lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. 2011 2011-10-14 2011-10-20 2017-12-08 Historic 993 A20100155630 2010-12-21 Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltn

finansiering af terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven

forskellige andre love\n(Kompetencekrav for finansielle rådgivere, risikomærkning af lån, aflønningspolitik, oplysningsforpligtelse for udstedere af værdipapirer, offentliggørelse, administrative bødeforelæg, clearing

afvikling af betalinger, indløsning af mønter m.v.) Lovtidende A 2011-10-20 2015-08-21 A20140083129 2014-06-12 Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel m.v. Nej MARGRETHE R. Ole Sohn Givet på Christiansborg Slot Erhvervs-

Vækstmin.,\nFinanstilsynet, j.nr. 1068-0033 Erhvervsministeriet Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af § 29 1) Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1. §§ 1-11, 13, 15, 16, 18, § 19, nr. 1,

§§ 20

-27 gælder ikke for Færøerne

Grønland, jf. dog stk. 3

1. Stk.
2. §§ 1-5, 15, 18, § 19, nr. 1,

§§ 20

-27 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.« i lov nr. 1556 af 21. december 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte

finansiering af terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven

forskellige andre love (Kompetencekrav for finansielle rådgivere, risikomærkning af lån, aflønningspolitik, oplysningsforpligtelse for udstedere af værdipapirer, offentliggørelse, administrative bødeforelæg, clearing

afvikling af betalinger, indløsning af mønter m.v.) bestemmes: § 1 I lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 986 af

1. august 2010, foretages følgende ændringer:
2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
3. Overalt i loven ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.
4. I § 27, stk. 2, indsættes efter
5. pkt.: Hvis udstederen på anden vis end som nævnt i 1.

1. pkt. får viden om eller må anses at have fået viden om, at den interne viden ikke længere er holdt fortrolig, skal udstederen offentliggøre denne interne viden hurtigst muligt.
2. I § 37, stk. 3, nr. 3, ændres »
3. pkt.« til: »
4. pkt.«
5. § 39 b affattes således: § 39 b. Finanstilsynet kan fastsætte regler om shortselling af værdipapirer, herunder forbud, oplysningsforpligtelser

øvrige vilkår for shortselling.

1. I § 50, stk. 1, indsættes efter »ydelser«: », hvad enten dette sker i forbindelse med netting, jf. stk. 3, eller for hver transaktion for sig.«
2. I § 50 indsættes efter stk. 3 som nye stykker: Stk.
3. Ved interoperable systemer forstås to eller flere systemer, der har indgået en indbyrdes aftale om, at transaktioner cleares, cleares

afvikles eller afvikles på tværs af systemerne. Hvor dette er relevant, omfatter 1. pkt.

så systemoperatøren, jf. stk. 5, af et interoperabelt system. Stk.

1. Ved systemoperatør forstås den enhed eller de enheder, som har det retlige ansvar for driften af et system, herunder et interoperabelt system. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-
3. § 50, stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således: Stk.
4. Ved indirekte deltager forstås en indirekte deltager som defineret i Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2009/44/EF, jf. bilag

2. § 57, stk. 1, affattes således: En aftale, der er indgået mellem systemdeltagere

en clearingcentral, et registreret betalingssystem, interoperable systemer eller Danmarks Nationalbank om netting af samtlige overførselsordrer, kan med virkning over for boet

kreditorerne tillige indeholde en bestemmelse om, at de pågældende overførselsordrer skal nettes, cleares

afvikles eller føres tilbage, hvis en af parterne, herunder en systemdeltager i et interoperabelt system, erklæres konkurs eller der anmeldes betalingsstandsning eller åbnes tvangsakkord,

under forudsætning af at overførselsordrerne er indgået i systemet inden konkursdekretets afsigelse eller rekonstruktionsbehandlingens indledning.

1. I § 57 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk.
2. Aftaler om netting efter stk. 1 kan omfatte overførselsordrer, der først er indgået i clearingcentralen, Danmarks Nationalbank, det registrerede betalingssystem eller et interoperabelt system efter konkursdekretets afsigelse, anmeldelse af betalingsstandsning eller åbning af tvangsakkord, men på den forretningsdag, hvor konkursdekret blev afsagt, betalingsstandsning blev anmeldt eller tvangsakkord blev åbnet, hvis systemoperatøren, det interoperable system, clearingcentralen, det registrerede betalingssystem eller Danmarks Nationalbank på det tidspunkt, hvor fordringen blev uigenkaldelig, jf. § 57 c, hverken var eller burde have været vidende om konkursen, betalingsstandsningen eller tvangsakkorden. I tilfælde, hvor en overførselsordre er indgået i systemet på den forretningsdag, hvor konkursdekret er afsagt, betalingsstandsningen er anmeldt eller tvangsakkorden er åbnet, men efter udløbet af det døgn, hvor konkursen er offentliggjort i Statstidende

den på Færøerne til offentlige bekendtgørelser autoriserede avis, påhviler det dog systemet at godtgøre, at systemet hverken var eller burde have været vidende om konkursen. Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. 11. I § 57, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »en aftale om netting«; », der ikke er omfattet af stk. 3,

som er indgået«.

1. § 57, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således: Stk.
2. Aftaler i henhold til stk. 1

4 skal indeholder objektive betingelser for, i hvilke tilfælde indgåede, men ikke afviklede overførselsordrer enten 1) opfyldes i overensstemmelse med nettingaftalen eller 2) tilbageføres.

1. I § 57 a, stk. 1,
2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
3. I § 57 a, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer: 5) hvorvidt clearing sker ved netting, jf. § 50, stk. 3, for hver transaktion for sig eller en kombination heraf, Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-
5. I § 57 b, stk. 1, indsættes efter »et registreret betalingssystem«: », interoperable systemer«.
6. I § 57 b, stk. 4, indsættes efter »aftaler om sikkerhedsstillelse«: », der ikke er omfattet af stk. 3,

som er«. 17. I § 57 c indsættes som stk. 2

3: Stk. 2. Indgår en clearingcentral, et registreret betalingssystem eller Danmarks Nationalbank aftale om interoperabilitet indbyrdes eller med interoperable systemer eller operatører af disse, skal parterne i videst muligt omfang sikre, at de interoperable systemers regler samordnes med hensyn til de i stk. 1 omhandlede forhold. Medmindre det udtrykkeligt er fastsat i hvert af de interoperable systemers regler, berøres hvert enkelt systems regler om de i stk. 1, nr. 1

2, omhandlede tidspunkter ikke af reglerne i de øvrige interoperable systemers regler. Stk.

1. Aftaler omfattet af stk. 2 anses for aftaler af vidtrækkende betydning, jf. § 12, stk.
3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
4. I § 58 a, stk. 2, indsættes som
5. -
6. pkt.: Når sikkerhedsstillelse sker i form af gældsfordringer, jf. § 58 f, stk. 1

2, skal sikkerhedshaver fra sikkerhedsstiller modtage en liste, der indeholder samtlige gældsfordringer omfattet af sikkerhedsstillelsen. Listen skal sendes i skriftlig form eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed. Sikkerhedshavers modtagelse af den i 2. pkt. nævnte liste er uanset den for Færøerne gældende gældsbrevslovs § 31 den relevante sikringsakt ved sikkerhedsstillelse efter § 58 f, stk. 1

1. I forhold til andre aftaleerhververe skal sikkerhedshaver på tidspunktet for listens modtagelse være i god tro.
2. I § 58 a indsættes som stk. 3-5: Stk.
3. Hvis sikkerhedsstiller

sikkerhedshaver er nærstående, jf. § 2, nr. 2-4, i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, finder stk. 2,

1. pkt., ikke anvendelse. Bliver sikkerhedshaver nærstående til sikkerhedsstiller, finder stk. 2,
2. pkt., ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse, der etableres efter dette tidspunkt. Stk.
3. I forbindelse med anvendelse af gældsfordringer som finansiel sikkerhed kan debitor i henhold til fordringen skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, frafalde sit krav på fortrolighed i henhold til § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, i det omfang dette er nødvendigt for at gøre sikkerhedsstillelsen effektiv. Stk.
4. Hvis debitor i henhold til en gældsfordring, der anvendes som finansiel sikkerhedsstillelse, giver afkald på sin adgang til modregning med de forpligtelser, der er omfattet af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, eller som af anden årsag kan anvendes til modregning, skal dette ske skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.
5. I § 58 f, stk. 1, indsættes som
6. pkt.: Hvis begge parter i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse er omfattet af § 58 b, nr. 1-5, kan den finansielle sikkerhed endvidere bestå af gældsfordringer.
7. I § 58 f indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk.
8. Ved gældsfordringer forstås i denne lov pengekrav på grundlag af en aftale, hvor et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i direktiv 2006/48/EF, jf. bilag 2, herunder institutterne på listen i direktivets artikel 2, yder kredit i form af lån. Lån ydet til forbrugere som defineret i artikel 3, litra a, i direktiv 2008/48/EF, jf. bilag 3, eller en mikrovirksomhed eller lille virksomhed som defineret i artikel 1

artikel 2, stk. 2

3, i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF, jf. bilag 4, er alene omfattet af

1. pkt., hvis enten sikkerhedsstiller eller sikkerhedshaver er omfattet af § 58 b, nr.
2. Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-
4. I § 58 g indsættes som stk. 5: Stk.
5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på gældsfordringer.
6. I § 58 h, stk. 7, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«
7. I § 83 indsættes efter stk. 11 som nyt stykke: Stk.
8. En clearingcentral skal meddele Finanstilsynet, hvem der deltager direkte eller indirekte i clearingcentralen, samt eventuelle ændringer heri. Stk. 12 bliver herefter stk.
10. I § 83, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »fællesskabet« til: »Unionen«
11. I § 84 indsættes som stk. 11: Stk.
12. Fondsrådet kan delegere sin kompetence efter stk. 2, nr. 1,

stk. 3 til Finanstilsynet eller Erhvervs-

Selskabsstyrelsen inden for deres respektive ressortområder. 28. § 84 a, stk. 6, nr. 18, affattes således: 18) Den Europæiske Værdipapir-

Markedstilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici samt organer etableret af Den Europæiske Værdipapir-

Markedstilsynsmyndighed, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

1. I § 84 c, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
3. -
4. pkt. gælder ligeledes for afgørelser

beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, som træffes af Finanstilsynet eller Erhvervs-

Selskabsstyrelsen efter delegation fra Fondsrådet. 30. I § 84 d, stk. 1, ændres »stk. 2, nr. 6-8

10« til: »stk. 2, nr. 6-8

13«. 31. I § 84 d, stk. 2, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer: 9) reglerne om shortselling af værdipapirer, herunder forbud, oplysningsforpligtelser

øvrige vilkår for shortselling udstedt i medfør af § 39 b, Nr. 9 bliver herefter nr.

2. I § 84 d, stk. 2, indsættes efter nr. 9, som bliver nr. 10, som nye numre: 11) reglerne om overtagelsestilbud, jf. § 31, stk. 1,

§ 32, stk.

1-4, 12) reglerne om værdipapirhandleres indberetning af transaktioner

offentliggørelse af priser

transaktioner, jf. § 33, stk. 2

4, § 33 a, stk. 1

2,

§ 33b, stk.

1, samt bestemmelser udstedt i medfør af § 33, stk. 3

5, § 33 a, stk. 4,

§ 33b, stk.

3

1. Nr. 11-14 bliver herefter nr. 13-
3. I § 93, stk. 1, ændres »§ 27, stk. 1, stk. 2, 1.

1. pkt.« til: »§ 27, stk. 1, stk. 2,
2. -
3. pkt.«
4. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
5. I § 93 indsættes som stk. 8: Stk.
6. Ved strafudmålingen efter stk. 1 skal der lægges vægt på grovheden af overtrædelsen,

hvor længe overtrædelsen har fundet sted. 36. Efter § 93 indsættes: § 93 a. Erhvervs-

vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen

erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Stk. 2. Reglerne i lov for Færøerne om rettens pleje om krav til indholdet af et anklageskrift

om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg. Stk.

1. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning. § 2 Stk.
2. Anordningen træder i kraft den
3. november
4. Stk.
5. § 57, stk. 2, som affattet ved denne anordnings § 1, nr. 10, har virkning på en overførselsordre, der indgår i et system inden anordningens ikrafttræden, men som afvikles efter anordningens ikrafttræden. Under Vor Kongelige Hånd

Segl Bilag 1 Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer

værdipapirafviklingssystemer

direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer

gældsfordringer (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank [1], under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske

Sociale Udvalg [2], efter proceduren i traktatens artikel 251 [3],

ud fra følgende betragtninger:

Rådets direktiv 98/26/EF [4] indførtes regler, som både over for indenlandske

udenlandske deltagere i betalings-

værdipapirafviklingssystemer sikrer, at overførselsordrer

netting af fordringer

forpligtelser, der følger af sådanne ordrer, er endelige,

at sikkerhedsstillelse er eksigibel.

værdipapirafviklingssystemer kan være væsentlige ændringer på vej,

at der er et vist behov for at præcisere

forenkle direktiv 98/26/EF.

uafhængigt grundlag. Denne ændring er et af resultaterne af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter [5]

den europæiske adfærdskodeks for clearing

afvikling. For at følge op på denne udvikling bør begrebet interoperabelt system

systemoperatørernes ansvar præciseres.

Rådets direktiv 2002/47/EF [6] indførtes et sæt ensartede fællesskabsregler for grænseoverskridende anvendelse af finansiel sikkerhed,

dermed ophævedes de fleste formelle krav, der traditionelt er forbundet med aftaler om sikkerhedsstillelse.

der blev givet udtryk for samme opfattelse som Den Europæiske Centralbank. Anvendelsen af gældsfordringer vil øge omfanget af instrumenter til sikkerhedsstillelse. Desuden vil yderligere harmonisering på området for betalings-

værdipapirafviklingssystemer yderligere bidrage til at skabe ensartede betingelser for kreditinstitutter i alle medlemsstater. Hvis det kan gøres lettere at anvende gældsfordringer som sikkerhed, vil det

så være en fordel for forbrugere

debitorer, da anvendelsen af gældsfordringer som sikkerhed i sidste instans kan føre til en mere intens konkurrence

bedre lånemuligheder.

registreringskrav, som ville gøre det praktisk umuligt at overdrage gældsfordringer. Tilsvarende bør debitorer for ikke at bringe sikkerhedshaverne i en vanskelig situation have mulighed for gyldigt at give afkald på deres modregningsret over for kreditorerne. Med samme begrundelse bør debitoren have mulighed for at give afkald på sine rettigheder i henhold til bankhemmelighedsreglerne, idet det ellers kan være vanskeligt for sikkerhedshaveren at få tilstrækkelige oplysninger til at foretage en rimelig vurdering af værdien af de underliggende gældsfordringer. Disse bestemmelser bør ikke berøre Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler [7].

2002/47/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

Fællesskabets interesse, at udarbejde

offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv

gennemførelsesforanstaltningerne — UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Ændringer af direktiv 98/26/EF I direktiv 98/26/EF foretages følgende ændringer: 1) Betragtning 8 udgår. 2) Følgende betragtning indsættes: "

nødvendigt, således at der ikke opstår retsusikkerhed i tilfælde af et deltagende systems misligholdelse.". 3) Følgende betragtning indsættes: "

uigenkaldelighed, udsætte deltagerne i et system eller endog systemoperatøren som sådan for afsmittende virkninger af en misligholdelse i et andet system. For at begrænse den systembetingede risiko er det ønskeligt at fastsætte, at systemoperatører af interoperable systemer samordner reglerne om tidspunktet for overførselsordrers indgang

uigenkaldelighed i deres systemer.". 4) Artikel 1 ændres således:

1. a)i litra
2. a)ændres ordet "ecu" til "euro"
3. b)litra c), andet led, affattes således: "— transaktioner foretaget af medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af centralbank.". 5) Artikel 2 ændres således:
4. a)litra
5. a)ændres således:
6. i)første led affattes således: "— mellem tre eller flere deltagere, ikke indbefattet dette systems systemoperatør, et eventuelt afregningsfirma, en eventuel central medkontrahent, et eventuelt clearinginstitut eller en eventuel indirekte deltager, med fælles regler

standardiserede ordninger for clearing, gennem en central medkontrahent eller ikke, eller udførelse af overførselsordrer mellem deltagerne"

1. ii)følgende afsnit tilføjes: "Et arrangement, der aftales mellem interoperable systemer, udgør ikke et system."
2. b)litra b), første

andet led, affattes således: "— et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage

udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) [], herunder de institutter, der er opført på listen i artikel 2 i nævnte direktiv — et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter [], bortset fra de institutter, der er opført på listen i artikel 2, stk. 1, i nævnte direktiv,

1. c)i litra
2. f)foretages følgende ændringer:
3. i)første afsnit affattes således: "
4. f)"deltager": et institut, en central medkontrahent, et afregningsfirma et clearinginstitut eller en systemoperatør"
5. ii)tredje afsnit affattes således: "En medlemsstat kan beslutte, at en indirekte deltager ved anvendelsen af dette direktiv kan betragtes som deltager, hvis den systembetingede risiko berettiger dertil. Betragtes en indirekte deltager som deltager på grund af den systembetingede risiko, begrænser det ikke ansvaret for den deltager, gennem hvilken den indirekte deltager sender overførselsordrer gennem systemet"
6. d)litra
7. g)affattes således: "
8. g)"indirekte deltager": et institut, en central medkontrahent, et afregningsfirma, et clearinginstitut eller en systemoperatør, som har indgået en aftale med en deltager i et system, der udfører overførselsordrer, hvorved den indirekte deltager bliver i stand til at sende overførselsordrer gennem systemet, forudsat at den indirekte deltager er kendt af systemoperatøren."
9. e)litra
10. h)affattes således: "
11. h)"værdipapirer": alle de instrumenter, der er nævnt i afsnit C i bilag I til direktiv 2004/39/EF"
12. f)litra i), første led, affattes således: "— en instruks fra en deltager om at stille et pengebeløb til rådighed for en modtager ved en postering på et kreditinstituts, en centralbanks, en central medkontrahents eller et afregningsfirmas konto, eller en instruks, som indebærer overtagelse eller indfrielse af en betalingsforpligtelse som defineret i systemets regler, eller"
13. g)litra
14. l)affattes således: "
15. l)"afregningskonto": en konto i en centralbank, hos et afregningsfirma eller hos en central medkontrahent, der anvendes til anbringelse af midler eller værdipapirer samt til afregning af transaktioner mellem deltagerne i et system"
16. h)litra
17. m)affattes således: "
18. m)"sikkerhed": alle realiserbare aktiver, herunder uden begrænsninger finansiel sikkerhed, jf. artikel 1, stk. 4, litra a), i Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse [], der som pant (herunder penge som pant) eller som led i en genkøbsaftale eller lignende aftale eller på anden måde stilles som sikkerhed for rettigheder

forpligtelser, der kan opstå i forbindelse med et system, eller som stilles som sikkerhed for medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank i) følgende litraer tilføjes: "n) "forretningsdag": både dag-

natafvikling omfattende alle hændelser, der forekommer i løbet af et systems forretningsmæssige cyklus

1. o)"interoperable systemer": to eller flere systemer, hvis systemoperatører har indgået en indbyrdes aftale, der omfatter udførelse af overførselsordrer på tværs af systemerne
2. p)"systemoperatør": den enhed eller de enheder, som har det retlige ansvar for driften af et system. En systemoperatør kan

så handle som afregningsfirma, central medkontrahent eller clearinginstitut.". 6) Artikel 3 ændres således: a) stk. 1 affattes således: "1. Overførselsordrer

netting har retsvirkning

er bindende for tredjeparter, selv i tilfælde af insolvensbehandling mod en deltager, såfremt overførselsordrerne var indgået i systemet inden tidspunktet for insolvensbehandlingens indledning, jf. artikel 6, stk. 1. Dette gælder selv i tilfælde af insolvensbehandling mod en deltager (i det pågældende system eller i et interoperabelt system) eller mod systemoperatøren af et interoperabelt system, der ikke er deltager. Indgår overførselsordrer i et system efter tidspunktet for indledningen af insolvensbehandlingen

udføres på den forretningsdag, som defineret i systemets regler, hvor denne behandling indledes, kan de kun gøres retligt gældende over for

er kun retligt bindende for tredjeparter, hvis systemoperatøren kan bevise, at denne på det tidspunkt, hvor sådanne overførselsordrer blev uigenkaldelige, hverken var vidende om eller burde have været vidende om indledningen af insolvensbehandlingen." b) følgende stykke tilføjes: "4. Er der tale om interoperable systemer, fastsætter hvert system selv i sine regler tidspunktet for overførselsordrers indgang i systemet, på en sådan måde at det så vidt muligt sikres, at alle de pågældende interoperable systemers regler samordnes i så henseende. Medmindre det er udtrykkeligt fastsat i alle de pågældende interoperable systemers regler, berøres et systems regler om tidspunktet for en overførselsordres indgang ikke af reglerne i andre systemer, hvormed det er interoperabelt.". 7) Artikel 4 affattes således: "Artikel 4 Medlemsstaterne kan fastsætte, at indledning af insolvensbehandling mod en deltager eller en systemoperatør af et interoperabelt system ikke må være til hinder for, at midler eller værdipapirer, der er disponible på den pågældende deltagers afregningskonto, anvendes til at indfri deltagerens forpligtelser inden for systemet eller inden for et interoperabelt system på forretningsdagen for insolvensbehandlingens indledning. Medlemsstaterne kan endvidere fastsætte, at en kreditfacilitet, der er bevilget en sådan deltager i forbindelse med deltagelse i systemet, anvendes til at indfri vedkommendes forpligtelser inden for systemet eller inden for et interoperabelt system mod fyldestgørelse i en disponibel, reel sikkerhed.". 8) I artikel 5 tilføjes følgende stykke: "Er der tale om interoperable systemer, fastsætter hvert system i sine regler tidspunktet for overførselsordrers uigenkaldelighed på en sådan måde at det så vidt muligt sikres, at alle de pågældende interoperable systemers regler samordnes i så henseende. Medmindre det er udtrykkeligt fastsat i alle de pågældende interoperable systemers regler, berøres et systems regler om tidspunktet for en overførselsordres uigenkaldelighed ikke af reglerne i andre systemer, hvormed det er interoperabelt.". 9) Artikel 7 affattes således: "Artikel 7 Insolvensbehandling har ikke tilbagevirkende kraft for de rettigheder

forpligtelser for en deltager, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i et system inden tidspunktet for en sådan behandlings indledning, jf. artikel 6, stk. 1. Dette gælder bl.a. for så vidt angår rettigheder

forpligtelser for en deltager i et interoperabelt system eller for en systemoperatør af et interoperabelt system, der ikke er deltager.". 10) Artikel 9 affattes således: "Artikel 9 1. Den ret til fyldestgørelse i stillet sikkerhed, som tilkommer en systemoperatør eller deltager, der har fået sikkerheden stillet i forbindelse med et system eller interoperabelt system,

den ret til fyldestgørelse i stillet sikkerhed, som tilkommer medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank, berøres ikke af insolvensbehandling mod:

1. a)en deltager (i det berørte system eller i et interoperabelt system),
2. b)en systemoperatør af et interoperabelt system, der ikke er deltager,
3. c)en medkontrahent for medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank eller
4. d)enhver tredjepart, der stillede sikkerheden. Den stillede sikkerhed kan realiseres med henblik på fyldestgørelse af sådanne rettigheder. 2. Stilles værdipapirer, herunder rettigheder til værdipapirer, som sikkerhed for deltagere, systemoperatører eller medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank, jf. stk. 1,

disses rettigheder med hensyn til de pågældende værdipapirer, eller rettigheder, der tilkommer en forvalter (nominee), mandatar eller tredjemand, der handler på deres vegne, som fastsat i loven er noteret i et register, på en konto eller i en værdipapircentral i en medlemsstat, afgøres sådanne enheders rettigheder som sikkerhedshavere med hensyn til de pågældende værdipapirer efter denne medlemsstats lovgivning.". 11) Artikel 10 affattes således: "Artikel 10 1. Medlemsstaterne angiver, hvilke systemer

respektive systemoperatører der skal omfattes af dette direktiv,

anmelder disse til Kommissionen, idet de

så meddeler Kommissionen, hvilken myndighed de har gjort ansvarlig, jf. artikel 6, stk. 2. Systemoperatøren skal over for den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, angive, hvem deltagerne i systemet er, herunder eventuelle indirekte deltagere,

skal meddele enhver ændring med hensyn til deltagerne. Foruden den i andet afsnit omhandlede angivelse kan medlemsstaterne bestemme, at der skal føres tilsyn med eller ske godkendelse af systemer, der henhører under deres kompetence. Et institut skal på anmodning af enhver, der har en begrundet interesse, informere om, hvilke systemer det deltager i, samt om de væsentligste bestemmelser, der gælder for disse systemers virkemåde. 2. Et system, der er betegnet som et system inden ikrafttrædelsen af de nationale bestemmelser til gennemførelse af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer

værdipapirafviklingssystemer

direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer

gældsfordringer, fortsætter med at være omfattet af dette direktiv []. En overførselsordre, der indgår i et system, inden nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2009/44/EF træder i kraft, men som afvikles efter dette tidspunkt, anses som en overførselsordre med henblik på dette direktiv. Artikel 2 Ændringer af direktiv 2002/47/EF I direktiv 2002/47/EF foretages følgende ændringer: 1) Betragtning 9 affattes således: "

eventuelle andre rettigheder

forpligtelser

andre betingelser, som måtte gælde i forholdet mellem udstederne

indehaverne af sådanne instrumenter eller mellem debitoren

kreditoren for sådanne gældsfordringer.". 3) Følgende betragtning tilføjes: "

Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage

udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) [], Den Internationale Valutafond

Den Europæiske Investeringsbank

1. b)stk. 2, litra c, nr. i)-
2. iv)affattes således: "
3. i)et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i direktiv 2006/48/EF, herunder institutterne på listen i direktivets artikel 2
4. ii)et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1. i Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2004/39/EF af

1. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter [] iii) et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, nr. 5, i direktiv 2006/48/EF iv) et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 92/49/EØF af
2. juni 1992 om samordning af love

administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (tredje skadesforsikringsdirektiv) []

et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring []

1. c)stk. 4, litra a), affattes således: "
2. a)Den finansielle sikkerhed, der stilles, skal bestå af kontanter, finansielle instrumenter eller gældsfordringer."
3. d)i stk. 4 tilføjes følgende litra: "
4. c)Medlemsstaterne kan bestemme, at gældsfordringer, når debitor er en forbruger som defineret i artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler [], eller en mikrovirksomhed eller lille virksomhed som defineret i artikel 1

artikel 2, stk. 2

3, i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små

mellemstore virksomheder [], ikke er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, medmindre sikkerhedshaveren eller sikkerhedsstilleren i forbindelse med sådanne gældsfordringer er en af de institutioner, der er omhandlet i dette direktivs artikel 1, stk. 2, litra b). e) stk. 5 ændres således: i) i andet afsnit tilføjes følgende: "For gældsfordringer er det til identificeringen af

dokumentationen for en gældsfordring, der stilles som finansiel sikkerhed mellem parterne, tilstrækkeligt at opføre denne på en liste over fordringer, som sendes skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, til sikkerhedshaveren." ii) følgende indsættes efter andet afsnit: "Med forbehold af andet afsnit kan medlemsstaterne bestemme, at opførelsen på en liste over fordringer, som sendes skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, til sikkerhedshaveren,

så er tilstrækkeligt til identificeringen af

dokumentationen for en gældsfordring, der stilles som finansiel sikkerhed, over for en debitor eller tredjepart.". 5) Artikel 2 ændres således: a) stk. 1 ændres således: i) litra b)

1. c)affattes således: "
2. b)"aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret": en aftale, herunder genkøbsaftaler, ifølge hvilken en sikkerhedsstiller overdrager fuld ejendomsret eller fuld adkomst til den finansielle sikkerhed til en sikkerhedshaver med det formål at sikre eller på anden vis dække indfrielsen af relevante finansielle forpligtelser
3. c)"aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning": en aftale, ifølge hvilken en sikkerhedsstiller stiller finansiel sikkerhed som pant til eller til fordel for en sikkerhedshaver,

hvor sikkerhedsstilleren bevarer den fulde eller kvalificerede ejendomsret eller fuld adkomst til den finansielle sikkerhed, når panteretten er etableret"

1. ii)følgende litra tilføjes: "
2. o)"gældsfordringer": pengekrav på grundlag af en aftale, ifølge hvilken et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i direktiv 2006/48/EF, herunder institutterne på listen i direktivets artikel 2, yder kredit i form af et lån."
3. b)stk. 2, andet punktum, affattes således: "En eventuel ret for sikkerhedsstilleren til at substituere finansiel sikkerhed, ret til at trække overskydende finansiel sikkerhed tilbage, eller, når der er tale om gældsfordringer, ret til indtil videre at oppebære provenuet heraf, berører ikke det forhold, at den finansielle sikkerhed anses som stillet til sikkerhedshaveren i overensstemmelse med dette direktiv.". 6) Artikel 3 ændres således:
4. a)i stk. 1 tilføjes følgende afsnit: "Når gældsfordringer stilles som finansiel sikkerhed, må medlemsstaterne ikke kræve, at indgåelse, gyldighed, sikring mod tredjemand, prioritet, eksigibilitet eller lovlighed som bevismateriale gøres betinget af, at der udføres en formel handling som registrering eller anmeldelse til debitoren for den gældsfordring, der er stillet som sikkerhed, jf. dog artikel 1, stk. 5. Medlemsstaterne kan dog kræve, at der udføres en formel handling som registrering eller anmeldelse med henblik på sikring, prioritet eller eksigibilitet eller lovlighed som bevismateriale over for debitoren eller tredjemand. Kommissionen aflægger senest den 30. juni 2014 beretning til Europa-Parlamentet

Rådet om, hvorvidt bestemmelsen i dette stykke stadig er relevant." b) følgende stykke tilføjes: "

1. Med forbehold af Rådets direktiv 93/13/EØF af
2. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler []

nationale bestemmelser om urimelige kontraktvilkår sikrer medlemsstaterne, at gældsfordringens debitor skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, gyldigt kan give afkald på: i) sin modregningsret over for gældsfordringens kreditorer

over for personer, til hvem kreditor har overdraget, pantsat eller på anden måde anvendt fordringen som sikkerhed,

ii) sine rettigheder, der udspringer af bankhemmelighedsregler,

som ellers vil udelukke eller begrænse fordringskreditors muligheder for at formidle oplysninger om gældsfordringen eller dennes debitor med henblik på anvendelse af gældsfordringen som sikkerhed. 7) Artikel 4 ændres således:

1. a)i stk. 1 tilføjes følgende litra: "
2. c)gældsfordringer, gennem salg eller ved tilegnelse eller ved at modregne deres værdi i eller anvende denne værdi til at indfri de relevante finansielle forpligtelser."
3. b)stk. 2, litra b), affattes således: "
4. b)parterne har aftalt værdiansættelsen af de finansielle instrumenter

gældsfordringerne i aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning." c) stk. 3 udgår. 8) I artikel 5 tilføjes følgende stykke: "

1. Denne artikel finder ikke anvendelse på gældsfordringer.". 9) Følgende artikel indsættes efter artikel 9: "Artikel 9a Direktiv 2008/48/EF Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke direktiv 2008/48/EF.". Artikel 3 Gennemførelse
2. Medlemsstaterne vedtager

offentliggør senest 30. december 2010 de love

administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom. De anvender disse love

bestemmelser fra

1. juni
2. Disse love

bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale forskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 4 Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 5 Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Strasbourg, den
2. maj
3. På Europa-Parlamentets vegne H.-G. Pöttering Formand På Rådets vegne J. Kohout Formand [1] EUT C 216 af 23.8.2008, s.
4. [2] Udtalelse af 3.12.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT). [3] Europa-Parlamentets udtalelse af 18.12.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT)

Rådets afgørelse af 27.4.

1. [4] EFT L 166 af 11.6.1998, s.
2. [5] EUT L 145 af 30.4.2004, s.
3. [6] EFT L 168 af 27.6.2002, s.
4. [7] EUT L 133 af 22.5.2008, s.
5. [8] EUT C 321 af 31.12.2003, s.
6. [] EUT L 177 af 30.6.2006, s.
7. [] EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1." [] EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43." [] EUT L 146 af 10.6.2009, s. 37". [] EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1." [] EUT L 145 af 30.4.2004, s.
8. [] EFT L 228 af 11.8.1992, s.
9. [] EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1." [] EUT L 133 af 22.5.2008, s.
10. [] EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36." [] EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.". -------------------------------------------------- Bilag 2 Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage

udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, første

tredje punktum, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske

Sociale Udvalg [1], under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank [2] efter proceduren i traktatens artikel 251 [3],

ud fra følgende betragtninger:

Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage

udøve virksomhed som kreditinstitut [4] er flere gange blevet væsentligt ændret. Da der nu skal foretages yderligere ændringer af direktivet, bør det af hensyn til klarheden omarbejdes.

udøve virksomhed som kreditinstitut er det nødvendigt at fjerne de mest forstyrrende forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de ordninger, som disse institutter er underlagt.

fri udveksling af finansielle tjenesteydelser i banksektoren.

1. marts 2000 blev det bestemt, at handlingsplanen skulle være gennemført senest i
2. Et væsentligt element i handlingsplanen er omarbejdningen af bestemmelserne vedrørende egenkapital.

for at skabe ensartede konkurrencevilkår for kreditinstitutterne gælde for disse som helhed. Der bør dog tages hensyn til de objektive forskelle i deres juridiske status

egentlige virksomhedsområde, som er fastsat i de nationale lovgivninger.

omfatte samtlige institutter, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage midler, der skal tilbagebetales, enten i form af indlån eller på anden måde, f.eks. kontinuerlig udstedelse af obligationer

andre lignende værdipapirer, samt i at yde lån for egen regning. Der bør imidlertid indføres undtagelser for visse kreditinstitutter, som dette direktiv ikke kan omfatte. Dette direktiv bør ikke berøre anvendelse af national lovgivning, når denne indeholder bestemmelser om særlige, supplerende tilladelser, der gør det muligt for kreditinstitutterne at udøve særlige former for virksomhed eller foretage særlige former for forretninger.

tilstrækkelig for at sikre en gensidig anerkendelse af tilladelser

ordninger med forsigtighedstilsyn, der åbner mulighed for meddelelse af en enkelt tilladelse gældende i hele Fællesskabet

for anvendelse af princippet om hjemlandstilsyn. Kravet om en driftsplan kan således i denne sammenhæng kun betragtes som en faktor, der giver de kompetente myndigheder anledning til at træffe afgørelse på grundlag af mere præcise oplysninger inden for rammerne af objektive kriterier. En vis smidighed bør imidlertid være mulig med hensyn til krav til kreditinstitutternes retlige status

beskyttelse af benævnelser.

udøve virksomhed som kreditinstitut

tilsynet hermed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig

kan derfor, på grund af den påtænkte foranstaltnings omfang

virkninger, bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

rimelige konkurrencevilkår for beslægtede kategorier af kreditinstitutter. Indtil en yderligere samordning kan finde sted, bør der fastlægges passende forholdstal, som gør det muligt som led i samarbejdet mellem nationale myndigheder efter ensartede metoder at følge udviklingen i forholdene for beslægtede kategorier af kreditinstitutter. Denne fremgangsmåde skulle lette en gradvis tilnærmelse mellem de ordninger med nøgletal, som medlemsstaterne har fastlagt

anvender; der må imidlertid skelnes mellem nøgletal, der skal sikre en betryggende drift af kreditinstitutterne,

nøgletal, der har relation til den økonomiske politik

pengepolitikken.

hjemlandstilsyn forudsætter, at de kompetente myndigheder i hver medlemsstat bør undlade at meddele tilladelse eller inddrage denne i de tilfælde, hvor det af sådanne forhold som driftsplanen, den geografiske fordeling af transaktioner eller de faktiske transaktioner klart fremgår, at det pågældende kreditinstitut har valgt denne medlemsstats retssystem for at unddrage sig de strengere bestemmelser, der gælder i den medlemsstat, hvor det agter at drive eller allerede driver størstedelen af sin virksomhed. Hvis der ikke er noget, der klart peger i den retning,

hvor størstedelen af de samlede aktiver tilhørende enheder i en bankkoncern findes i en anden medlemsstat, hvis kompetente myndigheder har ansvaret for at udøve konsolideret tilsyn, jf. artikel 125

126, bør ansvaret for at udøve dette tilsyn kun ændres med disse kompetente myndigheders godkendelse. Et kreditinstitut, som er en juridisk person, bør meddeles tilladelse i den medlemsstat, hvor dets vedtægtsmæssige hjemsted ligger. Et kreditinstitut som ikke er en juridisk person, bør have hovedkontor i den medlemsstat, hvor det er meddelt tilladelse. Medlemsstaterne bør i øvrigt kræve, at et kreditinstituts hovedkontor altid skal ligge i den medlemsstat, som er kreditinstituttets hjemland,

hvor kreditinstituttet faktisk udøver virksomhed.

/eller kompetente myndigheder at lade kapitalkravene finde anvendelse på et individuelt

konsolideret grundlag

at undlade at lade dem finde anvendelse, når dette er hensigtsmæssigt. Individuel, konsolideret

grænseoverskridende konsolideret kontrol er nyttige værktøjer til at føre tilsyn med kreditinstitutterne. Dette direktiv gør det muligt for de kompetente myndigheder at støtte grænseoverskridende institutter ved at lette samarbejde mellem disse. Navnlig bør de fortsat lade artikel 42, 131

141 finde anvendelse med henblik på at samordne deres aktiviteter

anmodninger om informationer.

stk. 2, samt artikel 12, 19-21, 44-52, 75

120-122 fastsatte for kreditinstitutter, som er meddelt tilladelse af deres egne kompetente myndigheder. Medlemsstaterne kan

så kræve, at kravene i artikel 123 opfyldes på individuelt eller andet grundlag,

at delkonsolidering jf. artikel 73, stk. 2, finder anvendelse på andre niveauer inden for en koncern.

så at gælde for de aktiviteter, der er opført i bilag I, når de udøves af finansieringsinstitutter, som er datterselskaber af kreditinstitutter, på betingelse af at sådanne datterselskaber indgår i det konsoliderede tilsyn med moderselskabet

opfylder visse strenge betingelser.

fri udveksling af tjenesteydelser betinget af, at de særlige regler i dets lovgivning er overholdt, for så vidt disse bestemmelser på den ene side er forenelige med fællesskabsretten

er begrundet i hensynet til samfundsmæssige interesser,

såfremt disse institutter eller deres aktiviteter på den anden side ikke er undergivet tilsvarende lovgivning eller bestemmelser i hjemlandet.

heller ikke af den frie etableringsret i andre medlemsstater end den, hvori de er etablerede.

tredjelande for herved at åbne mulighed for en konkret udøvelse af det konsoliderede tilsyn på det størst mulige geografiske grundlag.

især dets solvens bør påhvile instituttets hjemland. Værtslandets myndigheder bør have ansvar for tilsynet med filialernes likviditet

den pengepolitiske styring. Tilsyn med markedsrisikoen bør føres i nært samarbejde mellem hjem-

værtslandets kompetente myndigheder.

regelmæssigt samarbejde

væsentlig større konvergens i regulerings-

tilsynspraksis mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Med henblik herpå bør overvejelser vedrørende individuelle problemer i forbindelse med kreditinstitutter

gensidig udveksling af oplysninger finde sted i Det Europæiske Banktilsynsudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/5/EF [6]. Denne informationsudveksling bør under ingen omstændigheder erstatte det bilaterale samarbejde. De kompetente myndigheder i værtslandet bør, uden at dette indskrænker deres egne tilsynsbeføjelser, i hastende tilfælde på eget initiativ eller på initiativ af den kompetente myndighed i hjemlandet kunne føre tilsyn med, at et institut udøver sin virksomhed på dets område i overensstemmelse med gældende love

med principperne om administrativ

regnskabsmæssig praksis

om tilstrækkelig intern kontrol.

de myndigheder eller organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke det finansielle systems stabilitet. For at bevare oplysningernes fortrolige karakter bør antallet af modtagere være meget begrænset.

insiderhandel, vil, selv når de vedrører andre virksomheder end kreditinstitutter, kunne indvirke på det finansielle systems stabilitet

integritet. Det er nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser udvekslingen af oplysninger kan tillades i sådanne tilfælde.

centralbankerne

andre organer med lignende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, samt i givet fald andre offentlige myndigheder, som fører tilsyn med betalingssystemer.

at beskytte disse institutters kunder, bør revisorer have pligt til hurtigt at underrette myndighederne, hvis de under udførelsen af deres hverv får kendskab til forhold vedrørende kreditinstituttet, som alvorligt ville kunne skade den finansielle situation eller dens administrative

regnskabsmæssige organisation. Af samme årsag bør medlemsstaterne fastsætte, at denne pligt gælder i alle tilfælde, hvor en revisor under udførelsen af sit hverv i en virksomhed, som har snævre forbindelser med et kreditinstitut, konstaterer sådanne forhold. Revisorernes pligt til under visse omstændigheder at meddele myndighederne oplysninger om et kreditinstitut, som de har fået kendskab til under udførelsen af deres hverv i en ikke-finansiel virksomhed, bør i sig selv hverken ændre arten af deres hverv i den pågældende virksomhed eller den måde, som de bør udøve deres hverv på i virksomheden.

dem, der udgør den supplerende egenkapital.

egenkapitalgrundlaget i forhold til den risiko, kreditinstituttet løber, samt ved evaluering af engagementer, bør tage hensyn til bestemmelserne i Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers

andre penge-

finansieringsinstitutters årsregnskaber

konsoliderede regnskaber [7], der indeholder visse tilpasninger af bestemmelserne i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber [8] eller i Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder [9] afhængig af, hvilken af de to retsakter der gælder for kreditinstitutter efter national ret.

gensidig anerkendelse af tilsynsmetoder. I den forbindelse bør bestemmelserne om minimumskapitalkrav ses sammen med andre særlige instrumenter, der

så harmoniserer de grundlæggende metoder for tilsyn med kreditinstitutter.

styrke banksystemet i det indre marked er det hensigtsmæssigt at fastsætte fælles minimumskapitalkrav.

ikke-balanceførte poster vægtes efter risikograden.

kapitalkrav. Bestemmelserne i dette direktiv om minimumskapitalkrav til kreditinstitutter samt minimumkravene i Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers

kreditinstitutters kapitalgrundlag [10] svarer til Basel-rammeaftalen.

detaljeringsgrad. Brug af eksterne ratings

kreditinstitutternes egne estimater af individuelle kreditrisikoparametre indebærer en væsentlig forbedring af kreditrisikoreglernes risikofølsomhed

et bedre tilsyn. Kreditinstitutterne bør have passende incitament til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Der er behov for, at kreditinstitutterne, når de foretager de estimater, der er nødvendige for at anvende fremgangsmåden i dette direktiv på kreditrisiko, tilpasser deres databehandlingsbehov til deres kunders legitime interesse i beskyttelse af oplysninger i henhold til gældende EF-lovgivning om databeskyttelse, samtidig med at de forbedrer kreditinstitutters måling

forvaltning af kreditrisiko for at sikre, at der findes metoder til at fastsætte kreditinstitutternes behov for lovbestemt egenkapital, der afspejler den nærmere udformning af de enkelte kreditinstitutters processer. Databehandlingen skal være i overensstemmelse med reglerne for overførsel af personoplysninger i Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

om fri udveksling af sådanne oplysninger [11]. I denne henseende bør databehandling i forbindelse med indgåelse eller forvaltning af engagementer med kunder anses for at omfatte udvikling

validering af kreditrisikoforvaltnings-

-målingssystemer. Dette ligger både inden for kreditinstitutters legitime interesse

direktivets målsætning om at anvende forbedrede metoder til risikomåling

-forvaltning

så anvende disse i forbindelse med bestemmelser om egenkapital.

kreditinstitutternes egne estimater eller interne ratings bør der tages hensyn til, at det for tiden kun er sidstnævnte, der udarbejdes af en enhed — kreditinstituttet selv — der er underlagt en EF-godkendelsesprocedure. I tilfælde af eksterne ratings anvendes produkter fra såkaldte ratingagenturer, som for tiden ikke er underlagt en godkendelsesprocedure i Fællesskabet. På grund af de eksterne ratings vigtige rolle for beregningen af minimumskapitalkravene efter dette direktiv er der behov for løbende at vurdere relevante fremtidige godkendelses-

tilsynsprocedurer.

omfang samt kreditinstitutternes forskellige aktiviteter. Overholdelsen af proportionalitetsprincippet betyder

så, at så enkle ratingprocedurer som muligt,

så ved brug af metoden med interne ratings ("IRB-metoden"), kan anvendes for detailengagementer.

b), når dette er relevant. Disse bestemmelser bør forstås således, at de i artikel 86, stk. 1, litra a)

b) anførte risikoklasser omfatter alle risici, som — direkte eller indirekte — sidestilles med dem i dette direktiv. Som hovedregel bør de kompetente myndigheder ikke diskriminere mellem de tre metoder, når det gælder tilsynsprocessen, det vil sige, at institutter, som opererer efter bestemmelserne i standardmetoden, ikke alene af den grund bør være underlagt strengere bestemmelser.

så i andre metoder.

risikoreduktionen som følge af kreditinstitutternes securitisationsaktiviteter

investeringer på passende vis afspejles i minimumskapitalkravene til kreditinstitutter, er det nødvendigt at medtage bestemmelser, der sikrer en risikofølsom

tilsynsmæssigt sund behandling af sådanne aktiviteter

investeringer.

detaljeringsgrad. Kreditinstitutterne bør have passende incitament til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Da teknikkerne til måling

forvaltning af den operationelle risiko ikke er fuldt udviklet, bør reglerne regelmæssigt kontrolleres

ajourføres, når det er hensigtsmæssigt, herunder i forbindelse med omkostningerne på forskellige forretningsområder

anerkendelse af teknikker til risikoreduktion. Der bør i denne forbindelse specielt tages hensyn til inddragelse af forsikringer i de enkle metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med den operationelle risiko.

efter behov står til rådighed til beskyttelse af opsparinger, bør minimumskapitalkravene gælde for det individuelle kreditinstitut i en koncern, medmindre dette mål kan nås effektivt på en anden måde.

kontrol med kreditinstitutters store engagementer bør harmoniseres. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte strengere bestemmelser end dem, der foreskrives i dette direktiv.

kontrol med kreditinstitutters engagementer bør indgå som et integreret led i tilsynet med disse institutter. Hvis et kreditinstituts engagementer derfor i alt for høj grad koncentreres på en enkelt kunde eller en enkelt gruppe af indbyrdes forbundne kunder, kan der opstå en uacceptabel risiko for tab. En sådan situation kan anses at være til skade for et kreditinstituts solvens.

risikograderne. Formålet med disse vægtninger

disse risikograder er at opstille et generelt solvenskrav for kreditinstitutters kreditrisici. For at begrænse et kreditinstituts maksimale risiko for tab på en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder er det hensigtsmæssigt at vedtage regler for medregning af store engagementer, hvor der tages hensyn til deres pålydende værdi, uden nogen risikovægtning eller klassificering efter risikograd.

derved det maksimumstab, kreditinstituttet kan lide som følge af en enkelt kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder.

helt uafhængigt af ethvert andet hensyn. Dersom personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel af et kreditinstituts kapital, gør deres indflydelse gældende på en måde, der vil kunne skade en sund

forsigtig ledelse af instituttet, skal de kompetente myndigheder træffe de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Der bør desuden opstilles særlige regler, herunder strengere restriktioner for et kreditinstituts store engagementer med andre virksomheder inden for samme koncern. Disse regler bør dog ikke gælde, når moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et kreditinstitut,

når de andre datterselskaber er kreditinstitutter, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udøver accessorisk virksomhed, når de alle indgår i et konsolideret tilsyn med kreditinstituttet.

kvalitet

er hensigtsmæssigt fordelt. Kreditinstitutter bør derfor etablere strategier

processer for evaluering

opretholdelse af en passende intern kapital.

en passende egenkapital i lyset af de risici, de er eller kan blive udsat for.

konvergens i tilsynspraksis i hele Fællesskabet,

det bør hvert år aflægge rapport til Fællesskabets institutioner om de fremskridt, der er sket.

for at sikre, at kreditinstitutter i Fællesskabet, der er aktive i flere medlemsstater, ikke pålægges uforholdsmæssigt store byrder som følge af det ansvar, der fortsat påhviler den enkelte medlemsstats myndigheder med kompetence for tilladelser

tilsyn, er det vigtigt i væsentlig grad at øge samarbejdet mellem de kompetente myndigheder. I den forbindelse bør den konsoliderede tilsynsmyndigheds rolle styrkes. Det Europæiske Banktilsynsudvalg bør støtte

udvide et sådant samarbejde.

sikre stabiliteten af det finansielle system.

hvis moderselskaber kontrollerer mindst ét datterselskab, der er et kreditinstitut, bør de kompetente myndigheder sikres mulighed for at vurdere kreditinstituttets finansielle situation inden for rammerne af disse koncerner. De kompetente myndigheder bør mindst have mulighed for at indhente de oplysninger fra samtlige virksomheder i koncernen, der er nødvendige for udøvelsen af deres hverv. Der bør etableres et samarbejde mellem de ansvarlige tilsynsmyndigheder inden for de forskellige finansielle sektorer, når tilsynet vedrører koncerner af virksomheder, der udøver forskellige typer finansiel virksomhed. Mens medlemsstaterne afventer en senere samordning, kan de foreskrive passende konsolideringsmetoder med henblik på at nå det med dette direktiv tilstræbte mål.

forsigtig forvaltning af kreditinstitutter.

sikre borgerne i Fællesskabet en passende grad af gennemsigtighed er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder på en måde, der gør det muligt at foretage en meningsfuld sammenligning, offentliggør oplysninger om, hvordan dette direktiv gennemføres.

få kreditinstitutterne til at forbedre deres markedsstrategi, risikokontrol

organisation af den interne forvaltning bør kreditinstitutterne sikre en passende offentliggørelse af oplysninger.

Kommissionen.

Rådet på lige fod bør kunne overvåge Kommissionens måde at udøve sine gennemførelsesbeføjelser på for at afspejle Parlamentets lovgivningsbeføjelser i henhold til EF-traktatens artikel

1. I den højtidelige erklæring til Parlamentet, som Kommissionens formand afgav samme dag, støttede Kommissionen denne anmodning. Den
2. december 2002 foreslog Kommissionen ændringer til afgørelse 1999/468/EF

forelagde et ændret forslag den

1. april
2. Europa-Parlamentet er ikke af den opfattelse, at forslaget sikrer dets lovgivningsbeføjelser. Efter Europa-Parlamentets opfattelse bør Europa-Parlamentet

Rådet have mulighed for at evaluere overdragelsen af gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen inden for en bestemt frist. Det er derfor rimeligt at begrænse den periode, hvor Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger.

gennemførelsesforanstaltninger bør Europa-Parlamentet have en frist på tre måneder til at behandle dem

afgive udtalelse. I hastende

behørigt begrundede tilfælde bør det være muligt at afkorte denne frist. Såfremt Europa-Parlamentet vedtager en beslutning inden for denne frist, bør Kommissionen på ny behandle de foreslåede ændringer eller foranstaltninger.

sikre kontinuitet i egenkapitalens generelle størrelse bør der træffes særlige overgangsforanstaltninger.

Rådet.

overholder de principper, der er anerkendt, i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som de generelle principper i fællesskabsretten.

DEFINITIONER AFSNIT II BETINGELSER FOR ADGANG TIL AT OPTAGE

UDØVE VIRKSOMHED SOM KREDITINSTITUT AFSNIT III BESTEMMELSER VEDRØRENDE DEN FRIE ETABLERINGSRET

DEN FRIE UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER Afdeling 1 Kreditinstitutter Afdeling 2 Finansieringsinstitutter Afdeling 3 Udøvelse af den frie etableringsret Afdeling 4 Udøvelse af den frie udveksling af tjenesteydelser Afdeling 5 Værtslandets kompetente myndigheders beføjelser AFSNIT IV FORBINDELSER MED TREDJELANDE Afdeling 1 Anmeldelse i forbindelse med tredjelandes selskaber

betingelserne for adgang til markedet i disse lande Afdeling 2 Samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder om det konsoliderede tilsyn AFSNIT V PRINCIPPER

TEKNISKE INSTRUMENTER TIL UDFØRELSE AF FORSIGTIGHEDSTILSYN

OFFENTLIGGØRELSE AF OPLYSNINGER KAPITEL 1 PRINCIPPER FOR FORSIGTIGHEDSTILSYN Afdeling 1 Hjem‐

værtslandets kompetence Afdeling 2 Udveksling af oplysninger

tjenstlig tavshedspligt Afdeling 3 Krav til de personer, som udfører den lovpligtige kontrol af årsregnskaber

konsoliderede regnskaber Afdeling 4 Sanktionsmuligheder

indbringelse for domstolene KAPITEL 2 TEKNISKE INSTRUMENTER TIL UDFØRELSE AF FORSIGTIGHEDSTILSYN Afdeling 1 Egenkapital Afdeling 2 Dækning af risiko Underafdeling 1 Anvendelsesomfang Underafdeling 2 Beregning af krav Underafdeling 3 Minimumskrav til egenkapitalens størrelse Afdeling 3 Minimumsegenkapitalkrav for kreditrisici Underafdeling 1 Standardmetoden Underafdeling 2 Metoden med interne ratings Underafdeling 3 Kreditrisikoreduktion Underafdeling 4 Securitisation Afdeling 4 Minimumsegenkapitalkrav for operationelle risici Afdeling 5 Store engagementer Afdeling 6 Kvalificeret deltagelse uden for den finansielle sektor KAPITEL 3 KREDITINSTITUTTERS VURDERINGSPROCES KAPITEL 4 DE KOMPETENTE MYNDIGHEDERS TILSYN

OPLYSNINGSPLIGT Afdeling 1 Tilsyn Afdeling 2 De kompetente myndigheders oplysningspligt KAPITEL 5 KREDITINSTITUTTERNES OPLYSNINGSPLIGT AFSNIT VI UDØVENDE BEFØJELSER AFSNIT VII OVERGANGSBESTEMMELSER

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER KAPITEL 1 OVERGANGSBESTEMMELSER KAPITEL 2 AFSLUTTENDE BESTEMMELSER BILAG I LISTE OVER DE AKTIVITETER, DER ER UNDERLAGT GENSIDIG ANERKENDELSE BILAG II KLASSIFICERING AF IKKE-BALANCEFØRTE POSTER BILAG III BEHANDLING AF MODPARTSRISIKO VED DERIVATER, GENKØBSTRANSAKTIONER, TRANSAKTIONER VEDRØRENDE UD- ELLER INDLÅN I VÆRDIPAPIRER ELLER RÅVARER, TRANSAKTIONER MED LANG AFVIKLINGSTID

"MARGIN LENDING" -TRANSAKTIONER Del 1 Definitioner Del 2 Valg af metode Del 3 Markedsværdimetoden ("Mark to market") Del 4 Den oprindelige risikos metode Del 5 Standardmetoden Del 6 Metoden med interne modeller Del 7 Aftaler om netting BILAG IV EKSEMPLER PÅ DERIVATER BILAG V TEKNISKE KRITERIER FOR TILRETTELÆGGELSE

BEHANDLING AF RISICI BILAG VI STANDARDMETODEN Del 1 Risikovægte Del 2 Anerkendelse af eksterne kreditvurderingsinstitutter

konvertering af deres kreditvurderinger Del 3 Anvendelse af kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsinstitutter til fastlæggelse af risikovægte BILAG VII METODEN MED INTERNE RATINGS Del 1 Størrelsen af risikovægtede engagementer

forventede tab Del 2 Sandsynlighed for misligholdelse (PD), tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)

løbetid Del 3 Værdien af engagementer Del 4 Minimumskrav i forbindelse med metoden med interne ratings BILAG VIII KREDITRISIKOREDUKTION Del 1 Anerkendte former for kreditrisikoreduktion Del 2 Minimumskrav Del 3 Beregning af virkningerne af kreditrisikoreduktion Del 4 Manglende løbetidsmatch Del 5 Kombineret kreditrisikoreduktion i forbindelse med standardmetoden Del 6 CRM-teknikker for grupper BILAG IX SECURITISATION Del1 Definitioner med henblik på bilag IX Del 2 Minimumskrav for anerkendelse af overførsel af væsentlige kreditrisici

beregning af størrelsen af risikovægtede engagementer

forventede tab i forbindelse med securitiserede engagementer Del 3 Eksterne kreditvurderinger Del 4 Beregning BILAG X OPERATIONELLE RISICI Del 1 Basisindikatormetoden Del 2 Standardmetoden Del 3 Metoderne med avanceret måling Del 4 Kombineret anvendelse af forskellige metoder Del 5 Klassifikation af typer af tabsgivende begivenheder BILAG XI DE KOMPETENTE MYNDIGHEDERS TEKNISKE KRITERIER FOR GENNEMGANG

EVALUERING BILAG XII TEKNISKE KRITERIER FOR OFFENTLIGGØRELSE AF OPLYSNINGER Del 1 Generelle kriterier Del 2 Generelle krav Del 3 Kvalificerende krav for anvendelse af særlige instrumenter eller metoder BILAG XIII Del A OPHÆVEDE DIREKTIVER MED DERES SUCCESSIVE ÆNDRINGER (JF. ARTIKEL 158) BILAG XIII Del B GENNEMFØRELSESFRISTER (JF. ARTIKEL 158) BILAG XIV SAMMENLIGNINGSTABEL AFSNIT I GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE

DEFINITIONER Artikel 1 1. I dette direktiv fastsættes bestemmelser om adgangen til at optage

udøve virksomhed som kreditinstitut

tilsynet hermed. 2. Artikel 39

afsnit V, kapitel 4, afdeling 1, finder anvendelse på finansielle holdingselskaber

på blandede selskaber, der har deres hjemsted inden for Fællesskabet. 3. Med undtagelse af medlemsstaternes centralbanker ligestilles de foretagender, der er nævnt i artikel 2, med finansieringsinstitutter med henblik på anvendelse af artikel 39

afsnit V, kapitel 4, afdeling 1. Artikel 2 Dette direktiv vedrører ikke virksomhed udøvet af: - medlemsstaternes centralbanker - postgirokontorer - i Belgien: "Institut de réescompte et de garantie/Herdiscontering- en Waarborginstituut" - i Danmark: "Dansk Eksportfinansieringsfond", "Danmarks Skibskreditfond"

"Dansk Landbrugs Realkreditfond"

"Kommunekredit" - i Tyskland: "Kreditanstalt für Wiederaufbau", foretagender, der i medfør af "Wohnungsgemeinnützigkeitsgesetz" er anerkendt som organer inden for den nationale boligpolitik,

hvis hovedvirksomhed ikke er bankvirksomhed, samt foretagender, der i medfør af nævnte lov er anerkendt som almennyttige boligselskaber - i Grækenland: "Ταμείο Παρακαταθηκών και Δανείων" (Tamio Parakatathikon kai Danion) - i Spanien: "Instituto de Crédito Oficial" - i Frankrig: "Caisse des dépôts et consignations" - i Irland: "credit unions"

"friendly societies" - i Italien: "Cassa Depositi e Prestiti" - i Letland: "krājaizdevu sabiedrības", foretagender, der i medfør af "krājaizdevu sabiedrību likums" er anerkendt som andelsforetagender, der udelukkende yder finansielle tjenesteydelser til deres medlemmer - i Litauen: "kredito unijos" bortset fra "Centrinė kredito unija" - i Ungarn: "Magyar Fejlesztési Bank Rt."

"Magyar Export-Import Bank Rt." - i Nederlandene: "Nederlandse Investeringsbank voor Ontwikkelingslanden NV", "NV Nordelijke Ontwikkelingsmaatschappij", "NV Industriebank Limburgs Instituut voor Ontwikkeling en Financiering"

"Overijsselse Ontwikkelingsmaatschappij NV" - i Østrig: foretagender, der er anerkendt som almennyttige boligselskaber

"Österreichische Kontrollbank AG" - i Polen: "Spółdzielcze Kasy Oszczędnościowo — Kreditowe"

"Bank Gospodarstwa Krajowego". - i Portugal: "Caixas Económicas", der har eksisteret siden den 1. januar 1986, med undtagelse af dem som er oprettet i aktieselskabsform,

af "Caixa Económica Montepío Geral" - i Finland: "Teollisen yhteistyön rahasto Oy/Fonden för industriellt samarbete Ab",

"Finnvera Oyj/Finnvera Abp" - i Sverige: "Svenska Skeppshypotekskassan" - i Det Forenede Kongerige: "National Savings Bank", "Commonwealth Development Finance Company Ltd", "Agricultral Mortgage Corporation Ltd", "Scottish Agricultural Securities Corporation Ltd", "Crown Agents for overseas governments and administrations", "credit unions"

"municipal banks". Artikel 3

1. Et eller flere kreditinstitutter, der den
2. december 1977 var beliggende i samme medlemsstat,

som på denne dato var varigt tilsluttet et centralorgan, der kontrollerer dem,

som er etableret i samme medlemsstat, kan undtages fra betingelserne i artikel 7

artikel 11, stk. 1, forudsat at den nationale lovgivning senest den 15. december 1979 indeholder følgende bestemmelser: a) centralorganet

de tilsluttede institutter hæfter solidarisk for deres forpligtelser, eller de tilsluttede institutters forpligtelser garanteres fuldt ud af centralorganet b) centralorganets

samtlige tilsluttede institutters solvens

likviditet kontrolleres i deres helhed på grundlag af koncernregnskaber,

c) centralorganets ledelse er bemyndiget til at give instrukser til de tilsluttede institutters ledelse. Kreditinstitutter, som har lokalt virkefelt,

som efter den

1. december 1977 varigt tilsluttes et centralorgan i den i første afsnit angivne forstand, kan drage fordel af de i første afsnit fastsatte bestemmelser, såfremt de udgør en normal udvidelse af det net, der hører ind under dette centralorgan. Når det drejer sig om andre kreditinstitutter end sådanne, som oprettes i nyinddæmmede regioner eller er et resultat af fusion eller spaltning af eksisterende institutter, der hører ind under centralorganet, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 151, stk. 2, fastsætte supplerende regler for anvendelsen af andet afsnit, herunder ophævelse af de i første afsnit fastsatte undtagelser, såfremt den finder, at tilslutningen af nye institutter, der nyder fordel af den i andet afsnit fastsatte ordning, vil kunne påvirke konkurrencen negativt.
2. De kreditinstitutter, der henvises til i stk. 1, første afsnit, kan

så være undtaget fra anvendelse af artikel 9

10 samt afsnit V, kapitel 2, afdeling 2, 3, 4, 5

6,

kapitel 3 for så vidt, jf. dog anvendelsen af samme bestemmelser på centralorganet, helheden — bestående af centralorganet

dets tilsluttede institutter — er genstand for tilsyn på et konsolideret grundlag med hensyn til disse bestemmelser. I undtagelsestilfælde anvendes artikel 16, 23, 24

25, artikel 26, stk. 1-3

artikel 28-37 på helheden, som udgøres af centralorganet

dets tilsluttede institutter. Artikel 4 I dette direktiv forstås ved 1) "kreditinstitut":

1. a)et foretagende, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning, eller
2. b)en udsteder af elektroniske penge som omhandlet i direktiv 2000/46/EF [14] 2) "tilladelse": en fra myndighederne hidrørende akt, uanset formen, som medfører ret til at udøve virksomhed som kreditinstitut 3) "filial": en afdeling, som retligt udgør en ikke-selvstændig del af et kreditinstitut,

som helt eller delvis foretager forretninger, der er forbundet med virksomhed som kreditinstitut 4) "kompetente myndigheder": de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at udøve tilsyn med kreditinstitutter 5) "finansieringsinstitut": et foretagende, der ikke er et kreditinstitut,

hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalinteresser eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i nr. 2‐12 på listen i bilag I 6) "institutter" i afsnit V, kapitel 2, afdeling 2

3: institutter som defineret i artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/49/EF 7) "hjemland": den medlemsstat, i hvilken et kreditinstitut er meddelt tilladelse ifølge artikel 6-9

artikel 11-14 8) "værtsland": den medlemsstat, i hvilken et kreditinstitut har en filial eller præsterer tjenesteydelser 9) "kontrol": den forbindelse, der findes mellem et moderselskab

et datterselskab, som fastsat i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person

et foretagende 10) "kapitalinteresser" med henblik på artikel 57, litra o)

p), artikel 71-73

afsnit V, kapitel 4: kapitalinteresser som omhandlet i artikel 17, første punktum, i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978, om årsregnskaberne for visse selskabsformer [15] eller det forhold, at der direkte eller indirekte besiddes 20 % eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed 11) "kvalificeret deltagelse": direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af et foretagende 12) "moderselskab": a) en modervirksomhed som defineret i artikel 1

2 i direktiv 83/349/EØF, eller b) i medfør af afsnit V, kapitel 2, afdeling 5, artikel 71-73

kapitel 4, en modervirksomhed som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF samt enhver virksomhed, der efter de kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed 13) "datterselskab": a) en dattervirksomhed som defineret i artikel 1

2 i direktiv 83/349/EØF, eller b) i medfør af afsnit V, kapitel 2, afdeling 5, artikel 71-73

kapitel 4, en dattervirksomhed som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF samt enhver virksomhed, over hvilket et moderselskab efter de kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse. Ethvert datterselskab af et datterselskab anses

så for at være et datterselskab af det moderselskab, som står i spidsen for disse foretagender 14) "moderkreditinstitut i en medlemsstat": et kreditinstitut, der som datterselskab har et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut, eller som har kapitalinteresser i sådanne institutter,

som ikke selv er datterselskab af et andet kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat 15) "finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat": et finansielt holdingselskab, der ikke selv er datterselskab af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat 16) "moderkreditinstitut i EU": et moderkreditinstitut i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et andet kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat 17) "finansielt moderholdingselskab i EU": et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat 18) "offentlige enheder": ikke-kommercielle administrative organer, der er ansvarlige over for centralregeringen, regionale regeringer eller lokale myndigheder, eller myndigheder, som ud fra de relevante myndigheders syn udøver samme ansvar som regionale

lokale myndigheder, eller ikke-kommercielle foretagender, der ejes af centralregeringer, med særlige garantiordninger,

kan omfatte lovhjemlede selvstyrende enheder under offentligt tilsyn 19) "finansielt holdingselskab": et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller fortrinsvis er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter (hvoraf mindst ét er et kreditinstitut),

som ikke er et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i direktiv 2002/87/EF [16], artikel 2, nr. 15 20) "blandet holdingselskab": et moderselskab, der ikke er et finansielt holdingselskab eller et kreditinstitut eller et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i direktiv 2002/87/EF, artikel 2, nr. 15,

hvis datterselskaber omfatter mindst ét kreditinstitut 21) "accessorisk servicevirksomhed": en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse

forvaltning af fast ejendom, forvaltning af edb-serviceydelser eller enhver anden lignende aktivitet, der har accessorisk karakter i forhold til et eller flere kreditinstitutters ordinære virksomhed 22) "operationel risiko": risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl

systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive juridiske risici 23) "centralbanker": omfatter Den Europæiske Centralbank, medmindre andet er anført 24) "udvandingsrisiko": risikoen for, at en fordring mindskes gennem kontantlån eller andre typer lån til låntager 25) "sandsynlighed for misligholdelse": sandsynligheden for, at en modpart over et tidsrum på et år misligholder sine forpligtelser 26) "tab" med henblik på afsnit V, kapitel 2, afdeling 3: økonomisk tab, herunder virkningerne af væsentlige diskonteringer

væsentlige direkte

indirekte omkostninger i tilknytning til inddrivelser i forbindelse med instrumentet 27) "tab i tilfælde af misligholdelse" (loss given default (LGD)): tabet ved et engagement som følge af modpartens misligholdelse i forhold til det udestående tilgodehavende ved misligholdelse 28) "omregningsfaktor": forholdet mellem det på nuværende tidspunkt ikke-udnyttede engagement, som der vil blive trukket på,

som vil blive et udestående tilgodehavende i tilfælde af misligholdelse,

det ikke-udnyttede engagement generelt; størrelsen af engagementet bestemmes i kraft af den meddelte grænse, medmindre den ikke-meddelte grænse er højere 29) "forventet tab" (EL) med henblik på afsnit V, kapitel 2, afdeling 3: det beløb, der forventes tabt i forbindelse med et engagement som følge af modpartens potentielle misligholdelse eller risikoen for udvanding over en etårig periode i forhold til det misligholdte tilgodehavende 30) "kreditrisikoreduktion": en teknik, et kreditinstitut anvender for at mindske kreditrisikoen ved et eller flere af sine engagementer 31) "finansieret kreditrisikoafdækning": en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et kreditinstituts engagement skyldes kreditinstituttets ret til — i tilfælde af modpartens misligholdelse eller hvis en af de øvrige specificerede begivenheder, der vedrører modparten, indtræffer — at realisere eller opnå overførsel eller erhvervelse af eller at tilbageholde visse aktiver eller beløb eller at mindske engagementets størrelse til eller erstatte dette beløb med forskellen mellem engagementets størrelse

størrelsen af fordringen på kreditinstituttet 32) "ufinansieret kreditrisikoafdækning": en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et kreditinstituts engagement skyldes tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagers misligholdelse eller andre specificerede kreditbegivenheder 33) "genkøbstransaktion": enhver transaktion, der er omfattet af en aftale, der falder ind under definitionen af "genkøbsaftale" eller "omvendt genkøbsaftale" som defineret i artikel 3, stk. 1, litra m), i direktiv 2006/49/EF 34) "transaktion vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer": alle transaktioner, der falder inden for definitionen af "udlån af værdipapirer eller råvarer" eller "indlån af værdipapirer eller råvarer" som defineret i artikel 3, stk. 1, litra n), i direktiv 2006/49/EF 35) "kontantlignende instrument": et indlånsbevis eller lignende instrument, der udstedes af det långivende kreditinstitut 36) "securitisation": en transaktion eller ordning, hvorved risikoen ved et engagement eller en pulje af engagementer opdeles i trancher

er karakteriseret ved følgende: a) betalingerne i forbindelse med en transaktion eller ordning afhænger af indfrielsen af et engagement eller en pulje af engagementer,

b) underordningen af trancher afgør fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens levetid 37) "traditionel securitisation": en securitisation, der omfatter økonomisk overførsel af engagementer, der securitiseres, til en securitisationsenhed med et særligt formål, der udsteder værdipapirer; dette sker ved overførsel af ejerskabet af securitiserede engagementer fra det engagementsleverende kreditinstitut eller gennem indirekte deltagelse; de udstedte værdipapirer repræsenterer ikke det engagementsleverende kreditinstituts betalingsforpligtelser 38) "syntetisk securitisation": en securitisation, hvor opdelingen i trancher sker ved brug af kreditderivater eller garantier,

puljen af engagementer ikke fjernes fra det engagementsleverende kreditinstituts balance 39) "tranche": et ved aftale fastlagt segment af kreditrisikoen ved et engagement eller en række engagementer, hvor en position i segmentet medfører risiko for et større eller mindre kredittab end samme beløbs position i hvert af de andre sådanne segmenter, idet der ikke tages hensyn til den direkte kreditrisikoafdækning, tredjemand giver indehavere af positioner i segmentet eller i andre segmenter 40) "securitisationsposition": engagement over for en securitisation 41) "engagementsleverende kreditinstitut": et af følgende: a) en enhed, der enten selv eller via tilknyttede enheder direkte eller indirekte var involveret i den oprindelige aftale, der skabte låntagers eller en potentiel låntagers forpligtelser eller potentielle forpligtelser, der medførte en securitisation af risikoen, eller b) en enhed, der overtager tredjemands engagementer

derefter securitiserer dem 42) "organiserende kreditinstitut": et andet kreditinstitut end det engagementsleverende, der etablerer

forvalter et program for virksomhedscertifikater med sikkerhed i specificerede aktiver eller en anden securitisationsordning, hvor der opkøbes engagementer fra tredjemand 43) "kreditforbedring": et ved aftale indgået arrangement, hvorved en positions kreditkvalitet i forbindelse med en securitisation forbedres i forhold til, hvad den ville have været, hvis der ikke var sket en kreditforbedring, herunder forbedringer via flere lavere rangerende trancher i forbindelse med securitisation eller andre typer kreditrisikoafdækning 44) "securitisationsenhed med særligt formål" (securitisation special purpose entity (SSPE)): et forvaltningsinstitut eller et andet selskab end et kreditinstitut, som er etableret med henblik på at foretage en eller flere securitisationer, hvis aktiviteter er begrænset til dette formål, hvis struktur har til formål at adskille securitisationsenhedens forpligtelser fra det engagementsleverende kreditinstituts,

hvor de juridiske personer, der ejer securitisationsenheden, i ubegrænset omfang kan pantsætte eller sælge de hermed forbundne rettigheder 45) "gruppe af indbyrdes forbundne kunder":

1. a)enten to eller flere fysiske eller juridiske personer, der — indtil det modsatte er godtgjort — for så vidt angår engagementet udgør en helhed, fordi en af dem udøver direkte eller indirekte kontrol med den anden eller de andre, eller
2. b)to eller flere fysiske eller juridiske personer, hvoraf ingen udøver kontrol med den anden eller de andre som nævnt i litra a), men som for så vidt angår engagementet må anses for at udgøre en helhed, fordi der består sådanne indbyrdes forbindelser mellem dem, at der er sandsynlighed for, at hvis den ene kommer i økonomiske vanskeligheder, vil den anden eller de andre

så få vanskeligheder med tilbagebetalingen 46) "snævre forbindelser": en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden på en af følgende måder:

1. a)kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol
2. b)kontrol, eller
3. c)det forhold, at begge eller alle er varigt knyttet til den samme tredjemand gennem kontrol 47) "anerkendte børser": børser, der er anerkendt som sådan af de kompetente myndigheder,

som opfylder følgende krav:

1. a)de fungerer regelmæssigt
2. b)de er underlagt regler, udstedt eller godkendt af de relevante myndigheder i børsens hjemland, som fastlægger vilkårene for børsens funktion, vilkårene for adgangen til denne samt de vilkår, som en kontrakt skal opfylde, for at den reelt kan omsættes på børsen,

c) de har en clearingordning, hvorved der til de i bilag IV nævnte kontrakter stilles daglige margenkrav, som efter de kompetente myndigheders opfattelse yder en tilstrækkelig beskyttelse. Artikel 5 Medlemsstaterne forbyder personer eller foretagender, som ikke er kreditinstitutter, erhvervsmæssigt at tage imod indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden. Stk. 1 gælder ikke, når en medlemsstat eller en regional eller lokal myndighed i en medlemsstat eller offentlige internationale organisationer, som én eller flere medlemsstater er medlem af, modtager indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler; det gælder heller ikke i tilfælde, der udtrykkelig er omfattet af national lovgivning eller fællesskabslovgivning, forudsat at disse aktiviteter er undergivet regler

tilsyn med henblik på beskyttelse af indlånere eller investorer

finder anvendelse på disse tilfælde. AFSNIT II BETINGELSER FOR ADGANG TIL AT OPTAGE

UDØVE VIRKSOMHED SOM KREDITINSTITUT Artikel 6 Medlemsstaterne drager omsorg for, at kreditinstitutterne er meddelt tilladelse, før de påbegynder deres virksomhed. Med forbehold af artikel 7-12 fastsætter de betingelserne herfor

meddeler dem til Kommissionen. Artikel 7 Medlemsstaterne træffer bestemmelse om, at der til en ansøgning om tilladelse skal knyttes en driftsplan med særlig angivelse af arten af de påtænkte forretninger

af kreditinstituttets organisation. Artikel 8 Medlemsstaterne kan ikke fastsætte, at anmodningen om tilladelse skal behandles ud fra markedets økonomiske behov. Artikel 9 1. Med forbehold af andre generelle betingelser, der måtte være fastsat i de nationale bestemmelser, meddeler de kompetente myndigheder ikke tilladelse, når der i kreditinstituttet ikke forefindes en særskilt egenkapital, eller når startkapitalen er mindre end 5 mio. EUR. "Startkapitel" omfatter kapital

reserver som omhandlet i artikel 57, litra a)

b). Medlemsstaterne kan lade de virksomheder, der ikke opfylder betingelsen om særskilt egenkapital,

som bestod den

1. december 1979, fortsætte deres virksomhed. De kan fritage disse virksomheder for at opfylde betingelsen i artikel 11, stk. 1
2. Medlemsstaterne kan dog på grundlag af følgende krav meddele tilladelse til særlige kategorier af kreditinstitutter, hvis startkapital er mindre end den i stk. 1 fastsatte: a) startkapitalen må ikke være mindre end 1 mio. EUR b) de interesserede medlemsstater skal give Kommissionen en begrundelse for, hvorfor de udnytter denne mulighed,

c) navnet på hver af de kreditinstitutter, der ikke har den i stk. 1 omhandlede minimumskapitel, efterfølges af en bemærkning herom i den fortegnelse, der er nævnt i artikel

1. Artikel 10
2. Et kreditinstituts egenkapital må ikke falde til et mindre beløb end den startkapital, der krævedes ifølge artikel
4. Medlemsstaterne kan beslutte, at kreditinstitutter, som eksisterede den
5. januar 1993,

hvis egenkapital var mindre end de niveauer, som er fastsat for startkapitalen i artikel 9, fortsat kan drive virksomhed. I så fald må egenkapitalen ikke falde til under det maksimumsbeløb, den havde nået efter den

1. december
3. Hvis kontrollen med et kreditinstitut, som falder ind under kategorien i stk. 2, overtages af en anden fysisk eller juridisk person end den, der tidligere kontrollerede det, skal kreditinstituttets egenkapital være på mindst det niveau, som er fastsat for startkapitalen i artikel
5. Under visse særlige omstændigheder

med de kompetente myndigheders billigelse må den samlede egenkapital i det institut, der opstår i forbindelse med en sammenslutning af to eller flere kreditinstitutter, som falder ind under kategorien i stk. 2, ikke være mindre end de sammensluttede kreditinstitutters samlede egenkapital på tidspunktet for sammenslutningen, så længe de relevante niveauer, som er omhandlet i artikel 9, ikke er nået. 5. Hvis egenkapitalen i de i stk. 1, 2

4 nævnte tilfælde falder, kan de kompetente myndigheder, når omstændighederne berettiger dertil, give kreditinstituttet en begrænset frist til at bringe sin egenkapital op på det krævede minimum eller ophøre med at drive virksomhed. Artikel 11

1. De kompetente myndigheder meddeler kun tilladelse til de pågældende kreditinstitutter, når der er mindst to personer, som faktisk bestemmer hovedlinjerne for kreditinstituttets virksomhed. De meddeler ikke tilladelse, såfremt disse personer ikke er i besiddelse af den nødvendige hæderlighed eller en fyldestgørende erfaring til at udøve disse funktioner.
2. Medlemsstaterne kræver: a) at kreditinstitutter, der er juridiske personer,

som i henhold til deres nationale lovgivning har et vedtægtsmæssigt hjemsted, har hovedkontor

hjemsted i samme medlemsstat,

b) at andre kreditinstitutter har hovedkontor i den medlemsstat, der har meddelt tilladelsen, samt at de rent faktisk driver forretning der. Artikel 12 1. De kompetente myndigheder meddeler ikke et kreditinstitut tilladelse til at optage virksomhed som kreditinstitut, medmindre de har fået meddelelse om alle aktionærer eller selskabsdeltagere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte er kvalificerede deltagere,

om størrelsen af deres kapitalandel. Ved fastsættelsen af begrebet kvalificeret deltager, der er omhandlet i nærværende artikel, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 92 i Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2001/34/EF af

1. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer [17], i betragtning.
2. Hvis de kompetente myndigheder under hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund

forsigtig forvaltning af kreditinstituttet ikke er overbevist om de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres hæderlighed

egnethed, afslår myndighederne at meddele tilladelse. 3. Såfremt der er tale om snævre forbindelser mellem et kreditinstitut

andre fysiske eller juridiske personer, meddeler de kompetente myndigheder kun deres tilladelse, hvis deres tilsynsopgaver ikke hæmmes af disse forbindelser. De kompetente myndigheder afslår ligeledes at meddele tilladelsen, hvis de love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, som kreditinstituttet har snævre forbindelser med, eller de problemer, som er forbundet med anvendelse af disse love eller administrative bestemmelser, hæmmer deres tilsynsopgaver. De kompetente myndigheder kræver, at kreditinstitutterne meddeler dem de oplysninger, de har behov for, for at de i dette stykke omhandlede betingelser til stadighed er opfyldt. Artikel 13 Når der træffes beslutning om ikke at meddele tilladelse, skal dette begrundes

ansøgeren underrettes herom senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis denne er ufuldstændig, senest seks måneder efter at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest tolv måneder efter ansøgningens modtagelse. Artikel 14 Enhver tilladelse meddeles Kommissionen. Navnet på alle kreditinstitutter, der meddeles tilladelse, optages på en fortegnelse. Kommissionen ajourfører

offentliggør denne fortegnelse i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 15 1. De kompetente myndigheder skal, inden de meddeler tilladelse til et kreditinstitut, konsultere de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat i følgende tilfælde

1. a)det pågældende kreditinstitut er datterselskab af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat
2. b)det pågældende kreditinstitut er datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat, eller
3. c)det pågældende kreditinstitut kontrolleres af samme juridiske eller fysiske personer, som kontrollerer et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat. 2. Den kompetente myndighed hører forud for meddelelse af tilladelse til et kreditinstitut den kompetente myndighed i en berørt medlemsstat, som har ansvaret for tilsyn med forsikringsselskaber eller investeringsselskaber når:
4. a)det pågældende kreditinstitut er datterselskab af et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet
5. b)det pågældende kreditinstitut er datterselskab af moderselskabet for et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller
6. c)det pågældende kreditinstitut er kontrolleret af den samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet. 3. De i stk. 1

2 omhandlede relevante kompetente myndigheder hører navnlig hinanden ved vurdering af aktionærernes egnethed samt af omdømme

erfaring hos de personer, som deltager i ledelsen i en anden enhed i samme gruppe. De udveksler alle oplysninger vedrørende aktionærernes egnethed

ledelsens omdømme

erfaring, som har relevans for så vel meddelelse af tilladelse som den løbende vurdering af overholdelsen af betingelserne for udøvelse af virksomhed. Artikel 16 Værtslandet kan ikke kræve tilladelse eller indskudskapital for filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i andre medlemsstater. Etablering af

tilsyn med sådanne filialer sker i henhold til bestemmelserne i artikel 22

25, artikel 26, stk. 1-3, artikel 29-37

artikel 40. Artikel 17 1. De kompetente myndigheder kan kun inddrage den meddelte tilladelse til et kreditinstitut, såfremt instituttet:

1. a)ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist af tolv måneder, giver udtrykkeligt afkald herpå eller ikke har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelse i sådanne tilfælde bortfalder
2. b)har opnået tilladelsen ved hjælp af urigtige erklæringer eller ved hjælp af ethvert andet middel i strid med gældende bestemmelser
3. c)ikke længere opfylder de betingelser, der stilles for at opnå tilladelse
4. d)ikke længere har tilstrækkelig egenkapital eller ikke længere frembyder garanti for at kunne opfylde sine forpligtelser over for sine kreditorer,

især ikke længere frembyder sikkerhed for de midler, som er blevet det betroet, eller e) befinder sig i enhver anden situation, som medfører, at tilladelsen inddrages i henhold til national lovgivning. 2. Inddragelse af en tilladelse begrundes altid

meddeles de pågældende. Inddragelsen meddeles Kommissionen. Artikel 18 Kreditinstitutter kan for udøvelsen af deres virksomhed på Fællesskabets område benytte samme benævnelse, som de bruger i den medlemsstat, hvor de har hjemsted, uanset om der i værtsmedlemsstaten findes bestemmelser om brugen af ordene "bank", "sparekasse" eller andre lignende benævnelser. Såfremt der er risiko for forveksling, kan værtsmedlemsstaten med henblik på tydeliggørelse kræve, at der til benævnelsen føjes en forklarende bemærkning. Artikel 19 1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at komme i besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut, forinden skal underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte kapitalandel. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis de påtænker at forøge deres kvalificerede deltagelse så meget, at deres andel af stemmerettigheder eller kapitalandele når op på eller overstiger en tærskel på 20 %, 33 % eller 50 %, eller at kreditinstituttet bliver deres datterselskab. De kompetente myndigheder afslår inden for en frist på højst tre måneder fra datoen for den i første

andet afsnit nævnte underretning at give tilladelse til nævnte påtænkte forøgelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund

forsigtig forvaltning af kreditinstituttet ikke er overbevist om den pågældende persons hæderlighed

egnethed, jf. dog stk.

1. Hvis de kompetente myndigheder ikke giver afslag, kan de fastsætte en frist for gennemførelsen af den omhandlede kapitalforøgelse.
2. Hvis den person, der foreslår at erhverve sig deltagelse som omhandlet i stk. 1, er et kreditinstitut, forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller moderselskab for et kreditinstitut, forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat,

hvis resultatet af denne erhvervelse er, at det kreditinstitut, hvori der erhverves kapitalandele, bliver et datterselskab eller bliver underlagt erhververens kontrol, skal vurderingen af erhvervelsen gøres til genstand for forudgående konsultation som omhandlet i artikel

1. Artikel 20 Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut, forinden skal underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte kapitalandel. De pågældende personer skal ligeledes meddele de kompetente myndigheder, at de har til hensigt at formindske deres kvalificerede deltagelse så meget, at deres andel af stemmerettigheder eller kapitalandele når ned under en tærskel på 20 %, 33 % eller 50 %, eller at kreditinstituttet ophører med at være deres datterselskab. Artikel 21
2. Kreditinstitutterne meddeler, så snart de har fået kendskab hertil, de kompetente myndigheder de erhvervelser eller afhændelser af kapitalandele, som bevirker, at deltagelsen overskrider eller falder under en af de tærskler, som er omhandlet i artikel 19, stk. 1,

artikel 20. Endvidere meddeler de mindst en gang om året de kompetente myndigheder navnene på de aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret deltagelse, samt størrelsen af denne, således som de bl.a. fremgår af de registrerede data på den årlige generalforsamling af aktionærer

selskabsdeltagere eller af de oplysninger, som modtages i henhold til de bestemmelser, der gælder for børsnoterede selskaber. 2. Medlemsstaterne sørger for, at de kompetente myndigheder i tilfælde af, at de i artikel 19, stk. 1, omhandlede personer gør deres indflydelse gældende på en måde, der vil kunne skade en forsigtig

sund ledelse af instituttet, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Sådanne foranstaltninger kan bestå i påbud, sanktioner over for ledelsen eller ophævelse af den stemmeret, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele. Lignende foranstaltninger anvendes over for fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelserne til forudgående underretning som fastsat i artikel 19, stk. 1. Hvis en kapitalandel erhverves mod de kompetente myndigheders vilje, skal medlemsstaterne, uafhængigt af andre sanktioner, suspendere de tilsvarende stemmerettigheder, erklære de afgivne stemmer ugyldige eller annullere dem. 3. Ved fastsættelsen af begrebet kvalificeret deltagelse

de andre deltagelsessatser, der er omhandlet i nærværende artikel, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 92 i direktiv 2001/34/EF, i betragtning. Artikel 22 1. Hjemlandets kompetente myndigheder kræver, at der i alle kreditinstitutter findes effektive former for virksomhedsstyring, hvilket indebærer en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig

konsekvent ansvarsfordeling

effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge

rapportere om de risici, kreditinstitutterne er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige interne kontrolmekanismer, herunder en god administrativ

regnskabsmæssig praksis

fyldestgørende interne kontrolprocedurer. 2. De i stk. 1 omhandlede former, procedurer

mekanismer skal omfatte hele virksomheden

være proportionale med arten, omfanget

kompleksitetsgraden af kreditinstituttets aktiviteter. Der tages hensyn til de tekniske kriterier, der er fastsat i bilag V. AFSNIT III BESTEMMELSER VEDRØRENDE DEN FRIE ETABLERINGSRET

DEN FRIE UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER Afdeling 1 Kreditinstitutter Artikel 23 Medlemsstaterne skal sikre, at de aktiviteter, der er opført på listen i bilag I, kan udøves på deres område efter bestemmelserne i artikel 25, artikel 26, stk. 1-3, artikel 28, stk. 1-2

artikel 29-37, enten ved oprettelse af en filial eller ved fri udveksling af tjenesteydelser, af ethvert kreditinstitut, der er meddelt tilladelse

er underlagt tilsyn af en anden medlemsstats kompetente myndigheder, under forudsætning af at disse aktiviteter er omfattet af tilladelsen. Afdeling 2 Finansieringsinstitutter Artikel 24 1. Medlemsstaterne skal sikre, at de aktiviteter, der er opført på listen i bilag I, kan udøves på deres område efter bestemmelserne i artikel 25, artikel 26, stk. 1-3, artikel 28, stk. 1

2,

artikel 29-37, enten ved oprettelse af en filial eller ved fri udveksling af tjenesteydelser, af ethvert finansieringsinstitut i en anden medlemsstat, der er datterselskab af et kreditinstitut eller fællesejet datterselskab af flere kreditinstitutter, hvis vedtægter giver mulighed for udøvelse af sådanne aktiviteter,

som opfylder samtlige nedenstående betingelser:

1. a)moderselskabet eller moderselskaberne er meddelt tilladelse som kreditinstitutter i den medlemsstat, hvis lovgivning finansieringsinstituttet er underlagt
2. b)de pågældende aktiviteter udøves reelt i samme medlemsstat
3. c)moderselskabet eller moderselskaberne besidder mindst 90 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til besiddelsen af aktier eller kapitalandele i finansieringsinstituttet
4. d)moderselskabet eller moderselskaberne godtgør over for de kompetente myndigheder, at finansieringsinstituttet forvaltes på forsvarlig vis,

afgiver erklæring om, at de med samtykke fra hjemlandets kompetente myndigheder har stillet selvskyldnergaranti for de engagementer, som finansieringsinstituttet indgår,

e) finansieringsinstituttet indgår, navnlig for de pågældende aktiviteter, i det konsoliderede tilsyn med moderselskabet eller hvert af dets moderselskaber i overensstemmelse med afsnit V, kapitel 4, afdeling 1, navnlig hvad angår minimumsegenkapitalkravet efter artikel 75, tilsynet med store engagementer

begrænsningerne for kapitalinteresser i artikel 120-122. Hjemlandets kompetente myndigheder kontrollerer, at disse betingelser er opfyldt,

udsteder til finansieringsinstituttet en bekræftende erklæring herom, der vedlægges den i artikel 25

28, omhandlede meddelelse. Hjemlandets kompetente myndigheder skal sikre, at der føres tilsyn med finansieringsinstituttet efter dette direktivs artikel 10, stk. 1, artikel 19-22, artikel 40, artikel 42-52

artikel

2. Hvis et finansieringsinstitut, som er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, første afsnit, ikke længere opfylder en af betingelserne, underretter hjemlandet værtslandets kompetente myndighed herom,

de aktiviteter, som finansieringsinstituttet udøver i værtslandet, underlægges derefter den lovgivning, der gælder i værtslandet. 3. Stk. 1

2 finder tilsvarende anvendelse på et finansieringsinstituts datterselskaber som omhandlet i stk. 1, første afsnit. Afdeling 3 Udøvelse af den frie etableringsret Artikel 25

1. Et kreditinstitut, der ønsker at etablere en filial på en anden medlemsstats område, meddeler dette til den kompetente myndighed i hjemlandet.
2. Medlemsstaterne kræver, at det kreditinstitut, som ønsker at etablere en filial i en anden medlemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse: a) i hvilken medlemsstat instituttet har til hensigt at etablere en filial b) et program for filialens virksomhed, hvori bl.a. angives, hvilken art aktiviteter der påtænkes,

hvorledes filialen skal organiseres c) en adresse i værtslandet, hvorfra dokumenter kan fås,

d) navnene på de personer, der skal være ansvarlige for filialens ledelse. 3. Medmindre den kompetente myndighed i hjemlandet har grund til at betvivle, at det pågældende kreditinstituts administrative strukturer

finansielle situationer er sunde under hensyn til den påtænkte etablering, videresender den de i stk. 2 nævnte oplysninger senest tre måneder efter modtagelsen af alle disse oplysninger til den kompetente myndighed i værtslandet

underretter det berørte kreditinstitut herom. Hjemlandets kompetente myndighed sender ligeledes oplysning om størrelsen af kreditinstituttets egenkapital

summen af kapitalkrav i henhold til artikel 75. Uanset andet afsnit sender hjemlandets kompetente myndigheder i det i artikel 24 omhandlede tilfælde oplysning om størrelsen af egenkapitalen for finansieringsinstituttet

summen af den konsoliderede egenkapital

de konsoliderede kapitalkrav i henhold til artikel 75 for det kreditinstitut, som er dets moderselskab.

1. Nægter den kompetente myndighed i hjemlandet at videresende de i stk. 2 nævnte oplysninger til den kompetente myndighed i værtslandet, skal den begrunde dette afslag over for det berørte kreditinstitut inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger. Et sådant afslag eller manglende svar skal være underlagt domstolsprøvelse i hjemlandet. Artikel 26
2. Før en filial af et kreditinstitut påbegynder sin virksomhed, har de kompetente myndigheder i værtslandet en frist på to måneder fra modtagelsen af de i artikel 25 omhandlede oplysninger til at forberede det i afdeling 5 foreskrevne tilsyn med instituttet

til