← Danmark

lta/2011/1424

BEK Æ#LOKDOK05 B B20110142405 AG000466 139862 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler 2011 2011-12-14 2012-01-05 2026-02-20 Historic 1424 Lovtidende A 2012-01-05 2016-06-29 Nej Nick Hækkerup Pernille Vedsgaard Langeberg Forsvarsministeriet Forsvarsmin., j.nr. 2011/002817 Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler § 1 I bekendtgørelse nr. 175 af 25. februar 2008 om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 4, stk. 2, § 36, stk. 1-3, § 36 a og § 70, stk. 4 og 5, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009, fastsættes: 2. § 11, stk. 1, affattes således: De i bilag 1 nævnte terminer, bortset fra de i pkt. 7.1.3, pkt. 7.2.3, pkt. 7.3.3 og pkt. 7.5.3 fastsatte terminer, kan fraviges i det enkelte tilfælde, såfremt brandsynsrapporten fra det sidste brandsyn viser, at brandsikkerheden er tilfredsstillende, og såfremt det findes sikkerhedsmæssigt forsvarligt under hensyntagen til bygningens geometri, brandbelastning, indretning og anvendelse, den pågældende virksomheds sikkerhedskultur, herunder om der er etableret egenkontrol, instruktion af personale, stabile ejer- og brugerforhold, ændringer i brandrisikoforholdene og lignende. Kommunalbestyrelsens beslutning om fravigelse skal begrundes og anføres i brandsynsrapporten, jf. § 9. 3. Bilag 1, pkt. 7, affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. januar 2012. Bilag 1 »7. Brandfarlige virksomheder og oplag 7.1 Oplag m.v. af brandfarlige væsker godkendt efter de regler, der var gældende indtil den 15. januar 2010 7.1.1 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert andet år af:

  1. a)virksomheder af kategori A og B,
  2. b)oplag på over 2.000 oplagsenheder af klasse I-1, I-2 og II-1 i emballage samt i indendørs og overjordiske tanke,
  3. c)forbrugstankanlæg med oplag af væsker af klasse I-1 i underjordiske tanke ved brandfarlige virksomheder,
  4. d)salgstankanlæg med oplag af væsker af klasse I-1, I-2 og II-1 i underjordiske tanke på ejendomme, hvor der også foregår aktiviteter, der ikke vedrører salget af brandfarlige væsker, men som kan have indflydelse på sikkerheden på anlægget, herunder drift af butik, samt
  5. e)virksomheder, der sprøjtemaler og lakerer med væsker med flammepunkt på højst 55 °C, eller som foretager varmsprøjtning eller varmlakering. 7.1.2 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert femte år af:
  6. a)oplag på over 800 og indtil 2000 oplagsenheder af klasse I-1, I-2 og II-1 i emballage samt i indendørs tanke,
  7. b)salgstankanlæg med oplag af væsker af klasse I-1, I-2 og II-1 i underjordiske tanke, som ikke er omfattet af pkt. 7.1.1, d, og
  8. c)forbrugstankanlæg, som ikke er omfattet af pkt. 7.1.1, c. 7.1.3 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert tiende år af depottankanlæg med oplag af væsker af klasse I-1, I-2 og II-1 i underjordiske tanke. 7.2 Oplag m.v. af brandfarlige væsker godkendt efter de regler, der trådte i kraft den 15. januar 2010 7.2.1 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert andet år af:
  9. a)produktionsafsnit med brandfarlige væsker af klasse I og II samt produktionsafsnit med brandfarlige væsker af klasse III, som er opvarmet til en temperatur, der er højere end væskens flammepunkt minus 10 °C,
  10. b)oplag på over 2.000 oplagsenheder af klasse I og II i emballager samt i indendørs og overjordiske tanke,
  11. c)forbrugstankanlæg med oplag af væsker af klasse I i jorddækkede tanke ved brandfarlige virksomheder samt
  12. d)salgstankanlæg med brandfarlige væsker af klasse I og II i jorddækkede tanke på ejendomme, hvor der også foregår aktiviteter, der ikke vedrører salget af brandfarlige væsker, men som kan have indflydelse på sikkerheden på anlægget, herunder drift af butik. 7.2.2 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert femte år af.
  13. a)oplag på over 800 og indtil 2.000 oplagsenheder af klasse I og II i emballager samt i indendørs tanke,
  14. b)forbrugstankanlæg, som ikke er omfattet af pkt. 7.2.1, c,
  15. c)salgstankanlæg med brandfarlige væsker af klasse I og II i jorddækkede tanke, som ikke er omfattet af pkt. 7.2.1, d. 7.2.3 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert tiende år af depottankanlæg med oplag af væsker af klasse I og II i jorddækkede tanke. 7.3 F-gasanlæg og -oplag m.v. godkendt efter de regler, der var gældende indtil den 23. december 2010 7.3.1 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert andet år af:
  16. a)fyldestationer,
  17. b)anlæg med lagerkapacitet på over 1.000 kg ved brandfarlige virksomheder,
  18. c)oplag på over 1.000 kg ved brandfarlige virksomheder samt
  19. d)tankstationer ved brandfarlige virksomheder. 7.3.2 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert femte år af:
  20. a)anlæg med lagerkapacitet på over 200 kg og indtil 1.000 kg på brandfarlige virksomheder,
  21. b)oplag på over 200 kg og indtil 1.000 kg på brandfarlige virksomheder samt
  22. c)anlæg med lagerkapacitet på over 200 kg og oplag på over 200 kg samt tankstationer, som ikke er omfattet af pkt. 7.3.1, b-d. 7.3.3 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert tiende år af oplag af F-gas i underjordiske tanke. 7.4 Anlæg og oplag af gasser under tryk godkendt efter de regler, der var gældende indtil den 23. december 2010 7.4.1 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert andet år af godkendt
  23. a)virksomhed for fremstilling af brandfarlige gasser og virksomhed for fyldning af brandfarlige gasser på beholdere med et rumindhold på 1 liter eller derover,
  24. b)anlæg med lagerkapacitet af brandfarlige gasser på over 1.000 kg på brandfarlige virksomheder samt
  25. c)oplag af brandfarlige gasser på over 1.000 kg på brandfarlig virksomhed. 7.4.2 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert femte år af
  26. a)anlæg med lagerkapacitet af brandfarlige gasser på over 200 kg og indtil 1.000 kg på brandfarlige virksomheder,
  27. b)oplag af brandfarlige gasser på over 200 kg og indtil 1.000 kg på brandfarlige virksomheder samt
  28. c)anlæg med lagerkapacitet på over 200 kg og oplag på over 200 kg, som ikke er omfattet af pkt. 7.4.1, b og c, eller pkt. 7.4.2, a og b. 7.5 Oplag m.v. af gasser godkendt efter de regler, der trådte i kraft den 23. december 2010 7.5.1 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert andet år af:
  29. a)virksomhed for fremstilling af brandnærende og brandfarlige gasser,
  30. b)fyldestationer for brandnærende og brandfarlige gasser,
  31. c)oplag i bygning af over 1.000 gasoplagsenheder af brandfarlige gasser ved brandfarlige virksomheder,
  32. d)anlæg i bygning med lagerkapacitet på over 1.000 gasoplagsenheder af brandfarlige gasser ved brandfarlige virksomheder,
  33. e)oplag i det fri af over 1.200 gasoplagsenheder af brandfarlige gasser ved brandfarlige virksomheder,
  34. f)anlæg i det fri med lagerkapacitet på over 1.200 gasoplagsenheder af brandfarlige gasser ved brandfarlige virksomheder samt
  35. g)salgs- og forbrugstankanlæg med brandfarlige gasser ved brandfarlige virksomheder. 7.5.2 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert femte år af
  36. a)oplag i bygning af over 200 og indtil 1.000 gasoplagsenheder,
  37. b)anlæg i bygning med lagerkapacitet på over 200 og indtil 1.000 gasoplagsenheder,
  38. c)oplag i det fri af over 264 og indtil 1.200 gasoplagsenheder,
  39. d)anlæg i det fri med lagerkapacitet på over 264 og indtil 1.200 gasoplagsenheder, jf. dog pkt. 7.5.1, g, og 7.5.3,
  40. e)oplag i bygning af over 1.000 gasoplagsenheder, som ikke er omfattet af pkt. 7.5.1, c,
  41. f)anlæg i bygning med lagerkapacitet på over 1.000 gasoplagsenheder, som ikke er omfattet af pkt. 7.5.1, d,
  42. g)oplag i det fri af over 1.200 gasoplagsenheder, som ikke er omfattet af pkt. 7.5.1, e, samt
  43. h)anlæg i det fri med lagerkapacitet på over 1.200 gasoplagsenheder, som ikke er omfattet af pkt. 7.5.1, f, jf. dog pkt. 7.5.1, g og 7.5.3. 7.5.3 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert tiende år af anlæg med jorddækkede tanke, jf. dog pkt. 7.5.1, f og g. «

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.