← Danmark

lta/2011/820

Obsah (9)§ 1§ 19§ 63§ 54§ 60§ 55§ 56§ 58§ 47

lov om fødevarer 2011 2011-07-01 2011-07-02 2023-11-08 Historic 820 Fødevareloven Lovtidende A 2022-12-14 2013-03-14 32004L0048 A20120123830 2012-12-18 Lov om ændring af lov om fødevarer

lov om hold af dyr\n(Nedlæggelse af Fødevarekontroludvalget

revisionsenheden, bistand til eksporterhverv

udlægning af administration af frivillig mærkningsordning til en privat forening m.v.) Fødevare Fødevarekontrol Fødevarestyrelsen Kontrol Nej Henrik Høegh Susanne Rosbach Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Fiskeri Fødevaremin.,\nFødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-790 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Fiskeri Bekendtgørelse af lov om fødevarer 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2004/48/EF af

  1. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, EU-Tidende 2004, nr. L 195, s.
  2. Herved bekendtgøres lov nr. 526 af
  3. juni 2005 om lov om fødevarer med de ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 1430 af
  4. december 2005, § 1 i lov nr. 1549 af
  5. december 2006, § 1 i lov nr. 110 af
  6. februar 2008, § 3 i lov nr. 538 af
  7. juni 2008, § 50 i lov nr. 1336 af
  8. december 2008, lov nr. 96 af
  9. februar 2009, lov nr. 488 af
  10. juni 2009, lov nr. 163 af 17.februar 2010

§ 1i lov nr.

604 af

  1. juni
  2. Kapitel 1 Formål

område § 1. Lovens formål er at sikre forbrugerne sunde fødevarer af høj kvalitet, at beskytte forbrugerne mod vildledning, herunder gennem anprisninger, i forbindelse med markedsføring af fødevarer m.v., at fremme sunde kostvaner,

derigennem medvirke til at sikre fødevareproducenter

-handlende rimelige

ensartede vilkår

at fremme dansk eksport af fødevarer. Dette skal understøttes gennem en effektiv

behovsorienteret offentlig kontrol i alle led af produktion

omsætning af fødevarer. § 2. Loven omfatter: 1) Fødevaresikkerhed

fødevarernes sammensætning, jf. kapitel 2, 3

7. 2) Kost

ernæring, jf. kapitel 4. 3) Markedsføring

mærkning af fødevarer, jf. kapitel 5

6. 4) Fødevarevirksomheder, jf. kapitel 8

9. 5) Myndigheder

kontrol, jf. kapitel 10-

  1. Stk.
  2. Inden for denne lovs område gælder definitionerne i artikel 2

3 i Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper

krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevareautoritet

om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (fødevareforordningen). Stk. 3. Lovens regler om behandling omfatter alle de led i produktion, tilvirkning

distribution af fødevarer, som er defineret i artikel 3, nr. 16, i fødevareforordningen. § 3. I forbindelse med udarbejdelse, evaluering

ændring af fødevarelovgivningen sker høring af offentligheden i overensstemmelse med artikel 9 i fødevareforordningen. Kapitel 2 Fødevaresikkerhed § 4. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om hygiejne ved behandling

markedsføring af fødevarer. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om personlig hygiejne

helbredskontrol for personer, som er beskæftiget med behandling, markedsføring

kontrol af fødevarer. § 5. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om, på hvilke vilkår fødevarer, hvori forureninger forekommer, må sælges. Stk.

  1. Når der foreligger risiko for, at fødevarer fra bestemte geografiske områder indeholder forureninger, herunder har været udsat for radioaktivitet eller miljøforureninger, eller i øvrigt kan være uegnede til anvendelse som menneskeføde eller foder, kan ministeren fastsætte regler herom, herunder forbyde, begrænse eller fastsætte vilkår for markedsføring af sådanne varer. Stk.
  2. Ministeren kan fastsætte regler, herunder forbyde, begrænse eller fastsætte vilkår for dyrkning af afgrøder, opdræt af husdyr, jagt, fiskeri eller samling af frugter, bær, svampe m.v. i de i stk. 2 nævnte geografiske områder, uanset om dyrkning, opdræt, jagt, fiskeri eller indsamling ikke udøves med markedsføring for øje. §
  3. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om anvendelse af bestemte genstande eller fremgangsmåder ved behandling af fødevarer, herunder anvendelse af genteknologi, strålekonservering

andre konserverings- eller behandlingsmetoder. Stk.

  1. Ministeren kan fastsætte regler om, at fødevarer eller ingredienser, som enten ikke hidtil har været anset som fødevarer, eller som er frembragt ved anvendelse af teknologi, der ikke tidligere har været anvendt til formålet, skal godkendes forud for anvendelse eller markedsføring. Kapitel 3 Fødevarernes sammensætning §
  2. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan ud fra sundheds-, ernærings- eller kvalitetsmæssige hensyn eller med henblik på at sikre forbrugerne vigtige næringsstoffer fastsætte regler om sammensætning

beskaffenhed af fødevarer, herunder fødevarer bestemt til særlige ernæringsmæssige formål

til kosttilskud. § 8. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om, at tilsætningsstoffer

aromaer skal godkendes før brug. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om tilsætningsstoffers

aromaers identitet

renhed

om, på hvilke vilkår disse stoffer må anvendes, herunder med hvilke formål, i hvilke mængder

til hvilke produkter. Stk. 3. Ministeren udarbejder en positivliste over godkendte tilsætningsstoffer

deres anvendelse, som gøres offentligt tilgængelig. § 9. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om, at nærmere angivne grupper af tilsætningsstoffer

aromaer kan tages i anvendelse efter udløbet af en af ministeren fastsat frist på indtil 6 måneder efter, at de er anmeldt til ministeren. Ministeren kan inden fristens udløb nedlægge forbud mod den anmeldte anvendelse af stoffet. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af aromaer

tekniske hjælpestoffer

om, at fødevarer eller stoffer, der anvendes ved behandling af fødevarer, skal være tilsat et røbestof. Kapitel 4 Kost

ernæring § 10. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri har til opgave at formidle oplysning til forbrugerne om forhold, der er omfattet af loven, herunder om ernæring. Stk. 2. Ministeren kan iværksætte overvågningsprogrammer for fødevarer

undersøgelser af fødevarer

af befolkningens kost

ernæring med henblik på udstedelse af regler inden for lovens område

på udarbejdelse af kost-

næringsstofanbefalinger, vejledninger til myndigheder

virksomheder samt forbrugeroplysning om kost

ernæring. Stk. 3. Ministeren kan gennemføre

offentliggøre sammenlignende test af fødevarer. Der kan i forbindelse med testvirksomheden anvendes anonym informationsindsamling. § 11. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om privates, herunder virksomheders, oplysningsaktivitet om kost

ernæring. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at fødevarer skal mærkes med angivelse af næringsværdi, herunder om, hvorledes næringsværdien skal angives på emballagen, i reklamer

lign. § 19 finder tilsvarende anvendelse for næringsdeklarationer. § 12. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan rådgive om

fastsætte regler for offentlig kostforplejning. § 13. (Ophævet) Kapitel 5 Markedsføring

mærkning af fødevarer § 14. Reklamer for fødevarer, mærkning

præsentation af fødevarer, herunder deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde, hvorpå varerne er arrangeret,

de omgivelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset medium gives om varerne, må ikke vildlede eller være egnet til at vildlede. Stk.

  1. Stk. 1 finder kun anvendelse i tilfælde, som ikke er omfattet af artikel 16 i fødevareforordningen. §
  2. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om mærkning, markedsføring eller reklame for fødevarer, herunder om 1) angivelse af, at fødevarer har en særlig helbredende eller forebyggende effekt, 2) anvendelse af anprisninger om, at en fødevare ikke er i besiddelse af visse egenskaber, 3) anvendelse af anprisninger, der angiver, at en fødevare er særlig egnet for mennesker med behov for særlig kost på grund af sygdom, alder eller andre forhold, eller som angiver at virke forebyggende over for sygdom. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at fødevarevirksomheder ved markedsføringen af et produkt ikke må omtale egenskaber ved produktet eller virksomheden, som generelt gælder for tilsvarende produkter eller virksomheder. § 16. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om, at fødevarer skal mærkes med oplysninger, der er af betydning for forbrugerne, virksomhederne eller tilsynsmyndighederne. § 17. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om anvendelse af varebetegnelser eller særlige mærker for fødevarer eller bestemte typer af fødevarer, som angiver, at varerne har været underkastet generel eller særlig kontrol, eller at varerne har en særlig kvalitet, sammensætning eller geografisk oprindelse eller har været underkastet en speciel behandling. Stk.

  1. Anvendelsen af de varebetegnelser eller særlige mærker, der er fastsat i henhold til stk. 1, er forbudt på andre varer. Det er ligeledes forbudt at anvende mærker, der kan forveksles med de varebetegnelser eller særlige mærker, der er fastsat i henhold til stk. 1, på en måde, der er egnet til at vildlede med hensyn til produktion, behandling, sammensætning, geografisk oprindelse m.v. af produktet. §
  2. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om mærkning af tilsætningsstoffer

aromaer, herunder om brugsanvisning

advarselsmærkning. § 19. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om, hvorledes mærkning af fødevarer skal udføres, herunder på hvilke sprog de foreskrevne oplysninger skal gives,

hvor oplysningerne skal anbringes. § 19 a. Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en intellektuel ejendomsrettighed inden for lovens område, skal betale 1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen

2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført. Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste

krænkerens uberettigede fortjeneste. Stk.

  1. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade. § 19 b. Med henblik på at forebygge yderligere krænkelser kan retten efter påstand ved dom bl.a. bestemme, at et produkt, der krænker en intellektuel ejendomsrettighed i henhold til denne lov, skal 1) tilbagekaldes fra handelen, 2) endeligt fjernes fra handelen, 3) tilintetgøres, 4) udleveres til den forurettede eller 5) ændres på nærmere angiven måde. Stk.
  2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling af de krænkende varer. Stk.
  3. Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren

berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod. Stk. 4. Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger

tredjemands interesser. § 19 c. I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 19 a eller 19 b, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentliggøres i sin helhed eller i uddrag. Stk. 2. Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning

på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. Kapitel 6 Frivillige mærkningsordninger § 20. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler for en frivillig mærkningsordning til fremme af produktion

afsætning af fødevarer

landbrugs-

fiskeriprodukter i øvrigt af særlig høj kvalitet eller med særlige karakteristika. Stk. 2. Til at bistå ved administrationen af en frivillig mærkningsordning

ved fastsættelse af regler for denne mærkningsordning kan ministeren nedsætte et råd med ekspertise inden for fødevarekvalitet. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om rådets sammensætning

virksomhed. Ministeren fastsætter rådets forretningsorden. § 21. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler for, hvilke produkter der er omfattet af en frivillig mærkningsordning, herunder opstille objektive kvalitetskriterier, der fastlægger krav til produktion, forarbejdning m.v. Disse krav skal ligge ud over de krav, som gælder i henhold til lovgivningen i øvrigt. Stk. 2. Importerede produkter, herunder levende dyr, kan omfattes af en frivillig mærkningsordning, hvis der foreligger dokumentation for, at produktet er behandlet eller dyret opvokset i overensstemmelse med de regler

krav, som er fastsat i medfør af loven. Stk.

  1. Ministeren kan beslutte, at importerede produkter kan omfattes af en frivillig mærkningsordning, hvis de i oprindelseslandet er omfattet af en kvalitetsordning, der efter en konkret vurdering for det enkelte produkt skønnes at indebære krav, som kan sidestilles med krav, der stilles under denne mærkningsordning. §
  2. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler for godkendelse

anmeldelse af virksomheder, der ønsker at behandle eller markedsføre produkter omfattet af en mærkningsordning. Stk.

  1. Ministeren kan fastsætte regler om tilmelding af primærproducenter, som ønsker hele eller dele af deres virksomhed omfattet af en mærkningsordning. Stk.
  2. Ministeren kan fastsætte regler om, at tilmeldte primærproducenter

godkendte eller anmeldte virksomheder, som overtræder de under en frivillig mærkningsordning opstillede krav eller andre betingelser, midlertidigt eller permanent udelukkes fra denne mærkningsordning. § 23. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om mærkning af de produkter, der er omfattet af en frivillig mærkningsordning, herunder om forbeholdte varebetegnelser

om anvendelse af særlige mærker, jf. § 17, stk. 1. § 24. De virksomheder

primærproducenter, som er tilsluttet en frivillig mærkningsordning, afholder de konkrete omkostninger, som er forbundet med denne ordning. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om betaling af afgifter til dækning af de generelle omkostninger i forbindelse med en frivillig mærkningsordning. Kapitel 7 Materialer

genstande § 25. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om 1) godkendelse af materialer

genstande, der anvendes ved behandling eller markedsføring af fødevarer, 2) godkendelse af stoffer, der indgår i materialer

genstande, 3) godkendelse af fremstillingsprocesser, der anvendes ved produktion af materialer

genstande, 4) sammensætning

mærkning af materialer

genstande, 5) afsmitning fra materialer

genstande, 6) krav til holdbarhed

styrke af materialer

genstande, som skal anvendes til bestemte fødevarer eller i bestemte situationer,

7) at materialer

genstande skal ledsages af sundheds- eller kvalitetscertifikater. § 25 a. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om, at 1) virksomhedsledere, producenter eller importører af materialer

genstande bestemt til kontakt med fødevarer skal træffe forholdsregler med henblik på at trække sådanne materialer

genstande tilbage fra markedet, hvis de pågældende antager eller har grund til at antage, at materialer

genstande bestemt til kontakt med fødevarer, som virksomheden har produceret, importeret eller distribueret, ikke overholder kravene til fødevaresikkerhed,

at 2) materialer

genstande bestemt til kontakt med fødevarer ikke må markedsføres, hvis de udgør eller antages at udgøre en fare for fødevaresikkerheden. § 26. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om godkendelse, sammensætning

mærkning samt anvendelse af rengørings-, desinfektions-

smøremidler. § 27. For de i §§ 25

26 nævnte produkter finder §§ 4

14-19, § 36, stk. 1, §§ 39-41, 49, 51-54

56 tilsvarende anvendelse. Kapitel 8 Virksomheder § 28. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om autorisation

registrering af fødevarevirksomheder. Der kan herunder fastsættes regler for, hvornår en fødevarevirksomhed må påbegyndes, hvornår en autorisation skal indhentes på ny,

hvornår der skal meddeles ejerskifte. Stk.

  1. Ministeren kan fastsætte regler for de vilkår, som fødevarevirksomheden skal opfylde for at blive autoriseret. Stk.
  2. Ministeren kan fastsætte regler om, at bestemte fødevarevirksomheder eller fødevarevirksomhedstyper kan undtages fra kravet om autorisation

registrering. § 29. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om, at autoriserede eller registrerede fødevarevirksomheder, jf. § 28, stk. 1, ikke må påbegynde indførsel til eller udførsel fra landet af fødevarer, før der er sket registrering af den pågældende aktivitet. § 30. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om, at behandling

markedsføring af materialer

genstande bestemt til kontakt med fødevarer ikke må påbegyndes, før der er sket registrering af den pågældende aktivitet. § 31. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan i de i medfør af § 28 fastsatte regler fastsætte, at autorisation eller registrering fratages, hvis virksomheden ikke opfylder de stillede vilkår, eller hvis forudsætningerne for autorisationen eller registreringen ændres væsentligt. Medmindre andet fremgår af afgørelsen, har fratagelsen virkning fra det tidspunkt, hvor den meddeles virksomheden. Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Stk. 3. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse

om fristen herfor, er meddelt den pågældende. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Stk.

  1. Retten kan ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt ministerens afgørelse findes lovlig ved dom, kan det heri bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning. §
  2. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om primærproduktion af fødevarer med henblik på at sikre

forbedre den hygiejniske, sundheds- eller kvalitetsmæssige beskaffenhed af fødevarerne. § 33. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om nødslagtning af syge eller tilskadekomne dyr, når nødslagtning er nødvendig af dyreværnsmæssige grunde. § 34. På ejendomme, hvor dyrehold er tilladt, kan ejendommens ejer eller bruger uanset bestemmelsen i § 28 foretage slagtning

efterfølgende slagtemæssig behandling af egne dyr til forbrug i egen husholdning. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om primærproducenters slagtning af dyr samt om vilkår for producenters slagtning

markedsføring fra egen virksomhed direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning. § 35. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om primærproducenters markedsføring af fødevarer fra egen bedrift, fartøj m.v. direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning. § 36. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om hygiejne i samt indretning

drift af fødevarevirksomheder, transportmidler

lign. omfattet af fødevarelovgivningen. Der kan herunder fastsættes regler eller træffes bestemmelse om godkendelse af transportmidler, lokaler, inventarer, udstyr, maskiner, emballage

lign. samt om is, vand, damp, luft

luftarter, der anvendes ved behandling af fødevarer eller til rengøring af lokaler, udstyr m.v. Stk.

  1. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven kun må anvende fødevarer fra autoriserede eller registrerede virksomheder. §
  2. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven for egen regning skal gennemføre en egenkontrol. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde virksomhederne skal kunne dokumentere oprindelsen af de fødevarer

andre stoffer, der er bestemt til eller kan forventes at blive tilsat en fødevare, som virksomheden har fået leveret. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan virksomheder skal kunne identificere de øvrige virksomheder, hvortil virksomhedens produkter er leveret. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven for egen regning skal lade foretage nærmere fastsatte analyser

undersøgelser, at analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndighederne,

at analyserne skal foretages på bestemte laboratorier, jf. § 48, stk. 1. § 38. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om, at uddannelse, herunder i fødevarehygiejne, er obligatorisk for visse personer, som er beskæftiget i virksomheder omfattet af loven. Sådanne uddannelser kan etableres efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

afsluttes med et certifikat. Kapitel 9 Import, eksport

samhandel § 39. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan af hensyn til menneskers, dyrs eller planters sundhed fastsætte regler eller træffe bestemmelser om import, eksport

genindførsel af fødevarer, herunder forbyde import, eksport

genindførsel af fødevarer. Stk.

  1. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser om fødevarer, der føres gennem landet som transitgods, oplagres som transitgods eller indføres fra udlandet til eget brug. §
  2. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om behandling, sammensætning, kvalitet, mærkning, kontrol m.v. af varer, der eksporteres her fra landet. Stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om hygiejne, indretning, drift, kontrol

egenkontrol m.v. for virksomheder, som her fra landet eksporterer fødevarer. Stk. 3. Medmindre ministeren fastsætter andet, finder loven

regler, der er fastsat i medfør af loven,

så anvendelse på fødevarer, der her i landet leveres som forsyning til skibe

fly. § 41. Ved samhandel inden for rammerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejde finder §§ 39

40 tilsvarende anvendelse. § 42. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om etablering, indretning

drift af veterinære grænsekontrolsteder. Stk. 2. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at der i forbindelse med ansøgning om oprettelse af grænsekontrolsteder uden omkostning for staten stilles fornødent udstyrede lokaler

indretninger til rådighed for grænsekontrollen med henblik på kontrol af de af loven omfattede animalske fødevarer m.v. ved indførsel fra

udførsel til lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union,

som ikke har indgået aftale med Den Europæiske Union om grænsekontrol. Stk.

  1. Ministeren kan bestemme, at grænsekontrolsteder, der alene benyttes i meget begrænset omfang, ophører som grænsekontrolsted. Stk.
  2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de omkostninger i forbindelse med drift af de i stk. 1 nævnte grænsekontrolsteder, der ikke dækkes af den betaling, som kræves i medfør af § 45, helt eller delvis afholdes af de lokale interessenter på grænsekontrolstedet. §
  3. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan indgå aftaler om, at etablering

drift af grænsekontrolsteder som nævnt i § 42 helt eller delvis finansieres af lokale interessenter. § 44. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler for teknisk bistand, der på anmodning fra en virksomhed ydes af ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri til løsning af problemer i forbindelse med eksport af fødevarer. Ministeren kan fastsætte regler om betaling for bistanden. Betaling for bistanden kan fastsættes som en fast tidsbaseret sats til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger. Afholdte udlæg i forbindelse med bistandsydelsen kan kræves refunderet. Kapitel 10 Formålsbestemte afgifter

gebyrer § 45. De af loven omfattede primærproducenter

virksomheder, herunder virksomheder, der fremstiller materialer

genstande, der er bestemt til at komme i forbindelse med fødevarer, afholder omkostningerne ved det tilsyn

den kontrol, som udføres efter loven

regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til forordninger udstedt af Den Europæiske Union vedrørende de af loven omfattede forhold, medmindre ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri fastsætter regler om eller bestemmer andet eller andet fremgår af forordningerne. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om opkrævning

betaling af afgifter

gebyrer til dækning af omkostninger ved tilsyn

kontrol efter loven eller regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til forordninger udstedt af Den Europæiske Union vedrørende de af loven omfattede forhold, herunder for særlig belastende kontrol samt ekstraordinære tilsyn, kontrol

analyser eller anden særlig kontrol, jf. §

  1. Stk.
  2. Ministeren kan fastsætte regler om betaling for særlige ydelser

ekspeditioner, herunder autorisationer, godkendelser, registreringer, anmeldelser, undersøgelser

attestationer, der ydes i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til forordninger udstedt af Den Europæiske Union vedrørende de af loven omfattede forhold. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres efter økologiloven, lov om hold af dyr eller lov om frø, kartofler

planter, skal opkræves efter stk. 2, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov. Stk. 5. Fysiske eller juridiske personer, der har fødevarenæringsbrev i henhold til lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder,

som i den forbindelse betaler et årligt beløb pr. næringsbrev til finansiering af udgifter ved Erhvervs-

Selskabsstyrelsens administration af næringsbrevsordningen, betaler til finansiering af Fødevarestyrelsens kontrolkampagner 600 kr. årligt pr. næringsbrev. Beløbet pris-

lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris-

lønindeks. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb

offentliggøres ved bekendtgørelse. Stk. 6. Virksomheder, der har anmeldt et eller flere kosttilskud til forhandling i Danmark,

som har en årlig omsætning på over 50.000 kr., betaler til dækning af omkostningerne i forbindelse med styrket kontrol af kosttilskud

handel hermed et årligt beløb på 12.500 kr.

et årligt beløb pr. anmeldt kosttilskud på 1.000 kr. Beløbene pris-

lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris-

lønindeks. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb

offentliggøres ved bekendtgørelse. Stk. 7. Erhvervs-

Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om opkrævning af det i stk. 5 nævnte beløb, herunder om frister for indbetaling, erindringsskrivelser m.v.

gebyr

renter ved for sen betaling. Erhvervs-

Selskabsstyrelsen kan herunder fastsætte regler om erindringsskrivelser m.v.

gebyr

renter ved for sen betaling af det i stk. 5 nævnte beløb, der er forskellige fra taksterne i stk.

  1. Stk.
  2. Ministeren kan fastsætte regler om opkrævning af det i stk. 6 nævnte beløb, herunder fastsættelse af skæringsdato for, hvornår der foretages en opgørelse af virksomheder omfattet af stk. 6

af antal anmeldte produkter samt om termin for opkrævningen. Stk. 9. Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning inden for lovens område, i denne lov eller i regler udstedt i henhold til denne lov,

som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i EF-retsakter, en årlig rente svarende til den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr., der reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb. Stk. 10. Den, der overtager en virksomhed eller helt eller delvis viderefører aktiviteterne i en virksomhed, med hvilken der føres tilsyn eller kontrol efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven, hæfter for de dermed forbundne afgifter

gebyrer, som vedrører tiden før overtagelsen. § 46. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om, at visse detailforhandlingsvirksomheder, der som led i uegennyttigt socialt arbejde tilvirker eller forhandler fødevarer uden erhvervsmæssig fortjeneste for øje

uden konkurrencemæssig betydning i forhold til andre virksomheder, helt eller delvis kan fritages for afgifter

gebyrer omfattet af §

  1. Kapitel 11 Laboratorier §
  2. (Ophævet) §
  3. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om, at offentlige

private laboratorier skal være akkrediterede af et akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, godkendte eller opfylde bestemte kvalitetskriterier for at kunne varetage undersøgelsesopgaver i henhold til fødevarelovgivningen. Stk. 2. Ministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser om vurdering

godkendelse af analysemetoder

om, hvilke analysemetoder der skal anvendes til laboratorieundersøgelser i henhold til fødevarelovgivningen. Kapitel 12 Den Europæiske Union m.v. § 49. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Den Europæiske Unions direktiver

beslutninger om forhold, der er omfattet af fødevarelovgivningen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler eller træffe de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af reglerne i de ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af internationale traktater

aftaler inden for lovens område. Kapitel 13 Kontrol, offentliggørelse af kontrolresultater

forhåndsgodkendelse m.v. § 50. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om tilsyn

kontrol med, at loven eller de i medfør af loven fastsatte regler eller Den Europæiske Unions forordninger overholdes. § 51. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om, at bestemte typer af fødevarer skal underkastes særlig kontrol. § 52. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri træffer de afgørelser, herunder meddeler de påbud

forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af de krav, der er fastsat i fødevarelovgivningen eller i Den Europæiske Unions forordninger

direktiver. Stk.

  1. Ministeren kan bestemme, at de i henhold til stk. 1 trufne foranstaltninger skal gennemføres for virksomhedens regning. Stk.
  2. Hvis forbud eller påbud meddelt efter stk. 1 ikke bliver efterlevet, kan ministeren nedlægge forbud mod fortsat drift

eventuelt fratage de virksomheder, som er omfattet af lovens kapitel 8, autorisationen eller registreringen. Medmindre andet fremgår af afgørelsen, har fratagelsen virkning fra det tidspunkt, hvor den meddeles virksomheden. Stk.

  1. En afgørelse efter stk. 3 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Stk.
  2. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse

om fristen herfor, er meddelt den pågældende. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Retten kan ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt ministerens afgørelse findes lovlig ved dom, kan der heri bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning. § 52 a. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan meddele påbud om indhentelse af bistand fra en rådgiver

om deltagelse i uddannelse. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om rådgivningen

uddannelsen. § 53. Tilsynsmyndigheden

personer, som er særligt bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation

uden retskendelse adgang til offentlige

private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder

så materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til fødevarelovgivningen. Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler herom. § 54. En fødevarevirksomhed skal efter anmodning fra tilsynsmyndighederne give alle oplysninger, herunder om økonomiske

regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndighederne fornøden bistand ved kontrol, prøveudtagning, kopiering

udlevering af skriftligt materiale

udskrift af elektroniske data samt andre foranstaltninger, der iværksættes i henhold til fødevarelovgivningen. Stk. 2. En fødevarevirksomhed skal kunne dokumentere, at oplysninger

påstande, som virksomheden af egen drift fremkommer med, er korrekte. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrol

overvågning vederlagsfrit mod kvittering udtage eller pålægge virksomheden at udtage prøver af fødevarer, herunder råvarer, halvfabrikata

færdigvarer, is, vand, damp, luft, luftarter, materialer

genstande, bekæmpelsesmidler, rengørings-

desinfektionsmidler m.v. Stk. 4. Et laboratorium, der udfører analyser efter fødevarelovgivningen, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle de oplysninger om analyseresultater, den analyserede fødevare

den virksomhed, analyserne er udført for, der er nødvendige i forbindelse med eftersporing af fødevarebårne udbrud

mistanke herom. Laboratoriet underretter virksomheden om udleveringen af oplysninger. Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om, at en fødevarevirksomhed skal yde tilsynsmyndighederne bistand ved forsendelse af prøver

afholde udgifterne herved. § 54 a. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at fødevarelovgivningen overholdes, bl.a. med henblik på registersamkøring

sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder oplysninger om skatteforhold. § 55. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri nedsætter Fødevarekontroludvalget med den opgave at overvåge, om fødevare-

veterinærkontrollen udføres i overensstemmelse med reglerne på området, kontrolstrategien

kontrolplanerne samt på en ressourcemæssigt hensigtsmæssig måde. Stk. 2. Udvalget består af 8 fagkyndige medlemmer udpeget af ministeren. Af disse indstilles 4 medlemmer af dyrebeskyttelsesorganisationer

forbrugerorganisationer

4 medlemmer af relevante brancheorganisationer. Stk. 3. Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden

fastlægger udvalgets opgaver m.v. Stk. 4. En revisionsenhed under Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri bistår Fødevarekontroludvalget. Revisionsenhedens leder er sekretær for udvalget. Ministeren fastsætter de nærmere regler om enhedens organisation

opgaver. Stk. 5. Dokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen

forvaltningsloven er interne, mister ikke som følge af udveksling mellem Fødevarekontroludvalget

revisionsenheden deres interne karakter. Stk. 6. Ministeren udarbejder årligt en redegørelse til Folketinget om fødevarekontrollen samt dyrevelfærds-

dyresundhedskontrollen. § 56. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art

omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til fødevarelovgivningen. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde

i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om formen for

omfanget af offentliggørelsen, herunder at offentliggørelsen kan ske i elektronisk form. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres. Stk. 4. Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresultater. Til brug for offentliggørelse kan ministeren på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger. § 56 a. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan offentliggøre oplysninger om kosttilskud, der er anmeldt til markedsføring i Danmark. § 56 b. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan fastsætte regler om forhåndsgodkendelse af en påtænkt foranstaltning på et område, der er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven. Der kan herunder fastsættes regler om, på hvilke områder

under hvilke omstændigheder godkendelsen kan gives. Kapitel 14 Det Rådgivende Fødevareudvalg § 57. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri nedsætter Det Rådgivende Fødevareudvalg. Udvalget afgiver udtalelser om væsentlige fødevarepolitiske emner, herunder om udkast til ny lovgivning på området. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udvalgets sammensætning

virksomhed. Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden. Kapitel 15 Klage

delegation § 58. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed,

om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed,

om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Stk.

  1. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter ministeren henlægger sine beføjelser vedrørende godkendelse m.v. af isoleret transportmateriel, jf. traktat af
  2. september 1970 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler

om det specielle materiel, der skal bruges til sådan transport (ATP), til en privat institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den private institutions afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter ministeren henlægger sine beføjelser efter §§ 48

50 til at foretage godkendelse i henhold til

kontrol med overholdelsen af de principper for god laboratoriepraksis, som er opstillet af Rådet for Organisationen for Økonomisk Samarbejde

Udvikling, OECD, til en privat institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den private institutions afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Stk.

  1. Ministeren kan nedsætte udvalg til at bistå ved administration af særlige områder inden for fødevarelovgivningen. Ministeren kan fastsætte regler herom. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse udvalgs afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Stk.
  2. Ministeren kan fastsætte regler om relevante forbrugerorganisationers adgang til at påklage afgørelser, der er truffet af tilsynsmyndigheden som følge af en anmeldelse af en mulig overtrædelse af fødevarelovgivningen. §
  3. Ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri kan under større katastrofer, herunder krise eller krig, fastsætte de regler

træffe de bestemmelser, herunder afgørelser, der er nødvendige for at sikre den mest fordelagtige anvendelse af fødevarer, undgå forurening m.v.

sikre befolkningens forsyning med fødevarer. Ministeren kan herunder fastsætte regler eller træffe bestemmelser, herunder afgørelser, om fravigelse af de i loven fastsatte regler. Stk.

  1. Såfremt de i medfør af stk. 1 fastsatte regler eller trufne bestemmelser medfører økonomisk tab for en virksomhed eller for en producent, er staten erstatningspligtig. Stk.
  2. Erstatning ansættes i mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse med regler, der fastsættes af ministeren. Kapitel 16 Straffebestemmelser §
  3. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) markedsfører fødevarer i strid med § 14, stk. 1, 2) undlader at efterkomme de til vedkommende meddelte afgørelser truffet i medfør af § 52, stk. 1, § 52 a eller § 59, stk. 1, 3) undlader at give tilsynsmyndighederne adgang efter § 53, 4) undlader at give oplysninger eller yde tilsynsmyndigheden bistand efter § 54, stk. 1

4, eller 5) undlader at udtage prøver efter § 54, stk.

  1. Stk.
  2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed

der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk.

  1. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende betingelser som anført i stk.
  2. Stk.
  3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
  4. kapitel. Stk.
  5. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 eller 3 skal der ud over de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til, om overtrædelsen har fremkaldt fare for fødevaresikkerheden eller er begået som led i en systematisk eller forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af fødevarelovgivningen, samt til den tilsigtede eller opnåede berigelse

virksomhedens omsætning. § 61. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen

erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse, finder bestemmelserne i retsplejeloven om krav til anklageskrift

om ikke at have pligt til at udtale sig tilsvarende anvendelse. Stk.

  1. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. Kapitel 17 Ikrafttræden m.v. §
  2. For kommunale tjenestemænd, som i forbindelse med ikrafttrædelsen af lov nr. 471 af
  3. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) blev tilbudt ansættelse som statstjenestemænd, men som ikke ønskede en sådan stilling, opretholdes den kommunale ansættelse

de herfor gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af opgaver, der er henlagt til den tilbudte statslige stilling. Stk. 2. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang

beskaffenhed, som følger af den opgaveomlægning, der har fundet sted i forbindelse med oprettelsen af en central enhed

et antal regionale statslige enheder, som varetager kontrol, tilsyn, undersøgelser

informationsvirksomhed m.m. inden for fødevarelovens område. Tjenestemanden har herunder pligt til i den tilbudte stilling at underkaste sig sådanne forandringer, som ikke ændrer tjenestens karakter,

som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for vedkommende. I samme omfang kan det pålægges tjenestemanden at overtage en anden stilling. Stk.

  1. Staten refunderer kommunen udgifterne til løn til de kommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, så længe de udfører arbejde for staten. Stk.
  2. Hvis staten ikke længere har behov for beskæftigelse af en tjenestemand, som har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, kan staten efter forudgående varsling af vedkommende kommune bringe tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel. Stk.
  3. Staten afholder eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge

udbetaler pension til de tjenestemænd, der i henhold til § 80, stk. 1

4, i lov nr. 471 af

  1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) er overgået til ansættelse som statstjenestemænd. Kommunen refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i staten. Stk.
  2. Staten refunderer kommunen eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 har valgt at opretholde den kommunale ansættelse,

hvis tjeneste i staten senere bringes til ophør efter stk.

  1. Stk.
  2. Kommunen udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 har valgt at opretholde den kommunale ansættelse. Staten refunderer kommunen den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent efter overgangen til tjeneste i staten. Stk.
  3. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål efter stk. 1-7 træffes af finansministeren efter forhandling med de involverede parter. §
  4. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug

fiskeri. Stk.

  1. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at følgende love helt eller delvis ophæves: 1) Lov nr. 471 af
  2. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven). 2) Lov nr. 310 af
  3. juni 1973 om levnedsmidler m.m. 3) Lov nr. 290 af
  4. april 1992 om æg

ægprodukter. 4) Lov nr. 342 af

  1. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven). 5) Lov nr. 343 af
  2. maj 1992 om kød (kødloven). 6) Lov om kvalitetskontrol med fisk

fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af

  1. august
  2. Stk.
  3. Regler, der er udstedt i medfør af lov nr. 471 af
  4. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven), samt regler, der er opretholdt ved følgende lovbestemmelser, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov: 1) § 81 i lov nr. 471 af
  5. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven). 2) § 68 i lov nr. 310 af
  6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. 3) § 18 i lov nr. 290 af
  7. april 1992 om æg

ægprodukter. 4) § 25 i lov nr. 342 af

  1. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven). 5) § 29 i lov nr. 343 af
  2. maj 1992 om kød (kødloven). 6) § 29, stk. 2

3, i lov om kvalitetskontrol med fisk

fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af

  1. august
  2. Stk.
  3. Overtrædelse af de i stk. 3 omhandlede regler straffes efter de hidtil gældende regler. Stk.
  4. Virksomheder, som efter hidtidige regler er »godkendte«, anses for »autoriserede« efter denne lov

regler udstedt i medfør af loven. Stk. 6. Aktiviteter, som efter hidtidige regler er »anmeldte«, anses for »registrerede« efter denne lov

regler udstedt i medfør af loven. § 63 a. (Ophævet) § 64. Loven gælder ikke for Færøerne

Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 1430 af 21. december 2005 er trådt i kraft den 1. januar 2006. Ved loven er fodnote til lovens titel indsat

§ 19

a, § 19 b

§ 19c er tilføjet.

Lov nr. 1549 af

  1. december 2006 er trådt i kraft den
  2. februar
  3. Ved loven er § 25 a, § 54 a

§ 63

a tilføjet

§ 54stk.

3 tilføjet hvorefter stk. 4 er blevet stk. 5. I § 60, stk. 1 er nr. 1 tilføjet hvorefter nr. 1-4 er blevet nr. 2-5,

§ 60, stk.1, nr.

3, som er blevet nr. 4,

§ 60, stk.

5, er ændret. Lov nr. 110 af

  1. februar 2008 er trådt i kraft den
  2. marts
  3. Ved loven er § 52 a

§ 55, stk.

3 tilføjet, hvorefter stk. 3-5 er blevet stk. 4-6,

§ 56, stk.

2, er tilføjet, hvorefter stk. 2

3 er blevet stk. 3

4. Med loven er § 39, stk. 2, § 55, stk. 1

2, § 55, stk. 5, som er blevet stk. 6,

§ 60, stk.

1, nr. 2, ændret,

§ 56, stk.

1,

  1. pkt. er ophævet. Lov nr. 538 af
  2. juni 2008 er trådt i kraft den
  3. januar
  4. Ved Loven er § 13 ophævet. Lov nr. 1336 af
  5. december 2008 er trådt i kraft den
  6. januar
  7. Ved loven er § 45, stk. 6-8 ophævet. Lov nr. 96 af
  8. februar 2009 er trådt i kraft den
  9. marts
  10. Ved loven er § 10, stk. 3 tilføjet

§ 60, stk.

5 ændret,

§ 63a er ophævet.

Lov nr. 488 af

  1. juni 2009 er trådt i kraft den
  2. juli
  3. Ved loven er overskriften til kapitel 13 ændret

§ 56a tilføjet.

Lov nr. 163 af

  1. februar 2010 er trådt i kraft den
  2. marts
  3. Ved loven er § 56 b

§ 58, stk.

4 tilføjet, hvorefter stk. 4

5 er blevet stk. 5

6,

§ 60, stk.

5 samt overskriften til kapitel 13 er ændret. Lov nr. 604 af

  1. juni 2011 er trådt i kraft den
  2. juli
  3. Ved loven er »Det Europæiske Fællesskab« ændret til »Den Europæiske Union«,

»Det Europæiske Fællesskabs« er ændret til »Den Europæiske Unions« overalt i loven. § 45, stk. 4-8 er indsat som nye stykker, hvorved stk. 4

5 er blevet til stk. 9

10, overskriften til kapitel 11 er ændret,

§ 47

er ophævet.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.