← Danmark

lta/2012/168

lov om skibes besætning 2012 2012-02-27 2012-02-29 2025-06-25 Historic 168 Lovtidende A 2012-02-29 2014-01-24 A20100049330 2010-05-12 Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og forske

der være en skibsfører, ligesom der herudover

være den af hensyn til sikkerhed for menneskeliv på søen nødvendige besætning. Kapitel 2 Handelsskibe § 4. Passagerskibe uanset størrelse, lastskibe med en bruttotonnage på 20 og derover samt lastskibe med en bruttotonnage under 20 i international fart

være forsynet med et af Søfartsstyrelsen udstedt certifikat indeholdende besætningsfastsættelsen. Stk.

  1. For skibe med en bruttotonnage under 20 i indenrigs fart kan besætningen fastsættes for grupper af skibe, og i stedet for udstedelse af certifikat som omhandlet i stk. 1 kan meddelelse om fastsættelsen gives ved bekendtgørelse i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen. §
  2. For passagerskibe uanset størrelse, for lastskibe med en bruttotonnage på 20 og derover og for lastskibe med en bruttotonnage under 20 i international fart fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen. For lastskibe med en bruttotonnage under 20 i indenrigs fart kan Søfartsstyrelsen fastsætte besætningen, såfremt hensynet til sikkerheden for menneskeliv på søen gør det påkrævet. Stk.
  3. Besætningen fastsættes for hvert enkelt skib under hensyn til skibets type, indretning, udstyr, anvendelse og fartsområde, således at besætningens størrelse og sammensætning gør det muligt at dække alle opgaver af betydning for skibets og de ombordværendes sikkerhed, herunder 1) opretholdelse af sikker bro- og maskinvagt, 2) betjening og vedligeholdelse af redningsmidler, 3) betjening og vedligeholdelse af havarikontrol-, brandsluknings- og kommunikationsudstyr, 4) anden vedligeholdelse og rengøring af sikkerhedsmæssig art, 5) fortøjningsopgaver, 6) kostforplejning og sundhedsforhold. Stk.
  4. Ved fastsættelsen af besætningen

der endvidere tages hensyn til vagtordningen om bord, til holddrift, til de enkelte besætningsgruppers faktiske arbejdstid, til gældende hviletidsbestemmelser samt til anvendelse af enhedsmandskab. Stk.

  1. I besætningsfastsættelsen kan indgå personer med anden uddannelse, som kan ligestilles med uddannelse, der er foreskrevet i eller i medfør af loven. §
  2. Skibsførere og navigations- og maskinofficerer

have dansk sønæringsbevis. Stk. 2. Beviserne

forefindes om bord i original og have STCW-konventionspåtegning enten i overensstemmelse med STCW-konventionens reglement VII som anført i skibets besætningsfastsættelse eller i overensstemmelse med nedenstående skemaer: Skibsførere og navigationsofficerer Skibe med en bruttotonnage under 500 i kystfart. Bruttotonnage Skibsfører Styrmand 20-99 Kystskipper (STCW-regl. II/3 as Master) Duelighedsbevis i sejlads (STCW-regl. II/3 as Watchkeeping Officer) 100-199 Bedstemand (STCW-regl. II/3 as Watchkeeping Officer) 200-499 Styrmand af

  1. grad (STCW-regl. II/3 as Watchkeeping Officer) Øvrige skibe Bruttotonnage Skibsfører Overstyrmand Øvrige styrmænd 20-2999 Sætteskipper (STCW-regl. II/2 as Master) Styrmand af
  2. grad (STCW-regl. II/2 as Chief Mate) Styrmand af
  3. grad eller vagthavende styrmand (STCW-regl. II/1 as Watchkeeping Officer) 3000 og derover Skibsfører (STCW-regl. II/2 as Master) Styrmand af
  4. grad (STCW-regl. III/3 as Chief Mate) Maskinofficerer Fremdrivningseffekt (kW) Maskinchef / Enemaskinmester
  5. maskinmester Øvrige maskinmestre 100-749 Duelighedsbevis i motorpasning 750-2999 Skibsmaskinist af
  6. grad (STCW-regl. III/3 as Chief Engineer) Skibsmaskinist af
  7. grad (STCW-regl. III/3 as 2nd Engineer) Skibsmaskinist af
  8. grad eller vagthavende maskin- officer (STCW-regl. III/1 as Watchkeeping Officer) 3000 og derover Skibsmaskinchef (STCW-regl. III/2 as Chief Engineer) Skibsmaskinmester af
  9. grad (STCW-regl. III/2 as 2nd Engineer) Stk.
  10. For passagerskibe og tankskibe kan Søfartsstyrelsen forøge eller formindske de i stk. 2 anførte kvalifikationskrav under hensyn til skibets indretning, udstyr, fartsområde og passagerantal. Stk.
  11. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis ledsaget af en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat i stk.
  12. Skibsføreren

dog have dansk indfødsret. Stk.

  1. I tilfælde, hvor en person med duelighedsbevis i motorpasning foreskrives, kan denne samtidig være ansat til anden tjeneste om bord. §
  2. Radiooperatører i skibe, der efter gældende forskrifter

være udstyret med radioanlæg til brug i det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS),

have dansk sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning til tjeneste som radiooperatør. Stk.

  1. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis ledsaget af en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning til tjeneste som radiooperatør. §
  2. En foreskreven kok

have sønæringsbevis som skibskok. Stk.

  1. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan bevis som skibskok erstattes af en læretid i kokkefaget på 48 måneder, heraf mindst 24 måneder i søgående skibe. Kapitel 3 Fiskeskibe §
  2. I fiskeskibe med en længde på 15 meter og derover, men under 45 meter, og fiskeskibe med et dimensionstal på 100 og derover, men med en længde under 45 meter,

der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i overensstemmelse med nedenstående skema: Fartsområde Skibsfører Styrmand Nærfart Fiskeskipper af

  1. grad Styrmand af
  2. grad i fiskeskibe. I skibe under 24 meter i længde dog bedstemand i fiskeskibe. Uden for nærfart Fiskeskipper af
  3. grad Styrmand af
  4. grad i fiskeskibe. Stk.
  5. For fiskeskibe med en længde på 45 meter og derover fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen. Stk.
  6. Til betjening af maskinen i fiskeskibe med en længde på 15 meter og derover og fiskeskibe med et dimensionstal på 100 og derover samt med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen,

der i nærfart være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning og uden for nærfart 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning. For øvrige fiskeskibe med en længde på 15 meter og derover og fiskeskibe med et dimensionstal på 100 og derover samt med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes maskinbesætningen af Søfartsstyrelsen. Stk. 4. De i stk. 3 foreskrevne personer kan være ansat til anden tjeneste om bord. Stk. 5. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter besætningen,

§ 5, stk.

2, iagttages. Stk. 6. Søfartsstyrelsen kan foreskrive, at skibsførere og styrmænd i fiskeskibe

have sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-F-konventionspåtegning, og at maskinmestre og radiooperatører i fiskeskibe

have sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW- eller STCW-F-konventionspåtegning. Kapitel 4 Fritidsfartøjer § 10. I fritidsfartøjer med en skroglængde på 15 meter og derover, men under 24 meter,

der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i overensstemmelse med nedenstående skema: Fartsområde Skibsfører Styrmand Fart i Østersøen, i Nordsøen øst for 7° Ø. længde samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinjen) Yachtskipper af

  1. grad Fart i Nordsøen og Den engelske Kanal samt fart på de Britiske øer, Irland, Norge og Færøerne Yachtskipper af
  2. grad Duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere Fart på alle have Yachtskipper af
  3. grad Yachtskipper af
  4. grad Stk.
  5. For fritidsfartøjer med en skroglængde på 24 meter og derover fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen. Stk.
  6. Til betjening af maskinen i fritidsfartøjer med en skroglængde på 15 meter og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen,

der i fart i Østersøen og i Nordsøen øst for 7I Ø. længde være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere og uden for denne fart 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere. For øvrige fritidsfartøjer med en skroglængde på 15 meter og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes maskinbesætningen af Søfartsstyrelsen. Stk. 4. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter besætningen,

§ 5, stk.

2, iagttages. Kapitel 5 Forskellige bestemmelser vedrørende besætningsfastsættelsen § 11. Hvis et skib mister nogen del af den foreskrevne besætning som følge af sygdom, død, rømning eller andre skibsføreren eller rederiet utilregnelige årsager,

krav fastsat i eller i medfør af denne lov ikke være til hinder for, at skibsføreren under fornøden hensyntagen til skibets sødygtighed kan fortsætte rejsen. Besætningen

dog snarest muligt kompletteres. Skibsføreren

om forholdet indføre fornøden bemærkning i skibsdagbogen eller, hvor skibsdagbog ikke føres, i tilsynsbogen. §

  1. Søfartsstyrelsen kan under særlige omstændigheder og under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser tillade, at en person, der ikke er i besiddelse af det for den pågældende stilling krævede bevis, anvendes i sådan stilling, dog kun for en enkelt rejse eller for et bestemt tidsrum af ikke over 6 måneder. §
  2. De i § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9 og § 10 anførte krav om danske uddannelser og sønæringsbeviser finder ikke anvendelse på personer, der opfylder betingelserne i De Europæiske Fællesskabers direktiver om indførelse af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser, jf. lov nr. 476 af
  3. juni 2004 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark. Skibsførere i handels- og fiskeskibe

dog have dansk indfødsret. Stk. 2. Ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse indsendes til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser eller den offentlige institution, ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har bemyndiget hertil, såfremt ansøgningen

behandles efter EU´s direktiver om indførelse af generelle ordninger for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Stk.

  1. Ansøgninger, der ikke er omfattet af stk. 2, indsendes til Søfartsstyrelsen. Stk.
  2. Søfartsstyrelsen kan efter høring af de berørte organisationer fastsætte regler, der undtager fra kravet om dansk indfødsret i § 6, stk. 4, § 13, stk. 1, § 19, stk. 2 og § 24 for personer, som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers eller EØS´ regler om etableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed eller ret til udveksling af tjenesteydelser. Ændring af tonnagegrænser §
  3. Søfartsstyrelsen kan efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer fastsætte regler, der ændrer de i loven indeholdte tonnagegrænser til grænser fastsat i anden måleenhed samt ændrer de i loven indeholdte grænser for fremdrivningseffekt. Forhåndsfastsættelse §
  4. Søfartsstyrelsen fastsætter efter anmodning besætningen for et projekteret skib, for et skib, der agtes ombygget, samt for et udenlandsk skib, der agtes overført til dansk flag (forhåndsfastsættelse). Stk.
  5. Finder Søfartsstyrelsen, at en forhåndsfastsættelse ikke med fornøden sikkerhed kan foretages, afvises anmodningen med fornøden begrundelse. Stk.
  6. En forhåndsfastsættelse, eventuelt ændret ved indbringelse for det i medfør af lov om sikkerhed til søs nedsatte Ankenævn for Søfartsforhold, har bindende virkning, medmindre der er sket ændringer i de forudsætninger, der har været afgørende for fastsættelsen. Klager over besætningsfastsættelse §
  7. Afgørelse truffet af Søfartsstyrelsen i henhold til § 4, stk. 2, § 5, § 6, stk. 3, § 9, stk. 2 og 3, § 10, stk. 2 og 3, § 12, § 15, stk. 1 og § 18, stk. 2, kan af vedkommende rederi eller søfarendes organisation indbringes for det i medfør af lov om sikkerhed til søs nedsatte Ankenævn for Søfartsforhold. Kapitel 6 Uddannelseskrav §
  8. Ingen må benyttes til selvstændig vagt som styrmand eller maskinmester, medmindre den pågældende er i besiddelse af sønæringsbevis af mindst samme grad som fastsat for den laveste af de for skibet foreskrevne stillinger henholdsvis for styrmænd og maskinmestre. §
  9. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser og efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav for 1) dæks-, maskin- og enhedsmandskab, 2) sygdomsbehandlere i handels- og fiskeskibe, 3) besætninger i passagerskibe og 4) officerer og mandskab i olie-, kemikalie- og gastankskibe. Stk.
  10. Søfartsstyrelsen kan endvidere fastsætte særlige uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav, herunder forøge eller formindske lovens kvalifikationskrav og besætningsregler for 1) personer, der gør tjeneste i stilling, for hvilken der ikke i medfør af loven er fastsat særlige uddannelseskrav, og 2) officerer og mandskab i a) skibe med særlige manøvreegenskaber, b) skibe med særlig udrustning eller særligt udstyr, c) specialskibe og skibe af særlig konstruktion, d) skibe, der anvendes i et geografisk begrænset område. Stk.
  11. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 fastsætter besætningen,

§ 5, stk.

2, iagttages. Kapitel 7 Sønæringsbeviser og dispensationer fra lovens krav om indfødsret §

  1. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser og efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer betingelserne for erhvervelse af de i denne lov omhandlede sønæringsbeviser, herunder krav om 1) uddannelse, 2) fartstid, 3) sundhed, 4) syns- og høreevne, 5) alder og 6) at den pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens §
  2. Stk.
  3. Til erhvervelse af sønæringsbevis med førerrettigheder til handels- og fiskeskibe

vedkommende have dansk indfødsret. Søfartsstyrelsen kan dog tillade, at lovens krav om indfødsret fraviges. §

  1. Sønæringsbeviser udstedes uden betaling. Stk.
  2. Beviserne udstedes og udformes af Søfartsstyrelsen. Stk.
  3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for afholdelse af duelighedsprøver. Stk.
  4. Sønæringsbeviser, der giver ret til tjeneste som navigatør, maskinmester eller radiooperatør i handels- og fiskeskibe, er gyldige i op til fem år fra udstedelsesdatoen. Søfartsstyrelsen fastsætter regler om fornyelse af sønæringsbeviser, om generhvervelse af sønæringsrettigheder samt om udstedelse af første sønæringsbevis til personer, der har bestået den for erhvervelse af beviset krævede eksamen mere end fem år forud for datoen for udstedelsen. Stk.
  5. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser de nærmere regler for påtegning af udenlandske sønæringsbeviser og godkendelse af udenlandske certifikater. Stk.
  6. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling til dækning af udgifter ved påtegning af udenlandske sønæringsbeviser, jf. stk.
  7. §
  8. Søfartsstyrelsen kan inddrage et sønæringsbevis, hvis indehaveren ved sin sejlads eller anden tjeneste om bord har udgjort en direkte trussel mod liv, ejendom eller miljøet eller det på grund af indehaverens sjælelige eller legemlige tilstand skønnes uforsvarligt fortsat at lade den pågældende udøve den virksomhed, beviset giver ret til. Stk.
  9. Indehaveren af et sønæringsbevis

lade sig underkaste sådanne lægeundersøgelser, som er nødvendige til afgørelse af det i stk. 1 nævnte spørgsmål. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af staten. Undlader indehaveren at lade sig underkaste en påbudt undersøgelse, kan sønæringsbeviset inddrages. § 22. Inddragelsen af et sønæringsbevis kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom

fremsættes over for Søfartsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Søfartsstyrelsens afgørelse

indeholde oplysning om retten til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor. Stk.

  1. Når inddragelse af et sønæringsbevis forlanges indbragt for domstolene, anlægger Søfartsstyrelsen sag imod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Stk.
  2. Anmodning om indbringelse for domstolene har opsættende virkning. Søfartsstyrelsen kan dog bestemme, at en anmodning ikke har opsættende virkning. Denne afgørelse kan ved kendelse ophæves af retten inden afgørelse af spørgsmålet om inddragelsens lovlighed. §
  3. Et sønæringsbevis, der er inddraget,

afleveres til Søfartsstyrelsen. Stk.

  1. Søfartsstyrelsen kan til enhver tid tilbagegive et inddraget sønæringsbevis, når de omstændigheder, der har begrundet inddragelsen, ikke længere findes at være til stede. Afslås en ansøgning om tilbagegivelse, kan ansøgeren forlange spørgsmålet indbragt for domstolene. Såfremt sagen tidligere har været indbragt for domstolene, kan indbringelse dog kun ske, såfremt der er forløbet mindst et år efter, at inddragelsen senest er stadfæstet ved dom. § 22, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. §
  2. Den til sønæringsbeviser knyttede ret til at være fører af handels- og fiskeskibe fortabes, når indehaveren mister dansk indfødsret. Søfartsstyrelsen kan dog under særlige omstændigheder gøre undtagelse fra denne bestemmelse. Opnår den pågældende på ny dansk indfødsret,

retten til at føre skib dermed anses for generhvervet, jf. dog § 20, stk.

  1. Kapitel 8 Rederens og skibsførerens ansvar §
  2. Rederen og skibsføreren

sikre, 1) at ansatte søfarende opfylder alle de for den pågældende stilling foreskrevne uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav, og at foreskrevne originalbeviser findes om bord, 2) at der opretholdes en opdateret og let tilgængelig fortegnelse over alle ansatte søfarende, deres stilling om bord, deres helbredstilstand samt dokumentation for deres kvalifikationer, 3) at alle nymønstrede søfarende, før tjeneste påbegyndes, orienteres behørigt om deres særlige opgaver, herunder om udstyr, installationer og beredskabsplaner samt om særlige forhold af betydning for såvel deres rutinemæssige opgaver som deres opgaver i en nødsituation, 4) at skibets besætning effektivt kan koordinere deres opgaver i nødsituationer og i tilfælde af fare for forurening, og 5) at besætningsmedlemmer kan kommunikere indbyrdes om sikkerhedsspørgsmål og forstå sikkerhedsinformation, herunder symboler, tegn og alarmsignaler. Stk.

  1. Stk. 1 gælder, uanset om andre organisationer, virksomheder eller personer opfylder visse af opgaverne eller pligterne på rederens eller skibsførerens vegne. Stk.
  2. Er der udstedt overensstemmelsesdokument i henhold til den kode om sikker skibsdrift, som er fastsat af FN´s Internationale Maritime Organisation, eller certifikat i henhold til konventionen om søfarendes arbejdsforhold til en anden organisation, virksomhed eller person, finder stk. 1 tillige anvendelse for den pågældende organisation, virksomhed eller person. Stk.
  3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om forpligtelserne efter stk. 1-3 og kan herunder foreskrive særlige kommunikations- og sprogkrav. Kapitel 9 Tilsyn og henlæggelse af beføjelser § 25 a. Søfartsstyrelsen kan i henhold til § 20 a i lov om sikkerhed til søs føre tilsyn med overholdelsen af denne lov og de regler, der udstedes i medfør heraf. § 25 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at indberetninger og andre meddelelser, som

afgives efter loven,

indberettes digitalt, og at kommunikation mellem Søfartsstyrelsen og virksomheden i forbindelse hermed

foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om overgang til digital indberetning og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Søfartsstyrelsen kan undtage en virksomhed fra digital indberetning og digital kommunikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det. Stk.

  1. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Søfartsstyrelsen kan udstede visse typer af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. I de regler, der udstedes efter
  2. pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Søfartsstyrelsen som afsender. §
  3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om, at klager over Søfartsstyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 10 Straffebestemmelser §
  4. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, § 4, stk. 1, § 6, stk. 1, 2 eller 4, § 7, § 8, § 9, stk. 1 eller 3, § 10, stk. 1 eller 3, § 11,
  5. eller
  6. pkt., § 17 eller § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller overtræder de i medfør af loven foretagne besætningsfastsættelser. Stk.
  7. Hvis rederen helt eller delvis har overladt sine forpligtelser efter § 25, stk.1 eller 2, til andre organisationer, virksomheder eller personer, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for disse organisationer, virksomheder eller personer, hvis forpligtelserne ikke opfyldes. Stk.
  8. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde, jf. dog § 28, stk.
  9. §
  10. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der overtræder § 25, stk. 1, nr. 3, 4 eller
  11. Stk.
  12. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse. Stk.
  13. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen,

der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr.

  1. Stk.
  2. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvis andre organisationer eller personer opfylder visse af opgaverne eller pligterne på rederens eller skibsførerens vegne, jf. § 25, stk. 2 og
  3. Stk.
  4. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 25, stk. 4, i henhold til § 25, stk. 1, nr. 3-5, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 1 år. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk.
  5. §
  6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
  7. kapitel. Stk.
  8. Ved pålæggelse af strafansvar efter stk. 1, anses personer, som er ansat til at udføre arbejde om bord på skibet af andre end rederen, tillige for at være knyttet til rederen. Er der udstedt overensstemmelsesdokument i henhold til koden om sikker skibsdrift eller certifikat i henhold til konventionen om søfarendes arbejdsforhold til en anden organisation eller person end rederen, anses skibsføreren og de søfarende tillige for at være knyttet til den, som dokumentet er udstedt til. Kapitel 11 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v. §
  9. Loven træder i kraft den
  10. februar
  11. Stk.
  12. Lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 105 af
  13. februar 1994, og sønæringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af
  14. maj 1990, ophæves. Stk.
  15. De i medfør af lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 105 af
  16. februar 1994, og sønæringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af
  17. maj 1990, udstedte regler forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. §
  18. Sønæringsbeviser erhvervet før den
  19. februar 1997 giver deres indehavere samme ret som hidtil. Beviser, der giver ret til tjeneste som navigatør, maskinmester eller radiooperatør i handelsskibe, er dog kun gyldige indtil den
  20. februar
  21. Stk.
  22. Personer, der ikke er i besiddelse af sønæringsbevis, og som ved lovens ikrafttræden har gjort tjeneste som fører eller styrmand i skibe, der er målt under 20 bruttoregistertons, kan fortsat gøre sådan tjeneste, jf. dog § 18, stk.
  23. Stk.
  24. For skibe med en længde under 24 m, der alene er målt i henhold til de tidligere gældende målingsregler, finder den på skibets målebrev angivne bruttoregistertonnage (BRT), nedrundet uden decimaler, fortsat anvendelse i stedet for en i denne lov angivet bruttotonnage (BT). §
  25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold. Lov nr. 902 af
  26. december 1998 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: § 4 Stk.
  27. Loven træder i kraft den
  28. marts
  29. Stk.
  30. (Udeladt) 1) Stk. 2 omhandler lov om havmiljøet og sømandsloven. § 5 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, der følger af de særlige færøske eller grønlandske forhold. Lov nr. 1261 af
  31. december 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 2 Loven træder i kraft den
  32. januar
  33. § 1, nr. 2, træder dog først i kraft den
  34. juli
  35. Bekendtgørelse nr. 465 af
  36. juni 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: §
  37. Bekendtgørelsen træder i kraft den
  38. juli
  39. Stk.
  40. Bekendtgørelse nr. 833 af
  41. november 1999 om ændring af tonnagegrænser for fiskeskibe i besætningsloven ophæves. Stk.
  42. Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland. Lov nr. 1173 af
  43. december 2003 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: § 8 Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. 2) Lov nr. 1173 af
  44. december 2003 trådte i kraft den
  45. april 2005, jf. bekendtgørelse nr. 153 af
  46. marts
  47. Stk.
  48. Sager, som ved denne lovs ikrafttræden er modtaget til behandling i Tilbageholdelsesnævnet eller Besætningsnævnet, færdigbehandles af disse nævn efter de hidtil gældende regler. Stk.
  49. (Udeladt) 3) Stk. 3 omhandler lov om måling af skibe og lov om skibsmåling. § 9 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 1462 af
  50. december 2004 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: § 3 Lovens § 1 træder i kraft den
  51. januar
  52. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens §
  53. 4) § 2 i lov nr. 1462 af
  54. december 2004 trådte i kraft den
  55. juni 2011, jf. bekendtgørelse nr. 665 af
  56. juni
  57. § 4 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 538 af
  58. juni 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: § 105 Stk. 1 . Loven træder i kraft den
  59. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og §
  60. Stk. 2-
  61. (Udeladt) 5) Stk. 2-22 omhandler retsplejeloven. §§ 106-109 (Udeladt) 6) §§ 106-109 omhandler retsplejeloven og inddelingen af nye rets- og politikredse i forbindelse med politi- og domstolsreformen. § 110 Stk. 1 . Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2 (Udeladt) 7) Stk. 2 og 3 omhandler lov om fuldbyrdelse af straf, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, lov om luftfart, lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, lov om omsætning af fast ejendom, lov om Det Danske Klasselotteri og lov om Det Centrale Personregister. Stk.
  62. Lovens §§ 3-5, 10-14, 18, 19, 21, 24, 26, 30-35, 37, 39, 40, 75, 76, 80, 90, 98, 100, 101, 103 og 104 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 493 af
  63. maj 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: § 7 Stk.
  64. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter. 8) § 3, nr. 4-11 i lov nr. 493 af
  65. maj 2010 trådte i kraft den
  66. juni 2010, jf. bekendtgørelse nr. 594 af
  67. juni
  68. 9) § 3, nr. 1-3 i lov nr. 493 af
  69. maj 2010 er ikke trådt i kraft. Stk.
  70. (Udeladt) 10) Se note 8). § 8 (Udeladt) 11) § 8 omhandler lov om forhyring af skibsmandskab. § 9 Stk.
  71. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og
  72. Stk.
  73. (Udeladt) 12) Stk. 2 omhandler søloven. Stk.
  74. §§ 1, 3, 4 og 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 622 af
  75. juni 2011 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: § 6 Stk.
  76. Loven træder i kraft den
  77. juli 2011, jf. dog stk.
  78. Stk.
  79. (Udeladt) 13) Stk. 2 omhandler sømandsbeskatningsloven. § 7 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1, 3 og 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.