BEK H#LOKDOK04 B B20110108805 BE004747 138644 Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser 2011 2011-11-28 2011-12-01 2026-06-23 Historic 1088 Lovtidende A 2011-12-01 2017-12-01 A20170108429 2017-09-19 Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø B20120040605 2012-05-01 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser B20140045505 2014-05-12 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser B20170114805 2017-10-25 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser Uddannelse Førercertifikater arbejdsmiljøfaglig uddannelse Elevatormontør Kedelpasser Køleanlæg asbest Styren Stoffer og materialer Stilladsopstiller Nej Jens Jensen Jeanne Borgqvist Arbejdstilsynet Beskæftigelsesmin.,\nArbejdstilsynet, j.nr. 20110007999 Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet Arbejdstilsynet Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser I medfør af §§ 41, 41 b, 74, 76 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, samt efter bemyndigelse i henhold til lovens § 73 fastsættes: Kapitel 1 Formål og område m.v. § 1. Formålet med denne bekendtgørelse er at beskrive, i hvilke situationer man skal have gennemført en uddannelse eller aflagt en prøve, førend man må udføre arbejde, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom i henhold til § 41 i lov om arbejdsmiljø. Stk. 2. Videre er formålet at beskrive hvilke kvalifikationer, man skal være i besiddelse af efter endt uddannelse eller aflagt prøve. Stk. 3. Endelig er formålet at beskrive, i hvilke situationer kravet om en uddannelse eller aflagt prøve kan fraviges. § 2. Kravet om en uddannelse eller prøveaflæggelse gælder for de, der udfører arbejde, herunder både arbejdstagere, arbejdsgivere og selvstændige med mindre andet fremgår af de enkelte bestemmelser. § 3. Arbejdsgiveren skal sikre, at arbejde, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom, og hvor der derfor efter denne bekendtgørelse stilles krav om en nærmere angivet uddannelse eller prøveaflæggelse, kun udføres af personer, der har gennemgået den relevante uddannelse eller aflagt den relevante prøve, jf. dog kapitel 8. Kapitel 2 Krav om uddannelse og prøveaflæggelse samt beskrivelse af kvalifikationskrav for arbejde med kraner, gaffeltrucks, gaffelstablere og teleskoplæssere § 4. Mekanisk drevne kraner og lignende hejsemidler, som kan løfte en byrde frithængende, og som har mindst én mekanisk drevet bevægelse ud over hejse- og firebevægelsen, må kun føres af en person, der er i besiddelse af kranførercertifikat. Det fremgår af bilag 1, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et kranførercertifikat. Stk. 2. Der stilles ikke krav om kranførercertifikat til: 1) Kraner og lignende hejsemidler, som for eksempel traverskraner, hvor belastningen fra byrden altid falder inden for kranens understøttelsesflade således, at byrden ikke vil bibringe kranen et væltende moment, og hvor den maksimalt tilladelige belastning ikke er over 5000 kg. 2) Konsolkraner med en maksimalt tilladelig belastning på ikke over 5000 kg. 3) Lastbilmonterede kraner på ikke over 8 tonsmeter. 4) Kraner og lignende hejsemidler, hvor byrden transporteres således, at det er udelukket, at fald eller svingning af byrden kan forvolde personskade. 5) Kraner og lignende hejsemidler, der anvendes til serieløft med et til formålet afpasset løftegrej, såsom løft af ensartede emner som led i en afgrænset arbejdsproces og med en maksimal løftehøjde, det vil sige højden fra underlaget til byrdens nederste punkt, på 1,5 m. 6) Kraner og lignende hejsemidler, der tilhører et skib og føres af dets besætning. Stk. 3. Der stilles ikke krav om kranførercertifikat til entreprenørmaskiner, der bruges som kran i forbindelse med maskinernes normale arbejdsopgaver, hvis: 1) Der ikke er personer i umiddelbar nærhed af byrden, når den løftes, transporteres eller afsættes. Dog er det tilladt at styre byrden på plads under afsætning, 2) byrden ikke løftes mere end ca. 1 meter over terræn, 3) maskinerne efterses og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, og 4) leverandørens brugs- og vedligeholdelsesanvisninger er på maskinen. Stk. 4. Undtagelserne i stk. 2 og 3, bortset fra stk. 2, punkt 4, gælder ikke ved: 1) Samløft med kraner af byrder. 2) Løft af personer med kraner. § 5. Gaffeltrucks og gaffelstablere, som har mekanisk løft af byrden langs den ene side af en lodret mast og har mekanisk kørsel, må kun føres af en person, der er i besiddelse af gaffeltruckførercertifikat. Det fremgår af bilag 2, afsnit 2.1 og 2.2, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et gaffeltruckførercertifikat. Stk. 2. Der stilles ikke krav om gaffeltruckførercertifikat til: 1) Gaffeltrucks og gaffelstablere med en løftehøjde på højst 1 meter. 2) Gaffeltrucks og gaffelstablere, som altid under kørslen er styret af skinner eller lignende, fx sporbundne plukketrucks og reolstablere. 3) Gaffeltrucks og gaffelstablere, der tilhører et skib og føres af dets besætning. Stk. 3. Der stilles ikke krav om gaffeltruckførercertifikat til jordbrugstraktorer med gaffelløfteraggregat eller med lignende udstyr, der løfter byrden langs siden af en lodret mast, når løfterens største løftehøjde ikke overstiger 3,3 m, og føreren mindst er i besiddelse af traktorførerbevis. Denne undtagelse gælder dog kun ved traktorernes anvendelse inden for jordbruget, og kun for traktorer, der ikke er udlejet erhvervsmæssigt med fører fra maskinstationer og lignende. Stk. 4. Gaffeltrucks monteret med selvstændig bevægelig kranarm må kun føres af personer, der er i besiddelse af kranførercertifikat. § 6. Teleskoplæssere, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm, med udskud på over 1,5 meter, må kun føres af personer, der er i besiddelse af førercertifikat til teleskoplæsser eller gaffeltruck. Det fremgår af bilag 2, afsnit 2.3, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes førercertifikat til teleskoplæsser. Stk. 2. Teleskoplæssere, der indrettes og bruges til kranarbejde, må kun føres af personer, der er i besiddelse af kranførercertifikat eller førercertifikat til teleskoplæsser. Stk. 3. Der stilles ikke krav om certifikat til teleskoplæssere, der bruges som kran i forbindelse med maskinernes normale arbejdsopgaver, hvis 1) byrden ikke løftes mere end ca. 1 meter over terræn, 2) der ikke er personer i umiddelbar nærhed af byrden, når den løftes, transporteres eller afsættes. Dog er det tilladt at styre byrden på plads under afsætning, og 3) maskinerne efterses og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, samt hvis leverandørens brugs- og vedligeholdelsesanvisninger er på maskinen. Stk. 4. Førere af teleskoplæssere, der er monteret med løfteåg til containere, og som anvendes i terminalområder, skal være i besiddelse af gaffeltruckførercertifikat, kranførercertifikat eller førercertifikat til teleskoplæsser. Stk. 5. Førercertifikat til teleskoplæsser giver endvidere ret til at føre traktor med gaffelaggregat eller lignende udstyr, der løfter byrden langs siden af en lodret mast. § 7. Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 1a og 2a, hvilken type certifikat en person skal være i besiddelse af for at føre en kran, gaffelstabler, gaffeltruck eller teleskoplæsser. § 8. Certifikat kan kun udstedes til den, der 1) kan fremlægge bevis for at have aflagt en prøve, der godtgør, at personen er i besiddelse af de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer, der kræves for at føre det tekniske hjælpemiddel, der søges certifikat til, og 2) er helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel. Dette dokumenteres enten ved kørekort eller den helbredserklæring, som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort. Kapitel 3 Krav om uddannelse samt beskrivelse af kvalifikationskrav for arbejde med elevatorer m.v., dampkedler m.v. og køleanlæg m.v. § 9. Eftersyns-, vedligeholdelses- og reparationsarbejder på elevatorer m.v. må kun udføres af personer, der har gennemgået en særlig uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 3, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis. Stk. 2. Personer, der senest den 1. juli 2002 havde opnået mindst 10 års sammenhængende erfaring inden for elevatorbranchen, er undtaget fra stk. 1. § 10. Selvstændig pasning af dampkedler m.v. i kontrolklasse A må kun udføres af personer, der er i besiddelse af udvidet kedelpassercertifikat. Det fremgår af bilag 4, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat. Stk. 2. Udover det i stk. 1 anførte, kan man forestå pasning af eller selvstændigt passe dampkedler m.v. i kontrolklasse A, hvis man har anden uddannelse og erfaring svarende til kravene i stk. 1. Det skal dokumenteres ved hjælp af kursus- eller uddannelsesbeviser, attester eller lignende, at personen har kvalifikationer og praktisk erfaring svarende til kravene som anført i bilag 4. Stk. 3. Selvstændig pasning af dampkedler m.v. i kontrolklasse B må kun udføres af personer, der er i besiddelse af almindeligt kedelpassercertifikat. Det fremgår af bilag 4, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat. Stk. 4. Udover det i stk. 3 anførte, kan man forestå pasning af dampkedler m.v. i kontrolklasse B, hvis man har anden uddannelse og erfaring svarende til kravene i stk. 3. Det skal dokumenteres ved hjælp af kursus- eller uddannelsesbeviser, attester eller lignende, at personen har kvalifikationer og praktisk erfaring svarende til kravene som anført i bilag 4. § 11. Selvstændigt arbejde med opstilling, montering, idriftsætning, reparation, vedligeholdelse, nedlukningsarbejde, herunder tømning, samt foretagelse af årligt eftersyn af anlæg med fyldning større end 2,5 kg kølemiddel på køleanlæg m.v., må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et certifikat. Det fremgår af bilag 5, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat. Stk. 2. Det arbejde, som er nævnt i stk. 1, kan udføres af andre personer, når en uddannet montør, jf. stk. 1, overvåger deres arbejde, og der løbende gives kvalificeret instruktion. Kapitel 4 Krav om uddannelse samt beskrivelse af kvalifikationskrav for arbejde med farlige stoffer og materialer § 12. Arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale indvendigt i bygninger og i skibe, tog, maskiner m.v., hvor dette materiale har været anvendt som isolering mod varme, kulde, støj, fugt og brand, må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 6, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis. § 13. Arbejde med styren ved polyesterstøbning og spartelarbejde i forbindelse med finish ved polyesterstøbning, må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 7, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis. Stk. 2. Der er ikke noget uddannelseskrav ved arbejde med færdighærdet polyester. Stk. 3. Arbejde med styren ved polyesterstøbning og spartelarbejde i forbindelse med finish ved polyesterstøbning, må ligeledes udføres af personer, som er instrueret om den sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarlige udførelse af arbejdet af en person, der har gennemgået en sådan uddannelse. Instruktion skal gentages med fire ugers mellemrum, indtil den særlige uddannelse efter stk. 1 er gennemført. Stk. 4. Inden arbejdet med polyesterstøbning og spartelarbejde i forbindelse med finish ved polyesterstøbning er påbegyndt, skal de pågældende personer være tilmeldt første ledige kursus. Uddannelsen skal være gennemført inden for en to måneders periode fra arbejdets påbegyndelse. Indtil uddannelsen er gennemført, gentages instruktion efter stk. 3. § 14. Arbejde med svejsning og termisk skæring i metal samt slibning i tilknytning hertil, må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 8, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis. Stk. 2. Der er ikke noget uddannelseskrav for selvstændige landmænd uden ansatte. § 15. Arbejde med asfaltmaterialer i form af vejasfalt, støbeasfalt, tagdækning eller broisolering og andet vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter, må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 9, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis. Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke for arbejde med asfaltmaterialer i form af tagdækning, når de personer, der udfører arbejdet, har arbejdet med asfaltmaterialer i form af tagdækning forud for denne bekendtgørelses ikrafttræden. Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder ikke for arbejde med tagdækning eller broisolering og andet vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter, når der arbejdes med uopvarmede asfaltmaterialer, som fx vindpap og murpap, som ikke indeholder organiske opløsningsmidler. Reglen i stk. 1 finder dog anvendelse, hvis der ved arbejdsprocessen dannes luftforurening. Stk. 4. Arbejde med asfaltmaterialer i form af vejasfalt, støbeasfalt, tagdækning eller broisolering og andet vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter, må ligeledes udføres af personer, som er instrueret om den sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarlige udførelse af arbejdet af en person, der har gennemgået en sådan uddannelse. Instruktion skal gentages med fire ugers mellemrum, indtil den særlige uddannelse efter stk. 1 er gennemført. Stk. 5. Ved arbejde som nævnt i stk. 4 skal de pågældende personer være tilmeldt og have gennemført første ledige kursus. Indtil uddannelsen er gennemført, gentages instruktion efter stk. 4. § 16. Arbejde med epoxy og isocyanater må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 10, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved fremstilling af epoxy og isocyanater. Kapitel 5 Krav om uddannelse og beskrivelse af kvalifikationskrav for arbejde med opstilling og nedtagning af stilladser § 17. Følgende stilladser må kun opstilles, ændres eller nedtages af personer, der har gennemgået en uddannelse: 1) Stilladser, der er mere end 3 meter høje. 2) Skorstens- og rygningsstilladser og stilladser ophængt i kæder, der er mere end 3 meter over det omgivende underlag. De ansatte skal være i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 11, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis. Stk. 2. Personer, der inden den 15. juli 2006 har gennemført og bestået kursus om kompetenceafklaring for erfarne stilladsopstillere, udarbejdet af arbejdsmarkedets parter, må dog tilsvarende opstille, ændre og nedtage stilladser, der er mere end 3 meter høje eller skorstens- og rygningsstilladser og stilladser ophængt i kæder, der er mere end 3 meter over det omgivende underlag. Stk. 3. Stilladser, der er mindre end 3 meter høje, samt skorstens- og rygningsstilladser og stilladser ophængt i kæder mindre end 3 meter over det omgivende underlag, må kun opstilles, ændres og nedtages af personer, der har modtaget en særlig fyldestgørende instruktion, navnlig for så vidt angår 1) forståelse af opstillings-, nedtagnings- og ændringsvejledningen for de pågældende stilladser, 2) sikkerhed under opstilling, nedtagning og ændring af de pågældende stilladser, 3) foranstaltninger til forebyggelse af risikoen for, at personer eller genstande styrter ned, 4) sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af ændringer i vejrforholdene, som kunne bringe de pågældende stilladsers sikkerhed i fare, 5) tilladte belastningsforhold, og 6) andre risici i forbindelse med ovennævnte opstilling, nedtagning og ændring. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder kun for ansatte. Kapitel 6 Dokumentation og gennemførelse af uddannelse og prøveaflæggelse m.v. § 18. Arbejdsgiveren eller den selvstændige skal efter anmodning overfor Arbejdstilsynet kunne dokumentere, at personer, der udfører arbejde, som efter denne bekendtgørelse kræver gennemført uddannelse eller aflagt prøve, har den relevante uddannelse eller har aflagt den relevante prøve. § 19. Personer, der har gennemført en uddannelse eller aflagt en prøve efter denne bekendtgørelse, kan, udover ved uddannelsesbevis eller certifikat, dokumentere dette ved svendebrev eller andet generelt bevis for gennemført uddannelse, såfremt den pågældende uddannelse var en del af lærlingeuddannelsen på det tidspunkt, hvor denne blev gennemført. § 20. Uddannelser efter denne bekendtgørelse kan gennemføres som led i en faglig erhvervsuddannelse eller som en særskilt uddannelse. § 21. Uddannelserne i denne bekendtgørelse, herunder godkendelse af uddannelsesinstitutioner, gennemføres efter reglerne i Ministeriet for Børn og Undervisnings erhvervsuddannelses- og arbejdsmarkedsuddannelseslovgivning samt efter reglerne om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Stk. 2. Arbejdstilsynet kan godkende hospitaler og andre institutioner til at forestå undervisning i arbejde med isocyanatbaserede kunstgipsbandager og sammenlignelige isocyanatbaserede produkter indenfor sundhedssektoren. § 22. Ministeriet for Børn og Undervisning udsteder certifikat eller uddannelsesbevis efter gennemført uddannelse i henhold til erhvervsuddannelses- eller arbejdsmarkedsuddannelseslovgivningen. Stk. 2. Certifikater eller uddannelsesbeviser kan foreligge i elektronisk form. § 23. De i kapitel 2 nævnte certifikater udstedes i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser af uddannelsesinstitutioner godkendt i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller i henhold til erhvervsuddannelseslovgivningen efter bestået prøve. Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter omfanget af kravene til prøven for de enkelte certifikattyper. Stk. 3. De nærmere krav til prøven udspecificeres og følger af de censorvejledninger, som det relevante efteruddannelsesudvalg nedsat i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller det relevante faglige udvalg nedsat i henhold til erhvervsuddannelseslovgivningen udarbejder i samarbejde med Arbejdstilsynet. Uddannelsesinstitutionerne skal følge kravene i censorvejledningerne. § 24. Varigheden af uddannelserne efter denne bekendtgørelse fastsættes af Arbejdstilsynet i samarbejde med det relevante efteruddannelsesudvalg nedsat i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller det relevante faglige udvalg nedsat i henhold til erhvervsuddannelseslovgivningen. Kapitel 7 Alderskrav § 25. Certifikater efter denne bekendtgørelses kapitel 2 samt §§ 10 og 11 kan kun udstedes til personer, der er fyldt 18 år. Stk. 2. Certifikater efter bekendtgørelsen kapitel 2 kan dog erhverves af unge, som er fyldt 15 år, i det omfang erhvervelsen er et nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller i henhold til lov, og hvis erhvervelsen er nødvendig for den konkrete uddannelses gennemførelse. Kapitel 8 Undtagelser til kravet om uddannelse § 26. For de i kapitel 3 regulerede uddannelser stilles ikke krav om gennemført uddannelse eller prøveaflæggelse efter denne bekendtgørelse under selve uddannelsesforløbet, når arbejdet udføres som et nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller i henhold til lov. § 27. For personer, der har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i udlandet, og som på baggrund af de udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer udøver eller har til hensigt at udøve et erhverv i Danmark, der indebærer krav om uddannelse eller prøveaflæggelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet. § 28. Ved mulighed for individuel kompetencevurdering finder Ministeriet for Børn og Undervisnings regler om individuel kompetencevurdering anvendelse, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller i henhold til reglerne i erhvervsuddannelseslovgivningen. Dette gælder dog ikke for eventuelle prøve- eller eksamenskrav for udstedelse af uddannelsesbevis eller certifikat. Kapitel 9 Dispensation § 29. Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, i enkelttilfælde tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt. Kapitel 10 Klageadgang og straf § 30. Afgørelser truffet af Arbejdstilsynet efter denne bekendtgørelse kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø. § 31. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der 1) overtræder §§ 4-6 og 9-18, 2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser, eller 3) tilsidesætter vilkår for tilladelser, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser. Stk. 2. For de i stk. 1 anførte overtrædelser kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 11 Ikrafttræden § 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2012. § 33. Samtidig med bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 382 af 23. april 2007 om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v. Bilag 1 Kvalifikationskrav for personer der fører kraner 1. Uddannelsesmål Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler for kraner. Mekanisk drevne kraner og lignende hejsemidler, som kan løfte en byrde frithængende, og som har mindst én mekanisk drevet bevægelse ud over hejse- og firebevægelsen, må kun føres af en person, der er i besiddelse af de fornødne kvalifikationer. 2. Kvalifikationer 2.1 Kvalifikationskrav for personer der fører tårnkraner (byggekraner), skinnekørende havnekraner, svingkraner, højbanekraner, skibsværftskraner o.l. Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med kranen, 2) kende til kranens opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til kranens beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kende til kranens begrænsninger i forhold til vejrliget, 5) kunne aflæse lastdiagrammer, 6) kunne betjene kranen sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder foretage glidende transport af byrde ved hjælp af minimum to samtidige funktioner (krøje- og kat/bombevægelse) samt standsning af svingende byrde, 7) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej, 8) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering, og vide om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes, 9) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio, 10) vide, hvor ofte kranen og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes, 11) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej, 12) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang, 13) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran, og 14) kende den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning. 2.2 Kvalifikationskrav for personer der fører mobilkraner og slæbeskovlsmaskiner, der bruges som kran Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med kranen, 2) kende til kranens opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til kranens beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kende til kranens begrænsninger i forhold til vejrliget, 5) kunne aflæse lastdiagrammer, 6) kende til kranens stabilitetsforhold, 7) kende til jordbundsforhold og kunne vurdere forskellige underlags bæreevne, 8) kende til korrekt anvendelse af støtteben, 9) kunne beregne og montere den nødvendige ballast, 10) kunne opstille kranen korrekt, 11) kunne betjene kranen sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder foretage glidende transport af byrde ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde, 12) kende til valg af ekstraudstyr, fx fly-jib, og kunne montere dette korrekt, 13) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej, 14) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering, og vide om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes, 15) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio, 16) vide, hvor ofte kran og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes, 17) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej, 18) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang, 19) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran, og 20) kende den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning. 2.3 Kvalifikationskrav for personer der fører traverskraner, portalkraner, søjlekraner o.l. Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med kranen, 2) kende til kranens opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til kranens beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kunne betjene kranen sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder foretage glidende transport af byrde ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde, 5) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej, 6) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering, og vide om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes, 7) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio, 8) vide, hvor ofte kran og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes, 9) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej, 10) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang, 11) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran, og 12) kende den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning. 2.4 Kvalifikationskrav for personer der fører lastbilmonterede kraner over 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med kranen, 2) kende til kranens opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til kranens beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kunne aflæse lastdiagrammer, 5) kende til kranens stabilitetsforhold, 6) kende til jordbundsforhold og kunne vurdere forskellige underlags bæreevne, 7) kende til korrekt anvendelse af støtteben, 8) kunne opstille kranen korrekt, 9) kunne betjene kranen sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, 10) kende til valg af ekstraudstyr, fx pallegaffel og læssegrab, og kunne montere dette korrekt, 11) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej, 12) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering, og vide om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes, 13) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio, 14) vide, hvor ofte kran og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes, 15) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej, 16) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang, 17) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran, og 18) kende den konkrete maskine, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning. 2.5 Kvalifikationskrav for personer der fører lastbilmonterede kraner over 25 tonsmeter Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med kranen, 2) kende til kranens opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til kranens beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kunne aflæse lastdiagrammer, 5) kende til kranens stabilitetsforhold, 6) kende til jordbundsforhold og kunne vurdere underlagets bæreevne, 7) kende til korrekt anvendelse af støtteben, 8) kunne opstille kranen korrekt, 9) kunne betjene kranen sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, 10) kende til valg af ekstraudstyr, fx fly-jib, pallegaffel og læssegrab, og kunne montere dette korrekt, 11) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej, 12) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes, 13) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio, 14) vide, hvor ofte kran og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes, 15) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej, 16) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang, 17) kende reglerne om samløft med kraner af byrder samt personløft med kran, og 18) kende den konkrete maskine, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning. 2.6 Kvalifikationskrav for personer der fører entreprenørmaskiner, der bruges som kran Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med kranarbejde, 2) kende til de sikkerhedsanordninger, som kræves på entreprenørmaskiner, der anvendes som kran, men som ikke findes på almindelige entreprenørmaskiner, 3) kende til den beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kunne aflæse lastdiagrammer, 5) kende til maskinens stabilitetsforhold, 6) kende til jordbundsforhold og kunne vurdere underlagets bæreevne, 7) kende til korrekt anvendelse af støtteben på maskinen, hvor dette er relevant, 8) kunne betjene maskinen sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, når den bruges som kran, herunder ved flytning og opstilling af maskinen, 9) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej, 10) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes, 11) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio, 12) vide, hvor ofte maskine og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes, 13) kunne gennemføre de eftersyn, som maskinføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej, 14) kende til reglerne om samløft med kraner af byrder samt personløft med kran, og 15) kende til den konkrete maskine, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning. Bilag 1a Certifikat til kraner m.v. Certifikattype Krantype Andre Overlap med andre certifikattyper A Tårndrejekraner (byggekraner), havnekraner (skinnekørende), svingkraner, højbanekraner, skibsværftskraner o.l. A-certifikat gælder også for C-kraner. B Mobilkraner Slæbeskovlsmaskiner, der bruges som kran. B-certifikat gælder også for C-kraner og entreprenørmaskiner, der bruges som kran. B-certifikat erhvervet før den 1. januar 2000 gælder også for D- og E-kraner C Certifikatkrævende kraner, fx portalkraner og traverskraner undtagen kraner nævnt under A, B, D, E og G. D Lastbilmonterede kraner over 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter. Traktormonterede kraner, der bruges til af- og pålæsning af gods, kræver D-certifikat, når den tilladelige belastning er over 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter. Ved andet end af- og pålæsningsarbejde, kræves D-certifikat op til 25 tonsmeter. Teleskoplæssere op til 25 tonsmeter, der indrettes og bruges til kranarbejde. Gaffeltrucks monteret med selvstændig bevægelig kranarm kræver D-certifikat op til 25 tonsmeter. D-certifikat gælder også for C-kraner og entreprenørmaskiner, der bruges som kran. D-certifikat gælder også for teleskoplæsser monteret med løfteåg til containere, og som anvendes i terminalområder. E Lastbilmonterede kraner over 25 tonsmeter. Traktormonterede kraner, kræver E-certifikat, når den tilladelige belastning er over 25 tonsmeter. Teleskoplæssere over 25 tonsmeter, der indrettes og bruges til kranarbejde. Gaffeltrucks monteret med selvstændig bevægelig kranarm kræver E-certifikat over 25 tonsmeter. E-certifikat gælder også for C- og D-kraner og entreprenørmaskiner, der bruges som kran. E-certifikat gælder også for teleskoplæsser monteret med løfteåg til containere, og som anvendes i terminalområder. G Entreprenørmaskiner, der bruges som kran. Bilag 2 Kvalifikationskrav for personer der fører gaffelstabler, gaffeltruck og teleskoplæsser 1. Uddannelsesmål Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler for gaffelstablere, gaffeltrucks og teleskoplæssere. Gaffeltrucks og gaffelstablere, som har mekanisk løft af byrden langs den ene side af en lodret mast og har mekanisk kørsel, må kun føres af en person, der er i besiddelse af de fornødne kvalifikationer. Ligeledes gælder for teleskoplæssere, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm med udskud af over 1,5 meter, og teleskoplæssere til kranarbejde, at de kun må føres af personer, der er i besiddelse af de fornødne kvalifikationer. 2. Kvalifikationer 2.1. Kvalifikationskrav for personer der fører gaffelstabler Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med gaffelstableren, 2) kende til gaffelstablerens opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til gaffelstablerens beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kende til korrekt køreteknik, herunder afpasning af hastighed, valg af forlæns/baglæns kørsel, kørsel i snævre rum, 5) kunne betjene gaffelstableren sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, 6) kende til forskellige stablingsteknikker i forhold til byrdens beskaffenhed, 7) kunne afsætte og optage byrden sikkerhedsmæssigt forsvarligt i reoler og blokstabler med varierende højde, 8) kunne stuve gods på lastbil og i container, 9) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering, og vide om byrden ligger stabilt, inden der løftes, 10) kunne vælge egnet palle/løftetilbehør, 11) vide, hvor ofte gaffelstableren skal efterses og vedligeholdes, 12) kunne gennemføre de eftersyn, som gaffelstablerføreren er ansvarlig for, 13) kunne foretage elementær brandbekæmpelse og førstehjælp, og 14) kende til den konkrete maskine, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning. 2.2. Kvalifikationskrav for personer der fører gaffeltruck Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med gaffeltrucken, 2) kende til gaffeltruckens opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til gaffeltruckens beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kende til korrekt køreteknik, herunder afpasning af hastighed, valg af forlæns/baglæns kørsel, kørsel i snævre rum, 5) kunne betjene gaffeltrucken sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, 6) kende til forskellige stablingsteknikker i forhold til byrdens beskaffenhed, 7) kunne afsætte og optage byrden sikkerhedsmæssigt forsvarligt i reoler og blokstabler med varierende højde, 8) kunne stuve gods på lastbil og i container, 9) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering, og vide om byrden ligger stabilt, inden der løftes, 10) kunne vælge egnet palle/løftetilbehør, 11) vide, hvor ofte gaffeltrucken skal efterses og vedligeholdes, 12) kunne gennemføre de eftersyn, som gaffeltruckføreren er ansvarlig for, 13) kende reglerne om personløft med gaffeltruck, 14) kunne foretage elementær brandbekæmpelse og førstehjælp, og 15) kende til den konkrete maskine, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning. 2.3 Kvalifikationskrav for personer der fører teleskoplæsser Deltageren skal kunne udføre arbejdet med en teleskoplæsser, som har mekanisk løft af byrden på gafler, sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Efter endt uddannelse skal føreren af en teleskoplæsser 1) kende til risici forbundet med arbejde med teleskoplæsser med gafler, 2) kende til teleskoplæsserens opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til teleskoplæsserens beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kende til stabilitetsforhold og korrekt anvendelse af støtteben, 5) kende til jordbundsforhold og kunne vurdere underlagets bæreevne, 6) kunne aflæse lastdiagrammer, 7) kende til korrekt køreteknik, herunder afpasning af hastighed, og valg af forlæns/baglæns kørsel, 8) kunne betjene teleskoplæsseren sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder teleskoplæsser med krøjefunktion, 9) kende til forskellige stablingsteknikker i forhold til byrdens beskaffenhed, 10) kunne afsætte og optage byrden sikkerhedsmæssigt forsvarligt, 11) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering, og vide om byrden ligger stabilt, inden der løftes, 12) kunne vælge egnet palle/løftetilbehør, 13) vide, hvor ofte teleskoplæsseren skal efterses og vedligeholdes, 14) kunne gennemføre de eftersyn, som føreren af teleskoplæsseren er ansvarlig for, og 15) kende til den konkrete maskine, der skal anvendes med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning. Deltageren skal kunne udføre arbejdet med en teleskoplæsser, som indrettes og bruges til kranarbejde, sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Efter endt uddannelse skal føreren af en teleskoplæsser, som indrettes og bruges til kranarbejde 1) kende til risici forbundet med teleskoplæsser, der anvendes til kranarbejde, 2) kende til teleskoplæsserens opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til sikkerhedsanordninger, som kræves på teleskoplæssere, der anvendes som kran, men som ikke findes på almindelige teleskoplæssere, 4) kende til teleskoplæsserens beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 5) kende til stabilitetsforhold og korrekt anvendelse af støtteben, 6) kende til jordbundsforhold og kunne vurdere underlagets bæreevne, 7) kunne aflæse lastdiagrammer, 8) kende til korrekt køreteknik, herunder afpasning af hastighed, og valg af forlæns/baglæns kørsel, 9) kunne betjene teleskoplæsseren sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder teleskoplæsser med krøjefunktion, 10) kende til reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej, 11) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering, og vide om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes, 12) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio, 13) vide, hvor ofte teleskoplæsser og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes, 14) kunne gennemføre de eftersyn, som føreren af teleskoplæsseren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej, 15) kende til reglerne med samløft med kraner af byrder, og 16) kende til den konkrete maskine, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning. Bilag 2a Certifikat til gaffelstabler, gaffeltruck og teleskoplæsser Gaffeltrucks m.v. Certifikattype Teknisk hjælpemiddel A Gaffelstabler, der kan betjenes gående (førerstangsgaffeltruck, evt. med ståplade). B Gaffeltruck, som føreren skal stå eller sidde på. Traktorer med gaffelløfteraggregat eller med lignende udstyr, der løfter byrden langs en lodret mast. Teleskoplæsser som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm med udskud over 1,5 meter. Teleskoplæsser monteret med løfteåg til containere, og som anvendes i terminalområder. Teleskoplæssere Certifikattype Teknisk hjælpemiddel Overlap med andre certifikattyper A Teleskoplæssere, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm med udskud over 1,5 meter. A-certifikat gælder også for traktorer med gaffelløfteraggregat eller med lignende udstyr, der løfter byrden langs en lodret mast. Teleskoplæsser monteret med løfteåg til containere, og som anvendes i terminalområder. B Teleskoplæsser, der indrettes og bruges til kranarbejde. B-certifikat gælder også for teleskoplæsser monteret med løfteåg til containere, og som anvendes i terminalområder. Bilag 3 Kvalifikationskrav ved arbejde med elevatorer m.v. 1. Uddannelsesmål Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler for elevatorer m.v. Det gælder både eftersyns-, vedligeholdelses- og reparationsarbejder på elevatorer m.v. 2. Kvalifikationskrav Personer, der udfører eftersyns-, vedligeholdelses- og reparationsarbejder på elevatorer m.v., skal være i besiddelse af nedennævnte kvalifikationer. Kvalifikationerne kan erhverves i forbindelse med en håndværkmæssig uddannelse eller som et supplement til en relevant håndværksmæssig uddannelse som fx elektriker, maskinarbejder m.v. Efter endt uddannelse skal personen 1) kunne læse og anvende den tekniske dokumentation, som hører til elevatoranlægget m.v., fx eldiagrammer, konstruktionstegninger, fabrikantens anvisninger, og kunne kontrollere den elektriske og mekaniske opbygning iht. denne dokumentation, 2) kunne fejlsøge og foretage mindre ændringer af digitale styringsanlæg og fejlsøge og fejloprette de almindelige typer af elektroniske motorstyringer, som anvendes inden for elevatorbranchen, 3) kunne udskifte og justere sikkerhedsudstyr, 4) systematisk kunne fejlsøge og fejloprette på elektriske, elektroniske, mekaniske og hydrauliske komponenter og udstyr m.v., der anvendes på elevatorer m.v., herunder anvende relevant måleudstyr, 5) selvstændigt kunne arbejde på elevatoranlæg m.v. herunder foretage et komplet eftersyn, samt verificere at udstyret fungerer sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt inden idriftsættelsen, 6) kunne demonstrere over for inspektionsorganerne, at elevatoren m.v. overholder gældende lovgivning, 7) kunne vejlede ejeren eller den ansvarlige bruger om den korrekte anvendelse af produktet, og 8) kende til og forstå de sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige krav, der stilles ved udførelsen af arbejdet på elevatorer m.v. Bilag 4 Kvalifikationskrav ved arbejde som kedelpasser 1. Uddannelsesmål Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler for pasning af dampkedler i kontrolklasse A og B. Til at forestå pasning af eller selvstændigt at passe dampkedler i kontrolklasse A skal personen være i besiddelse af gyldigt udvidet kedelpassercertifikat type I (omfatter kedler type I, II og III) eller udvidet kedelpassercertifikat type II (omfatter kedler type II og III) eller have uddannelse og erfaring svarende hertil. Til pasning af dampkedler i kontrolklasse B er det tilstrækkeligt, at personen har gyldigt almindeligt kedelpassercertifikat type I (omfatter kedler type I og II) eller almindeligt kedelpassercertifikat type II (omfatter kedler type II) eller uddannelse og erfaring svarende hertil. 2. Kvalifikationskrav 2.1 Udvidet kedelpassercertifikat Udvidet kedelpassercertifikat kræves til pasning af dampkedler i kontrolklasse A. Type I: Dampkedler i kontrolklasse A med stadig overvågning. Type II: Dampkedler i kontrolklasse A uden stadig overvågning. Type III: Dampkedler i kontrolklasse A til produktion af vanddamp, der ikke overstiger 120°C. Udvidet kedelpassercertifikat type I udstedes til personer, som har gennemført en uddannelse i kedelpasning af dampkedler type I, og som kan dokumentere mindst et halvt års praktiktid som medhjælp ved pasning af dampkedler type I eller uddannelse og erfaring svarende hertil. Praktiktiden kan dog nedsættes til 12 uger, hvis der i uddannelsen er indgået træning ved simulator. Udvidet kedelpassercertifikat type II udstedes til personer, som har gennemført en uddannelse i kedelpasning af dampkedler type II, og som kan dokumentere tilstrækkelig praktiktid (minimum 12 uger) som medhjælp ved pasning af dampkedler type II eller uddannelse og erfaring svarende hertil. Personen skal i praktiktiden minimum tilse dampkedelanlægget 30 gange herunder medvirke i kedelpasserens pasningsrutiner. Personen skal derudover i praktikperioden selvstændigt have foretaget et tilstrækkeligt antal afprøvninger af sikkerhedstilbehøret og analyser af kedel-/fødevand. Udvidet kedelpassercertifikat type III udstedes til personer, som har gennemført en uddannelse i kedelpasning af dampkedler type III eller uddannelse og erfaring svarende hertil. Certifikat type I dækker tillige for dampkedler i type II og III. Certifikat type II dækker tillige for dampkedler i type III. Personer, der udfører pasning af dampkedler i kontrolklasse A, skal være i besiddelse af nedennævnte kvalifikationer. Kvalifikationerne kan erhverves i forbindelse med en erhvervsfaglig uddannelse eller som supplement til en relevant erhvervsfaglig uddannelse, fx maskinmesteruddannelsen. Efter endt uddannelse skal personen 1) selvstændigt kunne passe alle typer dampkedler i kontrolklasse A på en faglig korrekt og sikkerheds- og sundhedsmæssig fuld forsvarlig måde, 2) kende til opbygning og drift af dampkedelanlæg i kontrolklasse A, 3) kende til opbygning og funktion af overvågningsanlæg, 4) kende til brændselstyper og fyringsøkonomi, 5) kende til opbygning og drift af hjælpeudstyr, 6) kende til styring, regulering og driftsovervågning af dampkedelanlæg, 7) kunne regulere forbrændingsprocesser, 8) kende til overvågning af sikkerheds- og kontrolanordninger, 9) kende til relevante regler og myndighedskrav, herunder miljø- og arbejdsmiljøregler, 10) kunne foretage daglig kontrol og pasningsopgaver på en korrekt og sikker måde, 11) kunne foretage lovpligtige afprøvninger af sikkerhedsudstyret, 12) kunne foretage kontrol og klargøring af alle drifts- og sikkerhedsindretninger i overensstemmelse med myndighedskrav og driftsmanualer, og 13) kunne foretage opstart og nedlukning af dampkedelanlæg på en kontrolleret og forsvarlig måde. 2.2 Almindeligt kedelpassercertifikat Almindeligt kedelpassercertifikat kræves til pasning af dampkedler i kontrolklasse B. Type I: Dampkedler i kontrolklasse B. Type II: Dampkedler i kontrolklasse B til produktion af vanddamp, hvor dampkedlens produkttal ikke overstiger 600, og hvor opvarmningen forgår med elektroder eller modstandsvarmelegemer efter standarderne for kanalrøgrørskedler og el-dampkedler. Almindeligt kedelpassercertifikat type I udstedes til personer, som har gennemført en uddannelse i kedelpasning af dampkedler type I, og hvor der i uddannelsen indgår praktisk træning på dampkedler type I eller uddannelse og erfaring svarende hertil. Almindeligt kedelpassercertifikat type II udstedes til personer, som har gennemført en uddannelse i kedelpasning af dampkedler type II eller uddannelse og erfaring svarende hertil. Almindeligt kedelpassercertifikat type I dækker tillige for dampkedler i type II. Personer, der udfører pasning af dampkedler i kontrolklasse B, skal være i besiddelse af nedennævnte kvalifikationer. Kvalifikationerne kan erhverves i forbindelse med en erhvervsfaglig uddannelse eller som supplement til en relevant erhvervsfaglig uddannelse, fx maskinmesteruddannelsen. Efter endt uddannelse skal personen 1) kende til opbygning af dampkedelanlæg i kontrolklasse B, 2) kende til drift af fjernvarmesystemer og disses opbygning, 3) kende til terminologi og måleenheder, 4) kende til brændselstyper, 5) kende til myndighedsbestemmelser, 6) kunne foretage daglig kontrol og pasningsopgaver på en korrekt og sikker måde, 7) kunne foretage almindeligt forekommende vandanalyser af råvand, spædevand, fødevand, kondensat og kedelvand, 8) kunne foretage lovpligtige afprøvninger af sikkerhedsudstyret, 9) kunne foretage kontrol og klargøring af alle drifts- og sikkerhedsindretninger i overensstemmelse med myndighedskrav og driftsmanualer, 10) kunne foretage opstart og kontrol af brænderudstyr med diagnosticering og udbedring af eventuelle fejl ved brænderens olieforsyning, tænding, flammeovervågningssystem og luftregulering, 11) kunne foretage vurdering af forbrændingskvaliteten ud fra målinger, og 12) kunne foretage konservering og inspektion af anlægget. Bilag 5 Kvalifikationskrav ved arbejde som kølemontør 1. Uddannelsesmål Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler for køleanlæg m.v. Bilaget omhandler de kompetencer med tilhørende kvalifikationskrav, man skal være i besiddelse af, for at udføre – opstilling, – montering, – idriftsætning, – årligt eftersyn af anlæg med fyldning større end 2,5 kg kølemiddel, – reparation, – vedligeholdelse og – nedlukning, herunder tømning. For arbejde med kølemidler, der indeholder de fluorholdige drivhusgasser, som er angivet i EF-forordning 842/2006, bilag I, del 1, skal man endvidere være i besiddelse af kompetencer og kvalifikationer, som angivet i EF-forordning 303/2008, for at udføre – lækagekontrol af udstyr, – tømning og genindvinding, – installering (montering af to eller flere dele af udstyr eller kredsløb), samt – vedligeholdelse eller servicering som indebærer et brud i kredsløbene. 2. Kvalifikationskrav Der skelnes mellem følgende anlægs- og certifikattyper: A. Anlæg med mere end 2,5 kg og mindre end 50 kg kølemiddel af gruppe 2 (grundcertifikat) B. Anlæg med mere end 2,5 kg kølemiddel af gruppe 2 (mellemcertifikat) C. Anlæg med mere end 2,5 kg og mindre end 50 kg kølemiddel uanset arten af kølemiddel (udvidet grundcertifikat) D. Anlæg med mere end 2,5 kg kølemiddel uanset arten af kølemiddel (udvidet certifikat) E. Anlægget på den virksomhed, hvor montøren er ansat. Anlægget er i øvrigt enten type A, B, C eller D. Personer, der udfører opstilling, montering, idriftsætning, eftersyn, reparation, vedligeholdelse, nedlukning og tømning af køleanlæg type A, B, C, D og E, skal være i besiddelse af nedenstående kvalifikationer. Kvalifikationerne kan erhverves i forbindelse med en håndværksmæssig uddannelse eller som et supplement til en relevant håndværksmæssig uddannelse, som fx maskinarbejder, elektriker eller tilsvarende. Relevante kvalifikationer kan opnås ved, enten på en tilfredsstillende måde at have gennemført en faglig, helhedsorienteret uddannelse til kølemontør, eller at have mere end 2 års relevant, sammenhængende erfaring med arbejde med den pågældende type køleanlæg m.v. inden for de sidste 10 år, hvor de faglige kvalifikationer samt kendskab til gældende regler og sundheds- og miljøkrav, kan dokumenteres. Efter endt uddannelse skal personen 1) kende til køleteknik, herunder
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.