Obsah (7)

§ 373§ 43§ 21§ 174§ 67§ 125§ 350

BEK H#LOKDOK04 B B20110139905 BP000027 139128 Bekendtgørelse om kapitaldækning 2011 2011-12-16 2011-12-30 2017-12-08 Historic 1399 Lovtidende A 2012-05-11 2014-03-28 32010L0076 32006L0048 32006L0049 A

Vækstministeriet Erhvervs-

Vækstmin.,\nFinanstilsynet, j.nr. 122-0032 Erhvervsministeriet Finanstilsynet Bekendtgørelse om kapitaldækning 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage

udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 177, s. 1 (kreditinstitutdirektivet), dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers

kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 177, s. 201 (kapitalkravsdirektivet), Kommissionens direktiv 2007/18/EF af 27. marts 2007 om ændring af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2006/48/EF for så vidt angår visse institutters udelukkelse fra eller inddragelse under dets anvendelsesområde

behandling af engagementer med multilaterale udviklingsbanker, EU-Tidende 2007, nr. L 87, s. 9, Kommissionens direktiv 2009/27/EF af 7. april 2009 om ændring af visse bilag til Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2006/49/EF for så vidt angår tekniske bestemmelser vedrørende risikostyring, EU-Tidende 2009, nr. L 94, s. 97, Kommissionens direktiv 2009/83/EF af 27. juli 2009 om ændring af visse bilag til Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2006/48/EF for så vidt angår tekniske bestemmelser vedrørende risikostyring, EU-Tidende 2009, nr. L 196 s. 14, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. december 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF

2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger

krisestyring, EU-Tidende 2009, nr. L 302, s. 97, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2010/76/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF

2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen

gensecuritisationer

tilsyn med aflønningspolitikken, EU-Tidende 2010, nr. L 329, s. 3. I medfør af § 124, stk. 9, § 143, stk. 1, nr. 1-5

7

stk. 3,

§ 373, stk.

4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde

definitioner § 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på 1) Pengeinstitutter. 2) Realkreditinstitutter. 3) Fondsmæglerselskaber. 4) Investeringsforvaltningsselskaber. 5) Filialer her i landet af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område. 6) Holdingvirksomheder som defineret i § 5, stk. 1, nr. 10-14, i lov om finansiel virksomhed,

som er omfattet af kravene i § 170, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed. 7) Koncerner, hvor en af de under nr. 1-4 eller 6 nævnte virksomheder er en modervirksomhed,

hvor der i henhold til § 170, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed skal foretages en konsolide-ret opgørelse. 8) Delkoncerner, hvor en af de under nr. 1-4 eller 6 nævnte virksomheder er en modervirksomhed,

hvor der i henhold til § 171, stk. 2, § 172, stk. 2, § 173, stk. 2, eller § 174, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed skal foretages en konsolideret opgørelse. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte institutter

selskaber benævnes i det følgende ”virksomheder”. § 2. Virksomhederne skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser affattet i overensstemmelse med denne bekendtgørelse

tilhørende bilag. §

1. Basiskapitalen opgøres i overensstemmelse med bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital. §
2. Ved institutter forstås i denne bekendtgørelse de i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed nævnte kreditinstitutter, de i § 5, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed nævnte investeringsselskaber

de i § 5, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed nævnte administrationssel-skaber, som er meddelt tilladelse

undergivet tilsyn af Finanstilsynet eller tilsvarende udenlandske kompetente myndigheder. Stk. 2. Ved en virksomheds arbejdende kapital forstås summen af indlån, udstedte obligationer m.v., efterstillet kapital

egenkapital. Stk. 3. Ved fondsmæglerselskabers

investeringsforvaltningsselskabers faste omkostninger forstås følgende poster fra resultatopgørelsen i bilag 3 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

fondsmæglerselskaber m.fl.: 1) Udgifter til personale

administration (post 8). 2) Af-

nedskrivninger på immaterielle

materielle aktiver (post 9). 3) Andre driftsudgifter (post 10). Stk. 4. Ved eksponeringer forstås i denne bekendtgørelse aktiver

ikke-balanceførte poster. Stk.

1. Ved værdipapirfinansieringsinstrumenter forstås i denne bekendtgørelse genkøbstransaktioner, margenlån samt transaktioner vedrørende udlån eller indlån af værdipapirer eller råvarer. Stk.
2. Ved genkøbstransaktioner forstås enhver aftale, hvorefter en virksomhed eller dets medkontrahent overdrager værdipapirer, råvarer eller garanterede rettigheder til at erhverve værdipapirer eller råvarer,

samtidig forpligter sig til at købe dem, eller tilsvarende værdipapirer eller råvarer, tilbage på et senere tidspunkt til en nærmere angiven pris. Dette vil være en genkøbsaftale (salgs-

tilbagekøbsforretning) for den virksomhed, der sælger værdipapirerne eller råvarerne,

en omvendt genkøbsaftale (købs-

tilbagesalgsforretning) for den virksomhed, der køber værdipapirerne eller råvarerne. For genkøbstransaktioner, der omfatter køb eller salg af garanterede rettigheder, skal den pågældende garanti gives af et reguleret marked eller et tilsvarende udenlandsk marked for værdipapirer, der er i besiddelse af rettighederne til værdipapirerne eller råvarerne. Aftalen om en genkøbstransaktion må ikke give en virksomhed mulighed for at overdrage eller pantsætte et bestemt værdipapir eller en bestemt råvare til mere end én medkontrahent ad gangen. Stk.

1. Ved margenlån forstås i denne bekendtgørelse transaktioner, hvori et kreditinstitut yder kredit i forbindelse med køb, salg, overførsel af eller handel med værdipapirer med sikkerhed i de pågældende værdipapirer. Margenlån omfatter ikke andre lån, som måtte være sikret ved sikker-hedsstillelse i form af værdipapirer. Stk.
2. Ved udlån eller indlån af værdipapirer eller råvarer forstås alle transaktioner, hvorved en virksomhed eller dets medkontrahent overdrager værdipapirer eller råvarer mod passende sikkerhed

betinget af, at låntageren vil tilbagelevere værdipapirer eller råvarer af samme type på et senere tidspunkt, eller når overdrageren anmoder herom. Stk. 9. Ved terminsforretninger forstås transaktioner, hvor en modpart forpligter sig til at levere et værdipapir eller et beløb i fremmed valuta til gengæld for kontanter eller andre finansielle instrumenter – eller omvendt – på et afviklings- eller leveringstidspunkt, der ved aftale er fastsat til mere end den korteste af markedsnormen for den pågældende transaktion

fem arbejdsdage efter den dag, hvor virksomheden har indgået transaktionen. Stk. 10. Ved securitiseringspositioner

resecuritiseringspositioner forstås i denne bekendtgørelse eksponeringer mod securitiseringer

resecuritiseringer, jf. bilag

1. Stk.
2. Ved et kontantlignende instrument forstås et indlånsbevis eller lignende instrument, der udstedes af det långivende kreditinstitut. Stk.
3. Ved et konvertibelt værdipapir forstås i denne bekendtgørelse et værdipapir, som efter ihændehaverens valg kan ombyttes til et andet værdipapir. Stk.
4. Ved en warrant forstås i denne bekendtgørelse et værdipapir, der giver ihændehaveren ret til at købe et underliggende aktiv til en fastsat kurs i warrantens løbetid eller ved dens udløb,

som kan afvikles ved levering af det underliggende aktiv eller ved kontant afregning. Stk.

1. Ved Ved et afledt finansielt instrument, der handles ”over-the-counter” (”OTC derivat”), forstås i denne bekendtgørelse en post, der er opført på listen i bilag 17, bortset fra poster, hvor eksponeringens størrelse fastsættes til nul ifølge § 46, stk.
2. Kapitel 2 Tilstrækkelig basiskapital

solvensbehov § 5. Virksomhedens bestyrelse

direktion skal fastsætte virksomhedens tilstrækkelige basiskapital

individuelle solvensbehov (solvensbehovet). Ved opgørelsen skal virksomheden tage hensyn til de forhold, der er beskrevet i bilag

1. Stk.
2. Solvensbehovet opgøres som den procentdel, som den tilstrækkelige basiskapital udgør af de risikovægtede poster. Stk.
3. Solvensbehov skal indberettes til Finanstilsynet. Kapitel 3 Afgrænsning af poster i

uden for handelsbeholdningen §

1. En virksomheds handelsbeholdning består af følgende poster, som virksomheden besidder med handelshensigt eller for at afdække andre elementer i handelsbeholdningen: 1) Værdipapirer. 2) Afledte finansielle instrumenter, der fremgår af bilag
2. 3) Værdipapirfinansieringsinstrumenter. 4) Terminsforretninger. 5) Kreditderivater. Stk.
3. Positioner, der indehaves med en handelshensigt, er positioner, der indehaves med henblik på videresalg,

/eller som tages for at få fordel af faktiske eller kortsigtede forskelle mellem købs-

salgspriser eller af andre pris- eller renteændringer. Begrebet ”positioner” omfatter positioner i værdipapirer

afledte finansielle instrumenter, som virksomheden har for egen regning,

positioner baseret på kundebetjening

market making. Stk. 3. Handelsbeholdningen omfatter bl.a. værdipapirer

afledte finansielle instrumenter, der indgår i puljeordninger, hvor hele det positive afkast af de omfattede værdipapirer

afledte finansielle instrumenter tilfalder kunderne,

hele det negative afkast af værdipapirer

afledte finansielle instrumenter bæres af kunderne. Puljeordningers beholdning af virksomhedens egne aktier

egne obligationer indgår i opgørelsen af markedsrisici til markedsværdi. Stk.

1. Forpligtelserne, der modsvarer aktiverne m.v. nævnt under stk. 3, indgår i handelsbeholdningen. Stk.
2. Handelsbeholdningen omfatter ikke præmieobligationer

pantebreve. Stk.

1. Poster i handelsbeholdningen skal enten være frie for begrænsende klausuler vedrørende mulighederne for at handle dem eller kunne afdækkes. §
2. Positioner

porteføljer, der besiddes med handelshensigt, skal opfylde kravene i bilag 2. Virksomhederne skal etablere

opretholde systemer

kontroller til styring af handelsbeholdnin-gen i overensstemmelse med bilag

1. Kapitel 4 Kreditrisiko §
2. Ved opgørelsen af risikovægtede poster for kreditrisiko skal virksomheden anvende standardmetoden for kreditrisiko, der fremgår af §§ 9-18, eller den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko, der fremgår af §§ 19-
3. Stk.
4. Ved poster med kreditrisiko forstås i denne bekendtgørelse eksponeringer uden for handelsbeholdningen, inklusive eksponeringer med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen, samt eksponeringer med modpartsrisiko inden for handelsbeholdningen. Standardmetoden for kreditrisiko §
5. En virksomhed, der anvender standardmetoden for kreditrisiko, skal opdele eksponeringer i følgende kategorier: 1) Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker. 2) Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker. 3) Eksponeringer mod offentlige enheder. 4) Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker. 5) Eksponeringer mod internationale organisationer. 6) Eksponeringer mod institutter, jf. § 4, stk.
6. 7) Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. 8) Eksponeringer mod detailkunder. 9) Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom. 10) Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk. 11) Dækkede obligationer. 12) Securitiseringspositioner. 13) Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. med en kortsigtet kreditvurdering. 14) Eksponeringer mod kollektive investeringsordninger. 15) Andre eksponeringer. Stk.
7. Eksponeringer vægtes efter bestemmelserne i bilag
8. §
9. Ved opgørelsen af de risikovægtede poster efter standardmetoden for kreditrisiko indgår eksponeringerne med deres værdi i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

fondsmæglerselskaber m.fl., jf. dog stk. 2-6 samt §§ 42-

1. Et aktiv, der fratrækkes basiskapitalen, indgår ikke i opgørelsen af de risikovægtede poster. Stk.
2. En virksomhed, som anvender en nettingaftale, der opfylder minimumskravene i bilag 10, pkt. 2-5, kan for værdipapirfinansieringsinstrumenter, der er omfattet af nettingaftalen, opgøre eksponeringens størrelse efter bestemmelserne i bilag 10, jf. dog §
3. Stk.
4. En virksomhed, som har tilladelse til at anvende den interne modelmetode til beregning af eksponeringens størrelse under en nettingaftale, der opfylder minimumskravene i bilag 10, pkt. 2-5, kan for terminsforretninger, der er omfattet af nettingaftalen, opgøre eksponeringens størrelse efter bestemmelserne i bilag 10, pkt. 14-23, i stedet for efter §
5. Stk.
6. Bestemmelserne om tilladelse til anvendelse af den interne modelmetode til beregning af eksponeringens størrelse under nettingaftaler i henhold til stk. 2

3, fremgår af bilag 10, pkt. 14-

1. Stk.
2. Ikke-balanceførte poster, der ikke er omfattet af stk. 2-4 eller §§ 42-49, indgår med den nominelle værdi med fradrag for hensættelser

opdeles i poster med fuld risiko, poster med mellemliggende risiko, poster med mellemliggende/lav risiko

poster med lav risiko efter bestemmelserne i bilag 4. Poster med fuld risiko indgår i opgørelsen af eksponeringens størrelse med 100 pct. af det nominelle beløb, poster med mellemliggende risiko indgår med 50 pct. af det nominelle beløb, poster med mellemliggende/lav risiko med 20 pct. af det nominelle beløb

poster med lav risiko med 0 pct. Stk.

1. Stk. 1-5 gælder ikke for securitiseringspositioner, jf. §
2. §
3. En virksomhed, der anvender standardmetoden for kreditrisiko, skal ved opgørelsen af de risikovægtede poster medregne effekten af securitisering af virksomhedens eksponeringer samt opgøre de risikovægtede poster for securitiseringspositioner uden for handelsbeholdningen efter bestemmelserne i bilag
4. Stk.
5. I tilfælde hvor kravene i bilag 11, pkt. 31, 32, 33, 34

37, ikke er opfyldt på grund af virksomhedens uagtsomhed eller undladelse, kan Finanstilsynet pålægge den pågældende virksomhed en hensigtsmæssig supplerende risikovægtning på mindst 250 pct. af risikovægten, som ellers ville gælde for de relevante securitisationspositioner i henhold til bestemmelserne i bilag 11, dog således at den supplerende risikovægtning højest vil resultere i en samlet risikovægt på 1.250 pct. Finanstilsynet kan forhøje risikovægtningen gradvist ved efterfølgende overtrædelser af kravene i bilag 11, pkt. 31, dog således at forhøjelsen højest kan resultere i en samlet risikovægt på 1.250 pct. § 12. En virksomhed, der anvender standardmetoden for kreditrisiko, kan ved opgørelsen af de risikovægtede poster medregne effekten af garantier, kreditderivater

sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige indlån

udlån efter bestemmelserne i bilag

1. Stk.
2. Effekten af garantier, kreditderivater

sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige indlån

udlån i medfør af stk. 1 opgøres før anvendelse af vægtene for poster med mellemliggende risiko, poster med mellemliggende/lav risiko

poster med lav risiko i § 10, stk.

1. §
2. Ved opgørelsen af de risikovægtede eksponeringer kan virksomheden anvende godkendte kreditvurderingsinstitutters kreditvurderinger, jf. §§ 15-
3. Brugen af kreditvurderingsinstitutters kreditvurderinger til fastsættelse af de risikovægtede poster skal være konsistent

i overensstemmelse med bilag

1. §
2. Kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer, herunder landeklassifikationer udarbejdet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde

Udvikling (OECD), kan bruges til at opgøre risikovægtene for centralregeringer

centralbanker. Stk.

1. Anvendelse af kreditvurderinger fra eksterne eksportkreditagenturer skal opfylde samme kriterier som kreditvurderinger fra kreditvurderingsinstitutterne ved fastlæggelse af risikovægte, jf. §
2. §
3. Hvis virksomheden anvender kreditvurderinger fra godkendte kreditvurderingsinstitutter, skal den benytte kreditvurderinger, hvor de kreditvurderede enheder selv har anmodet om at blive kreditvurderet (solicited rating), jf. dog stk.
4. Stk.
5. Finanstilsynet kan tillade, at virksomheder anvender kreditvurderinger, hvor de kreditvurderede enheder ikke selv har anmodet om at blive kreditvurderet (unsolicited ratings). §
6. En ekstern kreditvurdering kan kun benyttes til fastsættelse af en eksponerings risikovægt, hvis det kreditvurderingsinstitut, der tilvejebringer den, er blevet godkendt til dette formål af Finanstilsynet. Stk.
7. Mindst et dansk kreditinstitut skal forvente at anvende kreditvurderingsinstituttets kreditvurderinger til bestemmelse af eksponeringers risikovægte, før kreditvurderingsinstituttet kan godkendes. §
8. Et kreditvurderingsinstitut kan kun godkendes, hvis kreditvurderingsinstituttets kreditvurderingsmetoder opfylder kravene til objektivitet, uafhængighed, løbende kontrol

gennemsigtighed, samt at kreditvurderingerne opfylder kravene til troværdighed

gennemsigtighed, jf. bilag

1. Stk.
2. . Er et kreditvurderingsinstitut registreret som kreditvurderingsbureau i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer, betragtes kravene i stk. 1 om objektivitet, uafhængighed, løbende kontrol

gennemsigtighed af vurderingsmetode som opfyldt. Stk.

1. Er et kreditvurderingsinstitut blevet godkendt af kompetente myndigheder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan Finanstilsynet godkende det pågældende kreditvurderingsinstitut på grundlag af den vurdering, der er foretaget i det andet land. §
2. Under hensyntagen til de kriterier, der er fastsat i bilag 5, fastsætter Finanstilsynet, hvilke kreditkvalitetstrin kreditvurderinger fra et godkendt kreditvurderingsinstitut kan indgå i. Stk.
3. Har de kompetente myndigheder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, truffet bestemmelse i henhold til stk. 1, kan Finanstilsynet godkende brugen af disse kreditkvalitetstrin. Den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden) §
4. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at virksomheden i stedet for standardmetoden for kreditrisiko opgør de risikovægtede poster vedrørende henholdsvis kreditrisiko uden for handelsbeholdningen, positioner i aktier uden for handelsbeholdningen, andele i kollektive investeringsordninger uden for handelsbeholdningen

udvandingsrisici på erhvervede kundefordringer efter bestemmelserne i bilag 8, pkt. 3-112 (IRB-metoden). Der kræves særskilt tilladelse til hvert af de i § 1, stk. 1, nævnte virksomheder. Stk.

1. Der kræves særskilt tilladelse til hvert af de i § 1, stk. 1, nævnte virksomheder. Stk.
2. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal udformes efter bestemmelserne i bilag
3. Stk.
4. Hvis virksomheden indgår i en koncern, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab beliggende i Danmark, indsender modervirksomheden ansøgningen om tilladelse til Finanstilsynet efter bestemmelserne herfor i bilag
5. Hvis modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed beliggende i Danmark, indsender alle virksomheder i fællesskab en ansøgning om tilladelse til Finanstilsynet. Hvis modervirksomheden er beliggende i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,

hvor proceduren i direktiv om adgang til at optage

udøve virksomhed som kreditinstitut, art. 129, stk. 2, finder anvendelse, følges de retningslinjer for ansøgning om godkendelse af IRB-metoden, som er fastsat af de kompetente myndigheder i det land, hvor modervirksomheden er beliggende. Stk. 5. En ansøgning om tilladelse til anvendelse af IRB-metoden skal omfatte samtlige eksponeringer i alle juridiske enheder, der indgår i koncernen, dog med de muligheder for midlertidige

permanente undtagelser, der fremgår af §§ 24-

1. §
2. Der kan kun gives tilladelse til anvendelse af IRB-metoden i medfør af § 19, hvis virksomhedens systemer til styring

rating af eksponeringer med kreditrisiko opfylder kravene i bilag 8, pkt. 113-

1. Stk.
2. Hvis virksomheden indgår i en koncern, kan Finanstilsynet tillade, at minimumskravene i bilag 8, pkt. 113-242, opfyldes for koncernens modervirksomhed

dets dattervirksomheder set under ét. § 21. Hvis virksomheden indgår i en koncern, hvor modervirksomheden eller et eller flere dattervirksomheder er et kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,

hvor proceduren i direktiv om adgang til at optage

udøve virksomhed som kreditinstitut, art. 129, stk. 2, finder anvendelse, kan Finanstilsynet tillade anvendelse af IRB-metoden på vilkår aftalt med de kompetente myndigheder i det pågældende land, forudsat at bestemmelserne vedrørende virksomhedernes anvendelse af IRB-metoden som beskrevet i direktiv om adgang til at optage

udøve virksomhed som kreditinstitut er opfyldt. §

1. En virksomhed, der søger om tilladelse til at anvende IRB-metoden, skal dokumentere, at den for de relevante eksponeringskategorier har anvendt ratingsystemer, som i det væsentlige opfylder minimumskravene i bilag 8, pkt. 113-242, i en periode på mindst tre år forud for den påtænkte an-vendelse af IRB-metoden. Stk.
2. For at opnå godkendelse til anvendelse af IRB-metoden skal hovedparten af virksomhedens centrale forretningsområder, som ikke er omfattet af en tilladelse til permanent undtagelse, jf. § 26, være dækket af IRB-metoden på godkendelsestidspunktet. §
3. En virksomhed, der i forbindelse med anvendelse af IRB-metoden søger om tilladelse til at benytte egne estimater for tab ved misligholdelse (LGD)

konverteringsfaktorer (CF) for erhvervs-, institut-

statseksponeringer, skal dokumentere, at den har beregnet

anvendt egne estimater for LGD

CF på en måde, der i det væsentlige opfylder minimumskravene i bilag 8, pkt. 113-242, i en periode på mindst tre år forud for den påtænkte anvendelse af egne estimater for disse parametre for de relevante eksponeringskategorier. § 24. Finanstilsynet kan tillade virksomheden at indføre IRB-metoden i virksomheden, virksomhedens modervirksomhed

deres dattervirksomheder efter en på forhånd aftalt udrulningsplan. En udrulningsplan kan omfatte en trinvis indførelse af IRB-metoden på følgende områder: 1) Eksponeringskategorier inden for samme forretningsenhed. 2) Forretningsenheder, herunder juridiske enheder inden for samme koncern. 3) Underkategorierne detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom, kvalificerede revolverende detaileksponeringer

øvrige detaileksponeringer. 4) Anvendelse af egne estimater for LGD eller CF for erhvervs-, institut-

statseksponeringer for virksomheder, der har fået tilladelse til at anvende egne estimater for LGD

CF for erhvervs-, institut-

statseksponeringer. Stk.

1. Trinvis indførelse i medfør af stk. 1, nr. 1-3, indebærer, at virksomheden midlertidigt anvender standardmetoden for kreditrisiko på de områder, der er omfattet af udrulningsplanen. Stk.
2. Trinvis indførelse i medfør af stk. 1, nr. 4, indebærer, at virksomheden for de eksponeringskategorier

forretningsenheder, som er omfattet af udrulningsplanen for de respektive risiko-parametre, anvender de i bilag 8, pkt. 60-70, fastsatte værdier for LGD eller de i § 27, stk. 8, nr. 1, fastsatte værdier for CF. Stk. 4. Virksomheden skal anvende egne beregninger af løbetiden (M) efter bestemmelserne i bilag 8, pkt. 61-67, for alle erhvervs-, institut-

statseksponeringer, såfremt virksomheden anvender egne estimater for LGD eller CF på nogle eksponeringskategorier inden for erhvervs-, institut- eller statseksponeringer. Stk. 5. Benytter virksomheden IRB-metoden for mindst én eksponeringskategori, skal virksomheden samtidig benytte IRB-metoden for aktieeksponeringskategorien, medmindre aktieeksponeringer undtages permanent i medfør af § 26, stk. 1, nr. 5, 6

1. §
2. Den trinvise indførelse i medfør af § 24 skal ske inden for en rimelig tidsfrist, dog maksimalt tre år efter anvendelsen af IRB-metoden er påbegyndt,

på nærmere fastlagte betingelser, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Den samlede tidsplan

rækkefølgen for den trinvise indførelse skal, sammen med de betingelser, der knytter sig til den trinvise indførelse, fremgå af virksomhedens udrulningsplan. Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade en længere tidsfrist end angivet i stk. 1

kan tillade, at udrulningsplanen ændres i løbet af udrulningsperioden, hvis forretningsmæssige eller andre væsentlige forudsætninger ændrer sig. § 26. Finanstilsynet kan tillade virksomheden at undtage følgende eksponeringer permanent fra IRB-metoden

i stedet anvende standardmetoden for kreditrisiko for de pågældende eksponeringer: 1) Eksponeringer mod den danske stat, danske regioner, danske kommuner, Grønlands Selvstyre , Færøernes Landsstyre, grønlandske

færøske kommuner, Den danske Folkekirke samt Danmarks Nationalbank. 2) Eksponeringer mod centralregeringer, regionale myndigheder, lokale myndigheder, offentlige enheder

centralbanker i andre medlemsstater eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,

hvor virksomhedens dattervirksomhed eller modervirksomhed eller modervirksomhedens andre dattervirksomheder er hjemmehørende

omfattet af direktiv om adgang til at optage

udøve virksomhed som kreditinstitut eller direktiv om kravene til investeringsselskabers

kreditinstitutters kapitalgrundlag, forudsat at følgende er opfyldt: a) Der i kraft af særlige offentlige arrangementer ikke er nogen forskel i risikoen mellem eksponeringer mod staten

disse øvrige eksponeringer. b) Eksponeringerne mod centralregeringen er forbundet med nulvægt under standardmetoden for kreditrisiko. 3) Andre eksponeringer mod centralregeringer, regionale myndigheder, lokale myndigheder, offentlige enheder

centralbanker, som ikke er omfattet af nr. 1

2, men hvor antallet af væsentlige modparter er begrænset,

det vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt for virksomheden at indføre et ratingsystem for disse modparter. 4) Instituteksponeringer, hvor antallet af væsentlige modparter er begrænset,

det vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt for virksomheden at indføre et ratingsystem for disse modparter. 5) Aktieeksponeringer, herunder aktieeksponeringer som er underliggende til investeringsandele i kollektive investeringsordninger, der er omfattet af bilag 8, pkt. 110, hvis den samlede værdi af disse eksponeringer i gennemsnit igennem det foregående år ikke overstiger 10 pct. af virksomhedens basiskapital. Hvis antallet af disse aktieeksponeringer er mindre end 10 individuelle besiddelser, er grænsen på 5 pct. af virksomhedens basiskapital. 6) Aktieeksponeringer mod enheder, hvis kreditforpligtelser berettiger til nulvægt efter standardmetoden for kreditrisiko, herunder offentligt støttede foretagender, på hvilke der kan anvendes nulvægt. 7) Eksponeringer mod modparter, som er virksomhedens modervirksomhed, virksomhedens dattervirksomhed eller en dattervirksomhed af virksomhedens modervirksomhed. 8) Eksponeringer i ikke-centrale forretningsenheder samt mod eksponeringskategorier, der er uvæsentlige med hensyn til størrelse

risikoprofil, når følgende betingelser er opfyldt: a) Forretningsenheder

eksponeringskategorier, som undtages fra IRB-metoden med denne begrundelse, skal samlet udgøre under 15 pct. af de risikovægtede poster, jf. dog stk. 2. b) En enkelt forretningsenhed eller en enkelt eksponeringskategori, der i sig selv udgør op mod 15 pct. af de risikovægtede poster, betragtes ikke som uvæsentlig

kan dermed ikke undtages fra IRB-metoden, jf. dog stk. 2. 9) Aktieeksponeringer, som andre medlemsstater eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, har undtaget i medfør af artikel 89, stk. 1, litra f

g, i direktiv om adgang til at optage

udøve virksomhed som kreditinstitut. Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at grænserne i stk. 1, nr. 8, litra a

b, i en periode overskrides,

at særlige eksponeringer permanent undtages fra grænserne. §

1. Ved opgørelsen af de risikovægtede poster i medfør af § 19 indgår eksponeringer med deres værdi før nedskrivning eller anden værdiregulering, jf. dog stk. 2-9 samt §§ 42-
2. Dette gælder

så aktiver erhvervet til en pris forskellig fra det skyldige beløb. Et aktiv, der fratrækkes basiskapitalen, indgår ikke i opgørelsen af de risikovægtede poster. Stk. 2. Eksponeringer, der måles til dagsværdi i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

fondsmæglerselskaber m.fl., indgår med dagsværdien af eksponeringen før nedskrivninger

hensættelser for kreditrisiko. Stk. 3. Eksponeringer i form af aktier uden for handelsbeholdningen indgår med den værdi, de opgøres til i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

fondsmæglerselskaber m.fl. Stk. 4. Eksponeringer i form af aktiver uden modparter, som defineret i bilag 8, pkt. 24, indgår med den værdi, de opgøres til i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

fondsmæglerselskaber m.fl. Stk. 5. Eksponeringer i relation til kreditrisiko på erhvervede fordringer opgøres til det udestående beløb fratrukket solvenskravet for udvandingsrisiko, jf. bilag 8, pkt. 106

1. Solvenskravet til udvandingsrisiko opgøres på grundlag af det udestående beløb uden anvendelse af bestemmelserne om risikoreduktion i bilag
2. Stk.
3. Eksponeringer i form af værdipapirer, der stilles til sikkerhed eller udlånes i forbindelse med værdipapirfinansieringsinstrumenter, indgår med den værdi, de opgøres til i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

fondsmæglerselskaber m.fl., jf. dog stk. 7

§ 43. Stk.

1. § 10, stk. 2-4, gælder tilsvarende for en virksomhed, som anvender IRB-metoden for kreditrisiko. Stk.
2. Ikke-balanceførte poster, der ikke er omfattet af stk. 7 eller §§ 42-49, indgår med det nominelle beløb uden fradrag for hensættelser multipliceret med en konverteringsfaktor (CF) efter følgende kriterier: 1) En virksomhed, der i forbindelse med anvendelse af IRB-metoden ikke har tilladelse til at benytte egne estimater for tab givet misligholdelse (LGD)

konverteringsfaktorer (CF) for erhvervs-, institut-

statseksponeringer, som defineret i bilag 8, pkt. 6-8, skal anvende følgende CF'er for ikke-balanceførte eksponeringer inden for de pågældende eksponeringskategorier: a) For kredittilsagn, som virksomheden kan opsige når som helst, uden varsel

uden betingelser, eller som effektivt sikrer automatisk opsigelse ved en forringelse af modpartens kreditkvalitet, anvendes en CF på 0 pct. Virksomheden skal for at kunne anvende en CF på 0 pct. nøje overvåge modpartens finansielle situation,

dens interne kontrolsystemer skal øjeblikkeligt kunne identificere forringelser af modpartens kreditkvalitet. b) For åbne

bekræftede remburser med kort løbetid

lignende instrumenter anvendes en CF på 20 pct. både for den udstedende

adviserende virksomhed. c) For uudnyttede købetilsagn for revolverende erhvervede fordringer med specifikke debitorer, der kan opsiges uden betingelser, eller hvor det effektivt er sikret, at virksomheden au-tomatisk kan opsige dem når som helst

uden varsel, skal der anvendes en CF på 0 pct. Virksomheden skal for at kunne anvende en CF på 0 pct. nøje overvåge debitors finansielle situation,

dens interne kontrolsystemer skal øjeblikkeligt kunne identificere forringelser af debitors kreditkvalitet. d) For andre kredittilsagn, inklusive lånetilbud, som ikke er omfattet af litra a,

garantier for låneprogrammer, anvendes en CF på 75 pct. e) Alle andre ikke-balanceførte poster end de, der er nævnt i litra a-d, placeres i risikokategorier i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 4. Ved opgørelsen af eksponeringens størrelse for eksponeringer med fuld risiko anvendes en CF på 100 pct. For eksponeringer med mellemliggende risiko anvendes en CF på 50 pct. For eksponeringer med mellemliggende/lav risiko anvendes en CF på 20 pct. For eksponeringer med lav risiko anvendes en CF på 0 pct. 2) Virksomheder, der har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD

CF for erhvervs-, institut-

statseksponeringer, skal, bortset fra områder der er omfattet af trinvis indførelse i medfør af § 24, stk. 1, nr. 4, anvende egne estimater for CF for de produktkategorier, der er nævnt i nr. 1, litra a-d

litra e, 3.-5. pkt. 3) Virksomheden skal for detaileksponeringer, som defineret i bilag 8, pkt. 11-19, anvende egne estimater for CF for produktkategorierne nævnt i nr. 1, litra a-d

litra e, 3.-

1. pkt. 4) Er en forpligtelse knyttet til udvidelsen af en anden forpligtelse, anvendes den laveste af de to CF'er, der gælder for de enkelte forpligtelser. Stk.
2. Stk. 1-8 gælder ikke for securitiseringspositioner, jf. §
3. §
4. En virksomhed, der anvender IRB-metoden, skal opgøre de forventede tab på eksponeringer omfattet af IRB-metoden samt forskellen mellem de forventede tab

de regnskabsmæssige værdireguleringer

hensættelser på disse eksponeringer efter bestemmelserne i bilag 8, pkt. 243-256. § 29. En virksomhed, der anvender IRB-metoden,

som ikke har tilladelse til at anvende egne estimater for tab givet misligholdelse (LGD)

konverteringsfaktorer (CF) for erhvervs-, institut-

statseksponeringer, kan ved opgørelsen af de risikovægtede poster

de forventede tab for disse eksponeringsklasser medregne effekten af garantier, kreditderivater

sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige udlån

indlån efter bestemmelserne i bilag 9, jf. dog stk.

1. Stk.
2. En virksomhed, som har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD

CF for erhvervs, institut-

statseksponeringer, er omfattet af bestemmelserne i bilag 9, pkt. 14-16, om betingelserne for at anvende risikovægtformlen for anerkendelse af ”dobbelt misligholdelseseffekten” for garantier

kreditderivater i form af ”total return swaps”

”credit default swaps”, jf. bilag 8, pkt. 80

1. Stk.
2. En virksomhed, der anvender IRB-metoden,

som anvender enten den enkle risikovægtmetode eller PD/LGD-metoden for aktier uden for handelsbeholdningen, kan medregne effekten af garantier

kreditderivater, der er opnået på disse aktieeksponeringer, i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 9. Stk. 4. Effekten af garantier, kreditderivater

sikkerhedsstillelse samt netting i medfør af stk. 1

2 opgøres før anvendelse af konverteringsfaktorerne (CF) i § 27, stk.

1. §
2. En virksomhed, der anvender IRB-metoden for kreditrisiko, skal ved opgørelsen af de risikovægtede poster medregne effekten af securitisering af virksomhedens eksponeringer samt opgøre de risikovægtede poster for securitiseringspositioner uden for handelsbeholdningen efter bestem-melserne i bilag
3. Stk.
4. I tilfælde hvor kravene i bilag 11, pkt. 31, 32, 33, 34

37, ikke er opfyldt på grund af virksomhedens uagtsomhed eller undladelse, kan Finanstilsynet pålægge den pågældende virksomhed en hensigtsmæssig supplerende risikovægtning på mindst 250 pct. af risikovægten, som ellers ville gælde for de relevante securitisationspositioner i henhold til bestemmelserne i bilag 11, dog således at den supplerende risikovægtning højest vil resultere i en samlet risikovægt på 1.250 pct. Finanstilsynet kan forhøje risikovægtningen gradvist ved efterfølgende overtrædelser af kravene i bilag 11, pkt. 31, dog således at forhøjelsen højest kan resultere i en samlet risikovægt på 1.250 pct. § 31. En virksomhed, der har tilladelse til at anvende IRB-metoden, kan ikke ophøre hermed

i stedet anvende standardmetoden for kreditrisiko, medmindre virksomheden opnår tilladelse dertil fra Finanstilsynet. § 32. En virksomhed, der i forbindelse med anvendelse af IRB-metoden har tilladelse til at benytte egne estimater for tab givet misligholdelse (LGD)

konverteringsfaktorer (CF) for erhvervs-, institut-

statseksponeringer, kan ikke ophøre hermed

i stedet anvende de i bilag 8, pkt. 50-60, fastsatte værdier for LGD eller de i § 27, stk. 8, nr. 1, fastsatte værdier for CF, medmindre virksomheden opnår tilladelse dertil fra Finanstilsynet. §

1. Hvis en virksomhed, der har tilladelse til at anvende IRB-metoden, ophører med at opfylde kravene i bilag 8, skal virksomheden enten forelægge en plan for Finanstilsynet for en snarlig tilbagevenden til opfyldelse af kravene eller dokumentere, at manglende opfyldelse er af uvæsentlig betydning. Kapitel 5 Markedsrisiko §
2. Ved opgørelsen af risikovægtede poster for positioner med markedsrisiko skal virksomheden anvende standardmetoderne for markedsrisiko, jf. §§ 35-39, eller interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller), jf. §§ 40-
3. Stk.
4. Ved positioner med markedsrisiko forstås i denne bekendtgørelse poster i handelsbeholdningen, jf. § 6, samt positioner med råvarerisiko

valutarisiko uden for handelsbeholdningen. Standardmetoderne for markedsrisiko § 35. Standardmetoden for opgørelsen af de risikovægtede poster for positionsrisiko for gældsinstrumenter, aktier

andele i kollektive investeringsordninger i handelsbeholdningen fremgår af bilag 12. § 36. Institutter

finansielle holdingvirksomheder, hvor modervirksomhedens virksomhed udelukkende eller hovedsagligt består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er forsikringsselskaber, kan opgøre de risikovægtede poster i handelsbeholdningen, der er omfattet af standardmetoden for positionsrisiko i handelsbeholdningen, efter bestemmelserne i kapitel 4 i stedet for efter bestemmelsen i § 35, såfremt den pågældende virksomheds handelsbeholdning, opgjort brutto, 1) normalt udgør højst 5 pct. af virksomhedens samlede balance

ikke-balanceførte poster

normalt udgør højst modværdien af 15 mio. euro, samt 2) på intet tidspunkt overstiger 6 pct. af virksomhedens samlede balance

ikke-balanceførte po-ster

på intet tidspunkt overstiger modværdien af 20 mio. euro. § 37. Såfremt en virksomhed omfattet af § 36, stk. 1, i en længere periode overskrider en af de nævnte grænser i § 36, stk. 1, skal virksomheden på eget initiativ opgøre de risikovægtede poster i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i bilag 12

straks underrette Finanstilsynet om over-skridelsen. Stk.

1. Finanstilsynet kan bestemme, at virksomheder omfattet af § 36, stk. 1, skal opgøre de risikovægtede poster for positionsrisiko i handelsbeholdningen, jf. § 35, efter bestemmelserne i bilag
2. §
3. Standardmetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for positioner i råvarederivater fremgår af bilag
4. §
5. Standardmetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for positioner i fremmed valuta

guld fremgår af bilag

1. Interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller) §
2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at virksomheden opgør de risikovægtede poster for markedsrisiko ved anvendelse af interne modeller (VaR-modeller) i overensstemmelse med bilag 15 i stedet for efter standardmetoderne i bilag 12, 13

1. Tilladelsen kan omfatte virksomhedens renterisiko uden for handelsbeholdningen. Stk.
2. En tilladelse kan omfatte anvendelse af interne modeller til beregning af samtlige positioner med markedsrisiko, jf. § 34, stk. 2, eller markedsrisiko for en delportefølje, således at virksomheden opgør de risikovægtede poster for markedsrisiko ved en kombination af interne modeller

standardmetoderne i bilag 12, 13

1. Stk.
2. Tilladelse kan kun gives, hvis virksomheden opfylder kravene i bilag
3. Stk.
4. Tilladelsen kan omfatte brugen af interne modeller til opgørelsen af de risikovægtede poster til specifik risiko for aktier

gældsinstrumenter, hvis virksomheden opfylder kravene hertil i bilag 15, pkt. 14-

1. Stk.
2. For en virksomhed, der har tilladelse til at anvende interne modeller for specifik risiko i medfør af stk. 4,

som handler med positioner i securitiseringer, kan tilladelsen i medfør af stk. 4 omfatte muligheden for at benytte en lavere risikovægt end 1.250 pct. på positioner i securitiseringer, der i henhold til bilag 11 ville være omfattet af en risikovægt på 1.250 pct., hvis kravene hertil i bilag 15, pkt. 14-28, er opfyldt. Stk. 6. Tilladelsen i henhold til stk. 1 kan omfatte brugen af empiriske korrelationer inden for risikokategorierne

på tværs af risikokategorierne, hvis virksomhedens systemer til beregning

vurdering af korrelationer er velfungerende

gennemføres på betryggende vis. § 41. Hvis virksomheden indgår i en koncern, gælder § 19, stk. 2, 4

5,

§ 21tilsvarende for ansøgninger i medfør af § 40.

Stk.

1. Bestemmelserne om ansøgning om anvendelse af interne modeller til markedsrisiko fremgår af bilag
2. Kapitel 6 Modparts-, afviklings-

leveringsrisiko Modpartsrisiko § 42. Virksomheden skal opgøre eksponeringens størrelse for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af bilag 17, samt for kreditderivater inden for handelsbeholdningen i overensstemmelse med enten markedsværdimetoden for modpartsrisiko, der fremgår af bilag 16, pkt. 9-16, standardmetoden for modpartsrisiko, der fremgår af bilag 16, pkt. 17-37, eller den interne modelmetode for modpartsrisiko, der fremgår af bilag 16, pkt. 38-82, jf. dog §§ 45

1. Stk.
2. Virksomheden kan benytte en kombination af markedsværdimetoden

standardmetoden for modpartsrisiko i det tilfælde, der er nævnt i bilag 16, pkt.

1. Stk.
2. Hvis virksomheden indgår i en koncern, kan den anvende en af metoderne nævnt i stk. 1, uanset hvilke metoder andre juridiske enheder i koncernen anvender. §
3. Virksomheden kan opgøre eksponeringens størrelse for værdipapirfinansieringsinstrumenter i overensstemmelse med den interne modelmetode for modpartsrisiko i stedet for efter værdien i henhold til § 10, eller, hvor det er relevant, værdien efter § 27, jf. dog §
4. §
5. Virksomheden kan uafhængigt af den benyttede metode for opgørelse af eksponeringens størrelse for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af bilag 17, kreditderivater inden for handelsbeholdningen

værdipapirfinansieringsinstrumenter, opgøre eksponeringens størrelse for terminsforretninger i overensstemmelse med enten markedsværdimetoden for modpartsrisiko, standardmetoden for modpartsrisiko eller den interne modelmetode for modpartsrisiko, jf. dog §

1. §
2. Eksponeringens størrelse fastsættes til 0 på erhvervede kreditderivater, som afdækker kre-ditrisikoen på en eksponering uden for handelsbeholdningen eller på en eksponering med modparts-risiko inden for handelsbeholdningen. Stk.
3. Virksomheden kan vælge konsistent at inkludere alle kreditderivater, som afdækker kreditrisikoen på en eksponering uden for handelsbeholdningen eller på en eksponering med modpartsrisiko inden for handelsbeholdningen, i beregningen af risikovægtede poster for modpartsrisiko. §
4. Eksponeringens størrelse fastsættes til 0 for afledte finansielle instrumenter, værdipapirfinansieringsinstrumenter

terminsforretninger, der vedrører ikke-afviste kontrakter indgået med en central modpart, hvor alle deltagerne i den centrale modparts systemer dagligt stiller fuld sikkerhed for deres eksponeringer mod den centrale modpart. Eksponeringens værdi for andre eksponeringer mod en central modpart, der skyldes afledte finansielle instrumenter, værdipapirfinansieringsin-strumenter

terminsforretninger indgået med den centrale modpart, kan ligeledes sættes til

1. §
2. Eksponeringens størrelse for en given modpart opgøres i markedsværdimetoden for modpartsrisiko, standardmetoden for modpartsrisiko

den interne modelmetode for modpartsrisiko som summen af eksponeringens størrelse beregnet for hver nettinggruppe med den pågældende modpart. Stk. 2. Ved nettinggruppe forstås i denne bekendtgørelse en gruppe af transaktioner med en enkelt modpart, som er omfattet af et juridisk gyldigt bilateralt nettingsystem, for hvilket netting opfylder betingelserne i bilag 7

bilag 16, pkt. 83-

1. Enhver transaktion, som ikke er omfattet af et juridisk gyldigt bilateralt nettingsystem, som er anerkendt i henhold til bilag 16, pkt. 83-92, betragtes som sin egen nettinggruppe. §
2. Eksponeringens størrelse opgjort i henhold til §§ 42-47 indgår ved opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko efter bestemmelserne i kapitel
3. Stk.
4. En virksomhed, der anvender IRB-metoden for kreditrisiko, jf. §§ 19-33, kan opgøre de risikovægtede poster for eksponeringer, der vedrører terminsforretninger, efter standardmetoden for kreditrisiko, jf. §§ 9-18, uanset omfanget af sådanne forretninger. §
5. Anvendelse af den interne modelmetode for modpartsrisiko kræver Finanstilsynets tilladelse. Stk.
6. Tilladelse kan kun gives, hvis virksomheden opfylder kravene i bilag 16, pkt. 38-
7. Stk.
8. Bestemmelserne om ansøgning om anvendelse af den interne modelmetode fremgår af bilag
9. Stk.
10. Hvis virksomheden indgår i en koncern, gælder § 19, stk. 2, 4

5,

§ 21tilsvarende for ansøgninger i medfør af stk.

1-

1. Afviklingsrisiko (delivery versus payment) §
2. Såfremt et køb eller et salg af værdipapirer eller valuta i eller uden for handelsbeholdningen med fysisk levering, ikke er afviklet senest ved begyndelsen af den femte arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, indgår afviklingsrisikoen herpå, jf. stk. 2, med en vægt på 1.250 pct., indtil afvikling har fundet sted. Hvis afviklingsrisikoen hidrørende fra en transaktion af et værdipapir eller valuta er nul eller negativ, indgår den ikke i beregningen af den samlede afviklingsrisiko. Stk.
3. Ved køb af værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som de pågældende værdipapirers markedsværdi på opgørelsesdagen minus den aftalte afviklingspris. Ved salg af værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som den aftalte afviklingspris minus de pågældende værdipapirers markeds-pris på opgørelsesdagen. Leveringsrisiko (free deliveries) §
4. Såfremt virksomheden har betalt for værdipapirer eller valuta i eller uden for handelsbeholdningen før levering eller har leveret værdipapirer eller valuta i eller uden for handelsbeholdningen, før den har modtaget betaling, indgår leveringsrisikoen med følgende vægte, jf. dog stk. 4: 1) Frem til

med første aftalte forfaldsdag vægtes de udestående betalinger, værdipapirer

valutaer med 0 pct. 2) Efter første aftalte forfaldsdag

frem til

med fire arbejdsdage efter anden aftalte forfaldsdag vægtes de udestående betalinger, værdipapirer

valutaer som eksponeringer efter bestemmelserne i kapitel 4, jf. dog stk. 2

3. 3) Fra femte arbejdsdag efter anden aftalte forfaldsdag

frem til, at tilgodehavendet, værdipapirerne eller valutaer enten betales, leveres eller afskrives, fradrages værdien af de overførte betalinger, værdipapirer

valutaer samt en eventuel positiv markedsværdi af forretningen i basis-kapitalen, jf. § 28, stk. 1, nr. 18, i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital. Stk.

1. Hvis virksomheden anvender IRB-metoden for kreditrisiko, jf. §§ 19-33, kan virksomheden ved opgørelsen af de risikovægtede poster i henhold til stk. 1, nr. 2, tildele en sandsynlighed for misligholdelse (PD) til modparter, som den ikke har eksponeringer mod uden for handelsbeholdningen, på baggrund af modpartens eksterne rating. Hvis virksomheden anvender IRB-metoden med egne estimater for LGD, kan virksomheden ved opgørelsen af de risikovægtede poster i henhold til stk. 1, nr. 2, tildele eksponeringen en LGD-værdi som fastsat i bilag 8, pkt. 53, såfremt virksomheden benytter LGD-værdier som fastsat i bilag 8, pkt. 53, for alle sådanne eksponeringer. Alternativt kan virksomheden opgøre de risikovægtede poster for eksponeringer efter stk. 1, nr. 2, ef-ter standardmetoden for kreditrisiko, jf. §§ 9-18, såfremt den benytter denne metode for alle sådanne eksponeringer, eller anvende en risikovægt på 100 pct. for alle sådanne eksponeringer. Stk.
2. Hvis de udestående betalinger, værdipapirer

valutaer med leveringsrisiko efter stk. 1, nr. 2, ikke er af væsentligt omfang, kan virksomheden, uanset hvilken metode virksomheden anvender ved opgørelsen af de risikovægtede poster for kreditrisiko, ved opgørelsen af de risikovægtede poster i henhold til stk. 1, nr. 2, anvende en risikovægt på 100 pct. for alle sådanne eksponeringer. Stk. 4. Hvis leveringsrisikoen efter stk. 1 er opstået som følge af et omfattende systemsvigt i et clearing- eller afviklingssystem, kan Finanstilsynet undtage fra kravene i stk. 1-3 frem til, at fejlen er udbedret. Hvis en modpart under sådanne forhold undlader at afvikle en handel, anses det ikke for en misligholdelse i medfør af § 52

bilag 8, pkt. 31-

1. Indberetning af modpartens misligholdelse §
2. Hvis virksomhedens modpart i genkøbstransaktioner eller i transaktioner vedrørende udlån eller indlån af værdipapirer eller råvarer misligholder sine forpligtelser, skal virksomheden straks indberette dette til Finanstilsynet i overensstemmelse med artikel 35 i direktiv om kravene til investeringsselskabers

kreditinstitutters kapitalgrundlag. Kapitel 7 Operationel risiko §

1. Virksomheden skal opgøre de risikovægtede poster for operationel risiko i overensstemmelse med basisindikatormetoden, standardindikatormetoden eller den avancerede målemetode. Stk.
2. Ved operationel risiko forstås risikoen for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl

systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retlige risici. §

1. Basisindikatormetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko fremgår af bilag 18, pkt. 3-
2. §
3. Virksomheden kan anvende standardindikatormetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko, der fremgår af bilag 18, pkt. 10

13, hvis virksomheden opfylder kravene i bilag 18, pkt. 14

1. §
2. Virksomheden kan kun benytte en kombination af basisindikatormetoden

standardindikatormetoden i ekstraordinære situationer. Ved ekstraordinære situationer forstås sammenlægning med andre virksomheder

andre væsentlige udvidelser af forretningsområder, der kan nødvendig-gøre en overgangsperiode vedrørende anvendelse af standardindikatormetoden. Stk. 2. Den kombinerede brug af basisindikatormetoden

standardindikatormetoden er betinget af, at virksomheden anvender standardindikatormetoden i henhold til en tidsplan, som er godkendt af Finanstilsynet. §

1. Virksomheden kan ansøge Finanstilsynet om tilladelse til at opgøre de risikovægtede poster for operationel risiko ved anvendelse af den avancerede målemetode (AMA-modeller) i bilag 19 i stedet for efter basisindikatormetoden eller standardindikatormetoden i bilag
2. Stk.
3. Tilladelse kan kun gives, hvis virksomheden opfylder kravene i bilag 19, jf. dog stk.
4. Stk.
5. En tilladelse kan omfatte anvendelse af den avancerede målemetode (AMA-modeller) til opgørelse af de risikovægtede poster for samtlige virksomhedens operationelle risici eller i kombination med basisindikatormetoden eller standardindikatormetoden, når betingelserne herfor i bilag 19, pkt. 33

34, er opfyldt. Stk. 4. Hvis virksomheden indgår i en koncern, kan Finanstilsynet tillade, at kravene i bilag 19 opfyldes for koncernens modervirksomhed

dets dattervirksomheder set under ét. § 58. Hvis virksomheden indgår i en koncern, gælder § 19, stk. 2, 4

5,

§ 21tilsvarende for ansøgninger i medfør af § 57.

Stk.

1. Bestemmelserne om ansøgning om anvendelse af den avancerede målemetode til operationel risiko fremgår af bilag
2. §
3. En virksomhed, der benytter standardindikatormetoden, må ikke efterfølgende benytte basisindikatormetoden. Stk.
4. En virksomhed, der benytter den avancerede målemetode, må ikke efterfølgende benytte standardindikatormetoden eller basisindikatormetoden. Stk.
5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 1

1. Kapitel 8 Virksomhedens oplysningsforpligtelser §
2. Virksomheden skal offentliggøre de oplysninger, der fremgår af bilag 20, jf. dog stk. 2-
3. Stk.
4. I koncerner, hvor modervirksomheden er en af de i § 1, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, angivne virksomheder, skal modervirksomheden kun offentliggøre oplysninger om koncernen på et konsolideret grundlag. Delkoncerner, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, skal ikke offentliggøre oplysninger på delkonsolideret niveau. Stk.
5. I koncerner, hvor modervirksomheden er en af de i § 1, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, angivne virksomheder, skal modervirksomheden kun offentliggøre oplysninger om koncernen på et konsolideret grundlag. Delkoncerner, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, skal ikke offentliggøre oplysninger på delkonsolideret niveau. Stk.
6. En virksomhed, hvis modervirksomhed er omfattet af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan Finanstilsynet give tilladelse til at undlade at offentliggøre oplysninger, såfremt den pågældende modervirksomhed offentliggør oplysninger mindst svarende til oplysningerne i henhold til stk.
7. Stk.
8. Pligten til at offentliggøre oplysningerne i bilag 20, pkt. 5-10, finder alene anvendelse for virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1

1. Stk.
2. Stk. 2-4 finder ikke anvendelse for oplysningerne omfattet af bilag 20, pkt. 5-
3. Stk.
4. Virksomheder omfattet af pligten til at offentliggøre oplysningerne i bilag 20, pkt. 5-10,

som indgår i en koncern med andre virksomheder omfattet af denne pligt, kan offentliggøre virksomhedernes oplysninger i én samlet offentliggørelse. De i bilag 20, pkt. 5, nævnte beskrivelser kan beskrives samlet for alle virksomheder i koncernen under forudsætning af, at de nævnte beskrivelser er dækkende for alle virksomheder i koncernen, som er omfattet af pligten til at offentliggøre oplys-ningerne i bilag 20, pkt. 5-

1. Den samlede offentliggørelse skal da offentliggøres af hver enkelt virksomhed. §
2. En eller flere af de i bilag 20 anførte oplysninger kan undlades offentliggjort, hvis den information, der formidles, ikke kan betragtes som væsentlig. Stk.
3. Oplysninger betragtes som væsentlige, hvis udeladelse eller fejlcitering af disse oplysninger kan påvirke vurderingen hos en bruger, der baserer sig på de pågældende oplysninger med henblik på at træffe økonomiske beslutninger. Stk.
4. Finanstilsynet kan kræve, at virksomheden skal offentliggøre oplysninger, som virksomheden ikke betragter som væsentlige. Stk.
5. Finanstilsynet kan kræve, at de i bilag 20, pkt. 5-10, nævnte oplysninger skal specificeres yderligere. Disse specifikationer vil ligeledes være omfattet af kravet om offentliggørelse. §
6. Virksomheden kan undlade at offentliggøre en eller flere af de i bilag 20 anførte oplysninger, hvis den information, der formidles, må betragtes som fortrolig, eller hvis offentliggørelse af oplysningerne vil medføre uforholdsmæssig stor skade på virksomhedens konkurrenceevne. Stk.
7. Oplysninger skal betragtes som fortrolige, hvis der foreligger betingelser vedrørende kundeforhold, der indebærer en fortrolighedsforpligtelse for virksomheden. Stk.
8. Virksomheden skal angive en begrundelse for manglende offentliggørelse af oplysningspligten i henhold til stk.
9. Desuden skal virksomheden offentliggøre mere generelle oplysninger om det forhold, der er undladt fra oplysningspligten. Stk.
10. En virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1

2, kan for ikke at skade sine berettigede interesser på eget ansvar udsætte offentliggørelsen af oplysningerne i bilag 20, pkt. 5-10, forudsat at dette ikke vil kunne vildlede offentligheden,

virksomheden kan sikre, at oplysningerne behandles fortroligt. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne, så snart det er muligt uden at skade virksomhedens berettigede interesser. § 63. Virksomheden skal vedtage en politik for efterlevelse af oplysningspligten, herunder gennemføre vurderinger af, om de offentliggjorte oplysninger er hensigtsmæssige, samt vurderinger af kontrol

offentliggørelsesintervaller. Stk. 2. Virksomheden skal løbende vurdere, om dens oplysninger giver markedsdeltagerne et retsvisende billede af dens risikoprofil. Såfremt oplysningerne givet i henhold til bilag 20, ikke giver markedsdeltagerne et retvisende billede af virksomhedens risikoprofil, skal virksomheden offentliggøre supplerende oplysninger ud over de i bilag 20 krævede. Virksomheden skal offentliggøre væsentlige oplysninger, der ikke betragtes som fortrolige eller ikke vil medføre uforholdsmæssig stor skade på virksomhedens konkurrenceevne i henhold til kriterierne i § 62, stk. 1

1. §
2. Oplysningerne skal offentliggøres mindst en gang årligt,

så snart det er praktisk muligt, jf. dog stk. 2-

1. Stk.
2. Virksomheden skal vurdere behovet for at offentliggøre oplysningerne hyppigere end årligt. Stk.
3. Finanstilsynet kan fastsætte offentliggørelsesfrister overfor en virksomhed

kræve, at en virksomhed offentliggør oplysninger hyppigere end årligt. Stk.

1. Virksomheder omfattet af pligten til at offentliggøre oplysningerne i bilag 20, pkt. 5-10, skal offentliggøre oplysningerne i bilag 20, pkt. 5, mindst en gang årligt. Pengeinstitutter, der ved seneste regnskabsårs udgang havde en arbejdende kapital på 12 mia. kr. eller derover, pengeinstitutter, som udsteder aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked samt realkreditinstitutter skal offentliggøre oplysningerne i bilag 20, pkt. 6-10, kvartalsvis. Andre virksomheder omfattet af pligten til at offentliggøre oplysningerne i bilag 20, pkt. 5-10, skal offentliggøre oplysningerne i bilag 20, pkt. 6-10, halvårligt. Stk.
2. Såfremt der sker betydelige ændringer i de oplysninger, som virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1

2, skal offentliggøre i medfør af § 60, stk. 5, jf. § 60, stk. 1, skal virksomheden umiddelbart herefter offentliggøre disse ændringer, jf. dog § 62, stk.

1. §
2. Virksomheden vælger selv medium for offentliggørelse. Offentliggørelse af oplysningerne skal fremgå af ét varigt medium. Stk.
3. Finanstilsynet kan kræve, at en virksomhed benytter et andet særligt medie for offentliggørelse af oplysninger end årsrapporten. Stk.
4. Oplysningerne i bilag 20, pkt. 5-10, skal offentliggøres på dansk. Finanstilsynet kan efter et skøn over, hvorvidt offentliggørelsen vil opfylde sit formål, træffe afgørelse om at undtage fra kravet om offentliggørelse på dansk. §
5. Virksomheden skal sikre, at der sker tilstrækkelig kontrol af de oplysninger, der ikke er omfattet af revisionen af årsrapporten. Kapitel 9 Indberetningsform §
6. Kapitaldækningsopgørelsen indberettes til Finanstilsynet på CS-skemaerne senest 20 arbejdsdage efter udløb af 1.-
7. kvartal. CS-skemaerne er tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside. For fondsmæglerselskaber

investeringsforvaltningsselskaber omfattet af § 125, stk. 2, nr. 2-3, i lov om finansiel virksomhed skal kapitaldækningsopgørelsen for virksomheden indberettes senest 20 arbejdsdage efter udløbet af 1.-

1. måned. Indberetning af kapitaldækningsopgørelsen for ultimo året skal ske senest 30 arbejdsdage efter årets udløb. Stk.
2. Koncerner, hvor modervirksomheden er en fondsmæglerholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed, en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, skal alene indberette kapitaldækningsopgørelsen efter udløbet af hver
3. måned. Stk.
4. For koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje dattervirksomheder, der er forsikringsselskaber, er fristen for indberetningen for koncernen

den finansielle holdingvirksomhed udgangen af februar måned. Stk.

1. Kapitaldækningsopgørelsen skal være godkendt af virksomhedens direktion. Stk.
2. Indberetningen skal ske på maskinlæsbart varigt medium. Stk.
3. Koncernindberetninger fra virksomheder nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4

6, skal udelukkende foretages på øverste koncernniveau, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Finanstilsynet kan kræve indberetning af delkoncernopgørelser for andre delkoncerner end de i § 1, stk. 1, nr. 8, angivne, jf. § 171, stk. 3, § 172, stk. 3,

§ 174, stk.

3, i lov om finansiel virksomhed. Stk. 8. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1

2, skal indsende dokumentationen nævnt i bilag 1, pkt. 98

99 på papir eller andet varigt medium til Finanstilsynet senest 45 arbejdsdage efter årets udløb, medmindre et andet tidspunkt er aftalt med Finanstilsynet. Pengeinstitutter, der ved seneste regnskabsårs udgang havde en arbejdende kapital på under 250 mio. kr., er dog undtaget fra denne indberetningspligt. §

1. Pengeinstitutter, der ved seneste regnskabsårs udgang havde en arbejdende kapital på under 250 mio. kr., skal alene indberette kapitaldækningsopgørelsen ved udløbet af hvert halvår. Stk.
2. I koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje dattervirksomheder, der er forsikringsselskaber, skal der for koncernen

den finansielle holdingvirksomhed alene indberettes kapitaldækningsopgørelsen efter udløbet af et kalenderår. Stk.

1. For finansielle holdingvirksomheder omfattet af stk. 2 skal der, såfremt den finansielle holdingvirksomhed ikke har andre dattervirksomheder end helt ejede forsikringsselskaber, alene ske indberetning for den finansielle holdingvirksomhed, jf. § 177, stk. 1,
2. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Stk.
3. Finanstilsynet kan dispensere fra indberetningskravene for modervirksomheder

koncerner omfattet af § 170, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Kapitel 10 Straffebestemmelser § 69. Overtrædelse af § 60, stk. 1, § 63, stk. 2, § 64, stk. 1, 4

5,

§ 67, kan straffes med bøde.

Stk.

1. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
2. kapitel. Kapitel 11 Ikrafttræden

overgangsbestemmelser m.v §

1. Bekendtgørelsen træder i kraft den
2. december
3. Stk.
4. Bekendtgørelse nr. 1225 af
5. oktober 2010 om kapitaldækning ophæves. Stk.
6. Uanset bilag 3, pkt. 18, kan hele eksponeringen med pant i de nævnte ejendomskategorier, givet lånet er ydet inden den
7. januar 2004, vægtes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3, pkt. 17, litra c

d,

med vægt 100 pct. for den del af eksponeringerne sikret med pant i fast ejendom, der ikke falder ind under bilag 3, pkt. 17, litra c

d. Stk.

1. Virksomheder, som anvender standardindikatormetoden for operationel risiko, jf. bilag 18, pkt. 10-17, kan frem til den
2. december 2012, hvis basisindikatoren for forretningsområdet ”handel

salg” udgør mindst 50 pct. af summen af basisindikatorerne for alle forretningsområderne, anvende en procentsats på 15 pct. på forretningsområdet ”handel

salg”. Stk. 5. For virksomheder, der anvender IRB-metoden for kreditrisiko, skal den eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD af alle virksomhedens detaileksponeringer, hvor sikkerhed i fast ejendom medregnes ved opgørelsen af LGD,

som ikke er garanterede af en stat, frem til den

1. december 2012 være mindst 10 pct. uanset bestemmelsen i bilag 8, pkt.
2. Stk.
3. Den i bilag 9, pkt. 33, anførte værdi for LGD* på 30 pct. for ikke-efterstillede eksponeringer gælder indtil den
4. december
5. Pr.
6. januar 2013 erstattes værdien for LGD* på 30 pct. for ikke-efterstillede eksponeringer med en værdi for LGD* på 35 pct. Stk.
7. Bilag 9, pkt. 52, gælder indtil den
8. december
9. Stk.
10. Uanset bilag 3, pkt. 1, litra a

c, kan eksponeringer mod centralregeringer

centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område indtil den

1. december 2015 vægtes med 0 pct., uanset at eksponeringerne er nominerede i en valuta fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der er forskellig fra centralregeringens eller centralbankens nationale valuta. Stk.
2. Bilag 11, pkt. 23-37 finder ikke anvendelse på securitiseringer, der er udstedt før
3. januar
4. Dog finder bilag 11, pkt. 23-37, anvendelse fra
5. januar 2015 på securitiseringer, der er udstedt før
6. januar 2011, hvor nye underliggende eksponeringer tilføjes eller erstattet efter lovens ikrafttræden. Stk.
7. Pengeinstitutter, hvis arbejdende kapital ved udgangen af det seneste regnskabsår udgjorde højst 250 mio. kr., kan frem til

med

1. december 2011 opgøre de risikovægtede poster i handelsbeholdningen, der er omfattet af standardmetoden for positionsrisiko i handelsbeholdningen, efter bestemmelserne i kapitel 4 i stedet for efter bestemmelsen i §
2. Stk.
3. Ved opgørelsen af specifik risiko for securitiseringspositioner i handelsbeholdningen i henhold til bilag 12, pkt. 53, skal instituttet i en overgangsperiode til den
4. december 2013, addere sine vægtede lange nettopositioner

addere sine vægtede korte nettopositioner. Den største af disse to positioner indgår i de risikovægtede poster med en vægt på 1.250 pct. Instituttet skal dog indberette den samlede sum af sine vægtede lange nettopositioner

vægtede korte nettopositioner, fordelt på typen af underliggende aktiver. Bilag Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Anvendelsesområde

definitioner Kapitel 2 Tilstrækkelig kapital

solvensbehov Kapitel 3 Afgrænsning af poster i

uden for handelsbeholdningen Kapitel 4 Kreditrisiko Standardmetoden for kreditrisiko Den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden) Kapitel 5 Markedsrisiko Standardmetoderne for markedsrisiko Interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller) Kapitel 6 Modparts-, afviklings-

leveringsrisiko Kapitel 7 Operationel risiko Kapitel 8 Virksomhedens oplysningsforpligtelser Kapitel 9 Indberetningsform Kapitel 10 Straffebestemmelser Kapitel 11 Ikrafttræden

overgangsbestemmelser m.v. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Tilstrækkelig basiskapital

solvensbehov Bilag 2 Krav ved medregning af poster i handelsbeholdningen Bilag 3 Standardmetoden for kreditrisiko Bilag 4 Klassificering af ikke-balanceførte poster Bilag 5 Anvendelse af kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsinstitutter til fastlæggelse af risikovægte Bilag 6 Godkendelse af kreditvurderingsinstitutter Bilag 7 Kreditrisikoreducerende metoder under standardmetoden for kreditrisiko Bilag 8 Den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden) Bilag 9 Kreditrisikoreducerende metoder under den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko Bilag 10 Opgørelse af eksponeringens størrelse for værdipapirfinansieringsinstrumenter m.v. ved netting Bilag 11 Securitisering Bilag 12 Positionsrisiko i handelsbeholdningen Bilag 13 Råvarerisiko Bilag 14 Valutakursrisiko Bilag 15 Interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller) Bilag 16 Modpartsrisiko Bilag 17 Typer af afledte finansielle instrumenter Bilag 18 Basisindikator-

standardindikatormetoderne for operationel risiko Bilag 19 Den avancerede målemetode for operationel risiko (AMA-modeller) Bilag 20 Virksomhedens oplysningsforpligtelser Bilag 21 Ansøgning om den interne ratingsbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden) Bilag 22 Ansøgning om interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller) Bilag 23 Ansøgning om den interne modelmetode (EPE-modeller) for modpartsrisiko Bilag 24 Ansøgning om den avancerede målemetode for operationel risiko (AMA-modeller) Bilag 1 Tilstrækkelig basiskapital

solvensbehov Indholdsfortegnelse Pkt. Baggrund 1-4 Generelle forhold 5-13 Intern proces 14-18 Metoder 19-27 Forhold, der skal indgå ved vurdering af tilstrækkelig basiskapital

solvensbehov Generelt 28-31 Indtjening 32-34 Vækst 35-37 Kreditrisici 38-45 Markedsrisici 46-54 Koncentrationsrisici 55-56 Koncernrisici 57 Likviditetsrisici 58 Operationelle risici 59 Kontrolrisici 60-69 Virksomhedens størrelse 70 Afviklingsrisici 71 Strategiske risici 72 Omdømmerisici 73 Renterisici uden for handelsbeholdningen 74-81 Eksterne risici 82 Andre forhold 83-84 Fondsmæglerselskaber

investeringsselskaber 85-86 Revurdering

overvågning 87-89 Rapportering 90-97 Dokumentation 98-100 Baggrund 1) Reglerne om tilstrækkelig basiskapital

individuelt solvensbehov findes i § 124, stk. 1

stk. 4,

§ 125, stk.

1

stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan, jf. § 124, stk. 5, § 125, stk. 8,

§ 350, stk.

1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætte et højere individuelt solvenskrav end det, der fremgår af § 124, stk. 2, nr. 1,

§ 125, stk.

2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. 2) Det fremgår af § 171, stk. 1, § 172, stk. 1, § 173, stk. 1,

§ 174, stk.

1, i lov om finansiel virksomhed, at reglerne

så gælder på konsolideret basis. 3) Solvensbehovet måles i forhold til de risikovægtede poster,

det er derfor en procent, jf. § 124, stk. 4,

§ 125, stk.

7, i lov om finansiel virksomhed. I beregningen af solvensbehovet kan der dog både indgå procentuelle beløb

faktiske kronebeløb. Ledelsen skal derfor sikre, at den tilstrækkelige basiskapital

så procentuelt holder sig inden for kravet efter § 124, stk. 4,

§ 125, stk.

7, i lov om finansiel virksomhed. 4) Tilstrækkelig basiskapital er den kapital, der skal til for at dække solvensbehovet, jf. § 124, stk. 4,

§ 125, stk.

7, i lov om finansiel virksomhed. Den tilstrækkelige basiskapital opgøres som det beløb, der er passende til at dække virksomhedens risici, jf. § 124, stk. 1,

§ 125, stk.

1, i lov om finansiel virksomhed. Den tilstrækkelige basiskapital er således tælleren i brøken, når solvensbehovet beregnes. Generelle forhold 5) Bestyrelse

direktion er forpligtet til at sikre, at den pågældende virksomhed har en tilstrækkelig basiskapital

råder over interne procedurer til risikomåling

risikostyring. Dette gælder for alle virksomheder,

så selvom virksomheden samtidig indgår i en koncern. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at der lægges de samme principper til grund ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital for alle virksomheder i en koncern, hvis det kan dokumenteres, at det er relevant at anvende disse principper for alle virksomheder i koncernen. 6) Der skal ske en tilsvarende opgørelse på konsolideret basis. 7) Ved opgørelsen af en tilstrækkelig basiskapital skal virksomheden ikke alene se på nuværende risici, men

så på fremtidige risici, samt muligheder for at fremskaffe kapital. 8) De overvejelser, som bestyrelsen

direktionen skal gøre sig i denne henseende, skal udmønte sig i et individuelt solvensbehov, jf. § 124, stk. 4,

§ 125, stk.

7, i lov om finansiel virksomhed. 9) Ved vurderingen af virksomhedens tilstrækkelige basiskapital skal bestyrelsen

direktionen alene tage hensyn til virksomhedens individuelle risikoprofil

de samfundsmæssige forhold, som virksomheden driver sine forretninger under. Det er ikke i sig selv afgørende, hvor store risici virksomheden har i forhold til andre virksomheder. En virksomhed kan således ikke undlade at afdække betydelige risici med kapital, fordi andre virksomheder har tilsvarende risici. 10) En tilstrækkelig basiskapital skal ikke alene ses på baggrund af de risici, som virksomheden er følsom overfor. Der skal tillige indgå en vurdering af den kapital, som virksomheden har til rådighed, uanset om det er egenkapital eller lånt kapital (hybrid kernekapital

ansvarlig lånekapital). Ved lånt kapital skal der ved vurderingen ligeledes indgå overvejelser om løbetiden her-på. 11) Ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital skal der tages hensyn til arten

størrelsen af virksomhedens forretninger,

hvor komplekse disse forretninger er. Det samme gælder omfanget af den proces, der ligger til grund for vurderingen. 12) Dertil kommer, at virksomheden skal have effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge

rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige kontrolmekanismer, herunder en god administrativ

regnskabsmæssig praksis

fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Det er alle forhold, der

så indgår i den generelle bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 71. Opgørelse af den tilstrækkelige kapital skal således ses i sammenhæng med de generelle regler om risikostyring m.v. i § 71 i lov om finansiel virksomhed

bekendtgørelse om ledelse

styring af pengeinstitutter m.fl. 13) Overvejelserne omkring en tilstrækkelig basiskapital skal være fremadrettede. Det betyder, at ændringer i virksomhedens strategi, forretningsplaner, samfundsmæssige forhold

andre for-hold, der kan påvirke de forudsætninger

metoder, der hidtil er indgået i overvejelserne, skal give anledning til nye overvejelser om den tilstrækkelige basiskapital. Det indebærer endvidere, at virksomheden ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital skal lægge vægt på de fremtidige forventninger

mindre på de historiske erfaringer. Intern proces 14) Bestyrelse

direktion skal sikre, at virksomheden har en tilstrækkelig basiskapital

råder over interne procedurer til risikomåling

risikostyring til løbende vurdering

opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type

fordeling, som er passende til at dække virksomhedens risici. 15) Bestyrelse

direktion har ansvaret for, at der tages stilling til, at virksomheden fastsætter den tilstrækkelige basiskapital, der danner grundlag for virksomhedens solvensbehov. 16) Bestyrelsen skal som minimum godkende de overordnede metoder, som virksomheden vil anvende i opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital

solvensbehovet. 17) Bestyrelse

direktion skal sikre sig, at beslutningerne om fastsættelse af den tilstrækkelige basiskapital er en integreret del af den overordnede ledelse af virksomheden. De skal i denne forbindelse sikre sig, at kapitalplanlægningen

de generelle principper

procedurer herfor er kommunikeret på relevant måde i virksomheden, således at ledelsen af de enheder, som kan træffe beslutninger, der kan påvirke størrelsen af den tilstrækkelige basiskapital, har kendskab hertil. Bestyrelsen skal endvidere sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til at foretage opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed, § 5 i denne bekendtgørelse samt dette bilag. 18) Virksomheden skal have en særlig, af bestyrelsen godkendt, plan for fremskaffelse af kapital

en tidshorisont herfor. Planen skal omfatte generelle principper for kapitalplanlægning,

hvem der er ansvarlig for denne proces. Planen skal

så tage stilling til, hvordan virksomheden forventer at kunne overholde kapitalkravet i fremtiden. Planen skal endvidere indeholde en overordnet nødplan for afvigelser i de fastsatte forventninger

tage stilling til, hvad der skal ske, hvis der indtræffer uventede begivenheder. Nødplanen kan f.eks. indeholde planer for fremskaffelse af ny kapital, begrænsning af aktivitetsområderne eller anvendelse af risikoreducerende metoder. Metoder 19) Den tilstrækkelige basiskapital skal opgøres på baggrund af virksomhedens risikoprofil. Det solvensbehov, der fastsættes, skal således være i overensstemmelse med virksomhedens risikoprofil

de samfundsmæssige forhold, som virksomheden driver sine forretninger under. Virk-somheden kan dog tage andre forhold i betragtning som f.eks. et ønske om at opnå en bestemt rating, virksomhedens omdømme i markedet

strategiske mål. Hvis disse forhold indgår i op-gørelsen, skal virksomheden kunne dokumentere, hvordan disse forhold har påvirket opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. Disse forhold kan ikke medføre, at virksomheden får et lavere solvensbehov, end en opgørelse baseret på grundlag af virksomhedens risikoprofil ville tilsige. 20) Ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital er der i vid udstrækning metodefrihed. Virksomheden kan tage udgangspunkt i mere eller mindre avancerede metoder. Der stilles ikke krav om, at opgørelsen skal foretages ved hjælp af avancerede økonomiske metoder. Det forventes dog, at metoderne vil være forholdsmæssigt mere avancerede i større virksomheder end i mindre. Det gælder særligt for de virksomheder, der ønsker at anvende interne metoder ved opgørelse af de risikovægtede poster. 21) Endvidere er det vigtigt, at bestyrelse

direktion forholder sig til, i hvilket omfang risici

potentielle risici skal være dækket af kapital. Nogle risici egner sig bedre til at blive afdækket ved bedre forretningsgange

bedre kontrol. 22) Metoderne kan tage udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct., hvor bestyrelse

direktion tager stilling til, hvilke risici der hermed er dækket, før de tager stilling til eventuelle reguleringer. 23) Andre metoder om økonomisk kapital, der f.eks. baserer sig på en matematisk/statistisk behandling af tabserfaringer, tager udgangspunkt i den kapital, der er nødvendig for at kunne klare uforudsete tab inden for en tidshorisont på typisk 1 år. Udgangspunktet for modeller baseret på økonomisk kapital er, uanset det lovfæstede minimumskrav på 8 pct., at beregne den kapital, der er nødvendig for, at indskydere m.fl. med en høj grad af sandsynlighed ikke vil lide tab. Der skal være foretaget den nødvendige validering af modellen. Virksomheden kan her tage ud-gangspunkt i de krav til validering, der gælder for IRB modeller, jf. bilag 8: Den interne rating-baserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden), eller Value-at-Risk-modeller, jf. bilag 15: In-terne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller). 24) For de virksomheder, der ikke ønsker at udvikle en egentlig økonomisk kapitalmodel, vil det

så være muligt at anvende mere simple modeller, der bygger på de samme tanker. Dette kan ske ved at tage udgangspunkt i det (negative) regnskabsresultat, som en stresstest af virksomhedens regnskab vil medføre. En stresstest er et forsøg på at stresse virksomheden ud fra en række forudsætninger. Valget af stressniveau har indflydelse på den sandsynlighed, der er for, at ind-skyderne m.fl. ikke vil lide tab. Stresstesten måler, hvorledes den enkelte virksomhed reagerer overfor usandsynlige, men ikke helt utænkelige forhold. Det er op til den enkelte virksomhed at definere dette ud fra de risici, som virksomheden har. Som eksempler på hændelser, der kan indgå, er store forøgelser af hensættelser

nedskrivninger, store renteændringer, store ændrin-ger i aktiekurser, store ændringer i ejendomspriser

store ændringer i valutakurser. 25) Udover stresstesten vil det være nødvendigt at foretage reguleringer for forhold, der ikke er dækket af stresstesten. 26) Uanset, hvilken metode der anvendes, skal virksomheden løbende foretage stresstest, der er relevante for virksomheden, hvor de enkelte forudsætninger stresses. Ved vurderingen af, hvilke forhold der skal indgå i en sådan stresstest, skal virksomheden tage stilling til, hvilke ændringer i forudsætningerne der skal indgå i stresstesten. Ved fastsættelse heraf skal virksomheden tage hensyn til usandsynlige, men ikke helt utænkelige forhold. Virksomheden kan

så tage hensyn til særlige forhold i de områder, som virksomheden driver sine aktiviteter i, herunder særligt hvor i konjunkturcyklen man befinder sig. Forhold som ny lovgivning, der påvirker virksomhedens forretningsområde

konkurrencesituationen, kan

så indgå i disse overvejelser. Formålet med stresstestene er at bestemme, hvilke ændringer i forudsætningerne virksomheden kan overleve. Hvis virksomheden har opbygget sin model således, at stresstesten er en integreret del af modellen, der tager højde for de oven for nævnte forhold, skal virksomheden ik-ke foretage sig yderligere. 27) Uanset, hvilken metode der anvendes, skal bestyrelse

direktion vurdere, om metoden giver et fornuftigt resultat. Forhold der skal indgå ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital

solvensbehovet Generelt 28) Ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital skal alle væsentlige risici, som virksomheden er udsat for, indgå. Virksomheden skal derfor selv foretage en vurdering af, hvilke væsentlige risici virksomheden er udsat for. 29) Der er nogle risici, der kan være vanskelige at kvantificere. For sådanne risici kan virksomheden vælge at begrænse risiciene ved hjælp af foranstaltninger omfattet af lov om finansiel virksomhed § 71. Men en virksomhed kan ikke undlade at medtage væsentlige risici ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital blot fordi, at det er nødvendigt at skønne over den indflydelse, som risikoen har på den tilstrækkelige basiskapital. Det vil således på nogle områder være nødvendigt, at bestyrelsen

direktionen skønsmæssigt fastsætter, hvilket beløb/procent der skal afsættes til risici, der ikke kan kvantificeres specifikt. 30) Ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital kan der tages udgangspunkt i de enkelte forretningsområder. Forretningsområderne kan således vurderes hver for sig med henblik på omfanget (

dermed betydningen af området) samt en vurdering af, hvor risikabelt det enkelte forretningsområde er. Endvidere vil styringen

organiseringen af de enkelte forretningsområder kunne være af væsentlig betydning ved vurderingen. 31) Virksomhedens strategiske planer,

hvordan disse relaterer sig til de generelle økonomiske forhold skal indgå i overvejelserne om den tilstrækkelige basiskapital. Indtjening 32) Virksomhedens evne til at opnå overskud vil naturligt indgå i virksomhedens vurdering af den tilstrækkelige basiskapital. Den forventede indtjening skal opgøres forsigtigt. Såfremt virksomheden har en høj indtjening, vil virksomheden alt andet lige lettere kunne absorbere fremtidige tab. Såfremt virksomheden har en lav indtjening, skal det overvejes, hvorvidt dette giver anledning til en forøgelse af den tilstrækkelige basiskapital. 33) Indtjeningens stabilitet vil

så have indflydelse på, hvorledes virksomheden skal vurdere den tilstrækkelige basiskapital. Anvendelsen af simple følsomhedsanalyser (stresstest) kan bidrage til kvantificeringen af indtjeningens niveau

stabilitet. 34) Virksomhedens indtjeningsevne skal tillige vurderes i relation til virksomhedens udbyttepolitik samt muligheden for at fremskaffe kapital. Det skal i denne forbindelse tages i betragtning, at i en situation hvor virksomheden pga. tab har brug for yderligere kapital, vil det sandsynligvis være sværere at få tilført kapital, end det hidtil har været. Vækst 35) Den forventede fremtidige vækst skal indgå ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital. Virksomheden skal således vurdere, hvorvidt konsolideringen er tilsvarende voksende. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil der ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital skulle tages højde for den forventede vækst, der ligger udover ”normalkonsolideringen”, herunder muligheden for kapitalfremskaffelse. 36) Forøgelsen af de risikovægtede poster giver i sig selv et kapitalbehov. Endvidere vil det være naturligt at vurdere, hvorvidt der er en forøget risiko for, at der senere opstår tab som følge af omfanget af væksten. Vækst kan endvidere kræve kapital som følge af de direkte ressourcer (f.eks. nyansættelser m.v.), der er nødvendige for at frembringe væksten. Når dette vurderes, kan der dog

så tages hensyn til den forøgede indtjening, som den forventede vækst tilvejebringer. 37) Historisk har det vist sig, at kraftig udlånsvækst kan være en indikation på, at virksomhederne har slækket på kravene til kreditkvaliteten. Det er derfor naturligt, at virksomheden øger den tilstrækkelige basiskapital, hvis instituttet har haft

fortsat forventer en høj udlånsvækst. Desuden vil udlånsvæksten i sig selv medføre et øget kapitalbehov. Virksomheden skal således overveje vækstforventningerne

eventuelt foretage et tillæg i den tilstrækkelige basiskapital alt efter vækstforventningens størrelse. Kreditrisici 38) Virksomhedens kreditrisici skal indgå i overvejelserne om den tilstrækkelige basiskapital. 39) I penge-

realkreditinstitutter vil kreditområdet som oftest være det væsentligste område. Til vurdering af dette område vil en overordnet vurdering af aktivernes kvalitet være afgørende. 40) Virksomhedens fokus ved vurderingen af boniteten skal være på den andel af engagementer, der udviser svaghedstegn. Særligt gælder det på risikobetonede udlån, kreditter

garantier, hvor der ikke er foretaget nedskrivninger eller hensættelser i regnskabet, eller hvor der kun er foretaget delvise nedskrivninger eller hensættelser. Hvis kvaliteten af udlånene, kreditterne

garantierne er forringet eller vurderes at være på vej mod forringelse, skal der tages højde herfor ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital. 41) Såfremt virksomheden har interne rating-

scoresystemer eller lignede, vil disse kunne anvendes. Andre nøgletal vil

så kunne anvendes til vurdering af boniteten af aktiver med kreditrisiko. Hvis virksomheden har en relativ stor portefølje med lille forventet tab, kan virksomhe-den overveje at foretage et mindre fradrag i den tilstrækkelige basiskapital for den del af porteføljen. Omvendt kan virksomheden overveje, hvorvidt den tilstrækkelige basiskapital skal øges for de svage engagementer, som der ikke er nedskrevet på. Tilsvarende vil det være naturligt at overveje, hvorvidt der skal afsættes ekstra kapital til de engagementer, som der er foretaget nedskrivninger eller hensættelser på, men hvor en yderligere negativ udvikling kan medføre, at der skal foretages yderligere nedskrivninger eller hensættelser. 42) Anvender virksomheden en intern metode til rating af de kunder, som instituttet har udlån til, kan der ved opgørelsen af de kreditrisici, der er knyttet til kunderne, ske en undervurdering af risikoen, hvis den pågældende rating er baseret på en kort tidshorisont. Et sådant forhold skal instituttet tage højde for ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital. Der skal således tages hensyn til de procykliske effekter af solvenskravet for virksomheder, der anvender en intern metode for opgørelse af kreditrisici. 43) Derudover kan der være såkaldte restrisici, der ikke er dækket af metoden. Ved restrisici forstås risici for tab som følge af, at sikkerheder

andre former for afdækning viser sig at være mindre effektive end forventet. Det kan skyldes juridiske risici, eller at det aktiv eller instrument, der anvendes til kreditreduktion, ikke er likvidt. 44) Virksomheder, der anvender en intern metode til opgørelse af kreditrisikoen, skal regelmæssigt gennemføre stresstest af kreditrisikoen med henblik på at vurdere, hvordan specifikke forhold påvirker virksomhedens samlede solvensdækning af kreditrisikoen. Den anvendte test skal vælges af virksomheden. Den anvendte test skal være meningsfuld

forholdsvis forsigtig

skal som minimum omfatte effekterne af milde recessionsscenarier. Virksomheden skal analysere migrationen mellem ratingklasser som følge af stresstest scenarierne. De porteføljer, som ud-sættes for stresstest, skal samlet udgøre langt størstedelen af virksomhedens samlede portefølje. 45) Anvender virksomheden metoden i bilag 8, pkt. 80-81 vedrørende anerkendelse af ”dobbelt misligholdelses effekten” for garantier, skal den som led i dens stresstest undersøge virkningen af en forringelse i den kreditkvalitet, som tillægges udbydere af kreditrisikoafdækning, herunder navnlig vurdere effekten af, at udbydere af kreditrisikoafdækning ikke længere overholder kriterierne for at kunne anerkendes som udbydere af kreditrisikoafdækning i relation til metoden. Markedsrisici 46) For så vidt angår markedsrisici skal omfanget af området vurderes, forstået som hvilke produkttyper m.v. virksomheden er engageret i. Derudover skal der ske en vurdering af de risici, der er tilknyttet de enkelte aktiver, passiver

ikke-balanceførte poster. 47) Poster med markedsrisici skal vurderes med henblik på specielt aktie-, rente-

valutarisici. 48) Der skal tages stilling til, i hvilket omfang den anlagte politik stemmer overens med, at der er den tilstrækkelige kapital til at tage højde for eventuelle fremtidige risici. F.eks. vil det for næsten alle pengeinstitutter være relevant at inddrage renterisikoens størrelse, da der ved store ren-teændringer er risiko for, at de risikovægtede posters krav til kapital ikke er store nok. Specielt for pengeinstitutter omfattet af § 68, stk. 1, som ikke opgør de risikovægtede poster inden for handelsbeholdningen, vil renterisikoens størrelse være relevant. 49) Endvidere kan det for alle virksomheder være relevant at vurdere omfanget af de særlige risici på området, herunder placeringer i obligationer med konverteringsrisiko eller andre options-elementer. Ved større renteændringer kan disse særlige risici være store. 50) Virksomhederne har ofte

så en del af deres fondsbeholdning placeret i aktier. I relation til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital er det derfor

så relevant at se på dette risikoområde. Aktierisikoen kan f.eks. opgøres som den procentvise andel, som aktiebeholdningen udgør af egenkapitalen. Aktierisikoen relaterer sig typisk til beholdningen af aktier, der er købt i for-bindelse med likviditetsdisponeringen. 51) I lighed med renterisiko er det for pengeinstitutter omfattet af § 68, stk. 1, særligt relevant at inddrage størrelsen af aktierisiko ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital, idet positionsrisikoen for aktier som følge af behandlingen uden for handelsbeholdningen kapitaldækkes med lavere vægte end for pengeinstitutter i gruppe 1-3. 52) En virksomhed, der har modregnet sine positioner i en eller flere af de aktier, som udgør en aktieindeksfuture, med en eller flere positioner i selve kontrakten, skal vurdere, om den har tilstrækkelig kapital til at dække risikoen for tab som følge af forskellen mellem udviklingen i futurekontraktens værdi

værdien af de aktier, som indekset består af. Det samme gælder, når virksomheden har positioner med modsat fortegn i aktieindeksfutures, hvis løbetid

/eller sammensætning ikke er identiske. 53) Virksomhedernes valutarisici skal indgå i vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital. Risikoen på valuta kan måles ved valutaindikator 1. Denne beregnes som den største af summen af alle de korte valutapositioner

summen af alle de lange valutapositioner. Indikatoren udtrykker derved et forenklet mål for virksomhedens positioner i fremmed valuta. 54) En virksomhed, der anvender en intern model for markedsrisiko (VaR-model), skal medregne effekten af risici, der ikke omfattes af den interne model, ved vurderingen af solvensbehovet. Hvis modellen anvendes til at beregne risikovægtede poster for specifik risiko skal virksomheden sikre, at effekten ved uforudsete begivenheder (event risk), der ikke indgår i VaR-tallet, fordi det ligger uden for en 10-dages holdeperiode

99 pct. konfidensintervallet (dvs. en begi-venhed med lille sandsynlighed

alvorlige følger), medregnes ved vurderingen af solvensbe-hovet. Koncentrationsrisici 55) Ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital skal der tages stilling til koncentrationen af de risici, som virksomheden har påtaget sig

forventer at påtage sig i fremtiden. Vedrørende vurdering af, hvordan koncentrationsrisici indgår ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital, kan der anlægges en skønsmæssig vurdering. Det er således ikke et krav, at der foretages præcise beregninger af risikoen. Følsomhedsanalyser/simple stresstest skal indgå i vurderingen af disse risici. Omfanget heraf skal være proportionalt med virksomhedens størrelse

de kon-centrationsrisici, som virksomheden har. 56) Eksempler på koncentrationsrisiko:

1. a)Hvis et penge- eller realkreditinstitut har mange store engagementer, vil denne koncentration i sig selv - uanset engagementernes kvalitet i øvrigt - give anledning til overvejelser om, hvorvidt koncentrationen kræver ekstra kapital. Omvendt kan en stor spredning i engage-menterne give anledning til overvejelser om, hvorvidt virksomheden kan reducere den til-strækkelige basiskapital.
2. b)Hvis et penge- eller realkreditinstitut har en stor del af sine udlånsengagementer koncentreret i et mindre eller lille geografisk område, er der tale om en geografisk koncentrationsrisiko. En sådan koncentration skal give anledning til overvejelser om, hvorvidt koncentrationen forøger kravet til den tilstrækkelige basiskapital.
3. c)Koncentration af risiko på henholdsvis udlån til private

udlån til erhverv skal endvidere overvejes i penge-

realkreditinstituttet. Historisk har de største tab været at finde på erhvervskunder. Hvis virksomheden har en relativ stor koncentration på erhvervssegmentet, skal bestyrelse

direktion overveje, hvorvidt en sådan koncentrationsrisiko giver anledning til en forøgelse af den tilstrækkelige basiskapital. En lav andel af erhvervskunder kan ligeledes give anledning til at foretage et fradrag i den tilstrækkelige basiskapital. d) For mange lån

kreditter er der stillet sikkerheder. Såfremt sikkerhederne i udpræget grad er koncentreret på enkelte typer, skal det give virksomheden anledning til overvejelser om, hvorvidt sikkerhedernes koncentration (uanset disses værdi i øvrigt) er en koncentrationsrisiko, der skal tages stilling til. I vurderingen skal indgå, hvor svingende priserne på sikkerhederne er. Er det virksomhedens politik at basere en stor del af udlånene på f.eks. pant i erhvervsejendomme eller aktier

lignende, kan der være tale om, at virksomheden har en stor koncentration på en enkelt sikkerhedstype. Koncentrationen af sikkerhederne skal være væsentlig, før virksomheden skal overveje at foretage tillæg til den tilstrækkelige basiskapital.

1. e)Koncentration af udlån til risikofyldte brancher skal indgå i vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital. Hvorvidt en branche er risikofyldt vil skulle underkastes en fortløbende vurdering. Risikoprofilen for de enkelte brancher vil kunne ændre sig over tiden. Endvidere er de enkelte branchers konjunkturfølsomhed et væsentligt element. Desuden skal virksom-heden vurdere, om der skal afsættes yderligere kapital til at modstå tab som følge af ”boble-dannelser”.
2. f)Koncentrationen af markedsrisici er endvidere relevant at overveje ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. Hvis f.eks. fondspolitikken er relativt enstrenget, kan det give anledning til overvejelser, om en sådan koncentrationsrisiko skal medføre en forøgelse af den tilstrækkelige basiskapital. Endvidere kan det være relevant at vurdere, om aktieporteføljen er koncentreret i få selskaber eller brancher, herunder om de pågældende selskaber eller brancher er særligt risikofyldte. Det kan være relevant at vurdere, om valutarisikoen er koncentreret i få

eventuelt særligt risikofyldte valutaer. En særlig høj koncentration af valutarisiko må antages at være omfattet af virksomhedens vurdering af koncentrationsrisi-ko. Koncernrisici 57) Der skal tages højde for de risici, der er forbundet med, at virksomheden ejer en eller flere dattervirksomheder. Det gælder særligt for de dattervirksomheder, som ikke indgår i den konsoliderede opgørelse efter lov om finansiel virksomhed §§ 171-174, herunder særligt forsikringsselskaber. Den vægt, der skal lægges på dattervirksomheder, afhænger af antallet

størrelsen af dattervirksomhederne. Såfremt dattervirksomhederne udgør en væsentlig risikofaktor, skal der tages højde herfor. Likviditetsrisici 58) Virksomheden skal overveje, om likviditetsrisici skal indgå ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. Ved likviditetsrisici forstås risici som følge af tidsmæssige forskelle mellem indgående

udgående pengestrømme. Disse risici vil dog ofte kunne afdækkes ved andre foranstaltninger end at øge kapitalen. En lille kapital kan dog vanskeliggøre mulighederne for at låne penge på pengemarkedet. Operationelle risici 59) Virksomheden skal overveje, om der er sat tilstrækkelig kapital af til at dække operationelle risici. Hvorledes virksomheden vil afsætte kapital ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital til dækning af operationelle risici, må bero på en konkret vurdering i den enkelte virksomhed. Det skal særligt overvejes, om den kapital, der er afsat som følge af reglerne i kapitel 7

bilag 18

19 er tilstrækkelig til at dække de operationelle risici. Kontrolrisici 60) Kontrolmiljøet er en samlebetegnelse for de ressourcer, virksomheden anvender til at minimere de risici, der er ved at udøve finansiel virksomhed. Virksomheden skal foretage en kvalitativ vurdering af sit kontrolmiljø. 61) Kontrolmiljøet vil naturligt variere fra virksomhed til virksomhed. Kontrolmiljøets kvalitet er resultatet af aktive ledelsesvalg. Ved bestyrelsens

direktionens accept af, at der kan opstå tab som følge af mere eller mindre begrænsede styrings-

kontrolværktøjer, skal det overvejes, om der er afsat den fornødne kapital til at modstå disse potentielle tab. 62) Ledelsen af virksomheden er afgørende for virksomhedens fremtidige ageren. Ved vurdering af den tilstrækkelige basiskapital vil det være naturligt, at bestyrelsen

direktionen vurderer samspillet mellem bestyrelse, direktion

andre ledelsesniveauer, herunder den generelle organisering af virksomheden

dens aflønningsformer. Hvis virksomheden ikke besidder tilstrækkelig viden

ekspertise på udvalgte risikoområder eller har en risikabel aflønningsstruktur, vil dette give baggrund for en forøgelse af den tilstrækkelige basiskapital. 63) Endvidere vil der kunne lægges vægt på ledelsens evner

overblik, den faglige viden i organisationen, afhængighed af nøglepersoner, omfanget af instrukser

skriftlige forretningsgange, omfanget af risikostyring, funktionsadskillelse, interne kontroller

uafhængig rapportering m.v. 64) Såfremt skriftlige forretningsgange, funktionsadskillelse, interne kontroller

ledelsesrapportering om virksomhedens risici ikke anvendes aktivt som led i risikostyringen, vil det skulle overvejes, om det skal give et tillæg til den tilstrækkelige basiskapital. 65) Det skal vurderes, hvorledes kreditområdet er styret. Såfremt det er virksomhedens kreditmæssige forretningsprofil, at der ikke sker en tæt løbende overvågning af engagementerne, skal det vurderes, hvorvidt der er afsat tilstrækkelig kapital ved opgørelse af den tilstrækkelige basiska-pital. 66) Ved vurderingen skal der tillige tages stilling til, hvorledes markedsrisiciene styres i virksomheden. Såfremt bestyrelse

direktion har valgt, at der ikke afsættes ressourcer til en tæt

løbende opfølgning på virksomhedens markedsrisici, skal bestyrelse

direktion vurdere, hvorvidt der er afsat tilstrækkelig kapital hertil. 67) En komplet udbygget organisation, hvor risikostyringen understøttes af forretningsgange, funktionsadskillelse, interne kontroller, ledelsesrapportering m.v., vil ikke give anledning til, at virksomheden kan foretage fradrag i den tilstrækkelige basiskapital. En mindre udbygget organisation, hvor der alt andet lige er større risiko for, at der opstår fejl m.v., bør give anledning til at overveje at forøge den tilstrækkelige basiskapital. 68) Mindre virksomheder vil oftest i begrænset omfang have en omfattende

specialiseret organisation, der kan afbøde potentielle tab som følge af operationelle

ledelsesmæssige risici. De mindre virksomheder bør naturligvis sammenholde behovet for en omfattende

specialiseret organisation med de typer af forretninger, som virksomheden udøver. 69) Det må antages, at solvensbehovet i nogle af de mindste virksomheder vil være større end i øvrige virksomheder, som følge af en mindre udbygget organisation. Det skal dog tilføjes, at der altid skal foretages en individuel vurdering, hvor kompleksiteten af virksomhedens forretninger indgår som et naturligt element. Virksomhedens størrelse 70) Det skal vurderes, om virksomhedens kompleksitet

størrelse i sig selv nødvendiggør overvejelser om korrektion af den tilstrækkelige basiskapital, bl.a. henset til de ressourcer, som virksomheden råder over. I disse overvejelser bør det indgå, om virksomheden på anden måde har søgt at dække disse risici, f.eks. ved styrkelse af eller tillæg for kontrolmiljøet eller tillæg for en eventuel forøget koncentrationsrisiko. Afviklingsrisici 71) Virksomheder, der har store afviklingsrisici, skal overveje, hvordan dette skal indgå i den tilstrækkelige basiskapital. Ved afviklingsrisici forstås risikoen for, at virksomheden afleverer et solgt aktiv eller penge til modparten uden samtidigt at modtage penge eller det købte aktiv som forventet. Strategiske risici 72) Virksomheden skal overveje de strategiske risici, som virksomheden har. Ved strategiske risici forstås risici, der kan påvirke indtjeningen eller kapitalen som følge af ændringer i konkurrencesituationen, forkerte beslutninger, utilstrækkelig gennemførelse af vedtagne beslutninger eller manglende evne til at tilpasse sig konkurrencesituationen. Omdømmerisici 73) Virksomheden skal overveje, om der skal afsættes kapital til dækning af omdømmerisici. Ved omdømmerisici forstås risikoen for tab af indtjening

kapital som følge af virksomhedens dårlige omdømme blandt kunder, investorer, leverandører

offentlige myndigheder. Renterisici uden for handelsbeholdningen 74) Virksomheden skal særligt tage højde for renterisiko på poster uden for handelsbeholdningen. 75) Renterisikoen er risikoen for, at virksomheden påføres tab som følge af ændringer i renten. Renterisiko for poster uden for handelsbeholdningen er, modsat renterisiko for poster inden for handelsbeholdningen, ikke omfattet i beregningerne af de risikovægtede poster

opgørelsen af solvenskravet. 76) Virksomheden skal eksplicit

specifikt opgøre renterisiko på poster uden for handelsbeholdningen, medmindre det kan påvises, at renterisikoen er beskeden

ubetydelig. Virksomheden skal sammenligne resultatet af risikoopgørelsen med virksomhedens faktiske kapitalgrundlag. 77) Virksomheden skal være særligt opmærksom, hvis virksomhedens risikoopgørelse viser, at virksomhedens basiskapital ændrer sig 10 pct., hvis et standard rentechok indtræffer. 78) Renterisikoen kan opgøres ud fra mange forskellige metoder. 79) Opgørelsen kan tage udgangspunkt i de standardmetoder, der anvendes til at opgøre renterisikoen, baseret på positioner såvel inden for som uden for handelsbeholdningen, jf. bilag 3 til Finanstilsynets vejledning til indberetning af oplysninger fra finansielle rapporter m.v. for kreditinstitutter

fondsmæglerselskaber m.fl. Denne opgørelse tager udgangspunkt i, at renterisiko beregnes for en generel rentestigning eller rentefald på 2 procentpoint. Retningen af renteændringen skal være til ugunst for virksomheden. Specielt for pengeinstitutter omfattet af § 68, stk. 1, som ikke rapporterer regelmæssigt om denne risikoopgørelse til Finanstilsynet, er det et krav, at virksomheden skal være i stand til at foretage beregningerne på Finanstilsynets anmodning. 80) Opgørelsen kan

så tage udgangspunkt i en anden metode. I tilfælde af at virksomheden anvender en anden metode til opgørelse af renterisiko uden for handelsbeholdningen, skal metoden opfylde en række kvalitative krav; metoden skal være skriftligt dokumenteret, metoden skal danne grundlag for rapportering af risici til virksomhedens ledelse, metoden skal kunne beregne risikoen med rimelig nøjagtighed, metoden skal være omfattet af uafhængig kontrol. Endvidere skal metoden opfylde en række kvantitative kriterier; den forudsatte renteændring skal være ækvivalent med en fordelings 1.

99. percentil af daglige observerede renteændringer, hvor ihændehaverperioden svarer til 10 dage (perioden skal overvejes) baseret på en effektiv obser-vationsperiode på mindst 5 år. 81) Det forventes, at større virksomheder eller mere komplekse virksomheder supplerer standardopgørelsen med andre risikoopgørelser af renterisikoen på poster uden for handelsbeholdningen, hvor disse eksempelvis tager hensyn til ændringer i rentestrukturen, ændringer i rentespændet mellem forskellige rentemarkeder

andre ændringer i forudsætninger (f. eks. om for-brugeradfærd). Eksterne risici 82) Virksomheden skal vurdere, om der er udefra kommende faktorer, som kan påvirke den tilstrækkelige basiskapital. Dette kan f.eks. være risici, der opstår som følge af ændringer i lovgivningen eller de økonomiske

forretningsmæssige betingelser,

som ikke er dækket af de ovennævnte risici. Andre forhold 83) Der kan være andre krav i loven, som kan have indvirkning på bestyrelsens

direktionens vurdering af den tilstrækkelige basiskapital. Et eksempel er § 145 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter virksomhedens største engagement maksimalt må udgøre 25 pct. af basiskapitalen. Her må bestyrelsen

direktionen vurdere, hvilken indvirkning de største engagementer har på den tilstrækkelige basiskapital. Såfremt virksomheden har kapitalandele i andre virksomheder, jf. § 146 i lov om finansiel virksomhed, skal en sådan beholdning ligeledes indgå i overvejelserne. Har virksomheden fast ejendom samt kapitalandele i ejendomsselskaber, jf. § 147 i lov om finansiel virksomhed, skal en sådan eksponering ligeledes indgå i overvejelserne, hvis virksomheden ønsker at opretholde denne eksponering. 84) Hvorvidt andre lovkrav skal være afgørende for bestyrelsens

direktionens vurdering af størrelsen af den tilstrækkelige basiskapital vil bero på en konkret vurdering af, om der er tale om en investering, som virksomheden ønsker at beholde,

om instituttet er i stand til at afhænde investeringen. F.eks. vil et pengeinstituts engagement med et andet kreditinstitut normalt ikke påvirke den tilstrækkelige basiskapital, da det vil være problemfrit at flytte engagementet. Fondsmæglerselskaber

investeringsforvaltningsselskaber 85) Fondsmæglerselskaber

investeringsforvaltningsselskaber må ikke foretage udlån,

de selskaber, der ikke kan handle for egen regning, har begrænsede muligheder for at placere selskabets midler. For disse selskaber vil specielt de operationelle risici være afgørende, når selskabet skal opgøre den tilstrækkelige basiskapital. 86) For fondsmæglerselskaber

investeringsforvaltningsselskaber vil minimumskapitalkravene oftest have størst betydning. Dette har følgende implikationer: a) Solvensbehovet i fondsmæglerselskaber, der ønsker at blive medlem af en fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing

afvikling, eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 2, 4

5,

afsnit B, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed nævnte tjenesteydelser, skal minimum udgøre 1 mio. euro. b) Solvensbehovet i investeringsforvaltningsselskaber, der ønsker at blive medlem af en fondsbørs, eller som ønsker at opbevare

forvalte de i bilag 5, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter, herunder at blive medlem af en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing

afvikling, skal minimum udgøre minimumskapitalkravet opgjort efter § 125, stk. 2 nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, i procent af de risikovægtede poster. c) Solvensbehovet for andre fondsmæglerselskaber

investeringsforvaltningsselskaber skal minimum udgøre minimumskapitalkravet opgjort efter § 125, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, i procent af de risikovægtede poster. d) Solvensbehovet i fondsmæglerselskaber

investeringsforvaltningsselskaber skal minimum udgøre en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, jf. § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, i procent af de risikovægtede poster. Revurdering

overvågning 87) Opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital skal revurderes så ofte, som det er nødvendigt for at sikre, at alle risici er dækket tilstrækkeligt,

at den tilstrækkelige basiskapital er udtryk for den aktuelle risikoprofil. Alle ændringer i virksomhedens strategi, forretningsområder, de økonomiske eller forretningsmæssige betingelser eller andre forhold, der har en betydelig indflydelse på de forudsætninger eller metoder, der er lagt til grund for opgørelsen af den tilstrækkelige kapital, skal medføre tilpasninger i den tilstrækkelige kapital. Hvis virksomheden får eller påtager sig nye risici, skal disse identificeres

indgå i opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. 88) Revurdering skal altid finde sted mindst en gang årligt. Virksomhederne skal løbende følge udviklingen i den tilstrækkelige basiskapital, de risikovægtede poster samt det individuelle solvensbehov på passende vis, så de opfylder kapitalkravet efter § 127, i lov om finansiel virksomhed. Virksomhederne skal være opmærksomme på, at solvensbehovet kan ændre sig alene som følge af ændringer i de risikovægtede poster. 89) Opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital skal gøres til genstand for en uafhængig vurdering. Den enhed, der foretager vurderingen, må ikke deltage i den løbende forretningsmæssige drift af virksomheden. Resultatet af vurderingen skal rapporteres til bestyrelsen. I virksomheder, der ikke har tilladelse til at anvende den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko eller interne modeller for markedsrisiko, kan den kontrol, som bestyrelsen foretager, anses for at opfylde kravet til uafhængig vurdering. Rapportering 90) Bestyrelsen skal orienteres om virksomhedens opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital

solvensbehovet i samme omfang, som bestyrelsen orienteres om overholdelsen af solvenskravet. Det fremgår videre af § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at: ”Hvis et medlem af en finansiel virksomheds bestyrelse eller direktion, den eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar må formode, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravet efter lov om finansiel virksomhed §§ 124-126 eller solvensbehovet efter § 124, stk. 4,

§ 125, stk.

7, skal den pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet.” 91) Det fremgår af § 75, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at: ”Den finansielle virksomhed skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift.” 92) Personkredsen omfattet af bestemmelsen har en pligt til straks at meddele Finanstilsynet, hvis virksomhedens solvensprocent kommer under solvensbehovet. Meddelelsespligten adskiller sig på den måde ikke fra meddelelsespligten, hvis solvensprocenten kommer under 8 pct.-kravet eller et højere solvenskrav fastsat af Finanstilsynet. 93) Den tilstrækkelige basiskapital

solvensbehovet skal løbende opgøres af den enkelte virksomhed, men indberettes alene til Finanstilsynet med jævnlige intervaller, jf. § 5. Ændringer i solvensbehovet, som en virksomhed beslutter, skal som udgangspunkt ikke indberettes til Finanstilsynet. 94) Hvis de forhold, der giver anledning til ændringen af solvensbehovet, er af en sådan karakter, at der skal ske indberetning efter § 75, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal de nævnte forhold naturligvis indberettes. Virksomheden skal samtidig indberette det forøgede solvensbehov. 95) Kravet om straks at give meddelelse, jf. § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, gælder således kun, hvis solvensprocenten kommer under det af virksomheden opgjorte solvensbehov eller solvenskravet. 96) Hvis virksomhedens renterisici uden for handelsbeholdningen overstiger grænsen i pkt. 77, skal der altid foretages indberetning til Finanstilsynet i overensstemmelse med § 75, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. 97) Der er ikke krav om, at virksomheden, bortset fra virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1

2, skal offentliggøre det opgjorte solvensbehov. Der er dog ikke forbud mod at offentliggøre solvensbehovet. Dokumentation 98) Opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital

solvensbehovet skal være skriftligt dokumenteret. Dokumentationen skal omfatte en beskrivelse af de metoder, forudsætninger

procedurer, der er anvendt i opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital

solvensbehovet. Dokumentationens omfang vil typisk være voksende med virksomhedens størrelse

kompleksitet i forret-ningsområder. 99) Den præcise udformning af dokumentationen skal foretages af den enkelte virksomhed. Følgende skal dog kunne dokumenteres: a) At opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital

solvensbehovet er godkendt af bestyrelsen, jf. pkt. 14. b) Bestyrelsens plan for fremskaffelse af kapital

nødplaner, jf. pkt. 18.

1. c)Hvilke stresstest virksomheden anvender, jf. pkt. 26.
2. d)En beskrivelse af den interne proces for opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital

solvensbehovet, jf. pkt. 14-18. e) En beskrivelse af den metode til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital

solvensbehovet, som virksomheden anvender, jf. pkt. 19-27.

1. f)En beskrivelse af hvilke forhold der indgår i opgørelsen, jf. pkt. 28-84.
2. g)Procedure

forretningsgange for revurdering af opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital

solvensbehovet, jf. pkt. 87-89.

1. h)Hvem der foretager den uafhængige vurdering, jf. pkt. 89.
2. i)Hvordan den interne rapportering foregår. 100) Dokumentationen skal udformes således, at den på anmodning kan indsendes til Finantilsynet på papir eller andet varigt medium. Bilag 2 Krav ved medregning af poster i handelsbeholning Anvendelsesområde 1) Dette bilag indeholder, jf. § 7, bestemmelser om, hvilke krav positioner

porteføljer, der besiddes med handelshensigt, skal opfylde. Handelshensigt 2) Positioner/porteføljer, der besiddes med handelshensigt, skal opfylde følgende krav:

1. a)Der skal foreligge en klart dokumenteret handelsstrategi for positionen/instrumentet eller porteføljen, som er godkendt af direktionen eller en eller flere ledende medarbejdere.
2. b)Der skal være klart definerede politikker

forretningsgange for den aktive porteføljeforvaltning, hvori følgende skal indgå: i. Positionerne er indgået af en handelsenhed ii. Der er fastsat rammer for positionerne,

det overvåges, om de er passende. iii. Dealerne er berettigede til at indgå/forvalte positionen inden for aftalte rammer

i henhold til den godkendte strategi. iv. Positionerne indberettes til direktionen som led i virksomhedens risikostyring. v. Positionerne overvåges aktivt i sammenhæng med markedsinformationskilder

en foretaget vurdering af muligheden for at lukke eller afdække en position eller de enkelte risici, som er knyttet til positionen. Herunder skal der foretages vurdering af kvalitet

hyppighed af input fra markedet til værdiansættelsesprocessen, markedets omsætningsniveau

størrelsen af de positioner, der handles på markedet. c) Der skal foreligge klart definerede politikker

forretningsgange for overvågning af positionen i forhold til virksomhedens handelsstrategi, herunder overvågningen af omsætning

positioner, der ikke længere opfylder kravene til handelshensigt. Systemer

kontroller 3) Virksomheden skal oprette

vedligeholde systemer

kontroller, der er tilstrækkelige til at sikre forsigtige

pålidelige værdiansættelsesestimater. 4) Systemerne

kontrollerne skal som minimum indeholde følgende elementer: a) Dokumenterede politikker

forretningsgange for værdiansættelsesprocessen. Dette omfatter et klart defineret ansvar for de forskellige områder, der indgår i fastlæggelsen af værdiansættelsen, markedsinformationskilderne, gennemgangen af deres hensigtsmæssighed, retningslinjer for anvendelse af ikke-observerbare data, der svarer til virksomhedens antagelser af, hvilke elementer markedsdeltagerne vil lægge til grund for fastsættelse af prisen for positionen, hyppigheden af uafhængige værdiansættelser, tidspunkt for slutkurser, pro-cedurer for justeringer af værdiansættelse, verificering ved månedsafslutning

ad hoc-verificeringsprocedurer. b) Klare rapporteringsveje for den afdeling, der har ansvaret for værdiansættelsesprocessen. Rapporteringsvejene skal være uafhængige af de disponerende enheder

skal ende hos et medlem af direktionen. Værdiansættelsesmetoder 5) Virksomheden skal opgøre dens positioner til markedsværdi, når det er muligt. Opgørelse til markedsværdi er som et minimum en daglig værdiansættelse af positionerne i overensstemmelse med regnskabsreglerne, til lettilgængelige slutkurser fra uafhængige kilder. Eksempler herpå er vekselkurser, skærmpriser eller priser fra flere uafhængige

anerkendte mæglere. 6) Hvis det ikke er muligt at foretage opgørelse til markedsværdi, skal virksomheden konservativt opgøre dens positioner/porteføljer til modelværdi (marking to model), før den opgør kapitalkravet for positioner i handelsbeholdningen. Opgørelse til modelværdi defineres i overensstemmelse med regnskabsreglerne, som en værdiansættelse, der skal benchmarkes, ekstrapoleres eller på anden vis beregnes ud fra et markedsinput. 7) Indebærer opgørelsen an-vendelse af modelværdi, skal følgende krav opfyldes: a) Direktionen eller ledende medarbejdere skal være klar over, hvilke elementer i handelsbeholdningen eller andre positioner, der værdiansættes til dagsværdi, der opgøres efter en model,

skal forstå, i hvor høj grad dette skaber usikkerhed i rapporteringen af områdets risiko/resultater. b) Markedsinput skal om muligt anvendes som kilde i overensstemmelse med markedskursen,

markedsinputtets hensigtsmæssighed for den specifikke position, der værdian-sættes,

modellens parametre skal vurderes hyppigt.

1. c)Hvis det er muligt, skal der anvendes værdiansættelsesmetoder, der indgår i accepteret markedspraksis for de pågældende finansielle instrumenter eller råvarederivater.
2. d)Hvis virksomheden selv har udviklet modellen, skal den baseres på hensigtsmæssige forudsætninger, som er blevet vurderet

efterprøvet af parter med passende kvalifikationer, som er uafhængige af udviklingsprocessen. e) Der skal foreligge formelle procedurer for kontrol med ændringer,

der skal opbevares en sikret kopi af modellen, som med jævne mellemrum skal anvendes til at kontrollere værdiansættelserne. f) De ansvarlige for risikostyringen skal være bevidst om svaghederne i de anvendte modeller

om, hvordan disse svagheder bedst kan afspejles i værdiansættelserne. g) Modellen skal gennemgås regelmæssigt med henblik på at vurdere, om dens resultater er tilstrækkeligt nøjagtige (f.eks. vurdering af, hvorvidt forudsætningerne fortsat er hensigtsmæssige, analyse af gevinste