andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet 2012 2012-02-07 2012-02-07 2026-06-23 Valid 118 International bistandsloven Lovtidende A 2024-09-03 32010L0024 32011L0016 A20220090230 2022-06-21 Lov om ændring af skatteindberetningsloven
forskellige andre love (Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet om indberetning
udveksling af oplysninger fra digitale platforme m.v.) A20250040930 2025-04-29 Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter
andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet
toldloven (Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet om indberetning
udveksling af oplysninger om transaktioner i kryptoaktiver m.v.) A20250164330 2025-12-16 Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, skattekontrolloven
lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter
andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet (Indførelse af standardskema til indberetning af oplysninger om ekstraskat, indførelse af indenlandsk ekstraskat på statsløse enheder
opdatering af bestemmelser om udveksling af oplysninger om ekstraskat
finansielle konti m.v.) Nej MARGRETHE R. Thor Möger Pedersen Givet på Amalienborg Skattemin., j.nr. 2011-711-0059 Skatte-
Vækstministeriet Skatteministeriet Lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter
andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter
andre foranstaltninger, EU-Tidende 2010, nr. L 84, side 1,
Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet
om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L 64, side 1. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget
Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Gennemførelse af Rådets direktiv 2010/24/EU om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter
andre foranstaltninger §
om ophævelse af direktiv 77/799/EØF §
8, § 9, § 10, § 11, nr. 2, § 12, § 13, nr. 1,
februar
medlemmer af
deltagere i selskaber m.v., kommanditselskaber
partnerselskaber, jf. skattekontrollovens § 3 A, stk. 1-3, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, skal inden den
2, træder i kraft den
vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af den ved § 8, nr. 1, foreslåede affattelse af skattekontrollovens § 3 A, stk. 8. § 7. Loven gælder ikke for Færøerne
Grønland. §
1382 af
medlemmer. Nye ejere
nye medlemmer skal senest 2 uger efter henholdsvis ejerskabets
medlemskabets opståen skriftligt underrette selskabet m.v. om deres identitet. Stk. 2. Kommanditselskaber omfattet af § 2, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal føre en fortegnelse over alle komplementarer
kommanditister i kommanditselskabet. Nye deltagere skal senest 2 uger efter ejerskabets opståen skriftligt underrette selskabet om deres identitet. Stk.
administratorer af truster
andre lignende retlige arrangementer skal være i besiddelse af identitetsoplysninger om andre trustees
administratorer
stiftere samt identitetsoplysninger om modtagere
mulige modtagere af uddelinger fra trusten m.v.
personnummer (cpr-nr.) Har den person, hvorom der skal foreligge identitetsoplysninger, ikke cpr-nr., men virksomhedsnummer (cvr-nr.), oplyses cvr-nr. Har personen heller ikke cvr-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har personen hverken cpr-nr., cvr-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når den pågældende er en fysisk person,
et eventuelt skatteidentifikationsnummer (TIN-nr.) i hjemlandet. Stk.
2, skal vedlægge selvangivelsen oplysninger som nævnt i stk. 5 om dem, der i indkomståret har besiddet mindst 5 pct. af selskabskapitalen eller har rådet over mindst 5 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet, jf. dog stk.
som ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal tillige oplyse om væsentlige økonomiske aftaler, der i indkomståret er indgået eller ændret mellem det selskab, som den pågældende behersker,
den pågældende selv eller en samlevende ægtefælle.
stk. 2
3« til: »§ 3 A, stk. 1-4
6
7«,
efter Ȥ 8 U, stk. 1
3« indsættes: », § 8 X, stk. 1«. 5. I § 9 A, stk. 1, indsættes efter »§ 8 V«: », § 8 X, stk. 1«,
i stk. 3 indsættes efter »8 V«: », 8 X, stk. 1«. 6. I § 10 A, stk. 5,
3, ændres »§ 3 A, stk. 2« til: »§ 3 A, stk. 5«.
skatteforvaltningen afgiver oplysninger til
modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder på Færøerne, i Grønland
i fremmede stater
områder i overensstemmelse med bestemmelserne i: 1) Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger eller andre ordninger vedrørende dette direktiv. 2) Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet
om ophævelse af direktiv 77/799/EØF. 3) En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark
Færøerne, Grønland, den pågældende fremmede stat eller det pågældende fremmede område. 4) En administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager mellem Danmark
Færøerne, Grønland, den pågældende fremmede stat eller det pågældende fremmede område. 5) Enhver anden international overenskomst eller konvention tiltrådt af Danmark, som omhandler administrativ bistand i skattesager. Stk. 2. Når told-
skatteforvaltningen afgiver oplysninger efter Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger eller andre ordninger vedrørende dette direktiv, finder § 8 X, stk. 5, anvendelse. Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler om behandlingen af sager, hvori told-
skatteforvaltningen modtager en anmodning om oplysninger fra en kompetent myndighed på Færøerne, i Grønland, i en fremmed stat eller et fremmed område eller sender oplysninger til en sådan kompetent myndighed på et grundlag som nævnt i stk. 1, nr. 2-5. 8. I § 14, stk. 2, ændres »§ 3 A, stk. 1
3,« til: »§ 3 A, stk. 1-4
6
7,«,
efter Ȥ 8 U, stk. 1
3« indsættes: », § 8 X«. § 9. I lov om den skattemæssige behandling af gevinst
tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af
1382 begge af
iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af
174 af 4. marts 2011
senest ved § 5 i lov nr. 1380 af
senest ved § 5 i lov nr. 1382 af
2,
tab på fordringer, gæld
finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af
1382 af
forskellige andre love (Ændringer som følge af selskabsloven), som ændret ved § 3 i lov nr. 1273 af
579 af
Segl Bilag 1 RÅDETS DIREKTIV 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter
andre foranstaltninger (Offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 31. marts 2010) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR – under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113
115, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske
Sociale Udvalg, efter en særlig lovgivningsprocedure
ud fra følgende betragtninger:
Unionens fordringer i forbindelse med visse skatter
andre foranstaltninger bidrager til at sikre et velfungerende indre marked. Den sikrer fiskal neutralitet
har gjort det muligt for medlemsstaterne at afskaffe de diskriminerende beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, som var udformet for at hindre svig
budgetmæssige tab.
Garantifond for Landbruget, samt af landbrugsimportafgifter
told. Direktivet
dets ændringsretsakter blev kodificeret ved Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter
andre foranstaltninger.
det indre markeds neutralitet er det nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for gensidig bistand til inddrivelse til at omfatte fordringer i forbindelse med skatter
afgifter, der endnu ikke er omfattet af gensidig bistand til inddrivelse, mens det med henblik på at imødekomme det stigende antal anmodninger om bistand
opnå bedre resultater er nødvendigt at gøre bistanden mere effektiv
lettere at anvende i praksis. For at opfylde disse mål er væsentlige tilpasninger nødvendige,
det vil ikke være tilstrækkeligt blot at foretage en ændring af det eksisterende direktiv 2008/55/EF. Nævnte direktiv bør derfor ophæves
erstattes af en ny retsakt, der bygger på de resultater, der er opnået gennem direktiv 2008/55/EF, men som fastsætter klarere
mere præcise regler, hvor det er nødvendigt.
fysiske personer i Unionen er omfattet, idet der tages hensyn til det stadigt voksende spektrum af retlige former, herunder ikke blot traditionelle former som truster
fonde, men til alle de nye instrumenter, der kan oprettes af skatteyderne i medlemsstaterne. De ville desuden kunne gøre det muligt at tage hensyn til alle de former, som fordringer fra de offentlige myndigheder i forbindelse med skatter, afgifter, bidrag, tilbagebetalinger
interventioner kan antage, herunder samtlige pengekrav mod den berørte skatteyder eller en tredjepart,
som træder i stedet for hovedkravet. Klarere regler er nødvendige især for bedre at definere alle de berørte parters rettigheder
forpligtelser.
give den betalingspligtige meddelelse om ethvert dokument vedrørende sådanne fordringer, der hidrører fra den bistandssøgende medlemsstat. Den bistandssøgte myndighed kan
så efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed inddrive fordringer, som er opstået i den bistandssøgende medlemsstat, eller træffe retsbevarende foranstaltninger for at sikre inddrivelse af disse fordringer.
afgørelser vedrørende fordringen skulle løse de problemer med anerkendelse
oversættelse af akter fra andre medlemsstater, som i høj grad bidrager til den manglende effektivitet i de nuværende ordninger om bistand.
mere effektiv bistand.
restriktionerne i traktaten
anden lovgivning om de garantier, som skatteydere, der ikke er etableret på det nationale område, kan kræve, bør mulighederne for at anmode om inddrivelses- eller retsbevarende foranstaltninger i en anden medlemsstat udvides. Da fordringens alder er en afgørende faktor, bør det være muligt for medlemsstaterne at anmode om gensidig bistand, selv hvis de nationale inddrivelsesmuligheder endnu ikke er udtømt, bl.a. når anvendelsen af sådanne procedurer i den bistandssøgende medlemsstat ville give anledning til uforholdsmæssigt store vanskeligheder.
dokumenter i digital form
via elektroniske netværk med præcise regler om anvendelse af sprog i anmodninger
dokumenter burde give medlemsstaterne mulighed for at behandle anmodninger hurtigere
lettere.
at den bistandssøgte myndighed bør suspendere eksekutionsproceduren, indtil der foreligger en afgørelse fra den kompetente instans i den bistandssøgende medlemsstat, medmindre den bistandssøgende myndighed anmoder om andet.
så at give fortrinsstilling for fordringer fra andre medlemsstater på grundlag af en aftale mellem de pågældende medlemsstater.
Unionens interesse, at udarbejde
offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv
gennemførelsesforanstaltningerne.
kan derfor af hensyn til den nødvendige ensartethed
effektivitet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
overholder de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – VEDTAGET DETTE DIREKTIV: KAPITEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 1 Genstand Dette direktiv fastlægger regler for, hvorledes medlemsstaterne skal bistå ved inddrivelse i en medlemsstat af fordringer som omhandlet i artikel 2, der opstår i en anden medlemsstat. Artikel 2 Anvendelsesområde 1. Dette direktiv finder anvendelse på fordringer vedrørende: a) alle skatter
afgifter af enhver art, der opkræves af eller på vegne af en medlemsstat eller dens territoriale eller administrative underenheder, herunder lokale myndigheder eller på vegne af Unionen b) restitutioner, interventioner
andre foranstaltninger, der helt eller delvis finansieres under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), herunder de beløb, der opkræves som led i disse foranstaltninger c) afgifter
told, der opkræves i medfør af den fælles markedsordning for sukker. 2. Dette direktivs anvendelsesområde omfatter: a) administrative sanktioner, bøder, gebyrer
tillægsgebyrer vedrørende fordringer, for hvilke der kan anmodes om gensidig bistand i overensstemmelse med stk. 1,
som pålægges af de administrative myndigheder, der har kompetence til at opkræve de pågældende skatter
afgifter eller foretage administrative undersøgelser herom, eller som bekræftes af administrative eller judicielle instanser på anmodning af disse administrative myndigheder b) gebyrer for attester
lignende dokumenter i forbindelse med administrative procedurer vedrørende skatter
afgifter c) renter
omkostninger i forbindelse med de fordringer, for hvilke der kan anmodes om gensidig bistand i overensstemmelse med stk. 1 eller med litra
form, med eller uden status som juridisk person, der ejer eller forvalter aktiver, hvoraf der, herunder af indkomst afledt deraf, skal svares en af de skatter, der er omfattet af dette direktiv d) »ad elektronisk vej«: ved hjælp af edb-udstyr til behandling, herunder digital kompression,
lagring af data
ved anvendelse af kabel, radio, optisk teknologi eller andre elektromagnetiske midler e) »CCN-netværk«: den fælles platform, der er baseret på Common Communication Network (CCN),
som er udviklet af Unionen til alle elektroniske transmissioner mellem de kompetente myndigheder på told-
skatteområdet. Artikel 4 Organisatoriske bestemmelser
meddeler straks Kommissionen eventuelle ændringer heraf. Kommissionen stiller de modtagne oplysninger til rådighed for de andre medlemsstater
offentliggør en liste over medlemsstaternes kompetente myndigheder i Den Europæiske Unions Tidende. 2. Den kompetente myndighed udpeger et centralt forbindelseskontor, som er hovedansvarligt for kontakter med andre medlemsstater i forbindelse med gensidig bistand, der hører under dette direktiv. Det centrale forbindelseskontor kan
så udpeges som ansvarligt for kontakter med Kommissionen. 3. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan udpege forbindelseskontorer, der er ansvarlige for kontakter med andre medlemsstater i forbindelse med gensidig bistand vedrørende en eller flere bestemte typer eller kategorier af de skatter
afgifter, der er omhandlet i artikel
underretter den bistandssøgende myndighed herom. 6. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat underretter Kommissionen om dens centrale forbindelseskontor
om eventuelle forbindelseskontorer eller forbindelsesafdelinger, som den har udpeget. Kommissionen stiller de modtagne oplysninger til rådighed for medlemsstaterne. 7. Al korrespondance sendes fra eller på vegne af eller, fra sag til sag efter aftale med det centrale forbindelseskontor, som sikrer en effektiv kommunikation. KAPITEL II UDVEKSLING AF OPLYSNINGER Artikel 5 Anmodning om oplysninger 1. Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed udleverer den bistandssøgte myndighed de oplysninger, der kan forventes at være relevante for den bistandssøgende myndighed ved inddrivelse af dens fordringer som omhandlet i artikel 2. Med henblik på udlevering af disse oplysninger sørger den bistandssøgte myndighed for at foretage de administrative undersøgelser, der måtte være nødvendige for at fremskaffe dem. 2. Den bistandssøgte myndighed er ikke forpligtet til at give oplysninger:
deltagelse i administrative undersøgelser 1. Efter aftale mellem den bistandssøgende
den bistandssøgte myndighed
ifølge bestemmelser, som den bistandssøgte myndighed har fastsat, kan embedsmænd, der er behørigt bemyndiget af den bistandssøgende myndighed, med henblik på at fremme gensidig bistand som omhandlet i dette direktiv:
gennemgå sagsakter. 3. Embedsmænd med bemyndigelse fra den bistandssøgende myndighed, som gør brug af mulighederne i stk. 1
2, skal til enhver tid kunne fremvise en skriftlig bemyndigelse med angivelse af deres identitet
officielle mandat. KAPITEL III BISTAND TIL MEDDELELSE AF DOKUMENTER Artikel 8 Anmodning om meddelelse af visse dokumenter vedrørende fordringer 1. Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed modtageren alle dokumenter, herunder retslige, der hidrører fra den bistandssøgende medlemsstat,
som vedrører en fordring som omhandlet i artikel 2 eller inddrivelse heraf. Anmodningen om meddelelse ledsages af en standardformular, der mindst indeholder følgende oplysninger: a) navn, adresse
andre oplysninger, der er relevante for identifikationen af modtageren b) formålet med meddelelsen
tidsfristen for at give meddelelse c) en beskrivelse af det vedlagte dokument
den pågældende fordrings art
beløb d) navn, adresse
andre kontaktoplysninger vedrørende i) det kontor, der har ansvaret for det vedlagte dokument
, hvis det ikke er det samme, ii) det kontor, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger om det meddelte dokument eller om mulighederne for at anfægte betalingspligten.
især om, på hvilken dato dokumentet er blevet meddelt til modtageren. Artikel 9 Meddelelsesmidler 1. Den bistandssøgte myndighed sørger for, at meddelelsen i den bistandssøgte medlemsstat foretages i overensstemmelse med de love
administrative bestemmelser
den administrative praksis, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat.
så længe fordringen
/eller den akt, der hjemler ret til eksekution heraf i den bistandssøgende medlemsstat, anfægtes i denne medlemsstat, medmindre artikel 14, stk. 4, tredje afsnit, finder anvendelse. 2. Inden den bistandssøgende myndighed fremsætter en anmodning om inddrivelse, iværksættes de inddrivelseprocedurer, der kan indledes i den bistandssøgende medlemsstat, undtagen i følgende tilfælde: a) hvis det er tydeligt, at der ikke er nogen aktiver til inddrivelse i den bistandssøgende medlemsstat, eller at sådanne procedurer ikke vil føre til betaling af hele fordringen,
den bistandssøgende myndighed ligger inde med specifikke oplysninger om, at den pågældende person har aktiver i den bistandssøgte medlemsstat b) hvis anvendelse af sådanne procedurer i den bistandssøgende medlemsstat ville være uforholdsmæssigt vanskelig. Artikel 12 Akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat,
andre dokumenter som bilag hertil 1. Anmodninger om inddrivelse ledsages af en ensartet akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat. Denne ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, afspejler det væsentlige indhold i den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution,
udgør det eneste grundlag for inddrivelsesforanstaltninger
retsbevarende foranstaltninger i den bistandssøgte medlemsstat. Den behøver ikke at anerkendes, suppleres eller erstattes af en tilsvarende akt i den pågældende medlemsstat. Den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution, skal mindst indeholde følgende oplysninger: a) oplysninger, der er relevante for identifikationen af den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution, en beskrivelse af fordringen, herunder dens art, den omfattede periode, datoer af relevans for eksekutionsprocessen samt fordringens beløb
forskellige komponenter såsom hovedstol, påløbne renter osv. b) navn
andre oplysninger, der er relevante for identifikationen af den betalingspligtige c) navn, adresse
andre kontaktoplysninger vedrørende i) det kontor, der har ansvaret for vurderingen af fordringen
, hvis det ikke er det samme, ii) det kontor, hvor der kan hentes yderligere oplysninger om fordringen eller mulighederne for at anfægte betalingspligten.
procedurer i henhold til de love
administrative bestemmelser, der i den bistandssøgte medlemsstat gælder for fordringer i forbindelse med samme skat eller afgift eller, hvis en sådan ikke findes, en lignende skat eller afgift, medmindre andet er fastsat i dette direktiv. Hvis den bistandssøgte myndighed vurderer, at der ikke opkræves samme eller lignende skatter eller afgifter på dens område, anvender den sine beføjelser
procedurer i henhold til de love
administrative bestemmelser, der i den bistandssøgte medlemsstat gælder for fordringer i forbindelse med personlig indkomstskat, medmindre andet er fastsat i dette direktiv. Den bistandssøgte medlemsstat er ikke forpligtet til at give fordringer fra andre medlemsstater samme fortrinsstilling som lignende fordringer, der er opstået i den pågældende medlemsstat, medmindre andet aftales mellem de berørte medlemsstater eller er hjemlet i den bistandssøgte medlemsstats nationale lovgivning. En medlemsstat, der giver en anden medlemsstats fordringer en fortrinsstilling, kan ikke afslå at give de samme eller lignende fordringer fra andre medlemsstater samme fortrinsstilling på samme vilkår. Den bistandssøgte medlemsstat inddriver fordringen i sin egen valuta. 2. Den bistandssøgte myndighed underretter efter due diligence-princippet den bistandssøgende myndighed om foranstaltninger, den træffer vedrørende anmodningen om inddrivelse. 3. Fra den dato, hvorpå anmodningen om inddrivelse blev modtaget, opkræver den bistandssøgte myndighed renter for sen betaling i overensstemmelse med de love
administrative bestemmelser, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat. 4. Hvis de love
administrative bestemmelser, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat, tillader det, kan den bistandssøgte myndighed indrømme den betalingspligtige en betalingsfrist eller tillade betaling i rater,
den kan i den forbindelse opkræve renter. Den orienterer efterfølgende den bistandssøgende myndighed om en sådan beslutning. 5. Med forbehold af artikel 20, stk. 1, fremsender den bistandssøgte myndighed til den bistandssøgende myndighed de beløb, der er inddrevet i forbindelse med fordringen
renterne som omhandlet i stk. 3
4 i denne artikel. Artikel 14 Tvister 1. Tvister vedrørende fordringen, den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, eller den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat,
tvister vedrørende gyldigheden af en meddelelse foretaget af en kompetent myndighed i den bistandssøgende medlemsstat hører under de kompetente instansers kompetence i den bistandssøgende medlemsstat. Hvis fordringen, den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, eller den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, anfægtes under inddrivelsesforretningen af en berørt part, underretter den bistandssøgte myndighed den pågældende part om, at sagen skal indbringes for den kompetente instans i den bistandssøgende medlemsstat i overensstemmelse med den gældende lovgivning i den medlemsstat. 2. Tvister vedrørende de eksekutionsforanstaltninger, der træffes i den bistandssøgte medlemsstat, eller vedrørende gyldigheden af en meddelelse foretaget af en kompetent myndighed i den bistandssøgte medlemsstat indbringes for den kompetente instans i denne medlemsstat i overensstemmelse med gældende lovgivning
administrative bestemmelser i den medlemsstat. 3. Hvis en sag som omhandlet i stk. 1 er indbragt for den kompetente instans i den bistandssøgende medlemsstat, underretter den bistandssøgende myndighed den bistandssøgte myndighed herom
oplyser, i hvilket omfang fordringen ikke er anfægtet.
administrative bestemmelser
den administrative praksis, der gælder i den bistandssøgende medlemsstat, anmode den bistandssøgte myndighed om at inddrive en anfægtet fordring eller den anfægtede del af en fordring, for så vidt som det er tilladt efter de love
administrative bestemmelser
den administrative praksis, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat. Sådanne anmodninger begrundes. Hvis indsigelsesspørgsmålet senere afgøres til fordel for den betalingspligtige, tilbagebetaler den bistandssøgende myndighed eventuelt inddrevne beløb med tillæg af eventuel erstatning i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat. Hvis de kompetente myndigheder i den bistandssøgende eller den bistandssøgte medlemsstat har indledt en procedure med gensidig aftale,
resultatet af proceduren kan påvirke den fordring, i forbindelse med hvilken der er anmodet om bistand, skal inddrivelsesforanstaltningerne suspenderes eller standses, indtil proceduren er afsluttet, medmindre den vedrører et umiddelbart hastetilfælde på grund af svig eller insolvens. Hvis inddrivelsesforanstaltningerne suspenderes eller standses, finder andet afsnit anvendelse. Artikel 15 Ændring eller tilbagetrækning af anmodningen om bistand ved inddrivelse 1. Den bistandssøgende myndighed underretter straks den bistandssøgte myndighed om efterfølgende ændringer af anmodningen om inddrivelse eller tilbagetrækning heraf
oplyser om årsagerne til ændringerne eller tilbagetrækningen. 2. Hvis ændringen af anmodningen skyldes en afgørelse fra den i artikel 14, stk. 1, omhandlede kompetente instans, fremsender den bistandssøgende myndighed denne afgørelse sammen med en revideret ensartet akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat. Den bistandssøgte myndighed træffer derefter yderligere inddrivelsesforanstaltninger på grundlag af den reviderede akt. Inddrivelsesforanstaltninger eller retsbevarende foranstaltninger, som allerede er truffet på grundlag af den oprindelige ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, kan fortsættes på grundlag af den reviderede akt, medmindre ændringen af anmodningen skyldes, at den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, eller den oprindelige ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, er ugyldig. Artikel 12
14 finder anvendelse på den reviderede akt. Artikel 16 Anmodning om retsbevarende foranstaltninger 1. Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed retsbevarende foranstaltninger, hvis dette er tilladt efter dens nationale lovgivning
i henhold til dens administrative praksis, for at sikre inddrivelse, hvis en fordring eller den akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, anfægtes på det tidspunkt, hvor anmodningen foretages, eller hvis fordringen endnu ikke er omhandlet i en akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, for så vidt retsbevarende foranstaltninger
så er mulige i en lignende situation i henhold til den bistandssøgende medlemsstats lovgivning
administrative praksis. Det dokument, der udfærdiges med henblik på at hjemle ret til retsbevarende foranstaltninger i den bistandssøgende medlemsstat vedrørende en eventuel fordring, for hvilken der er anmodet om gensidig bistand, vedhæftes anmodningen om retsbevarende foranstaltninger i den bistandssøgte medlemsstat. Dette dokument anerkendes, suppleres eller erstattes ikke af en tilsvarende akt i den bistandssøgte medlemsstat. 2. Anmodningen om retsbevarende foranstaltninger kan ledsages af andre dokumenter vedrørende fordringen, som er udstedt i den bistandssøgende medlemsstat. Artikel 17 Regler for anmodning om retsbevarende foranstaltninger Med henblik på iværksættelsen af artikel 16 anvendes artikel 10, stk. 2, artikel 13, stk. 1
2, samt artikel 14
15 med de fornødne ændringer. Artikel 18 Begrænsning af den bistandssøgte myndigheds forpligtelser 1. Den bistandssøgte myndighed er ikke forpligtet til at yde den i artikel 10-16 omhandlede bistand, hvis inddrivelse af fordringen på grund af den betalingspligtiges situation ville give anledning til alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder i den bistandssøgte medlemsstat, for så vidt som de love
administrative bestemmelser
den administrative praksis, der gælder i denne medlemsstat, tillader en sådan fritagelse for nationale fordringer. 2. Den bistandssøgte myndighed er ikke forpligtet til at yde den i artikel 5
7-16 omhandlede bistand, hvis den oprindelige anmodning om bistand efter artikel 5, 7, 8, 10 eller 16 vedrører fordringer, der er over fem år gamle regnet fra tidspunktet for fordringens forfaldsdato i den bistandssøgende medlemsstat frem til tidspunktet for fremsættelse af den oprindelige anmodning om bistand. Hvis der imidlertid gøres indsigelse mod fordringen eller den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, løber den femårige tidsfrist fra det tidspunkt, hvor den bistandssøgende medlemsstat fastslår, at der ikke længere kan gøres indsigelse mod fordringen eller den akt, der hjemler ret til eksekution. Hvis de kompetente myndigheder i den bistandssøgende medlemsstat giver henstand eller mulighed for betaling i rater, løber den femårige tidsfrist fra det tidspunkt, hvor den samlede betalingsperiode udløber. I disse tilfælde er den bistandssøgte myndighed dog ikke forpligtet til at yde bistand, som vedrører fordringer, der er over ti år gamle regnet fra tidspunktet for fordringens forfaldsdato i den bistandssøgende medlemsstat. 3. En medlemsstat er ikke forpligtet til at yde bistand, hvis det samlede beløb af de fordringer, der er omfattet af dette direktiv,
for hvilke der anmodes om bistand, er på under 1500 EUR.
som medfører suspension, afbrydelse eller forlængelse af forældelsesfristen i henhold til de retsregler, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat, samme virkning i den bistandssøgende medlemsstat, hvis der er hjemmel for den tilsvarende virkning i henhold til den gældende lovgivning i den bistandssøgende medlemsstat. Hvis suspension, afbrydelse eller forlængelse af forældelsesfristen ikke er mulig i henhold til den gældende lovgivning i den bistandssøgte medlemsstat, anses de inddrivelsesforanstaltninger, der i overensstemmelse med anmodningen om bistand træffes af eller på vegne af den bistandssøgte myndighed,
som ville medføre suspension, afbrydelse eller forlængelse af forældelsesfristen i henhold til de retsregler, der gælder i den bistandssøgende medlemsstat, for at være truffet i sidstnævnte medlemsstat, for så vidt angår deres virkning for forældelse. Første
andet afsnit berører ikke rettighederne for de kompetente myndigheder i den bistandssøgende medlemsstat til at træffe foranstaltninger til suspension, afbrydelse eller forlængelse af forældelsesfristen i overensstemmelse med den gældende lovgivning i denne medlemsstat. 3. Den bistandssøgende myndighed
den bistandssøgte myndighed underretter hinanden om foranstaltninger, der afbryder, suspenderer eller forlænger forældelsesfristen for den fordring, for hvilken der er anmodet om inddrivelsesforanstaltninger eller retsbevarende foranstaltninger, eller som kan have denne virkning. Artikel 20 Omkostninger 1. Ud over de beløb, der er nævnt i artikel 13, stk. 5, skal den bistandssøgte myndighed søge at inddrive de omkostninger, den har afholdt i forbindelse med inddrivelsen fra den berørte person,
tilbageholde disse i det inddrevne beløb i overensstemmelse med den bistandssøgte myndigheds love
bestemmelser. 2. Medlemsstaterne giver indbyrdes afkald på godtgørelse af omkostninger i forbindelse med den gensidige bistand, som de yder hinanden i medfør af dette direktiv. Ved inddrivelser, der enten frembyder særlige vanskeligheder, er forbundet med meget store omkostninger eller falder inden for rammerne af bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, kan de bistandssøgende
bistandssøgte myndigheder imidlertid træffe aftale om særlige godtgørelsesregler i de pågældende sager. 3. Uanset stk. 2 forbliver den bistandssøgende medlemsstat ansvarlig over for den bistandssøgte medlemsstat for godtgørelse af eventuelle omkostninger
tab som følge af foranstaltninger, som erklæres ubegrundede, for så vidt angår fordringens indhold eller gyldigheden af den akt, der hjemler ret til eksekution
/eller retsbevarende foranstaltninger,
som er udstedt af den pågældende bistandssøgende myndighed. KAPITEL V GENERELLE REGLER FOR ALLE TYPER ANMODNINGER OM BISTAND Artikel 21 Standardformularer
kommunikationsmidler 1. De i artikel 5, stk. 1, omhandlede anmodninger om oplysninger, de i artikel 8, stk. 1, omhandlede anmodninger om meddelelse, de i artikel 10, stk. 1, omhandlede anmodninger om inddrivelse
de i artikel 16, stk. 1, omhandlede anmodninger om retsbevarende foranstaltninger fremsendes elektronisk under anvendelse af en standardformular, medmindre dette af tekniske årsager ikke lader sig gøre. Disse formularer anvendes
så så vidt muligt i forbindelse med yderligere korrespondance vedrørende anmodningen. Den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat,
det dokument, der hjemler ret til retsbevarende foranstaltninger i den bistandssøgende medlemsstat, samt de øvrige dokumenter som omhandlet i artikel 12
16 fremsendes
så elektronisk, medmindre dette af tekniske årsager ikke lader sig gøre. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan der til standardformularerne vedhæftes rapporter, erklæringer
andre dokumenter eller bekræftede kopier eller uddrag heraf, som
så fremsendes elektronisk, medmindre dette af tekniske årsager ikke lader sig gøre. Standardformularer
elektronisk kommunikation kan
så anvendes til udveksling af oplysninger i medfør af artikel
den dokumentation, der indhentes ved tilstedeværelse på administrative kontorer i en anden medlemsstat eller ved deltagelse i administrative undersøgelser i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel
ensartede akter, der hjemler ret til eksekution i de bistandssøgte medlemsstater, sendes på eller ledsages af en oversættelse til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i den bistandssøgte medlemsstat. Det forhold, at visse dele heraf er affattet på et andet sprog end det officielle sprog eller et af de officielle sprog i den bistandssøgte medlemsstat, berører ikke deres gyldighed eller lovligheden ved proceduren, for så vidt dette andet sprog er et, der er aftalt mellem de berørte medlemsstater. 2. De dokumenter, for hvilke der anmodes om meddelelse i henhold til artikel 8, kan sendes til den bistandssøgte myndighed på et af de officielle sprog i den bistandssøgende medlemsstat. 3. Når en anmodning ledsages af andre dokumenter end de i stk. 1
2 nævnte, kan den bistandssøgte myndighed om nødvendigt anmode den bistandssøgende myndighed om en oversættelse af sådanne dokumenter til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i den bistandssøgte medlemsstat eller til et andet sprog som aftalt bilateralt mellem de berørte medlemsstater. Artikel 23 Videregivelse af oplysninger
dokumenter 1. Oplysninger, der under en eller anden form videregives i medfør af dette direktiv, er omfattet af tavshedspligt
nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der modtager dem. Sådanne oplysninger kan anvendes med henblik på at iværksætte eksekution eller retsbevarende foranstaltninger i forbindelse med fordringer, der er omfattet af dette direktiv. De kan
så anvendes til vurdering
eksekution af obligatoriske socialsikringsbidrag. 2. Personer, der er behørigt sikkerhedsgodkendt af Europa-Kommissionens sikkerhedsgodkendelsesmyndighed, kan udelukkende få adgang til disse oplysninger, hvis det er nødvendigt med henblik på drift, vedligeholdelse
udvikling af CCN-netværket.
procedurer, der er fastsat i dette direktiv Den underretter den medlemsstat, hvorfra oplysningerne kommer, om, at den agter at dele de pågældende oplysninger med en tredje medlemsstat. Den medlemsstat, hvorfra oplysningerne kommer, kan modsætte sig en sådan deling af oplysninger inden for ti arbejdsdage fra den dato, hvor den har modtaget meddelelsen fra den medlemsstat, der ønsker at dele oplysningerne.
udenretslige akter.
de standardformularer, der vedtages i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv. Artikel 25 Udvalg
7 i afgørelse 1999/468/EF. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder. Artikel 26 Gennemførelsesbestemmelser Kommissionen vedtager i overensstemmelse med proceduren i artikel 25, stk. 2, de nærmere regler for gennemførelse af artikel 4, stk. 2, 3
4, artikel 5, stk. 1, artikel 8, artikel 10, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 2, 3, 4
5, artikel 15, artikel 16, stk. 1,
artikel 21, stk. 1. Reglerne vedrører mindst følgende: a) de praktiske ordninger for organisering af kontakterne mellem de centrale forbindelseskontorer, de andre forbindelseskontorer
forbindelsesafdelingerne i artikel 4, stk. 2, 3
4, i de forskellige medlemsstater
kontakterne med Kommissionen
andre detaljer i standardformularerne til de i artikel 5, stk. 1, artikel 8, artikel 10, stk. 1, artikel 12, stk. 1,
artikel 16, stk. 1, beskrevne formål d) omregning af beløb til inddrivelse
overførsel af inddrevne beløb. Artikel 27 Rapportering
inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger, som den hvert år sender til hver bistandssøgt medlemsstat,
som den modtager fra hver bistandssøgende medlemsstat b) beløbet for de fordringer, for hvilke der anmodes om bistand ved inddrivelse,
de inddrevne beløb. 2. Medlemsstaterne kan
så indsende andre oplysninger, der kan have værdi for evalueringen af den gensidige bistand i henhold til dette direktiv. 3. Kommissionen aflægger hvert femte år rapport til Europa-Parlamentet
Rådet om, hvordan de ordninger, der er etableret i medfør af dette direktiv, fungerer. Artikel 28 Gennemførelse 1. Medlemsstaterne vedtager
offentliggør senest den 31. december 2011 de love
administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom. De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2012. Disse love
bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (Offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 11. marts 2011) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR – under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113
115, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske
Sociale Udvalg, efter en særlig lovgivningsprocedure,
ud fra følgende betragtninger:
internationaliseringen af de finansielle instrumenter gør det vanskeligt for medlemsstaterne at ansætte skatter korrekt. Dette stigende problem påvirker skattesystemernes funktion
resulterer i dobbeltbeskatning, hvilket i sig selv ansporer til skattesvig
skatteunddragelse, samtidig med at kontrollen stadig foregår på nationalt niveau. Det er dermed til fare for det indre markeds funktion.
rettigheder i alle medlemsstater.
afgiftsbelastning af forsikringspræmier ikke længere de foranstaltninger, der er behov for. Dets betydelige svagheder er behandlet i en rapport af 22. maj 2000 fra Rådets ad hoc-gruppe for skattesvig
senest i Kommissionens meddelelse af 27. september 2004 om forebyggelse
bekæmpelse af erhvervsmæssig
finansiel uredelighed
Kommissionens meddelelse af 31. maj 2006 om det nødvendige i, at der udvikles en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig.
kan ikke længere opfylde de nye krav til det administrative samarbejde.
omfattende tilpasninger, der skal foretages af direktiv 77/799/EØF, vil det ikke være tilstrækkeligt til at opfylde de ovenfor beskrevne mål blot at ændre det. Direktiv 77/799/EØF bør derfor ophæves
erstattes af en ny retsakt. En sådan retsakt bør gælde for direkte skatter
indirekte skatter, der endnu ikke er omfattet af anden EU-lovgivning. Dette nye direktiv anses i den forbindelse for at være det rette instrument til at sikre et effektivt administrativt samarbejde.
mere præcise regler for det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, når det er nødvendigt for at opnå et bredere administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne, især om udveksling af oplysninger. Klarere regler skulle
så gøre det muligt især at dække alle juridiske
fysiske personer i Unionen
tage hensyn til det stadig større antal juridiske ordninger, herunder ikke alene traditionelle ordninger som f.eks. truster, stiftelser
investeringsfonde, men
så alle nye instrumenter, som eventuelt oprettes af skatteborgere i medlemsstaterne.
langsom kommunikation. Kontakten mellem tjenesterne bør derfor gøres mere direkte, så samarbejdet kan blive hurtigere
mere effektivt. Tildelingen af kompetence til forbindelsesafdelingerne bør underlægges de nationale bestemmelser i de enkelte medlemsstater.
bør foretage de nødvendige undersøgelser for at tilvejebringe disse oplysninger. Det er meningen, at standarden »forventet relevans« skal muliggøre udveksling af oplysninger om skatteanliggender i den størst mulige udstrækning, men samtidig præcisere, at det ikke står medlemsstaterne frit for at benytte såkaldte »fishing expeditions« eller at anmode om oplysninger, der højst sandsynligt ikke er relevante for en given skatteyders skatteanliggender. Selv om artikel 20 i dette direktiv indeholder proceduremæssige krav, skal disse bestemmelser fortolkes bredt for ikke at hindre en effektiv udveksling af oplysninger.
bekæmpe svig på. Med henblik herpå bør der derfor følges en trinvis fremgangsmåde, der starter med automatisk udveksling af tilgængelige oplysninger vedrørende fem kategorier,
som tager de relevante bestemmelser op på ny efter en rapport fra Kommissionen.
så styrkes
fremmes.
dermed er effektiv.
på frivilligt grundlag.
akter, der vedrører hans skattepligt, hvilket kan medføre vanskeligheder for skattemyndighederne, hvis skatteyderen f.eks. er flyttet til en anden medlemsstat, er det ønskeligt, at skattemyndighederne i sådanne tilfælde kan anmode de kompetente myndigheder i den medlemsstat, skatteyderen er flyttet til, om samarbejde.
Kommissionen er nødvendigt med henblik på løbende undersøgelse af samarbejdsprocedurer
udveksling af erfaringer
bedste praksis på de pågældende områder.
dokumenter, der tilvejebringes i henhold til dette direktiv,
så kan anvendes til andre formål af den medlemsstat, der har modtaget dem, dog med de restriktioner, der er fastlagt i dette direktiv. Det er
så vigtigt, at medlemsstaterne kan videregive disse oplysninger til et tredjeland på visse betingelser.
begrænses, i hvilke situationer en bistandssøgt medlemsstat kan afslå at meddele oplysningerne,
der skal tages hensyn til visse private interesser, som skal beskyttes, tillige med almenvellet.
bør derfor ikke påvirke medlemsstaternes ret til at indgå i et bredere samarbejde med andre medlemsstater i henhold til egen national lovgivning eller inden for rammerne af bilaterale eller multilaterale aftaler, der er indgået med andre medlemsstater.
så gøres klart, at når en medlemsstat etablerer et bredere samarbejde med et tredjeland end det samarbejde, der er omhandlet i dette direktiv, bør den ikke nægte at etablere et sådant bredere samarbejde med andre medlemsstater, der ønsker at indgå i et sådant gensidigt bredere samarbejde.
kommunikationskanaler.
Unionens interesse, at udarbejde
offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv
gennemførelsesforanstaltningerne.
Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
om fri udveksling af sådanne oplysninger
til Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne
-organerne
om fri udveksling af sådanne oplysninger. Det bør dog overvejes at begrænse visse rettigheder
forpligtelser, der er fastsat ved direktiv 95/46/EF, for at beskytte de interesser, der er nævnt i artikel 13, stk. 1, litra e), i nævnte direktiv. Sådanne begrænsninger er nødvendige
forholdsmæssige i betragtning af medlemsstaternes potentielle indtægtstab
den afgørende betydning, som de oplysninger, der er omfattet af nærværende direktiv, har for effektiviteten af bekæmpelsen af svig.
overholder de principper, der bl.a. er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
kan derfor på grund af den påkrævede ensartethed
effektivitet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel
procedurer, hvorefter medlemsstaterne skal samarbejde indbyrdes med henblik på at udveksle de oplysninger, som kan forudses at være relevante for administrationen
håndhævelsen af medlemsstaternes nationale love vedrørende de i artikel 2 omhandlede skatter. 2. Dette direktiv fastsætter desuden bestemmelser om elektronisk udveksling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger samt de regler
procedurer, hvorefter medlemsstaterne
Kommissionen skal samarbejde om spørgsmål vedrørende koordinering
evaluering. 3. Dette direktiv berører ikke anvendelsen i medlemsstaterne af reglerne om gensidig retshjælp i straffesager. Det berører heller ikke opfyldelsen af medlemsstaternes forpligtelser til at indgå et bredere administrativt samarbejde på grundlag af andre retsakter, herunder
så bilaterale eller multilaterale aftaler. Artikel 2 Anvendelsesområde
toldafgifter eller punktafgifter, der er dækket af anden EU-lovgivning om administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne. Dette direktiv finder heller ikke anvendelse på obligatoriske sociale bidrag, der skal indbetales til medlemsstaten eller en underenhed i medlemsstaten eller til sociale sikringsinstitutioner, der er etableret i henhold til forvaltningsretlige bestemmelser. 3. De i stk. 1 omhandlede skatter kan under ingen omstændigheder opfattes således, at de omfatter: a) gebyrer, f.eks. for attester
andre dokumenter udstedt af offentlige myndigheder, eller b) skyldige beløb af kontraktmæssig karakter, såsom betaling for almennyttige offentlige ydelser. 4. Dette direktiv finder anvendelse på de i stk. 1 omhandlede skatter, der opkræves inden for det territorium, hvor traktaterne finder anvendelse, jf. artikel 52 i traktaten om Den Europæiske Union. Artikel 3 Definitioner I dette direktiv forstås ved: 1) en medlemsstats »kompetente myndighed«: den myndighed, der er blevet udpeget af medlemsstaten. Det centrale forbindelseskontor, en forbindelsesafdeling
en kompetent embedsmand anses
så for at være kompetente myndigheder, når de handler i henhold til dette direktiv ved delegering i medfør af artikel 4 2) »centralt forbindelseskontor«: det kontor, der er udpeget som særligt ansvarligt for kontakterne til de øvrige medlemsstater med henblik på det administrative samarbejde 3) »forbindelsesafdeling«: ethvert kontor, som ikke er det centrale forbindelseskontor,
som er udpeget til direkte at udveksle oplysninger i henhold til dette direktiv 4) »kompetent embedsmand«: enhver embedsmand, der er bemyndiget til direkte at udveksle oplysninger i henhold til dette direktiv 5) »bistandssøgende myndighed«: det centrale forbindelseskontor, en forbindelsesafdeling eller enhver kompetent embedsmand i en medlemsstat, som fremsætter en anmodning om bistand på den kompetente myndigheds vegne 6) »bistandssøgte myndighed«: det centrale forbindelseskontor, en forbindelsesafdeling eller enhver kompetent embedsmand i en medlemsstat, som modtager en anmodning om bistand på den kompetente myndigheds vegne 7) »administrativ undersøgelse«: alle former for kontrol, efterprøvning
andre foranstaltninger, som foretages af medlemsstater i forbindelse med udførelsen af deres opgaver med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af skattelovgivningen 8) »udveksling af oplysninger efter anmodning«: udveksling af oplysninger foranlediget af en anmodning fra den bistandssøgende medlemsstat til den bistandssøgte medlemsstat i et konkret tilfælde 9) »automatisk udveksling af oplysninger«: systematisk meddelelse til en anden medlemsstat, uden forudgående anmodning, af oplysninger, som er defineret på forhånd, med forud fastsatte regelmæssige intervaller. I forbindelse med artikel 8 er tilgængelige oplysninger de oplysninger i sagsakterne i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, som kan indhentes i medfør af procedurerne til indsamling
behandling af oplysninger i den pågældende medlemsstat 10) »spontan udveksling af oplysninger«: ikke-systematisk meddelelse på et hvilket som helst tidspunkt, uden forudgående anmodning, af oplysninger til en anden medlemsstat 11) »person«:
form, med eller uden status som juridisk person, der ejer eller forvalter aktiver, hvoraf der, herunder af indkomst afledt deraf, skal svares en skat, der er omfattet af dette direktiv 12) »elektronisk«: ved hjælp af elektronisk dataudstyr til behandling, herunder digital kompression,
lagring af data
ved anvendelse af kabel, radio eller optiske teknologier eller andre elektromagnetiske midler 13) »CCN-netværk«: den fælles platform, der er baseret på the common communication network (CCN),
som er udviklet af Unionen til alle elektroniske transmissioner mellem de kompetente myndigheder på told-
skatteområdet. Artikel 4 Organisatoriske bestemmelser
meddeler straks Kommissionen eventuelle ændringer heraf. Kommissionen stiller oplysningerne til rådighed for de andre medlemsstater
offentliggør en liste over medlemsstaternes myndigheder i Den Europæiske Unions Tidende. 2. Den kompetente myndighed udpeger ét centralt forbindelseskontor. Den kompetente myndighed er ansvarlig for at underrette Kommissionen
de andre medlemsstater herom. Det centrale forbindelseskontor kan
så udpeges som ansvarligt for kontakter med Kommissionen. Den kompetente myndighed er ansvarlig for at underrette Kommissionen herom. 3. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan udpege forbindelsesafdelinger med et ansvarsområde, som er tillagt i overensstemmelse med dens nationale lovgivning eller politik. Det centrale forbindelseskontor er ansvarligt for at ajourføre listen over forbindelsesafdelingerne
gøre den tilgængelig for de centrale forbindelseskontorer i de andre berørte medlemsstater
for Kommissionen. 4. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan udpege kompetente embedsmænd. Det centrale forbindelseskontor er ansvarligt for at ajourføre listen over de kompetente embedsmænd
gøre den tilgængelig for de centrale forbindelseskontorer i de andre berørte medlemsstater
for Kommissionen.
underretter den bistandssøgende myndighed herom. I dette tilfælde begynder perioden i artikel 7 dagen efter, at anmodningen om samarbejde er fremsendt til det centrale forbindelseskontor. KAPITEL II UDVEKSLING AF OPLYSNINGER AFDELING I Udveksling af oplysninger efter anmodning Artikel 5 Procedure for udveksling af oplysninger efter anmodning Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed enhver oplysning som omhandlet i artikel 1, stk. 1, som den er i besiddelse af, eller som den indhenter i forbindelse med administrative undersøgelser. Artikel 6 Administrative undersøgelser
senest seks måneder fra datoen for modtagelsen af anmodningen. I tilfælde, hvor de pågældende oplysninger allerede er i den bistandssøgte myndigheds besiddelse, videregives de dog inden to måneder efter denne dato. 2. For visse særlige tilfælde kan den bistandssøgte
den bistandssøgende myndighed aftale andre frister end dem, der er fastsat i stk. 1. 3. Den bistandssøgte myndighed sender straks
under alle omstændigheder senest syv hverdage fra modtagelsen af en anmodning den bistandssøgende myndighed en bekræftelse af modtagelsen, så vidt muligt elektronisk. 4. Inden en måned efter modtagelsen af anmodningen underretter den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed om eventuelle mangler ved anmodningen
om behovet for eventuelle supplerende baggrundsoplysninger. I dette tilfælde begynder fristen i stk. 1 dagen efter, at den bistandssøgte myndighed har modtaget de nødvendige supplerende oplysninger. 5. Når den bistandssøgte myndighed ikke er i stand til at besvare anmodningen inden for den relevante tidsfrist, underretter den straks
under alle omstændigheder inden tre måneder efter modtagelsen af anmodningen den bistandssøgende myndighed om årsagerne til, at tidsfristen ikke kan overholdes,
om, hvornår den mener, den vil kunne besvare anmodningen. 6. Når den bistandssøgte myndighed ikke er i besiddelse af de ønskede oplysninger
er ude af stand til at besvare anmodningen om oplysninger eller afslår det af de grunde, der er omhandlet i artikel 17, underretter den straks
under alle omstændigheder inden en måned efter modtagelsen af anmodningen den bistandssøgende myndighed om årsagerne hertil. AFDELING II Obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger Artikel 8 Anvendelsesområde
betingelser for obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger 1. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat meddeler ved automatisk udveksling den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat tilgængelige oplysninger for så vidt angår beskatningsperioder fra
med den 1. januar 2014 om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat, vedrørende følgende specifikke kategorier af indkomst
kapital, sådan som de skal forstås efter den nationale lovgivning i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne:
andre lignende foranstaltninger
indtægt fra fast ejendom.
kapital, der er nævnt i stk. 1, eller at den ikke ønsker at modtage oplysninger om indkomst eller kapital, der ikke overstiger et tærskelbeløb. Den underretter
så Kommissionen herom. En medlemsstat kan anses for ikke at ønske at modtage oplysninger i henhold til stk. 1, hvis den ikke underretter Kommissionen om én eneste kategori, som den har tilgængelige oplysninger om. 4. Inden den 1. juli 2016 indgiver medlemsstaterne årligt statistikker til Kommissionen over mængden af automatiske udvekslinger
, i det omfang det er muligt, oplysninger om administrative
andre relevante omkostninger
fordele i forbindelse med de stedfundne udvekslinger
om mulige ændringer for såvel skattemyndighederne som for tredjeparter.
en vurdering af de modtagne statistikker
oplysninger med hensyn til spørgsmål såsom de administrative
andre relevante omkostninger
fordele ved automatisk udveksling af oplysninger samt praktiske forhold i tilknytning hertil. Kommissionen forelægger eventuelt et forslag for Rådet om de kategorier af indkomst
kapital
/eller de betingelser, der er fastsat i stk. 1, herunder betingelsen om, at oplysninger om personer, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, skal være tilgængelige. Ved gennemgangen af et forslag fra Kommissionen overvejer Rådet en yderligere styrkelse af effektiviteten
funktionaliteten af den automatiske udveksling af oplysninger
en højnelse af standarden herfor med henblik på at fastsætte: a) at den kompetente myndighed i hver medlemsstat ved automatisk udveksling meddeler den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat oplysninger for så vidt angår beskatningsperioder fra
med den 1. januar 2017 om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat, vedrørende mindst tre af de specifikke kategorier af indkomst
kapital, der er anført i stk. 1, sådan som de skal forstås efter den nationale lovgivning i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne,
b) at listen over kategorier i stk. 1 udvides til
så at omfatte udbytte, kapitalgevinster
royalties.
inden de datoer, der er anført i artikel 29, stk. 1, hvordan den automatiske udveksling af oplysninger skal gennemføres i praksis. 8. Hvis medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om automatisk udveksling af oplysninger for yderligere kategorier af indkomst
kapital i bilaterale eller multilaterale aftaler, som de indgår med andre medlemsstater, meddeler de disse aftaler til Kommissionen, som stiller dem til rådighed for alle de øvrige medlemsstater. AFDELING III Spontan udveksling af oplysninger Artikel 9 Anvendelsesområde
betingelser for spontan udveksling af oplysninger 1. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat meddeler de i artikel 1, stk. 1, omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i enhver anden berørt medlemsstat i ethvert af følgende tilfælde:
en skattepligtig person i den anden medlemsstat foretages via et eller flere lande på en måde, der vil kunne indebære, at der opnås en skattebesparelse i en af disse medlemsstater eller i dem begge
som kan være nyttige for de andre medlemsstaters kompetente myndigheder. Artikel 10 Tidsfrister 1. Den kompetente myndighed, for hvilken de i artikel 9, stk. 1, omhandlede oplysninger bliver tilgængelige, meddeler disse oplysninger til den kompetente myndighed i enhver anden berørt medlemsstat hurtigst muligt
senest en måned, efter at de blev tilgængelige. 2. Den kompetente myndighed, til hvilken oplysningerne er meddelt i henhold til artikel 9, bekræfter omgående
under alle omstændigheder senest syv hverdage efter modtagelsen, om muligt elektronisk, modtagelsen af oplysningerne over for den kompetente myndighed, der leverede oplysningerne. KAPITEL III ANDRE FORMER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE AFDELING I Tilstedeværelse i administrative kontorer
deltagelse i administrative undersøgelser Artikel 11 Anvendelsesområde
betingelser 1. Efter aftale mellem den bistandssøgende
den bistandssøgte myndighed
i overensstemmelse med de bestemmelser, som sidstnævnte har fastsat, kan embedsmænd, der er bemyndiget af den bistandssøgende myndighed, med henblik på at udveksle de i artikel 1, stk. 1, omhandlede oplysninger:
gennemgå sagsakter. Afviser den person, der undersøges, at respektere de kontrolforanstaltninger, der iværksættes af den bistandssøgende myndigheds embedsmænd, betragtes dette af den bistandssøgte myndighed som en afvisning over for sidstnævnte myndigheds embedsmænd. 3. Embedsmænd, som er bemyndiget af den bistandssøgende medlemsstat
er til stede i en anden medlemsstat i medfør af stk. 1, skal til enhver tid kunne fremvise en skriftlig fuldmagt med angivelse af deres identitet
deres officielle adkomst til at medvirke i sagen. AFDELING II Samtidig kontrol Artikel 12 Samtidig kontrol 1. Når to eller flere medlemsstater aftaler at foretage samtidig kontrol på hver sit område af en eller flere personer, som er af fælles eller komplementær interesse, med henblik på at udveksle de således tilvejebragte oplysninger, finder stk. 2, 3
4 anvendelse. 2. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat udpeger uafhængigt de personer, den har til hensigt at indstille til samtidig kontrol. Den underretter den kompetente myndighed i de andre berørte medlemsstater om de tilfælde, den foreslår med henblik på samtidig kontrol,
begrunder sit valg. Den angiver, inden for hvilken periode kontrollen skal finde sted.
koordinere kontrollen. AFDELING III Administrativ meddelelse Artikel 13 Anmodning om meddelelse 1. Efter anmodning fra den kompetente myndighed i en medlemsstat meddeler den kompetente myndighed i en anden medlemsstat i overensstemmelse med reglerne for meddelelse af tilsvarende akter i den bistandssøgte medlemsstat adressaten alle akter
afgørelser fra de administrative myndigheder i den bistandssøgende medlemsstat, som vedrører anvendelsen på dens område af den skattelovgivning, der er omfattet af dette direktiv. 2. Anmodninger om meddelelse skal indeholde en angivelse af genstanden for den akt eller afgørelse, der skal meddeles, adressatens navn
adresse
enhver anden oplysning, der kan bidrage til at identificere adressaten. 3. Den bistandssøgte myndighed underretter omgående den bistandssøgende myndighed om, hvordan anmodningen følges op,
oplyser navnlig datoen for, hvornår adressaten har fået meddelelse om akten eller afgørelsen.
databeskyttelse, der gælder i dens medlemsstat, sende feedback til den kompetente myndighed, der har leveret oplysninger, så hurtigt som muligt
senest tre måneder, efter at resultatet af anvendelsen af de ønskede oplysninger er kendt. Kommissionen fastsætter nærmere bestemmelser om den praktiske gennemførelse efter proceduren i artikel 26, stk.
erfaringer Artikel 15 Anvendelsesområde
betingelser 1. Medlemsstaterne undersøger
evaluerer sammen med Kommissionen det administrative samarbejde, der finder sted i henhold til dette direktiv,
udveksler de erfaringer, de har gjort, for at forbedre samarbejdet
, når det er relevant, fastsætte regler inden for de pågældende områder. 2. Medlemsstaterne kan sammen med Kommissionen udstede retningslinjer om ethvert aspekt, der måtte være nødvendigt for at kunne udveksle bedste praksis
erfaringer. KAPITEL IV BETINGELSER FOR DET ADMINISTRATIVE SAMARBEJDE Artikel 16 Videregivelse af oplysninger
dokumenter 1. Oplysninger, der under en eller anden form videregives mellem medlemsstater i medfør af dette direktiv, er omfattet af tavshedspligt
nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der modtager dem. Sådanne oplysninger kan anvendes til administration
håndhævelse af medlemsstaternes nationale love vedrørende de skatter, der er nævnt i artikel 2. Sådanne oplysninger kan
så anvendes til ansættelse
håndhævelse af andre skatter
afgifter, der er omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter
andre foranstaltninger, eller til ansættelse
håndhævelse af obligatoriske sociale bidrag. Endvidere kan de anvendes i forbindelse med retslige
administrative procedurer, som kan medføre anvendelse af sanktioner,
som indledes på grund af overtrædelse af skattelovgivningen, med forbehold af generelle regler
bestemmelser om sagsøgtes
vidners rettigheder i sådanne procedurer. 2. Med tilladelse fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, der videregiver oplysninger i henhold til dette direktiv,
kun i det omfang, dette er tilladt i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den myndighed, der modtager oplysninger, er hjemmehørende, kan oplysninger
dokumenter, der modtages i henhold til dette direktiv, anvendes til andre formål end dem, der er nævnt i stk.
procedurer, der er fastsat i dette direktiv. Den underretter den kompetente myndighed i den medlemsstat, som oplysningerne hidrører fra, om sin hensigt om at meddele en tredje medlemsstat disse oplysninger. Den medlemsstat, som oplysningerne hidrører fra, kan modsætte sig dette inden ti arbejdsdage fra modtagelsen af underretningen fra den medlemsstat, der ønsker at meddele oplysningerne. 4. Tilladelse til at anvende oplysninger i henhold til stk. 2, der er blevet fremsendt i henhold til stk. 3, kan kun gives af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor oplysningerne har deres oprindelse. 5. Oplysninger, rapporter, attester
andre dokumenter samt bekræftede kopier eller uddrag af sådanne dokumenter, som den bistandssøgte myndighed har fået kendskab til
videresendt til den bistandssøgende myndighed i henhold til dette direktiv, kan påberåbes som bevismateriale af de kompetente instanser i den bistandssøgende medlemsstat på samme måde som tilsvarende oplysninger, rapporter, attester
andre dokumenter, der er fremsendt af en myndighed i denne medlemsstat. Artikel 17 Begrænsninger
4, der under ingen omstændigheder kan fortolkes således, at de gør det muligt for en bistandssøgt medlemsstat at nægte at levere oplysninger, udelukkende fordi den ikke har nogen national interesse i disse oplysninger. 2. Artikel 17, stk. 2
4, kan under ingen omstændigheder fortolkes således, at de gør det muligt for en bistandssøgt myndighed i en medlemsstat at afslå at levere oplysninger, udelukkende fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, en anden finansiel institution, en forvalter eller en person, der handler som repræsentant eller betroet person, eller fordi oplysningerne vedrører en persons ejerskabsinteresser. 3. Uanset stk. 2 kan en medlemsstat nægte at videregive de anmodede oplysninger, hvis sådanne oplysninger vedrører beskatningsperioder, der går forud for den 1. januar 2011,
hvis videregivelsen af sådanne oplysninger kunne have været nægtet på grundlag af artikel 8, stk. 1, i direktiv 77/799/EØF, såfremt der var blevet anmodet herom inden den
elektroniske formater 1. Anmodninger om oplysninger
om administrative undersøgelser i henhold til artikel 5
de relevante svar, bekræftelser, anmodninger om supplerende baggrundsmateriale, afvisninger
afslag i henhold til artikel 7 fremsendes så vidt muligt ved hjælp af en standardformular, som Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 26, stk. 2. Standardformularerne kan ledsages af rapporter, attester
andre dokumenter eller af bekræftede kopier eller uddrag af sådanne dokumenter. 2. Standardformularen i stk. 1 skal mindst omfatte følgende oplysninger, der opgives af den bistandssøgende myndighed:
i overensstemmelse med internationale udviklinger opgive navn
adresse på enhver person, der anses for at være i besiddelse af de ønskede oplysninger, samt ethvert element, der kan lette den bistandssøgte myndigheds indsamling af oplysninger. 3. Spontane oplysninger
bekræftelse heraf i henhold til henholdsvis artikel 9
10, anmodninger om administrative meddelelser i henhold til artikel 13
feedbackoplysninger i henhold til artikel 14 sendes ved hjælp af den standardformular, der vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk.
som er baseret på det eksisterende elektroniske format i medfør af artikel 9 i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, hvilket format benyttes til alle former for automatisk udveksling af oplysninger
vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk.
udvikling af CCN-netværket. 4. Anmodninger om samarbejde, herunder anmodninger om meddelelser
bilag dertil, kan fremsættes på ethvert sprog, der aftales mellem den bistandssøgte
den bistandssøgende myndighed. Anmodningerne skal kun ledsages af en oversættelse til det eller et af de officielle sprog i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat i særlige tilfælde, hvor den bistandssøgte myndighed begrunder sin anmodning om en oversættelse. Artikel 22 Særlige forpligtelser 1. Medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til:
anvendelsen af dette direktiv, som den modtager
kan videregive. KAPITEL V FORBINDELSER MED KOMMISSIONEN Artikel 23 Evaluering 1. Medlemsstaterne
Kommissionen undersøger
evaluerer, hvordan det administrative samarbejde, der er fastsat ved dette direktiv, fungerer. 2. Medlemsstaterne sender Kommissionen alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at evaluere, om det administrative samarbejde, der finder sted i overensstemmelse med dette direktiv, er effektivt med hensyn til bekæmpelse af skatteunddragelse
skatteundgåelse. 3. Medlemsstaterne sender Kommissionen en årlig vurdering af, om den automatiske udveksling af oplysninger som omhandlet i artikel 8 er effektiv,
de opnåede konkrete resultater. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 26, stk. 2, i hvilken form
efter hvilke retningslinjer denne årlige vurdering skal fremsendes.
4, skal behandles fortroligt af Kommissionen i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for Unionens myndigheder. 6. Oplysninger, der videregives til Kommissionen af en medlemsstat i medfør af stk. 2, 3
4,
enhver rapport eller ethvert dokument, som Kommissionen udarbejder under anvendelse af sådanne oplysninger, kan videresendes til andre medlemsstater. Sådanne oplysninger er omfattet af tavshedspligt
nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der modtager dem. Rapporter
dokumenter udarbejdet af Kommissionen som omhandlet i dette stykke må kun anvendes af medlemsstaterne til analyseformål, men må ikke offentliggøres eller gøres tilgængelige for andre personer eller organer uden Kommissionens udtrykkelige samtykke. KAPITEL VI FORBINDELSER MED TREDJELANDE Artikel 24 Udveksling af oplysninger med tredjelande 1. Når den kompetente myndighed i en medlemsstat fra et tredjeland modtager oplysninger, som kan forudses at være relevante for administrationen
håndhævelsen af de nationale love i den pågældende medlemsstat vedrørende de i artikel 2 omhandlede skatter, kan denne myndighed, i det omfang det tillades i medfør af en aftale med det pågældende tredjeland, videresende oplysningerne til de kompetente myndigheder i medlemsstater, der kan have gavn af disse oplysninger,
til enhver bistandssøgende myndighed. 2. De kompetente myndigheder kan under overholdelse af deres nationale bestemmelser om videregivelse af personoplysninger til tredjelande videregive de oplysninger, der indhentes i henhold til dette direktiv, til et tredjeland, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 25 Databeskyttelse Al udveksling af oplysninger i henhold til dette direktiv er underlagt gennemførelsesbestemmelserne til direktiv 95/46/EF. Medlemsstaterne begrænser dog med henblik på korrekt anvendelse af nærværende direktiv rækkevidden af de forpligtelser
rettigheder, der er fastsat i artikel 10, artikel 11, stk. 1,
artikel 12
21 i direktiv 95/46/EF i det omfang, det er nødvendigt for at beskytte de interesser, der er nævnt i artikel 13, stk. 1, litra e), i nævnte direktiv. Artikel 26 Udvalg
7 i afgørelse 1999/468/EF. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder. Artikel 27 Rapport Hvert femte år efter den 1. januar 2013 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet
Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv. Artikel 28 Ophævelse af direktiv 77/799/EØF Direktiv 77/799/EØF ophæves med virkning fra den
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv med virkning fra den 1. januar 2013. De sætter imidlertid de nødvendige love
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 8 i dette direktiv med virkning fra den 1. januar 2015. De underretter straks Kommissionen herom. Disse love
bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.