lta/2012/983

BEK H#LOKDOK04 B B20120098305 BP000271 143553 Bekendtgørelse om udstyr i skibe 2012 2012-10-09 2012-10-11 2017-12-08 Historic 983 Lovtidende A 2012-10-11 2013-11-13 31996L0098 A20100065429 2010-06-15 Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs Nej Per Sønderstrup Søren Enemark Søfartsstyrelsen Erhvervs- og Vækstmin.,\nSøfartsstyrelsen, j.nr. 201011259 Erhvervsministeriet Søfartsstyrelsen Bekendtgørelse om udstyr i skibe 1) Bekendtgørelsen gennemfører Rådets direktiv 96/98/EF af 20. december 1996 om udstyr på skibe, som ændret ved Kommissionens direktiv 98/85/EF af 11. november 1998, Kommissionens direktiv 2001/53/EF af 10. juli 2001, Kommissionens direktiv 2002/75/EF af 2. september 2002, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF af 5. november 2002, Kommissionens direktiv 2008/67/EF af 30. juni 2008, Kommissionens direktiv 2009/26/EF af 6. april 2009, Kommissionens direktiv 2010/68/EU af 22. oktober 2010 og Kommissionens direktiv 2011/75/EU af 2. september 2011. I medfør af § 3, § 4, stk. 1, og § 32, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, som sat i kraft ved anordning nr. 882 af 25. august 2008 om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, efter samråd med Grønlands Selvstyre, og efter bemyndigelse fastsættes: § 1. Bekendtgørelsen omfatter gennemførelsen af Rådets direktiv 96/98/EF af 20. de­cember 1996 om udstyr på skibe, som æn­dret ved Kommissionens direktiv 98/85/EF af 11. november 1998, Kom­missionens direktiv 2001/53/EF af 10. juli 2001, Kommis­sionens direktiv 2002/75/EF af 2. september 2002, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF af 5. november 2002, Kommissionens direktiv 2008/67/EF af 30. juni 2008, Kommissionens direktiv 2009/26/EF af 6. april 2009, Kommissionens direktiv 2010/68/EU af 22. oktober 2010 og Kommissionens direktiv 2011/75/EU af 2. september 2011. Stk. 2. De nærmere regler om udstyr i skibe er optrykt som bilag til bekendtgørelsen. § 2. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der 1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold, eller 3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 3. Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland. Stk. 2. De i § 2, stk. 2, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder. Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, jf. kriminallovens kapitel 37, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk. 4. Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Selvstyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar. Stk. 5. Såfremt den pågældende ikke er bosat i Grønland, eller hans tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark. § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. oktober 2012. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1056 af 16. november 2011 om teknisk forskrift om udstyr i skibe ophæves. Stk. 3. Udstyr, der i bilag A.1 er betegnet som overført fra bilag A.2, og som er fremstillet inden 5. oktober 2012 i overensstemmelse med procedurer for typegodkendelse, der allerede var i kraft på en medlemsstats territorium inden den nævnte dato, kan fortsat markedsføres og installeres om bord på et EU-skib indtil 5. oktober 2014. Bilag A Bilag til bekendtgørelse om udstyr i skibe Udstyr i skibe skal opfylde bestemmelserne i følgende direktiv: RÅDETS DIREKTIV 96/98/EF af 20. december 1996 om udstyr på skibe (Som ændret ved Kommissionens direktiv 98/85/EF af 11. november 1998, Kommissionens direktiv 2001/53/EF af 10. juli 2001, Kommissionens direktiv 2002/75/EF af 2. september 2002, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF af 5. november 2002, Kommissionens direktiv 2008/67/EF af 30. juni 2008, Kommissionens direktiv 2009/26/EF af 6. april 2009, Kommissionens direktiv 2010/68/EU af 22. oktober 2010 og Kommissionens direktiv 2011/75/EU af 2. september 2011.) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig ar­tikel 84, stk. 2, under henvisning til forslag fra Kommis­ionen 2) (Bilag 1) EFT nr. C 218 af 23.8.1995, s. 9. , under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg 3) (Bilag 1) EFT nr. C 101 af 3.4.1996, s. 3. , i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C 4) (Bilag 1) Europa-Parlamentets udtalelse af 29. november 1995 (EFT nr. C 339 af 18.12.1995, s. 21), Rådets fælles holdning af 18. juni 1996 (EFT nr. C 248 af 26.8.1996, s. 10) og Europa-Parlamentets afgørelse af 24. oktober 1996 (EFT nr. C 347 af 18.11.1996). , og ud fra følgende be­tragt­ninger: 1) Inden for rammerne af den fælles transportpolitik må der fastsættes yderligere foranstaltninger for at garan­tere sikkerheden inden for maritim transport; 2) Fællesskabet er stærkt foruroliget over ulykkerne til søs, særlig de ulykker, der medfører tab af menneskeliv og forurening af medlemsstaternes have og kyster; 3) risikoen for skibsuheld kan reduceres effektivt gennem fælles standarder, der sikrer et højt sikkerhedsniveau for det udstyr, der findes om bord på skibe; prøvningsstandarder og prøvnings­me­toder kan i høj grad få betydning for udstyrets fremtidige funktion; 4) internationale konventioner kræver, at flagstater sikrer, at udstyr om bord på skibe opfylder visse sikkerhedskrav, og udsteder relevante certifikater; de inter­nationale standardiseringsorganer og Den Internationale Søfartsorgani­sation (IMO) har med henblik herpå udar­bejdet prøvningsstandarder for visse typer udstyr til skibe; de nationale prøv­ningsstandarder til gennemførelse af de internationale standarder over­lader et vist skøn til de certifikatud­stedende myndigheder, der selv har for­skellige kvalifikationer og forskellig erfaring; dette medfører, at der er varierende sik­kerhed for produkter, som de kompe­tente nationale myndigheder har certi­fi­ceret som værende i over­ens­stem­melse med de relevante internatio­nale sikker­heds­standarder, og at med­lems­staterne er meget tilbage­holdende med uden yder­ligere kontrol at acceptere udstyr, der er godkendt i andre medlemsstater, om bord på skibe, der fører deres flag; 5) der må fastsættes fælles bestemmelser for at fjerne forskelle ved gennem­førelsen af internationale standarder; disse fælles bestemmelser vil medføre eliminering af unødvendige omkost­ninger og administrative procedurer i forbindelse med godkendelse af udstyr, forbed­ring af EF-skibsfartens drifts­forhold og konkurrenceevne og fjer­nelse af tekniske handelshindringer ved hjælp af anbringelse af overensstem­melsesmærket; 6) Rådet tilskyndede i sin resolution af 8. juni 1993 om en fælles politik for sikkerhed til søs 5) (Bilag 1) EFT nr. C 271 af 7.10.1993, s. 1. Kommissionen til at fore­lægge forslag med henblik på har­monisering af gennemførelsen af IMO-stan­dar­der og godkendelsesproce­du­rer­ne for udstyr på skibe; 7) en indsats på fællesskabsniveau er den eneste mulige måde at opnå en sådan harmonisering på, da medlemsstater, der handler uafhængigt eller gennem internationale organisationer, ikke kan etablere det samme sikkerhedsniveau for udstyr; 8) et rådsdirektiv er det korrekte juridiske instrument, da det giver medlems­staterne en ramme for ensartet og obli­gatorisk anvendelse af de internationale prøvningsstandarder; 9) der bør først og fremmest vedtages bestemmelser om udstyr, som i henhold til de vigtigste internationale konven­tioner obligatorisk skal være om bord og godkendes af de nationale myndigheder i henhold til sikkerheds­standarder, der er fastsat i internationale konventioner eller resolutioner; 10) en række forskellige direktiver sikrer fri bevægelighed for visse produkter, som bl.a. kan anvendes som udstyr om bord på skibe, men omfatter ikke regler for medlemsstaternes certificering af udstyr i henhold til de relevante internationale konventioner; derfor bør udstyr, der skal anbringes om bord på skibe, udelukkende omfattes af nye fælles bestemmelser. 11) der skal fastlægges nye prøvningsstan­darder, helst på internationalt niveau, for udstyr, som der ikke allerede er fastsat sådanne standarder for, eller for hvilket standarderne ikke er tilstræk­kelig detaljerede; 12) medlemsstaterne skal sikre, at de bemyndigede organer, der vurderer, om udstyret er i overensstemmelse med prøv­ningsstandarderne, er uafhængige, effektive og har faglig kompetence til at udføre deres opgaver; 13) overholdelse af internationale prøv­nings­standarder bevises bedst ved den procedure for overensstem­melses­vur­dering, som er fastsat i Rådets afgørelse 93/465/EØF af 22. juli 1993 om modulerne for de forskellige faser i pro­cedurerne for overensstemmelses­vur­dering og regler om anbringelse og anvendelse af »CE-overensstemmelses­mærk­ningen«, med henblik på anven­delse i direktiverne om teknisk harmo­nisering 6) (Bilag 1) EFT nr. L 220 af 30.8.1993, s. 23. ; 14) intet i dette direktiv begrænser den ret, de internationale konventioner giver en flagstats myndigheder til at foretage driftsmæssige funktionsprøvninger om bord på skibe, som de har udstedt et sikkerhedscertifikat for, forudsat at sådanne prøvninger ikke gentager overensstemmelsesvurderingsprocedurerne; 15) udstyr, der er omfattet af dette direktiv, bør generelt være forsynet med et mærke, som viser, at det er i over­ens­stemmelse med kravene i dette direktiv; 16) medlemsstaterne kan i visse tilfælde træffe midlertidige foranstaltninger for at begrænse eller forbyde brug af udstyr med overensstemmelsesmærke; 17) brug af udstyr uden overensstemmelses­mærke kan tillades under helt specielle omstændigheder; 18) der skal ved ændring af dette direktiv anvendes en forenklet procedure med et forskriftsudvalg - (Kommissionsdirektivernes ændringer til Rådets direktiv er af brugerhensyn sammenskrevet med følgende Rådsdirektiv) UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Formålet med dette direktiv er at øge sikkerheden til søs og forebygge forurening af havene ved hjælp af ensartet anvendelse af de relevante internationale instrumenter vedrørende udstyr, der er opført i bilag A, og som anbringes om bord på skibe, og for hvilket der udstedes sikkerhedscertifikater af medlemsstaterne eller på deres vegne i henhold til internationale konventioner, og at sikre fri bevægelighed for sådant udstyr i hele Fællesskabet. Artikel 2 I dette direktiv forstås ved:

1. a)»procedurer for overensstemmelses­vurdering«: procedurerne i henhold til dette direktivs artikel 10 og bilag B
2. b)»udstyr«: det i bilag A.1 og A.2 opførte udstyr, som skal anbringes om bord på et skib med henblik på brug for at overholde internationale instrumenter, eller som frivilligt anbringes om bord med henblik på brug, og som skal godkendes af flagstatens myndigheder i henhold til internationale instrumenter
3. c)»radiokommunikationsudstyr«: det ud­styr, der kræves i kapitel IV i SOLAS 1974-konventionen i den gældende affattelse, samt det tovejs-VHF-telefonapparat til rednings­både, der kræves i bestemmelse III/6.2.1 i samme konvention
4. d)»internationale konventioner«: - den internationale konvention af 1966 om lastelinjer (LL66), - konventionen af 1972 om inter­nationale bestemmelser til fore­byg­gelse af sammenstød på havet (COLREG), - den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forure­ning fra skibe (MARPOL) og - den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneske­liv på søen (SOLAS) samt protokoller og ændringer til disse kon­ventioner, i den gældende affattelse.
5. e)»internationale instrumenter«: de rele­vante internationale konventioner og de relevante resolutioner og cirkulærer fra Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) samt de relevante internationale prøvningsstandarder
6. f)»mærke«: det symbol, der er omhandlet i artikel 11 og vist i bilag D
7. g)»bemyndiget organ«: et organ, der er udpeget af en medlemsstats kompetente myndighed i henhold til artikel 9
8. h)»anbragt om bord«: monteret eller anbragt om bord på et skib
9. i)»sikkerhedscertifikater«: certifikater, som medlemsstaterne udsteder eller lader udstede i henhold til internationale konventioner
10. j)»skib«: et skib, der falder ind under internationale konventioner, dog med undtagelse af krigsskibe
11. k)»EF-skib«: et skib, for hvilket medlemsstaterne udsteder eller lader udstede sikkerhedscertifikater i henhold til internationale konventioner. Denne definition omfatter ikke tilfælde, hvor en medlemsstats myndigheder udsteder et certifikat for et skib efter anmodning fra myndighederne i et tredjeland
12. l)»nyt skib«: et skib, hvis køl er lagt, eller hvis bygning er på et lignende stadium på eller efter datoen for dette direktivs ikraft­trædelse. I forbindelse med denne defi­nition betyder et lignende stadium det stadium, på hvilket:
13. i)bygning, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes, og
14. ii)montage af dette skib er påbe­gyndt omfattende mindst 50 tons eller 1% af den skønnede masse af alt strukturelt materiale, alt efter hvilken af disse to størrelser, der er den mindste
15. m)»eksisterende skib«: et skib, som ikke er et nyt skib
16. n)»prøvningsstandarder«: de standarder, der er fastsat af - Den Internationale Søfartsorgani­sation (IMO), - Den Internationale Standardise­rings­organi­sation (ISO), - Den Internationale Elektrotek­niske Kommission (IEC), - Den Europæiske Standardiserings­orga­nisation (CEN), - Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) og - Det Europæiske Institut for Tele­kom­munikationsstandarder (ETSI), I den gældende affattelse, og som i henhold til de relevante internationale konventioner og de relevante resolutioner og cirkulærer fra IMO er fastsat med henblik på at definere prøvningsmetoderne og prøv­ningsresultaterne, dog udelukkende de standarder, som er nævnt i bilag A.
17. o)»typegodkendelse«: evalueringsproce­durerne for udstyr, der er produceret i henhold til de relevante prøvnings­standarder, og udstedelse af den relevante typegodkendelsesattest. Artikel 3 1) Dette direktiv gælder for udstyr til brug om bord:
18. a)på et nyt EF-skib, uanset om skibet befinder sig i Fællesskabet på byg­ningstidspunktet
19. b)på et eksisterende EF-skib, - som ikke tidligere havde sådant udstyr om bord, eller - når udstyr, der befandt sig om bord på skibet, udskiftes, und­tagen hvis internationale kon­ventioner tillader andet, uanset om skibet befinder sig i Fællesskabet på det tidspunkt, hvor udstyret anbringes om bord. 2) Dette direktiv gælder ikke for udstyr, som på datoen for dette direktivs ikrafttrædelse allerede var anbragt om bord på skibet. 3) Med henblik på fri bevægelighed er det alene dette direktivs bestemmelser, der gælder for det i stk. 1 nævnte udstyr, selv om det kan falde ind under andre direktiver, særlig Rådets direktiv 89/336/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlems­staternes lovgivning om elektromag­netisk kompatibilitet 7) (Bilag 1) EFT nr. L 139 af 23.5.1989, s. 19. Direktivet er senest ændret ved direktiv 93/68/EØF (EFT nr. L 220 af 31.8.1993, s. 1). og Rådets direktiv 89/686/EØF af 21. decem­ber 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om per­sonlige værnemidler. 8) (Bilag 1) EFT nr. L 399 af 30.12.1989, s. 18. Direktivet er senest ændret ved direktiv 93/95(EØF. Artikel 4 Hver medlemsstat eller de organisationer, der handler på dens vegne, skal, når de udsteder eller fornyer de relevante sikker­hedscertifikater, sikre, at udstyr om bord på EF-skibe, for hvilke de udsteder sikker­hedscertifikater, opfylder kravene i dette direktiv. Artikel 5 1) Udstyr, der er opført i bilag A.1, og som er anbragt om bord på et EF-skib på eller efter den i artikel 20, stk. 1, andet afsnit, nævnte dato skal opfylde de relevante krav i de i bilag A nævnte internationale instrumenter. 2) Udstyrets overensstemmelse med de relevante krav i de internationale konventioner og Den Internationale Sø­farts­organisations relevante resolu­tioner og cirkulærer bevises udeluk­kende i henhold til de relevante prøv­ningsstandarder og overensstem­mel­ses­vurderingsproce­durerne i bi­lag A.1. For numre i bilag A.1, hvor der er angivet både IEC- og ETSI-prøv­ningsstan­darder, er disse standarder alter­nativer, og fabrikanten eller dennes i Fælles­skabet etablerede bemyndigede repræ­sen­tant kan bestemme, hvilken af dem der skal bruges. 3) Udstyr, der er opført i bilag A.1, og som er produceret inden den i stk. 1 anførte dato, kan i en periode på to år regnet fra nævnte dato også markedsføres og anbringes om bord på et EF-skib, hvis certifikater er udstedt af en medlemsstat eller på dennes vegne i henhold til internationale konven­tioner, såfremt dette udstyr er frem­stillet i henhold til de procedurer for typegodkendelse, der var gældende på denne medlemsstats område inden da­toen for vedtagelsen af dette direktiv. Artikel 6 1) Medlemsstaterne må ikke forbyde markedsføring eller anbringelse om bord på et EF-skib af eller nægte at udstede eller forny sikkerheds­certifi­kater for udstyr, der er opført i bi­lag A.1, og som er forsynet med mærket eller på anden vis opfylder dette direktivs bestemmelser. 2) Den kompetente myndighed skal have udstedt en radiolicens i overensstem­melse med bestemmelserne i de interna­tionale radioforskrifter, inden det rele­vante sikkerhedscertifikat udstedes. Artikel 7 1) Efter datoen for dette direktivs ikraft­trædelse skal Fællesskabet ind­sende en anmodning til IMO eller efter omstæn­dighederne til de europæiske stan­dar­diserings­organisationer med henblik på at fastsætte standarder, herunder detal­jerede prøvningsstandarder, for det ud­styr, der er opført i bilag A.2. 2) De anmodninger, der er nævnt i stk. 1, fremsættes: - af Rådets formandskab og af Kommissionen, når de indgives til IMO - af Kommissionen, i overensstemmelse med Rådets direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter 9) (Bilag 1) EFT nr. L 109 af 26.4.1983, s. 8. Direktivet er senest ændret ved direktiv 93/95/EØF. , når de indgives til de europæiske standardiseringsorganisationer. Kommissionens mandater skal tage sigte på at udvikle internationale standarder gennem procedurer for samarbejde mellem de europæiske organer og de tilsvarende internationale organer. 3) Medlemsstaterne skal gøre deres yderste for at sikre, at de internationale organisationer, herunder IMO, hurtigt iværksætter udarbejdelsen af disse standarder. 4) Kommissionen kontrollerer regelmæs­sigt udarbejdelsen af prøvningsstan­darderne. 5) Vedtager de internationale organi­satio­ner, herunder IMO, ikke eller afslår de at vedtage de relevante prøvningsstandarder for et bestemt styk­ke udstyr inden for en rimelig frist, kan der efter proceduren i artikel 18 ved­tages standarder, der er baseret på de europæiske standardiseringsorgani­sationers arbejde. 6) Når de i stk. 1 eller 5 nævnte prøvnings­standarder vedtages eller træder i kraft, alt efter omstændig­hederne, for et bestemt stykke udstyr, kan dette udstyr overføres fra bilag A.2 til bilag A.1 efter proceduren i ar­tikel 18, og bestemmelserne i artikel 5 gælder fra datoen for overførslen. Artikel 8 1) Et nyt skib, som, uanset hvilket flag det fører, ikke er registreret i en medlemsstat, men skal overføres til en medlemsstats register, skal ved overførslen inspiceres af den mod­tagende medlemsstat med henblik på kontrol af, at udstyrets faktiske beskaf­fenhed er i overensstemmelse med skibets sikkerhedscertifikater og enten opfylder bestemmelserne i dette direktiv og bærer mærket eller, til medlemsstatens myndigheders tilfreds­hed, svarer til udstyr, der er typegodkendt i henhold til dette direktiv. 2) Udstyr, som ikke bærer mærket, eller som myndighederne ikke finder er tilsvarende, skal udskiftes. 3) For udstyr, som i henhold til denne artikel anses for at være tilsvarende, udsteder medlemsstaten et certifikat, der altid skal ledsage det, og som indeholder flagmedlemsstatens tilla­del­se til, at udstyret anbringes om bord på skibet, samt alle restriktioner eller bestemmelser vedrørende brugen af det. 4) For radiokommunikationsudstyr skal flag­statens myndigheder kræve, at det ikke på urimelig måde har konse­kvenser for kravene med hensyn til radiofrekvensspektret. Artikel 9 1) Medlemsstaterne giver Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om, hvilke bemyndigede organer de har udpeget til at udføre de i artikel 10 nævnte procedurer, hvilke specifikke opgaver disse bemyndigede organer er udpeget til at udføre, og hvilke identifikationsnumre Kommissionen for­ud har tildelt dem. Organisationerne skal sende den medlemsstat, som har til hensigt at bemyndige dem, fuld­stændige oplysninger om og bevis for opfyldelse af kriterierne i bilag C. 2) Hver medlemsstat skal mindst hvert andet år lade myndighederne eller et upartisk eksternt organ, der er udpeget af myndighederne, gennemføre en kontrol af de opgaver, som de bemyn­digede organer udfører på dens vegne. Kontrollen skal sikre, at det bemyn­digede organ fortsat opfylder kriterierne i bilag C. 3) En medlemsstat, som har udpeget et bemyndiget organ, skal annullere denne udpegelse, hvis den konstaterer, at dette bemyndigede organ ikke længere opfylder kriterierne i bilag C. Den skal straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. Artikel 10 1) Overensstemmelsesvurderingsproceduren, som er beskrevet i bilag B, omfatter:
20. i)EF-typeafprøvning (modul B), hvor­efter der for alt udstyr, alt efter hvilken af de i bilag A.1 nævnte mulig­heder fabrikanten eller dennes i Fælles­skabet etablerede bemyndigede repræ­sentant vælger, inden det mar­keds­føres, skal udstedes enten:
21. a)en EF-typeoverensstemmelseser­klæring (modul C)
22. b)en EF-typeoverensstemmelseser­klæ­ring (kvalitetssikring af pro­duktionen) (modul D)
23. c)en EF-typeoverensstemmelseser­klæ­ring (kvalitetssikring af pro­duk­terne) (modul E) eller
24. d)en EF-typeoverensstemmelseser­klæ­ring (produktverifikation) (modul F) eller
25. ii)fuld EF-kvalitetssikring (mo­dul H). 2) Typeoverensstemmelseserklæringen skal være skriftlig og skal indeholde de i bilag B specificerede oplysninger. 3) I tilfælde, hvor udstyret er produceret individuelt eller i begrænset antal og ikke er serie- eller masseproduceret, kan EF-enhedsverifikation (modul G) anvendes som procedure for overens­stem­melsesvurdering. 4) Kommissionen opbevarer en ajourført liste over godkendt udstyr og ansøg­ninger, der er inddraget eller afslået, og stiller den til rådighed for de berørte parter. Artikel 11 1) På udstyr i bilag A.1, der er i overensstemmelse med de relevante internationale instrumenter, og som er produceret i henhold til procedurerne for overensstemmelsesvurdering, an­brin­ges mær­ket af fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede bemyndigede repræsentant. 2) Mærket følges af identifikations­nummeret på det bemyndigede organ, som har udført overensstemmelsesvur­deringsproceduren, hvis dette organ har været involveret i produktionskon­trol­fasen, samt af de sidste to cifre i årstallet for det år, hvor mærket blev anbragt. Det bemyndigede organs identifikationsnummer anbringes på organets ansvar, enten af organet selv eller af fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede bemyndigede repræsentant. 3) Mærkets udformning er vist i bilag D. 4) Mærket anbringes på udstyret eller på dets dataskilt på en sådan måde, at det er synligt, læseligt og uudsletteligt i den periode, udstyret forventes at være i brug. Hvis dette ikke er muligt eller rimeligt på grund af udstyrets art, skal mærket anbringes på produktets em­ballage, på en etiket eller på en folder. 5) Det er ikke tilladt at anbringe mærker eller påskrifter, som kan vildlede tredjemand med hensyn til betydningen eller den grafiske udformning af det i dette direktiv nævnte mærke. 6) Mærket anbringes ved produktions­fasens afslutning. Artikel 12 1) Uanset bestemmelserne i artikel 6 kan hver medlemsstat træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der udføres stikprøver på udstyr med mærket, som findes på dens marked, men som endnu ikke er anbragt om bord på et skib, for at kontrollere, at det er i overensstemmelse med dette direktiv. Stikprøver, der ikke er fastsat i modulerne for overensstemmelses­vurdering i bilag B, udføres for med­lemsstatens regning. 2) Uanset bestemmelserne i artikel 6 kan myndighederne i det land, hvis flag EF-skibet fører, foretage evaluering af udstyr, der er installeret om bord, og som opfylder dette direktivs krav, hvis drifts­­mæssig funktionsprøvning om bord af sikkerhedsmæssige grunde og/eller med henblik på forebyggelse af forurening kræves i internationale instrumenter, og forudsat at den allerede udførte overensstemmelsesvurderingspro­cedure ikke gentages. Flagstatens myn­digheder kan kræve, at fabrikanten af udstyret, dennes i Fællesskabet eta­blerede be­myndigede repræsentant eller den per­son, der har ansvaret for markeds­føringen af udstyret i Fælles­skabet, forelægger inspektions- eller prøvnings­rapporterne. Artikel 13 1) Konstaterer en medlemsstat ved inspektion eller på anden måde, at et stykke udstyr, som er omhandlet i bilag A.1, som er korrekt installeret og vedligeholdt og brugt som tilsigtet, selv om det bærer mærket, kan udgøre en risiko for besætningens, passagerernes, eller efter omstændighederne andre menneskers sundhed og/eller sikkerhed, eller at det skader havmiljøet, skal den træffe alle hensigtsmæssige foreløbige foranstaltninger for at fjerne dette udstyr fra markedet eller forbyde eller begrænse, at det markedsføres eller anbringes om bord på et skib, for hvilket den udsteder sikkerheds­certifikater. Medlemsstaten underretter straks de øvrige medlemsstater og Kom­missionen herom og begrunder sin beslutning, herunder især om manglende overholdelse af dette direktiv skyldes:
26. a)manglende overholdelse af be­stem­melserne i artikel 5, stk. 1 og 2,
27. b)ukorrekt anvendelse af prøv­ningsstandarderne i artikel 5, stk. 1 og 2, eller
28. c)at selve prøvningsstandarderne er utilstrækkelige. 2) Kommissionen indleder snarest muligt høring af parterne. Konstaterer Kom­mis­sionen efter sådanne høringer: - at foranstaltningerne er beret­tigede, skal den straks underrette den initiativtagende medlemsstat og de øvrige medlemsstater her­om; skyldes den i stk. 1 nævnte beslutning, at prøvningsstan­dar­der­­ne er utilstrækkelige, skal Kom­­missionen, hvis den med­lems­stat, der har truffet beslu­ningen, opretholder denne, efter hø­ring af parterne indbringe sagen for det i artikel 18 nævnte udvalg inden to måneder og Kom­mis­sionen skal indlede proceduren i artikel 18, - at foranstaltningerne er uberet­tigede, skal den straks underrette den initiativtagende medlemsstat samt fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede bemyn­digede repræsentant herom. 3) Hvis et stykke ureglementeret udstyr bærer mærket, skal den medlemsstat, der har retsmyndighed over den, der har anbragt mærket, træffe passende foranstaltninger; medlemsstaten under­retter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. 4) Kommissionen sørger for, at medlemsstaterne holdes underrettet om denne procedures udvikling og resultat. Artikel 14 1) Uanset bestemmelser i artikel 5 kan flagstatens myndigheder under særlige omstændigheder i forbindelse med tek­nisk innovation tillade, at udstyr, der ikke opfylder procedurerne for overens­stemmelsesvurdering, anbringes om bord på et EF-skib, hvis det ved prøvning eller på anden måde til flagstatens myndigheders tilfredshed er konstateret, at sådant udstyr er mindst lige så effektivt som udstyr, der opfylder procedurerne for overensstemmelsesvurdering. Med hensyn til radiokom­muni­kations­udstyr skal flagstatens myndigheder kræve, at udstyret ikke på urimelig måde har konsekvenser for kravene med hensyn til radiofrekvensspektret. 2) Sådanne prøvningsprocedurer må ikke på nogen måde diskriminere mellem udstyr, der er produceret i flag­med­lems­staten, og udstyr, der er produceret i andre stater. 3) Udstyr, som er omfattet af denne artikel, forsynes af medlemsstaten med et certifikat, der skal følge det overalt, og som indeholder flagmedlemsstatens tilladelse til, at udstyret anbringes om bord på skibet, samt alle restriktioner eller bestemmelser vedrørende brugen af det. 4) Hvis en medlemsstat tillader an­bringelse om bord på et EF-skib af udstyr, der er omfattet af denne artikel, skal medlemsstaten straks meddele Kommissionen og de øvrige med­lemsstater de nærmere oplysninger i denne forbindelse samt rapporter om alle relevante prøvninger, vurderinger og procedurer for overens­stemmelses­vur­dering. 5) Udstyr, der er omhandlet i stk. 1, tilføjes i dette direktivs bilag A.2 efter proceduren i artikel 18. 6) Hvis et skib med udstyr om bord, der er omfattet af stk. 1, overføres til en anden medlemsstat, kan den modtagende flagmedlemsstat træffe de nødvendige foranstaltninger, der kan omfatte prøvninger og praktiske demon­strationer, for at sikre sig, at udstyret er mindst lige så effektivt som udstyr, der opfylder overensstemmelsesproce­du­rerne. Artikel 15 1) Uanset bestemmelserne i artikel 5 kan en flagstats myndigheder med henblik på prøvning eller vurdering tillade anbringelse om bord på et EF-skib af udstyr, der ikke opfylder overensstem­melses­procedurerne eller ikke er omfattet af artikel 14, men kun såfremt følgende betingelser er opfyldt:
29. a)udstyret skal forsynes med et certifikat, der skal følge det over­alt, og som indeholder flag­med­lemsstatens tilladelse til, at ud­styret anbringes om bord på EF-skibet, samt alle restriktioner eller bestemmelser vedrørende brugen af det
30. b)tilladelsen skal begrænses til en kort periode
31. c)udstyret må ikke tillægges samme værdi som udstyr, der opfylder kravene i dette direktiv, og må ikke erstatte sådant udstyr, som skal forblive om bord på EF-skibet i driftsklar stand til øje­blikkelig anvendelse. 2) Flagstatens myndigheder skal kræve, at radiokommunikationsudstyr ikke ube­hørigt berører radiofrekvens­spek­trets krav. Artikel 16 1) Hvis udstyr skal udskiftes i en havn uden for Fællesskabet, og det under særlige omstændigheder, som skal begrundes behørigt over for flagstatens myn­digheder, ikke er muligt at anbringe EF-typeafprøvet udstyr om bord inden for et rimeligt tidsrum, eller uden at det medfører urimelige forsinkelser eller omkostninger, kan andet udstyr an­bringes om bord efter følgende procedure:
32. a)Udstyret skal forsynes med dokumentation, som er udstedt af en anerkendt organisation, der sva­rer til et bemyndiget organ, hvis der er indgået en over­ens­komst om gensidig aner­kendelse af sådanne organi­sa­tioner mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland.
33. b)Viser det sig umuligt at overholde stk. 1, litra a), kan udstyr, der er ledsaget af dokumentation, som er udstedt af en stat, der er medlem af IMO, og som er part i de rele­vante konventioner, og hvori det godtgøres, at udstyret er i over­ensstemmelse med de rele­vante IMO-krav, anbringes om bord med forbehold af bestem­melserne i stk. 2 og 3. 2) Flagstatens myndigheder skal straks underrettes om, hvilken type udstyr det drejer sig om, med en nærmere be­skrivelse af det. 3) Flagstatens myndigheder skal snarest muligt sikre, at det i stk. 1 nævnte udstyr samt dets prøvningsdoku­mentation op­fylder de relevante krav i de internationale instrumenter og i dette direktiv. 4) Flagstatens myndigheder skal kræve, at radiokommunikationsudstyr ikke ube­hørigt berører radiofrekvensspektrets krav. Artikel 17 Dette direktiv kan ændres efter proceduren i artikel 18 stk.2 , med henblik på: - at anvende senere ændringer af inter­nationale instrumenter i forbindelse med dette direktiv - at ajourføre bilag A både ved at tilføje nyt udstyr og ved at overføre udstyr fra bilag A.2 til bilag A.1 og omvendt - at tilføje muligheden for at anvende modul B + C og modul H på udstyr, som er opført i bilag A.1, samt at ændre kolonnerne vedrørende overensstemmelsesmodulerne. - at medtage andre standardiserings­orga­nisationer i definitionen af »prøv­nings­standarder« i artikel 2. De konventioner og prøvningsstandarder, der er nævnt i artikel 2, litra c),
34. d)og n), gælder med forebehold af foranstaltninger, som måtte være vedtaget i medfør af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordnong (EF) nr 2099/2002 af 5. november 2002 om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS) Artikel 18 1) Kommissionen bistås af Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe, der er nedsat ved artikel 3 i forordning (EF) nr. 299/2002. 2) Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen , jf. dens artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder. 3) Udvalget vedtager selv sin forretningsorden. Artikel 19 Medlemsstaterne yder hinanden gensidig bistand med henblik på effektiv gennem­førelse og håndhævelse af dette direktiv. Artikel 20 1) Medlemsstaterne vedtager og offent­liggør senest den 30. juni 1998 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 1999. De i første afsnit nævnte love og bestemmelser skal ved vedtagelsen inde­holde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2) Medlemsstaterne meddeler straks Kom­missionen teksten til de nationale rets­forskrifter, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom. Artikel 21 Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fælles­skabers Tidende . Artikel 22 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 1996 På Rådets vegne S. Barrett Formand Generel bemærkning for bilag A: hvor der henvises til SOLAS-regler, er henvisningerne til den konsoliderede SOLAS-version fra 2009. Generel bemærkning for bilag A: For nogle udstyrsbetegnelser er der i kolonne 5 anført mulige produktvarianter under den samme udstyrsbetegnelse. Der gælder separate bestemmelser for hver produktvariant, og produktvarianterne er adskilt med en stiplet linje. I forbindelse med certificering vælges i givet fald kun den relevante produktvariant (eksempel: A.1/3.3) Forkortelsesliste: A.1 : ændring 1 af ikke-IMO-standarddokumenter A.2 : ændring 2 af ikke-IMO-standarddokumenter AC : korrigendum til ikke-IMO-standarddokumenter CAT : kategori for radarudstyr: jf. punkt 1.3 i IEC 62388