lov om ændring af lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område og visse andre love (Urimelige aftalevilkår i visse forbrugeraftaler m.v.), i lov om ændring af lov om renter ved forsinke

§ 7, stk.

1. Der kan desuden kræves rente efter §§ 3-5, selv om andet følger af handelsbrug eller anden sædvane, hvis kravet angår vederlag i henhold til aftale om levering af varer eller tjenesteydelser, som er indgået mellem erhvervsdrivende som led i deres erhverv eller mellem en erhvervsdrivende som led i sit erhverv og staten, Grønlands Selvstyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, et offentligretligt organ eller en sammenslutning bestående af en eller flere myndigheder eller offentligretlige organer.
2. I § 1 indsættes som stk. 5: Stk.
3. Ved et offentligretligt organ, jf. stk. 4, forstås i denne anordning ethvert organ, der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter, som er en juridisk person, og hvis drift enten for mere end halvdelens vedkommende finansierers af staten, Grønlands Selvstyre, en kommune, et kommunalt fællesskab eller andre offentligretlige organer underlagt disses kontrol, eller hvortil staten, Grønlands Selvstyre, en kommune, et kommunalt fællesskab eller andre offentligretlige organer kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.
4. I § 2 ændres »stk. 2« til: »stk. 3 og stk. 4,
5. og
6. pkt.«.
7. § 3, stk. 2, affattes således: Stk.
8. I andre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldneren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen af anmodningen.
9. I § 3, stk. 3, ændres »1 måned« til: »30 dage«.
10. I § 3, stk. 5, indsættes som
11. pkt.: Ved fordringer i henhold til aftaler som nævnt i § 1, stk. 4,
12. pkt., kan retten dog alene bestemme, at rente skal betales fra et tidligere tidspunkt.
13. § 5, stk. 1, affattes således: Renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 7 pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den
14. januar og den
15. juli det pågældende år.
16. I § 5, stk. 2, indsættes efter »ændre renten«: », dog således at det i stk. 1 nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre end 7 pct.«.
17. I § 5, stk. 3, indsættes som
18. pkt.: Stk.
19. Ved fordringer i henhold til aftaler som nævnt i § 1, stk. 4,
20. pkt., kan retten dog alene bestemme, at der skal betales en højere rente.
21. § 7, stk. 1,
22. pkt., affattes således: § 5 kan ikke fraviges til skade for en skyldner ved aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når skyldneren hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
23. § 7, stk. 4, affattes således: Stk.
24. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for aftaler, der indgås af et godkendt pengeinstitut, realkreditinstitut eller kreditinstitut.
25. Efter § 8 indsættes: § 8 a. Sagsomkostninger tilkendt ved dom eller anden retsafgørelse i en borgerlig sag forrentes fra fuldbyrdelsesfristens udløb med rente som fastsat efter § 5, stk. 1 og
26. Stk.
27. I tilfælde af appel skal rente betales fra udløbet af fuldbyrdelsesfristen for afgørelsen i den foregående instans, i det omfang afgørelsen om sagsomkostninger stadfæstes. Dette gælder, selv om appel fandt sted inden fuldbyrdelsesfristens udløb eller appellen i øvrigt havde opsættende virkning.
28. Efter § 9 indsættes: § 9 a. Fordringshaveren kan kræve, at skyldneren betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med betalingen ikke beror på skyldnerens forhold. Stk.
29. Stk. 1 kan ikke fraviges til skade for fordringshaveren ved aftale eller ved handelsbrug eller anden sædvane. Hvis der er tale om en fordring i

§ 7, stk.

1, kan reglen i stk. 1 endvidere ikke fraviges til skade for skyldneren ved aftale. Stk.

1. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke udgifter fordringshaveren kan kræve betalt efter stk. 1, med henblik på, at udgifterne skal være gennemsigtige og stå i passende forhold til fordringen, herunder regler om, at der ved fordringer inden for bestemte beløbsgrænser alene kan kræves betaling op til visse maksimumsbeløb. Stk.
2. For omkostninger ved retslig inddrivelse gælder retsplejelovens regler om sagsomkostninger. § 9 b. For rykkerskrivelser vedrørende fordringer kan fordringshaveren kræve et gebyr, jf. stk. 2, såfremt skrivelsen er fremsendt med rimelig grund (rykkergebyr). Fordringshaveren kan endvidere kræve et gebyr, jf. stk. 3, for at anmode en anden om at inddrive fordringen på fordringshaverens vegne, såfremt dette er sket med rimelig grund (inkassogebyr). Stk.
3. Der kan kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. for hver rykkerskrivelse, dog højst for 3 skrivelser vedrørende samme ydelse. Har skyldneren inden for en sammenhængende periode til stadighed været i restance vedrørende samme skyldforhold, kan der uanset
4. pkt. højst kræves rykkergebyr for 3 skrivelser vedrørende restancerne i den pågældende periode. Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum. Stk.
5. Der kan kræves et inkassogebyr på højst 100 kr. Stk.
6. Reglerne i stk. 1-3 kan ikke fraviges til skade for skyldneren ved aftale, hvis der er tale om en fordring i

§ 7, stk.

1. I andre tilfælde kan reglerne i stk. 1-3 fraviges ved aftale eller handelsbrug eller anden sædvane i det omfang, som følger af § 9 a, stk. 1 og stk. 2,
2. pkt. §
3. I lov om erstatningsansvar, jf. anordning nr. 796 af
4. oktober 1993 om ikrafttræden af lov om erstatningsansvar i Grønland, som ændret ved anordning nr. 507 af
5. juni 1996 og anordning nr. 1148 af
6. november 2004, foretages følgende ændring:
7. § 16, stk. 2, affattes således: Stk.
8. Beløbet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt efter stk. 1, med en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 7 pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr.
9. januar og
10. juli det pågældende år. Justitsministeren kan hvert andet år efter forhandling med Danmarks Nationalbank og Økonomi- og Erhvervsministeriet ændre renten, dog således at det i
11. pkt. nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre end 7 pct. §
12. Anordningen træder i kraft den
13. november
14. Stk.
15. Anordningen gælder for rente af pengekrav, som forfalder den
16. november 2011 eller senere. § 2, nr. 7, gælder dog kun, hvis den pågældende betalingsanmodning er afsendt eller fremsat den
17. november 2011 eller senere. Stk.
18. Anordningen gælder for inddrivelsesomkostninger, hvor det pågældende betalingskrav opstår efter anordningens ikrafttræden. Anordningen gælder endvidere for rykkergebyrer vedrørende rykkerskrivelser, der sendes efter anordningens ikrafttræden, og for inkassogebyrer, hvor det pågældende gebyrkrav opstår efter anordningens ikrafttræden. Stk.
19. Anordningens § 2, nr. 15, finder anvendelse på domme og andre retsafgørelser, der afsiges efter anordningens ikrafttræden. Stk.
20. Anordningens § 3 gælder for rente af krav, der kan kræves betalt
21. november 2011 eller senere. Under Vor Kongelige Hånd og Segl