lta/2011/556

(1)Tillæg til bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code« (FSS-Code), kapitel 5, stk. 2.1 og 2.2, dateret 29. juni 2011. D II-2 N

(2)Tillæg til bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code« (FSS-Code), kapitel 5, dateret 29. juni 2011. D II-2 N

(3)Tillæg til bestemmelserne i kapitel 4 i »Fire Safety Systems Code« (FSS-Code), dateret

1. juni
2. D II-3 Opholdsrum m.v., dateret
3. juni
4. D II-4 (Reserveret) D II-5 Lastelinier, dateret
5. maj
6. D III Redningsmidler, dateret
7. juni
8. D IV Radiokommunikation GMDSS, dateret
9. juni
10. D V Sejladsens betryggelse, dateret
11. juni
12. D VI Transport af skibsladninger, dateret
13. juni
14. D VII Transport af farligt gods, dateret
15. juni
16. D VIII (Reserveret) D IX Sikker skibsdrift, dateret
17. juni
18. D X (Reserveret) D XI Særlige tiltag til fremme af maritim sikring, dateret
19. juni
20. D XII-D XX (Reserveret) D XXI Forebyggelse af olieforurening fra skibe, dateret
21. juni
22. D XXII (Reserveret) D XXIII Forebyggelse af forurening med skadelige stoffer, der transporteres til søs i emballeret form, dateret
23. juni
24. D XXIV Behandling og opbevaring af kloakspildevand, dateret
25. juni
26. (Tidligere benævnt D XX). D XXV Forebyggelse af forurening med affald fra skibe, dateret
27. juni
28. (Tidligere benævnt D XXIV). D XXVI Forebyggelse af luftforurening fra skibe, dateret
29. juni
30. D XXX Rådets direktiv 98/18/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe. §
31. Bestemmelserne i kapitlerne I, II-1, II-2 og III er udformet på baggrund af bilag 1 til Rådets direktiv 2009/45/EU om sikkerhedsregler og ‑standarder i passagerskibe, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2010/36/EU. Stk.
32. Bestemmelserne i kapitel II-3 om opholdsrum m.v. er udformet på baggrund af den internationale konvention om skibsmandskabets opholdsrum, ILO konvention nr. 92 af
33. juni 1949 og nr. 133 af
34. oktober 1970 samt Europaparlamentets og Rådets direktiv 2003/24/EF. Stk.
35. Kapitel II-5 er udformet på baggrund af Rådets direktiv 2009/45/EU med senere ændringer samt den internationale konvention om lastelinier af
36. april 1966 og tilhørende protokol 1988 med senere vedtagne tillæg og kapitler. (Bestemmelserne i konventionen er i sin helhed optrykt i kapitel B II-5 i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B). Stk.
37. Bestemmelserne i kapitlerne IV til VI er udformet på baggrund af Rådets direktiv 2009/45/EU med senere ændringer samt den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974 med senere ændringer og tilhørende protokoller og koder. Stk.
38. Bestemmelserne i kapitel VII er udformet på baggrund af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974 med senere ændringer og tilhørende protokoller og koder, samt Memorandum om transport af farligt gods med ro-ro skibe i Østersøområdet (Østersøaftalen), med senere vedtagne ændringer. Stk.
39. Bestemmelserne i kapitel IX er udformet på baggrund af Kapitel IX i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974 med senere ændringer og tilhørende protokoller og koder, samt Europa-parlamentet og Rådets forordning, nr. 336/2006 af
40. februar 2006 om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift i Fællesskabet og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3051/
41. Stk.
42. Bestemmelserne i kapitel XI er udformet på baggrund af Kapitel XI i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974 med senere ændringer og tilhørende protokoller og koder, samt Europa-parlamentet og Rådets forordning, nr. 725/2004 af
43. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter. Stk.
44. Bestemmelserne i kapitel XXI, XXIII, XXIV, XXV og XXVI er udformet på baggrund af bilag I, III, IV, V og VI til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, MARPOL 73/78 med tilhørende protokol af 1997 og senere ændringer. Stk.
45. Kapitel XXX gengiver artiklerne i Rådets direktiv 2009/45/EF om sikkerhedsregler og -standarder i passagerskibe. Stk.
46. Tekst trykt i kursiv angiver, at teksten afviger fra de ovennævnte kildetekster. Der er i disse tilfælde enten tale om supplerende eller tilsvarende sikkerhedskrav eller undtagelser vedtaget i henhold til artikel 9 i Rådets direktiv 2009/45/EF, eller også er der tale om en dansk vejledning, som ikke ændrer substansen, men redegør for særlige danske forhold eller den danske fortolkning af forhold, der i kildeteksten er overladt til flagstatens administration. Angivelsen »(R...)« efter overskriften til reglerne i kapitel II-1, II-2 og III henviser til den tilsvarende regel i SOLAS konventionen af 1974 som ændret, der har dannet grundlag for reglen. §
47. Et eksemplar af denne forskrift skal findes om bord i danske skibe, der er omfattet af den. Dette udelukker ikke brug af elektronisk medium under forudsætning af, at forskriften kan læses om bord. Straf, foranstaltninger og ikrafttræden m.v. §
48. Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Stk.
49. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der 1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller 3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk.
50. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr.
51. Stk.
52. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk.
53. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
54. kapitel. §
55. Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland. Stk.
56. De i § 5, stk. 2 nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder. Stk.
57. Sker der ikke konfiskation af udbytte, jfr. kriminallovens § 116, stk. 1, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk.
58. Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Hjemmestyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar. Stk.
59. Såfremt den pågældende ikke er bosat i Grønland, eller hans tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark. §
60. Forskriften træder i kraft den
61. juni
62. Stk.
63. De konstruktionsmæssige krav i de hidtidige bestemmelser gælder fortsat for eksisterende skibe, medmindre andet bestemmes i denne forskrift. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen D Kapitelhæfternes datering i udgivelserne fra 29/3 1999 Dato for underskrift 29/3-99 23/3-00 16/9-02 24/10-03 2/11-04 1/5-05 22/09-06 24/4-07 26/05-11 D I 1/5-99 1/7-00 1/10-02 1/11-03 1/11-04 1/5-07 29/6-11 D II-1 A 1/5-99 29/6-11 D II-1 B

(1)1/5-99 1/10-02 29/6-11 D II-1 B

(2)1/11-04 29/6-11 D II-1 C 1/5-99 1/10-02 29/6-11 D II-1 D og E 1/5-99 D II-1 D 1/10-02 29/6-11 D II-1 E 1/10-02 29/6-11 D II-2A 1/5-99 1/10-02 1/5-07 29/6-11 D II-2 B 1/5-99 1/10-02 29/6-11 D II-2 N

(1)1/10-02 29/6-11 D II-2 N

(2)1/10-02 29/6-11 D II-2 N

(3)1/10-02 29/6-11 D II-3 1/5-99 1/11-04 29/6-11 D II-4 Reserveret D II-5 1/5-99 29/6-11 D III 1/5-99 1/10-02 1/11-03 29/6-11 D IV 1/5-99 1/7-00 1/10-02 1/5-07 29/6-11 D V 1/5-99 1/11-03 29/6-11 D VI 1/5-99 1/10-02 29/6-11 D VII 1/5-99 1/10-02 29/6-11 D VIII Reserveret D IX 1/5-99 1/10-06 29/6-11 D X Reserveret D XI 1/10-06 29/6-11 D XII-XX Reserveret D XX (nu XXIV) 1/5-99 1/11-04 29/6-11 D XXI 1/5-99 1/10-06 1/5-07 29/6-11 D XXII Reserveret D XXIII 1/5-99 29/6-11 D XXIV (tidl. XX) 1/5-99 1/11-04 29/6-11 D XXV (tidl. XXIV) 1/11-04 29/6-11 D XXVI 1/5-05 1/10-06 1/5-07 29/6-11 D XXX 1/5-99 29/6-11 Bilag 1 A 1/5-05 29/6-11 Bilag 1 B 1/5-05 29/6-11 Bilag 1 C 1/5-05 1/10-06 1/5-07 29/6-11 Indledning Indledning Meddelelser fra Søfartsstyrelsen D består af en kort forskrift og et antal bilag i form af kapitler. Forskriften indeholder hjemmel, anvendelse, straf, ikrafttræden og en liste over, hvornår de enkelte kapitler seneste er blevet revideret. Bilag og bilagsafsnit giver tilsammen en konsolideret version af Søfartsstyrelsens Meddelelser D, som reflekterer gældende regler på ikrafttrædelsesdatoen. Ved fremtidige ændringer i kapitlerne vil der blive udsendt en ny konsolideret version, som sættes i kraft ved udstedelse af en ny forskrift. Nummereringen af kapitlerne svarer til nummereringen i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, og de kapitler, der ikke er relevante for passagerskibe i national fart, er udeladt. Efter forskriften er der trykt en oversigt over kapitlernes datering fra den første udstedelse i 1999. Ændringer Forskriften udstedes for at gennemføre kommissionens direktiv 2010/36/EU om ændring af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF om sikkerhedsregler og – standarder for passagerskibe Endvidere er der foretaget de for skibstypen relevante ændringer til MARPOL konventionens annekser, som er vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation, IMO, ved MEPC resolutioner siden sidste udgivelse af forskriften. Yderligere er der ændringer til kapitel IV om radiokommunikation og GMDSS, som følge af ændringer i SOLAS. Bemærkninger til de enkelte kapitler: Kapitel I. Almindelige bestemmelser Der er med en ny regel 10-1 tilføjet bestemmelser om opretholdelse af skibets tilstand efter syn. Der er endvidere foretaget opdatering af henvisninger til anden relevant EU lovgivning, samt gældende internationale resolutioner. Henvisning til relevante bestemmelser og definitioner vedrørende højhastighedsfartøjer er udvidet til at indbefatte den internationale kode for sikkerhed i højhastighedsfartøjer af 2000 (HSC-koden 2000). Kapitel II-1 Konstruktion - inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg I afsnit A-1, regel 1 er der indført nye bestemmelser, der ikke tillader brug af asbestholdige materialer. I regel 2 er der ligeledes indført bestemmelser om, at der om bord på skibe skal være et sæt konstruktionstegninger. Endelig er der tilføjet regler om slæbe- og fortøjningsudstyr om bord. I afsnit B-1 er der indført en opdateret reference til den ny kode om intakt stabilitet (2008 Intact Stability), som vedtaget ved resolution MSC 267

(85). I afsnit C regel 3 og 4 er der indført krav til dræn fra ro-ro vogndæk. De hidtidige danske særkrav er bibeholdt for at præcisere reglerne. I regel 12 indføres nye krav til drifts og kontrol midler for nye skibes hoved og hjælpemotorer. I afsnit D regel 2 indføres der krav om nødbelysning i alle kahytter. I regel 5 indføres krav til elektrisk udstyr i rum hvor der kan samle sig brandfarlige blandinger. Ændringerne er gældende for nye skibe bygget efter den

1. januar
2. Kapitel II-2 Brandsikring, opdagelse og slukning af brand I afsnit A regel 10 indføres nye krav for brændstoftanke med et indhold under 500 liter, dette gælder for nye skibe bygget efter den
3. januar 2012 samt for eksisterende skibe ved det
4. periodiske syn herefter. I regel 11 indføres der mulighed for lempelser for krav til brandudrustning baseret på skibets og besætningens størrelse. I afsnit B regel 6 indføres skærpede krav til udgangsveje. I regel 8 indføres mulighed for anvendelse af andre materialer end stål til konstruktion af trapper såfremt materialet giver tilsvarende beskyttelse. Kapitel II-2 N

(1)er nu sammenskrevet med kravene i FSS-koden. Kapitel II-3 Opholdsrum m.v. I regel 4 er indført krav om, at afløb skal dimensioneres således så der sikres dræn fra både kondens og brandslukning. I regel 19 er der indført mulighed for at drikkevandstankes overfladebehandling kan være godkendt af sundhedsmyndigheder som er accepteret af Søfartsstyrelsen eller af anerkendte organisationer. Der er endvidere tilføjet bestemmelser til at imødegå saltvandskontaminering af ferskvandssystemet. I regel 23 er indført krav om mærkning af udgangsveje med piktogrammer. Kapitel III Redningsmidler I regel 2 er indført ændrede krav om redningsdragter samt krav om børne- og spædbørnsegnede redningsveste. I regel 5-1 er indført nye krav til ro-ro passagerskibe om skibsevakueringssystemer, samt krav om radartransponder i visse regningsflåder. I regel 13 er der tilføjet retningslinjer for afholdelse af båd-øvelser. Kapitel IV Radiokommunikation GMDSS Der er tilføjet ny regel 4-1 om GMDSS satellit udbydere. Bestemmelserne henvender sig kun til Søfartsstyrelsen. Passagerskibe af klasse D er blevet fritaget for bestemmelser vedrørende nødpanel, udstyr til luftfarts frekvenser, sekundær alarmeringsmetode og metoder for vedligehold. Der er ændret i regel 17 om radioregistreringer, disse registreringer kan føres hhv. i skibsdagbogen eller i en radiodagbog. Der er ligeledes indført en ny regel 18 vedrørende positionsopdatering. Kapitel V Sejladsens betryggelse I regel 21 er indført krav om, at alle skibe skal medføre en opdateret udgave af bind III af »the International Aeronautical and Maritime Search and Rescue (IAMSAR) Manual«. Anvendelse af regel 22 om udsyn fra styrehuset er ændret med hensyn til længdekriterierne for skibe samt ballastoperationer. Kapitel VI Transport af skibsladninger Kapitlet er revideret således at bestemmelser der ikke er relevant for skibstypen er udeladt. Endvidere er henvisninger til internationale koder m.v. opdateret. Kapitel VII Transport af farligt gods Kapitlet er revideret således at bestemmelser der ikke er relevant for skibstypen er udeladt. Endvidere er henvisninger til internationale koder m.v. opdateret og der er sket redaktionelle ændringer. Kapitel XXI Forebyggelse af olieforurening fra skibe Kapitlet er opdateret i henhold til MARPOL ændringer vedrørende definitioner og krav til tanke med olierester (slam). Kapitel XXVI Forebyggelse af luftforurening fra skibe Der er indført skærpede krav til udledninger af SOx og NOx. De første nye krav til skærpede SOx udledninger trådte i kraft

1. juli 2010 i de særlige emissionskontrolområder, mens de første skærpede krav til NOx udledninger trådte i kraft
2. januar
3. Bilag 1 A - Sikkerhedscertifikater De konkrete certifikater er ikke længere medtaget i denne forskrift men kan findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Bilag 2 A - Lastliniecertifikater De konkrete certifikater er ikke længere medtaget i denne forskrift men kan findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Bilag 3 A - MARPOL certifikater De konkrete certifikater er ikke længere medtaget i denne forskrift men kan findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Kapitel I Almindelige bestemmelser Regel 1 Anvendelsesområde Regel 2 Definitioner Regel 3 Klasser af passagerskibe i danske og grønlandske havområder Regel 4 Regelværkets krav Regel 5 Ombygninger Regel 6 Oplysninger og tegningsmateriale m. v. Regel 7 Supplerende og tilsvarende sikkerhedskrav samt undtagelser og sikkerhedsforanstaltninger for klasser af skibe Regel 8 Dispensationer og ækvivalenser for individuelle skibe Regel 9 Syn Regel 10 Certifikater Regel 10-1 Opretholdelse af tilstanden efter syn Regel 11 Bilagsmappe Regel 12 Almindelig sikkerhed Dette kapitel er udformet på baggrund af artiklerne og bilag I, kapitel I i Rådets direktiv 2009/45/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe, som ændret ved Kommissionens direktiv 2010/36/EU. Direktivet henvender sig til medlemsstaterne, mens dette regelværk først og fremmest henvender sig til borgerne. En række bestemmelser vedrørende medlemsstaternes forpligtelser fremgår derfor kun af direktivets artikler, der er gengivet i kapitel XXX, mens bestemmelser vedrørende borgernes forpligtelser også fremgår af dette kapitel. Tekst fra direktivets artikler kan i dette kapitel være bearbejdet med henblik på at gøre den lettere tilgængelig. I så fald har den status af en vejledning og er derfor trykt i kursiv. Tekst, der uændret gengiver tekst fra direktivets artikler eller tekst fra direktivets bilag I, er ikke trykt i kursiv. Regel 1 Anvendelsesområde 1 Regelværket finder anvendelse på passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer, når de er i indenrigsfart, uanset hvilket flag de fører. 2 Regelværket finder ikke anvendelse på: 2.1 Passagerskibe, som er: – krigsskibe og troppetransportskibe, – skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, – træskibe af primitiv konstruktion, – originale og kopierede historiske passagerskibe, der er konstrueret før 1965 og fortrinsvis er bygget af de oprindelige materialer, – fritidsfartøjer, medmindre de er eller bliver bemandet og befordrer mere end 12 passagerer i erhvervsmæssigt øjemed, – skibe med en længde under 24 m, der udelukkende er i fart i havneområder. 2.2 Højhastighedspassagerfartøjer, som er: – krigsskibe og troppetransportskibe, – fritidsfartøjer, medmindre de er eller bliver bemandet og befordrer mere end 12 passagerer i erhvervsmæssigt øjemed, – skibe med en længde under 24 m, der udelukkende er i fart i havneområder. Regel 2 Definitioner Ved anvendelsen af regelværket gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner: 1 »Internationale konventioner«: den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen af 1974, i det følgende benævnt SOLAS-konventionen af 1974, og den internationale konvention om lastelinjer af 1966, med protokoller og ændringer, i den gældende affattelse. 2 »Regler for intakt stabilitet«: Code on Intact Stability for all types of ships covered by IMO Instruments, som er indeholdt i IMO-forsamlingens resolution A.749

(18)af 4. november 1993 i den gældende affattelse. 3 »Kode for højhastighedsfartøjer«: den internationale kode for sikkerhed i højhastighedsfartøjer, som er indeholdt i IMO's resolution MSC.36

(63)af 20. maj 1994, eller den internationale kode for sikkerhed i højhastighedsfartøjer af 2000 (HSC-koden 2000) , som er indeholdt i IMO’s resolution MSC.97

(73)af december 2000, i den gældende affattelse . 4 »GMDSS«: det globale maritime nød‑ og sikkerhedssystem som omhandlet i kapitel IV i SOLAS-konventionen af 1974, i den gældende affattelse. 5 »Passagerskib«: et skib, som befordrer flere end 12 passagerer. 6 »Ro-ro-passagerskib«: et skib, som befordrer flere end tolv passagerer med ro-ro-lastrum eller speciallastrum som defineret i regel II-2/A/

1. 7 »Højhastighedspassagerfartøj«: et fartøj som defineret i kapitel X, regel 1, i SOLAS-konventionen af 1974 i den gældende affattelse, og som befordrer flere end 12 passagerer. Passagerskibe i indenrigsfart i havområder af klasse B, C og D anses ikke for højhastighedspassagerfartøjer, hvis deres deplacement ved konstruktionsvandlinjen er under 500 m 3 , og deres største hastighed som defineret i punkt 1.4.30 i 1994-koden for højhastighedsfartøjer, og i punkt 1.4.37 i 2000-koden for højhastighedsfartøjer er mindre end 20 knob. 8 »Nyt skib«: et skib, hvis køl er lagt, eller som befinder sig på et tilsvarende konstruktionsstadium den
2. juli 1998 eller senere. Et tilsvarende konstruktionsstadium betyder det stadium, hvor: – konstruktion, der kan identificeres med et bestemt skib/fartøj, er påbegyndt, og – samling af dette skib/fartøj er påbegyndt og udgør ikke under 50 tons eller, hvis det er mindre, mindst 1% af den anslåede samlede skrogvægt. 9 »Eksisterende skib«: et skib, der ikke er et nyt skib. 10 »Alder«: skibets alder udtrykt i antal år efter leveringsdatoen. 11 »Passager«: enhver person, bortset fra – skibsføreren og besætningsmedlemmerne eller andre personer, der er forhyret eller beskæftiget i en hvilken som helst egenskab om bord på et skib, og – børn under 1 år. 12 »Bevægelseshæmmede personer«: enhver, som har særlige vanskeligheder i forbindelse med benyttelsen af offentlige transportmidler, herunder ældre, handicappede, personer med nedsatte sensoriske evner samt kørestolsbrugere, gravide og personer, der ledsager mindre børn. 13 »Skibslængde«: – medmindre andet udtrykkeligt er angivet – længden fra stævnens forside til rorstammens akse på vandlinjen, dog mindst 96% af den totale længde på en vandlinje ved 85% af den mindste sidehøjde fra kølens overkant målt fra toppen af kølen. Er skibet konstrueret med styrlastighed, skal den vandlinje, hvorpå dette måles, være parallel med konstruktionsvandlinjen. 14 »Bovhøjde«: den højde, der er defineret i regel 39 i lastelinjekonventionen af 1966, dvs. den lodrette afstand fra den vandlinje, der svarer til det tildelte sommerfribord og konstruktionstrimmet, til oversiden af det udsatte dæk i borde, målt ved den forreste perpendikulær. 15 »Skib med heldæk«: et skib, som har et fuldt dæk, der er udsat for vejrlig og sø, hvis åbninger i den udsatte del alle har faste lukkemidler, og hvor alle åbninger i yderklædningen derunder har fast udstyr, hvormed de mindst kan lukkes vejrtæt. Heldækket kan være et vandtæt dæk eller en tilsvarende struktur bestående af et ikke-vandtæt dæk, der er helt dækket af en vejrtæt struktur af tilstrækkelig styrke til at forblive vejrtæt og udstyret med vejrtætte lukkemidler 16 »Udenrigsfart«: en rejse over hav fra en havn i et land til en havn uden for det pågældende land eller omvendt. Rejser mellem Danmark og Færøerne eller mellem Danmark og Grønland eller mellem Færøerne og Grønland anses for udenrigsfart. 17 »Indenrigsfart«: en rejse i havområder fra en havn i et land til samme havn eller en anden havn i samme land . 18 »Havområde«: et område som defineret i regel 3 . Ved anvendelse af bestemmelserne om radiokommunikation gælder dog definitionerne af havområder i regel 2 i kapitel IV i SOLAS-konventionen af
3. 19 »Havneområde«: et område, som ikke er et havområde, og som strækker sig ud til de fjernest beliggende faste anlægsdele, som udgør en integrerende del af havnen, eller til grænser defineret ud fra naturlige geografiske karakteristika, som beskytter en flodmunding eller et lignende afskærmet område. I Danmark og Grønland begrænses havneområder almindeligvis af havnemolerne. 20 »Nødhavn«: et naturligt eller kunstigt afskærmet område, hvor et skib eller fartøj i en situation, hvor der er fare for dets sikkerhed, kan søge læ. 21 »Flagstatens administration«: de kompetente myndigheder i den stat, hvis flag skibet eller fartøjet har ret til at føre. For danske skibe betyder flagstatens administration Søfartsstyrelsen. 22 »Værtsstat«: en medlemsstat fra eller til hvis havne et skib eller fartøj, der fører en anden medlemsstats flag, er i indenrigsfart. 23 »Anerkendt organisation«: en organisation, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets direktiv 2009/15/EF om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed. 24 »En sømil«: 1852 meter. 25 »Signifikant bølgehøjde«: den gennemsnitlige højde af den største tredjedel af de observerede bølger i et givet tidsrum. 26 »Organisationen« betyder Den internationale Søfartsorganisation (IMO). Regel 3 Klasser af passagerskibe i danske og grønlandske havområder Passagerskibe inddeles i følgende klasser, efter hvilket havområde de er i fart i: Klasse A omfatter passagerskibe i anden indenrigsfart end fart, der er omfattet af klasse B, C og D. Klasse B omfatter passagerskibe i indenrigsfart, hvorunder de på intet tidspunkt er mere end 20 sømil fra kystlinjen, og hvor skibbrudne kan bringes i land ved middeltidevandshøjde. Klasse C omfatter passagerskibe i indenrigsfart i havområder, hvor sandsynligheden for en signifikant bølgehøjde på over 2,5 m er mindre end 10% beregnet på årsbasis for helårsdrift eller over en bestemt mindre del af året for drift i denne periode (f.eks. drift i sommerhalvåret); skibene må på intet tidspunkt være mere end 15 sømil fra en nødhavn eller mere end 5 sømil fra kystlinjen, hvor skibbrudne kan bringes i land ved middeltidevandshøjde. Klasse D omfatter passagerskibe i indenrigsfart i havområder, hvor sandsynligheden for en signifikant bølgehøjde på over 1,5 m er mindre end 10% beregnet på årsbasis for helårsdrift eller over en bestemt mindre del af året for drift i denne periode (f.eks. drift i sommerhalvåret); skibene må på intet tidspunkt være mere end 6 sømil fra en nødhavn eller mere end 3 sømil fra kystlinjen, hvor skibbrudne kan bringes i land ved middeltidevandshøjde. For højhastighedspassagerfartøjer gælder de kategorier, som er defineret i kapitel I, regel 1.4.10 og 1.4.11 1994-koden for højhastighedspassagerfartøjer eller kapitel 1, regel 1.4.12 og 1.4.13, i 2000-koden for højhastighedsfartøjer. Søfartsstyrelsen har på grundlag af direktivets kriterier klassificeret danske havområder som angivet på det følgende kort. Søfartsstyrelsen vil for et konkret skib på en given rute kunne tillade en anden klassificering, såfremt detaljerede bølgeundersøgelser eller en vurdering af skibets muligheder for at søge nødhavn giver belæg for det. Havområder omkring Grønland vil i hvert enkelt tilfælde blive vurderet. Regel 4 Regelværkets krav Såvel nye som eksisterende passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer, som er i indenrigsfart, skal uanset flag opfylde de relevante sikkerhedsregler, der er fastsat i dette regelværk den
4. juli
5. Dog er der for bestemmelserne i regel 4.2.4, 4.2.5 og 4.2.7 fastsat senere datoer for eksisterende skibe. 1 For nye passagerskibe gælder følgende: 1.1 Nye passagerskibe i klasse A, B, C og D skal opfylde bestemmelserne i Rådets direktiv 98/18/EF om sikkerhedsregler og -standarder i passagerskibe, som ændret ved Kommissionens direktiv 2002/25/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 2002/84/EF og 2003/24/EF, Kommissionens direktiv 2003/75/EF, samt Rådets direktiv 2009/45/EF om sikkerhedsregler og -standarder i passagerskibe, som ændret ved Kommissionens direktiv 2010/36/EU. 1.2 Nye passagerskibe i klasse A, B, C og D skal med hensyn til konstruktion og vedligeholdelse af skrog, hoved- og hjælpemaskineri samt elektriske og automatiske anlæg være i overensstemmelse med de standarder, der er specificeret for klassifikationen i reglerne fra en anerkendt organisation eller ækvivalente regler, som en administration anvender i overensstemmelse med, direktiv 2009/15/EF om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed. 1.3 For nye passagerskibe i klasse A, B, C og D gælder det, at navigationsudstyr, som er opregnet i bilag A.1 til direktiv 96/98/EF om udstyr i skibe, og som opfylder nævnte direktivs bestemmelser, anses at opfylde typegodkendelseskravene i SOLAS V/18.1 . 1.4 Nye passagerskibe i klasse A skal opfylde samtlige krav i SOLAS konventionen af 1974 i den gældende affattelse. Hvad angår de regler, hvor SOLAS overlader fortolkningen til administrationen, lægger Søfartsstyrelsen den fortolkning, der fremgår af kapitel II-1, II-2 og III, til grund. 1.5 Nye passagerskibe i klasse A, B, C og D skal, når det i hver enkelt regel udtrykkeligt er anført for den pågældende klasse af passagerskibe, opfylde kravene i kapitel II-1, II-2, II-5 og III. Nye skibe i klasse B, C og D med en længde på under 24 meter skal opfylde kravene i regel II-1/B/2 til og med II-1/B/8 og II-1/B/10, medmindre det godtgøres over for Søfartsstyrelsen , at de opfylder regler, der garanterer et tilsvarende sikkerhedsniveau. Idet der er taget hensyn til de specifikke lokale driftsforhold i de havområder, de pågældende skibe må sejle i, kan nye skibe med en længde mindre end 24 m godkendes til sejlads i havområder af klasse D, såfremt de opfylder kravene til lækstabilitet og flydeevne i Søfartsstyrelsens seneste tekniske forskrift om passagerskibe, der udelukkende er i fart i havneområder. 1.6 I nye passagerskibe i klasse A, B, C og D skal skrog, overbygninger, styrkeskotter, dæk og dækshuse være udført af stål eller andet tilsvarende materiale. 1.7 Nye passagerskibe i klasse A, B, C og D skal opfylde bestemmelserne i kapitel I I-3, IV, V, VI, VII, IX, XX, XXI, XXIII og XXIV. 2 For eksisterende passagerskibe med en længde på 24 m og derover gælder følgende: 2.1 Eksisterende passagerskibe i klasse A, B, C og D med en længde på 24 m og derover skal opfylde bestemmelserne i Rådets direktiv 98/18/EF om sikkerhedsregler og -standarder i passagerskibe, som ændret ved Kommissionens direktiv 2002/25/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 2002/84/EF og 2003/24/EF, Kommissionens direktiv 2003/75/EF samt.Rådets direktiv 2009/45/EU som ændret ved Kommissionens direktiv 2010/36/EU. 2.2 Eksisterende passagerskibe i klasse A, B, C og D med en længde på 24 m og derover skal med hensyn til konstruktion og vedligeholdelse af skrog, hoved- og hjælpemaskineri samt elektriske og automatiske anlæg være i overensstemmelse med de standarder, der er specificeret for klassifikationen i reglerne fra en anerkendt organisation eller ækvivalente regler, som en administration anvender i overensstemmelse med direktiv 2009/15/EF om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed. 2.3 For eksisterende passagerskibe i klasse A, B, C og D med en længde på 24 m og derover gælder det, at navigationsudstyr, som er opregnet i bilag A.1 til direktiv 96/98/EF om udstyr i skibe, og som opfylder nævnte direktivs bestemmelser, anses at opfylde typegodkendelseskravene i SOLAS V/18.1 . 2.4 Eksisterende passagerskibe i klasse A med en længde på 24 m og derover skal på den dato, der fremgår af nedenstående tabel, opfylde de regler for eksisterende passagerskibe, der fremgår af SOLAS konventionen af 1974 i den gældende affattelse, medmindre der fastsættes tidligere datoer i SOLAS konventionen. Hvad angår de regler, hvor SOLAS overlader fortolkningen til administrationen, lægger Søfartsstyrelsen den fortolkning, der fremgår af kapitel II-1, II-2 og III, til grund. Køllægningsdato: Dato for opfyldelse: Før 1/1-1940 1/7-2006 1/1-1940 til og med 31/12-1962 1/7-2007 1/1-1963 til og med 31/12-1974 1/7-2008 1/1-1975 til og med 31/12-1984 1/7-2009 1/1-1985 til og med 30/6-1998 1/7-2010 2.5 Eksisterende passagerskibe i klasse A, B, C og D med en længde på 24 m og derover skal, når det i hver enkelt regel udtrykkeligt er anført for den pågældende klasse af passagerskibe, opfylde kravene i kapitel II-1 og II-
6. Bestemmelserne skal opfyldes på den dato, der fremgår af tabellen i regel 4.2.4, medmindre der fastsættes tidligere datoer i kapitel II-1 eller II-
7. 2.6 Eksisterende skibe i klasse C og D med en længde på 24 m og derover behøver ikke at opfylde reglerne i kapitel II-1 og II-2, såfremt det godtgøres over for Søfartsstyrelsen , at de opfylder regler, der garanterer et tilsvarende sikkerhedsniveau. Idet der er taget hensyn til de specifikke lokale driftsforhold i de havområder, de pågældende skibe må sejle i, kan eksisterende skibe med hensyn til forhold omfattet af kapitel II-1 og II-2 godkendes til sejlads i havområder af klasse D, såfremt de opfylder bekendtgørelse nr. 173 af
8. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v. (hovedbekendtgørelsen), afdeling A samt Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter nr. 2 af
9. februar 1994 om supplerende krav til intakt stabilitet og vandtæt inddeling m.v. for passagerskibe i indenrigsfart, nr. 5 af
10. august 1995 om ekstra brandsikring af passagerskibe i indenrigsfart og nr. 8 af
11. oktober 1995 om særlige krav til placering, styrke og sikring af porte i yderklædningen samt vejrtætte ramper m.v. på ro-ro-skibe. Endvidere kan de med hensyn til forhold omfattet af kapitel II-1 og II-2 godkendes til sejlads i havområder af klasse C, såfremt de tillige opfylder Skibstilsynets Meddelelser D, kapitel II-1 og II-
12. 2.7 I eksisterende passagerskibe i klasse A, B, C og D med en længde på 24 m eller derover skal skrog, overbygninger, styrkeskotter, dæk og dækshuse være udført af stål eller andet tilsvarende materiale. 2.8 Eksisterende skibe i klasse A, B, C og D med en længde på 24 m og derover skal, når det i hver enkelt regel udtrykkeligt er anført for den pågældende klasse af passagerskibe, opfylde kravene i kapitel III. Bestemmelserne skal opfyldes på den dato, der fremgår af tabellen i regel 4.2.4, medmindre der fastsættes tidligere datoer i kapitel III. 2.9 Når det i kapitel II-1, II-2 og III kræves, at et eksisterende skib med en længde på 24 m og derover skal opfylde en IMO-resolution, behøver skibe, der er bygget inden to år efter datoen for vedtagelsen af den pågældende resolution, ikke at opfylde denne under forudsætning af, at de opfylder den eventuelle tidligere, endnu gældende resolution. 2.10 Eksisterende passagerskibe i klasse A, B, C og D med en længde på 24 m og derover skal opfylde bestemmelserne i kapitel II-3/28, IV, V, VI, VII, IX, XX, XXI, XXIII og XXIV. 3 For eksisterende passagerskibe med en længde mindre end 24 m gælder følgende: 3.1 Eksisterende passagerskibe i klasse A, B, C og D med en længde mindre end 24 m skal med hensyn til konstruktion og vedligeholdelse af skrog, hoved- og hjælpemaskineri samt elektriske og automatiske anlæg være i overensstemmelse med de standarder, der er specificeret for klassifikationen i reglerne fra en anerkendt organisation eller ækvivalente regler, som en administration anvender i overensstemmelse med artikel 11, i direktiv 2009/15/EF om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed. 3.2 I eksisterende passagerskibe i klasse A, B, C og D med en længde mindre end 24 m og en bruttotonnage på 20 eller derover skal skrog, overbygninger, styrkeskotter, dæk og dækshuse være udført af stål eller andet tilsvarende materiale. 3.3 For eksisterende passagerskibe i klasse A, B, C og D med en længde mindre end 24 m gælder det, at navigationsudstyr, som er opregnet i bilag A.1 til direktiv 96/98/EF om udstyr i skibe, og som opfylder nævnte direktivs bestemmelser, anses at opfylde typegodkendelseskravene i SOLAS V/18.1 . 3.4 Eksisterende passagerskibe i klasse A, B, C og D med en længde mindre end 24 m skal være udrustet med en radartransponder (SART) og et bærbart VHF-radioanlæg senest på den dato, der fremgår af tabellen i regel 4.2.
13. 3.5 Eksisterende passagerskibe i klasse A, B, C og D med en længde mindre end 24 m skal opfylde bestemmelserne i kapitel II-3/28, IV, V, VI, VII, IX, XX, XXI, XXIII og XXIV. 4 For højhastighedspassagerfartøjer gælder følgende: 4.1 Højhastighedspassagerfartøjer, som er bygget, eller som har undergået større reparationer, ombygninger eller forandringer efter
14. januar 1996, skal opfylde kravene i koden for højhastighedsfartøjer, medmindre kølen var lagt, eller et tilsvarende konstruktionsstadium var nået, senest
15. juni 1998, og aflevering og indsætning i fart skete senest
16. december 1998, og fartøjet fuldt ud opfyldte kravene i DSC-koden indeholdt i IMO resolution A.373(X) af
17. november 1977, som ændret ved Komitéen for Sikkerhed på Søens resolution MSC.37

(63)af

1. maj
2. 4.2 Højhastighedspassagerfartøjer, som er bygget inden
3. januar 1996, og som opfylder kravene i koden for højhastighedsfartøjer, skal fortsat være i drift som certificeret efter denne kode. 4.3 Højhastighedspassagerfartøjer, som er bygget inden
4. januar 1996, og som ikke opfylder kravene i koden for højhastighedsfartøjer, må ikke være i indenrigsfart, medmindre de allerede var i indenrigsfart i Danmark den
5. juni 1998, i hvilket tilfælde de kan få tilladelse til fortsat at være i indenrigsfart i Danmark . Sådanne fartøjer skal opfylde kravene i DSC-koden som ændret. 4.4 Konstruktion og vedligeholdelse af højhastighedspassager-fartøjer og deres udstyr skal være i overensstemmelse med en anerkendt organisations regler for klassifikation af højhastighedsfartøjer eller ækvivalente regler, som en administration anvender i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 2009/15/EF om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed. 4.5 Højhastighedspassagerfartøjer skal opfylde bestemmelserne i kapitel II-3/28, V, VI, VII, IX, XX, XXI, XXIII og XXIV. Regelværkets krav er på de efterfølgende sider sammenfattet i en række tabeller. For et konkret skib finder man den aktuelle kolonne ved at overveje følgende spørgsmål: Er skibet nyt eller eksisterende? – Hvilken klasse tilhører skibet? – Er skibets længde 24 m eller derover? Regelværkets regler er opført i venstre kolonne, og i den aktuelle kolonne til højre er de regler, der er gældende for det konkrete skib, markeret med et x. Man skal dog være opmærksom på, at gyldigheden af visse regler tillige afhænger af andre parametre, f.eks. om skibet har et ro-ro-lastrum, om det transporterer farligt gods, om det befordrer 400 personer eller derover, om det befordrer højst 36 passagerer, etc. Nye passagerskibe Eksisterende passagerskibe Krav Klasse → A B C D A B C D ↓ Længde → 24 m ≥ < ≥ < ≥ < ≥ < ≥ < ≥ < ≥ < ≥ < Rådets direktiv 98/18/EF x x x x x x x x x x x x Klassifikation x x x x x x x x x x x x x x x x I x x x x x x x x x x x x x x x x SOLAS/II for nye skibe x x SOLAS/II for eks. skibe x II-1/A x x x x x x x II-1/A-1/1 x x x x x x x x x x x x x x x x II-1/A-1/2 x x x x x x II-1/A-1/3 x x x II-1/B-1 x x x x x x II-1/B-2/1 første x x x x x x x x II-1/B-2/1 sidste x x II-1/B-2/2 - 7.5 x x x x x x 1) x II-1/B-2/7.6 - 7.9 x x x x x x 1) II-1/B-2/8 x x x x x x 1 ) x II-1/B-2/8-1 x II-1/B-2/8-2 x x x x x x x II-1/B-2/8-3 x x x x x x II-1/B-2/9 x x x x x x x II-1/B-2/10 x x x x x x 1) x II-1/B-2/11 - 13.4 x x x x x x x II-1/B-2/13.5.1 første x x x x II-1/B-2/13.5.1 sidste x x x II-1/B-2/13.5.2 første x x x x II-1/B-2/13.5.2 sidste x x x II-1/B-2/13.5.3 x x x x x x x II-1/B-2/13.5.4 – 13.5.5 x x x II-1/B-2/13.5.6 – 13.6.1 x x x x II-1/B-2/13.6.2 x II-1/B-2/13.7.1 – 13.7.3 x x x II-1/B-2/13.7.4 første x x x II-1/B-2/13.7.4 sidste x x x x x x x II-1/B-2/13.7.5 – 13.8.3 x x x II-1/B-2/13.9.1 – 13.9.3 x x x x x x x II-1/B-2/13.10.1 - 13.11 x x x x x x II-1/B-2/14 - 15.5 x x x x x x x II-1/B-2/15.5.1 – 15.5.6 x x x x x x II-1/B-2/15.6 – 17 x x x x x x x II-1/B-2/17-1.1 x x x x x x II-1/B-2/17-1.2 x II-1/B-2/17-2 x x x x x x x x x x x x II-1/B-2/17-3 – 19 x x x x x x x II-1/B-2/20 x x x x x x x x x x x x II-1/B-2/21 – 22 x x x x x x x II-1/B-2/23 – 25 x x x x x x x x x x II-1/B-3 x x x x x x x x II-1/C/1.1 - 1.3 x x x x x x x II-1/C/1.4 x x x x II-1/C/1.5 x x x x x x x x x II-1/C/1.6 x x x x x x II-1/C/2 - 3.1.5 x x x x x x x II-1/C/3.1.6 - 3.1.6.2 x x x x x x II-1/C/3.1.6.3 - 3.1.6.4 x x x x x x x x II-1/C/3.2 - 6.3 x x x x x x x II-1/C/6.4 x x x x x x II-1/C/6.5 x x x x x x x II-1/C/6.6 - 6.12 x x x x x x II-1/C/7.1 x x x x x x x II-1/C/7.2 x x x x x x II-1/C/7.3 første x x x x x x x II-1/C/7.3 sidste - 7.4 x x x x x x II-1/C/8 - 11 x x x x x x x II-1/C/12 - 12.8 x x x x x x II-1/C/12.9 x x x x x II-1/C/13 - 15 x x x x x x II-1/C/16 x x x x x x x x II-1/D/1 – 2.3 x x x x x x x II-1/D/2.4 x x x x x x II-1/D/3 – 3.6 x x x x x x x II-1/D/3.7 x x x x x x II-1/D/4 – 5.5.2 x x x x x x x II-1/D/5.5.3 - 5.6 x x x x x x II-1/D/5.7.1 x x x x x x x II-1/D/5.7.2 - 5.10 x x x x x x II-1/E/1 x x x x x x x II-1/E/2 x x x x x x II-1/E/3 x x x x x x x II-1/E/4 x x x x x x II-1/E/5 x x x x x II-1/E/6 - 9 x x x x x x x II-2/A/1.1 - 1.4 x x x x x x x II-2/A/1.5 x II-2/A/2 - 3.1.1 x x x x x x x II-2/A/3.1.2 - 3.1.3 x x x x x x II-2/A/3.2 - 3.8 x x x x x II-2/A/3.9 x x II-2/A/4.1.1 - 4.1.12 x x x x x x x II-2/A/4.1.13 - 4.1.15 x x x x x x II-2/A/4.1.16 – 4.2.5 x x x x x x x II-2/A/4.2.6 - 4.2.7 x x x x x x II-2/A/4.3.1 - 4.3.2 x x x x x x x II-2/A/4.3.3 x x x x x x II-2/A/4.4.1 – 4.4.4 x x x x x x x II-2/A/4.4.5 x x x x x x II-2/A/4.5.1 - 4.5.6 x x x x x x x II-2/A/4.5.7 -4.5.8 x x x x x x II-2/A/5.1 - 5.4 x x x x x x x II-2/A/5.5 - 5.9 x x x x x x II-2/A/5.10 - 5.15 x x x x x x x II-2/A/6.1 - 6.3 x x x II-2/A/6.4 - 6.5 x x x x II-2/A/6.6 - 6.7 x x x x x x x II-2/A/6.8 x x x x II-2/A/7.1 - 7.2 x x x x x x x II-2/A/7.3 x x x x x x II-2/A/7.4 - 8.21 x x x x x x x II-2/A/8.22 - 8.23 x x x x x x II-2/A/9.1 - 9.3.4 x x x x x x x II-2/A/9.3.4.
6. – 9.3.4.2 x x x x x x II-2/A/9.3.5 x x x x x x x x II-2/A/10.1 - 10.2.6 x x x x x x x II-2/A/10.2.6.1 x x x x x x II-2/A/10.2.6.2 - 10.2.8 x x x x x x x II-2/A/10.2.9 - 10.2.11 x x x x x x II-2/A/10.2.12 - 10.2.15 x x x x x x II-2/A/10.2.16 x II-2/A/10.3 - 10.6 x x x x x x x II-2/A/11 x x x x x x x II-2/A/12.1 - 12.8 første x x x x x x x II-2/A/12.8 sidste x x x x x x x x II-2/A/12.9 x x x x x x x II-2/A/12.10 x x x x x x x x x II-2/A/12.11 x x x x x x x x II-2/A/12.12 x x x x x x x x x II-2/A/13 - 16 x x x x x x x II-2/B/1 x x x x x x x II-2/B/2.1.1 x x x x x x II-2/B/2.1.2 x x x x x x x II-2/B/2.2 x x x x x x II-2/B/2.3 - 2.5 x x x x x x x II-2/B/3.1.1 x x x x x x II-2/B/3.1.2 - 3.3 x x x x x x x II-2/B/4 x x x x x x II-2/B/5 – 6.1.4 x x x x x x x II-2/B/6.1.5 x x x II-2/B/6.1.6 x x x x x x x II-2/B/6.1.6a - 6.1.9 x x x x x x II-2/B/6.2 - 6.3.1.2 x x x x x x x II-2/B/6.3.1.3 - 6.3.1.4 x x x x x x x x II-2/B/6.3.2 - 6-1.1 x x x x x x x II-2/B/6-1.2 - 6-1.3 x x x x x x II-2/B/7.1 - 7.4.1 x x x x x x x II-2/B/7.4.2 - 7.6 x x x x x x II-2/B/7.7 - 7.7.1.3 x x x x x x x II-2/B/7.8 x x x x x x II-2/B/7.9 x x x x x x x II-2/B/8 – 8.1.2 x x x x x x II-2/B/8.2 første x x x x x x x II-2/B/8.2 sidste x x x x x x II-2/B/8.3 x x x x x x x II-2/B/9.1.1 x x x x x x II-2/B/9.1.2 - 9.1.3 x x x x x x x II-2/B/9.1.4 - 9.1.5 x x x x x x II-2/B/9.1.6 x x x x x x x II-2/B/9.1.7 - 9.2.8 x x x x x x II-2/B/9.2.9 x x x x x x x II-2/B/9.2.10 x x x x x x II-2/B/10.1 - 10.2 x x x x x x x II-2/B/10.3 x x x x x x II-2/B/10.4 x x x x x x x II-2/B/11 x x x x x x II-2/B/12 x x x x x x x II-2/B/13 x x x x x x II-2/B/14.1 - 14.1.5a x x x x x x x II-2/B/14.1.5b x x x x x x II-2/B/14.1.6 x x x x x x x II-2/B/14.2.1.1 x x x x x x II-2/B/14.2.1.2 x x x x x x x II-2/B/14.2.2 - 15.4 x x x x x x II-2/B/15.5 x x x x x x x II-2/B/15.6 - 15.7 x x x x x x II-2/B/16 x II-2/B/17 første x x x x x x x II-2/B/17 sidste - 18 x x x x x x II-2 N

(1)x x x x x x x x x II-2 N

(2)x x x x x x x x x II-2 N

(3)x x x x x x x x x Nye passagerskibe Eksisterende passagerskibe Krav Klasse → A B C D A B C D ↓ Længde 24 m ≥ < ≥ < ≥ < ≥ < ≥ < ≥ < ≥ < ≥ < II-3/1-27 x x x x x x x x II-3/28 x x x x x x x x x x x x x x x x II-5/1 x x x x II-5/2 x x x x II-5/3 x x II-5/4 x x x x x x x x Skibstilsynet D/II x FSK. nr. 2 af 9/2-1994 x x FSK. nr. 5 af 3/8-1995 x x FSK. nr. 8 af 12/10-1995 x x BEK. nr. 173/1965, A x SOLAS/III for nye skibe x x SOLAS/III (for eksist. skibe) x x III/1 - 3.1 første x x x x x x x x x III/3.1 sidste x x x x x x III/3.2 - 3.2.3 x x x x x x x x x III/3.2.4 x x x x x x III/3.2.5 - 5.6 x x x x x x x x x III/5.7 - 5.8 x x x x x x III/5-1.1 - 5-1.2 x x x x x x x x x III/5-1.3 - 5-1.4 x x x III/5-1.5 - 9.1 x x x x x x x x x III/9.1.1 x x x III/9.1.2 x x x x x x III/9.2 første x x x x x x x x x III/9.2 sidste x x x x x x III/9.3 - 10.5 x x x x x x x x x III/10.6 x x x x x x III/11 – 13 x x x x x x x x x IV – XXIV x x x x x x x x x x x x x x x x Højhastigheds-passagerfartøjer Bygget inden 1/1-1996 Bygget 1/1-1996 eller senere og køllagt før 4/6-1998 Køllagt 4/6-1998 eller senere Opfylder HSC Koden Nej Ja - - I drift senest 4/12-1998 - - Ja Nej - I drift i DK 4/6-1998 Ja Nej - - - - DSC Koden x x HSC Koden x x x x II-3/28 x x x x x x V-XXIV x x x x x x Regel 5 Ombygninger 1 Større reparationer, ombygninger og forandringer samt udrustning i forbindelse hermed skal være i overensstemmelse med kravene for nye skibe i regel 4.1.4 og 4.1.5 . En ombygning af et eksisterende skib, som kun har til formål at højne dets overlevelsesevne, anses ikke for en større ombygning. 2 Ved større reparationer, ombygninger og forandringer forstås for eksempel: – Forandringer, som i væsentlig grad ændrer et skibs dimensioner, f.eks. forlængelse ved tilføjelse af et nyt midterstykke. – Forandringer, som i væsentlig grad ændrer et skibs kapacitet med hensyn til passagerbefordring, f.eks. omdannelse af vogndækket til passagerrum. – Forandringer, som i væsentlig grad forøger et skibs levetid, f.eks. renovering af passagerrum på et helt dæk. Regel 6 Oplysninger og tegningsmateriale m.v. 1 For nye skibe skal følgende oplysninger m.v. indsendes til Søfartsstyrelsen på det tidligst mulige tidspunkt: – Rederi. – Byggeværft og nybygningsnummer. – Klasse og klassebetegnelse. – Det ønskede fartsområde. – Det ønskede passagertal. – Den skønnede tonnage. – Den skønnede effekt af hovedmaskineri. – Tegningsmateriale i henhold til Søfartsstyrelsen retningslinier. 2 For eksisterende skibe, der skal ombygges, skal oplysninger og tegninger m.v. vedrørende påtænkt ombygning indsendes til Søfartsstyrelsen på det tidligst mulige tidspunkt. Regel 7 Supplerende og tilsvarende sikkerhedskrav samt undtagelser og sikkerhedsforanstaltninger for klasser af skibe 1 Finder Søfartsstyrelsen, at gældende sikkerhedskrav bør skærpes i bestemte situationer, som skyldes særlige lokale forhold, og kan den godtgøre nødvendigheden heraf, kan den efter proceduren i Rådets direktiv 2009/45/EF, artikel 9, stk. 4, jf. denne forskrifts kapitel XXX, vedtage bestemmelser til at skærpe sikkerhedskravene. 2 Søfartsstyrelsen kan efter den i regel 7.1 nævnte procedure vedtage bestemmelser med krav, der svarer til reglerne i bilag I i direktiv 2009/45/EF , hvis sådanne tilsvarende krav er mindst lige så effektive som reglerne i direktivets bilag I. 3 Når blot sikkerhedsniveauet ikke derved bliver lavere, kan Søfartsstyrelsen efter den i regel 7.1 nævnte procedure vedtage bestemmelser, hvorved skibe undtages fra visse bestemte krav i direktivet i forbindelse med indenrigsfart i Danmark, herunder i øhavsfarvande, som ikke modtager påvirkninger fra åbent hav under visse driftsforhold, såsom mindre signifikant bølgehøjde, sæsonsejlads, dagsejlads, sejlads under passende klimatiske forhold eller kortvarig sejlads, eller hvis redningstjenesten ligger i nærheden. 4 Bestemmelser udstedt i henhold til regel 7.1 til 7.3 angives med kursiv under den regel i denne forskrift hvor til den kan henføres . 5 Finder Søfartsstyrelsen, at et passagerskib i dansk indenrigsfart, selv om det opfylder kravene i direktiv 2009/45/EF , frembyder alvorlig fare for sikkerheden for liv eller ejendom eller for miljøet, kan den suspendere skibets drift eller påbyde yderligere sikkerhedsforanstaltninger, indtil faren er bragt til ophør. Under sådanne omstændigheder anvendes fremgangsmåden i direktiv 2009/45/EF, artikel 9, stk. 5 , jf. denne forskrifts kapitel XXX. Regel 8 Dispensationer og ækvivalenser for individuelle skibe 1 Et skib, som ikke normalt er omfattet af dette regelværk, men som under ganske særlige omstændigheder er nødt til at foretage en enkelt rejse, hvorved det bliver omfattet, kan af flagstatens administration fritages for at opfylde kravene i dette regelværk, forudsat at det opfylder de sikkerhedskrav, som efter flagstatens administrations skøn er tilstrækkelige til den rejse, som skibet skal foretage, og som endvidere kan accepteres af regeringen i de værtsstater, som skibet skal besøge. 2 Flagstatens administration kan undtage et skib, der er udstyret med helt nye indretninger, fra bestemmelserne i kapitlerne II-1, II-2, III og IV, når anvendelsen af disse bestemmelser kan være en alvorlig hindring for forskningsarbejde med hensyn til udviklingen af disse indretninger og deres installation i skibe, der er omfattet af dette regelværk. Ethvert sådant skib skal dog opfylde de sikkerhedskrav, som efter flagstatens administrations skøn er tilstrækkelige for den fart, skibet er bestemt for, og kan garantere skibets almindelige sikkerhed, og som endvidere kan accepteres af regeringen i de værtsstater, som skibet skal besøge. 3 Søfartsstyrelsen kan, hvis den skønner, at en bestemt fast rutefart foregår under så beskyttede forhold, inden for grænser defineret ud fra naturlige geografiske karakteristika, som beskytter en fjord, en sø eller et lignende afskærmet område, og under sådanne betingelser, f.eks. kort overfartstid, at anvendelsen af en eller flere bestemmelser i dette regelværk ville være urimelig eller unødvendig, fritage bestemte skibe for at opfylde disse krav. Sådanne fritagelser er kun gyldige for den bestemte faste rutefart. 4 Dersom disse forskrifter kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, skal anbringes eller forefindes i et skib, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, kan flagstatens administration tillade, at der anbringes eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller at der træffes en anden foranstaltning i skibet, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller foranstaltning, er mindst lige så effektiv som det, der kræves efter forskrifterne, og som endvidere kan accepteres af regeringen i de værtsstater, som skibet skal besøge. Regel 9 Syn 1 Nye passagerskibe skal af flagstatens administration underkastes følgende syn: – Et syn, før skibet sættes i fart. – Et periodisk syn én gang hver tolvte måned. – Yderligere syn efter behov. 2 Eksisterende passagerskibe skal af flagstatens administration underkastes følgende syn: – Et syn, før skibet sættes i indenrigsfart i en værtsstat, eller senest 1. juli 1999 for eksisterende skibe i indenrigsfart i den medlemsstat, hvis flag det har ret til at føre. – Et periodisk syn én gang hver tolvte måned. – Yderligere syn efter behov. 3 Højhastighedspassagerfartøjer skal synes af flagstatens administration som krævet i koden for højhastighedsfartøjer. 4 De procedurer og retningslinjer for syn med henblik på sikkerhedscertifikat for passagerskibe, som er fastsat i IMO-forsamlingens resolution A.997

(25)om retningslinjer for syn under det harmoniserede system for syn og certificering, med senere ændringer, eller procedurer, som skal føre til samme mål, skal følges . 5 Før passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer, der fører ikke EU-landes flag, kan gå i dansk eller grønlandsk indenrigsfart, skal de synes af Søfartsstyrelsen med henblik på at godtgøre, at de i fuldt omfang opfylder dette regelværks krav. 6 Søfartsstyrelsen anerkender certifikater, som et andet EU-land i henhold til regel 10 har udstedt for passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer, når disse er i dansk eller grønlandsk indenrigsfart. Søfartsstyrelsen foretager imidlertid en inspektion og kontrollerer deres dokumenter i henhold til bestemmelserne i Søfartsstyrelsens seneste forskrift om havnestatskontrol af skibsfart. Regel 10 Certifikater 1 Nye og eksisterende passagerskibe skal være forsynet med et sikkerhedscertifikat for passagerskibe i overensstemmelse med dette regelværk . Det udstedes af flagstatens administration, efter at der er foretaget et syn, før skibet sættes i fart, som omhandlet i regel 9 . 2 Sikkerhedscertifikatet for passagerskibe udstedes for en periode på højst tolv måneder. Certifikatets gyldighed kan forlænges af flagstatens administration med op til en måned fra den derpå angivne udløbsdato. Gives der forlængelse, begynder certifikatets nye gyldighedsperiode på det oprindelige certifikats udløbsdato inden forlængelsen. Fornyelse af sikkerhedscertifikatet for passagerskibe gives efter et periodisk syn som omhandlet i regel 9 . 3 For højhastighedspassagerfartøjer, som opfylder kravene i koden for højhastighedsfartøjer, skal flagstatens administration udstede sikkerhedscertifikat og driftstilladelse for højhastighedsfartøj efter bestemmelserne i koden for højhastighedsfartøjer. For højhastighedsfartøjer, som opfylder kravene i DSC-koden med senere ændringer, skal flagstatens administration udstede DSC-bygge- og udstyrscertifikat og DSC-driftstilladelse efter bestemmelserne i DSC-koden. Inden der udstedes driftstilladelse for højhastighedspassagerfartøjer i indenrigsfart i en værtsstat, træffes der aftale mellem flagstatens administration og værtsstaten om eventuelle særlige driftsvilkår for fartøjet i den pågældende stat. Flagstatens administration anfører sådanne vilkår på driftstilladelsen. 4 Undtagelser, der indrømmes for skibe eller fartøjer i henhold til bestemmelserne i regel 7 eller 8, anføres på skibets eller fartøjets certifikat. 5 Skibe med en længde på mindre end 24 m skal være udstyret med et fribordscertifikat i henhold til Kapitel II-5, regel 1.

1. Regel 10-1 Opretholdelse af tilstanden efter syn 1 For at sikre at skibet i enhver henseende fortsat vil være egnet til at gå til søs uden fare for skibet eller de ombordværende personer, skal skibet og dets udrustning vedligeholdes, således at det opfylder bestemmelserne i disse forskrifter. 2 Efter afslutningen af et syn i henhold til regel 9 må der ikke uden Administrationens tilladelse foretages nogen ændring i konstruktionsmæssige forhold, maskineri, udrustning eller andre forhold, der er omfattet af synet. 3 Når skibet rammes af et ulykkestilfælde, eller der opdages en defekt, og ulykkestilfældet eller defekten berører skibets sikkerhed eller dets redningsmidlers eller anden udrustnings effektivitet eller komplette tilstand, skal skibets fører eller ejer snarest muligt foretage indberetning til Administrationen, den udpegede tilsynsførende eller den anerkendte organisation, der har ansvaret for udstedelsen af det pågældende certifikat, som skal sørge for, at der iværksættes undersøgelser for at konstatere, om det er nødvendigt at afholde et syn som krævet i regel 9 . Hvis skibet, grundet særlige omstændigheder befinder sig i en anden kontraherende regerings havn, skal føreren eller ejeren ligeledes straks indberette forholdet til vedkommende myndigheder i havnestaten, og den udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisation skal forvisse sig om, at en sådan indberetning er sket . Regel 11 Bilagsmappe Ethvert skib, der er omfattet af disse regler, skal være forsynet med en bilagsmappe. En fyldt bilagsmappe skal opbevares om bord, indtil det af Søfartsstyrelsen i den nye bilagsmappe er attesteret, at alle nødvendige oplysninger er overført fra den fyldte bilagsmappe Regel 12 Almindelig sikkerhed Der skal være truffet så betryggende forholdsregler til sikring mod ulykkestilfælde ved skibets sædvanlige drift, at mennesker ved arbejde eller ophold om bord eller ved færdsel til og fra borde så vidt muligt ikke er udsat for at komme til skade uden ved mangel på tilbørlig forsigtighed. Kapitel II-1 Konstruktion - inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg Afsnit A Almindelige bestemmelser Regel 1 Definitioner til afsnit B Regel 2 Definitioner til afsnit C, D og E Afsnit A-1 Skibskonstruktioner Regel 1 Brug af aspestholdige materialer i nye komponenter Regel 2 Opbevaring af konstruktionstegninger om bord og i land Regel 3 Slæbe- og fortøjningsudstyr Afsnit B Intakt stabilitet, inddeling og stabilitet ved havari Afsnit B-1 Skibe bygget
2. januar 2009 eller senere – mulighed for at anvende resolution MSC.216

(82)Afsnit B-2 Skibe bygget før 1. januar 2009 Regel 1 Intakt stabilitet resolution MSC.267

(85)Regel 2 Vandtæt inddeling Regel 3 Fyldningslængde (R 4) Regel 4 Tilladt rumlængde (R 6) Regel 5 Fyldbarhed (R 5) Regel 6 Inddelingsfaktor Regel 7 Særlige krav med hensyn til inddelingen (R 7) Regel 8 Stabilitet ved havari (R 8) Regel 8-1 Ro-ro-passagerskibes stabilitet ved havari (R 8-1) Regel 8-2 Særlige krav til ro-ro-passagerskibe, som befordrer 400 personer eller derover (R 8-2) Regel 8-3 Særlige krav til andre passagerskibe end ro-ro passagerskibe, der befordrer 400 personer eller derover Regel 9 Peak- og maskinrumsskotter (R 10) Regel 10 Dobbeltbunde (R 12) Regel 11 Fastsættelse, mærkning og angivelse af inddelings-lastelinjer (R 13) Regel 12 Konstruktion og første afprøvning af vandtætte skotter osv. (R 14) Regel 13 Åbninger i vandtætte skotter (R 15) Regel 14 Skibe, der befordrer lastbiler med ledsagende personale (R 16) Regel 15 Åbninger i yderklædningen under nedsænkningslinjen (R 17) Regel 16 Passagerskibes vandtæthed over nedsænkningslinjen (R 20) Regel 17 Lukning af lastporte (R 20-1) Regel 17-1 Vandtæthed mellem ro-ro-dækket (skotdækket) og underliggende rum (R 20-2) Regel 17-2 Adgang til ro-ro-dæk (R 20-3) Regel 17-3 Lukning af skotter på ro-ro-dækket (R 20-4) Regel 18 Stabilitetsoplysninger (R 22) Regel 19 Havarikontrolplaner (R 23) Regel 20 Integritet af skrog og overbygning, lækforebyggelse og kontrol (R 23-2) Regel 21 Mærkning, periodisk betjening og eftersyn af vandtætte døre m.v. (R 24) Regel 22 Indførsler i skibsdagbog (R 25) Regel 23 Hejsbare platforme og ramper til biler Regel 24 Rækværk Regel 25 Luger, lastlejdere m.v. Afsnit B-3 Særlige stabilitetskrav til ro-ro passagerskibe Regel 25-1 Anvendelsesområde Regel 25-2 Definitioner Regel 25-3 Almindelige bestemmelser Regel 25-4 Særlige stabilitetskrav til ro-ro passagerskibe Regel 25-5 Metode for afvikling af modelforsøg Bilag 1 Retningslinjer for medlemsstaternes administrationer Bilag 2 Implementering af særlige stabilitetskrav til passagerskibe Afsnit C Maskineri Regel 1 Almindelige bestemmelser (R 26) Regel 2 Forbrændingsmotorer (R 27) Regel 3 Lænsearrangement (R 21) Regel 4 Antal og type lænsepumper (R 21) Regel 5 Bakevne (R 28) Regel 6 Styreanlæg (R 29) Regel 7 Yderligere krav for elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg (R 30) Regel 8 Ventilationssystemer i maskinrum (R 35) Regel 9 Kommunikation mellem kommandobro og maskinrum (R 37) Regel 10 Maskinmesteralarm (R 38) Regel 11 Nødinstallationers placering (R 39) Regel 12 Kontrolforanstaltninger for maskineri (R 31) Regel 13 Damprørsystemer (R 33) Regel 14 Trykluftsystemer (R 34) Regel 15 Beskyttelse mod støj (R 36) 54 Regel 16 Elevatorer Afsnit D Elektriske installationer Regel 1 Almindelige bestemmelser (R 40) Regel 2 Elektrisk hovedenergikilde og belysningsanlæg (R 41) Regel 3 Elektrisk nødenergikilde (R 42) Regel 4 Supplerende nødbelysning for ro/ro-skibe (R 42-1) Regel 5 Forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremomenter af elektrisk art (R 45) Afsnit E Yderligere krav til periodisk ubemandede maskinrum Særlige overvejelser (R 54) Regel 1 Almindelige bestemmelser (R 46) Regel 2 Forholdsregler mod brand (R 47) Regel 3 Beskyttelse mod fyldning (R 48) Regel 4 Styring af fremdrivningsmaskineriet fra kommandobroen (R 49) Regel 5 Kommunikation (R 50) Regel 6 Alarmanlæg (R 51) Regel 7 Sikkerhedssystemer (R 52) Regel 8 Særlige krav for maskin- og kedelinstallationer samt for elektriske installationer (R 53) Regel 9 Automatisk kontrol- og alarmsystem (R 53.4) Afsnit A Almindelige bestemmelser Regel 1 Definitioner til afsnit B (R 2) Nye skibe i klasse B, C og D samt eksisterende skibe i klasse B: .1.1 »Inddelingslastelinje« er en vandlinje, der lægges til grund ved bestemmelse af skibets inddeling. .1.2 »Dybeste inddelingslastelinje« er den vandlinje, der svarer til den største dybgang, som er tilladt efter de inddelingskrav, der finder anvendelse. .2 »Skibets længde« er længden målt mellem perpendikulærer oprejst i yderpunkterne af den dybeste inddelingslastelinje. .3 »Skibets bredde« er den største bredde fra yderkant af spant til yderkant af spant målt ved eller under den dybeste inddelingslastelinje. .4 »Dybgang« er den lodrette afstand fra kølens overkant midtskibs til den pågældende inddelingslastelinje. .5 »Dødvægt« er forskellen i tons mellem et skibs deplacement i vand med en massefylde på 1,025 ved den lastevandlinje, der svarer til det tildelte sommerfribord og skibets letvægt. .6 »Letvægt« er et skibs deplacement uden last, brændstof, smøreolie, ballastvand, ferskvand og fødevand i tanke, skibsproviant samt passagerer og besætning og disses effekter. .7 »Skotdæk« er det øverste dæk, hvortil de vandtætte tværskibsskotter er ført op. .8 »Nedsænkningslinje« er en linje trukket mindst 76 mm under overkanten af skotdækket i borde. .9 »Et rums fyldbarhed« er den procentdel af rummet, der kan fyldes af vand. Rumindholdet af et rum, der strækker sig op over nedsænkningslinjen, skal kun måles til højde med denne linje. .10 »Maskinrum« regnes for at strække sig fra kølens overkant til nedsænkningslinjen og mellem de yderste vandtætte tværskibs hovedskotter, der afgrænser de rum, hvori hoved- og hjælpefremdrivningsmaskineri samt kedler, der er nødvendige til fremdrivning, er opstillet. .11 »Passagerrum« er de rum, der er indrettet til passagerers ophold og brug, bortset fra bagage-, stores-, proviant- og postrum .12 »Vandtæt« betyder, at den pågældende konstruktion er i stand til at hindre, at vand gennem konstruktionen passerer i nogen retning under den vandsøjle, der sandsynligvis vil opstå i ubeskadiget eller beskadiget stand. .13 »Vejrtæt« betyder, at der uanset forholdene på søen ikke vil trænge vand ind i skibet. .14 »Ro-ro-passagerskib« er et passagerskib med ro-ro-lastrum eller speciallastrum som defineret i regel II-2/A/

1. Regel 2 Definitioner til afsnit C, D og E (R 3) Nye skibe i klasse B, C og D samt eksisterende skibe i klasse B: .1.1 »Kontrolsystem for styreanlæg« er det middel, hvormed ordrer overføres fra kommandobroen til styreanlæggets drivanordninger. Kontrolsystemet for styreanlæg omfatter sender- og modtageapparater, hydrauliske kontrolpumper og dermed forbundne motorer, kontrolapparater, rørledninger og kabler. .1.2 »Hovedstyreanlæg« er maskineriet, roraktivatorerne og de eventuelle kraftenheder til styreanlægget med dertil hørende udstyr samt midler til overførsel af det fornødne torsionsmoment til rorstammen (f.eks. rorpind eller kvadrant) for bevægelse af roret med henblik på styring af skibet under normale driftsforhold. .2 »Drivanordning til styreanlæg« er: .2.1 hvor det drejer sig om elektriske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr, .2.2 hvor det drejer sig elektrohydrauliske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr og tilsluttet pumpe, .2.3 hvor det drejer sig om andet hydraulisk styreanlæg, en drivmotor med tilsluttet pumpe. .3 »Reservestyreanlæg« er det udstyr, der uden at være en del af hovedstyreanlægget er nødvendigt for at styre skibet i tilfælde af, at hovedstyreanlægget skulle svigte, men som ikke omfatter rorpind, kvadrant eller komponenter, der tjener samme formål. .4 »Normale drifts- og opholdsforhold« er forhold, hvorunder skibet som helhed, maskineriet, anlæg, apparater og hjælpemidler til sikring af fremdriften, styreevne, sikker navigation, sikring mod brand og fyldning, intern og ekstern kommunikation og signaler, udgangsveje og bådspil samt indretningen af komfortable opholdsrum er i orden og fungerer normalt. .5 »Nødsituation« er en situation, hvor anlæg, der er nødvendige for normale drifts- og opholdsforhold, ikke fungerer som følge af, at den elektriske hovedenergikilde svigter. .6 »Elektrisk hovedenergikilde« er en kilde, der skal forsyne hovedstrømtavlen med elektrisk energi til fordeling til alle anlæg, der er nødvendige for at opretholde normale drifts- og opholdsforhold i skibet. .7 »Dødt skib« er en situation, hvor hovedfremdrivningsanlægget, kedler og hjælpemaskineri er ude af drift på grund af manglende kraft. .8 »Hovedgeneratorstation« er det rum, hvor den elektriske hovedenergikilde findes. .9 »Hovedstrømtavle« er en strømtavle, der forsynes direkte fra den elektriske hovedenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til skibets anlæg. .10 »Nødstrømtavle« er en strømtavle, som i tilfælde af, at den elektriske hovedenergikilde skulle svigte, forsynes direkte fra den elektriske nødenergikilde eller den midlertidige nødenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til nødanlæggene. .11 »Elektrisk nødenergikilde« er en elektrisk energikilde, som skal forsyne nødstrømtavlen i tilfælde af, at forsyningen fra den elektriske hovedenergikilde skulle svigte. .12 »Største fart fremover« er den største fart, som skibet er konstrueret til at opretholde på søen ved største dybgang. .13 »Største fart agterover« er den fart, som skibet skønnes at kunne opnå med den maksimale bakevne ved største dybgang, som skibet er konstrueret til. .14a »Maskinrum« er alle maskinrum af kategori A og alle andre rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, kedler, brændselsolieinstallationer, dampmaskiner, forbrændingsmotorer, generatorer og større elektriske maskiner, oliefyldningsstationer, kølemaskiner, stabiliseringsanordninger, maskineri til ventilation og luftkonditionering og lignende rum samt trunke til disse rum. .14b »Maskinrum af kategori A« er rum samt trunke til disse rum, som indeholder: .14b.1 forbrændingsmotorer til fremdrivning eller .14b.2 forbrændingsmotorer til andre formål end fremdrivning, når disse motorer tilsammen har en effekt på mindst 375 kW, eller .14b.3 brændselsoliefyrede kedler eller brændelsolieinstallationer. .15 »Kraftaktiverende system« er det hydrauliske udstyr, der skal levere kraft til drejning af rorstammen, omfattende en eller flere drivanordninger med tilhørende rørledninger og armatur samt en roraktivator. De kraftaktiverende systemer kan have fælles maskinkomponenter, f.eks. rorpind, kvadrant eller rorstamme, og komponenter, der tjener samme formål. .16 »Kontrolrum« er rum, hvor radiostationen, hovednavigationsudstyret, nødenergianlægget eller de centrale installationer for brandmelding eller brandkontrol er anbragt. AFSNIT A-1 Skibskonstruktioner Regel 1 Brug af asbestholdige materialer i nye komponenter (R 3-5) ALLE SKIBE: .1 Denne regel gælder for materialer, der benyttes til konstruktionen og maskineriet samt til elektriske installationer og udstyr, omfattet af reglerne i dette bilag. .2 For alle skibe gælder det, at nymonterede komponenter ikke må indeholde asbest. Regel 2 Opbevaring af konstruktionstegninger om bord og i land (R 3-7) SKIBE I KLASSE B, C OG D, SOM ER BYGGET DEN
2. JANUAR 2012 ELLER SENERE: .1 Skibe, der er bygget den
3. januar 2012 eller senere, skal medføre et sæt konstruktionstegninger af skibet, som det er bygget, og andre tegninger, der viser eventuelle senere ændringer af skibskonstruktionen. .2 Et ekstra sæt af disse tegninger skal opbevares i land af selskabet, jf. definitionen i regel IX/1.2 i SOLAS-konventionen fra
4. .3 Der henvises til IMO MSC/Circ.1135 om konstruktionstegninger af skibet som bygget, der skal opbevares om bord på skibet og i land. Regel 3 Slæbe-og fortøjningsudstyr (R 3-8) SKIBE I KLASSE B, C OG D MED EN LÆNGDE PÅ 24 M OG DEROVER, SOM ER BYGGET DEN
5. JANUAR 2012 ELLER SENERE: .1 Skibe skal udstyres med arrangementer, udstyr og tilbehør, der med tilstrækkelig sikkerhedsmargen kan modstå en sådan driftsbelastning, at alle slæbe- og fortøjningsprocedurer, der er forbundet med normal drift af skibet, kan udføres på forsvarlig vis. .2 Arrangementer, udstyr og tilbehør, som et skib er udstyret med i overensstemmelse med punkt 1, skal opfylde de standarder, som er en forudsætning for klassifikation efter reglerne i en anerkendt organisation eller tilsvarende regler, som en administration anvender i overensstemmelse med direktiv 94/57/EF, artikel 14, stk.
6. .3 Der henvises til IMO MSC/CIRC.1175 om anvisninger vedrørende slæbe- og fortøjningsudstyr om bord på skibe. .4 Hver tilbehørs- eller udstyrsdel, som et skib udstyres med efter denne regel, skal være tydeligt mærket med eventuelle sikkerhedsrelevante anvendelsesrestriktioner under hensyn til styrken af dens fastgørelse til skibskonstruktionen. Afsnit B Intakt stabilitet, inddeling og stabilitet ved havari Afsnit B-1 Skibe bygget
7. januar 2009 eller senere – mulighed for at anvende resolution MSC.216

(82)For skibe i klasse B, C og D, hvis køl var lagt den 1. januar 2009 eller senere, eller som på den dato befandt sig på et tilsvarende byggestadium, gælder kravene i afsnit B-2 eller eventuelt de relevante bestemmelser i SOLAS kapitel II-I, afsnit B, som fastsat i bilag 2 til resolution MSC 216

(82). Afsnit B-2 Skibe bygget før 1. januar 2009 Regel 1 Intakt stabilitet resolution MSC.267

(85)NYE SKIBE I KLASSE A, B, C OG D MED EN LÆNGDE PÅ 24 M OG DEROVER: Nye skibe i alle klasser skal opfylde de relevante bestemmelser for passagerskibe i Code on Intact Stability (koden for intakt stabilitet), som vedtaget af IMO på generalforsamlingens 85. samling ved resolution MSC.267

(85). Hvis Søfartsstyrelsen anser det for uhensigtsmæssigt at anvende kriterierne ved hårdt vejr og rulning i IMO-resolution MSC.267

(85), kan der benyttes en alternativ metode, som sikrer tilfredsstillende stabilitet. Dette skal over for Søfartsstyrelsen underbygges med dokumentation for, at der opnås et tilsvarende sikkerhedsniveau. EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE A OG B MED EN LÆNGDE PÅ 24 M OG DEROVER: Alle eksisterende skibe i klasse A og B skal i alle lastekonditioner opfylde følgende stabilitetskriterier efter behørig korrigering for den frie overflade af væsker i tanke under forudsætningerne i punkt 3.3 i IMO-resolution MSC.267

(85), eller tilsvarende.

1. a)Arealet under kurven for den oprettende stabilitetsarm (GZ-kurven) skal være mindst:
2. a)
3. i)0,055 radianmeter op til en krængningsvinkel på 30º.
4. a)
5. ii)0,09 radianmeter op til en krængningsvinkel på 40º eller indstrømningsvinklen, dvs. den krængningsvinkel, hvorved åbninger i skrog, overbygninger og dækshuse, der ikke kan lukkes vejrtæt, kommer under vand, hvis denne er mindre end 40º.
6. a)iii) 0,03 radianmeter mellem krængningsvinklerne på 30º og 40º eller mellem 30º og indstrømningsvinklen, hvis denne er mindre end 40º.
7. b)Den oprettende stabilitetsarm GZ skal være mindst 0,20 m ved en krængningsvinkel på 30º eller derover.
8. c)Den maksimale oprettende stabilitetsarm GZ skal helst forekomme ved en krængningsvinkel på mere end 30º og i hvert fald ved mindst 25º.
9. d)Den initiale tværskibs metacenterhøjde skal være mindst 0,15 m. De lastekonditioner, der skal tages i betragtning for påvisning af overholdelsen af ovennævnte stabilitetskriterier, skal mindst omfatte de konditioner, der er anført i punkt 3.5.1.1 i IMO-resolution MSC.267

(85). Alle eksisterende skibe i klasse A og B med en længde på 24 meter og derover skal endvidere overholde de yderligere kriterier angivet i IMO-resolution MSC.267

(85), punkt 3.1.2.6 (supplerende kriterier for passagerskibe), og punkt 3.2 (kriterierne ved hårdt vejr og rulning). Hvis Søfartsstyrelsen anser det for uhensigtsmæssigt at anvende kriterierne ved hårdt vejr og rulning i IMO-resolution MSC.267

(85), kan der benyttes en alternativ metode, som sikrer tilfredsstillende stabilitet. Dette skal over for Søfartsstyrelsen underbygges med dokumentation for, at der opnås et tilsvarende sikkerhedsniveau. Regel 2 Vandtæt inddeling NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D SAMT EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B: Alle skibe skal med skotter, der føres vandtæt op til skotdækket, inddeles i vandtætte rum, hvis maksimumlængde beregnes i henhold til de specifikke krav nedenfor. I stedet for disse krav kan reglerne for passagerskibes inddeling og stabilitet, svarende til afsnit B i kapitel II til Den International Konvention om Sikkerhed for Menneskeliv på Søen af 1960, jf. IMO-resolution A.265(VIII), benyttes, forudsat at de benyttes i deres helhed. Alle andre dele af den interne konstruktion, som påvirker effektiviteten af skibets inddeling, skal være vandtætte. Regel 3 Fyldningslængde (R 4) NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D SAMT EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B: .1 Fyldningslængden på et givet punkt er den største del af skibets længde, der med det givne punkt som midtpunkt og under de nedenfor angivne forudsætninger vedrørende fyldbarhed kan være i fri forbindelse med søen, uden at skibet synker dybere end til nedsænkningslinjen. .2 For skibe, der ikke har gennemgående skotdæk, kan fyldningslængden for ethvert punkt bestemmes efter en tænkt gennemgående nedsænkningslinje, som på intet sted er mindre end 76 mm under overkanten i borde af det dæk, hvortil skotter og yderklædning er ført vandtæt op. .3 Hvor en del af en tænkt nedsænkningslinje ligger væsentligt under det dæk, hvortil skotterne er ført op, kan Søfartsstyrelsen tillade en begrænset lempelse med hensyn til vandtætheden af de dele af skotterne, der ligger over nedsænkningslinjen og umiddelbart under det øvre dæk. Regel 4 Tilladt rumlængde (R 6) NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D SAMT EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B: Den største tilladte længde af et rum, der har sit midtpunkt i et hvilket som helst punkt på skibets længde, findes ved at multiplicere fyldningslængden med en dertil bestemt faktor, der kaldes inddelingsfaktoren. Regel 5 Fyldbarhed (R 5) NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D SAMT EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B: De bestemte forudsætninger, der er omtalt i regel 3, vedrører fyldbarheden af rummene under nedsænkningslinjen. Ved bestemmelse af fyldningslængden anvendes en gennemsnitlig fyldbarhed af rum under nedsænkningslinjen som anført i tabellen i regel 8.

1. Regel 6 Inddelingsfaktor Der anvendes følgende inddelingsfaktor: NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D og EKSISTERENDE RO-RO PASSAGERSKIBE I KLASSE B: 1,0 når antallet af personer, som skibet har certifikat til at medføre, er mindre end 400, og 1,0, når skibet er certificeret til at medføre 400 personer eller derover og har en længde på L<55, og 0,5 når antallet af personer, som skibet har certifikat til at medføre, er større end eller lig med
2. Eksisterende ro-ro passagerskibe i klasse B skal opfylde denne regel senest på datoen for opfyldelse, som fremgår af regel II-1/B/8-2.
3. ANDRE EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B END RO-RO PASSAGERSKIBE: Der anvendes en inddelingsfaktor på 1,
4. Regel 7 Særlige krav med hensyn til inddelingen (R 7) NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D SAMT EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B: .1 Hvor de vandtætte skotter i en eller flere dele af skibet er ført op til et højere liggende dæk end i den øvrige del af skibet, og man ønsker at udnytte denne forlængelse af skotterne i højden ved beregningen af fyldningslængden, kan der anvendes særskilte nedsænkningslinjer for hver sådan del af skibet, under forudsætning af: .1.1 at skibssiderne i hele skibets længde er ført op til det dæk, der svarer til den øverste nedsænkningslinje, og at alle åbninger i yderklædningen under dette dæk i hele skibets længde betragtes som værende under en nedsænkningslinje med henblik på regel 15, og .1.2 at de to rum, der støder op til »forskydningen« i skotdækket, begge ligger inden for den tilladte længde svarende til deres respektive nedsænkningslinjer, samt at deres samlede længde ikke overstiger den dobbelte tilladte længde beregnet på grundlag af den nederste nedsænkningslinje. .2 Længden af et rum kan overstige den tilladte længde bestemt som anført i regel 4, forudsat at den samlede længde af hvert par til hinanden stødende rum, der hver omfatter det pågældende rum, hverken overstiger fyldningslængden eller den dobbelte tilladte længde, hvis denne er mindst. .3 Recesser kan tillades i et hovedtværskibsskot, forudsat at alle dele af recesserne ligger indenbords for lodrette flader på begge sider af skibet i en afstand fra yderklædningen svarende til en femtedel af skibets bredde målt vinkelret på diametralplanet i højde med den dybeste inddelingslastelinje. Enhver del af en reces, der ligger uden for disse grænser, skal betragtes som en forskydning og er omfattet af punkt
5. .4 Hvor et hovedtværskibsskot er forsynet med recesser eller forskydninger, skal der benyttes et tilsvarende plant skot ved bestemmelse af inddelingen. .5 Hvor et vandtæt hovedtværskibsrum er forsynet med lokale inddelinger og Søfartsstyrelsen finder det godtgjort, at hele hovedrummets rumindhold ikke vil blive fyldt med vand, selv om skibets side måtte blive beskadiget over en længde af 3,0 m + 3 % af skibets længde, 11 m eller 10 % af skibets længde, idet den mindste længde lægges til grund, kan der indrømmes en forholdsmæssig forøgelse i den ellers foreskrevne tilladte længde for et sådant rum. I så fald må rumindholdet af den antagne effektive opdrift på den ubeskadigede side ikke være større end det, der er antaget på den beskadigede side. Forøgelse i henhold til dette punkt tillades kun, såfremt den må formodes ikke at forhindre opfyldelse af regel
6. NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D: .6 Et hovedtværskibsskot kan være forsynet med forskydninger, hvis det opfylder en af følgende betingelser: .6.1 Den samlede længde af de to rum, som er adskilt af det pågældende skot, må ikke overstige 90 % af fyldningslængden, eller den dobbelte tilladte længde; i skibe med en inddelingsfaktor på 1 må den samlede længde af de pågældende to rum dog ikke overstige den tilladte længde. .6.2 Der foretages en yderligere inddeling ud for forskydningen, så der opnås samme sikkerhedsniveau, som et plant skot ville give. .6.3 Det rum, som forskydningen strækker sig hen over, må ikke overstige den tilladte længde, der svarer til en nedsænkningslinje ansat 76 mm under forskydningen. .7 I skibe med en længde af 100 m og derover skal et af hovedtværskibsskotterne agten for forpeaken være anbragt i en afstand fra den forreste perpendikulær, som ikke er større end den tilladte længde. .8 Hvis afstanden mellem to på hinanden følgende hovedtværskibsskotter, de hertil svarende plane skotter eller afstanden mellem tværplanerne gennem de nærmeste forskudte dele af skotterne, er mindre end 3,0 m + 3 % af skibets længde, 11 m eller 10 % af skibets længde, idet den mindste længde lægges til grund, anses kun det ene af disse skotter for at udgøre en del af skibets inddeling. .9 Hvor den påbudte inddelingsfaktor er 0,5, må den samlede længde af to til hinanden stødende rum ikke overstige fyldningslængden. Regel 8 Stabilitet ved havari (R 8) NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D SAMT EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B: .1.1 Et skib skal i ubeskadiget stand have en sådan stabilitet, at det under alle fartsforhold er i stand til at modstå den endelige fyldning af et hvilket som helst hovedrum, som efter kravene skal ligge inden for fyldningslængden. .1.2 Hvor to til hinanden stødende rum er adskilt af et skot med forskydninger, der opfylder bestemmelserne i punkt 7.6.1, skal stabiliteten for det ubeskadigede skib være tilstrækkelig til at modstå fyldning af disse to til hinanden stødende rum. .1.3 Hvor den påbudte inddelingsfaktor er 0,5, skal stabiliteten for det ubeskadigede skib være tilstrækkelig til at modstå fyldning af to til hinanden stødende rum. .2.1 Kravene i punkt 8.1 bestemmes ved beregninger i overensstemmelse med punkt 8.3, 8.4, og 8.6, idet der tages højde for skibets dimensioner og konstruktionsforhold samt de beskadigede rums indretning og beliggenhed. Ved gennemførelsen af disse beregninger skal skibet antages at være i den med hensyn til stabiliteten værst tænkelige lastekondition. .2.2 Hvor det påtænkes at anbringe dæk, inderklædning eller langskibsskotter af tilstrækkelig tæthed, så vandindstrømning begrænses væsentligt, skal der ved beregning tages fornødent hensyn hertil. NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D OG EKSISTERENDE RO-RO PASSAGERSKIBE I KLASSE B OG ANDRE EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B END RO-RO PASSAGERSKIBE BYGGET DEN
7. APRIL 1990 ELLER SENERE .2.3 Den påkrævede stabilitet i skibets endelige kondition efter havari og efter eventuel udligning bestemmes som følger: .2.3.1 Kurven for den positive, resterende oprettende stabilitetsarm skal have en minimumsudstrækning på 15º ud over ligevægtsvinklen. Denne udstrækning kan reduceres til mindst 10º, såfremt arealet under kurven for den oprettende stabilitetsarm er som specificeret i punkt 8.2.3.
8. multipliceret med forholdet 15º/udstrækning, hvor udstrækningen er udtrykt i grader. .2.3.2 Arealet under kurven for den oprettende stabilitetsarm skal være mindst 0,015 radianmeter, målt fra ligevægtsvinklen til den mindste af følgende vinkler: .2.3.2.1 den vinkel, hvorved fortsat fyldning sker, .2.3.2.2 22º (målt fra ret køl) i tilfælde af fyldning af ét rum, eller 27º (målt fra ret køl) i tilfælde af samtidig fyldning af to til hinanden stødende rum. .2.3.3 Der skal være en resterende oprettende stabilitetsarm inden for området for positiv stabilitet, idet der tages højde for det største af følgende krængningsmomenter: .2.3.3.1 fra sammenstimling af alle passagerer i den ene side, .2.3.3.2 fra udsætning af alle fuldt lastede david-udsatte redningsbåde og redningsflåder på den ene side, .2.3.3.3 forårsaget af vindtrykket, som beregnet ved formlen: idet den oprettende stabilitetsarm dog i intet tilfælde må være under 0,10 m. .4 Med henblik på beregning af krængningsmomenter i punkt 8.2.3.3 ansættes følgende: .4.1 Moment forårsaget af sammenstimling af passagerer, .4.1.4 Fire personer pr. m 2 . .4.1.2 En masse på 75 kg for hver passager. .4.1.3 Passagererne skal fordeles på de tilgængelige dæksarealer i skibets ene side på de dæk, hvor mønstringsstederne er beliggende, på en sådan måde, at de danner det mest ugunstige krængningsmoment. .4.2 Moment forårsaget af udsætning af alle fuldt lastede david-udsatte redningsbåde og redningsflåder i den ene side: .4.2.1 Alle redningsbåde og mand-over-bord-både installeret i den side, hvortil skibet krænger efter havari, antages at være blevet svunget ud fuldt lastet og klar til nedfiring. .4.2.2 For redningsbåde, der er beregnet til udsætning i fuldt lastet stand direkte fra det sted, hvor de er anbragt, anvendes det maksimale krængningsmoment under udsætning. .4.4.3 En fuldt lastet david-udsat redningsflåde fastgjort på hver david på den side, hvortil skibet krænger efter havari, antages at være svunget ud og klar til nedfiring. .4.4.4 Personer, der ikke befinder sig i udsvungne redningsmidler, skal hverken give ekstra krængningsmoment eller oprettende moment. .4.4.5 Redningsmidler på den side af skibet, der er modsat den side, hvortil skibet krænger, antages at være i stuvningsposition. .4.3 Momenter forårsaget af vindtryk: .4.3.1 Klasse B: Der regnes med et vindtryk på 120 N/m 2 . Klasse C og D: Der regnes med et vindtryk på 80 N/m 2 . .4.3.2 Som areal ved beregningen benyttes arealet af lateralplanet af skibet over vandlinjen svarende til ubeskadiget kondition. .4.4.3 Som momentarm benyttes den lodrette afstand fra et punkt i en højde af den halve middeldybgang svarende til ubeskadiget kondition til lateralplanets tyngdepunkt. .4.2.4 Ved omfattende fortsat fyldning, dvs. når der herved sker en hurtig reduktion af den oprettende stabilitetsarm på 0,04 m eller derover, anses kurven for den oprettende stabilitetsarm for at slutte ved den vinkel, hvorved den fortsatte fyldning sker, og den udstrækning og det areal, der er nævnt i regel 8.2.3.1 og 8.2.3.2, skal måles til denne vinkel. .4.2.5 I tilfælde af fortsat fyldning af begrænset karakter, som ikke fortsætter med uformindsket styrke og forårsager en acceptabel lang- som reduktion af den oprettende stabilitetsarm på mindre end 0,04 m, skal resten af kurven delvis afsløres ved at antage, at det rum, der fortsat fyldes, er i denne tilstand fra starten. .4.2.6 Ved mellemliggende fyldningstrin skal den maksimale oprettende stabilitetsarm være mindst 0,05 m, og udstrækningen for den positive oprettende stabilitetsarm mindst 7°. I alle tilfælde er det kun nødvendigt at antage ét brud på skroget og én fri overflade. NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D SAMT EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B: .4.3 Ved beregning af stabiliteten efter havari skal både rum- og overfladefyldbarheden ansættes som følger: Rum Fyldbarhed Bestemt for last eller stores 60 % Indrettet til aptering 95 % Indrettet til maskinrum 85 % Bestemt for væsker 0 eller 95 % alt efter, hvilken der giver de strengeste krav Større overfladefyldbarhed forudsættes for rum, hvor der i nærheden af det beskadigede vandlinjeplan ikke findes aptering eller maskineri af betydning, og rum, der i almindelighed ikke er optaget af væsentlige mængder last eller stores. .4.4 Skadens omfang antages at være følgende: .4.1 Langskibsudstrækning: 3,0 m + 3 % af skibets længde, 11,0 m eller 10 % af skibets længde; den mindste værdi lægges til grund. .4.2 Tværskibsudstrækning (målt indenbords fra skibssiden vinkelret på diametralplanet i højde med den dybeste inddelingslastelinje): 1/5 af skibets bredde. .4.3 Lodret udstrækning: fra basislinjen og opefter uden begrænsning, .4.4 Hvis en skade af mindre omfang end angivet i regel 8.4.1, 8.4.2 og 8.4.3 ville medføre en mere alvorlig kondition mht. krængning eller tab af metacenterhøjde, skal en sådan skade lægges til grund for beregningerne. .5 Usymmetrisk fyldning skal holdes inden for så snævre grænser som muligt under hensyntagen til den effektive indretning af skibet. Hvor det er nødvendigt at korrigere store krængningsvinkler, skal de anvendte midler så vidt muligt være selvvirkende, men hvor der forudsættes betjening af midler til krydsfyldning, skal de kunne betjenes fra et sted over skotdækket. For nye klasse B-, C- og D-skibe må den maksimale krængningsvinkel efter fyldning, men før udligning, højst være 15º. Hvor midler til krydsfyldning er påbudt, må tidsrummet for udligning ikke overstige 15 min. Skibsføreren skal forsynes med de fornødne oplysninger om brugen af midlerne til krydsfyldning. .6 Skibets endelige kondition efter havari, og i tilfælde af usymmetrisk fyldning efter udligning, skal være som følger: .6.1 I tilfælde af symmetrisk fyldning skal der til slut være en positiv metacenterhøjde på mindst 50 mm, som beregnes ved den tabte opdrifts metode. .6.2a I tilfælde af usymmetrisk fyldning må krængningsvinklen ved fyldning af ét rum ikke overstige 7° for klasse B-skibe (nye og eksisterende) og 12º for klasse C- og D-skibe (nye), med mindre andet er fastsat i regel 8.6.2.b. Ved samtidig fyldning af to til hinanden stødende rum kan en krængning på 12º tillades for nye og eksisterende klasse B-skibe, forudsat at inddelingsfaktoren intet sted er større end 0,50 for den del af skibet, der er fyldt. .6.2b For andre eksisterende klasse B skibe end ro-ro passagerskibe, som er bygget inden den
9. april 1990, må krængningsvinklen ved usymmetrisk fyldning ikke overstige 7º; dog kan Søfartsstyrelsen i særlige tilfælde tillade yderligere krængning som følge af det usymmetriske moment, men den endelige krængning må ikke overstige 15º. .6.3 Nedsænkningslinjen må i intet tilfælde være under vand i sidste fase af fyldningen. Hvis det skønnes, at nedsænkningslinjen kan komme under vand i en mellemliggende fyldningsfase, kan Søfartsstyrelsen kræve foretaget sådanne undersøgelser og forholdsregler, som den anser for nødvendige for skibets sikkerhed. .7 Skibsføreren skal forsynes med de nødvendige oplysninger til sikring af tilstrækkelig stabilitet i ubeskadiget stand i driftskonditionerne, således at skibet kan modstå kritisk beskadigelse. For skibe, hvor krydsfyldning er nødvendig, skal skibsføreren underrettes om de stabilitetsforhold, der danner grundlag for krængningsberegningerne, og gøres opmærksom på, at der kan opstå for stor krængning, hvis skibet lider havari under mindre gunstige forhold. .8 De i punkt 8.7 nævnte oplysninger, der skal give skibsføreren mulighed for at sikre tilstrækkelig stabilitet i ubeskadiget stand, skal omfatte så mange oplysninger om den største tilladte højde for skibets tyngdepunkt over kølen (KG) eller eventuelt den mindste tilladte metacenterhøjde (GM) ved en række dybgange eller deplacementer, at alle skibets driftskonditioner er dækket. Oplysningerne skal vise indflydelsen af forskellige trim, idet der tages højde for driftsbegrænsningerne. .9 Ethvert skib skal have tydeligt markerede dybgangsmærker på eller ved for- og agterstævn. Hvis dybgangsmærkerne ikke er placeret, hvor de er let læselige, eller hvis driftsbegrænsninger for en særlig fartstype gør det vanskeligt at aflæse dybgangsmærkerne, skal skibet endvidere være udstyret med et pålideligt dybgangsindikationssystem, hvormed dybgangen ved for- og agterstævn kan bestemmes. .10 Efter lastning af skibet men inden afsejling, skal skibsføreren beregne skibets trim og stabilitet samt sikre sig og notere, at skibet opfylder stabilitetskriterierne i de relevante regler. Skibets stabilitet bestemmes altid ved beregning. Til dette formål kan der benyttes en elektronisk laste- og stabilitetscomputer eller tilsvarende. .11 Søfartsstyrelsen må kun indrømme lempelse af kravene om stabilitet i havaritilfælde, såfremt den finder det godtgjort, at den metacenterhøjde for skibet i ubeskadiget stand, der i alle driftskonditioner er nødvendig for at opfylde disse krav, er for stor for den pågældende fart. .12 Der må kun undtagelsesvis indrømmes lempelse af kravene til stabilitet i havaritilfælde, og kun hvis Søfartsstyrelsen finder det godtgjort, at skibets dimensioner, indretning og andre karakteristiske forhold er så gunstige for stabiliteten i havaritilfælde, som man i praksis og med rimelighed kan opnå under de særlige omstændigheder. Regel 8-1 Ro-ro-passagerskibes stabilitet ved havari (R 8-1) EKSISTERENDE RO-RO-PASSAGERSKIBE I KLASSE B: .1 Eksisterende ro-ro-passagerskibe i klasse B skal opfylde bestemmelserne i regel 8 senest på datoen for det første periodiske syn efter de nedenfor anførte datoer for opfyldelse, alt efter værdien af A/A max som defineret i bilaget til den beregningsprocedure for vurdering af eksisterende ro-ro-passagerskibes overlevelseskarakteristika ved brug af en forenklet metode baseret på resolution A.265(VIII) (Calculation Procedure to Assess the Survivability Characterstics of Existing Ro-Ro Passenger Ships When Using a Simplified Method Based Upon Resolution A.265(VIII)), som er udarbejdet af Den Maritime Sikkerhedskomité (Maritime Safety Committee) på dens
10. møde i juni 1991 (MSC/Circ.574): Værdi af A/A max : Dato for opfyldelse: mindre end 85%
11. oktober 1998 85% eller derover men mindre end 90%
12. oktober 2000 90% eller derover men mindre end 95%
13. oktober 2002 95% eller derover men mindre end 97,5%
14. oktober 2004 97,5% eller derover
15. oktober 2005 .2 Beregning af A/A max , dokumenteret af en af Søfartsstyrelsen autoriseret virksomhed eller person skal forelægges til Søfartsstyrelsens bedømmelse. Søfartsstyrelsen accepterer beregninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af en teknisk, fagmæssig og uafhængig art. Regel 8-2 Særlige krav til ro-ro-passagerskibe, som befordrer 400 personer eller derover (R 8-2) NYE RO-RO-PASSAGERSKIBE I KLASSE B, C OG D OG EKSISTERENDE RO-RO-PASSAGERSKIBE I KLASSE B: Uanset bestemmelserne i regel II-1/B/8 og II-1/B/8-1 gælder følgende: .1 Nye ro-ro-passagerskibe med certifikat til at befordre 400 personer eller derover skal opfylde bestemmelserne i punkt .2.3 i regel II-1/B/8, idet havariet forudsættes indtruffet hvor som helst langs skibets længde L. .2 Eksisterende ro-ro-passagerskibe med certifikat til at befordre 400 personer eller derover skal opfylde bestemmelserne i punkt 8-2.1 senest på datoen for det første periodiske syn efter den seneste af de i punkt 8-2.2.1, 8-2.2.2 og 8-2.2.3 anførte datoer for opfyldelse: .2.1 Værdi af A/Amax Dato for opfyldelse: mindre end 85%
16. oktober 1998 85% eller derover men mindre end 90%
17. oktober 2000 90% eller derover men mindre end 95%
18. oktober 2002 95% eller derover men mindre end 97,5%
19. oktober 2004 97,5% eller derover
20. oktober 2010 .2.2 Antal personer, der tillades befordret: Dato for opfyldelse: 1500 eller derover
21. oktober 2002 1000 eller derover men færre end 1500
22. oktober 2006 600 eller derover men færre end 1000
23. oktober 2008 400 eller derover men færre end 600
24. oktober 2010 .3 Skibets alder mindst 20 år, hvor der ved skibets alder forstås det tidsrum, der er forløbet siden kølen blev lagt eller det tidspunkt, hvor skibet befandt sig på et tilsvarende konstruktionsstadium eller blev ombygget til et ro-ro-passagerskib. Regel 8-3 Særlige krav til andre passagerskibe end ro-ro passagerskibe, der befordrer 400 personer eller derover ANDRE KLASSE B, C OG D SKIBE END RO-RO-PASSAGERSKIBE, SOM ER BYGGET DEN
25. JANUAR 2003 ELLER SENERE: Uanset bestemmelserne i regel II-1/B/8 skal andre passagerskibe end ro-ro-passagerskibe med certifikat til at befordre mere end 400 personer opfylde bestemmelserne i regel 8.2.3 og 8.2.6, idet skaden forudsættes indtruffet hvor som helst langs skibets længde L. Regel 9 Peak- og maskinrumsskotter (R 10) NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D SAMT EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B: .1 Der skal forefindes et forpeak- eller kollisionsskot, der skal være vandtæt op til skotdækket. Dette skot skal være anbragt i en afstand fra den forreste perpendikulær på mindst 5 % af skibets længde og højst 3 m + 5 % af skibets længde. .2 Hvor en del af skibet under vandlinjen strækker sig foran for den forreste perpendikulær, f.eks. en bulbstævn, skal de i punkt 9.1 angivne afstande måles fra et punkt enten: .2.1 fra midten af denne forlængelse eller .2.2 i en afstand af 1,5 % af skibets længde foran for den forreste perpendikulær eller .2.3 i en afstand af 3 m foran for den forreste perpendikulær idet det mindste mål lægges til grund. .3 Hvor der findes en lang overbygning forude, skal forpeak- eller kollisionsskottet føres vejrtæt igennem til det heldæk, der ligger umiddelbart over skotdækket. Denne forlængelse skal være anbragt således, at den ikke kan beskadiges af bovporten, hvis denne beskadiges eller løsrives. .4 Den i punkt 9.3 krævede forlængelse behøver ikke anbringes direkte over det underliggende skot, såfremt ingen del af den er anbragt foran for de i punkt 9.1 eller 9.2 specificerede grænser. På eksisterende klasse B-skibe gælder dog følgende: .4.1 hvor en skrånende lasterampe udgør en del af kollisionsskottets forlængelse over skotdækket, kan den del af rampen, der ligger mere end 2,3 m over skotdækket, dog strække sig foran for den i punkt 9.1 og 9.2 specificerede grænse, men ikke mere end 1,0 m. .4.2 hvor den eksisterende rampe ikke opfylder kravene til at udgøre en forlængelse af kollisionsskottet og rampens placering forhindrer, at en sådan forlængelse kan anbringes inden for den i punkt 9.1 eller 9.2 specificerede grænse, kan forlængelsen placeres en kort afstand agten for den i punkt 9.1 eller 9.2 specificerede grænse. Den korte afstand må ikke være større end nødvendigt for, at rampen ikke generes. Forlængelsen af kollisionsskottet skal åbne fremad og opfylde kravene i punkt 9.3; den skal desuden være således anbragt, at den ikke kan beskadiges af rampen, hvis denne beskadiges eller løsrives. .5 Ramper, der ikke opfylder ovennævnte krav, kan ikke anses som forlængelse af kollisionsskottet. .6 For eksisterende klasse B-skibe bliver kravene i punkt 9.3 og 9.4 gældende senest på datoen for det første periodiske syn efter datoen i direktivets artikel 14, stk.
26. .7 Der skal endvidere være anbragt et agterpeakskot og skotter, der adskiller maskinrummet fra last- og passagerrum for og agter, og disse skotter skal være vandtætte op til skotdækket. Agterpeakskottet kan imidlertid have en forskydning under skotdækket, forudsat at skibets sikkerhed med hensyn til inddeling ikke derved formindskes. .8 I alle tilfælde skal stævnrør være anbragt i vandtætte rum. Pakdåsen skal være anbragt i en vandtæt akselgang eller et andet vandtæt rum, der er adskilt fra rummet omkring stævnrøret og af et sådant rumindhold, at nedsænkningslinjen ikke kommer under vand, selv ved fyldning af dette rum på grund af lækage i pakdåsen. Regel 10 Dobbeltbunde (R 12) NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D, EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B OG NYE SKIBE MED EN LÆNGDE PÅ 24 M OG DEROVER BYGGET DEN
27. JANUAR 2003 ELLER SENERE: .1 Skibe, hvis længde er under 50 m, skal være forsynet med en dobbeltbund, der strækker sig fra forpeakskottet til agterpeakskottet, for så vidt det er praktisk muligt og foreneligt med skibets konstruktion og normale drift. .2 Skibe, hvis længde er 50 m eller derover, men under 61 m, skal være forsynet med dobbeltbund, der mindst strækker sig fra maskinrummet til forpeakskottet eller så nær dertil som praktisk muligt. .3 Skibe, hvis længde er 61 m eller derover, men under 76 m, skal mindst være forsynet med dobbeltbund uden for maskinrummet. Denne dobbeltbund skal strække sig til for- og agterpeakskotterne eller så nær dertil som praktisk muligt. .4 Skibe, hvis længde er 76 m eller derover skal midtskibs have dobbeltbund, der strækker sig til for- og agterpeakskotterne eller så nær til disse som praktisk muligt. .5 Hvor dobbeltbund er foreskrevet, skal dennes dybde være i overensstemmelse med en anerkendt organisations standarder, og inderbunden skal føres ud til skibssiden, således at den beskytter bunden ud til kimmingens runding. Denne beskyttelse anses for tilfredsstillende, hvis skæringslinjen mellem marginpladens yderkant og kimmingspladerne ikke ligger under et vandret plan, der går igennem det punkt, hvor middelspantet skærer en tværskibs diagonal linje, der danner en vinkel på 25º med basislinjen og skærer denne i et punkt, der er beliggende i en afstand af en halv gang skibets største bredde på spant fra midterlinjen. .6 Små brønde, der er indbygget i dobbeltbunden i forbindelse med bl.a. lastrummenes lænseanordninger, må ikke være dybere end nødvendigt. Brøndens dybde må i intet tilfælde være større end dobbeltbundens dybde ved diametralplanet minus 460 mm, ligesom brønden ikke må fortsætte længere ned end til det i punkt 10.5 omhandlede vandrette plan. En brønd, som går helt ned til yderbunden, er imidlertid tilladt i agterenden af akselgangen. Andre brønde (f.eks. til smøreolie under hovedmaskiner) kan tillades af Søfartsstyrelsen, hvis den finder det godtgjort, at indretning af sådanne brønde yder samme beskyttelse som en dobbeltbund, der opfylder nærværende regel. .7 Dobbeltbund er ikke påkrævet under vandtætte rum af moderat størrelse, når disse udelukkende anvendes til transport af væsker, forudsat at skibets sikkerhed efter Søfartsstyrelsens skøn ikke derved forringes i tilfælde af skade på bund eller side. .8 Uanset bestemmelserne i punkt .1 i denne regel kan Søfartsstyrelsen tillade, at kravet om dobbeltbund bortfalder i sådanne dele af skibet, som er inddelt ved en faktor, der ikke overstiger 0,50, såfremt den finder det godtgjort, at anbringelsen af en dobbeltbund i den pågældende del af skibet ville være uforenelig med skibets konstruktion og normale drift. Regel 11 Fastsættelse, mærkning og angivelse af inddelingslastelinjer (R 13) NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D SAMT EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B: .1 For at sikre opretholdelse af den påbudte inddelingsgrad skal der tildeles en lastelinje svarende til den godkendte inddelingsdybgang, og denne linje skal påmærkes på skibets sider. Et skib med rum, der er således indrettet, at de skiftevis kan anvendes til passagerbefordring og godstransport, kan, hvis rederiet ønsker det, få påmærket en eller flere yderligere lastelinjer, som svarer til de inddelingsdybgange, som Søfartsstyrelsen kan godkende for de pågældende transportforhold. .2 De tildelte og påmærkede inddelingslastelinjer skal anføres i sikkerhedscertifikatet for passagerskibe, således at betegnelsen C.1 anvendes, hvis der kun er én inddelingslastelinje. Hvor der er mere end én inddelingslastelinje, benyttes for de øvrige transportforhold betegnelserne C.2, C.3, C.4 osv. 1) Kapitel II-
28. Arabertallene efter bogstavet »C« i betegnelserne for inddelingslastelinjerne kan erstattes af romertal eller bogstaver, hvis Søfartsstyrelsen finder det nødvendigt for at sondre i forhold til de internationale betegnelser for inddelingslastelinjer. .3 Det fribord, der svarer til hver af disse lastelinjer, skal måles på samme sted og fra samme dækslinje som de fribord, der er beregnet i overensstemmelse med den gældende internationale konvention om lastelinjer. .4 Det skal klart angives i sikkerhedscertifikatet for passagerskibe, hvilket fribord der svarer til hver enkelt godkendt inddelingslastelinje, og hvilke transportforhold de er godkendt til. .5 Et inddelingslastelinjemærke må i intet tilfælde anbringes over den dybeste lastelinje for saltvand, således som denne er fastsat efter skibets styrke eller eventuelt den gældende internationale konvention om lastelinjer. .6 Uanset inddelingslastelinjemærkers placering må et skib under ingen omstændigheder nedlastes så dybt, at det for årstiden og stedet gældende lastelinjemærke, beregnet i overensstemmelse med den gældende internationale konvention om lastelinjer, kommer under vand. .7 Et skib må i intet tilfælde nedlastes så dybt, at dets inddelingslastelinjemærke, der gælder for vedkommende rejse og transportforhold, kommer under vand. Regel 12 Konstruktion og første afprøvning af vandtætte skotter osv. (R 14) NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D SAMT EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B: .1 Hvert enkelt vandtæt inddelingsskot, hvad enten det er et tværskibs- eller langskibsskot, skal være således konstrueret, at det med en passende styrkemargin kan modstå trykket af den største vandsøjle, det måtte blive udsat for i tilfælde af havari på skibet, men mindst trykket af en vandsøjle, der når op til nedsænkningslinjen. Disse skotters konstruktion skal tilfredsstille en anerkendt organisations standarder. .2.1 Forskydninger og recesser i skotter skal være vandtætte og være af samme styrke som skottet på det sted, hvor de findes. .2.2 Hvor spanter eller bjælker føres igennem et vandtæt dæk eller skot, skal vandtætheden sikres uden brug af træ eller cement. .3 Afprøvning af hovedrum ved at fylde dem med vand er ikke obligatorisk. Når en sådan afprøvning ikke finder sted, skal der foretages en sprøjteprøve, hvor dette er muligt. Denne prøve skal foretages så sent som muligt under udrustningen af skibet. Hvor en sprøjteprøve ikke kan udføres på grund af risikoen for at beskadige maskineri, elektrisk udstyr, isolering eller udrustningsgenstande, kan den erstattes af en omhyggelig visuel kontrol af svejseforbindelser, suppleret, hvor dette skønnes nødvendigt, af kontrol med penetrerende væsker, ultralyd tæthedsprøve eller en tilsvarende prøve. Der skal i alle tilfælde foretages en nøje undersøgelse af de vandtætte skotter. .4 Forpeaken, dobbeltbundene (herunder kanalkøle) og inderklædninger skal trykprøves med en vandsøjle, hvis højde svarer til kravene i punkt 12.
29. .5 Tanke, som er bestemt til opbevaring af væsker og indgår i skibets inddeling, skal tæthedsprøves med en vandsøjle, der når op til den dybeste inddelingslastelinje, eller som svarer til 2/3 af højden fra kølens overkant til nedsænkningslinjen ud for tankene, hvis denne højde er større; dog må vandsøjlen i intet tilfælde være mindre end 0,9 m over tankens top. Såfremt det ikke er praktisk muligt at gennemføre en prøve med vand, kan en lufttæthedsprøvning, hvorunder tankene udsættes for et lufttryk på op til 0,14 bar, accepteres. .6 De i punkt 12.4 og 12.5 omhandlede prøver har til formål at sikre, at inddelingens opbygning er vandtæt, og skal ikke betragtes som en prøve på et rums egnethed til opbevaring af brændselsolie eller til andre særlige formål, hvortil der måtte kræves en strengere prøve, afhængig af den højde, hvortil væsken kan stige i tanken eller dennes forbindelser. Regel 13 Åbninger i vandtætte skotter (R 15) NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D SAMT EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B: .1 Antallet af åbninger i vandtætte skotter skal begrænses så meget, som det er foreneligt med skibets konstruktion og normale drift; disse åbninger skal være forsynet med tilfredsstillende lukkemidler. .2.1 Hvor rør, spygatter, elektriske kabler osv. føres gennem vandtætte inddelingsskotter, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at skotternes vandtæthed opretholdes. .2.2 Ventiler, der ikke hører til et rørsystem, må ikke findes i vandtætte inddelingsskotter. .2.3 Bly eller andre ikke-varmebestandige materialer må ikke anvendes i systemer, der gennembryder vandtætte inddelingsskotter, hvor en forringelse af sådanne systemer i tilfælde af brand ville svække skotternes vandtæthed. .3.1 Der må ikke findes døre, mandehuller eller adgangsåbninger .3.1.1 i kollisionsskottet under nedsænkningslinjen, .3.1.2 i vandtætte tværskibsskotter, der adskiller to lastrum, undtagen som foreskrevet i punkt 13.10.1 og i regel
30. .3.2 Der må højst føres ét rør gennem forpeakskottet under nedsænkningslinjen til lænsning fra forpeaktanken og kun på betingelse af, at røret er forsynet med en skrueventil, der kan betjenes fra et sted over skotdækket, og at ventilhuset er anbragt på kollisionsskottet inde i forpeaken, jf. dog punkt 13.3.
31. Anbringelse af denne ventil på kollisionsskottets agterside kan dog accepteres, forudsat at ventilen er umiddelbart tilgængelig under alle fartsforhold, og ikke er anbragt i et lastrum. .3.3 Hvis forpeaken er inddelt til opbevaring af to forskellige slags væsker, kan det tillades, at der gennem kollisionsskottet under nedsænkningslinjen føres to rør, der begge er anbragt som foreskrevet i punkt 13.3.2, forudsat at der ikke findes noget praktisk alternativ til anbringelse af det andet rør, og at skibets sikkerhed under hensyntagen til den yderligere inddeling i forpeaken opretholdes. .4 I rum, hvor hoved- og hjælpefremdrivningsmaskineriet samt kedler, der er nødvendige til fremdrivningen, er anbragt, må der, bortset fra døre til akselgange, kun findes én dør i hvert hovedtværskibsskot. Hvor der findes to eller flere skrueaksler, skal akselgangene være forbundet med en forbindelsesgang. Der må kun være én dør mellem maskinrummet og akselgangene, hvor der er to skrueaksler, og kun to døre, hvor der er flere end to skrueaksler. Alle disse døre skal være skydedøre og være anbragt på en sådan måde, at deres tærskler er så høje som praktisk muligt. Håndmekanismen til betjening af disse døre fra et sted over skotdækket skal være anbragt uden for de rum, hvor maskineriet findes. .5.1 EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B OG NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D MED EN LÆNGDE PÅ UNDER 24 METER: Vandtætte døre skal være skydedøre eller hængslede døre eller døre af tilsvarende typer. Pladedøre, der kun er sikret ved bolte, og døre, hvis lukning sker ved fald eller ved hjælp af en faldvægt, er ikke tilladt. NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D MED EN LÆNGDE PÅ 24 METER OG DEROVER: Vandtætte døre skal være maskinelt betjente skydedøre, som opfylder kravene i punkt 13.7, og som kan lukkes samtidig fra den centrale manøvreplads på kommandobroen inden for højst 60 sekunder, når skibet er på ret køl, jf. dog punkt 13.10.1 eller regel
32. .5.2 EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B OG NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D MED EN LÆNGDE PÅ UNDER 24 METER: Skydedøre kan være enten betjent ved håndkraft alene eller betjent såvel maskinelt som ved håndkraft. NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D MED EN LÆNGDE PÅ 24 METER OG DEROVER: Hvis der i et skib kun er to vandtætte døre, og disse døre er anbragt i maskinrummet eller i de skotter, der grænser op til dette rum, kan Søfartsstyrelsen tillade, at disse to døre betjenes ved håndkraft alene. Håndbetjente skydedøre skal være lukket, før skibet sejler ud på en rejse med passagerbefordring, og holdes lukket under hele sejladsen. NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D OG EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B: .5.3 Midlerne til betjening - ved håndkraft eller maskinelt - af en hvilken som helst vandtæt skydedør, uanset om den er maskinelt betjent, skal kunne lukke døren mod en krængning på 15. Der skal tillige tages hensyn til de kræfter, der kan virke på den ene eller den anden side af døren, f.eks. når vand strømmer gennem døråbningen, svarende til et statisk vandtryk på 1 m vandsøjle over dørtærskelen ved dørens centerlinje. NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D MED EN LÆNGDE PÅ 24 METER OG DEROVER: .5.4 Betjeningsanordninger til vandtætte døre, herunder hydraulikrør og elektriske kabler, skal være placeret så tæt som praktisk muligt på det skot, hvori dørene er anbragt, således at der er mindst mulig sandsynlighed for, at de berøres af eventuel beskadigelse af skibet. Vandtætte døre og dertil hørende betjeningsanordninger skal være placeret således, at betjeningen af de vandtætte døre, der forefindes uden for den beskadigede del af skibet, ikke berøres, hvis skibet beskadiges inden for en femtedel af skibets bredde, idet afstanden måles vinkelret på skibets diametralplan i højde med den dybeste inddelingslastelinje. .5.5 Alle håndbetjente og maskinelt betjente vandtætte skydedøre skal være udstyret med en anordning, der ved alle fjernbetjeningssteder viser, om dørene er åbne eller lukkede. Fjernbetjeningssteder må kun forefindes på kommandobroen som krævet i punkt 13.7.1.5 og der, hvor betjening med håndkraft skal forefindes over skotdækket ifølge punkt 13.7.1.
33. EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B SAMT NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D MED EN LÆNGDE PÅ UNDER 24 METER: .5.6 Vandtætte døre, der ikke opfylder kravene i punkt 13.5.1-13.5.5, skal lukkes, før rejsen påbegyndes, og skal holdes lukket under sejladsen; tidspunkterne for åbning af disse døre i havn og lukning af dem før afsejling skal indføres i skibsdagbogen. NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D MED EN LÆNGDE PÅ UNDER 24 METER OG EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B: .6.1 Skydedøre, der betjenes ved håndkraft, kan have en vandret eller lodret bevægelse. Mekanismen skal kunne betjenes ved selve døren fra begge sider og desuden fra et tilgængeligt sted over skotdækket ved hjælp af en kontinuerlig skruebevægelse eller anden bevægelse, der yder en tilsvarende garanti for sikkerhed, og som er af godkendt type. Ved betjening af en håndmekanisme må den tid, der er nødvendig til fuldstændig lukning af døren med skibet på ret køl, ikke overstige 90 sekunder. EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B: .6.2 Skydedøre, der betjenes maskinelt, kan have en vandret eller lodret bevægelse. Hvis en dør betjenes maskinelt fra en central manøvreplads, skal mekanismen være indrettet på en sådan måde, at døren også kan betjenes maskinelt ved selve døren fra begge sider. På hver side af skottet skal der i forbindelse med den maskinelle anordning være anbragt lokale manøvrehåndtag, der skal være således indrettet, at personer, der passerer igennem døråbningen, kan holde begge håndtag i åben stilling uden uforvarende at kunne sætte lukkemekanismen i gang. Skydedøre, der betjenes maskinelt, skal være forsynet med en håndmekanisme, der kan anvendes ved selve døren fra begge sider af denne og fra et tilgængeligt sted over skotdækket ved hjælp af en kontinuerlig skruebevægelse eller anden bevægelse, der giver samme garanti for sikkerhed og er af godkendt type. Der skal træffes foranstaltning til ved lydsignal at give advarsel om, at døren er begyndt at lukke og vil fortsætte med at bevæge sig, indtil den er helt lukket. I særligt støjende miljøer skal der ud over en lydalarm være et blinkende lyssignal ved døren. NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D MED EN LÆNGDE PÅ 24 METER OG DEROVER: .7.1 For alle maskinelt betjente vandtætte skydedøre gælder følgende: .7.1.1 De skal have en lodret eller en vandret bevægelse. .7.1.2 De skal normalt have en største lysningsbredde på 1,2 m, jf. dog punkt 13.
34. Søfartsstyrelsen må kun tillade bredere døre, for så vidt som det skønnes nødvendigt for effektiv drift af skibet, og forudsat, at der træffes andre sikkerhedsforanstaltninger, bl.a. ud fra følgende betragtninger: .7.1.2.1 Dørenes styrke og deres lukkeanordninger skal være tilstrækkelige til, at lækage ikke kan forekomme. .7.1.2.2 Dørene skal være anbragt uden for skadeområde B/
35. .7.1.2.3 Når skibet er til søs, skal dørene holdes lukket, bortset fra absolut påkrævede kortere perioder, som fastlagt af Søfartsstyrelsen. .7.1.3 De skal være udstyret således, at de kan åbnes og lukkes ved elektrisk kraft, hydraulisk kraft eller enhver anden kraft, som Søfartsstyrelsen finder acceptabel. .7.1.4 De skal være udstyret med en individuel mekanisme til betjening med håndkraft. Dørene skal kunne åbnes og lukkes med håndkraft ved selve døren fra begge sider og desuden lukkes fra et tilgængeligt sted over skotdækket ved hjælp af en kontinuerlig skruebevægelse eller anden bevægelse, som giver samme garanti for sikkerhed, og som accepteres af Søfartsstyrelsen. Drejningsretningen eller bevægelsesretningen skal være klart vist ved alle betjeningssteder. Ved betjening af en håndmekanisme må den tid, der er nødvendig til fuldstændig lukning af døren med skibet på ret køl, ikke overstige 90 sekunder. .7.1.5 De skal være udstyret med betjeningsanordninger til maskinel åbning og lukning fra begge sider af døren og til maskinel lukning af døren fra den centrale manøvreplads på kommandobroen. .7.1.6 De skal være udstyret med et lydsignal,