lta/2012/1036

BEK Æ#LOKDOK05 B B20120103605 AL002691 143693 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug\n(Anmeldeordninger m.v.) 2012 2012-11-05 2012-11-08 2026-06-23 Historic 1036 Lovtidende A 2012-11-08 2013-10-09 Nej Ida Auken Claus Torp Miljøministeriet Miljømin.,\nMiljøstyrelsen, j.nr. MST-1240-00404 Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd Miljøstyrelsen og kommunerne Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Anmeldeordninger m.v.) § 1 I bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1681 af 22. december 2010, bekendtgørelse nr. 291 af 6. april 2011, bekendtgørelse nr. 1344 af 21. december 2011, bekendtgørelse nr. 120 af 1. februar 2012 og bekendtgørelse nr. 865 af 24. august 2012, foretages følgende ændringer: 1. I § 5, stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«. 2. § 5 a affattes således: § 5 a. Den, der indgiver anmeldelse i medfør af §§ 19 a-19 d og §§ 19 f-19 k, skal på et topografisk kort, i en detaljeringsgrad på mindst 1:10.000, angive: 1) placering af eksisterende bygninger, anlæg og det anmeldte, 2) til- og frakørselsforhold til det anmeldte, og 3) målestoksforhold, nordpil og højdekurver samt nødvendig signaturforklaring. Stk. 2. Hvor dette er relevant for at dokumentere overholdelse af kravene i §§ 19 a-19 d og §§ 19 f-19 k, skal den, der indgiver ansøgning efter stk. 1, tillige oplyse: 1) Matrikelnummer, hvor anlægget ønskes placeret. 2) Tegninger af anlægget med angivelse af bygningshøjder, grundmål og kapacitet. 3) Størrelsen på det eksisterende og det anmeldte dyrehold. 4) Størrelse og placering af arealerne til afgræsningen, jf. §§ 19 i og 19 j. Det angives, hvilke af disse arealer der er fredede, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller udpeget som Natura 2000-områder. Størrelsen af disse arealer angives som en procentdel af det samlede anmeldte afgræsningsareal. 5) Beskrivelse af eksisterende afskærmende beplantning for bygninger og anlæg, samt fremtidig afskærmende beplantning, med angivelse af beplantningens artssammensætning, antal trærækker og etableringstidspunkt. Oplysninger kan fremsendes som en samlet beplantningsplan. 6) Oplysninger om gødningsopbevaringsanlægs placering i forhold til de i § 8, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, opregnede anlæg, områder, veje m.v. 7) Eventuelle befæstede arealer og afløbsforhold. 8) Overdækning af gødningsopbevaringsanlæg. 9) Kort med indtegning af nærmeste folds kant i forhold til ammoniakfølsom natur, jf. § 19 k, stk. 5. 10) Anden nødvendig dokumentation til opfyldelse af kravene i §§ 19 a-19 d og §§ 19 f-19 k, herunder oplysninger om det beregnede behov for ændring eller udvidelse af staldanlæg til opfyldelse af dyrevelfærdskrav, jf. § 19 c, behov for ændringer på anlægget som følge af afprøvning, jf. § 19 h, eller omlægning til økologisk produktion, jf. § 19 k. Stk. 3. En anmeldelse efter § 19 h skal indeholde en beskrivelse af, hvad der ønskes afprøvet og relevante forskrifter for driften af den anmeldte miljøeffektive teknologi eller teknik. 3. I § 10, stk. 1, indsættes efter »§§ 19-22«: » og 26«. 4. I § 15, stk. 1, ændres »godkendelse efter §§ 11, 12 og 16« til: »tilladelse eller godkendelse efter §§ 10, 11, 12 og 16«. 5. Før § 19 indsættes som overskrift: Forskellige anlæg 6. § 19 affattes således: § 19. Inden etablering, udvidelse eller ændring af halmlade, maskinhal, malkeanlæg, malkestalde, kornlagre eller foderlagre, uden der i øvrigt ændres i staldindretningen, på eksisterende husdyrbrug skal der indgives anmeldelse af byggeriet til kommunalbestyrelsen. Ved malkestalde forstås i denne bekendtgørelse staldafsnit, hvor malkekøerne kun opholder sig i begrænsede perioder i forbindelse med malkning. Stk. 2. Anmeldelse omhandler alene byggeri, som er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom og beliggende i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Stk. 3. Lagre til opbevaring af foder, hvor tørstofprocenten er under 70, undtagen lukkede tanke eller beholdere til opbevaring af flydende råvarer, skal opfylde betingelserne i § 19 a, stk. 3-5, dog ikke § 19 a, stk. 5, nr. 3. Stk. 4. Malkestalde skal opfylde betingelserne i § 19 c, stk. 4. Ændring eller udvidelse af staldanlæg skal begrænses til det for malkningen nødvendige. Stk. 5. Anmeldelse skal indsendes til kommunalbestyrelsen og indeholde en beskrivelse af det planlagte byggeri samt udformningen og beliggenheden heraf. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret vurdering af, om det anmeldte byggeri opfylder kravene i stk. 2-4 og sikre sig, at det ikke kan være til skade for miljøet, herunder at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal endvidere foretage en konkret vurdering af, om det anmeldte byggeri vil kunne påvirke naboer væsentligt. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund af den i stk. 6 og 7 konkrete vurdering afgørelse i sagen. Før der træffes afgørelse, skal kommunalbestyrelsen gøre naboer skriftligt bekendt med sagen og give dem adgang til at udtale sig inden for en frist på 2 uger. Orientering af naboer kan undlades, hvis det anmeldte efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for naboerne. Stk. 9. Ved afgørelsen meddeler kommunalbestyrelsen enten, at det anmeldte byggeri kan bringes til udførelse, eller at der kræves en ansøgning, jf. denne bekendtgørelses kapitel 3, med henblik på meddelelse af en tilladelse eller godkendelse i henhold til §§ 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 7. § 19 a affattes således: § 19 a. Etablering, udvidelse eller ændring på eksisterende husdyrbrug af ensilageplads, herunder ensilagesilo, i form af en støbt plads til opbevaring af ensilage, med eller uden støttemure, kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, hvis størrelsen af etableringen, udvidelsen eller ændringen af pladsen eller siloen i sig selv ikke overstiger 3.000 m 2 eksklusiv vejarealer og kantbelægninger, jf. dog stk. 2-7. Stk. 2. Anmeldelse efter stk. 1 kan kun finde sted, hvis byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af den pågældende bedrift som landbrugsbedrift, og det placeres i umiddelbar tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer på den ejendom, hvor byggeriet opføres. Stk. 3. Opførelse af en ensilageplads med en grundplan, der ikke overstiger 1.000 m 2 , kan finde sted efter anmeldelse, når siloen placeres mindst: 1) 100 meter fra

1. a)beboelsesbygninger på en ejendom uden landbrugspligt i en samlet bebyggelse i landzone, som har en anden ejer end driftsherren,
2. b)eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig byzone eller sommerhusområde, og
3. c)lokalplanlagte områder i landzone udlagt til blandet bolig og erhverv eller offentlige formål til beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende. 2) 75 meter fra beboelse på den nærmeste naboejendom uden landbrugspligt, som ikke ejes af driftsherren. 3) 50 meter fra åbne vandløb og fra søer med et areal, der er større end 100 m 2 . Stk. 4. Opførelse af en ensilageplads med en grundplan over 1.000 m 2 , men som ikke overstiger 3.000 m 2 , kan finde sted efter anmeldelse, når siloen placeres mindst: 1) 150 meter fra
4. a)beboelsesbygninger på en ejendom uden landbrugspligt i en samlet bebyggelse i landzone, som har en anden ejer end driftsherren,
5. b)eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig byzone eller sommerhusområde, og
6. c)lokalplanlagte områder i landzone udlagt til blandet bolig og erhverv eller offentlige formål til beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende. 2) 100 meter fra beboelse på den nærmeste naboejendom uden landbrugspligt, som ikke ejes af driftsherren. 3) 50 meter fra åbne vandløb og fra søer med et areal, der er større end 100 m 2 . Stk. 5. En anmeldt plads, jf. stk. 1, skal ud over de i stk. 3 og 4, nævnte afstandskrav opfylde følgende betingelser, jf. dog § 19 e, stk. 5: 1) Ensilagepladsen skal etableres i sædvanlige byggematerialer i ikke-reflekterende overflader. 2) Etableringen af pladsen må ikke medføre væsentlige ændringer i eksisterende terræn. 3) Kanten på en ensilageplads med tilhørende støttemure, må ikke opføres mere end 3 meter over eksisterende terræn, medmindre ensilagepladsen helt omkranses af eksisterende driftsbygninger og -anlæg på ejendommen og pladsens højde ikke overstiger højden på den laveste eksisterende bygning eller anlæg målt fra terræn til tagryg. 4) Senest den 31. december året efter etableringen af ensilagepladsen skal der etableres afskærmende beplantning omkring pladsen. Den afskærmende beplantning skal bestå af løvtræarter og buske, der er naturligt hjemmehørende i området, og beplantningen skal vedligeholdes i fornødent omfang, herunder ved eventuel gentilplantning. Stk. 6. Anmeldes flere anlæg, jf. stk. 1, skal anlæggene samlet set overholde de størrelsesgrænser og afstandskrav, som er angivet i stk. 1, stk. 3 og stk. 4. Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 6 finder ikke anvendelse på ensilagepladser, der er indgået i kommunalbestyrelsens vurdering i forbindelse med en tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 8. § 19 b affattes således: § 19 b. Etablering, udvidelse eller ændring på eksisterende husdyrbrug af gødningsopbevaringsanlæg i form af en støbt møddingplads til opbevaring af fast gødning, eller en beholder til flydende husdyrgødning, ensilagesaft og restvand, kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, hvis kapaciteten af etableringen, udvidelsen eller ændringen af gødningsopbevaringsanlægget i sig selv ikke overstiger henholdsvis 100 dyreenheder for fast gødning eller 4.000 m 3 for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og restvand, jf. dog stk. 2-7. Stk. 2. Anmeldelse efter stk. 1, kan kun finde sted, hvis byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af den pågældende bedrift som landbrugsbedrift og det placeres i umiddelbar tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer på den ejendom, hvorpå byggeriet opføres. Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte opførelse af gødningsopbevaringsanlæg kan, jf. dog stk. 4, finde sted, når anlægget placeres mindst: 1) 300 meter fra
7. a)beboelsesbygninger på en ejendom uden landbrugspligt i en samlet bebyggelse i landzone, som har en anden ejer end driftsherren,
8. b)eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig byzone eller sommerhusområde, og
9. c)lokalplanlagte områder i landzone udlagt til blandet bolig og erhverv eller offentlige formål til beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende. 2) 300 meter fra
10. a)naturområder omfattet af § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,
11. b)andre ammoniakfølsomme naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder,
12. c)heder, moser og overdrev som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og
13. d)ammoniakfølsom skov, jf. bilag 3, punkt A, nr. 3. 3) 100 meter fra beboelse på nærmeste naboejendom uden landbrugspligt, som ikke ejes af driftsherren. Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte opførelse af gødningsopbevaringsanlæg i form af lukkede fortanke til staldanlæg kan finde sted under overholdelse af de i stk. 3, nr. 1 og 3, nævnte afstandskrav samt ved placering mindst 100 meter fra de i stk. 3, nr. 2, nævnte områder. Stk. 5. Et anmeldt gødningsopbevaringsanlæg, jf. stk. 1, skal ud over de i stk. 3, nævnte afstandskrav opfylde følgende betingelser, jf. dog § 19 e, stk. 5: 1) Gødningsopbevaringsanlægget skal etableres i sædvanlige byggematerialer i ikke-reflekterende overflader. 2) Etableringen af anlægget må ikke medføre væsentlige ændringer i eksisterende terræn. 3) Kanten på gødningsopbevaringsanlægget må ikke opføres mere end 3 meter over eksisterende terræn, medmindre gødningsopbevaringsanlægget helt omkranses af eksisterende driftsbygninger og -anlæg på ejendommen og gødningsopbevaringsanlæggets højde ikke overstiger højden på den laveste eksisterende bygning eller anlæg målt fra terræn til tagryg. 4) Senest den 31. december året efter etableringen af gødningsopbevaringsanlægget etableres afskærmende beplantning omkring gødningsopbevaringsanlægget. Den afskærmende beplantning skal bestå af løvtræarter og buske, der er naturligt hjemmehørende i området, og beplantningen skal vedligeholdes i fornødent omfang, herunder ved eventuel gentilplantning. Stk. 6. Anmeldes flere anlæg, skal anlæggene samlet set overholde størrelsesgrænsen på 100 dyreenheder eller 4000 m 3 som angivet i stk. 1. Anmeldes der lagre for både fast og flydende husdyrgødning er størrelsesgrænsen for lagrene dog 50 dyreenheder for fast gødning og 2000 m 3 for flydende husdyrgødning. Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 6 finder ikke anvendelse på gødningsopbevaringsanlæg, der er indgået i kommunalbestyrelsens vurdering i forbindelse med en tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 9. Før § 19 c indsættes som overskrift: Dyrevelfærd 10. I § 19 c, stk. 3, ændres »renovationer« til: »renoveringer«. 11. Før § 19 d indsættes som overskrift: Skift mellem dyretyper 12. § 19 d affattes således: § 19 d. I stalde kan skift mellem dyretyper eller ændringer af produktionsformen inden for en dyretype finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, hvis der ikke samtidig udføres ændringer af staldanlæg, der kræver tilladelse eller godkendelse efter §§ 10, 11 eller 12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. dog stk. 2-6. Stk. 2. Anmeldelse efter stk. 1, kan kun finde sted ved skift indenfor, men ikke mellem, følgende dyregrupper, dog således at det er muligt at skifte til dyregruppen kvæg fra de øvrige grupper, jf. dog stk. 3: 1) Svin: Slagtesvin, smågrise og søer. 2) Kvæg: Malkekvæg, ammekøer og andet kvæg, heste samt geder, får og andre drøvtyggere. 3) Fjerkræ: Slagtekyllinger, høns, og andet fjerkræ. 4) Pelsdyr: Mink og andre pelsdyr. Stk. 3. For dyretyper omfattet af § 19 i, stk. 4, og § 19 j, stk. 3, kan der kun foretages skift inden for og mellem de pågældende dyretyper. Stk. 4. Et anmeldt skift i dyretype, jf. stk. 1, skal opfylde følgende betingelser: 1) Den samlede lugtemission fra husdyrbrugets staldanlæg må ikke øges som følge af skift i dyretype. 2) Lugtemissionen i det enkelte staldanlæg må kun øges, såfremt lugtforøgelsen er mindre end en samtidig lugtemissionsreduktion fra staldanlæg på samme husdyrbrug, der ligger nærmere end de i bilag 3, punkt B, tabel 4, nævnte områder. 3) Den samlede ammoniakemission fra husdyrbrugets anlæg må ikke øges som følge af skift i dyretype. 4) Skift i dyretype må ikke medføre en forøgelse af husdyrbrugets deposition af ammoniak på
14. a)naturområder omfattet af § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,
15. b)andre ammoniakfølsomme naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder,
16. c)heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og
17. d)ammoniakfølsom skov, jf. bilag 3, punkt A, nr. 3. 5) Den samlede mængde kvælstof ab lager fra husdyrbrugets husdyrproduktion må ikke øges som følge af skift i dyretype. 6) Den samlede mængde fosfor ab lager fra husdyrbrugets husdyrproduktion må ikke øges som følge af skift i dyretype. Stk. 5. Lugtemissionskravet i stk. 3, nr. 2, skal ikke opfyldes i forhold til de i bilag 3, punkt B, tabel 4, nævnte områder, såfremt den vægtede gennemsnitsafstand til et sådant område er mindst dobbelt så stor, som den anbefalede geneafstand beregnet efter bilag 3, punkt B. Ammoniakdepositionskravet i stk. 3, nr. 4, skal ikke opfyldes i forhold til de i stk. 3, nr. 4, litra a, nævnte områder, såfremt ammoniakdepositionen fra husdyrbruget til sådanne områder ikke overstiger halvdelen af den tilladte deposition, jf. bilag 3, punkt A, nr. 2. Ammoniakdepositionskravet i stk. 3, nr. 4, skal ikke opfyldes for de i stk. 3, nr. 4, litra b, c og d, nævnte områder, såfremt ammoniakdepositionen fra husdyrbruget til sådanne områder ikke overstiger et halvt kg kvælstof per hektar per år. Stk. 6. Anmeldelse efter stk. 1 kan ikke finde sted, hvis etableringen, udvidelsen eller ændringen af dyreholdet medfører en overskridelse af en stipladsgrænse, jf. § 12, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 13. Før § 19 e indsættes som overskrift: Afgørelse, udnyttelse og ophør 14. § 19 e affattes således: § 19 e. Ved modtagelse af anmeldelse efter §§ 19 a-19 d og §§ 19 f-19 k, skal kommunalbestyrelsen kvittere for modtagelsen og indstille sagsbehandlingen af husdyrbrugets eventuelle ansøgninger efter §§ 10-12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Kommunalbestyrelsen skal informere Natur- og Miljøklagenævnet om en anmeldelse, hvis anmeldelsen omfatter byggeri eller dyrehold, som af kommunalbestyrelsen er tilladt eller godkendt efter §§ 10-12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og kommunalbestyrelsen er bekendt med, at tilladelsen eller godkendelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen vurderer, hvorvidt det anmeldte overholder kravene i §§ 19 a-19 d, §§ 19 f-19 k og § 8, jf. § 9 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og ikke er i strid med beskyttelsen af fredede områder, beskyttelseslinjer eller områder, der i kommuneplan er udpeget med landskabelige værdier, særlige naturbeskyttelsesinteresser, værdifulde kulturmiljøer samt nationale geologiske interesseområder. Stk. 3. På baggrund af vurderingen efter stk. 2 træffer kommunalbestyrelsen senest to måneder fra modtagelse af en anmeldelse afgørelse om, at det anmeldte kan bringes til udførelse, eller at det anmeldte kræver tilladelse eller godkendelse i medfør af §§ 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor oplysningskravene i § 5 a er opfyldt. Senest 4 uger efter modtagelsen af en ufuldstændig ansøgning, meddeler kommunalbestyrelsen ansøger, hvilke oplysninger, der mangler, før anmeldelsen kan behandles. Stk. 4. Før der træffes afgørelse, jf. stk. 3, skal kommunalbestyrelsen gøre naboer skriftligt bekendt med anmeldelsen og give dem adgang til at udtale sig inden for en frist på 2 uge. Orientering af naboer kan undlades, hvis det anmeldte efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for naboerne. Stk. 5. Ved afgørelsen efter stk. 3 kan kommunalbestyrelsen på baggrund af en vurdering af de landskabelige forhold beslutte helt eller delvist at fravige krav om afskærmende beplantning, jf. § 19 a, stk. 5, nr. 4, og § 19 b, stk. 5, nr. 4. Stk. 6. Det kan indgå i kommunalbestyrelses afgørelse efter stk. 3, at konkrete vilkår i en tilladelse eller godkendelse ikke finder anvendelse som følge af anmeldelsen. Stk. 7. Hvor kommunalbestyrelsen efter stk. 1, har indstillet sagsbehandlingen af en ansøgning, skal kommunalbestyrelsen, når der er truffet afgørelse efter stk. 3, genoptage denne. Såfremt afgørelsen, jf. stk. 3, giver anledning til ændringer i den genoptagne ansøgning, skal kommunalbestyrelsen give ansøger meddelelse herom og samtidig fastsætte en frist for ansøgers indsendelse af nye oplysninger. Såfremt afgørelsen giver anledning til, at tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug ikke længere er nødvendig, afslutter kommunalbestyrelsen sagsbehandlingen og giver ansøger meddelelse herom. Stk. 8. En afgørelse på grundlag af en anmeldelse efter §§ 19-19 d og 19 f-19 k bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 2 år efter, at afgørelsen er meddelt. Stk. 9. Hvis en afgørelse på grundlag af en anmeldelse efter §§ 19-19 d og 19 f-19 k ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. 15. Før § 19 f indsættes som overskrift: Emissionsorienteret produktionstilpasning 16. § 19 f affattes således: § 19 f. Udvidelse af antal husdyr, bortset fra produktion af smågrise indtil 25 kg, i eksisterende stalde på husdyrbrug kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, hvis der ikke samtidig udføres andre ændringer, der kræver tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Stk. 2. Anmeldelse efter stk. 1, kan kun finde sted ved udvidelse af antal husdyr på husdyrbrug, der ikke er omfattet af tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Stk. 3. Anmeldelse i medfør af stk. 1 forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt: 1) Antal husdyr må ikke udvides i staldanlæg, der ligger i en afstand på mindre end 300 meter til beskyttet natur omfattet § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, eller 100 meter til andre ammoniakfølsomme naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder, heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og ammoniakfølsomme skove. 2) Husdyrbruget skal efter udvidelse overholde beskyttelsesniveauet for lugt som angivet i bilag 3, punkt B. 3) Bedriften, som husdyrbruget er tilknyttet, og de bedrifter, der afsættes husdyrgødning til, skal hver især overholde et af følgende krav:
18. a)Der udbringes maksimalt gødning fra 1,0 dyreenheder pr. ha pr. planperiode på bedriftens arealer. Der må ikke anvendes andre organiske gødninger på bedriften.
19. b)Der udbringes ikke husdyrgødning på arealer omfattet af fosforklasse 2 eller 3, jf. bilag 3, punkt C. 4) Produktionen af hver dyretype i hvert staldanlæg må højest udvides således, at antal dyreenheder for den anmeldte produktion beregnet efter omregningsfaktoren for dyreenheder jf. bilag 1, afsnit D i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., ikke overstiger antal dyreenheder beregnet for produktionen før anvendelse af denne anmeldeordning efter omregningsfaktoren, jf. bilag 1, afsnit A i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 5) Produktionen for den pågældende dyretype i det pågældende staldanlæg ikke tidligere er udvidet efter denne bestemmelse. 17. Efter § 19 f indsættes: § 19 g. Udvidelse af antal husdyr i eksisterende stalde på husdyrbrug kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, hvis der ikke samtidig udføres andre ændringer, der kræver tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Stk. 2. Anmeldelse efter stk. 1 kan kun finde sted ved udvidelse af antal husdyr på husdyrbrug, der er omfattet af tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Stk. 3. Anmeldelse efter stk. 1 kan ikke finde sted, hvis etablering, udvidelse eller ændring af dyreholdet medfører en overskridelse af en stipladsgrænse, jf. § 12, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Stk. 4. Anmeldelse i medfør af stk. 1 forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt: 1) Antal husdyr må ikke udvides i staldanlæg, der ligger i en afstand på mindre end 100 meter til natur, som indgår i udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder eller heder, moser eller overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, eller ammoniakfølsomme skove. Hvor tilladelsen eller godkendelsen efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er baseret på en ansøgning indsendt før den 10. april 2011, skal der være en afstand på mindst 600 meter fra husdyrbrugets staldanlæg til ammoniakfølsomme naturområder omfattet af § 7 stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 2) Husdyrbruget skal efter udvidelsen af dyreholdet overholde beskyttelsesniveauet for lugt som angivet i bilag 3, punkt B. 3) Husdyrproduktionen af hver dyretype i hvert staldanlæg må kun udvides således, at N ab dyr og P ab dyr med de nyeste normer hverken overstiger N ab dyr og P ab dyr anvendt på tilladelses- eller godkendelsestidspunktet, jf. stk. 2, eller N ab dyr beregnet på baggrund af normtal fra 2008/2009, der er udarbejdet af Aarhus Universitet. Ved vurderingen i forhold til tilladelses- eller godkendelsestidspunktet skal indregnes effekten af evt. vilkår i den oprindelige godkendelse. 4) Der kan ses bort fra en stigning i P ab dyr, jf. nr. 3, hvis BAT-niveauet for fosfor i BAT-standardvilkårene overholdes, og hvis både bedriften, som husdyrbruget er tilknyttet, samt de bedrifter, der afsættes husdyrgødning til, hver især overholder ét af følgende krav:
20. a)Der udbringes maksimalt husdyrgødning fra 1,0 dyreenheder pr. ha på bedriftens arealer. Der må ikke anvendes andre organiske gødninger på bedriften.
21. b)Der udbringes ikke husdyrgødning på arealer omfattet af fosforklasse 1-3, jf. bilag 3, punkt C, eller arealer, der kan omfattes af fosforklasse 1-3, jf. bilag 4, nr. 1, punkt A og B.
22. c)Der udbringes maksimalt gødning fra 1,2 dyreenheder pr. ha, og der udbringes ikke husdyrgødning på arealer omfattet af fosforklasse 2-3, jf. bilag 3, punkt C, eller arealer, der kan omfattes af fosforklasse 2-3, jf. bilag 4, nr. 1, punkt A og B. Der må ikke anvendes andre organiske gødninger på bedriften. Miljøeffektive teknologier eller teknikker § 19 h. Miljøeffektive teknologier eller teknikker kan afprøves på eksisterende husdyrbrug efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2-6. Stk. 2. Anmeldelse efter stk. 1 kan kun finde sted, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Husdyrbruget har en godkendelse meddelt efter §§ 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 2) Dyreholdets størrelse og sammensætning ændres ikke. 3) Forureningen fra husdyrbruget og de enkelte staldanlæg øges ikke som følge af afprøvning af den anmeldte miljøeffektive teknologi eller teknik. 4) For husdyrbrug, der har aktiviteter omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal emissionsgrænseværdierne overholdes, jf. §§ 11 a-11 e. Stk. 3. Anmeldelse efter stk. 1 kan kun finde sted, når afprøvningen af den miljøeffektive teknologi eller teknik sker mindst 100 meter fra: 1) Nærmeste beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt i en samlet bebyggelse i landzone, som har en anden ejer end driftsherren. 2) Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig byzone eller sommerhusområde, 3) Et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. 4) Naturområder omfattet af § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 5) Andre ammoniakfølsomme naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder. 6) Heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. 7) Ammoniakfølsom skov, jf. bilag 3, punkt A, nr. 3. Stk. 4. Nødvendiggør afprøvningen af miljøeffektive teknologier eller teknikker etablering, udvidelse eller ændring af anlægget, skal følgende betingelser desuden være opfyldt: 1) Byggeriet begrænses til det, der er nødvendigt for at afprøve den anmeldte miljøeffektive teknologi eller teknik. 2) Byggeriet må ikke indebære renovering af eksisterende staldanlæg. 3) Ny bygningsmasse må samlet set ikke overstige 250 m3 i bygningsrumfang. Der kan dog etableres op til 500 m3 i bygningsrumfang, når byggeriet fremstår som beskrevet i nr. 5, litra b. 4) Ventilationsafkast må ikke afvige væsentligt i rumfang og højde i forhold til eksisterende afkast. 5) Byggeriet skal fremstå
23. a)i sædvanlige byggematerialer med jordfarvede, ikke-reflekterende overflader, og bygningshøjden må højest være 5 meter, dog ikke højere end nærmeste bygnings højde, eller
24. b)i samme byggestil som det eksisterende byggeri, hvortil der sker tilbygning eller ændring, herunder i ydre byggematerialer, farver og taghældning samt med en bygningsbredde og -højde, der ikke overstiger bredde og højde, herunder taghøjde på det eksisterende byggeri. 6) Byggeriet må ikke medføre væsentlige ændringer i eksisterende terræn og skal placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende byggeri. Stk. 5. Afprøvningen skal være afsluttet senest 3 år efter, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at den anmeldte miljøeffektive teknologi eller teknik kan afprøves. Kommunalbestyrelsen kan forlænge afprøvningsperioden med op til et år. Stk. 6. Byggeri, der ikke er opført i overensstemmelse med stk. 4, nr. 5, litra b, skal fjernes senest 3 måneder efter, at afprøvning af den miljøeffektive teknologi eller teknik er afsluttet, medmindre kommunalbestyrelsen forinden har modtaget en ansøgning om godkendelse af byggeriet efter husdyrgodkendelseslovens §§ 11 eller 12. Hvis en ansøgning om godkendelse efter 1. pkt. ikke imødekommes, skal byggeriet fjernes senest tre måneder efter, at sagen er afgjort med et afslag. Naturafgræsning § 19 i. Etablering, udvidelse eller ændring af afgræsningsdyrehold, der er opstaldet en del af året, kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2-12. Stk. 2. Anmeldelsen efter stk. 1 sker for et ved anmeldelsen nærmere afgrænset dyrehold, areal og staldanlæg. Dyreholdet må ikke flyttes til andre arealer eller staldanlæg. Stk. 3. Det eller de i medfør af stk. 1 anmeldte dyrehold på et husdyrbrug må i alt højest have en gødningsproduktion i perioden fra 1. oktober til 30. april svarende til en årlig gødningsproduktion på 15 dyreenheder. Stk. 4. Dyreholdet kan kun omfatte følgende dyretyper: 1) Ammekøer med tilhørende opdræt, stude, tyrekalve og tyre. 2) Okser. 3) Får. 4) Geder. 5) Heste. Stk. 5. Arealerne må kun omfatte græsningsegnede arealer, der er fredede, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller udpeget som Natura 2000-områder samt øvrige arealer med permanent græs. De øvrige arealer må højest udgøre halvdelen af det samlede areal. Stk. 6. Arealerne skal afgræsses af hele det anmeldte dyrehold, som minimum i perioden fra 1. maj til 30. september, og dyreholdet skal efter kommunalbestyrelsens skøn netto fjerne flere næringsstoffer fra arealerne, end det tilfører. Arealer med jordrugende ynglefugle, hvor disse ynglefugle indgår i udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område, må dog tidligst afgræsses fra 1. juni, og der må højest være et antal dyr, der svarer til 0,85 dyreenheder pr. ha i perioden fra 1. juni til 30. juni. Stk. 7. Der må ikke udbringes organisk gødning eller handelsgødning på alle arealerne omfattet af stk. 5. Anvendelse af arealerne til afgræsning med det anmeldte dyrehold udløser ikke krav om arealgodkendelse ifølge §§ 15, 16 eller 26 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Stk. 8. Opstaldning af det anmeldte dyrehold i perioden 1. oktober til 30. april kan ske i eksisterende eller nye staldanlæg samt tilbygning til eksisterende staldanlæg, hvor hele husdyrproduktionen på husdyrbruget efter udvidelsen overholder beskyttelsesniveauet for lugt som angivet i bilag 3, punkt B. Stk. 9. Nye staldanlæg, der etableres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, og tilbygninger til eksisterende staldanlæg skal opfylde § 19 c, stk. 4, nr. 1-4, 6 og 7. Stk. 10. Nye staldanlæg, der ikke etableres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, skal opfylde følgende krav: 1) Byggeriet må ikke være større end nødvendigt i forhold til et dyrehold, jf. stk. 3 og 4. 2) Byggeriet må have en maksimal højde på 4,5 meter målt fra terræn til tagryg. 3) Byggeriet må ikke medføre væsentlige ændringer i eksisterende terræn. 4) Byggeriet skal fremstå i sædvanlige byggematerialer og med jordfarvede, ikke-reflekterende overflader. Stk. 11. Nye staldanlæg, der opføres efter stk. 10, og som er beliggende i områder, der i kommuneplanen er udpeget med landskabelige værdier, værdifulde kulturmiljøer eller nationale geologiske interesseområder, skal fjernes senest 3 år efter, at afgræsning er ophørt, eller hvis der tre på hinanden følgende år ikke sker afgræsning af arealet, medmindre kommunalbestyrelsen forinden har modtaget en ansøgning om tilladelse eller godkendelse af byggeriet efter husdyrgodkendelseslovens §§ 10, 11 eller 12. Hvis en ansøgning om godkendelse efter 1. pkt. ikke imødekommes, skal byggeriet fjernes senest tre måneder efter, at sagen er endeligt afgjort med et afslag. Stk. 12. Opstaldningen må ikke indebære renovering af eksisterende staldanlæg til andre dyr end de anmeldte. § 19 j. Etablering, udvidelse eller ændring af afgræsningsdyrehold på højest 250 dyreenheder, der går ude hele året uden brug af staldanlæg, læskure eller lignende kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2-7. Stk. 2. Anmeldelsen efter stk. 1 sker for et ved anmeldelsen nærmere afgrænset dyrehold og areal. Dyreholdet må ikke flyttes til andre arealer eller staldanlæg. Stk. 3. Dyreholdet kan kun omfatte følgende dyretyper: 1) Ammekøer med tilhørende opdræt, stude, tyrekalve og tyre. 2) Okser. 3) Får. 4) Geder. 5) Heste. Stk. 4. Arealerne må kun omfatte græsningsegnede arealer, der er fredede, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller udpeget som Natura 2000-områder samt øvrige arealer med permanent græs. De øvrige arealer må højest udgøre halvdelen af det samlede areal. Stk. 5. Der må ikke udbringes organisk gødning eller handelsgødning på alle arealerne omfattet af stk. 4. Anvendelse af arealerne til afgræsning med det anmeldte dyrehold udløser ikke krav om arealgodkendelse ifølge §§ 15, 16 eller 26 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Stk. 6. For det anmeldte dyrehold kan § 19 d kun anvendes til skift mellem dyretyper omfattet af stk. 3. Stk. 7. Dyreholdet skal efter kommunalbestyrelsens skøn netto fjerne flere næringsstoffer fra arealerne, end det tilfører, og der må højest være 0,5 dyreenheder pr. ha i perioden 1. september til 31. maj, svarende til en gødningsproduktion på 0,375 dyreenheder pr. ha. Arealer med jordrugende ynglefugle, hvor disse ynglefugle indgår i udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område, må dog ikke afgræsses i perioden fra 1. februar til 31. maj, og der må højest være et antal dyr, der svarer til 0,85 dyreenheder pr. ha i perioden fra 1. juni til 30. juni. Økologi § 19 k. Ændring af konventionel produktion af søer, smågrise eller slagtesvin til autoriseret økologisk produktion af søer, smågrise eller slagtesvin inklusiv de nødvendige ændringer af staldanlæg kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2-12. Stk. 2. Anmeldelsen efter stk. 1 kan kun omfatte husdyrbrug, der efter anmeldelsen er under grænserne i § 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af et husdyrbrug. Stk. 3. Dyreholdets størrelse og sammensætning må ikke ændres, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 4. Medmindre antallet af dyreenheder med søer, smågrise eller slagtesvin over 32 kg på husdyrbruget halveres i forhold til produktionen før anvendelse af denne anmeldeordning, skal følgende afstand overholdes mellem ammoniakfølsom natur og nærmeste staldanlæg, men ikke mobile hytter: 1) Ved en produktion af økologiske søer, smågrise og slagtesvin på 15-75 dyreenheder:
25. a)300 meter til naturområder omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
26. b)100 meter til områder omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 2) Ved en produktion af økologiske søer, smågrise og slagtesvin på over 75 dyreenheder:
27. a)900 meter til naturområder omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
28. b)300 meter til områder omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Stk. 5. Medmindre antallet af dyreenheder med søer, smågrise eller slagtesvin over 32 kg på husdyrbruget halveres i forhold til før anvendelse af denne anmeldeordning, skal afstanden fra ammoniakfølsom natur omfattet § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, være mindst 50 meter til nærmeste folds kant og mindst 100 meter til nærmeste mobile hytte. Stk. 6. Bedriften, som husdyrbruget er tilknyttet, og de bedrifter, der afsættes husdyrgødning til, skal hver især overholde ét af følgende krav:
29. a)Der udbringes maksimalt gødning fra 0,6 dyreenheder pr. ha pr. planperiode på bedriftens arealer. Der må ikke anvendes andre organiske gødninger på bedriften.
30. b)Der udbringes ikke husdyrgødning på arealer omfattet af fosforklasse 1-3, jf. bilag 3, punkt C, eller på arealer, der kan omfattes af fosforklasse 1-3 ifølge bilag 4, nr. 1, punkt A og B. Stk. 7. Hele husdyrproduktionen på husdyrbruget skal efter ændringen overholde beskyttelsesniveauet for lugt som angivet i bilag 3, punkt B. Stk. 8. Etablering, udvidelse eller ændring af staldanlægget skal opfylde § 19 c, stk. 4, nr. 1-4 samt nr. 6 og 7. Der må kun bygges i det omfang, det er nødvendigt i forhold til omlægning til økologisk drift af det anmeldte dyrehold, jf. stk. 2, og byggeriet må ikke indebære renovering af eksisterende staldanlæg. Stk. 9. Mobile hytter kan opstilles, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Hytterne skal fremstå i sædvanlige byggematerialer og med jordfarvede, ikke-reflekterende overflader. 2) Højden på hytterne må højest være 2,5 meter. 3) Grundarealet på hytter, der kun indeholder en stiplads til søer eller slagtesvin, må højest være 10 m 2 . 4) Det samlede grundareal må højest være 40 m 2 , når hytterne indeholder flere stipladser, bygges sammen eller opstilles samlet. 5) Hytterne skal have samme udformning og placeres i enkle mønstre. 1. punktum kan fraviges i det omfang hensynet til en hensigtsmæssig fordeling af gødningen gør det nødvendigt. 6) Indretning og drift skal ske i overensstemmelse med det af Miljøstyrelsen godkendte byggeblad for indretning og drift af udendørs sohold. Stk. 10. Staldanlæg og mobile hytter, jf. stk. 8 og 9, må ikke placeres inden for: 1) Fredede områder. 2) Klitfredningslinje. 3) Strandbeskyttelseslinje. 4) Sø- og åbeskyttelseslinje. 5) Skovbyggelinje. 6) Fortidsmindebeskyttelseslinje. 7) Områder, der er omfattet af § 11 a, nr. 15-17, i lov om planlægning. Stk. 11. Ønskes et anmeldt dyrehold efterfølgende omlagt til ikke-økologisk drift med mere end 15 dyreenheder, forudsætter denne ændring tilladelse eller godkendelse efter §§ 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Stk. 12. De mobile hytter skal fjernes, når produktionen med brug af hytter ophører. 18. § 23, stk. 1, ophæves. Stk. 2 bliver herefter stk. 1. 19. I § 23 ændres »bilag 6« til: »bilag 5«. 20. Bilag 3 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 21. Bilag 4 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse. 22. Bilag 6 ophæves. § 2 Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2012, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Anmeldelser modtaget af kommunalbestyrelsen før den 30. november 2012, behandles efter de hidtil gældende regler. Stk. 3. § 1, nr. 16 og 22, træder i kraft den 1. januar 2013. Anmeldelser efter § 19 f modtaget af kommunalbestyrelsen før den 31. december 2012, behandles efter de hidtil gældende regler. Stk. 4. § 19 h, som affattet ved denne bekendtgørelses § 1, nr. 17, træder i kraft den 7. januar 2013. Stk. 5. § 19 f, som affattet ved denne bekendtgørelses § 1, nr. 16, ophæves den 1. januar 2015. Stk. 6. § 19 g, som affattet ved denne bekendtgørelses § 1, nr. 17, ophæves den 1. januar 2018. Bilag 1 »Bilag 3 Beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosforoverskud og nitrat Det i dette bilag beskrevne beskyttelsesniveau skal anvendes ved vurdering af, om der er væsentlige virkninger på miljøet ved tilladelser og godkendelser efter §§ 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Nedennævnte beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af ansøgninger, jf. § 9, uanset om der i kommuneplanretningslinjer eller regionplanretningslinjer, der er opretholdt i medfør af § 3, stk. 1 eller 2, i lov nr. 571 af 24. juni 2006 om ændring af lov om planlægning er fastsat et beskyttelsesniveau for lugt, ammoniak, fosfor eller nitrat, der rækker videre. Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering, jf. §§ 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår med baggrund i bilag 4, der rækker udover det beskyttelsesniveau, der fremgår af dette bilag, jf. § 11, stk. 2-4. Dette vil være aktuelt, hvis der helt undtagelsesvist vurderes at være naturområder, der efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastsatte beskyttelsesniveau. Det påhviler kommunen, som en del af denne vurdering, at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med habitatdirektivforpligtelserne. For så vidt angår ammoniakpåvirkningen af ammoniakfølsom natur omfatter dette alene situationer, hvor naturområdet ikke er korrekt kortlagt i forbindelse med Natura 2000-planlægningen, og Naturstyrelsen har oplyst, at områdets status i kortlægningen vil blive ændret i en kommende opdatering af kortlægningen. Bekendtgørelsens beskyttelsesniveau for ammoniakpåvirkningen er fastsat ud fra bedste videnskabelige viden, som sikrer, at med overholdelse af dette beskyttelsesniveau vil der ikke kunne påvises en biologisk ændring af naturområderne. Kommunen kan derfor kun kan give afslag i en situation, hvor det på et konkret eksperimentelt videnskabeligt grundlag kan dokumenteres, at ammoniakpåvirkningen fra husdyrbruget vil medføre en påviselig biologisk ændring af dette naturområde, selvom beskyttelsesniveauet i denne bekendtgørelse er overholdt. I tiden indtil vand- og Natura 2000-planerne efter miljømålsloven er endeligt vedtaget, inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og Natura 2000-planerne. I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i nærværende bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der blev sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor. Viden om naturområders naturtype fra Natura 2000-planlægningen efter miljømålsloven skal inddrages. Viden om vandområders karakterisering i vandplanlægningen efter miljømålsloven skal ligeledes inddrages i sagsbehandlingen. A. Beskyttelsesniveau for ammoniak Beskyttelsesniveauet for ammoniak er sammensat af flere elementer: 1) Det generelle krav om reduktion af ammoniak for husdyrbrug omfattet af § 11 og § 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 2) Den maksimale tilladte totaldeposition af ammoniak på ammoniakfølsomme naturområder omfattet af § 7 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 3) Den maksimale tilladte merdeposition af øvrige ammoniakfølsomme naturområder efter konkret vurdering, jf. § 27, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Nr. 1. Det generelle krav om reduktion af ammoniak for husdyrbrug omfattet af §§ 11 og 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Ved udvidelser, nyetableringer og ændringer af husdyrbrug, jf. lovens §§ 11 og 12, er udgangspunktet, at ammoniakemissionen fra stald og lager skal reduceres med 30 % i forhold til det fastsatte referencestaldsystem angivet i tabel 1 og 2 (reduktionskravet). Kravet om reduktion af ammoniakemissionen gælder for udvidelser, nye staldanlæg og for stalde, der renoveres. Kravet kan imødekommes ved reduktion af ammoniaktabet i både eksisterende og nye anlæg. Reduktionskravet fastlægges ud fra ansøgningstidspunktet. Begrebet renovering er i denne sammenhæng identisk med godkendelsespligtige ændringer af staldanlægget. Det vil sige, at kravet gælder for renoveringer, der kan sidestilles med en nyetablering. Udskiftning af inventar uden samtidige ændringer i gødningsanlæg m.v. vil derimod ikke være godkendelsespligtige og dermed heller ikke omfattet af det generelle ammoniakkrav. Hvis udvidelsen foretages i et eksisterende uændret staldanlæg vil det generelle ammoniakkrav kun omfatte udvidelsen. Kravet stilles med følgende modifikationer: – Ved kvægproduktion baseret på græsfodring, hvor der er over 25 % græsmarksafgrøder i totalrationen, fastsættes et krav på 15 %. – For ammekøer og ungtyre i staldsystemer baseret på flydende husdyrgødning, som angivet i tabel 1, fastsættes et krav på 15 % – For smågrise fastsættes et krav på 20 %. – For visse typer fjerkræ (angivet i tabel 1) fastsættes et krav på 15 %. – Udegående husdyr friholdes fra det generelle ammoniakkrav i den periode, hvor dyrene er udegående. For fjerkræ, kvæg og frilandssøer reduceres reduktionskravet derfor forholdsmæssigt med den andel af tiden, de er udegående. (Selvom udegående dyr friholdes fra det generelle ammoniakkrav, kan ændringer i andelen af udegående dyr i den eksisterende husdyrproduktion ikke medregnes i imødekommelsen af det generelle ammoniakkrav). – For kødkvæg, får og geder, som i hovedparten af tiden er udbundet, fastsættes ingen reduktionskrav. – For kvæg og heste fastsættes ingen reduktionskrav til den del af kvælstofudskillelsen, som vedrører fast gødning inklusiv dybstrøelse. – For søer, smågrise og slagtesvin, som produceres økologisk, samt for ænder og gæs, fastsættes ingen reduktionskrav. Referencestaldsystemet er for de fleste dyretyper fastsat som det tidssvarende staldsystem, der ifølge normtallene fra 2005/2006 (udarbejdet af Det Jordbrugsbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet) havde den mindste ammoniakemission fra stald og lager. Det generelle ammoniakkrav er beregnet ud fra ammoniakemissionen i referencestaldsystemet i 2005/2006 korrigeret for ny viden om indlejring og ammoniaktabet fra disse staldsystemer. Vedrørende fjerkræ fastsættes kravet med udgangspunkt i normtallene fra 2010/2011, mens kravet for mink tager udgangspunkt i pelsdyrvejledningens krav om et maksimalt tab på 1,65 kg N per årstæve. Husdyrbrugets ammoniakemission og øvrige miljøpåvirkninger med kvælstof skal beregnes ved at anvende de seneste normtal for kvælstof udarbejdet af Aarhus Universitet, således ansøgninger indsendt efter 1. oktober skal anvende normerne for det pågældende år. Dette omfatter også anvendelsen af de heri benyttede stald- og lagertab af ammoniak. Det vil dog være muligt at korrigere for evt. fejl. Hvis ammoniakemissionen fra et af referencestaldsystemerne angivet i tabel 1 og 2 revurderes på baggrund af ny viden, vil denne viden ikke kunne anvendes i miljøvurderingerne før den nye viden er indarbejdet i en ændring til denne bekendtgørelse, hvor det generelle ammoniakkrav vil skulle ændres i overensstemmelse med den nye viden. Ved fastsættelse af kravet skelnes mellem kvælstofudskillelse som vedrører flydende husdyrgødning (tabel 1) og kvælstofudskillelse som vedrører fast gødning inklusiv dybstrøelse (tabel 2). Tabel 1. Det generelle ammoniakkrav ved udvidelser og renoveringer for den del af kvælstofudskillelsen som vedrører flydende husdyrgødning. Dyretype – kvælstofudskillelse ab dyr i 2005/2006 korrigeret for ny viden. Kg N ab dyr Bedste staldsystem (referencestaldsystem) Ammoniaktab i kg N fra stald og lager uden yderligere teknologianvendelse Det fastsatte generelle ammoniakkrav for udvidelser/renoverede staldanlæg Kg N - Maksimal ammoniakemission fra stald og lager 1 årsko uden opdræt (tung race) 136,9 Sengestald med spalter (kanal, linespil) 10,01 7,01 (30 %) 8,51 (15 %, hvis der er over 25 % græsmarksafgrøder i totalrationen) 1 årsko uden opdræt (Jersey) 115,7 Sengestald med spalter (kanal, linespil) 8,46 5,92 (30 %) 7,19 (15 %, hvis der er over 25 % græsmarksafgrøder i totalrationen) 1 årsammeko uden opdræt < 400 kg 34,6 Bindestald med riste 1,99 1,69 (15 %) 1 årsammeko uden opdræt 400-600 kg 50,5 Bindestald med riste 2,93 2,49 (15 %) 1 årsammeko uden opdræt > 600 kg 57,6 Bindestald med riste 3,35 2,85 (15 %) 1 årsopdræt (6-27 mdr. , tung race) 52,6 Sengestald med spalter (kanal, linespil) 5,38 3,77 (30 %) 4,57 (15 %, hvis der er over 25 % græsmarksafgrøder i totalrationen) 1 årsopdræt (6-25 mdr. , jersey) 39,5 Sengestald med spalter (kanal, linespil) 4,04 2,83 (30 %) 3,43 (15 %, hvis der er over 25 % græsmarksafgrøder i totalrationen) Ungtyre (220 – 440 kg. ). Tung race 24,3 Sengestald med spalter (kanal, linespil) 2,42 2,06 (15 % krav) Ungtyre (145 – 328 kg. ). Jersey 18,9 Sengestald med spalter (kanal, linespil) 1,87 1,59 (15 % krav) 1 årsso (bidrag fra farestald) 7,92 Kassestier, delvis fast gulv 0,90 0,63 (30 % krav) 1 årsso (bidrag fra løbe-/drægtighedsstald) 18,49 Løsgående søer, delvis spaltegulv 2,51 1,76 (30 % krav) 1 smågris 7,2-30 kg 0,53 Toklimastald, delvis spaltegulv 0,041 0,033 (20 % krav) 1 prod. Slagtesvin 30- 102 kg 3,08 kg N Delvis spaltegulv (25-49 %) 0,40 0,28 (30 % krav) Mink, årstæve Gødningsrende, ugentlig tømning 1,65 kg N per årstæve 1,16 kg N (30 % krav) Tabel 2. Det generelle ammoniakkrav ved udvidelser og renoveringer for den del af kvælstofudskillelsen som vedrører fast gødning inklusiv dybstrøelse Dyretype – kvælstofudskillelse ab dyr i 2005/2006 korrigeret for ny viden. Kg N ab dyr Bedste staldsystem (referencestaldsystem) Ammoniaktab i kg N fra stald og lager uden yderligere teknologianvendelse Det fastsatte generelle ammoniakkrav for udvidelser/renoverede staldanlæg Kg N - Maksimal ammoniakemission fra stald og lager 1 årsso (bidrag fra løbe-/drægtighedsstald) 18,49 Dybstrøelse 4,26 2,98 (30 % krav) 1 smågris 7,2- 30 kg 0,53 Dybstrøelse 0,15 0,12 (20 % krav) 1 prod. Slagtesvin 30- 102 kg 3,08 Dybstrøelse 0,80 0,56 (30 % krav) Slagtekyllinger, 1000 stk. 35 dage 48,7 Dybstrøelse 12,41 10,55 (15 % krav) Skrabekyllinger, 56 dage 63,4 Dybstrøelse 19,13 16,26 (15 % krav) Økologiske kyllinger, 81 dage 127,0 Dybstrøelse + udeareal 34,22 29,09 (15 % krav) Tunge kalkuner, hanner 87,8 Dybstrøelse 23,21 19,73 (15 % krav) Tunge kalkuner, høner 48,1 Dybstrøelse 12,72 10,81 (15 % krav) Høns, 100 stk., Fritgående 88,0 Gulvdrift med gødningskumme + udeareal Dybstrøelse+staldgødning 28,94 20,26 (30 % krav) Høns, 100 stk., Skrabehøns 86,83 Gulvdrift med gødningskumme Dybstrøelse+staldgødning 31,94 22,36 (30 % krav) Høns, 100 stk., Burhøns 69,51 Bure med gødningsbånd Staldgødning 10,08 7,06 (30 % krav) HPR-høner, 100 stk. 104,2 Rugeæg, gulvdrift+gødningskumme Dybstrøelse+staldgødning 33,21 28,23 (15 % krav) Hønniker, konsumæg, 100 producerede, 112 dage 11,7 Dybstrøelse 3,35 2,85 (15 % krav) Hønniker, rugeæg, 100 producerede, 119 dage 14,0 Dybstrøelse 4,01 3,41 (15 % krav) I staldsystemer, hvor der både er flydende husdyrgødning og fast gødning inklusiv dybstrøelse, skal reduktionskravet beregnes forholdsmæssigt på grundlag af kvælstofudskillelsen ab dyr for de to gødningstyper. For både tabel 1 og 2 gælder, at såfremt produktionen afviger fra den angivne vægt eller alder, skal det generelle ammoniakkrav justeres. Der skal korrigeres med en faktor beregnet ud fra følgende korrektionsformler: Slagtesvin: ((slutvægt – startvægt) * (15,42 + 0,2072 * (slutvægt + startvægt))/ 3079 Smågrise: ((slutvægt – startvægt) * (15,42 + 0,2072 * (slutvægt + startvægt))/527 Ungtyre (tung race): (1,825*(slutvægt – startvægt) + 0,00605 * (slutvægt2 – startvægt2))/1280 Ungtyre (jersey): (2,308*(slutvægt – startvægt) + 0,00676 * (slutvægt2 – startvægt2))/1007 Opdræt (tung race): (((slutalder + startalder) * 0,0729) + 1,931)/4,344 Opdræt (jersey): (((slutalder + startalder) * 0,0576) + 1,461)/3,253 For alle typer af fjerkræ skal kravet justeres i forhold til ændringer af N ab dyr. Hvis f.eks. en ansøgt produktion af slagtekyllinger ifølge de til enhver tid gældende normer har et N ab dyr på 51,3 kg N, skal kravet beregnes som 10,55 * (51,3/48,7) = 11,11 kg N. Nr 2. Den maksimale tilladte totaldeposition af ammoniak på ammoniakfølsomme naturområder omfattet af § 7 stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Kategori 1-natur. § 7, stk. 1, nr. 1, omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Internationale naturbeskyttelsesområder er fællesbetegnelse for de habitatområder og fuglebeskyttelsesområder (kaldet Natura 2000-områder), som er udpeget til opfyldelse af EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver, samt Ramsarområder. De danske Ramsarområder ligger alle inden for de udpegede fuglebeskyttelsesområder og beskyttes som disse. De Natura 2000-naturtyper, som omfattes af § 7, stk. 1, nr. 1, er afgrænset til de ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for området og er kortlagte af Naturstyrelsen i forbindelse med Natura 2000-planlægningen. § 7, stk. 1, nr. 1 omfatter indtil videre følgende Natura 2000-naturtyper uanset størrelse: 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter, 2190 Fugtige klitlavninger, 2250 Kystklitter med enebær, 2310 Indlandsklitter med lyng og visse, 2320 Indlandsklitter med lyng og revling, 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene, 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer), 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng, 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder), 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter, 6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand, 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, 7110 Aktive højmoser, 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse, 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand, 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv, 7210 Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe, 7220 Kilder og væld, 7330 Rigkær, 9110 Bøgeskov på morbund uden kristtorn, 9120 Bøgeskov på morbund med kristtorn, 9130 Bøgeskov på muldbund, 9150 Bøgeskov på kalkbund, 9160 Egeskov og blandskov på mere eller mindre rig jordbund, 9170 Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne, 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund, 91D0 Skovbevoksede tørvemoser og 91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks omfattes i det omfang, de er kortlagte som ammoniakfølsomme. For de Natura 2000-naturtyper, som ikke er kortlagt (primært søer), skal kommunen vurdere den eventuelle påvirkning, jf. lovens § 27, jf. § 19. Ud over søer drejer det sig om 1230 Klinter eller klipper ved kysten, 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser, 2120 Hvide klitter og vandremiler, 2160 Kystklitter med havtorn, 2170 Kystklitter med gråris, 8220 Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter og 8230 Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter med pionerplantesamfund. Når en naturtype er kortlagt, vil det automatisk blive omfattet af lovens § 7, stk. 1, nr. 1. Desuden omfatter § 7, stk. 1, nr. 1 heder og overdrev inden for de internationale naturbeskyttelsesområder, der ikke er nævnt oven for, men som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. I det omfang, at disse naturtyper grænser op til hinanden eller ligger i en mosaik, beregnes størrelsen ud fra det samlede areal i overensstemmelse med reglerne i naturbeskyttelsesloven § 3. Kategori 2-natur. § 7, stk. 1, nr. 2, omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om naturtyperne: Højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Ved beregningen af, om en hede eller et overdrev er større end henholdsvis 10 ha og 2,5 ha, er det alene naturtypen hede eller overdrev, der indgår. Det er således kun heder, der i sig selv er større end 10 ha, og overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha, der er omfattet. Nr. 3. Den maksimale tilladte merdeposition af øvrige ammoniakfølsomme naturområder efter konkret vurdering, jf. § 27 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Kategori 3-natur. For ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af ovenstående kategori 1 og 2, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om der skal fastsættes krav. Kommunen skal konkret vurdere følgende beskyttede, ammoniakfølsomme naturtyper uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, der ikke er omfattet af § 7 stk. 1, nr. 1 og 2: Heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen skal også konkret vurdere ammoniakfølsomme skove, der er beliggende uden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Skov defineres som arealer, der er større end ½ ha og mere end 20 meter brede, og som er bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skov af højstammede træer, jf. skovlovens definition af skov. En skov betegnes som ammoniakfølsom, når: 1) der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel »skovjordbund«, 2) skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel »skovjordbund« (dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år), eller 3) der i skoven er forekomst af naturskovindikerende eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens § 25. Ved den konkrete vurdering af, om der er tale om særlige regionale eller lokale naturinteresser, og ved vurdering af om der skal stilles krav til den maksimale N-merdeposition på naturområder omfattet af kategori 3-natur, skal kommunen inddrage alle følgende 4 kriterier: 1) det aktuelle naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt om det aktuelle ammoniakfølsomme naturområde er omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljø samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser, 2) om det aktuelle område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats, 3) det aktuelle naturområdes naturkvalitet og 4) kvælstofbidrag til området fra andre kilder (fx markbidrag), herunder for så vidt angår skove om de gødskes. Kriterierne inddrages med henblik på, at kommunalbestyrelsen for naturområder med særlige regionale og lokale naturinteresser alene stiller krav til en maksimal N-merdeposition, hvis området er omfattet af en af de ovennævnte udpegninger i kommuneplanen, er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats og/eller har en høj naturkvalitet, samt at ammoniakbidraget fra husdyrbruget ikke er helt uvæsentligt i forhold til den påvirkning af næringsstoffer, områderne modtager fra andre kilder. Kommunen skal i sin begrundelse for at stille skærpede krav til en ammoniakfølsom naturtype omfattet af kategori 3 redegøre for naturtypens status i forhold til de ovennævnte 4 kriterier. Krav til ammoniakdepositionen for de forskellige ammoniakfølsomme naturtyper, jf. kategori 1-, kategori 2- og kategori 3-natur Tabel 3. Krav til ammoniakdepositionen i de forskellige områder. Med »totaldeposition« menes ammoniakdepositionen fra stald og lager fra hele husdyrbruget (både fra den ansøgte og eksisterende drift), mens der med »merdeposition« menes ændringen i ammoniakdepositionen fra husdyrbrugets anlæg (stald og lager) som følge af det ansøgte. Naturtyper Fastsat beskyttelsesniveau Kategori 1. § 7 stk. 1, nr. 1 Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden *) : 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug. Kategori 2. § 7 stk. 1, nr. 2 Max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Kategori 3. Heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og ammoniakfølsomme skove. Max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Kommunen kan tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ha pr. år, men ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha pr. år. *) Antallet af husdyrbrug ud over det ansøgte opgøres på følgende måde (kumulationsmodel): antal husdyrbrug over 15 DE indenfor 200 meter + antal husdyrbrug over 45 DE indenfor 200-300 meter + antal husdyrbrug over 75 DE indenfor 300-500 meter + antal husdyrbrug over 150 DE indenfor 500-1000 meter + antal husdyrbrug over 500 DE, som påvirker med over 0,3 kg N/ha udover de 1000 meter. I forhold til de fastsatte grænser i kumulationsmodellen angivet i antal DE skal pelsdyr og slagtekyllinger medregnes således, at antal DE pelsdyr på det pågældende brug skal forøges med en faktor 5 og antal DE slagtekyllinger på det pågældende brug skal forøges med en faktor 3. Afstanden måles i forhold til det mest kritiske naturpunkt, i henhold til det fastlagte beskyttelsesniveau i de ammoniakfølsomme naturtyper i Natura 2000-området. Det mest kritiske naturpunkt vil typisk være kanten af naturområdet nærmest de største staldanlæg, idet ammoniakbelastningen her må antages at være størst. Der kan dog være tilfælde, hvor påvirkningen fra andre husdyrbrug på grund af ovenstående kumulationsregel bevirker, at det mest kritiske naturpunkt er placeret andre steder, herunder også inde i selve naturområdet. Beregningen af ammoniakdepositionen baseres på ammoniakemissionen i ansøgt drift inklusiv de virkemidler, som gennemføres. Ved miljøvurderingen af tilladelser efter § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal det i nr. 2 og 3 angivne beregningsgrundlag og beskyttelsesniveau inklusiv kravene i tabel 3 kun anvendes i tilfælde, hvor et eller flere anlæg er placeret nærmere end 300 meter fra naturtyper omfattet af kategori 1, 2 eller 3. Beregningen af ammoniakspredningen og afsætningen skal foretages med sprednings- og afsætningsmodeller udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (standardafsætningskurver baseret på OML-DEP modellen). Det skal bemærkes, at der i en afstand af 10 meter fra stald eller gødningsanlæg til naturområder i kategori 1 og 2 er en forbudszone, hvor der ikke må ske etablering, udvidelse eller ændring. For kategori 3-natur beregnes merdepositionen på baggrund af beregninger af emissionen i før- og efter-situationen og ud fra samme normtal som det generelle ammoniakkrav. Dog beregnes før-situationen ud fra tidligere projekttilpasninger i forbindelse med VVM screeninger eller af tidligere miljøgodkendelser, der er udnyttet, hvis sådanne foreligger. I alle tilfælde kan en ændret andel af udegående dyr i den eksisterende husdyrproduktion dog ikke indgå i en beregning af merdepositionen. Det skal bemærkes, at merdepositionen, jf. lovens § 26, stk. 2 skal beregnes ud fra alle etableringer, udvidelser eller ændringer foretaget siden 1. januar 2007, dog højest en 8-årig periode. Undtagelser fra beskyttelsesniveauet Kravene i tabel 3 kan overskrides i følgende tilfælde og på følgende måde: 1) Hvis den eksisterende produktion (nu-driften) medfører en totaldeposition i forhold til kategori 1- eller 2-natur, som er mindst 100 % større end totaldepositionskravet, skal der på godkendelsestidspunktet stilles krav om, at ammoniakdepositionen skal nedbringes med minimum halvdelen af den deposition, der overstiger lovens krav, dog minimum en nedbringelse svarende til lovens krav. Den resterende reduktion af ammoniakdepositionen skal sikres efter 8 år. Lovens krav om totaldeposition med ammoniak på sårbare naturområder skal således være opfyldt senest 8 år efter, at godkendelsen er meddelt. Såfremt husdyrbruget ansøger om godkendelsespligtige udvidelser eller ændringer, inden der er forløbet 8 år, vil det fulde depositionskrav skulle opfyldes i forbindelse med den pågældende ansøgning. Ovennævnte totaldepostionskrav berører ikke reglen i lovens § 40 om revurdering og herunder revurdering indenfor retsbeskyttelsesperioden. 2) Ved en revurdering, hvor husdyrbruget ikke har foretaget godkendelsespligtige ændringer eller udvidelser, skal husdyrbruget leve op til et krav, der er baseret på bedste tilgængelige teknik (BAT-kravet) for den pågældende type husdyrbrug på tidspunktet for revurderingen, også selvom dette krav er forskellig fra totaldepositionskravet for den pågældende naturtype (kategori 1-, henholdsvis kategori 2-natur). Som for godkendelser vil BAT-kravet kunne indebære, at krav til totaldeposition kan være skærpet set i forhold til totaldepositionskravet fastlagt i bekendtgørelse. Dette er i harmoni med den almindelige praksis ved revurderinger, hvor bl.a. vilkår om BAT inddrages i respekt for de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet. Uanset niveauet for BAT vil totaldepositionskravet skulle være opfyldt efter en frist, som fastlægges konkret ved revurderingen i den enkelte sag. 3) Både i forbindelse med tilladelse, godkendelse og revurdering, inddrages kvælstoffjernelsen ved afgræsning i beskyttelsesniveauet, således at kravene for kategori 1-natur ændres til henholdsvis 0,3, 0,5 og 1,0 kg N/ha i stedet for 0,2, 0,4 og 0,7 kg N/ha, hvis husdyrbruget med henblik på naturpleje af den påvirkede natur, foretager afgræsning eller en kombination af afgræsning og slæt, som skønnes netto at fjerne kvælstof fra naturområdet. Det er et krav, at de afgræssende dyr er en del af det pågældende husdyrbrug. 4) Visse bygningsmæssige ændringer af husdyrbrug, der udspringer af lovkrav til dyrevelfærd, kan overskride grænserne for totaldeposition for ammoniak under respekt af forpligtelserne efter habitatdirektivet. Nye lovgivningsmæssige krav til dyrevelfærd giver dog ikke mulighed for overskridelse af grænserne for totaldeposition ved større ombygninger end nødvendigt. De bygningsmæssige ændringer afgrænses af de forhold, som angives i anmeldeordningen i § 19 c, vedrørende ændringer af hensyn til dyrevelfærd. Grænserne for totaldeposition kan overskrides uanset at anmeldelsen afvises, og sagen videreføres som en tilladelse eller godkendelse efter lovens §§ 10, 11 eller 12, såfremt tilbygningen eller ændringen begrænses til det for opfyldelse af de dyrevelfærdsmæssige krav nødvendige. B. Beskyttelsesniveau for lugt Der beregnes en nødvendig geneafstand ud fra både den nye lugtvejledning (Vejledning om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug), og efter FMK-vejledningen (Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK, 2. udgave maj 2002). Der er i begge vejledninger fastlagt emissionsfaktorer for forskellige dyregrupper, en spredningsmodel og genekriterier svarende til forskellige områders lugtfølsomhed. Geneafstanden fastsættes i hvert enkelt tilfælde på baggrund af den længste geneafstand beregnet efter de to vejledninger. Vedrørende FMK-vejledningen kan der ved anvendelse af miljøteknologi, som har en dokumenteret effekt på lugtemissionen, foretages en justering af lugtemissionen, ligesom den anviste spredningsmodel i særlige tilfælde med meget afvigende ventilationsforhold kan erstattes af en konkret spredningsberegning med OML-modellen (udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser). Den nye lugtvejledning kan ændres på baggrund af ny viden, og spredningsmodellen kan efter ansøgers ønske helt generelt erstattes af en konkret spredningsberegning med OML modellen. Såfremt der ikke foretages en konkret spredningsberegning skal geneafstanden efter den nye lugtvejledning på en mere simpel måde justeres i forhold til placering i forhold til hyppig vindretning samt som følge af andre husdyrbrug i nærheden. Det skal bemærkes, at de fastsatte genekriterier i den nye lugtvejledning udelukkende er gældende i forhold til etableringer, udvidelser og ændringer. Beregningen af geneafstanden ifølge den nye lugtvejledning skal tage udgangspunkt i følgende genekriterier: Tabel 4. Der skal anvendes følgende genekriterier for lugt ved etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, herunder stalde o. lign. , angivet som 99 % fraktil med en midlingstid på 1 time. Kategori Vejledende geneniveau Eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde 5 OU E /m 3 Samlet bebyggelse i landzone ifølge definitionen fastsat i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende. 7 OU E /m 3 Etablering, udvidelse eller ændring ved enkeltboliger 15 OU E /m 3 For den første kategori skal genekriteriet overholdes i forhold til hele området og ikke kun til de beboelsesbygninger, som findes i området. I forhold til samlet bebyggelse skal genekriteriet på 7 OU E /m 3 overholdes i forhold til de beboelsesbygninger, som kan udløse den samlede bebyggelse. Dvs. de beboelsesbygninger, hvor der indenfor en afstand af 200 meter ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke. Det kan derimod godt være, at visse af disse 6 andre ejendomme, som derved indgår i en samlet bebyggelse, ikke med sig selv som centrum kan danne en samlet bebyggelse. Disse vil ikke være omfattet af genekriteriet på 7 OU E /m 3 . I forhold til enkeltboliger skal genekriteriet overholdes i forhold til selve nabobebyggelsen og ikke til f.eks. haven. Ligesom for samlet bebyggelse indgår beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, ikke. Såfremt den beregnede geneafstand er større end den faktuelle afstand skal der gives afslag. I enkelte tilfælde kan der dog meddeles godkendelse, f.eks. hvis den ansøgte husdyrproduktion medfører uændrede eller færre lugtgener end den eksisterende produktion, samtidig med at afstanden til omboende er længere end 50 % af den beregnede geneafstand. Det skal bemærkes, at ved miljøvurderingen af tilladelser efter § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug anvendes samme beregningsgrundlag i relation til lugtgener, som i godkendelser efter § 11 og § 12. C. Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud Kravet til fosforoverskuddet vil afhænge af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Der stilles krav til fosforoverskud på drænede lerjorder og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorder, der afvander til Natura 2000 vandområder, der er overbelastet med fosfor. Hvis der efter gennemførelsen af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring kan dokumenteres fosforbalance for husdyrbruget, stilles der ikke krav med hensyn til fosfor uanset bedriftens fosfortal. I øvrige tilfælde stilles følgende krav til fosforoverskuddet på bedriften. Det skal dog understreges, at for alle 4 grupper gælder, at det kun omfatter udbringningsarealerne i oplande til Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor. Der henvises til kortmateriale, hvoraf disse oplande fremgår: – For arealer på drænede lerjord med et fosfortal under Pt 4,0 stilles der ingen krav. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug (Fosforklasse 0). – For arealer på drænede lerjord, hvor fosfortallet er mellem Pt 4,0-6,0, stilles krav om, at fosforoverskuddet maksimalt må øges med 4 kg P/ha/år. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug, og kravet til fosforoverskuddet vil altid være opfyldt hvis fosforoverskuddet ikke overstiger 4 kg P/ha/år i efter-situationen (Fosforklasse 1). – På lavbundsarealer stilles krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning. Arealerne er dog ikke omfattet af kravet, hvis ansøger kan dokumentere ved jordbundsanalyser, at jern-fosforforholdet (FeBD:PBD- molforholdet) er over 20. Jordbundsanalyserne vedrørende Fe/P-forholdet skal udtages af en uvildig instans. (Fosforklasse 2). – For arealer på drænede lerjord, hvor fosfortallet er over Pt 6,0 stilles krav om fosforbalance (Fosforklasse 3). Fosforbalancen beregnes som forskellen mellem den samlede fosfortilførsel og fosforfraførslen på bedriftens arealer. Fosforfraførslen skal i både nudrift og ansøgt drift beregnes ud fra fosforfraførslen fra afgrøderne ved det valgte standardsædskifte på hele det ansøgte areal (arealet i ansøgt drift). Fosfortilførslen beregnes ved at anvende de seneste normtal for fosfor udarbejdet af Aarhus Universitet således, at ansøgninger indsendt i perioden 1. oktober 20xx – 30. september 20yy skal anvende normerne for år 20xx. Fosfortilførslen beregnes i nudrift som fosfor ab lager fra husdyrproduktionen i nudrift samt nettotilførslen til bedriften (beregnet ud fra gennemsnittet for tilførsler og fraførsler de sidste 5 år) fra andre bedrifter. Såfremt husdyrbruget er udvidet inden for de sidste 5 år, er det gennemsnittet for perioden siden sidste udvidelse. Anvendelse af husdyrgødning (inkl. overførselsaftaler) på nye arealer, som ikke indgår i bedriftens udbringningsarealer i nudrift, kan ikke indgå ved beregningen af fosfortilførslen i nudrift. Undtaget er dog tilfælde, hvor nye arealer omfatter en hel bedrift, således at der foreligger oplysninger om overførselsaftaler hertil. Tilført fosfor med anden organisk gødning end husdyrgødning kan ikke indgå ved beregningen af fosfortilførslen i nudrift. I ansøgt drift beregnes fosfortilførslen ud fra den ansøgte tilførsel af husdyrgødning og anden organisk gødning til bedriften. Tilført fosfor med husdyrgødning beregnes ud fra normtal og beregnes ud fra den producerede mængde husdyrgødning på bedriften +/- tilført og fraført husdyrgødning til og fra andre bedrifter. Hvis der foreligger tilstrækkelig dokumentation for et lavere fosforindhold i husdyrgødningen ved optimal fodring kan normtal korrigeres ud fra de aktuelle korrektionsformler udgivet af Danmarks Jordbrugsforskning. Der skal i så fald stilles vilkår om tilstrækkelig dokumentation. Tilført fosfor med affald (slam) kan kun indgå i efter-situationen. Fraført fosfor med afgrøder beregnes ud fra de valgte standardsædskifte på udbringningsarealerne. Der anvendes normtal for fosforfraførslen uanset udbytteniveau. Det skal bemærkes, at ved miljøvurderingen af tilladelser efter § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal beregningen af maksimalt fosforoverskuddet tage udgangspunkt i samme model som vist ovenfor, men i beregningen af det maksimale fosforoverskud skal der kun tages højde for den del af modellen, som omfatter kravene til lavbundsjorde og arealer med fosfortal over 6. D. Beskyttelsesniveau for nitrat Beskyttelsesniveauet for nitrat er sammensat af to elementer: 1) Beskyttelsesniveauet i forhold til overfladevand 2) Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand Nr. 1. Beskyttelsesniveauet i forhold til overfladevand. Beskyttelsen af vandområder mod nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. For landbrugsarealer, der afvander til sådanne vandområder, stilles krav om et lavere husdyrtryk per hektar end de generelle harmoniregler giver mulighed for. Tabel 5. Krav til skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning som må udbringes per ha angivet som antal dyreenheder/ha (harmonireglerne) ved etablering, udvidelse og ændring i oplande til sårbare Natura 2000 områder. Meget kvælstof sårbare Mindre kvælstof sårbare Øvrige områder Reduktionspotentiale i % fra rodzonen til vandområdet. 0-50 50 % af de generelle regler (Nitratklasse 3) 85 % af de generelle regler (Nitratklasse 1) Generelle regler 51-75 65 % af de generelle regler (Nitratklasse 2) Generelle regler Generelle regler 76-100 Generelle regler Generelle regler Generelle regler Der er udarbejdet et kortmateriale, hvor det fremgår hvilke oplande, der er klassificeret som nitratklasse 1, 2 og 3. Det skal bemærkes, at ved miljøvurderingen af tilladelser efter § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal oplande til mindre sårbare områder blot følge generelle regler uanset reduktionspotentiale, således de skærpede harmonikrav derfor kun beregnes for oplande i meget sårbare områder dvs. nitratklasse 2 og 3. Der anvendes derudover samme beregningsmodel og dermed også samme krav til skærpelser af de generelle regler vedrørende harmonikrav. Det vil være muligt for ansøger at have et højere husdyrtryk end det i tabel 4 angivne, hvis der iværksættes virkemidler således, at nitratudvaskningen reduceres i mindst samme omfang, som hvis de skærpede harmonikrav var overholdt. Følgende virkemidler kan anvendes: – Et øget antal efterafgrøder ud over de generelle krav – Et krav om reduceret kvælstofnorm – Et krav om ændret standardsædskifte – Et krav om bortskaffelse af husdyrgødning ved afbrænding, afsætning til biogasanlæg eller lignende. Udvaskningsberegningerne skal gennemføres ved anvendelse af udvaskningsmodeller udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning (Farm-N). Nr. 2. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand. Nitratfølsomme indvindingsområder. Status for planlægningen for nitratfølsomme indvindingsområder, jf. miljømålslovens § 8 a, er en del af grundlaget for tilladelser og godkendelser efter husdyrgodkendelsesloven. Status for planlægning for de nitratfølsomme indvindingsområder, der berører bedriftens arealer undersøges. For områder, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, kan der foreligge følgende 3 situationer i denne planlægning: Situation 1: Der er foretaget zonering (statslig kortlægning) af området samt udarbejdet en indsatsplan for området. Situation 2: Der er hverken foretaget zonering (statslig kortlægning) af området eller udarbejdet en indsatsplan for området. Situation 3: Der er foretaget zonering (statslig kortlægning) af området, men ikke udarbejdet en indsatsplan for området. Ad situation 1: Tilladelsen eller godkendelsen skal som minimum fastsætte vilkår om, at der ikke må ske en merbelastning, dvs. større udvaskning af nitrat fra rodzonen, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i efter-situationen. Er der foretaget en zonering (statslig kortlægning) af det nitratfølsomme indvindingsområde og udarbejdet en indsatsplan for området, skal tilladelsen eller godkendelsen fastsætte vilkår, så denne lever op til den indsatsplan, der foreligger. Der kan dog ikke fastsættes vilkår, der er mere skærpede end en nitratudvaskning, der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug med et standard planteavlssædskifte. Der kan dog stilles vilkår om en maksimal udvaskning svarende til nitratklasse 3, jf. pkt. D, nr. 1, såfremt dette er på et lavere udvaskningsniveau end niveauet i bilag 4, nr. 2, pkt. C. Ad situation 2: Er der ikke foretaget en zonering (statslig kortlægning) af det nitratfølsomme indvindingsområde og ikke udarbejdet en indsatsplan for området, skal tilladelsen eller godkendelsen fastsætte vilkår om, at der ikke må ske en merbelastning, dvs. større udvaskning af nitrat fra rodzonen, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i efter-situationen. Overstiger udvaskningen fra rodzonen ikke 50 mg nitrat per liter i efter-situationen, kan der ske merbelastning i forhold til den eksisterende godkendelse eller tilladelse, men kun op til et niveau på 50 mg nitrat per liter. Ad situation 3: Tilladelsen eller godkendelsen skal som minimum fastsætte vilkår om, at der ikke må ske en merbelastning, dvs. større udvaskning af nitrat fra rodzonen, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i efter-situationen. Er der foretaget en zonering (statslig kortlægning) af det nitratfølsomme indvindingsområde, men ikke udarbejdet en indsatsplan for området, skal det vurderes konkret, om der skal stilles vilkår af hensyn til grundvandsbeskyttelsen, jf. bilag 4, nr. 3. Er der foretaget en zonering (statslig kortlægning) af det nitratfølsomme indvindingsområde, kan der ikke fastsættes vilkår, der er mere skærpede end en nitratudvaskning, der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug med et standard planteavlssædskifte. Der kan dog stilles vilkår om en maksimal udvaskning svarende til nitratklasse 3, jf. pkt. D, nr. 1, såfremt dette er på et lavere udvaskningsniveau end niveauet i bilag 4, nr. 2, pkt. C. Ad situation 1-3: I beregningen af merbelastningen skal både før- og efter-situationen beregnes ud fra alle bedriftens arealer inklusiv en ansøgt udvidelse af udbringningsarealet. Kvælstof, tilført med affald (slam), kan kun indgå i efter-situationen. Beregningen er dermed udelukkende udtryk for konsekvenserne af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring af husdyrholdet, hvor anvendelsen af nye arealer forudsættes. Udvaskningsberegningerne skal gennemføres ved anvendelse af metoden som angivet ovenfor i dette bilag under punkt D, nr. 1 (Farm-N).« Bilag 2 »Bilag 4 Kriterier for fastsættelse af skærpede vilkår, jf. § 11, stk. 2, jf. lovens § 27 Ved fastsættelse af skærpede vilkår, jf. § 11, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen anvende følgende kriterier for henholdsvis fosforoverskud og nitrat: Nr. 1. Kriterier for fosforoverskud Vurderer kommunalbestyrelsen, at der skal stilles vilkår, der rækker ud over beskyttelsesniveauet for fosforoverskud, som angivet i bilag 3, anvendes et af følgende kriterier: A. På andre drænede lerjorde med lavere fosfortal end forudsat i de pågældende fosforklasser, jf. bilag 3, som ligger i oplande til Natura 2000 vandområder, overbelastet med fosfor, stilles vilkår om maksimal fosforoverskud. B. På drænede ikke-lerjorde stilles vilkår afhængig af fosfortallet, svarende til reglerne for drænede lerjorde, som ligger i oplande til Natura 2000 vandområder overbelastet med fosfor. I oplande til mindre sårbare Natura 2000 vandområder stilles vilkår svarende til de vilkår for oplande til Natura 2000 vandområde overbelastet med fosfor og omfattet af krav i henhold til fosforklasse 1, 2 eller 3. Kommunalbestyrelsen skal beregne fosforoverskuddet og forøgelsen af fosforoverskuddet efter samme retningslinjer som i forbindelse med beskyttelsesniveauet for fosforoverskud angivet i bilag 3. Nr. 2. Kriterier for nitrat til overfladevande Vurderer kommunalbestyrelsen, at der skal fastsættes vilkår, der rækker udover beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevande, som angivet i bilag 3, anvendes følgende kriterier: A. I oplande til Natura 2000 vandområder omfattet af nitratklasse 1, jf. bilag 3, stilles vilkår svarende til nitratklasse 3. B. I oplande til Natura 2000 vandområder, klassificeret som mindre kvælstofsårbare med et reduktionspotentiale på 51-75 %, jf. bilag 3, stilles vilkår svarende til nitratklasse 2. C. I oplande, hvor det samlede dyrehold er steget siden 2007 og recipienten er overbelastet med nitrat, kan der stilles vilkår om en maksimal udvaskning svarende til et plantebrug, dvs. et standard planteavlssædskifte, hvor der udelukkende gødes med mineralsk gødning (handelsgødning). Miljøstyrelsen offentliggør data over udviklingen i dyreholdet på det oplandsniveau, der skal anvendes ved administrationen af denne bestemmelse. Det er muligt for ansøger at have et højere dyretryk, hvis der iværksættes virkemidler, så nitratudvaskningen reduceres i mindst samme omfang, som hvis de skærpede harmonikrav var overholdt. De virkemidler, der kan anvendes, svarer til de virkemidler, der er angivet i punkt 1 i bilag 3 for beskyttelsesniveau for nitrat til overfladevande. Udvaskningsberegninger for nitrat til overfladevande beregnes efter samme retningslinjer for beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevande, som angivet i bilag 3. Nr. 3. Kriterier for nitrat til grundvand Som angivet i bilag 3, punkt D, nr. 2, vedrørende beskyttelsesniveauet for nitrat i grundvand skal status for planlægning for de nitratfølsomme indvindingsområder, der berører bedriftens arealer undersøges. Hvis bedriftens arealer inklusiv en ansøgt udvidelse af udbringningsarealet berører zonerede (statslig kortlægning) nitratfølsomme indvindingsområder, for hvilke der ikke er udarbejdet indsatsplaner, skal der foretages en konkret vurdering af det ansøgtes belastning af området, jf. situation 3 i bilag 3, punkt D, nr. 2. Udvaskningsberegningerne skal gennemføres ved anvendelse af metoden som angivet i bilag 3, punkt D, nr. 1. Kommunen er ikke forpligtet til at stille særskilte vilkår til begrænsning af nitratudvaskningen for arealer, der er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder, men som er konstateret ikke at være nitratfølsom i forbindelse med zoneringen (statslig kortlægning). Disse arealer vil udgå af udpegningsgrundlaget for nitratfølsomme indvindingsområder ved efterfølgende revision af dette korttema. Kommunen kan dog vælge at stille vilkår i denne situation. Vilkårene vil i givet fald skulle stilles som forbud mod en merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i efter-situationen. Også i denne situation skal udvaskningsberegninger gennemføres ved anvendelse af metoden som angivet i bilag 3, punkt D, nr. 1.«