BEK Æ#LOKDOK05 B B20110142005 AA006332 139871 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A) 2011 2011-11-28 2012-01-04 2026-06-23 Historic 1420 Lovtidende A 2012-01-04 2014-03-17 Nej Jens Henrik Højbjerg Hans-Viggo Jensen Rigspolitiet Justitsmin.\nRigspolitiet, j.nr. 2007-9050-2 By-, Land- og Transportministeriet Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A) § 1 I bekendtgørelse nr. 92 af 16. januar 2009 om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A) foretages følgende ændringer: 1. Bilag 4, afsnit 2.10.1 »Undvigemanøvre«, fig. 4, affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 2. Bilag 6, afsnit 4.4 »Lovbestemmelser om køreevne og helbred« affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse. 3. Bilag 10, afsnit 8 »Særlige risikoforhold i trafikken« affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2012. Bilag 1 » « Bilag 2 »4.4 Lovbestemmelser om køreevne og helbred Hovedmål Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser og forhold om indtagelse af alkohol, medicin, opstemmende eller bedøvende midler, narkotiske stoffer samt om træthed, sygdom og lignende. Delmål 4.4.1 Alkohol Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Opfattelses- og reaktionsevne svækkes af selv små mængder alkohol (øl, vin eller spiritus), og selv ved lave promiller kan man have svært ved at reagere rigtigt og hurtigt nok i vanskelige eller overraskende situationer. 2) Hvis man kører på motorcykel til et sted, hvor der serveres alkohol, bør man på forhånd beslutte, om man vil køre derfra. Hvis man vil køre derfra, bør man undgå at drikke alkohol eller drikke meget lidt. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 3) Hvis alkoholkoncentrationen i blodet er over 0,50 promille eller over 0,25 mg pr. liter udåndingsluft, straffes man for spirituskørsel. 4) Hvis man ikke kan køre sikkert, kan man straffes for spirituskørsel, selv om promillen er lavere. 5) Er promillen over 0,50 og højst 2,00 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 1,00 mg pr. liter luft), straffes man første gang med en stor bøde, og ved højere promiller idømmes man fængselsstraf. 6) Er promillen over 0,50 og højst 1,20 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 0,60 mg pr. liter luft), frakendes man første gang førerretten betinget, og ved højere promiller frakendes man normalt førerretten ubetinget. Førstegangserhververe af kørekort (dvs. indehavere af kørekort til enten kategori A eller kategori B, der endnu ikke har haft det første kørekort i 3 år), vil få et kørselsforbud. 7) Sanktionerne for kørsel i spirituspåvirket tilstand skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde. 8) Det er forbudt at overlade en motorcykel til en person, der har drukket så meget spiritus, at den pågældende ikke er i stand til at føre motorcyklen på betryggende måde. 9) Politiet kan til enhver tid kræve udåndingsprøver af en motorcyklist. 4.4.2 Narkotika Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Indtager man bevidsthedspåvirkende stoffer (narkotika og visse typer medicin), påvirker det evnen til at køre motorcykel og forøger risikoen for trafikulykker. 2) Hvis man indtager forskellige narkotiske stoffer eller blander narkotiske stoffer med alkohol, kan virkningen på personen være uforudsigelig, men ulykkesrisikoen vil under alle omstændigheder være stærkt forøget. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 3) Det er ulovligt at køre på motorcykel eller blot forsøge det, hvis man har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er farlige for færdselssikkerheden. 4) Ved indtagelse af bevidsthedspåvirkende medicin i strid med lægens ordination kan man omfattes af reglerne om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. 5) Ved påvisning af bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet straffes man første gang med bøde og ubetinget frakendelse af førerretten (svarende til straffen for at køre med en alkoholpromille på 1,21). 6) Sanktionerne for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde. 7) Det er forbudt at overlade motorcyklen til en person, der har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer. 8) Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren afgiver spyt- eller svedprøver eller lader sine øjne undersøge. 4.4.3 Sygdom, medicin, træthed og lignende Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold: 1) Man må ikke køre på motorcykel eller forsøge på det, hvis man ikke kan gøre det på fuldt betryggende måde, fordi man er syg, træt eller har fået medicin eller er påvirket af opstemmende eller bedøvende midler. 2) Opfattelses- og reaktionsevnen svækkes, hvis man er syg eller har indtaget nerve- eller sovemedicin, stærke hoste- eller smertestillende midler eller medicin mod allergi, køre- og søsyge eller lignende. 3) Medicinens sløvende virkning forstærkes kraftigt, hvis man samtidig drikker alkohol. 4) Medicin, der kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen, er oftest mærket med rød trekant, men man bør i øvrigt rådføre sig med sin læge eller apoteket om medicinens indflydelse på køreevnen. 5) Opfattelses- og reaktionsevnen påvirkes af både legemlig og psykisk træthed (fx stress), og man skal derfor alvorligt overveje at lade motorcyklen stå, hvis man ikke har sovet nok om natten eller skal hjem efter en lang dag med særligt anstrengende arbejde. Tilsvarende gælder, såfremt man er påvirket af en sindsbevægelse (fx traumatiske oplevelser). 6) Mange motorcyklister er tilbøjelige til at overvurdere egne kræfter ved at køre længere strækninger på tidspunkter, hvor man plejer at slappe af, hvile eller sove. 7) Hvis en læge ved en undersøgelse, som politiet har anmodet om, vurderer, at man ikke er i stand til at køre på fuldt betryggende måde, afhænger straffen af påvirkningsgraden (let, middel, svær eller beruset). Man straffes på samme måde som ved spirituskørsel. 8) Det er forbudt at overlade motorcyklen til en person, der på grund af sygdom, træthed eller indtagelse af medicin eller lignende ikke er i stand til at føre motorcyklen på fuldt betryggende måde.« Bilag 3 »8. Særlige risikoforhold i trafikken Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om nogle særlige risikoforhold vedrørende kørsel på motorcykel, at det hjælper eleven til at blive fortrolig med sin egen formåen og til at udvikle en færdselssikker holdning og adfærd. Undervisningen har endvidere til formål at give eleven en sådan forståelse af de særlige risikoforhold ved hastighed, alkohol, bevidsthedspåvirkende stoffer og narkotika, at det hjælper eleven til at lære at forudse mulige fejl eller tankeløsheder i færdslen og i tide at reagere hensigtsmæssigt over for dem. 8.1 Særlige risikoforhold Hovedmål Eleven skal lære, at hastighed, alkohol, narkotika og trafikfarlig medicin er væsentlige risikofaktorer. Eleven skal have forståelse for den risikoforøgelse, der indtræder, når flere af disse faktorer optræder samtidigt. Eleven skal opnå tilstrækkelig indsigt og handlemuligheder til at undgå at bringe sig selv og andre i kritiske situationer pga. hastighed, alkohol, narkotika og trafikfarlig medicin. Eleven skal opnå indsigt i de sociale relationer og psykologiske faktorer i form af normer og gruppepres, som medvirker til at skabe kritiske situationer. Ulykker kan undgås ved at fokusere på de sociale og psykologiske faktorer, som påvirker unges risiko. Delmål 8.1.1 Alkohol som ulykkes- og skadesfaktor Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Ca. hver 5. motorcyklist, der er blevet dræbt i trafikken, har været påvirket af alkohol. 2) Kørsel med alkohol i blodet forøger risikoen for ulykker væsentligt. 3) Risikoen ved kørsel på motorcykel med alkohol i blodet forøges, fordi motorcyklister skal bruge deres egen fysik til at holde motorcyklen oprejst. Endvidere er bremsning og manøvrering vanskeligere end i en bil. 4) Promillens størrelse har indflydelse på mennesket således:
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.