lta/2012/737

BEK Æ#LOKDOK05 B B20120073705 BN000150 142693 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. i forbindelse med erhvervsuddannelser\n(Gruppeprøve i studierettede fag på bygge- og anlægsområdet) 2012 2012-06-28 2012-06-30 2021-01-08 Historic 737 Lovtidende A 2012-06-30 2013-07-02 Nej P.M.V.\nLars Mortensen Mads Bentzen Ministeriet for Børn og Undervisning Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 024.05L.391 Børne- og Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. i forbindelse med erhvervsuddannelser (Gruppeprøve i studierettede fag på bygge- og anlægsområdet) § 1 I bekendtgørelse nr. 870 af

1. juli 2011 om særlige studierettede fag m.v. i forbindelse med erhvervsuddannelser foretages følgende ændringer:
2. Bilag 1.II, Byggeteknologi, affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
3. Bilag 1.IV, Teknikfag B – Byggeri og energi, affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.
4. I bilag 2.I, Dansk B, ophæves i punkt 3.3., Danskopgaven: Danskopgaven indgår i elevens eksamensudtræk. Udtrækkes skriftlig prøve i faget, bedømmes danskopgaven af ekstern censor, og karakteren udgør elevens skriftlige eksamenskarakter. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den
5. august
6. Bilag 1 »Bilag 1.II Byggeteknologi B – særligt studierettet fag til brug for eux-forløb, juni 2012
7. Identitet og formål 1.
8. Identitet Faget byggeteknologi omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger specielt inden for bygge- og anlægsområdet. Faget integrerer vurderinger af samspillet mellem teknologiudviklingen og samfundsudviklingen og analyser af teknologien. Faget beskæftiger sig – med udgangspunkt i analyser af samfundsmæssige problemstillinger – med udvikling af produkter og samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, så teknisk og naturvidenskabelig viden kombineres med praktisk arbejde i værksteder. Faget giver eleven elementer af en teknologisk dannelse gennem en forståelse for samspillet mellem teknologi og samfund, en kritisk sans og evne til løsning af praktisk/teoretiske problemstillinger gennem problemorientering samt en forståelse af, hvordan teknologisk viden produceres gennem analyse og syntese i en samlet proces. Fagets metode er problembaseret læring i længere projektforløb. Projektforløbene indebærer, at eux-forløbets enkelte fag anvendes i en sammenhæng, hvor faglig viden kombineres på relevant måde. 1.
9. Formål Faget bidrager til eux-forløbets formål ved at styrke elevernes forudsætninger for videregående uddannelse, især inden for teknik, teknologi og naturvidenskab. Formålet er, at eleverne udvikler deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære og sammensatte problemstillinger. Eleverne opnår indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskab, teknologi og samfundsudvikling, så de kan forholde sig kritisk og reflekterende til teknologisk udvikling og samfundsmæssige forhold. Faget giver viden om og forståelse for teknologi som løsning på problemer, teknologi som skaber af problemer og nødvendigheden af at inddrage aktører og interessenter i teknologiudviklingen for at tage hensyn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser. I tilknytning hertil er det formålet, at eleverne får kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet, til idéudvikling og innovative og kreative processers betydning i forbindelse med udvikling af produkter. Formålet er endvidere, at eleverne får erfaring med at arbejde med sammenhængen mellem naturvidenskabelig teori og praktik i værksteder og baggrund for valg af fremstillingsprocesser. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag i projekter, der samtidig understøtter de øvrige fag i uddannelsen. Endelig er formålet, at eleverne får erfaring med problembaseret læring i længere projektforløb, herunder selvstændigt arbejde, både individuelt og i samarbejde med andre, samt studie- og arbejdsmetoder, som er relevante i videregående uddannelse.
10. Faglige mål og fagligt indhold 2.
11. Faglige mål Eleverne skal kunne: - analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning - gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling - anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter - redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling - fremstille produkter med værktøjer og metoder, der hører til i erhvervsuddannelsen, og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet - anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillingsproces - redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund - arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet - dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt - formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. 2.
12. Kernestof Kernestoffet er følgende: Teknologi- og miljøvurdering - teknologi som teknik, viden, organisation og produkt - teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling - teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering - miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet. Produktudvikling - metoder til idéudvikling og innovation - systematisk produktudvikling med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produktprincip, produktudformning og produktionsforberedelse - form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter - produktionsformer, enkeltstyks-, serie- og masseproduktion. Projektarbejdsform - problemformulering - problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information - kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger - projektplanlægning - samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. Dokumentation og præsentation - opbygning af en teknisk rapport - visuelle værktøjer til præsentation af et projekt - skriftlig og mundtlig formidling - anvendelse og angivelse af kilder. 2.
13. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet, og i forbindelse med projekter kan der inddrages nye emneområder. Dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene. Supplerende stof vil være stof, der knytter sig til den valgte problemstilling og det valgte produkt. Det supplerende stof og kernestoffet skal tilsammen sætte eleverne i stand til at indfri de faglige mål.
14. Tilrettelæggelse 3.
15. Didaktiske principper Undervisningsformen i faget er problembaseret læring i længere projektforløb, hvor eleverne så vidt muligt samarbejder i grupper. Forløbet planlægges sammen med grundfaget teknologi C, så der er progression i projektforløbene fra projekter med en given problemstilling til problemorienterede projekter, der tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling. Gruppearbejdet tilrettelægges, så der er fokus på vidensdeling mellem eleverne i gruppen og på elevernes samarbejde om produktion af ny viden i forbindelse med det enkelte projekt. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. I forbindelse med arbejdet med fagets stof indgår aktuelle cases og opgaver eller disciplinorienterede projekter. I projektforløbene skal arbejde i værksteder indgå i væsentligt omfang, og der lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis. Som udgangspunkt for projekter udarbejder læreren et projektoplæg, hvor de faglige mål for projektet fremgår. 3.
16. Arbejdsformer I byggeteknologi B arbejder flere elever i grupper, og værkstedsarbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen. Undervisningen tilrettelægges med et antal problembaserede projektforløb, som omfatter analyse og dokumentation af valgte problemstillinger, produktudvikling og fremstilling af produktet. I projekterne anvender eleven teknisk og naturvidenskabelig viden, foretager miljømæssige overvejelser i forbindelse med udvikling af produktet og belyser samspillet mellem udviklingsprocessen, produktet og samfundet. Gennem hele forløbet dokumenterer eleven sine færdigheder og viden ved skriftligt arbejde. Skriftligheden indgår som en integreret og løbende proces i den daglige undervisning, så eleven oplever skriftligheden som en meningsfyldt og nødvendig disciplin. Skriftligheden skal medvirke til formidling af teknisk viden, arbejde og dokumentation (tegninger, tabeller, skitser, diagrammer osv.) i større rapporter. Det skriftlige arbejde kan, hvor det er hensigtsmæssigt, erstattes af en elektronisk præsentation. Afsluttende gennemføres et særskilt projekt til projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. I projektforløbet tilknyttes gruppen/eleven en projektvejleder. De centralt stillede projektoplæg er formuleret, så de bredt dækker de faglige mål, beskriver, hvilken samfundsmæssig problemstilling gruppens/elevens projekt skal tage udgangspunkt i, samt oplyser om eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende projektet og problemets løsning. Gruppen/eleven vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolen, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant og realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. Projektperioden indeholder ca. 35 timers uddannelsestid, der afvikles inden for ca. seks uger, og i den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Gruppen/eleven afleverer en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt på et tidspunkt, der fastlægges af Ministeriet for Børn og Undervisning. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolen vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som gruppeprøve eller som individuel prøve. 3.
17. It It anvendes i undervisningen, når det er relevant og praktisk muligt, f.eks. i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, beregninger, teknisk tegning, rapportskrivning, dokumentation og præsentation. I byggeteknologi B lærer eleverne at anvende it som et naturligt redskab i projektarbejdet. 3.
18. Samspil med andre fag I byggeteknologi B anvender eleverne viden fra eux-forløbets øvrige fag i forbindelse med projekter. Eleverne anvender viden og færdigheder fra såvel de gymnasiale fag som erhvervsuddannelsesfagene og praktikforløb som f.eks. teknisk dokumentation, materialekendskab og håndværksmæssige færdigheder. Ligeledes planlægges faget således, at der opnås størst mulig koordinering med relevante kompetencemål fra eux-forløbets øvrige fag.
19. Evaluering 4.
20. Løbende evaluering Den løbende evaluering skal tydeligt afspejle såvel faglige kompetencer som evnen til at beherske anvendte arbejdsformer. Evalueringen foretages på baggrund af de mål, som læreren har opstillet ved et forløbs start, samt de mål, eleven selv har sat for forløbet. Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven. 4.
21. Prøveform Projektprøve med skriftlig rapport, produkt og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.
22. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolen en eksaminand fra gruppeprøve. Prøven er centralt stillet og har udgangspunkt i et fælles tema, der indeholder forskellige projektoplæg. Før den mundtlige del af prøven sender skolen gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale, med udgangspunkt i gruppens/eksaminandens projekt og fagets mål. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst omfatte halvdelen af eksaminationstiden. 4.
23. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.
24. Der lægges vægt på følgende: Rapport - dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation - dokumentation og bearbejdning af projektets problemstillinger - en fagligt begrundet argumentation for opstillede krav og foretagne valg - samspillet mellem produktudviklingsprocessen, produktet og samfundet, herunder miljømæssige overvejelser - inddragelse af relevant viden fra andre fag i eux-forløbet - planlægning og vurdering af projektet. Produkt - omhu og professionalisme ved fremstilling - idé, originalitet og kvalitet i forhold til de opstillede krav. Mundtlig eksamination - den mundtlige præsentation af projektet - redegørelse for de valgte løsninger - evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt - elevens demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold - besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål. Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det udførte produkt og den mundtlige eksamination.« Bilag 2 »Bilag 1.IV Teknikfag B – Byggeri og energi – særligt studierettet fag til brug for eux-forløb, juni 2012
25. Identitet og formål 1.
26. Identitet Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter inden for bygge- og anlægsområdet og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på at teknisk og naturvidenskabelig viden integreres i produktudvikling og fremstillingsproces og kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Faget omhandler konstruktion, materialer, produktionsprocesser, anlæg, installationer, forsyning, administration og organisation. I faget indgår procesforløb og produktfremstilling på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for bygge- og anlægsområdet. I teknikfaget sikres samspil med andre fag, såvel fagene på gymnasialt niveau som fag fra erhvervsuddannelsen. Store dele af teknikfaget gennemføres som projektbaseret undervisning i samspil mellem teori og praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Faget sikrer faglig fordybelse, selvstændigt arbejde refleksion og kendskab til projektbaserede metoder. Projektforløbene indebærer, at eux-forløbets enkelte fag anvendes i en sammenhæng, der kombinerer forskellig faglig viden på relevant måde. 1.
27. Formål Teknikfaget bidrager til eux-forløbets overordnede formål ved, at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område. Teknikfaget udvikler evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden. Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter. Endvidere er formålet, at eleverne udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag i projekter, der samtidig understøtter de øvrige fag i uddannelsen. Endelig skal teknikfaget bidrage til, at eleverne opnår viden og erfaring i projektbaserede metoder, herunder selvstændigt arbejde både individuelt og i samarbejde med andre.
28. Faglige mål og fagligt indhold Teknikfaget er sammensat af nøgletemaer, som er obligatoriske for teknikfaget, af et valgtema, som skolen udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat nedenfor, og af et fordybelsesområde. Valgtema og fordybelsesområdet vælges, så det støtter erhvervsuddannelsesfagene i hovedforløbet, herunder valgfri specialefag, inden for det eux-forløb, hvori faget indgår. En del af det afsluttende projekt ligger i fordybelsesområdet. Nøgletemaerne og det udvalgte valgtema udgør ca. 70 pct. af fagets uddannelsestid. Fordybelsesområdet udgør ca. 30 pct. af fagets uddannelsestid. Teknikfaget, valgtema og fordybelsesområdet, der indgår i faget, angives på elevens eux-bevis. 2.
29. Faglige mål Eleverne skal kunne følgende: Nøgletemaer (40 pct.) 1) Planlægning: - arbejde med planlægningsprocesser, der kendetegner en bygge- eller produktionsproces fra idé til færdig konstruktion - udarbejde planer, herunder tidsplaner, for teknikfagets produktionsprocesser. 2) Projektering: - arbejde med udvikling af et projekt fra idé til færdig bygnings- eller produktkonstruktion - udarbejde tegninger ved hjælp af CAD - foretage et argumenteret valg af materialer og komponenter i relation til økonomi, levetid og miljøpåvirkning - foretage evaluering af færdige projekter og foreslå eventuelle ændringer. 3) Konstruktion: - konstruere og fremstille enkle bygningsdele, herunder inventar, eller træbaserede konstruktioner i fuld skala - arbejde og færdes sikkert i værksted og på byggeplads - udføre kvalitetskontrol på egne konstruktioner. 4) Energi og miljø: - gøre rede for brug og funktion af energikilder til forsyning af et hus, herunder vedvarende energiformer - redegøre for udvalgte miljøforhold ved almindelig drift af bygninger. Valgtemaer (30 pct.) 5) Bygningskonstruktioner: - gøre rede for dele af arkitekturhistorien - foretage dokumenteret valg af dimensioner på enkle konstruktioner - foretage varmetabsberegninger i relation til energirammen - konstruere, fremstille og sammensætte bygningsdele i fuld skala. 6) Vvs-installationer: - gøre rede for udviklingen inden for spildevandshåndtering - gøre rede for installationsprincipper for vvs-installationer - beregne og løse opgaver ved dimensionering af mindre installationer fra forsyning til brugsgenstand - udføre hele eller dele af enkle installationer i fuld skala. 7) Energianlæg: - gøre rede for forskellige typer af boliger med hensyn til energiforbrug - gennemføre forsøg og udvikle og udarbejde løsningsforslag til energioptimering i en valgt bolig - udføre hele eller dele af løsningsforslaget - vurdere løsningsforslagets kvalitet. 8) Byggekomponenter: - gøre rede for udviklingen inden for byggematerialer og -komponenter - gennemføre test og afprøvning af byggematerialers egenskaber og give forslag til udvikling af komponenter til bygningskonstruktioner - udføre hele eller dele af en bygningskonstruktion, hvor komponenten indgår - vurdere komponentens kvalitet. 9) Landmåling og anlægsarbejde: - redegøre for principper for og udføre jordbundsundersøgelser - redegøre for principper for og udføre mindre landopmålings- og nivelleringsopgaver - planlægge og udføre enkle belægnings- og anlægsarbejder. 10) Bearbejdning, træ: - opstille krav og specifikationer til almindelige bearbejdninger og almindelige samlinger af træbaserede materialer - begrunde og vælge bearbejdningsform og samlingsmetode for almindelige træbaserede materialer - udføre almindelige bearbejdninger og samlinger af træbaserede materialer. 11) Konstruktion, træ: - planlægge og udføre dimensionering - planlægge og udføre elementsammenbygning - planlægge og udføre produktionsforberedelse. 12) Materialer, træ: - gøre rede for forskellige træarters egenskaber - vælge materialer og overfladebehandling til en given konstruktion ud fra fysiske og kemiske egenskaber - gøre rede for et produkts livscyklus. 13) Automatisering, træ: - opstille krav og specifikationer til en enkel automatiseringsproces - vælge automatiseringskomponenter - udarbejde relevante diagrammer for processen - eventuelt fremstille det automatiserede produkt. Fordybelsesområde (30 pct.) - gennem fordybelse i et af nøgletemaerne eller i valgtemaet demonstreres større faglig viden, forståelse, refleksion og selvstændighed i temaet. Målet konkretiseres i skolens studieplan forud for undervisningens påbegyndelse. 2.
30. Kernestof Kernestoffet er følgende: Nøgletemaer 1) Planlægning: - planlægningslove og regler - planlægningsprocesser i byggeriet og under konstruktion af inventar og møbler. 2) Projektering: - bekendtgørelser og regler - teknisk kommunikation, herunder projekteringsforløbet - materialer, konstruktioner, installationer og anlægsarbejder - anvendelse af it-værktøjer ved projektering - kvalitetskontrol. 3) Konstruktion: - konstruktion af enkle bygningsdele - 2D og 3D CAD - sikkerhed på arbejdspladsen - kvalitetskontrol. 4) Energi og miljø: - forskellige energiforsyningsformer til en bolig - afløbssystemer, emission og renovation med tilhørende bortskaffelse. Valgtemaer 5) Bygningskonstruktioner: - arkitekturhistorien inden for enfamilieshuse - bygningskonstruktioner, herunder bærende konstruktioner, normgrundlag, anvisninger, analyser, materialer og udførelsesprocesser. - principper for energirammeberegninger, herunder varmetabsberegninger. 6) Vvs-installationer: - udviklingen inden for spildevandshåndtering - vvs-installationer og afløbsanlæg, herunder ressourceforbrug - regler for dimensionering og udførelse. 7) Energianlæg: - forskellige boligtypers energiforbrug - energioptimering - forsøgsmetoder til udvikling af energianlæg. 8) Byggekomponenter: - udviklingen inden for byggematerialer og -komponenter - materialeegenskaber - forsøgsmetoder til udvikling og eftervisning af byggematerialer. 9) Landmåling og anlægsarbejde: - jordbundsforhold og jordbundsundersøgelser - principper for afsætning, nivellering og landopmåling - principper for planlægning og opbygning af enkle anlægsarbejder. 10) Bearbejdning, træ: - træindustrielle arbejdsoperationer, herunder udarbejde begrundelse for valg, og teoretisk grundlag herfor. 11) Konstruktion, træ: - konstruktionselementer og faserne i et konstruktionsforløb, herunder konstruktionskvalitet. 12) Materialer, træ: - træ- og møbelindustriens materialer, herunder fysiske og styrkemæssige egenskaber samt overfladebehandlinger. 13) Automatisering, træ: - automatiseringssystemer inden for træindustrien. 2.
31. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 30 pct. af det faglige indhold. Stoffet skal udvælges således, at det fremdrager nye dimensioner, perspektiverer og uddyber kernestoffet, især med henblik på målopfyldelse i fordybelsesområdet, samt i særlig grad understøtter inddragelse af viden fra erhvervsuddannelsesfagene i elevens projekter.
32. Tilrettelæggelse 3.
33. Didaktiske principper Undervisningen repræsenterer en bred vifte af forskellige læringsstrategier, herunder problembaseret læring i længere projektforløb, der i teknikfaget tager udgangspunkt i en teknisk problemstilling inden for bygge- anlægsområdet. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner, såvel fra selve teknikfaget som fra erhvervsuddannelsesfagene, opleves som en helhed. Der lægges i undervisningen vægt på, at projektarbejdsformens metoder (herunder gruppens rolle i idégenerering, informationssøgning og udarbejdelse af projektbeskrivelse og tidsplan) opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadigt henblik på det praktiske, og det praktiske arbejde sker med stadig inddragelse af det teoretiske. Nøgle- og valgtema samt erhvervsuddannelsesfagene integreres i stigende grad og med øget progression i projektforløbene såvel i forhold til faglige discipliner som til selve projektarbejdsformen. I det omfang det er muligt, inddrages ligeledes elevernes erfaringer fra praktikperioderne. 3.
34. Arbejdsformer Undervisningen gennemføres som projektbaseret undervisning støttet af emneundervisning. Undervisningen er praksisnær og anvendelsesorienteret med vekselvirkning mellem teori og praktisk arbejde. Eleverne arbejder med tekniske problemstillinger, og der lægges lige vægt på teori og værkstedsarbejde. Den praktiske undervisning foregår på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for teknikfaget, og inddrager i størst mulige grad fag fra erhvervsuddannelsen. Der indgår forsøg, demonstrationer, fremstilling og materiale- og produktprøvning. Virksomheder inddrages i undervisningen, herunder gæstelærere, industrimesser, projektsamarbejde og praktikvirksomheder. Der arbejdes med mundtlig og skriftlig formidling, og der indgår skriftlige arbejder i form af projektrapporter. Afsluttende omfatter undervisningen et projekt, der danner udgangspunkt for projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden indeholder ca. 45 timers uddannelsestid inden for ca. fem uger. I projektperioden tilknyttes eleven/gruppen en projektvejleder. Eksamensprojektet kan tilrettelægges sammen med den afsluttende svendeprøve/prøve i erhvervsuddannelsen, hvis dette er praktisk muligt. Projektet indeholder teknikfag B samt fag fra erhvervsuddannelsen. Projektet udarbejdes inden for rammerne af projektoplæg stillet af skolen. Projektoplæggene skal være formuleret, så de samlet dækker fagets kernestof og supplerende stof og beskriver, hvilket teknologisk eller teknisk problem der skal løses, samt oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning. Eleven/gruppen vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolen, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant, realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer. Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer eleven/gruppen en skriftlig rapport og enten et praktisk udført produkt eller dokumentation for et udført procesforløb. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolen vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som individuel prøve eller som gruppeprøve. 3.
35. It Informationsteknologiske hjælpemidler integreres som naturlige værktøjer i faget og anvendes til informationssøgning, dataopsamling, beregning, simulering, styring og regulering, tegning og visualisering samt tekst- og billedbehandling til udarbejdelse af projektrapporter. 3.
36. Samspil med andre fag Store dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i eux-forløbet, herunder i særlig grad samspil med erhvervsuddannelsesfagene. Projektarbejdet i faget gennemføres i samspil med et eller flere af elevens fag i erhvervsuddannelsen. Elevens afslutningsprojekt inddrager fag fra erhvervsuddannelsen.
37. Evaluering 4.
38. Løbende evaluering Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række projekter, som resulterer i et produkt med tilhørende projektrapport. I forbindelse med afslutningen af hver tema- eller projektperiode evalueres forløbet og elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres dels ved projektfremlæggelse med opponenter, dels gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen giver en individuel vurdering af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål. Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven. 4.
39. Prøveform Projektprøve med skriftlig rapport, produkt/procesforløb og tilhørende eksamination, som efter skolens valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.
40. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolen en eksaminand fra gruppeprøve. Projektoplæggene stilles af skolen, jf. pkt. 3.
41. Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet (skriftlig rapport og praktisk udført produkt/dokumentation for procesforløb) suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del af prøven desuden en uddybende samtale, der kan omfatte relevante emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst vare halvdelen af eksaminationstiden. 4.
42. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.
43. Generelt - evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt - inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen, herunder erhvervsuddannelsesfagene - perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget. Rapportens form og indhold - bearbejdning af projektets problemstillinger - planlægning og vurdering af projektforløbet - dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation - specificerede krav til produktet - en fagligt begrundet argumentation for de foretagne valg. Produktet/procesforløbet - omhu og professionalisme ved fremstilling - kvalitet i forhold til de opstillede krav. Mundtlig eksamination - den mundtlige præsentation af projektet - redegørelse for de valgte løsninger - demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold - besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål. Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det praktisk udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.«