Ligestillingsministeriet Miljøstyrelsen
kommunerne Bekendtgørelse om deponeringsanlæg 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 99/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, EF-Tidende 1999, nr. L 182, side 1,
Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier
procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16
bilag II i direktiv 1999/31/EF, EF-Tidende 2003, nr. L 11, side 27. I medfør af § 7, stk. 1, nr. 3, § 7 a, stk. 1, § 19, stk. 5, § 35, stk. 2, § 37 b, stk. 2
3, § 37 c, § 39 b, stk. 2, § 41 a, stk. 3, § 73, stk. 1, § 90, stk. 1
2,
3
4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af
bekendtgørelse om affald. Stk.
tidligere råstofgrave, jf. lov om forurenet jord. 2) Deponering af ikke-farligt bundmateriale langs mindre vandveje, hvorfra det er opgravet. Kapitel 2 Definitioner § 3. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Affald: Som defineret i bekendtgørelse om affald. 2) Affaldsklasse: Inert affald, mineralsk affald, blandet affald eller farligt affald. 3) Affaldsproducent: Som defineret i bekendtgørelse om affald. 4) Affaldstype: Affald, som er opført på listen over affald jf. bilag 2 i bekendtgørelse om affald,
som er beskrevet med en EAK-kode,
blandet affald, som ikke er opført på listen over affald, men som er beskrevet med dets historiske oprindelse eller hovedindhold. 5) Anlægsfaktor: Værdi til bestemmelse af, hvilken anlægsklasse et kystnært beliggende deponeringsanlæg eller en kystnært beliggende deponeringsenhed tilhører inden for en bestemt affaldsklasse. 6) Anlægsklasser: Klassificering af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder i forhold til beliggenhed: a) Ikke-kystnære deponeringsanlæg
deponeringsenheder kan klassificeres i anlægsklasserne IA0 (deponeringsanlæg
deponeringsenheder for inert affald), MA0 (deponeringsanlæg
deponeringsenheder for mineralsk affald), FA0 (deponeringsanlæg
deponeringsenheder for farligt affald) eller ikke-kystnære deponeringsanlæg
deponeringsenheder for blandet affald. b) Kystnære deponeringsanlæg
deponeringsenheder kan klassificeres i anlægsklasserne IA1 eller IA2 (deponeringsanlæg
deponeringsenheder for inert affald), MA1 eller MA2 (deponeringsanlæg
deponeringsenheder for mineralsk affald), FA1, FA2 eller FA3 (deponeringsanlæg
deponeringsenheder for farligt affald) eller kystnære deponeringsanlæg
deponeringsenheder for blandet affald. 7) Bestående deponeringsanlæg: Anlæg, der modtog affald med henblik på deponering før den 1. juli 2001
er fortsat hermed eller er godkendt før denne dato, uden at modtagelse af affald med henblik på deponering er påbegyndt, jf. lovens § 37 b, stk. 4. 8) Blandet affald: En delmængde af ikke-farligt affald, som består af en blanding af organisk
uorganisk materiale med et indhold af total organisk kulstof (TOC) på 50 g eller mere per kg tør prøve. 9) Celle: En afgrænset
veldefineret del af en deponeringsenhed. 10) Deponeringsanlæg: Et bortskaffelsesanlæg til deponering af affald på landjorden, herunder interne deponeringsanlæg, hvorved forstås lokaliteter, hvor affaldsproducenten deponerer eget affald på produktionsstedet,
permanente lokaliteter, som bruges til midlertidig oplagring af affald, når lokaliteten er etableret for en periode på et år eller derover. Som deponeringsanlæg betragtes ikke lokaliteter, hvor affaldet læsses af til forberedelse inden videre transport med henblik på nyttiggørelse, behandling eller bortskaffelse andetsteds,
hvor oplagring sker:
veldefineret del af et deponeringsanlæg, hvor der som udgangspunkt deponeres affaldstyper tilhørende én affaldsklasse sammen,
hvor der, medmindre anlægget er godkendt uden membran-
perkolatopsamlingssystem, er etableret separat perkolatopsamling. En deponeringsenhed kan være opdelt i celler. 12) Deponigas: Alle gasser, herunder metan, der dannes i deponeret affald. 13) Eluat: Den opløsning, som en laboratorietest for udvaskning resulterer i. 14) Etableret kapacitet: Kapacitet på deponeringsenheder, som er taget i brug,
kapacitet på deponeringsenheder, som er anlagt
klargjort til ibrugtagning. 15) Faktor 3-reglen: En regel om, at godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden i forbindelse med optagelse af affaldstyper på et kystnært deponeringsanlægs positivliste for bestemte parametre kan acceptere op til tre gange højere grænseværdier for affaldets faststofindhold
udvaskningsegenskaber end de grænseværdier, som er anført i bilag 3, jf. punkt 9. 16) Farligt affald: Som defineret i bekendtgørelse om affald. 17) Fast affald: Affald, som ikke er flydende eller på gasform. Fast affald inkluderer slam
havbundsmateriale. 18) Ferske overfladevandområder: Søer, vandløb
vådområder. 19) Flydende affald: Affald, som er i flydende form. 20) Granulært affald: Affald, som ikke er monolitisk, flydende eller på gasform. 21) Havbundsmateriale: Materiale fra oprensning
uddybning af havne
sejlrender, som ikke kan klappes, eller som ikke ønskes klappet i medfør af bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale. 22) Ikke-farligt affald: Affald, som ikke er omfattet af nr. 16. 23) Inert affald: En delmængde af ikke-farligt affald, som ikke undergår signifikante fysiske, kemiske eller biologiske forandringer,
som har et indhold af total organisk kulstof (TOC) på maksimalt 30 g per kg tør prøve. Inert affald er hverken opløseligt eller brændbart eller på anden måde fysisk eller kemisk reaktivt, det er ikke bionedbrydeligt
har ingen negativ indflydelse på andet materiale, det kommer i berøring med, på en sådan måde, at det kan formodes at ville medføre forurening af miljøet eller skade menneskers sundhed. Affaldets totale indhold af forurenende stoffer
den totale udvaskelighed af disse samt perkolatets økotoksicitet skal være af ubetydeligt omfang
må navnlig ikke bringe kvaliteten af grundvand eller overfladevandområder i fare. 24) Jord: Opgravet, deponeringsegnet jord. 25) Kystnærhed: Område fra kystlinjen
maksimalt 15 km ind i landet, hvor der er en entydig
ubrudt grundvandsstrømning fra deponeringsanlægget mod et marint vandområde,
hvor der ikke ligger almene vandforsyningsanlæg, der indvinder fra den berørte grundvandsressource på strømningslinjen mellem deponeringsanlægget
det marine vandområde. 26) Marine overfladevandområder: Alle vandområder ud over basislinjen, jf. bekendtgørelse om afgrænsning af Danmarks søterritorium. 27) Mindre vandveje: Vandveje med dybder mindre end fire meter,
hvor der ikke foregår erhvervstrafik. 28) Mineralsk affald: En delmængde af ikke-farligt affald, som primært består af uorganisk, mineralsk materiale med et indhold af total organisk kulstof (TOC) på maksimalt 50 g per kg tør prøve. Mineralsk affald må kun i begrænset omfang kunne opløses i eller reagere kemisk med vand. 29) Monolitisk affald: Fast affald, som forekommer i større sammenhængende former,
hvis fysiske
mekaniske egenskaber sikrer, at det bevarer sin integritet over en vis tidsperiode. 30) Overfladeafstrømmende vand: Vand på overfladen af deponeringsanlæggets areal enten i form af vand som strømmer til arealet, eller vand som strømmer fra arealet. 31) Passiv tilstand: Tilstanden, hvor miljøbelastningen fra deponeringsanlægget eller deponeringsenheden anses for at være acceptabel,
nedlukningen eller, hvis der skal ske efterbehandling, efterbehandlingen af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden dermed er afsluttet. 32) Perkolat: Enhver væske, som siver ned gennem det deponerede affald,
som udledes fra eller tilbageholdes i et deponeringsanlæg. 33) Positivliste: En liste over affaldstyper inden for de affaldsklasser, som et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed er godkendt til at modtage. 34) Stabilt
ikke-reaktivt affald: Affald med udvaskningsegenskaber, som ikke på længere sigt ændrer sig i en miljømæssig negativ retning under det forventede deponeringsforløb eller ved forudsigelige uheld på grund af selve affaldet, under langtidspåvirkning fra omgivelserne eller på grund af påvirkning fra andet affald. 35) Vanddistriktsmyndigheden: Den myndighed, som er udpeget som vanddistriktsmyndighed for vanddistrikterne efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster
internationale naturbeskyttelsesområder. 36) Verifikationskontrol: Visuel kontrol af affaldet før
efter aflæsning
af den dokumentation, som skal ledsage affaldet. Kapitel 3 Godkendelse af deponeringsanlæg Ansøgning om godkendelse § 4. Ansøgning om godkendelse af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer
udvidelser af disse skal indsendes til godkendelsesmyndigheden, jf. § 8 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed,
skal foruden oplysningerne i § 7 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed være ledsaget af de i nærværende bekendtgørelses bilag 1 angivne oplysninger, jf. tillige §
de betingelser, som kan
skal fastsættes i medfør af bilag 2, 2) at kravene i bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere
personale beskæftiget på deponeringsanlæg er iagttaget, 3) at deponeringsanlægget vil blive drevet således, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af ulykker
begrænsning af følgerne af sådanne ulykker,
4) at der vil blive stillet sikkerhed i henhold til kapitel 4 i denne bekendtgørelse. Stk.
internationale naturbeskyttelsesområder, herunder § 16
,
planer efter samme lov. Stk.
udvidelser af disse. Stk. 2. Sikkerhedsstillelsens størrelse fastsættes på grundlag af et skøn over de samlede udgifter til opfyldelse af godkendelsens vilkår om nedlukning
efterbehandling. I skønnet indgår 1) godkendte affaldsmængder
affaldsklasser, 2) skønnede udgifter til nedlukning, jf. bilag 2, punkt 13,
bilag 4, punkt 1, 3) skønnede årlige udgifter til efterbehandling, herunder til grundvandsmonitering, perkolatmonitering
eventuelle andre moniteringskrav, samt til opsamling, transport
behandling af perkolat, jf. bilag 2, punkt 4, 6
7, samt bilag 4, punkt 2,
4) foreløbig fastsættelse af efterbehandlingsperiodens varighed, der som udgangspunkt fastsættes til 30 år, medmindre godkendelsesmyndigheden vurderer, at affaldets egenskaber begrunder en anden varighed. Stk. 3. De enkelte delelementer, som indgår i grundlaget for fastlæggelsen af sikkerhedsstillelsens størrelse, jf. bilag 4, punkt 1
2, skal fremgå af afgørelsen. Sikkerhedsstillelsen pristalsreguleres i overensstemmelse med entreprisereguleringsindekset for jordarbejder m.v. Stk. 4. Hvis det af godkendelsesvilkårene fremgår, at nedlukning
efterbehandling skal iværksættes i takt med, at deponeringen ophører i de enkelte deponeringsenheder eller celler,
at deponering af affald i nye enheder eller celler ikke må påbegyndes, førend der er truffet ny afgørelse om sikkerhedsstillelse for sådanne nye deponeringsenheder eller celler, kan sikkerhedsstillelsen beregnes på grundlag af udgifterne til nedlukning
efterbehandling af hver enkelt enhed eller celle. Stk.
således, at sikkerhedsstillelsen kvartalsvis opbygges i takt med, at der deponeres affald på deponeringsanlægget eller deponeringsenheden. Stk.
drives af kommuner, herunder kommunale fællesskaber, skal godkendelsesmyndigheden godkende, at kommunen eller de deltagende kommuner i fællesskabet selv stiller garanti over for godkendelsesmyndigheden på anfordringsvilkår. Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden kan godkende anden betryggende sikkerhedsstillelse end nævnt i stk. 2
3, herunder deponering af andre værdier end kontanter, f.eks. værdipapirer
stillelse af pant, f.eks. i fast ejendom. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår ved godkendelsen af sikkerhedsstillelsen. Stk.
efterbehandling, eller 2) tilsynsmyndigheden foretager en selvhjælpshandling efter reglerne i lovens § 69
i den del af driftsperioden, hvor der sker deponering af affald, for de forpligtelser, der er dækket af sikkerhedsstillelsen. Stk.
2, finder tilsvarende anvendelse ved regulering af sikkerhedsstillelsens størrelse. § 12. Når nedlukning af et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed i overensstemmelse med vilkårene er gennemført, jf. § 27, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at sikkerhedsstillelsen kan nedsættes med den andel, der er fastsat til dækning af disse udgifter, jf. § 7, stk. 2, nr. 2,
stk.
stk. 4, når efterbehandlingen i den pågældende periode er udført. §
under de betingelser, som fremgår af bilag 3, punkt 9, efter en konkret vurdering fravige grænseværdierne. Stk.
ikke-kystnære deponeringsenheder. Stk. 7. Tilsynsmyndigheden kan for bestående ikke-kystnære deponeringsanlæg for blandet affald i særlige tilfælde
på baggrund af en konkret vurdering dispensere fra forbuddet i stk. 6, hvis den, der er ansvarlig for anlægget, kan godtgøre, at forureningsbelastningen fra anlægget ikke vil give anledning til en uacceptabel forurening af grundvandet
eventuelle overfladevandsområder. Kapitel 6 Grundlæggende karakterisering, overensstemmelsestestning
prøvetagningsplaner m.v. Grundlæggende karakterisering § 15. Affaldsproducenten, eller i dennes fravær den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for håndteringen af affaldet, er forpligtet til at sikre, at der sker en grundlæggende karakterisering af affaldet i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 3
6, jf. § 19
dog § 17
. Affaldsproducenten er samtidig ansvarlig for, at karakteriseringsoplysningerne er korrekte. Stk.
senest en uge efter modtagelsen af oplysningerne underrette affaldsproducenten om, hvorvidt affaldet kan modtages på deponeringsanlægget. Stk. 3. Hvis deponeringsanlægget på baggrund af oplysningerne fra den grundlæggende karakterisering kan konstatere, at affaldet ikke tilhører en affaldstype, der er optaget på anlæggets positivliste,
deponeringsanlægget ønsker at modtage affaldstypen, skal deponeringsanlægget anmode tilsynsmyndigheden om, at affaldstypen optages på positivlisten. Stk.
3) der er tale om ensartede affaldstyper, som affaldsproducenten producerer regelmæssigt,
som affaldsproducenten ønsker at levere til deponeringsanlægget. Stk. 3. Programmet for overensstemmelsestestningen skal være i overensstemmelse med de retningslinjer, som fremgår af bilag 3
6, jf. § 19
, herunder hvilke parametre der skal indgå i overensstemmelsestestningen,
i hvilket omfang andre potentielt miljøskadelige stoffer end dem, som er omfattet af bilag 3, skal inddrages i overensstemmelsestestningen. Herudover skal det fremgå, at der som minimum skal foretages overensstemmelsestestning én gang om året. §
skriftligt meddele tilsynsmyndigheden dette. Stk. 4. Hvis deponeringsanlægget har givet tilsynsmyndigheden meddelelse om, at der foreligger en væsentlig afvigelse mellem resultatet af en overensstemmelsestestning
den grundlæggende karakterisering, kan tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at affaldsproducenten skal foretage en ny overensstemmelsestestning, som skal sendes til tilsynsmyndigheden. Stk.
overensstemmelsestestningen skal udføres efter en prøvetagningsplan, som affaldsproducenten er forpligtet til at udarbejde i overensstemmelse med DS/EN
DS/EN ISO/IEC 17024 indføres ikke i Lovtidende, men kan fås til gennemsyn i Miljøstyrelsen. Testning
analyser § 20. Testning
kemiske analyser i forbindelse med den grundlæggende karakterisering
overensstemmelsestestningen af en affaldstype samt analyser, der udføres som led i grundvandsmoniteringen
i de øvrige kontrol-
overvågningsprocedurer, skal udføres af akkrediterede laboratorier eller af ikke-akkrediterede laboratorier godkendt af tilsynsmyndigheden. Stk. 2. Hvis ikke-akkrediterede laboratorier godkendes
dermed foretager testningen, skal deponeringsanlægget dokumentere over for tilsynsmyndigheden, at det pågældende laboratorium har erfaring med relevante testmetoder, ligesom deponeringsanlægget skal dokumentere, at laboratoriet er i besiddelse af et effektivt kvalitetssikringssystem. Kapitel 7 Kontrol på stedet § 21. Ved enhver modtagelse af affald skal deponeringsanlægget føre kontrol med 1) at den fornødne dokumentation, jf. § 49
i bekendtgørelse om affald, foreligger,
hvor de finder anvendelse dokumenter i henhold til Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald, 2) at affaldet står opført på anlæggets positivliste
må deponeres på anlægget, 3) at affaldet svarer til det affald, som har gennemgået en grundlæggende karakterisering,
4) om der er foretaget en overensstemmelsestestning efter retningslinjerne i bilag 6, punkt 4
personale beskæftiget på deponeringsanlæg. Stk. 3. Ved enhver modtagelse af affald skal deponeringsanlægget foretage en registrering af affaldet med angivelse af mængde, karakteristika
oprindelse, leveringsdato
producent. For farligt affald skal
så den nøjagtige placering af det enkelte læs affald på deponeringsenheden registreres. Stk. 4. Ved enhver modtagelse af affald skal der ske en visuel inspektion af affaldet ved indgangen til deponeringsanlægget
på deponeringsstedet. Den visuelle inspektion skal omfatte en kontrol af, at affaldet er sorteret
ikke indeholder forbrændingsegnet eller genanvendeligt affald. Ved begrundet mistanke om uoverensstemmelse mellem affaldet
dokumentationen skal anlægget foretage en yderligere kontrol af, om affaldet er i overensstemmelse med dokumentationen. Stk. 5. Deponeringsanlægget underretter senest den følgende hverdag efter afvisning af et læs affald anlæggets tilsynsmyndighed, affaldsproducenten
dennes hjemkommune om afvisningen
årsagen hertil. Stk.
6 finder ikke anvendelse på deponeringsanlæg, hvorpå der alene deponeres affald fra én affaldsproducent. Stk. 8. Hvis en affaldsproducent deponerer eget affald på et deponeringsanlæg på produktionsstedet, kan kontrollen efter stk. 1
stk. 3 foretages på afsendelsesstedet. Stk.
personale beskæftiget på deponeringsanlæg. Indberetninger §
2) hvor mange afgørelser, der er truffet i løbet af det foregående kalenderår i medfør af § 14, stk. 3, sammen med en kort beskrivelse af grundlaget for den enkelte afgørelse. Stk. 2. Deponeringsanlægget skal på anmodning fra Miljøstyrelsen indsende oplysninger om testresultaterne fra de grundlæggende karakteriseringstestninger
overensstemmelsestestninger, som deponeringsanlægget har modtaget fra affaldsproducenterne. National liste § 25. Miljøstyrelsen kan, hvis gentagne overensstemmelsestestninger viser, at indhold
udvaskningsegenskaber for en affaldstype, som er opført på et deponeringsanlægs eller en deponeringsenheds positivliste, er i overensstemmelse med testresultaterne af den grundlæggende karakterisering, træffe afgørelse om, at der for visse affaldstyper ikke kræves grundlæggende karakteriseringstestning, eller at omfanget af den grundlæggende karakteriseringstestning kan reduceres. Stk. 2. Miljøstyrelsen skal offentliggøre sin afgørelse på www.mst.dk. Nedlukning, efterbehandling
passiv tilstand § 26. Når et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed ønskes nedlukket, skal den, der er ansvarlig for driften af deponeringsanlægget, sende oplysning herom til tilsynsmyndigheden, medmindre tilsynsmyndigheden har meddelt påbud om nedlukning
efterbehandling af anlægget eller enheden efter lovens § 41, stk.
deponeringsanlægget eller deponeringsenheden dermed overgår til passiv tilstand. Stk.
overvågningsprocedurerne i drifts- eller nedluknings-
efterbehandlingsfasen. Stk.
2, 3) undlader at føre kontrol efter § 21, stk. 1, 4) undlader at foretage registrering efter § 21, stk. 3, 5) undlader at foretage visuel inspektion efter § 21, stk. 4, 6) undlader at foretage underretning efter § 21, stk. 5, 7) undlader at udstede skriftlig kvittering efter § 21, stk. 6, 8) undlader at føre skærpet kontrol efter § 21, stk. 9, 9) driver anlægget i strid med § 22, stk. 1-3, 10) undlader at aflægge rapport efter § 23, stk. 1
2, 11) påbegynder nedlukning i strid med § 26, stk. 2, eller 12) afslutter efterbehandlingen i strid med §
hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 11 Overgangs-
ikrafttrædelsesbestemmelser §
2
bilag 3 i bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts 2009 finder dog fortsat anvendelse på fastsættelse af vilkår om sikkerhedsstillelse efter reglerne i § 14
på klassificering i anlægsklasser
indsendelse af oplysninger
dokumentation efter reglerne i §§ 4-
udvidelser af disse i medfør af lovens kapitel 5, som ikke er færdigbehandlet i første instans ved denne bekendtgørelses ikrafttræden, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk.
5-10, §§ 5-6, jf. bilag 3,
§§ 10-13, i bekendtgørelse nr. 252 af
udvidelser 1. Oplysninger om deponeringsanlæggets placering – Afstanden fra deponeringsanlæggets afgrænsning til boligområder
rekreative områder, vandveje, vandområder herunder kystnære vandområder
andre landbrugs-
byområder. – Risikoen for oversvømmelse, sætninger eller jordskred på deponeringsanlægget. – Observerede overjordiske anlæg
kulturhistoriske monumenter. – Vurdering af kendte jord-
grundvandsforureninger opstrøms lokaliteten. – De samlede natur-, miljø-
planlægningsmæssige overvejelser, der ligger til grund for den valgte placering. 2. Oplysninger til brug for klassificering
positivlister – Oplysninger om den samlede affaldsmængde, som deponeringsanlægget ønsker godkendelse til at modtage – fordelt på de enkelte affaldsklasser. – Oplysninger
dokumentation som grundlag for klassificering i anlægsklasser, jf. bilag 3. – Relevant dokumentation for de specifikke affaldstyper som deponeringsanlægget ønsker at deponere. – Ved optagelse af en affaldstype på en positivliste for et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed for farligt affald skal indgå en beskrivelse af affaldets fysiske stabilitet
bæreevne.
tekniske færdigheder inden for de fastsatte tidsfrister i bekendtgørelsen om uddannelse af driftsledere
personale beskæftiget på deponeringsanlæg. – Angivelse af hvorvidt der ønskes dispensation inden for rammerne i uddannelsesbekendtgørelsen for en eller flere af deponeringsanlæggets medarbejdere, inkl. relevant dokumentation. – Angivelse af hvem der varetager den daglige ledelse af deponeringsanlægget. 5. Oplysninger om geologi/geoteknik – Resultaterne af gennemførte geologiske
geotekniske undersøgelser på
omkring lokaliteten, herunder jordens bæreevne
sætningsegenskaber, egnetheden af naturlige forekomster af lerlag som geologisk barriere, jf. punkt 10 samt eventulle råstofressourcers forekomst
egnethed for indvinding. – En vurdering af resultaterne af undersøgelserne. 6. Oplysninger om hydrogeologi I ansøgningen skal indgå resultaterne af gennemførte hydrogeologiske undersøgelser omkring lokaliteten, herunder en beskrivelse af: – Undersøgelser af grundvandsmagasiner, der er udnyttet eller egnet til vandindvinding. – Undersøgelse af grundvandets transportveje mellem
i de enkelte magasiner samt til marine
ferske overfladevandområder. – Vandkvaliteten i de enkelte grundvandsmagasiner. – Muligheden for eventuelle afværgeforanstaltninger. – Placering af grundvandsmoniteringsboringer. – For deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk skal indgå en detaljeret beskrivelse af de hydrogeologiske forhold omkring anlægget. – En vurdering af resultaterne af undersøgelserne. 7. Oplysninger om grundvandsmonitering – Forslag til grundvandsmoniteringsprogram i deponeringsanlæggets drifts-, nedluknings-
efterbehandlingsperiode. – Forventede tidspunkter for etableringen af grundvandsmoniteringsboringer inden der foregår affaldsdeponering. – Forslag til etablering af moniteringsboringer til overvågning af: 1) grundvandsstrømningen (hastighed
retning) i det primære
eventuelt sekundære magasin under
omkring deponeringsanlægget. 2) den naturlige, grundvandskemiske tilstand opstrøms, nedstrøms samt under deponeringsanlægget. 3) opretholdelse af et vedvarende indadrettet grundvandstryk for deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk. – Angivelse af hvorvidt boringer fra grundvandsmoniteringen vil indgå i det kommende program for grundvandskontrol. – Angivelse af om moniteringsboringerne er placeret eller påtænkes etableret på eller uden for deponeringsanlæggets areal,
om der i givet fald er indgået eller vil blive indgået aftale om den nødvendige rådighed, jf. 41 e, stk. 5 i miljøbeskyttelsesloven. – Metodebeskrivelse til etablering af grundvandskontrol
omfanget heraf på baggrund af det opstillede program for grundvandsmonitering. Såfremt et deponeringsanlæg er placeret umiddelbart ud til kysten eller på et inddæmmet areal, skal ovennævnte oplysninger om grundvandsmonitering suppleres med eller erstattes af oplysninger om overfladevandsmonitering, eller anden relevant kontrol efter aftale med godkendelsesmyndigheden. 8. Oplysninger om vandkontrol
håndtering af perkolat – Foranstaltninger til kontrol af vandmængden fra nedbør, der trænger ind på deponeringsanlægget eller deponeringsenheden. – Foranstaltninger til forhindring af, at overfladeafstrømmende vand trænger ned i det deponerede affald. – Foranstaltninger til opsamling af forurenet vand
perkolat. – Forslag til kontrolprogrammer for perkolat
overfladeafstrømmende vand. – Foranstaltninger til behandling af opsamlet forurenet vand
perkolat fra deponeringsanlægget, så det behandlede vand
perkolat kan udledes.
vand (membransystem) – Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelsen af jord, grundvand samt overfladevandområder, samt hvorledes der sikres en effektiv opsamling af det dannede perkolat, herunder: Geologisk barriere (sekundær membran) – Resultater af forundersøgelser. – Dimensionering. – Opbygning
karakteristika. – Beskrivelse af udførelse samt kontrolprocedurer ved eventuel etablering af kunstig barriere eller forstærkning af eksisterende geologiske barriere. Bundmembran (primær membran) – Resultater af forundersøgelser. – Dimensionering. – Opbygning
karakteristika. – Membranarbejdets udførelse. – Kontrolprocedurer vedrørende materialer
udførelse. – Referencer. Perkolatopsamlingssystem – Dimensionering. – Opbygning. – Specifikationer
karakteristika. – Placering af samle-
inspektionsbrønde. – Beskrivelse af muligheder for vedligeholdelse. Beskrivelse af den geologiske barriere
bundmembran skal tage udgangspunkt i, at nedsivning af perkolat eller stoftransport til grundvandet eller overfladevandområder skal begrænses mest muligt. Dimensionering af membran-
perkolatopsamlingssystemer skal tage udgangspunkt i, at mere end 99 % af den dannede perkolatmængde skal kunne opsamles
afledes fra membranoverfladen. Hvis der i ansøgningen lægges op til en reduktion i forhold til de i bilag 2, tabel 2.1
tabel 2.2 anførte krav til membransystemet, skal ansøgningen indeholde en miljøkonsekvensvurdering jf. bilag 2, punkt 3.4. Hvis deponeringsanlæggets membransystem er etableret med indadrettet vandtryk, hvor membransystemet er beliggende under niveau med det omkringliggende grundvand eller overfladevandområde, skal ansøgningen indeholde alle relevante data til brug for godkendelsesmyndighedens vurdering af bl.a. mængden af indsivende grundvand, jf. bilag 2, punkt 4.1
6.
klimaet. – Forslag til program samt frekvens for gasmonitering på
omkring deponeringsanlægget – herunder målinger af deponigassens indhold af gasser samt lufttryk, jf. bilag 2, punkt. 8. 12. Oplysninger om gener
farer Beskrivelse af de konkrete foranstaltninger, der er truffet for at mindske gener
farer fra driften af deponeringsanlægget - herunder: – Emission af lugte. – Sikring af, at driften af deponeringsanlægget ikke giver anledning til, at affald, jord
støv m.v. spredes til veje eller giver anledning til gener i det omgivende miljø. – Støjgener
trafikbelastning. – Tiltag over for fugle, skadedyr
insekter. – Dannelse af aerosoler. – Hvilke brandforebyggende foranstaltninger, der skal tages i anvendelse, såfremt der opstår brand eller eksplosion på deponeringsanlægget. 13. Oplysninger om nedlukning – Forslag til den fysiske udformning af det fremtidige terræn på deponeringsanlægget, herunder eventuel beplantningsplan. – Slutafdækningens tæthed
udformning, jf. bilag 2, punkt 13.
deponigas, jf. punkterne 7-9 samt punkt 11. – Forslag til perkolathåndtering. – Beskrivelse af vedligeholdelsesplaner for måleudstyr, pumper, drænsystemer, pumpe-
inspektionsbrønde m.v. 15. Oplysninger om afspærring – Program for deponeringsanlæggets kontrol-
adgangssystem, herunder foranstaltninger til at forebygge
afsløre ulovlig deponering af affald. 16. Oplysninger om midlertidig oplagring af affald En ansøgning om godkendelse til midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald på et affaldsdeponeringsanlæg skal indeholde følgende oplysninger: – Foranstaltninger, der er truffet med henblik på i videst muligt omfang at eliminere gasdannelse, som følge af omsætning af bionedbrydeligt affald. – Foranstaltninger til sikring af, at brændværdien i det oplagrede affald ikke reduceres som følge af, at der sker vandindtrængning i affaldet. Herudover skal ansøgningen indeholde: – Foranstaltninger for at eliminere risici for brand eller eksplosioner i det oplagrede affald, jf. beredskabslovgivningen om oplag af brændbart affald. – En intern beredskabsplan i tilfælde af, at der på trods af diverse forholdsregler alligevel opstår brand eller eksplosion i det oplagrede, forbrændingsegnede affald. Bilag 2 Supplerende krav ved godkendelse af alle klasser af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer
udvidelser 1. Etablering I godkendelsen af et deponeringsanlæg skal der fastsættes vilkår om: – At anlægsarbejder udføres i overensstemmelse med de specifikationer der indgår i ansøgningsmaterialet. – Kvalitetskontrol af det udførte anlægsarbejde. Herunder et vilkår om at kvalitetskontrolplanen for anlægsarbejdet i forbindelse med etableringen af et deponeringsanlæg forelægges tilsynsmyndigheden minimum 2 uger før anlægsarbejdet påbegyndes. Kvalitetskontrollen skal som minimum omfatte etablering af de aktive miljøbeskyttende systemer i form af membran-
perkolatopsamlingssystemer. – Udarbejdelse af en intern beredskabsplan. – At deponeringsanlægget skal indrettes på en måde, der sikrer, at driften af anlægget ikke giver anledning til, at affald, jord
støv m.v. spredes til offentlige veje eller giver anledning til gener i det omgivende miljø. – Klassificering af deponeringsanlægget i anlægsklasser.
perkolatopsamling Ved godkendelse af et deponeringsanlæg skal der stilles vilkår om, at der etableres et membransystem bestående af en geologisk barriere, en bundmembran samt et perkolatopsamlingssystem, jf. dog punkt 3.4.1.3 om krav til deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk. Dimensioneringen af membran-
perkolatopsamlingssystemer skal tage udgangspunkt i, at mere end 99 % af den dannede perkolatmængde skal kunne opsamles
afledes fra membranoverfladen. 3.1 Geologisk barriere (sekundære membran) Dimensionering af den geologiske barriere - eller den sekundære membran - skal indgå i dimensioneringen af deponeringsanlæggets samlede membransystem, jf. DS/INF 466 (membraner til deponeringsanlæg). Betingelserne for en geologisk barriere er opfyldt, når de geologiske
hydrogeologiske forhold under
omkring deponeringsanlægget har tilstrækkelig tilbageholdelsesevne til at afværge en potentiel risiko for forurening af grundvandet eller et overfladevandområde (marint eller fersk) således, at der hverken på kort eller lang sigt vil ske overskridelse af kvalitetskrav til grundvand eller marint eller fersk overfladevand i umiddelbar nærhed af deponeringsanlægget. Deponeringsanlæggets bund
sider skal bestå af et minerallag, der opfylder kravene til permeabilitet
lagtykkelse, således at den kombinerede effekt heraf til beskyttelse af jord, grundvand samt marine eller ferske overfladevandområder mindst svarer til effekten af de i tabel 2.1 anførte krav. Tabel 2.1: Krav til den geologiske barrieres permeabilitet
lagtykkelse Inert affald Mineralsk affald Blandet affald Farligt affald Permeabilitets- koefficient K ≤ 1,0 · 10 -7 m/s K ≤ 1,0 · 10 -9 m/s K ≤ 1,0 · 10 -9 m/s K ≤ 1,0 · 10 -9 m/s Lagtykkelse, minimum (in-situ lerlag) 2,0 m 2,0 m 2,0 m 5,0 m I DS/INF 466 er angivet metoder til beregningsmæssigt at vurdere udsivningen gennem en geologisk barriere af lermaterialer for forskellige kombinationer af permeabilitet
lagtykkelse. Hvis den geologiske barriere ikke i sig selv opfylder ovennævnte betingelser, kan den udbygges kunstigt
forstærkes på anden måde således, at der opnås en tilsvarende beskyttelse – dvs. at den kombinerede effekt af permeabilitet
lagtykkelse skal resultere i mindst samme begrænsning af udsivningen fra deponeringsanlægget, som kravene angivet i tabel 2.1. En kunstigt etableret geologisk barriere skal bestå af et homogent, lavpermeabelt materiale med en tykkelse på minimum 0,5 meter. Hvis der kunstigt etableres en geologisk barriere, skal det sikres, at de underliggende lag er tilstrækkelige stabile til at hindre, at eventuelle sætninger forvolder skade på den geologiske barriere. 3.2 Bund-
sidemembran (primære membran) Over den geologiske barriere skal etableres en bund-
sidemembran i form af en kunstig forseglingsmembran. Bund-
sidemembranen skal kunne modstå de fysiske, kemiske
biologiske påvirkninger, som den bliver udsat for under etablering
drift af deponeringsanlægget. Membranens langtidsholdbarhed skal dokumenteres ved simulering ved laboratorieforsøg eller ved fremlæggelse af erfaringsmateriale. Dimensioneringen af bund-
sidemembranen - eller den primære membran - skal indgå i dimensioneringen af deponeringsanlæggets samlede membransystem, jf. DS INF/466 (membraner til deponeringsanlæg). 3.3 Perkolatopsamling Over bund-
sidemembranen skal der udlægges et minimum 0,5 meter tykt dræn-
beskyttelseslag, som har til formål at sikre, at det dannede perkolat hurtigt bliver ledt bort fra membranoverfladen til drænsystemet
som samtidigt beskytter bund-
sidemembranen. Materialer, som anvendes i et drænsystem, skal være bestandig over for det gennemsivende perkolat,
det samlede drænsystem skal kunne modstå de fysiske påvirkninger, som det bliver udsat for under etablering
drift af deponeringsanlægget. Dimensionering af drænsystemet til perkolatopsamling skal følge retningslinjerne i DS INF/466 (membraner til deponeringsanlæg). 3.4 Miljøkonsekvensvurdering For deponeringsanlæg beliggende uden for områder med særlige drikkevandsinteresser samt anlæg beliggende i områder med drikkevandsinteresser, hvor der ikke nedstrøms anlægget er indvinding til drikkevandsformål, kan ovennævnte krav til etablering af membraner
perkolatopsamlingssystem reduceres. En forudsætning for, at godkendelsesmyndigheden kan reducere kravene til membraner
perkolatopsamlingssystem, er, at der foretages en miljøkonsekvensvurdering, der godtgør, at dette ikke giver anledning til potentiel risiko for forurening af grundvand, marine eller ferske overfladevandområder således, at der hverken på kort eller lang sigt vil ske overskridelse af miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer, der er fastsat for grundvand samt marine
ferske overfladevandområder. 3.4.1 Gennemførelse af miljøkonsekvensvurdering - reducerede krav For så vidt angår deponeringsanlæg for mineralsk, blandet
farligt affald, skal der i miljøkonsekvensvurderingen tages udgangspunkt i, at minimum 5 % af den årlige beregnede maksimale perkolatmængde tilføres grundvandet. For inert affald skal indgå den samlede årlige beregnede perkolatmængde i miljøkonsekvensvurderingen. 3.4.1.1 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til grundvand
fersk overfladevand – reducerede krav Miljøkonsekvensvurderingen for ikke-kystnære deponeringsanlæg skal rettes mod den berørte grundvandsforekomst,
mod ferske overfladevandområder, der kan være påvirket via tilstrømning af påvirket grundvand. I miljøkonsekvensvurderingen må det ikke forudsættes i beregningsgrundlaget, at grundvandskriterierne opfyldes ved opblanding i hele grundvandsforekomsten, da der skal tages højde for den aktuelle baggrundskoncentration af relevante stoffer i grundvandsforekomsten. Ved gennemførelse af miljøkonsekvensvurderingen skal der anvendes en to- eller tredimensional beregningsmodel. Hvis det ved miljøkonsekvensvurderingen kan godtgøres, at udvaskningen af forurenende stoffer i det deponerede affald ikke giver anledning til koncentrationer af forurenende stoffer i grundvandet over de i tabel 2.3 angivne værdier i en afstand fra deponeringsanlægget, som svarer til grundvandets transportafstand på et år, dog maksimalt 100 m, kan godkendelsesmyndigheden reducere kravene til deponeringsanlæggets eller deponeringsenhedens membransystem i overensstemmelse med tabel 2.2. Hvor der er risiko for udvaskning til overfladevandområder,
hvis det ved miljøkonsekvensvurderingen desuden kan godtgøres, at udvaskningen efter opblanding i overfladevandområdet ikke giver anledning til koncentrationer af forurenende stoffer, der overstiger miljøkvalitetskrav, som er fastsat i eller i henhold til bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder
krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, kan godkendelses- eller tilsynsmyndigheden reducere kravene til anlæggets membransystem jf. tabel 2.2. Tabel 2.2: Reducerede krav til membransystemet Inert affald Mineralsk affald Blandet affald Farligt affald Permeabilitets-koefficient Ingen krav K ≤ 1,0 · 10 -8 m/s K ≤ 1,0 · 10 -8 m/s K ≤ 1,0 · 10 -8 m/s Lagtykkelse, minimum (in-situ lerlag) Ingen krav 1,0 m 1,0 m 2,0 m Krav til bundmembran Nej Ja Ja Ja Hvis den geologiske barriere ikke i sig selv opfylder ovennævnte betingelser, kan den udbygges kunstigt
forstærkes på anden måde således, at der opnås en tilsvarende beskyttelse – dvs. at den kombinerede effekt af permeabilitet
lagtykkelse skal resultere i mindst samme begrænsning af udsivningen fra deponeringsanlægget som kravene i tabel 2.
tilsyn med vandforsyningsanlæg. 250 Fluorid 1) 1,5 Sulfat 1) 250 Organiske stoffer Maksimalt indhold (μg/liter) NVOC 1) 4000 Benzen 1) 2) Miljøstyrelsens liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord
kvalitetskriterier for drikkevand. 1 Toluen 2) 5 Xylener (o-,m-p-xylen + ethylbenzen) 2) 5 Kulbrinter (C6 – C35) 2) 9 PAH, total 1) 2) 3) Sum af benzo(b)floranthen, benzo(k)fluoranthen, benzo(ghi)perylen
indeno(1,2,3-cd)pyren. 0,1 Phenoler, total 1) 2) 0,5 Metaller Maksimalt indhold (μg/liter) Arsen (As) 2) 8 Barium (Ba) 1) 700 Cadmium (Cd) 2) 0,5 Krom, total (Cr) 2) 25 Kobber (Cu) 1) 2) 100 Kviksølv (Hg) 2) 0,1 Molybdæn (Mo) 2) 20 Nikkel (Ni) 2) 10 Bly (Pb) 2) 1 Antimon (Sb) 1) 2 Selen (Se) 1) 10 Zink (Zn) 1) 2) 100 3.4.1.2 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til marint overfladevand – reducerede krav For deponeringsanlæg beliggende umiddelbart ud til et marint overfladevandområde skal miljøkonsekvensvurderingen rettes mod den del af det marine overfladevandområde, hvortil der kan ske udstrømning. De ved miljøkonsekvensvurderingen beregnede slutkoncentrationer i det marine overfladevandområde, der udledes til, må hverken på kort eller lang sigt give anledning til overskridelse af gældende miljøkvalitetskrav. Ved miljøkonsekvensvurderingen skal udledningen til et marint overfladevandområde som udgangspunkt beregnes som én punktkilde ved kysten. I tilfælde af, at udledningen efter inddragelse af fortynding ikke overholder gældende miljøkvalitetskrav, kan beregningen gentages ved at fordele udsivningen på flere punkter. Afstanden mellem punkterne skal minimum være 100 meter
afstanden fra nærmeste punkt til deponeringsanlæggets afgrænsning langs kysten skal minimum være 50 meter. Fortyndingen i vandområdet sættes til en faktor 10. Fortyndingen kan fastsættes til en højere faktor end 10 forudsat, at der foreligger dokumentation for, at en højere fortyndingsfaktor i vandområdet kan anvendes. 3.4.1.3 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk – reducerede krav Hvor de naturlige geologiske
hydrogeologiske forhold muliggør opretholdelsen af et varigt, indadrettet grundvandstryk på et deponeringsanlægs eller en deponeringsenheds membransystem, kan dette, i kombination med naturlige eller kunstigt etablerede lerlag, give tilstrækkelig tilbageholdelsesevne til at afværge en potentiel risiko for forurening af grundvand eller overfladevandområder. Er der således etableret et varigt, indadrettet grundvandstryk på et deponeringsanlægs membransystem, skal der ikke stilles krav om etablering af en forsegling med bundmembran. 3.4.2 Miljøkonsekvensvurdering, yderligere reducerede krav Kravene til et deponeringsanlægs eller deponeringsenheds membransystem kan reduceres yderligere eller helt bortfalde i forhold til de i tabel 2.2 anførte krav, hvis resultatet af en miljøkonsekvensvurdering godtgør, at anlægget ikke giver anledning til potentiel risiko for forurening af grundvand eller overfladevandområder, således at der hverken på kort eller lang sigt vil ske overskridelse af kvalitetskravene til grundvand eller overfladevandområder. 3.4.2.1 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til grundvand
ferske overfladevandområder - yderligere reducerede krav Hvis det ved en miljøkonsekvensvurdering kan godtgøres, at perkolatet fra de affaldstyper, der er optaget på et deponeringsanlægs positivliste, ikke indeholder forurenende stoffer i koncentrationer, der hverken på kort eller lang sigt overstiger værdierne i tabel 2.3, eller giver anledning til overskridelse af fastsatte miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer i tilknyttede ferske overfladevandområder i henhold til bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav, kan godkendelsesmyndigheden træffe beslutning om, at kravene til deponeringsanlæggets eller deponeringsenhedens membransystem kan reduceres yderligere eller helt bortfalde. Miljøkonsekvensvurderingen kan baseres på resultater fra udvaskningsforsøg samt analyseresultater af perkolat fra tilsvarende affaldstyper. 3.4.2.2 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til marint overfladevand - yderligere reducerede krav Hvis det ved en miljøkonsekvensvurdering kan godtgøres, at perkolatet fra de affaldstyper, der er optaget på et deponeringsanlægs positivliste, ikke indeholder forurenende stoffer i koncentrationer, der hverken på kort eller lang sigt giver anledning til overskridelse af fastsatte miljøkvalitetskrav for det berørte vandområde, kan godkendelsesmyndighedens krav til deponeringsanlæggets eller deponeringsenhedens membransystem reduceres yderligere eller helt bortfalde. Miljøkonsekvensvurderingen kan baseres på resultater fra udvaskningsforsøg samt de aktuelle fortyndingsforhold på lokaliteten. I en konsekvensvurdering af mulighederne for, at et kystnært deponeringsanlæg for forurenede havbundsmaterialer kan opnå yderligere reducerede krav, kan godkendelsesmyndigheden
tilsynsmyndigheden inddrage såvel nedbrydning af organiske stoffer (specielt TBT) som sorption af tungmetaller i de dæmningsmaterialer, der afgrænser deponeringsanlægget mod det marine vandområde. Ved miljøkonsekvensvurderingen skal udledningen til et marint overfladevandområde som udgangspunkt beregnes som én punktkilde ved kysten. I tilfælde af, at udledningen efter inddragelse af fortynding ikke overholder gældende miljøkvalitetskrav, kan beregningen gentages ved at fordele udsivningen på flere punkter. Afstanden mellem punkterne skal minimum være 100 meter
afstanden fra nærmeste punkt til deponeringsanlæggets afgrænsning langs kysten skal minimum være 50 meter. Fortyndingen i vandområdet sættes til en faktor 10. Fortyndingen kan fastsættes til en højere faktor end 10 forudsat, at der foreligger dokumentation for, at en højere fortyndingsfaktor i vandområdet kan anvendes. 3.4.2.3 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk - yderligere reducerede krav Et deponeringsanlæg, der ønskes etableret med varigt, indadrettet grundvandstryk på anlæggets membransystem, kan alene opnå yderligere reducerede krav til anlæggets membransystem, den geologiske barriere,
perkolatopsamlingssystem, jf. tabel 2.1
tabel 2.2 på baggrund af en konkret vurdering af forholdene omkring deponeringsanlægget. I vurderingen skal bl.a. indgå en vurdering af trykgradienten under bunden af deponeringsanlægget samt det underliggende lerlags permeabilitet med henblik på at sikre, at mængden af indsivende vand til deponeringsanlægget er acceptabelt. Indsivning af grundvand til deponeringsanlæggets perkolatopsamlingssystem må ikke indebære en væsentlig fortynding af perkolatet. I tilfælde, hvor det ud fra data fra perkolatmonitering eller resultater fra udvaskningstests, kan godtgøre, at det ufortyndede perkolat, det vil sige perkolatet uden fortynding med indsivende grundvand, kan ledes til et marint vandområde uden forudgående rensning, kan godkendelsesmyndigheden træffe beslutning om at acceptere en større indsivning af grundvand gennem den geologiske barriere. 3.5 Reduktion i krav til dræn-
beskyttelseslag Ud fra kendskabet til det affald, som ønskes deponeret, kan godkendelsesmyndigheden beslutte, at tykkelsen af dræn-
beskyttelseslaget kan reduceres på alle klasser af deponeringsanlæg
deponeringsenheder. Dræn-
beskyttelseslaget skal dog som minimum have en tykkelse på 0,30 meter. 3.6 Skærpet kontrol Hvis der ikke fastsættes vilkår om etablering af membran-
perkolatopsamlingssystem på et deponeringsanlæg, skal godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om en hyppigere stikprøvekontrol end den månedlige kontrol. 4. Monitering af perkolat I godkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at perkolatprøver skal udtages fra deponeringsanlæggets samlebrønde. Såfremt deponeringsanlægget er opdelt i flere deponeringsenheder, skal der udtages prøver fra samlebrønde på den enkelte deponeringsenhed. Den samlede perkolatmængde fra deponeringsanlægget – så vidt muligt fordelt på de enkelte deponeringsenheder - skal måles
registreres ugentligt. Hvis perkolatmængden fra én deponeringsenhed vurderes at være for lille til, at det er praktisk muligt at foretage kontinuerlig måling af perkolatmængden, kan godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om, at perkolat fra to eller eventuelt flere deponeringsenheder i samme affaldsklasse kan ledes sammen, før der foretages måling af den samlede perkolatmængde fra deponeringsenhederne. Godkendelsesmyndigheden kan for kystnære anlæg stille krav om, at andre stoffer end de i tabel 2.3 nævnte skal indgå i perkolatmoniteringen, hvis de pågældende stoffer er eller forventes at være til stede i perkolatet eller hvis det aktuelle overfladevandområde samt kvalitetskrav til vandområdet stiller andre krav til perkolatmoniteringen. I sidstnævnte tilfælde opstiller godkendelsesmyndigheden et sæt moniteringskrav, der skal erstatte eller supplere de i tabel 2.3 nævnte stoffer. I godkendelsen skal der fastsættes vilkår om to analyseprogrammer: et rutineprogram
et udvidet program. I driftperioden skal analysefrekvensen årligt være minimum 3 gange for rutineprogammet
1 gang for det udvidede program. I efterbehandlingsperioden skal analysefrekvensen for en 2-årig periode være minimum 3 gange for rutineprogrammet
1 gang for det udvidede program. Tilsynsmyndigheden skal regelmæssigt foretage en vurdering af behovet for justering af de opstillede analyseprogrammer på baggrund af de foreliggende analyseresultater hver gang, der foreligger resultater fra det udvidede analyseprogram. 4.1 Deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk Ved deponeringsanlæg, der er godkendt etableret med et varigt, indadrettet grundvandstryk, skal overfladeniveauet for perkolatstanden over bunden af deponeringsanlægget pejles minimum 4 gange årligt samtidigt med pejling af grundvandsstanden, jf. punkt 6, med henblik på at kontrollere, at grundvandstrykket til stadighed er indadrettet. 5. Meteorologiske data 5.1 Generelt Der kan fastsættes vilkår om indsamling af meteorologiske data til at vurdere: – om den dannede mængde af perkolat er stigende. – om der sker perkolatudsivning fra anlægget. Indsamlingen af data kan foregå på to måder: 1) Data indsamles ved hjælp af måleudstyr, der installeres på en målestation, der opstilles på eller i umiddelbar nærhed af deponeringsanlægget. 2) Data indsamles fra Danmarks Meteorologisk Institut (DMI) under forudsætning af, at observationsdata dækker deponeringsanlæggets beliggenhed. I tabel 2.4 fremgår de meteorologiske data, der er relevant at indsamle. Tabel 2.4: Meteorologiske data Parameter: Frekvens i driftsperiode Frekvens i efterbehandlingsperiode Nedbørsmængde Dagligt Dagligt
månedsværdier Temperatur (døgnmin./-max. Kl. 14.00) Dagligt Månedligt gennemsnit Fremherskende vindretning
styrke Dagligt Ikke relevant Fordampning (lysimeter etc.) Dagligt Dagligt
månedsværdier Luftfugtighed (kl. 14.00) Dagligt Månedligt gennemsnit 5.2 Deponeringsanlæg med yderligere reducerede krav Deponeringsanlæg, der ud fra en miljøkonsekvensvurdering har opnået yderligere reducerede krav, er undtaget fra at indsamle meteorologiske data i både driftsperioden
i efterbehandlingsperioden. 6. Monitering af grundvand I godkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at der skal etableres minimum 3 moniteringsboringer, heraf én opstrøms
2 nedstrøms for deponeringsanlægget. Moniteringsboringerne skal etableres så tæt ved deponeringsarealets afgrænsning som muligt. Godkendelsesmyndigheden skal forøge antallet af boringer, såfremt dette er begrundet i deponeringsanlæggets arealmæssige udstrækning
/eller som følge af resultaterne af de gennemførte hydrogeologiske undersøgelser. I godkendelsen skal endvidere fastsættes vilkår om, at pejling af vandstanden i boringer skal foretages før prøvetagning, samt vilkår om analyseparametre til grundvandskontrol. Som minimum skal der stilles vilkår om, at grundvandskontrollen foretages 4 gange årligt i deponeringsanlæggets drifts-
efterbehandlingsperiode. Vilkår om analyseparametre til grundvandskontrol ved et deponeringsanlæg fastsættes med udgangspunkt i såvel perkolatets forventede sammensætning
forureningsgrad som i grundvandskvaliteten i området. Ved valg af analyseparametre skal indgå en vurdering af stoffernes baggrundskoncentration samt mobilitet i grundvandszonen. I tabel 2.5 er angivet de analyseparametre for enheder for inert, mineralsk
blandet affald, der som minimum skal indgå i analyseprogrammet til grundvandskontrol. Ud fra kendskabet til de affaldstyper, som er optaget på et deponeringsanlægs positivlister for inert, mineralsk
blandet affald, jf. bilag 3, skal der i relevant omfang fastsættes vilkår om, at andre parametre, herunder tungmetaller end de i tabel 2.5 anførte, skal indgå i analyseprogrammet. Tabel 2.5: Analyseparametre, grundvand DEPONERINGSENHED PARAMETER INERT AFFALD MINERALSK AFFALD BLANDET pH X X X Ledningsevne X X X NVOC/DOC 1) NVOC: Ikke-flygtigt, organisk kulstof. X X X GC-FID-screening 2) GC-FID-screening: Screening ved gaschromatografi for indhold af ekstraherbare, organiske stoffer, herunder opløsningsmidler
olieprodukter. X 3) GC-FID-screening kan udføres på jord. X Ammonium-N X Klorid X X X Fluorid X X X Sulfat X X X Natrium X X Calcium X X Hvad angår deponeringsenheder for farligt affald, skal analyseparametre fastsættes på baggrund af kendskabet til de affaldstyper, som optages på deponeringsanlæggets positivliste. Som minimum bør et analyseprogram for en deponeringsenhed for farligt affald indeholde de i tabel 2.5 angivne analyseparametre for deponeringsenheder for blandet affald. I miljøgodkendelsen skal der fastsættes vilkår om grænseværdier for, hvornår en signifikant ændring af grundvandets kvalitet anses for at være indtrådt. En signifikant ændring anses for at være indtrådt, hvis en analyse af en grundvandsprøve viser, at krav til grundvandskvaliteten ikke kan overholdes. Resultaterne af grundvandskontrollen skal vurderes ved hjælp af kontrolkort med faste kontrolregler
-niveauer for hver nedstrøms prøveudtagningsboring. På grundlag af kendskabet til lokale variationer i grundvandskvaliteten fastsættes kontrolniveauerne i godkendelsen. Hvis et deponeringsanlæg er placeret umiddelbart ud til kysten, skal der foretages en vurdering af, om ovennævnte krav til grundvandsmonitering skal suppleres med eller erstattes af vilkår om monitering af overfladevand. 6.1 Monitering af grundvand på deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk På deponeringsanlæg eller deponeringsenhed, der er indrettet med indadrettet grundvandstryk på anlæggets eller enhedens membransystem, skal der foretages pejling af grundvandsstanden omkring deponeringsanlægget minimum én gang i kvartalet med henblik på at kontrollere, at grundvandstrykket til stadighed er indadrettet, jf. punkt 4.
nedstrøms i forhold til deponeringsanlægget. Kontrollen, der omfatter vandets mængde
sammensætning, skal som minimum udføres hvert kvartal i deponeringsanlæggets driftsfase henholdsvis hvert halve år i efterbehandlingsfasen. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at kontrollen af det overfladeafstrømmende vands mængde
sammensætning vil være lige så effektiv med længere mellemrum, kan frekvensen for deponeringsanlæggets kontrol reduceres. 8. Deponigas På deponeringsenheder for inert
mineralsk affald skal der ikke foretages monitering af deponigas. På deponeringsenheder for blandet affald samt på deponeringsenheder for farligt affald, hvor der er deponeret bionedbrydeligt affald, skal der i godkendelsen fastsættes vilkår om monitering af hvor meget deponigas, der dannes fra det deponerede bionedbrydelige affald. Monitering af deponigas skal foretages månedligt i driftsperioden henholdsvis hvert halve år i efterbehandlingsperioden
skal som minimum omfatte målinger af: – Deponigassens indhold af CH 4 , CO 2 , O 2 , H 2 S
H 2 – Lufttryk. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at kontrollen af potentielle gasarter
lufttryk vil være lige så effektiv med længere mellemrum, kan frekvensen for deponeringsanlæggets kontrol reduceres. Resultaterne fra gasmoniteringen skal indgå i deponeringsanlæggets årsrapport, jf. punkt 15. Tilsynsmyndigheden eller godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at der kun skal moniteres for lufttryk samt deponigassens indhold af CH 4 , CO 2
O 2 , når det vurderes, at der ikke dannes eller kun dannes ubetydelige mængder deponigas på et deponeringsanlæg eller deponeringsenhed for blandet eller farligt affald. På deponeringsenheder for blandet affald
på deponeringsenheder for farligt affald med indhold af organiske, bionedbrydelige stoffer, skal der i godkendelsen fastsættes vilkår om passende foranstaltninger til at sikre, at den dannede deponigas håndteres miljømæssigt forsvarligt, det vil sige at deponigassen enten affakles eller brændes eller anvendes til produktion af el eller varme. Hvis der kun dannes små mængder deponigas, kan godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om, at deponigassen kan behandles på anden måde. 9. Deponeringsanlæggets topografi (data om det deponerede affald) Til vurdering af deponeringsanlæggets topografi, skal der fastsættes vilkår om, at der i driftsperioden minimum én gang årligt foretages en opgørelse af det deponerede affald med krav til oplysninger om det samlede deponeringsareal, mængde
sammensætning af det deponerede affald, deponeringsmetoder, tidspunkt for
varighed af deponeringen samt beregning af deponeringsanlæggets samlede restkapacitet. I forbindelse med nedlukning skal der i efterbehandlingsperioden for deponeringsanlægget (enheden) som minimum én gang årligt kontrolleres for sætninger. Betydende sætninger registreres ved indmåling for skærpet opmærksomhed ved næste års kontrol. Såfremt sætninger blotlægger affald, danner lunker eller har betydning for afledning af overfladevand, udbedres de med uforurenet jord eller anden godkendt afdækningsmateriale jf. punkt 13.3. 10. Art
mængde af affald til deponering I miljøgodkendelsen skal der fastsættes vilkår om hvilke affaldsklasser, som deponeringsanlægget er godkendt til at modtage,
om den samlede affaldsmængde, som deponeringsanlægget er godkendt til at modtage, fordelt på de enkelte affaldsklasser.
hvor der foregår eller ansøges om andre godkendelsespligtige aktiviteter, kan disse aktiviteter tillades i en tidsbegrænset del af efterbehandlingsperioden under forudsætning af, at den nedlukkede deponeringsenheds perkolatopsamlingssystem vurderes at fungere tilstrækkeligt effektivt. Fastsættelse af vilkår for disse aktiviteter skal ske under hensyn til eventuelle standardvilkår for aktiviteten iht. godkendelsesbekendtgørelsen
således,, at efterbehandlingsperioden for deponeringsenheden ikke forlænges. Slutafdækningen på det godkendte delområde for aktiviteten skal i givet fald gennemføres i to faser. Som første fase skal der etableres en afdækning af det deponerede affald, der effektivt sikrer kontakt med affaldet. Den resterende del af slutafdækningen skal etableres umiddelbart efter, at aktiviteterne er ophørt
i overensstemmelse med godkendelsens vilkår. 13.3 Vilkår om slutafdækning Vilkårene om nedlukning skal fastsættes under hensyn til arealernes senere anvendelse
kommuneplanlægningen. For så vidt angår arealer, der skal anvendes til dyrkningsformål, skal vilkår fastsættes i overensstemmelse med »Efterbehandling af arealer anvendt til affaldsdeponering
råstofindvinding med henblik på fremtidig dyrkningsmæssig udnyttelse« jf. Landbrugsministeriets retningslinjer. Der fastsættes vilkår om, at slutafdækningslaget i dette tilfælde som minimum skal være 1,0 meter tykt. Hvis det fremtidige areal skal anvendes til andet end dyrkningsformål, skal slutafdækningen sikre, at affaldet efter etablering af slutafdækningen ikke afdækkes ved sætninger, erosion, slid eller andre mekanismer, som f.eks. opfrysning af affaldet. Specielt skal slutafdækningen forhindre enhver skadelig påvirkning af mennesker på arealer, der efterfølgende skal anvendes til følsom anvendelse – dvs. bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. Følgende krav er gældende for arealer, der efterfølgende skal anvendes til andet end dyrkningsmæssige formål uanset, om der er tale om følsom anvendelse eller ej: Den samlede slutafdækning skal være minimum 1,0 m tyk
skal etableres, så regnvand kan infiltrere gennem slutafdækningen. Slutafdækningen skal udføres med minimum 0,5 m uforurenet jord øverst
kan udføres med op til 0,5 m uforurenet jord eller kategori 2 jord nederst. Ved forurenet jord forstås jord, der er kategoriseret i kategori 1 samt jord, der må flyttes uden, at det skal anmeldes, jf. bekendtgørelse om anmeldelse
dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Kategorisering af jord fremgår af samme bekendtgørelse. Såfremt affaldet er af en sådan karakter, at opfrysning af affald ikke kan forekomme, kan den samlede tykkelse af slutafdækningen reduceres til 0,5 m uforurenet jord. I de tilfælde, hvor den forurenede jord ikke er følsom, kan den uforurenede jord erstattes med egnede materialer, der lever op til gældende jordkvalitetskrav. Ved etablering af slutafdækning på enheder for inert eller mineralsk affald, kan det tillades, at slutafdækningen etableres med uforurenet jord eller andre egnede materialer med TOC-indhold på mere end 3 % for inert affald
mere end 5 % for mineralsk affald. 13.4 Tæt eller lavpermeabel slutafdækning Der kan ikke fastsættes vilkår om etablering af en lavpermeabel slutafdækning på en deponeringsenhed for inert affald, hvor der er etableret membran-
perkolatopsamlingssystem. Der kan kun fastsættes vilkår om en tæt, impermeabel slutafdækning på deponeringsenheder for mineralsk, blandet
farligt affald. På baggrund af en konkret vurdering kan der fastsættes vilkår om, etablering af en tæt eller lavpermeabel slutafdækning enten på nedlukningstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor de aktive miljøbeskyttende systemer ikke længere vurderes at fungere optimalt, eventuelt som del af vilkår for en godkendelsespligtig aktivitet på den nedlukkede deponeringsenhed. På baggrund af en konkret vurdering kan der fastsættes vilkår om en tæt, impermeabel slutafdækning på deponeringsenheder for mineralsk, blandet
farligt affald, der er etableret med membran-
perkolatopsamlingssystem. Det er en betingelse for vilkåret, at det kan sandsynliggøres, at affaldstyperne vil kunne genanvendes eller på anden måde nyttiggøres inden for en periode på 5 år. Af vilkåret skal det fremgå, at hvis affaldet ikke vil kunne genanvendes eller på anden måde nyttiggøres efter udløbet af den nævnte periode, skal affaldet deponeres efter reglerne i denne bekendtgørelse. 14. Efterbehandling I godkendelsen skal der stilles vilkår om, at vedligeholdelse, overvågning
kontrol med deponeringsanlæggets miljøbeskyttende systemer, jf. punkterne 4, 6, 7, 8
9 skal fortsætte, så længe deponeringsanlægget vurderes at udgøre en fare for omgivelserne. Når efterbehandlingen af et deponeringsanlæg eller deponeringsenhed kan anses for afsluttet, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at efterbehandlingen af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden kan afsluttes,
at anlægget eller enheden,
at anlægget eller enheden kan overgå til passiv tilstand, jf. §
overvågningsresultater. I årsrapporten skal samtlige udførte kontroller være kommenterede
vurderede i forhold til deponeringsanlæggets miljøgodkendelse
belastningen af miljøet fra driften af anlægget. Årsrapporten skal som minimum
i det omfang, at der er fastsat vilkår i miljøgodkendelsen herom, indeholde følgende data:
forventet restkapacitet af såvel igangværende enheder som det samlede godkendte anlæg. e) Perkolatkvalitet
-kvantitet for hver enkelt deponeringsenhed samt samlet for hele deponeringsanlægget. Endvidere skal der være en opgørelse over mængden af eventuelt recirkuleret perkolat, samt hvortil perkolatet er endeligt bortskaffet med angivelse af bortledt stofmængde i kg/år af registrerede parametre.
n. Bilag 3 Grundlæggende karakterisering af affald
for vurderingen af behandlingsmuligheder, jf. § 56 i bekendtgørelsen om affald. 3) At muliggøre en vurdering af affaldet i forhold til fastsatte grænseværdier for indhold
udvaskning af forurenende stoffer. 4) At identificere kritiske nøgleparametre til brug ved overensstemmelsestestningen. herunder: 5) At tilvejebringe et grundlag for fastsættelse af omfanget af testningen,
6) At tilvejebringe et grundlag for at vurdere mulighederne for at forenkle overensstemmelsestestningen gennem en reduktion i antallet af de komponenter, der skal indgå i testen for affald, der produceres regelmæssigt. 2.2 Obligatoriske oplysninger i den grundlæggende karakterisering 1) Oplysninger om affaldets kilde
oprindelse. 2) Oplysninger om den proces, hvor affaldet er frembragt herunder beskrivelse
karakterisering af råmaterialer
produkter. 3) Beskrivelse af den forbehandling, der er anvendt eller en beskrivelse af, hvorfor en behandling ikke anses for nødvendig. 4) Oplysninger om affaldets sammensætning. 5) Oplysninger om affaldets udvaskningsegenskaber for henholdvis inert
farligt affald
for mineralsk affald, når det deponeres sammen med farligt affald. Udvaskningstestning af affaldet skal følge retningslinjerne for karakteriseringstestning beskrevet i bilag 6. 6) Oplysninger om affaldets lugt, farve
fysiske form. 7) Oplysninger om affaldets EAK-kode i listen over affald i bilag 2 i bekendtgørelse om affald. 8) For så vidt angår spejlindgange for farligt affald, skal der være oplysninger om det pågældende affalds farlige egenskaber. 9) Oplysninger som viser, at affaldet ikke er omfattet af forbud mod deponering, jf. § 56 i bekendtgørelsen om affald. 10) Hvilken affaldsklasse affaldet tilhører. 11) Beskrivelse af særlige sikkerhedsforanstaltninger, som skal træffes på deponeringsanlægget, hvis der er behov herfor. 12) Vurdering af om affaldet eller dele heraf kan genanvendes eller nyttiggøres på anden måde. 13) Oplysninger om affaldets fysiske stabilitet
bæreevne for så vidt angår farligt affald. 2.3 Affald der ikke kræver testning Hvad angår ovennævnte punkt 4 om oplysninger om affaldets sammensætning
punkt 5 om oplysninger om affaldets udvaskningsegenskaber, kan disse udelades i følgende tilfælde: – Hvis der ikke er krav om gennemførelse af testning i forbindelse med den grundlæggende karakterisering f.eks. affald der er godkendt til deponering på en deponeringsenhed for blandet affald. – Hvis affaldstypen er optaget på en af Miljøstyrelsen oprettet national liste, hvor der ikke kræves gennemført testning i forbindelse med den grundlæggende karakterisering. – Når alle de oplysninger, der kræves til den grundlæggende karakterisering, allerede foreligger. – Når der er tale om bestemte affaldstyper, for hvilke testning ikke er praktisk mulig eller for hvilke, der ikke foreligger relevante testmetoder
modtagelseskriterier. 2.4 Affald der skal testes Af bilag 6 fremgår det, hvilke tests
analyser, der skal udføres i forbindelse med grundlæggende karakteriseringstestning
overensstemmelsestestning. Det er affaldsproducentens ansvar at sikre, at potentielt miljøskadelige stoffer, som ikke indgår i de beskrevne analyseprogrammer medtages ved den grundlæggende karakteriseringstestning. På baggrund af resultaterne af den grundlæggende karakteriseringstestning træffer tilsynsmyndigheden beslutning om, i hvilket omfang de potentielt skadelige stoffer skal inddrages i overensstemmelsestestningen af affald, der produceres regelmæssigt. 2.5 Grænseværdier for den grundlæggende karakterisering Der er i tabellerne 3.1, 3.5, 3.7
3.8 angivet grænseværdier for faststofindhold af organiske stoffer m.v. i affald, som ønskes optaget på en positivliste for de enkelte klasser af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder. Tabellerne omfatter desuden krav til pH samt krav om fastsættelse af syreneutraliseringskapacitet. I tabellerne 3.2, 3.3, 3.4, 3.6, 3.9, 3.10, 3.11
3.12 er der angivet en række grænseværdier for stofudvaskning for affald, som ønskes optaget på positivlisterne for de forskellige affaldsklasser af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder. Grænseværdierne er angivet som udvaskede stofmængder ved L/S = 2 l/kg
L/S = 10 l/kg ved enten kolonne- eller batchudvaskningstests, samt som stofkoncentrationer for C0, som her svarer til fraktionen L/S = 0 – 0,1 l/kg fra en kolonneudvaskningstest. Der er ikke fastsat grænseværdier for blandet affald. Der er alene fastsat grænseværdier for mineralsk affald, når der tillades deponeret farligt affald på deponeringsenheder for mineralsk affald jf. punkt 6.5. 2.5.1 Vurdering af grænseværdier ved udvaskningstest De udvaskningstests, som indgår i den grundlæggende karakteriseringstestning,
til hvilke der er knyttet grænseværdier, udføres som kolonnetests
/eller batchudvaskningstests, jf. bilag 6. Ved karakteriseringstestningen skal resultaterne af kolonne udvaskningstesten overholde alle tre sæt grænseværdier. Grænseværdierne skal altid overholdes ved L/S = 0 - 0,1 l/kg (C 0 )
L/S = 10 l/kg. Hvis grænseværdien er overholdt ved L/S = 10 l/kg, men ikke ved L/S = 2 l/kg, afgør tilsynsmyndigheden om det pågældende affald alligevel kan deponeres. Hvis det ved testningen i forbindelse med den grundlæggende karakteriseringstestning viser sig at være væsentlige uoverensstemmelser mellem resultaterne af kolonneudvaskningstesten
batchudvaskningstesten, vil det være resultatet af kolonneudvaskningstesten, som vil være gældende i relation til sammenligning med de opstillede grænseværdier. Hvis dette er tilfældet, skal kolonneudvaskningstesten anvendes ved den efterfølgende overensstemmelsestestning dog således, at det kun er nødvendigt at opsamle
analysere én eluatfraktion, nemlig fraktionen 0 – 2 l/kg. Dette gælder dog ikke, når resultaterne fra både kolonneudvaskningstesten
batchtesten ligger mere end en faktor 5 lavere end grænseværdien. 3. Særregler for klassificering i anlægsklasser 3.1 Kystnære deponeringsanlæg beliggende mere end 2 km fra et overfladevandområde Såfremt det ud fra kendskabet til lokale hydrogeologiske forhold kan godtgøres, at der ikke sker en direkte transport af perkolatpåvirket grundvand over en større afstand end 2 km mellem et deponeringsanlæg
et overfladevandområde, skal et kystnært deponeringsanlæg, der er beliggende mere end 2 km fra et overfladevandområde, ikke klassificeres i anlægsklasser på baggrund af beregning af en anlægsfaktor. Det pågældende deponeringsanlæg skal derimod klassificeres som tilhørende anlægsklasse IA1 for anlæg til deponering af inert affald, anlægsklasse MA1 for anlæg til deponering af mineralsk affald eller anlægsklasse FA1 for anlæg til deponering af farligt affald. 3.2 Jord Jord kan deponeres uden krav til testning af udvaskningsegenskaber. Jord vil kunne deponeres på deponeringsanlæg eller deponeringsenheder, der er klassificeret
har godkendelse til modtagelse af blandet affald eller mineralsk affald i Klasse MA0, MA1 eller MA
perkolatopsamling Kystnære deponeringsanlæg, som er indrettet uden membran
perkolatopsamling, skal klassificeres som tilhørende anlægsklasse IA1 for anlæg til deponering af inert affald, anlægsklasse MA1 for anlæg til deponering af mineralsk affald eller anlægsklasse FA1 for anlæg til deponering af farligt affald.
lignende,
hvor der som følge heraf ikke er en egentlig brændingszone. I stedet beregnes anlægsfaktoren ud fra de specifikke fortyndingsforhold på lokaliteten. 5. Deponeringsenheder for inert affald På en positivliste for en deponeringsenhed for inert affald må der kun optages affaldstyper, som er omfattet af definitionen af inert affald. Inert affald skal opfylde de krav til faststofindhold
udvaskning, som er beskrevet i dette punkt, jf. dog punkt 9, hvor der er angivet retningslinjer for, hvornår der kan tillades indtil 3 gange højere grænseværdier for bestemte parametre. 5.1 Krav til faststofindhold af organiske stoffer i inert affald En affaldstype, der optages på en positivliste for et deponeringsanlæg for inert affald, skal opfylde de i tabel 3.1 angivne krav til affaldets faststofindhold af organiske stoffer. Tabel 3.1 Grænseværdi for faststofindhold af organiske stoffer i inert affald. Parameter Grænseværdi (i mg/kg TS) TOC (Total organisk kulstof) 3 % 1) Evt. højere værdi for lettere forurenet jord kan tillades – forudsat at udvaskningen af DOC overholder en grænseværdi på 140 mg/kg for ikke-kystnære deponeringsanlæg hhv. 500 mg/kg ved kystnære deponeringsanlæg ved L/S = 10 l/kg – enten ved jordens egen pH eller ved en pH-værdi på mellem 7,5
xylener) 6, heraf benzen max. 1,5 PCB (Polyklorerede bifenyler) 2) Sum af 7 congenerer multipliceret i udgangspunktet med en faktor 5. De 7 congenerer, som skal indgå i summen, er: PCB nr. 28, PCB nr. 52, PCB nr. 101, PCB nr. 118, PCB nr. 138, PCB nr. 153
PCB nr. 180, jf. bilag 6, punkt 3.3. 1 Sum af kulbrinter (C6 – C40) 150 PAH (Polycykliske aromatiske kulbrinter) 3) Sum af indhold af følgende enkeltstoffer: Fluoranthen, benz(b+j+k)fluoranthen, benz(a)pyren, dibenz(a,h)anthracen
indeno(1,2,3-c,d)pyren, jf. bilag 6, punkt 3.3. 4 Naphthalen 0,5 Omfanget af testning
analyser fremgår af bilag 6
hvor 5 % minimumsfortyndingen i overfladevandområdet er 60 gange for et samlet deponeringsareal på 10.000 m 2 , jf. tabel 3.13. Klasse IA2: Kystnært placerede anlæg, hvor 0,5 < anlægsfaktor ≤ 1,0, med udvaskningskrav, der er moderat skærpede krav i forhold til grænseværdier i EU-Rådsbeslutningen, jf. tabel 3.4,
hvor 5 % minimumsfortyndingen i overfladevandområdet er 30 gange for et samlet deponeringsareal på 10.000 m 2 , jf. tabel 3.13. I Tabellerne 3.2 – 3.4 er angivet grænseværdier for stofudvaskning for hver af de tre klasser af deponeringsenheder for inert affald. Omfanget af testning
analyser fremgår af bilag 6
» kursiv « skrifttype er sammenfaldende med grænseværdierne for deponering af inert affald i EU-Rådsbeslutningen (2003/33/EF). Grænseværdi, L/S = 10 l/kg 1 Grænseværdi for C 0 1) (mg/l) (mg/kg TS) (mg/kg TS) Sporelementer/metaller Arsen (As) 0,10 0,50 0,060 Barium (Ba) 7,0 20 4,0 Cadmium (Cd) 0,030 0,040 0,020 Krom total (Cr) 0,20 0,50 0,10 Kobber (Cu) 0,90 2,0 0,60 Kviksølv (Hg) 0,0030 0,010 0,0020 Molybdæn (Mo) 0,30 0,50 0,20 Nikkel (Ni) 0,20 0,40 0,12 Bly (Pb) 0,20 0,50 0,15 Antimon (Sb) 0,020 0,060 0,010 Selen (Se) 0,060 0,10 0,040 Zink (Zn) 2,0 4,0 1,20 Salte, phenolindex
DOC Klorid (Cl - ) 550 800 460 Fluorid (F - ) 4,0 10 2,5 Sulfat (SO 4 - - ) 560 1.000 1.500 Phenolindex 0,50 1,0 0,30 DOC 50 140 30 Tabel 3.3 Grænseværdier for udvaskning fra affald til deponering på kystnære deponeringsanlæg for inert affald i Klasse IA1 - dvs. med »Anlægsfaktor ≤ 0,5«. Stof/Parameter Grænseværdi, L/S = 2 l/kg 1) Grænseværdier angivet med » fed «
» kursiv « skrifttype er sammenfaldende med grænseværdierne for deponering af inert affald i EU-Rådsbeslutningen (2003/33/EF). Grænseværdi, L/S = 10 l/kg 1) Grænseværdi for C 0 1) (mg/l) (mg/kg TS) (mg/kg TS) Sporelementer/metaller Arsen (As) 0,10 0,50 0,060 Barium (Ba) 7,0 20 4,0 Cadmium (Cd) 0,030 0,040 0,020 Krom total (Cr) 0,20 0,50 0,10 Kobber (Cu) 0,90 2,0 0,60 Kviksølv (Hg) 0,0030 0,010 0,0020 Molybdæn (Mo) 0,30 0,50 0,20 Nikkel (Ni) 0,20 0,40 0,12 Bly (Pb) 0,20 0,50 0,15 Antimon (Sb) 0,020 0,060 0,10 Selen (Se) 0,060 0,10 0,040 Zink (Zn) 2,0 4,0 1,20 Salte, phenolindex
DOC Klorid (Cl - ) 550 800 460 Fluorid (F - ) 4,0 10 2,50 Sulfat (SO 4 - - ) 560 2) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for sulfat, kan det stadig anses for at opfylde modtagelseskriterierne, hvis udvaskningen ikke overskrider nogle af følgende værdier: 1.500 mg/l som C0 ved L/S = 0,1 l/kg
6.000 mg/kg ved L/S = 10 l/kg. Det er nødvendigt at anvende en kolonneudvaskningstest for at bestemme grænseværdien ved L/S = 0,1 l/kg ved initial ligevægt, hvorimod værdien ved L/S = 10 l/kg kan bestemmes enten ved en batchudvaskningstest eller ved en kolonneudvaskningstest under forhold, der nærmer sig lokal ligevægtstilstand. 1.000 2) 1.500 Phenolindex 0,50 1,0 0,30 DOC 3) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for opløst organisk kulstof (DOC) i testen uden styring af pH, kan det som alternativ testes ved L/S = 10 l/kg
en fastholdt pH-værdi på mellem 7,5
8,0. Affaldet kan anses for at opfylde modtagelseskriterierne for DOC, hvis resultatet af denne test ikke overstiger 500 mg/kg. 240 500 160 Tabel 3.4 Grænseværdier for udvaskning fra affald til deponering på kystnære deponeringsanlæg for inert affald i Klasse IA2 - dvs. med »0,5 ≤ Anlægsfaktor ≤ 1,0«. Stof/Parameter Grænseværdi, L/S = 2 l/kg 1) Grænseværdier angivet med » fed «
» kursiv « skrifttype er sammenfaldende med grænseværdierne for deponering af inert affald i EU-Rådsbeslutningen (2003/33/EF). Grænseværdi, L/S = 10 l/kg 1) Grænseværdi for C 0 1) (mg/l) (mg/kg TS) (mg/kg TS) Sporelementer/metaller Arsen (As) 0,10 0,50 0,060 Barium (Ba) 4,0 12 2,50 Cadmium (Cd) 0,030 0,040 0,020 Krom, total (Cr) 0,20 0,50 0,10 Kobber (Cu) 0,90 2,0 0,60 Kviksølv (Hg) 0,0030 0,010 0,0020 Molybdæn (Mo) 0,30 0,50 0,20 Nikkel (Ni) 0,20 0,40 0,12 Bly (Pb) 0,20 0,50 0,15 Antimon (Sb) 0,020 0,060 0,10 Selen (Se) 0,060 0,10 0,040 Zink (Zn) 2,0 4,0 1,20 Salte, phenolindex
DOC Klorid (Cl - ) 550 800 460 Fluorid (F - ) 4,0 10 2,50 Sulfat (SO 4 - - ) 560 2) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for sulfat, kan det stadig anses for at opfylde modtagelseskriterierne, hvis udvaskningen ikke overskrider nogle af følgende værdier: 1.500 mg/l som C0 ved L/S = 0,1 l/kg
6.000 mg/kg ved L/S = 10 l/kg. Det er nødvendigt at anvende en kolonneudvaskningstest for at bestemme grænseværdien ved L/S = 0,1 l/kg ved initial ligevægt, hvorimod værdien ved L/S = 10 l/kg kan bestemmes enten ved en batchudvaskningstest eller ved en kolonneudvaskningstest under forhold, der nærmer sig lokal ligevægtstilstand. 1.000 2) 1.500 Phenolindex 0,50 1,0 0,30 DOC 3) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for opløst organisk kulstof (DOC) i testen uden styring af pH, kan det som alternativ testes ved L/S = 10 l/kg
en fastholdt pH-værdi på mellem 7,5
8,
hvor minimumsfortyndingen i overfladevandsområdet er 250 gange for et samlet deponeringsareal på 10.000 m 2 , jf. tabel 3.13. Klasse MA2: Kystnært placerede anlæg, hvor 0,4 < anlægsfaktor ≤ 1,0,
hvor minimumsfortyndingen i det marine vandområde er 100 gange for et deponeringsareal på 10.000 m 2 , jf. tabel 3.13. 6.2 Deponering af gipsaffald på deponeringsanlæg for mineralsk affald Gipsaffald, der ikke er klassificeret som farligt affald –
efterlever definitionen på mineralsk affald -, må kun optages på en positivliste for deponeringsanlæg eller deponeringsenheder for mineralsk affald. Hvis gipsaffaldet deponeres sammen med andet mineralsk affald, skal det dokumenteres, at det mineralske affald overholder grænseværdien for DOC i tabel 3.6. 6.3 Deponering af asbestaffald på deponeringsanlæg for mineralsk affald Asbestholdige byggematerialer
andet asbestaffald, der er deponeringsegnet
opfylder de nedenfor angivne krav, kan optages på en positivliste for et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed for mineralsk affald i klasse MA0, MA1 eller MA2 uden krav til testning af faststofindhold
udvaskningsegenskaber, jf. punkterne 6.1
6.2. Asbestaffaldet skal deponeres i en særskilt celle eller en særskilt deponeringsenhed på et deponeringsanlæg for mineralsk affald. Et deponeringsanlæg, der ønsker at deponere asbestaffald, skal endvidere opfylde følgende krav: 1) Affaldet må ikke indeholde andre farlige stoffer end bundet asbest
asbestfibre, der er bundet af et bindemiddel eller indpakket i plast. 2) For at undgå spredning af fibre skal der samme dag, som der er blevet deponeret asbestholdigt affald, foretages overdækning af asbestaffaldet med et hensigtsmæssigt materiale enten jord eller andet mineralsk affald med tilsvarende egenskaber. Afdækningen skal have en lagtykkelse på minimum 0,2 meter. 3) Hvis asbestaffaldet ikke er indpakket i plast, skal affaldet befugtes regelmæssigt, i sommer perioden
i regnfattige perioder er det dagligt. 4) Det er ikke tilladt at foretage kompaktering af deponeret asbestholdigt affald, ligesom al unødvendig færdsel med køretøjer på området, hvor der er deponeret asbestaffald, skal undgås. 5) For at undgå risiko for spredning af asbestholdige fibre skal der, hurtigst muligt efter deponeringen af asbestaffald er ophørt, etableres en slutafdækning på deponeringsenheden i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 2, punkt 13. 6) Efter slutafdækningen af en deponeringsenhed, hvor der er deponeret asbestholdigt affald, skal deponeringsanlæggets driftsansvarlige indsende en oversigtsplan til tilsynsmyndigheden med angivelse af, hvor asbestaffaldet er beliggende. 7) Efter nedlukningen af en deponeringsenhed, hvor der er deponeret asbestholdigt affald, skal der træffes foranstaltninger, der sikrer, at der ikke udføres anlægsarbejder eller boring af huller på området, som kan give anledning til frigivelse af asbestfibre. 8) Efter nedlukningen af en deponeringsenhed, hvor der er deponeret asbestholdigt affald, skal der træffes passende foranstaltninger f.eks. i form af indhegning for at begrænse eventuel udnyttelse af eller adgang til arealet med henblik på at undgå, at mennesker eller dyr kommer i kontakt med affaldet. 6.4 Deponering af ikke-farligt PCB-holdigt affald på deponeringsanlæg for mineralsk affald PCB-holdigt ikke-farligt affald (d.v.s. med et forureningsindhold under 50 mg PCB/kg TS) med et indhold af total organisk kulstof på maksimalt 5 % kan tillades deponeret i særskilte celler på et deponeringsanlæg for mineralsk affald. 6.5 Krav ved deponering af farligt affald på deponeringsanlæg for mineralsk affald tilhørende klasse MA1 Hvis et deponeringsanlæg ønsker at modtage farligt affald på en deponeringsenhed for mineralsk affald skal det sikres, at det farlige affald er stabilt
ikke-reaktivt. Ved stabilt, ikke-reaktivt affald forstås, at affaldets egenskaber på længere sigt ikke ændrer sig i uheldig retning under det forventede deponeringsforløb eller ved forudsigelige uheld: – på grund af selve affaldet – ved biologisk nedbrydning – under langtidspåvirkning fra omgivelserne gennem vand, luft, temperatur eller mekanisk påvirkning – på grund af påvirkning fra andet affald, herunder perkolat
gas. Når der deponeres farligt affald på en deponeringsenhed for mineralsk affald, skal såvel det mineralske som det farlige affald overholde de i tabel 3.6 angivne grænseværdier
kriterier. Samtidig skal det farlige affald overholde grænseværdierne i tabel 3.5. Tabel 3.5 Supplerende kriterier for deponering af farligt affald på en deponeringsenhed for mineralsk affald Parameter Grænseværdi TOC (Total organisk kulstof) 5 % 1) Evt. højere værdi kan tillades, forudsat at udvaskningen af DOC overholder en grænseværdi på 230 mg/kg for ikke-kystnære deponeringsanlæg
på maksimalt 800 mg/kg for kystnære deponeringsanlæg ved L/S = 10 l/kg – enten ved affaldets egen pH eller ved en fastholdt pH-værdi på mellem 7,5
analyser fremgår af bilag 6
7. Tabel 3.6 Grænseværdier for udvaskning fra affald ved deponering af farligt affald på kystnære deponeringsenheder for mineralsk affald i Klasse MA1 - dvs. med »Anlægsfaktor ≤ 0,4«. Stof/Parameter Grænseværdi, L/S = 2 l/kg 1) Grænseværdier angivet med » fed «
» kursiv « skrifttype er sammenfaldende med grænseværdierne for deponering af farligt affald på deponeringsenheder for mineralsk affald i EU-Rådsbeslutningen (2003/33/EF). Grænseværdi, L/S = 10 l/kg 1) Grænseværdi for C 0 1) (mg/l) (mg/kg TS) (mg/kg TS) Sporelementer Arsen (As) 0,40 2,0 0,30 Barium (Ba) 30 100 20 Cadmium (Cd) 0,60 1,0 0,30 Krom total (Cr) 4,0 10 2,5 Kobber (Cu) 25 50 30 Kviksølv (Hg) 0,050 0,20 0,030 Molybdæn (Mo) 5,0 10 3,5 Nikkel (Ni) 5,0 10 3,0 Bly (Pb) 5,0 10 3,0 Antimon (Sb) 0,20 0,70 0,15 Selen (Se) 0,30 0,50 0,20 Zink (Zn) 25 50 15 Salte
DOC Klorid (Cl - ) 10.000 15.000 8.500 Fluorid (F - ) 60 150 40 Sulfat (SO4 - - ) 10.000 20.000 7.000 DOC 2) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for opløst organisk kulstof (DOC) i testen uden styring af pH, kan det som alternativ testes ved L/S = 10 l/kg
en fastholdt pH-værdi på mellem 7,5
8,
består i en udsortering af et tilfældigt udvalgt læs blandet affald i følgende fraktioner: – Deponeringsegnet, blandet affald – Genanvendelsesegnet affald – Forbrændingsegnet affald – Andet affald, herunder farligt affald 8. Deponeringsenheder for farligt affald På en positivliste for en deponeringsenhed for farligt affald må der kun optages affaldstyper, som er omfattet af definitionen af farligt affald. Endvidere er det en forudsætning, at det pågældende affald kan leve op til de krav, som er beskrevet i dette punkt, jf. dog punkt 9, hvor der er angivet retningslinjer for, hvornår der kan tillades indtil 3 gange højere grænseværdier for bestemte parametre. 8.1 Krav til faststofindhold af organiske stoffer i farligt affald I tabel 3.7
tabel 3.8 er angivet krav for syreneutraliserende kapacitet
grænseværdi for faststofindhold af organiske stoffer i farligt affald. Tabel 3.7 Krav for ANC i farligt affald. Parameter Krav ANC (Syreneutraliserende kapacitet) Ændringer af affaldets pH-værdi ved påvirkning af syre eller base Tabel 3.8 Grænseværdi for faststofindhold af organiske stoffer i farligt affald. Parameter Grænseværdi (i mg/kg TS) TOC (Total organisk kulstof) 6 % 1) Evt. højere værdi kan tillades – forudsat at udvaskningen af DOC overholder en grænseværdi på 280 mg/kg for ikke-kystnære deponeringsanlæg
på maksimalt 1.000 mg/kg for kystnære deponeringsanlæg ved L/S = 10 l/kg – enten ved affaldets egen pH eller ved en fastholdt pH-værdi på mellem 7,5
analyser fremgår af bilag 6
hvor 5 % minimumsfortyndingen i overfladevandområdet er 1.300 gange for et samlet deponeringsareal på 10.000 m 2 , jf. tabel 3.13. Klasse FA2: Kystnært placerede anlæg, hvor 0,16 < anlægsfaktor ≤ 0,31, med moderat skærpede udvaskningskrav i forhold til grænseværdierne i EU-Rådsbeslutningen, jf. tabel 3.11,
hvor 5 % minimumsfortyndingen i overfladevandområdet er 650 gange for et samlet deponeringsareal på 10.000 m 2 , jf. tabel 3.13. Klasse FA3: Kystnært placerede anlæg, hvor: 0,31 < anlægsfaktor ≤ 1,0,med skærpede krav i forhold til grænseværdierne i EU-Rådsbeslutningen, jf. tabel 3.12,
hvor 5 % minimumsfortyndingen i overfladevandområdet er 200 gange for et samlet deponeringsareal på 10.000 m 2 , jf. tabel 3.13. I tabel 3.9 – 3.12 er angivet grænseværdier for stofudvaskning for hver af de fire klasser af deponeringsanlæg for farligt affald. Omfanget af testning
analyser fremgår af bilag 6
DOC Klorid (Cl - ) 2.300 3.300 1.900 Fluorid (F - ) 15 38 9 Sulfat (SO4 - - ) 3.100 6200 2.200 DOC 1) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for opløst organisk kulstof (DOC) i testen uden styring af pH, kan det som alternativ testes ved L/S = 10 l/kg
en fastholdt pH-værdi på mellem 7,5
8,0. Affaldet anses for at opfylde modtagelseskriterierne for DOC, hvis resultatet af denne prøve ikke ove
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.