driftsplaner for forsikringsselskaber 2013 2013-11-27 2013-12-03 2017-12-08 Historic 1343 Lovtidende A 2013-12-03 2014-12-11 31973L0239 31976L0580 31984L0641 31987L0343 31992L0049 31998L0078 32002L0083 32005L0068 A20140092829 2014-08-04 Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed Nej Ulrik Nødgaard Per Plougmand Bærtelsen Finanstilsynet Erhvervs-
Vækstmin.,\nFinanstilsynet, j.nr.162-0009 Erhvervsministeriet Finanstilsynet Bekendtgørelse om solvens
driftsplaner for forsikringsselskaber 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 73/239/EØF af
kautionsforsikring, af direktiv 73/239/EØF, EF-Tidende 1987, nr. L 185, s. 72, Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love
administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring
om ændring af direktiv 73/239/EØF, EF-Tidende 1992, nr. L 228, s. 1, Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe, EF-Tidende 1998, nr. L 330, s. 1, Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring, EF-Tidende 2002, nr. L 345, s. 1,
Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2005/68/EF af
8, § 248, stk. 2,
4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af
2) forsikringsholdingvirksomheder. Stk. 2. Ved forsikringsselskaber forstås livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, skadesforsikringsselskaber, genforsikringsselskaber
captive genforsikringsselskaber samt filialer af udenlandske forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Unionen har indgået aftale med,
som driver direkte forsikringsvirksomhed her i landet. Stk. 3. Et forsikringsselskab, der opfylder mindst én af følgende betingelser, er et gruppe 1-forsikringsselskab: 1) Forsikringsselskabets årlige bruttopræmie har oversteget 5 mio. euro i tre på hinanden følgende år. 2) Forsikringsselskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser før genforsikringsaftaler har oversteget 25 mio. euro i tre på hinanden følgende år. 3) Forsikringsselskabet er en del af en koncern,
koncernens samlede forsikringsmæssige hensættelser, der er defineret som bruttohensættelser før genforsikringsaftaler, har oversteget 25 mio. euro i tre på hinanden følgende år. 4) Forsikringsselskabets virksomhed omfatter forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter, der omfatter klasse 10-15 i bilag 7 i lov om finansiel virksomhed, medmindre de udgør accessoriske risici. 5) Forsikringsselskabets virksomhed omfatter genforsikringsaktiviteter, som i tre på hinanden følgende år enten har oversteget 0,5 mio. euro af dets bruttopræmie, 2,5 mio. euro af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser før genforsikringsaftaler, mere end 10 pct. af dets bruttopræmier eller mere end 10 pct. af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser før genforsikringsaftaler i tre på hinanden følgende år. 6) Forsikringsselskabet udøver grænseoverskridende virksomhed i henhold til §§ 38
39 i lov om finansiel virksomhed. Stk.
8 i lov om finansiel virksomhed. §
kapitalkravet, jf. § 11, stk. 5,
Kapitalkravet er det største af solvenskravet
minimumskapitalkravet til forsikringsselskabet, jf. § 127 i lov om finansiel virksomhed. Stk. 2. Forsikringsholdingvirksomheder skal til enhver tid have en basiskapital, der efter fradrag af summen af det største af datterselskabernes kapitalkrav, jf. § 127 i lov om finansiel virksomhed,
det individuelle solvensbehov er positiv. Det individuelle solvensbehov §
en tidshorisont på 12 måneder. Stk.
være i overensstemmelse med kravene i bilag
være i overensstemmelse med kravene i bilag 3. Bestyrelsen skal sikre, at den interne model anvendes i selskabets risikovurdering
risikostyringssystem. Bestyrelsen skal have en overordnet forståelse af den interne model
sikre, at selskabet har de fornødne systemer
ressourcer til at drive
vedligeholde den interne model, så den giver et retvisende billede af selskabets solvensbehov. Stk. 7. Bestyrelsen i gruppe 1-forsikringsselskaber skal mindst én gang om året foretage en risikovurdering af alle væsentlige risici, som forsikringsselskabet er eller kan blive mødt med i dets strategiske planlægningsperiode
herudover foretage en vurdering af, om det beregnede solvensbehov har taget tilstrækkeligt højde for alle væsentlige risicis virkning indenfor de kommende 12 måneder. Risikovurderingen skal indsendes til Finanstilsynet senest to uger efter bestyrelsens godkendelse. Risikovurderingen skal foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets forretningsmodel, risikoprofil
risikotolerancegrænser, jf. bilag 4,
skal som minimum indeholde 1) en kvalitativ beskrivelse af forsikringsselskabets væsentligste risici, 2) en vurdering af, hvilke af de identificerede risici der imødegås med kapital,
hvilke risici der imødegås med risikobegrænsende foranstaltninger eller lignende, 3) en beskrivelse af de anvendte metoder
forudsætninger, 4) en kvantificering af forsikringsselskabets væsentligste risici, 5) en vurdering af, hvilke afvigelser der er mellem forsikringsselskabets risikoprofil
forudsætningerne bag beregningen af solvensbehovet samt væsentligheden heraf,
6) en vurdering af sammenhængen mellem det individuelle solvensbehov, kapitalkravene
forsikringsselskabets basiskapital. Stk. 8. Bestyrelsen i gruppe 2-forsikringsselskaber skal mindst én gang om året foretage en vurdering af alle væsentlige risici, som forsikringsselskabet er eller kan blive mødt med i dets strategiske planlægningsperiode. Denne risikovurdering skal indsendes til Finanstilsynet senest to uger efter bestyrelsens godkendelse. Risikovurderingen skal foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets forretningsmodel, risikoprofil
risikotolerancegrænser
skal som minimum indeholde 1) en kvalitativ beskrivelse af forsikringsselskabets væsentligste risici, 2) en vurdering af, hvilke risici der imødegås med kapital,
hvilke risici der imødegås med risikobegrænsende foranstaltninger eller lignende,
3) en kvantificering af forsikringsselskabets væsentligste risici. Stk.
indberettes kvartalvist af gruppe 1-forsikringsselskaber til Finanstilsynet. Såfremt bestyrelsen beslutter at anvende selskabsspecifikke parametre eller en fuld eller partiel intern model til beregning af solvensbehovet, skal det individuelle solvensbehov ligeledes indberettes kvartalvist ved anvendelse af standardmodellen. Uanset stk. 7, første pkt., skal risikovurderingen foretages umiddelbart efter væsentlige ændringer i forsikringsselskabets strategi, forretningsmodel, risikoprofil
risikotolerancegrænser. Risikovurderingen skal indsendes til Finanstilsynet senest to uger efter bestyrelsens godkendelse. Stk. 11. Det individuelle solvensbehov skal opgøres regelmæssigt
indberettes årligt af gruppe 2-forsikringsselskaber til Finanstilsynet. Uanset stk. 8, første pkt., skal risikovurderingen foretages umiddelbart efter væsentlige ændringer i forsikringsselskabets strategi, forretningsmodel, risikoprofil
risikotolerancegrænser. Risikovurderingen skal indsendes til Finanstilsynet senest to uger efter bestyrelsens godkendelse. Stk.
summen af det største af datterselskabernes kapitalkrav
det individuelle solvensbehov, jf. § 4, stk. 2. § 5 a. Ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov i 2014 skal forsikringsselskabet tage højde for overgangsbestemmelsernes beregning af basiskapitalen i skadesforsikringsselskaber, opgørelsen af skadesforsikringsforpligtigelserne, opgørelsen af livsforsikringsforpligtigelserne
beregningen af risikotillægget, jf. bilag
3, beregnes efter samme metode, som finder anvendelse i årsregnskabet, jf. §§ 15
66 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber
tværgående pensionskasser. Livsforsikringshensættelser til beregning af solvenskravet opgøres som den største værdi af summen af garanterede ydelser
bonuspotentiale på fremtidige præmier for hver kontrakt
den værdi, der er garanteret ved tilbagekøb af kontrakten, jf. dog stk.
den anvendte sandsynlighed for tilbagekøb på under 1 kan begrundes i, at forsikringstagers adgang til at tilbagekøbe er aftalemæssigt begrænset til at finde sted i særlige situationer, må den værdi, der er garanteret ved tilbagekøb reduceres i overensstemmelse med sandsynligheden for tilbagekøb. Stk. 3. Genforsikringsandele af livsforsikringshensættelser beregnes efter samme metode, som finder anvendelse i årsregnskabet, jf. § 8 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber
tværgående pensionskasser. § 7. De risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser, jf. § 126, stk. 2, nr. 1
2, i lov om finansiel virksomhed, udgør livsforsikringshensættelser fratrukket genforsikringsandele af livsforsikringshensættelser, dog mindst 85 pct. af livsforsikringshensættelserne. Stk.
2) livsforsikringshensættelserne for den forsikrede. Stk. 2. Risikosummen for egen regning beregnes på samme måde som risikosummen uden fradrag for genforsikring, jf. stk. 1, idet der ses bort fra de forsikringsydelser
præmier, som selskabet har afgivet i genforsikring. Stk.
bruttoerstatninger for skadesforsikringsvirksomhed § 10. De risikovægtede poster for bruttopræmier
de risikovægtede poster for bruttoerstatningsudgifter i et forsikringsselskab, der driver skadesforsikringsvirksomhed, udgør det højeste beløb af 1) præmiekravet, som nævnt i § 126, stk. 2, nr. 5, litra a, i lov om finansiel virksomhed,
2) erstatningskravet, som nævnt i § 126, stk. 2, nr. 5, litra b, i lov om finansiel virksomhed. § 11. For forsikringsklasse 11, 12
13 forhøjes de præmier, der er grundlaget for beregningen af præmiekravet, med 50 pct. Stk. 2. Ved opgørelsen af præmiekravet skal forsikringsselskabet foretage en risikovægtning med forholdet mellem summen af forsikringsselskabets udbetalte erstatninger for egen regning
summen af udbetalte bruttoerstatninger. Opgørelsen skal ske på grundlag af de seneste 3 regnskabsår
risikovægtningen kan højst være på 50 pct. § 12. For forsikringsklasse 11, 12
13 forhøjes de bruttoerstatninger, der er grundlaget for beregningen af erstatningskravet, med 50 pct. Stk.
summen af udbetalte bruttoerstatninger. Opgørelsen skal ske på grundlag af de seneste 3 regnskabsår,
risikovægtningen må højst være på 50 pct. Generelle regler vedrørende solvens § 13. Finanstilsynet kan mindske den risikovægtning af solvenskrav, der er foretaget i henhold til §§ 6, 9, § 11, stk. 2,
4, for genforsikring, når karakteren eller kvaliteten af selskabets aktuelle genforsikringsdækning er ændret betydeligt i forhold til den genforsikringsdækning, der forelå i de år, der danner grundlag for den beregnede reduktion. Finanstilsynet kan ligeledes mindske reduktionen, såfremt denne er beregnet på grundlag af kontrakter, der ikke indebærer risikooverførsel eller kun en ubetydelig risikooverførsel. § 14. Uanset §§ 10-13
udgør solvenskravet mindst solvenskravet for det foregående år vægtet med forholdet mellem erstatningshensættelser fratrukket genforsikringsandele for erstatningshensættelser ved slutningen af seneste regnskabsår
erstatningshensættelser fratrukket genforsikringsandelen for erstatningshensættelser ved begyndelsen af det seneste regnskabsår. Vægten må maksimalt være 100 pct. Nedsat minimumskapitalkrav § 15. For gensidige forsikringsselskaber, som ikke er omfattet af § 126, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, kan minimumskapitalkravene i § 126, stk. 2, nr. 7
8, i lov om finansiel virksomhed, nedsættes med 25 pct. Stk.
let forståeligt oplyse, at selskabets minimumskapitalkrav er nedsat samt gøre opmærksom på muligheden for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelser. For forsikringsaftaler, der allerede er indgået, skal denne oplysning gives mindst én gang om året. Basiskapital § 16. Egenkapitalen skal opgøres i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber
tværgående pensionskasser. Stk. 2. Egenkapitalen skal fratrækkes udjævningsreserver inden for forsikringsklasse 14
15, jf. bekendtgørelse om udjævningsreserver inden for kredit-
kautionsforsikring. Stk. 3. Immaterielle aktiver skal opgøres i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber
tværgående pensionskasser. Stk. 4. For direkte
indirekte ejede aktiver, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af virksomheder, der udgør en samlet risiko, jf. § 36, stk. 2, i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital, skal de pågældende aktivers regnskabsmæssige værdi opgøres i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber
tværgående pensionskasser. Stk. 5. Direkte
indirekte ejede kapitalandele i datterfinansieringsinstitutter
associerede finansieringsinstitutter, der skal fratrækkes i kernekapitalen, jf. § 36, stk. 4, i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital, skal opgøres i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber
tværgående pensionskasser. Drifts-
genoprettelsesplaner § 17. Til brug for Finanstilsynets vurdering af, om forsikringsselskabets basiskapital er tilstrækkelig, skal et forsikringsselskabs ansøgning om tilladelse til forsikringsvirksomhed være ledsaget af en driftsplan for den virksomhed, som selskabet agter at drive. Driftsplanen skal omfatte selskabets 3 første regnskabsår
være kvartalsopdelt. Aflægges det første regnskab efter en periode på mindre end et år, skal driftsplanen omfatte denne periode
de 3 efterfølgende regnskabsår. Stk. 2. Driftsplanen skal omfatte følgende: 1) En åbningsbalance som den efter afholdelse af stiftelsesomkostninger forventes at blive. 2) De forventede regnskabsmæssige resultater i form af resultatopgørelser
balancer for de regnskabsår, som driftsplanen omfatter. 3) En opstilling over de omkostninger, som skønnes at måtte afholdes til opbygning af forsikringsselskabets administration i løbet af den periode, som driftsplanen omfatter. 4) For forsikringsselskaber, som driver livsforsikringsvirksomhed, angivelse af det tekniske grundlag m.v., som driftsplanen baseres på. 5) Redegørelse for de påtænkte genforsikringsprogrammer
kreditværdighed (security). 6) Oplysning om arten af de risici, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække. 7) For forsikringsselskaber, som driver skadesforsikringsvirksomhed, en redegørelse for baggrunden for selskabets forventninger til præmier for egen regning i forhold til erstatningsudgifter for egen regning. 8) Redegørelse for forsikringsselskabets investeringspolitik. 9) Beregning af forventet kapitalkrav, individuelt solvensbehov
basiskapital efter udløbet af hvert af de kvartaler, som driftsplanen omfatter. 10) Oplysning om det udstyr, som forsikringsselskabet råder over til brug for virksomhed omfattet af forsikringsklasse 18. 11) En vurdering af sandsynligheden for, at forsikringsselskabet inden for det første år ikke kan overholde kapitalkravet
det individuelle solvensbehov. 12) En vurdering af sandsynligheden for, at forsikringsselskabet inden for det første år taber hele basiskapitalen. 13) For forsikringsselskaber, som driver livsforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet forlange en længere periode for de i nr. 11
12 nævnte vurderinger. Stk.
opstilling driftsplanen skal følge. § 18. Finder Finanstilsynet, at det ved de indsendte oplysninger, jf. § 17, ikke er sandsynliggjort, at forsikringsselskabet i den af driftsplanen omfattede periode
ved dennes udløb vil være i besiddelse af den nødvendige basiskapital, udstedes tilladelsen ikke. §
indtægter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed samt overtagelse
afgivelse af genforsikring. 3) En forventet balance. 4) Den forventede investeringspolitik. 5) Skøn over størrelsen af kapitalkravet, det individuelle solvensbehov
basiskapitalen. 6) Redegørelse for de påtænkte genforsikringsprogrammer
kreditværdighed (security). Straffebestemmelser §
2. pkt., stk. 7, 1.
2. pkt., stk. 8, 1.
2. pkt., stk. 9-14, § 17, stk. 1
2, § 19, stk. 1,
Stk.
driftsplaner for forsikringsselskaber. Bilag 1 Beregning af solvensbehovet på grundlag af standardmodellen Udvalgte forkortelser 8 Generelle forhold 9 Solvensbehovet 10 Risikobegrænsende foranstaltninger 10 Operationel risiko 11 Basissolvensbehovet 12 Tabsabsorberingseffekten fra hensættelserne 12 Tabsabsorberingseffekten fra udskudt skat 16 Modulet for markedsrisici 17 Renterisici 18 Aktierisici 21 Ejendomsrisici 22 Valutarisici 22 Kreditspændsrisici 23 Koncentrationsrisici 26 Modulet for modpartsrisici 27 Type 1-modpartsrisici 28 Type 2-modpartsrisici 33 Modulet for livsforsikringsrisici 33 Dødelighedsrisici 34 Levetidsrisici 35 Invaliditets-/sygdomsrisici 36 Livsforsikringsoptionsrisici 37 Omkostningsrisici 38 Genoptagelsesrisici 39 Livsforsikringskatastroferisici 39 Modulet for skadesforsikringsrisici 39 Præmie-
erstatningshensættelsesrisici 40 Skadesforsikringsoptionsrisici 43 Skadesforsikringskatastroferisici 43 Modulet for sundhedsforsikringsrisici 54 Sundhed Liv 55 Dødelighedsrisici 55 Levetidsrisici 55 Invaliditets-/sygdomsrisici 55 Omkostningsrisici 56 Genoptagelsesrisici 56 Sundhed Liv livsforsikringsoptionsrisici 56 Sundhed Skade 56 Præmie-
erstatningshensættelsesrisici 56 Sundhed Skade skadesforsikringsoptionsrisici 57 Sundhed KAT 57 Masseulykkesrisici 58 Koncentrationsulykkesrisici 59 Pandemirisici 60 Appendiks 62 Udvalgte forkortelser BKG Basiskapitalgrundlag (i overgangsperioden lig med tilstrækkelig basiskapital opgjort efter overgangsreglerne angivet i bilag 5) ΔBKG Ændring i basiskapitalgrundlag BSB Basissolvensbehov EUR Euro EØS Europæiske økonomiske samarbejdsområde CRR Europa-Parlamentets
Rådets forordning 2013/575/EU af 26. juni 2013 nBSB Nettobasissolvensbehov nSB Nettosolvensbehov PH-risici Præmie-
erstatningshensættelsesrisici RBF Risikobegrænsede foranstaltning RT Risikotillæg SFM Sandsynlighed for uventet misligholdelse af forpligtigelse af modpart SB Solvensbehov SB i Solvensbehov for risiko i SPV Special Purpose Vehicle TAB Tabsabsorberende buffere TAB Hens Tabsabsorberende effekt fra hensættelserne TAB Skat Tabsabsorberende effekt fra selskabsskatteaktivet, der opstår pga. ændret solvensbalanceværdi af udskudt skat TVM Tab ved uventet misligholdelse af forpligtigelser af modpart VaR Value-at-Risk Generelle forhold
risikoen indregnes i modulerne under Sundhed Skade, jf. punkt 236 ff. ,
Sundhed KAT, jf. punkt 240 ff. 3. Hvor en livsforsikringsforpligtelse indeholder forpligtelser med sundhedsforsikringsrisici beregnet på et teknisk grundlag magen til livsforsikring (Sundhed Liv), skal disse forpligtelser kun udskilles, hvis de udgør en materiel risiko. Hvis forpligtelserne udskilles skal risikoen på forpligtelserne indregnes i modulerne under Sundhed Liv, jf. punkt 228 ff. ,
Sundhed KAT, jf. punkt 240 ff.
ulykkeprodukter Modul/Undermodul Tab af erhvervsevne Sundhed Liv Kritisk sygdom Sundhed Skade Sundhedssikring Sundhed Skade Gruppeinvalidesum Sundhed Liv 5. For en sammenhæng af skadesbrancher med forsikringsklasserne anvendt i Finanstilsynets indberetninger se appendiks 1: Skadesbrancher anvendt i beregningen af SB samt sammenhæng mellem disse
forsikringsbrancherne anvendt i Finanstilsynets indberetninger. 6. Sammenhængen mellem rating
kreditkvalitet som angivet i tabel 2 skal anvendes. Tabel 2: Sammenhæng mellem rating
kreditkvalitet Rating (Moody's) Rating (Fitch) Rating (S&P) Kreditkvalitet Aaa AAA AAA 0 Aa AA AA 1 A A A 2 Baa BBB BBB 3 Ba BB BB 4 B B B 5 Caa eller lavere CCC eller lavere CCC eller lavere 6
særlige dækkede realkreditobligationer udstedt af kapitalcentre uden rating kan ratingen fra et tilsvarende kapitalcenter anvendes såfremt det ud fra "Loan-to-Value" klart kan dokumenteres, at kreditkvaliteten af de ikke-ratede realkreditobligationer mindst er på niveau med obligationerne i det ratede kapitalcenter. 10. Der anvendes gennem hele dette bilag matrixnotation i beregningen af BSB
SB i . Solvensbehovet
en effekt fra selskabsskatteaktivet, der opstår pga. ændret solvensbalanceværdi af udskudt skat. Således er TAB = TAB Hens + TAB Skat , hvor TAB Hens ≥ 0
TAB Skat ≥ 0, jf. dog punkt
punkt 28, solvensbehovet for de individuelle risici i et givent modul eller undermodul, jf. punkt 27
punkt 29, er alle defineret efter effekten af risikobegrænsende foranstaltninger, jf. punkt 19-
SPV'er. Selskabet skal efterfølgende, medmindre andet er angivet,
så selv her indregne effekten af genforsikring for at komme frem til solvensbehovet.
retningslinjer for genanskaffelsen af den rullende risikobegrænsende foranstaltning. 2) Alle væsentlige risici forbundet med den rullende risikobegrænsende foranstaltning er inkluderet i beregningen af effekten på SB.
Op Hensættelser = 0,0045 ∙ maks[0; Hens Liv - Hens LivUL ] + 0,03 ∙ maks[0; Hens Skade ]. Input til denne beregning er: Udɡ LivUL = årlige udgifter for de seneste 12 måneder for livsforsikringsforpligtelser, hvor investe- ringsrisikoen udelukkende bæres af forsikringstagerne, Indtjent Liv = bruttopræmieindtægter for de seneste 12 måneder for livsforsikringsforpligtelser, Indtjent LivUL = bruttopræmieindtægter for de seneste 12 måneder for livsforsikringsforpligtelser, hvor investeringsrisikoen udelukkende bæres af forsikringstagerne, Indtjent Skade = bruttopræmieindtægter for de seneste 12 måneder for skadesforsikringsforpligtelser, jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber
tværgående pensionskasser § 35, fIndtjent Liv = bruttopræmieindtægter for de 12 måneder før de seneste 12 måneder for livsforsik- ringsforpligtelser, fIndtjent LivUL = bruttopræmieindtægter for de 12 måneder før de seneste 12 måneder for livsforsik- ringsforpligtelser, hvor investeringsrisikoen udelukkende bæres af forsikringstagerne, fIndtjent Skade = bruttopræmieindtægter for de 12 måneder før de seneste 12 måneder for skadesfor- sikringsforpligtelser, jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber
tværgående pensionskasser § 35, Hens Liv = hensættelser til livsforsikringsforpligtelser, jf. bilag 5, Hens LivUL = hensættelser til livsforsikringsforpligtelser, hvor investeringsrisikoen udelukkende bæ- res af forsikringstagerne
Hens Skade = hensættelser til skadesforsikringsforpligtelser, jf. bilag
Sundhedsforsikringsrisici.
SB r , SB s = solvensbehovet for den individuelle risiko før tabsabsorbering i overensstemmelse med rækker
søjler i tabel
s løber over alle risici i det pågældende modul eller undermodul i . Tabsabsorberingseffekten fra hensættelserne 28. Basissolvensbehovet efter tabsabsorberingseffekten fra hensættelserne (herefter benævnt nBSB eller nettobasissolvensbehovet) findes ved at aggregere de enkelte modulers nettosolvensbehov (herefter
så benævnt nSB) vha. de samme korrelationsmatricer som ved beregningerne før tabsabsorbering (bruttoberegningerne), dvs. 29. nSB for hvert modul
undermodul findes ved, at aggregere de underliggende nettosolvensbehov vha. de samme korrelationsmatricer som ved beregningerne før tabsabsorbering, dvs. for et givent modul eller undermodul i , er hvor r
s løber over alle risici i det pågældende modul eller undermodul. Se trin 9, punkt 30, for et eksempel med modulet for markedsrisiko. 30. Der kan ikke tabsabsorberes på tværs af et selskabs kontributionsgrupper. Dette betyder, at for selskaber med kontributionsgrupper skal beregningen af SB, jf. punkt 11, foregå trinvist som angivet i trin 1-12: Trin 1: BSB før tabsabsorbering for basiskapitalgrundlaget
for kontributionsgruppe k , uden inddragelse af diversifikationseffekter på tværs af kontributionsgrupper
basiskapitalgrundlaget (benævnt BSB k eller basissolvensbehovet før tabsabsorbering beregnet for kontributionsgruppe k i isolation), beregnes (diversifikationseffekterne indregnes under trin 5), hvor k ϵ {1, . . . , n }
n = antallet af kontributionsgrupper i selskabet. Trin 2: Den eventuelt overskydende kundebuffer i kontributionsgruppe k sættes til nul. Den eventuelt overskydende kundebuffer i kontributionsgruppe k er givet som: maks ( TAB k Hens - BSB k ; 0), hvor TAB k Hens = tabsabsorberende effekt fra hensættelserne for kontributionsgruppe k før den overskydende kundebuffer er sat til nul. Denne er givet som: maks [ FDB k - Risikotillæg k ; 0], hvor FDB k regnes som angivet i bilag 5, punkt 7
punkt 16-17
Risikotillæg k regnes som angivet i bilag 5, punkt 11 ff. Den tabsabsorberende effekt beregnes således efter finansiering af risikotillæg. BSB k efter tabsabsorbering for kontributionsgruppe k er således givet som: maks [ BSB k - TAB k Hens ; 0]. Trin 3: Trin 1
2 foretages for alle selskabets kontributionsgrupper k . Trin 4: De samlede kundebuffere fra hensættelserne findes som summen af de enkelte kontributionsgruppers effektive buffere (dvs. hvor den overskydende kundebuffer i de enkelte kontributionsgrupper er sat til 0), dvs.: hvor TAB Hens = tabsabsorberende effekt fra hensættelserne for selskabet
BSB k = basissolvensbehovet før tabsabsorbering beregnet for kontributionsgruppe k i isolation ≥ 0. Det bemærkes, at selskabets samlede kundebuffere fra hensættelserne alternativt kan skrives som: Trin 5: BSB for alle selskabets kontributionsgrupper k , inklusive risikoen af basiskapitalgrundlagets aktiver, under inddragelse af diversifikationseffekter på tværs af selskabets kontributionsgrupper
basiskapitalgrundlaget beregnes. Denne benævnes BSB. Trin 6: Nettosolvensbehovet (nSB) for de enkelte undermoduler for kontributionsgruppe k beregnes under antagelse af, at alle kontributionsgruppens effektive buffere kan anvendes fuldt ud til tabsabsorbering i det enkelte undermodul. Betragtes for kontributionsgruppe k fx nMkd k Renterisiko beregnes denne som hvor Mkd k Rente = solvensbehovet beregnet i isolation for renterisici før tabsabsorbering for kontributionsgruppe k , TAB k Hens = tabsabsorberende effekt fra hensættelserne for kontributionsgruppe k før den overskydende kundebuffer er sat til 0
BSB k = basissolvensbehovet før tabsabsorbering beregnet for kontributionsgruppe k i isolation ≥ 0. Kontributionsgruppens buffere antages således anvendt fuldt ud flere gange. Trin 7: Trin 6 gentages for alle selskabets kontributionsgrupper. Trin 8: De enkelte undermodulers nettosolvensbehov uden inddragelse af diversifikationseffekter på tværs af kontributionsgrupper aggregeres. Dertil tillægges basiskapitalgrundlagets risiko. Fx i tilfældet med renterisiko findes nettosolvensbehovet for renterisiko for selskabet som hvor nMkd Renterisiko = nettosolvensbehovet for renterisiko for selskabet efter den tabsabsor- berende effekt fra hensættelserne, nMkd k Rente = nettosolvensbehovet for renterisiko for kontributionsgruppe k beregnet i isolation efter den tabsabsorberende effekt fra hensættelserne, jf. trin 6,
BKG Renterisiko = renterisikoen for basiskapitalgrundlaget. Trin 9: Nettosolvensbehovet, nSB , for selskabet for de enkelte moduler findes ved fremgangsmåden beskrevet i punkt 29. Fx findes nSB for markedsrisiko som hvor KorrMkd r,s = den relevante celle i KorrMkd for markedsrisiko r, s , jf. punkt 40, tabel 4,
nMkd r , nMkd s er solvensbehovet for den individuelle markedsrisiko efter tabsabsorberingseffekten fra hensættelserne. Trin 10: Nettobasissolvensbehovet for selskabet findes ved fremgangsmåden som beskrevet under punkt 28, dvs. hvor Korr r,s = den relevante celle i tabel 3, jf. punkt 26,
nSB r , nSB s er solvensbehovet for den individuelle risiko efter tabsabsorberingseffekten fra hensættelserne i overensstemmelse med rækker
søjler i tabel 3, jf. punkt 26. Trin 11: SB for selskabet findes som SB = SB Op + BSB - min( BSB - nBSB ; TAB Hens ) - TAB Skat , hvor SB = solvensbehovet for selskabet, jf. punkt 11, SB Op = solvensbehovet for operationel risiko, jf. punkt 23, BSB = basissolvensbehovet for selskabet, jf. trin 5, nBSB = nettobasissolvensbehovet for selskabet, jf. trin 10, TAB Hens = summen af kontributionsgruppers effektive buffere i selskabet, jf. trin 4, TAB Skat = tabsabsorberingseffekten fra selskabsskatteaktivet, jf. punkt 33-35,
min( BSB - nBSB ; TAB Hens ) = selskabets effektive tabsabsorberende buffere fra hen- sættelserne. Trin 12: Basiskapitalgrundlaget efter finansiering af risikotillæg beregnes. Basiskapitalgrundlaget efter finansiering af risikotillæg er givet som værdien af basiskapitalgrundlaget før finansiering af risikotillægget fratrukket manglende finansiering af risikotillægget fra FDB k , jf. bilag 5, punkt 16. Et eksempel på beregningerne i trin 1-12 er angivet i appendiks 2: Eksempel på beregning af tabsabsorberingseffekten af hensættelserne. 31. Tabsabsorberingseffekten fra hensættelserne anvendes i modulerne markedsrisici, livsforsikringsrisici
modpartsrisici samt i undermodulerne Sundhed Liv
Sundhed KAT. I undermodulet for Sundhed KAT gælder dette dog kun for forpligtelser med sundhedsforsikringsrisici beregnet på et teknisk grundlag magen til livsforsikring.
underbyggede forudsætninger i sine budgetter. 4) At der ikke anvendes en for lang tidshorisont ved budgetlægningen, da der alt andet lige vil knytte sig en betydelig større usikkerhed til meget langsigtede budgetter, hvilket vil medføre større krav til selskabets dokumentation af evnen til budgetlægning.
den juridiske enhed, hvori investeringen foretages, har en gearingsrate, målt som gæld ift. egenkapital, under 0,5 kan der, i beregningen af SB for investeringen anvendes stødet for type 2-aktier, jf. punkt
Mkd r , Mkd s er solvensbehovet for den individuelle markedsrisiko før tabsabsorbering i overensstemmelse med rækker
søjler i KorrMkd, jf. Tabel 4. Tabel 4: KorrMkd r\s Rente Aktie Ejendom Spænd Valuta Koncentration Rente 1 - - - - - Aktie A 1 - - - - Ejendom A 0,75 1 - - - Spænd A 0,75 0,5 1 - - Valuta 0,25 0,25 0,25 0,25 1 - Koncentration 0 0 0 0 0 1 Note: A er lig med 0, såfremt det anvendte renterisikoscenarie er Rente Op (jf. punkt 51, 57
62),
lig med 0,5, hvis det anvendte renterisikoscenarie er Rente Ned (jf. punkt 52, 59
64).
som fuldt ud finansierer sine eksponeringer overfor sådanne risici gennem provenuet fra gældsudstedelse eller en vilkårlig finansieringsmekanisme, hvor tilbagebetalingen til købere af sådan gæld eller finansieringsmekanisme er underordnet forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne for sådan et selskab. 43. Lån udstedt af et SPV skal behandles på én af følgende to måder: 1) For lån der risikomæssigt ligner obligationer
har kreditkvalitet 3 eller bedre, jf. punkt 6, tabel 2, skal dets risici behandles i kreditspænds-, renterisiko-
koncentrationsrisikoundermodulet, jf. dog punkt 43, 2). 2) Andre SPV-lån, inklusive dem som har væsentlige aktielignende egenskaber (defineret som de lån der ligger i tranchen, som bærer de initiale tab) skal behandles i aktieundermodulet. Disse lån skal betragtes som type 2-aktier, medmindre de handles aktivt på et reguleret finansielt marked. Renterisici
tværgående pensionskasser, bilag
afledte finansielle instrumenter, som er eksponeret overfor ikke-parallelle rentestød eller eksponeret overfor ikke-lineær rentefølsomhed (som fx konveksitet).
RenteNed FRP .
stødene angivet i tabel 5 skal den absolutte værdiændring i samtlige punkter på rentekurven minimum være +/- 1 %-point, jf. dog punkt
RenteNed DKV . 57. Stødet på aktiv-siden for RenteOp DKV beregnes som hvor DeltaKroneVarighed j,t = deltakronevarigheden for aktiv j i nøglepunkt t (dvs. den absolutte værdi- ændring i kroner for aktiv j ved en rentestigning på 1 %-point i nøglepunkt t )
Chok t Op = antal %-point rentekurven forskydes op i rentestigningsscenariet i nøglepunkt t , jf. punkt
r ( t ) Op = det løbetidsafhængige procentuelle positive stød til det t -årige punkt på den risikofrie ren- tekurve på beregningstidspunktet, jf. tabel
RenteNed MKV . 62. Stødet på aktiv-siden for RenteOp MKV beregnes som hvor ModVar j = den modificerede varighed (dvs. den relative værdiændring i % ved en rentestigning på 1 % - point) for aktiv j , MV j = markedsværdien af aktiv j
Chok j Op = antal %-point rentekurven parallelforskydes op i rentestigningsscenariet for aktiv j . 63. For en given modificeret varighed m (i år) for aktiv j beregnes Chok j Op som R Nuværende ( m ) · r ( m ) Op , hvor R Nuværende ( m ) = den nuværende risikofrie rente i det m -årige punkt
r ( m ) Op = det løbetidsafhængige procentuelle positive stød til det m -årige punkt på den risikofrie rentekurve på beregningstidspunktet, jf. tabel 5. Renteniveauet efter chokket for aktiv j er således R Nuværende ( m ) · [1 + r ( m ) Op ]. 64. Stødet for RenteNed MKV beregnes på tilsvarende måde som i RenteOp-scenariet, hvor r(
SB|RenteNed = SB, jf. punkt 11, beregnet i RenteNed-scenariet. Aktierisici 68. Aktier opdeles i type 1-aktier
type 2-aktier. Type 1-aktier er noterede aktier fra lande i Organisationen for økonomisk samarbejde
udvikling (OECD)
/eller det Europæiske økonomiske samarbejdsområde (EØS). Type 2-aktier er andre noterede aktier samt ikke-noterede aktier, hedgefonde, råvarer
andre alternative investeringer.
Aktieindeks Vægtet ( t ) = det aritmetisk vægtede gennemsnit af de daglige niveauer for det anvendte aktieindeks over de seneste 36 måneder på tid t .
minimalt værdien -10 %-point. 74. Korte positioner (herunder i aktier
via put-optioner) skal ignoreres i beregningerne medmindre de opfylder kriterierne for at indgå som en RBF, jf. punkt 19-
følgende seks kriterier alle er opfyldt samt er skriftligt dokumenteret af selskabet: 1) Aktieinvesteringen er relateret til driften af selskabet,
er ikke en del af selskabets investeringsportefølje. 2) Det er sandsynligt, at værdien af aktieinvesteringen pga. både investeringens natur
selskabets indflydelse i den pågældende dattervirksomhed eller associerede virksomhed, er signifikant mindre volatil i de kommende 12 måneder end værdien af andre aktier i samme periode. 3) Der foreligger en klart besluttet strategi fra selskabets side om at fastholde investeringen i lang tid fremover,
denne beslutning er understøttet af selskabets væsentligste politikker
retningslinjer omhandlende mulighederne for salg af aktien. 4) Det er muligt for selskabet at fastholde aktieinvesteringen. 5) Der eksisterer en varig relation mellem selskabet
den pågældende dattervirksomhed eller associerede virksomhed. 6) Hvor selskabet er en del af en gruppe, skal der være konsistens mellem strategien om fastholdelse af ejerskabet af den pågældende dattervirksomhed eller associerede virksomhed
gruppens væsentligste politikker
retningslinjer omhandlende mulighederne for salg af aktien.
Aktie r , Aktie s er solvensbehovet for den individuelle aktierisiko i overensstemmelse med rækker
søjler i korrelationsmatricen KorrIndeks, jf. tabel
indirekte investeringer i ejendomme. Valutarisici
"Valuta ned".
SB|Valuta X Ned = SB, jf. punkt 11, beregnet ved "Valuta Ned" for udenlandsk valuta X .
lån, der ikke opfylder kriterierne for at blive behandlet i modpartsrisici-modulet, jf. punkt 111-112, (herefter benævnt kreditspændsrisici for obligationer), Mkd StruktureredeProdukter = SB for kreditspændsrisici for handlede værdipapirer eller andre finansielle instrumenter baseret på pakkede lån i form af sekuritisering, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 61, i CRR (herefter benævnt kreditspændsrisici for strukturerede produkter)
Mkd Kreditderivater = SB for kreditspændsrisici for afledte finansielle instrumenter, hvor det underlig- gende aktiv afhænger af en kreditværdighed (herefter benævnt kreditspændsrisici for kreditderivater). 87. SB for kreditspændsrisici for obligationer beregnes som ΔBKG ved et fald i værdien af selskabets obligationer lig med hvor MV i = markedsværdien af krediteksponering i , Kreditkvalitet i = kreditspændseksponering i ’s kreditkvalitet, M i = den modificerede varighed i år for krediteksponering i
F Op = en funktion af krediteksponering i ’s kreditkvalitet
modificerede varighed, jf. appendiks 4: Kreditspændsfaktor F Op for obligationer.
særlige dækkede realkreditobligationer skal der anvendes værdierne for F Op angivet i appendiks 5: Kreditspændsfaktor F Op for realkreditobligationer, særlige dækkede obligationer
særlige dækkede realkreditobligationer, såfremt disse obligationer har en kreditkvalitet 0 eller 1,
opfylder kravene defineret i artikel 52, stk. 4, i UCITS-direktivet 2009/65/EF. 91. For kreditspændseksponeringer mod: 1) en EØS-stat, hvor udstedelsen er i den pågældende stats egen valuta, 2) en modpart, hvor udstedelsen er eksplicit garanteret af en EØS-stat
udstedelsen er i den pågældende stats egen valuta, 3) den Europæiske Central Bank, 4) en multilateral udviklingsbank som angivet i artikel 117, stk. 1, nr. 2, i CRR,
5) en international organisation som angivet i artikel 118 i CRR sættes værdien af F Op til
ikke er nævnt under punkt 91, skal der anvendes værdierne for F Op angivet i appendiks 6: Kreditspændsfaktor F Op for eksponeringer mod ikke-EØS statsobligationer
centralbanker. 93. SB for kreditspændsrisici for strukturerede produkter beregnes som ΔBKG ved et fald i værdien af selskabets strukturerede produkter lig med hvor MV i = markedsværdien af krediteksponering i , Kreditkvalitet i = krediteksponering i ’s kreditkvalitet, M i = den modificerede varighed i år for krediteksponering i
F' Op = en funktion af krediteksponering i ’s kreditkvalitet
modificerede varighed. For strukture- rede produkter andre end resekuritiseringseksponeringer er den givet ved appendiks 7: F' Op for strukturerede produkter andre end resekuritiseringseksponeringer,
for strukturerede produkter som er resekuritiseringseksponeringer er den givet ved appendiks 8: F' Op for strukturerede produkter som er resekuritiseringseksponeringer.
den maksimale værdi af M i = 1 år. 96 Kreditderivater består af "Credit Default Swaps" (CDS), "Total Return Swaps"
"Credit Linked Notes", hvor 1) selskabet ikke har investeret i det underliggende aktiv eller en anden eksponering, hvor basisrisikoen mellem eksponeringen
det underliggende aktiv er immateriel. Dette betyder, at hvis fx et forsikringsselskab både har investeret i en CDS på et selskab X samt har investeret i det underliggende aktiv for CDS’en, vil værdien ved en forværring (forbedring) af selskab X ’s kreditværdighed medføre en stigning (et fald) i værdien af CDS’en. Dette vil dog modsvares, af et fald (en stigning) i værdien af det underliggende aktiv. Både CDS’en
det underliggende aktiv skal således i dette tilfælde ikke stresses i modulet for kreditspændsrisici (såfremt eksponeringerne er tilsvarende), eller 2) kreditderivatet ikke er en del af selskabets risikobegrænsende foranstaltninger. Hvis kreditderivatet derimod er en del af selskabets RBF, skal risikoen på udstederen stresses i modulet for modpartsrisici. 97. Beregningen af SB for kreditspændsrisici for kreditderivater består af to scenarier: ChokOp
ChokNed .
SB|ChokNed = SB, jf. punkt 11, beregnet i "ChokNed"-scenariet. Koncentrationsrisici 101. Undermodulet dækker aktiver indeholdt i aktie-, kreditspænds-
ejendomsrisiciundermodulerne.
er givet ved punkt
punkt 108-110, hvor XS i = maks(0, E i - KG i · Aktiver xl ), hvor E i = eksponering overfor modpart i , KG i = koncentrationsgrænseværdien overfor modpart i givet ved tabel 11
punkt 107-108
Aktiver xl = de samlede aktiver betragtet i dette undermodul, jf. punkt
E i,2 = 95, samt KG 1 = 3 %
KG 2 = 15 % vil den vægtede KG i = 8,7 %
E i = 200, jf. punkt
særlige dækkede realkreditobligationer er KG i fastsat til 15 % givet, at aktiverne har kreditkvalitet 0 eller 1, samt obligationerne opfylder kravene fastlagt i artikel 52, stk. 4, i UCITS-direktivet 2009/65/EF. Opgørelsen af KG i skal ske på udstederniveau. 108. For enkeltejendomme i er KG i = 10 %
ɡ i = 12 %. 109. Eksponeringer overfor: 1) statsobligationer udstedt af et EØS-land i det pågældende lands officielle valuta, 2) en modpart, hvor udstedelsen er eksplicit garanteret af en EØS-stat
udstedelsen er i den pågældende stats egen valuta, 3) lån udstedt af multilaterale udviklingsbanker, jf. artikel 117, stk. 1, nr. 2, i CRR, 4) lån udstedt af internationale organisationer, jf. artikel 118 i CRR
5) lån udstedt af den Europæiske Centralbank indgår med en faktor ɡ i = 0. Dette gælder kun for direkte investeringer i disse organisationer
ikke for investeringer i selvstændige juridiske enheder ejet af nogen af disse organisationer. 110. For at beregne SB for koncentrationsrisici for obligationer udstedt af stater eller centralbanker, hvor udstedelsen er i den pågældende stats egen valuta,
ikke er angivet under punkt 109, skal værdierne for ɡ i , jf. tabel 12, anvendes. Tabel 12: ɡ i for resterende stater
centralbanker Kreditkvalitet 0 1 2 3 4 5 6 eller ingen rating ɡ i 0 0 12 % 21 % 27 % 73 % 73 % Modulet for modpartsrisici 111. Modparter opdeles i type 1-modparter
type 2-modparter. Type 1-modparter er modparter, som typisk er ratede
ikke-diversificerbare fx en stor reassurandør. Type 2-modparter er modparter, som typisk er diversificerbare
ikke har nogen rating, fx tilgodehavender hos private forsikringstagere eller forsikringsmæglere. 112. Uagtet punkt 111 beregnes både kort-
langsigtede kontantindeståender hos kreditinstitutter som type 1-modpartsrisici.
SB Modpart2 = SB for type 2-modparter. Type 1-modpartsrisici
V = V inter + V intra . Endvidere er SFM i lig med sandsynligheden for uventet misligholdelse af forpligtelse af modpart i , jf. tabel 13. Tabel 13: SFM i Kreditkvalitet 0 1 2 3 4 5 6 eller ingen rating SFM i 0,002 % 0,01 % 0,05 % 0,24 % 1,20 % 4,175 % 4,175 % V inter er givet ved følgende: hvor summen over (j,k) dækker alle mulige kombinationer (j,k) af forskellige sandsynligheder for uventet misligholdelse af forpligtelse for enkeltnavns eksponeringer
STVM j hhv. STVM k er lig med summen af TVM j hhv. TVM k for type 1-modparter med sandsynlighed for uventet misligholdelse af forpligtelse lig med SFM j hhv. SFM k . V intra er givet ved følgende: hvor summen over j dækker alle de forskellige sandsynligheder for uventet misligholdelse af forpligtelser for en eksponering
summen over SFM j summerer alle eksponeringer j , der har en sandsynlighed for uventet misligholdelse lig med SFM j . 117. Hvor DVS-metoden anvendes,
der er mere end én eksponering overfor den samme type 1-modpart i , skal der beregnes en TVM i der er givet som hvor n = antallet af eksponeringer overfor modpart i .
finansiel institution, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1
nr. 26, i CRR,
som lever op til kravene i forordningen. For andre modparter uden rating er SFM i = 4,175 %. 120. SB for type 1-modpartsrisici ved SMP-metoden beregnes som hvor TVM i = tab ved uventet misligholdelse af forpligtelse af modpart i , Chok i = stress-faktoren for modpart i
n = antallet af type 1-modparter.
Kreditkvalitet i = 1 er SB for type 1-modpartsrisici for modpart i beregnet med SMP-metoden lig med 3 % · 200 =
Pant i = den risikojusterede værdi af pantet, jf. punkt 134, i relation til den pågældende kontrakt i . 123. Et selskab kan for alle dets genforsikrings-
sekuritiseringstilgodehavender, RM re,i , vælge at anvende metoden angivet i punkt 124 (den fulde model) eller metoden angivet i punkt 125 (simplificeringen). Et selskab kan således ikke anvende begge metoder på tværs af dets genforsikrings-
sekuritiseringstilgodehavender. Et selskab kan ikke gå fra at anvende den fulde model til simplificeringen. 124. Anvender selskabet den fulde model beregnes den risikomitigerende effekt fra genforsikrings- eller sekuritiseringstilgodehavende i , RM re,i , for alle i som RM re,i = SB Forsikring,i - SB Forsikring ≥ 0, hvor SB Forsikring = solvensbehovet for forsikringsrisici på beregningstidspunktet defineret som SB Liv + SB Skade + SB Sundhed , jf. punkt 143, punkt 169
punkt 225,
SB Forsikring,i = solvensbehovet for forsikringsrisici, defineret som SB Forsikring , såfremt genforsik- rings- eller sekuritiseringstilgodehavende i , ikke medregnes i beregningen herfor. 125. Anvender selskabet simplificeringen beregnes den risikomitigerende effekt fra genforsikrings- eller sekuritiseringstilgodehavende i , RM re,i , for alle i som hvor Tilgodehavende i = bedste skøn for genforsikrings-
sekuritiseringstilgodehavende i , Tilgodehavende Alle = bedste skøn for alle genforsikrings-
sekuritiseringstilgodehavender behandlet i dette undermodul
RM Re,samlet = den risikomitigerende effekt fra alle selskabets genforsikrings-
sekuritiserings- tilgodehavender behandlet i dette undermodul. Denne beregnes som: RM Re,samlet = SB Ingen - SB Forsikring ≥ 0 hvor SB Forsikring = solvensbehovet for forsikringsrisici, jf. punkt 124, på beregningstidspunktet
SB Ingen = solvensbehovet for forsikringsrisici, jf. punkt 124, såfremt ingen af selskabets genforsik- rings-
sekuritiseringstilgodehavender eksisterede på beregningstidspunktet.
Pant i = den risikojusterede værdi af pantet, jf. punkt 134, i relation til den pågældende kontrakt i .
SB mkd,i = solvensbehovet for markedsrisici, jf. punkt 40, såfremt det afledte finansielle instrument i ikke medregnes i beregningen herfor. 131. For at modregne en risikojusteret værdi af et pant eller foretage netting, jf. punkt 126
punkt 129, i beregningen af modpartsrisici skal følgende krav være opfyldt: 1) Den juridiske mekanisme hvormed pantet er pantsat eller overført skal sikre, at selskabet indenfor en rettidig tidshorisont har retten til at likvidere eller juridisk overtage pantet i tilfælde af en vilkårlig misligholdelse af forpligtelsen hos modparten ("modpartskravet"). 2) Hvor relevant skal den juridiske mekanisme, hvormed pantet er lovet eller overført sikre, at selskabet indenfor en rettidig tidshorisont har retten til at likvidere eller tage besiddelse af pantet, i tilfælde af en vilkårlig misligholdelse af forpligtelsen hos tredjeparts forvalter af pantet ("forvalterkravet"). 132. For at TVM i kan nettes med forpligtelser mod samme juridiske enhed, skal den juridiske situation, hvormed dette foregår ikke være uklar,
såfremt dette er tilfældet kan ingen netting foretages.
"forvalterkravet" er opfyldt, jf. punkt 131,
kun "modpartskravet" er opfyldt, jf. punkt 131,
ellers er X i = 0. MV Pant,i = markedsværdien af pant i , Mkd i = SB mkd,i - SB mkd ≥ 0, hvor SB mkd = solvensbehovet for markedsrisici, jf. punkt 40,
SB mkd,i = solvensbehovet for markedsrisici, jf. punkt 40, såfremt pant i medregnes i beregningen herfor. 136. Anvender selskabet simplificeringen beregnes den risikojusterede værdi af et pant i for 1) et genforsikringstilgodehavende, 2) et sekuriteringstilgodehavende
3) et afledt finansielt instrument som 0,85 af pantets markedsværdi såfremt "modpartskravet"
"forvalterkravet" er opfyldt, jf. punkt 131. Såfremt pantet er forvaltet eller deponeret hos en tredjepart,
kun "modpartskravet" er opfyldt, er den risikojusterede værdi 0,75 af pantets markedsværdi. 137. Værdien af TVM j for modpart j i tilfælde af kort-
langsigtede kontantindeståender, depoter hos cedenter, ikke indbetalt men kaldt kapital, tilgodehavender hos tredjepart eller forsikringstagerne er givet som solvensværdien af det pågældende aktiv. 138. Værdien af TVM j for modpart j for garantistillelser, remburs
andre tilsagn som afhænger af modpart j ’s kreditmæssige situation er givet som forskellen mellem det pågældende aktivs nominelle værdi
det pågældende aktivs solvensværdi. Type 2-modpartsrisici 139. SB for type 2-modpartsrisici beregnes som ΔBKG ved et fald i værdien af type 2-eksponeringer på hvor TVM GT = det samlede tab ved uventet misligholdelse af forpligtelse på alle type 2-modparters tilgodehavender, hvor forfaldsdatoen er længere end 3 måneder siden
TVM j = tab ved uventet misligholdelse af forpligtelse for type 2-eksponering j , hvor forfaldsdatoen ikke er længere end 3 måneder siden. 140. Beregningen af TVM j for et boliglån med pant i fast ejendom beregnes som TVM j = maks (0, Lån j - 0,8 Pant j ), hvor Lån j = solvensværdien af boliglånet j
Pant j = den risikojusterede værdi af pantet i relation til boliglån j , jf. punkt 134
punkt 141-
netting i type 2-modpartsrisici som i beregningen af type 1-modpartsrisici, jf. punkt 131-
"forvalterkravet" er opfyldt, jf. punkt 131. Såfremt pantet er forvaltet eller deponeret hos en tredjepart,
kun "modpartskravet" er opfyldt, er den risikojusterede værdi 0,75 af pantets værdi. Modulet for livsforsikringsrisici 143. SB for livsforsikringsrisici før tabsabsorbering beregnes som hvor KorrLiv r,s = den relevante celle i KorrLiv for livsforsikringsrisiko r, s , jf. tabel 15,
Liv r , Liv s er SB for den individuelle livsforsikringsrisiko før tabsabsorbering i overensstemmelse med rækker
søjler i KorrLiv, jf. tabel
sandsynligheder, der tages udgangspunkt i ved beregningen af stress angivet i punkt 145-168, skal være de af selskabet anmeldte intensiteter til opgørelsen af bedste skøn over værdien af hensættelser til livsforsikringsforpligtelser. Dødelighedsrisici
RS i = den positive risikosum for forsikringspolice i givet som Maks [ A i + B i - C i ; 0], hvor A i = beløbet forsikrings- eller genforsikringsselskabet på tidspunktet for beregningen af Liv død , ef- ter reduktion af værdien af genforsikring
SPV’er, ville betale øjeblikkeligt i tilfælde af død af personer dækket af forsikringskontrakten, B i = den forventede nutidsværdi af beløbet ikke dækket af A som selskabet efter reduktion af vær- dien af genforsikring
SPV’er ville betale i fremtiden i tilfælde af øjeblikkelig død af personer dækket af forsikringskontrakten, C i = det bedste skøn efter reduktion af værdien af genforsikring
SPV’er for forsikringsforpligt- elserne dækkende A i
B i , q = det enkelte selskabs forventede gennemsnitligt vægtede O/E-rate for det næste år beregnet i henhold til selskabets anmeldte intensiteter til opgørelsen af bedste skøn over værdien af hensættelser til livsforsikringsforpligtelser. Den enkelte polices vægt er policens relative andel af selskabets samlede forsikringssum betinget af død, n = den modificerede varighed i år for udbetalinger betinget af død inkluderet i det bedste skøn
i k = den annualiserede spotrente for varighed k beregnet ud fra den af Finanstilsynet offentliggjorte diskonteringsrentekurve.
BS levetid = bedste skøn for forsikringspolicer udsat for levetidsrisici.
sygdomsintensiteterne for de kommende 12 måneder. 2) En stigning på 25 % i invaliditets-
sygdomsintensiteterne efter de kommende 12 måneder. 3) Et permanent fald på 20 % i reaktiveringsintensiteterne for invaliditets-
sygdomsraterne. 156. Selskabet kan vælge at beregne Liv IS ved følgende simplificering: hvor hvor k = antallet af forsikringspolicer eksponeret overfor invaliditetsrisici
RS 1,i = den positive risikosum for forsikringspolice i givet som maks [ A i + B i - C i ; 0], hvor A i = beløbet forsikrings- eller genforsikringsselskabet på tidspunktet for beregningen af Liv IS efter reduktion af værdien af genforsikring
SPV’er ville betale øjeblikkeligt i tilfælde af død eller invaliditet af personer dækket af forsikringskontrakten, B i = den forventede nutidsværdi af beløbet ikke dækket af A i som selskabet efter reduktion af vær- dien af genforsikring
SPV’er ville betale i fremtiden i tilfælde af øjeblikkelig død eller invaliditet af personer dækket af forsikringskontrakten, C i = det bedste skøn, efter reduktion af værdien af genforsikring
SPV’er, for forsikringsfor- pligtelserne dækkende A i
B i , IS 1 = den forventede gennemsnitlige vægtede O/E-rate for invaliditet i løbet af de kommende 12 måneder. Den enkelte polices vægt er policens relative andel af selskabets samlede forsikringssum for invaliditetsrisici, n = den modificerede varighed i år for udbetalinger til ydelsesmodtagere inkluderet i det bedste skøn, RS 2 = selskabets samlede positive risikosum for invaliditetsrisici efter de kommende 12 måneder beregnet tilsvarende til RS 1 , IS 2 = den forventede gennemsnitligt vægtede O/E-rate for invaliditet i løbet af de 12 måneder efter de kommende 12 måneder. Den enkelte polices vægt er policens relative andel af selskabets samlede forsikringssum for invaliditetsrisici, Ops = forventet opsigelsesrate for de kommende 12 måneder
BS IS = bedste skøn for forsikringsforpligtelser udsat for invaliditetsrisici.
som udgør en del af selskabets hensættelse: fald på 40 % i antallet af disse fremtidige forsikringspolicer
genforsikringskontrakter. 159. Selskabet kan vælge at beregne Option Ned
Option Op ved følgende simplificering: Option Ned = 0,5 · f Ned · n Ned · S Ned , hvor f Ned = estimat for den gennemsnitlige udnyttelse af forsikringsoption (i %), for de forsikringspoli- cer, hvor selskabet taber ved en nedgang i udnyttelsen af en forsikringsoption. Selskabet skal for den enkelte police anvende den option (fripolice eller genkøb), hvorved tabet maksimeres. Estimatet kan ikke blive mindre end 40 %, n Ned = gennemsnitlige vægtede afløbstid i år for de forsikringspolicer, hvorved selskabet taber ved en nedgang i udnyttelsen af en forsikringsoption. Selskabet skal for den enkelte police anvende den option (fripolice eller genkøb), hvorved tabet maksimeres. Den enkelte polices vægt er dens relative andel af selskabets tab ved nedgang i udnyttelsen af en forsikringsoption
S Ned = summen af selskabets tab ved en nedgang i udnyttelsen af en forsikringsoption. Selskabet skal for den enkelte police anvende den option (fripolice eller genkøb), hvorved tabet maksimeres, samt Option Op = 0,5 · f Op · n Op · S Op , hvor f Op = estimat for den gennemsnitlige udnyttelse af forsikringsoption (i %), for de forsikringspolicer hvor selskabet taber ved en stigning i udnyttelsen af en forsikringsoption. Selskabet skal for den enkelte police anvende den option (fripolice eller genkøb), hvorved tabet maksimeres. Estimatet kan ikke blive mindre end 67 %, n Op = gennemsnitlige vægtede afløbstid i år for de forsikringspolicer, hvorved selskabet taber ved en stigning i udnyttelsen af en forsikringsoption. Selskabet skal for den enkelte police anvende den option (fripolice eller genkøb), hvorved tabet maksimeres. Den enkelte polices vægt er dens relative andel af selskabets tab ved en stigning i udnyttelsen af en forsikringsoption
S Op = summen af selskabets tab ved en stigning i udnyttelsen af en forsikringsoption. Selskabet for den enkelte police anvende den option (fripolice eller genkøb), hvorved tabet maksimeres.
en stigning på 1 %-point i selskabets omkostningsinflationsrate (udtrykt i %), som anvendes i beregningen af hensættelserne. 162. Selskabet kan vælge at beregne Liv Omk ved følgende simplificering: hvor OMK = selskabets omkostninger de seneste 12 måneder i forbindelse med livsforsikringsforpligt- elser eller genforsikringsforpligtelser, dog eksklusiv sundhedsforsikrings-
sundhedsgenforsikringsforpligtelser. n = den modificerede varighed i år for betalingsstrømmene inkluderet i beregningen af bedste skøn for forpligtelserne omfattet af definitionen af OMK
π = den vægtede gennemsnitlige inflation anvendt i beregningen af bedste skøn for forpligtelserne omfattet af definitionen af OMK . Vægtene er givet som nutidsværdien af omkostningerne inkluderet i beregningen af bedste skøn for forpligtelserne omfattet af definitionen af OMK .
bestanden i selskabet = 1.000 er O/E-raten pr. år = 1/1.000 = 0,1 %. Værdien af O/E-raten pr. år i scenariet er således givet som 0,1 % + 0,15 % = 0,25 % svarende til 2,5 døde pr. 1.000 forsikringstagere.
RS i = den positive risikosum for forsikringskontrakt i givet som maks [ A i + B i - C i ; 0], hvor A i = beløbet forsikrings- eller genforsikringsselskabet på tidspunktet for beregningen af Liv KAT ef- ter reduktion af værdien af genforsikring
SPV’er ville betale øjeblikkeligt i tilfælde af død af personer dækket af forsikringskontrakten, B i = den forventede nutidsværdi af beløbet ikke dækket af A i som selskabet efter reduktion af vær- dien af genforsikring
SPV’er ville betale i fremtiden i tilfælde af øjeblikkelig død af personer dækket af forsikringskontrakten
C i = det bedste skøn, efter reduktion af værdien af genforsikring
SPV’er, for forsikringsfor- pligtelserne dækkende A i
B i .
Skade r , Skade s er solvensbehovet for den individuelle skadesforsikringsrisiko i overensstemmelse med rækker
søjler i KorrSkade, jf. tabel 16. Tabel 16: KorrSkade r\s Præmie
erstatning Skadesforsikringsoption Skadesforsikringskatastrofe Præmie
erstatning 1 - - Skadesforsikringsoption 0 1 - Skadesforsikringskatastrofe 0,25 0 1 Præmie-
erstatningshensættelsesrisici 170. SB for præmie-
erstatningshensættelsesrisici (herefter benævnt PH-risici) beregnes som Skade PH = 3 · σ · V , hvor σ = den kombinerede standardafvigelse for PH-risici, jf. punkt 172
V = volumenmålet for PH-risici, jf. punkt
Div b = reduktion for geografisk diversifikation for branche b , jf. appendiks 1. Det bemærkes, at det følger af denne definition, at Div b = 1 resulterer i ingen diversifikation. Ovenstående størrelser beregnes ved: V præmier,b = maks ( P indtjent,b ; P tegnet,sidste,b ; P tegnet,kommende,b ) + PP eksisterende,b , V hens,b = EH b
hvor input til beregningerne er: P indtjent,b = estimat for præmieindtægter f.e.r. for de kommende 12 måneder for branche b , jf. ap- pendiks 1, P tegnet,kommende,b = estimat for bruttopræmie fratrukket afgiven forsikringspræmie for de kommende 12 måneder for branche b , jf. appendiks 1, P tegnet,sidste,b = bruttopræmie fratrukket afgiven forsikringspræmie for de sidste 12 måneder for branche b , jf. appendiks 1, PP eksisterende,b = forventet nutidsværdi af præmieindtægter f.e.r. på eksisterende kontrakter, der ind- tjenes efter de kommende 12 måneder for branche b , jf. appendiks 1, EH b = erstatningshensættelser fratrukket genforsikringsselskabers
SPV'ers andel af erstatnings- hensættelserne for branche b , jf. appendiks 1, V præmier,j,b = volumenmål for præmierisiko for branche b for geografisk region j , jf. appendiks 1
appendiks 9: Regioner til beregning af faktoren for geografisk diversifikation,
V hens,j,b = volumenmål for erstatningshensættelsesrisiko for branche b for geografisk region j , jf. appendiks 1
appendiks 9: Regioner til beregning af faktoren for geografisk diversifikation. Bruttopræmie, afgiven forsikringspræmie samt præmieindtægter f.e.r. opgøres som i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber
tværgående pensionskasser §
s , jf. punkt 171, σ r , σ s = standardafvigelse for PH-risici for branche r
s , V præmier,b , V hensættelser,b = volumenmål for henholdsvis præmie-
hensættelsesrisici for branche b , jf. punkt 171, σ præmier,b = standardafvigelse for præmierisiko for branche b , jf. tabel 18,
σ hensættelser,b = standardafvigelse for erstatningshensættelsesrisiko for branche b , jf. tabel
5 er denne justeringsfaktor 0,8, mens den for de resterende brancher er
som udgør en del af selskabets hensættelse: et fald på 40 % i antallet af disse fremtidige forsikringspolicer
genforsikringskontrakter. Skadesforsikringskatastroferisici 174. Det samlede SB for skadesforsikringskatastroferisici, SB KAT , beregnes som hvor SB natKAT = solvensbehovet for naturkatastroferisici, jf. punkt 175, SB IkkePropBygningLøsøreReass = solvensbehovet for ikke-proportional bygnings-
løsøreforsikringska- tastroferisici, jf. punkt 204, SB MSKAT = solvensbehovet for menneskeskabte katastroferisici, jf. punkt 205,
SB AndreKAT = solvensbehovet for andre skadesforsikringskatastroferisici, jf. punkt
SB Jordskred = solvensbehovet for jordskredsrisici, jf. punkt
s i appendiks 10: Stormregioner
stormrisikofaktorer, i overensstemmelse med rækker
søjler i KorrStorm, jf. appendiks 11: KorrStorm, KorrStorm r,s = den relevante celle i KorrStorm for den individuelle stormrisiko for region r
s , jf. appendiks 11: KorrStorm
Storm Andre = solvensbehovet for stormregionerne ikke angivet i appendiks 12: Regioner for hvilke SB for naturkatastroferisici ikke er beregnet på baggrund af præmier. 177. Solvensbehovet for den individuelle stormrisiko for en given region r er for alle regioner r i appendiks 10: Stormregioner
stormrisikofaktorer, lig med Storm r = maks ( Storm r ScenarieA ; Storm r ScenarieB ), hvor Storm r ScenarieA = ΔBKG ved en begivenhed svarende til 100 % af det specificerede stormtab, L r Storm , efterfulgt af en begivenhed svarende til 20 % af det specificerede stormtab, jf. punkt 179,
Storm r ScenarieB = ΔBKG ved en begivenhed svarende til 80 % af det specificerede stormtab efter- fulgt af en begivenhed svarende til 40 % af det specificerede stormtab, jf. punkt 179. 178. I både ScenarieA
ScenarieB skal det antages, at de to begivenheder sker uafhængigt, samt at der ikke indgås nye RBF mellem de to begivenheder. 179. Det specificerede stormtab L r Storm i en given region r er for alle regioner r i appendiks 10: Stormregioner
stormrisikofaktorer, lig med hvor Q r Storm = stormrisikofaktoren i region r , jf. appendiks 10: Stormregioner
stormrisikofaktorer, KorrZoneStorm r,i,j = korrelationen mellem stormrisiko for zone i
j i region r , jf. punkt 181,
VFS r,i Storm
VFS r,j Storm = den vægtede forsikringssum for stormrisiko i stormzone i
j for storm- region r , jf. punkt
stormrisikofaktorer, udgøres af geografiske opdelinger af region r, som er tilstrækkelig homogene i henhold til den stormrisiko som forsikrings-
genforsikringsselskabet er eksponeret overfor. Zonernes fællesmængde skal være 0,
samlet skal zonerne udgøre hele regionen r. Hvor en region i henhold til selskabets stormrisiko, i sig selv er tilstrækkelig homogen, sættes stormzonen lig med stormregionen. 181. Korrelationskoefficienten, KorrZoneStorm r,i,j , mellem stormrisiko for zone i
j i region r kan antage værdierne {0; 0,25; 0,5; 0,75; 1}
skal fastsættes således, at den valgte korrelationskoefficient 1) afspejler afhængigheden mellem selskabets stormrisiko i zone i
j, herunder ikke-lineære sammenhænge, samt 2) resulterer i et specificeret stormtab, L r Storm , i en given region r lig med det årlige tab i branche 4, jf. appendiks 1, forårsaget af storm i region r , samt sikrer et 99,5 %´s VaR-beskyttelsesniveau ved en 12-måneders tidshorisont. 182. Den vægtede forsikringssum for stormrisiko i stormzone i for stormregion r , VFS r,i Storm , er for alle regioner i appendiks 10: Stormregioner
stormrisikofaktorer,
alle stormzoner givet som hvor V r,i Storm = risikovægten for stormrisiko i stormzone i for stormregion r , jf. punkt 183,
FS r,i Storm = forsikringssum for stormrisiko i stormzone i for stormregion r , jf. punkt
stormrisikofaktoren, Q r Storm , i region r er lig med det årlige tab i branche nummer 4, jf. appendiks 1, forårsaget af storm i zone i i region r udtrykt som en andel af forsikringssummen for kontrakter i branche 4, jf. appendiks 1, der dækker stormrisici. Kalibreringen af V i Storm skal sikre et 99,5 %'s VaR-beskyttelsesniveau ved en 12-måneders tidshorisont. 184. Et selskab kan vælge at benytte de i den 5. prøveberegning til Solvens II (QIS5) angivne 1) Cresta-zoner som stormzoner, såfremt 2)
3) er opfyldt. 2) Cresta-relativitetsvægte som risikovægte, såfremt 1)
3) er opfyldt. 3) Aggregeringsmatrix som korrelationsmatrix mellem zonerne, såfremt 1)
2) er opfyldt. 185. Forsikringssummen for stormzone i i region r er for alle regioner i appendiks 10: Stormregioner
stormrisikofaktorer,
alle stormzoner lig med hvor FS r,i Bygninger = forsikringssummen for bygninger i den betragtede stormzone i i region r
FS r,i Landbygninger = forsikringssummen for landbaserede bygninger i branche 3, jf. appendiks 1, i den betragtede stormzone i i region r . 186. SB for stormrisici for de regioner, der ikke er angivet i appendiks 12: Regioner for hvilke SB for naturkatastroferisici ikke er beregnet på baggrund af præmier, Storm Andre , er lig med et tab i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring
SPV'er, er lig med hvor Div Storm er defineret tilsvarende til Div b , jf. punkt 171, men baseret på præmierne defineret i punkt 188
begrænset til regionerne 5-18 i appendiks 9: Regioner til beregning af faktoren for geografisk diversifikation.
hvor risikoen ikke er placeret i en af regionerne i appendiks 12, samt forpligtelserne i branche 3, jf. appendiks 1, der dækker landbaserede bygningsskader forårsaget af storm, hvor risikoen ikke er placeret i en af regionerne i appendiks 12. 189. SB for jordskælvsrisici, SB Jordskælv , beregnes som hvor Jordskælv r , Jordskælv s = solvensbehovet for jordskælvsrisiko for region r
s i appendiks 13: Jordskælvsregioner
jordskælvsrisikofaktorer, i overensstemmelse med rækker
søjler i KorrJordskælv, jf. appendiks 14: KorrJordskælv, KorrJordskælv r,s = den relevante celle i KorrJordskælv for den individuelle jordskælvsrisiko for region r
s , jf. appendiks 14: KorrJordskælv
Jordskælv Andre = solvensbehovet for jordskælvsregionerne ikke angivet i appendiks 12: Regioner for hvilke SB for naturkatastroferisici ikke er beregnet på baggrund af præmier. 190. SB for jordskælvsrisiko for en given region r , Jordskælv r , skal for alle regioner r i appendiks 13: Jordskælvsregioner
jordskælvsrisikofaktorer, beregnes som tabet i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring
SPV'er er lig med L r Jordskælv for region r . Beregningen af L r Jordskælv
de dertilhørende input følger samme fremgangsmåde som ved L r Storm med appendiks 10: Stormregioner
stormrisikofaktorer, erstattet af appendiks 13: Jordskælvsregioner
jordskælvsrisikofaktorer, stormrisici erstattet af jordskælvsrisici, stormregioner erstattet af jordskælvsregioner, stormzoner erstattet af jordskælvszoner etc. Endvidere skal 1,75 · (0,5 · Div Storm + 0,5) · P Storm , der anvendes i beregningen af Storm Andre erstattes med 1,2 · (0,5 · Div Jordskælv + 0,5) · P Jordskælv i beregningen af Jordskælv Andre . 191. SB for oversvømmelsesrisici, SB Oversvømmelse , beregnes som hvor Oversvømmelse r , Oversvømmelse s = solvensbehovet for oversvømmelse for region r
s i appen- diks 15 i overensstemmelse med rækker
søjler i KorrOversvømmelse, jf. appendiks 16: KorrOversvømmelse, KorrOversvømmelse r,s = den relevante celle i KorrOversvømmelse for den individuelle oversvøm- melsesrisiko for region r
s , jf. appendiks 16: KorrOversvømmelse
Oversvømmelse Andre = solvensbehovet for oversvømmelsesregionerne der ikke er angivet i appen- diks 12: Regioner for hvilke SB for naturkatastroferisici ikke er beregnet på baggrund af præmier. 192. SB for oversvømmelsesrisiko for en given region r , Oversvømmelse r , er for alle regioner i appendiks 15: Oversvømmelsesregioner
oversvømmelsesrisikofaktorer, lig med Oversvømmelse r = maks ( Oversvømmelse r ScenarieA ; Oversvømmelse r ScenarieB ), hvor Oversvømmelse r ScenarieA = ΔBKG ved en begivenhed svarende til 65 % af det specificerede over- svømmelsestab, L r Oversvømmelse , efterfulgt af en begivenhed svarende til 45 % af det specificerede oversvømmelsestab, jf. punkt 194,
Oversvømmelse r ScenarieB = ΔBKG ved en begivenhed svarende til 100 % af det specificerede over- svømmelsestab efterfulgt af en begivenhed svarende til 10 % af det specificerede oversvømmelsestab, jf. punkt 194. 193. Samme antagelser om uafhængighed
genikraftsættelser som angivet i punkt 178 for beregningen af SB Storm gælder ligeledes for beregningen af SB Oversvømmelse . 194. Beregningen af L r Oversvømmelse
de dertilhørende input følger samme fremgangsmåde som ved L r Storm med appendiks 10: Stormregioner
stormrisikofaktorer, erstattet af appendiks 15: Oversvømmelsesregioner
oversvømmelsesrisikofaktorer, stormrisici erstattet af oversvømmelsesrisici, stormregioner erstattet af oversvømmelsesregioner, stormzoner erstattet af oversvømmelseszoner etc. Dog skal der i beregningen af forsikringssummen for en given oversvømmelseszone i i en given region r tillægges et led. Således gælder, at for alle regioner r i appendiks 15: Oversvømmelsesregioner
oversvømmelsesrisikofaktorer,
alle oversvømmelseszoner er forsikringssummen for oversvømmelseszone i i region r lig med hvor FS r,i Bygninger = forsikringssummen for bygninger i den betragtede oversvømmelseszone i i region r , FS r,i Landbygninger = forsikringssummen for landbaserede bygninger i den betragtede oversvømmel- seszone i i region r
FS r,i Motor = forsikringssummen for motor i den betragtede oversvømmelseszone i i region r . Endvidere skal 1,75 · (0,5 · Div Storm + 0,5) · P Storm der anvendes i beregningen af Storm Andre erstattes med 1,1 · (0,5 · Div Oversvømmelse + 0,5) · P Oversvømmelse i beregningen af Oversvømmelse Andre . 195. SB for haglrisici, SB Hagl , beregnes som hvor Hagl r , Hagl s = solvensbehovet for hagl for region r
s i appendiks 17: Haglregioner
haglrisiko- faktorer, i overensstemmelse med rækker
søjler i KorrHagl, jf. appendiks 18, KorrHagl r,s = den relevante celle i KorrHagl for den individuelle haglrisiko for region r
s , jf. appendiks 18,
Hagl Andre = solvensbehovet for haglregionerne ikke angivet i appendiks 12: Regioner for hvilke SB for naturkatastroferisici ikke er beregnet på baggrund af præmier. 196. SB for haglrisiko for en given region r, Hagl r , er for alle haglregioner i appendiks 17: Haglregioner
haglrisikofaktorer, lig med Hagl r = maks ( Hagl r ScenarieA ; Hagl r ScenarieB ), hvor Hagl r ScenarieA = ΔBKG ved en begivenhed svarende til 70 % af det specificerede hagltab, L r Hagl , ef- fulgt af en begivenhed svarende til 50 % af det specificerede hagltab, jf. punkt 198,
Hagl r ScenarieB = ΔBKG ved en begivenhed svarende til 100 % af det specificerede hagltab efterfulgt af en begivenhed svarende til 20 % af det specificerede hagltab, jf. punkt 198. 197. Samme antagelser om uafhængighed
genikraftsættelser som angivet i punkt 178 for beregningen af SB Storm , gælder ligeledes for beregningen af SB Hagl . 198. Beregningen af L r Hagl
de dertilhørende input følger samme fremgangsmåde som ved L r Storm med appendiks 10: Stormregioner
stormrisikofaktorer, erstattet af appendiks 17: Haglregioner
haglrisikofaktorer, stormrisici erstattet af haglrisici, stormregioner erstattet af haglregioner, stormzoner erstattet af haglzoner etc. Dog skal der i beregningen af forsikringssummen for en given haglzone i i en given region r tillægges et led. Således gælder for alle regioner i appendiks 17: Haglregioner
haglrisikofaktorer,
for alle haglzoner at forsikringssummen for haglzone i i region r er lig med hvor FS r,i Bygninger = forsikringssummen for bygninger i den betragtede haglzone i i region r , FS r,i Landbygninger = forsikringssummen for landbaserede bygninger i den betragtede haglzone i i regi- on r
FS r,i Motor = forsikringssummen for motor i den betragtede haglzone i i region r . Endvidere skal 1,75 · (0,5 · Div Storm + 0,5) · P Storm der anvendes i beregningen af Storm Andre erstattes med 0,3 · (0,5 · Div Hagl + 0,5) · P Hagl i beregningen af Hagl Andre . 199. SB for jordskredsrisici, SB Jordskred , beregnes som tabet i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring
SPV’er, er lig med hvor VFS i Jordskred = den vægtede forsikringssum for jordskredsrisiko i jordskredszone i
KorrJordskred i,j = den relevante celle i KorrJordskred for jordskredsrisiko for jordskredszone i
j . 200. Jordskredszonerne skal bestå af geografiske opdelinger af Frankrig, der er tilstrækkeligt homogene til beregningen af selskabets eksponering overfor jordskredsrisici. Zonernes fællesmængde skal være 0,
samlet skal jordskredszonerne udgøre hele Frankrig. Hvor Frankrig i henhold til selskabets jordskredsrisiko i sig selv er tilstrækkeligt homogen, er Frankrig lig med jordskredszonen.
jordskredsfaktoren er 0,
løsøreforsikringskatastroferisici, SB IkkePropBygningLøsøreReass , beregnes som tabet i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring
SPV'er, er lig med L IPBL = 2,5 · (0,5 · Div IPBL + 0,5) · P IPBL , hvor Div IPBL er defineret tilsvarende til Div b , jf. punkt 171, men baseret på præmierne indtjent af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i branche 12 eksklusiv ikke-proportionale genforsikringsforpligtelser relateret til forpligtelser i branche 6 i appendiks
SB Kredit = solvensbehovet for menneskeskabte kredit-
kautionskatastroferisici, jf. punkt
SPV'er, er lig med hvor N a = antallet af køretøjer forsikret af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i branche 1, jf. ap- pendiks 1, med en vurderet policegrænse over kr. 179.049.120
N b = antallet af køretøjer forsikret af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i branche 1 , jf. ap- pendiks 1, med en vurderet policegrænse under eller lig med kr. 179.049.
personskade anvendes. I tilfælde af at grænsen er specificeret som et maksimum beløb pr. skadesramt, skal den vurderede policegrænse baseres på en antagelse om 10 skadesramte. 209. SB for menneskeskabte marinekatastroferisici, SB Marine , beregnes som hvor SB Tankskib = solvensbehovet for risikoen for tankerkollision, jf. punkt 210,
SB Platform = solvensbehovet for risikoen for en platformseksplosion, jf. punkt
SPV’er, er lig med L Tankskib = maks t [ FS (Kasko,
t refererer til alle olie-
gastankskibe forsikret af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i branche 3
branche 11, jf. appendiks
SPV’er, er lig med L Platform = maks p ( FS p ), hvor FS angiver forsikringssummen
p refererer til alle olie-
gasplatforme forsikret af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i branche 3
branche 11, jf. appendiks
SPV’er, er lig med L Fly = maks f ( FS f ), hvor FS angiver forsikringssummen
f refererer til alle fly forsikret af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i branche 3
branche 11, jf. appendiks
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.