investeringsinstituttets samlede aktiver, angives. Angivelse af bevægelsen i værdipapirporteføljen i referenceperioden. V. Angivelse af bevægelsen i investeringsinstituttets aktiver i referenceperioden, herunder følgende: - Investeringsindtægter - Andre indtægter - Administrationsvederlag og -omkostninger - Depotomkostninger - Andre omkostninger samt skatter og afgifter - Nettoindtægt - Udlodninger og reinvesteret indtægt - Kapitalforøgelse eller -formindskelse - Værditilvækst eller værditab på investeringer - Andre omkostninger, der berører investeringsinstituttets aktiver og passiver. VI. Sammenlignende oversigt over de sidste tre regnskabsår; for hvert regnskabsår angives ved dettes afslutning: - den samlede nettoværdi - nettoværdien pr. andel VII. Angivelse af, hvor store forpligtelser, der følger af investeringsinstituttets transaktioner i referenceperioden, opført efter kategori som defineret i artikel 21. Bilag 3 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/101/EF af 16. september 2009 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 48, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (kodificeret udgave) (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om oprettelsen af Det europæiske Fællesskab, særlig artikel 44, stk. 2, litra g), under henvisning til den almindelige plan om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden 1) EFT 2 af 15.1.1962, s. 36/62. , særlig afsnit VI, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 2) EUT C 204 af 9.8.2008, s. 25. , efter proceduren i traktatens artikel 251 3) Europa-Parlamentets udtalelse af 17.6.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 13.7.2009. , og ud fra følgende betragtninger:
(1)Rådets første direktiv 68/151/EØF af
- marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde 4) EFT L 65 af 14.3.1968, s.
- er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder 5) Jf. bilag I, del A. . Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.
(2)Samordningen af medlemsstaternes bestemmelser om offentlighed, om gyldigheden af aktieselskaber og selskaber med begrænset ansvars forpligtelser og om selskabernes ugyldighed er af særlig betydning, navnlig for at beskytte tredjemand.
(3)Offentlighed bør gøre det muligt for tredjemand at gøre sig bekendt med de væsentlige dokumenter vedrørende selskabet samt at få visse oplysninger om dette, navnlig om identitet for de personer, som har ret til at forpligte selskabet.
(4)Med forbehold af substantielle forudsætninger og formaliteter, der er fastlagt i medlemsstaternes nationale ret, bør selskaberne kunne vælge at indgive de krævede dokumenter og oplysninger i papirform eller elektronisk.
(5)Interesserede parter bør kunne få en genpart fra registeret af sådanne dokumenter og oplysninger både i papirform og i elektronisk form.
(6)Medlemsstaterne bør have mulighed for at beslutte at bevare den nationale offentlige tidende, som er bestemt til bekendtgørelse af obligatoriske dokumenter og oplysninger, i papirform eller elektronisk form eller fastsætte regler om offentliggørelse på tilsvarende effektiv måde.
(7)Adgangen til oplysninger om selskaber på tværs af grænserne bør lettes ved — ud over den obligatoriske offentliggørelse på et af de anerkendte sprog i selskabets hjemland — at tillade frivillig registrering af dokumenter og oplysninger på andre sprog. Tredjeparter, der handler i god tro, bør kunne påberåbe sig disse oversættelser.
(8)Det bør præciseres, at de i henhold til nærværende direktiv krævede oplysninger skal fremgå af alle breve og bestillingssedler, uanset om de er i papirform, eller der benyttes et andet medium. På baggrund af den teknologiske udvikling bør det ligeledes fastsættes, at disse oplysninger skal angives på et selskabs eventuelle hjemmeside.
(9)Beskyttelsen af tredjemand bør sikres ved bestemmelser, der i videst muligt omfang begrænser de grunde, som kan medføre, at de i selskabets navn indgåede forpligtelser bliver ugyldige.
(10)For at skabe retssikkerhed i forholdet mellem selskabet og tredjemand såvel som i forholdet mellem selskabsdeltagerne er det nødvendigt at begrænse ugyldighedsgrundene samt ugyldighedsafgørelsens tilbagevirkende kraft og at fastsætte en kort frist for indsigelser fra tredjemand mod denne afgørelse.
(11)Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse af direktiverne i national ret — UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: KAPITEL 1 ANVENDELSESOMRÅDE Artikel 1 De i dette direktiv foreskrevne bestemmelser om samordning finder anvendelse på medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om følgende selskabsformer: - i Belgien: naamloze vennootschap, société anonyme, commanditaire vennootschap op aandelen, société en commandite par actions, personenvennootschap met beperkte aansprakelijkheid société de personnes à responsabilité limitée - i Bulgarien: акционерно дружество, дружество с ограничена отговорност, командитно дружество с акции - i Den Tjekkiske Republik: společnost s ručením omezeným, akciová společnost - i Danmark: aktieselskab, kommanditaktieselskab, anpartsselskab - i Tyskland: die Aktiengesellschaft, die Kommanditgesellschaft auf Aktien, die Gesellschaft mit beschränkter Haftung - i Estland: aktsiaselts, osaühing - i Irland: companies incorporated with limited liability - i Grækenland: ανώνυμη εταιρία, εταιρία περιωρισμένης ευθύνης, ετερόρρυθμη κατά μετοχές εταιρία - i Spanien: la sociedad anónima, la sociedad comanditaria por acciones, la sociedad de responsabilidad limitada - i Frankrig: société anonyme, société en commandite par actions, société à responsabilité limitée, société par actions simplifiée - i Italien: società per azioni, società in accomandita per azioni, società a responsabilità limitata - i Cypern: δημόσιες εταιρείες περιορισμένης ευθύνης με μετοχές ή με εγγύηση, ιδιωτικές εταιρείες περιορισμένης ευθύνης με μετοχές ή με εγγύηση - i Letland: akciju sabiedrība, sabiedrība ar ierobežotu atbildību, komanditsabiedrība - i Litauen: akcinė bendrovė, uždaroji akcinė bendrovė - i Luxembourg: société anonyme, société en commandite par actions, société à responsabilité limitée - i Ungarn: részvénytársaság, korlátolt felelősségű társaság - i Malta: kumpannija pubblika/public limited liability company, kumpannija privata/private limited liability company - i Nederlandene: naamloze vennootschap, besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid - i Østrig: die Aktiengesellschaft, die Gesellschaft mit beschränkter Haftung - i Polen: spółka z ograniczoną odpowiedzialnością, spółka komandytowo-akcyjna, spółka akcyjna - i Portugal: a sociedade anónima de responsabilidade limitada, a sociedade em comandita por acções, a sociedade por quotas de responsabilidade limitada - i Rumænien: societate pe acțiuni, societate cu răspundere limitată, societate în comandită pe acțiuni - i Slovenien: delniška družba, družba z omejeno odgovornostjo, komaditna delniška družba - Slovakiet: akciová spoločnosť, spoločnosť s ručením obmedzeným - i Finland: yksityinen osakeyhtiö/privat aktiebolag, julkinen osakeyhtiö/publikt aktiebolag - i Sverige: aktiebolag - For Det Forenede Kongerige: companies incorporated with limited liability. KAPITEL 2 OFFENTLIGHED Artikel 2 Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at den obligatoriske offentlighed vedrørende selskaberne i artikel 1 i det mindste omfatter følgende dokumenter og oplysninger:
- a)Stiftelsesoverenskomsten samt vedtægterne, såfremt disse foreligger som et særskilt dokument
- b)ændringer vedrørende de under litra
- a)nævnte dokumenter, herunder også forlængelse af selskabets virksomhedsperiode
- c)efter hver ændring af stiftelsesoverenskomsten eller vedtægterne den fuldstændige ordlyd af det ændrede dokument i den nugældende affattelse
- d)udnævnelse, udtræden samt identitet for de personer, der i deres egenskab af lovbestemt selskabsorgan eller som medlemmer af et sådant organ
- i)er beføjede til at forpligte selskabet over for tredjemand og til at repræsentere det ved rettergang; det må gennem offentliggørelsesforanstaltningerne præciseres, om de personer, som er beføjede til at forpligte selskabet, kan gøre dette hver for sig eller i forening med andre
- ii)deltager i ledelsen af, i tilsynet med eller i kontrollen med selskabet
- e)i det mindste årligt størrelsen af den tegnede kapital, dersom stiftelsesoverenskomsten eller vedtægterne nævner en selskabskapital, medmindre forhøjelse af den tegnede kapital kræver vedtægtsændring
- f)de regnskabsdokumenter for hvert regnskabsår, som skal offentliggøres i henhold til Rådets direktiv 78/660/EØF 6) Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11). , 83/349/EØF 7) Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1). , 86/635/EØF 8) Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1). og 91/674/EØF 9) Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 374 af 31.12.1991, s. 7).
- g)enhver flytning af selskabets hjemsted (hovedkontor)
- h)selskabets opløsning
- i)den retsafgørelse, der fastslår selskabets ugyldighed
- j)udnævnelse af likvidatorer og deres identitet, samt de beføjelser, der er tillagt dem, medmindre disse udtrykkeligt og udelukkende fremgår af loven eller vedtægterne
- k)likvidationens afslutning, samt udslettelse af registeret i de medlemsstater, hvor udslettelsen udløser retsvirkninger. Artikel 3 1. I hver medlemsstat oprettes enten i et centralt register eller i et handels- eller selskabsregister en aktmappe for ethvert selskab, som er registreret dér. 2. I denne artikel forstås ved »elektronisk«, at oplysningerne fra afsendelsesstedet sendes og på bestemmelsesstedet modtages ved hjælp af elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital komprimering) og datalagringsudstyr og udelukkende sendes, routes og modtages via tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler på en måde, der fastlægges af medlemsstaterne. 3. Alle dokumenter og oplysninger, der i henhold til artikel 2 er offentligt tilgængelige, skal henlægges i aktmappen eller indføres i registeret; grundlaget for indførelsen i registeret skal altid fremgå af aktmappen. Medlemsstaterne sikrer, at selskaberne samt andre personer og organer, som er forpligtede til at foretage anmeldelse eller medvirke hertil, får adgang til elektronisk at indgive alle dokumenter og oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til artikel 2. Endvidere kan medlemsstaterne pålægge alle eller visse kategorier af selskaber, at indgive alle — eller visse typer af — sådanne dokumenter og oplysninger elektronisk. Alle de i artikel 2 omhandlede dokumenter og oplysninger, der indgives, skal opbevares i aktmappen eller indføres i registeret i elektronisk form, uanset om de indgives i papirform eller elektronisk. Til det formål skal medlemsstaterne sikre, at alle sådanne dokumenter og oplysninger, der indgives i papirform, konverteres af registeret til elektronisk form. De i artikel 2 omhandlede dokumenter og oplysninger, der er indgivet i papirform senest den 31. december 2006, skal ikke konverteres automatisk til elektronisk form af registeret. Medlemsstaterne sikrer dog, at de konverteres til elektronisk form af registeret efter modtagelse af en anmodning om offentliggørelse i elektronisk form, der er indgivet i henhold til de foranstaltninger, som fastsættes til gennemførelse af stk. 4. 4. En fuldstændig eller delvis genpart af de i artikel 2 omhandlede dokumenter eller oplysninger skal kunne indhentes efter anmodning. Anmodninger kan indgives til registeret i papirform eller elektronisk efter ansøgerens eget valg. De genparter, der er omhandlet i første afsnit, skal kunne indhentes fra registeret i papirform eller elektronisk efter ansøgerens eget valg. Dette gælder for alle dokumenter og oplysninger, der allerede er indgivet. Medlemsstaterne kan imidlertid bestemme, at alle — eller visse typer af — dokumenter og oplysninger, der er indgivet i papirform, senest den 31. december 2006, ikke kan indhentes fra registeret elektronisk, hvis de er indgivet før en nærmere angivet periode forud for den dato, hvor anmodningen er indgivet til registeret. En sådan periode må ikke være under ti år. Gebyret for at indhente en fuldstændig eller delvis genpart af de i artikel 2 omhandlede dokumenter eller oplysninger enten i papirform eller elektronisk, må ikke overstige de dermed forbundne administrative omkostninger. De fremsendte papirgenparters rigtighed skal bekræftes, medmindre ansøgeren giver afkald på bekræftelsen. De fremsendte elektroniske genparters rigtighed skal ikke bekræftes, medmindre ansøgeren udtrykkeligt anmoder om bekræftelsen. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bekræftelse af elektroniske genparter garanterer både ægtheden af deres oprindelse og rigtigheden af deres indhold ved hjælp af i det mindste en avanceret elektronisk signatur i henhold til artikel 2, stk. 2, i direktiv 1999/93/EF 10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13.12.1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12). . 5. De i stk. 3 omhandlede dokumenter og oplysninger skal bekendtgøres i den dertil af medlemsstaten bestemte nationale offentlige tidende enten i form af en fuldstændig gengivelse eller gengivelse i uddrag eller i form af en henvisning til, at dokumentet er henlagt i aktmappen eller er indført i registeret. Den nationale offentlige tidende, som medlemsstaterne har bestemt dertil, kan være elektronisk. Medlemsstaterne kan vælge at erstatte offentliggørelse i den nationale offentlige tidende med tilsvarende effektive bekendtgørelsesmåder, der i det mindste indebærer, at der anvendes et system, som sikrer, at de offentliggjorte oplysninger er tilgængelige i kronologisk orden gennem en central elektronisk platform. 6. Dokumenter og oplysninger kan af selskabet først påberåbes over for tredjemand efter den i stk. 5 nævnte offentliggørelse, medmindre selskabet godtgør, at tredjemand kendte dokumentet eller oplysningen. Disse dokumenter eller oplysninger kan imidlertid ikke gøres gældende over for tredjemand for så vidt angår handlinger, der er foretaget inden den sekstende dag efter dagen for offentliggørelsen, dersom tredjemand godtgør, at han ikke kunne have haft kendskab hertil. 7. Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at hindre uoverensstemmelse mellem indholdet af bekendtgørelsen i henhold til stk. 5 og indholdet af registeret eller aktmappen. I tilfælde af uoverensstemmelse kan den tekst, der er offentliggjort i henhold til stk. 5, imidlertid ikke påberåbes over for tredjemand. Denne kan dog påberåbe sig den offentliggjorte tekst, medmindre selskabet godtgør, at tredjemand havde kendskab til det i aktmappen henlagte eller i registeret indførte dokument. I øvrigt kan tredjemand altid påberåbe sig dokumenter eller oplysninger, for hvilke offentliggørelsesformaliteterne endnu ikke er gennemført, medmindre dokumenterne eller oplysningerne på grund af manglende offentliggørelse endnu er uden virkning. Artikel 4 1. Dokumenter og oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til artikel 2, skal være affattet og indgivet på et af de sprog, der er tilladt efter de gældende sprogregler i den medlemsstat, hvor den aktmappe, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, er oprettet. 2. Ud over den påbudte offentliggørelse, jf. artikel 3, tillader medlemsstaterne, at dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 2, offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3 på alle Fællesskabets officielle sprog. Medlemsstaterne kan foreskrive, at oversættelsen af sådanne dokumenter og oplysninger skal være bekræftet. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at lette tredjemands adgang til oversættelser, der frivilligt er offentliggjort. 3. Ud over den påbudte offentliggørelse, jf. artikel 3 og den offentliggørelse, som nærværende artikels stk. 2 giver adgang til, kan medlemsstaterne tillade, at de pågældende dokumenter og oplysninger offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3 på ethvert andet sprog. Medlemsstaterne kan foreskrive, at oversættelsen af sådanne dokumenter og oplysninger skal være bekræftet. 4. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de dokumenter og oplysninger, der er offentliggjort på registerets officielle sprog, og den oversættelse, der frivilligt er offentliggjort, kan oversættelsen ikke påberåbes over for tredjemand. Denne kan dog påberåbe sig oversættelser, der frivilligt er offentliggjort, medmindre selskabet godtgør, at tredjemand havde kendskab til den version, der har været genstand for påbudt offentliggørelse. Artikel 5 Medlemsstaterne foreskriver, at breve og bestillingssedler skal angive følgende, uanset om de foreligger i papirform eller i form af andre medier:
- a)de fornødne oplysninger med henblik på at identificere det register, i hvilket den i artikel 3 omhandlede aktmappe forefindes, og det registreringsnummer, hvorunder selskabet er indført i registeret
- b)selskabets form og hjemsted samt i påkommende tilfælde, at selskabet er under likvidation. Er selskabskapitalen anført på disse dokumenter, skal den tegnede og indbetalte kapital angives. Medlemsstaterne foreskriver, at selskabets eventuelle hjemmeside mindst skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, og i givet fald angivelsen af den tegnede og indbetalte kapital. Artikel 6 Hver medlemsstat bestemmer, hvilke personer der har pligt til at drage omsorg for offentliggørelsesformaliteterne. Artikel 7 Medlemsstaterne fastsætter passende sanktioner i det mindste for det tilfælde:
- a)at den efter i artikel 2, litra f), påbudte offentliggørelse af regnskabsdokumenter undlades
- b)at de i artikel 5 omhandlede pligtige oplysninger ikke er angivet på forretningspapirer eller på selskabets eventuelle hjemmeside. KAPITEL 3 GYLDIGHEDEN AF SELSKABETS FORPLIGTELSER Artikel 8 Er handlinger foretaget i et under stiftelse værende selskabs navn, inden dette har opnået retsevne, og overtager selskabet ikke de af sådanne handlinger følgende forpligtelser, hæfter de, der har foretaget handlingerne ubegrænset og solidarisk for disse, medmindre andet er aftalt. Artikel 9 Iagttagelsen af offentliggørelsesformaliteterne vedrørende personer, der i deres egenskab af organ er beføjede til at forpligte selskabet, medfører, at ingen mangel ved deres udnævnelse kan påberåbes over for tredjemand, medmindre selskabet godtgør, at tredjemand kendte manglen. Artikel 10 1. Et selskab forpligtes over for tredjemand ved sine organers handlinger, selv om disse handlinger ikke omfattes af selskabets formål, medmindre handlingerne ligger uden for de beføjelser, som ifølge loven er tillagt eller kan tillægges disse organer. For handlinger, som ikke omfattes af selskabets formål, kan medlemsstaterne dog bestemme, at selskabet ikke forpligtes, når det godtgør, at tredjemand vidste, at handlingen ikke omfattedes af selskabets formål, eller han efter det foreliggende ikke kunne være ubekendt dermed; den blotte bekendtgørelse af vedtægterne er ikke tilstrækkelig til at udgøre dette bevis. 2. Begrænsninger af selskabsorganernes beføjelser, der følger af vedtægter eller beslutning fra rette selskabsorgan, kan ikke påberåbes over for tredjemand, selv om de er bekendtgjorte. 3. Dersom en medlemsstats lovgivning bestemmer, at dennes almindelige regel om beføjelsen til at optræde på selskabets vegne kan fraviges ved, at beføjelsen i henhold til vedtægterne tillægges én person eller flere personer i forening, kan denne lovgivning fastsætte, at denne vedtægtsbestemmelse skal kunne påberåbes over for tredjemand, dersom den angår den almindelige beføjelse til at optræde på selskabets vegne; bestemmelserne i artikel 3 er afgørende for, om en sådan vedtægtsbestemmelse kan påberåbes over for tredjemand. KAPITEL 4 SELSKABETS UGYLDIGHED Artikel 11 I alle medlemsstater, efter hvis lovgivning selskabers stiftelse ikke er underkastet en forebyggende forvaltnings- eller domstolskontrol, skal selskabets stiftelsesoverenskomst og vedtægter samt ændringer heraf udfærdiges som officielt bekræftet dokument (acte authentique). Artikel 12 Medlemsstaternes lovgivning kan kun indrette deres regler om selskabers ugyldighed i overensstemmelse med følgende bestemmelser:
- a)Ugyldigheden skal fastslås ved retsafgørelse
- b)ugyldighed kan kun fastslås i de i nr. i)-
- vi)nævnte tilfælde:
- i)dersom stiftelsesoverenskomst mangler, eller enten formaliteterne vedrørende den forebyggende kontrol eller formforskriften vedrørende officiel bekræftelse af dokumenter ikke er iagttaget
- ii)dersom selskabets formål er ulovligt eller strider mod den offentlige orden (ordre public) iii) dersom stiftelsesoverenskomsten eller vedtægterne intet angiver om selskabets navn, indskud, størrelsen af den tegnede kapital eller selskabets formål
- iv)dersom den nationale lovgivning om mindsteindbetaling på selskabskapitalen ikke er overholdt
- v)dersom samtlige stiftere manglede evne til at forpligte sig
- vi)dersom antallet af stiftere, i strid med den for selskabet gældende nationale lovgivning, var under to. Bortset fra ovennævnte ugyldighedstilfælde kan et selskab ikke af nogen grund erklæres for ikke-eksisterende, absolut eller relativt ugyldigt, anfægteligt eller for en nullitet. Artikel 13 1. Artikel 3 er afgørende for, om en retsafgørelse, hvorved ugyldighed fastslås, kan påberåbes over for tredjemand. Dersom den nationale lovgivning tillader tredjemand at påklage afgørelsen, kan dette kun ske inden for en frist af seks måneder efter retsafgørelsens offentliggørelse. 2. Ugyldighed bevirker, at selskabet træder i likvidation på samme måde som ved opløsning af selskaber. 3. Med forbehold af virkningerne af, at selskabet er under likvidation, påvirker dets ugyldighed som sådan ikke gyldigheden af forpligtelser, som selskabet har påtaget sig, eller som er påtaget over for selskabet. 4. Medlemsstaternes lovgivning kan fastsætte retsvirkningerne af ugyldigheden i forholdet mellem selskabsdeltagerne. 5. Indehaverne af andele eller aktier forbliver pligtige til at indbetale den tegnede, men ikke indbetalte kapital i det omfang, hvori de over for fordringshaverne påtagne forpligtelser gør det fornødent. KAPITEL 5 ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 14 Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 15 Kommissionen forelægger senest den 1. januar 2012 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der om nødvendigt ledsages af forslag om ændring af bestemmelserne i artikel 2, litra f), og i artikel 3, 4, 5 og 7 på baggrund af erfaringerne med anvendelsen af de nævnte bestemmelser, deres formål og den teknologiske udvikling, som kan konstateres på det tidspunkt. Artikel 16 Direktiv 68/151/EØF, som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag I, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse af direktiverne i national ret. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag II. Artikel 17 Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 18 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Strasbourg, den 16. september 2009. På Europa-Parlamentets vegne J. Buzek Formand På Rådets vegne C. Malmström Formand Bilag I DEL A Ophævet direktiv med ændringer (jf. artikel 16) Rådets direktiv 68/151/EØF (EFT L 65 af 14.3.1968, s. 8) Bilag I, punkt III.H, i tiltrædelsesakten af 1972 (EFT L 73 af 27.3.1972, s. 89) Bilag I, punkt III.C, i tiltrædelsesakten af 1979 (EFT L 291 af 19.11.1979, s. 89) Bilag I, punkt II.D, i tiltrædelsesakten af 1985 (EFT L 302 af 15.11.1985, s. 157) Bilag I, punkt XI.A, i tiltrædelsesakten af 1994 (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 194) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF (EUT L 221 af 4.9.2003, s. 13) Bilag II, punkt 1.4.A, i tiltrædelsesakten af 2003 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 338) Rådets direktiv 2006/99/EF Kun punkt A.1 i bilaget (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 137) DEL B Frister for gennemførelse i national ret (jf. artikel 16) Direktiv Gennemførelsesfrist 68/151/EØF 11. september 1969 2003/58/EF 30. december 2006 2006/99/EF 1. januar 2007 Bilag II SAMMENLIGNINGSTABEL Direktiv 68/151/EØF Nærværende direktiv Artikel 1 Artikel 1 Artikel 2 Artikel 2 Artikel 3, stk. 1 Artikel 3, stk. 1 Artikel 3, stk. 2 Artikel 3, stk. 3 Artikel 3, stk. 3 Artikel 3, stk. 4 Artikel 3, stk. 4 Artikel 3, stk. 5 Artikel 3, stk. 5 Artikel 3, stk. 6 Artikel 3, stk. 6, første og andet afsnit Artikel 3, stk. 7, første og andet afsnit Artikel 3, stk. 7 Artikel 3, stk. 7, tredje afsnit Artikel 3, stk. 8 Artikel 3, stk. 2 Artikel 3a Artikel 4 Artikel 4 Artikel 5 Artikel 5 Artikel 6 Artikel 6 Artikel 7 Artikel 7 Artikel 8 Artikel 8 Artikel 9 Artikel 9 Artikel 10 Artikel 10 Artikel 11 Artikel 11, indledende tekst Artikel 12, indledende tekst Artikel 11, nr. 1 Artikel 12, litra
- a)Artikel 11, nr. 2, indledende tekst Artikel 12, litra b), indledende tekst Artikel 11, nr. 2, litra a)-
- f)Artikel 12, litra b), nr. i)-
- vi)Artikel 12 Artikel 13 Artikel 13, stk. 1, 2 og 3 — Artikel 13, stk. 4 Artikel 14 Artikel 14 Artikel 18 — Artikel 15 — Artikel 16 — Artikel 17 — Bilag I — Bilag II Bilag 4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, under henvisning til forslag fra Kommissionen 1) EUT C 71 E af 25.3.2003, s. 62. , under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 2) EUT C 220 af 16.9.2003, s. 1. , under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank 3) EUT C 144 af 20.6.2003, s. 6. , efter proceduren i traktatens artikel 251, 4) Europa-Parlamentets udtalelse af 25.9.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 8.12.2003 (EUT C 60 E af 9.3.2004, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 30.3.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Rådets beslutning af 7.4.2004. og ud fra følgende betragtninger:
(1)Formålet med Rådets direktiv 93/22/EØF af
- maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer 5) EFT L 141 af 11.6.1993, s.
- Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1). var at fastlægge betingelserne for, at investeringsselskaber og banker, som havde fået tilladelse, kunne levere nærmere specificerede tjenesteydelser eller oprette filialer i andre medlemsstater på grundlag af hjemlandstilladelse og -tilsyn. Direktivet tog derfor sigte på at harmonisere de krav, investeringsselskaber skulle opfylde for at opnå den første tilladelse og drive virksomhed, herunder reglerne om god forretningsskik. Også nogle af betingelserne for at drive regulerede markeder blev harmoniseret ved direktivet.
(2)I de senere år er flere investorer blevet aktive på de finansielle markeder, hvor de tilbydes et stadig mere komplekst og vidtrækkende sæt tjenesteydelser og instrumenter. Som følge af denne udvikling bør Fællesskabets retlige ramme omfatte hele viften af investororienterede aktiviteter. Med henblik herpå er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser, der sikrer den grad af harmonisering, der er nødvendig for at give investorer en udstrakt beskyttelse og gøre det muligt for investeringsselskaber at levere tjenesteydelser i hele Fællesskabet, der er et indre marked, på grundlag af hjemlandstilsyn. I betragtning af det ovenfor anførte bør direktiv 93/22/EØF erstattes af et nyt direktiv.
(3)På grund af investorers stigende afhængighed af personlige anbefalinger bør investeringsrådgivning medtages som en investeringsservice, der kræver tilladelse.
(4)På listen over finansielle instrumenter bør medtages visse råvarederivater og andre derivater, der udfærdiges, og handles på en sådan måde, at de giver anledning til samme reguleringsmæssi