BEK H#LOKDOK04 B B20100009905 AK000732 129884 Bekendtgørelse om særlige kompetenceudvidende forløb ved de videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet 2010 2010-01-28 2010-01-30 2026-06-23 Historic 99 Lovtidende A 2011-03-01 2011-02-28 A20000088929 2000-09-21 Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet A19980001730 1998-01-14 Lov om Danmarks Biblioteksskole A20100007730 2010-01-27 Lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede Nej Carina Christensen Mette-Astrid Jessen Kulturministeriet Kulturmin., j.nr. 2004-25331-4 Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet Bekendtgørelse om særlige kompetenceudvidende forløb ved de videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet I medfør af § 3, stk. 3 i lov nr. 77 af 27. januar 2010 om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede samt § 15, stk. 1 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 samt § 7, stk. 1 i lov nr.17 af 14. januar 1998 om Danmarks Biblioteksskole fastsættes: § 1. Danmarks Biblioteksskole, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding, Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus kan udbyde særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede. Forløbene har til formål at forbedre og udbrede de nyuddannedes kompetencer i forhold til aktuelle jobmuligheder og begrænse risikoen for, at nyuddannede bliver ledige efter endt uddannelse. Stk. 2. Ved særlige kompetenceudvidende forløb forstås heltidsforløb, som sammensættes med udgangspunkt i fag på eksisterende heltidsuddannelser. Forløbet kan have en varighed af indtil 6 måneder svarende til 30 ECTS-point. § 2. Institutionernes udbud af uddannelse efter § 1, stk. 1 skal foruden reglerne i denne bekendtgørelse følge reglerne for de enkelte deltids- og heltidsuddannelser ved institutionerne med de afvigelser, der fremgår af lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede samt nærværende bekendtgørelse. Kapitel 2 Tilrettelæggelse § 3. Institutionen tilrettelægger undervisningen inden for rammerne af de regler, der er nævnt i § 2, jf. dog § 1, stk. 2. § 4. Kompetenceudvidende forløb skal være beskrevet i en forløbsplan med angivelse af forløbets mål, indhold, antal undervisningstimer og forudsætninger for deltagelse i forløbet. Kapitel 3 Adgangskrav, optagelse, indskrivning og frister, bevis og orlov m.v. Adgangskrav § 5. Adgang til et særligt kompetenceudvidende forløb forudsætter, at kravene i § 2, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, jf. dog § 6, stk. 3, i lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede samt nærværende bekendtgørelse er opfyldt. Stk. 2. Det særlige kompetenceudvidende forløb skal som nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, påbegyndes i forlængelse af afslutningen af en uddannelse som nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, jf. dog nr. 8 i nærværende bekendtgørelses § 6, og normalt én og senest 3 måneder efter afslutningen af denne. § 6. Adgang til et særligt kompetenceudvidende forløb kan ske på grundlag af de uddannelser, der fremgår af bekendtgørelse om særlige kompetenceudvidende forløb på erhvervsakademier, professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og de uddannelser der ikke er udelukket som adgangsgrundlag ved bekendtgørelser om særlige kompetenceudvidende forløb på universiteterne. Optagelse m.v. § 7. Institutionerne træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i nærværende bekendtgørelse og i relevante uddannelsesbekendtgørelser for deltids- og heltidsuddannelser på uddannelsesområdet. Stk. 2. Overstiger antallet af adgangsberettigede ansøgere antallet af ledige pladser på det enkelte særlige kompetenceudvidende forløb tildeles pladserne til de ansøgere, der først har indgivet ansøgning til institutionen. Overstiger antallet af adgangsberettigede ansøgere herefter stadig antallet af ledige pladser tildeles pladserne ved lodtrækning. § 8. Ansøgning om optagelse på et særligt kompetenceudvidende forløb indgives til den institution, der udbyder forløbet, og skal indgives på den som bilag 1 vedlagte blanket. Indskrivning og frister § 9. Institutionen fastsætter frister for ansøgning om indskrivning og indskriver den enkelte ansøger på et særligt kompetenceudvidende forløb. Stk. 2. Institutionen offentliggør på sin hjemmeside ansøgningsfrist, optagelsesprocedure samt tidspunkt for tilbud om og afslag på en studieplads efter stk. 1 samt eventuelt krav om bekræftelse af tilbuddet. Stk. 3. Efter indskrivning på det relevante forløb, jf. § 2, er den studerende omfattet af de rettigheder og pligter, der følger af de regler, der gælder for studerende på den pågældende uddannelse på den pågældende institution. Stk. 4. Institutionen bringer indskrivningen til ophør, når den studerende har gennemført forløbet, eller når den studerende melder sig ud af forløbet. Stk. 5. Institutionen kan bringe indskrivningen til ophør, når den studerende er afskåret fra at fortsætte forløbet som følge af 1) reglerne for den pågældende uddannelse, herunder at den studerende ikke har opfyldt mødepligt eller bestået prøver 2) den pågældende er varigt bortvist fra institutionen. § 10. Institutionen kan efter ansøgningsfristens udløb og efter forelæggelse for Kulturministeriet undlade at igangsætte udbudte forløb på grund af ringe søgning eller særlige omstændigheder. Bevis § 11. En deltager i et særligt kompetenceudvidende forløb har ret til at få udstedt et samlet bevis for det fuldførte forløb. Såfremt kun dele af forløbet fuldføres, har deltageren kun ret til at få udstedt et bevis på den fuldførte del af forløbet. Beviset udstedes af den uddannelsesinstitution, hvor deltageren har fuldført forløbet. Stk. 2. Deltageren har ret til at få en beskrivelse af de enkelt fag, fagspecifikke kurser eller projektorienterede forløb, som det pågældende særlige kompetenceudvidende forløb har bestået af, og som den pågældende deltager har fuldført. Orlov § 12. Studerende på særlige kompetenceudvidende forløb er ikke berettiget til orlov under gennemførelse af forløbet. Andre bestemmelser § 13. Institutionens særlige kompetenceudvidende forløb skal indberettes til Uddannelsesguiden ( www.ug.dk ). Stk. 2. Indberetningen efter stk. 1 skal løbende foretages til Undervisningsministeriet og indeholde oplysninger om forløbets navn, indhold, varighed og optagelsesbetingelser. Stk. 3. Indberetninger efter stk. 2 foretages normalt elektronisk. Kapitel 4 Klager og ikrafttrædelse m.v. § 14. Retslige spørgsmål ved institutionernes afgørelse om ansøgeres og studerendes forhold kan indbringes for Kulturministeriet. Fristen for indgivelse af klager er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klager. Stk. 2. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere institutionens udtalelse inden for en frist af en uge. Institutionen sender klagen til Kulturministeriet vedlagt udtalelsen og klagers eventuelle kommentarer. § 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2010 og har gyldighed til og med den 31. januar 2011, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på nyuddannede, der afslutter de i § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede nævnte uddannelser efter den 1. januar 2010. Stk. 3. Personer, der har afsluttet deres uddannelse i perioden fra den 1. januar til den 1. februar 2010, kan blive optaget på et særligt kompetenceudvidende forløb, jf. § 1, uanset at de ikke opfylder betingelserne nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2-4 i lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede. Ansøgning om optagelse fra de personer, der er nævnt i 1. pkt., skal dog være indgivet senest den 1. marts 2010. Stk. 4. Personer, der har påbegyndt et særligt kompetenceudvidende forløb, har ret til at færdiggøre dette forløb efter bekendtgørelsens regler, selvom forløbet først afsluttes efter bekendtgørelsens gyldighedsperiode. Bilag 1 Ansøgning modtaget (udfyldes af uddannelsesinstitutionen): _______________________ Ansøgning om optagelse på særligt kompetenceudvidende forløb for nyuddannede Ansøgningen indsendes til den uddannelsesinstitution, der udbyder det særlige kompetenceudvidende forløb, der søges om optagelse på. På Uddannelsesguidens hjemmeside (www.ug.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.