lta/2012/1086

BEK H#LOKDOK04 B B20120108605 AA006379 140369 Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor knallert 2012 2012-11-25 2012-11-27 2026-06-23 Historic 1086 Lovtidende A 2012-11-27 2017-11-30 32006L0126 A20170003829 2017-01-05 Bekendtgørelse af færdselsloven B20150152005 2015-12-10 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor knallert Nej Jens Henrik Højbjerg Thorkild Fogde Rigspolitiet Justitsmin.,\nRigspolitiet, j.nr. 2007-9050-2 By-, Land- og Transportministeriet Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor knallert 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort, EU-tidende 2006, nr. L 403, side 18, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2011/94/EU af 28. november 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort, EU-tidende 2011, nr. L 314, side 31. I medfør af § 56, stk. 5, § 64, stk. 5, og efter bemyndigelse i henhold til § 134 b i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1055 af 9. november 2012, fastsættes: § 1. Undervisning af elever med henblik på erhvervelse af kørekort til kategori AM, stor knallert, skal foregå i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til stor knallert (kategori AM, stor knallert), der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Der kan først aflægges køreprøve efter den 18. januar 2013. § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. november 2012. Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. INDLEDNING 1. KNALLERTENS INDRETNING, UDSTYR OG DOKUMENTER 1.1 Betjeningsudstyr og instrumenter 1.1.1 Betjeningsudstyr 1.1.2 Instrumenter og kontroludstyr 1.1.3 Motor, tænding og gashåndtag 1.1.4 Kobling 1.1.5 Gear 1.1.6 Styreapparat 1.1.7 Bremser 1.2 Lovbestemmelser om knallertens indretning og udstyr mv. 1.2.1 Førerens og ejerens ansvar 1.2.2 Styreapparat 1.2.3 Bremser 1.2.4 Lygter, reflekser og horn 1.2.5 Motor og udstødningssystem samt transmission 1.2.6 Energi- og miljørigtig kørsel 1.2.7 Bærende dele 1.2.8 Stel mv. 1.2.9 Særligt udstyr 1.2.10 Særlige køretøjer 1.3 Køretøjets dokumenter 1.3.1 Registreringsattest mv. 2. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS 2.1 Forberedelse til kørsel 2.1.1 Personligt udstyr 2.1.2 Knallertens udstyr 2.2 Håndtering af knallerten 2.2.1 Trække knallerten 2.2.2 Korrekt kørestilling mv. 2.3 Start af motor og koblingsbetjening 2.3.1 Start og stop af motor 2.3.2 Fornemme koblingspunkt 2.4 Igangsætning og standsning 2.4.1 Igangsætning og standsning på plan vej 2.5 Langsom kørsel ligeud og i cirkler 2.5.1 Ligeudkørsel 2.5.2 Kørsel i cirkel og i otte-tal 2.6 Igangsætning, balance, bremsning, standsning, samt styring i cirkelbaner 2.6.1 Igangsætning i cirkelbane og standsning 2.6.2 U-vending 2.7 Kørsel i sving med kropshældning 2.7.1 Kørsel i cirkel og slalom 2.8 Bremsning ved moderate hastigheder 2.8.1 Brug af for- og baghjulsbremse hver for sig 2.9 Kombineret bremse- og undvigemanøvre 2.9.1 Bremse- og undvigemanøvre 2.10 Højresving om hjørner 2.10.1 Højresving uden standsning 2.10.2 Højresving med standsning 3. KØRETØJERS MANØVRE-EGENSKABER 3.1 Generelt om manøvre-egenskaber 3.1.1 Fartegenskaber 3.2 Forskellige køretøjers manøvre-egenskaber 3.2.1 Person- og varebiler 3.2.2 Lastbiler, herunder busser 3.2.3 Biler med påhængskøretøj 3.2.4 Traktorer, herunder motorredskaber 3.2.5 Motorcykler 3.2.6 Knallerter 3.2.7 Cykler 4. TRAFIKANTADFÆRD 4.1 Opfattelse og reaktion 4.1.1 Knallertførerens vigtigste opgaver 4.1.2 Reaktionstiden 4.1.3 Opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning 4.1.4 Forbedring af opfattelses- og reaktionsevnen 4.1.5 Mobiltelefoners indvirken på opfattelses- og reaktionsevnen 4.1.6 Forskellige aktiviteters indvirken på opfattelses- og reaktionsevnen 4.2 Syn og bevægelse 4.2.1 Synsretning og bevægelsesretning 4.3 Bedømmelse af hastighed og afstand 4.3.1 Bedømmelse af afstand 4.3.2 Bedømmelse af egen hastighed 4.3.3 Bedømmelse af andres hastighed 4.4 Lovbestemmelser om køreevne og helbred 4.4.1 Alkohol 4.4.2 Narkotika 4.4.3 Sygdom, medicin, træthed og lignende 4.5 Andre trafikanters adfærd 4.5.1 Ulykker, alder og trafikantart 4.5.2 Aldersbetingede vanskeligheder 4.6 Bedømmelse af andre trafikanter 4.6.1 Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt 4.6.2 Særlig udsatte trafikanters typiske fejl 4.7 Egne holdninger og egen adfærd 4.7.1 Holdninger 4.7.2 Adfærd 4.7.3 Risikoblindhed 5. VEJFORHOLD 5.1 Vejenes sikkerhedsmæssige udformning 5.1.1 Grænser for vejes sikkerhed 5.1.2 Benyttelse af vejene 5.2 Risikoforhold ved vejene 5.2.1 Kendetegn på risikoforhold 5.2.2 Vejens omgivelser 5.2.3 Vejens udstyr eller standard 5.2.4 Vejens forløb 5.2.5 Vejens brug 5.2.6 Vejens type eller klasse 6. GRUNDREGLER FOR KØRSEL PÅ STOR KNALLERT 6.1 Anvisninger for færdslen 6.1.1 Færdselslovens gyldighed 6.1.2 Anvisninger for kørslen 6.2 Sikker og uhindret afvikling af færdslen 6.2.1 Grundregler for færdslen 6.2.2 Fare, ulempe og unødig ulempe 6.2.3 Signalgivning og brug af lys uden for lygtetændingstiden 6.2.4 Fri passage for bestemte trafikarter 6.2.5 Personer og gods mv. 6.2.6 Motorstop mv. 6.2.7 Færdselsulykke 6.2.8 Forsikringspligt 6.2.9 Overladelse af køretøj til andre 7. MANØVRER PÅ VEJ 7.1 Igangsætning og standsning ved kørebanekant 7.1.1 Kendskab til ulykker 7.1.2 Kendskab til risikoforhold 7.1.3 Orienterings-færdigheder 7.1.4 Manøvre-færdigheder 7.2 Placering under ligeudkørsel 7.2.1 Kendskab til ulykker 7.2.2 Kendskab til risikoforhold 7.2.3 Orienterings-færdigheder 7.2.4 Manøvre-færdigheder 7.3 Hastighed under ligeudkørsel 7.3.1 Kendskab til ulykker 7.3.2 Kendskab til risikoforhold 7.3.3 Orienterings-færdigheder 7.3.4 Manøvre-færdigheder 7.3.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.4 Vognbaneskift og sammenfletning 7.4.1 Kendskab til ulykker 7.4.2 Kendskab til risikoforhold 7.4.3 Orienterings-færdigheder 7.4.4 Manøvre-færdigheder 7.4.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.5 Vending 7.5.1 Kendskab til ulykker 7.5.2 Kendskab til risikoforhold 7.5.3 Orienterings-færdigheder 7.5.4 Manøvre-færdigheder 7.5.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.6 Kørsel forbi holdende køretøjer og gående mv. 7.6.1 Kendskab til ulykker 7.6.2 Kendskab til risikoforhold 7.6.3 Orienterings-færdigheder 7.6.4 Manøvre-færdigheder 7.7 Møde 7.7.1 Kendskab til ulykker 7.7.2 Kendskab til risikoforhold 7.7.3 Orienterings-færdigheder 7.7.4 Manøvre-færdigheder 7.8 Kørsel foran eller efter andre 7.8.1 Kendskab til ulykker 7.8.2 Kendskab til risikoforhold 7.8.3 Orienterings-færdigheder 7.8.4 Manøvre-færdigheder 7.8.5 Lovbestemmelser og andre forhold 7.9 Overhaling 7.9.1 Kendskab til ulykker 7.9.2 Kendskab til risikoforhold 7.9.3 Orienterings-færdigheder 7.9.4 Manøvre-færdigheder 7.9.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.10 Kørsel i trafiksanerede områder 7.10.1 Kendskab til ulykker 7.10.2 Kendskab til risikoforhold 7.10.3 Orienterings-færdigheder 7.10.4 Manøvre-færdigheder 7.10.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.11 Fremkørsel mod kryds 7.11.1 Kendskab til ulykker 7.11.2 Kendskab til risikoforhold 7.11.3 Orienterings-færdigheder 7.11.4 Manøvre-færdigheder 7.12 Ligeudkørsel i kryds 7.12.1 Kendskab til ulykker 7.12.2 Kendskab til risikoforhold 7.12.3 Orienterings-færdigheder 7.12.4 Manøvre-færdigheder 7.13 Højresving i kryds 7.13.1 Kendskab til ulykker 7.13.2 Kendskab til risikoforhold 7.13.3 Orienterings-færdigheder 7.13.4 Manøvre-færdigheder 7.14 Venstresving i kryds 7.14.1 Kendskab til ulykker 7.14.2 Kendskab til risikoforhold 7.14.3 Orienterings-færdigheder 7.14.4 Manøvre-færdigheder 7.15 Kørsel i rundkørsel 7.15.1 Kendskab til ulykker 7.15.2 Kendskab til risikoforhold 7.15.3 Orienterings-færdigheder 7.15.4 Manøvre-færdigheder 7.16 Kørsel på motorvej 7.17 Kørsel ved siden af andre 7.17.1 Kendskab til ulykker 7.17.2 Kendskab til risikoforhold 7.17.3 Orienterings-færdigheder 7.17.4 Manøvre-færdigheder 7.18 Standsning og parkering 7.18.1 Kendskab til ulykker 7.18.2 Kendskab til risikoforhold 7.18.3 Orienterings-færdigheder 7.18.4 Manøvre-færdigheder 7.18.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.19 Kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt 7.19.1 Kendskab til ulykker 7.19.2 Kendskab til risikoforhold 7.19.3 Orienterings-færdigheder 7.19.4 Manøvre-færdigheder 7.19.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.20 Kørsel i tunnel 8. Særlige risikoforhold i trafikken 8.1 Særlige risikoforhold 8.1.1 Alkohol som ulykkes- og skadesfaktor 8.1.2 Narkotika som ulykkes- og skadesfaktor 8.1.3 Hastighed som ulykkes- og skadesfaktor 9. MANØVRER PÅ KØRETEKNISK ANLÆG 10. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE 10.1 Betingelser for at få kørekort 10.1.1 Køreundervisning mv. 10.1.2 Indstilling til køreprøve 10.1.3 Kørekortkategorier og førerret 10.2 Køreprøvens gennemførelse 10.2.1 Krav ved køreprøven 10.2.2 Teoriprøven 10.2.3 Den praktiske prøve 10.3 Lovbestemmelser om kørekort 10.3.1 Kørekortets gyldighed 10.3.2 Inddragelse og generhvervelse/gengivelse af kørekort Bilag 2 0. INDLEDNING Det overordnede mål for køreuddannelsen til køretøjskategori AM, stor knallert er: 1) at give eleverne indsigt i og forståelse for de farer og vanskeligheder, de som førere af store knallerter møder i færdslen, samt give dem viden om de færdselsregler og andre lovbestemmelser, der har betydning i denne forbindelse, 2) at give eleverne et sådant kendskab til knallerten og dens betjening, at de kan konstatere opståede mangler af betydning for sikkerheden, 3) at give eleverne forståelse for de grundlæggende menneskelige forhold, der har indflydelse på kørefærdigheden, således at de fuldt ud kan udnytte deres evner og i fornødent omfang modvirke almindelige menneskelige begrænsninger, 4) at give eleverne færdighed i at bedømme færdslen kritisk og føre knallerten uden fare for sig selv og andre, 5) at bidrage til, at eleverne bliver hensynsfulde og ansvarsbevidste førere af store knallerter, 6) at give eleverne viden om og forståelse for de svage trafikanters situation, særlig i forhold til den motoriserede færdsel. Denne undervisningsplan indeholder en nærmere specificering af uddannelsesmålene opdelt i hovedafsnit og underafsnit. Hvert hovedafsnit indledes med en kort beskrivelse af undervisningens formål. Derefter følger en opdeling i underafsnit med angivelse af hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinier for såvel undervisningen som bedømmelsen ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger, hvad eleven skal vide og kunne efter endt undervisning. Til præcisering af præstationskravene til eleven er benyttet følgende udtryk i delmålsbeskrivelserne: Eleven skal 7) have kendskab til, vil sige, at eleven skal være så vidt orienteret om emnet, at det ikke er ukendt for eleven eller, at det kan understøtte og lette forståelsen af en efterfølgende mere målrettet og grundigere undervisning, 8) udpege, vil sige, at eleven i praksis skal kunne lokalisere bestemte køretøjsdele, herunder betjeningsudstyr, 9) aflæse og forstå betydningen af, vil sige, at eleven i praksis skal kunne anvende instrumenter og kontrollys på køretøjet, forstå betydningen af disse og reagere i nødvendigt omfang, 10) kontrollere, vil sige, at eleven uden brug af værktøj i praksis skal kunne undersøge og tage stilling til, om de i de pågældende kontrolafsnit anførte krav til køretøjet er opfyldt, herunder kunne forklare hvordan kontrollen udføres, 11) angive årsager til, indhold eller betydning af, vil sige, at eleven skal kunne finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om vejafmærkning, indholdet af en lovbestemmelse og lignende, samt andre forhold af væsentlig betydning, 12) beherske orienterings- og manøvrefærdigheder samt andre færdigheder, vil sige, at eleven i praksis skal kunne orientere sig kritisk, håndtere køretøjets betjeningsudstyr korrekt, udføre manøvrer fejlfrit samt udføre andre færdigheder korrekt, 13) opfatte og bedømme, vil sige, at eleven skal kunne bemærke bestemte forhold i en færdselssituation eller på billeder, forstå forholdets betydning, og hvordan man reagerer herpå eller finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om de pågældende forhold, 14) genkende, vil sige, at eleven i praksis skal kunne genkende betydningen af anvisninger for færdslen, og efterleve disse, 15) reagere hensigtsmæssigt, vil sige, at eleven i praksis skal kunne føre køretøjet og ændre hastighed, placering eller kørselsretning i overensstemmelse med færdselsreglerne, hensynet til sikkerheden og trafikafviklingen, og 16) ved øvelse opnå færdighed i, vil sige, at eleven under kørsel på lukket øvelsesplads skal kunne udføre manøvrer korrekt. I delmålsbeskrivelserne kan præstationskravene kombineres eller kravene kan anvendes delvist. Fx er der i præstationskravet »genkende og angive betydningen af« anvendt beskrivelser fra to præstationskrav. Præstationskravet »angive årsager til, indhold eller betydning af« anvendes ved teoriprøven. Præstationskravet »genkende« anvendes ved den praktiske prøve. Ved teoriprøven skal eleven ud fra situationer på billeder kunne »angive betydningen af« fx vejafmærkninger, ved at finde de korrekte svar blandt flere mulige. Ved den praktiske prøve skal eleven i en færdselssituation kunne »genkende« fx vejafmærkning og efterleve betydningen af disse. Der er ved målbeskrivelserne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk undervisning. Dette skyldes hensynet til, at teoretisk og praktisk undervisning skal integreres i størst muligt omfang, og at kørelæreren derfor stilles mere frit i valget af undervisningsmetode og undervisningssituation. En skarp skelnen mellem teori og praksis er i øvrigt mindre hensigtsmæssig, idet nogen praktisk undervisning (dvs. undervisning i praktiske færdigheder) udmærket kan indlæres i et teorilokale med de rette hjælpemidler, og en del teoriundervisning (dvs. undervisning i teoretiske emner) med fordel kan formidles under praktiske øvelser i færdslen. Om den nærmere planlægning og gennemførelse af undervisningen, herunder valg af hjælpemidler, henvises til lærervejledningen til undervisningsplanen. Øvelseskørsel (dvs. manøvrer på lukket øvelsesplads og manøvrer på vej) samt køreprøve til kategori AM, stor knallert, skal gennemføres på en stor knallert, der opfylder bestemmelserne for kategori AM, som anført i kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Om de nærmere retningslinjer for køreprøven henvises til kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Bilag 3 1. KNALLERTENS INDRETNING, UDSTYR OG DOKUMENTER Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om knallertens indretning og udstyr og en sådan forståelse af knallertens funktioner, at det letter indlæringen af en korrekt og skånsom behandling af knallerten og en sikker udførelse af de forskellige manøvrer. Undervisningen har endvidere til formål at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om knallertens udstyr, således at eleven selv kan konstatere og tage stilling til mangler eller fejl, der har betydning for færdselssikkerheden. Undervisningen har endelig til formål at gøre eleven bekendt med lovbestemmelser om de vigtigste administrative dokumenter i forbindelse med knallertens benyttelse. 1.1 Betjeningsudstyr og instrumenter Hovedmål Eleven skal lære at anvende betjeningsudstyret på knallerten samt lære at forstå betydningen af standardinstrumenter og kontroludstyr. Eleven skal have viden om, hvorledes motor, tænding, gashåndtag, kobling, gear, styreapparat og bremser fungerer, således at det hjælper eleven til at behandle betjeningsudstyret korrekt. Undervisningen i afsnit 1.1.1 kan med fordel kombineres med undervisningen i afsnit 2.1.2 »Knallertens udstyr«. Delmål 1.1.1 Betjeningsudstyr Eleven skal kunne udpege følgende betjeningsudstyr: 1) Kontakt til tænding, lygter, horn og eventuel elektrisk starter og motorstop. 2) Eventuel afspærringshane for benzintilførsel. 3) Håndtag til gas og eventuel choker. 4) Greb til håndbremse. 5) Pedal til fodbremse og eventuel kickstarter. 6) Styr, sidestøtteben og eventuelt centralstøtteben. 1.1.2 Instrumenter og kontroludstyr Eleven skal kunne aflæse og forstå betydningen af: 1) Instrumenter. 2) Kontroludstyr. 1.1.3 Motor, tænding og gashåndtag Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Motoren fungerer i princippet på den måde, at stemplet sættes i bevægelse, når en brændstofblanding antændes. 2) Stemplets bevægelse omsættes til en roterende bevægelse af krumtappen, og denne bevægelse føres videre gennem kobling, gear og kæde, kardanaksel eller drivrem til knallertens baghjul. 3) Motorens omdrejninger reguleres med gashåndtaget. 4) Motoren må hjælpes i gang enten af en elektrisk starter, der får strøm fra batteriet, når startkontakten betjenes, eller af en kickstarter, der betjenes med foden. 1.1.4 Kobling Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Mange knallerter er forsynet med automatisk kobling. Koblingen fungerer således, at forbindelsen mellem motor og transmission er afbrudt, når motoren går i tomgang. Når motorens omdrejninger øges, sammenkobles motor og transmission. 2) På knallert med manuelt gear gælder følgende:

1. a)Koblingen fungerer i princippet på den måde, at en plade presses mod et svinghjul på krumtappen, hvorved bevægelsen føres videre til gearkasse, kæde, drivrem eller kardanaksel og baghjul.
2. b)Forbindelsen til gearkassen afbrydes, når koblingsgrebet trækkes helt til.
3. c)Koblingsgrebet bør trækkes helt til under start af motoren for at skåne starteren, og det skal trækkes helt til under gearskift for ikke at ødelægge gearkassen.
4. d)Koblingsgrebet skal slækkes langsomt i 1. gear, så motorens omdrejninger overføres blødt til knallertens baghjul. 1.1.5 Gear Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Mange knallerter er ikke forsynet med en egentlig gearkasse med et fast antal gear, men med et Variomatic gear (milliongear). Dette gear består af en kilerem der løber mellem 2 remskiver, hvor afstanden mellem de to remskivehalvparter kan varieres. 2) Gearet regulerer overførslen af den roterende bevægelse fra motoren til knallertens baghjul. 3) For manuelt gear gælder følgende:
5. a)Gearkassen fungerer i princippet på den måde, at tandhjul af forskellig størrelse bringes til at gribe ind i hinanden. Dette sker ved at betjene gearvælgeren.
6. b)De lavere gear bruges ved ønske om stor trækkraft fx ved igangsætning, acceleration eller kørsel op ad stejl bakke samt ved kørsel med lav hastighed.
7. c)De højere gear bruges ved kørsel med høj hastighed. Dette skåner motoren og begrænser brændstofforbruget. 1.1.6 Styreapparat Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Styreapparatet fungerer i princippet på den måde, at styrets bevægelse overføres direkte til forhjulet, idet styr, styrestamme, forgaffel og forhjul er i fast forbindelse. 2) Styreapparatet er fastgjort på knallertens stel, ved at styrestammen går gennem stellets kronrør og holdes på plads i dette ved kuglelejer. 1.1.7 Bremser Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Hjulbremserne fungerer i princippet på den måde, at en bremsebelægning ved et væsketryk eller ved et stang- eller kabeltræk presses mod en tromle eller skive på knallertens hjul, så hjulets rotation nedsættes. 2) Aktivering af hjulbremserne sker ved at man træder på bremsepedalen (fodbremsen) eller trækker bremsegrebet (håndbremsen) til. 3) Normalt virker fodbremsen på baghjulet, og håndbremsen på forhjulet. 4) Fodbremse og håndbremse kan således aktiveres med forskellig styrke og dermed tilpasses vejforhold, føret og knallertens belæsning (belastning). 5) På knallerter med automatisk kobling kan baghjulsbremsen være håndbetjent med et greb på styrets venstre side. 1.2 Lovbestemmelser om knallertens indretning og udstyr mv. Hovedmål Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om knallertens indretning og udstyr samt have kendskab til forskellige risikoforhold og tegn på fejl, der har særlig betydning for færdselssikkerheden. Eleven skal endvidere lære at kontrollere udstyrets lovlighed på en knallert og påvise eventuelle fejl eller mangler. Undervisningen i kontrol af knallertens udstyr kan med fordel kombineres med undervisningen i afsnit 2.1.2 »Knallertens udstyr«. Delmål 1.2.1 Førerens og ejerens ansvar Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Ejeren eller den registrerede bruger har ansvaret for, at knallerten er i lovlig stand, og føreren har ansvaret for, at knallerten er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. 2) Føreren skal hele tiden være opmærksom på, om knallerten er i orden, og især at styreapparat, bremser, lygter og lydsignalapparatet (hornet) fungerer sikkert og efter lovens krav er forsvarligt. 3) Såfremt man ønsker at ændre på knallertens oprindeligt godkendte indretning og udstyr, skal man være opmærksom på, at der gælder særlige regler for dette. 1.2.2 Styreapparat Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Styreapparatet skal være således indrettet, at knallerten kan styres let, sikkert og hurtigt. 2) Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele. 3) Styret skal være mere end 55 cm bredt. 4) Håndtagene må ikke sidde lavere end knallertens sæde og højst sidde 30 cm over sædets højde. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved styreapparatet er opfyldt: 5) Ved fuldt styreudslag skal der være tilstrækkelig plads til førerens hænder. 6) Forhjulet skal præcist følge styrets bevægelse. 7) Styr og håndtag skal sidde fast. 8) Slør mellem kronrør og styrestamme og mellem gaffelkrone og samlestykke samt i teleskoprør må ikke forekomme. 9) Styreapparatet må ikke på grund af udstyr eller andet hindres i sin bevægelse og skal kunne drejes let og hurtigt uden mislyde eller punktvis træghed. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved styreapparatet: 10) Punktvis modstand ved styreudslag er tegn på fejl. Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold: 11) Styreapparatet skal umiddelbart efterses, hvis der fremkommer slør eller mislyde/træghed (sådanne forhold kan medføre alvorlig risiko for uheld). 1.2.3 Bremser Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) En knallert skal være forsynet med driftsbremse, opdelt i to uafhængige bremsesystemer der mindst virker på hvert sit hjul. 2) Driftsbremsen skal kunne bremse knallerten sikkert, hurtigt og virksomt ved alle hastigheder og belastninger. 3) Forhjulsbremsen skal være håndbetjent med bremsegrebet anbragt på styrets højre side. 4) Baghjulsbremsen kan være fod - eller håndbetjent. Eleven skal kunne kontrollere om følgende forhold ved mekaniske bremser er opfyldt: 5) Bremsegrebet må som hovedregel højst kunne trækkes 2/3 til. 6) Bremsepedalen skal have en skridsikker overflade. 7) Pedalen skal i topstilling være hensigtsmæssigt placeret i forhold til fodhvileren. Den bør højst kunne trædes 2-3 cm ned til bremsepunktet og den må ikke bringe foden i en ubekvem stilling. 8) Bremsearme, bremsekabler og bremsestænger må ikke slides eller klemmes mod dele af knallerten. 9) Bremsekabler skal være smurte, hele og uden knæk. Bremsestænger må ikke være deformerede. Eleven skal kunne kontrollere om følgende forhold ved hydrauliske bremser er opfyldt: 10) Bremsegrebet skal have en mindre frigang og må som hovedregel højst kunne trækkes 2/3 til ved en påvirkning svarende til en kraftig opbremsning. Ved meget kraftig aktivering vil bremsegrebet på nogle knallerter kunne trykkes til anlæg mod styret. 11) Under vedvarende aktivering med konstant påvirkning må bremsegrebet ikke kunne trækkes længere (synke) ind mod håndtaget. 12) Bremsepedalen skal have en mindre frigang og en skridsikker overflade, så den giver et godt fodfæste. 13) Bremsepedalen skal i topstilling være hensigtsmæssigt placeret i forhold til fodhvileren, den bør højst kunne trædes 2-3 cm ned til bremsepunktet og den må ikke bringe foden i en ubekvem stilling. 14) Under vedvarende aktivering med konstant påvirkning må bremsepedalen ikke synke. 15) I beholderne til bremsevæske skal væskestanden være mellem min. og max. mærkerne. Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl ved bremserne: 16) Ujævn og/eller svag bremsevirkning eller pludselige hugninger fra et eller begge hjul tyder på fejl i bremsetromler, bremseskiver eller bremsebelægninger. Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved bremserne: 17) Ujævn og/eller svag bremsevirkning eller pludselige hugninger fra et eller begge hjul tyder på fejl. 18) Hvis bremsegrebet ved mekaniske bremser kan trækkes næsten helt ind mod gashåndtaget, eller bremsepedalen kan trædes meget langt ned, er det tegn på, at bremserne trænger til justering eller reparation. Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold: 19) Bremser skal umiddelbart efterses, hvis der er for lidt bremsevæske i bremsevæskebeholderen eller hvis bremsningen er ujævn. 1.2.4 Lygter, reflekser og horn Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Knallerten må kun være udstyret med påbudte eller tilladte lygter og reflekser. 2) De påbudte lygter og reflekser omfatter:
8. a)en lygte med nærlys,
9. b)en eller to lygter med baglys,
10. c)en eller to lygter med stoplys, (baglys og stoplys kan være indbygget i samme lygte),
11. d)en rød godkendt og mærket bagudvendende refleks. 3) Nærlyset skal kunne oplyse vejen mindst 30 m foran knallerten uden at blænde. 4) Forlygtens lys skal være hvidt eller gulligt. 5) Baglygtens lys skal være rødt, der tydeligt kan ses i mindst 300 m's afstand uden at blænde. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse: 6) De tilladte lygter og reflekser omfatter:
12. a)Fjernlyslygte(r), ekstra nærlyslygte, kørelyslygte(r), tågeforlygte(r), tågebaglygte(r), søgelygte, sidemarkeringslygte(r), overhalingsblink, blinklygter og havariblink, for hvilke der gælder særlige regler. Endvidere må knallerten være udstyret med hvide reflekser foran, gule reflekser på siderne og supplerende røde reflekser bagpå. 7) Pærer skal være sat rigtigt i forlygternes fatninger, (eventuelt bedømt udefra på lys-mørke grænsens placering). Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved lygter, refleks og horn er opfyldt: 8) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse. 9) Nærlyset må ikke blænde. 10) Stoplygter skal give væsentlig kraftigere lys end baglygter. 11) Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke. 12) Hornet skal have en klar, konstant tone. Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved lygter, reflekser og horn: 13) Hvis eventuelle blinklygter blinker væsentligt hurtigere end sædvanligt, er det normalt tegn på, at en eller flere blinklygter ikke virker. 1.2.5 Motor og udstødningssystem samt transmission Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved motor og udstødningssystem er opfyldt: 1) Motoren må ikke udvikle unødig røg og støj. 2) Motoren må ikke være tilsølet af udsivende olie. 3) Udstødningssystemet skal være tæt og sidde fast. 4) Motorolie skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, bedømt efter instruktionsbogens anvisninger. 5) På vandkølede knallerter skal vand være påfyldt i tilstrækkelig mængde, bedømt efter instruktionsbogens anvisninger. Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold vedrørende motor: 6) Motoren udvikler kulilte, som er lugtfri og er farlig selv i små mængder i lukkede rum. 7) For lidt olie på motoren eller for lidt vand i kølesystemet kan medføre, at motoren ødelægges. Eleven skal kunne angive indhold af følgende forhold ved motor og udstødningssystem: 8) Sort udstødningsrøg tyder på dårlig forbrænding på grund af fejl ved motoren eller fejlbetjening af choker eller forkert indstillet motor. 9) Støj i unormalt omfang ved gasgivning tyder på fejl i lyddæmper. 10) Motoropspeedning, uden at hastigheden under kørsel forøges, tyder på fejl i kobling. 11) Vanskelig gearskiftning med kraftige mislyde tyder på fejl i gear eller kobling (knallert med manuelt gear). 12) Langsom bevægelse af knallerten i 1. gear, selv om koblingsgrebet er trukket helt til, tyder på fejl i koblingen (knallert med manuelt gear). Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 13) Det er ikke tilladt at foretage konstruktive ændringer af motor, transmission og udstødningssystem. Eleven skal have kendskab til følgende forhold for knallert med manuelt gear: 14) Kæden eller drivremmen må ikke have en unormal stor slidtage. 15) Tandhjulene må ikke have en unormal stor slidtage. 16) Eftersyn af disse forhold sker efter knallertfabrikantens anvisninger. 17) En kæde, der ikke er smurt, giver øget slidtage på kæde og tandhjul. 18) En slap kæde eller drivrem kan give en urolig kørsel. 19) En stram, slap eller slidt kæde kan springe og kan derved blokere baghjulet. 1.2.6 Energi- og miljørigtig kørsel Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) For at mindske luft- og støjforurening bør man ikke lade motoren gå i tomgang i længere tid. Motoren bør først startes, umiddelbart før man skal køre. 2) Køremåden har stor betydning for energiforbruget. Høje hastigheder og aggressiv kørsel med kraftige accelerationer, fx i forbindelse med overhalinger, medfører øget brændstofforbrug, mens energirigtig køreteknik kan give brændstofbesparelse. 3) Ved energirigtig køreteknik forstås, at man generelt undlader unødvendige og gentagne hastighedsændringer. 4) Under fremkørsel mod signalregulerede kryds bør man forudse, om standsning for gult eller rødt bliver nødvendigt, og i givet fald tilpasse hastigheden det sidste stykke mod krydset, frem for at fortsætte med høj hastighed og derefter bremse kraftigt til sidst. Lovbestemmelser og forhold vedrørende miljørigtig kørsel Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 5) Knallerten skal betjenes således, at den ikke støjer unødvendigt eller udvikler røg og gasarter i unødvendigt omfang. 6) Unødvendig og forstyrrende kørsel må ikke finde sted ved bebyggelse, og hvis kørslen er nødvendig skal føreren køre på en sådan måde, at andre forstyrres mindst muligt. 7) Eventuelle lokale forbud mod at lade motoren køre i tomgang ud over en vis tid. 1.2.7 Bærende dele Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold: 1) Dæk, hjulfælge, hjuleger og hjullejer skal være ubeskadigede. 2) Dæk skal være pumpet op til et lufttryk efter knallertfabrikantens forskrifter. Dæktrykket justeres med en luftpumpe og efterses med en dæktryksmåler. 3) Unormal støj eller rystelser fra hjulleje eller hjulophæng er tegn på fejl. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 4) Eventuelt retningsbestemt dæk skal være monteret i korrekt omløbsretning. Eleven skal kunne kontrollere om følgende forhold ved de bærende dele er opfyldt: 5) Hjulfælge skal være ubeskadigede. 6) Hjuleger skal være hele, tilstrækkelig spændt og til stede i fuldt antal. 7) Hjullejer og aksler skal være tilstrækkeligt spændt og uden slør. 8) Dæk skal have mindst 1 mm dybde i hovedmønstret, eventuelt bedømt ved slidindikatorer. 9) Støddæmpere skal være virksomme (bedømt ved, at knallertens forparti eller bagparti efter en kraftig nedtrykning løfter sig og falder til ro med det samme). Justerbare støddæmpere skal være korrekt indstillet. Eleven skal have kendskab til følgende forhold ved bærende dele: 10) Ujævnt slid på dæk tyder på fejl i dæktryk, hjul, bremser eller støddæmpere. 11) Knirkende eller skrabende lyde under kørslen kan tyde på fejl i fjedre eller støddæmpere. 12) Teleskopforgaffel, der går i bund under en kraftig opbremsning, tyder på fejl i fjedre eller støddæmpere. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved bærende dele: 13) Ujævnt slid på dæk er tegn på fejl. 14) Knirkende eller skrabende lyde under kørslen er tegn på fejl. 15) Teleskopforgaffel, der går i bund under en kraftig opbremsning, er tegn på fejl. 1.2.8 Stel mv. Eleven skal have kendskab til følgende forhold ved stellet mv.: 1) Stel, skærme, kåber mv. skal være uden skarpe kanter eller udragende dele, der kan være til unødig fare for andre trafikanter. 2) Begge hjul skal være forsynet med skærm. 3) Stel, skærme mv. må ikke være beskadiget eller tæret af rust i en sådan grad, at det er til fare for færdselssikkerheden. 1.2.9 Særligt udstyr Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Eventuel vindskærm skal være fremstillet af klart sikkerhedsglas og være solidt fastgjort til styret eller stellet. 2) Vindskærm, der er så høj, at føreren - ved at se hen over denne - ikke kan se kørebanen 10 m foran førersædet, skal være forsynet med visker og vasker. 3) Knallerter skal være forsynet med førerspejl i venstre side. 4) Spejlet skal være rent, helt og korrekt indstillet. 5) En knallert skal være forsynet med fodhviler(
13. e)til fører. 1.2.10 Særlige køretøjer Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse: 1) For 3-hjulet knallert, der kan føres med kørekort til kategori AM, stor knallert, gælder særlige regler for indretning og udstyr. 1.3 Køretøjets dokumenter Hovedmål Eleven skal have kendskab til, hvilke oplysninger der fremgår af knallertens dokumenter, samt lære hvornår disse dokumenter skal medbringes. Delmål 1.3.1 Registreringsattest mv. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) For at en knallert kan anvendes, skal den være registreret. Den skal være forsynet med nummerplade og der skal være udstedt en registreringsattest. 2) Registreringsattest, hvoraf fremgår knallertens egenvægt/køreklare vægt og dens tilladte totalvægt. Eleven skal have kendskab til følgende: 3) Mange lande kræver, at der medbringes original registreringsattest ved kørsel i disse lande. Bilag 4 2. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS Formålet med undervisningen på lukket øvelsesplads er at give eleven færdighed i at håndtere knallerten uden startet motor og at beherske knallerten ved lave og moderate hastigheder under udførelse af manøvrer, der forekommer i almindelig færdsel, dvs. igangsætning, standsning, ligeudkørsel, vending og svingning. De enkelte manøvrer skal være indlært med så stor sikkerhed og præcision, at eleven i de efterfølgende øvelser på vej, hovedsagelig kan koncentrere sig om at tilpasse kørslen til vej- og færdselsforholdene og de gældende færdselsregler. Kørelæreren må højst undervise og være ansvarlig for 6 elever samtidig. Øvelserne vil normalt kunne gennemføres på 3 timer, hvoraf mindst 3 lektioner à 45 minutters varighed skal være som fører af knallerten. Hver enkelt øvelse skal indlæres med tilfredsstillende resultat, hvilket vil sige, at eleven skal udføre øvelsen fejlfrit mindst 2 gange efter hinanden. Øvelserne skal gennemføres i en rækkefølge, som sikrer, at eleven hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere manøvre. Det vil svare til den anførte rækkefølge i uddannelsesmålene. Kørelæreren skal under øvelserne overvåge eleverne forsvarligt. På den lukkede øvelsesplads skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning i de i afsnit 2 beskrevne øvelser. Listerne skal indeholde oplysning om: 1) Den undervisende kørelærers navn og adresse. 2) Elevens navn og adresse. 3) Dato og klokkeslet (fra og til) for undervisningen. 4) Listerne skal opbevares i mindst 3 år og skal forevises politiet på forlangende. Lukkede øvelsespladser skal være godkendte. Om indretningen henvises til kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Med hensyn til undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til lærervejledningen til undervisningsplanen. 2.1 Forberedelse til kørsel Hovedmål Eleven skal lære at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige forberedelser til kørslen, herunder tilpasning og brug af personligt sikkerhedsudstyr og blive fortrolig med betjeningsudstyrets og kontrolinstrumenternes betegnelser, placering og brug. Undervisningen i afsnit 2.1.1 kan med fordel kombineres med undervisningen i afsnit 1.1 »Betjeningsudstyr og instrumenter«, og med de delmål, hvor præstationskravet er at »kontrollere« i afsnit 1.2 »Lovbestemmelser om knallertens indretning og udstyr mv.«. Delmål 2.1.1 Personligt udstyr Eleven skal have kendskab til følgende forhold vedrørende den personlige sikkerhed: 1) Handsker, fodtøj og anden påklædning skal yde passende beskyttelse ved uheld samt mod kulde, blæst og vejrliget i øvrigt. 2) En rygbeskytter kan mindske rygskader ved færdselsuheld. 3) Halstørklæde, bælte, bukseben mv. må ikke kunne nå ind i hjul eller kæde eller dække nummerplade, baglygte, refleks og blinklys. 4) Knallertens fører skal under øvelserne, samt i øvrigt altid i forbindelse med kørsel anvende fastspændt styrthjelm. 5) Styrthjelmen skal være godkendt, dvs. DS-, FS-, SS-, eller E-mærket og må kun bemales eller påsættes mærker efter fabrikantens særlige anvisninger. 6) Styrthjelmen skal have en passende størrelse. 7) Hjelmvisir eller motorbriller skal være rene og hele. 8) Iøjnefaldende køredragt og styrthjelm gør føreren synlig i trafikken og øger dermed færdselssikkerheden. 9) Kørsel med rygsæk kan medføre alvorlige ryglæsioner ved færdselsuheld. Eleven skal beherske følgende færdigheder vedrørende personlig sikkerhed mv.: 10) Anvende udstyr som handsker, fodtøj og tøj, der beskytter ved uheld. 11) Tjekke, at beklædning og bælter mv. ikke kan nå ind i hjul eller kæde eller dække for nummerplade, baglygte(r), refleks(
14. er)og blinklygter. 12) Tjekke, at styrthjelmen er DS-, FS-, SS- eller E-mærket og har en passende størrelse. 13) Tjekke, at styrthjelmen ikke er bemalet eller påklistret mærkater ud over fabrikantens anvisninger. 14) Tjekke, at hjelmvisir eller motorbriller er rene og ubeskadiget. 15) Tage styrthjelm på, justere og spænde den. 2.1.2 Knallertens udstyr Eleven skal beherske følgende færdigheder: 1) Rengøre eventuelt tilsmudsede spejle og lygteglas. 2) Rengøre eventuelt fedtede fodhvilere. 3) Fjerne eventuelle løst liggende genstande. 4) Indstille spejl(e), således at det bedst mulige udsyn opnås, uden at man behøver at ændre kørestilling. 5) Betjene gashåndtag og bremser. 6) Betjene kontakter til lys, tegn- og signalgivning. Disse færdigheder skal eleven anvende i de kommende manøvrer på vej. 2.2 Håndtering af knallerten Hovedmål Eleven skal erfare knallertens vægt, tyngdepunkt og styrbarhed under trækning af knallerten uden startet motor. Eleven skal endvidere lære at stige af og på knallerten og indtage korrekt kørestilling. Delmål 2.2.1 Trække knallerten Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Stå på venstre side af knallerten med venstre hånd på styret og højre hånd på sædet eller eventuelt greb og vippe knallerten fra side til side. 2) Anbringe knallerten stabilt på støtteben. 3) Stå på venstre side af knallerten med begge hænder på styret, og derpå trække knallerten forlæns og baglæns, i cirkel til højre og venstre, samt betjene håndbremsen. 2.2.2 Korrekt kørestilling mv. Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Stige på og af knallerten på den for den enkelte elev mest bekvemme og sikre måde. 2) Indtage korrekt kørestilling, som gør det muligt at nå alt betjeningsudstyr uden at ændre stilling, holde hovedet oppe, ryg og skuldre afslappede. 3) Indstille spejle efter den korrekte kørestilling, og herunder være opmærksom på blinde vinkler som følge af styrthjelmens, motorbrillers eller visirets eventuelle begrænsninger af synsfeltet og tjekke disse ved hoveddrejning. 4) Korrekt betjene bremser, og gashåndtag (uden startet motor). 2.3 Start af motor og koblingsbetjening Hovedmål Eleven skal lære at starte og stoppe motoren og fornemme koblingspunktet på knallertens reaktion og ændring af motorlyd. Delmål 2.3.1 Start og stop af motor Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Foretage de fornødne forberedelser til start af motor, herunder åbne eventuel benzinhane, tilslutte tænding, slå støttebenet ind/op samt betjene eventuel motorstop-kontakt og choker. 2) Starte motoren med elektrisk starter eller kickstarter. 3) Stoppe motoren ved at afbryde tændingen eller betjene eventuel motorstop-kontakt. 4) Lukke eventuel benzinhane. 2.3.2 Fornemme koblingspunkt Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Langsomt øge motorens omdrejninger til koblingspunktet og derefter slække gassen. 2.4. Igangsætning og standsning Hovedmål Eleven skal lære at betjene gashåndtag og bremser behersket, således at igangsætning og standsning foregår i balance og uden voldsomme ryk, og således at hastigheden holdes nogenlunde jævn (ikke over 15 km/
15. t)på de korte kørestrækninger. Delmål 2.4.1 Igangsætning og standsning på plan vej Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Starte motoren og slå støttebenet ind/op. 2) Være opmærksom på de blinde vinkler og tjekke disse ved hoveddrejning. 3) Sætte blødt i gang i balance og holde ret kurs under langsom ligeudkørsel et kort stykke med begge fødder på fodhvilerne. 4) Standse i balance ved samtidig brug af begge bremser og beholde fødderne på fodhvilerne længst muligt, herefter sætte enten venstre eller højre fod eller begge fødder på jorden. 2.5 Langsom kørsel ligeud og i cirkler Hovedmål Eleven skal lære at beherske knallerten under kørsel med lav hastighed, hvor det er vanskeligt at holde balancen. Delmål 2.5.1 Ligeudkørsel Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Køre ligeud i afmærket bane (højst 1,5 m bred) med så lav hastighed som muligt, dog højst 15 km/t. Hastigheden reguleres med gashåndtag. Begge fødder holdes på fodhvilerne. 2) Køre ligeud og med mellemrum bremse og herunder kortvarigt holde næsten stille så vidt muligt uden at sætte fødderne på jorden og derefter køre fremad på ny. 2.5.2 Kørsel i cirkel og i otte-tal Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Køre i cirkel efter afmærket bane med så lav hastighed som muligt, dog højst 15 km/t. Hastigheden reguleres med gashåndtag. Begge fødder holdes på fodhvilerne. (Øvelsen udføres i cirkel med radius på 4,5 m). 2) Køre i otte-tal som ovenfor med mindst mulig radius omkring to kegler, og med begge fødder på fodhvilerne. (Afstand mellem kegler: 4 m). 2.6 Igangsætning, balance, bremsning, standsning, samt styring i cirkelbaner Hovedmål Eleven skal lære at sætte i gang, bremse efter opretning i sving, standse i balance samt udføre U-vending. Delmål 2.6.1 Igangsætning i cirkelbane og standsning Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Sætte i gang i cirkelbane og fortsætte kørsel i cirkelbane. 2) Rette op og standse i balance ved samtidig brug af begge bremser under kørsel i cirkelbane. 2.6.2 U-vending Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Udføre U-vending på tilstrækkelig bred, markeret kørebane (5 m), under langsom kørsel efter forudgående orientering og tegngivning og med begge fødder på fodhvilerne. 2.7 Kørsel i sving med kropshældning Hovedmål Eleven skal lære at beherske knallerten under kørsel med moderat hastighed og herunder udføre styring med kropshældning. Delmål 2.7.1 Kørsel i cirkel og slalom Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Køre højre om og venstre om i cirkel med stigende hastigheder, dog ikke over 30 km/t og med korrekt kropshældning. (Øvelsen udføres i cirkel med radius på 6 m). 2) Køre højre om og venstre om i halvcirkel med mindst 30 km/t og med korrekt kropshældning. (Øvelsen udføres i cirkel med radius på 12 m). 3) Før ændring af retning flytte blikket ind i kurven og flytte blikket fremad gennem hele kurven. 4) Køre slalom omkring 9 kegler med regelmæssigt skift i kropshældning indad mod keglerne. (Øvelsen udføres med formindsket afstand mellem keglerne: 4, 4, 4, 4, 3, 3, 3 og 3 m). 2.8 Bremsning ved moderate hastigheder Hovedmål Eleven skal erfare forskellen i for- og baghjulsbremsens virkning og lære at aktivere bremserne forskelligt for at opnå størst mulig bremsevirkning ved moderat hastighed, med og uden passager. Delmål 2.8.1 Brug af for- og baghjulsbremse hver for sig Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Bremse ved ca. 40 km/t med brug af forhjulsbremsen alene, således at blokering netop undgås. 2) Bremse ved ca. 40 km/t med brug af baghjulsbremsen alene således at blokering netop undgås. 3) Bremse ved ca. 40 km/t med brug af både for- og baghjulsbremse således at blokering netop undgås. (Bremseøvelserne udføres først med svag og forsigtig bremsning og derefter med kraftigere bremsning). 2.9 Kombineret bremse- og undvigemanøvre Hovedmål Eleven skal lære korrekt udførelse af kombineret bremse- og undvigemanøvre. Delmål 2.9.1 Bremse- og undvigemanøvre Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Foretage undvigemanøvre foran markeret hindring henholdsvis til højre og til venstre. (Øvelsen indledes med trinvis stigende hastighed fra ca. 25 km/t til ca. 35 km/t. Undvigemanøvren startes ca. 4 m. før forhindringen). 2) Foretage nedbremsning foran markeret hindring ved samtidig brug af begge bremser, efterfulgt af undvigemanøvre uden bremsning. (Øvelsen indledes med trinvis stigende hastighed fra ca. 25 km/t til ca. 35 km/t. Afstand mellem bremsekegle og markeret hindring: Ca. 4 m). 2.10 Højresving om hjørner Hovedmål Eleven skal lære at tilpasse hastighed og styring til ligeudkørsel med skarpe højresving. Delmål 2.10.1 Højresving uden standsning Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Forberede højresving ved orientering i spejle og ved hoveddrejning og tegngivning samt tilpasse hastighed. 2) Svinge til højre om markerede hjørner uden bremsning og med knallerten højst 30 cm fra markeret kantsten. 3) Accelerere let under sidste del af højresvinget. 2.10.2 Højresving med standsning Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Forberede højresving ved orientering i spejle og ved hoveddrejning, tegngivning og standsning lige før det markerede hjørne. 2) Foretage samtidig igangsætning og svingning til højre og med knallerten højst 30 cm fra markeret kantsten. Bilag 5 3. KØRETØJERS MANØVRE-EGENSKABER Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om de forskellige køretøjers manøvre-egenskaber og førernes forskellige orienteringsvilkår, at det hjælper eleven til at lære at forudse de vanskeligheder, førerne kan have i bestemte situationer, og dermed bedømme den risiko, eleven udsætter sig selv eller andre for ved at komme for tæt på et andet køretøj. Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 3.1 Generelt om manøvre-egenskaber Hovedmål Eleven skal have kendskab til de benyttede betegnelser for køretøjernes manøvre-egenskaber og til nogle generelle forhold vedrørende manøvre-egenskaberne og orienteringsvilkårene. Delmål 3.1.1 Fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser: 1) Fartegenskaberne omfatter:
16. a)Accelerationsevne, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan komme op i fart,
17. b)tophastighed, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan køre i højeste gear, og
18. c)bremseevne, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan komme ned i fart. 3.1.2 Styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser: 1) Styreegenskaberne omfatter:
19. a)Styrevillighed, dvs. hvor hurtigt køretøjet reagerer, når rattet eller styret drejes,
20. b)retningsstabilitet, dvs. hvor støt køretøjet holder kursen under ligeudkørsel, og
21. c)sidevindsfølsomhed, dvs. hvor meget køretøjet påvirkes af kraftig sidevind. Eleven skal endvidere angive indholdet af følgende generelle forhold: 2) Køretøjers styreegenskaber afhænger især af vægtens fordeling på forhjul og baghjul. 3) Køretøjer med størst vægt på baghjulet er som regel meget styrevillige og sidevindsfølsomme og dermed mindre retningsstabile. 4) Køretøjer med størst vægt på forhjulet er mindre styrevillige og sidevindsfølsomme og dermed mere retningsstabile. 5) Ved belæsning kan disse tendenser forstærkes. 3.1.3 Førerens orienteringsvilkår Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Orienteringsvilkårene bestemmes af køretøjernes vinduesrammer, spejle, karrosseri, førerens styrthjelm, motorbriller eller visir, som danner »blinde vinkler« i forskellige retninger. 2) Orienteringsvilkårene forværres af dårligt rengjorte ruder, spejle eller lygteglas. 3) Styrthjelm, motorstøj og eventuel radio nedsætter førerens mulighed for at orientere sig efter lyd. 3.2 Forskellige køretøjers manøvre-egenskaber Hovedmål Eleven skal have kendskab til de vigtigste manøvre-egenskaber hos person- og varebiler, lastbiler, biler med påhængskøretøj, traktorer, motorcykler samt knallerter og cykler. Eleven skal endvidere lære at bedømme køretøjernes manøvre-egenskaber i situationer, hvor det har betydning for færdselssikkerheden eller for en uhindret afvikling af færdslen. Delmål 3.2.1 Person- og varebiler Person- og varebilers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Person- og varebiler hører til de hurtigste køretøjer med hensyn til både accelerationsevne og tophastighed, og de har desuden den bedste bremseevne. 2) Særlig hurtige biltyper kan kendes på stor dækbredde, stor sporvidde og lav karrosserihøjde i forhold til bredden. 3) Forskelle i tophastighed mellem bilerne indbyrdes har mindre betydning med de gældende generelle hastighedsgrænser, mens forskelle i accelerationsevne fortsat har betydning. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende forhold og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Egen accelerationsevne i forhold til bagfrakommendes hastighed, fx ved igangsætning og overhaling. 5) Egen accelerationsevne i forhold til andre kørendes accelerationsevne, fx ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt lys. Person- og varebilers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 6) Person- og varebilers styreegenskaber er efterhånden udviklet så godt, at der ikke er afgørende forskel på deres styrevillighed. Retningsstabilitet og sidevindsfølsomhed kan variere afhængig af karosseriets opbygning og køretøjets belæsning. Orienteringsvilkår i person- og varebiler Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 7) Alle biler har blinde vinkler på grund af vinduesrammer, spejle og karrosseri. 8) De forreste vinduesstolper danner på flere biltyper blinde vinkler, der er store nok til på ca. 100 m's afstand at skjule en tværgående knallert, der fx nærmer sig et vejkryds. 9) De bageste vinduesrammer danner på alle biler blinde vinkler, der helt skjuler en bagvedkørende tæt på i venstre og højre side. 10) De udvendige spejle kan ikke afsløre alt, hvad der befinder sig i de blinde vinkler bagude. 11) Varebiler uden bagrude eller med blændede sideruder giver tilsvarende dårlige orienteringsvilkår. 12) Ruder, der er mere eller mindre dækket af snavs, dug, is, sne eller plakater nedsætter førerens udsyn alvorligt. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 13) Bilisters orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering på forskellige biltyper, fx under kørsel i kolonne eller rækker, før vognbaneskift, overhaling, krydsning og svingning. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.1. 3.2.2 Lastbiler, herunder busser Lastbilers fartegenskaber: Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) De fleste lastbiler har i forhold til personbiler ringere accelerationsevne. 2) Alle lastbiler har lavere tophastighed og ringere bremseevne. 3) I tættere bebygget område må lastbiler højst køre 50 km/t, uanset eventuelt højere fastsat hastighed. Dette gælder dog ikke busser. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Lastbilers normalt ringere accelerationsevne, fx når man bagfra nærmer sig en lastbil, der vil flette ind eller skifte vognbane. 5) Lastbilers tendens til at samles i klynger på landevejen med kort afstand på grund af deres ringere accelerationsevne, fx før overhaling. 6) Lastbilers ringere bremseevne, fx under kørsel foran lastbil, der er tæt på. Lastbilers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 7) Lastbiler er normalt udpræget retningsstabile og mindre sidevindsfølsomme på grund af den store vægt og lange akselafstand. 8) Høje lastbiler med særlig let last og tomme lastbiler med høj kasse kan blive sidevindsfølsomme. 9) Mellemstore og meget store lastbiler kræver særlig stor plads til svingning og andre manøvrer, og dette pladsbehov forøges ved udragende læs. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 10) Lastbilers mulige sidevindsfølsomhed efter læssets art, fx ved møde eller overhaling i kraftig sidevind. 11) Lastbilers særlige pladsbehov, fx før forbikørsel/overhaling af svingende lastbil. Orienteringsvilkår i lastbiler Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 12) Lastbiler har flere og større blinde vinkler end personbiler. 13) De store udvendige spejle kan forøge de blinde vinkler fremefter. 14) Læs eller varekasse, som dækker førerhusets bagrude, hindrer udsynet bagud. 15) Tæt langs lastbilens sider kan dannes blinde vinkler, der er store nok til helt at skjule en knallert. 16) Lastbilers lydisolerede førerhuse kan gøre det svært for føreren at høre lydsignaler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 17) Lastbilføreres orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering og størrelse, fx under kørsel i kolonne eller rækker, før vognbaneskift, overhaling, krydsning og svingning. 18) Lastbilføreres ringe mulighed for at høre lydsignal. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.2. 3.2.3 Biler med påhængskøretøj Fartegenskaber ved biler med påhængskøretøj Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Mange biler med påhængskøretøj har ofte ringere accelerationsevne, lavere tophastighed og væsentlig ringere bremseevne end biler uden påhængskøretøj. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved fartegenskaber hos biler med påhængskøretøj og reagere hensigtsmæssigt over for dem på samme måde som ved lastbiler. Styreegenskaber ved biler med påhængskøretøj Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 2) Biler med påhængskøretøj har tendens til slingrende kørsel. 3) Lastbilers store retningsstabilitet kan forringes ved kørsel med påhængskøretøj. 4) Påhængskøretøjer kan under særlige omstændigheder (glat føre eller kraftig opbremsning ned ad bakke) let skride og svinge helt på tværs af kørebanen. 5) Biler med påhængskøretøj har mindst lige så stort pladsbehov til manøvrer som store lastbiler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 6) Slingretendens hos biler med påhængskøretøj, fx ved overhaling. 7) Risiko for påhængskøretøjets udskridning, fx ved møde eller overhaling. 8) Pladsbehovet til manøvrer som ved store lastbiler. Orienteringsvilkår i biler med påhængskøretøj Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 9) Orienteringsvilkårene er stærkt begrænsede for især personbiler med campingvogn, og mange bilister er ikke vant til udelukkende at bruge spejlene til orientering bagud. 10) Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved orienteringsvilkårene i biler med påhængskøretøj og reagere hensigtsmæssigt over for dem som ved lastbiler. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.3. 3.2.4 Traktorer, herunder motorredskaber Traktorers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Traktorer har god accelerationsevne, men lav tophastighed, idet de højst må køre 30 km/t. De skal derfor bagpå være afmærket med en rød trekant for langsomtkørende køretøjer. 2) Traktorer og traktorvogntog har ofte ringere bremseevne end andre køretøjer, fordi en del traktorer kun bremser på to hjul, og fordi ikke alle påhængskøretøjer til traktor skal være forsynet med bremser. 3) Hård opbremsning af en traktor med påhængskøretøj under svingning kan medføre, at traktoren vælter. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Traktorers lave tophastighed, fx ved traktors indsvingning fra sidevej eller krydsning og ved kørsel på landeveje og i landsbygader. 5) Traktorers ringe bremseevne, fx ved krydsning eller lignende, hvor traktoren har vigepligt. 6) Traktorer og især traktorer med påhængskøretøj forveksles let med lastbiler. På afstand kan forskellen kun bedømmes på trekanten og på hastigheden, som i forvejen er svær at bedømme. Traktorers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 7) Traktorer med forskelligt redskabsudstyr er temmelig ustabile og kan slingre under kørslen. 8) Traktorer med påhængskøretøj har samme mindre heldige styreegenskaber som biler med på­hængs­køretøj. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 9) Traktorers ustabile styring, fx ved møde i skarpe sving. 10) Slingretendens og risiko for udskridning ved traktorer med påhængskøretøj som ved biler med påhængskøretøj. Orienteringsvilkår i traktorer Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 11) Påhængsredskab eller påhængskøretøj med stort læs kan nedsætte traktorførerens udsyn bagud betydeligt. 12) Traktorens motorstøj gør det vanskeligt for føreren at høre lydsignaler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 13) Traktorføreres nedsatte eller helt manglende udsyn bagud, fx ved kørsel efter en traktor med belæsset påhængskøretøj. 14) Traktorføreres ringe mulighed for at høre lydsignal. Andre forhold ved traktorer Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 15) Ældre traktorer behøver ikke at være udstyret med retningsviserblinklys, men skal da være forsynet med lygtebom og føreren skal give tegn med armen. 16) Påhængsredskaber er ofte bredere end andre køretøjer og kan derfor være vanskelige at overhale. 17) Traktorer med udragende læssegrab eller lignende foran og eventuelt også bagved kan vippe så meget under kørslen, at forhjulene slipper vejen, og styringen derved nedsættes alvorligt. 18) Traktorer kan have op til 2 tilkoblede påhængskøretøjer. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 19) Ældre traktorer uden fremadvendende retningsviserblinklys, fx ved møde i kryds. 20) Brede påhængsredskaber eventuelt markeret ved gult blinklys på traktoren, fx ved overhaling eller møde. 21) Traktorer med udragende læssegrab, fx ved møde eller overhaling. 22) Traktorer med 2 påhængskøretøjer, fx ved overhaling. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.4. 3.2.5 Motorcykler Motorcyklers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Motorcykler har en accelerationsevne, der ofte er betydelig større end personbilers. 2) Motorcyklers tophastighed er på højde med personbilers. 3) Motorcykler må normalt tillægges ringere bremseevne, fordi de færreste motorcyklister helt behersker den rette bremseteknik. 4) Motorcykler vil under opbremsning i glat eller fedtet føre ofte skride ud eller vælte. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 5) Motorcyklers store accelerationsevne og ofte høje tophastighed, fx ved indkørsel fra sidevej og venstresving foran modkørende motorcyklist. 6) Motorcyklers ringe bremsemulighed (især ved kørsel med påhængskøretøj), fx ved kørsel foran eller efter en anden motorcyklist, især i dårligt føre. 7) Motorcykler forveksles ofte med de betydelig langsommere knallerter. Synlige kendetegn på motorcykler sammenlignet med knallerter er bredere dæk, og kraftigere stel og nummerplade. 8) Nogle motorcykler er dog ikke større end knallerter, og det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem dem. 9) Motorcyklens accelerationsevne i forhold til andre kørendes accelerationsevne, fx ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt lys. Motorcyklers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 10) Store og tunge motorcykler er mere retningsstabile end små og lette motorcykler, især scootere. 11) Alle motorcykler er uanset størrelsen udpræget sidevindsfølsomme. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 12) Store motorcyklers retningsstabilitet ved kørsel i sving. 13) Alle motorcyklers store sidevindsfølsomhed, fx ved møde eller overhaling under kraftig sidevind. Styreegenskaber for motorcykel med sidevogn Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 14) Motorcykel med sidevogn er mindre retningsstabil end solomotorcykel. 15) Ved acceleration trækker motorcyklen til højre. 16) Ved bremsning trækker motorcyklen til venstre. 17) Ved svingning til højre er der risiko for, at sidevognen løfter sig. 18) Ved svingning til venstre er der risiko for, at motorcyklens baghjul løfter sig. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 19) Den mindre retningsstabilitet ved motorcykel med sidevogn, fx ved møde i vejsving og ved kørsel i vejkryds. Motorcykel med påhængskøretøj Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 20) Motorcykel med/uden sidevogn med tilkoblet påhængskøretøj, især hvor tilkoblingsanordningen er en enkelt kuglekobling, har slingretendens som ved biler med påhængskøretøj. Orienteringsvilkår på motorcykler Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 21) Styrthjelm, visir, motorbrillers stel og eventuel vindskærm kan nedsætte motorcyklistens orienteringsmuligheder. 22) Snavs og regn eller dug på motorbriller eller visir mv. kan hurtigt nedsætte motorcyklistens udsyn. 23) Motorcyklister, der kører uden motorbriller, er tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld. 24) Motorcyklister, der kører på motorcykel uden spejl, vil ofte undlade den nødvendige og grundige orientering bagud, fordi det kræver en ubekvem drejning af hovedet og kroppen. 25) Motorcyklister har på grund af styrthjelmen vanskeligt ved at høre lydsignaler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 26) Motorcyklisters nedsatte orienteringsmuligheder, fx under kørsel foran motorcyklist eller ved krydsning. 27) Motorcyklisters undertiden mangelfulde orientering bagud, fx ved kørsel efter motorcyklist. 28) Motorcyklisters vanskelighed ved at høre lydsignal. 29) Motorcyklers tendens til pludselige vognbaneskift, fx ved kørsel i rækker. Passager på motorcykel Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremulighed og reagere hensigtsmæssigt over for den: 30) En bagsædepassager, som ikke er vant til at køre på motorcykel, vil muligvis undlade at læne sig til samme side som føreren under kørsel i sving, og kan derved gøre det vanskeligt for føreren at styre motorcyklen. 3.2.6 Knallerter Knallerters fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Knallerter kan have en accelerationsevne, der ligger på højde med små motorcyklers, men den højst tilladte hastighed er meget mindre. 2) Knallerter kan nemt forveksles med små motorcykler og kan kun skelnes fra disse ved nummerpladen. 3) Selv om knallerter hører til de langsomme køretøjer, er der som regel klar indbyrdes forskel på dem, idet store knallerter må køre 45 km/t og små knallerter må kun køre 30 km/t. 4) Nogle knallerter er ulovligt ændrede, så de kan køre betydelig hurtigere end de tilladte hastigheder. 5) Knallerter har som regel en ringere bremseevne, fordi de færreste knallertkørere helt behersker den rette bremseteknik. 6) Ved enhver kraftig opbremsning af en knallert, er der stor risiko for udskridning eller væltning. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 7) Knallerters ringe tophastighed i forhold til biler og motorcykler. 8) Knallerters højere tophastighed i forhold til de fleste cykler i bytrafik, fx ved krydsning og før svingning foran modkørende eller bagfrakommende knallertkører. 9) Knallerters ringe bremseevne, fx ved kørsel foran eller efter en knallertkører. Knallerters styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 10) Knallerter er ikke retningsstabile og er desuden udpræget sidevindsfølsomme. 11) Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og ved lav hastighed, men øges ved højere hastighed. 12) Knallertkørerens hoved- og kropsbevægelser påvirker øjeblikkeligt køretøjet og giver slingrende kørsel. 13) Sidevindsfølsomheden og slingretendensen forøges betydeligt på knallerter der medbringer stor eller tung bagage. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 14) Knallerters slingretendens, fx ved forbikørsel under deres igangsætning og ved overhaling af knallertkører op ad bakke. 15) Knallerters retningsstabilitet ved højere hastighed, fx ved møde med svingende knallertkører. 16) Knallerters sidevindsfølsomhed som ved motorcykler. Orienteringsvilkår på knallert Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 17) Knallertkørerens orienteringsvilkår svarer til motorcyklisternes. 18) Knallertkørere uden motorbriller er ligesom motorcyklister tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, især i regn og sne, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved knallertkøreres orienteringsvilkår som ved motorcyklisters. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.6. 3.2.7 Cykler Cyklers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Cykler hører til de langsomme køretøjer, men der er ofte stor forskel på dem. Racercykler kan ofte køre hurtigere end knallerter. 2) Cykler har en ringe bremseevne, fordi de færreste cyklister helt behersker den rette bremseteknik. 3) Ved enhver kraftig opbremsning af en cykel, er der stor risiko for udskridning eller væltning. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Hurtige cyklers tophastighed i bytrafik, fx ved krydsning og før svingning foran modkørende eller bagfrakommende cyklist. 5) Cyklers ringe bremseevne, fx ved kørsel foran eller efter en cyklist. Cyklers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 6) Cykler er ikke retningsstabile og er desuden udpræget sidevindsfølsomme. 7) Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og ved lav hastighed, men øges ved højere hastighed. 8) Cyklistens hoved- og kropsbevægelser påvirker øjeblikkeligt cyklen og giver slingrende kørsel. 9) Sidevindsfølsomheden og slingretendensen forøges betydeligt på cykler, der medbringer stor eller tung bagage, eller børn. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 10) Cyklers slingretendens, fx ved forbikørsel under deres igangsætning og ved overhaling af cyklist eller knallertkører op ad bakke. 11) Cyklers retningsstabilitet ved højere hastighed, fx ved møde med svingende cyklist eller knallertkører. 12) Cyklers store sidevindsfølsomhed. Orienteringsvilkår på cykel Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 13) Cyklisternes orienteringsvilkår er de bedst tænkelige, men deres orientering bagud vil ligesom hos knallertkørere og motorcyklister kræve en ubekvem drejning af hoved og krop, som derfor ofte undlades, bl.a. fordi det også påvirker styringen mærkbart. 14) Cyklisters orientering bagud kan i øvrigt nedsættes betydeligt ved uhensigtsmæssig påklædning, fx vindjakke med stor hætte. 15) Cyklister er ligesom motorcyklister og knallertkørere tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, især i regn og sne, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved cyklisters orienteringsvilkår som ved motorcyklisters og knallertkøreres. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.6. Bilag 6 4. TRAFIKANTADFÆRD Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om nogle grundlæggende psykologiske forhold vedrørende kørsel på knallert, således at det hjælper eleven til at blive fortrolig med sin egen opfattelses- og reaktionsevne og til at udvikle en færdselssikker holdning og adfærd. Undervisningen har endvidere til formål at give eleven en sådan forståelse af andre trafikanters adfærd, at det hjælper eleven til at lære at forudse deres mulige fejl eller tankeløsheder i færdslen og i tide at reagere hensigtsmæssigt over for dem. I øvrigt skal undervisningen gøre eleven bekendt med de gældende lovbestemmelser om knallertføreres køreevne og helbredsforhold og om pligten til at vise særligt hensyn over for bestemte trafikanter. Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 4.1 Opfattelse og reaktion Hovedmål Eleven skal lære, at det er knallertførerens vigtigste opgave at være opmærksom på, opfatte, bedømme og reagere på de faretegn og signaler fra vejen, færdslen og ens eget køretøj, der har betydning for kørslen. Eleven skal endvidere have viden om reaktionstiden og dens betydning under kørsel på knallert, og at opfattelses- og reaktionsevnen er begrænset, men i øvrigt er afhængig af knallertførerens viden om færdsel, erfaring og holdning til færdslen og således kan forbedres ved knallertførerens egen indsats. Delmål 4.1.1 Knallertførerens vigtigste opgaver Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Køresikkerheden afhænger ikke alene af den rent køretekniske beherskelse af knallerten, men i mindst lige så høj grad af måden, hvorpå føreren opfatter og bedømmer færdselsforholdene. 2) Mangelfuld opmærksomhed, fejlopfattelse og fejlbedømmelse spiller en væsentlig rolle ved de fleste færdselsuheld. 3) Opfattelsen af færdselsforholdene støtter sig først og fremmest på synsindtrykkene, og føreren må derfor være særlig opmærksom på mulige øjenfejl eller svækkelse af synet. 4.1.2 Reaktionstiden Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Reaktionstiden er den tid, der går, fra et faretegn eller lignende er muligt at opfatte, indtil føreren begynder at reagere på tegnet, (dvs. aktiverer bremsen, ændrer kørselsretningen osv.). 2) Reaktionstiden er ikke nogen konstant størrelse, men kan vare fra brøkdele af et sekund til mange sekunder, afhængigt af færdselssituationen og førerens opmærksomhed, forudseenhed, kørefærdighed, mv. 3) Den rigtige og sikre reaktion er vigtigere end den lynhurtige og måske forkerte reaktion. 4.1.3 Opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Selv om alle enkeltheder i en færdselssituation afbildes i øjet (eller påvirker et andet sanseorgan), vil kun en lille del blive bevidst opfattet eller udløse en reaktion afhængigt af, hvad føreren er særlig opmærksom på. 2) Man kan normalt højst opfatte og reagere på 2-3 enkeltheder, faretegn eller signaler pr. sekund, og hastigheden skal afpasses efter den begrænsede opfattelses- og reaktionsevne. 3) Synsskarpheden er kun i en lille del af synsfeltet stor nok til, at man tydeligt kan opfatte alle enkeltheder, og man skal derfor undgå at fastholde blikket i en bestemt retning for længe ad gangen. 4.1.4 Forbedring af opfattelses- og reaktionsevnen Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Ting eller begivenheder, der er særlig iøjnefaldende og usædvanlige, eller som føreren er særlig interesseret i, tiltrækker umiddelbart opmærksomheden, hvorved vigtigere enkeltheder let overses. 2) Knallertføreren kan selv undertrykke tilbøjeligheden til at lade opmærksomheden fange af uvedkommende ting ved at udvide sit kendskab til færdslen, især årsager til ulykker og dermed skærpe interessen for de enkeltheder, faretegn og signaler, der har betydning for sikkerheden, og som hjælper til at forudse, hvad der kan ske det næste øjeblik. 3) En færdselssikker holdning udvikles bedst ved kendskab til egne begrænsninger og en sund skepsis overfor pålideligheden af det, man umiddelbart opfatter i færdslen. 4) En færdselssikker holdning styrkes ved, at man som modvægt mod egne begrænsninger tilegner sig en køremåde, der giver rigelig sikkerhedsmargin under de forskellige manøvrer. 4.1.5 Mobiltelefoners indvirken på opfattelses- og reaktionsevnen Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Under kørsel må der ikke anvendes håndholdt mobiltelefon. 2) Anvendelse af en mobiltelefon (fx telefonering eller brug af SMS) vil altid aflede førerens opmærksomhed fra trafikken, så reaktionstiden forøges. 3) Telefonsamtaler kan virke stressende, hvis samtalen går dårligt igennem, eller hvis budskabet er kompliceret eller ubehageligt. 4) En telefonsamtale kan aflede opmærksomheden således, at føreren ubevidst ændrer hastighed, og køretøjets placering på vejen bliver upræcis. 5) Føreren kan forhindre stress-situationer ved at være opmærksom på trafiksituationen og undlade at bruge telefonen i tæt trafik og andre krævende situationer. 6) Føreren kan endvidere forhindre stress-situationer ved at afbryde samtalen, hvis den går dårligt igennem, og vende tilbage under bedre forhold. 4.1.6 Forskellige aktiviteters indvirken på opfattelses- og reaktionsevnen Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Distraktion forekommer, når føreren foretager sig noget, der tager opmærksomhed væk fra kørslen. Typiske dagligdags aktiviteter som fx at lytte til musik og læse kort kan aflede noget af førerens opmærksomhed fra trafikken. 2) Anvendelse af elektronisk udstyr som fx GPS vil endvidere kunne aflede førerens opmærksomhed fra trafikken. 4.2. Syn og bevægelse Hovedmål Eleven skal lære, at synet ikke alene tjener til orientering om vej- og færdselsforholdene, men i et vist omfang også har indflydelse på styringen, og at den rette brug af øjnene hjælper til at stabilisere kursen og til at udføre manøvrerne sikkert og præcist. Delmål 4.2.1 Synsretning og bevægelsesretning Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Der er en sådan sammenhæng mellem synsindtryk og muskelreaktioner, at man umiddelbart er tilbøjelig til at styre knallerten netop i den retning, man ser. 2) Denne tilbøjelighed kan på den ene side udnyttes som hjælp til at fastholde kursen i en bestemt retning ved at fastholde blikket i samme retning, men må på den anden side modvirkes ved at man flytter blikket væk fra ting, der er risiko for at påkøre. 3) På længere frie vejstrækninger stabiliserer man styringen ved at se så langt frem som muligt. 4) Ved kørsel gennem sving uden midterlinie letter man styringen ved at flytte blikket ind i den inderste (og mest krumme) vejkant, og flytte blikket fremad gennem hele svinget. Er vejen forsynet med midterlinie, lader man blikket følge midterlinien i vejsving til venstre. 5) Ved svingning i vejkryds skal man ikke fastholde blikket for længe i retning af andre trafikanter, men efter den nødvendige orientering lade blikket søge i den retning, man skal køre. 4.3 Bedømmelse af hastighed og afstand Hovedmål Eleven skal lære, at den umiddelbare opfattelse af afstande og af ens egen og andres hastighed er temmelig unøjagtig, men kan forbedres, når man kender de vigtigste omstændigheder ved fejlbedømmelsen og tager hensyn til dette ved de forskellige manøvrer. Delmål 4.3.1 Bedømmelse af afstand Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Afstande under ca. 50 m bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens afstande over 50 m ofte overvurderes, dvs. opfattes længere, end de i virkeligheden er. 2) Opfattelsen af afstand støtter sig især på det umiddelbare synsindtryk af tingenes størrelse forude og til perspektivet, (det forhold at vejkanter m.m. ser ud til at løbe sammen ude i horisonten). 3) Risikoen for at fejlbedømme afstand er derfor til stede fx til små køretøjer, fordi de ser ud til at være længere væk, end de i virkeligheden er, og til alle ting i tåge og dis, bl.a. fordi perspektivlinierne udviskes. 4.3.2 Bedømmelse af egen hastighed Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Opfattelsen af ens egen hastighed støtter sig dels til knallertens støjniveau og vibrationer, og dels til synlige baggrundsholdepunkter ved vejen (huse, træer, færdselsstriber, mv.). 2) Der er risiko for at undervurdere sin hastighed, når man kører på en vej med få baggrundsholdepunkter. 4.3.3 Bedømmelse af andres hastighed Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Hastigheder under ca. 50 km/t bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens hastigheder over 50 km/‍t ofte undervurderes, dvs. opfattes lavere, end de i virkeligheden er. 2) De fleste kan ikke bedømme hastigheder blot nogenlunde korrekt på køretøjer, der er 200 m eller længere væk. 4.4 Lovbestemmelser om køreevne og helbred Hovedmål Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om kørsel på knallert og indtagelse af alkohol, medicin, opstemmende eller bedøvende midler, narkotiske stoffer samt træthed, sygdom og lignende. Delmål 4.4.1 Alkohol Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Opfattelses- og reaktionsevne svækkes af selv små mængder alkohol (øl, vin eller spiritus), og selv ved lave promiller kan man have svært ved at reagere rigtigt og hurtigt nok i vanskelige eller overraskende situationer. 2) Hvis man kører på knallert til et sted, hvor der serveres alkohol, bør man på forhånd beslutte, om man vil køre derfra. Hvis man vil køre derfra, bør man undgå at drikke alkohol eller drikke meget lidt. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende retsregler: 3) Hvis alkoholkoncentrationen i blodet er over 0,50 promille eller over 0,25 mg pr. liter udåndingsluft, straffes man for spirituskørsel. 4) Hvis man ikke kan køre sikkert, kan man straffes for spirituskørsel, selv om promillen er lavere. 5) Er promillen over 0,50 og højst 2,00 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 1,00 mg pr. liter luft), straffes man første gang med en stor bøde, og ved højere promiller idømmes man fængselsstraf. 6) Er promillen over 0,50 og højst 1,20 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 0,60 mg pr. liter luft), frakendes man første gang førerretten betinget, og ved højere promiller frakendes man normalt førerretten ubetinget. Førstegangserhververe af kørekort, der endnu ikke har haft det første kørekort i 3 år, vil få et kørselsforbud. 7) Sanktionerne for kørsel i spirituspåvirket tilstand skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde. 8) Det er forbudt at overlade en knallert til en person, der har drukket så meget spiritus, at den pågældende ikke er i stand til at føre knallerten på betryggende måde. 9) Politiet kan til enhver tid kræve udåndingsprøver af en knallertfører. 4.4.2 Narkotika Eleven skal kunne angive indholdet af følgende bestemmelser og forhold: 1) Indtager man bevidsthedspåvirkende stoffer (narkotika og visse typer medicin), påvirker det evnen til at køre knallert og forøger risikoen for trafikulykker. 2) Hvis man indtager forskellige narkotiske stoffer eller blander narkotiske stoffer med alkohol, kan virkningen på personen være uforudsigelig, men ulykkesrisikoen vil under alle omstændigheder være stærkt forøget. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 3) Det er ulovligt at køre på knallert eller blot forsøge det, hvis man har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er farlige for færdselssikkerheden. 4) Ved indtagelse af bevidsthedspåvirkende medicin i strid med lægens ordination kan man omfattes af reglerne om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. 5) Ved påvisning af bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet straffes man første gang med bøde og ubetinget frakendelse af førerretten (svarende til straffen for at køre med en alkoholpromille på 1,21). 6) Sanktionerne for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde. 7) Det er forbudt at overlade knallerten til en person, der har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer. 8) Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren afgiver spyt- eller svedprøver eller lader sine øjne undersøge. 4.4.3 Sygdom, medicin, træthed og lignende Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold: 1) Man må ikke køre knallert eller blot forsøge på det, hvis man ikke kan gøre det på fuldt betryggende måde, fordi man er syg, træt, har fået medicin eller narkotiske stoffer. 2) Opfattelses- og reaktionsevnen svækkes, hvis man er syg eller har fået nervemedicin, sovetabletter, stærke hoste- eller smertestillende midler eller medicin mod høfeber, køre- og søsyge eller lignende. 3) Medicinens sløvende virkning forstærkes kraftigt, hvis man samtidig indtager alkohol. 4) Medicin, der kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen, er oftest mærket med rød trekant, men man bør i øvrigt rådføre sig med sin læge eller apoteket om medicinens indflydelse på køreevnen. 5) Opfattelses- og reaktionsevnen påvirkes af både legemlig og psykisk træthed (stress), og man skal derfor alvorligt overveje at lade knallerten stå, hvis man ikke har sovet nok om natten eller skal hjem efter en lang dag med særlig anstrengende arbejde. Tilsvarende gælder, såfremt man er påvirket af en sindsbevægelse (fx en traumatisk oplevelse). 6) Mange knallertførere er tilbøjelige til at overvurdere egne kræfter ved at køre længere strækninger på tidspunkter, hvor man plejer at slappe af, hvile eller sove. 7) Hvis en læge ved en undersøgelse, som politiet har anmodet om, vurderer, at man ikke er i stand til at køre på fuldt betryggende måde, afhænger straffen af påvirkningsgraden (let, middel, svær eller beruset). Man straffes på samme måde som ved spirituskørsel. 8) Det er forbudt at overlade knallerten til en person, der på grund af sygdom, træthed eller indtagelse af medicin eller lignende ikke er i stand til at føre knallerten på fuldt betryggende måde. 4.5 Andre trafikanters adfærd Hovedmål Eleven skal lære, at forholdene om reaktionstiden og om opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning principielt gælder alle trafikanter, både kørende og gående. Antallet af ulykker er imidlertid særligt stort blandt trafikanter i bestemte aldre. Denne ophobning af ulykker er bl.a. tegn på, at de pågældende trafi­kanter har særlige vanskeligheder, som man må tage hensyn til. Delmål 4.5.1 Ulykker, alder og trafikantart Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Der sker særlig mange ulykker med
22. a)gående i 5-10 års alderen,
23. b)cyklister i 10-15 års alderen,
24. c)knallertkørere i 15-19 års alderen,
25. d)motorcyklister i 18-22 års alderen,
26. e)bilister i 18-24 års alderen og
27. f)ældre fodgængere og cyklister fra omkring 70-års alderen. 2) De mange uheld kan ikke alene forklares ved, at der er særlig mange trafikanter af den pågældende art i de nævnte aldre, men hænger også sammen med typiske begynderproblemer, hvor trafikanterne har ringe erfaring, og for nogles vedkommende udviklingsbetingede vanskeligheder med at klare sig i trafikken. 4.5.2 Aldersbetingede vanskeligheder Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: Gående børn 1) Småbørn (under 5-6 år) har ikke de nødvendige fysiske og psykiske forudsætninger for at færdes sikkert i trafikken. 2) Småbørn, der tilsyneladende opfører sig forsigtigt, er alligevel upålidelige, fordi de ikke kan beherske pludselige impulser til fx at løbe over kørebanen, fordi de ikke kan bedømme faren i trafikken, og fordi de endnu er usikre i deres bevægelser og derfor let kan snuble eller falde, når de går eller løber. 3) Småbørn, der færdes på egen hånd, må altid opfattes som et klart faretegn, der kræver skærpet opmærksomhed, nedsat hastighed og bremseberedskab. 4) Brug af horn over for småbørn skal ske med omtanke, fordi det let kan fremkalde panikreaktioner. 5) Mindre skolebørn (6-10 års alderen) kender normalt de vigtigste færdselsregler, men har svært ved at forstå, at de selv skal passe på, også hvor andre har pligt til at holde tilbage (fx i fodgængerfelt og ved lyssignal). 6) Mindre skolebørn har svært ved at fastholde opmærksomheden om trafikken og behersker endnu ikke helt tilbøjeligheden til at handle efter pludselige tilskyndelser. 7) Mindre skolebørn er længe om at se sig for og opfatter derfor situationen langsomt, og de er usikre i fart- og afstandsbedømmelse. 8) Mindre skolebørn kan nok se en fare, der helt klart er til stede, men kan ikke forudse, at en farlig situation er ved at udvikle sig. Cyklende børn 9) Selv om de fleste cykeluheld rammer børn i 10-15 års alderen, sker der mange uheld allerede fra 5-6 års alderen, hvor de samme fysiske og psykiske vanskeligheder gør sig gældende, som når de færdes til fods. 10) De færreste børn får tilstrækkelig praktisk undervisning i at cykle korrekt og sikkert i trafikken, bl.a. fordi overgangen mellem legecykler og almindelige cykler er flydende. 11) Mange børn har problemer med blot at beherske cyklen, dvs. holde balancen, styre og bremse. 12) Alle børn har et stærkt behov for at afprøve egne evner og færdigheder og benytter ofte netop cyklen som middel til at eksperimentere eller lege med. 13) Selv større skolebørn (i 10-15 års alderen) har svært ved at styre cyklen, hvis de skal se i en anden retning end kørselsretningen, og orienterer sig derfor ofte mangelfuldt, navnlig bagud. Unge motorkørende 14) Selv om unge har den bedst udviklede opfattelses- og reaktionsevne, er de alligevel de mest udsatte for uheld af alle trafikantgrupper på grund af manglende erfaring og mulige holdningsproblemer. 15) De unges manglende erfaring viser sig især som vanskeligheder med at afpasse hastigheden efter forholdene, bedømme egne manøvremuligheder rigtigt, og bedømme andre trafikanter tilstrækkelig kritisk. 16) Nogle unge fristes til at bruge køretøjet til at afprøve egne evner, opleve spænding, afreagere skuffelser eller hævde sig og bringer derved sig selv og andre i farlige situationer. 17) De fleste unge har en positiv grundholdning til trafikken, til færdselsreglerne og til kravet om hensynsfuldhed, men kan have svært ved at omsætte dette i køremåden på grund af mangelfuldt kendskab til de mange faremomenter. 18) De unges positive grundholdning kommer ofte i konflikt med andre trafikanters manglende hensyntagen og forståelse. Ældre 19) Ældre trafikanter har ofte nedsat syn og hørelse, og opfatter og reagerer langsomt. 20) Mange ældre er dårligt gående og bange for at falde og er derfor mindre opmærksomme på de kørende, når de træder ned fra kantstenen eller er på vej over kørebanen. 21) Mange ældre opfatter fodgængerfelter som særlig sikre steder og undlader derfor ofte helt at se sig for, før de går over. 22) Mange ældre krydser kørebanen ved lyssignaler i fuld tillid til det grønne lys og uden at se sig for. 23) Mange ældre er bange for trafikken og forskrækkes let af knallerter, der hastigt nærmer sig, kører tæt forbi eller bremser brat op, hvilket kan fremkalde farlige paniksituationer. 4.6 Bedømmelse af andre trafikanter Hovedmål Eleven skal lære at bedømme andre trafikanter ved at se efter kendetegn på deres alder, opmærksomhed og hensigt i færdselssituationer, der ofte fører til ulykker, og således forudse andre trafikanters mulige fejl og reagere hensigtsmæssigt over for dem. Delmål 4.6.1 Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende kendetegn: 1) Andre trafikanters alder, der bl.a. fremgår af deres højde, hårvækst og hårfarve, kropsholdning, eventuelle gangart, påklædning og eventuelt karakteristiske genstande (legetøj, stok mv.). 2) Andre trafikanters opmærksomhed, der fremgår af deres hoveddrejning eller synsretning og eventuelt iøjnefaldende ting eller forhold, som deres opmærksomhed åbenbart er rettet imod. 3) Andre trafikanters manglende opmærksomhed på den øvrige færdsel, der fremgår af deres handlinger, fx anvendelse af mobiltelefon. 4) Andre trafikanters hensigt, der som regel fremgår af deres handlinger, bevægelser eller bevægelsesretning sammenholdt med deres alder og opmærksomhed og den aktuelle færdselssituation som helhed. 4.6.2 Særlig udsatte trafikanters typiske fejl Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 1) Småbørns helt uberegnelige adfærd, der kræver, at man konsekvent nedsætter hastigheden til et minimum og er parat til øjeblikkelig bremsning. 2) Gående børns mulige krydsning af kørebanen, især på boligveje uden for vejkryds, foran eller mellem parkerede biler langs kantstenen, i vejkryds med eller uden lysregulering også trods tilsyneladende grundig orientering, samt hvor flere børn leger eller følges ad i flok. 3) Cyklende børns mulige fejl især ved ligeudkørsel, hvor de ofte undlader at overholde vigepligten i vejkryds, samt ved venstresving i vejkryds og ved indkørsler, hvor de ofte undlader at orientere sig eller holde tilbage. 4) Unge motorkørendes mulige fejl, især ved krydsning og venstresving. 5) Ældre fodgængeres mulige fejl, især ved krydsning af kørebanen på lige strækninger og i vejkryds med og uden fodgængerfelter og lysregulering. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnittet. 4.7 Egne holdninger og egen adfærd Hovedmål Eleven skal kende betydningen af egne holdninger og egen adfærd. Eleven skal lære at udvise hensynsfuld adfærd over for andre trafikanter for derigennem at medvirke til en hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling af trafikken. Eleven skal endvidere lære at udvise en defensiv færdselsadfærd for derved at minimere risikoen for ulykker. Eleven skal have viden om, at der i visse færdselssituationer kan forekomme risikoblindhed. Delmål 4.7.1 Holdninger Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold: 1) Man skal være positiv og hjælpsom, selv når andre trafikanter begår fejl i trafikken. 2) Man skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld ved passage af vejarbejde. 3) Man skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld over for køretøjer under udrykning. 4) Man skal være forstående over for andre trafikanters vanskeligheder i trafikken (fx manglende stedkendskab). 5) Man skal være forstående over for andre trafikanters manglende rutine som fører. 6) Man skal være forstående over for andre trafikanters ønske om at komme hurtigere eller langsommere frem i trafikken end en selv. 7) Man skal være forstående over for, at andre – især ældre – trafikanter udviser forsigtighed i trafikken. 8) Man må aldrig lade sig påvirke/ophidse af andres fejl eller letsindigheder. 9) Man må aldrig føle sig fristet til eller lade sig provokere til at begå uforsvarlige handlinger. 10) Altid være forudseende og risikobevidst. 4.7.2 Adfærd Eleven skal beherske følgende færdigheder: 1) Være tilbageholdende og hjælpe andre trafikanter, også selv om de har lavet fejl. 2) Hjælpe andre trafikanter, der tilsyneladende har vanskeligheder med at finde vej, fx ved at tillade dem at skifte vognbane eller ændre placering i/ved kryds, også selv om det er dem, der har pligterne. 3) Give god plads til store køretøjer, der skal foretage bestemte manøvrer som fx svingning, bag­læns­kørsel og lignende, også selv om det er dem, der har pligterne. 4) Holde ekstra god afstand til forankørende, der virker usikre/urutinerede. 5) Køre med særlig lav hastighed ved vejarbejde, især hvor vejarbejdere opholder sig på kørebanen eller i umiddelbar nærhed heraf samt holde god afstand til disse. 6) Holde vejen åben for køretøjer under udrykning. 7) Undlade at give signal (lys/lyd) til en kørende, der er lidt langsom til fx at sætte i gang ved et lyssignal. 8) Undlade at give tegn eller signal (lys/lyd) til en kørende, der trækker ind foran og nedsætter sikkerhedsafstanden. 9) Undlade at anvende ukvemsord/-udtryk eller fagter over for andre trafikanter. 10) Altid være beredt (fx ved at flytte foden/hånden til bremsen), hvis situationen er uoverskuelig eller usikker. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis beherske disse adfærdsfærdigheder. 4.7.3 Risikoblindhed Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Når man har opnået nogen kørselserfaring kan man blive tilbøjelig til at undervurdere risikoen i konkrete situationer, fordi det plejer at gå godt. Man bliver blind for risikoen. 2) Risikoblindhed viser sig fx ved følgende:
28. a)Hastighedsvalg i usigtbart vejr eller dårligt føre, hvor man ikke sætter hastigheden tilstrækkeligt langt ned til, at det er muligt at standse før en eventuel forhindring. Det kan derfor indebære en risiko ukritisk at følge de andre trafikanters hastighedsniveau under sådanne kørselsvilkår.
29. b)Man kører for tæt på forankørende, så man ikke kan undgå påkørsel, hvis den forankørende bremser pludseligt op.
30. c)Som fører foretager man sig ting på knallerten, der ikke har med kørselsopgaven at gøre, og som medfører, at man i for lange tidsrum ikke har den fornødne opmærksomhed rettet mod kørslen.
31. d)Man overser andre risici, fx at man er for træt til at køre forsvarligt. Bilag 7 5. VEJFORHOLD Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om risikoforhold ved vejen, afhængigt af bl.a. vejr og føre mv. eller andre trafikanters måde at færdes på, at det hjælper eleven til at lære at forudse faresituationer, der ofte kan opstå bestemte steder på en vej eller på bestemte vejstrækninger, og i tide reagere hensigtsmæssigt over for dem. Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 5.1 Vejenes sikkerhedsmæssige udformning Hovedmål Eleven skal lære, at der næsten altid er økonomiske og tekniske grænser for, hvor sikkert en vej kan bygges, men at en vejs sikkerhed under alle omstændigheder afhænger af, hvordan trafikanterne benytter den. Delmål 5.1.1 Grænser for vejes sikkerhed Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) De to hovedkrav, der stilles til vejene om både fremkommelighed og sikkerhed kan ikke altid imødekommes, fordi en hurtig og bekvem afvikling af trafikken ofte i sig selv indebærer faremomenter. 2) Trafikkens udvikling sker som regel hurtigere, end vejene kan udbygges eller ændres, og samfundet kan ikke stille ubegrænsede midler til rådighed for vejbygning og vejvedligeholdelse. 3) Kendskabet til de årsager til ulykkerne, der kan bekæmpes med vejtekniske midler, er begrænset, og der vil derfor altid være en vis risiko ved at færdes på vejene. 5.1.2 Benyttelse af vejene Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Man må som knallertfører være kritisk over for tilskyndelsen til at køre med den maximalt tilladte hastighed uden at tage hensyn til de aktuelle færdselsforhold og til, at andre trafikanter ofte begår uventede eller overraskende fejl. 2) Man skal ikke overvurdere betydningen af vejtekniske sikkerhedsforanstaltninger, fordi deres virkning bl.a. afhænger af vejrforholdene og andre trafikanters adfærd, og fordi tekniske indretninger kan svigte. 5.2. Risikoforhold ved vejene Hovedmål Eleven skal lære, at risikoforholdene ved vejene har sammenhæng med vejenes omgivelser, udstyr, forløb, brug og særlige type. Eleven skal endvidere lære at bedømme vejforholdene efter de nævnte kendetegn og reagere hensigtsmæssigt over for dem i færdselssituationer, der ofte fører til ulykker. Eleven skal endvidere lære om vejgrebets betydning for køretøjers manøvreevne. Delmål 5.2.1 Kendetegn på risikoforhold Eleven skal kunne angive betydningen af følgende betegnelser: 1) Vejens omgivelser, dvs. bebyggelse og bebyggelsens tæthed, bevoksning, skov, åbne marker, osv. langs vejen. 2) Vejens udstyr eller standard, fx smal eller bred kørebane, kørebanebelægningens art og tilstand, kørebanestriber, vejbump, fortov, cykelsti, fodgængerfelt og vejbelysning. 3) Vejens forløb, dvs. vejkryds, rundkørsler, sving, tunneller, bakker, jernbane-overkørsler og vejindsnævringer. 4) Vejens brug, dvs. trafikkens tæthed og art eventuelt bestemt af lokale mål (skole, station, indkøbscenter, sportsplads mv.). 5) Vejens type eller klasse, fx motorvej, motortrafikvej, mere eller mindre betydende vej eller trafiksaneret vej. 5.2.2 Vejens omgivelser Bymæssig bebyggelse Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Ca. 2/3 af færdselsulykkerne sker i byområder, og uheldstallet er også i forhold til trafikmængden størst på veje i bymæssig bebyggelse. 2) Risikoen for ulykker i byområder er størst i butiksgader og på boligveje med høj eller lav bebyggelse. Denne høje ulykkesrisiko er først og fremmest til stede i vejkryds. 3) De fleste ulykker med mindre børn som fodgængere sker dog på boligveje på strækninger mellem vejkryds. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Butiksgader og boligveje, især ved kørsel forbi holdende, gående mv., ved kørsel foran eller efter andre eller ved siden af andre, ved fremkørsel mod kryds og ved ligeudkørsel og svingning. Særlig risiko uden for byer Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 5) I overgangen mellem efterår og vinter og mellem vinter og forår er der særlig risiko for pletvis glat kørebane, hvor vejen går gennem eller forbi fugtige områder, dvs. skov, mose, lavninger, sø og strand. Den samme risiko er til stede langs jordvolde og på og under broer. 6) Forår og efterår vil der mange steder på vejene opstå fedtet føre på grund af jord fra traktorer under kørsel til og fra markarbejde. 7) Om efteråret vil der på mange veje langs skove og lignende opstå fedtet føre på grund af nedfaldende blade. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem, især ved valg af hastighed: 8) Fugtige områder langs vejen samt jordvolde og broer i perioder, hvor temperaturen svinger omkring frysepunktet. 9) Veje i perioder med hyppig traktorkørsel og dermed vejforurening. 10) Skovveje eller større bevoksning langs vejen i perioder med løvfald. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt overfor de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 5.2.2. 5.2.3 Vejens udstyr eller standard Fortov og cykelsti Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Veje uden fortov medfører risiko for påkørsel af gående på kørebanen i højre side. Risikoen er særlig stor i mørke, fordi mange gående undlader at bruge refleks. 2) Veje uden cykelsti (både på landet og i byerne) medfører dobbelt så stor risiko for påkørsel af cyklister og forøget risiko for påkørsel af førere af små knallerter som veje med cykelsti. 3) Cykelsti og cykelfelt i kryds skal benyttes af både cyklister og førere af små knallerter, medmindre andet er oplyst på færdselstavler. 4) Cyklister og førere af små knallerter, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen (bortset fra cykelstiens udmunding i kryds), har ubetinget vigepligt, men overholder ikke altid vigepligten. 5) Cykelsti afmærkes med færdselstavlen »Cykelsti« (D 21), medmindre vejbygningen tydeligt viser, at det er en cykelsti, eller med hvidmalet cykelsymbol (V 21) i en bane afgrænset med ubrudt kantlinie (Q 46). 6) »Cykelfelt i kryds« (S 21) afmærkes med en bred punkteret linie eller normalt med blå farve. 7) Dobbeltrettet cykelsti afmærkes med færdselstavlen »Cykelsti« (D 21) og undertavlen (UD 21,1), der angiver, at cykelstien har færdsel i begge retninger. Undertavlen (UD 21,2) angiver, at cykelstien ikke mere har færdsel i begge retninger. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 8) Vej uden fortov eller cykelsti især ved placering på kørebanen og møde på uoverskuelige steder samt under kørsel i mørke. Fodgængerfelter, gangbro mv. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 9) Fodgængerfelter på strækninger mellem vejkryds benyttes kun af få fodgængere, hvis deres omvej til feltet er større end vejens bredde, - også selv om fodgængerfeltet er signalreguleret. 10) Risikoen for at påkøre krydsende fodgængere er større i områder lige før og efter et fodgængerfelt end på strækninger helt uden fodgængerfelter. 11) Gangbroer og tunneller benyttes kun af gående i større udstrækning, hvis de kan spare væsentlig tid, hvilket sjældent er tilfældet. 12) Gående vil ofte krydse på kørebanen, selv om der er gangbro eller tunnel. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 13) Strækninger lige før og efter et fodgængerfelt uden for vejkryds, især ved kørsel forbi gående. 14) Gangbro og synligt tegn på fodgængertunnel forude, især ved kørsel forbi gående. Kørebanestriber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 15) Afstribning i kørebanens længde (vognbanelinier, spærrelinier eller kantlinier) hjælper de kørende til korrekt placering og manøvrering, og denne hjælp er særlig stor under dårlige lysforhold og i mørke. 16) Uden for bymæssig bebyggelse er der på veje uden afstribning øget risiko for ulykker. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 17) Landevej eller anden vej uden afstribning, især ved placering på kørebanen, møde, overhaling samt fremkørsel mod kryds og svingning i kryds. Kørebanens bredde Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 18) Brede 4-sporede veje er i almindelighed ikke væsentlig mere sikre end 2-sporede veje. 19) På smalle veje er der dog øget risiko for eneulykker, for mødeulykker og for påkørsel af knallertkørere, cyklister og gående. 20) Risikoen for ulykker på smalle veje er i øvrigt størst, hvor mindre sideveje udmunder, og ved ind- og udkørsler fra grundstykker mv. 21) Risikoen for især krydsende fodgængere er størst på både 4-sporede og 2-sporede veje i byområder. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 22) Smalle veje, især ved valg af hastighed og placering på kørebanen samt ved møde og kørsel frem mod sideveje og ud- og indkørsler. Midterrabat Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 23) Almindelige 4-sporede veje med midterrabat er ikke væsentlig mere sikre end veje uden midterrabat. 24) Midterrabatten nedsætter dog risikoen for mødeulykker og forhindrer også venstresving til og fra mindre sideveje. 25) Midterrabatter uden autoværn eller hegn nedsætter ikke i væsentlig grad risikoen for ulykker med krydsende cyklister, knallertkørere og gående. Kørebanebelægningens art og tilstand Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 26) Kørebanens belægning og dens tilstand har stor betydning for vejgrebet. 27) Jord- og grusveje giver dårligt vejgreb og kræver derfor langsom kørsel for at undgå udskridning under svingning og bremsning. 28) Brosten giver bedre vejgreb end jord- og grusveje, men bliver hurtigt glatte i vådt føre. 29) Det bedste vejgreb opnås på en grov asfaltoverflade med ru småsten. Kørsel på en nylagt belægning med ru småsten med hastigheder over 40 km/t kan give risiko for stenslag på grund af småsten, der hvirvles op. 30) Om foråret vil kørebanens belægning ofte være hullet og ujævn som følge af vinterens frost og eventuel saltning. 31) En regnbyge efter en tørkeperiode vil kunne gøre belægningen fedtet på grund af blandingen af vand, støv og oliespild. 32) Hedebølger kan smelte asfaltbelægningen, så vejen bliver glat. 33) Der er særlig risiko for udskridning ved kørsel hen over spor eller volde af løse småsten på nylagt belægning eller hen over høje asfaltkanter i forbindelse med vejarbejde. Det samme gælder kørebanestriber, metaldæksler, skinner og lignende, især i vådt føre samt oliepletter eller oliespor på vejen. 34) Vejgrebet opstår dels ved gnidningsmodstanden (friktionen) mellem dæk og kørebane og dels ved, at dækkene griber ned i og får afsæt mod kørebanens ujævnheder. 35) Acceleration, bremsning og styring kan kun udnyttes gennem vejgrebet, som derfor er en nødvendig betingelse for enhver manøvre. 36) Vejgrebet formindskes betydeligt i vådt og fedtet føre (især i sne, sand og på glat vej). Derfor skal gashåndtag, kobling, bremse og styr betjenes med stor forsigtighed, og hastigheden holdes passende lav. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 37) Jord- eller grusvej samt brosten i vådt føre, især ved valg af hastighed. 38) Kørebanens overflade ved tøbrud efter længere frostperiode, især ved valg af hastighed. 39) Kørebanens overflade ved let sommerbyge efter længere tørkeperiode og asfaltbelægning under hedebølge, især ved valg af hastighed. Vejbump Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 40) Hvis en knallert passerer et bump med for høj hastighed, er det ubehageligt for føreren og desto værre, jo højere hastigheden er. 41) Ved for høj hastighed kan der i nogle tilfælde opstå rygskader hos føreren og skader på køretøjet. 42) Bumpet bør højst passeres med den på stedet gældende eller angivne hastighed. 43) Hvis busser og store lastbiler skal passere uden for store gener, kan de ikke passere bumpene med samme hastighed som knallerter, men skal køre med væsentlig lavere hastighed. Senest efter undervisningen i afsnit 7.3 »Hastighed under ligeudkørsel« og 7.10 »Kørsel i trafiksanerede områder«, skal eleven kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved kørsel over bump. Vejbelysning Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 44) Risikoen for uheld i mørke er ca. dobbelt så stor på veje uden belysning som på veje med belysning. 45) Uheldsrisikoen på mørke veje er særlig stor ved møde med køretøjer, der blænder, og ved krydsende fodgængere. 46) Vejbelysningens sikkerhedsmæssige betydning må ikke overvurderes i mørkt og regnfuldt vejr, hvor de mange lysreflekser kan vanskeliggøre orienteringen. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt overfor de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 5.2.3. 5.2.4 Vejens forløb Vejkryds og rundkørsler Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Vejkryds både på landet og i byerne er de steder på en vej, hvor der sker flest uheld, fordi færdslen her mødes fra flere retninger, og både kørende og gående kommer på tværs af hinandens vognbaner. 2) 4-benede vejkryds på landet (dvs. kryds med 4 sideveje) uden lyssignaler har det største antal uheld i forhold til trafikmængden. 3) Vejkryds med smalle veje er i almindelighed lige så farlige som vejkryds med brede veje. 4) Vejkryds uden afstribede vognbaner (især venstresvingsbaner), helleanlæg eller spærreflader er farligere end kryds med disse markeringer, der hjælper de kørende til bedre at opfatte krydset. 5) I lygtetændingstiden er vejkryds uden vejbelysning farligere end kryds med belysning. 6) Vejkryds med lyssignaler nedsætter risikoen for uheld med ligeudkørende på hver sin vej, men øger til gengæld risikoen for uheld med venstresvingende, der ikke holder tilbage for modkørende. 7) Rundkørsler nedsætter uheldsrisikoen for knallertførere væsentligt i forhold til risikoen i almindelige vigepligtskryds. Rundkørsler forbedrer dog ikke situationen for cyklister, der ofte rammes af motorkøretøjer, der er på vej ind i eller ud af rundkørslen. Senest efter undervisningen i afsnit 7.11 »Fremkørsel mod kryds« og afsnit 7.15 »Kørsel i rundkørsel«, skal eleven kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved kørsel i henholdsvis vejkryds og rundkørsel. Vejsving Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 8) Vejsving må i almindelighed anses for at være farlige steder på en vej, og risikoen for uheld stiger i hvert fald jo skarpere svinget er. 9) Et enkelt skarpt vejsving er særlig farligt, hvis det forekommer på en vej, hvor der ellers kun er bløde sving og god oversigt. 10) Vejsving på smalle veje, hvor der kun er oversigt 100 m fremad eller mindre, er farligere end sving med bedre oversigt. 11) Skarpe vejsving på landet uden afmærkning af vejkanten er farligere end skarpe vejsving med kantlinier, kantpæle eller retningspile. 12) Vejsving, hvor kørebanen hælder udad mod svingets yderside, er særlig farlige, fordi de gør styringen gennem svinget vanskelig selv ved normal hastighed. Bakker Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 13) Bakketoppe må i almindelighed anses for at være farlige steder på en vej på grund af den begrænsede oversigt. 14) Risikoen for uheld er særlig stor på stejle bakker med over 4% hældning, hvor påkørsel bagfra er typiske uheld lige før bakketoppen og lige før foden af bakken, især hvor tunge og lette køretøjer kører efter hinanden. Tunneller Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 15) Risikoen for uheld er særlig stor ved kørsel ind i en tunnel fra fuldt daglys, idet synsskarpheden reduceres. 16) Tunneller kan blandt andet være farlige, fordi en del trafikanter glemmer at sikre, at der er nok brændstof på køretøjet. Jernbaneoverkørsler Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 17) Risikoen for uheld er særlig høj ved jernbaneoverkørsler uden bomme. 18) Jernbaneoverkørsler med bomme er mere sikre end overkørsler med lys- og lydsignal alene, men man skal under alle omstændigheder være opmærksom på, at de tekniske foranstaltninger kan svigte. Vejindsnævring Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 19) Vejindsnævringer medfører risiko for sammenstød med kørende, som presser eller trænger sig på fra venstre eller højre side. Senest efter undervisningen i afsnit 7.3 »Hastighed under ligeudkørsel«, afsnit 7.7 »Møde« og afsnit 7.17. »Kørsel ved siden af andre«, skal eleven kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved kørsel i henholdsvis vejsving, bakker, jernbaneoverkørsler og vejindsnævringer. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt overfor de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 5.2.4. 5.2.5 Vejens brug Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Der sker flest uheld på veje med tæt trafik, og risikoen også i forhold til trafikmængden stiger, jo mere blandet trafikken er. 2) Bestemte veje i et lokalområde tiltrækker ofte bestemte trafikantgrupper, hvorved risikoen for uheld øges, fx skoleveje, veje der benyttes af færgetrafik eller tung lastbiltrafik, ind- og udfaldsveje til bycentre, »smutveje«, butiksgader, parkeringsgader mv. 3) Bestemte lokale mål på en vej fremkalder ofte uopmærksom adfærd hos trafikanter, fx ved busholdepladser og togstationer, store arbejdspladser, skoler, legepladser, alderdomshjem, sportspladser, biografer og andre forlystelsessteder. Eleven skal kunne opfatte og bedømme særlig aktuelle og klare faremuligheder vedrørende vejens brug i det område, hvor øvelseskørslen finder sted. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt overfor de faremuligheder, som opstår. 5.2.6 Vejens type eller klasse Eleven skal kunne angive betydningen af vejafmærkning for følgende vejtyper: 1) Motorvej. 2) Motortrafikvej. 3) Hovedvej. 4) Områder med fartdæmpning. 5) Gågade. 6) Opholds- og legeområde. 7) Tunnel. Senest ved undervisningen i afsnit 7.11 »Fremkørsel mod kryds« og 7.10 »Kørsel i trafiksanerede områder«, skal eleven have opnået kendskab til risikoforhold og kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved de pågældende vejtyper. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt overfor de faremuligheder, som opstår. Bilag 8 6. GRUNDREGLER FOR KØRSEL PÅ STOR KNALLERT Formålet med undervisningen er at give eleven viden om nogle generelle lovbestemmelser for kørsel på stor knallert, umiddelbart før eleven skal gennemgå øvelserne i kørsel på vej. Eleven skal desuden gøres bekendt med nogle udtryk i færdselsloven, der præciserer bestemte krav til køremåden ved enhver manøvre. Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 6.1 Anvisninger for færdslen Hovedmål Eleven skal lære, hvor lovbestemmelserne for kørsel på stor knallert gælder, og at man i øvrigt skal rette sig efter politiets anvisninger samt vejafmærkning i form af færdselstavler, kørebanestriber mv. og færdselssignaler. Delmål 6.1.1 Færdselslovens gyldighed Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Færdselsreglerne gælder på alle gader og veje, cykelstier og fortove, pladser, broer og tunneller, passager, stier eller lignende steder, hvor der er almindelig færdsel, hvad enten disse steder er offentlige eller private. 2) Stor knallert må normalt kun køre på den del af vejen, der er bestemt for motorkøretøjer. 6.1.2 Anvisninger for kørslen Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Man skal rette sig efter de anvisninger for kørslen, som gives ved færdselstavler, kørebanestriber mv. samt færdselssignaler. 2) Gule kørebanestriber mv. bruges til midlertidig regulering fx ved vejarbejde og skal respekteres i stedet for eventuelle hvide striber mv. 3) Man skal desuden rette sig efter politiets anvisninger, også hvor færdselstavler, kørebanestriber og færdselssignaler viser noget andet, eller hvor det er i modstrid med en ellers gældende færdselsregel (Anvisninger kan også gives af andre, som er bemyndiget hertil). Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af politiets anvisninger/tegngivninger for færdslen. Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler: 4) »Indkørsel forbudt« (C 19). 5) »Kørsel i begge retninger forbudt« (C 21). 6) »Ensrettet færdsel« (E 19). 7) »Motorkøretøj, stor knallert, traktor og motorredskab forbudt« (C 22,1). 8) »Motorcykel og stor knallert forbudt« (C 22,2). 9) »Motorvej« (E 42). Kørsel på motorvej må ikke finde sted på en stor knallert. 10) »Motortrafikvej« (E 43). Kørsel på motortrafikvej må ikke finde sted på en stor knallert. 11) »Undertavlerne« (U 4-6), der fortæller, at hovedtavlen kun gælder for henholdsvis bestemte færdselsarter og tilstødende vej. Eleven skal kunne genkende og angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 12) Færdselstavler kan være angivet på orienteringstavler. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven kunne genkende betydningen af de anvisninger, som fremgår af afsnit 6.1.2, herunder kunne efterleve betydningen af disse. 6.2 Sikker og uhindret afvikling af færdslen Hovedmål Eleven skal lære færdselslovens grundregler om sikker og uhindret afvikling af færdslen og om særligt hensyn over for bestemte trafikanter og herunder betydningen af udtrykkene »fare« og »ulempe« samt »unødig ulempe«. Delmål 6.2.1 Grundregler for færdslen Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Man skal altid køre hensynsfuldt og agtpågivende, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke hindres unødigt eller forstyrres. 2) Man skal også vise hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen. 3) Man skal vise særligt hensyn over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker og handicappede. 6.2.2 Fare, ulempe og unødig ulempe Eleven skal kunne angive betydningen af følgende udtryk: 1) Man er »til fare« ved en køremåde, der giver nærliggende mulighed for sammenstød eller anden ulykke. 2) Man er »til ulempe« ved en køremåde, hvor man uden at være til fare kommer i vejen for en anden trafikant og derved tvinger denne til at give plads, vige til side eller holde tilbage. 3) Ved bestemte manøvrer, fx igangsætning fra vejkant, vognbaneskift og ved standsning eller hurtig nedsættelse af hastigheden kan man ikke altid helt undgå at komme i vejen for andre, og man skal da blot sikre sig, at manøvren ikke er til unødvendig ulempe (»unødig ulempe«). 6.2.3 Signalgivning og brug af lys uden for lygtetændingstiden Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Når det er nødvendigt for at advare om en fare, skal man gøre andre opmærksom på faren ved kortvarigt brug af hornet eller ved at blinke med forlygten. 2) Brug af hornet i andre tilfælde er forbudt. 3) Ved kørsel uden for lygtetændingstiden skal der anvendes nærlys. I stedet for nærlys kan anvendes særligt kørelys eller tågeforlys. 6.2.4 Fri passage for bestemte trafikarter Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Man skal holde tilbage eller give plads for grupper af børn under opsyn af en leder, forsvarets og redningsberedskabets kolonner, ligtog og andre sluttede optog. 2) Man skal i god tid holde vejen åben og om nødvendigt standse for køretøjer, der er under udrykning. 3) Man må ikke køre så tæt på et uheldssted, at man er i vejen for redningsarbejdet. 6.2.5 Personer og gods mv. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Knallertens vægt må med fører, bagage eller andet læs ikke overstige den tilladte totalvægt, som er anført i registreringsattesten til knallerten. 2) Der må ikke befordres passager på 2-hjulet knallert. Endvidere må børn under 5 år ikke befordres på trehjulet knallert, medmindre passagersiddepladsen er forsynet med sikkerhedssele. 3) På trehjulet knallert må ikke befordres flere passager end knallerten er godkendt til. 4) Gods skal være således anbragt på knallerten, at føreren har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere. 5) Føreren skal under kørslen anvende fastspændt styrthjelm. 6) Hvis 3-hjulet knallert er forsynet med sikkerhedssele, skal denne anvendes under kørsel. 7) På knallert må ikke medføres gods, der er mere end 2 m langt eller 70 cm bredt. 8) Gods skal være anbragt, så det ikke dækker lygte