Obsah (7)

§ 92§ 54§ 5§ 72§ 7§ 19§ 12

BEK H#LOKDOK04 B B20110001105 BJ000371 135381 Bekendtgørelse om identifikation

udpegning af europæisk kritisk infrastruktur på energiområdet

vurdering af behovet for bedre beskyttelse (EPCIP-direktivet) 2011 2011-01-07 2011-01-11 2026-06-23 Historic 11 Lovtidende A 2011-01-11 2025-03-06 32008L0114 A20120035430 2012-04-24 Olieberedskabslov A20180012529 2018-02-06 Bekendtgørelse af offshoresikkerhedsloven A20230110029 2023-08-16 Bekendtgørelse af lov om gasforsyning A20230124829 2023-10-24 Bekendtgørelse af lov om elforsyning A20240019929 2024-02-27 Bekendtgørelse af lov om kontinentalsoklen

visse aktiviteter på søterritoriet EPCIP-direktivet Nej Ib Larsen Dewi Dylander Energistyrelsen Klima-

Energimin., \nEnergistyrelsen, j.nr. 2401/1402-028 Beskæftigelses-

Ligestillingsministeriet Energistyrelsen Bekendtgørelse om identifikation

udpegning af europæisk kritisk infrastruktur på energiområdet

vurdering af behovet for bedre beskyttelse (EPCIP-direktivet) 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning

udpegning af europæisk kritisk infrastruktur

vurdering af behovet for at beskytte den bedre, EU-Tidende 2008, nr. L 345, side 75. I medfør af § 2 a, § 85 b, stk. 3

4, § 88, stk. 1, § 90, nr. 1,

§ 92i lov om elforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 516 af

1. maj 2010, § 3, § 15 a, stk. 1,
2. pkt., § 15 a, stk. 3

4, § 50, stk. 1, § 52, nr. 1,

§ 54i lov om naturgasforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1116 af 8. november 2006, § 1 a, § 4 c, § 4 e

§ 5, stk.

3, i lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af

1. november 2005, som ændret ved lov nr. 548 af
2. juni 2007, § 4 a, § 45, stk. 5, § 61, stk. 3, § 67, stk. 4,

§ 72i lov nr.

1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion

transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov), som ændret ved lov nr. 287 af 15. april 2009, samt § 5, stk. 2, § 5 a, stk. 2, § 5 b, § 6, stk. 1

2,

§ 7, stk.

2, i lov nr. 1275 af 20. december 2000 om pligtige lagre af mineralolie

mineralolieprodukter, som ændret ved lov nr. 316 af 22. maj 2002

ved lov nr. 622 af 11. juni 2010, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde

definitioner § 1. Bekendtgørelsen har til formål at fastsætte regler om

procedurer for identifikation

udpegning af europæisk kritisk infrastruktur på energiområdet

om vurdering af behovet for at beskytte denne form for infrastruktur for at bidrage til beskyttelsen af mennesker. Bekendtgørelsen har endvidere til formål at fastsætte rammer for myndighedernes beslutninger herom. Stk. 2. Bekendtgørelsen skal endvidere sikre opretholdelse af samfundets energiforsyning i tilfælde af krisesituationer forårsaget af naturskabte, menneskeskabte

teknologiske trusler, herunder terrortrusler (beredskabssituationer). Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder for følgende energisektorer: 1) Elsektoren med undersektorerne produktion

transmission af el med henblik på elforsyning. 2) Naturgassektoren med undersektorerne produktion, raffinering, behandling, lagring

transmission gennem rørledninger af naturgas samt LNG-terminaler. 3) Oliesektoren med undersektorerne produktion, raffinering, behandling, lagring

transport gennem rørledninger af olie. Stk. 4. Bekendtgørelsen gælder for følgende virksomheder m.v.: 1) Virksomheder med bevilling til elproduktion

transmissionsvirksomhed efter elforsyningsloven. 2) Virksomheder med bevilling til transmissions-, lager-

LNG-virksomhed efter naturgasforsyningsloven. 3) Energinet.dk

denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af lov om Energinet.dk. 4) Virksomheder omfattet af lov om pligtige lagre af mineralolie

mineralolieprodukter samt Foreningen Danske Olieberedskabslagre. 5) Virksomheder med infrastrukturer omfattet af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion

transport af kulbrinter. 6) Virksomheder med infrastrukturer omfattet af olierørledningsloven. 7) Virksomheder med infrastrukturer omfattet af kontinentalsokkelloven. 8) Andre virksomheder med produktions-

transportanlæg inden for el-, naturgas-

oliesektorerne i det omfang, de omfattes af kriterierne i §

1. Stk.
2. Bekendtgørelsen gælder på land, søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone

på kontinentalsokkelområdet. § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: 1) Kritisk infrastruktur : aktiver, systemer eller dele deraf, der befinder sig i medlemsstaterne,

som er væsentlige for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner

menneskers sundhed, sikkerhed

økonomiske eller sociale velfærd,

hvis afbrydelse eller ødelæggelse i væsentlig grad vil påvirke en medlemsstat som følge af, at disse funktioner ikke kan opretholdes. 2) Europæisk kritisk infrastruktur : kritisk infrastruktur, der befinder sig i medlemsstaterne,

hvis afbrydelse eller ødelæggelse vil få betydelige konsekvenser for to eller flere medlemsstater. Betydningen af konsekvenserne vurderes ud fra de tværgående kriterier, jf. § 6. Dette omfatter

så konsekvenser som følge af afhængighed på tværs af sektorerne af andre typer infrastruktur. 3) Potentiel europæisk kritisk infrastruktur : infrastruktur som omfattes af vurderingerne af hvilke infrastrukturer, der opfylder vilkårene for at kunne udpeges som europæisk kritisk infrastruktur. 4) Risikoanalyse : overvejelse af relevante trusselsscenarier for at vurdere sårbarheden

de potentielle konsekvenser af, at kritisk infrastruktur afbrydes eller ødelægges. 5) Følsomme oplysninger vedrørende beskyttelse af kritisk infrastruktur : data om kritisk infrastruktur, som, hvis de blev offentliggjort, kan anvendes til at planlægge

handle med henblik på at forårsage afbrydelse eller ødelæggelse af kritiske infrastrukturanlæg. 6) Beskyttelse : alle aktiviteter, der tager sigte på at sikre kritisk infrastrukturs funktionalitet, kontinuitet

integritet med henblik på at afværge, afbøde

neutralisere en trussel, en risiko eller sårbarhed. 7) Ejere af europæisk kritisk infrastruktur : virksomheder m.v., der har ansvaret for investeringerne i en konkret infrastruktur eller en del deraf, der er udpeget som europæisk kritisk infrastruktur efter denne bekendtgørelse. 8) Operatører af europæisk kritisk infrastruktur : virksomheder m.v., der har ansvaret for den daglige drift af en konkret infrastruktur eller en del deraf, der er udpeget som europæisk kritisk infrastruktur efter denne bekendtgørelse. Kapitel 2 Identifikation

udpegning af europæisk kritisk infrastruktur §

1. Energistyrelsen foretager identifikation af europæisk kritisk infrastruktur i dialog med operatører af relevante infrastrukturer. Stk.
2. Europæisk kritisk infrastruktur skal opfylde både de sektorbaserede kriterier

de tværgående kriterier, jf. §§ 5

6,

skal være i overensstemmelse med definitionerne i § 2, nr. 1

1. §
2. Ved identifikation af europæisk kritisk infrastruktur anvendes følgende procedure med fire fortløbende trin. Denne procedure indledes med en bred opgørelse af potentiel europæisk kritisk infrastruktur. På det grundlag skal potentiel europæisk kritisk infrastruktur, der opfylder betingelserne på ét trin i proceduren, gennemgå det næste trin i proceduren. 1) Trin 1 : Energistyrelsen anvender de sektorbaserede kriterier med henblik på at foretage en indledende udvælgelse af potentiel europæisk kritisk infrastruktur inden for de pågældende energi-sektorer. 2) Trin 2 : Energistyrelsen anvender definitionen af kritisk infrastruktur, jf. § 2, nr. 1, på den potentielle europæisk kritiske infrastruktur, der er identificeret i trin
3. Betydningen af konsekvenserne fastslås enten ved at anvende nationale metoder til at identificere kritisk infrastruktur eller ved henvisning til de tværgående kriterier på et passende nationalt niveau. For infrastruktur, som leverer vigtige tjenester, skal der tages hensyn til, om der findes alternativer hertil,

til den forventede varighed af en potentiel afbrydelse eller genetablering. 3) Trin 3 : Energistyrelsen anvender definitionen af europæisk kritisk infrastruktur, jf. § 2, nr. 2, på den potentielle europæisk kritiske infrastruktur, der er identificeret gennem procedurens første to trin. For infrastruktur, som leverer vigtige tjenester, skal der tages hensyn til, om der findes alternativer hertil,

til den forventede varighed af en potentiel afbrydelse eller genetablering. 4) Trin 4 : Energistyrelsen anvender de tværgående kriterier på den potentielle europæisk kritiske infrastruktur, som har opfyldt procedurens første tre trin. De tværgående kriterier tager hensyn til, hvor alvorlige konsekvenserne forventes at være,

- for infrastruktur som leverer vigtige tjenester - om der findes alternativer hertil

til den forventede varighed af en potentiel afbrydelse eller genetablering. Potentiel europæisk kritisk infrastruktur, der ikke opfylder de tværgående kriterier, betragtes ikke som europæisk kritisk infrastruktur. Stk.

1. Potentiel europæisk kritisk infrastruktur, der ikke opfylder alle fire trin i stk. 1, betragtes ikke som europæisk kritisk infrastruktur. Stk.
2. Energistyrelsen fastsætter det nærmere grundlag for vurderingerne efter stk. 1

for anvendelse af de kriterier, som er anført i §§ 5

1. §
2. De sektorbaserede kriterier tager hensyn til de særlige kendetegn for de enkelte sektorer med europæisk kritisk infrastruktur. Kriterierne omfatter infrastrukturer, der varetager opgaver om produktion, transmission, transport, behandling, raffinering eller lagring samt centrale støttefunktioner hertil, i de energisektorer, som er anført i § 1, stk.
3. §
4. De tværgående kriterier omfatter følgende: 1) Kriteriet om ofre (en vurdering af det potentielle antal dræbte eller kvæstede). 2) Kriteriet om de økonomiske konsekvenser (en vurdering af størrelsen af det økonomiske tab eller forringelsen af varer eller tjenester, herunder potentielle miljømæssige konsekvenser). 3) Kriteriet om almene konsekvenser (en vurdering af konsekvenserne med hensyn til befolkningens tillid, fysiske lidelser

forstyrrelse af dagligdagen, herunder udfald af væsentlige tjenester). Stk. 2. Tærskelværdierne for de tværgående kriterier skal baseres på, hvor alvorlige konsekvenserne er af en potentiel afbrydelse eller ødelæggelse af en konkret infrastruktur. De præcise tærskelværdier, der skal gælde for de tværgående kriterier, fastlægges i hvert enkelt tilfælde af Energistyrelsen for så vidt angår konsekvenser på dansk område

af de medlemsstater, der er berørt af en konkret kritisk infrastruktur, for så vidt angår konsekvenserne på deres område. §

1. Energistyrelsen foretager udpegning af europæisk kritisk infrastruktur på energiområdet i Danmark. Stk.
2. Forud for eventuel udpegning hører Energistyrelsen operatører af de infrastrukturer, der påregnes udpeget som europæisk kritisk infrastruktur. Stk.
3. Forud for eventuel udpegning har Energistyrelsen drøftelser med de øvrige medlemsstater, som i betydelig grad kan blive berørt af den potentielle europæiske kritiske infrastruktur. Såfremt der skal foretages udpegning, indgår Energistyrelsen aftale herom med relevante medlemsstater. Stk.
4. Energistyrelsen underretter operatøren

ejeren af en konkret infrastruktur om dens udpegning som europæisk kritisk infrastruktur. Energistyrelsen underretter samtidig centrale koordinerende myndigheder af relevans om udpegningen. Stk. 5. Energistyrelsen varetager kontakten til relevante andre medlemsstater, til andre myndigheder

til Kommissionen om udpegning af europæisk kritisk infrastruktur på energiområdet beliggende i

uden for Danmark. § 8. Energistyrelsen foretager identifikation

udpegning af europæisk kritisk infrastruktur som angivet i §§ 3-4

7 senest den

1. januar
2. Energistyrelsen reviderer denne identifikation

udpegning én gang årligt pr.

1. januar. Kapitel 3 Sikkerhedsplaner for europæisk kritisk infrastruktur §
2. Ejeren

operatøren af en infrastruktur, der er udpeget som europæisk kritisk infrastruktur, skal i fællesskab sikre, at denne infrastruktur beskyttes. Ejeren

operatøren er i fællesskab ansvarlig for denne sikring. Stk.

1. Som led i denne sikring skal operatøren udarbejde en sikkerhedsplan for infrastrukturen. Stk.
2. Operatøren skal fremsende sikkerhedsplanen til Energistyrelsen til godkendelse senest 12 måneder efter, at operatøren har modtaget meddelelse om, at infrastrukturen er udpeget som europæisk kritisk infrastruktur. Stk.
3. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at operatøren skal fremsende relevante dele af sikkerhedsplanen til godkendelse på et tidligere tidspunkt end den frist, som er anført i stk.
4. Stk.
5. Energistyrelsen kan udarbejde retningslinjer

vejledninger om operatørernes beredskabsarbejde med henblik på at uddybe bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Retningslinjer

vejledninger skal være tilgængelig for operatørerne, som skal underrettes herom. § 10. Sikkerhedsplanen skal indgå i operatørens samlede kompleks af beredskabsplaner, procedurer m.v. på energiområdet

skal være koordineret hermed. Stk. 2. Operatøren skal koordinere sikkerhedsplanen, herunder ændringer efter § 12

pålæg efter § 16, med øvrige beredskabsplaner, procedurer m.v. for infrastrukturen i medfør af anden lovgivning. Stk.

1. Sikkerhedsplanen skal sikre, at operatøren i nødvendigt omfang kan indgå i den nationale krisehåndtering efter den nationale beredskabsplan, udsendt af Beredskabsstyrelsen. §
2. Sikkerhedsplanen skal angive de kritiske dele af den pågældende infrastruktur

skal angive de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som er etableret eller er under gennemførelse for at beskytte infrastrukturen. Stk. 2. Sikkerhedsplanen skal udarbejdes ved brug af en procedure, der som minimum omfatter følgende elementer: 1) De vigtige dele af infrastrukturen skal identificeres. 2) Der skal foretages en risiko-

sårbarhedsanalyse baseret på alvorlige trusselsscenarier, sårbarheden for de enkelte dele samt de potentielle konsekvenser af deres nedbrud eller ødelæggelse. 3) Der skal foretages identifikation, udvælgelse

prioritering af foranstaltninger

procedurer til imødegåelse af disse risici. Stk. 3. Sikkerhedsplanen skal være baseret på det arbejde, som er gennemført efter stk. 2

skal angive virksomhedens sikkerhedsmæssige foranstaltninger med en opdeling på 1) permanente sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som angiver de nødvendige sikkerhedsmæssige investeringer

midler, som det er relevant at anvende til enhver tid, jf. stk. 4,

2) graduerede sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som kan aktiveres afhængigt af de aktuelle risiko-

trusselsniveauer. Stk. 4. De permanente sikkerhedsmæssige foranstaltninger i sikkerhedsplanen skal omfatte følgende generelle foranstaltninger: 1) Tekniske foranstaltninger (herunder installering af detektorer, adgangskontrol samt beskyttelses-

forebyggelsesforanstaltninger). 2) Organisatoriske foranstaltninger (herunder varslingsprocedurer

krisestyring). 3) Kontrol-

verificeringsforanstaltninger. 4) Kommunikation, opmærksomhedsforøgelse

uddannelse for de involverede medarbejdere. 5) Sikring af informationssystemer. § 12. Operatøren skal sikre, at sikkerhedsplanen løbende opdateres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, herunder ved væsentlige ændringer af virksomheden, af infrastrukturen samt dennes risici, sårbarheder

sikkerhedsmæssige forhold. Stk.

1. Såfremt den løbende opdatering efter stk. 1 indebærer en væsentlig revision af sikkerhedsplanen, skal denne revision fremsendes til Energistyrelsen til godkendelse efter § 9, stk.
2. Stk.
3. Operatøren skal dog mindst fremsende sikkerhedsplanen til godkendelse hvert tredje år. §
4. Såfremt den pågældende kritiske infrastruktur allerede har en sikkerhedsplan, som er godkendt af en myndighed

som opfylder kravene efter § 11, kan Energistyrelsen efter ansøgning godkende, at denne sikkerhedsplan anvendes til opfyldelse af § 9, stk. 2, eller § 12, stk. 3, om nødvendigt suppleret med tillæg. Kapitel 4 Sikkerhedsforbindelsesofficerer m.m. §

1. Operatøren af en infrastruktur, der er udpeget som europæisk kritisk infrastruktur, skal udpege følgende kontakter: 1) En sikkerhedsforbindelsesofficer for denne infrastruktur, jf. stk.
2. 2) Et kontaktpunkt i beredskabssituationer (operationel kontakt), jf. stk.
3. Stk.
4. Operatøren skal underrette Energistyrelsen

de relevante politikredse om de kontakter, som er anført i stk. 1, senest 3 måneder efter, at operatøren har modtaget meddelelse om, at infrastrukturen er udpeget som europæisk kritisk infrastruktur. Disse kontaktdata skal til enhver tid være opdateret. Stk. 3. Sikkerhedsforbindelsesofficeren fungerer som kontaktpunkt i forbindelse med sikkerhedsmæssige spørgsmål mellem operatøren

Energistyrelsen samt andre relevante myndigheder. Sikkerhedsofficeren skal være sikkerhedsgodkendt på et passende niveau, fastsat af Energistyrelsen. Stk. 4. Kontaktpunktet i beredskabssituationer (operationel kontakt) skal når som helst kunne fungere som forbindelsesled til operatøren

skal kunne modtage informationer fra Energistyrelsen

andre myndigheder i overensstemmelse med sikkerhedsplanen efter § 11

skal sikre, at operatøren iværksætter de nødvendige foranstaltninger, herunder videreformidling af informationer internt i virksomheden. Stk. 5. Energistyrelsen fastsætter en passende kommunikationsmekanisme mellem Energistyrelsen

de kontakter, som er anført i stk. 1, med henblik på at udveksle relevante oplysninger om de identificerede risici

trusler i forbindelse med den pågældende europæiske kritiske infrastruktur. Kapitel 5 Operationelle forhold § 15. Beredskabssituationer skal håndteres af den enkelte operatør på grundlag af dens sikkerhedsplan

dens øvrige beredskabsplaner med de nødvendige tilpasninger til situationen. Stk. 2. Operatøren skal løbende vurdere, om der er risiko for, at der indtræffer en beredskabssituation med risiko for, at infrastrukturen afbrydes eller ødelægges, således at den ikke kan opretholdes

videreføres i normalt omfang. Såfremt operatøren vurderer, at en sådan risiko foreligger, skal den underrette Energistyrelsen herom

samtidig træffe nødvendige foranstaltninger for at reducere risikoen for

konsekvenserne af en sådan beredskabssituation. Stk. 3. I en beredskabssituation kan Energistyrelsen pålægge virksomheden at ændre dens foranstaltninger for at sikre en hurtig, koordineret

prioriteret krisehåndtering, herunder gennemførelse af myndighedernes beslutninger i den nationale krisehåndtering. Tilsvarende gælder situationer, hvor der vurderes at være risiko for, at en beredskabssituation indtræffer. Kapitel 6 Tilsyn §

1. Energistyrelsen fører tilsyn med operatørens beredskabsarbejde for at sikre, at det opfylder reglerne i denne bekendtgørelse. Stk.
2. Energistyrelsen kan pålægge operatøren at udarbejde dens sikkerhedsplan efter § 11

at ændre denne

andre dele af operatørens beredskabsarbejde, såfremt sikkerhedsplanen eller beredskabsarbejdet i øvrigt ikke opfylder reglerne herfor, eller såfremt dette vurderes at være nødvendigt for at opnå en koordineret

effektiv krisehåndtering. Kapitel 7 Øvrige bestemmelser §

1. Omkostninger ved virksomhedernes arbejde efter denne bekendtgørelse afholdes af virksomhederne. §
2. Operatører af potentiel europæisk kritisk infrastruktur skal efter anmodning give Energistyrelsen oplysning om alle forhold om infrastrukturen af relevans for arbejdet under §§ 4

1. Stk.
2. Operatører af europæisk kritisk infrastruktur skal efter anmodning give Energistyrelsen oplysning om alle forhold om infrastrukturen af relevans for operatørens beredskab vedrørende infrastrukturen

om operatørens øvrige beredskabsarbejde. Stk. 3. Energistyrelsen kan pålægge operatører at fremsende oplysninger efter stk. 1

1. §
2. Sårbarhedsvurderinger, kritiske dele af sikkerhedsplanen

rapporteringer samt andet materiale af tilsvarende karakter skal behandles fortroligt

må ikke komme uvedkommende i hænde. Stk. 2. Energistyrelsen skal sikkerhedsklassificere oplysninger om udpegning af en infrastruktur som europæisk kritisk infrastruktur på et passende niveau. Energistyrelsen kan sikkerhedsklassificere vurderingerne efter § 4, stk. 1,

de anvendte kriterier efter §§ 5

6 samt materiale om kommunikationer efter § 7 med operatører, stater, Kommissionen

andre myndigheder. Stk. 3. Opbevaring af materialet under stk. 1

2 skal foretages, således at uautoriseret adgang, sletning, ødelæggelse, ændring

offentliggørelse forhindres. Materialet kan opbevares i elektronisk form. Stk. 4. Forsendelse af materialet under stk. 1

2 skal foretages ved brev. Det fremsendte materiale kan være elektroniske dokumenter eller i papirformat. Materialet må af sikkerhedsmæssige grunde ikke fremsendes med e-mail eller via internettet. Stk. 5. Hvis følsomt materiale kompromitteres, skal Energistyrelsen straks underrettes herom. Energistyrelsen skal herefter i samråd med operatøren opgøre

vurdere skadevirkningerne. Energistyrelsen afgør i samråd med operatøren, om der er behov for, at materialet eller dele af dette skal ændres,

kan give pålæg herom til den pågældende operatør. § 20. Energistyrelsen kan efter ansøgning dispensere fra bestemmelser i denne bekendtgørelse, hvor sådanne bestemmelser har mindre betydning eller reduceret effekt i forhold til bekendtgørelsens formål efter § 1, stk. 1

2, samt i det omfang det er foreneligt med det direktiv, som implementeres ved bekendtgørelsen. § 21. Energistyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for klima-

energiministeren. § 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 14, stk. 1

2,

§ 19, stk.

1, 3

4, 2) ikke udarbejder eller reviderer planmateriale som angivet i § 9, stk. 2,

§ 12, stk.

2, 3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger, 4) ikke overholder pålæg meddelt efter denne bekendtgørelse eller 5) videregiver oplysninger, der er omfattet af § 19, til uvedkommende. Stk.

1. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
2. kapitel. §
3. Bekendtgørelsen træder i kraft den
4. januar
5. Stk.
6. Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne

Grønland.