BEK Æ#LOKDOK05 B B20120084305 BN000183 143057 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf (hf-bekendtgørelsen)\n(Gruppeprøve i mediefag) 2012 2012-08-16 2012-08-18 2021-01-08 Historic 843 Lovtidende A 2012-08-18 2013-06-27 Nej P.M.V.\nLars Mortensen Mads Bentzen Ministeriet for Børn og Undervisning Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 024.05L.391 Børne- og Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf (hf-bekendtgørelsen) (Gruppeprøve i mediefag) § 1 I bekendtgørelse nr. 735 af
- juni 2010 om uddannelsen til toårigt hf (hf-bekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 742 af
- juni 2012, foretages følgende ændring:
- Bilag 16, Mediefag C, affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den
- august 2012 og har virkning for kursister, der følger undervisning og aflægger prøve i det omfattede fag efter denne dato, dog ikke for om- eller sygeprøve vedrørende sommerterminen
- Bilag 1 »Bilag 16 Mediefag C – toårigt hf, august 2012
- Identitet og formål 1.
- Identitet Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang til levende billeder. Faget giver kursisterne de nødvendige redskaber til at analysere levende billeder. Dette er af afgørende betydning for deres muligheder for at opleve og vurdere de informationer og påvirkninger, de møder som brugere af medierne. Faget giver endvidere kursisterne indsigt i film og tv’s udtryksformer i forbindelse med praktisk produktion, så de bliver aktive, kreative og reflekterende mediebrugere. 1.
- Formål Undervisningen udvikler kursisternes evne til at analysere, perspektivere og vurdere danske og internationale medieproduktioner inden for fiktion og fakta og blandinger mellem disse former. Samtidig udvikler undervisningen kursisternes evne til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder, således at de bliver aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv - og giver dem mulighed for at afprøve deres kompetencer i konkrete praksissituationer.
- Faglige mål og fagligt indhold 2.
- Faglige mål Teori og analyse Kursisterne skal kunne: - anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner - redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold - karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion - identificere centrale genrer og programtyper - foretage en perspektivering af film og tv-produktioner. Praksis Kursisterne skal kunne: - betjene optage- og redigeringsudstyr - planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper - bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion - anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser - tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe - udarbejde synopsis og storyboard - anvende dramaturgiske grundprincipper - forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion. 2.
- Kernestof Kernestoffet er: - filmsprogets terminologi - grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold - grundlæggende træk ved fakta- og fiktionsprogrammer - centrale genrer og programtyper - produktionstilrettelæggelse, herunder udarbejdelse af synopsis og storyboard - optageprincipper og optageteknik - redigeringsprincipper og redigeringsteknik. 2.
- Supplerende stof Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i mediefaget skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så kursisterne lever op til de faglige mål. Historiske, kulturelle, samfundsmæssige og genremæssige perspektiver skal inddrages i undervisningen.
- Tilrettelæggelse 3.
- Didaktiske principper Det er et afgørende didaktisk princip i mediefaget at integrere den teoretisk-analytiske undervisning i den praktisk-produktionsmæssige og omvendt. Der lægges vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed: I forbindelse med den teoretisk-analytiske undervisning indarbejdes fagets terminologi og øvrige begrebsapparat, der tages i anvendelse i produktionsprocessen. I forbindelse med produktionsprocessen gøres en række praktiske erfaringer, som kan overføres til analysearbejdet. Det ligger i fagets didaktik, at der vil være en vekselvirkning mellem induktiv og deduktiv læring, således at undervisningen organiseres som en ligelig fordeling mellem det teoretisk-analytiske arbejde og det praktisk-produktionsmæssige. 3.
- Arbejdsformer For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos kursisterne, anvendes forskellige undervisningsformer fra projektarbejde i grupper til klasseundervisning. Det teoretisk-analytiske arbejde baseres på visning af film og tv-produktioner. I starten arbejdes der under lærerens instruktion og vejledning med korte citater og shot-to-shot-analyse for at gøre kursisterne fortrolige med fagets terminologi og arbejdsmetoder. Der arbejdes herefter med næranalyse af udvalgte scener/sekvenser, hvor kursisterne stadig mere aktivt deltager i analysearbejdet. Senere behandles hele værker under anvendelse af mere komplekse analysemetoder og arbejdsformer, der vægter kursisternes selvstændige bidrag. Det praktiske arbejde udføres som gruppe- og projektarbejde og indledes med enkle, korte øvelser i produktion under lærerens instruktion og vejledning. Der arbejdes herefter med lidt længere øvelser, hvor kursisterne gradvist gøres ansvarlige for større dele af processen. Efterhånden fremstilles selvstændige produktioner, hvor læreren fungerer som supervisor og konsulent. Afsluttende fremstilles en eksamensproduktion, der danner udgangspunkt for en del af prøven i faget. Arbejdet med eksamensproduktionen udføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. 3.
- It It har en central placering i faget, både i forbindelse med den teoretiske og den praktiske dimension. I det teoretisk-analytiske arbejde anvendes it til informationssøgning, præsentation og formidling af fagligt stof. I produktionsforløbet benyttes it til tekstbehandling og informationssøgning i præproduktionen og til digital redigering i postproduktionen. 3.
- Samspil med andre fag Hvor det er muligt, lægges der op til, at faget indgår i samspil med andre fag og faggrupper. Dele af kernestof og supplerende stof i faget vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil. Dette styrker kursisternes opfattelse af mediefaget som et mangefacetteret fag, der involverer historiske, kulturelle, samfundsmæssige og æstetiske perspektiver.
- Evaluering 4.
- Løbende evaluering De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af kursisternes standpunkt og undervisningen. De teoretisk-analytiske forløb samt undervisnings- og arbejdsformer evalueres ved hjælp af spørgeskemaer, test og/eller samtaler tilpasset det enkelte forløb; herigennem bidrager den løbende evaluering til, at kursisten bringes til at reflektere over sin faglige udvikling. Alle praktiske produktionsforløb afsluttes med en fælles visning af produktionerne for hele holdet/klassen. Herefter foretages en evaluering af produktionerne, således at de enkelte grupper og læreren i fællesskab deltager i evalueringen af samtlige produktioner. Desuden evaluerer hver gruppe sit eget produktionsforløb i samspil med læreren. Ved tværfaglige forløb indgår valg af evalueringsmetoder i den fælles tilrettelæggelse. 4.
- Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: - en prøve i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion, jf. pkt. 3.
- - en prøve i det teoretisk-analytiske stof. Prøven i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion Grundlaget for denne del af prøven er gruppens/eksaminandens eksamensproduktion. Kurset beslutter, om eksaminationen foregår individuelt eller gruppevis. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager kurset en eksaminand fra gruppevis eksamination. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor gruppen/eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i produktionen, samt af en uddybende samtale mellem gruppe/eksaminand og eksaminator om gruppens/eksaminandens produktion. Censor kan stille uddybende spørgsmål til gruppen/eksaminanden. Eksaminationstiden er ca. 10 minutter pr. eksaminand for denne del af prøven, dog maksimalt 40 minutter, uanset antallet af eksaminander i gruppen. Prøven i det teoretisk-analytiske stof I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Grundlaget for prøven er et ikke-gennemgået citat fra en film eller et tv-program. Citatet må højst være på fem minutter og skal have tilknytning til film- og tv-forløb, der har været arbejdet med i den teoretisk-analytiske del af undervisningen. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelt vejledende spørgsmål. Eksamenscitater må bruges tre gange. Eksaminanden prøves i sin evne til at fremdrage væsentlige aspekter i citatet og foretage en perspektivering. Forberedelsestiden er ca. 30 minutter og eksaminationstiden ca. 30 minutter pr. eksaminand for denne del af prøven. 4.
- Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.
- Ved bedømmelsen af eksaminandens gennemgang af citatet lægges der vægt på: - analysen af de filmsproglige virkemidlers anvendelse - redegørelsen for elementære dramaturgiske og genremæssige forhold - perspektiveringen af citatet til gennemgået stof. Ved bedømmelsen af medieproduktionen lægges der vægt på: - udformningen af billed- og lydside - overensstemmelsen mellem formål, indhold, udformning og målgruppe. Ved bedømmelsen af eksaminandens redegørelse for produktionen lægges der vægt på: - evnen til at begrunde valget af filmsproglige virkemidler - evnen til at forholde sig analytisk-reflekteret til egen produktion. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af produktionen og eksaminandens præstation i prøvens to dele.«