BEK H#LOKDOK04 B B20120080405 AH004662 142869 Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække 2012 2012-07-18 2012-07-19 2022-04-08 Historic 804 Lovtidende A 2015-12-22 2015-12-21 A20130050029 2013-05-12 Bekendtgørelse af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække A20130060630 2013-06-12 Lov om offentlighed i forvaltningen A20140043329 2014-04-22 Bekendtgørelse af forvaltningsloven B20120089905 2012-08-31 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække B20130109105 2013-09-06 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække\n(Ændring af beregningsfaktoren ved type 2 korrektion for malkekøer m.m.) Nej Pernille Andersen Isabelle Pind-Heerwagen NaturErhvervstyrelsen Fødevaremin.,\nNaturErhvervstyrelsen, J.nr.: 12-0116-000003 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække I medfør af § 2, stk. 1, 2, 3, 9 og 10, § 6, stk. 1 og 3-5, § 7, § 8, stk. 2, § 9, § 11, stk. 2, 4, 5, 6 og 7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 18, § 21, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1og 3, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af
(72)126 1,2 Oliefrø og bælgsæd Vårraps 19 Ja 19 119 22 109 24 125 25 105 26 115 1,5 Vinterraps 19 Ja 27 177 35 188 35 188 40 194 42 196 1,5 Rybs 19 Ja 18 117 20 107 22 122 23 102 24 112 1,5 Solsikke 19 Ja 18 159 20 146 22 159 23 138 24 146 0 Sojabønner 19 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Gul sennep 19 Ja 19 118 21 108 23 123 23 102 24 112 1,5 Anden oliefrøart 19 Ja 19 118 21 108 22 123 23 102 24 112 1,5 Ærter 15 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Hestebønner 15 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Sødlupin 15 Nej 30 0 30 0 30 0 30 0 30 0 0 Bælgsæd, flerårig 15 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Bælgsæd, andre typer til modenhed 15 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Hør og hamp Oliehør 19 Ja 15 87 15 74 15 87 15 65 15 74 0 Spindhør 19 Ja 90 54 90 41 90 54 90 33 90 41 0 Hamp 19 Ja 120 134 120 121 120 134 120 112 120 121 0 Frøgræs og andet markfrø Rajgræs, alm. 10 Nej 12 146 12 146 12 146 12 146 12 146 0 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 10 Nej 12 181 12 181 12 181 12 181 12 181 0 Rajgræsfrø, ital. 10 Nej 12 108 12 108 12 108 12 108 12 108 0 Rajgræsfrø, ital. 1. års efterårsudlagt 10 Nej 12 142 12 142 12 142 12 142 12 142 0 Rajgræs, hybrid 10 Nej 12 121 12 121 12 121 12 121 12 121 0 Rajgræs, efterårsudl. , hybrid 10 Nej 12 155 12 155 12 155 12 155 12 155 0 Timothefrø (Knoldrottehale) 10 Nej 5 95 5 95 5 95 5 95 5 95 0 Hundegræsfrø 10 Nej 9 172 9 172 9 172 9 172 9 172 0 Engsvingelfrø 10 Nej 8 103 8 103 8 103 8 103 8 103 0 Rødsvingelfrø (Fåresvingel) 10 Nej 8 121 8 121 8 121 8 121 8 121 0 Rajsvingelfrø 10 Nej 10 138 10 138 10 138 10 138 10 138 0 Rajsvingelfrø, efterårsudlagt 10 Nej 10 172 10 172 10 172 10 172 10 172 0 Svingelfrø, stivbladet 10 Nej 8 121 8 121 8 121 8 121 8 121 0 Svingelfrø, strand 10 Nej 8 164 8 164 8 164 8 164 8 164 0 Engrapgræsfrø (marktype) 10 Nej 11 129 11 129 11 129 11 129 11 129 0 Engrapgræsfrø (plænetype) 10 Nej 8 138 8 138 8 138 8 138 8 138 0 Rapgræsfrø, alm. 10 Nej 8 112 8 112 8 112 8 112 8 112 0 Hvenefrø alm. og krybende 10 Nej 6 103 6 103 6 103 6 103 6 103 0 Kløverfrø (Rød- og hvidkløverfrø samt alsikke) 88 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 Græsmarksbælgplanter 23 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 Kommenfrø 23 Nej 11 112 11 112 11 112 11 112 11 112 4 Valmuefrø 23 Ja 5 115 8 113 9 129 9 108 9 116 4 Spinatfrø 23 Ja 12 125 15 135 17 142 17 142 17 142 4 Bederoefrø 23 Ja 20 181 20 181 20 181 20 181 20 181 0 Markfrø til udsæd, andre typer 23 Nej 103 103 103 103 103 0 Kartofler 13 Kartofler, lægge 0 Ja 290 113 316 105 341 122 341 101 341 109 0,2 Kartofler, stivelse 0 Ja 427 189 478 185 529 207 529 185 529 194 0,2 Kartofler, spise 0 Ja 298 141 375 141 400 159 400 137 400 146 0,2 Kartofler, andre 0 Ja 441 191 492 187 543 209 543 188 543 196 0,2 Rodfrugter til fabrik Roer til fabrik 15 Ja 416 113 466 104 466 117 586 106 646 120 0,1 Cikorierødder 15 Ja 198 129 249 121 314 140 314 118 333 128 0 Andre industriafgr. , herunder rodfrugter 15 ja 103 103 103 103 103 0 Helsæd, vår 19 Vårbyg, helsæd 0 Ja 4700 108 5500 103 6100 123 6900 110 7400 124 0 Vårhvede, helsæd 0 Ja 4400 110 5100 104 5700 122 6400 108 6800 121 0 Havre, helsæd 0 Ja 4800 88 5700 84 6200 103 6400 84 6700 96 0 Blandkorn, vårsået, helsæd 0 Ja 4900 90 5800 85 6400 105 6400 84 6800 97 0 Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd 5 Ja 4900 65 5800 53 6400 68 6400 47 6800 57 0 Ærtehelsæd 15 Nej 5300 0 5300 0 5300 0 5300 0 5300 0 0 Silomajs 0 Ja 9400 149 9400 136 10400 162 10300 139 10800 154 0 Helsæd, vinter 19 Vinterbyg, helsæd 0 Ja 6100 146 6600 137 7100 154 8800 148 9400 162 0 Vinterhvede, helsæd 0 Ja 6400 144 8100 146 8500 164 10200 159 10800 172 0 Vinterrug, helsæd 0 Ja 5100 112 6600 111 6500 121 8000 113 8500 126 0 Triticale, helsæd 0 Ja 5200 140 6600 139 6600 152 7500 139 8000 151 0 Blandkorn, efterårssået, helsæd 0 Ja 5100 112 6500 111 6100 121 7700 113 8100 126 0 Grønkorn 19 Vårkorn, grønkorn 14 0 Ja 2700 102 3400 101 3400 114 3700 97 3700 106 0 Korn og bælgsæd, grønkorn u. 50% bælgsæd 9 Ja 2700 63 3400 62 3400 75 3700 59 3700 67 0 Vinterkorn, grønkorn 15 0 Ja 3600 125 4700 131 4700 144 5700 140 5700 148 0 Græs, permanent 19 Permanent græs, meget lavt udbytte 4 19 nej 800 26 800 26 800 26 800 26 800 26 0 Permanent græs, lavt udbytte 4 19 nej 1800 69 1800 69 1800 69 1800 69 1800 69 0 Permanent græs, normalt udbytte 4 19 nej 3000 134 3000 134 3000 134 3000 134 3000 134 0 Permanent græs, fabrik, over 6 tons 3 19 nej 6 182 6 182 6 182 6 182 6 182 30 Permanent græs og kløver uden norm 6 19 nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Græs, permanent (omlagt min. hvert 5. år) 17+19 Permanent græs, under 50% kløver 4+7+17 88 Nej 6200 235 6400 237 7600 247 6600 240 6600 240 0 Permanent græs, over 50% kløver 4+7+17 88 Nej 5200 65 5700 65 6800 65 6800 65 6800 65 0 Permanent græs, uden kløver 4+17 19 nej 6600 313 7100 321 8600 347 7600 330 7600 330 0 Permanent græs til fabrik 3 19 nej 11 270 12 290 14 354 13 312 13 312 30 Permanent lucerne til fabrik 3 88 nej 12 0 14 0 16 0 15 0 15 0 0 Permanent lucerne over 25% græs, til fabrik 3 88 nej 11 0 13 65 15 65 14 65 14 65 0 Permanent rullegræs 0 nej 0 181 181 181 181 0 Permanent kløver til fabrik 3 88 Nej 12 0 14 0 16 0 15 0 15 0 0 Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne 4+17 88 Nej 5300 0 5800 65 6800 65 6800 65 6800 65 0 Permanent kløvergræs til fabrik 3 88 nej 10 197 10 202 13 229 11 208 11 208 15 Græsmarksplanter, omdrift 19 Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte 4+7 19 nej 600 26 600 26 600 26 600 26 600 26 0 Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte 4+7 19 nej 1500 69 1500 69 1500 69 1500 69 1500 69 0 Græs under 50% kløver, lavt udbytte 4+7 19 nej 2600 134 2600 134 2600 134 2600 134 2600 134 0 Kløvergræs, under 50% kløver (omdrift) 4+7 88 nej 6200 235 6400 237 7600 247 6600 240 6600 240 0 Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) 4+7 88 nej 5200 65 5700 65 6800 65 6800 65 6800 65 0 Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) 4 88 nej 5300 65 5800 65 6800 65 6800 65 6800 65 0 Græs uden kløvergræs (omdrift) 4 19 nej 7100 313 7100 321 8600 347 7600 330 7600 330 0 Græs, slæt før vårsået afg. /ital.rajgræs til frø 4+8 0 nej 2300 91 2300 91 2300 91 2300 91 2300 91 0 Græs, rullegræs (omdrift) 0 nej 210 210 210 210 210 0 Græs til udegrise 82 nej 180 180 180 180 180 0 Græs og kløvergræs uden norm 6 19 nej 0 0 0 0 0 0 Græs til fabrik (omdrift) 3 19 nej 12 270 12 290 14 354 13 312 13 312 30 Lucerne, slæt inkl. eget foder 3 88 nej 12 0 12 0 14 0 13 0 13 0 0 Lucerne, over 25 % græs til slæt inkl. eget foder 3 88 nej 12 65 12 65 14 65 13 65 13 65 0 Kløver til slæt inkl. eget foder 3 88 Nej 11 0 11 0 13 0 11 0 11 0 0 Kløvergræs til fabrik 3 88 nej 10 197 10 202 13 229 11 208 11 208 15 Andre foderafgrøder Fodersukkerro-er 15 ja 11900 158 11900 171 11900 184 12800 171 12800 179 0 Kålroer 15 ja 8400 154 8400 154 8400 167 8400 146 8400 154 0 Fodermarvkål 15 ja 7400 109 7400 103 8400 128 8400 107 8400 115 0 Fodergulerødd-er 15 ja 8300 141 8300 140 8300 153 8300 132 8300 140 0 Udlæg og efterafgrøder Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4+9 0 nej 4400 164 4400 169 5600 189 4000 162 4000 162 0 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4+9 0 nej 2600 112 2600 115 2700 117 2300 110 2300 110 0 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4+9 0 nej 1000 53 1000 53 1100 55 1000 53 1000 53 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4+10 0 nej 3900 122 3900 125 5100 135 3500 121 3500 121 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4+10 0 nej 2000 77 2000 78 2100 79 1700 76 1700 76 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 4+10 0 nej 1000 32 1000 32 1100 33 1000 32 1000 32 0 Græs/kløvergræs til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 0 nej 7 207 7 232 7 232 6 207 6 207 30 Efterafgrøder 11 17/25 Nej 0 0 0 0 0 0 Udlagt eller eftersået fangafgrøde til grøngødning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 Mellemafgrøder 0 Nej 0 0 0 0 0 0 Grøntsager på friland og krydderurter Asier 25 Ja 0 135 0 120 0 135 0 110 0 120 0 Asparges 25 Nej 0 150 0 150 0 150 0 150 0 150 0 Bladselleri 25 Ja 0 215 0 200 0 215 0 190 0 200 0 Blomkål 25 Ja 0 255 0 240 0 255 0 230 0 240 0 Broccoli 25 Ja 0 215 0 200 0 215 0 190 0 200 0 Courgette, squash 25 Ja 0 150 0 135 0 150 0 125 0 135 0 Grønkål 50 Ja 0 185 0 170 0 185 0 160 0 170 0 Gulerod 25 Ja 400 125 400 110 400 125 400 100 400 110 0,1 Hvidkål 50 Ja 0 285 0 270 0 285 0 260 0 270 0 Kinakål 25 Ja 0 195 0 180 0 195 0 170 0 180 0 Knoldselleri 50 Ja 0 235 0 220 0 235 0 210 0 220 0 Løg 0 Ja 0 165 0 150 0 165 0 140 0 150 0 Pastinak 25 Ja 0 165 0 150 0 165 0 140 0 150 0 Rodpersille 25 Ja 0 165 0 150 0 165 0 140 0 150 0 Porre 25 Ja 0 225 0 210 0 225 0 200 0 210 0 Rosenkål 50 Ja 0 240 0 225 0 240 0 215 0 225 0 Rødbede 25 Ja 0 180 0 165 0 180 0 155 0 165 0 Rødkål 50 Ja 0 265 0 250 0 265 0 240 0 250 0 Salat 25 ja 0 165 0 150 0 165 0 140 0 150 0 Savoykål, spidskål 25 Ja 0 265 0 250 0 265 0 240 0 250 0 Spinat 25 Ja 0 120 0 105 0 120 0 95 0 105 0 Sukkermajs 25 Ja 0 155 0 140 0 155 0 130 0 140 0 Ærter, konsum 17 nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Jordskok, konsum 25 Nej 0 150 0 150 0 150 0 150 0 150 0 Grønsager, andre 25 Ja 0 265 0 250 0 265 0 240 0 250 0 Bladpersille 25 Ja 0 205 0 190 0 205 0 180 0 190 - Purløg 50 Ja 0 300 0 285 0 300 0 275 0 285 - Krydderurter, støtteberettigede 25 Ja 0 205 0 190 0 205 0 180 0 190 - Krydderurter, andre 25 Ja 0 205 0 190 0 205 0 180 0 190 - Udyrkede arealer Udyrket mark 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Arealer til rekreative formål 16 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Tagetes, sygdomssanerende plante 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Randzoner jf. randzoneloven 21 Arealer med tilsagn under miljøordningerne 19 Miljøgræs med N-kvote 5 19 Nej 0 0 0 0 0 - Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N) 4+5 22 Nej 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 - Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) 4+5+18 22 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 - Særlige afgrødekoder med tilsagn eller miljøtiltag Perm. græs, ø-støtte 19 19 Nej 800 19 800 19 800 19 800 19 800 19 - Naturarealer, der afgræsses med økologiske dyr 12 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 1 0 Nej 0 0 0 0 0 - 20-årig udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 - 20-årig udtagning med skov 0 Nej 0 0 0 0 0 - Miljøgræs med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 - Vådområder med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 - MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - MVJ udtagning, ej landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 - Braklagte randzoner 0 Nej 0 0 0 0 0 0 Miljøtilsagn, ej landbrugsareal-er 0 Nej 0 0 0 0 0 0 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm. 3) Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 % tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 14 og foretages med hhv. 30 og 15 kg N pr. tons færdigvare. 4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i Oversigtstabellen. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha. 5) Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet, samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg N og DE. 6) Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm, jf. oversigtstabellen. 7) Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter. 8) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 9) Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor. 10) Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor. 11) »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 30, samt efterafgrøder som følge af krav i Miljøgodkendelser. Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2012 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2012/13. »Pligtige efterafgrøder« med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). 12) Anvendes jf. reglerne i Enkeltbetalingsordningen. Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 13) For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. 14) Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn. 15) Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn. 16) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2. 17) Normen kan anvendes for arealer omlagt hvert min. 5. år. Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 åt eller længere, bruges afgrødenormerne fra gruppen: "Græs, permanent". 18) Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 19) Udbytte i foderenheder pr. ha. 20) For grønsager på friland og krydderurter gælder det alle jordtyper af vandet jord. 21) Randzoneloven medfører at der d. 1. september 2012 skal udlægges randzoner, hvor der vil være forbud mod at sprøjte, gødske og dyrke jorden. Randzonen skal derfor ikke tildeles norm i forbindelse med gødningsplanlægningen for 2012/2013. Beregning af normen: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde, der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (afhængig af jordtype vælges kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”Ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang. Jordtype: Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget. Udbytter: Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Normer for grovfoderafgrøder: Ved opfodring på egen bedrift må summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke overstige 4.000 FE pr. DE. Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) vha. salgsbilag. Desuden skal modtageren af slætgræs, dokumentere at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner mm. Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof og dyreenheder i husdyrgødning (Skema B1). Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget. Normer for græs i omdrift og græsudlæg: Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Derudover skal græs/kløvergræs både i omdrift og udlæg overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12 afhængig af jordtype. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Normer for permanent græs: Tildelingen af norm for permanent græs skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder: Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder. Oversigtstabel: Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes 5) Græskategori 5) Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1)+5) Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2)+5) Permanent græs, meget lavt udbytte 3 1 0,2 Permanent græs, lavt udbytte 1 0,5 Permanent græs, normalt udbytte 4 0,5 0,9 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N) 0,5 0,7 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) 3 1 0,2 Permanent græs, under 50% kløver 4 0,33 1,9 Permanent græs, over 50% kløver 0,33 1,7 Permanent græs, uden kløver 0,33 2,1 Permanent græs, ø-støtte 1 0,2 Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne 0,33 1,7 Kløvergræs, under 50% kløver (omdrift) 0,33 1,9 Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) 0,33 1,7 Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) 0,33 1,7 Græs uden kløvergræs (omdrift) 0,33 2,1 Græs, slæt før vårsået afg. /ital.rajgræs til frø 1 - Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte 3 1 0,2 Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte 3 1 0,5 Græs under 50% kløver, lavt udbytte 3 0,5 0,9 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,3 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 1 0,8 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 1 0,3 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1 0,6 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 1 0,3 1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00. 2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som græssende dyreenheder. Antal dyreenheder opgøres efter Miljøstyrelsens husdyrgødningsbekendtgørelse. Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på Skema B1. Bemærk, at det antal DE, der fremgår af Skema B1 multipliceres med 2 for at beregne det aktuelle græsningstryk i græssende DE. 3) Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes flere DE, skal dette antal benyttes. 4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. 5) Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. DE ved opfodring på egen bedrift. Tabel 2: Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes Vinterhvede: Asano Paroli Cardos Skagen Ellvis Tommi Genius Torrild Hereward Tuareg Heroldo Ure Opus Vårhvede: De vårhvedesorter, der i planperioden 2012/2013, fremgår af EU's fælles sortsliste Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper, N-norm Kg N/ha Ja/ nej Kg N/ha 1 2 3 4 Medicinplanter Solhat 0 Nej 75 Medicinplanter, en- og toårige 0 Nej 80 Medicinplanter, stauder og vedplanter 0 Nej 80 Havefrø Chrysanthemum Garland, frø 27 Ja 60 Dildfrø 27 Ja 90 Kinesisk kålfrø 27 Ja 140 Karsefrø 27 Ja 120 Roquettefrø 27 Ja 110 Radisfrø 27 Ja 120 Bladbede-, rødbedefrø 27 Ja 210 Grønkålfrø 27 Ja 160 Gulerodsfrø 27 Ja 160 Kålfrø (hvid- og rødkål) 27 Ja 200 Persillefrø 27 Ja 210 Kørvelfrø 27 Ja 180 Majroefrø 27 Ja 160 Pastinakfrø 27 Ja 120 Skorzonerrodfrø 27 Nej 150 Havrerodfrø 27 Ja 150 Purløgfrø 27 Nej 120 Timianfrø 27 Nej 120 Blomsterfrø 27 Ja 60 Andet havefrø 27 Ja 100 Planteskoleplanter og væksthuse Buske og træer 0 Nej 150 Stauder 0 Nej 300 Blomsterløg 0 Nej 300 En- og toårige planter 0 Nej 300 Solbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 Ribs, stiklingeopformering 0 Nej 100 Stikkelsbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 Hindbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 Tyttebær, tranebær og andre af slægten Vaccinium 0 Nej 100 Kvæde 0 Nej 100 Tomater 2 0 Nej 2350 Agurker 2 0 Nej 2100 Salat 2 0 Nej 900 Andre grøntsager 2 0 Nej 800 Snitblomster og snitgrønt 2 0 Nej 1100 Potteplanter 2 0 Nej 950 Planteskolekulturer (stauder og vedplanter) 2 0 Nej 300 Småplanter (en-årige) 2 0 Nej 300 Lukket system 1 (en-årige) 3 0 Nej Udbragt mængde Lukket system 2 (stauder og vedplanter) 3 0 Nej Udbragt mængde Containerplads 1 (frugtbuske) 4 0 Nej 550 Containerplads 2 (en-årige) 4 0 Nej 550 Containerplads 3 (stader og vedplanter) 4 0 Nej 550 Svampe, champignon 0 Nej Udbragt mængde Humle 0 Nej 175 Frugt og bær Melon 25 Ja 135 Græskar 25 Ja 135 Rabarber 50 Nej 100 Jordbær 7 0 Nej 80 Solbær 0 Nej 160 Ribs 0 Nej 160 Stikkelsbær 0 Nej 100 Brombær 0 Nej 100 Hindbær 0 Nej 100 Blåbær 0 Nej 160 Surkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 Surkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 Sødkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 Sødkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 Anden buskfrugt 0 Nej 85 Blomme uden undervækst af græs 0 Nej 150 Blomme med undervækst af græs 1 0 Nej 200 Hyld 0 Nej 200 Hassel (Valnød) 0 Nej 85 Æbler 0 Nej 140 Pærer 0 Nej 140 Vindruer 0 Nej 140 Spisedruer 0 Nej 140 Rønnebær 0 Nej 100 Hyben 0 Nej 100 Mispel 0 Nej 100 Blandet støtteberettiget frugt 0 Nej 100 Anden træfrugt 0 Nej 100 Trækulturer Skovdrift, alm. 0 Nej 0 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter 0 Nej 15 Pyntegrønt, økologisk, JB 2+4-12 0 Nej 75 Pyntegrønt, økologisk, JB 1+3 0 Nej 100 Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4-12 0 Nej 75 Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3 0 Nej 100 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 3 0 Nej 0 Statslig skovrejsning 0 Nej 0 Bæredygtig skovdrift 0 Nej 0 Energiafgrøder og anden særlig produktion Lavskov 6 0 Nej 100 Pil 5 0 Nej 120 Poppel 6 0 Nej 120 El 6 0 Nej 75 Elefantgræs 0 Nej 75 Rørgræs 0 Nej 75 Sorrel 0 Nej 150 Øvrige afgrøder Øvrige afgrøder 0 Nej 60 Lysåbne arealer, fredskovspligtige 0 Nej 0 Anden anvendelse på tilsagnsarealer 0 Nej 0 Afmeldte arealer 0 Nej 0 1) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 3) Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 5) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning. 6) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning. 7) Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde). Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang. Bilag 2 Husdyrnormer m.v. Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (Tung race og Jersey opgøres hver for sig. ) 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (Tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. - kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)) * Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. 1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr. Optælling * ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig): * Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen. 1 stk. produceret ungtyr 6 mdr. – slagtning*. *Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig) Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde). 1 årsso med 28,1 grise til 7,3 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage 10 stk. producerede smågrise, 7,3–32 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges. 10 stk. producerede slagtesvin, 32–107 kg. Salgsbilag i perioden Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01). 1000 stk. producerede slagtekyllinger. Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger. 100 stk. producerede kalkuner. Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner. 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 100 stk. producerede hønniker Købs- og salgsbilag 1 årstæve, mink Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage. 1 årstæve, ræve eller finnracoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg 1 årshest svarer til 365 foderdage. 1 årsmoderfår eller -ged med kid Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og – sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse. Der henvises til tabel 3. Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold Kg N (ab lager) 1 årsko (malkekvæg, tung race) Bindestald med grebning Fast gødning 66,5 +ajle 57,1 Bindestald med riste Gylle 137,1 Sengestald med fast gulv Gylle 126,7 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 131,9 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 129,3 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 134,5 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 147,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 92,6 + gylle 50,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 92,6 + gylle 52,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 92,6 + gylle 51,5 1 årsko (malkekvæg, Jersey) Bindestald med grebning Fast gødning 56,3 + ajle 48,4 Bindestald med riste Gylle 116,1 Sengestald med fast gulv Gylle 107,3 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 111,7 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 109,5 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 113,9 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 124,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 77,7 + gylle 42,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 77,7 + gylle 44,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 77,7 + gylle 43,6 1 årsammeko (under 400
- kg)1) Bindestald med grebning Fast gødning 14,5 + ajle 23,7 Bindestald med riste Gylle 41,3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,4 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 43,8 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 27,3 + gylle 14,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 27,3 + gylle 15,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 27,3 + gylle 15,2 1 årsammeko (400-600
- kg)1) Bindestald med grebning Fast gødning 20,6 + ajle 35,2 Bindestald med riste Gylle 60,2 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 64,1 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 63,4 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 39,4 + gylle 21,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 39,4 + gylle 22,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 39,4 + gylle 22,1 1 årsammeko (over 600
- kg)1) Bindestald med grebning Fast gødning 22,7 + ajle 40,8 Bindestald med riste Gylle 68,4 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 72,1 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 71,4 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 44,2 + gylle 24,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 44,2 + gylle 26,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 44,2 + gylle 25,2 1 årsopdræt (småkalv 0-6 måneder, tung race) 2) 3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,7 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr. )/slagtning, tung race) 2) 3) Bindestald med grebning Fast gødning 21,1 + ajle 23,3 Bindestald med riste Gylle 48,1 Sengestald med fast gulv Gylle 43,1 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 45,7 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 44,4 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 47,0 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 52,6 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 51,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 33,1 + gylle 17,1 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 33,1 + gylle 18,1 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 33,1 + gylle 17,6 Spaltegulvbokse Gylle 44,0 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. , Jersey) 2) 3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,1 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,1 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr. )/slagtning, Jersey) 2) 3) Bindestald med grebning Fast gødning 16,3 + ajle 17,1 Bindestald med riste Gylle 36,2 Sengestald med fast gulv Gylle 32,3 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 34,3 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 33,3 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 35,3 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 40,1 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 39,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 25,1 + gylle 12,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 25,1 + gylle 13,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 25,1 + gylle 13,2 Spaltegulvbokse Gylle 33,1 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr. , tung race 2) 4) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 11,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 11,7 1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2) 4) Bindestald med grebning Fast gødning 12,4 + ajle 9,1 Bindestald med riste Gylle 23,5 Sengestald med fast gulv Gylle 20,9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 22,1 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 21,5 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 22,8 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 25,3 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 24,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 15,9 + gylle 8,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 15,9 + gylle 8,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 15,9 + gylle 8,5 Spaltegulvbokse Gylle 21,3 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr. , Jersey 2) 5) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 8,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 8,7 1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2) 5) Bindestald med grebning Fast gødning 9,7 + ajle 7,0 Bindestald med riste Gylle 18,3 Sengestald med fast gulv Gylle 16,2 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 17,2 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 16,7 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 17,7 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,6 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv. Dybstrøelse 19,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 12,3 + gylle 6,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 12,3 + gylle 6,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 12,3 + gylle 6,6 Spaltegulvbokse Gylle 16,5 1 årsso med 28,1 grise til 7, 3 kg 6) 7) Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 15,6 Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 14,9 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning 4,5 + ajle 7,9 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse 4,8 + gylle 10,2 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse 4,8 + gylle 10,0 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 14,0 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 15,4 Bidrag fra farestald 6) Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 6,7 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 6,0 Friland 8) Anden husdyrgødning 8,2 10 smågrise, 7,3-32 kg 9)12) Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 4,6 Fuldspaltegulv Gylle 4,2 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 4,3 Fast gulv Fast gødning 1,7 + ajle 1,3 Dybstrøelse Dybstrøelse 3,1 10 producerede slagtesvin, 32-107 kg 9) 13) Fuldspaltegulv Gylle 25,5 Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv Gylle 24,8 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 23,4 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 23,9 Fast gulv Fast gødning 9,2 + ajle 9,2 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse 9,5 + gylle 12,2 Dybstrøelse Dybstrøelse 19,1 Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret Produktionstid, 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,58
- kg)Dybstrøelse 23,4 Produktionstid, 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,75
- kg)Dybstrøelse 26,9 Produktionstid, 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,02
- kg)Dybstrøelse 32,7 Produktionstid, 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,47
- kg)Dybstrøelse 44,2 Produktionstid, 45 dage (levende vægt ved slagtning, 2,92
- kg)Dybstrøelse 57,0 Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt ved slagtning, 2,40
- kg)Dybstrøelse 40,7 Økologiske slagtekyllinger, 81 dage (levende vægt ved slagtning, 2,15
- kg)Dybstrøelse 77,8 Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,8 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10) Fritgående, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 16,0 + gødningskummer + fast gødning 25,4 Fritgående, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 48,0 Fritgående, konsumæg, fler-etagesystem Dybstrøelse 10,7 + fast gødning 44,4 Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 19,3 + gødningskummer + fast gødning 30,6 Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 55,8 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 17,4 + gødningskummer + fast gødning 27,9 Skrabehøner, konsumæg, fleretagesystem Dybstrøelse 13,2 med gødningsbånd + fast gødning 46,9 Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 51,8 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 53,0 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 61,1 Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift Dybstrøelse 45,0 + gødningskummer + fast gødning 17,5 Hønniker, 100 stk. produceret Konsum, bure, produktionstid 112 dage Fast gødning 6,0 Konsum, gulvdrift, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 7,6 Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 9,1 Pelsdyr, 1 årstæve Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Gylle 3,6 Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 15) Anden husdyrgødning 2,8 Heste 1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 Får og geder, 1 moderdyr med afkom Får Dybstrøelse 14,6 Mohairgeder Dybstrøelse 11,5 Kødgeder Dybstrøelse 14,1 Malkegeder Dybstrøelse 14,6 Andre dyrearter eller staldsystemer 11) Kg N pr. DE Kvæg, andre staldsystemer 100,0 Svin, andre staldsystemer 100,0 Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer 100,0 Pelsdyr, andre staldsystemer 100,0 Heste, andre staldsystemer 100,0 Andre dyrearter 100,0 1) For opdræt og ungtyre benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller tyrekalve/ungtyre, tung race. For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey. 2) Produktionen af gødning fra opdræt og ungtyre er opdelt i småkalve og i kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. 3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. 4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre. 5) For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre. 6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7) Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) benyttes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion (type 1 eller 2) benytter du formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normtallene for smågrise og slagtesvin. 10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktions-forløbet. 11) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed. 12) For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport. 13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01. 14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet. 15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen. Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk. Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk * (383*fedt% + 242*protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser. Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt × 1,31. Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning Malkekøer, tung race: Type 1: For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 9403 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,56 % af kvælstoffet i gødningen. Type2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,73) / 141,38 Malkekøer, Jersey: Type 1: For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 8492 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,68 pct. af kvælstoffet i gødningen. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,08) / 119,81 Ammekøer (under 400 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 6,78) / 43,64 Ammekøer (400-600 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62 Ammekøer (over 600 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41 Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. , tung race): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr. ). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 2,37 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73 Årsopdræt, (småkalv 0-6 mdr. , Jersey): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr. ). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 1,81 Type 2. Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 4,96) / 20,05 Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr. )/slagtning, tung race): Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 30 mdr. . Ved en kælvningsalder over 30 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 30 mdr. . Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr. ). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 4,34 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 7,09) / 50,40 Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr. )/slagtning, Jersey): Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 28 mdr. . Ved en kælvningsalder over 28 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 28 mdr. . Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr. ). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 3,25 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 5,26) / 37,86 1 tyrekalv (0-6 mdr. , tung race): Type 1 * : Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (
- kg)korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 612 *) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. md. op til 6 mdr. Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6 I tyrekalv (0-6 mdr. , Jersey): Type 1 * : Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (
- kg)korrigeres med følgende faktor: (2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 415 *) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. md. op til 6 mdr. Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5 Ungtyre, tung race, 220-440 kg*): *) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. **) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr. ). Type 1:**) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 ×(vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 ) )/ 1280 Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3 Ungtyre, Jersey, 145-328 kg*): *) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Type 1:**) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: (2,308 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 1008 **) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr. ). Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 18,9 Søer Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 25,14 1) ) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso. sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv × FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEso × FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso). Smågrise Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) × (13,01 + 0,1770 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 493 Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris × g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,493 Slagtesvin Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt – indgangsvægt) × (13,01 + 0,1770 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2,821 . Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret svin × g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,821 Slagtefjerkræ: Type 1- alder: Slagtekyllinger, 30 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder
- ny)over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 30 dage) × 0,075) Slagtekyllinger, 32 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder
- ny)over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 32 dage) × 0,073) Slagtekyllinger, 35 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder
- ny)over 35 og indtil 40 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 35 dage) × 0,071) Slagtekyllinger, 40 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder
- ny)over 40 og indtil 45 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 40 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 40 dage) × 0,058) Type 1 – vægt: Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,59 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt
- ny)over 1,59 og indtil 1,76 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,59 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 1,59
- kg)× 0,885) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,76 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt
- ny)over 1,76 og indtil 2,04 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,76 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 1,76
- kg)× 0,779) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,04 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt
- ny)over 2,04 og indtil 2,49 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,04 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 2,04
- kg)× 0,794) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,49 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt
- ny)over 2,49 og indtil 2,77 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,49 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 2,49
- kg)× 0,634) Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 30 dage ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/34,04 Slagtekyllinger, 32 dage ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/39,16 Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/47,70 Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/64,75 Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/83,62 Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/62,88 Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/126,61 Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,11 Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,82 Ænder: ((kg foder pr. produceret and × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,26 Gæs: ((kg foder pr. produceret gås × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,08 Høns og hønniker: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/82,9 Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/100,1 Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/81,8 Burhøns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/69,3. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/104,2 Hønniker, konsum: ((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/11,7 Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/14,0 Mink: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/245,0 Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg Afgrøder Gram råprotein pr. foderenhed Roer, rod + top Foderroer 74 Sukkerroer 60 Kålroer 102 Turnips 115 Rod + top 127 Roetop, frisk 190 Roetop, ensilage 226 Kålroetop 241 Top + pulpetter 180 Top + halm 205 Top + halm + pulpetter 20