lta/2012/741

BEK Æ#LOKDOK05 B B20120074105 BN000154 142702 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen)\n(Gruppeprøve i dramatik og mediefag) 2012 2012-06-28 2012-06-30 2021-01-08 Historic 741 Lovtidende A 2012-06-30 2013-06-27 Nej P.M.V.\nLars Mortensen Mads Bentzen Ministeriet for Børn og Undervisning Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 024.05L.391 Børne- og Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) (Gruppeprøve i dramatik og mediefag) § 1 I bekendtgørelse nr. 692 af 23. juni 2010 om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 1060 af 8. september 2010 og bekendtgørelse nr. 10 af 6. januar 2011, foretages følgende ændringer: 1. Bilag 16, Dramatik B, affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 2. Bilag 17, Dramatik C, affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse. 3. Bilag 38, Mediefag B, affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse. 4. Bilag 39, Mediefag C, affattes som bilag 4 til denne bekendtgørelse. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2012 og har virkning for elever, der følger undervisning og aflægger prøve i de omfattede fag efter denne dato, dog ikke for om- eller sygeprøve vedrørende sommerterminen 2012. Bilag 1 »Bilag 16 Dramatik B – stx, juni 2012 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Dramatik er et fag, som forbinder de skabende processer i drama og teater med overvejelser over de æstetiske resultater. Det betyder, at faget beskæftiger sig med at skabe, forstå og reflektere over forskellige former for scenekunst i en aktuel eller historisk kontekst. Stoffet er menneskelige handlinger og relationer, der ofte er præget af konflikter. Udtryksmidlerne er dramaets og scenekunstens: krop, stemme, sprog og tekniske virkemidler. Overvejelserne over de æstetiske resultater går fra en beskrivelse og forståelse af de skabende processer til analyse, fortolkning og perspektivering af teaterforestillingen og andre performative udtryk. 1.2. Formål Faget dramatik B bidrager til uddannelsens overordnede målsætning, ved at eleverne opnår såvel grundlæggende færdigheder i at skabe, realisere og analysere sceniske udtryk som handlekraft til at udvikle og virkeliggøre egne ideer, herunder at indgå i forpligtende samarbejder om realisation af ideerne for en defineret målgruppe. Der lægges vægt dels på elevernes færdighed i at analysere og vurdere såvel processen som resultatet, dels på deres evne til at kombinere teori og dramatisk praksis på en reflekteret måde. Eleverne tilegner sig færdigheder og viden om udvalgte former for drama og teater og disse kunstformers betydning for menneskelig erkendelse og udvikling. I arbejdet med drama og teater og gennem inddragelse af kompetencer fra andre fag udvikler eleverne forståelse for relationerne mellem den europæiske og den globale kunst og kultur. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - skabe og forstå forskellige former for sceniske udtryk - analysere og kvalificere forståelsen af den skabende praksis med centrale begreber fra drama og teater - reflektere systematisk over proces og produkt og indgå i en dialog om de valg, der er truffet - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - forstå og anvende teorier om europæisk drama og teater og se dem i en historisk sammenhæng - redegøre mere detaljeret for to teorier, hvoraf den ene kan være fra en ikke-europæisk kultur - arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt i samspil med andre, med henblik på at skabe konkrete forestillinger for en defineret målgruppe. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - grundlæggende principper for udvikling og realisation af en idé - grundlæggende principper for reception af og erkendelse gennem kunst - grundlæggende begreber, teknikker og metoder i arbejdet med skuespil, skuespilkunst og teater - tre teaterhistoriske perioder, mindst én før og mindst én efter 1950 - nyere europæisk dramatik og moderne iscenesættelsesprincipper - den levende teaterforestilling og andre performative udtryk set i en kunstnerisk og kulturel kontekst. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i dramatik B skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget åbne for ny erkendelse og samspil med andre fag, så eleverne kan leve op til de faglige mål. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges således, at der i alle forløb er en integration af det praktisk-eksperimenterende og teoretisk-analyserende arbejde, og under hensyntagen til, at faget skal give eleverne sans for drama og teater som måder at opleve, tænke, udforske og fremstille virkeligheden på. Elevernes faglige læring opbygges ud fra to forskellige iagttagelsespositioner, den ene, når de som deltagere i en øvelse eller realisation får konkrete erfaringer med et stof, den anden, når de som tilskuere iagttager, giver respons, analyserer og reflekterer. På den måde bygger undervisningen bro mellem det skabende og det videnskabelige. Faget har berøringsflader med såvel alle andre humanistiske fag som samfundsfagene og nogle af de naturvidenskabelige fag. Det er derfor væsentligt, at undervisningen tilrettelægges, så eleverne får mulighed for at inddrage den faglige viden og de kompetencer, som de opnår i andre fag. For at styrke elevernes forståelse for kvalitet skal der indgå forløb, hvor eleverne møder det professionelle miljø, enten som tilskuere eller i et samarbejde. 3.2. Arbejdsformer Progressionen i undervisningen går fra arbejdet med enkle øvelser og realisationer af ideer eller tekster over småprojekter og korte kursusforløb til mindst to selvstændige projektarbejder. Den indledende fase vil være præget af lærerstyring og af, at hele holdet arbejder med fælles stof og problemstillinger, mens man senere veksler mellem lærerstyring og elevernes selvstændige arbejde i grupper. I de mindst to projekter, hvoraf ét præsenteres ved den afsluttende prøve, skal eleverne individuelt eller i grupper lave en produktion, herunder formulere en idé og realisere den for en defineret målgruppe. I denne fase er lærerens rolle den konstruktivt kritiske vejleder og kommentator. Produktionerne dokumenteres løbende i en logbog, og projekterne afsluttes med en rapport efter hvert af de mindst to forløb. Rapporten skal forklare og argumentere for projektets idé, beskrive og reflektere over realisationsprocessen og målgruppens reaktioner, redegøre for de teorier og teknikker, der er valgt, og reflektere over og vurdere proces og produkt. Målet med det skriftlige arbejde i dramatik B er, at eleverne kan formidle den faglige indsigt, som de opnår, at de kan forklare og uddybe de faglige mål, og at de udvider deres bevidsthed om læreprocessen. Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. 3.3. It Eleverne skal bruge elektronisk kommunikation og vidensdeling, ligesom de skal indsamle, bearbejde og vurdere information fra forskellige kilder, herunder internettet. 3.4. Samspil med andre fag Dramatik B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse i overensstemmelse med de regler, der gælder for dette forløb. Undervisningen i valgfaget dramatik B tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at anvende kompetencer og relevant viden, som de opnår i andre fag eller faggrupper, så de bidrager til perspektivering af stoffet og belysning af dramatiks almendannende sider. Når dramatik B indgår i en studieretning , tilrettelægges undervisningen under hensyntagen til samspillet med de obligatoriske fag og de andre fag, der indgår i studieretningen. Når det drejer sig om en studieretning med musik, skal der dels fokuseres på den særlige måde at skabe, opleve og erkende verden på, som karakteriserer de æstetiske fag, dels på forskelle og ligheder mellem musik og dramatik. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Elevernes evne til at arbejde med de praktisk-eksperimenterende dele af faget og forstå og formidle de teoretisk-analyserende elementer er sammen med rapporterne basis for den løbende evaluering. 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve i to dele med en varighed på tilsammen ca. 45 minutter for den enkelte eksaminand. Den første , praktiske, del har en varighed på ca. 15 minutter gange antallet af eksaminander og er en prøve i evnen til at skabe et scenisk udtryk og i evnen til at forstå og forklare centrale pointer i processen og produktet. Grundlaget for prøven er en gruppevis eller individuel præsentation af (dele

1. af)den sceniske realisation fra et af de mindst to projektarbejder, jf. pkt. 3.2. Præsentationen må vare seks til otte minutter pr. eksaminand. Ved præsentationen kan eksaminanderne anvende et begrænset antal hjælpere, hvis indsats skal fremstå klart for eksaminator og censor. Hjælpere deltager ikke i samtalen og bedømmes ikke ved prøven. Efter præsentationen gennemføres en faglig samtale mellem eksaminand(
2. er)og eksaminator med henblik på en forståelse af projektet i sig selv og set i et større perspektiv. Skolen beslutter, om den faglige samtale foregår individuelt eller gruppevis. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolen en eksaminand fra gruppevis samtale. Skitser eller fotos fra rapporten kan bruges som dokumentationsmateriale under samtalen, men rapporten indgår ikke direkte i bedømmelsesgrundlaget ved prøven. Selvstuderende bedømmes i denne del af prøven på det ene af to større projektarbejder, produceret af den selvstuderende, men godkendt og udvalgt af eksaminator. Den anden del er en prøve med en forberedelsestid på ca. 30 minutter og en eksaminationstid af samme længde. Grundlaget for prøven er et ikke-gennemgået citat, foto eller elektronisk medieklip, der har relation til et af de forløb, der har været arbejdet med. Materialet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige fakta og eventuelt et kort resumé samt et vejledende spørgsmål. Prøvecitater må bruges tre gange. Prøven skal primært vise eksaminandens evne til at fremanalysere væsentlige sider af materialets indhold og form, idet der samtidig lægges vægt på eksaminandens evne til at sætte materialet ind i et større perspektiv. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Det ikke-gennemgåede materiale kan bestå af flere dele, der samlet må fylde op til to normalsider a 1300 bogstaver, én normalside a 1300 bogstaver samt ét til to fotos eller op til 10 minutters elektronisk medieklip. På grundlag af et oplæg fra eksaminanden former prøven sig som en af eksaminator ledet faglig samtale om materialet. 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved prøvens første del skal følgende momenter indgå i bedømmelsen: - præsentationens kompleksitet og sværhedsgrad - præsentationens grad af gennemarbejdelse - præsentationens evne til at kommunikere til målgruppen - eksaminandens indsigt i og bevidsthed om hele projektet - eksaminandens evne til i dialog med eksaminator og censor at udfolde nye sider af projektet. Ved prøvens anden del skal følgende momenter indgå i bedømmelsen: - materialets sværhedsgrad - eksaminandens evne til selvstændigt at disponere sin fremlæggelse - eksaminandens detaljerede forståelse af materialets indhold og form - eksaminandens evne til at konkretisere og abstrahere - eksaminandens evne til at trække linjer til relevante teorier og gennemgået stof - eksaminandens evne til at anvende fagets metoder og terminologi - eksaminandens evne til at gå i dialog med eksaminator og censor - eksaminandens evne til at formidle præcist, nuanceret og detaljeret. Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens samlede præstation.« Bilag 2 »Bilag 17 Dramatik C – stx, juni 2012 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Dramatik er et fag, som forbinder de skabende processer i drama og teater med overvejelser over de æstetiske resultater. Det betyder, at faget beskæftiger sig med at skabe, forstå og reflektere over forskellige former for scenekunst i en aktuel eller historisk kontekst. Stoffet er menneskelige handlinger og relationer, der ofte er præget af konflikter. Udtryksmidlerne er dramaets og scenekunstens: krop, stemme, sprog og tekniske virkemidler. Overvejelserne over de æstetiske resultater går fra en beskrivelse og forståelse af de skabende processer til analyse, fortolkning og perspektivering af teaterforestillingen og andre performative udtryk. 1.2. Formål Faget bidrager til uddannelsens overordnede målsætning, ved at eleverne opnår såvel grundlæggende færdigheder i at skabe, realisere og analysere sceniske udtryk som handlekraft til at udvikle og virkeliggøre egne ideer, herunder at indgå i forpligtende samarbejder om realisation af ideerne for en defineret målgruppe. Der lægges vægt dels på elevernes færdighed i at analysere og vurdere såvel processen som resultatet, dels på deres evne til at kombinere teori og dramatisk praksis på en reflekteret måde. Eleverne tilegner sig færdigheder og viden om udvalgte former for drama og teater og disse kunstformers betydning for menneskelig erkendelse og udvikling. I arbejdet med drama og teater og gennem inddragelse af kompetencer fra andre fag udvikler eleverne forståelse for relationerne mellem den europæiske og den globale kunst og kultur. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil - forstå og anvende centrale begreber fra drama og teater - anvende dramaets og teatrets teknikker i problemløsning og idéudvikling - reflektere over den skabende proces og produktet - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - forstå og anvende udvalgte teorier om europæisk drama og teater og se dem i en kulturhistorisk sammenhæng - arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt i samspil med andre. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - grundlæggende principper for udvikling og realisation af en idé - grundlæggende principper for at skabe et spil for eller med andre, med eller uden en tekst - grundlæggende begreber, teknikker og metoder i arbejdet med fysiske udtryk, dialoger, improvisation og rollespil - to teaterhistoriske perioder, én før og én efter år 1900. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i faget dramatik, herunder samspillet med andre fag, skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget åbne for ny erkendelse og samspil med andre fag, så eleverne kan leve op til de faglige mål. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges således, at der i alle forløb er en integration af det praktisk-eksperimenterende og teoretisk-analyserende arbejde, og under hensyntagen til, at faget skal give eleverne sans for drama og teater som måder at opleve, tænke, udforske og fremstille virkeligheden på. Elevernes faglige læring opbygges ud fra to forskellige iagttagelsespositioner. Den ene, når de som deltagere i en øvelse eller realisation får konkrete erfaringer med et stof. Den anden, når de som tilskuere iagttager, giver respons, analyserer og reflekterer. På den måde bygger undervisningen bro mellem det skabende og det videnskabelige. Faget har berøringsflader med såvel alle andre humanistiske fag som samfundsfagene og nogle af de naturvidenskabelige fag. Det er derfor væsentligt, at undervisningen tilrettelægges, så eleverne får mulighed for at inddrage den faglige viden og de kompetencer, som de opnår i andre fag. For at styrke elevernes forståelse for kvalitet skal der indgå forløb, hvor eleverne møder det professionelle miljø enten som tilskuere eller i et samarbejde. 3.2. Arbejdsformer Progressionen i undervisningen går fra arbejdet med enkle øvelser og realisationer af ideer eller tekster over mindre projekter og korte kursusforløb til et selvstændigt projektarbejde. Den indledende fase vil være præget af lærerstyring og af, at hele holdet arbejder med fælles problemstillinger, mens man i de mindre projekter veksler mellem lærerstyring og elevernes selvstændige arbejde i mindre grupper. I projektarbejdet, som præsenteres ved den afsluttende prøve, skal eleverne individuelt eller i grupper lave en mindre produktion, herunder formulere en idé og realisere den for eller med en defineret målgruppe. I denne fase er lærerens rolle den konstruktivt kritiske vejleder og kommentator. Produktionen dokumenteres løbende i en logbog, der skal forklare og argumentere for gruppens idé, beskrive og reflektere over realisationsprocessen, over målgruppens reaktioner og vurdere proces og produkt. Hver elev skal dels udvælge materialer (f.eks. fotos, skitser, citater eller korte anmeldelser), dels gøre sig nogle faglige, personligt funderede overvejelser over centrale elementer fra hvert af de ca. fem større undervisningsforløb og samle dem i en portfolio, der kan belyse elevens faglige udvikling. Den tid, der anvendes på portfolioarbejdet skal afpasses efter, at der er tale om et hjælpemiddel til at nå de faglige mål. Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. 3.3. It Eleverne skal bruge elektronisk kommunikation og vidensdeling, ligesom de skal indsamle, bearbejde og vurdere information fra forskellige kilder, herunder internettet. 3.4. Samspil med andre fag Dramatik C er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse i overensstemmelse med de regler, der gælder for dette forløb. Undervisningen i valgfaget dramatik C tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at anvende kompetencer og relevant viden fra andre fag eller faggrupper, så de bidrager til perspektivering af stoffet og belysning af dramatiks almendannende sider. Når dramatik C indgår i en studieretning , tilrettelægges undervisningen under hensyntagen til samspillet med de obligatoriske fag og de andre fag, der indgår i studieretningen. Når det drejer sig om en studieretning med musik, skal der dels fokuseres på den særlige måde at skabe, opleve og erkende verden på, som karakteriserer de æstetiske fag, dels på forskelle og ligheder mellem musik og dramatik. Dele af kernestof og supplerende stof i både obligatoriske fag og studieretningsfag vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Elevernes evne til at arbejde med de praktisk-eksperimenterende dele af faget og forstå og formidle de teoretisk-analyserende elementer er sammen med portfolioen basis for den løbende evaluering. 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele. Den varer ca. 30 minutter pr. eksaminand og fordeles med ca. halvdelen af tiden til hver af prøvens to dele. Den første, praktiske, del er en prøve i evnen til at udvikle og realisere en idé, baseret på det afsluttende projekt. Denne del af prøven består af en gruppevis eller individuel præsentation af (dele
3. af)det afsluttende projekt, jf. pkt. 3.2. Præsentationens varighed er fire til seks minutter gange antallet af gruppemedlemmer. Ved præsentationen kan eksaminanderne anvende enkelte hjælpere, hvis indsats skal fremstå klart for eksaminator og censor. Hjælpere deltager ikke i samtalen og bedømmes ikke ved prøven. Efter præsentationen gennemføres en faglig samtale mellem eksaminand(
4. er)og eksaminator med henblik på en forståelse af projektet i sig selv og set i et større perspektiv. Skolen beslutter, om den faglige samtale foregår individuelt eller gruppevis. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolen en eksaminand fra gruppevis samtale. Den anden del er en individuel mundtlig prøve uden forberedelsestid. Udgangspunktet er et kort oplæg fra eksaminanden efterfulgt af en af eksaminator ledet perspektiverende faglig samtale, hvor andre dele af det relevante kernestof og eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.2., inddrages. Portfolioen indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget ved prøven. 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved den første, praktiske, del af prøven indgår følgende momenter i bedømmelsen: - projektets kompleksitet og sværhedsgrad - graden af gennemarbejdelse - eksaminandens evne til at kommunikere til målgruppen. Ved den anden del af prøven indgår følgende momenter i bedømmelsen: - eksaminandens overblik og detaljerede forståelse af projektet - eksaminandens evne til at reflektere og perspektivere til relevante teorier og historie - eksaminandens evne til under samtalen at udfolde nye sider af projektet. Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens samlede præstation.« Bilag 3 »Bilag 38 Mediefag B – stx, juni 2012 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang til levende billeder. Faget giver eleverne de nødvendige redskaber til at analysere levende billeder. Dette er af afgørende betydning for muligheden for at opleve og vurdere de informationer og påvirkninger, som man møder som bruger af medierne. Faget giver endvidere indsigt i film og tv’s udtryksformer i forbindelse med praktisk produktion. 1.2. Formål Undervisningen udvikler elevernes evne til at analysere, perspektivere og vurdere danske og internationale medieproduktioner inden for fiktion, fakta samt blandinger mellem disse former. Samtidig skal undervisningen udvikle elevernes evne til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder, således at de bliver aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne følgende: Teori og analyse - anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner - redegøre for forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold - anvende forskellige analysemetoder - redegøre for, hvad der karakteriserer fakta, fiktion og blandinger mellem disse former - redegøre for centrale genrer og programtyper - redegøre for basale produktionsforhold i film og på tv - foretage en perspektivering til gennemgået stof - anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film og tv-programmer - redegøre for forholdet mellem et medieprodukts udformning og dets målgruppe. Praksis - anvende optage- og redigeringsudstyrets udtryksmuligheder selvstændigt og nuanceret - planlægge og gennemføre en produktion i grupper - anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser - redegøre for faserne i arbejdet med en produktion - udarbejde synopsis, manuskript og storyboard - anvende viden om dramaturgi i udformningen af fakta- og fiktionsproduktioner - anvende og redegøre for principper og arbejdsmetoder i tilrettelæggelsen af fakta- og fiktionsprogrammer - redegøre for forholdet mellem produktionens form og indhold, formidlingssituation og målgruppe - forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - filmsprogets terminologi - forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold - forskellige analysemetoder - karakteristika ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former - centrale genrer og programtyper - produktionsforhold på film og tv – nationalt og internationalt - grundlæggende træk af filmens og tv-mediets historie - produktionstilrettelæggelse, herunder udarbejdelse af synopsis, manuskript og storyboard - optageprincipper og optageteknik - redigeringsprincipper og redigeringsteknik - kommunikationsforhold og formidling. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i mediefag B skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til de faglige mål. Historiske, kulturelle, samfundsmæssige og genremæssige perspektiver skal inddrages i undervisningen. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Det er et afgørende didaktisk princip i mediefaget at integrere den teoretisk-analytiske undervisning i den praktisk-produktionsmæssige og omvendt. Der lægges vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed: I forbindelse med den teoretisk-analytiske undervisning indarbejdes fagets terminologi og øvrige begrebsapparat, der tages i anvendelse i produktionsprocessen. I forbindelse med produktionsprocessen gøres en række praktiske erfaringer, som kan overføres til analysearbejdet. Det ligger i fagets didaktik, at der vil være en vekselvirkning mellem induktiv og deduktiv læring, således at undervisningen organiseres som en ligelig fordeling mellem det teoretisk-analytiske arbejde og det praktisk-produktionsmæssige. 3.2. Arbejdsformer For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos eleverne anvendes forskellige undervisningsformer fra projektarbejde i grupper til klasseundervisning. Det teoretisk-analytiske arbejde baseres på visning af film og tv-produktioner. I starten arbejdes der under lærerens instruktion og vejledning med korte citater og shot-to-shot-analyse for at gøre eleverne fortrolige med fagets terminologi og arbejdsmetoder. Der arbejdes herefter med næranalyse af udvalgte scener/sekvenser, hvor eleverne stadig mere aktivt deltager i analysearbejdet. Senere behandles hele værker under anvendelse af mere komplekse analysemetoder og arbejdsformer, der vægter elevernes selvstændige bidrag. Det praktiske arbejde udføres som gruppe- og projektarbejde og indledes med enkle, korte øvelser i produktion under lærerens instruktion og vejledning. Der arbejdes herefter med lidt længere øvelser, hvor eleverne gradvist gøres ansvarlige for større dele af processen. Efterhånden fremstilles selvstændige produktioner, hvor læreren fungerer som supervisor og konsulent. Det tilstræbes, at der i forbindelse med det skriftlige arbejde omkring udarbejdelse af synopsis og storyboard er vægt på progression og samarbejde. Besøg på virksomheder og institutioner, der arbejder med film- og tv-produktion, kan med fordel indgå som en del af fagets aktivitetsformer. Afsluttende fremstilles en eksamensproduktion, der danner udgangspunkt for en del af prøven i faget. Arbejdet med eksamensproduktionen udføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. 3.3. It It har en central placering i faget, både i forbindelse med den praktiske og den teoretiske dimension. I det teoretisk-analytiske arbejde anvendes it til informationssøgning, præsentation og formidling af fagligt stof. I produktionsforløbet benyttes it til tekstbehandling og informationssøgning i præproduktionen og til digital redigering i postproduktionen. 3.4. Samspil med andre fag For at eleverne når de faglige mål, indgår faget i samarbejder med andre fag og faggrupper. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Dette styrker elevernes opfattelse af mediefaget som et mangefacetteret fag, der involverer historiske, kulturelle, samfundsmæssige og æstetiske perspektiver. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes standpunkt og undervisningen. De teoretisk-analytiske forløb samt undervisnings- og arbejdsformer evalueres ved hjælp af spørgeskemaer, test og/eller samtaler tilpasset det enkelte forløb. Herigennem bidrager den løbende evaluering til, at eleven bringes til at reflektere over sin faglige udvikling. Alle praktiske produktionsforløb afsluttes med en fælles visning af produktionerne for hele holdet/klassen. Herefter foretages en evaluering af produktionerne, således at de enkelte grupper og læreren i fællesskab deltager i evalueringen af samtlige produktioner. Desuden evaluerer hver gruppe sit eget produktionsforløb i samspil med læreren. Ved tværfaglige forløb indgår valg af evalueringsmetoder i den fælles tilrettelæggelse. 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: - en prøve i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion, jf. pkt. 3.2. - en prøve i det teoretisk-analytiske stof. Prøven i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion Grundlaget for denne del af prøven er gruppens/eksaminandens eksamensproduktion. Skolen beslutter, om eksaminationen foregår individuelt eller gruppevis. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolen en eksaminand fra gruppevis eksamination. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor gruppen/eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i produktionen, samt af en uddybende samtale mellem gruppe/eksaminand og eksaminator om gruppens/eksaminandens produktion. Censor kan stille uddybende spørgsmål til gruppen/eksaminanden. Eksaminationstiden er ca. 15 minutter pr. eksaminand for denne del af prøven, dog maksimalt 60 minutter, uanset antallet af eksaminander i gruppen. Prøven i det teoretisk-analytiske stof I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Grundlaget for prøven er et ikke-gennemgået citat fra en film eller et tv-program. Citatet må højst være på syv minutter og skal have tilknytning til film- og tv-forløb, der har været arbejdet med i den teoretisk-analytiske del af undervisningen. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelt vejledende spørgsmål. Eksamenscitater må bruges tre gange. Eksaminanden prøves i sin evne til at fremdrage væsentlige aspekter i citatet og foretage en perspektivering. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter og eksaminationstiden ca. 30 minutter pr. eksaminand for denne del af prøven. 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved bedømmelse af medieproduktionen lægges der vægt på: - kompleksitet og præcision i udformningen af billed- og lydsiden - overensstemmelsen mellem formål, indhold, udformning og målgruppe. Ved bedømmelsen af elevens fremlæggelse og redegørelse lægges der vægt på eksaminandens: - evne til at begrunde og diskutere valget af filmsproglige virkemidler samt dramaturgi og fortælleforhold - redegørelse for formidlingsmæssige aspekter - evne til at forholde sig analytisk-reflekteret til egen produktion og produktionsproces. Ved bedømmelsen af elevens analyse af citatet lægges der vægt på eksaminandens: - redegørelse for de filmsproglige virkemidlers anvendelse - redegørelse for dramaturgiske, fortællemæssige og genremæssige forhold - perspektivering til gennemgået stof - perspektivering til produktionsmæssige, samfundsmæssige og historiske forhold. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af produktionen, eksaminandens redegørelse for produktionen samt den individuelle prøve.« Bilag 4 »Bilag 39 Mediefag C – stx, juni 2012 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang til levende billeder. Faget giver eleverne de nødvendige redskaber til at analysere levende billeder. Dette er af afgørende betydning for muligheden for at opleve og vurdere de informationer og påvirkninger, som man møder som bruger af medierne. Faget giver endvidere indsigt i film og tv’s udtryksformer i forbindelse med praktisk produktion. 1.2. Formål Undervisningen udvikler elevernes evne til at analysere, perspektivere og vurdere danske og internationale medieproduktioner inden for fiktion, fakta samt blandinger mellem disse former. Samtidig skal undervisningen udvikle elevernes evne til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder, således at de bliver aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne følgende: Teori og analyse - anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner - redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold - karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion - identificere centrale genrer og programtyper - foretage en perspektivering af film og tv-produktioner. Praksis - betjene optage- og redigeringsudstyr - planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper - bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion - anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser - tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe - udarbejde synopsis og storyboard - anvende dramaturgiske grundprincipper - forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - filmsprogets terminologi - grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold - grundlæggende træk ved fakta- og fiktionsprogrammer - centrale genrer og programtyper - produktionstilrettelæggelse, herunder udarbejdelse af synopsis og storyboard - optageprincipper og optageteknik - redigeringsprincipper og redigeringsteknik. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i mediefag C skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til de faglige mål. Historiske, kulturelle, samfundsmæssige og genremæssige perspektiver skal inddrages i undervisningen. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Det er et afgørende didaktisk princip i mediefaget at integrere den teoretisk-analytiske undervisning i den praktisk-produktionsmæssige og omvendt. Der lægges vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed: I forbindelse med den teoretisk-analytiske undervisning indarbejdes fagets terminologi og øvrige begrebsapparat, der tages i anvendelse i produktionsprocessen. I forbindelse med produktionsprocessen gøres en række praktiske erfaringer, som kan overføres til analysearbejdet. Det ligger i fagets didaktik, at der vil være en vekselvirkning mellem induktiv og deduktiv læring, således at undervisningen organiseres som en ligelig fordeling mellem det teoretisk-analytiske arbejde og det praktisk-produktionsmæssige. 3.2. Arbejdsformer For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos eleverne anvendes forskellige undervisningsformer fra projektarbejde i grupper til klasseundervisning. Det teoretisk-analytiske arbejde baseres på visning af film og tv-produktioner. I starten arbejdes der under lærerens instruktion og vejledning med korte citater og shot-to-shot-analyse for at gøre eleverne fortrolige med fagets terminologi og arbejdsmetoder. Der arbejdes herefter med næranalyse af udvalgte scener/sekvenser, hvor eleverne stadig mere aktivt deltager i analysearbejdet. Senere behandles hele værker under anvendelse af mere komplekse analysemetoder og arbejdsformer, der vægter elevernes selvstændige bidrag. Det praktiske arbejde udføres som gruppe- og projektarbejde og indledes med enkle, korte øvelser i produktion under lærerens instruktion og vejledning. Der arbejdes herefter med lidt længere øvelser, hvor eleverne gradvist gøres ansvarlige for større dele af processen. Efterhånden fremstilles selvstændige produktioner, hvor læreren fungerer som supervisor og konsulent. Afsluttende fremstilles en eksamensproduktion, der danner udgangspunkt for en del af prøven i faget. Arbejdet med eksamensproduktionen udføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. 3.3. It It har en central placering i faget, både i forbindelse med den teoretiske og den praktiske dimension. I det teoretisk-analytiske arbejde anvendes it til informationssøgning, præsentation og formidling af fagligt stof. I produktionsforløbet benyttes it til tekstbehandling og informationssøgning i præproduktionen og til digital redigering i postproduktionen. 3.4. Samspil med andre fag Mediefag C er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse i overensstemmelse med de regler, der gælder for dette forløb. Dele af kernestof og supplerende stof i faget vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes standpunkt og undervisningen. De teoretisk-analytiske forløb samt undervisnings- og arbejdsformer evalueres ved hjælp af spørgeskemaer, test og/eller samtaler tilpasset det enkelte forløb. Herigennem bidrager den løbende evaluering til, at eleven bringes til at reflektere over sin faglige udvikling. Alle praktiske produktionsforløb afsluttes med en fælles visning af produktionerne for hele holdet/klassen. Herefter foretages en evaluering af produktionerne, således at de enkelte grupper og læreren i fællesskab deltager i evalueringen af samtlige produktioner. Desuden evaluerer hver gruppe sit eget produktionsforløb i samspil med læreren. Ved tværfaglige forløb indgår valg af evalueringsmetoder i den fælles tilrettelæggelse. 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: - en prøve i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion, jf. pkt. 3.2. - en prøve i det teoretisk-analytiske stof. Prøven i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion Grundlaget for denne del af prøven er gruppens/eksaminandens eksamensproduktion. Skolen beslutter, om eksaminationen foregår individuelt eller gruppevis. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolen en eksaminand fra gruppevis eksamination. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor gruppen/eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i produktionen, samt af en uddybende samtale mellem gruppe/eksaminand og eksaminator om gruppens/eksaminandens produktion. Censor kan stille uddybende spørgsmål til gruppen/eksaminanden. Eksaminationstiden er ca. 10 minutter pr. eksaminand for denne del af prøven, dog maksimalt 40 minutter, uanset antallet af eksaminander i gruppen. Prøven i det teoretisk-analytiske stof I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Grundlaget for prøven er et ikke-gennemgået citat fra en film eller et tv-program. Citatet må højst være på fem minutter og skal have tilknytning til film- og tv-forløb, der har været arbejdet med i den teoretisk-analytiske del af undervisningen. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelt vejledende spørgsmål. Eksamenscitater må bruges tre gange. Eksaminanden prøves i sin evne til at fremdrage væsentlige aspekter i citatet og foretage en perspektivering. Forberedelsestiden er ca. 30 minutter og eksaminationstiden ca. 30 minutter pr. eksaminand for denne del af prøven. 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstationer lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved bedømmelsen af eksaminandens gennemgang af citatet lægges der vægt på: - analysen af de filmsproglige virkemidlers anvendelse - redegørelsen for elementære dramaturgiske og genremæssige forhold - perspektiveringen af citatet til gennemgået stof. Ved bedømmelsen af medieproduktionen lægges der vægt på: - udformningen af billed- og lydside - overensstemmelsen mellem formål, indhold, udformning og målgruppe. Ved bedømmelsen af eksaminandens redegørelse for produktionen lægges der vægt på eksaminandens: - evne til at begrunde valget af filmsproglige virkemidler - evne til at forholde sig analytisk-reflekteret til sin egen produktion. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af produktionen og eksaminandens præstation i prøvens to dele.«