lta/2012/340

BEK H#LOKDOK04 B B20120034005 BN000100 141367 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg 2012 2012-04-13 2012-04-17 2021-01-08 Historic 340 Lovtidende A 2012-04-17 2013-04-02 A20100057830 2010-06-01 Lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. A20110017129 2011-03-02 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Nej P.M.V.\nBirgit Gotenborg Helle Kristensen Ministeriet for Børn og Undervisning Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 100.65K.391 Børne- og Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg I medfør af § 4, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af

1. marts 2011, og § 4, stk. 1, og § 7, stk. 3, i lov nr. 578 af
2. juni 2010 om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., fastsættes: §
3. Den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg omfatter uddannelser med funktions- og kompetencefællesskaber inden for beskæftigelse, der relaterer til design og fremstilling, udførelse, vedligeholdelse og reparation af konstruktioner, installationer og produkter i bygge- og anlægsbranchen og rådgivning herom. §
4. Til denne indgang er henført uddannelserne til: 1) Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger, jf. bilag
5. 2) Boligmontering, jf. bilag
6. 3) Byggemontagetekniker, jf. bilag
7. 4) Bygningsmaler, jf. bilag
8. 5) Glarmester, jf. bilag
9. 6) Maskinsnedker, jf. bilag
10. 7) Murer, jf. bilag
11. 8) Skorstensfejer, jf. bilag
12. 9) Snedker, jf. bilag
13. 10) Stenhugger, jf. bilag
14. 11) Stukkatør, jf. bilag
15. 12) Tagdækker, jf. bilag
16. 13) Teknisk isolatør, jf. bilag
17. 14) Træfagenes byggeuddannelse, jf. bilag
18. 15) Vvs-energiuddannelsen, jf. bilag
19. Stk.
20. For den i stk. 1, nr. 15, nævnte uddannelse gælder, at grundforløbet ikke kan erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed (ny mesterlære). §
21. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 20 uger i de i § 2, stk. 1, nr. 1 – 3, 6, 7, 9 – 11, 14 og 15, nævnte uddannelser. Stk.
22. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 10 uger i de i § 2, stk. 1, nr. 4, 5, 8, 12 og 13, nævnte uddannelser. Stk.
23. For elever med uddannelsesaftale kan skolen opdele grundforløbet i to skoleperioder med mellemliggende praktik, hvis skolen finder, at der tilstrækkeligt elevgrundlag. §
24. De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen, er, at eleverne kan 1) udvælge de almindeligste materialer inden for indgangens uddannelser ud fra kendskab til deres anvendelse og placering i byggeriet, 2) foretage faglig informationssøgning og kommunikation ved anvendelse af it, 3) udføre en faglig arbejdsopgave og samtidig forstå sammenhængen i den samlede byggeproces, herunder samarbejde med de forskellige faggrupper i bygge- og anlægsbranchen ud fra en grundlæggende forståelse af samarbejdets værdi og nødvendighed samt kendskab til faggruppernes overordnede arbejdsområder, 4) udføre mindre, faglige arbejdsopgaver ud fra en forståelse af enkle arbejdstegninger, 5) vurdere og kontrollere, om en afleveret faglig arbejdsopgave opfylder fastsatte kvalitetsmæssige krav, 6) planlægge og udføre enkle, faglige arbejdsopgaver inden for indgangens uddannelser med hensigtsmæssig anvendelse af materialer, metoder, værktøjer og maskiner, og 7) tilgodese egen og andres sikkerhed ved planlægning og udførelse af faglige arbejdsopgaver ved iagttagelse af gældende regler på området. Stk.
25. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag: 1) Matematik F, 1 uge. Faget fortsætter i hovedforløbet. 2) Arbejdsmiljø, modul
26. 3) Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. Faget skal være bestået. Stk.
27. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen. §
28. Følgende uddannelser nævnt i § 2, stk. 1, kan gennemføres med mulighed for opnåelse af generel studiekompetence (eux-bevis): 1) Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger. 2) Maskinsnedker. 3) Murer. 4) Snedker. 5) Stenhugger. 6) Træfagenes byggeuddannelse. Stk.
29. Særlige regler for uddannelserne tilrettelagt som eux-forløb er fastsat i bilagene til be-kendtgørelsen. §
30. For uddannelserne og undervisningen gælder i øvrigt de regler, der er fastsat for erhvervsuddannelserne i almindelighed. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser §
31. Bekendtgørelsen træder i kraft den
32. juli
33. Stk.
34. Bekendtgørelse nr. 858 af
35. juli 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg ophæves. Stk.
36. Elever, der er begyndt på en uddannelses grundforløb eller hovedforløb, kan gennemføre henholdsvis grundforløbet eller hovedforløbet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk.
37. Stk.
38. Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende regler. Bilag 1 Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger
39. Uddannelsens formål og opdeling 1.
40. Uddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
41. Planlægning, etablering og vedligeholdelse af kloak-, belægnings- og betonkonstruktioner, som indgår i anlægskonstruktioner og råhuse, samt vejbygning og -belægninger.
42. Kontrol af eget arbejde og kvalitetskontrol af byggeri og konstruktioner under hensyn til love og regler.
43. Samarbejde på en byggeplads vedrørende arbejdsplanlægning og produktion af en bygge- og anlægsopgave.
44. Arbejdstilrettelæggelse ud fra systematisk arbejdsmiljø- og sikkerhedsvurdering på og ved arbejdsstedet.
45. Kommunikation med projekt- og byggeledere, kunder, leverandører og andre samarbejdsparter.
46. Anvendelse af it til planlægning, tegning, kvalitetssikring, informationssøgning og kommunikation i forbindelse med arbejdet på en byggeplads. 1.
47. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer. 1.
48. Uddannelsen indeholder trin 1 kloakrørlægger, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, som er trin i alle uddannelsens specialer. 1.
49. Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:
50. Anlægsstruktør.
51. Bygningsstruktør.
52. Brolægger.
53. Uddannelsens varighed og struktur mv. 2.
54. Uddannelsens specialer varer mellem 3 år 5 måneder og 3 år 11 måneder inklusiv grundforløbet og trin
55. Varigheden bestemmes af uddannelsesaftalens begyndelsesdato og den afsluttende svendeprøvedato, således at der for skolevejselever er et hovedforløb på mindst 3 år og for praktikvejselever og elever i ny mesterlære et samlet uddannelsesforløb på mindst 3 år og 6 måneder fra uddannelsesaftalens begyndelsesdato. Tidspunkter for svendeprøver fastsættes i uddannelsesordningen. 2.
56. Uddannelsens trin 1 kloakrørlægger varer mellem 1 år 6 måneder og 2 år inklusiv grundforløbet og afsluttes med de afsluttende prøver. Tidspunkter for de afsluttende prøver fastsættes i uddannelsesordningen. 2.
57. Skoleundervisningen i hovedforløbet for trin 1 kloakrørlægger varer 10 uger. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 varer 25 uger for specialerne anlægsstruktør og bygningsstruktør og 20 uger for specialet brolægger. 2.
58. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperiode for elever på trin 1 og yderligere 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever i specialerne.
59. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
60. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, er, at eleverne kan
61. indgå som medhjælpere i udførelsen af almindelige bygge- og anlægsaktiviteter, herunder etablering, indretning og vedligeholdelse af byggepladsens forskellige velfærdsmæssige og produktionsmæssige installationer,
62. under opsyn og vejledning foretage udgravning til huskloak og samle og understøtte en huskloak ved brug af PVC-materialer,
63. under vejledning opstille en simpel forskallingskonstruktion, placere og udføre binding af armering samt efter instruktion udføre udstøbning af in-situ beton og efterbehandling af in-situ betonoverfladen,
64. under vejledning udføre simple belægningsopgaver, herunder bearbejde de almindeligt forekommende typer belægningssten i beton og granit, samt opbygge og foretage komprimering af belægningsbunden,
65. efter instruktion betjene og vedligeholde enkle entreprenørmaskiner sikkerhedsmæssigt korrekt, herunder stationære el-afkortere, el-klippe- og -bukkemaskiner, håndholdte boremaskiner,
66. udforme og arbejde med en simpel elektronisk arbejdstegning samt håndtegnede skitser,
67. medvirke ved afsætning og nivellering samt gøre brug af måletekniske metoder og måleværktøjer i forbindelse med opmærkning, montage og afsætning af linjer og koter,
68. anvende relevante måletekniske standarder, værdier og tolerancer,
69. deltage i arbejdspladsvurderinger (APV) samt planlægge og udføre arbejdsopgaver ud fra grundlæggende viden om ergonomi,
70. foretage enkle og simple beregninger til brug for arbejdet og til egenkontrol af mængder og vinkler bl.a. ved hjælp af viden om materialers vægtfylde og Pythagoras’ læresætninger og
71. læse og forstå arbejdsbeskrivelser og producenters produkt- og arbejdsanvisninger på dansk. 3.
72. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne ud over at opfylde kompetencemålene i 3.
73. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav for at kunne opstille rulle- og bukkestillads.
74. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
75. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2.- 4.5., er, at eleverne kan
76. foretage opmåling og afsætning samt udføre simple anlægs-, bygnings- og betonkonstruktioner,
77. planlægge og tilrettelægge konstruktioner samt foretage mængdeberegning på grundlag af standardiserede tegninger og beskrivelser, byggelove og regler,
78. udføre opbygning, armering, udstøbning, vibrering og efterbehandling af simple in-situ jernbetonkonstruktioner,
79. foretage nivellering, beregne og afsætte koter og modulmål ved brug af forskellige typer af nivelleringsinstrumenter og teodolitter samt gennemføre kvalitetssikring og egenkontrol,
80. foretage anhugning i forhold til byrdens størrelse og vægt, opbevare, kontrollere og anvende almindeligt forekommende anhugningsgrej, vurdere det i forhold til belastningsregler, mærkning og kassationsgrænser samt dirigere anhugnings- og transportprocessen ved standardiseret visuel tegngivning og radiokommunikation,
81. udvælge, anvende og vedligeholde tekniske hjælpemidler samt store og små entreprenørmaskiner,
82. træffe ergonomiske, sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger, herunder vælge og anvende personlige værnemidler ved forskellige typer arbejde, samt udføre arbejde med kold asfalt, bitumen, epoxy og isocyanatprodukter i overensstemmelse med regler og uddannelseskrav fastsat af Arbejdstilsynet,
83. udføre rørlæggerarbejde som udførende medarbejder i autoriseret kloakmestervirksomhed i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens regler,
84. vurdere og udføre bundopbygning af vej, afretning, sætning af kant- og belægningssten i beton og granit,
85. udføre arbejde forsvarligt ved vej i overensstemmelse med Vejdirektoratets uddannelseskrav,
86. sortere og udvælge materialer til gængse arbejdsopgaver på området,
87. planlægge og udføre arbejdet i samarbejde med og respekt for de øvrige faggrupper i byggeriet og under hensyntagen til den samlede byggeproces,
88. anvende it-baserede redskaber til at udarbejde forskellige typer standardiserede arbejdstegninger samt produktions- og kvalitetssikringsplaner,
89. rådgive kunder samt søge og opdatere viden om byggelovgivning, regler og standarder og produktvejledninger ved anvendelse af it,
90. tilrettelægge arbejdet arbejdsmiljømæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt og herunder inddrage organiseringen af det systematiske sikkerhedsforebyggende arbejde på en byggeplads og i en virksomhed,
91. udarbejde tegninger/projektskitser og udføre kloakinstallationer, nedsivnings-, pumpe- og udskilleranlæg samt kloakering i landbruget i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens praktiske uddannelseskrav til den ansvarshavende i en autoriseret kloakmestervirksomhed,
92. montere store rør og brønde under iagttagelse af løftegrej, materiel og opgave,
93. ud fra fastlagt jordbundstype vælge og udføre bundopbygning til en vej- og anlægsopgave,
94. udføre, bearbejde og behandle betonbelægningsprodukter,
95. udføre, opstille, forandre og nedtage systemstillads i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav,
96. foretage dimensionering, opstilling og sikring af forskalling og det tilhørende armeringsarbejde samt foretage udstøbning, bearbejdning og efterbehandling af in-situ beton under forskellige vejrligsforhold ud fra elektroniske arbejdstegninger og skriftlige beskrivelser,
97. planlægge og udføre specialkonstruktioner ved anvendelse af specialforskalling, specialarmering og specialbeton,
98. planlægge, opstille og montere præfabrikerede bygningselementer,
99. udføre støttemure og trapper,
100. udføre granitbelægning på torve, pladser og vejarealer og
101. vurdere og udføre bundopbygning til en brolægningsopgave ud fra fastlagt jordbundstype. 4.
102. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 12, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen. 4.
103. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 13 – 19, gælder for specialet anlægsstruktør. 4.
104. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 13 – 15 og 20 – 23, gælder for specialet bygningsstruktør. 4.
105. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 13 – 15 og 24 - 26, gælder for specialet brolægger.
106. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
107. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
108. Bedømmelse og beviser mv. 6.
109. Ved afslutningen af trin 1 kloakrørlægger afholder skolen to prøver. 6.1.
110. Den ene prøve er en kloakrørlæggerprøve, som aflægges af alle elever. Kloakrørlæggerprøven modsvarer Sikkerhedsstyrelsens krav for den udførende kloakrørlægger. 6.1.
111. Den anden prøve er en projektprøve, som aflægges af elever, der alene skal gennemføre trin
112. 6.
113. Som afslutning på uddannelsen afholder skolen som del af den sidste skoleperiode en afsluttende prøve bestående af en teoretisk og en praktisk del. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.2.
114. Den teoretiske del består af en mundtlig prøve, der varer 30 minutter og tager udgangspunkt i elevens arbejde med en case, der indgår i undervisningen på sidste skoleperiode 6.2.
115. Arbejdet med casen har en varighed på indtil 1 uge. 6.2.
116. Arbejdet med casen afslutter uddannelsens skoleundervisning. Ved den mundtlige prøve fremlægger eleven sit arbejde med casen. Eleven kan under den mundtlige prøve anvende rids eller modeller og demonstrere teknikker, værktøjer mv. 6.2.
117. Der gives én karakter for den mundtlige prøve. 6.2.
118. I specialet anlægsstruktør består den praktiske del af to prøver. Den ene prøve er den praktiske del af Kloakmesterprøven godkendt af Prøveudvalget for Kloakmestereksamen bedømt efter gældende vejledning for undervisningssteder og censorer/eksaminatorer og tilhørende bedømmelsesbestemmelser. Den anden prøve består af en fremstillingsopgave i anlæg af vej, der løses inden for en varighed af 24 timer fordelt på tre dage. 6.2.
119. I specialet bygningsstruktør består den praktiske prøve af en fremstillingsopgave, der løses inden for en varighed af 40 timer fordelt på fem dage. 6.2.
120. I specialet brolægger består den praktiske prøve af en fremstillingsopgave, der løses inden for en varighed af 16 timer fordelt på to dage. 6.2.
121. Der gives én karakter for den eller de praktiske prøver. 6.
122. For at der kan udstedes skolebevis for den afsluttende uddannelse, skal eleven have opnået beståkarakter i hvert områdefag i hovedforløbet, i hvert af de bundne specialefag og i hver enkelt afsluttende prøve. 6.3.
123. For at der kan udstedes skolebevis for elever, der afslutter uddannelsen med trin 1 kloakrørlægger, skal eleven have bestået kloakrørlæggerprøven og den afsluttende projektprøve. Desuden skal fagene anhugning, arbejde med kold asfalt og bitumen, personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater samt vejen som arbejdsplads være bestået. 6.
124. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.4.
125. På svendebrevet anføres hver enkelt prøvekarakter og det samlede resultat af svendeprøven, som er et vægtet gennemsnit af prøvekaraktererne. 6.4.
126. I det vægtede gennemsnit for specialet anlægsstruktør indgår hver af de tre prøver med 1/
127. 6.4.
128. I det vægtede gennemsnit for specialet bygningsstruktør indgår den teoretiske prøve med 1/3 og den praktiske prøve med 2/
129. 6.4.
130. I det vægtede gennemsnit for specialet brolægger indgår den teoretiske prøve med 1/6 og den praktiske prøve med 5/
131. 6.4.
132. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet for specialerne om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne ros, bronzemedalje eller sølvmedalje.
133. Eux-forløb 7.
134. Et eux-forløb, jf. § 5, omfatter alle uddannelsens kompetencemål og fag. 7.
135. For eux-forløb gælder endvidere følgende:
136. Uddannelsen varer 4 år og 1 måned inklusiv grundforløbet, der varer 40 uger. Skoleundervis-ningen i hovedforløbet varer 64 uger.
137. Hovedforløbet er opdelt i mindst 2 skoleperioder vekslende med mindst 2 praktikperioder. 7.
138. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for føl-gende grundfag:
139. Dansk C.
140. Fremmedsprog (engelsk) C.
141. Fysik C.
142. Matematik C.
143. Samfundsfag C.
144. Teknologi C. 7.
145. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag:
146. Byggeteknologi B, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsud-dannelser.
147. Dansk A, jf. htx-bekendtgørelsen.
148. Engelsk B, jf. htx-bekendtgørelsen.
149. Fysik B, jf. htx-bekendtgørelsen.
150. Kemi C, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.
151. Matematik B, jf. htx-bekendtgørelsen.
152. Teknikfag B - Byggeri og energi, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 7.
153. Den enkelte elev vælger ét af følgende valgfag i hovedforløbet:
154. Kemi B, jf. htx-bekendtgørelsen.
155. Matematik A, jf. htx-bekendtgørelsen.
156. Samfundsfag B, jf. htx-bekendtgørelsen. 7.
157. Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for elever på eux-forløb:
158. 1 prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve.
159. 6 prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. Hvis en elev har aflagt prøve i samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr. 1, reduceres antallet til 5, medmindre eleven har valgt samfundsfag B som valgfag efter afsnit 7.
161. 1 større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for er-hvervsuddannelser.
162. 1 mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 7.6.
163. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overens-stemmelse med reglerne herom i htx-bekendtgørelsen. 7.6.
164. Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste skole-periode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevan-te gymnasiale eksamenstermin. 7.6.
165. Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i teknikfag B – Byggeri og energi og mindst ét fag fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet kan tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør. 7.
166. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervs-uddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progres-sion, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet, jf. afsnit 7.3., 7.
167. og afsnit 7.7.
168. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet. 7.7.
169. Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.
170. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på skolen, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begre-bet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officiel-le prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i ud-dannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. 7.7.
171. Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fast-sat i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevti-den omfatter ikke interne prøver. 7.7.
172. Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.1., der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit 7.7.
173. angivne timer, jf. dog afsnit 7.7.
174. Elevtiden, jf. afsnit 7.7.2., afkortes forholdsmæssigt. 7.7.
175. Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan. 7.7.
176. Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit 7.7.3., for fag m.v. på gymnasialt niveau er: Byggeteknologi B (200/60) (for specialet brolægger dog 200/105). Dansk A (260/185). Engelsk B (210/135). Fysik B (190/110). Kemi C (75/60). Matematik B (285/140). Samfundsfag C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.). Teknikfag B – Byggeri og energi (220/70). (For specialet brolægger dog 220/90). Større skriftlig opgave (25/25). Eksamensprojekt (25/25). Valgfag: Kemi C til B (125/125). Matematik B til A (125/125). Samfundsfag C til B (125/125). 7.7.
177. Elevens valgfri specialefag (dog undtaget specialet brolægger) skal samlet kunne give skolen grundlag for at afkorte undervisningen i gymnasiale fag med yderligere 50 timer. Bilag 2 Boligmonteringsuddannelsen
178. Uddannelsens formål og opdeling 1.
179. Uddannelsen har som overordnet formål, at eleven gennem helhedsorienteret skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
180. Traditionel polstring af nye og ældre møbler inden for boligindretning og restaurering af ældre møbelklassikere.
181. Industriel polstring i større industrivirksomheder inden for polsterområdet.
182. Fremstilling af gardiner og større teaterdekorationer.
183. Anvendelsen af nye og ældre materialer til såvel polster som boligindretning og boligtekstiler.
184. Design og produktudviklingsopgaver i større og mindre virksomheder inden for polstrer-, gardin- og automøbelbrancherne.
185. Polstring og opbygning af automøbler til såvel nyere som ældre automobiltyper.
186. Opbygning, montage og automatisering af udvendige og indvendige solafskærmninger og markisesystemer. 1.
187. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens specialer. 1.3 . Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:
188. Møbelpolstrer.
189. Autosadelmager.
190. Gardindekoratør.
191. Gardinmontør.
192. Uddannelsens varighed og struktur mv. 2.
193. Uddannelsen varer op til 4 år for specialerne møbelpolstrer og autosadelmager inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 30 uger. Uddannelsen varer 2 år og 9 måneder for specialerne gardindekoratør og gardinmontør inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 20 uger. 2.
194. Skoleundervisningen i hovedforløbet til møbelpolstrer og autosadelmager opdeles i mindst 6 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder. Skoleundervisningen i hovedforløbet til gardindekoratør og gardinmontør opdeles i mindst 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder.
195. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
196. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, er, at eleverne kan:
197. læse tegninger og diagrammer ud fra kendskab til praktisk relateret og grundlæggende tegneteknik og projektionstegning, herunder symboler og illustrationsmetoder,
198. udføre skitser og arbejdstegninger, herunder afbildning og udfoldning i relation til udførelse af praktiske opgaver, der er relevante for indgangens uddannelser,
199. udføre en elektronisk arbejdstegning ud fra kendskab til grundlæggende teknik i et CAD-program,
200. foretage opmåling og beregning samt udarbejde materiale- og styklister med anvendelse af materialebetegnelser, antal, mængde, længde og areal,
201. bruge måletekniske metoder og måleværktøjer i forbindelse med opmærkning, montage, nivellering og afsætning,
202. bruge relevante måletekniske standarder, koter, værdier og tolerancer,
203. planlægge og fremstille mindre, grundlæggende, praktiske og teoretiske opgaver inden for boligmonteringsområdet,
204. vælge arbejdsteknik til enkle, grundlæggende opgaver inden for boligmonteringsområdet,
205. anvende, reparere og vedligeholde de mest almindelige maskiner og værktøjer inden for boligmonteringsområdet,
206. deltage i og gennemføre arbejdspladsvurderinger (APV) og
207. formulere sig mundtligt og skriftligt på dansk i arbejdsmæssig sammenhæng, herunder kommunikere konstruktivt om den konkrete opgaveløsning. 3.
208. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne ud over at opfylde kompetencemålene i 3.
209. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav vedrørende opstilling af rulle- og bukkestillads.
210. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
211. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2.- 4.6., er, at eleverne kan
212. anvende samarbejds- og kommunikationsteknikker,
213. forholde sig til kvaliteten af egne arbejdsprocesser,
214. anvende relevant it-værktøj og udstyr til løsning af brancherelaterede opgaver,
215. analysere og vurdere designfunktioner i forhold til individuelle og kollektive kundebehov og brugersynspunkter,
216. foretage materialevalg på baggrund af relevante informationer og ud fra hensynet til tekniske, miljø- og arbejdsmiljømæssige samt økonomiske faktorer,
217. varetage opgaver inden for salg, handel og markedsføringsmæssige sammenhænge,
218. anvende strukturerede teknikker i forbindelse med udvikling og fremstilling af produkter eller serviceydelser inden for den relevante branche,
219. anvende måle- og skæreværktøj,
220. anvende og vedligeholde forskellige typer af håndværktøj,
221. vurdere kvaliteten af arbejdspladsens ydelser og produkter og bruge denne viden til planlægning af eget arbejde,
222. vurdere kvaliteten af eget arbejde,
223. overholde sikkerheds- og arbejdsmiljøregler,
224. kommunikere og udføre arbejdsopgaver med internationale partnere, herunder også ved brug af internettet,
225. anvende deres kendskab til internationale råvarer og materialestrømme og international arbejdsdeling,
226. indgå i innovative og kreative processer i forbindelse med produktudvikling og etablering af egen virksomhed,
227. være fleksibel og samarbejde med kolleger, kunder og andre interessenter,
228. polstre møbler efter arbejdstegning,
229. fremstille nye modeller efter forskellige skabeloner,
230. rådgive kunder om forskellige stof- og steltypers anvendelighed,
231. kommunikere konstruktivt med og vejlede kunder og brugere om materialevalg, brug og vedligeholdelse af møblerne,
232. foretage korrekt valg af forskellige lædertyper i forhold til deres anvendelsesområder,
233. betjene, vedligeholde, fejlfinde og justere de anvendte maskintyper inden for boligmonteringsområdet,
234. udføre model- og polstrerarbejde efter arbejdstegning eller opmåling af specialopbygning samt indretning af interiør i biler,
235. fremstille og reparere alle i branchen almindeligt forekommende produkter, herunder under hensyntagen til ergonomisk korrekt siddekomfort,
236. arbejde med de forskellige typer af eldrevet udstyr i biler, herunder i sæder og selestrammere, herunder foretage af- og tilmontering og korrekt håndtering af airbags,
237. montere loft- og vægbeklædning,
238. kommunikere konstruktivt med og vejlede kunder og brugere om materialevalg, brugen og vedligeholdelse af interiøret i bilen,
239. fremstille og reparere alle i branchen almindeligt forekommende produkter, herunder rundhorisonter og teaterdekorationer,
240. fremstille almindeligt forekommende produkter efter arbejdstegning,
241. rådgive kunder om stof- og materialevalg,
242. arbejde med forskellige typer af solafskærmning,
243. anvende alle former for specialstænger og foretage mål og beregninger ved bukning af stænger og montering af snoretræk,
244. anvende forskellige monteringsbeslag og foretage specialmontering i væg- og loftmaterialer,
245. udføre vægge og adskillelser med tekstilbeklædning og udføre flagdekorationer,
246. rådgive og vejlede kunder om farvevalg, vedligeholdelse og pleje af materialer,
247. rådgive kunder om manuelle og el-drevne løsninger,
248. fremstille og reparere alle typer af solafskærmninger og markiser,
249. fremstille og montere alle almindeligt forekommende produkter efter arbejdstegning,
250. rådgive kunder om stof- og materialevalg,
251. rådgive og vejlede kunder om farvevalg, vedligeholdelse og pleje af materialer,
252. rådgive kunder om manuelle og el-drevne løsninger,
253. udarbejde forskellige løsninger, hvori der indgår typer af pc-integration,
254. udarbejde oplæg til forskellige typer af rumdeling,
255. anvende lifte på udendørs arbejdspladser og
256. redegøre for sikkerhedsorganisationen på en byggeplads. 4.
257. Kompetencemålene i afsnit 4.2., nr. 1-17, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen. 4.
258. Kompetencemålene i afsnit 4.3., nr. 18-22, gælder for uddannelsens speciale møbelpolstrer. 4.
259. Kompetencemålene i afsnit 4.4., nr. 21-27, gælder for uddannelsens speciale autosadelmager. 4.
260. Kompetencemålene i afsnit 4.5., nr. 28-36, gælder for uddannelsens speciale gardindekoratør. 4.
261. Kompetencemålene i afsnit 4.6., nr. 37-45, gælder for uddannelsens speciale gardinmontør.
262. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
263. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
264. Bedømmelse og beviser mv. 6.
265. Som del af den sidste skoleperiode i specialerne afholder skolen en prøve. Prøven udgør en svendeprøve, der består af et projekt . Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.
266. Svendeprøven består for specialerne møbelpolstrer og autosadelmager af et projekt med en teoretisk prøve og en praktisk prøve. Den teoretiske prøve indeholder følgende discipliner:
267. Optegning.
268. Projektbeskrivelse, materialeanvendelse og skæremodeller.
269. Skæreplaner. Den praktiske prøve indeholder følgende discipliner:
270. Overholdelse af mål og data.
271. Håndværksmæssig udførelse.
272. Helhedsindtryk. 6.2.
273. Svendeprøven består for specialet gardindekoratør af et projekt med teoretisk prøve og en praktisk prøve. Den teoretiske prøve indeholder følgende discipliner:
274. Tegning.
275. Projektbeskrivelse, materialevalg og ordreformularer.
276. Tegningens proportioner. Den praktiske prøve indeholder følgende discipliner:
277. Montering.
278. Kontrol af syning, limning og fremstilling.
279. Det færdige gardin – proportioner og helhedsindtryk. 6.2.
280. Svendeprøven består for specialet gardinmontør af et projekt med en teoretisk prøve og en praktisk prøve. Den teoretiske prøve indeholder følgende discipliner:
281. Tegning.
282. Projektbeskrivelse, materialevalg – farveanvendelse.
283. Prisberegning, gardiner og solafskærmninger. Den praktiske prøve indeholder følgende discipliner:
284. Fremstilling af udvendige solafskærmninger og markiser.
285. Automatiseringsopgave.
286. Montering. 6.2.
287. Der gives en karakter for henholdsvis den teoretiske og praktiske prøve. 6.2.
288. Projektet løses inden for en varighed af 4 uger. 6.2.
289. Den teoretiske del af projektet består af en tegning og en projektmappe, der vurderes i sammenhæng. Den praktiske del af projektet består af et udført emne, der indeholder de discipliner, der er beskrevet i 6.2., 6.2.
290. og 6.2.
291. 6.2.
292. Karakteren for den afsluttende prøve i uddannelsen fremkommer som et vægtet gennemsnit, hvori karakteren for den teoretiske prøve indgår med 40 % og karakteren for den praktiske prøve indgår med 60 %. Eleven har bestået den samlede svendeprøve, når karakteren for både den teoretiske og den praktiske prøve er beståkarakter. 6.
293. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået mindst beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grund- og områdefag i hovedforløbet. Eleven skal i øvrigt have opnået mindst beståkarakter eller bestået i hvert enkelt specialefag. 6.3.
294. Svendeprøven skal være bestået. 6.
295. Ved uddannelsens afslutning, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.4.
296. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne ros, bronzemedalje eller sølvmedalje. Bilag 3 Byggemontagetekniker
297. Uddannelsens formål og opdeling 1.
298. Uddannelsen til Byggemontagetekniker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
299. Planlægning, udførelse og kvalitetssikring.
300. Opsætning, montage og beklædning indvendigt af vægge og lofter med gips.
301. Montage af indvendige døre og glaspartier med tilhørende listearbejde og afslutninger.
302. Informationssøgning og valg af materialer, konstruktions- og montagemetoder.
303. Samarbejde med de øvrige faggrupper på arbejdspladsen om udførelse af arbejdsopgaver.
304. Anvendelse af love og regler vedrørende byggeri, herunder brandsikring, arbejdsmiljø, licitation og tilbudsgivning.
305. Hensyn til det nære, omliggende og globale miljø. 1.
306. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsens speciale. 1.
307. Uddannelsen afsluttes med specialet byggemontagetekniker, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
308. Uddannelsens varighed og struktur mv. 2.
309. Uddannelsen varer 1 år og 6 måneder inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 45 uger.
310. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
311. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, er, at eleverne opfylder de særlige kompetencemål forud for hovedforløbet i en af følgende uddannelser i fællesindgangen bygge og anlæg: Boligmontering, maskinsnedker, snedker, eller træfagenes byggeuddannelse.
312. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
313. Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan:
314. opsætte faste, nedhængte lofter og skinnesystemer med gips på forskellige underlag samt afslutninger ved armaturer og rør, og borter og friser med valg af dimensioner, materialer, værktøj, befæstigelser og sikkerhedsudstyr,
315. konstruere, opsætte og beklæde indvendige skillevægge og vådrum opbygget med underlag i stål og træ med gipsbeklædning under hensyntagen til funktionalitet, lyd og brand med valg af dimensioner, materialer, værktøj, befæstigelser og sikkerhedsudstyr, herunder buede skillevæge,
316. udføre indvendig gipsbeklædning af ydervægge med valg af dimensioner, materialer, værktøj, befæstigelser og sikkerhedsudstyr under hensyntagen til funktionalitet, isolering, fugt, lyd og brand,
317. isætte indvendige døre og glaspartier med valg af dimensioner, materialer, værktøj, befæstigelser og sikkerhedsudstyr under hensyntagen til funktionalitet, isolering, lyd og brand,
318. lave listearbejde og afslutninger mellem gulv, væg og loft og omkring indvendige døre med valg af dimensioner, materialer, værktøj, befæstigelser og sikkerhedsudstyr, herunder udføre fuger med blød fugemasse,
319. foretage gennembrydninger og reparationer af indvendige gipsvægge og -lofter,
320. læse og arbejde efter en arbejdstegning samt udføre skitser og frihåndstegning til problemløsning af detaljer,
321. nivellere flader, afsætte koter og vandrette og lodrette linier samt vælge måleinstrumenter,
322. planlægge en montageopgave under hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed, adgangsveje, affaldssortering, herunder tilrettelægge arbejdsopgaver med henblik på ergonomi og arbejdsmiljø,
323. foretage kvalitetsstyring og dokumentation ved modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol, herunder identificere de almindeligste byggefejl på uddannelsens område,
324. foretage styk- og mængdeberegninger af materialer til almindeligt forekommende arbejdsopgaver på uddannelsens område og
325. foretage informationssøgning i skriftlige og elektroniske opslagsværker efter materiale-, sikkerheds-, arbejds- og brugsanvisninger samt love og regler.
326. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
327. Uddannelsen er skolebaseret uden praktik i en virksomhed.
328. Bedømmelse og beviser mv. 6.
329. Skolen afholder mod slutningen af skoleundervisningen en afsluttende prøve bestående af et projektarbejde med udgangspunkt i en case med en faglig problemstilling. 6.1.
330. Eleven udarbejder inden for en uge et praktisk orienteret projekt, der indgår som udgangspunkt for en mundtlig prøve på ca. 30 minutter inklusiv votering. 6.1.
331. Der gives en afsluttende karakter beregnet på baggrund af en delkarakter i teori for den mundtlige prøve og en delkarakter i praktik for det praktiske produkt og arbejdets tilrettelæggelse. Resultatet af den afsluttende prøve er gennemsnittet af de to prøvekarakterer. 6.
332. Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.2.
333. For at der kan udstedes uddannelsesbevis, skal eleven have opnået beståkarakter i hovedforløbets om­rådefag og bundne specialefag og i både teori og praktik i den afsluttende prøve. I reglerne i uddannelsesordningen om det enkelte fag kan faget dog undtages fra dette krav. Fag, der ikke skal bestås, og fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reg­lerne om faget. Bilag 4 Bygningsmaler
334. Uddannelsens formål og opdeling 1.
335. Uddannelsen til bygningsmaler har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
336. Selvstændig, kreativ, innovativ og rutineret planlægning, beskrivelse og udførelse af bygningsmalerarbejde under hensyn til kvalitetsmæssige, produktivitetsmæssige og æstetiske forhold.
337. Sikring af personlig sikkerhed, arbejdspladsens arbejdsmiljø samt det nære, det omliggende og det globale miljø
338. Samarbejde med andre faggrupper på arbejdspladsen med hensyn til planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaverne.
339. Ansvarlighed, selvstændighed, fleksibilitet og engagement i udførelsen af fagets arbejdsopgaver.
340. Branchens virksomhedsudvikling, efter- og videreuddannelser og grundlag for at etablere egen virksomhed. 1.
341. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden uddannelsens speciale. 1.3 . Uddannelsen afsluttes med specialet bygningsmaler, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
342. Uddannelsens varighed og struktur mv. 2.
343. Uddannelsen varer mindst 3 år og højst 3½ år inklusiv grundforløbet. Uddannelsen afsluttes med den svendeprøve, som ligger tættest på 3 år og 3 måneder. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 25 uger. 2.
344. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder.
345. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
346. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, er, at eleverne kan
347. foretage farveblanding ud fra et grundlæggende kendskab til farvernes blandingsmæssige egenskaber,
348. under faglig vejled­ning foretage hen­sigtsmæssigt materialevalg til en arbejdsopgave ud fra et grundlæggende kendskab til malematerialer­nes sammensætning og egenskaber og ud fra produktbeskrivelser og lignende,
349. under faglig vejledning indgå i almindeligt fore­kom­mende arbejdsopgaver i en malervirksomhed,
350. foretage afrensning, klargøring, bundbehandling og slutbehandling til fagets almindelige arbejdsopgaver,
351. anvende bygningsmalerfagets almindelige værktøjer, hjælpemidler og materiel sikkerhedsmæssigt korrekt,
352. planlægge deres arbejde på en sikkerheds- og sundhedsmæssig korrekt måde, herunder anvende fagets kodemærkningsbestemmelser til valg af relevante personlige værnemidler,
353. anvende æstetiske elementer som stil, form og farve både for historiske og moderne løsninger i bygningsmalerfaget på en kreativ måde og
354. anvende de for bygningsmalerfaget relevante regningsarter i forbindelse med arealberegning, materialeberegning (mængde og rækkeevne) samt opmåling. 3.
355. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne ud over at opfylde kompetencemålene i 3.
356. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav for at kunne opstille rulle- og bukkestillads.
357. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
358. Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan
359. kommunikere med kunder og samarbejdspartnere, deltage i konfliktløsning og løsning af arbejdsmiljøproblemer og forholde sig til arbejdsmiljøets og det ydre miljøs betydning for sundhed og livskvalitet,
360. planlægge, forudakkordere og prissætte eget arbejde, herunder søge informationer om materialers tekniske, miljø- og arbejdsmiljømæssige samt økonomiske specifikationer i skriftlige og elektroniske medier,
361. tegne enkle dekorationer på baggrund af idéforslag og udarbejdede skitser,
362. foretage farveanalyse, farveefterligning, farveblanding og farvesætning under hensyn til farvernes psykiske, fysiske, æstetiske og blandingsmæssige egenskaber og anvende farverne kreativt, herunder vurdere æstetiske elementer som stil, form og farve,
363. vurdere almindeligt forekommende underlag og vælge og vurdere sammenhængen mellem værktøj, udstyr, materialer og teknikker ved klargøring, behandlingsopbygning fra bund til finish, til lakering, vægbeklædning, enkle opgaver i historiske malematerialer og moderne dekorative maleteknikker,
364. identificere muligheder for forbedring af materialer, værktøj, teknikker mv. og deltage i udvikling af faget, herunder innovativt anvende viden om faktorer, som skaber teknologisk udvikling og produktudvikling,
365. vurdere kvaliteten i eget arbejde, herunder inddrage plan, proces og arbejdsresultat under hensyn til standarder og normer, og anvende it-udstyr til planlægning af systematisk kvalitetskontrol og vedligehold og
366. anvende relevante regningsarter for bygningsmalerfaget i forbindelse med arealregning, materialeberegning (mængde og rækkevidde) samt opmåling.
367. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
368. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
369. Bedømmelse og beviser mv. 6.
370. Efter afslutning af den sidste skoleperiode i uddannelsen afholder det faglige udvalg en afsluttende prøve i form af en svendeprøve. Det er en betingelse for at deltage i svendeprøven, at der er udstedt skolebevis, jf. 6.
371. 6.1.
372. Svendeprøven består af 4 praktiske opgaver i discipliner fra virksomhedspraktik, områdefag og specialefag. 6.1.
373. Svendeprøven løses inden for en varighed af 8 arbejdsdage. Eleven afslutter prøven med en præsentation af resultatet for svendeprøvekommissionen af 5 minutters varighed. 6.1.
374. Svendeprøven er praktisk med en kort mundtlig præsentation. Der gives en karakter for svendeprøven. 6.1.
375. Prøven bedømmes af en svendeprøvekommission med to arbejdsgiver- og to arbejdstagermedlemmer. Kommissionen udpeges af det faglige udvalg. 6.
376. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter i hovedforløbets områdefag og bundne specialefag. I reglerne i uddannelsesordningen om det enkelte fag kan faget dog undtages fra dette krav. Fag, der ikke skal bestås, og fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne for faget. 6.
377. Hvis eleven ikke består svendeprøven, tilbyder det faglige udvalg eleven en ny prøve, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse. Det faglige udvalg kan dispensere fra antal prøver, således at eleven i særlige tilfælde kan deltage i yderligere svendeprøver. 6.
378. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.4.
379. Det faglige udvalg kan påtegne uddannelsesbeviset om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne ros, bronzemedalje eller sølvmedalje. 6.
380. Klager i forbindelse med svendeprøven afgøres af det faglige udvalg. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder tilsvarende anvendelse, medmindre andet er bestemt i uddannelsesordningen eller i et svendeprøveregulativ udstedt af det faglige udvalg. Bilag 5 Glarmester
381. Uddannelsens formål og opdeling 1.
382. Uddannelsen til glarmester har som overordnet formål, at eleven gennem helhedsorienteret skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
383. Planlægning og udførelse af glarmesteropgaver med respekt for fagets traditioner og inden for rammerne af gældende regler, herunder regler vedrørende byggeri, arbejdsmiljø, brandsikring, tilbudsgivning og kvalitetssikring samt med respekt for miljøet lokalt og globalt.
384. Selvstændig planlægning, beskrivelse og udførelse af glarmesteropgaver inden for nybyggeri, ombygning og reparation under iagttagelse af kvalitets- og produktionsmæssige hensyn.
385. Selvstændig planlægning, beskrivelse og udførelse af glarmesteropgaver inden for billedindramninger, blyindfattede ruder, glasinventar, vinduesrenovering, facade- og tagkonstruktion i profilaluminium samt autorudearbejde.
386. Informationssøgning om og valg mellem forskellige materialer, konstruktions- og montagemetoder samt planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaver i samarbejde med andre faggrupper.
387. Branchens virksomhedsudvikling, efter- og videreuddannelser og grundlag for at etablere egen virksomhed. 1.
388. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsens speciale. 1.
389. Uddannelsen afsluttes med specialet glarmester, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
390. Uddannelsens varighed og struktur mv. 2.
391. Uddannelsen varer mellem 3 år 6 måneder og 4 år inklusiv grundforløbet og afsluttes med svendeprøven. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 30 uger. 2.
392. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 5 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder.
393. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
394. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen hovedforløbet, er, at eleverne kan:
395. foretage præcisionsopmåling og –tilskæring samt foretage almindeligt forekommende montering af glas i kit og bånd ud fra et grundlæggende kendskab til glastyper, fremstillingsmetoder, egenskaber og anvendelse,
396. forarbejde glas ved hulboring, slibning og polering på begynderniveau,
397. foretage opmåling, klipning og samling af billedrammer og foretage montage ud fra et grundlæggende kendskab til materialer og metoder,
398. opmåle, tildanne og samle aluminiumsprofiler til bygningskomponenter ud fra et grundlæggende kendskab til materialer og metoder,
399. med et grundlæggende kendskab til materialer og metoder lave model, skære og montere autoglas i profilgummi,
400. anvende glarmesterfagets almindelige værktøjer, hjælpemidler og materiel sikkerhedsmæssigt korrekt,
401. planlægge deres arbejde på en miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssig korrekt måde, herunder vælge personlige værnemidler,
402. anvende æstetiske elementer som stil, form og farve både for historiske og moderne løsninger i glarmesterfaget på en kreativ måde og
403. anvende de for glarmesterfaget relevante regningsarter i forbindelse med materialeberegning og opmåling, samt udføre enkle, relevante arbejdstegninger i CAD-program. 3.
404. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven ud over at opfylde kompetencemålene i 3.
405. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav vedrørende opstilling af rulle- og bukkestillads og for at arbejde med epoxy og isocyanater.
406. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
407. Kompetencemålene for hovedforløbet, er, at eleverne kan:
408. foretage opmåling samt vælge relevante måleinstrumenter til opgaverne,
409. indrette en arbejdsplads under hensyntagen til arbejdsmiljø, herunder ergonomi, sikkerhed, adgangsveje, affaldssortering, vinterforanstaltninger og velfærdsordninger,
410. foretage kvalitetsstyring og dokumentation ud fra kendskab til modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol, herunder identificere de almindeligste fejl på området,
411. foretage styk- og mængdeberegninger af materialer til almindelig forekommende arbejdsopgaver,
412. foretage informationssøgning i skriftlige og elektroniske opslagsværker efter materiale-, sikkerheds-, arbejds- og brugsanvisninger samt love og regler,
413. udføre tegninger, skitser og skabeloner, herunder anvende CAD til brug for udførelse og dokumentation af en arbejdsopgave,
414. rådgive om valg af materialer og konstruktion til en arbejdsopgave under hensyntagen til stilart, egenskaber, funktion, økonomi, tidsplan og vedligehold,
415. kommunikere om arbejdsforhold på fremmedsprog,
416. kommunikere og træffe aftaler med kunder,
417. forarbejde og montere glas, herunder elektronik og beslag på glas, udføre indramninger, autoglas, profilkonstruktioner, glastage samt foretage montage af vindues- og dørelementer, vinduesrenovering og reparation af blyindfattede ruder,
418. anvende kompetencer opnået i grundfaget læring, kommunikation og samarbejde i jobmæssige og almene sammenhænge samt fremadrettet kunne arbejde med egen læring og sætte arbejdsforhold ind i en samfundsmæssig sammenhæng,
419. anvende kompetencer opnået i grundfaget samfundsfag, niveau F, i jobmæssige og almene sammenhænge og
420. redegøre for forretningsgange i en glarmestervirksomhed, herunder indkøb, økonomisk styring, IT-drift og metoder til at udvikle forretningsgange.
421. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
422. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
423. Bedømmelse og beviser mv. 6.
424. Efter afslutning af den sidste skoleperiode i uddannelsen afholder det faglige udvalg en afsluttende prøve i form af en svendeprøve. Det er en betingelse for at deltage i svendeprøven, at der er udstedt skolebevis, jf. 6.
425. 6.1.
426. Svendeprøven består af teoretiske og praktiske opgaver stillet af Glarmesterfagets faglige udvalg i discipliner fra områdefag og bundne specialefag. 6.1.
427. Svendeprøven løses inden for en varighed af højst 3 dage. 6.1.
428. Svendeprøven er en kombination af praktisk, mundtlig og skriftlig fremstilling. 6.1.
429. Prøven bedømmes af skuemestre udpeget af Glarmesterfagets faglige udvalg. 6.
430. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af alle karaktererne i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
431. Hvis eleven ikke består svendeprøven, har eleven ret til én ny svendeprøve. Det faglige udvalg kan i undtagelsestilfælde tillade en elev at deltage i endnu en svendeprøve. 6.
432. Ved uddannelsens afslutning, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.4.
433. Prøvekarakteren fremgår af svendebrevet. 6.4.
434. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne ros, bronzemedalje eller sølvmedalje. 6.
435. Klager i forbindelse med svendeprøven afgøres af det faglige udvalg. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder tilsvarende anvendelse, medmindre andet er bestemt i uddannelsesordningen eller i et svendeprøveregulativ udstedt af det faglige udvalg. Bilag 6 Maskinsnedker
436. Uddannelsens formål og opdeling 1.
437. Uddannelsen til maskinsnedker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
438. Fremstilling af vinduer, døre, bygningskomponenter, plademøbler og massivtræsmøbler.
439. Montering, reparation og renovering af bygningselementer og møbler i samarbejde med andre faggrupper.
440. Kvalitetskontrol i henhold til møbel- og byggebranchens gældende normer og krav.
441. Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet ud fra love og regler vedrørende byggeri og produktion, herunder energikrav, brandsikring, licitation og tilbudsgivning.
442. Vurdering af arbejdsmiljø og sikkerhed med respekt for andres arbejde på arbejdsstedet og det globale miljø.
443. Benyttelse af it-redskaber til planlægning, programmering, tegning, kvalitetssikring, informationssøgning og kommunikation i forbindelse med arbejdet på en træmøbelproducerende virksomhed.
444. Branchens arbejdsfunktioner og uddannelser. 1.
445. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer. 1.
446. Uddannelsen indeholder følgende trin, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:
447. Produktionsassistent (døre og vinduer) (trin 1).
448. Produktionsassistent (møbel) (trin 1). 1.4 . Uddannelsen kan afsluttes med specialet maskinsnedker (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
449. Uddannelsens varighed og struktur mv. 2.
450. Uddannelsens trin 1 produktionsassistent (såvel døre og vinduer som møbel) varer 2 år inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 15 uger. Trin 2 varer 1 år og 3 – 9 måneder og afsluttes med svendeprøve. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 maskinsnedker varer 15 uger. Tidspunkt for svendeprøve fastsættes i uddannelsesordningen. 2.
451. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1 og i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin
453. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
454. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, er, at eleverne kan:
455. læse tegninger og diagrammer ud fra kendskab til praktisk relateret og grundlæggende tegneteknik og projektionstegning, herunder symboler og illustrationsmetoder,
456. udføre skitser og arbejdstegninger med afbildning og udfoldning i relation til udførelse af praktiske opgaver, der er relevante for indgangens uddannelser, herunder udføre en elektronisk arbejdstegning ud fra kendskab til grundlæggende teknik i et CAD-program
457. foretage opmåling og beregning samt udarbejde materiale- og styklister med anvendelse af materialebetegnelser, antal, mængde, længde og areal,
458. bruge måletekniske metoder og måleværktøjer i forbindelse med opmærkning, montage, nivellering og afsætning, herunder bruge relevante måletekniske standarder, værdier og tolerancer,
459. udvælge massivtræ og pladematerialer ud fra et kendskab til almindeligt forekommende træsorter og trætørring,
460. udvælge finér og udføre finérsamlinger samt enkle samlinger til møbel- og bygningskomponenter og gøre rede for principper for overfladebehandling,
461. opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende håndværktøjer, elhåndværktøjer og stationære maskiner, der anvendes inden for træ- og møbelindustrien og byggebranchen, og gøre rede for transmissionsberegninger, skærehastigheder, overfladekvalitet og slibematerialer,
462. fremstille enkle CNC-programmer ud fra et grundlæggende kendskab til CNC- maskinens opbygning og anvende ISO-koder ud fra et kendskab til koordinatsystemets opbygning,
463. laminere og anvende dertil hørende laminerings- og spændeværktøjer samt limpåføringsudstyr,
464. beskrive, analysere og udføre mindre formgivnings- eller designopgaver, der lever op til krav om funktionalitet, design og æstetik,
465. anvende viden om byggebranchens og træ- og møbelindustriens grundlæggende globale produktions- og markedsvilkår til at udvikle virksomheden, og
466. udnytte muligheder for videreuddannelse og praktik i udlandet med henblik på fremtidige jobmuligheder 3.
467. For at påbegynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven ud over at opfylde kompetencemålene i 3.
468. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav vedrørende opstilling af rulle- og bukkestillads.
469. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
470. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
471. – 4.5., er, at eleverne kan:
472. opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner og hel– og halvautomatiske specialmaskiner samt programmere, opstille og betjene PLC-, NC- og CNC - styrede træbearbejdningsmaskiner,
473. foretage materialevalg af træ, aluminium samt pladematerialer på baggrund af relevante informationer om materialers tekniske egenskaber samt bearbejdningsmuligheder,
474. analysere, dokumentere og udføre formgivnings- eller designopgaver med udgangspunkt i brancherelevante problemstillinger, der inddrager stilarter inden for håndværk, arkitektur og industriel design,
475. anvende it-redskaber til at planlægge og dokumentere samtlige arbejdsprocesser i en produktionsopgave, herunder vælge maskiner, værktøj, materialer og bearbejdningsformer og i samarbejde med andre løse problemer knyttet til produktionsformen samt til kvalitetskontrol,
476. udvikle ideer og begrunde behovet for forbedringer i arbejdsprocessen ud fra en forståelse af, hvordan jobfunktionen indgår i virksomhedens samlede værdikæde i et internationalt perspektiv,
477. planlægge og dokumentere samtlige arbejdsprocesser ved hjælp af it-redskaber og i samarbejde med andre løse problemer knyttet til produktionsformen samt til kvalitetskontrol,
478. anvende og forstå et fremmedsprog i job- og samfundsmæssige sammenhænge,
479. opstille, betjene og bearbejde på gennemløbsanlæg og maskiner,
480. beregne skæredata og fremføringshastigheder med henblik på optimal bearbejdningsteknik, grundlæggende værkstedspraksis, sikkerhed og miljø,
481. vurdere og anvende skærende værktøjer i forhold til gældende maskin- og værkstøjsstandarder for Dansk Standard,
482. programmere, opstille og betjene NC- og CNC-styrede træbearbejdningsmaskiner,
483. foretage pudsning, limning og finering,
484. udføre industriel og håndværksmæssig overfladebehandling,
485. slibe, anvende og vedligeholde værktøjer til manuel og maskinel bearbejdning,
486. opstille, betjene og vedligeholde standardmaskiner og specialmaskiner til dør- og vinduesproduktion under hensyn til god værkstedspraksis,
487. udføre industriel overfladebehandling, limning og finering,
488. opstille og betjene samt vedligeholde standardmaskiner og specialemaskiner til massivtræsproduktion under hensyn til god værkstedspraksis,
489. tilrettelægge og udføre industriel bearbejdning og samlinger i en massivtræsproduktion,
490. opstille, betjene og vedligeholde standardmaskiner og specialmaskiner til pladeproduktion under hensyn til god værkstedspraksis,
491. udføre manuelle og maskinelle arbejdsoperationer i industriel plademøbelproduktion inden for plade- og korpuselementer, inventar, køkkenelementer og øvrige finerede emner,
492. udføre maskinelle og håndværksmæssige arbejdsoperationer i en produktion af vinduer og døre,
493. vælge maskiner, værktøj, materialer og bearbejdningsformer og selvstændigt og i samarbejde med andre løse problemer knyttet til produktionsformen og planlægge og dokumentere samtlige arbejdsprocesser i en produktionsopgave,
494. udføre maskinelle og håndværksmæssige arbejdsoperationer i en produktion af siddemøbler, dækkende produktkategorierne modelarbejde, siddemøbel og møbler til polstring,
495. løse problemer knyttet til skitsering, dokumentation samt planlægning af produktion af et siddemøbel,
496. fremstille møbel- og bygningskomponenter, herunder selvstændigt vurdere og planlægge samtlige arbejdsprocesser i produktionen,
497. fremstille mastere og skabeloner til stillede opgaver og
498. forstå styringstekniske funktioner. 4.
499. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1-3, 5, 11, 13 og 27, gælder for alle trin og specialet i uddannelsen. 4.
500. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 6-10, 12, 14, 17, 21 og 23-26, gælder for uddannelsens trin 2 maskinsnedker. 4.
501. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 15, 16 og 22, gælder for uddannelsens speciale maskinsnedker og trin 1 produktionsassistent (døre og vinduer). 4.
502. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 4, 18, 19 og 20, gælder for uddannelsens speciale maskinsnedker og trin 1 produktionsassistent (møbel).
503. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
504. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 5.
505. Eleven skal i samarbejde med skolen og virksomheden vælge et projekt eller en problemstilling, som skal løses både i form af et produkt og den nødvendige dokumentation. Problemstillingen skal hentes fra virksomhedens arbejdsområde eller produktområde, hvilket vil sige, at det produkt, som kommer ud af projektarbejdet, kan anvendes i virksomheden. Projektet eller produktet skal gennemføres og evalueres i praktikperioden mellem
506. og
507. skoleophold. Evalueringen gennemføres på virksomheden med deltagelse af skole, virksomhed og elev. Evalueringen skal synliggøres i elevplan og elevens uddannelsesbog.
508. Bedømmelse og beviser mv. 6.1 . Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin. 6.
509. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1 produktionsassistent (døre og vinduer), og produktionsassistent (møbel), afholder skolen en afsluttende prøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.2.
510. Den afsluttende prøve i trin 1 består af et projekt med udgangspunkt i elevens valgfrie specialefag. Projektet tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsens trin
511. Skriftligt og elektronisk opslagsmateriale, herunder elevens egne notater, og regnemaskine må anvendes både ved udarbejdelse af det praktiske produkt og den skriftlige dokumentation. Projekternes indhold tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.2.
512. Projektet består af et praktisk udført produkt samt skriftlig dokumentation i form af projektbeskrivelse, faktaark og en konstruktionstegning, der indgår som udgangspunkt for en mundtlig fremlæggelse. 6.2.
513. Projektet løses inden for en varighed af 100 timer. Dokumentation og praktisk produkt præsenteres af eleven ved en mundtlig fremlæggelse, der varer 30 minutter inklusiv votering. Der gives en prøvekarakter på grundlag af en samlet bedømmelse. Det samlede resultat af den afsluttende prøve er et vægtet gennemsnit, hvori karakteren for dokumentationsmateriale indgår med 30%, og karakteren for den praktiske opgave indgår med 70%. Eleven har bestået den afsluttende prøve, når karakteren for henholdsvis dokumentation og den praktiske opgave er beståkarakter. 6.2.
514. Prøven er efter det faglige udvalgs bestemmelse elektronisk baseret, hvad angår besvarelse med hensyn til projektbeskrivelse og konstruktionstegning. 6.
515. Som del af den sidste skoleperiode i trin 2 specialet maskinsnedker afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse 6.3.
516. Opgaven består af en projektsvendeprøve i form af en praktisk opgave, en projektrapport og en skriftlig prøve. 6.3.
517. Den praktiske prøve består af en eller flere fremstillingsopgaver inden for område- og specialefag udført under skoleundervisningen. Opgaverne skal indeholde følgende discipliner:
518. Valg af maskiner, værktøj og materialer.
519. Skabelonfremstilling og skabelonbearbejdning.
520. Profilering af sammensatte profiler.
521. Kontrakehlinger og frisninger.
522. Lim- og finerarbejde.
523. Bearbejdning på CNC-styret maskine. 6.3.
524. Skriftligt og elektronisk opslagsmateriale, herunder elevens egne notater og regnemaskine må anvendes ved både den mundtlige og skriftlige prøve. Opgaven til projektsvendeprøven er et selvvalgt projekt. Eleven afleverer senest 14 dage før begyndelsen af den sidste skoleperiode et projektoplæg i form af en målsat konstruktionstegning, der godkendes af skolen i samråd med det faglige udvalg. 6.3.
525. Den skriftlige prøve består af opgaver inden for maskinteknik, værktøjsteknik, materialelære, teknisk dokumentation og CNC-teknik. Skriftligt og elektronisk opslagsmateriale, herunder elevens egne notater, og regnemaskine må anvendes. Opgaverne skal løses inden for 3 timer. 6.3.
526. I projektsvendeprøven udarbejdes en projektrapport inden for 20 timer, og det praktiske produkt fremstilles inden for 112 timer. Produktet og produktrapporten præsenteres af eleven ved en mundtlig fremlæggelse, der varer 60 minutter inklusiv votering. 6.3.
527. Prøven er efter det faglige udvalgs bestemmelse elektronisk baseret, hvad angår besvarelse med hensyn til den skriftlige prøve samt produktrapporten. 6.3.
528. Ved svendeprøven i specialet maskinsnedker gives der en karakter i teori på grundlag af en samlet bedømmelse af projektrapporten og den skriftlige prøve og en karakter for det praktiske projekt. Det samlede resultat af svendeprøven er et vægtet gennemsnit, hvori karakteren for teori indgår med 40%, og karakteren for det praktiske produkt indgår med 60%. Eleven har bestået den samlede svendeprøve, når karakteren for den teoretiske prøve og den praktiske prøve er beståkarakter. 6.
529. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået mindst beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grund- og områdefag i hovedforløbet. Der skal i øvrigt være opnået beståkarakter i hvert enkelt specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. Eleven skal have gennemført et projekt i praktikvirksomheden mellem
530. og
531. skoleophold, som nævnt i afsnit 5.
532. 6.4.
533. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1 produktionsassistent (døre og vinduer) og produktionsassistent (møbel), skal prøven være bestået. 6.4.2 For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2 maskinsnedker, skal prøven være bestået. 6.
534. Ved uddannelsens afslutning på trin 1 udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. På beviset anføres karakteren for eksamen i det valgfri specialefag, jf. 6.2.
535. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne ros, bronzemedalje eller sølvmedalje. 6.
536. Ved uddannelsens afslutning på trin 2 udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven, som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for specialet. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne ros, bronzemedalje eller sølvmedalje.
537. Eux-forløb 7.
538. Et eux-forløb, jf. § 5, omfatter alle uddannelsens kompetencemål og fag. 7.
539. For eux-forløb gælder endvidere følgende:
540. Uddannelsen varer 4 år og 1 måned inklusiv grundforløbet, der varer 40 uger. Skoleundervis-ningen i hovedforløbet varer 64 uger.
541. Hovedforløbet er opdelt i mindst 2 skoleperioder vekslende med mindst 2 praktikperioder. 7.
542. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for føl-gende grundfag:
543. Dansk C.
544. Fremmedsprog (engelsk) C.
545. Fysik C.
546. Matematik C.
547. Samfundsfag C.
548. Teknologi C. 7.
549. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag:
550. Byggeteknologi B, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsud-dannelser.
551. Dansk A, jf. htx-bekendtgørelsen.
552. Engelsk B, jf. htx-bekendtgørelsen.
553. Fysik B, jf. htx-bekendtgørelsen.
554. Kemi C, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.
555. Matematik B, jf. htx-bekendtgørelsen.
556. Teknikfag B - Byggeri og energi, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 7.
557. Den enkelte elev vælger ét af følgende valgfag i hovedforløbet:
558. Kemi B, jf. htx-bekendtgørelsen.
559. Matematik A, jf. htx-bekendtgørelsen.
560. Samfundsfag B, jf. htx-bekendtgørelsen. 7.
561. Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for elever på eux-forløb:
562. 1 prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve.
563. 6 prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. Hvis en elev har aflagt prøve i samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr. 1, reduceres antallet til 5, medmindre eleven har valgt samfundsfag B som valgfag efter afsnit 7.
565. 1 større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for er-hvervsuddannelser.
566. 1 mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 7.6.
567. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overens-stemmelse med reglerne herom i htx-bekendtgørelsen. 7.6.
568. Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste skole-periode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevan-te gymnasiale eksamenstermin. 7.6.
569. Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i teknikfag B – Byggeri og energi og mindst ét fag fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet kan tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør. 7.
570. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervs-uddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progres-sion, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet, jf. afsnit 7.3., 7.
571. og afsnit 7.7.
572. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet. 7.7.
573. Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.
574. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på skolen, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begre-bet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officiel-le prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i ud-dannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. 7.7.
575. Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fast-sat i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevti-den omfatter ikke interne prøver. 7.7.
576. Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.1., der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit 7.7.
577. angivne timer, jf. dog afsnit 7.7.
578. Elevtiden, jf. afsnit 7.7.2., afkortes forholdsmæssigt. 7.7.
579. Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan. 7.7.
580. Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit 7.7.3., for fag m.v. på gymnasialt niveau er: Byggeteknologi B (200/100). Dansk A (260/185). Engelsk B (210/135). Fysik B (190/115). Kemi C (75/75). Matematik B (285/140). Samfundsfag C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.). Teknikfag B – Byggeri og energi (220/125). Større skriftlig opgave (25/25). Eksamensprojekt (25/25). Valgfag: Kemi C til B (125/125). Matematik B til A (125/125). Samfundsfag C til B (125/125). 7.7.
581. Elevens valgfri specialefag skal samlet kunne give skolen grundlag for at afkorte undervis-ningen i gymnasiale fag med yderligere 50 timer. Bilag 7 Murer
582. Uddannelsens formål og opdeling 1.
583. Uddannelsen til murer har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
584. Planlægning, udførelse og kvalitetskontrol af opmuring, pudsning, fugning, flisearbejde, gulvarbejde, restaurering, renovering samt tagarbejde i overensstemmelse med fagets regler, normer og traditioner.
585. Kommunikation og samarbejde om byggeprojekter i alle faser med kunder, byggeledelse og kolleger inden for eget fag og tværfagligt, herunder forståelse og udfærdigelse af arbejdstegninger og anvendelse af it til planlægning og information. 1.
586. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsens trin og speciale. 1.
587. Uddannelsen indeholder trin 1 flisemontør, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. 1.
588. Uddannelsen kan afsluttes med specialet murer (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
589. Uddannelsens varighed og struktur mv. 2.
590. Uddannelsens trin 1, flisemontør, varer 2 år og 5 – 11 måneder inklusiv grundforløbet og afsluttes med afsluttende prøve. Skoleundervisningen i trin 1 varer 20 uger. Uddannelsens speciale murer varer 3 år og 5 – 11 måneder inklusiv trin 1 og afsluttes med svendeprøve. Skoleundervisningen i specialet varer 15 uger. Tidspunkter for afsluttende prøve i trin 1 og svendeprøve fastsættes i uddannelsesordningen. 2.
591. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1 og mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin
593. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
594. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, er, at eleverne kan:
595. læse tegninger og diagrammer og anvende praktisk relateret og grundlæggende tegneteknik og projektionstegning, herunder symboler og illustrationsmetoder,
596. udføre skitser og manuelle og elektroniske arbejdstegninger, herunder afbildning og udfoldning i relation til praktiske opgaver,
597. tilrettelægge og udføre almindeligt forekommende flise- og gulvarbejde samt murværkskonstruktioner og redegøre for de regler, bestemmelser og anvisninger, som gælder for udførelse og kvalitet og for tilrettelæggelsens betydning for kvalitet i proces og resultat,
598. foretage den fornødne tilrettelæggelse af flise- og gulvarbejde samt murværkskonstruktioner og forstå tilrettelæggelsens betydning for både gennemførelsen og kvaliteten af det færdige produkt,
599. udtage, sammensætte og tildanne materialer, som indgår i flise- og gulvarbejde samt murværkskonstruktioner, samt anvende de for området forekommende værktøjer og fremstille simple værktøjer og hjælpemidler,
600. udføre pudsearbejde og herunder udkast, vurdere underlag for puds samt nødvendigheden af forudgående behandling og redegøre for pudsearbejdets betydning for efterfølgende behandlinger som tapetsering og fliseopsætning, og
601. udføre udkradsning og fugearbejde og redegøre for fugens betydning for murværkets tæthed og udseende. 3.
602. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven ud over at opfylde kompetencemålene i 3.
603. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav vedrørende opstilling af rulle- og bukkestillads.
604. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
605. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
606. og 4.3., er, at eleverne kan:
607. udføre flisearbejde inden for området nybyggeri, byfornyelse, restaurering og reparation samt udføre vådrumssikring,
608. udføre opbygning af gulvkonstruktioner af beton med beklædning af keramik og natursten, vurdere skader på eksisterende fliser og gulve samt udbedre gamle og nye skader,
609. vurdere og bearbejde tegningsmateriale og arbejdsbeskrivelser, herunder bearbejde tegninger og arbejdsbeskrivelser elektronisk,
610. håndtere materialer, materiel, sikkerhedsforhold og arbejdsmiljø under udførelse af arbejdet,
611. udføre opmuring og overfladebehandling med murerfagets materialer samt udbedre skader, reetablere og omforandre,
612. udføre matematiske beregninger,
613. opstille, forandre og nedtage systemstillads i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav,
614. planlægge eget arbejde, forestå kundekontakt og foretage kvalitetssikring,
615. samarbejde med øvrige aktører i byggeriet under hensyn til arbejdsmarkedets opbygning og forskellige sociale systemer, herunder virksomheder og organisationer og deres indbyrdes regulering i det fagretslige system,
616. genkende stilarter, arkitektur og design og anvende æstetiske begreber,
617. træffe sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger ved arbejde med kold asfalt, bitumen, epoxy og isocyanatprodukter i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav,
618. udføre arbejdstegninger og mureropgaver, nivellement og anlæg efter tegning,
619. udføre fugt- og varmeisolering i forbindelse med murerarbejde,
620. udføre murværkskonstruktioner, herunder almindeligt forekommende forbandter,
621. udføre tagarbejde med tegl- og betonprodukter,
622. orientere sig i bl.a. skriftlige og elektroniske medier om, hvilken betydning sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling og samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige aspekter,
623. gøre rede for innovations-, iværksætter- og selvstændighedsbegrebet,
624. indgå i det sikkerhedsforebyggende arbejde og organisering heraf på byggepladsen eller i virksomheden og
625. strukturere, planlægge og vurdere arbejdsopgaver ud fra internationale normer og virksomhedsrelevante konsekvenser. 4.
626. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1-11, gælder for alle trin og specialet i uddannelsen. 4.
627. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 12-19, gælder alene for specialet i uddannelsen.
628. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
629. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
630. Bedømmelse og beviser mv. 6.
631. For elever, der alene skal gennemføre uddannelses trin 1 flisemontør, afholder skolen mod slutningen af skoleundervisningen en afsluttende prøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.1.
632. Prøven består af en teoretisk og praktisk orienteret opgave. 6.
633. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens speciale afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.2.
634. Svendeprøven består af en praktisk og teoretisk orienteret opgave, hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen. 6.2.
635. Den teoretisk orienterede del af svendeprøven er en skriftlig prøve, der består af opgaver inden for område- og specialefag. Skriftligt og elektronisk opslagsmateriale, herunder elevens egne notater, og regnemaskiner må anvendes. Opgaverne skal løses inden for 6 timer. 6.2.
636. Den skriftlige prøve kan efter det faglige udvalgs bestemmelse være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf. 6.2.
637. Den praktiske prøve består af en eller flere fremstillingsopgaver inden for område- og specialefag udført under hele uddannelsen. Opgaverne skal løses inden for 49 timer. Censorerne er til stede den sidste dag. Opgaverne indeholder nedenstående discipliner med henblik på anvendelse af prøvetiden med den angivne omtrentlige fordeling af tiden.
638. Murearbejde 40 %.
639. Fugearbejde 7 %.
640. Pudsearbejde 10 %.
641. Flisearbejde 22 %.
642. Gulvarbejde 21 %. 6.2.
643. Hver af de i pkt. 6.2.
644. nævnte discipliner bedømmes for sig, og der gives en karakter for hver disciplin og en karakter for helhedsindtrykket. Gennemsnittet af de 6 karakterer udgør karakteren for den praktiske opgave. 6.
645. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter i hvert grund-, område- og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke giver karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.3.
646. Hvis eleven ikke har opnået beståkarakter i samtlige grundfag men i øvrigt opfylder betingelserne, udstedes skolebevis, når skolen med tilslutning fra det faglige udvalg ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven opfylder målene for skoleundervisningen, eventuelt efter supplerende undervisning. 6.3.
647. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1 flisemontør, skal den afsluttende prøve, jf. 6.
648. desuden være bestået. 6.3.
649. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2 murer, skal både den skriftlige prøve og den praktiske prøve være bestået. Det samlede resultat af svendeprøven er et vægtet gennemsnit af de to prøver. I det vægtede gennemsnit indgår karakteren for den skriftlige prøve med 1/6 og karakteren for den praktiske prøve med 5/
650. 6.
651. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.4.
652. Det faglige udvalg kan påtegne uddannelsesbeviset for specialet (svendebrevet) om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne ros, bronzemedalje eller sølvmedalje.
653. Eux-forløb 7.
654. Et eux-forløb, jf. § 5, omfatter alle uddannelsens kompetencemål og fag. 7.
655. For eux-forløb gælder endvidere følgende:
656. Uddannelsen varer 4 år og 1 måned inklusiv grundforløbet, der varer 40 uger. Skoleundervis-ningen i hovedforløbet varer 64 uger.
657. Hovedforløbet er opdelt i mindst 2 skoleperioder vekslende med mindst 2 praktikperioder. 7.
658. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for føl-gende grundfag:
659. Dansk C.
660. Fremmedsprog (engelsk) C.
661. Fysik C.
662. Matematik C.
663. Samfundsfag C.
664. Teknologi C. 7.
665. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag:
666. Byggeteknologi B, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsud-dannelser.
667. Dansk A, jf. htx-bekendtgørelsen.
668. Engelsk B, jf. htx-bekendtgørelsen.
669. Fysik B, jf. htx-bekendtgørelsen.
670. Kemi C, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.
671. Matematik B, jf. htx-bekendtgørelsen.
672. Teknikfag B - Byggeri og energi, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 7.
673. Den enkelte elev vælger ét af følgende valgfag i hovedforløbet:
674. Kemi B, jf. htx-bekendtgørelsen.
675. Matematik A, jf. htx-bekendtgørelsen.
676. Samfundsfag B, jf. htx-bekendtgørelsen. 7.
677. Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for elever på eux-forløb:
678. 1 prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve.
679. 6 prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. Hvis en elev har aflagt prøve i samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr. 1, reduceres antallet til 5, medmindre eleven har valgt samfundsfag B som valgfag efter afsnit 7.
681. 1 større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for er-hvervsuddannelser.
682. 1 mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 7.6.
683. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overens-stemmelse med reglerne herom i htx-bekendtgørelsen. 7.6.
684. Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste skole-periode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevan-te gymnasiale eksamenstermin. 7.6.
685. Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i teknikfag B – Byggeri og energi og mindst ét fag fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet kan tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør. 7.
686. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervs-uddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progres-sion, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet, jf. afsnit 7.3., 7.
687. og afsnit 7.7.
688. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet. 7.7.
689. Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.
690. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på skolen, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begre-bet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officiel-le prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i ud-dannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. 7.7.
691. Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fast-sat i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevti-den omfatter ikke interne prøver. 7.7.
692. Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.1., der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit 7.7.
693. angivne timer, jf. dog afsnit 7.7.
694. Elevtiden, jf. afsnit 7.7.2., afkortes forholdsmæssigt. 7.7.
695. Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan. 7.7.
696. Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit 7.7.3., for fag m.v. på gymnasialt niveau er: Byggeteknologi B (200/75). Dansk A (260/185). Engelsk B (210/135). Fysik B (190/115). Kemi C (75/75). Matematik B (285/140). Samfundsfag C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.). Teknikfag B – Byggeri og energi (220/70). Større skriftlig opgave (25/25). Eksamensprojekt (25/25). Valgfag: Kemi C til B (125/125). Matematik B til A (125/125). Samfundsfag C til B (125/125). 7.7.
697. Elevens valgfri specialefag skal samlet kunne give skolen grundlag for at afkorte undervis-ningen i gymnasiale fag med yderligere 30 timer. Bilag 8 Skorstensfejer
698. Uddannelsens formål og opdeling 1.
699. Uddannelsen til skorstensfejer har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
700. Rensning, fejlfinding og udførelse af lovpligtigt eftersyn på oliefyrede kedelanlæg og fastbrændsfyrede kedelanlæg til fossile brændsler, indberetning af målingsresultater, vejledning af kunder om energiforbedring samt udførelse af arbejdet i overensstemmelse med sikkerhedsbestemmelserne.
701. Installation og reparation af skorstene samt rensning, måling og brandpræventivt tilsyn af skorstene og alle former for anlægssystemer til fyring og opvarmning, kanaler, rør samt ventilationsanlæg og disses kanalsystemer. 3) Service på oliefyrede anlæg samt indregulering og kontrol af biobrændselsfyrede kedelanlæg. 4) Rensning af kedelanlæg på fastbrændsels-, flydende og gasholdige anlæg samt brændeovne med dertil hørende kanaler og rør. 5) Rensning og vedligeholdelse af ventilationsanlægs kanalsystemer samt service og rådgivning om fyrings-, brand- og miljømæssige spørgsmål. 1.
702. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsens trin og speciale. 1.
703. Uddannelsen indeholder trin 1 kedelanlægstekniker, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. 1.
704. Uddannelsen kan afsluttes med specialet skorstensfejer (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
705. Uddannelsen varighed og struktur mv. 2.
706. Uddannelsen trin 1 kedelanlægstekniker varer 1 år og 6 måneder inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 5 uger. Uddannelsens speciale skorstensfejer varer 2 år og 6 måneder. Skoleundervisningen i specialets hovedforløb varer 15 uger. 2.
707. Skoleundervisningen i hovedforløbet gennemføres som mindst 1 skoleperiode og mindst 1 praktikperiode for elever på trin 1 og mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever i specialet skorstensfejer.
708. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
709. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, er, at eleverne kan:
710. gøre rede for røggassammensætninger ved forbrænding af diverse brændsler og for røggassers indflydelse på miljøet,
711. medvirke ved kunderådgivning om valg af kedler og ovne til fossile fastbrændsels- og biobrændselstyper ud fra viden om forbrændingskemiske reaktioner,
712. vurdere små skorstene og ildsteders placering, vejlede kunder og ud fra love og regler udfærdige rapporter og anden dokumentation vedrørende brandpræventivt tilsyn, skorstensfejerarbejde og fyringstekniske forhold,
713. gøre rede for oliefyrs virkemåde og komponenter samt for tekniske informationer og dokumentationer,
714. gøre rede for de forskellige rensemetoder, røgtræk og værktøjer og deres anvendelse i praksis ud fra regler for et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og
715. vurdere de fysiske forhold, der er bestemmende for skorstenes funktion samt for beregning og dimensionering af skorstene og ildsteder. 3.
716. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne ud over at opfylde kompetencemålene i 3.
717. have bestået grundforløbsprøven.
718. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
719. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
720. – 4.3., er, at eleverne kan:
721. udføre fejlfinding, lovpligtigt eftersyn og rensning på oliefyrede kedelanlæg samt på fastbrændsfyrede kedelanlæg, der anvender fossile brændsler,
722. indberette resultater af målinger på kedelanlæg,
723. beregne kedelanlægs rentabilitet med henblik på vejledning om energiøkonomisk optimering,
724. udføre arbejdet inden for givne tidsrammer og i henhold til sikkerhedsbestemmelser og arbejdsmiljøregler for materialer, udstyr, arbejdsstedets indretning, værnemidler og egen person,
725. deltage i teknisk og faglig udvikling af arbejdsmetoder og processer, der kan medvirke til, at interessen for iværksætterkultur fremmes ved inddrage internationale erfaringer,
726. udføre renseteknisk arbejde, fejlfinding og reparation på skorstene, ildsteder og kedler,
727. udføre fejlfinding og kontrolmåling på fyrings- og ventilationsanlæg,
728. udføre beregninger og vejlede kunden om miljø- og energimæssige konsekvenser af ildsteders forbrænding,
729. foretage rensning af ventilationsanlæg samt vurdere anlæggets funktionalitet,
730. foretage brandpræventivt tilsyn,
731. godkende nye skorstene, ildsteder, fyrrum og ekspansionsforhold samt udstede ibrugtagningstilladelse,
732. vurdere de fysiske forhold, der er bestemmende for bygningers tæthed i forhold til frisklufttilførsel til forbrænding,
733. vejlede om korrekt valg og opsætning af skorstene og ildsteder samt indretning af fyrrum,
734. vejlede om korrekt materialevalg ved indretning og placering af ildsteder,
735. redegøre for valg af brændselstyper og deres forbrændingsprincipper,
736. udarbejde og benytte nødvendig dokumentation for arbejdsopgavernes korrekte udførelse, herunder anvende relevant litteratur, lovgivning, informationsteknologi og normsæt for området, og udarbejde rapporter,
737. udføre fejlfinding og indregulering på biobrændselsfyrede kedelanlæg,
738. kommunikere på dansk i faglige sammenhæng og
739. løse matematiske og naturfaglige problemstillinger i faglig sammenhæng. 4.
740. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1-6, gælder for trin og speciale i uddannelsen. 4.
741. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 7-19, gælder for uddannelsens speciale skorstensfejer.
742. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
743. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser.
744. Bedømmelse og beviser mv. 6.
745. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter trin 1 kedelanlægstekniker skal aflægges af alle elever. 6.
746. I trin 1 kedelanlægstekniker afholder skolen mod slutningen af skoleundervisningen en afsluttende prøve. Prøven modsvarer Energiministeriets krav for at kunne arbejde som teknisk ekspert med oliefyr. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.
747. For elever på trin 2 afholder skolen som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.3.
748. Prøven består af en skriftlig prøve, et teoretisk projekt, en mundtlig prøve og en praktisk prøve. 6.3.
749. Den skriftlige prøve varer 2 timer og består af en række spørgsmål inden for grund-, område- og specialefag fra hele skoleuddannelsen. Prøven udføres som multiple choice. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf. Der gives en karakter for prøven. 6.3.
750. Det teoretiske projekt varer 15 timer og udføres inden for områdefag, bundne specialefag og valgfri specialefag fra hele skoleuddannelsen. Projektet tager udgangspunkt i en opgave, hvorefter eleven skal planlægge, beregne, tegne og dokumentere de beskrevne processer og produkter. 6.3.
751. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i det teoretiske projekt og varer 30 minutter. Der gives en samlet karakter for projektet og den mundtlige prøve. 6.3.
752. Den praktiske prøve finder sted på eksisterende fyringsanlæg med skorstene. Prøven tilrettelægges med en forventet varighed på højst 4 timer, men kan forlænges i kortere tid, indtil eleven færdigmelder sin opgave. Prøven omfatter fyringsteknik, renseteknik, love og bestemmelser samt brandpræventivt tilsyn, herunder nytilmeldinger. Ved bedømmelsen lægges vægt på, at det udførte arbejde er i overensstemmelse med fagets kvalitetskoncept. Samtidig lægges der vægt på helhedsindtryk, funktionel tilrettelæggelse, herunder tidsforbrug, og udførelse samt paratviden. Der gives en karakter for den praktiske prøve. 6.3.
753. Den teoretiske projektopgave er elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf. skal eleven benytte it-baserede løsninger. 6.
754. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter i samtlige grund-, områdefag, bundne specialefag og valgfrie specialefag i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.4.
755. Hvis eleven ikke har opnået beståkarakter i samtlige grundfag, men i øvrigt opfylder betingelserne som beskrevet i afsnittene 6.3., 6.4., og 6.3.
756. eller 6.3.3., udstedes skolebevis, når skolen, med tilslutning fra det faglige udvalg ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven eventuelt efter supplerende undervisning opfylder målene for skoleundervisningen. 6.4.
757. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1 kedelanlægstekniker, skal hver enkelt af de tre prøver som fastsat i afsnit 6.
758. være bestået. 6.4.
759. For elever, der afslutter uddannelsen med specialet skorstensfejer, skal karakteren for hver af de tre prøver efter trin 1 og hver af de tre prøvekarakterer være beståkarakterer. Resultatet af svendeprøven er gennemsnittet af de tre svendeprøvekarakterer. 6.
760. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.5.
761. For elever, der afslutter med trin 1, påføres resultatet af den afsluttende prøve, jf. afsnit 6.
762. For elever, der afslutter med skorstensfejerspecialet påføres resultatet af de afsluttende prøver, jf. afsnit 6.
763. 6.5.
764. Det faglige udvalg kan påtegne uddannelsesbeviset for trin 2 (svendebrevet) om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne ros, bronzemedalje eller sølvmedalje. Bilag 9 Snedker
765. Uddannelsens formål og opdeling 1.
766. Uddannelsen til bygningssnedker, møbelsnedker og orgelbygger har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
767. Fremstilling af vinduer, døre, bygningskomponenter, plademøbler og massivtræsmøbler.
768. Montering, reparation og renovering af bygningselementer og møbler i samarbejde med andre faggrupper.
769. Kvalitetskontrol i henhold til møbel- og byggebranchens gældende normer og krav.
770. Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet ud fra love og regler vedrørende byggeri og produktion, herunder energikrav, brandsikring, licitation og tilbudsgivning.
771. Vurdering af arbejdsmiljø og sikkerhed med respekt for andres arbejde på arbejdsstedet og det globale miljø.
772. Benyttelse af it-redskaber til planlægning, tegning, kvalitetssikring, informationssøgning og kommunikation i forbindelse med arbejdet på værksted og byggeplads.
773. Branchens arbejdsfunktioner og uddannelser. 1.
774. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer. 1.
775. Uddannelsen indeholder følgende trin, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:
776. Træoperatør (døre og vinduer) (trin 1 i specialet bygningssnedker).
777. Træoperatør (møbel) (trin 1 i specialet møbelsnedker).
778. Bygningsmontør (trin 1 i specialet bygningssnedker). 1.4 . Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:
779. Bygningssnedker (trin 2).
780. Møbelsnedker (trin 2).
781. Orgelbygger.
782. Uddannelsens varighed og struktur mv. 2.
783. Uddannelsens trin 1 træoperatør (såvel døre og vinduer som møbel) og bygningsmontør varer 2 år inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 15 uger. Trin 2 specialerne bygningssnedker og møbelsnedker varer 1 år og 3 – 9 måneder og afsluttes med svendeprøve. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 varer 15 uger. Specialet orgelbygger varer 3 år og 3 – 9 måneder og afsluttes med svendeprøve. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 30 uger. Tidspunkter for svendeprøver fastsættes i uddannelsesordningen. 2.
784. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 2 og i mindst 6 skoleperioder for elever i specialet orgelbygger.
785. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
786. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, er, at eleverne kan:
787. læse tegninger og diagrammer ud fra kendskab til praktisk relateret og grundlæggende tegneteknik og projektionstegning, herunder symboler og illustrationsmetoder,
788. udføre skitser og arbejdstegninger, herunder afbildning og udfoldning i relation til udførelse af praktiske opgaver, herunder udføre en elektronisk arbejdstegning ud fra kendskab til grundlæggende teknik i et CAD-program,
789. foretage opmåling og beregning, samt udarbejde materiale- og styklister med anvendelse af materialebetegnelser, antal, mængde, længde og areal,
790. bruge måletekniske metoder og måleværktøjer i forbindelse med opmærkning, montage, nivellering og afsætning, herunder bruge relevante måletekniske standarder, koter, værdier og tolerancer,
791. udvælge massivtræ og pladematerialer ud fra et kendskab til almindeligt forekommende træsorter og trætørring,
792. udvælge finér og udføre finérsamlinger samt enkle samlinger til møbel- og bygningskomponenter og gøre rede principper for overfladebehandling,
793. udvælge, opstille, betjene og vedligeholde byggebranchens og træ- og møbelindustriens almindeligt forekommende håndværktøjer, elhåndværktøjer og stationære maskiner ud fra transmissionsberegninger, skærehastigheder, overfladekvalitet og slibematerialer,
794. fremstille enkle CNC-programmer ud fra et grundlæggende kendskab til CNC-maskinens opbygning og anvende ISO-koder ud fra koordinatsystemets opbygning,
795. laminere og anvende dertil hørende laminerings- og spændeværktøjer samt limpåføringsudstyr,
796. beskrive, analysere og udføre mindre formgivnings- eller designopgaver, der lever op til krav om funktionalitet, design og æstetik,
797. anvende viden om byggebranchens og træ- og møbelindustriens grundlæggende globale produktions- og markedsvilkår til at udvikle virksomheden, og
798. udnytte muligheder for videreuddannelse og praktik i udlandet med henblik på fremtidige jobmuligheder. 3.
799. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne ud over at opfylde kompetencemålene i 3.
800. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav vedrørende opstilling af rulle- og bukkestillads.
801. Kompetencemål for hovedforløbet 4.
802. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
803. – 4.11., er, at eleverne kan
804. opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende håndværktøj, elhåndværktøj og standardmaskiner på værksted eller byggeplads,
805. foretage materialevalg af træ, aluminium, komposit samt pladematerialer på baggrund af informationer om materialers tekniske egenskaber samt bearbejdningsmuligheder,
806. ved hjælp af it-redskaber, planlægge og dokumentere samtlige arbejdsprocesser i en produktionsopgave, herunder vælge maskiner, værktøj, materialer og bearbejdningsformer, og i samarbejde med andre løse problemer knyttet til produktionsformen og til kvalitetskontrol,
807. udvikle ideer og begrunde behovet for forbedringer i arbejdsprocesserne ud fra en forståelse af, hvordan jobfunktionen indgår i virksomhedens samlede værdikæde i et internationalt perspektiv,
808. analysere og dokumentere i form af elektronisk tegning og beregning samt udføre formgivnings- eller designopgaver med udgangspunkt i brancherelevante problemstillinger, der inddrager stilarter indenfor håndværk, arkitektur og industriel design,
809. programmere, opstille og betjene PLC-, NC- og CNC-styrede træbearbejdningsmaskiner,
810. udføre industriel og håndværksmæssig overfladebehandling,
811. udføre manuelle og maskinelle samlinger i massivtræ og pladematerialer, limning, finering og beslåning,
812. anvende og forstå et fremmedsprog i job- og samfundsmæssige sammenhænge,
813. udføre manuelle og maskinelle arbejdsoperationer i industriel plademøbelproduktion inden for produktkategorierne plade- og korpuselementer, inventar, køkkenelementer og øvrige finerede emner under overholdelse af gældende miljøkrav og sikkerhedsregler,
814. udføre maskinelle og håndværksmæssige arbejdsoperationer i en produktion af vinduer og døre under overholdelse af miljøkrav og sikkerhedsregler,
815. vælge maskiner, værktøjer, bearbejdningsform og materialer knyttet til industriel og håndværksmæssig fremstilling af trapper sikkerheds- og miljømæssigt korrekt og i overensstemmelse med bygningsmæssige regler om trapper,
816. anvende af edb-baserede systemer til tegning og fremstilling af trapper, til måltagning og opsnøring af trapper og redegøre for forskellige trappetyper,
817. i samarbejde med andre udføre kvartsvingstrapper,
818. reparere bygningskomponenter,
819. foretage måltagning, samling og montage af præfabrikerede trapper indvendigt i etagebyggeri under overholdelse af miljøkrav og sikkerhedsregler,
820. ud fra et kendskab til almindeligt forekommende dør- og vinduestyper foretage måltagning, montering og fugning af vinduer og udvendige og indvendige døre, herunder udvælge og anvende forskellige typer befæstelsesmaterialer under overholdelse af miljøkrav og sikkerhedsregler,
821. foretage måltagning, tildannelse og montage af elementer til køkken, bad og inventar på alle underlag samt montere gerigter, vinduesplader, inddækninger, afskygninger, tilbehør, greb, vask, lister og bordplader i alle materialer på opsætningsstedet under overholdelse af miljøkrav og sikkerhedsregler,
822. opbygge strøgulve, lette indvendige vægge og indvendig beklædning af vægge, samt udlægge trægulve med parket eller brædder og opsætte fodpaneler under overholdelse af miljøkrav og sikkerhedsregler,
823. opsætte lofter, underlag for disse og skyggelister under overholdelse af miljøkrav og sikkerhedsregler,
824. udføre maskinelle og håndværksmæssige arbejdsoperationer i en produktion af siddemøbler, dækkende produktkategorierne modelarbejde, siddemøbler og møbler til polstring under overholdelse af miljøkrav og sikkerhedsregler,
825. i samarbejde med andre løse problemer knyttet til skitsering, dokumentation og planlægning af produktion af et siddemøbel,
826. i samarbejde med andre løse arbejdsopgaver knyttet til håndværksmæssig produktion af plademøbler, herunder vælge og anvende maskiner, værktøjer, bearbejdningsform og materialer knyttet til produktion af opbevaringsmøbler, skrivemøbler og orgelemner under overholdelse af miljøkrav og sikkerhedsregler,
827. i samarbejde planlægge, dokumentere og udføre arbejdsopgaver i en håndværksmæssig produktion af møbler i massivtræ, herunder vælge og anvende maskiner, værktøjer, materialer og bearbejdningsform, som traditionelle snedkermæssige samlinger, lim- og fineringstekniker og overfladebehandling under overholdelse af miljøkrav og sikkerhedsregler,
828. udføre enkle restaureringsopgaver af ældre møbler,
829. anvende traditionelle håndværktøjer og gøre rede for deres oprindelse og vedligeholdelse,
830. vurdere betydningen af det traditionelle håndværk for den nuværende og fremtidige udvikling inden for møbelproduktionen,
831. vurdere de forskellige materialer og dokumentere deres brug ved fremstilling af et orgel,
832. redegøre for formgivning og æstetik ved orglets facadeopbygning,
833. fremstille dokumentationsmaterialer til de vitale dele i et orgel og redegøre for øvrige forhold vedrørende orglets luftforbrug, ventilåbninger og ventilstørrelser samt tætningssystemer under overholdelse af miljøkrav og sikkerhedsregler,
834. skelne mellem forskellene på de enkelte landes orgelbygning og orgeltyper, orgelmusik og orgelarkitektur i Nord- og Sydeuropa gennem tiderne,
835. deltage i produktion af orgler med hovedvægten lagt på de klanglige dele i et orgel,
836. udføre stemning og temperering ud fra kammertonen således, at tempereringssystemet er overholdt, og stemmekvaliteten er acceptabel,
837. arbejde med pibetyper i forskellige legeringer, overfladebehandling, lodninger og vedligeholdelse af disse pibetyper,
838. redegøre for forskellige orgelstemmer, herunder intonation og mensurering,
839. redegøre for valg af beslag til orgelhuse og mekanik og
840. vurdere betydningen af det traditionelle håndværk for den nuværende og fremtidige udvikling inden for orgelbyggeri. 4.
841. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1-5, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen. 4.
842. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 6-9, gælder for alle uddannelsens specialer. 4.
843. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 10, gælder for uddannelsens specialer bygningssnedker, møbelsnedker, orgelbygger og trin 1 træoperatør (møbel). 4.
844. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 11, gælder for uddannelsens speciale bygningssnedker og trin 1 træoperatør (vinduer og døre). 4.
845. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 12-15, gælder for uddannelsens speciale bygningssnedker. 4.
846. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 16-20, gælder for uddannelsens specialer bygningssnedker og trin 1 bygningsmontør. 4.
847. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 21-22, gælder for uddannelsens specialer møbelsnedker, orgelbygger og trin 1 træoperatør (møbel). 4.9 . Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 23, gælder for uddannelsens specialer møbelsnedker, orgelbygger og trin 1 træoperatør (møbel). 4.
848. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 24-27, gælder for uddannelsens specialer møbelsnedker og orgelbygger. 4.
849. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 28-37, gælder for uddannelsens speciale orgelbygger.
850. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
851. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 5.
852. Eleven skal i samarbejde med skolen og virksomheden vælge et projekt eller en problemstilling, som skal løses både i form af et produkt og den nødvendige dokumentation. Problemstillingen skal hentes fra virksomhedens arbejdsområde eller produktområde, hvilket vil sige, at det produkt, som kommer ud af projektarbejdet kan anvendes i virksomheden. Projektet eller produktet skal gennemføres og evalueres i praktikperioden mellem
853. og
854. skoleophold. Evalueringen gennemføres på virksomheden med deltagelse af skole, virksomhed og elev. Evalueringen skal synliggøres i elevplan og i elevens uddannelsesbog.
855. Bedømmelse og beviser mv. 6.
856. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin. 6.
857. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1 træoperatør og bygningsmontør afholder skolen en afsluttende prøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.2.
858. Den afsluttende prøve i trin 1 består af et projekt med udgangspunkt i elevens specialefag. Projektet tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsens trin
859. Skriftligt og elektronisk opslagsmateriale, herunder elevens egne notater og regnemaskine må anvendes ved udarbejdelse af det praktiske produkt og den skriftlige dokumentation og ved den efterfølgende mundtlige prøve. Projektets indhold tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.2.
860. Projektet består af et praktisk udført produkt samt skriftlig dokumentation i form af projektbeskrivelse, der indgår som udgangspunkt for en mundtlig prøve. 6.2.
861. Projektet løses inden for en varighed af 100 timer. Dokumentation og praktisk produkt præsenteres af eleven ved en mundtlig prøve, der varer 30 minutter inklusiv votering. Der gives en prøvekarakter på grundlag af en samlet bedømmelse. 6.
862. Som del af den sidste skoleperiode i trin 2 specialerne bygningssnedker og møbelsnedker afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.3.
863. Svendeprøven er efter den enkelte elevs valg enten en traditionel svendeprøve i form af en skriftlig prøve, en mundtlig prøve og en praktisk prøve eller en projektsvendeprøve i form af en praktisk opgave, en projektrapport og en mundtlig prøve. Opgaverne indeholder følgende discipliner:
864. Planlægning, herunder valg af maskiner, værktøj og materialer.
865. Beslåning.
866. Lim- og finerarbejde.
867. Overfladebehandling
868. Håndlavede snedkersamlinger.
869. Maskinelle samlinger.
870. Pasning. 6.3.
871. Skriftligt og elektronisk opslagsmateriale, herunder elevens egne notater og regnemaskine må anvendes ved både den mundtlige og skriftlige prøve. Opgavens indhold til den traditionelle svendeprøve tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Opgaven til projektsvendeprøven er et selvvalgt projekt. 6.3.
872. Den traditionelle svendeprøve består af en tegneprøve, en mundtlig prøve og et praktisk udført produkt. Den skriftlige prøve består af en tegneprøve, der løses inden for 15 timer. Den mundtlige prøve består af fagteoretiske spørgsmål og varer 30 minutter inklusiv votering. Den praktiske prøve, der løses inden for 112 timer, består af en fremstillingsopgave inden for område- og specialefag udført under skoleundervisningen på grundlag af tegneopgaven fra den skriftlige prøve. 6.3.
873. Projektsvendeprøven består af et praktisk udført produkt samt skriftlig dokumentation i form af projektbeskrivelse, der indgår som udgangspunkt for en mundtlig prøve. Der udarbejdes en projektrapport inden for 30 timer, og det praktiske produkt fremstilles inden for 112 timer. Projektrapport og praktisk opgave præsenteres af eleven ved en mundtlig prøve, der varer 30 minutter inklusiv votering. 6.3.
874. Prøven er efter det faglige udvalgs bestemmelse elektronisk baseret, hvad angår besvarelse med hensyn til projektbeskrivelse. 6.3.
875. I den traditionelle svendeprøve for specialerne, bygningssnedker og møbelsnedker gives der en karakter i fagteori på grundlag af en samlet bedømmelse af den skriftlige og den mundtlige prøve, og en karakter for den praktiske prøve. Det samlede resultat af svendeprøven er et vægtet gennemsnit, hvori karakteren fagteori indgår med 1/3, og karakteren for den praktiske prøve indgår med 2/
876. Eleven har bestået den samlede svendeprøve, når karakteren for henholdsvis den fagteoretiske prøve og den praktiske prøve er mindst beståkarakter. 6.3.
877. Ved projektsvendeprøven i specialerne bygningssnedker og møbelsnedker gives der en karakter i fagteori på grundlag af en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve og en karakter for det praktiske produkt. Det samlede resultat af svendeprøven er et vægtet gennemsnit, hvori karakteren for fagteori indgår med 1/3, og karakteren for den praktiske prøve henholdsvis det praktiske produkt indgår med 2/
878. Eleven har bestået den samlede svendeprøve, når begge karakterer er beståkarakter. 6.
879. Efter afslutning af den sidste skoleperiode i specialet orgelbygger afholder det faglige udvalg en afsluttende prøve i form af en svendeprøve. Det er en betingelse for at deltage i svendeprøven, at der er udstedt skolebevis, jf. afsnit 6.
880. 6.4.
881. Svendeprøven består af en praktisk prøve i fremstilling af en manualsløjfevindlade på under 4 stemmer samt 2 træpiber inden for den dybe oktav i dedakt 8’. Hvis manualsløjfevindladen udføres ved hjælp af CNC, eller vindladen ikke indeholder sink-, tap- og slidssamlinger, skal der udføres en ekstra opgave i form af en ramme efter givne mål, hvor to hjørner har slidstapper og de to andre er gennemtappet. Hvis vindladen ikke indeholder sinksamlinger, skal den ekstra opgave være påsat en sammensinket kasse. 6.4.
882. Sv