BEK H#LOKDOK04 B B20110128905 AH004455 139828 Bekendtgørelse om krav til uddannelse m.v. for personer beskæftiget i minkfarme 2011 2011-12-20 2011-12-22 2022-04-08 Historic 1289 Lovtidende A 2011-12-22 2012-12-17 32005L0036 32006L0123 A20120081429 2012-07-14 Bekendtgørelse af lov om hold af dyr Mink minkfarme uddannelse Nej Per S. Henriksen Heidi Tange Fødevarestyrelsen Fødevaremin.,\nFødevarestyrelsen, j.nr.2011-20-2301-00783 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Bekendtgørelse om krav til uddannelse m.v. for personer beskæftiget i minkfarme 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-tidende 2005 nr. L225/22, senest ændret ved kommissionens forordning (EF) nr. 279/2009 L. 93, s. 11, af 7. april 2009, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-tidende 2006 nr. L 376/36. I medfør af § 3 a, § 67 og § 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, som ændret ved lov nr. 1544 af 21. december 2010, fastsættes: Anvendelsesområde § 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for personer beskæftiget i minkfarme, som er omfattet af bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme, samt for visse undervisere. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for enhver statsborger i et EU-land, EØS-land eller land, som EU har indgået aftale med herom, og som ønsker at udøve virksomhed som ansvarlig for den daglige drift af en minkfarm, person beskæftiget med pasning af levende mink eller som underviser, jf. § 6, og som har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU-land end Danmark, i et EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med herom. Uddannelse, kursus og efteruddannelse m.v. § 2. Ejeren af en minkfarm og de fysiske personer, der har det daglige ansvar for driften af en minkfarm, skal sikre, at de personer, de har beskæftiget til at passe og håndtere levende mink, har de fornødne faglige færdigheder og kvalifikationer til at udføre arbejdet, herunder at de har gennemført uddannelse, kursus og efteruddannelse m.v., jf. §§ 3–5. § 3. Den eller de fysiske personer, der har det daglige ansvar for driften af en minkfarm, skal have gennemført en uddannelse, der består af: 1) en teoretisk del, der skal omfatte de i bilag 1 beskrevne emner og have en varighed af mindst 32 timer, og 2) en praktisk del, der skal afvikles i en minkfarm med obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale, og som skal omfatte de i bilag 2 beskrevne emner og have en varighed af mindst 4 perioder af hver 37 timer. Stk. 2. Uddannelsen skal senest være gennemført 1 år efter, at den pågældende har overtaget ansvaret for driften. Stk. 3. Kravene i stk. 1 og 2 gælder dog ikke for: 1) personer som nævnt i § 6, stk. 1, 2) personer, der kan dokumentere, at de har gennemført en af Undervisningsministeriet godkendt erhvervsuddannelse som landbrugsassistent eller dyrepasserassistent eller disse uddannelsers efterfølgende trin eller en uddannelse der kan sidestilles hermed, eller 3) personer, der kan dokumentere, at de i en sammenhængende periode på 2 år umiddelbart forud for bekendtgørelsens ikrafttræden har haft det daglige ansvar for driften af en minkfarm, og har gennemført undervisning, jf. bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme. § 4. Den eller de fysiske personer, der har det daglige ansvar for driften af en minkfarm, skal endvidere løbende gennemføre efteruddannelse, der skal omfatte de i bilag 3 beskrevne emner og have en varighed af mindst 8 timer. Stk. 2. Efteruddannelsen skal første gang være gennemført senest 3 år efter, at den pågældende har afsluttet uddannelsen, jf. § 3, eller har gennemført undervisning, jf. bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning. Herefter skal efteruddannelsen gennemføres mindst hvert tredje år. § 5. Personer, som beskæftiger sig med pasning af levende mink, og som ikke har gennemført en uddannelse, jf. § 3, skal senest fire uger efter at ansættelsen er påbegyndt have gennemført et kursus af mindst 8 timers varighed, der omfatter de i bilag 4 beskrevne emner. Dog skal personer, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er beskæftiget med pasning af levende mink, og som ikke har gennemført en uddannelse, jf. § 3, senest den 1. januar 2013 have gennemført nævnte kursus. Stk. 2. Kravene i stk. 1 gælder ikke for: 1) personer som nævnt i § 6, stk. 1, 2) personer, som kan dokumentere fuldtidsbeskæftigelse med pasning af levende mink i en periode på mindst 12 sammenhængende måneder inden for de seneste 5 år, 3) elever under landbrugsuddannelse eller dyrepasseruddannelse, eller 4) personer, der er i familie i lige linje med eller ægtefælle til ejeren af eller den driftsansvarlige for den minkfarm, som personen er beskæftiget i. § 6. Uddannelse, efteruddannelse eller kursus, jf. §§ 3-5, skal afholdes af en dyrlæge, eller anden person med relevant naturvidenskabelig kandidatuddannelse med indsigt i husdyrbrug, eller anden person, der er tilknyttet en landbrugsskole, en brancheforening eller lignende som underviser i husdyrbrug. Stk. 2. Den praktiske del af uddannelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, kan dog forestås af en person, der har det daglige ansvar for driften af en minkfarm med obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale, og som har gennemført uddannelsen, jf. § 3. Stk. 3. Den der forestår uddannelse, efteruddannelse eller kursus, jf. stk. 1 og 2, udsteder og underskriver det i bilag 5 optrykte bevis. Stk. 4. Den der forestår uddannelse, efteruddannelse eller kursus, jf. stk. 1 og 2, opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 5 år efter uddannelse, efteruddannelse eller kursus er gennemført. Stk. 5. Dokumentation for gennemførelse af uddannelse, efteruddannelse eller kursus, jf. §§ 3-5, skal på forlangende forevises for og udleveres til kontrolmyndigheden. § 7. Undervisere, jf. § 6, skal oplyse tjenestemodtagere om 1) kontaktoplysninger til Fødevarestyrelsen, 2) de brancheorganisationer, som vedkommende er medlem af, 3) vedkommendes erhvervsmæssige titel og EU/EØS-landet, hvor tilladelsen til anvendelsen af titlen er givet, og 4) eventuelle erhvervsansvarsforsikringer, herunder kontaktoplysninger på forsikringsselskabet og oplysning om forsikringens geografiske dækning. Stk. 2. Hvis tjenestemodtagen anmoder om det, skal underviseren oplyse om de regler, der gælder for udførelsen af erhvervet, og hvordan tjenestemodtageren får adgang til dem. Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer § 8. Kravene i § 3, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1 og 2, kan fraviges for personer, der er statsborgere i et EU-land, EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med herom, og som ønsker at etablere sig i Danmark som henholdsvis ansvarlig for den daglige drift af en minkfarm, person beskæftiget med pasning af levende mink eller som underviser, jf. § 6, hvis de opfylder betingelserne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark. Stk. 2. Personer, jf. stk. 1, som ønsker at etablere sig i Danmark som henholdsvis ansvarlig for den daglige drift af en minkfarm, person beskæftiget med pasning af levende mink eller som underviser, jf. § 6, skal ansøge Fødevarestyrelsen direkte eller via www.businessindenmark.dk om adgang til at udøve det pågældende erhverv. Ansøgningen skal vedlægges: 1) bevis for den pågældendes nationalitet og 2) kopi af kursus- eller uddannelsesbeviser, der giver adgang til at udøve det pågældende erhverv i vedkommende persons hjemland, og eventuelt attestation for vedkommendes erhvervserfaring. § 9. Fødevarestyrelsen og de kompetente myndigheder i de øvrige lande, som nævnt i § 1, stk. 2, udveksler nødvendige oplysninger om disciplinære eller strafferetlige sanktioner eller om andre alvorlige, konkrete forhold, der vil kunne få følger for udøvelsen af en virksomhed i henhold til denne bekendtgørelse. § 10. Personer, der er statsborgere i et EU-land, EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med herom, og som ønsker at udøve erhvervet som henholdsvis ansvarlig for den daglige drift af en minkfarm, person beskæftiget med pasning af levende mink eller som underviser, jf. § 6,i Danmark midlertidigt og lejlighedsvist, skal inden erhvervsudøvelsen indgive skriftlig anmeldelse til Fødevarestyrelsen. Anmeldelsen skal fornyes en gang om året, hvis personen ønsker at udøve det pågældende erhverv midlertidigt eller lejlighedsvist i Danmark i løbet af det kommende år. Stk. 2. En anmeldelse, jf. stk.1, skal indeholde følgende oplysninger: 1) Anmelderens fulde navn. 2) Anmelderens bopælsadresse. 3) Anmelderens eventuelle adresse i Danmark. Stk. 3. Den første anmeldelse skal tillige ledsages af: 1) dokumentation for anmelderens nationalitet, 2) attestation fra den kompetente myndighed i etableringslandet for, at anmelderen er lovligt etableret i etableringslandet for dér at udøve det pågældende erhverv, og at anmelderen ikke har fået permanent eller midlertidigt forbud mod at udøve det pågældende erhverv og 3) bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer. § 11. Fødevarestyrelsen kan af de kompetente myndigheder i de øvrige lande, som nævnt i § 1, stk. 2, for hver udøvelse af tjenesteydelser, jf. § 10, stk. 1, kræve de nødvendige oplysninger om, hvorvidt tjenesteyderen er lovligt etableret, om redelig adfærd og om tjenesteyderen har været idømt faglige disciplinære eller strafferetlige sanktioner. Straf- og ikrafttrædelsesbestemmelser § 12. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, § 3, stk. 1, § 4, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 4 og 5, § 7, eller § 10, stk. 1. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil to år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er: 1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2012. Bilag 1 Uddannelse for personer, der har det daglige ansvar for driften af en minkfarm, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 Teoretisk del Udannelsen skal have en varighed af mindst 32 timer (ekskl. pauser) og som minimum indeholde følgende emner: 1) Love og regler (2 timer):
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.