BEK Æ#LOKDOK05 B B20120074205 BN000155 142703 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf (hf-bekendtgørelsen)\n(Gruppeprøve i dramatik) 2012 2012-06-28 2012-06-30 2021-01-08 Historic 742 Lovtidende A 2012-06-30 2013-06-27 Nej P.M.V.\nLars Mortensen Mads Bentzen Ministeriet for Børn og Undervisning Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 024.05L.391 Børne- og Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf (hf-bekendtgørelsen) (Gruppeprøve i dramatik) § 1 I bekendtgørelse nr. 735 af
- juni 2010 om uddannelsen til toårigt hf (hf-bekendtgørelsen) foretages følgende ændring:
- Bilag 11, Dramatik C, affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den
- august 2012 og har virkning for kursister, der følger undervisning og aflægger prøve i det omfattede fag efter denne dato, dog ikke for om- eller sygeprøve vedrørende sommerterminen
- Bilag 1 »Bilag 11 Dramatik C – toårigt hf, juni 2012
- Identitet og formål 1.
- Identitet Dramatik er et fag, som forbinder de skabende processer i drama og teater med overvejelser over de æstetiske resultater. Det betyder, at vi beskæftiger os med at skabe, forstå og reflektere over forskellige former for scenekunst i en aktuel eller historisk kontekst. Stoffet er menneskelige handlinger og relationer, der ofte er præget af konflikter. Udtryksmidlerne er dramaets og scenekunstens: krop, stemme, sprog og tekniske virkemidler. Overvejelserne over de æstetiske resultater går fra en beskrivelse og forståelse af de skabende processer til analyse, fortolkning og perspektivering af teaterforestillingen og andre performative udtryk. 1.
- Formål Faget dramatik bidrager til uddannelsens overordnede målsætning ved, at kursisterne opnår såvel grundlæggende færdigheder i at skabe, realisere og analysere sceniske udtryk som handlekraft til at udvikle og virkeliggøre egne idéer - herunder at indgå i forpligtende samarbejder om realisation af idéerne for en defineret målgruppe. Der lægges vægt dels på kursisternes færdighed i at analysere og vurdere såvel processen som resultatet, dels på deres evne til at kombinere teori og dramatisk praksis på en reflekteret måde. Kursisterne tilegner sig færdigheder og viden om udvalgte former for drama og teater og disse kunstformers betydning for menneskelig erkendelse og udvikling. I arbejdet med drama og teater og gennem inddragelse af kompetencer fra andre fag udvikler kursisterne forståelse for relationerne mellem den europæiske og den globale kunst og kultur.
- Faglige mål og fagligt indhold 2.
- Faglige mål Kursisterne skal kunne: - skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil - forstå og anvende centrale begreber fra drama og teater - anvende dramaets og teatrets teknikker i problemløsning og idéudvikling - reflektere over den skabende proces og produktet - forstå og anvende udvalgte teorier om europæisk drama og teater og se dem i en kulturhistorisk sammenhæng - arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt i samspil med andre. 2.
- Kernestof Kernestoffet er: - grundlæggende principper for udvikling og realisation af en idé - grundlæggende principper for at skabe et spil for eller med andre, med eller uden en tekst - grundlæggende begreber, teknikker og metoder i arbejdet med fysiske udtryk, dialoger, improvisation og rollespil - to teaterhistoriske perioder – én før og én efter år
- 2.
- Supplerende stof Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i faget dramatik skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget åbne for ny erkendelse og samspil med andre fag, så kursisterne kan leve op til de faglige mål.
- Tilrettelæggelse 3.
- Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges, således at der i alle forløb er en integration mellem det praktisk-eksperimenterende og teoretisk-analyserende arbejde og under hensyntagen til, at faget skal give kursisterne sans for drama og teater som måder at opleve, tænke, udforske og fremstille virkeligheden på. Kursisternes faglige læring opbygges ud fra to forskellige iagttagelsespositioner, den ene når de som deltagere i en øvelse eller realisation får konkrete erfaringer med et stof, den anden når de som tilskuere iagttager, giver respons, analyserer og reflekterer. På den måde bygger undervisningen bro mellem det skabende og det videnskabelige. Faget har berøringsflader med såvel alle andre humanistiske fag som samfundsfagene og nogle af de naturvidenskabelige fag. Det er derfor væsentligt, at undervisningen tilrettelægges, så kursisterne får mulighed for at inddrage den faglige viden og de kompetencer, som de opnår i andre fag. For at styrke kursisternes forståelse for kvalitet skal der indgå forløb, hvor kursisterne møder det professionelle miljø enten som tilskuere eller i et samarbejde. 3.
- Arbejdsformer Progressionen i undervisningen går fra arbejdet med enkle øvelser og realisationer af idéer eller tekster over mindre projekter og korte kursusforløb til et selvstændigt projektarbejde. Den indledende fase vil være præget af lærerstyring og af, at hele holdet arbejder med fælles problemstillinger, mens der i de mindre projekter veksles mellem lærerstyring og kursisternes selvstændige arbejde i mindre grupper. I projektarbejdet, som præsenteres ved den afsluttende prøve, skal kursisterne individuelt eller i grupper lave en mindre produktion, herunder formulere en idé og realisere den for eller med en defineret målgruppe. I denne fase er lærerens rolle den konstruktivt kritiske vejleder og kommentator. Produktionen dokumenteres løbende i en logbog, der skal forklare og argumentere for gruppens idé, beskrive og reflektere over realisationsprocessen, over målgruppens reaktioner og vurdere proces og produkt. Hver kursist skal dels udvælge materialer (f.eks. fotos, skitser, citater og korte anmeldelser), dels gøre sig nogle faglige, personligt funderede overvejelser over centrale elementer fra hvert af de ca. fem større undervisningsforløb og samle dem i en portfolio, der kan belyse kursistens faglige udvikling. Den tid, der anvendes på portfolioarbejdet skal afpasses efter, at der er tale om et hjælpemiddel til at nå de faglige mål. Hvis faget har fået tillagt kursisttid skal det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. 3.
- It Kursisterne skal bruge elektronisk kommunikation og vidensdeling, ligesom de skal indsamle, bearbejde og vurdere information fra forskellige kilder, herunder internettet. 3.
- Samspil med andre fag Dramatik er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. Som praktisk-musisk fag i
- hf skal undervisningen tilrettelægges, således at et samspil med andre fag indgår.
- Evaluering 4.
- Løbende evaluering Kursisternes evne til at arbejde med de praktisk-eksperimenterende dele af faget og forstå og formidle de teoretisk-analyserende elementer er sammen med kursisternes portfolioer basis for den løbende evaluering. 4.
- Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele. Den varer ca. 30 minutter pr. eksaminand og fordeles med ca. halvdelen af tiden til hver af prøvens to dele. Den første, praktiske del er en prøve i evnen til at udvikle og realisere en idé, baseret på det afsluttende projekt, jf. pkt. 3.
- Prøven består af en gruppevis eller individuel præsentation af (dele af) det afsluttende projekt. Gruppen kan bestå af indtil fem eksaminander. Prøvens varighed er fire til seks minutter gange antallet af gruppemedlemmer. Der gennemføres ingen bedømmelse under denne del af prøven. Ved præsentationen kan eksaminanderne anvende enkelte hjælpere, hvis indsats skal fremstå klart for eksaminator og censor. Hjælpere deltager ikke i samtalen og bedømmes ikke ved prøven. Efter præsentationen gennemføres en faglig samtale mellem eksaminand(er) og eksaminator med henblik på en forståelse af projektet i sig selv og set i et større perspektiv. Kurset beslutter, om den faglige samtale foregår individuelt eller gruppevis. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager kurset en eksaminand fra gruppevis samtale. Den anden del er en individuel prøve uden forberedelsestid. Udgangspunktet er et kort oplæg fra eksaminanden efterfulgt af en af eksaminator ledet perspektiverende faglig samtale, hvor andre dele af kernestoffet og eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.2., inddrages. Portfolioen indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget ved prøven. 4.
- Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.
- Ved den første, praktiske del af prøven indgår følgende momenter i bedømmelsen: - projektets kompleksitet og sværhedsgrad - graden af gennemarbejdelse - eksaminandens evne til at kommunikere til målgruppen. Ved den anden del af prøven indgår følgende momenter i bedømmelsen: - eksaminandens overblik og detaljerede forståelse af projektet - eksaminandens evne til at reflektere og perspektivere til relevante teorier og historie - eksaminandens evne til under samtalen at udfolde nye sider af projektet. Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens samlede præstation.«