Obsah (6)

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2012 2012-06-22 2012-06-26 2026-06-23 Historic 642 Lovtidende A 2012-06-26 2013-09-17 A20120092830 2012-09-18 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v

stk.

Bidraget opkræves hos medlemmer, som skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at betale bidrag.« . Afsnit I §§ 1-23 g. (Ophævet) Afsnit II §§ 24-
(Ophævet) Afsnit III Arbejdsløshedsforsikring Kapitel 7 Anerkendte arbejdsløshedskasser Anerkendelse §
Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne. §
Beskæftigelsesministeren anerkender efter ansøgning arbejdsløshedskasser, der opfylder betingelserne i §
Stk.
Beskæftigelsesministeren kan

nægte at anerkende en ny fagligt afgrænset kasse, jf. § 32, med et fagområde, som allerede hører under en anerkendt fagligt afgrænset kasse. § 32. En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes, hvis 1) den ifølge sin vedtægt

a)er fagligt afgrænset for lønmodtagere,
b)er fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,
c)er tværfaglig for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende eller
d)er tværfaglig for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, 2) den har mindst 10.000 medlemmer, som opfylder betingelserne for optagelse, jf. § 41, og 3) dens vedtægt er i overensstemmelse med § 34. Stk. 2. En arbejdsløshedskasse optager personer med tilknytning til de fagområder, der er angivet i kassens vedtægt. § 33. Ansøgning om anerkendelse sendes til Arbejdsskadestyrelsen bilagt 1) et eksemplar af kassens vedtægt, 2) fortegnelse over medlemmer med angivelse af cpr. nummer, 3) attestation fra statsautoriseret revisor for antallet af medlemmer, der på ansøgningstidspunktet opfylder betingelserne for optagelse i kassen, jf. § 41, 4) dokumentation for, at beslutning om ansøgning om anerkendelse er vedtaget af kassens kompetente organ, og 5) regnskabet for sidst afsluttede regnskabsår, hvis kassen ikke er nyoprettet. Stk. 2. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen yder bistand ved oprettelse af en ny arbejdsløshedskasse. Vedtægter § 34. En anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal være i overensstemmelse med en standardvedtægt, som fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Stk. 2. Vedtægten skal indeholde oplysninger om: 1) Kassens navn, hjemsted, formål og faglige område. 2) Kassens ledelse og de enkelte organers myndighed samt om urafstemning. 3) Medlemmernes rettigheder og pligter. 4) Regnskabsvæsen, kasseeftersyn og revision samt anbringelse af kassens midler. Af kassens revisorer skal mindst én være statsautoriseret revisor. 5) Regler om vedtægtsændringer og om formuens anvendelse ved anerkendelsens bortfald. § 35. Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt er først gyldig, når ændringen godkendes af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen. Bortfald af anerkendelse m.v. § 36. Anerkendelse af en kasse bortfalder, når beslutning herom træffes af kassens øverste myndighed med mindst 3/4 af de afgivne stemmer, og beslutningen derefter ligeledes med mindst 3/4 flertal af de afgivne stemmer godkendes ved almindelig afstemning (urafstemning) blandt alle kassens medlemmer. § 37. Hvis en kasse ikke mere opfylder betingelserne for at blive anerkendt, jf. § 32, bortfalder anerkendelsen med udgangen af vedkommende regnskabsår, medmindre beskæftigelsesministeren bestemmer, at der skal gives kassen en yderligere frist for bortfaldet. § 38. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at anerkendelsen af en kasse bortfalder, eller at statens refusion, jf. § 79, stk. 1, helt eller delvis bortfalder for et regnskabsår, 1) hvis kassens ledelse tilsidesætter reglerne i denne lov eller bestemmelser, der er givet i henhold til loven, eller hvis kassens virksomhed ikke foregår under iagttagelse af fornøden påpasselighed og orden, eller 2) hvis direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet skønner, at kassen uden direkte at overtræde gældende regler

i forholdet til medlemmerne eller til andre anerkendte arbejdsløshedskasser virker på en for arbejdsløshedsforsikringen i dens helhed uheldig måde. Stk.

Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at statens refusion og forskud, jf. § 79, stk. 1 og 2, til en kasse helt eller delvis tilbageholdes, indtil kassen har fulgt et pålæg, som direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen har udstedt efter loven eller bestemmelser, der er fastsat efter denne. §
Bortfalder en kasses anerkendelse efter §§ 37 eller 38, kan beskæftigelsesministeren bestemme, at kassens medlemmer skal have ret til overflytning til anden anerkendt arbejdsløshedskasse. Bortfalder anerkendelsen efter § 36, kan tilsvarende bestemmelse træffes, når ganske særlige omstændigheder taler derfor. §
(Ophævet) Kapitel 8 Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser §
Ret til optagelse som medlem har personer, 1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf.

stk. 6, og 2) som er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Stk.

Personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt 18 år. Stk.
Optagelse skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område personen har tilknytning til, jf. § 32, stk.
Stk.
Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. kapitel
En person, der optages under udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, eller som deltager i udøvelsen af ægtefællens virksomhed, kan

ikke optages som deltidsforsikret. Stk.

Ingen må være medlem af mere end én arbejdsløshedskasse. Stk.
Beskæftigelsesministeren kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til optagelse for personer, der har bopæl i udlandet, herunder på Færøerne og i Grønland. Stk.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1 og 4, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse. §
Et medlem, som tager erhvervsarbejde uden for arbejdsløshedskassens faglige område, skal lade sig overflytte til en anden kasse eller udtræde af kassen. Stk.
Et medlem har ret til at blive overflyttet til en arbejdsløshedskasse, hvis betingelserne for optagelse i den pågældende kasse er opfyldt. Stk.
Et medlem, som ikke har erhvervsarbejde, kan overflyttes til en anden arbejdsløshedskasse med mindst 1 måneds varsel til udløbet af en udbetalingsperiode. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om overflytning af medlemmer fra en arbejdsløshedskasse til en anden. §
Medlemskabet ophører senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved medlemmets død. §
(Ophævet) Kapitel 8 a §
(Ophævet) Kapitel 9 Beregning af dagpenge m.v. §
Dagpenge ydes for indtil 5 dage om ugen efter reglerne i kapitel
Beregning af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår dagpengene skal være til disposition for medlemmet. Stk.
Udbetales dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1, og skyldes dette ikke medlemmets forhold, forrentes beløbet med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 fra forfaldsdagen, jf.

stk.

Rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag, jf. § 47, udbetales ikke. Stk.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter artikel 64 og 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Stk.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved efterbetaling af andre ydelser fra kassen og ved forsinket udbetaling af en skattefri præmie, jf. § 74 m. Dette gælder

ikke godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Stk.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-
§
Dagpengenes højeste beløb udgør for en uge 2.940 kr. pr.
januar
Beløbet reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering. Stk.
Alle afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1,
pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
§
Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og ved ændring af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste med samme procentsats. Stk.
Der foretages ikke en ny beregning, hvis arbejdsfortjenesten vedrører et arbejdsforhold, der er afsluttet mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har dannet grundlag for en dagpengeberegning. Stk.
Dagpenge kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf.

§ 50. Stk.

Dagpengene kan ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og
§
Den hidtidige arbejdsfortjeneste for lønmodtagere opgøres på grundlag af lønindtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister for de indberetningsperioder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 2 og
Stk.
Beregningsperioden omfatter de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud for ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger. Stk.
For beregningsperioden skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 320 løntimer, og ved uge- eller 14-dages-indberetninger mindst 296 løntimer for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 195 løntimer og ved uge- eller 14-dages-indberetninger mindst 180 løntimer. Stk.
Den hidtidige arbejdsfortjeneste for selvstændige erhvervsdrivende opgøres på grundlag af årsindtægten ved den selvstændige virksomhed. Stk.
Til et medlem, som har opnået ret til dagpenge efter § 54, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og
Hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet

berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, jf. §

Herefter beregnes medlemmets dagpenge efter §
Stk.
Til en person, der er optaget som medlem under aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge efter stk. 5,
pkt. Hvis personen er optaget som medlem inden aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge efter § 48,

således at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af stk.

§
Til et medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §
Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter § 48 udgør et højere beløb, er medlemmet

berettiget til dette. Et medlem, der har fået udbetalt dagpenge efter

pkt., kan tidligst få beregnet dagpenge efter § 48, når der er forløbet 6 måneder, efter at retten til dagpenge er indtrådt. Stk.
Dagpenge efter § 48, stk. 3, § 49, stk. 5 og 6, og efter denne bestemmelse afrundes til nærmeste hele kronebeløb. §
Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal medlemmet straks underrette arbejdsløshedskassen herom, og dagpengene nedsættes, således at det samlede daglige ydelsesbeløb, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter § 48, stk. 3, § 49, stk. 5 og 6, eller §
§ 51 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 49-51, herunder om fremgangsmåden ved og betingelserne for beregning af hidtidig indtægt og dagpengesats for det enkelte medlem. §
Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, herunder i forbindelse med indberetning til indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom. Kapitel 9 a Særlige regler om dagpenge for unge under 25 år § 52 a. Et medlem under 25 år har ret til dagpenge beregnet efter § 48, jf. §§ 47 og 70, jf.

stk. 2-

Stk.
Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager dagpenge, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, indtil medlemmet har haft 104 ugers sammenlagt ledighed. Det gælder

ikke et fuldtidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, eller et deltidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen efter

pkt. finder § 53, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse. Stk.
Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, jf.

stk.

Stk.
Et medlem, som har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, jf.

stk.

Stk.
Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har en sammenhængende varighed på under 4 uger, modtager medlemmet

dagpenge efter stk.

§§ 52 b-52 d. (Ophævet) § 52 e. Et medlem under 25 år kan inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed deltage i højskole- og daghøjskoleforløb i 20 timer eller derover om ugen. Under højskole- og daghøjskoleforløbet har medlemmet ret til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. § 47 og §
Medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter de almindelige regler. § 52 f. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af §§ 52 a og 52 e. Kapitel 9 b §§ 52 g-52 j. (Ophævet) Kapitel 10 Ret til dagpenge §
Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf.

§ 54. Stk.

Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1, nævnte perioder er endvidere betinget af, 1) at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller som i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, eller 2) at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Stk.
Ved opgørelsen af perioderne i stk. 2 medregnes tidsrum, hvori medlemmet 1) har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, 2) har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, 3) har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen. Stk.
Kun indberettede løntimer m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3, jf.

§ 52

, og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk.

Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke. Stk.
Retten til dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, jf. §
Stk.
De i stk. 2 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold: 1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed, 2) perioder med støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service, 4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, 5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov, eller 7) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob. Stk.
De i stk. 2 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 6, med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om opgørelse af beskæftigelseskravet efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet. §
Personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis kassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. §
Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 48 og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år 2) Dagpengeperioden er midlertidigt forlænget med op til ½ år for personer, hvis dagpengeret udløber i
halvår af
Der henvises til § 1 i lov nr. 267 af
marts 2012, jf. note
. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk.
Stk.
Ved deltagelse i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager medlemmet dagpenge efter stk.
Stk.
Forbruget af perioden efter stk. 1 opgøres i uger. Ved forbruget af perioden medregnes 1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge, 2) perioder, hvor medlemmet deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, 4) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, 5) uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og 6) uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge. Stk.
I perioden efter stk. 1 medregnes ikke 1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, 2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, 4) perioder, hvor et medlem indtil det fyldte
år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår,

indtil det fyldte

år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 5) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, og 6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-4, herunder regler om periodernes varighed og beregning efter stk. 3 og
§ 55 a. (Ophævet) §
(Ophævet) §
Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf.

kapitel 11 b. Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af beskæftigelsesministeren i medfør af § 84, stk.

Stk.
Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge eller efterløn som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge eller efterløn i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de udbetalte dagpenge eller efterløn. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler. Stk.
En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Stk.
Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder. Den ledige skal løbende bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende og opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til jobcenteret, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser. Stk.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold. §
Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om 1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage, 2) retten til dagpenge for et medlem, a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere, 3) hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for størrelsen af a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55, samt b) ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov. Stk.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet. §
Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Stk.
Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger,

3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden.

bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet. Stk.

Særregler om nedsættelse af dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Stk.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at visse former for beskæftigelse, der udføres som en del af det civile beredskab, og som ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse, ikke medregnes ved opgørelsen af overskydende timer efter stk.
§
Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge, jf. § 59, stk. 1, i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge. Medlemmet opnår ret til at begynde en ny periode med nedsatte dagpenge, når medlemmet herefter 1) i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 130 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 30 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 60 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, jf.

§ 52

, eller 2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder. Stk.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk.
Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af kravet i stk.
§
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at han er omfattet af strejke eller lockout (konflikt). Stk.
Som omfattet af konflikt anses: 1) et medlem af en kasse inden for hvis faglige område konflikt er iværksat, når medlemmet ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, 2) et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, og hvis lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald. Stk.
Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, efter stk. 2 anses for omfattet af en ikke overenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af dagpenge til arbejdsløshedskassens medlemmer. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-
§
Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet 1) er aktivt arbejdssøgende, 2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel, 3) kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, 4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 5) giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, 1) som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, 2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne, 3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse, 4) som forsørges på institution, eller 5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Stk.
Kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvis et medlem, der modtager dagpenge, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold. Stk.
Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsmarkedsstyrelsen, når myndigheden får formodning om, at et medlem modtager dagpenge, hvis 1) medlemmet bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor a) medlemmet er varetægtsfængslet, b) politiet eftersøger medlemmet med henblik på varetægtsfængsling eller c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller 2) medlemmet bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor medlemmet er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk.
Arbejdsmarkedsstyrelsen skal videregive underretninger, jf. stk. 3 og 4, til medlemmets arbejdsløshedskasse. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og
Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om 1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, 2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, samt 3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret. § 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse. Stk.
Et medlem kan

bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-

klassetrin. Dagpengeretten bevares endvidere under deltagelse i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Stk.
Dagpenge må

ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde. Stk.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette jobcenteret om deltagelse i undervisningen. § 62 b. Uanset bestemmelsen i § 62 a, stk. 1, kan et medlem, som er fyldt 25 år, få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse på betingelse af, 1) at medlemmet umiddelbart før ledigheden har deltaget i uddannelsen i mindst 2 år, samtidig med at medlemmet har været i beskæftigelse, 2) at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage, og 3) at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, jf. §§ 63 og 63 a. Stk.
Dagpenge kan i resten af studietiden udbetales for en periode på sammenlagt 444 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 og
§
Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes, 1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde, 3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, 4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen, eller 5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk.
I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret.

udbetales dagpenge efter den første uge ved ophør på grund af konkurs eller tvangsauktion. Stk.

Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med arbejdet, jf. stk.
Stk.
Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet 1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf.

§ 52

, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf.

§ 52

, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, 2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf.

§ 52

, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf.

§ 52

, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger eller 3) i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang. Stk.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-
Der kan herunder fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk.
§ 63 a. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra en samtale eller aktivitet, som jobcenteret, en anden aktør eller arbejdsløshedskassen har indkaldt til. Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til den, der har indkaldt til samtalen eller aktiviteten. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelsen i stk.
§
For et medlem, som modtager pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, begrænses retten til dagpenge efter § 55 til en periode på sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18 måneder. Stk.
Retten til en ny dagpengeperiode efter stk. 1 er betinget af, 1) at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 18 måneder på ny har fået indberettet mindst 962 løntimer, jf.

§ 52

, eller på ny har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller 2) at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister inden for de sidste 18 måneder på ny har fået indberettet mindst 629 løntimer, jf.

§ 52. Stk.

For et medlem, der har en pensionssag under behandling, gælder reglerne i stk. 1 og 2 fra den
i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra det tidspunkt, hvor behandlingen af pensionssagen er påbegyndt, jf. lov om social pension. Udbetales pensionen med virkning fra et tidligere tidspunkt, gælder stk. 1 og 2 fra den
i måneden efter, at der er truffet afgørelse. Tilkendes medlemmet ikke pension, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet i henhold til
pkt. Stk.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-
Der kan herunder fastsættes regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk.
§
En arbejdsløshedskasse skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til medlemmer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens sagsområde, jf. §
Stk.
Modtager en arbejdsløshedskasse en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette arbejdsløshedskasse eller forvaltningsmyndighed. Stk.
Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63 a. Stk.
Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed. Stk.
Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-
Stk.
Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-5 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om pligt til at yde vejledning og bistand, selv om medlemmet ikke har rettet henvendelse til arbejdsløshedskassen. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om arbejdsløshedskassens udveksling af information med jobcenteret eller anden aktør og om arbejdsløshedskassens pligt til at videregive oplysninger til jobcenteret eller til statistisk brug. § 65 a. Arbejdsløshedskassen skal sørge for, at sager, der behandles i kassen, er oplyst i tilstrækkeligt omfang, til at kassen kan træffe afgørelse. Stk.
Et medlem, der søger om eller modtager ydelser fra arbejdsløshedskassen, skal efter kassens anmodning medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige, for at arbejdsløshedskassen kan afgøre, om medlemmet har ret til ydelserne. Stk.
Medlemmet har pligt til at give arbejdsløshedskassen oplysning om ethvert forhold, der kan have betydning for medlemmets ret til ydelser. Stk.
Arbejdsløshedskassen skal høre medlemmet, hvis medlemmet ikke er bekendt med, at kassen er i besiddelse af, eller at kassen vil benytte bestemte oplysninger, som er til ugunst for medlemmet, og som vil indgå i kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser. Arbejdsløshedskassen skal oplyse medlemmet om baggrunden for høringen og om, at der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker til sagens oplysning inden for en nærmere angivet frist. Stk.
Hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for høringen efter stk. 4, skal arbejdsløshedskassen fortsætte med at udbetale ydelserne, indtil der træffes en afgørelse, som er meddelt medlemmet. Ydelserne skal udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem. Kassen skal oplyse medlemmet om, at udbetalingen sker med dette forbehold, og at ydelserne skal tilbagebetales, hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne, jf. § 86, stk.
Stk.
Hvis medlemmet ikke medvirker til en sags oplysning, træffer arbejdsløshedskassen afgørelse på det foreliggende grundlag. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk.1-
Der kan endvidere fastsættes regler om krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser. Kapitel 11 Særregler for deltidsforsikrede §
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i anerkendte arbejdsløshedskasser, som i henhold til deres vedtægter kan optage deltidsforsikrede medlemmer, jf.

stk.

Stk.
Lønmodtagere, der modtager delpension i henhold til lov om delpension, kan optages som deltidsforsikrede, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. En fuldtidsforsikret lønmodtager, som overgår til delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selvom delpensionen bortfalder. Optager kassen, i henhold til vedtægten, ikke deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, er retten til deltidsforsikring

betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage beskæftigelse uden for kassens faglige område. Stk.

Fuldtidsforsikrede medlemmer, som efter overgang til efterløn alene har ret til efterløn efter § 74 l, stk. 2, kan efter anmodning overflyttes til deltidsforsikring ved overgangen til efterløn eller senere. Overflytningen får tidligst virkning fra den dag, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning. §
Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed er højst 30 timer om ugen beregnet i gennemsnit for 4 uger/l måned. §
Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse som lønmodtager, og som skriftligt anmoder kassen om at blive overflyttet til deltidsforsikring, skal overflyttes til deltidsforsikring, medmindre medlemmet samtidig driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets anmodning. Stk.
Et fuldtidsforsikret ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring. Stk.
Et deltidsforsikret medlem skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring, hvis pågældende i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 1) mere end 390 løntimer, jf.

§ 52

, inden for en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger eller 2) mere end 360 løntimer, jf.

§ 52

, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger. Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen. Stk.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk.
Stk.
Et deltidsforsikret medlem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3, udelukkes fra ret til dagpenge efter regler, som fastsættes af beskæftigelsesministeren. §
(Ophævet) §
Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer er højst 2/3 af det beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1,
pkt. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
Stk.
Alle afledte ugesatser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1,
pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
§
Afslag på at overtage henvist arbejde, jf. § 63, stk. 1, nr. 1, anses som fyldestgørende begrundet, hvis der henvises et deltidsforsikret medlem arbejde af større omfang end deltidsarbejde. Det samme gælder, hvis pågældende henvises til en samtale med en arbejdsgiver. §
(Ophævet) §
Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i et omfang, som svarer til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor nedsættelsen ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil der højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer i betragtning. Stk.
Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge, jf. stk. 1, i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge. Medlemmet opnår ret til at begynde en ny periode med nedsatte dagpenge, når medlemmet herefter inden for 12 sammenhængende måneder i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet et antal løntimer, jf.

§ 52, som mindst svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før ledigheden, jf.

stk. 1, 1) i hver af 6 månedsindberetninger, 2) i hver af 26 ugeindberetninger eller 3) i hver af 13 14-dages-indberetninger. For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der fastsættes tilsvarende regler. Stk. 3. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til en ugentlig arbejdstid på 30 timer, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger,

3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden.

bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet. Stk.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk.
Kapitel 11 a Efterløn Betingelser for ret til efterløn §
Efterlønsalderen er 60 år. Stk.
Efterlønsalderen er

1) 60½ år for personer, der er født i perioden fra den

januar 1954 til og med den
juni 1954, 2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den
juli 1954 til og med den
december 1954, 3) 61½ år for personer, der er født i perioden fra den
januar 1955 til og med den
juni 1955, 4) 62 år for personer, der er født i perioden fra den
juli 1955 til og med den
december 1955, 5) 62½ år for personer, der er født i perioden fra den
januar 1956 til og med den
juni 1956, 6) 63 år for personer, der er født i perioden fra den
juli 1956 til og med den
december 1958, 7) 63½ år for personer, der er født i perioden fra den
januar 1959 til og med den
juni 1959, og 8) 64 år for personer, der er født efter den
juni 1959, jf.

stk.

Stk.
For personer, der er født efter den
december 1962, er efterlønsalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. § 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf.

§ 74o, som 1) har nået efterlønsalderen, jf.

§ 74, 2) har været medlem i mindst 30 år, jf.

stk. 2-6, 3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 30 år, jf.

stk. 2-6, 4) vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, jf.

stk. 8-10, 5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 j, stk. 3, 4, 7 og 8, og 6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land. Stk.

Medlemmer, der er født før den
marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den
marts 1992 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
Medlemsperioden skal

mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999. Stk. 3. Medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, jf.

stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den

juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal

mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den

april 1999, er det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år. Stk.
Medlemmer, der er født i perioden fra den
januar 1959 til den
december 1975, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den
januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal mindst udgøre 25 år. For medlemmer født før den
juli 1964, som har været uafbrudt medlem og betalt efterlønsbidrag siden den
juli 1999, er det

tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år. Stk.

Et medlem, der er omfattet af stk. 4,
og
pkt., skal højst indbetale efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis medlemmet inden den
januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag for perioder forud for det fyldte
år, får medlemmet et tilsvarende antal bidragsfrie perioder. Det samme gælder, hvis et medlem fra det fyldte
år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden fra den
januar 2007 til den
december
Stk.
Medlemmer, der er født i perioden fra den
januar 1976 til den
december 1977, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 32 år. Stk.
Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2-4 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode. Stk.
Et medlem, der efter det fyldte
år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55, stk. 1, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn på det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt. Stk.
Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 8, og som på grund af sygdom ikke har kunnet overgå på den dag, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, kan overgå på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk.
Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen. Stk.
Et medlem har ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet efter § 62, fordi den pågældende efter lov om social service modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Stk.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om bidragsfrie perioder efter stk.
Efterlønsbevis § 74 b. Arbejdsløshedskassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 5 og 6, udstede et efterlønsbevis til medlemmet, medmindre medlemmet samtidig overgår til efterløn. Stk.
Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og
Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a,

bortset fra stk. 1, nr. 2 og

Stk.
Medlemmet har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 48, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning, hvis medlemmet senest 3 måneder efter at have modtaget efterlønsbeviset anmoder arbejdsløshedskassen herom. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Overgang til efterløn § 74 c. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension. Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i § 74 f og § 74 g, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Stk.
Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen. Stk.
Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr.
Stk.
Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Stk.
Et medlem, som modtager ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke samtidig modtage efterløn. Stk.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension. § 74 d. Et medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i ordningen. Beskæftigelsesministeren kan

efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ske genindtræden i efterlønsordningen. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om medlemmets indplacering i perioden efter § 55, stk. 1, efter udtræden af efterlønsordningen. Arbejde i efterlønsperioden § 74 e. En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må

ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle. Stk. 2. Fradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge og timeoverførsel, jf. §§ 58 og 59 og § 73, stk. 1, 3 og 5, jf.

stk.

Stk.
Inden for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår foretages fradrag for arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52, for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb svarende til højeste dagpenge på timebasis, jf. § 47, ansættes den

til dette beløb. For arbejdsindtægter ud over 30.000 kr. i et kalenderår foretages fradrag efter stk.

Beløbet i
og
pkt. reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der udbetales ikke efterløn, hvis den faktiske arbejdstid for fuldtidsforsikrede overstiger 29,6 timer i en uge eller for deltidsforsikrede overstiger 4/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen til efterløn. Stk.
Beløbsgrænsen i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor medlemmet indtræder i eller udtræder af efterlønsordningen. Stk.
Fradraget efter stk. 2 og 3 foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 74 j. Stk.
Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, jf. §
§ 74 f. Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til og altid udgør 18½ time pr. uge. Arbejdstidsnedsættelsen skal dokumenteres. Stk.
Et medlem kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, jf.

stk. 3, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Arbejdstiden i virksomheden skal nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår, og virksomhedens skattepligtige indkomst må ikke overstige halvdelen af et gennemsnit af den skattepligtige indkomst i virksomheden i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Stk. 3. En virksomhed efter stk. 2 kan

drives sammen med ægtefællen, hvis det dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid. I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen tillade, at et medlem kan drive selvstændig virksomhed med én ansat. Stk.

Medlemmet skal over for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt. Stk.
Arbejde i en virksomhed efter stk. 1 medfører fradrag i efterlønnen med 18½ time pr. uge. Arbejde i en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen time for time,

med mindst 12 timer pr. uge. Der kan højst udbetales efterløn for 962 timer i et kalenderår. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden. Medlemmet skal på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens regnskab og regnskabsår, skattepligtige indkomst og eventuel ægtefælledeltagelse. Stk.

Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer pr. uge eller i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår. Stk.
Den skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed efter stk. 2 må ikke overstige halvdelen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den skattepligtige indkomst dette beløb, skal beløb herudover modregnes eller tilbagebetales krone for krone. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år har været mindre end 80.755 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for indkomst, der overstiger den hidtidige skattepligtige indkomst. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst har været mellem 80.755 og 161.511 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for skattepligtig indkomst ud over 80.755 kr. (2007-niveau). Beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk.
Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 53, stk.
Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af virksomhedens skattepligtige indkomst, herunder om beregning af virksomhedens gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden overgangen til efterløn, og om modregning i efterlønnen for skattepligtig indkomst ud over det tilladte omfang. Der fastsættes endvidere regler om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i løbet af et kalenderår, samt om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. § 74 g. Et medlem kan efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 61.873 kr. pr. år (2007-niveau). Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden. Stk.
Arbejde i virksomheden fradrages i efterlønnen time for time. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden og om virksomhedens indtægt. Ved kalenderårets afslutning skal medlemmet på en årlig efterlønserklæring oplyse arbejdsløshedskassen om virksomhedens regnskab og regnskabsår og indtægt. Stk.
Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår. Stk.
Overstiger indtægten i virksomheden det efter stk. 1 tilladte omfang, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige det tilladte omfang. Stk.
Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 53, stk.
Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om udførelse af en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, og om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om definition af indtægt og om, at der kan ske opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret, og om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i et kalenderår. Der fastsættes endvidere regler om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. § 74 h. (Ophævet) § 74 i. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til efterløn, skal have for efterlønnens størrelse. Stk.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn. Fradrag for pension § 74 j. Et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-12, jf.

§ 74k. Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde m.v., jf.

§§ 74 e-74 i. Stk. 2. Reglerne i stk. 3-12 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven,

ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f. Reglerne gælder også for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Stk.

Et medlem skal have opgjort værdien af alle sine pensionsordninger på tidspunktet, umiddelbart før medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2,
og
pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, af de i stk. 2,
pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-
For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyses et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende. Stk.
Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2,
og
pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelse for indeholdelsen efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 1 og 2, § 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og kildeskattelovens §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter
pkt. Indberetning sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Beskæftigelsesministeriet og eventuelt andre offentlige myndigheder. Beskæftigelsesministeriet videregiver oplysningerne til arbejdsløshedskasserne. Stk.
For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3,
pkt. og stk. 4,
pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4,
pkt. Fradraget foretages herefter med 80 pct. af det beregnede årlige pensionsbeløb, jf.

stk. 9 og

Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden. Stk.
Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører uanset stk. 5 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 64 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf.

stk. 10 og

Stk.
Et medlem, som efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk.
Arbejdsløshedskassen har pligt til at foretage omberegningen efter stk. 5 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, der er omfattet af stk.
Stk.
Ved indbetaling på en pensionsordning, som er omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, har pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., jf. stk. 4,
pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Principperne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet har en tilsvarende pligt til over for arbejdsløshedskassen at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger. Stk.
For medlemmer, der er født før den
januar 1956, foretages der fradrag for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3,
pkt. og stk. 4,
pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4,
pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, fratrækkes et bundfradrag i det samlede årlige pensionsbeløb på 14.200 kr. (2012-niveau). Bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden. Stk.
For medlemmer, der er født før den
januar 1956, medfører løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, uanset stk. 9 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf.

stk.

Stk.
Et medlem, der er født før den
januar 1956, og som tidligst overgår til efterløn, 2 år efter at efterlønsbeviset har virkning, skal alene have foretaget fradrag efter stk.
Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf.

§ 52

, et deltidsforsikret medlem

mindst 2.496 timer, jf.

§ 52, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Stk.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fradrag for pensioner og om opgørelse af beskæftigelse efter stk.
Stk.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen. § 74 k. Pensionsopgørelsen, jf. § 74 j, tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter medlemmets fyldte
år, men inden efterlønsalderen, jf. §
Reglerne i § 74 j, stk. 2-11, finder tilsvarende anvendelse. Stk.
Reglerne i stk. 1,
pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang pensionen har medført fradrag i udbetalte dagpenge. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Efterlønnens størrelse § 74 l. Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf.

stk. 3, § 74 b, stk. 3, og §

Stk.
Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet efter § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf.

stk. 3, § 74 b, stk. 3, og §

Stk.
For medlemmer, der er født før den
juli 1959, ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 eller § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet,

højst et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf.

stk. 5-8, § 74 b, stk. 3, og §

Stk.
Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, har ret til efterløn efter stk. 3, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk.
Stk.
Et medlem, der er født før den
januar 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf.

§ 52

, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer, jf.

§ 52. Stk.

Et medlem, der er født i perioden fra den
januar 1956 til og med den
juni 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 2.340 løntimer, jf.

§ 52

, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.872 løntimer, jf.

§ 52. Stk.

Et medlem, der er født i perioden fra den
juli 1956 til og med den
december 1958, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 1.560 løntimer, jf. § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.248 løntimer, jf.

§ 52. Stk.

Et medlem, der er født i perioden fra den
januar 1959 til og med den
juni 1959, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 780 løntimer, jf.

§ 52

, eller som deltidsforsikret medlem mindst 624 løntimer, jf.

§ 52. Stk.

Kravet til beskæftigelse i stk. 5-8 kan også opfyldes, hvis medlemmet i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Stk.
Det er en betingelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Stk.
Beløbene i stk. 1-3 reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 5-
Præmieordning § 74 m. Et medlem, som ikke er overgået til efterløn, kan optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning, jf.

stk. 3-

Stk.
Et medlem kan alene optjene ret til skattefri præmie efter overgangen til efterløn, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf.

§ 52

, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer, jf.

§ 52. Stk.

Et medlem, der er født før den
januar 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf.

§ 52

, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer, jf.

§ 52. Stk.

Et medlem, der er født i perioden fra den
januar 1956 til og med den
juni 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 2.340 løntimer, jf.

§ 52

, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.872 løntimer, jf.

§ 52. Stk.

Et medlem, der er født i perioden fra den
juli 1956 til og med den
december 1958, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 1.560 løntimer, jf.

§ 52

, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.248 løntimer, jf.

§ 52. Stk.

Et medlem, der er født i perioden fra den
januar 1959 til og med den
juni 1959, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 780 løntimer, jf.

§ 52

, eller som deltidsforsikret medlem mindst 624 løntimer, jf.

§ 52. Stk.

Kravet til beskæftigelse i stk. 2-6 kan også opfyldes, hvis medlemmet i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Stk.
Optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt, har fået indberettet mindst 481 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, jf.

§ 52

, eller i tilsvarende udstrækning har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Hvis medlemmet opfylder betingelserne i stk. 2, kan medlemmet efter overgang til efterløn medregne alle timer ved godkendt selvstændig virksomhed, jf. §§ 74 f og 74 g. Stk.

Det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet. Stk.
Et medlem kan optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, indtil det tidspunkt, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller afgår ved døden. Stk.
For medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47, jf.

§ 75

. For deltidsforsikrede medlemmer og fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70, jf.

§ 75

. Præmien ydes for hver 481 timer,

højst for 12 gange 481 timer. Stk.

Der kan højst medregnes 5.772 timer til optjening af præmie med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge. For medlemmer, der har fået omregnet arbejdsindtægten til timer efter § 74 e, stk. 3, nedsættes antallet af timer med efterløn eller dagpenge med forskellen mellem den faktiske og den beregnede arbejdstid. Stk.
Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmiebeløbet. Stk.
Krav på præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan

foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender. Stk.

For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-
Reduktionen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, og med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. §
Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling. Stk.
Den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 15, modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk.
Bidraget udbetales af Beskæftigelsesministeriet. Stk.
Reglerne i stk. 15 og 16 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde på Færøerne ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af
november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse, om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-12 og om udbetaling af præmien. Udbetaling af efterløn § 74 n. Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition for medlemmet. Stk.
Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne i længere tid, eller som tager bopæl der. Nærmere regler herom fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Stk.
Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver. Stk.
Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed. Stk.
Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. Stk.
Efterløn kan endvidere ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk.
Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 5, ikke af en domfældelse, efterbetales efterløn, der ikke er udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Efterlønnen efterbetales

ikke til afdødes bo, hvis medlemmet afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen. Stk.

Kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvis et medlem, der modtager efterløn, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold. Stk.
Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 5, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 6, samtidig modtager efterløn, skal Arbejdsmarkedsstyrelsen underrettes om unddragelsen. Stk.
Arbejdsmarkedsstyrelsen skal videregive underretninger, jf. stk. 8 og 9, til medlemmets arbejdsløshedskasse. Stk.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt). § 74 o. Efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, bevarer retten til efterløn efter dette kapitel. Det samme gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af
november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring. Stk.
Efterlønsmodtagerens hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling m.v. af efterløn mod et bidrag til administration, der udbetales af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Bidraget udgør årligt et beløb på 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. §
Stk.
Efterlønnens størrelse for et år reduceres med et beløb svarende til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt et bidrag til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. §
Stk.
Efterlønsmodtagere, der har modtaget efterløn på Færøerne eller i et andet EØS-land efter stk. 1, og som igen tager bopæl i Danmark, skal uanset bestemmelserne i § 41 optages i den arbejdsløshedskasse, som de var medlemmer af umiddelbart forud for overflytningen til arbejdsløshedsforsikringen på Færøerne eller i et andet EØS-land. Dette gælder

ikke, hvis efterlønsmodtageren fortsat er beskæftiget på Færøerne eller i et andet EØS-land og derfor er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen dér. Stk.

Reglerne i kapitel 13 om tilbagebetaling og sanktioner samt reglerne om klageadgang i kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse i forhold til efterlønsmodtagere, der er omfattet af stk.
Stk.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-
Medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen § 74 p. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel for medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse. Fortrydelsesordning §
Et medlem, der har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i et sådant omfang, at medlemmet ikke vil kunne opfylde kravet om indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 3, kan få ret til efterløn efter bestemmelserne i §§ 74-74 n, jf.

stk. 4 og 5, hvis den pågældende 1) har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse

a)senest fra det 24. år, hvis medlemmet er født den 1. januar 1973 eller senere, eller
b)senest fra den 1. januar 1997, hvis medlemmet er født før den 1. januar 1973, 2) har tilmeldt sig efterlønsordningen skriftligt senest 15 år før, medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, og 3) har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år. Stk. 2. Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1963 til den 31. december 1970, og som har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, kan tidligst tilmelde sig efterlønsordningen igen, jf. stk. 1, nr. 2, når der er forløbet mindst 2 år fra datoen for fravalget. Dette gælder

ikke, hvis medlemmet efter fravalget har fået indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, jf. § 77 a. Stk.

Et medlem, som er omfattet af stk. 2,
pkt., og som på fravalgstidspunktet havde ret til bidragsfrie perioder, jf. § 74 a, stk. 5, kan tidligst genoptage indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, når der efter udløbet af perioden i stk. 2,
pkt., er forløbet en tid, der svarer til de bidragsfrie perioder. Stk.
Efterlønnens størrelse til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem fastsættes efter bestemmelserne i § 74 l,

således at efterlønnen nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr.

Efterlønnen nedsættes med 2 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder. Stk.
Den skattefri præmie beregnes til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem efter § 74 m,

således at præmien nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr.

Præmien nedsættes med 4 pct. for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder. Stk.
Der kan ikke efterbetales manglende bidrag. Stk.
Et medlem, som i 2012 har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit, kan ikke tilmeldes efterlønsordningen efter stk.
Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Efterlønnens ophør § 75 a. Retten til efterløn ophører, når medlemskabet ophører, jf. §
For efterlønsmodtagere, der er omfattet af § 74 o, ophører retten til efterløn senest ved udgangen af den måned, hvori efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved pågældendes død. §§ 75b-75 g. (Ophævet) Kapitel 11 b Feriedagpenge § 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet. Udbetaling af efterløn og godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse giver

ikke ret til feriedagpenge. Stk.

Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt 1) sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge eller dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, eller 2) ydelser, der efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, kan sidestilles med de i stk. 1 og de under nr. 1 nævnte ydelser. Stk.
Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet 1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt, 2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og 3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn. Stk.
Uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, kan ledige medlemmer, der deltager i uddannelse og modtager dagpenge efter denne lov, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i stedet for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lignende. Stk.
Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Stk.
Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til jobcenteret om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Kapitel 11 c §§ 75i-75 n. (Ophævet) Kapitel 12 Økonomi Indbetaling af medlemsbidrag m.v. §
Arbejdsløshedskassen indbetaler til staten for hvert medlem, bortset fra medlemmer, der fritages for at betale bidrag efter § 77, stk. 10, et beløb svarende til de bidrag, der skal indbetales efter § 77, stk. 2-
Kassen tilvejebringer beløbet ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne. Stk.
Beløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Stk.
Sker indbetaling af beløbet efter stk. 1 ikke rettidigt, skal kassen betale renter af beløbet for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens §
§
Medlemsbidraget omfatter et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, et frivilligt bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, et administrationsbidrag, jf. stk. 7, samt et bidrag til finansiering af indbetalinger til ATP, jf. stk.
Stk.
Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen udgør på årsbasis 4,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf.

stk.

Stk.
For medlemmer under 25 år, der modtager dagpenge efter § 52 a med 50 pct. af højeste dagpenge, fastsættes bidraget til arbejdsløshedsforsikringen på årsbasis til 1,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og
Stk.
Bidrag til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf.

stk.

Bidraget opkræves af alle medlemmer fra det fyldte
år, jf.

stk. 6, som ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at fravælge bidraget. Bidraget opkræves endvidere af medlemmer under 30 år, som skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at betale bidrag. Stk.

For fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke inden folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, vil kunne opnå ret til efterløn efter § 74 l, stk. 1, udgør bidrag til efterlønsordningen på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §
Stk.
Bidrag til efterlønsordningen indbetales ikke af følgende grupper: 1) Medlemmer, der har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år. 2) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis. 3) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn. 4) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan tilmelde sig efterlønsordningen, jf. § 75, stk. 2,
pkt. 5) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan indbetale efterlønsbidrag, jf. § 75, stk.
6) Et medlem, som i 2012 har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit. Stk.
Kassen kan fastsætte bidrag til dækning af administrationsudgifter. Stk.
Til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 1 og 3, kan kassen opkræve et særligt bidrag. Bidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtagere og af medlemmer, der er fritaget for betaling af bidrag efter stk.
Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for medlemmernes betaling af bidrag efter stk. 2-8, herunder om efterbetaling af bidrag til efterlønsordningen. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, at medlemmer, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres frihed, kan blive fritaget for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet ligeledes regler om, at medlemmer under 30 år og medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 54 nævnte art i nærmere angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode på sammenlagt højst 5 år. Der kan endvidere fastsættes regler om, at andre grupper af medlemmer kan fritages for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, når særlige omstændigheder taler herfor. Stk.
Det skal fremgå af arbejdsløshedskassens bidragsopkrævning, hvilke bidrag det enkelte medlem skal indbetale til henholdsvis arbejdsløshedsforsikring, efterlønsordning, administrationsudgifter og bidrag til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom. § 77 a. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at gå på efterløn, har ret til at få det indbetalte bidrag tilbage, hvis medlemmet anmoder arbejdsløshedskassen om det, inden retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Bidraget skal overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg, jf.

stk. 2-4. Stk. 2. Et medlem kan efter anmodning få indbetalte bidrag udbetalt kontant, hvis 1) medlemmet får tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, 2) medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, og

a)skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller
b)er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag uden at have modtaget et efterlønsbevis eller efterløn, 3) medlemmet emigrerer og skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller 4) tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47, og medlemmet skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn. Stk. 3. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som har nået folkepensionsalderen uden at have fået efterløn eller optjent præmie efter § 74 m, skal have det indbetalte bidrag udbetalt kontant. Stk. 4. Hvis et medlem dør, inden retten til efterløn er ophørt, jf. § 75 a, har boet efter medlemmet ret til at få det indbetalte bidrag udbetalt kontant. Stk. 5. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven. Stk. 6. Beløbet efter stk. 5 fratrækkes 5 dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver uge, der er udbetalt efterløn til medlemmet. Stk. 7. Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning. Stk. 8. Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning. Stk. 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at efterlønsbidraget tilbagebetales. § 78. Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 77 til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode. Stk. 2. Et medlem, der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, bortset fra frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag, jf.

stk.

Stk.
Slettelse kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at kassen skriftligt har rykket medlemmet for restancen. Rykkerskrivelsen skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder i denne måned. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt. Stk.
Hvis det skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2 og 3, samt senere forfaldent medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, hæves slettelsen. Stk.
Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan bestemme, at fristen efter stk. 3,
pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde fristen. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af medlemsbidrag. Stk.
Undlader et medlem at betale frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, rettidigt, skal kassen rykke medlemmet for restancen. I rykkerbrevet skal det udtrykkeligt anføres, at undladelse af at betale efterlønsbidraget kan medføre, at medlemmet mister retten til efterløn. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom. Stk.
Arbejdsløshedskassen kan i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse, jf. stk. 3 og 7, opkræve et restancegebyr. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom. Refusion §
Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 2, § 57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 77 a og § 84, stk. 6, jf.

§§ 38, 79, stk.

3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.

Til dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling eller acontorefusion. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk.
Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren. Stk.
Beskæftigelsesministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor. Stk.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om, at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvis bortfalder, hvis en arbejdsløshedskasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen. §
En kasse, hvis offentlige anerkendelse er bortfaldet efter den
april 1966, har først ret til refusion efter § 79, stk. 1, når der er forløbet fulde 4 regnskabsår efter meddelelse af ny anerkendelse, og der for denne tid er indbetalt beløb til staten efter § 76, stk.
Stk.
Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 37 som følge af, at antallet af medlemmer af kassen var lavere end fastsat i § 32, nr.
Stk.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1 ikke finder anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 36 eller §
§
Hver kasse skal inden
marts tilsende direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen: 1) revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår, 2) beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt 3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 2, kapitel 11 a og b, og § 77 a, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. § 77 samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
Kassens regnskabsår er kalenderåret, medmindre beskæftigelsesministeren tillader afvigelse herfra. §
Kassens indtægt og formue skal holdes afsondret fra andre foreningers midler og må hverken som lån eller gave tilflyde andre foreninger eller anvendes i andet uvedkommende øjemed. Finansiering af udgifterne til dagpenge § 82 a. Kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til dagpenge, jf. §§ 52 a og 52 e og § 55, stk. 1 og
Stk.
Bidraget efter stk. 1 omfatter udgifter til personer, som har ophold i kommunen, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk.
Bidraget efter stk. 1 udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget

50 pct. af udgifterne til dagpenge. Hvis tilbud efter reglerne i kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget

100 pct. af udgifterne til dagpenge for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet. Stk.

Kommunen bidrager ikke til finansieringen af dagpenge, der er udbetalt for de sammenlagt første 4 uger efter indplaceringen i en dagpengeperiode, jf. §§ 53 og
Perioden opgøres på grundlag af uger, hvori der er udbetalt dagpenge. Stk.
Udgifterne til dagpenge opgøres før skat, men efter fradrag for ATP-bidrag, jf. kapitel 12 a. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om administrationen af stk. 1-5, herunder om kommunernes og arbejdsløshedskassernes opgaver i forbindelse hermed, om regnskab og revision samt om betingelser og dokumentation for beregningen af kommunens finansieringsbidrag. Bidrag fra arbejdsgivere §
Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse af statens udgifter til arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler herom fastsættes ved lov. §
Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1.,
og
ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i
punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse. Stk.
Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Stk.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder, 1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret, 2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet, 3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller 4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår. Stk.
Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt,

senest ved virksomhedens

lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr.
Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter
pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning. Stk.
Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter
pkt. Stk.
Samtidig med udbetaling efter stk. 6,
pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk.
Finder Beskæftigelsesudvalget, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsmarkedsstyrelsen inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af Beskæftigelsesudvalget. Stk.
Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Beskæftigelsesudvalgets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk.
Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs og Arbejdsmarkedsstyrelsens behandling af sager efter stk. 7 og
§
(Ophævet) § 85 a. (Ophævet) § 85 b. (Ophævet) Kapitel 12 a Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension § 85 c. For medlemmer, som modtager dagpenge efter loven eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, indbetales et bidrag, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

stk. 3-

Stk.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales dagpenge for. Stk.
ATP-bidraget for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3 og arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med 1/3, 1) hvor kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 70 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3,
pkt., jf.

stk. 5, 2) hvor kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 100 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3,

pkt., samt 3) hvor kommunen ikke bidrager til finansieringen af dagpenge, jf. § 82 a, stk.
Stk.
ATP-bidraget for medlemmer, der modtager dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, betales af dagpengemodtageren med en tredjedel, arbejdsløshedskassen med en tredjedel og arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med en tredjedel. Stk.
ATP-bidraget for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3 og statskassen med 2/3, når 1) kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 50 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3,
pkt., 2) dagpengemodtageren deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 3) dagpengemodtageren deltager i øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
Hver bidragsandel efter stk. 3-5 for 1 uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk.
Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af dagpengene med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk.
Arbejdsløshedskassens andel af bidraget, jf. stk. 3 og 4, fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse beregnes af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen efter nærmere af beskæftigelsesministeren fastsatte regler. Stk.
Statens andel af bidraget, jf. stk. 5, indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3-9 og 13 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk.
Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse. Stk.
Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3 og 4, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland. Stk.
Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne. Stk.
Finansieringsbidrag efter stk. 13 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. Stk.
Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 13, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 14, udgør bidraget i
pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag. Stk.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgivere fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse. Stk.
Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågælden

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

lta/2012/642

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2012 2012-06-22 2012-06-26 2026-06-23 Historic 642 Lovtidende A 2012-06-26 2013-09-17 A20120092830 2012-09-18 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v

§ 50. Stk.

§ 54. Stk.

§ 52

§ 52

§ 52

§ 52

§ 52

§ 52

§ 52

§ 52. Stk.

§ 52

§ 52

§ 52, som mindst svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før ledigheden, jf.

§ 74o, som 1) har nået efterlønsalderen, jf.

§ 74k. Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde m.v., jf.

§ 52

§ 52, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

§ 52

§ 52. Stk.

§ 52

§ 52. Stk.

§ 52. Stk.

§ 52

§ 52. Stk.

§ 52

§ 52. Stk.

§ 52

§ 52. Stk.

§ 52

§ 52. Stk.

§ 52

§ 52. Stk.

§ 52

§ 52. Stk.

§ 52

§ 75

§ 75

§§ 38, 79, stk.