opstaldning
om anvendelse af udryddelsestruede
vildtlevende dyr til forsøg mv. 2010 2010-08-16 2010-08-20 2022-04-09 Historic 997 Lovtidende A 2010-08-20 2013-01-30 A20070130629 2007-11-23 Bekendtgørelse af lov om dyreforsøg Dyreforsøg Nej Lars Barfoed Jens Teilberg Søndergaard Justitsministeriet Justitsmin., j.nr. 2007-5401-0039 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Fiskeri Bekendtgørelse om forsøgsdyrs pasning
opstaldning
om anvendelse af udryddelsestruede
vildtlevende dyr til forsøg mv. I henhold til § 9, stk. 1, § 16, stk. 2,
1, nr. 1-3, i lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1306 af 23. november 2007,
efter indhentet udtalelse fra Dyreforsøgstilsynet, fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde
definitioner § 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på dyr, der er omfattet af lov om dyreforsøg eller af bestemmelser udstedt i medfør af lovens § 1, stk. 6,
hvirveldyr, der bliver indfanget, opdrættet eller er opstaldet med henblik på at indgå i forsøg. Stk.
hvirveldyr, der bliver indfanget, opdrættet eller er opstaldet med henblik på at indgå i forsøg. 2) Opstaldningssteder: Alle lokaliteter, hvor der holdes forsøgsdyr, herunder bygninger, gårde, udendørs indhegninger, anlæg til avl af forsøgsdyr
lignende afgrænsede områder, samt forsøgslokaler, hvor forsøgsdyr opholder sig i længere perioder. 3) Opstaldningslokaler: De lokaler, stalde
dyrerum mv., hvori forsøgsdyrsanlæg er placeret. 4) Forsøgsdyrsanlæg: Enhver form for afgrænset område som akvarier, terrarier, bure, indhegninger
lignende, der er særligt indrettet til hold af forsøgsdyr. Kapitel 2 Generelle bestemmelser § 3. Dyreforsøgstilladelsens indehaver skal efter de i denne bekendtgørelse fastsatte regler drage omsorg for, at forsøgsdyrene behandles forsvarligt,
at smerte, lidelse, angst
varigt mén begrænses mest muligt. Stk. 2. Det i stk. 1 anførte gælder
så den fysiske eller juridiske person, til hvem ansvaret for forsøgsdyrenes pasning
pleje er overdraget i medfør af § 2, stk. 2, i lov om dyreforsøg. Stk.
tilses under hensyntagen til opretholdelsen af deres sundhedstilstand
velbefindende, 2) at forsøgsdyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige
sundhedsmæssige behov, herunder f.eks. adgang til vand
føde, strøelse, miljøberigelse, mulighed for fysisk udfoldelse
social kontakt, mulighed for brug af beskæftigelsesmaterialer samt adgang til redebygning tilgodeses bedst muligt, 3) at dyrene med den valgte miljøberigelse, det anvendte forsøgsdyranlægs udformning samt under hensyn til dyrenes art, størrelse
antal mv. har tilstrækkelig bevægelsesfrihed
om nødvendigt tildeles yderligere plads, som går ud over de i bilagene nævnte minimumskrav, 4) at de fysiske vilkår, hvorunder forsøgsdyr opdrættes, holdes eller anvendes, kontrolleres dagligt i overensstemmelse med opdaterede, anerkendte praktiske
videnskabelige erfaringer, 5) at personalet, som arbejder med forsøgsdyrene, har det fornødne kendskab til arternes naturlige adfærd
biologi,
at pasningen af forsøgsdyrene sker omsorgsfuldt
med respekt for dyrenes integritet,
6) at der ved planlægningen af arbejdet på forsøgsstederne sikres, at der er tid til social kontakt mellem personalet
forsøgsdyrene, herunder til hyppig håndtering
træning mv., hvor dette tilgodeser dyrenes velfærd
er i overensstemmelse med forsøgets formål. Stk.
vedligeholdes på en sådan måde, at de enkelte dyrearters fysiologiske, adfærdsmæssige
sundhedsmæssige behov tilgodeses bedst muligt. § 6. Opstaldningsstederne skal så vidt muligt indrettes således, at forsøgsdyrene beskyttes mod adgang for uvedkommende mennesker
dyr, herunder skadedyr,
anden forstyrrende aktivitet. §
fra opstaldningsstedet. Stk. 2. Der skal være mulighed for, at nytilkomne eller tilbagevendende forsøgsdyr kan isoleres, indtil der er foretaget en vurdering af forsøgsdyrets helbredsmæssige tilstand,
en eventuel smittefare er minimeret. Sådanne særlige foranstaltninger kan dog undlades, f.eks. når de nytilkomne forsøgsdyr ikke kan medføre en risiko for de øvrige forsøgsdyr, herunder når de nytilkomne forsøgsdyr alle har en dokumenteret sundhedsstatus, der sandsynliggør, at de ikke udgør en helbredsfare for de øvrige forsøgsdyr eller mennesker. Stk.
tilskadekomne forsøgsdyr eller forsøgsdyr, der på anden måde er svækkede, fra de øvrige forsøgsdyr. § 10. Alle opstaldningssteder skal være udstyret
indrettet således, at indsamling af prøver, simple diagnostiske undersøgelser, aflivning
simple post-mortem undersøgelser kan foretages på stedet. Opstaldningsstederne skal endvidere være indrettet således, at aflivning
post-mortem undersøgelser kan gennemføres i separate lokaler, der er adskilt fra opstaldningslokalerne. § 11. Opstaldningsstederne skal rumme mulighed for en hensigtsmæssig rensning, desinficering
rengøring mv. af anvendt udstyr. Stk. 2. Rene bure, redskaber
andet udstyr skal kunne opbevares adskilt fra andet materiel. § 12. Opbevaringsrum til foder
strøelse skal indrettes, udformes, anvendes
vedligeholdes således, at opbevaringen af foder
strøelse kan ske på en hensigtsmæssig måde
under rene
hygiejniske forhold
således, at der ikke sker forringelse heraf. Det skal så vidt muligt sikres, at skadedyr eller insekter ikke har adgang til foderet
strøelsen. § 13. Døde forsøgsdyr
animalske affaldsprodukter skal behandles, opbevares, transporteres mv. på en sådan måde, at smitstof eller andre skadelige stoffer ikke kan spredes. § 14. Der skal være indrettet et alarmsystem samt udarbejdet en beredskabsplan for hurtig indgriben ved brand eller andre pludseligt opståede nødsituationer
ved svigt i de tekniske installationer, hvis et svigt i installationerne vil kunne medføre risiko for forsøgsdyrenes sundhed
velfærd. Stk.
vedligeholdes på en sådan måde, at de enkelte dyrearters fysiologiske, adfærdsmæssige
sundhedsmæssige behov tilgodeses bedst muligt. § 16. Opstaldningslokalerne skal være indrettet
udformet, så en god hygiejnisk standard kan opretholdes. Der skal være adgang til rengøring, vask
desinfektion af flytbare anlægsenheder, der har været i kontakt med forsøgsdyr. Gulve, vægge, lofter
inventar mv. skal være af egnede materialer, så rengøring
desinfektion let kan foretages. Stk.
udstyret på en måde, der tager hensyn til, at forsøgsdyrene skal kunne håndteres
tilses ubesværet, herunder skal der sikres mulighed for tilstrækkelig belysning til, at inspektion af samtlige forsøgsdyr kan foregå på betryggende vis. § 18. Placeres flere forsøgsdyrsanlæg i samme lokale, skal de konstrueres
anbringes således, at forsøgsdyrene ikke udsættes for stress eller har mulighed for at skade hinanden. Stk. 2. Rovdyr
byttedyr må ikke placeres i samme lokale, hvis forsøgsdyrene stresses herved. § 19. Opstaldningslokalernes isolering, opvarmning
ventilation skal sikre, at der sker et tilstrækkeligt luftskifte,
at støvindhold, relativ luftfugtighed
koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt eller generende for forsøgsdyrene. Stk.
luftfugtigheden i et opstaldningslokale skal være tilpasset det enkelte forsøgsdyrs behov, herunder f.eks. nyfødte, nyopererede, tilskadekomne, syge eller pels-
hårløse dyrs særlige behov. Temperaturen
luftfugtigheden skal om nødvendigt måles
registreres dagligt. § 21. I opstaldningslokalerne skal der være adgang til direkte dagslys eller kunstig belysning, så forsøgsdyrene kan opretholde normal aktivitet
adfærd. Lysforholdene skal reguleres, så de ikke medfører ubehag for eller skade på forsøgsdyrene
således, at forsøgsdyrene får lys-
mørkeperioder af den for arten nødvendige længde. §
vedligeholdes på en sådan måde, at de enkelte dyrearters fysiologiske, adfærdsmæssige
sundhedsmæssige behov tilgodeses bedst muligt,
således at tilstrækkelig rengøring, herunder udmugning,
desinficering kan udføres, samt at forsøgsdyrene kan tilses, uden at de forstyrres unødigt. §
individuelle behov bidrager til udfoldelsen af forsøgsdyrets naturlige adfærd, herunder giver mulighed for
fremmer motion, fouragering
udfoldelse af andre naturlige aktiviteter. Stk.
det skal i videst muligt omfang sikres, at forsøgsdyrene kan se, høre, lugte
have fysisk kontakt med artsfæller. Herudover skal det gennem forøget miljøberigelse sikres, at forsøgsdyrene lider mindst muligt ved at være opstaldet alene. Stk. 4. Syge
tilskadekomne forsøgsdyr eller forsøgsdyr, der på anden måde er svækkede, skal adskilles fra de øvrige forsøgsdyr, hvis gruppeopstaldning vil medføre fare for dyrenes velfærd. Dog skal det i videst muligt omfang sikres, at forsøgsdyrene kan se, høre, lugte
have fysisk kontakt med artsfæller. Kapitel 6 Transport
aflivning af forsøgsdyr §
dermed forbundne aktiviteter
de supplerende regler fastsat i bekendtgørelse om uddannelse i transport af dyr. §
fysisk. Ved valg af aflivningsmetode skal der tages højde for dyrets individuelle
artsbestemte særpræg. Aflivning skal endvidere ske i overensstemmelse med opdaterede, anerkendte praktiske
videnskabelige erfaringer. Stk.
aktivitet. Om nødvendigt skal dyrene trænes i daglige rutiner. Stk.
sundhed foretages de foranstaltninger, der efter en konkret vurdering er nødvendige for at akklimatisere forsøgsdyret til de nye forhold. § 31. Forsøgsdyrene skal i nødvendigt omfang trænes til forsøgssituationen, således at stress
anden lidelse i forbindelse med forsøget undgås mest muligt. Stk.
aflives, inden bedøvelsen ophører. § 33. Forsøgsdyr, der i kortere eller længere tid befinder sig udendørs, skal i overensstemmelse med deres behov beskyttes mod overlast som følge af de vejr-
temperaturmæssige forhold. Stk. 2. Ved hel eller delvis udendørs opstaldning skal temperaturen om nødvendigt overvåges
registreres. § 34. Mærkning af forsøgsdyr til identifikation mv. skal ske så smertefrit som muligt
må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet
øvet i at udføre mærkningen. Hvis mærkningen vil medføre stærke smerter eller ubehag for forsøgsdyret, skal der anvendes bedøvelse eller smertestillende midler. Stk.
behandling. Institutioner
virksomheder, som nævnt i 1. pkt., skal have tilknyttet en dyrlæge eller en anden kompetent person med henblik på rådgivning om forsøgsdyrenes velfærd
adfærd. Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan give påbud om, at der skal udarbejdes en instruks om intern
ekstern veterinær kontrol i institutionen eller virksomheden,
at instruksen skal forelægges tilsynet til godkendelse. Stk.
personer, der er i henhold til en bemyndigelse fra en dyreforsøgstilladelsesindehaver er beskæftiget med forsøgene, samt personer, der er ansat til at passe
pleje dyrene, skal træffe foranstaltninger til at sikre, at alle konstaterede mangler eller lidelser bliver afhjulpet hurtigst muligt. Stk. 2. Der skal foretages en regelmæssig kontrol af forsøgsdyrenes sundhed
velfærd. Kontrolforanstaltningerne skal ledes af en dyrlæge eller af personer, som denne har instrueret
fører tilsyn med. Stk. 3. Alle opstaldede forsøgsdyr skal tilses efter behov
mindst én gang dagligt, så skader
sygdom kan blive opdaget hurtigt,
forsøgsdyrene kan blive behandlet hensigtsmæssigt. Overvågningen skal foretages af personer, der som minimum opfylder betingelserne i § 3 i bekendtgørelse nr. 1016 af
vildtlevende dyr §
det tilbageblevne dyreliv. Indfangningen må kun udføres af personer, der er godkendt af Dyreforsøgstilsynet. Stk.
planter (CITES)
bilag A til forordning nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr
planter ved kontrol af handel hermed betragtes som udryddelsestruede arter, må ikke anvendes til forsøg. Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan dog meddele tilladelse, hvis forsøgene er i overensstemmelse med den i stk. 1 nævnte forordning,
forsøgets formål er forskning med henblik på bevarelse af den pågældende art eller vigtige biomedicinske formål,
den pågældende art er den eneste, der kan anvendes til disse formål. Kapitel 10 Dispensationsadgang mv. §
antal, miljøberigelsens omfang
forsøgsdyrsanlæggets rummelighed. §
pasning af forsøgsdyr
om indretning af opstaldningsstederne, opstaldningslokalerne
om forsøgsdyrsanlæggene, herunder i henhold til reglerne i denne bekendtgørelse
til bilagene hertil samt i overensstemmelse med opdaterede, anerkendte praktiske
videnskabelige erfaringer. § 44. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder §§ 3-26, § 28, stk. 1-2, §§ 29-34, § 35, stk. 1
stk. 3-4, § 36, stk. 1-3, § 37, stk. 1, § 38, stk. 1-2, § 39, stk. 1,
3, § 35, stk. 2,
opstaldning
om anvendelse af udryddelsestruede
vildtlevende dyr til forsøg mv. ophæves. § 46. For de opstaldningssteder, opstaldningslokaler
forsøgsdyrsanlæg, der er taget i brug inden bekendtgørelsens ikrafttræden, finder bilag 6, pkt. 2.3
2.6, bilag 7, pkt. 2.4
2.7, bilag 8, pkt. 2.2, bilag 9, pkt. 2.2
2.5, bilag 10, pkt. 2.2
2.5, samt bilag 11, pkt. 2.6, dog først anvendelse fra den
4.3, bilag 7, pkt. 4.1
4.3, bilag 8, pkt. 4.1, 4.3
4.6, bilag 9, pkt. 4.3, samt bilag 10, pkt. 4.1
4.3, først anvendelse på de i stk. 1 nævnte forsøgsdyrsanlæg fra den 1. september 2014 for så vidt, at opfyldelse af bestemmelserne vil forudsætte væsentlige ændringer i forsøgsdyrsanlæggenes indretning
udstyr. Inden denne dato skal disse bestemmelser være opfyldt i videst muligt omfang under hensyntagen til indretningen af de pågældende anlæg. Bilag 1 Gnavere Mus (Mus musculus) Rotte (Rattus norvegicus) Marsvin (Cavia porcellus) Hamster (Mesocricetus sp.) Ørkenrotte (Merinos sp.) m.fl.
i forsøgsdyrsanlæggene, således at de opstaldede gnaveres behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme
fugtighed samt holde mængden
spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv
smittefarlige stoffer af enhver art nede. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8-10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk
støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet gnavere. 2.2 Temperatur Gnavere skal holdes inden for et temperaturområde mellem 20
24 °C. Blandt grupper af gnavere i bure med fast bund skal temperaturen måles ved strøelsen i buret, medmindre det må anses for ubetænkeligt at antage, at lokaltemperaturen i burene ikke adskiller sig væsentligt fra temperaturen i opstaldningslokalet. Temperaturen i isolationssystemer samt de temperaturer, der tilvejebringes for nøgne (hårløse) dyr, skal overvåges særligt omhyggeligt. 2.3 Luftfugtighed Den relative fugtighed i anlæg for gnavere skal holdes på 55 pct. ± 10 pct. Dog skal ørkenrotter opstaldes ved en relativ luftfugtighed på 45 pct. ± 10 pct. 2.4 Belysning Lysstyrken inde i buret skal være lav. I dyrereoler skal øverste række afskærmes, således at risikoen for nethindedegeneration nedsættes. Gnavere skal have regelmæssige lys-
mørkeperioder af den for arten nødvendige længde. Hvis iagttagelse af gnavere i deres aktive fase kræver det, kan der dog i mørkeperioden ske belysning med rødt lys ved bølgelængder, der ikke kan opfattes af gnaverne. 2.5 Støj Udefra kommende støj, herunder ultralyd, skal holdes på et så lavt niveau som muligt. Høje
pludselige lyde skal så vidt muligt undgås i opstaldningslokalerne. Det skal sikres, at gnaverne afskærmes fra ultrasonisk støj (> 20 kHz), herunder den støj der frembringes af almindelige laboratorieindretninger, dryppende haner, computerskærme, hjul på rulleborde mv. Ved mistanke om at en unormal adfærd eller et unormalt avlsmønster skyldes ultrasonisk støj, skal det akustiske miljø overvåges over et bredt frekvensspektrum, indtil kilden til støjen er identificeret, eller årsagen til den unormale adfærd eller det unormale avlsmønster på anden vis er fastlagt. 2.6 Backup-
alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring
miljøbeskyttelse, skal have et backupsystem, der kan opretholde nødvendige funktioner
nødbelysningsanlæg,
som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme-, ventilations-, køle-
befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder
alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres
afhjælpes straks. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 3. Sundhed Der skal ved institutioner eller virksomheder være tilvejebragt en handlingsplan, der sikrer, at der opretholdes en hensigtsmæssig sundhedstilstand, som beskytter gnavernes velfærd
opfylder de videnskabelige krav. Denne handlingsplan skal omfatte et mikrobiologisk overvågningsprogram
planer for håndtering af større sundhedsproblemer, ligesom der skal defineres sundhedsparametre
fremgangsmåder for modtagelse af nye gnavere. Den person, der har ansvaret for forsøgsdyrene, skal sikre et regelmæssigt tilsyn med gnaverne
overvågning af deres opstaldning
pasning. Tilsynet skal udføres af en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person. Tilsyn med gnaverne skal udføres mindst én gang om dagen af en person, der som minimum er uddannet i henhold til § 3 i bekendtgørelsen om kvalifikationskrav til personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr, for at sikre, at alle syge eller tilskadekomne dyr identificeres,
at der træffes passende foranstaltninger til afhjælpning af problemer. Sundhedsovervågning skal udføres regelmæssigt. Der skal fastsættes hygiejniske procedurer, der sikrer, at den potentielle smitterisiko for gnaverne
personale, som håndteringen af gnaverne indebærer, mindskes mest muligt.
harmoniske. Gnaverne kan dog holdes adskilt fra artsfæller, hvis gruppeopstaldning vil medføre, at gnaverne vil skade hinanden, hvilket f.eks. kan være tilfældet ved gruppeopstaldning af voksne hanmus, voksne hamstere eller ørkenrotter, da disse dyr sædvanligvis udviser stærk aggressiv adfærd mod artsfæller. Gnaverne kan endvidere anbringes hver for sig, hvis der er sandsynlighed for, at der vil opstå negative påvirkninger eller skade ved gruppeopstaldning. Opløsning af etablerede stabile
harmoniske grupper skal så vidt muligt undgås, da dette kan forårsage stress. 4.2. Miljøberigelse Burene
deres miljøberigelse skal gøre det muligt for gnaverne at udvise normal adfærd
sætte gnavere af samme art i stand til i tilstrækkelig grad at afbøde aggressiv adfærd. Strøelse, redemateriale
ly (tilflugtssteder) er meget vigtige miljøberigelser for gnavere
skal være til rådighed, medmindre det er veterinært eller velfærdsmæssigt begrundet at undlade det. Redematerialet skal være af en sådan art, at gnaverne kan bearbejde det
bygge en rede. Hvis der ikke gives tilstrækkeligt med redemateriale til, at dyrene kan bygge en fuldstændig, overdækket rede, skal der stilles redekasser til rådighed. Strøelsen skal kunne opsuge urinen. Der skal altid tildeles rotter, mus, hamstere
ørkenrotter redemateriale. Ligeledes skal der altid tildeles redekasser eller andet ly til marsvin, hamstere
rotter. Marsvin skal altid have materiale, der kan bearbejdes, f.eks. hø til at tygge
til brug for skjul. Medmindre særlige forhold gør sig gældende, skal der tildeles gnavere tygge-
gnavepinde. Hvis det er nødvendigt for at undgå kampe mellem gruppeopstaldede gnavere, skal der opstilles delvise barrierer i burene. For at forøge omgivelsernes kompleksitet skal der sørges for en eller anden form for miljøberigelse i buret, som f.eks. rør, kasser
klatrestativer. Ørkenrotter skal have mulighed for at bygge
/eller benytte gange af tilstrækkelig størrelse. Ørkenrotter skal have et tykt lag strømateriale til gravning
redebygning – eller en erstatning for en (underjordisk) gang, der skal være mindst 20 cm lang. For marsvins vedkommende skal det sikres, at der er mulighed for, at alle marsvin kan søge skjul samtidig. I de tilfælde, hvor observation af
tilsyn med gnaverne ikke kan ske uden, at dyrene forstyrres så meget, at der er risiko for tab af velfærd, skal der anvendes delvis gennemsigtige eller tonede bure
skillevægge. Kravene til rummets kvalitet
størrelse, miljøberigelse mv. i dette bilag gælder
så for isolationssystemer såsom individuelt ventilerede bure (IVC = individually ventilated cages). 4.3 Dimensioner I den følgende
de senere tabeller med minimumskrav ved opstaldning af gnavere betyder “burets højde” den lodrette afstand mellem burets gulv eller bund
den øverste vandrette del af låget eller buret,
denne højde skal findes over mere end 50 pct. af burets bundareal. Ved bundareal forstås i alle tabeller frit tilgængeligt bundareal, som gnaverne kan bevæge sig på – dvs. hvor fast inventar som f.eks. foderskåle
lignende ikke hindrer brug af bundarealet –
ved beregning af minimumsarealet kan eventuelle arealer oven på hylder, kasser
lignende ikke medregnes. Ved planlægning af forsøg skal der tages hensyn til gnavernes potentielle vækst, så der sikres tilstrækkelig plads i henhold til disse tabeller i alle faser af forsøgene. Det skal ligeledes indgå i planlægningen, at unge aktive gnavere kræver forholdsvis mere plads end voksne. Tabel
kuld. For hvert yderligere voksent dyr, der indsættes permanent i buret, tillægges 400 cm 2 . 18 Opdræt hos avler*** Burstørrelse 1500 cm 2 ≤ 50 51-100 101-150 151-200 1500 1500 1500 1500 18 18 18 18 100 125 150 175 Opdræt hos avler*** Burstørrelse 2500 cm 2 ≤ 100 101-150 151-200 2500 2500 2500 18 18 18 100 125 150 * Højden i rotteburet skal dog mindst være tilstrækkelig til, at rotterne i det pågældende bur kan rejse sig op på bagbenene. ** Ved studier, der strækker sig over hele dyrets levetid (»lifetime studies«), skal der sørges for bure af en sådan størrelse, at dyrene kan huses socialt. Der skal, hvis belægningsgraden ved afslutningen af sådanne undersøgelser undtagelsesvist medfører, at den tildelte plads pr. dyr ved afslutningen af forsøget ligger under de ovenfor anførte pladskrav, lægges vægt på at opretholde stabile sociale strukturer. *** Fravænnede rotter kan hos avleren holdes ved disse højere belægningsgrader i den korte periode efter fravænning, indtil de udleveres til forsøg – forudsat at dyrene er anbragt i større forsøgsdyrsanlæg med tilstrækkelig miljøberigelse. Opstaldningsforholdene må ikke give anledning til tab af velfærd, som f.eks.: Forøget aggressions-, sygdoms- eller dødelighedsniveau, andre adfærdsmæssige afvigelser, vægttab eller andre fysiologiske eller adfærdsmæssige stressreaktioner, herunder stereotypier. Tabel
soignere sig. 4.4 Fodring Foderets form, indhold
fremtræden skal opfylde gnavernes ernærings-
adfærdsmæssige behov. Der skal tildeles grovfoder efter behov. Foderet skal være indbydende
uden forurening. Ved udvælgelse af råmaterialer, fremstilling, tilberedning
tildeling af foderet skal der træffes forholdsregler for at minimere kemisk, fysisk
mikrobiologisk forurening. Foderet må ikke anvendes efter udløbsdatoen. Pakning, transport
opbevaring af foderet skal ske på en måde, så forurening, forringelse
ødelæggelse af foderet undgås. Lagerlokalerne skal være kølige, mørke, tørre
sikret mod skadedyr
insekter. Letfordærveligt foder såsom grønsager, frugt, kød, fisk osv. skal opbevares i kølerum, køleskabe eller frysere. Alle foderbeholdere, trug
andre redskaber, der benyttes til fodring, skal rengøres regelmæssigt
om nødvendigt steriliseres. Hvis der anvendes fugtigt foder, eller hvis foderet let forurenes med vand, urin osv., skal rengøring ske dagligt. Hver gnaver skal have adgang til foderet,
der skal være tilstrækkelig fodringsplads til, at indbyrdes konkurrence om foderet begrænses. Om nødvendigt skal der foretages kontrol af foderindtagelsen for at undgå overvægt eller underernæring. 4.5 Vanding Der skal altid være rent drikkevand til rådighed for alle gnavere. Vandforsyningen skal etableres, således at risikoen for, at mikroorganismer forurener vandet, minimeres. Vandforsyningsanlæggene skal være udformet
skal anvendes, så der er en tilstrækkelig mængde vand af passende kvalitet. Der skal være tilstrækkeligt mange drikkesteder afpasset efter antallet af gnavere, der har adgang til dem. Når der anvendes automatiske vandforsyningsanlæg, skal deres funktion kontrolleres, ligesom anlæggene skal vedligeholdes
gennemskylles regelmæssigt for at undgå ulykker såsom tilstopning eller lækager samt spredning af infektioner. Hvis der anvendes bure med fast bund, skal der drages omsorg for at minimere risikoen for oversvømmelse. 4.6 Underlag, strøelse
redemateriale Der skal være fast eller perforeret bund med strøelse i burene. Under den sidste del af drægtigheden, fødsel
diegivning må avlshunner kun holdes på faste gulve med strøelse. Der skal altid sørges for passende strøelsesmateriale
hvilesteder til gnaverne; det samme gælder passende redemateriale eller redeindretninger til avlsdyr. Der skal anbringes passende materialer i bure mv. for at absorbere urin
fæces, give gnaverne mulighed for at udvise visse artsspecifikke adfærdsformer såsom fouragering, graveadfærd eller etablering af underjordiske gange, sørge for en bekvem eftergivende overflade eller et trygt område til hvile,
gøre det muligt for gnaverne at bygge rede til at føde unger i. Materialerne skal være tørre, absorberende, støvfri, giftfri
fri for smittefarlige mikroorganismer eller skadedyr
andre former for forurening. Materialer på basis af træ, der er kemisk behandlet eller indeholder giftige, naturlige stoffer, samt produkter, der ikke klart kan defineres
standardiseres, må ikke benyttes. Bunden af buret skal yde et fast
bekvemt hvileområde for alle gnavere. Alle hvileområder skal holdes rene
tørre. 4.7 Rengøring Der skal opretholdes en meget høj standard for renlighed
orden i opstaldningslokaler, vaske-
opbevaringsrum. Tilstrækkelige rutiner for rengøring, vask, dekontaminering
efter omstændighederne sterilisering af bure
tilbehør, flasker
andet udstyr skal tilvejebringes
gennemføres. Rengørings-
desinficeringssystemerne skal være hensigtsmæssige for gnaverne
må ikke være til skade for deres sundhed eller velfærd. Ved rengøring af forsøgsdyrsanlæggene skal nogle af de af gnaverne afsatte duftmarkeringer så vidt muligt lades blive tilbage. Dette gælder dog ikke ved rengøring af forsøgsdyrsanlæg, hvor der efterfølgende skal anbringes andre gnavere end dem, der var anbragt i anlægget før rengøringen. Forsøgsdyrene må ikke udsættes for hyppige skift af deres forsøgsdyrsanlæg. Forsøgsdyrsanlæg med drægtige hunner
med hunner med unger må kun skiftes, når der er vægtige grunde, der taler herfor. Beslutningen om, hvor ofte der skal gøres rent, skal træffes under hensyntagen til bursystemet, dyrets art, belægningsgraden samt ventilationssystemernes evne til at opretholde en passende luftkvalitet. 4.8 Håndtering Ved håndtering skal gnaverne
burmiljøet forstyrres mindst muligt. Dette er særlig vigtigt for hamstere. Bilag 2 Kaniner ( Oryctolagus cuniculus )
i forsøgsdyrsanlæggene, således at de opstaldede kaniners behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme
fugtighed samt holde mængden
spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv
smittefarlige stoffer af enhver art nede. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8-10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk
støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet kaniner. 2.2 Temperatur Kaniner skal holdes inden for et temperaturområde mellem 15
21 °C. Blandt grupper af kaniner i bure med fast bund skal temperaturen måles ved strøelsen i buret, medmindre det må anses for ubetænkeligt at antage, at lokaltemperaturen her ikke adskiller sig væsentligt fra temperaturen i opstaldningslokalet. Temperaturen i isolationssystemer skal overvåges særligt omhyggeligt. 2.3 Luftfugtighed Den relative luftfugtighed i kaninanlæg skal være mindst 45 pct. 2.4 Belysning I tilfælde, hvor dagslyset ikke udgør en passende lys/mørke-cyklus, skal der anvendes kunstig belysning på en sådan måde, at kaninernes biologiske behov opfyldes. Kaniner må ikke udsættes for stærkt lys, medmindre det kan godtgøres, at den pågældende art ikke tager skade herved,
der skal være mørkere områder til rådighed i forsøgsdyrsanlæggene, hvor kaninerne kan trække sig tilbage. Der skal være lys nok til at udføre den almindelige drift
til at tilse kaninerne. Der skal sørges for regelmæssige lys-
mørkeperioder af den for kaniner passende længde,
der må ikke ske unødvendige afbrydelser af disse lys-
mørkeperioder. Ved hold af albinoer skal der tages særligt hensyn til deres følsomhed over for lys. 2.5 Støj Høje
pludselige lyde skal så vidt muligt undgås i opstaldningslokalerne. Støjniveauer inden for kaninernes høreområde, herunder i visse tilfælde ultralyd, skal minimeres – især i dyrenes hvileperiode. Ved mistanke om at en unormal adfærd eller et unormalt avlsmønster skyldes ultrasonisk støj, skal det akustiske miljø overvåges over et bredt frekvensspektrum, indtil kilden til støjen er identificeret, eller årsagen til den unormale adfærd eller det unormale avlsmønster på anden vis er fastlagt. Alarmsystemer skal i videst muligt omfang afgive lyde uden for kaninernes høreområde. Lokalernes
gangenes indretning mv. skal udformes således, at det akustiske miljø ikke virker skadeligt på kaninerne. Opstaldningslokalerne skal være forsynet med tilstrækkelige lydisolerings-
absorptionsmaterialer. 2.6 Backup-
alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring
miljøbeskyttelse, skal have et backupsystem, der kan opretholde nødvendige funktioner
nødbelysningsanlæg,
som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme-, ventilations-, køle-
befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder
alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres
afhjælpes straks. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 3. Sundhed Der skal ved institutioner eller virksomheder være tilvejebragt en handlingsplan, der sikrer, at der opretholdes en hensigtsmæssig sundhedstilstand, som beskytter kaninernes velfærd
opfylder de videnskabelige krav. Denne handlingsplan skal omfatte et mikrobiologisk overvågningsprogram
planer for håndtering af større sundhedsproblemer, ligesom der skal defineres sundhedsparametre
fremgangsmåder for modtagelse af nye kaniner. Den person, der har ansvaret for forsøgsdyrene, skal sikre et regelmæssigt tilsyn med kaninerne
overvågning af deres opstaldning
pasning. Tilsynet skal udføres af en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person. Sundhedsovervågning skal udføres regelmæssigt. Der skal fastsættes hygiejniske procedurer, der sikrer, at den potentielle smitterisiko for kaniner
personale, som håndteringen af kaninerne indebærer, mindskes mest muligt. 4. Opstaldning mv. 4.1 Opstaldning Unge kaniner
hunner skal huses i harmoniske, sociale grupper. Enkeltdyrsopstaldning må kun ske, hvis det er berettiget af veterinære eller velfærdsmæssige grunde. Voksne hanner, der udviser eller må forventes at udvise territorial adfærd, må ikke huses sammen med andre ukastrerede hanner. Unge kaniner
voksne hunner skal så vidt muligt opstaldes i berigede løsdriftssystemer. Hvis det kan forventes, at de gruppeopstaldede kaniner udviser aggressiv adfærd over for hinanden, skal der foretages overvågning af grupperne. Efter fravænning skal kaninerne fra samme kuld i øvrigt i videst mulige omfang huses sammen. Hvor kaniner ikke kan opstaldes i grupper, skal de anbringes i nær visuel kontakt med andre kaniner. 4.2 Miljøberigelse Der skal tildeles kaniner miljøberigelse i form af grovfoder, blokke af hø eller tyggepinde
et område til hvile. Ved gruppeopstaldning af kaniner skal der sørges for synlige barrierer
indretninger, hvor kaninerne kan søge tilflugt
holde udkig. Kaniner skal have et skjul i form af kasser eller lignende. Til avlshunner skal der
så sørges for redemateriale
en redekasse. Burene skal så vidt muligt være rektangulære. Der skal sørges for et hævet område (hylde) inde i buret. Denne hylde skal være stor nok til, at kaninen kan ligge eller sidde på den
ubesværet bevæge sig ind under den,
den må ikke dække mere end 40 pct. af gulvarealet. Burhøjden skal være tilstrækkelig til, at kaninen kan sidde oprejst, uden at dens ører berører burets loft. Dette gælder dog ikke frihøjden over
under hylden. I de særlige tilfælde, hvor videnskabelige eller veterinære grunde taler for at udelade hylden, skal burets omfang være 33 pct. større for en enkelt kanin
60 pct. større for 2 kaniner, således at kaninens bevægelsesfrihed lettes,
der gives bedre mulighed for at undslippe en mere dominerende kanin. Kaniner skal i videst muligt omfang holdes i løsdrift. Mindst 3-4 dage før forventet fødsel skal hunner forsynes med et ekstra rum eller en redekasse, hvor de kan bygge en rede. Der skal sørges for halm eller andet redemateriale. Bure, der huser hunner med unger, skal være således indrettet, at hunnen kan bevæge sig til et andet rum eller en hylde bort fra sine unger, efter at de har forladt reden. Efter fravænning skal søskende af samme kuld holdes sammen i avlsburet så længe som muligt. 4.3 Dimensioner Ved bundareal forstås i alle tabeller frit tilgængeligt bundareal, som kaninerne kan bevæge sig på – dvs. hvor fast inventar som f.eks. foderskåle
lignende ikke hindrer brug af bundarealet –
ved beregning af minimumsarealet kan eventuelle arealer i redekasser
oven på hylder, kasser
lignende ikke medregnes. I den følgende
de senere tabeller med minimumskrav ved opstaldning af kaniner betyder »burhøjde« den lodrette afstand mellem burets gulv eller bund
den øverste vandrette del af låget eller buret. Tabel 1. Minimumskrav for opstaldning af kaniner ældre end 10 uger Den tungeste kanins kropsvægt kg Gulvareal (minimum) for 1 eller 2 kaniner cm 2 Burhøjde (minimum) cm < 3 3-5 > 5 3500 4200 5400 45 45 60 Tabellen gælder både bure
løsdrift. I bure skal der sørges for en hylde (se tabel 4). Løsdriftsanlæg skal indeholde indretninger, der underinddeler rummet, således at kaninerne kan indlede eller undgå social kontakt efter behov. Hvis der opstaldes mere end 2 kaniner sammen, skal der for de næstfølgende 4 kaniner tillægges som minimum 3000 cm 2 pr. kanin, mens der for hver yderligere kanin skal tillægges som minimum 2500 cm 2 . Tabel 2. Minimumskrav for opstaldning af hunner med unger
af kuldsøskende indtil 10 uger Hunnens vægt kg Gulvareal (minimum) cm 2 Gulvareal (minimum) i redekassen cm 2 Burhøjde (minimum) cm < 3 3 - 5 > 5 3500 4200 5400 1000 1200 1400 45 45 60 Tabellen gælder ved opstaldning af hunner med unger samt for opstaldning af kuldsøskende efter fravænning. Der kan holdes indtil 8 søskende fra samme kuld i avlsburet fra fravænningen, til de er 7 uger gamle. Når ungerne er 8-10 uger gamle, kan der holdes 5 søskende på minimumsgulvarealet. Tabel 3. Minimumskrav for opstaldning af kaniner yngre end 10 uger Alder Gulvareal (minimum) cm 2 Maksimalt antal dyr på minimumsgulvarealet For hvert yderligere dyr tilføjes cm 2 Burhøjde (minimum) cm Fra fravænning til 7 uger gamle 4000 5 800 40 8‑10 uger 4000 3 1200 40 Tabellen gælder ved opstaldning, hvor kaninungerne anbringes sammen med andre kaninunger, som ikke er deres søskende fra kuldet. Tabellen skal benyttes både til bure
løsdrift. Løsdriftsanlæg skal indeholde indretninger, der underinddeler rummet, således at kaninerne kan indlede eller undgå social kontakt efter behov. Tabel 4. Dimensioner for hylder i kaninbure Alder uger Endelig kropsvægt kg Omtrentlig størrelse cm x cm Ca. højde over burets gulv cm < 10 - 55 x 25 - > 10 <3 3-5 >5 55 x 25 55 x 30 60 x 35 25 25 30 For at optimere anvendelsen af hylden
buret må den omtrentlige størrelse af hylden kun afvige fra de angivne mål med ± 5-10 pct. 4.4 Fodring Foderets form, indhold
fremtræden skal opfylde kaninernes ernærings-
adfærdsmæssige behov. Der skal tildeles grovfoder efter behov. Foderet skal være indbydende
uden forurening. Ved udvælgelse af råmaterialer, fremstilling, tilberedning
tildeling af foderet skal der træffes forholdsregler for at minimere kemisk, fysisk
mikrobiologisk forurening. Foderet må ikke anvendes efter udløbsdatoen. Pakning, transport
opbevaring af foderet skal ske på en måde, så forurening, forringelse
ødelæggelse af foderet undgås. Lagerlokalerne skal være kølige, mørke, tørre
sikret mod skadedyr
insekter. Letfordærveligt foder såsom grønsager, frugt, kød, fisk osv. skal opbevares i kølerum, køleskabe eller frysere. Alle foderbeholdere, trug
andre redskaber, der benyttes til fodring, skal rengøres regelmæssigt
om nødvendigt steriliseres. Hvis der anvendes fugtigt foder, eller hvis foderet let forurenes med vand, urin osv., skal rengøring ske dagligt. Hver kanin skal have adgang til foderet,
der skal være tilstrækkelig fodringsplads til, at indbyrdes konkurrence om foderet begrænses. Om nødvendigt skal der foretages kontrol af foderindtagelsen for at undgå overvægt eller underernæring. 4.5 Vanding Der skal altid være rent drikkevand til rådighed for alle kaniner. Vandforsyningen skal etableres, således at risikoen for, at mikroorganismer forurener vandet, minimeres. Vandforsyningsanlæggene skal være udformet
skal anvendes, så der er en tilstrækkelig mængde vand af passende kvalitet. Der skal være tilstrækkeligt mange drikkesteder afpasset efter antallet af kaniner, der har adgang til dem. Når der anvendes automatiske vandforsyningsanlæg, skal deres funktion kontrolleres, ligesom anlæggene skal vedligeholdes
gennemskylles regelmæssigt for at undgå ulykker såsom tilstopning eller lækager samt spredning af infektioner. Hvis der anvendes bure med fast bund, skal der drages omsorg for at minimere risikoen for oversvømmelse. 4.6 Underlag, strøelse
redemateriale Gittergulve
gulve af trådnet må ikke benyttes, uden at der sørges for et hvileområde med fast eller perforeret gulv med strøelse, der er stort nok til at kunne rumme alle kaninerne på én gang. Hvis der anvendes gittergulve eller gulve af trådnet i en del af buret, skal bunden være dækket af et tykt lag halm eller lignende. Der skal altid sørges for passende strøelsesmateriale
hvilesteder til kaninerne; det samme gælder passende redemateriale eller redeindretninger til avlskaniner. Der skal anbringes passende materialer i bure mv. for at absorbere urin
fæces, give kaninerne mulighed for at udvise visse arts-specifikke adfærdsformer såsom fouragering, graveadfærd eller etablering af underjordiske gange, sørge for en bekvem eftergivende overflade eller et trygt område til hvile,
gøre det muligt for hunkaninerne at bygge rede til at føde unger i. Materialerne skal være tørre, absorberende, støvfri, giftfri
fri for smittefarlige mikroorganismer eller skadedyr
andre former for forurening. Materialer på basis af træ, der er kemisk behandlet eller indeholder giftige, naturlige stoffer, samt produkter, der ikke klart kan defineres
standardiseres, må ikke benyttes. Bunden af buret skal yde et fast
bekvemt hvileområde for alle kaniner. Alle hvileområder skal holdes rene
tørre. 4.7 Rengøring Der skal opretholdes en meget høj standard for renlighed
orden i opstaldningslokaler, vaske-
opbevaringsrum. Tilstrækkelige rutiner for rengøring, vask, dekontaminering
efter omstændighederne sterilisering af bure
tilbehør, flasker
andet udstyr skal tilvejebringes
gennemføres. Rengørings-
desinficeringssystemerne skal være hensigtsmæssige for kaninerne
må ikke være til skade for deres sundhed eller velfærd. Der skal være tilvejebragt klare driftsprocedurer – herunder registrering – for udskiftning af strøelse i kaninernes bure mv. Der skal regelmæssigt ske rengøring
efter omstændighederne udskiftning af det materiale, der udgør bunden i kaninernes bure mv., så det undgås, at det bliver en kilde til infektion
angreb af parasitter. Ved rengøring af burene skal der tages hensyn til kaninernes adfærdsmæssige behov, herunder duftmarkeringernes betydning for sociale relationer mv. Beslutninger om, hvor ofte der skal gøres rent, skal træffes under hensyntagen til forsøgsdyrsanlægget, belægningsgraden samt ventilationssystemernes evne til at opretholde en passende luftkvalitet. 4.8 Håndtering mv. Kaninerne skal i videst muligt omfang have mulighed for motion. Kaninerne skal så vidt muligt vænnes til håndtering under rutinemæssig drift
under forsøg. Håndtering kan dog undgås, hvis særlige forhold gør sig gældende, herunder når der er tale om kaniner indfanget i naturen. Personalet skal snakke til, håndtere, træne med
soignere kaninerne efter behov. Bilag 3 Fritter ( Putorius putorius )
i forsøgsdyrsanlæggene, således at de opstaldede fritters behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme
fugtighed samt holde mængden
spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv
smittefarlige stoffer af enhver art nede. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8-10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk
støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet fritter. 2.2 Temperatur Fritter skal holdes inden for et temperaturområde mellem 15
24 °C. 2.3 Belysning Det skal sikres, at belysningen ikke generer fritterne. Øverste hylde skal afskærmes i fornødent omfang. Fritter skal så vidt muligt have adgang til naturligt lys. Fritter skal have lys-
mørkeperioder af den for arten nødvendige længde. Fritter, der ikke er opstaldet ved den naturlige 24-timers lys-/mørkecyklus, skal have minimum 8
maksimum 16 timers kunstig belysning i sammenhæng i døgnet. Er det nødvendigt for at styre fritternes forplantningscyklus, kan lysperioden dog indskrænkes til 6 timer. Hvis naturlig belysning ikke er mulig, skal der sørges for svagt nattelys (5-10 lux), så fritterne bevarer et vist syn
for at tage højde for deres opskræmthedsrefleks (”Startle reflex”). 2.4 Støj Fritterne skal afskærmes fra vibrationer samt pludselige
høje, ubekendte lyde, herunder lyde, der stammer fra driften af opstaldningsstedet. Støj inde fra opstaldningsstedet skal reduceres ved hjælp af lydabsorberende materialer
/eller konstruktioner. Fritter må ikke være opstaldet i lokaler, der er helt uden støj eller anden lyd. 2.5 Backup-
alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring
miljøbeskyttelse, skal have et backupsystem, der kan opretholde nødvendige funktioner
nødbelysningsanlæg,
som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme-, ventilations-, køle-
befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder
alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres
afhjælpes straks. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 3. Sundhed Der skal ved institutioner eller virksomheder være tilvejebragt en handlingsplan, der sikrer, at der opretholdes en hensigtsmæssig sundhedstilstand, som beskytter fritternes velfærd
opfylder de videnskabelige krav. Denne handlingsplan skal omfatte et mikrobiologisk overvågningsprogram
planer for håndtering af større sundhedsproblemer, ligesom der skal defineres sundhedsparametre
fremgangsmåder for modtagelse af nye fritter. Den person, der har ansvaret for forsøgsdyrene, skal sikre et regelmæssigt tilsyn med fritterne
overvågning af deres opstaldning
pasning. Tilsynet skal udføres af en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person. Sundhedsovervågning skal udføres regelmæssigt. Der skal fastsættes hygiejniske procedurer, der sikrer, at den potentielle smitterisiko for fritter
personale, som håndteringen af fritterne indebærer, mindskes mest muligt. 4. Opstaldning mv. 4.1 Opstaldning Nykonstruktion eller ændring af opstaldningsforhold for fritter skal ske i overensstemmelse med opdaterede, anerkendte praktiske
videnskabelige erfaringer om fritternes fysiologiske, adfærdsmæssige
sundhedsmæssige behov. Fritterne skal, medmindre velfærdsmæssige grunde taler imod, anbringes i større, socialt harmoniske grupper. Forsøgsdyrsanlæggene, herunder skillevæggene mellem disse, skal være robuste
lette at renholde. Udformning
konstruktion skal give fritterne åbne
lyse omgivelser, der giver dyrene et godt udsyn til andre fritter
personalet andre steder i opstaldningslokalet. Der skal være mulighed for, at fritterne kan søge tilflugt
uforstyrrethed inden for deres eget bur -
hvor de ikke kan ses af fritter i andre bure mv. Konstruktionen af buret mv. skal være sådan, at fritterne ikke kan flygte eller skade sig selv, hvis de forsøger at flygte. Drægtige hunner kan anbringes for sig selv i den sidste del af drægtighedsperioden, dog tidligst to uger før fødslen. Det skal sikres, at enkeltopstaldede fritters ekstra behov for øget velfærd
pleje tilgodeses, herunder skal der dagligt sørges for ekstra menneskelig kontakt samt visuel, auditiv
i videst muligt omfang fysisk kontakt med andre fritter. 4.2 Socialisering Fritterne skal så tidligt som muligt vænnes til håndtering. Håndteringen skal så vidt muligt ske dagligt. 4.3 Miljøberigelse Udformningen af forsøgsdyrsanlæggene skal opfylde fritternes arts-
avlsspecifikke behov. Udformningen af forsøgsdyrsanlæggene skal give mulighed for et vist element af uforstyrrethed for fritterne
gøre det muligt for dem at udøve en vis egenkontrol over deres sociale kontakt. Udover de nedenfor beskrevne minimumsgulvarealer skal der sørges for særskilte områder for forskellige aktiviteter, f.eks. hævede platforme/hylder
underinddelinger af anlægget. Redekasser skal konstrueres således, at de kan rumme fritteungerne inden for reden. Der skal tildeles miljøberigelse f.eks. i form af beholdere, rør, papirposer
vandbade/-skåle. 4.4 Dimensioner Minimumshøjden i buret skal være 50 cm. Gulvarealet skal være stort nok til, at fritten kan bevæge sig rundt,
til at give fritten mulighed for at vælge forskellige områder til at sove
æde samt til urinering/afføring. For at øge fritternes adgang til at bevæge sig, skal fritternes bure/anlæg mv. så vidt muligt udformes rektangulært. Ved gulvareal forstås i begge tabeller frit tilgængeligt gulvareal, som fritterne kan bevæge sig på – dvs. hvor fast inventar som f.eks. foderskåle, hylder
klatrestativer ikke hindrer brug af gulvarealet –
ved beregning af minimumsarealet kan eventuelle arealer oven på hylder
lignende ikke medregnes. Ved enkeltdyrsopstaldning skal fritten have mindst 4500 cm 2 frit tilgængeligt gulvareal. Tabel
hunner med unger Gulvareal (minimum) pr. fritte cm 2 Minimumshøjde cm Voksen han 6000 50 Hun med unger 5400 50 4.5 Fodring Foderets form, indhold
fremtræden skal opfylde fritternes ernærings-
adfærdsmæssige behov. Foderet skal være indbydende
uden forurening. Ved udvælgelse af råmaterialer, fremstilling, tilberedning
tildeling af foderet skal der træffes forholdsregler for at minimere kemisk, fysisk
mikrobiologisk forurening. Foderet må ikke anvendes efter udløbsdatoen. Pakning, transport
opbevaring af foderet skal ske på en måde, så forurening, forringelse
ødelæggelse af foderet undgås. Lagerlokalerne skal være kølige, mørke, tørre
sikret mod skadedyr
insekter. Letfordærveligt foder såsom grønsager, frugt, kød, fisk osv. skal opbevares i kølerum, køleskabe eller frysere. Alle foderbeholdere, trug
andre redskaber, der benyttes til fodring, skal rengøres regelmæssigt
om nødvendigt steriliseres. Hvis der anvendes fugtigt foder, eller hvis foderet let forurenes med vand, urin osv., skal rengøring ske dagligt. Hver fritte skal have adgang til foderet,
der skal være tilstrækkelig fodringsplads til, at indbyrdes konkurrence om foderet begrænses. Om nødvendigt skal der foretages kontrol af foderindtagelsen for at undgå overvægt eller underernæring. 4.6 Vanding Der skal altid være rent drikkevand til rådighed for alle fritter. Vandforsyningen skal etableres, således at risikoen for, at mikroorganismer forurener vandet, minimeres. Vandforsyningsanlæggene skal være udformet
skal anvendes, så der er en tilstrækkelig mængde vand af passende kvalitet. Der skal være tilstrækkeligt mange drikkesteder afpasset efter antallet af fritter, der har adgang til dem. Når der anvendes automatiske vandforsyningsanlæg, skal deres funktion kontrolleres, ligesom anlæggene skal vedligeholdes
gennemskylles regelmæssigt for at undgå ulykker såsom tilstopning eller lækager samt spredning af infektioner. Hvis der anvendes bure med fast bund, skal der drages omsorg for at minimere risikoen for oversvømmelse. 4.7 Underlag, strøelse
redemateriale Gulvet i fritternes bur skal være et fast gulv med glat, skridsikker overflade. Der skal være adgang til ekstraudstyr som f.eks. redekasser eller platforme, hvor alle fritter kan opholde sig. Åbne gulvsystemer såsom gitre eller trådnet må ikke benyttes til fritter. Burene skal indeholde strøelse
redemateriale i form af hø, halm, papir eller lignende. 4.8 Rengøring Der skal opretholdes en meget høj standard for renlighed
orden i opstaldningslokaler, vaske-
opbevaringsrum. Tilstrækkelige rutiner for rengøring, vask, dekontaminering
efter omstændighederne sterilisering af bure
tilbehør, flasker
andet udstyr skal tilvejebringes
gennemføres. Rengørings-
desinficeringssystemerne skal være hensigtsmæssige for fritterne
må ikke være til skade for deres sundhed eller velfærd. Rengøring i form af spuling af fritternes anlæg skal foretages, når dette er nødvendigt. Når fritternes anlæg spules, skal fritterne flyttes til et tørt sted, så de ikke bliver våde. De må først sættes tilbage, når der er rimelig tørt. Hvis fritternes afføring skaber hygiejniske problemer, skal buret udstyres med affaldsbakker. Forsøgsdyrsanlæggene skal renses mindst én gang om dagen. Alle ekskrementer
tilsmudsede materialer skal dagligt –
om nødvendigt oftere – tømmes ud af affaldsbakkerne
/eller fjernes fra alle andre områder, der benyttes af fritterne. 4.9 Håndtering mv. Fritterne skal i videst muligt omfang have mulighed for motion. Fritterne skal så vidt muligt vænnes til håndtering under rutinemæssig drift
under forsøg. Håndtering kan dog undgås, hvis særlige forhold gør sig gældende, herunder når der er tale om fritter indfanget i naturen. Personalet skal snakke til, håndtere, træne med
soignere fritterne efter behov. Bilag 4 Katte ( Felis catus )
i forsøgsdyrsanlæggene, således at de opstaldede kattes behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme
fugtighed samt holde mængden
spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv
smittefarlige stoffer af enhver art nede. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8-10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk
støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet katte. 2.2 Temperatur For katte i forsøg skal temperaturen holdes mellem 15
21 °C. Katte, der ikke er i forsøg, skal holdes inden for et temperaturspektrum, der ikke skader deres velfærd. Indtil nyfødte killinger har opnået fuld indre temperaturregulering (typisk efter ca. 10 dage), skal de tildeles ekstra varme i fødeboksen. 2.3 Belysning Katte skal så vidt muligt have adgang til naturligt lys. Hvis katte ikke holdes ved den naturlige 24-timers lys/mørke-cyklus, skal de tildeles kunstig belysning, så de kan opretholde normal aktivitet
adfærd. Den lyse del af døgnet skal i disse tilfælde vare mellem 10
12 timer. Hvis naturlig belysning ikke er mulig, skal der sørges for svagt nattelys (5-10 lux). 2.4 Støj Støjniveauer inden for kattenes høreområde, herunder i visse tilfælde ultralyd, skal minimeres – især i dyrenes hvileperiode. Alarmsystemer skal i videst muligt omfang afgive lyde uden for kattenes høreområde. Lokalernes
gangenes indretning mv. skal udformes således, at det akustiske miljø ikke virker skadeligt på kattene. Opstaldningslokalerne skal være forsynet med tilstrækkelige lydisolerings-
absorptionsmaterialer. 2.5 Backup-
alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring
miljøbeskyttelse, skal have et backupsystem, der kan opretholde nødvendige funktioner
nødbelysningsanlæg,
som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme-, ventilations-, køle-
befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder
alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres
afhjælpes straks. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 3. Sundhed Der skal ved institutioner eller virksomheder være tilvejebragt en handlingsplan, der sikrer, at der opretholdes en hensigtsmæssig sundhedstilstand, som beskytter kattenes velfærd
opfylder de videnskabelige krav. Denne handlingsplan skal omfatte et mikrobiologisk overvågningsprogram
planer for håndtering af større sundhedsproblemer, ligesom der skal defineres sundhedsparametre
fremgangsmåder for modtagelse af nye katte. Den person, der har ansvaret for forsøgsdyrene, skal sikre et regelmæssigt tilsyn med kattene
overvågning af deres opstaldning
pasning; dette skal udføres af en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person. Sundhedsovervågning skal udføres regelmæssigt. Der skal fastsættes hygiejniske procedurer, der sikrer, at den potentielle smitterisiko for katte
personale, som håndteringen af kattene indebærer, mindskes mest muligt. 4. Opstaldning mv. 4.1 Opstaldning Nykonstruktion eller ændring af opstaldningsforhold for katte skal ske i overensstemmelse med opdaterede anerkendte praktiske
videnskabelige erfaringer om kattenes fysiologiske, adfærdsmæssige
sundhedsmæssige behov. Forsøgsdyrsanlæggene, herunder eventuelle skillevægge mellem disse, skal være robuste
lette at renholde. Ved deres udformning
konstruktion skal de så vidt muligt udgøre et åbent
lyst anlæg, der giver kattene et godt udsyn over deres eget
eventuelle omkringliggende forsøgsdyrsanlæg. Hunkatte
neutraliserede katte af begge køn skal opstaldes i socialt harmoniske grupper på indtil 12 katte. Ved oprettelsen af grupper skal adfærden mellem alle individerne i gruppen omhyggeligt overvåges. Når katte omgrupperes, eller når en fremmed kat indføres i en gruppe, skal det sikres, at gruppen stadig vil kunne fungere. Der skal udvises særlig agtpågivenhed, når ukastrerede hankatte opstaldes sammen. Det samme gælder, når katte opstaldes i større grupper. Katte må ikke opstaldes alene i over 24 timer, uden at det er velbegrundet af velfærdsmæssige eller veterinære årsager. Katte, der gentagne gange har udvist aggressiv adfærd over for andre katte, må kun anbringes alene, hvis der ikke kan findes en passende artsfælle. Den sociale belastning blandt alle individer, der er anbragt parvis eller i grupper, skal overvåges omhyggeligt
som minimum ugentligt. Der skal i den forbindelse foretages adfærds-
stressundersøgelser. Hunkatte i de to sidste uger af drægtigheden eller med killinger på under 4 uger kan opstaldes alene. I denne periode skal der så vidt muligt gives hunkatte, der normalt lever i en gruppe, adgang til deres gruppe - f.eks. ved at skabe forbindelse mellem hunkattens
gruppens bur. 4.2 Socialisering Killinger i alderen fra 2 til 8 uger skal have social kontakt med deres søskende fra kuldet
så vidt muligt med voksne katte (f.eks. moderen)
mennesker. Killingerne skal så vidt muligt vænnes til de forhold, de sandsynligvis vil møde fremover. Killingerne skal herudover så vidt muligt vænnes til daglig håndtering allerede fra den første dag efter fødslen. Alle katte skal dagligt have en periode til leg
almindeligt, socialt samvær med mennesker samt yderligere tid til regelmæssig soignering/pleje. For katte, der er opstaldet alene, skal der afsættes tid til yderligere menneskelig kontakt. 4.3 Miljøberigelse Forsøgsdyrsanlægget skal være udstyret med hævede, delvis indelukkede kasser/reder (f.eks. en hylde ca. 1 meter over gulvet med tre vægge
et tag), som giver katten mulighed for at overskue omgivelserne
– når opstaldning sker i grupper – for at holde en bekvem afstand fra andre katte. Der skal være så mange af disse kasser/reder, at der ikke opstår alvorlige kampe om pladserne. Kasserne/rederne skal være fordelt i buret, så kattene kan gøre fuldt brug af det areal, der er til rådighed. Der skal være mulighed for, at kattene kan søge tilflugt
være uforstyrret inden for deres eget forsøgsdyrsanlæg
navnlig uden for synsvidde af katte i andre forsøgsdyrsanlæg. Der skal sørges for lodrette stolper eller lignende af træ, så kattene kan hvæsse klør
afsætte duftmarkeringer. Kattene skal opmuntres til leg,
der skal sørges for et udvalg af berigelse/legetøj, som regelmæssigt skal udskiftes. Kattene skal i videst muligt omfang have mulighed for at anvende deres naturlige jagtinstinkt. 4.4 Udendørs løbegårde Udendørs løbegårde skal så vidt muligt være tilgængelige. Katte må aldrig tvinges til at tilbringe hele deres liv udendørs,
de skal til enhver tid have mulighed for ophold indendørs under forhold, der opfylder de i dette bilag skitserede krav til konstruktion
miljømæssig kontrol mv. Gulvet i en udendørs løbegård skal være let at rengøre
må ikke kunne skade kattene. 4.5 Dimensioner Minimumsarealet for en hunkat
dens killinger er – indtil fravænning – det samme som for en enkelt kat, men skal gradvis forøges, således at hunkatten
killingerne senest efter 4 måneder opstaldes på arealer svarende til pladskravene for voksne dyr. Den normale alder for killingers fravænning er 7 til 12 uger. Ved gulvareal forstås i denne tabel frit tilgængeligt gulvareal, som kattene kan bevæge sig på – dvs. hvor fast inventar som f.eks. foderskåle
hylder ikke hindrer brug af gulvarealet –
ved beregning af minimumsarealet kan eventuelle arealer oven på hylder
lignende ikke medregnes. Tabel 1. Minimumskrav for opstaldning af katte Gulvareal m 2 Hyldeareal m 2 Højde m 1 voksen kat 1,5 0,5 2 For hver yderligere kat tillægges 0,75 0,25 - 4.6 Gulvbelægning Kattebure mv. skal være udstyret med et fast gulv med en jævn
skridsikker belægning. For alle katte skal der sørges for en komfortabel hvileplads ved brug af særlig miljøberigelse. Gulve bestående af riste eller trådnet må ikke benyttes til katte. 4.7 Fodring Foderets form, indhold
fremtræden skal opfylde kattenes ernærings-
adfærdsmæssige behov. Foderet skal være indbydende
uden forurening. Ved udvælgelse af råmaterialer, fremstilling, tilberedning
tildeling af foderet skal der træffes forholdsregler for at minimere kemisk, fysisk
mikrobiologisk forurening. Foderet må ikke anvendes efter udløbsdatoen. Pakning, transport
opbevaring af foderet skal ske på en måde, så forurening, forringelse
ødelæggelse af foderet undgås. Lagerlokalerne skal være kølige, mørke, tørre
sikret mod skadedyr
insekter. Letfordærveligt foder såsom grønsager, frugt, kød, fisk osv. skal opbevares i kølerum, køleskabe eller frysere. Alle foderbeholdere, trug
andre redskaber, der benyttes til fodring, skal rengøres regelmæssigt
om nødvendigt steriliseres. Hvis der anvendes fugtigt foder, eller hvis foderet let forurenes med vand, urin osv., skal rengøring ske dagligt. Hver kat skal have adgang til foderet,
der skal være tilstrækkelig fodringsplads til, at indbyrdes konkurrence om foderet begrænses. Om nødvendigt skal der foretages kontrol af foderindtagelsen for at undgå overvægt eller underernæring. Foderskålene skal placeres mindst 0,5 meter fra kattebakkerne,
der må ikke byttes om på dem. 4.8 Vanding Der skal altid være rent drikkevand til rådighed for alle katte. Vandforsyningen skal etableres, således at risikoen for, at mikroorganismer forurener vandet, minimeres. Vandforsyningsanlæggene skal være udformet
skal anvendes, så der er en tilstrækkelig mængde vand af passende kvalitet. Der skal være tilstrækkeligt mange drikkesteder afpasset efter antallet af katte, der har adgang til dem. Når der anvendes automatiske vandforsyningsanlæg, skal deres funktion kontrolleres, ligesom anlæggene skal vedligeholdes
gennemskylles regelmæssigt for at undgå ulykker såsom tilstopning eller lækager samt spredning af infektioner. Hvis der anvendes bure med fast bund, skal der drages omsorg for at minimere risikoen for oversvømmelse. 4.9 Kattebakker
hvilepladser mv. For hver to katte skal der være mindst én kattebakke, der skal måle mindst 300 x 400 mm,
som indeholder et passende, absorberende
ugiftigt kattegrusmateriale eller lignende, som kattene kan
vil bruge. Hvis der regelmæssigt afsættes urin
fæces uden for bakkerne, skal der sørges for ekstra bakker indeholdende en anden type kattegrus eller lignende. Hvis dette er uvirksomt ved katte, der opstaldes sammen i par eller grupper, er det et tegn på social uforenelighed,
der skal fjernes katte fra gruppen én efter én, indtil problemet er løst. Der skal indrettes hvilepladser nok til alle kattene. De skal være fremstillet af et materiale, der er let at rengøre,
skal indeholde et passende
blødt materiale såsom polyesterfleece eller lignende. 4.10 Rengøring Der skal opretholdes en meget høj standard for renlighed
orden i opstaldningslokaler, vaske-
opbevaringsrum. Tilstrækkelige rutiner for rengøring, vask, dekontaminering
efter omstændighederne sterilisering af bure
tilbehør, flasker
andet udstyr skal tilvejebringes
gennemføres. Rengørings-
desinficeringssystemerne skal være hensigtsmæssige for kattene
må ikke være til skade for deres sundhed eller velfærd. Forsøgsdyrsanlæggene skal rengøres mindst en gang om dagen. Kattebakkerne skal tømmes dagligt,
der skal fyldes nyt kattegrus i. Rengøring af forsøgsdyrsanlæggene må ikke medføre, at kattene bliver våde. Når forsøgsdyrsanlæggene spules, skal kattene flyttes til et tørt sted. De må først sættes tilbage, når der er rimelig tørt. 4.11 Håndtering mv. Kattene skal i videst muligt omfang have mulighed for motion. Kattene skal så vidt muligt vænnes til håndtering under rutinemæssig drift
under forsøg. Håndtering kan dog undgås, hvis særlige forhold gør sig gældende, herunder i det helt særlige tilfælde, hvor en kat er indfanget i naturen. Personalet skal snakke til, håndtere, træne med
soignere kattene efter behov. Bilag 5 Hunde ( Canis familiaris )
i forsøgsdyrsanlæggene, således at de opstaldede hundes behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme
fugtighed samt holde mængden
spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv
smittefarlige stoffer af enhver art nede. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8-10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk
støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet hunde. 2.2 Temperatur For hunde i forsøg skal temperaturen holdes mellem 15
21 °C. Hunde, der ikke er i forsøg, skal holdes inden for et temperaturspektrum, der ikke skader deres velfærd. Indtil nyfødte hvalpe har opnået fuld indre temperaturregulering (typisk efter ca. 10 dage), skal de tildeles ekstra varme i fødeboksen. 2.3 Belysning Hunde skal så vidt muligt have adgang til naturligt lys. Hvis hunde ikke holdes ved den naturlige 24-timers lys/mørke-cyklus, skal de tildeles kunstig belysning, så de kan opretholde normal aktivitet
adfærd. Den lyse del af døgnet skal i disse tilfælde vare mellem 10
12 timer. Hvis naturlig belysning ikke er mulig, skal der sørges for svagt nattelys (5-10 lux). 2.4 Støj Støj i opstaldningslokalet, herunder støj i form af hundenes gøen, som kan føre til forringelse af hundenes helbred eller velfærd,
enhver støjkilde, der kan stimulere til yderligere gøen, skal begrænses så meget som muligt. Støj, der frembringes inden for opstaldningsstedet, skal om nødvendigt nedbringes ved hjælp af lydabsorberende materialer eller konstruktioner. 2.5 Backup-
alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring
miljøbeskyttelse, skal have et backupsystem, der kan opretholde nødvendige funktioner
nødbelysningsanlæg,
som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme-, ventilations-, køle-
befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder
alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres
afhjælpes straks. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 3. Sundhed Der skal ved institutioner eller virksomheder være tilvejebragt en handlingsplan, der sikrer, at der opretholdes en hensigtsmæssig sundhedstilstand, som beskytter hundenes velfærd
opfylder de videnskabelige krav. Denne handlingsplan skal omfatte et mikrobiologisk overvågningsprogram
planer for håndtering af større sundhedsproblemer, ligesom der skal defineres sundhedsparametre
fremgangsmåder for modtagelse af nye hunde. Den person, der har ansvaret for forsøgsdyrene, skal sikre et regelmæssigt tilsyn med hundene
overvågning af deres opstaldning
pasning; dette skal udføres af en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person. Sundhedsovervågning skal udføres regelmæssigt. Der skal fastsættes hygiejniske procedurer, der sikrer, at den potentielle smitterisiko for hunde
personale, som håndteringen af hundene indebærer, mindskes mest muligt. 4. Opstaldning mv. 4.1 Opstaldning Nykonstruktion eller ændring af opstaldningsforhold for hunde skal ske i overensstemmelse med opdaterede anerkendte praktiske
videnskabelige erfaringer om hundes fysiologiske, adfærdsmæssige
sundhedsmæssige behov. Forsøgsdyrsanlæggene, herunder eventuelle skillevægge mellem disse, skal være robuste
lette at renholde. Ved deres udformning
konstruktion skal de så vidt muligt udgøre et åbent
lyst anlæg, der giver hundene godt udsyn til andre hunde
til personalet uden for deres eget anlæg. Hunde skal opstaldes i socialt harmoniske –
så vidt muligt i større – grupper, medmindre velfærdsmæssige krav gør dette umuligt. Når hunde omgrupperes, eller når en fremmed hund indføres i en gruppe, skal det sikres, at gruppen stadig vil kunne fungere. I alle tilfælde skal grupperne overvåges løbende med henblik på social forenelighed. Hunde må ikke anbringes alene i over 4 timer, uden at det er velbegrundet af velfærdsmæssige eller veterinære årsager. Det skal sikres, at enkeltopstaldede hundes særlige behov for øget velfærd
pleje tilgodeses, herunder skal der dagligt sørges for ekstra menneskelig kontakt samt visuel, auditiv
i videst muligt omfang fysisk kontakt med andre hunde. Medmindre veterinære eller velfærdsmæssige grunde taler herimod, skal hunde, der er opstaldet alene, dagligt gives mulighed for at motionere i et særskilt område – om muligt sammen med andre hunde. Dette skal ske i samspil med personalet
under overvågning heraf. Avlshanner skal om muligt opstaldes i socialt harmoniske par eller grupper eller sammen med tæver. Drægtige tæver må først flyttes til fødeboksen mellem en
to uger før den forventede fødsel. Mens de er i fødeboksen, skal de dagligt have ekstra menneskelig kontakt. 4.2 Socialisering Hvalpe i alderen fra 4 til 20 uger skal i fornødent omfang have social kontakt med sine søskende fra kuldet, voksne hunde (f.eks. moderen)
mennesker. Hvalpene skal så vidt muligt vænnes til de forhold, de sandsynligvis vil møde fremover. Hvalpene skal herudover så vidt muligt vænnes til daglig håndtering allerede fra den første dag efter fødslen. 4.3 Miljøberigelse Udformningen af de indendørs
udendørs forsøgsdyrsanlæg skal give hundene et vist element af uforstyrrethed
sætte dem i stand til at udøve en vis kontrol over deres sociale samspil. Der skal sørges for særskilte områder til forskellige aktiviteter. Hunde skal have fri adgang til hævede platforme eller lignende, som er opsat i en højde, der gør det muligt for hunden at gå op på
ind under platformen. Der skal tildeles hunde genstande, de kan bruge til at tygge på. Medmindre veterinære grunde taler herimod, skal hunde mindst en gang om dagen flyttes til et særskilt område
have lov til at motionere – om muligt sammen med andre hunde. Dette skal ske i samspil med personalet
under overvågning heraf. 4.4 Udendørs løbegårde Udendørs løbegårde skal så vidt muligt være tilgængelige. Hunde må aldrig tvinges til at tilbringe hele deres liv udendørs,
de skal til enhver tid have adgang til et indendørs anlæg, der opfylder de i dette bilag skitserede krav til konstruktion
miljømæssig kontrol mv. Det indendørs anlæg skal udgøre mindst 50 pct. af den minimumsplads, der skal stilles til rådighed for hundene, jf. tabel 1 nedenfor. Gulvet i en udendørs løbegård skal være let at rengøre
må ikke kunne skade hundene. 4.5 Dimensioner De nedenfor angivne pladstildelinger for henholdsvis voksne hunde
fravænnede hvalpe er baseret på krav for beagler, men langt større pladstildelinger skal tildeles kæmperacer som f.eks. Sankt Bernhardshunde eller irske ulvehunde. Når det drejer sig om andre racer end beagler, skal pladstildelingen derfor fastsættes i samråd med dyrlæger
Dyreforsøgstilsynet. Ved gulvareal forstås i begge tabeller frit tilgængeligt gulvareal, som hundene kan bevæge sig på – dvs. hvor fast inventar som f.eks. hylder
platforme ikke hindrer brug af gulvarealet –
ved beregning af minimumsarealet kan eventuelle arealer oven på hylder, platforme
lignende ikke medregnes. Tabel 1. Minimumskrav for opstaldning af hunde Hundens vægt kg Minimumsgulvareal for 1 eller 2 hunde m 2 For hver yderligere hund tillægges som minimum m 2 Minimumshøjde m ≤ 20 > 20 4 8 2 4 2 2 En diegivende tæve
dens kuld skal have mindst samme pladstildeling som en enkelt tæve af tilsvarende vægt. Fødeboksen skal være indrettet således, at tæven kan bevæge sig væk fra hvalpene
til et tilstødende område eller en hævet platform mv. Tabel 2. Minimumskrav for opstaldning af fravænnede hvalpe op til 7,5 kg. Hvalpens vægt kg Minimumsgulvareal pr. hvalp m 2 Minimumshøjde m ≥ 2,0 0,5 2 ≥ 5,0 1,0 2 Ovenstående tabel angiver det minimumsgulvareal, der til enhver tid skal være til rådighed for hver hvalp af den pågældende vægt; dog skal der altid være mindst 4 m 2 gulvareal i et anlæg. Hvalpe må tidligst fravænnes, når de er 8 uger gamle. 4.6 Gulvbelægning Hundenes anlæg skal være udstyret med et fast gulv med en jævn, skridsikker belægning. For alle hunde skal der sørges for et behageligt
fast hvileområde – f.eks. ved brug af tilbehør såsom hævede lejer eller platforme. Åbne gulvsystemer såsom gitterværk eller trådnet må ikke benyttes til hunde. 4.7 Fodring Foderets form, indhold
fremtræden skal opfylde hundenes ernærings-
adfærdsmæssige behov. Foderet skal være indbydende
uden forurening. Ved udvælgelse af råmaterialer, fremstilling, tilberedning
tildeling af foderet skal der træffes forholdsregler for at minimere kemisk, fysisk
mikrobiologisk forurening. Foderet må ikke anvendes efter udløbsdatoen. Pakning, transport
opbevaring af foderet skal ske på en måde, så forurening, forringelse
ødelæggelse af foderet undgås. Lagerlokalerne skal være kølige, mørke, tørre
sikret mod skadedyr
insekter. Letfordærveligt foder såsom grønsager, frugt, kød, fisk osv. skal opbevares i kølerum, køleskabe eller frysere. Alle foderbeholdere, trug
andre redskaber, der benyttes til fodring, skal rengøres regelmæssigt
om nødvendigt steriliseres. Hvis der anvendes fugtigt foder, eller hvis foderet let forurenes med vand, urin osv., skal rengøring ske dagligt. Hver hund skal have adgang til foderet,
der skal være tilstrækkelig fodringsplads til, at indbyrdes konkurrence om foderet begrænses. Om nødvendigt skal der foretages kontrol af foderindtagelsen for at undgå overvægt eller underernæring. 4.8 Vanding Der skal altid være rent drikkevand til rådighed for alle hunde. Vandforsyningen skal etableres, således at risikoen for, at mikroorganismer forurener vandet, minimeres. Vandforsyningsanlæggene skal være udformet
skal anvendes, så der er en tilstrækkelig mængde vand af passende kvalitet. Der skal være tilstrækkeligt mange drikkesteder afpasset efter antallet af hunde, der har adgang til dem. Når der anvendes automatiske vandforsyningsanlæg, skal deres funktion kontrolleres, ligesom anlæggene skal vedligeholdes
gennemskylles regelmæssigt for at undgå ulykker såsom tilstopning eller lækager samt spredning af infektioner. Hvis der anvendes bure med fast bund, skal der drages omsorg for at minimere risikoen for oversvømmelse. 4.9 Strøelse mv. Tæver, der er tæt på fødsel, eller som er diegivende, skal forsynes med et leje
strøelse til hjælp under fødslen
ved diegivning. Hvalpe skal ligeledes tildeles strøelse i fornødent omfang. 4.10 Rengøring Der skal opretholdes en meget høj standard for renlighed
orden i opstaldningslokaler, vaske-
opbevaringsrum. Tilstrækkelige rutiner for rengøring, vask, dekontaminering
efter omstændighederne sterilisering af bure
tilbehør, flasker
andet udstyr skal tilvejebringes
gennemføres. Rengørings-
desinficeringssystemerne skal være hensigtsmæssige for hundene
må ikke være til skade for deres sundhed eller velfærd. Alle forsøgsdyrsanlæg, hvor der opstaldes hunde, skal rengøres mindst en gang om dagen. Alle ekskrementer mv.
tilsmudsede materialer skal fjernes fra alle de steder, hvor hundene opstaldes, mindst en gang hver dag
om fornødent oftere. Rengøring i form af spuling af forsøgsdyrsanlæggene skal foretages, når dette er nødvendigt. Når anlæggene spules, skal hundene flyttes til et tørt sted, så de ikke bliver våde. De må først sættes tilbage, når der er rimelig tørt. 4.11 Håndtering Hundene skal i videst muligt omfang have mulighed for motion. Hundene skal så vidt muligt vænnes til håndtering under rutinemæssig drift
under forsøg. Tilvænning til håndtering kan dog undlades, hvis særlige forhold gør sig gældende, herunder i det helt specielle tilfælde, hvor en hund er indfanget i naturen. Personalet skal snakke til, håndtere, træne med
soignere hundene efter behov. Bilag 6 Aber 1. Indledning I dette bilag opstilles en række krav for opstaldning af aber, der anvendes eller skal anvendes til forsøg. De opstillede krav er minimumsbestemmelser, der skal sikre, at abers velfærd tilgodeses bedst muligt ud fra de konkrete forhold. I bilaget fastsættes retningslinjer for de arter, der almindeligvis opdrættes
anvendes til forsøg. Hvis der er behov for at anvende andre arter, skal der søges rådgivning om disse arters behov hos personer, der er eksperter i de pågældende dyr, samt hos dyrepassere. Dette skal sikre, at der tages hånd om eventuelle artsspecifikke behov. 2. Klimatiske forhold mv. 2.1 Ventilation Der skal sørges for tilstrækkelig ventilation i opstaldningslokalerne
i forsøgsdyrsanlæggene, således at de opstaldede abers behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme
fugtighed samt holde mængden
spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv
smittefarlige stoffer af enhver art nede. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8-10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk
støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet aber. 2.2 Temperatur Silkeaber ( Callithix spp. )
tamariner ( Saguinus spp. ) skal holdes inden for et temperaturområde på mellem 23
28 °C. Dødningehovedaber ( Saimiri spp. ) skal holdes inden for et temperaturområde på mellem 22
26 °C. Rhesusaber ( M. mulatta ), bjørnemakakker ( M. arctoides )
marekatte ( Cercopithecus aethiops eller Chlorocebus aethiops ) skal holdes inden for et temperaturområde på mellem 16
25 °C. Javamakakker ( M. fascicularis ) skal holdes inden for et temperaturområde på mellem 21
28 °C. Bavianer ( Papio papio
Papio anubis ) skal holdes inden for et temperaturområde på mellem 16
28 °C. Når der anvendes udendørs anlæg, skal alle dyr kunne komme i ly for dårligt vejr,
de skal til enhver tid have adgang til passende, opvarmede indendørsanlæg. 2.3 Luftfugtighed Den relative luftfugtighed i anlæg for aber skal være mellem 40
70 pct. 2.4 Belysning Aber, der holdes som laboratoriedyr, skal have en døgncyklus med 12 timers lys
12 timers mørke. For nataktive arter såsom nataber ( Aotus trivirgatus ) kan denne cyklus ændres ved anvendelse af dæmpet rødt lys i en del af den normale arbejdsdag for at gøre det muligt at observere dyrene i deres aktive perioder
udføre de rutinemæssige pasningsopgaver på en sikker måde. Silkeaber ( Callithix spp. )
tamariner ( Saguinus spp. ) skal have adgang til et område med skygge inde i anlægget. Dødningehovedaber ( Saimiri spp. ), der ikke har adgang til udendørs anlæg, skal have adgang til områder med høj lysintensitet svarende til dagslys. 2.5 Støj De fleste højerestående aber har en hørelse svarende til den menneskelige hørelse. For disse arter vil et passende lydniveau svare til det, der anbefales til personalet. Visse arter såsom egernaber ( Callitrichidae ), silkeaber ( Callithix spp. )
tamariner ( Saguinus spp. ) kan dog opfatte ultralyd, hvilket der skal tages højde for. Baggrundsstøj skal holdes på et lavt niveau
må kun overstige 65 dBA i korte perioder. Alarmsystemer, der anvender høje lyde, er ikke tilladt. I stedet kan anvendes blinkende lys, der kan ses af personalet i alle rum. 2.6 Backup-
alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring
miljøbeskyttelse, skal have et backupsystem, der kan opretholde nødvendige funktioner
nødbelysningsanlæg,
som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme-, ventilations-, køle-
befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder
alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres
afhjælpes straks. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 3. Sundhed Der skal ved institutioner eller virksomheder være tilvejebragt en handlingsplan, der sikrer, at der opretholdes en hensigtsmæssig sundhedstilstand, som beskytter abernes velfærd
opfylder de videnskabelige krav. Denne handlingsplan skal omfatte et mikrobiologisk overvågningsprogram
planer for håndtering af større sundhedsproblemer, ligesom der skal defineres sundhedsparametre
fremgangsmåder for modtagelse af nye aber. Der skal ved opstaldningsstedet være dokumentation for alle nytilkomne abers sundhedsstatus,
aberne skal sættes i karantæne ved ankomsten. I karantæneperioden skal dyrenes sundhed overvåges nøje,
der skal efter behov udføres yderligere serologiske, bakteriologiske
parasitologiske prøver af kompetente laboratorier. Alle aber skal være under dyrlægekontrol
underkastes periodiske diagnostiske prøver. Personalet skal ligeledes have foretaget regelmæssig medicinsk screening. Hvis en medarbejder udgør en mulig sundhedsrisiko for dyrene, må vedkommende ikke have kontakt med disse. Der skal fastsættes hygiejniske procedurer, der sikrer, at den potentielle smitterisiko for aber
personale, som håndteringen af aberne indebærer, mindskes mest muligt. Der skal udvises særlig forsigtighed ved arbejde med aber, som kan være smittet med patogener, der kan overføres til mennesker. Personalet skal informeres,
der skal træffes foranstaltninger for at reducere infektionsrisikoen mest muligt. Uventet sygelighed
dødelighed bør undersøges grundigt under hensyntagen til mulige zoonotiske sygdomme. Der skal føres en sundhedsjournal for hvert dyr i hele dets liv. Aber fra forskellige geografiske områder skal holdes adskilt fra hinanden, indtil deres sundhedstilstand er afklaret. Dødningehovedaber kan være raske bærere af herpesvirus, som ved overførsel til silkeaber kan være dødbringende. Disse dyrearter bør derfor kun holdes i samme enhed, hvis kolonierne er testet fri for denne virus. 4. Opstaldning mv. 4.1 Opstaldning En person med viden om abers adfærd skal være til rådighed med henblik på rådgivning om social adfærd, miljøberigelsesstrategier
drift. Aber skal opstaldes sammen med en eller flere artsfæller, som de kan forliges med. Når en ny gruppe sammensættes, skal artens naturlige sociale struktur tages i betragtning. Ved etablering eller ændring af grupper skal dyrene overvåges,
der skal udarbejdes en handlingsplan for, hvordan man styrer
minimerer aggressivitet. Ved gruppeopstaldning skal der etableres visuelle barrierer, som gør det muligt for dyrene at opholde sig ude af hinandens synsfelt, samt flugtruter, som kan afværge angreb
forhindre dominerende dyr i at begrænse underordnede dyrs adgang til dele af anlægget. Gruppeopstaldning må kun undlades af veterinære grunde, eller hvis det er krævet i en forsøgsprotokol. Enkeltdyrsopstaldning må kun tillades i så kort tid som muligt under nøje tilsyn,
hvor det er berettiget af veterinære eller velfærdsmæssige grunde. Hvis enkeltdyrsopstaldning i et lille anlæg er nødvendigt på grund af et særligt forsøgsparadigme, skal forsøgslederen begrunde varigheden
omfanget af dyrets ophold under begrænsede pladsforhold, idet den sandsynlige påvirkning af dyrets velfærd skal afvejes mod forsøgets videnskabelige værdi. Beslutning om enkeltdyrsopstaldning skal træffes i samråd med dyreteknikeren
den kompetente person, der er ansvarlig for rådgivning i forbindelse med dyrenes trivsel. Hvis enkeltdyrsopstaldning tillades, skal der afsættes yderligere ressourcer til dyrenes velfærd
pasning. Silkeaber
tamariner Silkeaber
tamariner skal opstaldes i familiegrupper bestående af ubeslægtede par med en han, en hun
et eller flere kuld unger. Grupper af dyr, der ikke benyttes til avl, skal bestå af grupper af ligeværdige voksne dyr eller ungdyr af samme køn, som kan forliges. Der skal udvises forsigtighed, når ubeslægtede voksne individer af samme køn sættes sammen. Under forsøg skal silkeaber
tamariner anbringes sammen med et dyr af samme køn, som de kan forliges med (tvillinger, forældre/unger) eller parvis med en han
en hun under anvendelse af prævention. Enkeltopstaldning må kun foretages, når det er nødvendigt af forsøgsmæssige eller veterinære grunde. Enkeltopstaldning skal være af kortest mulig varighed,
dyrene skal så vidt muligt hele tiden kunne se, høre
lugte artsfæller. Silkeaber
tamariner må først vænnes fra, når de er 8 måneder gamle. Dødningehovedaber Dødningehovedaber skal opstaldes i grupper af minimum fire dyr af samme køn. Han-
hungrupper skal være adskilte for at undgå slagsmål. Der skal være særlig opmærksomhed på at identificere nødstedte individer i en gruppe, da aggressiv adfærd ikke er særlig iøjefaldende hos dødningehovedaber. Til avlsformål kan dødningehovedaber opstaldes i grupper på mellem syv
ti hunner med en eller to hanner. Avlsgrupper skal have visuel kontakt med andre grupper, mens fysisk kontakt mellem grupperne skal forhindres. Dødningehovedaber må først fjernes fra deres familier, når de er 6 måneder gamle. Makakker
marekatte Makakker
marekatte skal holdes sammen med artsfæller
så vidt muligt i større grupper. Til avlsformål kan makakker
marekatte opstaldes i grupper på mellem 6-12 hunner
én han. Ved anvendelse af forbundne anlæg skal det sikres, at aggressioner mellem hunnerne overvåges, når hannen er ude af syne i den anden del af anlægget. Makakker
marekatte må først fjernes fra deres mødre, når de er mellem 8
12 måneder gamle, bortset fra små unger som er blevet afvist, eller hvis moderen ikke har mælk nok, eller hvis der er andre veterinære grunde dertil. Bavianer Voksne
ungdyr skal holdes sammen med artsfæller
skal så vidt muligt holdes i grupper eller par af samme køn. Til avlsformål kan bavianer opstaldes i grupper bestående af én han
6-7 hunner eller to hanner
12-15 hunner. Bavianer må først fjernes fra deres mødre, når de er mellem 8
12 måneder gamle, bortset fra små unger som er blevet afvist, eller hvis moderen ikke har mælk nok, eller hvis der er andre veterinære grunde dertil. 4.2 Miljøberigelse Forsøgsdyrsanlæggene skal udformes på en måde, der giver aberne mulighed for at gennemføre et komplekst aktivitetsprogram hver dag. Dyrene skal have mulighed for at løbe, gå, klatre
springe,
materialer, der stimulerer følesansen, skal være til rådighed. Der skal jævnligt ændres i forholdene for at stimulere aberne. Silkeaber
tamariner Silkeaber
tamariner skal have adgang til høje siddegrene, hylder, gynger
tove i natur- eller kunstmaterialer (f.eks. træ
PVC). Der skal endvidere være et behageligt, sikkert hvileområde, f.eks. redekasser, der kan anvendes til hvile, søvn
som skjul i faretruende situationer. Silkeaber skal have adgang til passende legetøj, f.eks. træstykker med udborede huller fyldt med gummi arabicum. Dødningehovedaber Dødningehovedaber skal have adgang til klatremuligheder i form af f.eks. vægge af trådnet samt pæle, kæder, tove
grene. Dyrene skal endvidere have siddegrene
redekasser, hvor de kan sidde sammen i en klynge
hvile sig eller sove. Dyrene skal have forskellige steder i anlægget, hvor de kan være aktive, hvor de kan trække sig tilbage fra de andre,
hvor de kan vælge behagelige temperatur-
lysforhold. Makakker
marekatte Makakker
marekatte har avancerede kognitive evner
skal holdes i omgivelser af en passende kompleksitet, f.eks. anlæg med fast gulv, der gør det muligt at skjule spredte foderstykker
anspore til fouragering. Anlæg til makakker
marekatte skal endvidere indeholde både lodrette
vandrette klatrekonstruktioner, der fremmer brugen af hele anlæggets volumen. Hylder
siddegrene bør ikke anbringes oven over hinanden. Der bør være et mellemrum mellem hylder
anlæggets væg, så dyret frit kan lade halen hænge ned. Makakker
marekatte skal hyppigt have nyt legetøj,
det gamle skal udskiftes. Bavianer Bavianer har avancerede kognitive evner
skal holdes i omgivelser af en passende kompleksitet, f.eks. anlæg med fast gulv, der gør det muligt at skjule spredte foderstykker
anspore til fouragering. Anlæg til bavianer skal være robuste
have brede hylder
blokke. Bavianer skal hyppigt have nyt legetøj,
det gamle skal udskiftes. 4.3 Dimensioner Aber skal opstaldes i anlæg, der gør det muligt for dem at udføre et tilfredsstillende register af normale aktiviteter. Indendørs opstaldning Indendørs anlæg skal have en højde, der gør det muligt for aben at flygte lodret
sidde på en gren eller en hylde, uden at dens hale rører gulvet. Der skal være et tilstrækkeligt antal diagonale grene eller siddesteder til, at alle dyrene kan sidde på dem på samme tid. Hvis der anvendes trådnet på væggene, skal det sikres, at dyrenes lemmer ikke risikerer at hænge fast heri. Anlæg må ikke opstilles i to eller flere lag oven på hinanden. Makakker, marekatte
bavianer skal opstaldes i anlæg med en minimumshøjde, der gør det muligt for dyrene at klatre op over den menneskelige øjenhøjde. Tabel 1. Minimumskrav for opstaldning af silkeaber
tamariner Gulvareal (minimum) for 1 eller 2 dyr med unger på op til 5 måneder (m 2 ) Rumfang (minimum) pr. yderligere dyr over 5 måneder (m³) Minimumshøjde (
marekatte Areal (minimum) (m 2 ) Rumfang (minimum) (m 3 ) Rumfang pr. dyr (minimum) (m 3 ) Minimumshøjde (m) Dyr under 3 år* 2,0 3,6 1,0 1,8 Dyr på 3 år
opefter** 2,0 3,6 1,8 1,8 Dyr til avl*** 3,5 2,0 * Et anlæg med mindstemål kan huse op til 3 dyr. ** Et anlæg med mindstemål kan huse op til 2 dyr. *** Til avlskolonier kræves der ikke yderligere plads/rumfang til ungdyr på op til 2 år, der opstaldes sammen med deres mor. Tabel 4. Minimumskrav for opstaldning af bavianer Areal (minimum) (m 2 ) Rumfang (minimum) (m 3 ) Rumfang pr. dyr (minimum) (m 3 ) Minimumshøjde (m) Dyr under 4 år* 4,0 7,2 3,0 1,8 Dyr på 4 år
opefter* 7,0 12,6 6,0 1,8 Dyr til avl** 12,0 2,0 * Et anlæg med mindstemål kan huse op til 2 dyr. ** Til avlskolonier kræves der ikke yderligere plads/rumfang til ungdyr på op til 2 år, der opstaldes sammen med deres mor. Udendørs anlæg Aber skal så vidt muligt have adgang til et udendørs anlæg. Udendørs anlæg kan dog kun fungere som et supplement til den indendørs opstaldning. Anlæg, der er lavet af træ, skal være lavet af en type træ, som dyrene ikke tygger i, eller være beskyttet med trådnet
en ikke-giftig overfladebehandling. Anlægget skal være delvis overdækket eller forsynet med læsteder, der kan beskytte dyrene mod fugtigt vejr samt mod solen. 4.4 Fodring Foderets form, indhold
fremtræden skal opfylde abernes ernærings-
adfærdsmæssige behov. Foderet skal være indbydende
uden forurening. Ved udvælgelse af råmaterialer, fremstilling, tilberedning
tildeling af foderet skal der træffes forholdsregler for at minimere kemisk, fysisk
mikrobiologisk forurening. Foderet må ikke anvendes efter udløbsdatoen. Pakning, transport
opbevaring af foderet skal ske på en måde, så forurening, forringelse
ødelæggelse af foderet undgås. Lagerlokalerne skal være kølige, mørke, tørre
sikret mod skadedyr
insekter. Letfordærveligt foder såsom grønsager, frugt, kød, fisk osv. skal opbevares i kølerum, køleskabe eller frysere. Alle foderbeholdere, trug
andre redskaber, der benyttes til fodring, skal rengøres regelmæssigt
om nødvendigt steriliseres. Hvis der anvendes fugtigt foder, eller hvis foderet let forurenes med vand, urin osv., skal rengøring ske dagligt. Alle dyr skal have adgang til foderet,
der skal være tilstrækkelig fodringsplads til, at indbyrdes konkurrence om foderet begrænses. Om nødvendigt skal der foretages kontrol af foderindtagelsen for at undgå overvægt eller underernæring. Kostens indhold
måden, den præsenteres på, skal varieres for at skabe interesse
miljøberigelse. Foderet skal så vidt muligt spredes, eller der skal gives hele frugter, grøntsager eller andet foder, der kræver håndtering, eller anvendes adfærdsfremmende foderautomater. Kosten skal være rig på C-vitamin. Vestaber samt silkeaber
tamariner skal have tilstrækkelige mængder D³-vitamin,
silkeaber, tamariner
dødningehovedaber skal sikres et højt proteinindtag. Drægtige dødningehovedabehunner skal endvidere gives et passende tilskud af folinsyre. 4.5 Vanding Der skal altid være rent drikkevand til rådighed for alle aber. Vandforsyningen skal etableres, således at risikoen for, at mikroorganismer forurener vandet, minimeres. Vandforsyningsanlæggene skal være udformet
skal anvendes, så der er en tilstrækkelig mængde vand af passende kvalitet. Antallet af drikkesteder skal være afpasset efter antallet af dyr, der har adgang til dem. Når der anvendes automatiske vandforsyningsanlæg, skal deres funktion kontrolleres, ligesom anlæggene skal vedligeholdes
gennemskylles regelmæssigt for at undgå ulykker såsom tilstopning eller lækager samt spredning af infektioner. Hvis der anvendes bure med fast bund, skal der drages omsorg for, at risikoen for oversvømmelse minimeres. 4.6 Underlag, strøelse
redemateriale I indendørs anlæg kan træspåner, trægranulat med et lavt støvniveau eller makuleret papir anvendes som underlag med henblik på at anspore dyrene til fouragering. Græs, plantevækster, træspåner eller barkflis er velegnede til underlag i udendørs faciliteter. Visse aber, f.eks. visse halvaber, skal tildeles redemateriale i form af f.eks. træuld, tørre blade eller halm. 4.7 Rengøring Der skal opretholdes en meget høj standard for renlighed
orden i opstaldningslokaler, vaske-
opbevaringsrum. Tilstrækkelige rutiner for rengøring, vask
dekontaminering
efter omstændighederne sterilisering af bure
tilbehør, flasker
andet udstyr skal tilvejebringes
gennemføres. Rengørings-
desinficeringssystemerne skal være hensigtsmæssige for aberne
må ikke være til skade for deres sundhed
velfærd. Der skal være tilvejebragt klare driftsprocedurer – herunder registrering – for udskiftning af strøelse i anlæggene. Der skal regelmæssigt ske rengøring
efter omstændighederne udskiftning af det materiale, der udgør bunden i anlæggene, så det undgås, at det bliver en kilde til infektion
angreb af parasitter. Ved rengøring af anlæggene skal der tages hensyn til dyrenes adfærdsmæssige behov, herunder duftmarkeringernes betydning for sociale relationer mv. Beslutninger om, hvor ofte der skal gøres rent, skal træffes under hensyntagen til forsøgsdyrsanlægget, belægningsgraden samt ventilationssystemernes evne til at opretholde en passende luftkvalitet. 4.8 Håndtering mv. Aber skal så vidt muligt trænes til at samarbejde, da dette vil reducere den stressbelastning, der ellers forårsages ved håndtering. Aber, der underkastes gentagne forsøg, skal have passende rekreationsperioder. Aber skal så vidt muligt transporteres i harmoniske par. Det kan imidlertid være nødvendigt at transportere voksendyr enkeltvis. Bilag 7 Landbrugsdyr
minigrise 1. Indledning I dette bilag opstilles en række krav for opstaldning af landbrugsdyr
minigrise, der anvendes eller skal anvendes til forsøg. Ved landbrugsdyr forstås kvæg, får, geder, svin
dyr af hestefamilien, herunder heste, ponyer, æsler
muldyr. Ved minigrise forstås et lille svin, der er avlet til anvendelse til forsøg
andre videnskabelige formål,
som har en kropsvægt på typisk højst 60 kg, men hos visse stammer op til 150 kg. Kravene i dette bilag gælder for begge typer af svin med angivelse af særlige krav for minigrise, når dette er påkrævet. De opstillede krav er minimumsbestemmelser, der skal sikre, at dyrenes velfærd tilgodeses bedst muligt ud fra de konkrete forhold. I forbindelse med landbrugsrelateret forskning skal dyrene – når formålet med forskningen kræver, at dyrene holdes under vilkår, der svarer til vilkårene for dyr på erhvervsmæssige bedrifter – som minimum holdes under overholdelse af gældende dyrevelfærdslovgivning vedrørende de pågældende dyrearter. 2. Klimatiske forhold mv. 2.1 Ventilation Der skal sørges for tilstrækkelig ventilation i opstaldningslokalerne
i forsøgsdyrsanlæggene, således at de opstaldede landbrugsdyrs
minigrises behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme
fugtighed samt holde mængden
spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv
smittefarlige stoffer af enhver art nede. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk
støjgener undgås. Ved manglende mekanisk ventilation skal en passende luftkvalitet sikres ved hjælp af naturlig ventilation. Støvniveauet i luften fra foder
strøelse skal reduceres mest muligt. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8-10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk
støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet landbrugsdyr
minigrise. 2.2 Temperatur Ved indendørs hold skal store svingninger
pludselige ændringer i temperaturen undgås. Passende temperaturer afhænger af en række forhold, herunder race, alder, kalorieindtag, vægt, diegivningsstadie
miljø. Svin
minigrise Svin
minigrise, der holdes indendørs, skal holdes i et ensartet, temperaturstyret miljø, hvor hele rummet holdes i det termoneutrale område. Alternativt kan dyrene holdes i en sti med forskellige mikroklimaer, der etableres ved hjælp af lokal varme eller to-klima indretning af lejearealet, samt med tilstrækkelig strøelse. Tabel 1. Vejledende temperaturinterval for enkeltopstaldede svin
minigrise Levende vægt Anbefalet temperaturinterval (°C) < 3 kg 30-36 3-8 kg 26-30 9-30 kg 22-26 31-100 kg 18-22 Over 100 kg 15-20 Udover kropsvægt vil en passende temperatur endvidere være afhængig af kønsmodenhed, hvorvidt der er strøelse, gruppeopstaldning
dyrets kalorieindtag. Dyr med en lav kropsvægt, der ikke har adgang til strøelse, eller der har et begrænset kalorieindtag, har behov for temperaturer i den høje ende af de angivne intervaller. Nyfødte smågrisekuld skal have adgang til et lejeområde med en temperatur på mindst 30 °C, der kan sænkes til 26 °C, når grisene er to uger gamle. I fare-
diegivningsstalde bør temperaturen dog ideelt set ikke overstige 24 °C, idet diegivende søer på grund af et højt stofskifte har tendens til varmestress
dermed fungerer som en lokal varmekilde. 2.3. Hold i udendørs indhegninger Landbrugsdyr, der holdes i udendørs indhegninger, skal have adgang til halvtage eller læskure, der sikrer dyrene ly
skygge samt et tørt lejeareal. Halvtage eller læskure skal placeres under hensyntagen til disse faktorer,
der skal være et tilstrækkeligt antal halvtage eller læskure til at beskytte alle dyrene mod dårlige vejrforhold. Svin Svin, der holdes udendørs, skal have adgang til passende ly med rigelig, tør strøelse
supplerende foder for at kompensere for en lavere omgivelsestemperatur. Dyr af hestefamilien Hvis der anvendes dækkener, skal disse tages af
efterses dagligt. Maner
haler yder beskyttelse mod dårligt vejr
fluer
må ikke fjernes eller klippes kort. 2.4 Luftfugtighed I kontrollerede miljøer (klimastalde) skal pludselige
kraftige udsving i fugtigheden undgås. Ved indendørs hold skal staldbygningerne udformes med ventilation, der er tilstrækkelig til at forebygge, at opstaldningslokalerne bliver fugtige,
dyrene bliver modtagelige for infektionssygdomme. 2.5 Belysning Alle landbrugsdyrearter skal have tilstrækkeligt lys, der så vidt muligt skal være naturligt. Der skal være lys i 8-12 timer om dagen, eller den naturlige lyscyklus skal efterlignes. Hvis der er vinduer, skal glas, der kan gå i stykker, afskærmes med en beskyttende fysisk barriere eller være uden for dyrenes rækkevidde. 2.6 Støj Uundgåelig baggrundsstøj skal reduceres mest muligt,
pludselige lyde skal undgås. Håndterings-
fikseringsudstyr skal indrettes
betjenes, så støjen reduceres mest muligt under brug. 2.7 Backup-
alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring
miljøbeskyttelse, skal have et backupsystem, der kan opretholde nødvendige funktioner
nødbelysningsanlæg,
som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme- ventilations-, køle-
befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder
alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres
straks afhjælpes. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 3. Sundhed Der skal ved institutioner eller virksomheder være tilvejebragt en handlingsplan, der sikrer, at der opretholdes en hensigtsmæssig sundhedstilstand, som beskytter landbrugsdyrenes velfærd
opfylder de videnskabelige krav. Denne handlingsplan skal omfatte et mikrobiologisk overvågningsprogram
planer for håndtering af større sundhedsproblemer, ligesom der skal defineres sundhedsparametre
fremgangsmåder for modtagelse af nye landbrugsdyr. Den person, der har ansvaret for forsøgsdyrene, skal sikre et regelmæssigt tilsyn med dyrene
overvågning af deres opstaldning
pasning. Tilsynet skal udføres af en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person. Sundhedsovervågning skal udføres regelmæssigt. Der skal fastsættes hygiejniske procedurer, der sikrer, at den potentielle smitterisiko for dyr
personale, som håndteringen af dyrene indebærer, mindskes mest muligt. Der skal træffes de fornødne foranstaltninger med henblik på at sikre, at der anskaffes dyr med en passende sundhedsstatus. Der skal for alle dyrearter udvikles forebyggende medicineringsplaner på grundlag af veterinær rådgivning,
der skal anvendes hensigtsmæssige vaccinationsplaner efter behov. Alle dyrearter skal sikres den nødvendige hov-
klovpleje, parasitbekæmpelse
ernæringsmæssige styring. Heste skal endvidere sikres regelmæssige tandeftersyn samt foranstaltninger med henblik på forebyggelse af luftvejslidelser. Der skal drages omsorg for, at et eventuelt underlag ikke tilfører eller fremmer væksten af smitsomme stoffer eller parasitter. Hvis der forekommer abnorm adfærd, såsom halebidning, ørebidning, bidning eller tygning i flanken, udtrækning af uld, navlesutning, vævning
krybbebidning, skal der straks træffes foranstaltninger med henblik på at rette op herpå, herunder foretages en vurdering af miljøfaktorer
driftspraksis mv. Afhorning af kalve eller voksne dyr, kastration
halekupering må kun udføres, hvis det er berettiget af velfærdsmæssige eller veterinære grunde. Udførelse af disse teknikker skal ske under anvendelse af passende bedøvelse eller smertelindring, medmindre dette vil være uforeneligt med forsøgets formål. Voksne får
geder af uldracer skal klippes mindst en gang om året, medmindre dette vil være til skade for deres trivsel. Naturligt opfostrede svin
minigrise må først fravænnes, når de
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.