Obsah (11)

§ 14§ 22§ 30§ 3§ 4§ 49§ 56§§ 60§ 35§ 36§ 65

BEK H#LOKDOK04 B B20110056205 AT004619 137397 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 2011 2011-06-01 2011-06-07 2026-06-23 Historic 562 Lovtidende A 2011-07-27 2

professionsbacheloruddannelser B20120088205 2012-08-27 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Adgang til linjefag Professionsbachelor Lærer Folkeskolelærer Ja Troels Lund Poulsen Kirsten Lippert Undervisningsministeriet Undervisningsmin.,\nUddannelsesstyrelsen j.nr.145.57J.261 Forsknings-, Uddannelses-

Digitaliseringsministeriet Uddannelsesstyrelsen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af § 4, stk. 2, § 5, stk. 2, § 7, stk. 3, § 8, stk. 1

2, § 9, nr. 1

3-4, § 12, § 13, stk. 2,

§ 14, stk.

2, i lov nr. 579 af

1. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, som ændret ved lov nr. 140 af
2. februar 2010,

efter forhandling med de relevante rektorforsamlinger,

§ 22, § 23, stk.

3, § 24, § 27

§ 30i lov nr.

207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser, som ændret ved lov nr. 140 af 9. februar 2010

lov nr. 641 af 14. juni 2010, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens mål

varighed § 1. Den studerende skal med henblik på det professionsrettede virke som folkeskolelærer gennem uddannelsen 1) opnå teoretiske

praktiske forudsætninger for selvstændigt at indsamle, analysere, systematisere, udvælge

formidle viden på grundlag af fagenes metoder

i overensstemmelse med uddannelsens professionssigte

formål, jf. læreruddannelsesloven § 1, 2) under anvendelse af sine teoretiske

praktiske forudsætninger lære at samarbejde

at planlægge, evaluere, udvikle

udføre undervisning

3) i et nært samspil med de pædagogiske fag

praktikken opnå en fagdidaktisk indsigt i sine linjefag, der kvalificerer til at begrunde

forestå undervisningen

løsningen af andre læreropgaver i forhold til folkeskolens formål, til skolefagets eget formål

til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte elevs behov, forudsætninger

udviklingsmuligheder

-betingelser. Stk.

1. Mål for uddannelsens læringsudbytte fremgår af bilag 10 til denne bekendtgørelse. §
2. Uddannelsen varer 4 år svarende til 240 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsens varighed angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for tilrettelæggelse af uddannelsen. Et studenterårsværk opgøres som en fuldtidsstuderendes arbejde i et år

svarer til 60 ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af fravær i forbindelse med graviditet, fødsel

adoption, jf. barselloven. Uddannelsesinstitutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat i studieordningen godkende forlængelse af uddannelsen ud over 6 år som følge af orlov til militærtjeneste, orlov på grund af sygdom, eller hvor særlige forhold foreligger. Stk. 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Education. Kapitel 2 Uddannelsens indhold Mål

centrale kundskabs-

færdighedsområder for de enkelte fag samt vejledende timetal § 3. Mål

centrale kundskabs-

færdighedsområder for de enkelte fag i uddannelsen, jf. læreruddannelseslovens § 2, nr. 1-3

5,

§ 3

, fremgår af følgende bilag til bekendtgørelsen: 1) Fællesfag: Praktik på 36 ECTS-point, kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på 17 ECTS-point

de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi

pædagogik på i alt 33 ECTS-point. 2) Linjefag på hver 72 ECTS-point, hvoraf et er obligatorisk som første linjefag: Dansk (aldersspecialiseret) i form af dansk – fællesforløb, dansk – aldersspecialisering mod begynder-

mellemtrin eller dansk – aldersspecialisering mod mellem-

sluttrin, naturfagligt fællesforløb som indledning til fysik/kemi

natur/teknik

matematik (aldersspecialiseret) i form af matematik – fællesforløb, matematik – aldersspecialisering mod begynder-

mellemtrin eller matematik – aldersspecialisering mod mellem-

sluttrin. 3) Ikke obligatoriske linjefag på hver 72 ECTS-point: Engelsk, historie

idræt. 4) Linjefag på hver 36 ECTS-point: Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fransk, geografi, hjemkundskab, kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, samfundsfag, specialpædagogik

tysk. Stk.

1. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen det nærmere indhold af uddannelsens fag, jf. kapitel
2. §
3. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge timetal for undervisning, jf. stk. 2

4,

for vejledning, jf. stk. 3

4, i de enkelte fag. Den studerendes selvstændige studieaktivitet i form af forberedelse til undervisningen, skriftligt arbejde, prøver

frivillig undervisning indgår ikke i timetal efter

1. pkt. Stk.
2. Med undtagelse af faget praktik forstås ved timetal for undervisning i de enkelte fag antallet af skemalagte enheder af 45 minutter, hvortil der er knyttet forberedelsestid for underviseren,

hvor flere studerende undervises samtidig. Uddannelsesinstitutionen kan i fastlæggelsen af timetal for undervisning i de enkelte fag tage udgangspunkt i følgende vejledende tal: 1) De pædagogiske fag: 220 timer. 2) Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab: 112 timer. 3) Pr. 36 ECTS-point i linjefag: 240 timer. Stk.

1. Med undtagelse af faget praktik forstås ved timetal for vejledning i de enkelte fag antallet af lærerarbejdstimer af 45 minutter, hvor underviseren er til rådighed pr. studerende. Uddannelsesinstitutionen kan i fastlæggelsen af timetal for vejledning i de enkelte fag tage udgangspunkt i følgende vejledende tal: 1) De pædagogiske fag: 6 timer. 2) Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab: 2,5 timer. 3) Pr. 36 ECTS-point i linjefag: 6 timer. Stk.
2. For faget praktik skal uddannelsesinstitutionen i studieordningen udover de i stk. 1 nævnte tal tillige fastlægge et samlet timetal for den studerendes praktiktimer. Uddannelsesinstitutionen kan i fastlæggelsen af timetal tage udgangspunkt i følgende tal: 1) Praktikundervisningstimer, forstået som antallet af enheder af 45 minutter, hvortil der er knyttet en underviser eller praktiklærer,

hvor den studerende undervises: 8 timer. 2) Praktikvejledningstimer, forstået som antallet af enheder af 45 minutter, hvori underviseren eller praktikvejlederen er til rådighed for den studerende: 19 timer. 3) Praktiktimer, forstået som undervisningslektioner af 45 minutter, hvor den studerende deltager i undervisning af elever på de forskellige praktiksteder: 297 timer. Praktik § 5. Den studerende skal have praktik i alle de valgte linjefag

i alle fire studieår. Stk. 2. Målet med praktikken er at skabe en kobling mellem teori

praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre

evaluere undervisningsforløb. Uddannelsesinstitutionen skal tilrettelægge praktikken således, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens mål

uddannelsens formål, jf. §§ 22-

1. Den uddannelsesmæssige progression skal beskrives i uddannelsesinstitutionens studieordning. §
2. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at praktikken forberedes, gennemføres

efterbehandles i samarbejde med de pædagogiske fagområder

de relevante linjefag,

at praktikken kan inddrages i professionsbachelorprojektet, jf. §§ 10-

1. Stk.
2. Den studerendes gennemførelse af praktikken på praktikstedet skal omfatte undervisningstimer med elever

deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere. § 7. Praktikken tilrettelægges over i alt 24 uger

finder sted i folkeskolen

om muligt

så i andre skoleformer, jf. dog stk. 2,

1. pkt. Hovedparten af den studerendes praktiktimer tilrettelægges i forløb over hele uger. Stk.
2. I praktikken indgår en sammenhængende periode på 7-9 uger, skoleperioden, der placeres i
3. eller
4. studieår,

som afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden skal finde sted på en folkeskole, en fri grundskole eller en efterskole. §

1. Med uddannelsesinstitutionens godkendelse i hvert enkelt tilfælde kan praktik, med undtagelse af skoleperioden, jf. § 7, stk. 2,
2. pkt., finde sted ved 1) danske skoler i Sydslesvig, 2) skoler på Færøerne

i Grønland

3) udenlandske skoler i forbindelse med et af uddannelsesinstitutionen organiseret

godkendt studieophold i udlandet, jf. § 37, stk.

1. §
2. Praktikken koordineres af uddannelsesinstitutionen med de øvrige dele af uddannelsen. Stk.
3. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen praktikkens nærmere placering i hvert studieår

praktikkens nærmere indhold, omfang

tilrettelæggelse, jf. §§ 5-8

kapitel

1. Professionsbachelorprojektet §
2. Som led i uddannelsen skal den studerende udarbejde en større selvstændig skriftlig opgave i form af et professionsbachelorprojekt, jf. læreruddannelseslovens § 2, nr. 4,

§ 4. Professionsbachelorprojektet udgør 10 ECTS-point.

Stk. 2. Professionsbachelorprojektet skal udarbejdes 1) individuelt, 2) i et selvvalgt

af uddannelsesinstitutionen godkendt emne vedrørende en lærerfaglig problemstilling af relevans for uddannelsens formål, 3) i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller gennemførte linjefag, 4) i sammenhæng med uddannelsens pædagogiske fag, 5) med inddragelse af færdigheder

viden erhvervet gennem uddannelsens praktik eller anden erfaring fra praksis

6) under brug af videnskabelig metode. Stk.

1. Det samlede sæt af kompetencer, som den studerende gennem professionsbachelorprojektet skal demonstrere at have opnået, fremgår af bilag
2. Stk.
3. Omfanget af det færdige professionsbachelorprojekt skal svare til mindst 25

højst 35 normalsider á 2600 anslag. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. §

1. Den studerende udarbejder under vejledning af underviserne i de berørte fag professionsbachelorprojektet på uddannelsens
2. studieår. Stk.
3. Professionsbachelorprojektet forberedes gennem hele uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge, hvorledes institutionen blandt andet gennem undervisning

opgaver i uddannelsens forskellige fag fremadskridende støtter den studerende i tilegnelsen af kompetencer til at gennemføre professionsbachelorprojektet, jf. kapitel

1. §
2. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastsætte de nærmere krav til professionsbachelorprojektet samt den nærmere tilrettelæggelse heraf, jf. kapitel
3. Generelle indholdsmæssige betingelser §
4. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i alle fag i relevant omfang arbejdes med 1) den studerendes mundtlige

skriftlige sprogfærdighed

2) internationale emner. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at den enkelte studerende i løbet af uddannelsen arbejder med 1) folkeskolens obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens § 7,

2) de særlige forhold, der gør sig gældende i relation til udsatte børn, herunder forebyggelse af

indsatsen mod overgreb på børn

omsorgssvigt i øvrigt. § 14. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at de studerende i uddannelsens fællesfag arbejder med klasseledelse

med emner, der vedrører skole-hjemsamarbejdet. § 15. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i alle linjefag indgår overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige

skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring

læsetræning. Stk.

1. Undervisningen i linjefag skal tilrettelægges under hensyntagen til konkret fastsatte krav til de studerendes kvalifikationer for optagelse på faget, jf. kapitel
2. Informations-

kommunikationsteknologi § 16. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at informations-

kommunikationsteknologi i relevant omfang integreres i undervisningen i alle fag. Informations-

kommunikationsteknologi i undervisningen skal bidrage til at udvikle det enkelte fags emner, begreber

metoder. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionens tilrettelæggelse af uddannelsen skal bidrage til, at den studerende tilegner sig teoretiske

praktiske forudsætninger for at anvende informations-

kommunikationsteknologi i forbindelse med undervisning

evaluering i folkeskolen. Forskningsresultater

innovation § 17. Uddannelsens undervisning skal i videst mulige omfang inddrage resultater af nationale

internationale forsknings-, forsøgs-

udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen

egnede til at bidrage til at udvikle

anvende ny professionel viden. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal bistå den studerende i at tilegne sig teoretiske

praktiske forudsætninger for at kunne indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings-

udviklingsarbejder inden for det lærerfaglige område. § 18. Den studerende skal i uddannelsen anvende metoder

samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers innovative kompetencer, herunder vilje

evne til i et tværfagligt samspil at tænke kreativt

udvise virkelyst. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i linjefagene indgår overvejelser om stimulering af skoleelevers systematiske arbejde med idéudvikling

iværksætteri i et tværfagligt samspil blandt skolefagene. Evaluering

dokumentation § 19. Evaluering, dokumentation

brug af evalueringsresultater i planlægning

gennemførelse af undervisning skal løbende indgå i uddannelsen i forbindelse med 1) de studerendes arbejde i uddannelsen med forskellige evaluerings-

dokumentationsformer til brug i folkeskolen, jf. de enkelte fags mål

centrale kundskabs-

færdighedsområder,

2) uddannelsesinstitutionens evaluering

dokumentation over for den studerende med hensyn til udbytte af studiet. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen, hvorledes arbejdet med evaluering, dokumentation

brug af evalueringsresultater indgår i uddannelsen, jf. kapitel

1. Tværprofessionelt element §
2. I uddannelsen indgår et tværprofessionelt element, jf. læreruddannelseslovens § 5, stk.
3. Stk.
4. Uddannelsesinstitutionen skal tilrettelægge det tværprofessionelle element således, at den studerende med udgangspunkt i sin lærerfaglige identitet opnår en indsigt i andre relevante uddannelser

en forståelse for berøringsfladerne mellem

grænserne for egen

andres profession i løsning af konkrete arbejdsopgaver, herunder blandt andet i arbejdet med udsatte børn, jf. § 13, stk. 2, nr. 2. § 21. Det tværprofessionelle element i uddannelsen svarer i omfang til 8 ECTS-point

sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag. Stk.

1. Det tværprofessionelle element skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for lærerprofessionen, med henblik på at sikre en bedre opgaveløsning i samarbejdet mellem professionerne. Stk.
2. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen den nærmere tilrettelæggelse af det tværprofessionelle element, jf. kapitel
3. Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse Progression i uddannelsen §
4. Progressionen i den studerendes tilegnelse af lærerkompetencer i uddannelsen er forankret i faget praktik, jf. §§ 5-
5. Uddannelsen skal derfor tilrettelægges med praktikfaget som omdrejningspunkt for den studerendes progression, jf. §
6. Stk.
7. I såvel praktik som i uddannelsens øvrige fag skal indgå den studerendes arbejde med mål for samt dokumentation

evaluering af egen læring

lærerfaglige udvikling, jf. § 19, stk. 1, nr.

1. §
2. På uddannelsens
3. studieår skal den studerende observere, beskrive, analysere

vurdere afgrænsede

enkle delområder. Den studerende skal endvidere planlægge, gennemføre

evaluere undervisning i korte forløb. Stk.

1. På uddannelsens 2.-
2. studieår skal den studerende bygge videre på erfaringerne fra
3. studieår

derved tilegne sig kompetence til at arbejde stadigt mere selvstændigt

med opgaver af stigende omfang

kompleksitet. §

1. Det skal fremgå af uddannelsesinstitutionens studieordning, hvorledes de fag, der er placeret på hvert studieår, bidrager til den studerendes progression igennem uddannelsen, jf. §§ 22-
2. Samspil mellem fællesfag

linjefag § 25. Praktik

uddannelsens øvrige fag samarbejder gennem alle studieår om at skabe rammer for den studerendes tilegnelse af kundskaber om

færdigheder i planlægning, observation, analyse

dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde

kommunikation i skolen. Stk.

1. Uddannelsesinstitutionen skal gennem studieordningen, jf. kapitel 10, tilrettelægge uddannelsen således, at der finder et forpligtende samspil sted imellem uddannelsens fag. §
2. Hvert af linjefagene dansk (aldersspecialiseret), fysik/kemi, matematik (aldersspecialiseret)

natur/teknik indeholder inden for det enkelte fags 72 ECTS-point som supplement til fagets fagdidaktik et integreret element bestående af pædagogiske fagområder, jf. stk. 2

1. Stk.
2. Det i stk. 1 nævnte pædagogiske element svarer i omfang til 6 ECTS-point i det pågældende fags fællesforløb, jf. § 33, stk. 1,
3. pkt.,

6 ECTS-point i hvert af det pågældende fags specialiseringsforløb. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger i studieordningen det i stk. 1

2 nævnte pædagogiske element således, at der så vidt muligt undgås overlap for studerende, der vælger to linjefag omfattet af stk. 1 eller begge et af disse linjefags specialiseringsforløb. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger i studieordningen, hvordan det pædagogiske element belyses ved det pågældende fags fælles- eller specialiseringsforløb, herunder f.eks. ved arbejde med forskellige pædagogiske emner

temaer. § 27. For at understøtte den studerendes tilegnelse af forudsætninger for alene

sammen med andre at koordinere erfaringer fra forskellige fag skal uddannelsesinstitutionen tilrettelægge uddannelsen således, at der i perioder arbejdes med emner

temaer, hvor der finder et samarbejde sted mellem de pædagogiske fag, praktik

linjefag,

hvor mere end et af den studerendes linjefag indgår. § 28. Uddannelsesinstitutionen skal gennem sin tilrettelæggelse af uddannelsen i studieordningen sikre, at der etableres et samarbejde mellem de studerende, jf. § 64,

underviserne i linjefagene, i de pædagogiske fag

i praktikken. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen regler for det indbyrdes samarbejde mellem underviserne i uddannelsens fag

for samarbejdet mellem underviserne

de studerende, jf. kapitel 10. Det skal af institutionens studieordning fremgå, hvorledes samarbejde mellem undervisere understøtter samspillet mellem uddannelsens fag

fagområder, jf. §§ 25-26. Udbud, optagelse på

tilrettelæggelse af linjefag § 29. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen, hvilke linjefag, herunder aldersspecialiseringer i dansk

matematik, der udbydes. I studieordningen fastlægges tidspunktet for udbud af de linjefag, der indgår i institutionens samlede linjefagsudbud, jf. dog §

1. §
2. Den studerendes optagelse på linjefag sker inden for de rammer, uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen,

under opfyldelse af de adgangskrav til linjefag, der er fastsat i §§ 39-40

eventuelt suppleret i institutionens studieordning, jf. §

1. §
2. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger af hensyn til løbende bedømmelse af de studerende ved prøver, jf. kapitel 6, de studerendes gennemførelse af linjefagene engelsk, historie

idræt med en førstedel

en andendel, jf. bilag 3, som hver udgør 36 ECTS-point. § 32. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen nærmere regler om udbud

tilrettelæggelse af linjefag, jf. kapitel

1. Rækken af linjefag, hvoraf et er obligatorisk som første linjefag §
2. Den studerende skal i forbindelse med optagelse på uddannelsen eller på første årgang vælge sit første linjefag blandt fagene dansk (aldersspecialiseret), fysik/kemi, matematik (aldersspecialiseret)

natur/teknik. De i 1. pkt. nævnte fag indledes hver med et fællesforløb på 36 ECTS-point, jf. stk. 2

1. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger uddannelsen således, at fællesforløbet i den studerendes første linjefag kan gennemføres i løbet af uddannelsens første 2 semestre, jf. § 44,
2. pkt. Stk.
3. Fællesforløbet for studerende, der vælger dansk (aldersspecialiseret), tager udgangspunkt i danskundervisning på skolens mellemtrin. Fællesforløbet for studerende, der vælger matematik (aldersspecialiseret), tager udgangspunkt i matematikundervisning på skolens mellemtrin. Stk.
4. Fællesforløbet for studerende, der vælger fysik/kemi eller natur/teknik, består af et bredt naturfagligt forløb, som danner grundlag for den studerendes endelige valg af specialisering i fysik/kemi eller natur/teknik. §
5. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge tidspunktet for valg af aldersspecialisering for studerende, der vælger dansk (aldersspecialiseret) eller matematik (aldersspecialiseret). Studerende, der har fulgt det brede naturfaglige fællesforløb, vælger specialisering i fysik/kemi eller natur/teknik på grundlag af fællesforløbet. Den studerende skal senest ved afslutningen af et fællesforløb vælge et specialiseringsforløb. §
6. Uddannelsesinstitutionen skal i umiddelbar forlængelse af et oprettet fællesforløb udbyde de tilhørende specialiseringsforløb, som indgår i institutionens samlede linjefagsudbud, jf. § 29, stk. 1,
7. pkt. §
8. De linjefag på hver 72 ECTS-point, hvoraf et er obligatorisk,

som uddannelsesinstitutionen opretter, skal i videst muligt omfang tilrettelægges på en måde, der giver den studerende mulighed for at gennemføre de enkelte linjefag uden afbrydelse. Stk. 2. For en studerende, der vælger begge aldersspecialiseringer i dansk eller matematik, således at det samlede linjefag udgør 108 ECTS-point, kan det ene specialiseringsforløb tilrettelægges med afbrydelse i forhold til fællesforløbet

det først valgte specialiseringsforløb, jf. stk. 1. Tilsvarende gælder for studerende, der vælger både fysik/kemi

natur/teknik,

hvor de to linjefag tilsammen udgør 108 ECTS-point. Internationalisering § 37. Uddannelsesinstitutionen kan udover den på dansk tilrettelagte uddannelse

så tilrettelægge dele af uddannelsen, der for den enkelte studerende samlet svarer til højst 60 ECTS-point, som forløb fælles for danske

udenlandske studerende

på et andet sprog end dansk, jf. dog § 49, stk.

1. Stk.
2. Uddannelsesinstitutionen skal give mulighed for studieophold i udlandet, herunder ophold af mindst tre måneders varighed, som led i uddannelsen, jf. § 8, nr. 3,

§ 49, stk.

1. Stk.
2. Uddannelsesinstitutionen fastlægger regler om tilrettelæggelse efter stk. 1

2 i studieordningen, jf. kapitel

1. Vejledning §
2. Uddannelsesinstitutionen skal tilbyde den studerende rådgivning

vejledning om gennemførelse af uddannelsen. I vejledningstilbudet skal blandt andet indgå orientering om den studerendes muligheder for valg af linjefag, herunder muligheder for faglig supplering for adgang til linjefag,

den studerendes muligheder for sammensætning af linjefag

betydningen heraf i relation til beskæftigelse

arbejdet i folkeskolen. Stk.

1. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen tilrettelægge det nærmere vejledningstilbud, jf. kapitel
2. Kapitel 4 Adgang til linjefag §
3. Den studerende har adgang til de enkelte linjefag i uddannelsen, når den pågældende i et eller flere af de adgangsgivende gymnasiale fag

niveauer, der er fastsat i bilag 5 for de pågældende linjefag, efter 7-trinsskalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala

anden bedømmelse, mindst har opnået karakteren 7 på B-niveau eller karakteren 02 på A-niveau, jf. dog stk.

1. Karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter i det pågældende fag. Stk.
2. Adgang til linjefaget dansk (aldersspecialiseret) forudsætter, at den studerende i dansk på gymnasialt A-niveau efter 7-trinsskalaen mindst har opnået karakteren 7, jf. stk. 1,
3. pkt. Studerende, der påbegynder læreruddannelsen i 2007 eller 2008, har uanset
4. pkt.

stk. 1, 1. pkt., adgang til det første linjefag, jf. § 33, når den studerende i et eller flere af de adgangsgivende gymnasiale fag

niveauer, der er fastsat i bilag 5 for det pågældende linjefag, efter 7-trinsskalaen mindst har opnået karakteren 02 på B-niveau, jf. stk. 1, 2. pkt. Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder de i stk. 1

2 fastsatte adgangskrav til et linjefag, kan af uddannelsesinstitutionen gives adgang til det pågældende linjefag, hvis institutionen efter en realkompetencevurdering skønner, at den studerende har de nødvendige faglige kvalifikationer for at følge niveauet i undervisningen. Adgang til linjefaget musik forudsætter dokumentation for erfaring med musikudøvelse. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen, jf. kapitel 10, hvorledes realkompetencevurderingen finder sted. Stk. 4. I ganske særlige tilfælde

efter en konkret

individuel vurdering kan uddannelsesinstitutionen give en studerende adgang til et eller flere linjefag uanset bestemmelserne i stk. 1-

1. §
2. Studerende, der ikke i medfør af § 39 har adgang til et eller flere ønskede linjefag, har, såfremt de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for

så efter optagelse på læreruddannelsen gennem gymnasial supplering at erhverve tilstrækkelige forudsætninger til at optages på

gennemføre det eller de pågældende linjefag. § 41. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen fastsætte en adgangsbegrænsning for, hvor mange studerende der kan optages på et givet linjefag, herunder fælles-

specialiseringsforløb. Stk.

1. Har uddannelsesinstitutionen fastsat adgangsbegrænsning til linjefag efter stk. 1, skal institutionen i studieordningen fastlægge nærmere kriterier for optagelse på de pågældende linjefag, idet optagelse skal ske efter de studerendes kvalifikationer. Institutionen kan ikke i medfør af
2. pkt. fastsætte lavere krav for optagelse på de enkelte linjefag end, hvad der følger af § 39, stk. 1

2. Kapitel 5 Deltagelses-

mødepligt §

1. Den studerende skal deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen. Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til uddannelsens
2. studieår

til praktik. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge nærmere regler om den studerendes deltagelsespligt

i den forbindelse fastlægge mødepligt udover stk. 1, 2. pkt., til særlige uddannelsesforløb, som f.eks. kræver flere studerendes samtidige medvirken,

stille krav om løbende vurderinger af den studerendes indsats undervejs i studiet. Institutionens studieordning skal klart beskrive, hvorledes deltagelsespligten konkret opfyldes i de forskellige dele af uddannelsen, hvilke konsekvenser det får ikke at opfylde deltagelsespligten,

hvordan en studerende, der ikke har opfyldt sin deltagelsespligt, pålægges at indhente det forsømte, hvilket kan indebære en pligt til efter institutionens beslutning at gå dele af uddannelsen om. Stk.

1. Til brug for vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten skal uddannelsesinstitutionen registrere den enkelte studerendes deltagelse i uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge, hvorledes de studerendes deltagelse i uddannelsen registreres. Stk.
2. Uddannelsesinstitutionen skal ved studiestart orientere de studerende om deltagelsespligten

om institutionens registrering af den enkelte studerendes deltagelse i uddannelsen. § 43. Opfyldelse af deltagelsespligten, jf. § 42, stk. 1

2, er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøve i det pågældende fag

for at få bedømt praktik på de enkelte studieårgange, jf. kapitel

1. Stk.
2. Har den studerende trods skriftlig advarsel gentagne gange eller gennem længere tid undladt at opfylde deltagelsespligten efter § 42, stk. 1

2, kan uddannelsesinstitutionen bortvise den studerende fra den pågældende institution. Kapitel 6 Prøver

anden bedømmelse §

1. Inden udgangen af
2. semester efter studiestart skal den studerende deltage i en intern prøve, jf. § 45, nr. 1, i den del af den studerendes første linjefag, som udgør et fællesforløb på 36 ECTS-point, jf. § 33, stk. 1,
3. pkt. Uddannelsesinstitutionen fastlægger de øvrige prøvers placering i uddannelsen, jf. dog § 48, stk. 2, i studieordningen, jf. kapitel
4. §
5. Uddannelsesinstitutionen giver ved intern mundtlig eller skriftlig individuel delprøve den studerende bedømmelsen Bestået eller Ikke-bestået 1) ved afslutning af et fællesforløb, jf. § 33, stk. 1,
6. pkt.,

2) ved afslutning af førstedelen af linjefagene engelsk, historie

idræt, jf. §

1. Stk.
2. Den interne mundtlige eller skriftlige delprøve i idræt kan kombineres med en praktisk prøve. Den praktiske prøve kan foregå ved flere eksaminanders samarbejde i overværelse af bedømmerne, hvis opfyldelse af fagets mål ikke kan dokumenteres på anden måde. §
3. De pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi

pædagogik, afsluttes hver med en individuel prøve. Den enkelte prøve kan være intern eller ekstern, jf. stk.

1. Stk.
2. Undervisningsministeriet fastlægger omfanget af eksterne prøver i de pædagogiske fag. §
3. Følgende af uddannelsens fag

forløb afsluttes hver med en individuel ekstern prøve: 1) Fællesfag: Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab. 2) Linjefag på 36 ECTS-point: Billedkunst, biologi, geografi, hjemkundskab, kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, samfundsfag

specialpædagogik. 3) Andendelen af linjefag, jf. § 31: Historie

idræt. 4) Specialiseringsforløb i linjefag, jf. § 34: Fysik/kemi

natur/teknik. Stk. 2. Den afsluttende prøve kan være mundtlig, skriftlig, praktisk eller en kombination heraf

kan bestå af flere delprøver. Stk.

1. Den praktiske del af prøven i musik eller idræt kan foregå ved flere eksaminanders samarbejde i overværelse af bedømmerne, hvis opfyldelse af fagets må ikke kan dokumenteres på anden måde. §
2. Følgende af uddannelsens linjefag

forløb afsluttes hver med en mundtlig

en skriftlig individuel ekstern prøve: 1) Linjefag på 36 ECTS-point: Dansk som andetsprog, fransk

tysk. 2) Andendelen af linjefag, jf. § 31: Engelsk. 3) Specialiseringsforløb i linjefag, jf. § 34: Dansk – aldersspecialisering mod begynder-

mellemtrin, dansk – aldersspecialisering mod mellem-

sluttrin, matematik – aldersspecialisering mod begynder-

mellemtrin

matematik – aldersspecialisering mod mellem-

sluttrin. Stk.

1. Opgaverne til skriftlige prøver omfattet af stk. 1 stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for den enkelte prøve. §
2. Ved mundtlige

praktiske prøver kan eksaminator

censor inddrage alle det pågældende fags kompetencemål

centrale kundskabs-

færdighedsområder, jf. dog stk. 2

1. Stk.
2. Prøver omfattet af § 47, stk. 1, nr. 3

4, eller § 48, stk. 1, nr. 2

3, omfatter hverken det forløb, som uddannelsesinstitutionen tidligere har bedømt ved intern delprøve, jf. § 45, eller for så vidt angår prøver omfattet af § 47, stk. 1, nr. 4, eller § 48, stk. 1, nr. 3, det øvrige specialiseringsforløb i det pågældende linjefag. Stk. 3. Kortere afgrænsede uddannelseselementer, hvis indhold

arbejdsform begrunder det, kan dokumenteres alene ved deltagelse i undervisningen. En sådan ordning kan dog højst omfatte 15 pct. af et fags indhold. Stk.

1. En prøve kan på grundlag af et integreret studieforløb være fælles for to fag. Bedømmelsen foretages dog for hvert fag for sig. Det kan ikke bestemmes, at kombinationer af prøver skal bestås samlet. Stk.
2. For den enkelte studerende kan uddannelsesdele svarende til højst 60 ECTS-point bedømmes ved prøve afholdt på engelsk, fransk eller tysk, hvis de pågældende dele af uddannelsen har været udbudt

gennemført på det pågældende sprog, jf. § 37, stk.

1. Institutionens prøveafholdelse på fremmedsprog kræver for hvert enkelt uddannelsesforløb godkendelse fra Undervisningsministeriet. Godkendelse kan ikke gives, når prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan ikke i øvrigt afholdes prøve på fremmedsprog, jf. dog prøvebekendtgørelsens § 17, stk. 1, om prøveaflæggelse på svensk eller norsk. Stk.
2. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen nærmere regler om prøver

bedømmelse, herunder om indstilling til prøve, jf. § 43, stk. 1, prøveform

prøvesprog, i uddannelsens fag, jf. kapitel

1. §
2. Professionsbachelorprojektet, jf. §§ 10-12, bedømmes ved en individuel, mundtlig ekstern prøve. Stk.
3. Der gives en samlet karakter for opgaven

den mundtlige præstation ved prøven. § 51. Ved prøver omfattet af §§ 46-49

bedømmelse af professionsbachelorprojektet, jf. § 50, gives karakter efter 7-trinsskalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala

anden bedømmelse. I øvrigt gælder bekendtgørelse om prøver

eksamen i erhvervsrettede uddannelser (prøvebekendtgørelsen). Bedømmelse af praktik §

1. Den studerendes præstation i praktik skal løbende for hvert studieår, jf. § 5, bedømmes med Bestået eller Ikke-bestået, jf. §§ 53-
2. Stk.
3. Den studerende skal senest inden udgangen af
4. semester efter studiestart have opnået bedømmelsen Bestået for den del af praktikken, som uddannelsesinstitutionen har tilrettelagt på
5. studieårgang. §
6. Hver bedømmelse af praktikken foretages af uddannelsesinstitutionen. Stk.
7. Til brug for bedømmelse af den studerendes forberedelse, gennemførelse

efterbehandling af praktik,

om den studerende i forhold til uddannelsens progression har opnået tilstrækkelig kompetence til at anvende praktikfagets centrale kundskabs-

færdighedsområder, jf. bilag 1, skal uddannelsesinstitutionen modtage en skriftlig, begrundet indstilling 1) fra praktikstedet om, hvorvidt praktikstedet vurderer, at den studerende ud fra sit faglige

pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever,

2) fra en eller flere af uddannelsesinstitutionens undervisere, der i relevant omfang har deltaget i forberedelse

efterbehandling af den studerendes praktik, om hvorledes den enkelte underviser finder, at den studerendes præstation bør bedømmes. Stk.

1. Indstillinger efter stk. 2, som er til ugunst for den studerende, skal ved fremsendelse til uddannelsesinstitutionen sendes i kopi til den studerende, som skal have mulighed for at fremkomme med en udtalelse til rektor forud for bedømmelsen. Stk.
2. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen nærmere regler om bedømmelse af praktikken, herunder om indhold af

procedure i forbindelse med indstillinger fra praktikstederne

uddannelsens egne undervisere. §

1. En studerende, hvis praktik på en årgang er bedømt Ikke-bestået, kan en gang gå praktikperioden om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på et andet praktiksted. Bedømmes en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat Ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, jf. dog stk.
2. Stk.
3. Uddannelsesinstitutionen kan, hvis ganske særlige grunde taler derfor, give en studerende mere end en mulighed for at gå en praktikperiode, der er bedømt Ikke-bestået, om. Uddannelsesinstitutionen beskriver i studieordningen, hvad der f.eks. kan anses som ganske særlige grunde,

fastlægger i øvrigt den nærmere procedure i forbindelse med praktik, der bedømmes Ikke-bestået. Kapitel 7 Frivillig undervisning § 55. Uddannelsesinstitutionen skal som supplement til uddannelsen tilbyde de studerende 1) et kursus inden for folkeskolens timeløse fag, som omhandler færdselslære, inklusive førstehjælp, sundheds-

seksualundervisning

familiekundskab samt uddannelses-, erhvervs-

arbejdsmarkedsorientering, jf. folkeskolelovens § 7, 2) et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde

3) et kursus i skrivning

retorik, hvis den studerende ikke har valgt linjefaget dansk (aldersspecialiseret). Stk. 2. Mål

centrale kundskabs-

færdighedsområder for kurser omfattet af stk. 1 fremgår af bilag 7-9 til denne bekendtgørelse. § 56. Uddannelsesinstitutionen kan som supplement til uddannelsen tilbyde de studerende kurser i undervisning af voksne

i andre emner

aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. Uddannelsesinstitutionen kan desuden tilbyde de studerende at deltage i korsang

sammenspil. § 57. Deltagelse i kurser efter § 55, stk. 1,

§ 56er frivilligt for den studerende.

Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis for deltagelse i frivillige kurser, at den studerende har deltaget aktivt i det pågældende kursus. § 58. Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde de studerende svømmelæreruddannelse i henhold til bekendtgørelse herom. Kapitel 8 Merit, fritagelse

dispensation § 59. Fællesfag, linjefag

professionsbachelorprojekt gennemført ved en uddannelsesinstitution ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved en anden uddannelsesinstitution. § 60. Uddannelsesinstitutionen kan efter en konkret

individuel vurdering godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Stk.

1. Uddannelsesinstitutionen kan fritage den studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. §
2. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge et særligt studieforløb eller fritage en studerende for dele af uddannelsens fag, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke kan gennemføre uddannelsen, herunder prøveaflæggelsen, på normal måde eller i fuldt omfang. Er uddannelsen gennemført i et reduceret omfang skal det fremgå af eksamensbeviset. §
3. Undervisningsministeriet kan efter ansøgning fra uddannelsesinstitutionen som led i forsøg tillade afvigelser fra en eller flere af bekendtgørelsens bestemmelser. Ved tilladelse til afvigelse fastsætter Undervisningsministeriet varigheden herfor,

i hvilket omfang samt under hvilken form uddannelsesinstitutionen skal rapportere til ministeriet om forsøget. § 63. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens øvrige bestemmelser, hvis ganske særlige forhold taler derfor. Der kan dog ikke dispenseres fra § 67, stk. 2,

§§ 60-61.

Kapitel 9 Andre regler § 64. De studerendes medindflydelse

medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens organisation

med undervisningens indhold

tilrettelæggelse. § 65. En studerende kan bortvises fra uddannelsesinstitutionen i en periode

i gentagelsestilfælde

i meget grove tilfælde bortvises helt, hvis den studerende trods skriftlig advarsel 1) groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende eller uddannelsesinstitutionens medarbejdere eller samarbejdspartnere, 2) på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholmisbrug eller lignende frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik. Stk.

1. En studerende kan i øvrigt bortvises fra uddannelsesinstitutionen, hvis den studerende har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforeneligt med, at den studerende fortsætter uddannelsen på uddannelsesinstitutionen. Kapitel 10 Uddannelsesinstitutionens studieordning §
2. Uddannelsesinstitutionen fastlægger de nærmere regler om uddannelsen på den enkelte institution i en studieordning, jf. §
3. Stk.
4. Ved udarbejdelse af en studieordning skal uddannelsesinstitutionen 1) indhente en udtalelse fra censorformandskabet, jf. prøvebekendtgørelsen, 2) indhente en udtalelse fra de studerendes råd, 3) opnå godkendelse af studieordningen fra institutionens bestyrelse

4) orientere censorformandskabet om den godkendte studieordning. Stk. 3. Ved væsentlige ændringer i studieordningen skal uddannelsesinstitutionen indhente en udtalelse fra censorformandskabet, jf. prøvebekendtgørelsen,

fra en repræsentant for de studerende. Uddannelsesinstitutionen skal ved enhver ændring i studieordningen orientere censorformandskabet. Stk.

1. Studieordningen træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Tilsvarende gælder for væsentlige ændringer i studieordningen. Stk.
2. De gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. §
3. Studieordningen skal indeholde regler om uddannelsens tilrettelæggelse, undervisnings-

arbejdsformer, herunder om: 1) Omfanget af de enkelte pædagogiske fag, almen didaktik, psykologi

pædagogik opgjort i ECTS-point. 2) Indholdet af uddannelsens fag på den enkelte institution på grundlag af fagenes mål

centrale kundskabs-

færdighedsområder, jf. § 3

bilag 1-4. 3) Timetal for undervisning

vejledning i de enkelte fag samt for den studerendes praktiktimer, jf. §

1. 4) Praktik, herunder den uddannelsesmæssige progression gennem praktikperioderne, jf. §§ 5-
2. 5) Professionsbachelorprojektet, jf. §§ 10-
3. 6) Indhold

tilrettelæggelse af uddannelsen i relation til de i §§ 13-15 nævnte generelle indholdsmæssige betingelser, informations-

kommunikationsteknologi, jf. § 16, forskningsresultater

innovation, jf. §§ 17-18,

evaluering, dokumentation

brug af evalueringsresultater, jf. §

1. 7) Det tværprofessionelle element, jf. §§ 20-
2. 8) Placering af uddannelsens fag i studieforløbet, herunder hvorledes placeringen bidrager til den studerendes progression igennem uddannelsen, jf. § 24

nr. 9-10. 9) Samspillet mellem fællesfag, herunder praktik,

linjefag, jf. §§ 25-28. 10) Udbud af linjefag, herunder aldersspecialiseringer, jf. § 29

§ 35, de studerendes optagelse på linjefag, jf.

§ 30,

den øvrige tilrettelæggelse af linjefag, jf. §§ 32-34

§ 36. 11) Internationalisering, jf.

§

1. 12) Vejledning om uddannelsens gennemførelse, jf. §
2. 13) Betingelserne for adgang til linjefag, jf. kapitel
3. 14) Den studerendes pligt til at deltage i uddannelsen, bl.a. i form af mødepligt, konsekvenser for studerende, der ikke opfylder deltagelsespligten, herunder om mulighed for at afhjælpe manglende opfyldelse

i sidste ende bortvisning, jf. kapitel 5. 15) Prøveterminer, prøveformer, eksaminationstider

afløsning i forbindelse med prøver

anden bedømmelse, jf. § 44

§§ 49-50.

16) Bedømmelse af praktik, jf. §§ 53-54. 17) Udbud, indhold

tilrettelæggelse af frivillig undervisning, jf. kapitel 7. 18) Merit, fritagelse

dispensation, jf. kapitel 8. 19) Samarbejdet mellem underviserne

de studerende

fremme af de studerendes medindflydelse, jf. § 64. 20) Bortvisning fra uddannelsesinstitutionen, jf. § 43

§ 65. Stk.

1. Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen, når ganske særlige grunde taler derfor, kan dispensere fra de af reglerne i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. Stk.
2. Udover regler fastsat i studieordningen i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i medfør af prøvebekendtgørelsen. Stk.
3. Ved udstedelse af en ny studieordning

ved væsentlige ændringer af den gældende studieordning skal der fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 5. Studieordningen

væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et undervisningsårs begyndelse. Kapitel 11 Klageregler §

1. Uddannelsesinstitutionen skal ved afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse iagttage principperne for god forvaltningsskik. Stk.
2. En afgørelse truffet af uddannelsesinstitutionen kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til Undervisningsministeriet sammen med sin udtalelse

klagerens eventuelle bemærkninger hertil. Stk.

1. Fristen for at indgive klage efter stk. 2 er 2 uger fra den dag, den afgørelse, der ønskes påklaget, er meddelt klager. §
2. Klager over prøver

eksamen er omfattet af prøvebekendtgørelsens regler. Stk.

1. Uddannelsesinstitutionens beslutning om at bedømme en studerendes praktik som Ikke-bestået kan indbringes for Undervisningsministeriet efter retningslinjerne i §
2. Institutionen sender det samlede materiale, der er indgået i bedømmelsen til Undervisningsministeriet. Kapitel 12 Ikrafttrædelses-

overgangsregler §

1. Bekendtgørelsen træder i kraft den
2. juli 2011, jf. dog stk.
3. Stk.
4. Bekendtgørelse nr. 408 af
5. maj 2009 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ophæves. Stk.
6. Studerende, der er påbegyndt uddannelsen til folkeskolelærer før den
7. august 2007, færdiggør uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 382 af
8. juni 1998 om uddannelse af lærere til folkeskolen. Dog finder § 20, stk. 2, nr. 11, litra c, om gruppeprøve kun anvendelse ved en eventuel praktisk del af prøven i musik eller idræt, hvis opfyldelsen af fagets mål ikke kan dokumenteres på anden måde. Prøver afholdes sidste gang ved sommereksamen
9. Bilag 1 Fællesfag
10. Praktik 1.
11. Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter,

faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag

den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn

unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen

andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske

teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring

udvikling. 1.2. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at a) planlægge, gennemføre

begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds-

organisationsformer med inddragelse af it,

1. b)beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever,
2. c)lede

udvikle klassens faglige

sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, d) planlægge i langsigtede

kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb

forløb i tværgående emner

problemstillinger i samarbejde med kolleger

elever,

1. e)evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder,
2. f)samarbejde med elever, forældre, kolleger

andre ressourcepersoner, g) observere, beskrive

dokumentere undervisning

andre processer i skolen

h) analysere undervisning

læring med henblik på udvikling af egen undervisning

skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings-

forskningsforankret viden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs-

færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. 1.3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave

ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering

udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling

samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse

efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori

praksis. 1.4. Første studieår Lærerens opgave

ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer-elev, lærer-klasse

lærerens kommunikation

formidling samt læreropgavens etik

klasseledelse. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle

sociale forudsætninger. Ledelse

udvikling af klassens sociale liv

læringsmiljø Ledelse af undervisning

udvikling af klassens sociale liv. Planlægning, gennemførelse

evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren

anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger

andre ressourcepersoner Kendskab til

arbejde med skolens normer

retningslinjer for forældresamarbejde

kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse

vurdering af praksissituationer

elevadfærd. 1.5. Andet studieår Lærerens opgave

ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning

af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel

udvikling. Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse

udvikling af klassens sociale liv

læringsmiljø Ledelse af undervisning

udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv

læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse

evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske

faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens

skolefagenes bestemmelser

regelsæt. Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Samarbejde med elever, forældre, kolleger

andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse

vurdering af praksisforløb

elevers læring. 1.6. Tredje studieår Lærerens opgave

ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde

som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske

specialpædagogiske ressourcepersoner. Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive-

læsevanskeligheder. Ledelse

udvikling af klassens sociale liv

læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte

udvikling af klassens sociale liv

læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse

evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer

elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger

andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde

elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse

vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. 1.7. Fjerde studieår Lærerens opgave

ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag

læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger

udviklingsarbejder. Elevforudsætninger Intervention

opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Ledelse af undervisning

udvikling af klassens sociale liv

læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention

relationsstøtte. Planlægning, gennemførelse

evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar

arbejde med forløbsplaner

årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Evaluering af elevernes læring Differentieret

formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative

summative evalueringsformer. Samarbejde med elever, forældre, kolleger

andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder

deltagelse i skole-hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne

eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse

vurdering af egen praksis med henblik på handling

udvikling. 1.8. Sam spil mellem praktik

læreruddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation

evaluering af egen læring

lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken

læreruddannelsens øvrige fag. Forudsætninger for observation, analyse

dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde

kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken

uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive-

læsekompetence i forhold til faglige tekster. Praktikken på

1. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet.
2. Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab 2.
3. Fagets identitet Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses-

værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk

en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs-

færdighedsområder arbejdes der med forskellige menneske-

samfundssyn

deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen. 2.2. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer i a) at forholde sig til kristendommens

andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i en europæisk

en dansk kultursammenhæng, b) at forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ, borger i Danmark

i verden, c) at forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed

folkestyre

d) at udvikle elevernes kritiske sans

mulighed for at tage stilling

handle i mødet med nye udfordringer samt at lære dem at leve sammen med respekt for hinandens værdier

normer. 2.3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder De tre indholdsområder belyser gensidigt hinanden 2.3.1. Religion

kultur Indholdet er: a) Kristendommens fortællinger, grundbegreber

virkningshistorie med vægt på danske forhold. b) Jødedommen

islam som europæiske minoritetsreligioner. c) Religion

menneskerettigheder i et kulturmøde-

skoleperspektiv. d) Forholdet mellem religion, kultur

politik i aktuel belysning. e) Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati, velfærdsstat

skole i Danmark. 2.3.2. Idéhistorie

etik Indholdet er: a) Den europæiske humanistiske tradition fra antikken over renæssancen til oplysningstiden

frem til nutiden, herunder ideen om menneskerettigheder. b) Moderniserings-

sekulariseringsprocesser som baggrund for skolens virke. c) Etiske grundbegreber

deres betydning for skolens dannelsesidealer, herunder en vurdering af religiøse, kulturelle, etiske

eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition

modernitet samt i mødet med andre kulturer. d) Religions-

kulturmødet i skolen i et dannelsesteoretisk perspektiv. e) Centrale værdier af betydning for demokratisk medborgerskab, for eksempel tolerance, myndighed, lighed, frihed

broderskab. 2.3.3. Demokrati

medborgerskab Indholdet er: a) Demokrati

medborgerskab i idéhistorisk perspektiv. b) Forskellige former for retsligt, politisk, socialt

kulturelt borgerskab. c) Identitetsmæssige aspekter af medborgerskab, herunder kulturelle, religiøse

eksistentielle. d) Den samfundsmæssige

politisk historiske baggrund for folkeskolens demokratiske dannelsestænkning. e) Etiske problemstillinger

dilemmaer i tilknytning til undervisning i demokratisk medborgerskab. f) Medborgerskab i skolen: Som et fag, som dimension i forskellige fag

som grundlag for skolens kultur. 2.3.4. It

den virtuelle verden Indholdet er: a) It som mødested for kulturel udveksling

udvikling af medborgerskab. 3. De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse

læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed. Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse

evaluering af undervisning i skolen. Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns

unges læring, udvikling

sociale samspil. Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber

teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse

socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. Almen didaktik, psykologi

pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver

kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer: 3.1. Skole-hjemsamarbejde Målet er at udvikle

øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang

læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning

erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære

særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag

udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske

kulturelle udgangspunkter. 3.2. Elever med anden etnisk baggrund end dansk Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier

forskning om identitetsudvikling

læring hos børn

unge med forskellig social

kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration

kulturmøder samt med interkulturel pædagogik. 3.3. Klasserumsledelse Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik

asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ

fællesskab, kommunikation

rammesætning indgår. 3.4. Specialpædagogiske problemstillinger Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde

lede et inkluderende fællesskab

så for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber

teorier om specialpædagogikkens formål

betydning for læring, dannelse

social integration, om undervisningsdifferentiering

om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner

handlinger samt iagttagelse, beskrivelse

analyse af samspil

udviklingsmuligheder.

1. Almen didaktik 4.
2. Fagets identitet Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre

vurdere undervisning. Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge

gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression

variation for den enkelte elev

gruppen af elever. Den almene didaktik behandler spørgsmål

problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv

på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende

syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen. Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling

ledelse af undervisning. 4.2. Mål Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt

praktiske kompetencer til at beskrive, analysere

vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt

i et samarbejde med elever

kolleger at træffe

begrunde valg i forbindelse med at planlægge, gennemføre

evaluere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i praksis

med skolens samlede opgave for øje. Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til a) at analysere skolens formål, mål

indholdsbestemmelser for såvel egne linjefag som for andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende undervisning, der sikrer en bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af elever

for at indgå i undervisning, hvor tværgående emner

problemer er i centrum, b) at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse

evaluering af undervisning, c) at iagttage, analysere

vurdere elevens kompetencer på tværs af fag

i lyset af elevens alsidige udvikling, d) at beskrive, analysere

vurdere undervisningspraksis

elevens læring, med henblik på at opstille problemstillinger for skolens udvikling, e) at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse

udførelse af undervisning, f) at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering, elevmedbestemmelse, projektarbejde

evaluering med bestemmelserne for de enkelte fag med henblik på at udarbejde planer, gennemføre

evaluere undervisning for en elevgruppe, g) at kunne forholde sig kritisk undersøgende

udviklende til didaktiske kategorier som mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre

evaluering,

dermed forholde sig til forskellige opfattelser af, hvordan læseplaner kan konstrueres, h) at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige

pædagogiske mål, fælles indhold

fælles former for undervisningen af elever, i) at samarbejde med eleven

gruppen af elever med blik for elevens perspektiv

meningsskabelse i undervisningen

j) at rammesætte

lede undervisning

læreprocesser på et demokratisk grundlag. 4.3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder Indholdet er: a) Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på relationsniveau

på individniveau med henblik på at beskrive, analysere

udvikle undervisning. b) Iagttagelse, beskrivelse, analyse

vurdering af undervisning på grundlag af kriterier for god undervisning

på grundlag af forsknings-

erfaringsbaseret viden i et udviklingsorienteret perspektiv. c) Skolens lovgrundlag, fag-

tværfaglighedsforståelser, undervisnings-

læringssyn. d) Internationale konventioner

lovgivning, herunder om tavshedspligt, underretningspligt

videregivelse af oplysninger. e) Viden om lærerens didaktiske ledelse

rammesætning af undervisningens praksis, herunder forholdet mellem lærer-

elevstyring. f) Forskellige undervisnings-

arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, tema-

emnebaseret undervisning, værkstedsundervisning

projektarbejde. g) Forskellige måder at organisere undervisning af elever

læreres arbejde, herunder brugen af it som arbejds-

kommunikationsredskab. h) Samarbejde med elever om mål, indhold

arbejdsformer på grundlag af viden om deres forudsætninger

potentialer. i) Didaktiske teorier om mål, indhold

læseplaner, undervisnings-

arbejdsformer, evaluering, brug af evalueringsresultater, undervisningsdifferentiering

medbestemmelse. j) Planlægning

evaluering af undervisning i et kollegialt samarbejde, herunder udarbejdelse af elev-, undervisnings-

årsplaner.

1. Psykologi 5.
2. Fagets identitet Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber

teorier om børns

unges udvikling, læring, socialisation

sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter endvidere fokus på den studerendes udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor kompetencer vedrørende læreprocesser, kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde

procesledelse står i centrum. Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den studerende at tilegne sig indsigt i

forståelse af børn

unge med forskellige forudsætninger i forskellige sammenhænge

udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil. 5.2. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig kompetence til at varetage undervisning

medvirke til børns

unges faglige, personlige, sociale læring

udvikling. Den studerende skal således opnå kompetencer til a) at tilegne sig viden

forståelse af centrale dele af psykologiens begreber

teoridannelser

deres anvendelse i skolesammenhæng,

1. b)at handle på individniveau, på relationsniveau, på organisationsniveau,
2. c)at erhverve sig forståelse af menneskets mangesidige livssammenhænge, virkeligheds-opfattelser

udviklingsvilkår, d) at kunne bruge sin indsigt i børns

unges læring

udvikling

i kommunikation

vejledning til varetagelse af undervisning, til håndtering af mangfoldighed

konflikt

til samarbejde med aktører i elevens forskellige livsrum

e) at tilegne sig viden

forståelse af betydningen af egen indsats samt kunne evaluere konsekvenserne af egne handlinger. 5.3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder Indholdet er:

1. a)Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed.
2. b)Børns

unges sociale, kognitive

emotionelle udvikling. c) Personlighedsudvikling – identitet, subjekt

selv. d) Sociale relationer – gruppeprocesser, konflikthåndtering, lærer-elev

elev-elev relationen

klasseledelse. e) Læring, kundskab

kompetence. f) Socialisation

interkulturel psykologi.

1. g)Pædagogisk-psykologisk vejledning.
2. h)Kommunikation

samarbejde. i) Iagttagelse af samspil i undervisning

beskrivelse af elevers læringspotentialer.

1. Pædagogik 6.
2. Fagets identitet Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk

handlingsrettet undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse

socialisation med henblik på at identificere, analysere

vurdere pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer

konflikter, der vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden for en historisk, social, kulturel

politisk-institutionel ramme

at tage fagligt begrundede initiativer. 6.2. Mål Målet er, at den studerende bliver i stand til kritisk

konstruktivt a) at analysere

vurdere undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse

socialisation ved hjælp af begreber, teorier, forskningsresultater

iagttagelser, b) at diskutere

begrunde professionel stillingtagen til pædagogiske opgaver, som de fremtræder i skolen

samfundet, c) at samtale

samarbejde med elever, forældre, ledelse

kolleger om realisering af skolens mål, d) at løse undervisnings-

opdragelsesopgaver underlagt norm-

værdikonflikter, e) at medvirke til, analysere

vurdere pædagogiske undersøgelser

forskning samt udarbejde fagligt begrundede løsninger på basis heraf

f) at vurdere inddragelsen af informations-

kommunikationsteknologien i undervisning

andre pædagogiske praksisformer. 6.3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder Fagets indhold er pædagogiske grundantagelser, teorier

begreber angående undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse

socialisation. 6.3.1. Læreropgaven i aktuel

historisk belysning

1. a)Pædagogiske ideer i et historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv.
2. b)Folkeskolens funktion, organisation samt lov-

værdigrundlag i aktuel

historisk, national

international belysning. c) Enhed

differentiering – det politiske, sociale

kulturelle grundlag for folkeskolens

alternative skoleformers udvikling.

1. d)Den undervisningsmæssige betydning af elevernes forskellige socialisering i samfundet.
2. e)Forståelser af dannelsesopgaven i folkeskolen i det moderne samfund. 6.3.2. Udøvelsen af læreropgaven
3. a)Pædagogiske dilemmaer

værdikonflikter. b) Pædagogiske myndighedsrelationer, klasseledelse

elevmedbestemmelse. c) Folkeskolens opgaver over for børn med forskellig social, etnisk

kulturel baggrund. d) Lærerens

skolens socialpædagogiske opgaver. e) Lærerens

skolens specialpædagogiske opgaver.

1. f)Folkeskolens samarbejde med forældrene.
2. g)Lærerens juridiske

etiske forpligtelser. h) Læreren som magtudøver, dialogpartner

omsorgsgiver. Bilag 2 Linjefag på 72 ECTS-point, hvoraf et er obligatorisk som første linjefag 1. Dansk (aldersspecialiseret) Fagets identitet Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog

tekster. Den studerende skal i arbejdet med de basale kulturteknikker

metoder til at fortolke

producere tekster opnå kompetence til at undervise i

udvikle faget i skolen. I faget indgår undervisning af elever med dansk som modersmål

elever med dansk som andetsprog. Linjefaget skal som færdighedsfag, dannelsesfag

kulturformidlende fag bidrage til den studerendes faglige, fagdidaktiske

personlige udvikling i et dansk

internationalt perspektiv. 1.1. Dansk – fællesforløb I fællesforløbet introduceres den studerende til alle fagets grundlæggende videns-

færdighedsområder. Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer

medier. Eksempler på undervisning hentes især fra skolens mellemtrin (4.-6. kl.) til belysning af generelle, faglige

fagdidaktiske emner. 1.1.1. Mål Målet med arbejdet i fagets fællesforløb er, at den studerende opnår følgende grundlæggende lærerfaglige kompetencer, der kvalificerer til fordybelse i specialiseringsforløbet: a) Analysere

fortolke sprog

tekster i forskellige genrer

i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag. b) Beskrive, analysere

vurdere eksempler på danskundervisning. c) Planlægge, gennemføre

evaluere danskundervisning på baggrund af analyse af bestemmelser for faget. d) Anvende viden om faget i et historisk perspektiv

beskrive det i et fremtidigt udviklingsperspektiv. e) Anvende danskfagets videnskabelige discipliner

forskningsresultater med tilknytning til undervisning i faget dansk af elever med dansk som modersmål

af elever med dansk som andetsprog. f) Kommunikere sikkert, hensigtsmæssigt

kreativt på korrekt dansk i forskellige genrer

forskellige medier. g) Anvende it til kommunikation

videnssøgning. h) Anvende fagdidaktiske kundskaber

færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske

psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk

andre læreropgaver i en konkret praksis

forholde sig analytisk

reflekterende til praksis. 1.1.2. Centrale kundskabs-

færdighedsområder Indholdet er: a) Kundskaber

færdigheder med relevans for danskundervisning vedrørende erkendelses-

arbejdsformer, børns læring, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer, lærebøger

fysiske rammer. b) Vejledning i forskellige typer undervisning i dansk

i forhold til børns udvikling. c) Evaluering af undervisning

læreprocesser i danskundervisning. d) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse

evaluering af undervisning i dansk. e) Kundskab om

færdighed i at forholde sig analyserende til danskfagets begrundelse, formål

indhold i et historisk

nutidigt perspektiv. f) Kundskab om læringsteorier

metoder til undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning

skriftlig udtryksfærdighed samt undervisning i fiktion

ikke-fiktion i forskellige medier. g) Færdighed i planlægning, valg, anvendelse

vurdering af materiale

metoder til undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning, litteratur

medier. h) Færdighed i observation, dokumentation, analyse

vurdering af undervisning i dansk med inddragelse af teori. i) Kundskab om børns sproglige udvikling

læreren som sproglig vejleder i tale-

skriftsprog

i andre udtryksformer. j) Evaluering i dansk som udviklings-

læringsredskab.

1. k)Nabosprogsdidaktik.
2. l)It som fagrelateret anvendelses-

læringsområde. m) Andetsprogsdidaktik

dansk som dannelsesfag i den kulturelt mangfoldige skole. 1.1.2.1. Det talte sprog – tale

lytte a) Retorikkens mundtlige genrer (mundtlighed i samtale, samarbejde

diskussion). b) Den studerendes egen formidling

oplæsning.

1. c)Børns talesproglige udvikling, herunder tosprogethed.
2. d)Samspillet mellem tale-

skriftsprog. 1.1.2.2. Det skrevne sprog – læse

skrive a) Den studerendes egne læse-

udtryksfærdigheder. b) Forskellige læse-

skriveteknikker

-strategier bestemt af formål, medie

genre. c) Læsning

tekstanalyse. d) Børns skriftsprogudvikling

samspillet mellem skrive-

læseudvikling. e) De basale håndskriftformer på papir

tavle samt tekstbehandling på computer. 1.1.2.3. Sprog, sprogbeskrivelse

-vurdering a) Grundlæggende kundskaber om det danske sprogs bygning, brug, historie

variation som modersmål

andetsprog. b) Begreber

metoder fra kommunikationsteori, tekstlingvistik

pragmatik, fonetik

ortografi, semantik, grammatik

sprogsociologi.

1. c)Kundskab om nabosprog.
2. d)Færdighed i analyse af sprogbrug, sprogets funktion

virkemidler. 1.1.2.4. Litteratur

medietekster a) Grundlæggende kundskaber om teorier, begreber

metoder til beskrivelse, analyse

vurdering af litteratur

medietekster. b) Færdighed i analyse

fortolkning af tekster i forskellige genrer

medier ud fra bevidst valg af teori

metode. c) Kundskab om forskellige tekster på dansk, norsk

svensk, oversat litteratur samt ældre

nyere fiktion

ikke-fiktion for børn

voksne. d) Kundskab om litteratur-

medieteori, tekst-

genrehistorie. 1.2. Dansk – aldersspecialisering mod begynder-

mellemtrin I specialiseringsforløbet vendt mod begynder-

mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs-

færdighedsområder, der især udvikler kompetencer knyttet til læreropgaver i danskundervisningen i 1.-

1. klasse. 1.2.
2. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til a) at analysere

vurdere sprog

tekster til 1.-6. klasse i forskellige genrer

i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag, b) at beskrive, analysere

vurdere eksempler på danskundervisning, læring

dannelsesprocesser i 1.-6. klasse, c) at overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt

kunne kombinere viden

kunnen fra danskfagets

de pædagogiske fags områder, d) at planlægge, gennemføre

vurdere en differentieret danskundervisning i 1.-6. klasse, e) at finde, vurdere

udarbejde undervisningsmidler

-materialer, herunder it-baserede, f) at beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til løbende

afsluttende evaluering, g) at evaluere

reflektere over undervisning i 1.-6. klasse, identificere udviklingsbehov

beskrive dem, h) at analysere bestemmelser om faget i forhold til eget

andres fagsyn, i) at formulere

analysere professionsfaglige problemstillinger

handlemuligheder med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i 1.-6. klasse, j) at formidle undervisning

lede arbejdet i klassen i 1.-6. klasse med anvendelse af et hensigtsmæssigt sprog, k) at samarbejde med kolleger

andre om danskundervisningen

dens rammer i mundtlig

skriftlig form, l) at anvende it til kommunikation

vidensdeling

m) at anvende fagdidaktiske kundskaber

færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske

psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk

andre læreropgaver i en konkret praksis

forholde sig analytisk

reflekterende til praksis. 1.2.2. Centrale kundskabs-

færdighedsområder Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber

færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse

vurdering af danskundervisning i 1.-6. klasse. I arbejdet indgår:

1. a)Børns udvikling på forskellige alderstrin.
2. b)Undervisningsdifferentiering

løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. c) Iagttagelse

beskrivelse af relationer mellem elever

mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. d) Evaluering af undervisning

læreprocesser. e) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse

evaluering af undervisning. f) Læsning

skrivning i skolestart

på mellemtrin.

1. g)Faglig læsning.
2. h)Fortælling

drama, oplæsning

formidling. i) Udtale

stavning. j) Håndskrivning

skrivning på computer.

1. k)Udtryksfærdighed i forskellige medier.
2. l)Sprogudvikling

sproglig vejledning. m) Sproglig bevidsthed

sprognormer. n) Forståelse af norsk

svensk.

1. o)Dansk som andetsprog.
2. p)Børnelitteratur.
3. q)Litteraturundervisning

kanon.

1. r)Billedanalyse.
2. s)Filmgenrer

computerspil. t) Genre-

mediekendskab.

1. u)It i danskundervisningen.
2. v)Dansk i tværfaglige sammenhænge.
3. w)Undervisningsdifferentiering

specialundervisning

it som understøttende

kompenserende værktøj. x) Evalueringsformer i danskundervisningen. 1.3. Dansk – aldersspecialisering mod mellem-

sluttrin I specialiseringsforløbet vendt mod mellem-

sluttrinnet arbejdes der med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs-

færdighedsområder, der især udvikler kompetencer, der knytter sig til læreropgaver i danskundervisningen i 4.-

1. klasse. 1.3.
2. Mål Målet er, at den lærerstuderende opnår følgende lærerfaglige kompetencer a) analysere

vurdere sprog

tekster til 4.-9. klasse i forskellige genrer

i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag, b) beskrive, analysere

vurdere eksempler på danskundervisning, læring

dannelsesprocesser i 4.-9. klasse, c) overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt

kunne kombinere viden

kunnen fra danskfagets

de pædagogiske fags områder, d) planlægge, gennemføre

vurdere en differentieret danskundervisning i 4.-9. klasse, e) finde, vurdere

udarbejde undervisningsmidler

-materialer, herunder it-baserede, f) beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til både løbende

afsluttende evaluering, g) evaluere

reflektere over undervisning i 4.-9. klasse, identificere udviklingsbehov

beskrive dem, h) analysere bestemmelser om faget i forhold til eget

andres fagsyn, i) formulere

analysere professionsfaglige problemstillinger

handlemuligheder med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i 4.-9. klasse, j) formidle undervisning

lede arbejdet i klassen i 4.-9. klasse med anvendelse af et hensigtsmæssigt sprog, k) samarbejde med kolleger

andre om danskundervisningen

dens rammer i mundtlig

skriftlig form, l) anvende it til kommunikation

vidensdeling

m) anvende fagdidaktiske kundskaber

færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske

psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk

andre læreropgaver i en konkret praksis

forholde sig analytisk

reflekterende til praksis. 1.3.2. Centrale kundskabs-

færdighedsområder Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber

færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse

vurdering af danskundervisning i 4.-9. klasse. I arbejdet indgår kundskaber

færdigheder vedrørende:

1. a)Børns udvikling på forskellige alderstrin.
2. b)Undervisningsdifferentiering

løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. c) Iagttagelse

beskrivelse af relationer mellem elever

mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. d) Evaluering af undervisning

læreprocesser. e) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse

evaluering af undervisning. f) Mundtlig udtryksfærdighed i fortælling, dramatisering, debat

argumentation. g) Læsepædagogik

tekstanalyse. h) Oplæsning

læsemåder, der er afpasset læseformål, genre

medie.

1. i)Faglig læsning.
2. j)Håndskrift

skrivning på computer. k) Skriftlig udtryksfærdighed

sproglig vejledning. l) Udtryksfærdighed i forskellige medier, disponering, redigering

layout, på papir

skærm. m) Sproglig bevidsthed, sprogets historie

sprognormer. n) Nabosprog

nordisk kulturfællesskab.

1. o)Dansk som andetsprog.
2. p)Genre-

mediekendskab.

1. q)Ungdomslitteratur.
2. r)Historisk læsning.
3. s)Litteraturundervisning

kanon. t) Billed- film-, tv-genrer

computerspil. u) Aviser

andre faktatekster.

1. v)Dansk i tværfaglige sammenhænge.
2. w)Undervisningsdifferentiering, specialundervisning

it som understøttende

kompenserende værktøj. x) Folkeskolens afgangsprøve i dansk

andre evalueringsformer. 2.1. Fysik/kemi

natur/teknik – naturfagligt fællesforløb 2.1.1. Forløbets identitet Fællesforløbet omhandler dels naturfagenes begrundelse

rolle i samfundet

skolen, fagenes indbyrdes sammenhæng

samspil gennem skoleforløbet dels samspillet med andre af skolens fag. Det omfatter bl.a. eksemplariske erkendelses-

arbejdsformer i naturfagene samt undervisningsformer, der skal fremme progression i elevernes faglige læring

udvikle deres praktiske færdigheder, kreativitet

lyst til at stille spørgsmål

lave undersøgelser. Fællesforløbets stofområder er natur, teknik, livsbetingelser

levevilkår samt videnskabsteoretiske

historiske tilgange. Der indgår almene læringspsykologiske

didaktiske elementer i fællesforløbet som forudsætning for planlægning, tilrettelæggelse

gennemførelse af den konkrete undervisning med henblik på at afdække forskellige perspektiver på børns naturfaglige læring på forskellige alders-

udviklingstrin, herunder andetsprogsperspektivet. Fællesforløbet er forudsætningen for specialiseringsforløbene af linjefagene fysik/kemi

natur/teknik. 2.1.2. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til

1. a)at formidle naturfagenes rolle i det samlede skolebillede,
2. b)at udvikle elevernes naturfaglige erkendelse, lyst til udforskning

ansvarlighed over for miljøet, praktiske færdigheder, kreativitet

evne til samarbejde, c) at målsætte, tilrettelægge, gennemføre, evaluere

udvikle naturfagsundervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger

på baggrund af viden om progression samt om børns

unges interesse for naturfag, d) at forestå en almendannende naturfagsundervisning på baggrund af et fagsyn, der er forankret i eksemplariske naturfaglige erkendeformer, arbejdsmåder

tankegange, e) at kunne forholde sig til interessekonflikter i samspillet mellem menneske, teknologi

natur

perspektivere i forhold til forskellige natursyn

etiske spørgsmål, f) at kunne samarbejde med lærere i naturfagene

andre fagområder om anvendelse af fagdidaktiske kundskaber

færdigheder i samspil med almen didaktiske, pædagogiske

psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning

andre læreropgaver i en konkret praksis

forholde sig analytisk

reflekterende til praksis, g) at kombinere viden fra naturvidenskabernes

teknologiens historie med den overordnede samfundsudvikling i sin undervisning, h) at forstå anvendelser af naturfaglig viden

tilhørende praktiske/eksperimenterende metoder

i) at anvende fagdidaktiske kundskaber

færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske

psykologiske teorier med henblik på at håndtere naturfaglig undervisning

andre læreropgaver i en konkret praksis

forholde sig analytisk

reflekterende til praksis. 2.1.3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder 2.1.3.1. Fagdidaktiske elementer Indholdet er: Kundskaber

færdigheder med relevans for undervisning i naturfag vedrørende erkendelses-

arbejdsformer, børns læring, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer, lærebøger

fysiske rammer. Samt viden om: a) Vejledning i forskellige typer undervisning

i forhold til børns udvikling. b) Evaluering af undervisning

læreprocesser.

1. c)Børns udvikling på forskellige alderstrin.
2. d)Iagttagelse

beskrivelse af relationer såvel mellem elever som mellem lærer-elever. e) Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse,

evaluering af undervisning, hvis mål er elevens naturfaglige almendannelse

de udviklingsmuligheder, der ligger i naturfagene gennem hele skoleforløbet.

1. f)Det praktiske/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder sikkerhedsbestemmelser om ansvar, laboratorieindretning, brandbekæmpelse samt grundlæggende førstehjælp.
2. g)Naturfagenes begrundelse som skolefag

begrundelser for naturfaglig-teknologisk dannelse. h) Nationale

internationale forsknings-

udviklingsarbejder i naturfagene, herunder børns

unges interesse for naturfagene. i) Opstilling af kriterier for stofudvælgelse til brug for analyse, vurdering

udvikling af undervisningsmidler. j) Afdækning, vurdering

karakterisering af elevers faglige udbytte af undervisningen i naturfagene i lyset af deres udviklingstrin, fagets progression

muligheder for undervisningsdifferentiering. k) Dialog som baggrund for at udvikle elevernes naturfaglige begreber

sammenhængsforståelse i et præcist fagsprog. l) Børns evne til at arbejde naturfagligt ved at opstille hypoteser, ræsonnere, udforske

konkludere. m) Naturfaglig viden, arbejdsmåder

tankegange i formelle

uformelle læringsmiljøer.

1. n)Elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog hverdagsforestillinger, herunder specielt problemstillinger vedrørende tosprogede børn. 2.1.3.2. Faglige elementer Indholdet er viden om:
2. a)Arbejdsmåder, tankegange, fagsyn

kernefaglighed inden for de forskellige naturfag. b) Centrale elementer af naturvidenskabernes

teknologiens historie

idégrundlag. c) Forskellige natursyn

interessekonflikter, for eksempel begrundet i forskellige æstetiske

etiske holdninger til naturen. d) Naturfagenes grundfortællinger/paradigmer, herunder modeller for universets udvikling, evolutionsteorien

fra kontinentaldrift til pladetektonik. e) Forestillinger om

modeller for stoffers opbygning, egenskaber

omdannelser. f) Energiformer

-forsyning. g) Fænomener i den nære

fjerne omverden, herunder vejr, klima, magnetisme, elektricitet, lys, lyd

astronomi. h) Ressourcer, teknologi, produktion

miljø

de interessemodsætninger, der knytter sig til natur-

samfundsudviklingen. i) Eksempler på levende organismers livsbetingelser, livsytringer

samspil i naturen. j) Udviklingsprocesser

kredsløb i naturen. k) It som redskab i naturfagsundervisning, herunder dataopsamling

simulering. 2.

1. Fysik/kemi – specialisering 2.2.
2. Fagets identitet Linjefaget fysik/kemi bygger videre på fællesforløbet for fysik/kemi

natur/teknik

fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til at varetage undervisning i grundskolen. Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i grundskolen

arbejdet med fysiske, kemiske

teknologiske begrebsområder

problemstillinger. De studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med samfundets udvikling

deraf følgende krav til undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder

tankegange til forståelsen

beskrivelsen af verden

samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning

eksperimentelt funderet naturbeskrivelse fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske. 2.2.2. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre, evaluere

udvikle a) en varieret undervisning i faget for alle elever samt medvirke til fagets udvikling i grundskolen, så eleverne lærer fysik/kemi

udvikler, vedligeholder

styrker deres interesse for faget, b) undervisning, der omfatter undersøgelser/eksperimenter

sammenknytter hypotesedannelse, dataopsamling, vurdering af data

modelbygning, c) virksomhedsbesøg, ekskursioner, feltarbejde

andre uformelle læringsmiljøer, d) undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag

omgivelser, e) brug af fagdidaktisk forskning fra fagdidaktiske tidsskrifter

andre kilder i forbindelse med undervisningen, f) anvendelser af fagdidaktiske kundskaber

færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske

psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning

andre læreropgaver i en konkret praksis

forholde sig analytisk

reflekterende til praksis

g) anvendelser af fysik/kemifaglig viden

tilhørende eksperimentelle metoder. Den studerende udvikler samtidig kompetence til at deltage i debatten om undervisningspraksis, fagets rolle i skolen, fagets samspil med andre fag

fagets rolle i samfundet. 2.2.3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber

færdigheder fra linjefagenes fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse

vurdering af undervisning i fysik/kemi. 2.2.3.1. I arbejdet indgår kundskaber

færdigheder vedrørende grundlæggende begreber

teorier, herunder:

1. a)Børns udvikling på forskellige alderstrin.
2. b)Undervisningsdifferentiering

løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. c) Iagttagelse

beskrivelse af relationer mellem elever

mellem lærer

elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse

evaluering af undervisning

læreprocesser. e) Centrale bestemmelser for folkeskolen, undervisningsvejledninger

lokale læseplaner. f) Målsætning, udarbejdelse af årsplaner, udarbejdelse

anvendelse af undervisningsmaterialer,

brug af digitale materialer. g) Kønsforskelle i læringen, tosprogedes særlige forhold, børns

unges interesse for

engagement i naturvidenskab. h) Klasseledelse

samarbejde mellem lærere. i) Åbne/lukkede arbejdsformer, uformelle læringsmiljøer, ekskursioner

brug af Internettet. j) Hverdagserfaringer, hverdagsforestillinger

parallellæring. k) Fagets forhold til

samarbejde med andre fag. 2.2.3.2. I arbejdet indgår grundlæggende faglige begreber, modeller

teorier, herunder: a) Stofs egenskaber, omdannelser

partikelnatur. b) Energi, energiformer, energiomsætninger

energistrømme. c) Felter

kræfter. d) Universets

Solsystemets dannelse, opbygning

udvikling. 2.2.3.3. I arbejdet indgår fysik

kemi i hverdag

samfund, herunder: a) Naturfænomener

deres udforskning.

1. b)Omverdensforståelse.
2. c)Kemiske

fysiske stofkredsløb. d) Ressourcer, energiforsyning

kemisk produktion. e) Teknologiens indhold af teknik

fysisk/kemisk viden. f) Vekselvirkning mellem naturvidenskab

teknologi. g) Naturvidenskabens rolle i samfundsudvikling, demokrati

kultur. 2.2.3.4. I arbejdet indgår den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik

kemi, herunder: a) Elementer af videnskabsteori

-filosofi. b) Naturvidenskabens begrænsninger, naturvidenskab

etik.

1. c)Udvalgte perioder i videnskabsfagenes historie.
2. d)Historiske

moderne naturvidenskabelige verdensbilleder. e) Udvalgte træk ved den teknologiske udvikling. 2.2.3.5. I arbejdet indgår arbejdsmåder

tankegange, herunder brug af: a) Praktisk

eksperimentelt arbejde. b) Modeller, animationer

simulationer. c) Digital

analog dataopsamling. d) Databaser, tabeller, opslagsværker

Internet. 2.2.3.6. I arbejdet indgår laboratoriesikkerhed, herunder: a) Affaldshåndtering

miljøhensyn. b) Indretning, drift

vedligeholdelse af laboratorier. c) Risikomomenter

sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning. d) Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse

planlægning af undervisningsaktiviteter. 2.

1. Natur/teknik ­– specialisering 2.3.
2. Fagets identitet Linjefaget natur/teknik bygger videre på fællesforløbet for fysik/kemi

natur/teknik

uddanner natur/teknik-lærere. Linjefaget natur/teknik integrerer fagdidaktik, læringsteori

undervisningsmetoder som en forudsætning for en kreativ

engagerende undervisning i naturfaglige temaer for elever på skolens yngste

mellemste klassetrin. Den faglige sammenhæng i linjefaget natur/teknik kommer til udtryk gennem en eksemplarisk

tematisk undervisning. Faget omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil med naturen i den nære

den fjerne omverden. Centralt i faget står det praktisk/eksperimenterende

undersøgende arbejde. Skolefaget natur/teknik er en bred naturfaglig indgang til naturfaglige arbejdsmåder

viden om natur, teknik, livsbetingelser

levevilkår. Faget danner basis for elevernes videre arbejde med skolefagene biologi, fysik/kemi

geografi i skolens ældste klasser. 2.3.2. Mål Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til a) at varetage en varieret undervisning i natur/teknik for alle elever samt medvirke til udvikling af faget i folkeskolen, så eleverne fastholder

udvikler deres interesse

engagement for naturfagene, b) at udvikle børns naturfaglig erkendelse, lyst til udforskning, fortrolighed med

glæde ved at færdes i naturen, c) at tilrettelægge

evaluere en undervisning, der med hensyn til faglige begreber, indhold

arbejdsformer sikrer en hensigtsmæssig progression i elevernes læring

som tilgodeser elever på forskellige udviklingstrin, d) at kunne formidle

anvende naturfaglige arbejdsmetoder

tankegange, der er tilpasset elevernes udviklingstrin

faglige standpunkt, e) at kunne demonstrere en bred

punktvis dyb faglig indsigt inden for natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår

menneskets samspil med naturen med særlig relevans for skolefaget natur/teknik, f) at være i stand til sammen med andre at udvikle faget i skolen

g) at anvende fagdidaktiske kundskaber

færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske

psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning

andre læreropgaver i en konkret praksis

forholde sig analytisk

reflekterende til praksis. 2.3.3. Centrale kundskabs

færdighedsområder Indholdet er:

1. a)Børns udvikling på forskellige alderstrin.
2. b)Undervisningsdifferentiering

løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. c) Iagttagelse

beskrivelse af relationer mellem elever

mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. d) Formidling

naturfagsundervisning i folkeskolen inden for rammerne af naturfaglig almendannelse. e) Skolefagets begrundelse, indhold

historiske udvikling. f) Eksempler på faglig progression

sammenhæng med skolens øvrige fag, specielt naturfagene. g) Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse

evaluering af natur/teknik undervisning, der indeholder overvejelser over progression

tager hensyn til den enkeltes elevs kognitive, affektive

sociale baggrund for naturfaglig læring. h) Viden om, hvordan hverdagsbegreber

hverdagssprog på hensigtsmæssig måde kan udvikles til faglige begreber med tilhørende fagsprog.

1. i)Opstilling af faglige mål for elevers læring indeholdende en faglig progression med udgangspunkt i fagets bestemmelser.
2. j)Forskellige evalueringsformer rettet mod såvel den enkeltelte elev som hele klassen, så evaluering bliver en naturlig integreret del af undervisningen.
3. k)Viden om, hvordan der kan gennemføres en undervisning, som bygger på iagttagelser, teoretiske refleksioner, aktuelle begivenheder undersøgende, praktisk

eksperimenterende arbejde i laboratoriet

i den omgivende natur. l) Viden om, hvordan der kan opstilles kriterier for stofudvælgelse, bl.a. til brug for analyse

vurdering af undervisningsmidler. m) Viden om, hvordan informations-

kommunikationsteknologi anvendes som et fagligt/pædagogisk værktøj i undervisningen. n) Viden om, hvordan omverdenen

uformelle læringsmiljøer kan inddrages som en væsentlig del af den faglige undervisning. o) Fagdidaktisk teori der bygger på nationale

internationale forsknings-

udviklingsarbejder. p) Naturfaglige fænomener, stoffer, materialer, levende organismer

apparater, som børn møder i omverdenen. q) Indsigt i naturgivne

menneskeskabte forhold, som har indflydelse på menneskers

andre levende organismers levevilkår

livsbetingelser i den nære

fjerne omverden. r) Kroppen

dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår

livskvalitet. s) Stofkredsløb

energistrømme som centrale sammenhænge. t) Viden om teorier om universets, Jordens

livets opståen

udvikling

forskellige verdensbilleder. u) Teknologi i hverdag

samfund. v) Viden om forskellige natursyn

interessemodsætninger i forhold til naturanvendelse

bæredygtighed. w) Viden om

brug af relevante kilder, kort, opslagsværker, bestemmelsesnøgler

informationsteknologi. x) Færdigheder i at anvende naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder

eksperimenter med enkelt udstyr i laboratoriet

lokalområdet samt at bygge

designe enkle konstruktioner. 3. Matematik (aldersspecialiseret) Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer, matematikundervisningens didaktik

matematikundervisningens praksis i skolen. Fagets historie, fagets rolle som kulturbærer

fagets anvendelser er en vigtig del af fagets identitet som undervisningsfag. Faget bidrager med opmærksomhed på nuværende

fremtidige muligheder

begrænsninger i en højteknologisk

globaliseret verden. 3.

1. Matematik – fællesforløb 3.1.
2. Mål Målet er, at den studerende opnår a) kompetence til at redegøre for dybde

sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på mellemtrinnet

de dele af videnskabsfaget matematik, der støtter lærervirksomheden på dette område, b) kompetence til at spørge

svare i, med

om matematik, dvs. følge

bedømme forskellige typer af matematiske ræsonnementer; udvikle

gennemføre matematisk argumentation, herunder beviser; have erfaringer med induktiv

deduktiv arbejdsmetode i matematik; kunne vælge strategier

værktøjer til formulering

løsning af matematiske problemer, samt kunne afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke

kritisere i forbindelse med matematisk modellering, c) kompetence til at forstå

betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer; knytte forbindelse mellem hverdagssprog

fagsprog; afkode, oversætte

behandle symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, samt anvende

vurdere it i en faglig

pædagogisk sammenhæng, d) kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere

vurdere rammer

bestemmelser for faget matematik nationalt

lokalt samt udforme

begrunde lærings-

undervisningsmål, e) kompetence til at kunne begrunde, planlægge

gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne; finde, bedømme

udvikle undervisningsmidler til matematikundervisning samt motivere

inspirere elever til engagement i matematisk aktivitet, f) kompetence til at kunne afdække, vurdere

karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte

kompetencer; være fortrolig med et bredt udvalg af redskaber til evaluering i matematik med kendskab til validitet

reliabilitet, samt afdække elevers læringsstrategier

holdninger til matematikfaget med henblik på progression

differentiering i undervisningen, g) kompetence til at kunne kommunikere

samarbejde med kolleger

med personer uden for skolen, f.eks. forældre, administration

myndigheder om sagsforhold knyttet til matematikundervisning, h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk indsigt

fagdidaktisk kompetence bl.a. gennem refleksion over egen undervisning

identifikation af udviklingsbehov

i) kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber

færdigheder i samspil med almendidaktiske, psykologiske

pædagogiske teorier med henblik på at håndtere matematikundervisning

andre læreropgaver i en konkret praksis

forholde sig analytisk

reflekterende til praksis. 3.1.2. Centrale kundskabs-

færdighedsområder Indholdet er: a) Børns læring, erkendelses-

arbejdsformer, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer

fysiske rammer. b) Vejledning i forskellige typer undervisning

i forhold til børns udvikling. c) Planlægning, tilrettelæggelse

evaluering af undervisning

evaluering af læreprocesser. 3.1.2.1. Fagdidaktik Indholdet er: a) Kundskab om

færdighed i at forholde sig analyserende til matematikfagets begrundelse, formål

indhold i et historisk

nutidigt perspektiv. b) Rammer

bestemmelser for matematikundervisningen nationalt

lokalt. c) Udformning af

begrundelse for lærings-

undervisningsmål. d) Begrundelse, planlægning

gennemførelse af matematikundervisning i samspil med eleverne. e) Udarbejdelse, vurdering

udvikling af undervisningsmaterialer til matematik. f) It som arbejdsredskab

som integreret del af linjefaget

skolefaget matematik. g) Afdækning, vurdering

karakteristik af elevers matematikfaglige udbytte

kompetencer med forskellige evalueringsredskaber. h) Elevers læringsstrategier

holdninger til matematikfaget med henblik på progression

differentiering i matematikundervisning, motivation

inspiration af elever til matematisk aktivitet. i) Forholdet mellem hverdagssprog

matematikkens fagsprog.

1. j)Matematik i anvendelse, herunder tværfaglig undervisning.
2. k)Resultater af relevant forskning

udviklingsarbejde i læreruddannelsesfaget

skolefaget.

1. l)Matematikvanskeligheder.
2. m)Arbejds-

organisationsformer knyttet til aldersgruppen. n) Matematikundervisning for tosprogede. 3.1.2.2. Fagområder begrundet i skolens fagområder Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder

deres stofdidaktik begrundet i 4.-6. klassetrin: a) Tal, herunder talmængder, talsystemer, talbegrebets udvikling

elementær talteori. b) Algebra, herunder ligninger, ligningssystemer

uligheder, variable, algebraiske omskrivninger

reduktioner.

1. c)Funktioner, herunder indledende arbejde med forskellige former for vækst.
2. d)Geometri, herunder euklidisk geometri, analytisk geometri samt forskellige tegneformer.
3. e)Sandsynlighed, statistisk

kombinatorisk, herunder simulering af stokastiske situationer. f) Statistik, herunder indsamling, beregning

repræsentation af data i tabeller

diagrammer samt vurdering af statistiske data. Arbejdet med fagområderne omfatter: 1) Induktive

deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af matematisk ræsonnement

bevisførelse. 2) Strategier

værktøjer til formulering

løsning af matematiske problemer. 3) Arbejde med

vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer. 4) Afkodning, oversættelse

behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. 5) Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning

kritik ved matematisk modellering. 3.2. Matematik – aldersspecialisering mod begynder-

mellemtrin Der arbejdes videre med de indholdsområder, der især udvikler kompetence knyttet til begynder-

mellemtrin. 3.2.1. Mål Målet er, at den studerende opnår a) kompetence til at redegøre for dybde

sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på begynder-

mellemtrin

dele af videnskabsfaget matematik, b) kompetence til at spørge

svare i, med

om matematik, c) kompetence til at forstå

betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder it, d) kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere

vurdere rammer

bestemmelser for faget matematik, e) kompetence til at kunne begrunde, planlægge

gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne, f) kompetence til at kunne afdække, vurdere

karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte

kompetencer, g) kompetence til at kunne kommunikere

samarbejde med kolleger

med personer uden for skolen, h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk

fagdidaktisk indsigt

i) kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber

færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske

psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning

andre læreropgaver i en konkret praksis

forholde sig analytisk

reflekterende til praksis. 3.2.2. Centrale kundskabs-

færdighedsområder 3.2.2.1. Fagdidaktik Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber

færdigheder fra linjefagets fællesdel arbejdes med planlægning, analyse

vurdering af matematikundervisning på begynder-

mellemtrin. I arbejdet indgår: a) Børns udvikling på begynder-

mellemtrin. b) Undervisningsdifferentiering

løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. c) Iagttagelse

beskrivelse af relationer mellem elever

mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse

evaluering af undervisning.

1. e)Indlæringsvanskeligheder i matematik.
2. f)Arbejds-

organisationsformer knyttet til aldersgruppen. g) Matematikundervisning for tosprogede. 3.2.2.2. Fagområder begrundet i skolens fagområder Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder

deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på 1.-6. klassetrin: a) Tal, herunder grundlæggende talforståelse

forskellige regnealgoritmer.

1. b)Algebra, indledende arbejde med variable, herunder induktive løsningsmetoder til ligninger.
2. c)Funktioner, herunder tabellægning, grafisk aflæsning, funktionssammenhænge udtrykt i dagligsproget

it-værktøjer. d) Geometri, herunder polygoner, symmetrier, mønstre samt måling

beregning. e) Sandsynlighed, herunder statistisk sandsynlighed, analyse af sandsynlighed i spil for børn samt tællemodeller

chancetræer. f) Statistik, herunder deskriptiv statistik

databearbejdning med it. Arbejdet med fagområderne omfatter: 1) Induktive

deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af matematisk ræsonnement

bevisførelse. 2) Strategier

værktøjer til formulering

løsning af matematiske problemer. 3) Arbejde med

vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer. 4) Afkodning, oversættelse

behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. 5) Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning

kritik ved matematisk modellering. 3.3. Matematik – aldersspecialisering mod mellem-

sluttrin Der arbejdes videre med de fagdidaktiske indholdsområder fra fællesforløbet med særligt henblik på mellem-

sluttrin. 3.3.1. Mål Målet er, at den studerende opnår a) kompetence til at redegøre for dybde

sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på mellem-

sluttrin

dele af videnskabsfaget matematik, b) kompetence til at spørge

svare i, med

om matematik, c) kompetence til at forstå

betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder it, d) kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere

vurdere rammer

bestemmelser for faget matematik, e) kompetence til at kunne begrunde, planlægge

gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne, f) kompetence til at kunne afdække, vurdere

karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte

kompetencer, g) kompetence til at kunne kommunikere

samarbejde med kolleger

med personer uden for skolen, h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk

fagdidaktisk indsigt

i) kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber

færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske

psykologiske med henblik på at håndtere matematikundervisning

andre læreropgaver i en konkret praksis

forholde sig analytisk

reflekterende til praksis. 3.3.2. Centrale kundskabs-

færdighedsområder 3.3.2.1. Fagdidaktik Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber

færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse

vurdering af matematikundervisning på mellem-

sluttrin. I arbejdet indgår: a) Børns udvikling på skolens mellem-

sluttrin. b) Undervisningsdifferentiering

løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. c) Iagttagelse

beskrivelse af relationer mellem elever

mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse

evaluering af undervisning.

1. e)Indlæringsvanskeligheder i matematik.
2. f)Arbejds-

organisationsformer knyttet til aldersgruppen.

1. g)Matematikundervisning for tosprogede.
2. h)Folkeskolens afgangsprøver i matematik. 3.3.2.2. Fagområder begrundet i skolens fagområder Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse ind for følgende matematiske stofområder

deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på 4.-10. klassetrin:

1. a)Tal, herunder talteori, talteoriens anvendelse i digitale koder.
2. b)Algebra, herunder regneregler for potenser

rødder

for reduktion

løsning af ligninger, ligningssystemer

uligheder samt matematisk modellering.

1. c)Funktioner, herunder analyse af forskellige former for vækst.
2. d)Geometri, herunder analytisk geometri, parameterfremstillinger

trigonometri. e) Sandsynlighed, herunder kombinatorik

forskellige eksempler på sandsynlighedsfordelinger. f) Statistik, herunder testteori. Arbejdet med fagområderne omfatter: 1) Induktive

deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder aksiomatisk opbygning af en matematisk teori samt forskellige typer af matematisk ræsonnement

bevisførelse. 2) Strategier

værktøjer til formulering

løsning af matematiske problemer. 3) Arbejde med

vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer. 4) Afkodning, oversættelse

behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. 5) Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning

kritik ved matematisk modellering. Bilag 3 Ikke obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point

1. Engelsk 1.
2. Fagets identitet Kernen i faget engelsk udgøres af sprog

kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprogbrugeren

sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog

sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster

engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen

i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig

kulturel bevidsthed. 1.2. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre

evaluere undervisning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den studerende tilegne sig kundskaber

færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ kompetence samt fagets didaktik

metoder. Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder a) beherskelse af talesprog

skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug

til brug for deltagelse i den nationale

internationale faglige

fagdidaktiske debat, b) sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog

sprogbrug samt færdighed i at beskrive

analysere sprog, c) viden om interkulturel kommunikation

kulturforståelse

anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng

d) viden om kultur-

samfundsforhold i den engelsktalende verden. Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse

prioritering af den store stofmængde, som er givet af sprogets

fagets internationale omfang

status. 1.3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder 1.3.1. Fagdidaktik Indholdet er: a) Beskrivelse

vurdering af undervisningsindhold, -metoder

-materialer. b) Progression, differentiering

evaluering samt lærerens funktion som sproglig vejleder. c) Teori

forskning til refleksion over

udvikling af (egen) praksis. d) Aktivitetstyper

organiseringsformer, der udvikler sprog-

kommunikationsfærdighed, motivation for faget

selvstændig læring. e) Teorier om

forskning inden for sprogtilegnelse

sprogundervisningsmetoder, herunder viden om forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs-

fremmedsprogstilegnelse. f) Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder kommunikationsstrategier

viden om ordforrådstilegnelse. g) Skriftlig

mundtlig formidling af engelskfagets stof-

undervisningsområder samt af planer for

analyse af undervisning, læring, mål

evaluering; dialog med forældre, med elever

med kolleger på nationalt

internationalt plan. h) Viden om faget i både et historisk perspektiv

et udviklingsperspektiv; analyse af

overvejelser om bestemmelser om faget i forhold til eget

andres fagsyn. i) Engelskfaget i tværgående emner

problemstillinger samt i internationalt samarbejde. j) Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag

engelskfaget. 1.3.2. Sprog, sprogbrug

kommunikativ kompetence Indholdet er:

1. a)Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt kommunikationsanalyse.
2. b)Beskrivelse

analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd

billede, med særligt henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag

tekstopbygning. c) Det engelske sprogs opbygning

anvendelse med henblik på arbejdet med autentiske

elevproducerede tekster samt med henblik på beskrivelse, analyse

vurdering af elevsprog. d) Sociale

regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse

funktion som internationalt sprog. e) Engelsk i skrift

tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til undervisningsbrug samt til brug for deltagelse i den nationale

internationale faglige debat. f) Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion

evaluering. 1.3.3. Litteratur, kultur

samfund Indholdet er: a) Kriterier for valg

anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder

elektroniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper

med forskellige behov. b) Tekster på engelsk, der behandler emner af universel

global karakter samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur-

samfundsforhold. c) Tematisk, litterært

sprogligt tekstarbejde. d) Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik

praktisk-musiske arbejdsformer. e) Udvælgelse

bearbejdning af materiale fra medierne

i relation hertil brug af forskellige arbejdsmetoder

it-færdigheder.

1. f)Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved kulturmøder.
2. g)Arbejde med kultur

sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i forbindelse med studieophold, studieture, praktik i udlandet, personlige

/eller virtuelle kontakter. 1.4. Fagets tilrettelæggelse Faget tilrettelægges med en første-

en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål: a) Beherskelse af mundtligt

skriftligt sprog til personlig brug. b) Grundlæggende færdighed i at beskrive

analysere sprog. c) Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur-

samfundsforhold i den engelsktalende verden. d) Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation

kulturforståelse

anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng.

1. Historie 2.
2. Fagets identitet Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om

forståelse af, hvordan mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber

samfund samt opfattet

søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter. Den studerende skal derfor erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive

forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden

forståelse i deres hverdags-

samfundsliv. Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet

mål med henblik på at planlægge, gennemføre

evaluere en væsentlig

vedkommende undervisning, der passer til elevernes forudsætninger. 2.2. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til a) med udgangspunkt i praksis

anvendelse af didaktisk teori, at analysere

vurdere professionsfaglige problemstillinger

handlemuligheder, b) at overveje

beskrive faglige mål

faglig progression med udgangspunkt i skolefagets bestemmelser

elevernes forskellige forudsætninger, c) at formulere sig om planer for undervisning

læring, hvor det faglige indhold perspektiveres til elevernes livsverden, d) at foretage en stofudvælgelse, der passer til elevernes niveau

lade kanonpunkterne indgå i et meningsfyldt samspil med det øvrige stof, e) ud fra skolefagets indhold

sigte

elevernes niveau

historiekultur at vælge

bruge hensigtsmæssige metoder til at evaluere klassens

den enkelte elevs faglige udvikling, f) at tilrettelægge undervisning

læringssituationer, hvor faget funktionelt indgår i tværgående emner

problemstillinger, g) at være i dialog med elever

forældre i drøftelse af mål

evaluering, h) at anvende videnskabsfagets teorier

metoder, i) at erhverve sig faglig viden, historisk overblik, kronologisk forståelse samt indsigt i forskellige måder at frembringe

bruge historie på, j) at forstå

reflektere over samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger

fremtidsforventninger, herunder it’s, mediers

konteksters betydning for opfattelser af historiske forklaringer

sammenhænge, k) at formulere fagligt begrundede problemstillinger

l) at strukturere egen læring med henblik på at opnå indsigt i

at reflektere over professionsrelevante sammenhænge mellem videnskabsfag, linjefag

skolefag. 2.3. Centrale kundskabs-

færdighedsområder Indholdet er: a) Viden om

indsigt i forskellige historiedidaktiske teorier samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet. b) Indsigt i teorier om børns

unges læring

læringsforudsætninger med henblik på udvikling af deres forståelse

brug af historie i

uden for skolen, deres forståelse af sammenhænge

kronologi

deres forståelse af at være historieskabte

historiemedskabende. c) Færdigheder i at observere

analysere undervisning

elevernes udbytte med brug af relevant teori.

1. d)Strategier for klasseledelse.
2. e)Tilrettelæggelse

evaluering, valg af indhold, undervisningsmidler

fremgangsmåder i arbejdet med emner/temaer

med problemstillinger. f) Brug af it

medier i undervisningen

i elevernes arbejde med disse både som informationskilder

som redskaber til formidling. g) Undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer